Online nr. 1 · 2010 1

ADSL Portal s. 4– en forbrugsservice til dig

Tag internettet med i baglommen s. 7

Mere tilfredse kunderog medarbejdere s. 11

... alt sammen i dette Online ...

E T M A G A S I N O M KO M M U N I K AT I O N I H V E R D A G E N 11. ÅRGANG • NR. 1 • 2010

OnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnlineOnline

2 Online nr. 1 · 2010

Kære læser

TELE og POST repræsenterer hver især to forretningsområder, hvor informationstek-nologi, telekommunikation og andre tek-nologier hele tiden spiller sammen på nye måder. Ny teknologi udmøntes konstant i nye produkter til kunderne, eller teknologi-en gør det muligt at levere allerede kendte produkter på nye, mere effektive måder til kunderne.

Teknologien skal bruges til at nedbringe TELE-POST’s produktionsomkostninger, så prisen overfor kunderne kan sættes ned eller for at gøre det muligt at levere de serviceydelser og produkter, kunderne ef-terspørger. Ny teknologi kan på samme tid være en trussel eller en mulighed for en virksomhed. F.eks. udgør elektronisk kom-munikation en slem trussel mod postvæse-nets salg af frimærker til breve. Omvendt giver telekommunikation POST mulighed for at levere print-on-demand-aviser eller for at forbedre pakkeproduktet med Track & Tra-ce. Kunderne høster næsten altid fordelene og tvinger virksomhederne til fornyelse.

En voksende teknologisk udviklingshastig-hed betyder imidlertid, at alle – både det private erhvervsliv og det offentlige – kon-stant er tvunget til at gennemføre nye store investeringer. Der er ingen vej udenom, og kunsten er så at investere, så ressourcerne udnyttes rigtigt.

„Jamen, har vi råd til at betale de store in-vesteringer, som f.eks. TELE-POST har gen-nemført i ny teleinfrastruktur – f.eks. sø-kablet og mange andre nye investeringer. Er der plads i virksomhedernes og hushold-ningernes budgetter til større telekommu-nikationsudgifter?“ – er der tit nogen, der spørger.

Svaret er let: Vi har ikke råd til at lade være med at investere i ny udvikling. Hvis det grønlandske erhvervsliv, de offentlige institutioner og borgerne ikke skal komme bagud i forhold til udviklingen i andre lan-de, er investeringerne afgørende for at ska-be de nødvendige fremskridt i hele samfun-det. Mangel på investeringer i og satsning på ny udvikling indebærer tab af velfærd og mangel på vækst i hele samfundet.

Den historiske udvikling på næsten alle tek-nologiområder har da også vist, at satsning på ny teknologi foruden fremskridt og nye anvendelsesmuligheder indebærer faldende priser på de produkter, som teknologien bruges til at levere. Et godt eksempel var TELEs satsning i 1990’erne på digitalise-ring af hele teleinfrastrukturen i Grønland. Faktisk var Grønland sammen med Island blandt de første lande i hele verden med en fuldt digitaliseret infrastruktur. Konse-kvensen: bedre kvalitet, højere kapacitet og konstant faldende priser de sidste 15 år. I 1989, da jeg flyttede til Grønland, kostede det knap 20 kr./min. at ringe til Danmark. I dag koster det 0,99 kr./min.

I august 2008 stod TELE bag Sarfarissoq I – en stor konference om de mange mulighe-der, som informationsteknologi og telekom-munikation skaber i hele samfundet. Ikke mindst i et land som Grønland med store afstande og spredt befolkning.

Formålet med Sarfarissoq I var både at pege på muligheder, men også at understrege, at det ikke er nok at investere i infrastruktur. Der skal også investeres i alle andre sekto-rer af samfundet, hvis teknologiens mange fordele skal udnyttes. Gør man det ikke, hægtes man af udviklingen.

For at understrege pointen udtalte en af konferences hovedtalere, og en af internet-tets „stiftende fædre“ og tidligere IBM-chef, amerikaneren John Patrick, at efter hans op-fattelse, udnyttes kun 5 procent af internet-tets potentiale og mange muligheder, når man ser på, hvordan internettet i dag bru-ges internationalt. Hans budskab var, at vi end ikke har fantasi til at forestille os, hvor-dan internettet om blot få år vil påvirke og ændre vores tilværelse – en tankevækkende betragtning, når man tænker på, hvordan internettet allerede har ændret vores tilvæ-relse.

TELE-POST har nu taget initiativ til Sarfaris-soq II, som løber af stabelen den 27.-29. april 2010 i Nuuk. Forberedelsen af konfe-rencen har været i gang længe, i et samar-bejde med centrale interessenter, som bl.a. Selvstyret, Styrelsen for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Styrelsen for Økonomi og Personale, kommunerne, KNR, Air Green-land, m.fl. Titel og tema er denne gang e-ducation og fokuserer helt på, hvordan Grønland kan høste fordelene ved en langt større udnyttelse af informationsteknologi og telekommunikation i undervisningen i skolerne, erhvervs- og videregående uddan-nelse og medarbejderuddannelse i virksom-hederne.

Som man siger i et gammelt kinesisk ord-sprog: „Hvornår er det bedste tidspunkt at plante et træ? Svar: For 100 år siden. Hvor-når er det næstbedste tidspunkt? Nu.“

Jeg håber, at vi med Sarfarissoq II, om e-ducation, får plantet en hel skov, og at vi sammen kan vise, at vi tør satse og inve-stere i udvikling. Det kan godt være, det ser ud til at være mange penge lige nu, men hvis vi ikke gør noget – så bliver det rigtigt dyrt, for så bliver der ingen træer til vores efterkommere.

Du kan læse mere om Sarfarissoq II og e-ducation i dette nummer af Online.

Med venlig hilsen

Brian Buus Pedersenadm. direktør

HUSSTANDSOMDELT BLAD I GRØNLANDUdgiver: TELE Greenland A/S, Postboks 1002, 3900 Nuuk, Tlf.: 34 12 55, E-mail: marketing@tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl • www.post.gl • www.stamps.gl Redaktion: Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen (redaktør), Maria Toft, Mai-Britt Ejby Villadsen, Martin Hove Lynge, Malînánguaq M. Mølgaard & Leise Johnsen. Fotos: TELE-POST, sxc.hu, m.fl.Grafisk produktion: Martin Hove Lynge, TELE-POST Tryk: Naqitat A/S. Annoncer: Annoncer er gældende fra 24. november til 30. marts 2010 eller så længe lager haves. Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer. Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages. Forsidefoto: TMA, TELE-POST • ISSN: 1600-9215

Online nr. 1 · 2010 3

Kender du dét, når du oplever noget, du bare ikke kan vente med at dele med dine venner? Eller når du næsten får helt ondt i maven, fordi du savner din familie?

Eller når du pludselig kommer i tanke om, at du lige glemte at sende en mail til din kollega, inden du tog på forretnings-rejse?

TELE-POST har gjort det nemmere for dig at være på internettet, mens du er på farten. Vi har nemlig oprettet flere hotspots i Grøn-land, som du nemt, hurtigt og enkelt kan koble dig på, når du gerne vil på internettet med din bærbare computer. Vores hotspots hedder TELEpoint, og med TELEpoint bliver det pludseligt sjovere at vente på et fly i Kangerlussuaq, det bliver nemmere at være langt væk fra familien, og det bliver lettere at være på forretningsrejser uden for meget spildtid. Internettets mange muligheder er nemlig kun få klik væk, der hvor du har mest tid og lyst til at bruge det.

