Opera i absolut verdensklasse Kom med inden for i The METROPOLITAN Opera

Bio Langeland slår dørene op for

Operabio sæson 2012-13

Tolv flotte operaer er på programmet, heraf fire af Verdis ypperste, den episke Parsifal af Richard Wagner, Titus af mesteren over dem alle, Mozart - og endnu flere.

Operaerne transmitteres i High-Definition kvalitet på biografens Dolby Digital anlæg, og biografens nye, digitale fremvisningsudstyr giver knivskarpe billeder. Bio Langeland har den bedste teknik og den gode atmosfære. Man ser - og ikke mindst hø-rer - godt fra alle pladser i salen.

I pauserne kan du nyde en forfriskning i biografens hyggelige café.

Anna Netrebko som Adina og Ambrogio

Maestri som kvaksalveren Dulcamara,

formidleren af elskovsdrikken.

Gaetano Donizetti: Elskovsdrikken

Søndag 11. november 2012 kl. 10.00

Uropført: Milano, 12. maj 1832

Libretto: Felice Romani

Elskovsdrikken, L'elisir d'amore, komisk opera i 2 akter. Varighed ca. 3 timer.

Medvirkende: Anna Netrebko (Adina), Matthew Polenzani (Nemorino),

Ambrogio Maestri (Dulcamara), Mariusz Kwiechen (Belcore)

Instruktion: Bartlett Sher

Dirigent: Maurizio Benini

Elskovsdrikken er en herlig løssluppen og ægte italiensk komedie om ung kærlighed.

Nemorino har ikke held med sin bejlen til den kønne Adina; hun ler ad ham, og da hun

har læst sagnet om Tristan og Isolde, bemærker hun spydigt, at ingen i dag forstår at

brygge kærlighedsdrikke.

En deling soldater gør deres entré og sergenten, Belcore, flirter med Adina. Adina vil dril-

le Nemorino, så hun spiller op til Belcore.

Kvaksalveren Dulcamara er også kommet til byen. Han priser sin magiske eliksir, der kan

kurere alt fra søvnløshed til impotens.

Nemorino køber for mange penge en drik, som skal sætte ham i stand til at gøre indtryk

på Adina, og Dulcamara lover, at den vil virke i løbet af 24 timer.

Nemorino drikker straks den velsmagende drik (almindelig bordeauxvin) og bliver kende-

ligt oplivet og begynder at danse og synge, og han er helt uanfægtet, da Adina erklærer,

at hun vil gifte sig med Belcore den næste dag - for han ved jo, at elskovsdrikken vil virke

inden.

Men der kommer bud om, at soldaterne skal af sted næste dag, og Adina indvilger i at

gifte sig med Belcore med det samme. Nemorino er knust.

I 2. akt er forberedelserne til Adina og Belcores bryllupsfest i fuld gang. Nemorino har

købt endnu en flaske eleksir, men for at skaffe pengene, har han ladet sig hverve som

soldat af Belcore.

I landsbyen svirrer rygterne - Nemorinos rige onkel er død og har efterladt ham en for-

mue - så Nemorino er med ét blevet byens bedste parti. Nemorino tror, det er elskovs-

drikken, der nu virker, da alle byens piger sværmer om ham - han ved endnu ikke selv, at

han har arvet.

Adina bliver forbavset og jaloux, da hun ser Nemorino i armene på landsbyens andre

piger. Men da hun finder ud af, at han har ladet sig hverve til soldat for få penge til en

eliksir - der skulle få hende til at forelske sig i ham, tør hun endelig indrømme - både over

for sig selv og Nemorino - at hun elsker ham.

Den formåede Belcore er taberen i dette spil - men han ved at for en smuk soldat venter

lykken lige om hjørnet!

Johan Botha i titelrollen over for Desdemona

sunget af stjernesopranen Renée Fleming.

Giuseppe Verdi: Otello

Søndag 25. november 2012 kl. 10.00

Uropført: Scala, Milano, 5. februar 1887

Libretto: Arrigo Boito

Otello, opera i 4 akter. Varighed ca. 3½ time

Medvirkende: Johan Botha (Otello)

Renée Fleming (Desdemona)

Falk Struckmann (Jago)

Instruktion: Elijah Moshinsky

Dirigent: Semyon Byckov

Verdis Shakespeare-mesterværk vender tilbage til The Met med Johan Botha i titelrollen over for Desdemona sunget af stjernesopranen Renée Fleming.