Vi arbejder på at få oprettet flere steder med TELEpoint, der hvor du færdes, så du altid har mulighed for at være på nettet, når du mest har brug for det.

Når du nu alligevel har taget din computer med på rejsen, kan du bruge den til at gå på internettet næsten uanset hvor i verden, du befinder dig. På denne hjemmeside http://www.hotspot-locations.com/ finder du en søgefunktion, der kan give dig et overblik over forskellige hotspotsteder i hele verden.

– trådløst internet

TELEpointDel dine rejseoplevelser her og nu med dem, du holder af…

Fakta om hotspots:Hotspots er en afgrænset zone med adgang til internettet, der fungerer ved brug af trådløse netværk (Wi-Fi). Radio-signaler forbinder din bærbare computer med et såkaldt accesspunkt, der er for-bundet til internettet via en bredbånds-forbindelse. Det eneste krav, for at du kan bruge et hotspot, er, at din compu-ter skal være udstyret med trådløst net-kort, men det er de fleste i dag, og hvis ikke, så kan de let udstyres med dette.

Teknologien bag – og selve begrebet hotspot – blev til for omkring 10 år siden i USA og har derfra bredt sig til store dele af verden; først i lufthavne, hoteller og konferencecentre og derfra ud til mange andre områder, hvor der dagligt færdes mange mennesker.

Her finder du TELEpoint i Grønland:

• Kangerlussuaq lufthavn• Nuuk lufthavn• Sømandshjemmet i Nuuk

Rejser du i udlandet og ønsker du at bruge din grønlandske mobiltelefon?

Nu kan du på forhånd orientere dig om du kan bruge mobilen i det pågældende land, og om hvad det koster.

Gå ind på www.tele.gl og prøv det nye værktøj.

Når du har valgt det land, du vil rejse til, kan du se, om TELE har roamingaftale med teleskaber i landet. Hvis vi har det, kan du

bl.a. se, hvad det koster at modtage opkald på din mobil i landet, og hvad det koster dig at foretage opkald fra mobilen.

Så er du forberedt, når TELE sender den næste telefonregning til dig. Du bestemmer altså selv, om du vil bruge din mobil i ud-landet.

Brug af mobil i udlandet – og hvad koster det?

Er I flere mennesker om den samme internetopkobling, så kan I hurtigt miste overblikket over, hvor stort internet forbruget egentligt er.

I mange tilfælde opdager du det måske først, når regningen kommer. Derfor har TELE-POST lanceret en ny ADSL portal, der gør det meget lettere for dig løbende at have overblik over, hvor stort det samlede forbrug for familien er.

Familien Mølgaard-Strøm er en af de fami-lier, der bruger ADSL portalen.

Familien har ADSL premium abonnement og har dermed 6 GB inkluderet i prisen. De-res brug af – og behov for – internettet ad-skiller sig ikke markant fra andre familiers forbrug. Familien består af:

• Jonas (8 år) bruger computeren til at spille på

• Katrine (11 år) bruger computeren til at holde kontakten med veninder i Danmark

• Charlotte (mor) bruger computeren til arbejde, netbank, kontakt med venner og familie i Danmark, søge oplysninger, se videoklip og høre musik på nettet

• Jakob (far) bruger computeren til ar-bejde, læse nyheder, følge med i sports-resultater og søge informationer

Charlotte Mølgaard fortæller om deres op-levelse med ADSL portalen:

„Vi har valgt at benytte os af ADSL portalen for at følge vores forbrug. Før var det svære-re for os at have overblik over, hvor mange MB, vi havde brugt sidst på måneden. En af de ting, der er med til at gøre ADSL portalen til et godt redskab for os, er, at vi kan se en statistik over forbruget fordelt på dage. Det gør det muligt for os at få overblik over, hvor meget de enkelte aktiviteter koster i vores samlede forbrug.“

Familien Mølgaard-Strøm har sat deres grænse til de 6 GB, der er inkluderet i abonnementet. Når grænsen er ved at være nået, får de en påmindelse via mail (du væl-ger selv, om du vil have en påmindelse pr. sms eller mail – og du sætter selv grænser for hvor mange MB, der skal være brugt in-den du får din påmindelse).

ADSL PORTAL– en forbrugsservice til dig!

4 Online nr. 1 · 2010

„Når vi kan se, at grænsen er ved at være nået, sørger vi for, at vi ikke bruger internet-tet til de ting, som vi ved, bruger mange MB. På den måde har vi altid kontrol over, at vi ikke overskrider det forbrug, som vi har planlagt. Vi bruger trådløs internetfor-bindelse, og ADSL portalen giver os så sam-tidig en stor sikkerhed for, at der ikke er andre, der bruger vores netforbindelse. Vi vil nemlig kunne se, hvis vores forbrug lige pludseligt stiger, uden at vi selv har brugt det.“

Stramt budgetSelvom du ikke deler din internetopko-bling med flere, så kan du stadig have stor glæde af ADSL portalen. Har du hver måned et stramt budget, så er der sjældent plads til ubehagelige overraskelser på regningen

– en problematik, som især mange unge studerende kan nikke genkendende til. Med ADSL portalen kan du nu sikre dig, at du aldrig når over den grænse, som dit budget tillader.

Med de nye forbedrede internetforbindelser, som vi i dag tilbyder, er det blevet langt mere attraktivt at høre musik, se film eller spille på nettet – en tendens, som måske især børnene og de unge mennesker i fami-lien har taget til sig uden at tænke på, at der på den måde hurtigt bliver brugt mange MB. Det kan jo så betyde, at familien får en noget større internetregning, end de egent-lig havde tænkt sig.

Det er sådan set meget logisk, at du med ADSL portalen kan holde øje med dit for-brug, men der er også en anden gevinst

i det for dig: Du kan nu sikre dig, at du udnytter dit abonnement optimalt. Har du f.eks. Premium eller Gold, så får du et vist antal GB inkluderet i abonnementets pris. Nu kan du sikre dig, at du får det, du be-taler for – hver måned!

Så hvad venter du på?Gå ind på www.tele.gl allerede nu og opret dig som bruger på vores ADSL portal.

5Online nr. 1 · 2010

Kom i gangFørste gang, du bruger den nye ADSL portal, skal du oprette dig som bruger, ved at taste dit kundenummer, som du finder på din ADSL-regning. Herefter vælger du så dit fremtidige password og din personlige adgangskode, så det kun er dig, der kan foretage ændringer på portalen. Du har så din egen portal, som hjælper dig med at holde øje med, hvor stort dit internetforbrug er. Når du har nået den grænse, du i første omgang har sat, kan du vælge at få besked pr. SMS eller e-mail. Herefter kan du selv hæve din grænse på portalen, hvis du ønsker det – ligesom du jævnligt kan justere den øvre grænse, du sætter for dit forbrug.

6 Online nr. 1 · 2010

Nanook blev dannet sent i år 2008, hvor de spillede for første gang til Atlantic Studio’s 10 års jubilæums-festival.

Bandet består af brødrene Frederik (guitar/vokal) & Christian K. Elsner (guitar/vokal), Martin Zinck (trommer), Ib Uldum (bas) og Mads Røn (keyboard), hvor de fleste alle-rede var venner, inden de kom i band sam-men. Der blev øvet op til indspilningerne af debutalbummet „Seqinitta Qinngorpaa-tit“, der udkom i november 2009, og der var allerede store forventninger til bandets kommende album. Albummet blev indspillet i august-september 2009 og indeholder 10 numre, som på Internettet bliver kaldt for en alternativ rockplade. Musikken skiller sig ud i form af kultur blandet med et snert af international inspiration, og bandets mål

har fra starten været at køre deres eget løb uden at tænke for meget over, hvad der er moderne og populært. Musikken kommer fra hjertet, og det vigtigste for bandet var at undgå for meget påvirkning udefra, som netop har skabt en ærlig plade. Den før-ste single „Seqinitta Qinngorpaatit“ blev et omgående hit i Grønland sammen med efterfølgeren „Timmissat Taartut“, og d. 30. januar til Nanooks debut-koncert i Katuaq efter pladeudgivelse fik bandet en sølvpla-de for 3.000 solgte eksemplarer. Nanook ser nu frem til at spille en masse koncerter for de mange fans rundt omkring i Grønland.Se yderligere info om bandet, musikvideoer

og hør udvalgte numre på nedenstående:• www.myspace.com/nanooksite

Nanook har også en fanklub på facebook; søg på: Nanook Official Fanclub.

FÅ NANOOK musik + video med, når du kø-ber disse produkter:

• Nanook USB 8GB: 349,-• Nanook USB 16GB: 499,-• Nanook USB 32GB: 599,-• Nanook microSD memorycard: 149,-

TRÅDLØSE NETVÆRKSKAL BESKYTTESTRÅDLØSE NETVÆRKTRÅDLØSE NETVÆRKTRÅDLØSE NETVÆRKSKAL BESKYTTESSKAL BESKYTTESTRÅDLØSE NETVÆRKSKAL BESKYTTESTRÅDLØSE NETVÆRK

Har du en internetforbindelsederhjemme, og har du tilknyttet et trådløst netværk til dit internetabon-nement, kan alle andre i nærheden se og benytte dit netværk, hvis ikke du beskytter det med en adgangskode/password.

Dvs. de kan surfe rundt på internettet på din regning, lige så tosset de vil. Det kan give dig nogle ubehagelige overraskelser, når du modtager din telefon/internetregn-ing.

Udover, at dit forbrug på internettet kan stige voldsomt uden dit vidende, kan disse uindbudte gæster også (hvis de har

forstand på det) rent faktisk tiltuske sig di-verse private oplysninger fra din computer. Det kunne være mails, følsomme person-oplysninger, bankkoder m.m.

At du ikke låser/beskytter dit trådløse net-værk svarer næsten til, at du lader din hoveddør i hjemmet stå pivåben, så alle og enhver kan gå ind i dit hjem og skrue alle radiatorer op på fulde drøn, tænde alle lamper i dit hjem samt stjæle sig til diverse oplysninger om dig – ting som du med rette kan henregne til privatlivets fred.

TELE har ikke mulighed for – rent teknisk – at se hvem dine uindbudte gæster er, så beskyt dig selv: beskyt dit trådløse netværk!

Du kan finde oplysninger om sikkerhed i manualen til dit trådløse net. Du kan selvfølgelig også henvende dig til en pro-fessionel. Og brug ADSL Portalen!

Hent gode råd her:

• www.itst.dk

• http://komputer.dk/sikkerhed

• www.tele.gl/vejledninger

Tag internettet medi baglommenMulighederne er mange, når TELE til sommer åbner det første 3G net i Nuuk og tilbyder mobilt bredbånd.

Mobilt bredbånd er trådløst internet og det eneste, det kræver for at komme på inter-nettet, er en lille USB dongle. USB donglen også kaldet et USB modem, sikrer, at du får en trådløs forbindelse til internettet, hvor end du befinder dig i Nuuk. Det kan næsten ikke blive nemmere at tjekke mail og surfe på internettet, og det bedste af det hele er, at du kan tage den med dig, hvor end du går i Nuuk.

Er du studerende, kan du nu nøjes med ét internet abonnement, som du både kan bruge derhjemme, og når du er på studiet. Du kan også bruge det, når du sidder på din yndlings cafe og bare må tjekke de se-neste sportsnyheder. Det er ikke kun stude-

rende, der kan få glæde af mobilt bredbånd og de nye muligheder. Mobilt Bredbånd er et produkt, der passer til alle de kunder i Nuuk, som ønsker forbindelse til internet-tet. Har du allerede en ADSL forbindelse, er Mobilt Bredbånd et fint supplement, da det giver dig mulighed for frihed og mobilitet. Det kan også være, at du bor i en midler-tidig bolig og derfor ikke har fået oprettet en ADSL internet forbindelse. Her er Mobilt Bredbånd en god løsning, da det ikke kræ-ver en fysisk installation i hjemmet.

Med Mobilt Bredbånd er du altid online, og på samme måde som ADSL, så betaler du kun for den trafik, du bruger. Priserne er endnu ikke endelig godkendt hos Telestyrel-sen, men vi forventer, at trafik prisen bliver lidt højere end prisen for ADSL.

Når vi surfer på internettet, er hastigheden

vigtig, og efter vi har fået vores søkabel Greenland Connect til Europa og USA, er forventningerne høje. På Mobilt Bredbånd kommer hastigheden i første omgang til at ligge omkring 1 Mbit/s til 2 Mbit/s, men til forskel fra ADSL, så kan hastighed på Mobilt Bredbånd godt svinge en del og ændre sig alt efter, hvor man geografisk befinder sig. Det skyldes, at netværket er trådløst, og der-for vil afstanden til TELEs master samt hvor mange, der er på det trådløse internet i dit område, have betydning for hastigheden.

Mobilt Bredbånd passer bedst til dig, der ønsker frihed og mobilitet, og dagligt vil bruge mail, chat, surf, nyheder og andre trafik-lette tjenester. Har du behov for at downloade store filer, så vil vi i stedet an-befale vores ADSL internet produkter, da de over længere tid sikrer en mere stabil down-load hastighed.

7Online nr. 1 · 2010

8 Online nr. 1 · 2010

Kunde Centeret er TELEs stemme og dermed første kontakt med jer som kunder. Men hvor ringer du egentlig hen, når du henvender dig?

Mange store multinationale firmaer i vesten benytter sig af call centre i blandt andet In-dien, hvor indiske medarbejdere tager sig af al kundekontakt og support. Det gør vi ikke i TELE.

Ringer du til TELEs Kunde Center på 808080 får du fat i vores servicemedarbejdere i Nuuk. Er dit spørgsmål relateret til internet,

bliver du omstillet til vores kontor i Sisi-miut. Alle spørgsmål vedrørende telefoni, samt indkommende henvendelser via mail besvares fra Nuuk.

Mange har dog den opfattelse, at de ringer til hovedkontoret i Nuuk, når de for eksem-pel ringer til Nummeroplysningen. Men når du ringer 118 til Nummeroplysningen, ringer du til Qasigiannguit, hvor vores kontor er bemandet døgnet rundt.

For at udøve kundeservice på et højt niveau er det nødvendigt at være åben, omstil-

lingsklar, fleksibel og derudover være udsty-ret med en særdeles høj stresstærskel. De ansatte skal altid være opdateret med alle produkter og services – nye som gamle – og hele tiden være klar til at formidle disse i et klart og tydeligt sprog. I takt med at vores produkter øges, bliver der hele tiden stil-let større og større krav til medarbejdernes viden om stadig mere kompliceret teknik. Dette imødekommes ved en såkaldt Se-cond Line Support. Det er et system, hvor kundeservicemedarbejderen har mulighed for at hente råd hos et udvalgt panel af res-source personer i koncernen.

TELE Greenland har igennem mange år opbygget en stor erfaring med opbygning af sites på afsidesliggende steder.