Otello er inspireret af William Shakespeares tragedie Othello. Operaen opererer med emner som racisme, kærlighed, jalousi og bedrag, og værket er derfor stadig aktuelt og vedkommende.

Historiens centrale figurer er Otello, hans elskede Desdemona, og Jago - historiens kata-lysator.

Fortællingen starter på havnen i en by på Cypern i 1400-tallet. Her har en folkemængde samlet sig for at modtage Otello, der sejrrigt vender hjem fra krig. Alt imens lægger Jago planer, der skal give ham sin hævn over Otello, da han føler sig forbigået ved udnævnel-sen til næstkommanderende, hvor Otello i stedet valgte Cassio.

Jago starter sit hævntogt ved at drikke Cassio fuld, for derefter at opildne Roderigo og Cassio til slagsmål. Otello kommer til for at dæmpe gemytterne og degraderer Cassio på stedet.

Jago overtaler Cassio til at bede Desdemona om at gå i forbøn for sig hos Otello. Mens Cassio er hos Desdemona, lykkes det Jago at plante jalousien i Otello ved at opfinde en historie om en kærlighedsaffære mellem Desdemona og Cassio. Så da Desdemona går i forbøn for Cassio, styrker det blot Otellos mistanke.

Med Jagos hjælp tager forviklingerne fart. Otellos jalousi bliver mere og mere sygelig, og han er nu parat til at opgive alt - magt, ære, kærlighed og liv - og sværger, sammen med Jago, hævn over den troløse. Hævnen bliver Desdemonas endeligt, da Otello kvæler sin elskede, før intrigen åbenbares. Otello gør udfald mod Jago, som dog når at flygte.

Otello har mistet alt, og inden nogen kan forhindre det, støder han en dolk i sit eget bryst. Med sine sidste kræfter vakler han hen til den døde Desdemonas seng og kysser hende for sidste gang.

Simon Keenlyside som Prospero.

Thomas Adès: Stormen

Søndag 9. december 2012 kl. 10.00

Uropført: Covent Garden, London 2004

Libretto: Meredith Oakes

Stormen, The Tempest, opera i 3 akter. Varighed ca. 3½ time

Medvirkende: Simon Keenlyside (Prospero), Isabel Leonard (Miranda), Alek Shrader

(Ferdinand), Andrey Luna (Ariel), Toby Spence (Antonio), Alan Oke (Caliban)

Instruktion: Robert Lepage

Thomas Adés (f. 1971), som for længst har slået sit navn fast som en af de mest

spændende unge komponister i det internationale musikliv, dirigerer selv Metropolitan

Operaens premiere på et spændende bud på en Shakespeare-opera. Simon Keenlyside

optræder som Prospero, en rolle han har sunget med stor succes i London.

Troldmanden Prospero er blevet tvunget fra positionen som hertug af Milano af sin be-

regnende bror Antonio, hjulpet af Kongen af Napoli. Kun én person – Gonzalez – hjalp

Prospero og hans datter Miranda, da de endte på den ø, hvor de nu bor.

Caliban er Prosperos tjener, men mener, at han, som søn af Sycarax, er den retmæssi-

ge hersker over øen

Prospero er god til at manipulere med folk og har desuden en ånd ved navn Ariel, som

han beordrer til at udøve magi.

Da Antonio en dag sejler forbi øen, sammen med kongen af Napoli, hans søn, prins

Ferdinand, Sebastian og Gonzalez, der alle, med undtagelse af Gonzalez, har været

med til at forråde Prospero, får han Ariel til at kæntre deres skib. Prospero får desuden

Ariel til at sprede besætningen ud på hele øen, afskåret fra hinanden.

Resten af stykket omhandler de forskelliges prøvelser, før de til sidst føres sammen.

Prospero indser til sidst, at han gennem sin trolddom har bragt helvedes magter til øen.

Miranda og prins Ferdinand erklærer, at de er forelskede. Prospero beordrer Ariel til at

velsigne parret. Ferdinand opdager, at hans far stadig er i live. Caliban forlanger, at

Prospero giver Miranda til ham, men kravet bliver afvist. Ariel beretter så hjerteskæren-

de om, hvor skrækslagne kongen og Antonio er, at Prospero beslutter at vise nåde, en-

delig at udfri Ariel.

Prospero viser sig for kongen og hofmændene. Antonio, som troede, at han havde

dræbt Prospero, er forbløffet over at finde ham i live, og kongen beder om tilgivelse for

sine gerninger. Prospero bringer Ferdinand og Miranda for kongen, som næsten ikke tør

tro sine egne øjne, da han ser sin søn i live.

Hofmændene finder nu også deres båd repareret og i fuld sødygtig stand. Prospero

opgiver sin magiske kraft og brækker sin tryllestav midt over. Ariel flyver ud i friheden,

og Caliban er ladt alene på øen.

Giuseppe Filianoti er den ædle kejser Titus i denne smukke genoplivning af ét af komponistens sidste mesterværker.

W. A. Mozart: Titus

Søndag 6. januar 2013 kl. 10.00

Uropført: Prag, 6. september 1791

Libretto: Caterino Mazzolá

Titus, La Clemenza di Tito, opera i 2 akter. Varighed ca. 3 timer og 15 min.

Medvirkende: Giuseppe Filianoti (Titus), Barbara Frittoli (Vitellia), Elîna Garanèa

(Sextus)

Instruktion: Jean-Pierre Ponnelle

Dirigent: Harry Bicket

Den virtuose Elîna Garanèa synger Sextus i Mozarts drama, der foregår i det gamle Rom, og er bygget over den romerske kejser Titus Flavius Vespanianus’ liv. Titus regerede un-der Vesuvs store udbrud, der dækkede Pompei med aske.

1. akt: Den romerske kejser Titus er forelsket i Berenice, datter af kongen af Judæa. Vi-tellia, den tidligere kejsers datter, føler, at hun selv burde sidde på tronen og beder sin unge beundrer, Sextus, om at myrde Titus. Selvom han er en nær ven af kejseren, vil Sextus gøre alt for at behage Vitellia, så han indvilger.

Da Titus, af politiske årsager, alligevel ikke vil gifte sig med Berenice, ser Vitellia endnu en mulighed for, at han vælger hende, og beder Sextus om at udskyde mordet. Sextus meddeler vennen Annius sit samtykke til at gifte sig med Sextus’ søster Servilia. De to mænd bekræfter deres venskab.

Men nu meddeler kejser Titus, at han har i sinde at ægte Servilia. Annius bliver fortvivlet, men skynder sig at prise kejserens fortræffelige valg. Fuld af sorg fortæller han Servilia, at hun skal være kejserinde. Igen befaler Vitellia Sextus at dræbe kejseren. Og han kan stadig ikke andet end at adlyde sin elskede.

Servilia opsøger kejseren og forklarer ham, at hun og Annius elsker hinanden. Titus ind-ser, at han bør give afkald på hende. Han roser hende for hendes oprigtighed og tillader brylluppet mellem hende og Annius.

Nu beslutter Titus at gifte sig med Vitellia, men for sent. Sextus har dræbt Titus - tror han.

2. akt: Men kejseren er uskadt. Sextus tilstår drabsforsøget, men nægter at give nogen begrundelse. Annius råder ham til at indrømme alt til Titus og håbe på tilgivelse. Vitellia derimod, tigger Sextus om at flygte, men for sent: en medsammensvoren har forrådt ham.

Kejseren hyldes af folket. Senatet har dømt Sextus til døden, men før Titus kan underskri-ve dommen, vil han igen tale med den skyldbetyngede Sextus. Af hensyn til Vitellia, vil Sextus dog intet sige.

Imens slås Vitellia med sine modstridende følelser. Hun kan ikke udholde tanken om, at se Sextus blive kastet for de vilde dyr i arenaen.

Uden for det amfiteater, hvor de dømte skal lide døden, styrter Vitellia nu frem og beken-der, at hun er den hovedskyldige. Titus beslutter at tilgive sine fjender. Alle hylder kejse-ren og beder om, at han længe endnu må være deres hersker.