Det er blandt andet denne ekspertise, TELE har gjort god brug af i det foregående års samarbejde med de to lufttrafiktjenester NAVIAIR i Danmark og NAV CANADA. Sam-arbejdet omfatter en forbedring af servicen for den transatlantiske flytrafik ved at in-stallere Automatic Dependent Surveillance –

Broadcast (ADS-B) og VHF kommunikation på fire sites i Sydgrønland: Narsaq Kujalleq, Paamiut, Prins Christians Sund og Simiutaq.

ADS-B er en helt ny overvågningsteknologi, som installeret i flyet automatisk transmit-terer information via jordstationerne til Area Control Centre i Gander, Newfoundland og derved giver optimale informationer vedrø-rende flyets position over Atlanten.

Med det nye udstyr bliver det nu mu-ligt at udnytte jetstrømmene over Atlanten

endnu mere. Flyene kan ”pakkes” langt tæt-tere i disse jetstrømme end før, og derved nedbringes flyvetiderne betydeligt, da man i langt mindre grad bliver nødt til at bede flyverne tage farten af. Ved at nedbringe flyvetiderne, reduceres samtidig brændstof-mængden og dermed CO2.

Det er dejligt, at vi som virksomhed, med vores forskellige ekspertiser, kan være med til optimere flysikkerheden og samtidig være med til at nedbringe CO2.

Jetstrømme

Hvor ringer du hen?

Kunde Centeret i Nuuk har 13 ser-vicemedarbejdere ansat. I Sisimiut sider 2 personer og tager sig af in-ternet support. I Qasigiannguit har vi 3 personer i Omstillingen og 14 personer, der på skift tager sig af Oplysningen/118.

Kunde Center, Nuuk

Online nr. 1 · 2010 9

Foråret banker på, og med det følger også tiden, hvor de unge bliver kon-firmeret. I denne udgave af Online har vi sat fokus på gode links til de unge konfirmander og deres familier. Her er inspiration til den store dag.

www.vistaprint.dkHer kan du bestille special-designede invi-tationer til enhver lejlighed. Du kan sætte dit eget billede ind og du kan vælge mellem mange forskellige skabeloner, så du kan sætte et personligt præg på invitationerne til din konfirmation.

www.housewife.dkPå denne hjemmeside kan du finde en huskeliste til konfirmationsfesten, så du er helt sikker på, at der ikke er noget, du har glemt på den store dag. På hjemmesiden kan du også finde forslag til menuer og du kan se, hvor meget mad og drikke, der skal beregnes pr. person.

www.konfirmation.dkKonfirmation.dk er et stort online mødested for konfirmander. Her kan du mødes med andre konfirmander og få inspiration til din store dag.

www.konfirmationsportalen.dkKonfirmationsportalen har samlet en masse links, der kan være relevant for kommende

konfirmander. Derfor skal du være opmærk-som på, at det ikke er alle de butikker, der bliver linket til fra konfirmationsportalen, der leverer til Grønland. Men portalen er god at hente inspiration fra.

www.festabc.dkPå denne side er der inspiration at hente til sange, sangskjulere, taler og meget mere, der kan gøre konfirmationsdagen lidt fest-ligere.

www.lily.dkSiden, hvor du kan finde din smarte kjole til den store dag.

www.smykkegave.dkHer kan du finde smykker og hårpynt til den store dag. Siden byder også på mange an-dre spændende ting, så det vil også være muligt at finde den perfekte gave til kon-firmanden.

www.truville.dk og www.quint.dkMangler du traditionel habit med buks, vest

og jakke til den store dag, så finder du et junior habitsæt på truville.dk. Vil du hellere sætte dit helt eget præg på tøjet til konfir-mationen, så er quint.dk måske mere noget for dig.

www.hill-street.dkHer kan du finde gaven til konfirmanden, der har alt. Butikken har mange spændende ting i forskellige prisklasser og leverer selvfølgelig til Grønland.

Forståelsen af hvad konfirmation og handlingerne ved en konfirmation er, har ændret sig i årenes løb.

Dengang undervisningen i folkesko-len „hørte under“ præstegældet, fik man karakterer for en slags eksamen for undervisningen i konfirmationsforbere-delse.

I løbet af årene har man også anset konfirmationen, som en bekræftelse af dåben.

I dag kan man adskille dåben og kon-firmationen, selvom de vedrører hinan-den meget.

Dåben er en indvielse til troen og skal ikke bekræftes.

For barnet, som er i en overgangspe-riode ind i selvstændighedens verden, er konfirmationen en „trosbekendelse“ / en ytring om at stå fast ved sin tro, som konfirmanden fik under sin dåb.

Gode links

Kon4mation

TELE og POST relancerede i februar 2010 sine hjemmesider. Som noget helt nyt har vi oprettet www.telepost.gl som er TELE Greenlands A/S koncern-hjemmeside.

På koncernhjemmesiden telepost.gl finder du generel information og virksomheden, bl.a. om hvordan virksomheden er organise-ret, historie, årsrapporter samt information om job og uddannelse i TELE-POST.

I det store hele finder du de samme informationer på hjemmesiderne som tidli-gere, men indholdet er blevet gennemrevi-deret og struktureret på en ny måde. Tele.gl og post.gl blevet delt op i en privat-del og en erhvervs-del, så du som hhv. privat- el-ler erhvervskunde hurtigt kan få et overblik over hvad TELE og POST har at tilbyde dig.

Med de nye hjemmesider har vi fået nye muligheder indenfor bl.a. kundeservice og selvbetjening, så siderne ikke bare indehol-der statisk information, men har mulighed for at blive udbygget med mere interaktive værktøjer til dig. I øjeblikket er vi f.eks. ved at udbygge Oplysningen og har alle-rede lanceret en ny service „Med mobilen i udlandet“, hvor du hurtigt kan se i hvilke lande, du kan bruge din grønlandske mo-bil, og hvad det koster. Du finder det på: tele.gl i menuen „Selvbetjening“.

Med relanceringen af hjemmesiderne har vi fået et mere stabilt og mere fremtids-sikret system, end vores tidligere system. Vi ser dermed frem til løbende, at kunne tilbyde flere og bedre servicer via hjemme-siderne til alle vore kunder.Velkommen til www.telepost.glwww.tele.gl og www.post.gl !

Nye muligheder

på nettet

10 Online nr. 1 · 2010

Træt af den ormegård af gamlemobilopladere, du har i din skuffe?

Fortvivl ikke – hjælp er på vej i form af en fælles oplader, der passer til alle

mobiltelefoner uanset type og mærke.

Tiltaget har længe været undervejs, og i 2009 blev EU Kommissionen og Internatio-nal Telecommunications Union (ITU), FN’s organ for telekom-munikation, enige med de store mobilproducenter om, at der fra 2010 skal være ens standard for mobilopladere i Europa. Men ef-tersom mobilproducenterne ikke alene producerer mobiltelefoner til et europæisk marked, kan vi håbe på, at det på sigt bliver gældende for det globale marked. Der vil na-turligvis være en glidende overgang, før alle mobiltelefoner kan gøre brug af den samme oplader.

Denne standardisering vil give mange miljøbesparelser, da mobilopladeren svi-

ner både ved at blive produceret og ved bortskaffelse. Samtidig vil man kunne redu-cere brugte mobilopladere med 51.000 tons,

fordi vi beholder den samme oplader, selvom vi køber en ny mobil. Og så kan vi kun håbe på, at det næste skridt bliver fælles opladere til bærbare computere, mp3 afspillere m.m.

I TELE arbejder vi på at finde en mulighed for, at du for fremtiden kan aflevere din brugte mobil og

oplader i dit lokale TELE-POST Center. Efterfølgende vil mobilaffaldet blive sorteret og de brugbare dele genanvendt.