Marcelo Alvarez som Gustav III og

Dimitri Hvorostovsky som Anckarström.

Giuseppe Verdi: Maskeballet

Søndag 20. januar 2013 kl. 10.00

Uropført: Apolloteatret i Rom, 17. februar 1859

Libretto: Antonio Somma

Maskeballet, Un Ballo in Maschera. Opera i 4 akter. Varighed ca. 4 timer.

Medvirkende: Marcelo Alvarez (Gustav III), Dimitri Hvorostovsky (Ankarström),

Karita Mattila (Amelia), Stephanie Blythe (Ulrica)

Instruktion: David Alden

Dirigent: Fabio Luisi Under et maskebal i den kongelige opera i Stockholm i 1792 blev der affyret et pistolskud

mod Kong Gustav III af Sverige. Tretten dage senere døde kongen.

Denne historiske hændelse inspirerede komponisten Giuseppe Verdi til at skrive operaen

Un ballo in Maschera.

Et kongemord på scenen var dog på Verdis tid for stærk kost for den strenge censur.

Komponisten måtte derfor flytte handlingen - både i tid og sted - for at få realiseret sit

værk. Kongen blev guvernør Riccardo, og den kontroversielle handling blev lagt til Boston

i slutningen af 1600-tallet.

Vi er tilbage ved kongemordet i denne, instruktør David Aldens, fabelagtige opsætning,

der giver en overbevisende baggrund for den dramatiske historie om jalousi og hævn.

Handlingen: Kong Gustav III hyldes på slottet af alle. Kun hans modstandere, Horn og

Ribbing og deres sammensvorne, udstøder hemmelige trusler. Kongen er forelsket, men

nages af dårlig samvittighed. Hans udkårne er hustru til hans bedste ven, kaptajn

Anckarstrøm.

Kongen får en uhyggelig spådom fra spåkonen Ulrica. Han vil blive myrdet af den næste,

han tager i hånden. Kongen tager dog den dystre spådom som en spøg.

Amelia, som slet ikke er upåvirket af kongens opmærksomhed, opsøger også Ulrica for at

få råd. Spåkonen anbefaler en urt, som vil dæmpe hendes forelskelse. Urten skal plukkes

i måneskin på galgebakken uden for byen.

Om natten sniger hun sig ud for at finde urten. Ved foden af skafottet får hun selskab af

sin bejler, kongen, som lidenskabeligt erklærer hende sin kærlighed. Hendes ægtemand,

Anckarstrøm, befinder sig også på galgebakken denne nat. Først genkender han ikke sin

egen kone, men da han opdager, hvem kongen er sammen med, sværger han hævn.

Han allierer sig med Horn og Ribbing og bliver selv udpeget til at være den, som skal

myrde kongen.

På et maskebal slår han til og skyder Kong Gustav. Lige før kongen udånder, forsikrer

han alle om Amelias uskyld, og samtidig tilgiver han dem, som har konspireret mod ham.

Olga Borodina som Amneris

Giuseppe Verdi: Aida

Søndag 3. februar 2013 kl. 10.00

Uropført: Operaen i Cairo, 24. december 1871

Libretto: Antonio Ghislanzoni

Aida, opera i 4 akter. Varighed ca. 4 timer

Medvirkende: Roberto Alagna (Radamès), Liudmyla Monastyrska (Aida), Olga Borodi-na (Amneris)

Instruktion: Sonja Frisell

Dirigent: Fabio Luisi

Egypten og Etiopien er i krig.

Aida (etiopisk prinsesse og slave hos Amneris, en egyptisk prinsesse) og Radamés

(officer i den egyptiske hær) elsker hinanden.

Den etiopiske hær med kong Amonasro i spidsen marcherer mod Memphis, Egyptens

hovedstad.

Radamés bliver udnævnt til hærfører. Men Aida er fortvivlet, hun er nemlig datter af

Amonasro, men det ved ingen, ikke engang Radamés.

Prinsesse Amneris er selv forelsket i Radamés. Og ved at lægge en fælde ud er hun

blevet overbevist om, at Aida elsker Radamés.