Selvom vi i Grønland ikke er medlem af EU, vil det påvirke markedet og frem-tidens mobilopladere her, da vi bruger de samme mobilproducenter.

Husk at tage mobilopladeren ud af kontakten, når din mobil er opladt. Ellers fortsætter den med at bruge strøm.

I 2008 år var der på verdensplan 82.000 tons mobiloplader-affald.

Islandsk firma med speciale i bortskaffelse af mobilaffald: www.graenframtid.com

Pas godt på din mobil og lap-top i al slags vejr – se det sto-re udvalg af Golla™ i nærme-ste TELE-POST Center

ṂṂṂṂ

I TELE-POST vil vi gerne komme endnu tættere på kunderne, og derfor gennemfører vi hvert år eksterne og uvildige kundetilfredshedsundersø-gelser, for at blive endnu bedre til at imødekomme vores kunders behov.

Vores sidste måling viser, at både medarbej-dere og kunder er mere tilfredse i år, end de var sidste år, og det er vi naturligvis meget glade for. Vi vil også gerne sige tak til alle, der ville deltage i undersøgelserne, og vi er nu i gang med flere forbedringer på bag-grund af resultaterne. For at få tilfredshed-

en endnu højere, vil vi bl.a. fokusere på at blive bedre på disse områder:I TELEs kundetilfredshedsundersøgelse kan vi se, at flere af vores kunder ønsker udvi-dede åbningstider for at få hjælp og sup-port. På baggrund af dette har vi beslut-tet at udvide åbningstiderne i vores Kunde Center (80 80 80) fra den 1. maj. Vi vil også blive endnu bedre til at håndtere fejlmel-dinger, således at kunden får en hurtig og god service.

Ud fra resultaterne i kundetilfredshedsun-dersøgelse for POST kan vi se, at kunderne

synes, vi kan blive bedre til at informere dem. Derfor har vi valgt at installere nyt in-formationssystem på de større TELE-POST Centre, fladskærme i postbokslokaler med driftsmæssig information for det lokale område, samt at styrke markedsføring af vores produkter. Vi implementerer også et nyt reklamationssystem og uddanner vores medarbejdere i reklamationshåndtering. Vi foretager eksterne kvalitetsmålinger på hastigheden af postpakker, og offentliggør resultaterne løbende.

Telefonbogen

Den landsdækkende telefonbog for 2010/11 udkommer i løbet af juni måned.

Alle husstande får et eksemplar, og hvis du eller din virksomhed har brug for flere telefonbøger, kan du komme forbi dit lo-kale TELE-POST Center og hente flere tele-fonbøger efter behov.

Leveringen af telefonbøger kan også ske efter aftale med det lokale TELE-POST Cen-ter.

Skulle dine oplysninger i telefonbogen være forkerte, så kan du nemt og hurtigt rette dem ved at gå ind på www.tele.gl under Oplysningen. Du kan også meddele eventuelle ændringer til TELE Service Bu-reau:

TELE Service BureauPostboks 115

3951 QasigiannguitTelefon 91 12 55Telefax 91 14 30

Mere tilfredse kunderog medarbejdere

MedarbejdertilfredshedVi tror også på, at jo mere tilfredse vores medarbejdere er, jo bedre bliver de til at yde den bedste service for vores kunder. Derfor undersøger vi også jævnligt med-arbejdertilfredsheden, og på baggrund af resultaterne af undersøgelsen gør vi en målrettet indsats for at få arbejdsglæden i top.

Glade børnTELE-POST lovede, at hvis deltagelsen i den årlige undersøgelse af medarbej-dertilfredsheden kom op på en vis pro-centdel, ville Foreningen Nanu Børn blive betænkt med 50.000 kr., øremærket til „Børnenes Jul“.

Det er en stor glæde at kunne fortæl-le at deltagelsen blandt medarbejderne i TELE-POST var så høj, at Nanu Børn fik deres penge. Og allerede julen 2009 kom det børn ude i landet til gode.

PingaartitaqVærdi

IsigineqarneqImage

TatiginassuseqLoyalitet

IluarisimaarinninneqTilfredshed

Index

POST TELE

+2+4

+1 0+1

-1

+1

+6

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

ṂṂṂṂ

11Online nr. 1 · 2010

12 Online nr. 1 · 2010

Katuaq i Nuuk bliver den 27.–29. april endnu en gang strømstedet for en stor konference, hvor spændende foredrags holdere og virksomheder denne gang giver deres bud på, hvor-dan telekommunikation og internet fremover kan bruges til undervisning og uddannelse i Grønland.

I august 2008 afholdt TELE den første store konference – Sarfarissoq I – om de fremtidige muligheder indenfor informati-ons- og kommunikationsteknologi (IKT) i Grønland. TELE gennemfører nu i forlængel-se heraf, sammen med Selvstyret, kommu-nerne og andre grønlandske virksomheder Sarfarissoq II, som sætter fokus på, hvor-dan man målrettet udnytter de muligheder, som den øgede kapacitet i sø kablet og ra-diokæden har givet. Undervisning, uddan-nelse og kompetenceudvikling er områder,

hvor det virkelig giver mening, at benytte sig af TELEs store investeringer. Temaet for Sarfarissoq II er derfor „e-ducation“.

Som forberedelse til konferencen blev der i november 2009 nedsat syv arbejds-grupper, der undersøger hvor vi står i dag, og hvordan uddannelsessektoren bedst muligt benytter sig af de teknologiske mu-ligheder, som allerede eksisterer. Arbejds-grupperne giver også et bud på, hvilke ind-satsområder der fortsat skal arbejdes med, for at få positiv nytteeffekt af kommunikati-onsteknologierne.

Sarfarissoq II vil være krydret med spæn-dende nyheder og foredrag af nogle af de mest fremtrædende personer indenfor e-du-cation. Vi ser på den bedste praksis i Grøn-land og bruger os selv som inspirations-kilde. Vi ser også på de barrierer, vi kender her hos os selv - og drøfter hvad der skal til for at komme videre. Der fokuseres således både på e-ducation i dag – og i fremtiden. Selvfølgelig lader vi os også inspirere af andreVi ser fremad sammen med erfarne strateger fra mobilverdenen og det store e-learning marked – for at forstå hvordan IKT-baserede løsninger kommer langt ind i vores hverdag på bare 5 – 10 år. Vi ser også fremad mod nye, overskuelige IKT-baserede løsninger for efteruddannelse i virksomhederne og ved omskoling fra én sektor til en anden.

Faglige indlæg og workshops – især med lærere som naturlig målgruppe – vil der na-

turligvis også være en del af.Interessante virksomheder, nye koncep-

ter og praktiske fremgangsmåder vises på den dynamiske udstilling i foyeren og man vil få mulighed for at opleve – og afprøve – en række af produkter, værktøjer og ekspe-rimenter. Vi forventer, at man bl.a. vil kunne afprøve Lego som et pædagogisk værktøj.

Pixeline regner vi også med at hilse på – og flere af tingene bliver afprøvet af skole-klasser, der deltager i flere af aktiviteterne. På konferencens sidste dag vil der, med inspiration fra de foregående dage, gen-nemføres 9 - 10 workshops om fremtidens e-ducation i Grønland. Efter frokost vil resul-taterne blive debatteret. Der vil ud fra resul-taterne blive udarbejdet en rapport, der fo-kuserer på hvilke praktiske tiltag, der giver mest værdi – hurtigst muligt for Grønland.

Sarfarissoq II bliver en milepæl for te-lekommunikationens og internettets bidrag til en accelereret kompetenceudvikling i det grønlandske samfund. Spørgsmålet er såle-des ikke, om vi skal bruge e-ducation til at udvikle vores samfund – eller hvornår.