Den sejrrige egyptiske hær bliver hyldet med fest og sang. Amneris lægger en sejrs-

krans om Radamés hoved, og hendes far, den egyptiske konge, lover at opfylde et hvil-

ket som helst ønske, Radamés måtte have.

Nu fremsætter Radamés sit ønske for kongen: At alle fangerne sættes fri!

Ypperstepræsterne modsætter sig, men kongen er nødt til at opfylde sit løfte. Han be-

holder dog, efter ypperstepræsternes råd, Amonasro i forvaring.

Radamés kommer gennem Aida uforvarende til at afsløre militære hemmeligheder for

Aidas far, kongen af Etiopien. Radamés bliver straks klar over, at han har forrådt sit

land. Amonasro og Aida flygter, og Radamés overgiver sig til præsterne, der dømmer

ham til døden.

Amneris, der stadig elsker ham, vil redde ham fra døden, hvis han vil opgive Aida og

gifte sig med hende. Radamés er dog ikke interesseret i at blive reddet nu, da han har

mistet Aida.

Han bliver dømt til levende begravelse, og mens den enorme sten, der skal dække gra-

ven, sænkes ned, mindes han sin elskede Aida.

Men pludselig hører han lyden af et andet menneske i den lukkede grav. Og han finder

Aida, der har sneget sig ned i graven for at dø sammen med sin elskede.

Den trojanske hest spiller en afgørende rolle i Berlioz’ opera Trojanerne.

Hector Berlioz: Trojanerne Søndag 17. februar 2013 kl. 10.00

Uropført: Karlsruhe 1890 efter Berlioz’ død

Libretto: Hector Berlioz

Trojanerne, Les Troyens, opera i 5 akter. Varighed ca. 5 timer og 45 min.

Medvirkende: Marcello Giordani (Æneas), Deborah Voigt (Cassandra),

Susan Graham (Dido)

Instruktion: Francesca Zambello

Dirigent: Fabio Luisi

Handlingen i Trojanerne bygger på Æneiden - den romerske pendant til Odysseen - som handler om Æneas' flugt fra det slagne Troja på vej mod grundlæggelse af Romerriget.

Efter ti års belejring har grækerne forladt Troja, men de efterlader en gigantisk træhest. Kun profetinden Cassandra undrer sig over fjendens forsvinden. Hun har forsøgt at adva-re om en forestående katastrofe, men ingen vil lytte.

Den trojanske kriger Æneas rapporterer, at præsten Laokoon er død. Mistanken om, at træhesten var en slags fælde, havde fået præsten til at opfordre folket til at sætte ild til den, men så dukkede to søslanger op og fortærede ham. Nu beordres hesten ind til byen.

I mellemtiden får Æneas besøg af spøgelset Hector, som råder ham til at forlade Troja. Æneas skal, siger spøgelset, grundlægge et nyt imperium, der en dag vil regere verden. Så får Æneas nyheden om, at græske soldater, der havde gemt sig i hesten, nu hærger byen. Han styrter ud for at lede forsvaret.

De trojanske kvinder beder angriberne om nåde. Cassandra spår, at Æneas og nogle trojanere vil undslippe til Italien og grundlægge Rom. Hun spørger kvinderne, om de vil underkaste sig voldtægt og slaveri, og nej: Da de græske soldater stormer ind, har kvin-derne begået kollektivt selvmord. Æneas og hans mænd undslipper med byens skatte.

I Kartago hylder folket deres dronning, Dido. Syv år er gået, siden de flygtede fra Tyrus efter mordet på Didos mand, og de har opbygget et blomstrende nyt rige. Didos søster antyder, at Kartago har brug for en konge og forsikrer sin søster om, at hun vil elske igen.

Så ankommer resterne af den trojanske hær med Æneas i spidsen. De beder om et par dages ophold på deres vej til Italien og tilbyder som betaling det, der er tilbage af skatten.

Under en kongelig jagt søger Dido og Æneas ly for stormen i en hule, og de opdager de-res kærlighed til hinanden. Narbal, dronningens rådgiver, er bekymret; siden Dido forel-skede sig i Æneas, har hun forsømt sine pligter. Men Didos og Æneas´ kærlighed vokser, indtil Merkur minder Æneas om, at hans skæbne er Italien.

Æneas må nødtvunget opgive Dido og gør klar til at sejle derfra. Dido raser over hans svigt, Æneas sværger, at han elsker hende, men må forlade hende. Hun forbander ham. De trojanske skibe sejler. Dido gennemborer sit bryst med Æneas' sværd og døende for-tæller hun, at skæbnen er imod Kartago - den vil blive ødelagt og Rom regere evigt.

De tilbageblevne erklærer had til Æneas og alle hans efterkommere.

Gaetano Donizetti: Maria Stuart Søndag 3. marts 2013 kl. 10.00

Uropført: Napoli 1834

Libretto: Giuseppe Bardari baseret på Friedrich Schillers teaterstykke

Maria Stuart, Maria Stuarda, opera i 2 akter. Varighed 3 timer 15 min.

Medvirkende: Joyce Di Donato (Mary Stuart), Elza van den Heever

(Elisabeth I)

Instruktion: David McVicar

Dirigent: Maurizio Benini

Operaen handler om den trodsige, skotske dronning Maria Stuart; ikke mindst om forholdet til hendes kusine, den britiske regent dronning Elizabeth I, der følte sin position truet og holdt sin skotske rival fængslet gennem 17 år. De to rivalinder mødte faktisk aldrig hinanden. Det forhindrer selvfølgelig ikke Do-nizetti i at give de to et musikalsk møde i operaform – med noget af sin mest vel-oplagte musik overhovedet. Det ender som bekendt med, at Maria Stuart bliver henrettet.

Joyce Di Donato som Maria Stuart

Instruktøren Michael Mayer har henlagt denne ny-produktion af Verdis tragedie til Las Vegas i 1960’erne. Operaen fortæller den tragiske historie om Rigoletto, der kæmper for at skærme sin elske-de datter fra virkelighedens skuffelser og sorger. De gode intentioner slår dog grueligt fejl, og Rigoletto må magtesløs se til, mens alt, han har kæmpet for, styrter i grus. Det er dramaet om en fars hævntørst og afmagt overfor sin skruppelløse arbejdsgiver, som forfører datteren og smider hende væk igen efter brug - og endda slipper godt fra det! Medvirkende: Piotr Beczala er skørtejægeren, Hertugen af Mantova, Željko Lucic hans tragiske makker, Rigoletto. Diana Damrau er Rigolettos datter, Gilda. Štefan Kocán er lejemorderen Sparafucile, og endelig ses Met-debutanten Oksana Volkova som Sparafu-ciles forførende søster, Maddalena.

Željko Lucic som Rigoletto

Giuseppe Verdi: Rigoletto

Søndag 17. marts 2013 kl. 10.00

Uropført: Venedig, 11. marts 1851

Libretto: Fransesco Maria Piave

Rigoletto, opera i 3 akter

Varighed: ca. 3½ time

Instruktion: Michael Mayer

Dirigent: Michele Mariotti

Jonas Kaufmann som Parsifal.

Richard Wagner: Parsifal

Søndag 7. april 2013 kl. 10.00

Uropført: Bayreuth, 26. juni 1882

Libretto: Richard Wagner

Parsifal, religiøst festspil i 3 akter

Varighed: ca. 5 timer 40 min.

Medvirkende:

Jonas Kaufmann (Parsifal)

Katarina Dalayman (Kundry)

Evgeny Nikitin (Klingsor)

René Pape (Gurnemanz)

Instruktion: Francois Girard

Dirigent: Daniele Gatti

Jonas Kaufmann indtager titelrollen som den uskyldige, der finder visdom i Francois Gi-

rards nyopsætning af Wagners sidste mesterværk.

Han synger sammen med Katarina Dalayman som den mystiske Kundry, Peter Mattei

som den skrantende Amfortas, Evgeny Nikitin som den onde Klingsor og endelig, René

Pape som den ædle ridder Gurnemanz.

Mere end komponist

Wagner var ikke en operakomponist som alle andre, bl.a. fordi han arbejdede for en ny

operaform, som han kaldte et musikdrama. Idéen med et musikdrama var, at de musikal-

ske og dramatiske elementer tilsammen skulle udgøre et hele.