Spørgsmålet er: HVOR skal vi starte – i dag?

Sarfarissoq II – 3 dage om e-ducation

På www.sarfarissoq.gl kan du løbende se hvordan programmet for Sarfarissoq II finder sin form, hvem der kommer med indlæg, hvornår de skal på taler-stolen – og hvem der vil være til stede i foyeren.

Buarsikkut Boas & Co. af robert holmene

Online nr. 1 · 2010 13

Hundeslæden er et af de vigtigste fangstredskaber i Grønland. Slæde-hundene er en nødvendig bestanddel for fangerne i Nordgrønland, og et godt hundespand betyder også god mad og fangst.

Men dét at have et hundespand er et stort arbejde. Hundene skal som andre dyr spise og drikke, og derfor har ejerne nok at se til, uanset om det er vinter eller sommer. Her hjælper det ikke at være doven. Hundene skal nemlig ikke kun fodres – de skal også passes og plejes.

En af hundeejerne i Qeqertarsuaq hedder Mark Mølgaard og er 15 år. Han har 21 hun-de, hvoraf de syv er hvalpe.

„Når vi finder ud af, at en hund er gravid, begynder vi at behandle den anderledes, end de andre hunde. Den får ekstra foder og vi laver et hundehus til den, når fødslen nærmer sig. Når hvalpene er født, passer vi også på, at de ikke bliver våde. Vi plejer at tage dem med ind i vores hus og lege med dem, mens de er små, men de skal altid ud igen. På den måde lærer de os at kende, og de lærer også at respektere mennesker, så de ikke bliver bidske,“ siger Mark Mølgaard

Om vinteren, når havet fryser til is, tager de ud på isen og fisker og sætter garn ud. Der fanger de bl.a. havkat, små hellefisk og ha-jer. Lillebror Danny på 10 år hjælper også til. De tager også tit ud og kører hundeslæde. Hundene skal trænes op, så de ikke bliver slappe.

Hundene skal opdrages Alle hundene har navne, og hvert hunde-spand har en leder – Marks leder hedder Balto. Opdragelse af et hundespand er ikke lige let.

„Hvis man vil have hundene til at respek-tere én, er det nødvendigt at være lidt hård ved dem, når de gør noget forkert. Og om-vendt skal man rose dem, når de fortjener det. Men man skal heller ikke forkæle dem. F.eks. har jeg fire søskende, der er født på samme tid. Dem har jeg lært at spise, sådan at de først kan begynde, når jeg har sagt værsgo. Så selvom de er sultne, og deres mad står lige foran dem, begynder de ikke at spise, før jeg siger god for det“, siger Mark Mølgaard.

Om sommeren tager han hver dag ud med båd og fisker efter torsk og fjordtorsk, som han fodrer hundene med. Det er også meget

vigtigt at fange så mange ammassat (lod-der) som muligt. Det er der nemlig kun i en periode, og hundene bliver fodret med mas-ser af friske ammassat. Disse mange små fisk kommer i stimer hver sommer, og de bliver lagt til tørre ude i det fri. Fiskene har siden tidernes morgen været nødvendige for at overleve i det arktiske, for både men-nesker og dyr, fordi de er rige på vitaminer. Udover ammassat får hundene hundefoder, som købes i butikkerne.

I januar måned var Mark med til hunde-slædevæddeløb, hvor alle kunne deltage. Der blev han som den yngste deltager nr. 3. Hans far Lars Peter er fanger, og han er en stor hjælp og sørger også for hundene, især nu da Mark skal passe sin skole. Ud-over dét, står han nemlig også på ski og skal passe sin træning. Han blev udtaget til landsholdet som slalomløber og deltog un-der Arctic Winter Games i Canada i februar måned.

Hundeslæde – stort arbejde

TELE-POST har støttet Grønlandsme-sterskaberne i hundeslædevæddeløb i mange år ved at stille sikkerhedskom-munikation til rådighed.

14 Online nr. 1 · 2010

Fra foråret 2010 bliver Arctic Umiaq Lines skib Sarfaq Ittuk udstyret med IP-telefoni med TELEs Iserfikløsning, således at perso-nalet kan ringe fra skibet. Sarfaq Ittuk sej-ler fra Qaqortoq i syd til Ilulissat i nord og personalet har tidligere kommunikeret via radio og mobiltelefon i de områder, hvor der er dækning.

„Den nye forbindelse er en væsentlig forbedring af kommunikationen fra skib til land. Det er vigtigt for sikkerheden til søs, at vi er i stand til at kommunikere med om-verdenen. Både i nødstilfælde, men også i

forhold til den daglige drift. TELEs Iserfik-løsning vil hjælpe med til dette“ siger direk-tør i Arctic Umiaq Line Jette Larsen.

www.aul.gl

Telefoni til havs

Iserfik er et omstillingsanlæg placeret hos, og drevet af TELE. Iserfik benytter moderne IP-teknologi - din virksomhed er derfor forberedt til fremtidens telefoni i Grønland. Til løsningen kan du bl.a. få en receptionist funktion.

Fordele med Iserfik:

• Reducering af omkostninger til ved-ligeholdelse

• Ingen dyre investeringer i eget hard-ware/software

• Intet fysisk omstillingsanlæg, hvilket er energi- og pladsbesparende

• Altid nyeste version installeret • Masser af funktioner, der gør din og

dine kollegaers arbejdsdag lettere.

Vore kunder i Uummannaq, Kangerlus-suaq og Narsaq har nu fået mulighed for at ordne en stor del af deres postale ærinder udenfor TELE-POST Centrenes normale åbningstider.

Post-Selv-Automaterne er sat i drift og kan benyttes i samme tidsrum, som byernes postboksanlæg.

Det er muligt at sende almindelig og rekom-manderede breve og pakker, og der kan ligeledes købes frimærker. Sporing af regi-strerede forsendelser via Track & Trace er en af funktionaliteterne.

Der er mulighed for at vælge tre forskellige sprog på displayet, hvilket er grønlandsk, dansk og engelsk. Der kan betales med både Akiliut og Visa Dankort i automaten.Den første Post-Selv-Automat blev sat i drift i Nuuk i oktober 2009.POST planlægger at opstille flere automater i en lang række byer i løbet af 2010.