Parsifal et godt eksempel på et musikdrama, og derfor spiller orkestret i Parsifal ikke blot

en akkompagnerende rolle, men ”kommenterer” handlingen undervejs.

Handling: Wagners sidste store værk handler om den unge ridder Parsifals strålende

heroiske bedrifter.

Værket bygger på den gamle legende om Den hellige Gral og dens mirakuløse, helbre-

dende egenskaber. Parsifal-værket udforsker temaer som spiritualitet, kærlighed, forsa-

gelse og forløsning.

”Parcifal er en mytisk fortælling, der emmer af seksuel udsvævning og religiøse dog-

mer. Den konfronterer os grundlæggende med, hvad vi tror på, og hvem vi er”.

Keith Wagner (tidl. operachef for Det Kgl. Teater) om Parsifal.

Wagner opfattede selv dette værk som helligt, og det var hans ønske, at det kun skulle

opføres i Bayreuth. Da copy­righten i 1913 udløb, kunne man imidlertid ikke længere for-

hindre værkets opførelse uden for Bayreuth.

Sopran Eva-Maria Westbroek og tenor Marcello Giordani er de dødsdømte elskende.

Riccardo Zandonai: Francesca da Rimini Søndag 21. april 2013 kl. 10.00

Uropført: 19. februar 1914 I Torino

Libretto: Tito Ricordi

Francesca da Rimini, opera i 4 akter. Varighed: ca. 4 timer

Medvirkende: Eva-Maria Westbroek (Francesca), Marcello Giordani (Paolo)

Instruktion: Piero Faggioni

Dirigent: Marco Armiliato Zandonais stærke opera, inspireret af Dantes Inferno, vender tilbage til The Met, hvor den

ikke har været opført siden 1986.

Francesca, som er datter af Guido da Polenta, skal at politiske grunde giftes med den

grusomme Giovanni, kendt som Gianciotto, Malatesta da Verucchios misdannede søn.

Da Francesca uden tvivl vil nægte at gifte sig med den lamme og deforme Gianciotto,

indvikles hun i første akt i et velgennemtænkt plot, da hun præsenteres for hans smukke,

yngre bror, Paolo, kendt som Den smukke.

Under indtryk af, at Paolo er hendes kommende brudgom, forelsker Francesca sig ved

første blik i ham, og han i hende, selv om de ikke når at udveksle et eneste ord.

I næste akt er der en kamp i gang mellem Malatesta’erne og en rivaliserende familie.

Francesca, som nu er gift med Gianciotto, møder Paolo og bebrejder ham for det bedra-

geri, hun blev udsat for. Han bedyrer sin uskyld og afslører sin lidenskab for hende.

Francesca læser i 3. akt historien om Guinevere og Lancelot højt for sine hofdamer, der

underholder hende med dans og sang. Hun sender dem ud, da en tjenestepige bringer

nyheden om, at Paolo, der havde forladt Rimini for at glemme Francesca, er vendt tilba-

ge.

Han kommer ind og Francesca bønfalder ham om at lade hende være i fred, men han

erklærer sin kærlighed. De fortsætter med at læse fra fortællingen om Guinevere og Lan-

celot og deres læber mødes i et langt kys, ganske som de elskende i den legendariske

historie.

I fjerde akt har Malatestino, Gianciottos yngste bror, som selv er grænseløst forelsket i

Francesca, opdaget hendes hemmelige møder med Paolo.

Da Francesca nægter at give efter for Malatestinos seksuelle tilnærmelser, røber han de

to elskende til Gianciotto. Han afslører, at han har set Paolo i Francescas værelse om

natten. Gianciotto kræver bevis for sin kones utroskab, og de to brødre er enige om at

overraske de elskende samme aften.

Paolo kommer til Francescas soveværelse og de hengiver sig til kærligheden for hinan-

den. Da Gianciottos stemme høres udefra, forsøger Paolo at undslippe, men han fanges

af sin bror, der tvinger sig vej ind i rummet. Gianciotto er ved at dolke Paolo, da France-

sca springer mellem dem og bliver dræbt.

Gianciotto dolker derefter Paolo og de to elskende dør i hinandens arme.

Kontratenor David Daniels som Julius Cæsar og

Natalie Dessay som Kleopatra.

Georg Friedrich Händel: Julius Cæsar

Søndag 26. maj 2013 kl. 10.00

Uropført: 20. februar 1724

Libretto: Nicola Francesco Haym

Julius Cæsar, Giulio Cesare, opera i 3 akter. Varighed: ca. 4½ time

Medvirkende: David Daniels (Cæsar), Natalie Dessay (Kleopatra)

Instruktion: David McVicar

Dirigent: Harry Bicket

Operaen, der erobrede London på Händels tid, iscenesættes nu på The Metropolitan af den fremtrædende skotske instruktør David McVidar.

En af verdens førende kontratenorer, David Daniels, synger titelrollen over for Nata-lie Dessay, som den uimodståelige, eksotiske Kleopatra.

Historien kort fortalt:

Vi er i Egypten efter slaget ved Farsalos i år 48 f. Kr.

Cæsar holder sit indtog efter at have besejret Pompejus, hvis hustru, Cornelia, og søn,

Sextus, beder om fred.

Desværre bringer den egyptiske konge Ptolemæus en æske til Cæsar med Pompejus’

afhuggede hoved. Et plumpt forsøg på at vinde Cæsars gunst.

Denne skændige handling giver stof til det videre forløb, som byder på kærlighed, forsøg

på utroskab, hævn, liderlighed, drab og alt det andet ’gode’, der skal til for at sætte fut i

forestillingen.

Undervejs i den over fire timer lange handling er der megen død og ødelæggelse. Det

foregår jo i de meget gamle dage, og der er krig!

Men alt ender i fred og fordragelighed. Kleopatra tages til fange og befries af Cæsar, Sex-

tus dræber den onde Ptolemæus og får derved hævnet sin far og befrier samtidigt Corne-

lia for sin plageånd.

Cæsar og Kleopatra føler begge, at kærligheden har forandret dem; han er blevet blødere

og klogere, og hun har lært ægte kærlighed at kende. De er kommet igennem alle fortræ-

delighederne som bedre mennesker.

Lyset vinder over mørket. Cæsar kroner Kleopatra til enehersker over Ægypten, og de

kan nyde et sidste øjeblik sammen, inden han igen drager ud på nye erobringstogter.

Alle medvirkende fejrer, at fred og harmoni igen hersker.

De 12 operaer:

Donizetti: Elskovsdrikken - 11. nov. 2012 kl. 10.00

Verdi: Otello - 25. nov. 2012 kl. 10.00

Thomas Adés: Stormen - 9. dec. 2012 kl. 10.00

Mozart: Titus - 6. jan. 2013 kl. 10.00

Verdi: Maskeballet - 20. jan. 2013 kl. 10.00

Verdi: Aida - 3. febr. 2013 kl. 10.00

Berlioz: Trojanerne - 17. febr. 2013 kl. 10.00

Donizetti: Maria Stuart - 3. marts 2013 kl. 10.00

Verdi: Rigoletto - 17. marts 2013 kl. 10.00

Wagner: Parsifal - 7. apr. 2013 kl. 10.00

Zandonai: Francesca da Rimini - 21. apr. 2013 kl. 10.00

Händel: Julius Cæsar - 26. maj 2013 kl. 10.00

BIO LANGELAND

Grønnegården 9

5900 Rudkøbing

Tlf. 6251 1700

www.biolangeland.dk

Vælg dine operaer nu

For alle operaerne gælder:

OPSÆTNING The Metropolitan Opera, New York

FOTOS The Metropolitan Opera, New York

SPROG Operaerne synges alle på originalsproget med engelske undertekster

VARIGHEDER er vejledende inkl. pauser. Ændringer kan meget vel forekomme

BILLETPRIS 185 kr.

RABATPAKKE: Fem operakuponer til 775 kr. - altså en besparelse på 150 kr. eller 30

kr. pr. billet - kan kun købes i biografen

SE MERE om de enkelte operaer på www.metoperafamily.org

Vælg dine operaer nu

og køb billet på

www.biolangeland.dk

eller på tlf. 6251 1700.

Du er selvfølgelig

også velkommen til at

komme ind i

biografen.