Send breve og pakker– når det passer dig

Online nr. 1 · 2010 15

Mobil

GUIDENNokia E72 Samsung E1080 Samsung Corby Pro

Samsung FIZZ

Sony Ericsson X10 HTC HD2 HTC Desire

Sony Ericsson Hazel Sony Ericsson X2

• Qwerty tastatur

• Understøtter Outlook

• Konferenceopkald

• MSN Live

• VoIP

• Nummerfilter

• TELE 3G, ja

• Se dagspris i nærmeste

TELE-POST Center

• Mulighed for 2 aktive

SIM-kort

• Tidsstyrede profiler

• MMS

• GPRS

• SMS

• Tyverisporing

• TELE 3G, nej

• Se dagspris i nærmeste

TELE-POST Center

• Google™ Android

• Timescape™ – møder

dine venner

• Mediascape™ –til

seriøs underholdning

• Android Market™

• ActiveSync

• Facebook

• TELE 3G, ja

• Se dagspris i nærmeste

TELE-POST Center

• Windows Mobile 6.5

• Stor skærm

• 5 MP kamera

• Microsoft ActiveSync

• GPS

• Business-mobil

• TELE 3G, ja

• Se dagspris

i nærmeste

TELE-POST Center

• Google Android 2.1

• 1 GhZ Snapdragon processor

• 5 MP kamera

• GPS / Geotagging

• 3,7“ AMOLED skærm

• Supermobil

• TELE 3G, ja

• Se dagspris i nærmeste

TELE-POST Center

• Miljøvenlig

• Google™ Maps

• TrackID™ - musikgen-

kendelse

• Stænktæt

• Widget Manager

• Facebook

• TELE 3G, ja

• Se dagspris i nærmeste

TELE-POST Center

• Robust basis mobil

• Nem at betjene

• Tale

• SMS

• Lang stand-by tid

• Tyverisporing

• TELE 3G, nej

• Se dagspris i nærmeste

TELE-POST Center

• 2,8“ Touchscreen

• Wi-Fi

• FM-radio

• Microsoft ActiveSync

• Qwerty tastatur

• Tyverisporing

• TELE 3G, ja

• Se dagspris

i nærmeste

TELE-POST Center

• Windows Mobile 6.5

• Touch mobil

• Qwerty tastatur

• XPERIA panel

• Exchange ActiveSync

• Business-mobil

• TELE 3G, ja

• Se dagspris

i nærmeste

TELE-POST Center

Se vores store udvalg i Bluetooth- ogmusik-tilbehør i nærmeste TELE-POST Center

Online nr. 1 · 201016

Som øverste chef for ca. 550 medarbejdere i begge forretningsdivisioner i TELE-POST, spørger vi Brian om, hvad der skal til, for at en virksomhed kører godt.

„Man skal være i stand til at arbejde strategisk. Man skal tænke sig godt om i god tid og prøve at kigge så langt frem som muligt. Men det er ikke nok at være dyg-tig til det: Man skal inddrage og engagere ledelse og medarbejdere i formulering af retning og mål – og have viljen til at føre målene ud i livet. Kernen i god ledelse er at være i stand til at samle og holde på solide folk omkring sig og have dem med sig – el-lers er man ingenting værd selv.

TELE og POST var ingen steder nået, hvis ikke det var fordi, mange medarbejdere var stolte og glade for at være med på holdet og for at trække i samme retning. Så er der i øvrigt også flere at tale med, når vi laver fejl – for dem laver vi skam også.“

Vision og viljestyrkeMed visionen om „Grønland i verdens cen-trum“ har Brian stået i spidsen for virksom-hedens største investeringsprogram nogen sinde. De seneste fem år er der investeret ca. 1,5 mia. kr. i opgradering af hele Grøn-lands teleinfrastruktur. Det har været en kraftanstrengelse, der har krævet viljestyrke hos alle virksomhedens medarbejdere.

Som resultat har Grønland i dag verdensre-kord, når det gælder om at nå ud til tyndt befolkede områder i byer og bygder med tidssvarende telekommunikation, som inter-net bredbånd og mobiltelefoni.

Især anlæggelsen af det nye fiberoptiske søkabel, „Greenland Connect“, mellem Is-land, Grønland og Canada er blevet en manifestation af virksomhedens vision: Grønland befinder sig nu midt på den in-formationsteknologiske motorvej mellem

Europa og Nordamerika og er lige så meget „i verdens centrum“, som metropoler andre steder i verden.

Søkablet blev taget i brug i marts 2009 og har kostet TELE Greenland 750 mio. kr. Et andet nyt stort projekt, der er taget hul på, er indførelse af 3G mobiltelefoni og mobilt bredbånd i Grønland – det lanceres i Nuuk til sommer.

Et vigtigt hovedtema for Brian har været at fortsætte styrkelsen af virksomhedens medarbejderkompetencer i Grønland. Det er sket med stor fokus på uddannelse og sam-ling af organisationen i Grønland. I 2004 blev processen indledt med at flytte inge-niørafdelingen fra København til Nuuk, så alle virksomhedens afdelinger nu er samlet i Grønland.„Det er vigtigt at motivere ungdommen til at tage en erhvervsuddannelse og en vide-regående uddannelse. Derfor vil TELE-POST friste med spændende jobmuligheder lokalt

i Grønland ved at garantere for, at bl.a. det faglige miljø i virksomheden er i top, så de unge uden erhvervserfaring kan få et godt afsæt med oplæring blandt professionelle og erfarne kolleger“, siger Brian.

Brian Buus Pedersen,administrerende direktør forTELE-POST, fyldte 50 ården 1. februar 2010.

Mål og strategi – er ikke nok

Online nr. 1 · 2010 17

Grønland er verdens smukkeste landDet er nu 21 år siden Brian kom til Grøn-land. „Min kone Marianne har boet her endnu længere, og vi har ingen planer om at være andre steder end her. Grønland har været vores hjem i mange år. Selvom Grønland er en anden kultur, end den vi blev født i, har vi begge fået et stærkt følelsesmæssigt tilknytningsforhold. Vi har altid følt os velkomne, og vi har en tæt vennekreds omkring os. Det er meget vigtigt. En klog mand har også sagt, at sammenligning er grundlaget for enhver form for selverkendelse. Der er jeg meget enig i; her har vi i mange år været en del af den grønlandske mangfoldighed – og

det styrker ens identitet.“Brian kan lide at lave mad fra hele

verden til sin kone og gode venner. Han synes også vin er en spændende hobby. Sommerlivet udfoldes på vandet og i fjel-det med rensdyrjagt og fiskeri, men ferien holdes normalt i de koldere måneder.

„Jeg har været mange steder, men jeg synes stadigvæk, at Grønland er verdens smukkeste land. Livet i naturen betyder utroligt meget for mig. At sidde alene på en fjeldknold en klar sommerdag, den fryd kan man ikke finde på samme måde andre steder.“ siger administrerende di-rektør Brian Buus Pedersen. Og vi siger tillykke til ham med de 50 år.

Brian Buus PedersenEr født i Skørping og opvokset i Rebild. Efter studentereksamen på Ålborg Kate-dralskole gik turen videre til statskund-skab på Århus Universitet, hvor han dimit-terede som cand. scient. pol. i 1988.

Efter nogle måneders tænkepause på en lang rejse i Østen, lod han sig i 1989 friste af et spændende job som fuldmægtig i Økonomidirektoratets planlægningsafde-ling i det daværende Grønlands Hjem-mestyre. Efter et varieret karriereforløb i Hjemmestyret med en afstikker til KNI afsluttede han i 1995 som kontorchef i Politisk-Økonomisk Kontor i Landsstyrets Sekretariat. Herefter begyndte et nyt spor som direktionsassistent i TELE Greenland A/S.

I 1998 gik turen videre til Canadas hoved-stad Ottawa, hvor hans kone Marianne Lykke Thomsen, der i dag er seniorråd-giver i Udenrigsdirektoratet i Grønlands Selvstyre, skulle etablere Grønlands Re-præsentation i tilknytning til den danske ambassade. Brian erhvervede her kandi-datgraden Executive Master of Business Administration (EMBA) på University of Ottawa.

Efter fire år i Canada returnerede de begge i 2002. Brian vendte tilbage til TELE-POST som Organisationschef, og efter en kon-stitution som vicedirektør i 2003 kastede han sin lod i skålen, da bestyrelsen i 2004 skulle ud og finde en ny administrerende direktør i 2004.

Samsung FIZZ

Samsungs C5212 har plads til to SIM-kort. På den måde kan man have to forskellige telefonnumre til den samme mobil. En smart og praktisk løsning for arbejdspladsen, for rejsende og andre prisbevidste mobilbrugere.

Du kan vælge at bruge to abonnemen-ter samtidig til indgående opkald eller lade det ene holde en pause, mens kun det andet er aktivt. Med den lille knap på mobilens side er det nemt at skifte mellem to forskellige abon-nementer. Eller du kan sætte mobilen til at ændre dine abonnementer auto-matisk efter en specifik tidsindstilling. I øvrigt kan hvert SIM-kort have sin egen ringetone. Og hvis et abonnement tilfæl-digvis måtte være inaktivt, kan du via det andet SIM-kort stadig få adgang til mobilens kontaktoplysninger i den fæl-les telefonbog. Sidst men ikke mindst kan du have fire opkald i gang samtidig - to per SIM-kort.

Pris kun 1499,-

18 Online nr. 1 · 2010

En vigtig del af sikkerhedstjenesten i de grønlandske farvande er Kystra-diotjenesten. I 1921 grundstødte den svenske damper „BELE“s ved Uperna-vik, og kongeskibet med Kong Kristian ombord assisterede. Dér erkendte man, at en sikkerhedsvagt i de grøn-landske farvande var nødvendig.

I dag opererer Kystradiotjenesten fra Aasi-aat og Tasiilaq. De har i alt 21 medarbejde-re, der arbejder på skift døgnet rundt. Den primære opgave er at varetage den radio-baserede maritime nød- og sikkerhedskom-munikation, der omfatter døgnaflytning og -overvågning af nød- og kaldefrekvenserne for skibsfarten. Kystradioen skal registrere anmodning om assistance og videregive dem til eftersøgnings- og redningsmyndig-hederne, samt koordinere og varetage kom-munikationen mellem nødstedte og efter-søgnings- og redningsmyndighederne.

Derudover skal de udsende f.eks. storm-varsler, formidle lægeråd, og ekspedere radio telegrammer og radiosamtaler til og fra skibe, samt ensomt beliggende steder.

Personalet tager sig også af pasning af 112 for GSM, vejrindtaling på særtjeneste-numrene m.m.

„Man skal erindre, at kystradiostationen er første kontakt til land, når noget går galt på havet. En jolle med motorstop får hurtig hjælp, og situationen er udramatisk. Men tænk den tanke, at der ikke havde været nogen at anmode om assistance. Så kunne det hurtigt blive dramatisk“, siger kystra-diochef Carl Johan Colberg.

Vi synkerEn af de større vellykkede aktioner skete i 1994. Ammassalik Radio modtog 1. sept.

lidt over midnat et opkald fra det 72 fods store amerikanske sejlskib „Enchantress“.

Fartøjet tog meget vand ind 50 sømil øst af Kulusuk. Der var kraftige vinde på 20 m/s, og man forventede kun at kunne holde trit med det indstrømmende vand i yderligere 3-4 timer.

Ammassalik Radio informerer Grønlands Kommando, politiet i Ammassalik, udsen-der information til alle skibe i området med en Mayday Relay melding og tilkalder eks-tra personale. Et mindre enmastet engelsk sejlskib „The Spray“ melder sig fra en posi-tion ikke langt fra den nødstedte. Pga. den kraftige blæst og svære sø kan den ikke gå til assistance. Kontakten holdes dog under hele situationen, så man kan hjælpe til på et senere tidspunkt, hvis det blev muligt.

Indenfor en time lykkedes det Ammassalik Radio at opnå kontakt til den norske traw-ler „Skarheim“, som lå på forsøgsfiskeri ved Kuummiut. „Skarheim“ afgår umiddelbart mod positionen, hvortil hun har seks timers sejlads. Yderligere to trawlere – en islandsk og en norsk – tilbyder deres assistance, men de ligger så langt væk fra den nød-stedte, at man ikke anmoder dem assistere.

De nødstedte fra „Enchantress“ oplyser ca. kl. halv fire, at fartøjet synker, og at de går i redningsflåden medbringende en bærbar VHF, nødraketter, samt en aktiveret satellit nødsender. Ammassalik Radio opretholder forbindelsen til de nødstedte fra gummiflå-den på deres bærbare VHF.

Lidt over fem modtages signalet fra nødsen-deren hos SARSAR i Frankrig. Samtidigt her-med lykkedes det „Skarheim“ at pejle den.

Desværre skylles denne sender overbord fra gummiflåden en time senere.

Et Gulfstream fly fra luftvåbenet er i mel-lemtiden afgået Kangerlussuaq, og er over området ca. kl. otte. Flyet er i kontakt med „Skarheim“, og begge pejler de nødstedtes bærbare VHF. Ca. halv ti opnår de visuel kontakt til gummiflåden, og endelig kl. 10 er de nødstedte sikkert om bord på „Skar-heim“. Sejlskibet „Enchantress“ derimod, fandt sin grav i Danmarksstrædet.

I den 10 timer lange redningsaktion koor-dinerede Ammassalik Radio løbende den intense kommunikation mellem nødstedte, redningsmyndighederne og de involverede redningsfartøjer og fly.

De virkelige helte„Gennem årene har stationerne været in-volverede i talrige situationer, med både gode og tragiske udfald. Heldigvis lykkes de fleste redningsaktioner, takket være de involverede. De virkelige helte er dem, som ude til søs bjærger de skibbrudne. Det være sig helikopterbesætninger eller mandskabet fra søværnets, politiets eller civile fartøjer af enhver art“, siger kystradiochef Carl Johan Colberg.

Kystradiotjenestens hovedkontor ligger i Aasiaat og har 85 års jubilæum i år.

I 2009 har der været 158 henvendelser til kystradiostationerne om assistance. De omfatter motorstop, efterlysninger, mand over bord, brand om bord, grund-stødning og anden assistance. De fle-ste henvendelser vedrører motorstop. I 2009 havde Kystradioen 56 meldinger om motorstop og 47 efterlysninger.

Online nr. 1 · 2010 19

Jeg kan stadig tydeligt huske min fasci nation af et flag. Det var ved min første skoledag i Maniitsoq, da et lille emblem i form af Dannebrog blev plan-tet på min anorak

En gave fra min moster Kirsten. Det var mit første betydende møde med et flag. Jeg var virkelig stolt.

I 1970’ernes tidsånd var der et stort øn-ske, om respekt for det enkelte menne-ske og krav om større selvstændighed for minoriteterne. 68-generationen havde talt.

Allerede ved denne tid begyndte ungdommen i Grønland og i udlandet at udtænke nye forslag til flag for Grøn-land. Vi sad i små grupper, stille og roligt eller feststemte over et glas og kom med vore ideer til flagets udformning.

Min idé til flaget var allerede kendt af mine bekendte også ved denne tidspe-riode, altså i begyndelsen af halvfjerd-serne. En periode, som var præget af politiske diskussioner og begyndende partidannelser.

Vi var 7 grønlandske kunstnere, som blev bedt om at komme med flagforslag uden kors. Disse skulle så konkurrere med andre forslag med kors.

Der var spænding uden lige, ikke mindst for mig. Under afstemningen gemte jeg mig på min jagt-ven, Erling Lyberths kontor i Hjemmestyrets byg-ning og fulgte slagets gang. Som be-kendt vandt mit forslag. Det blev Erling, som lykønskede mig, som den første, på mit livs mest spændende dag.

Der var virkelig røre i den lille andedam. Nogle var forargede ved tabet af et korsflag, mens andre var fulde af begej-string for det nye anderledes flag.

Efterfølgende blev flaget et varmt – endda meget varmt – diskussionsemne. Men i dag 25 år efter vedtagelsen er Er-falasorput/Vort Flag blevet et yndet og respekteret grønlandsk symbol, og det varmer mit hjerte.

Et stort tillykke til den grønlandske befolkning med de 25 år med Erfalasoq.

Kan bestilles hos:

POST Greenland · FilateliaPostboks 121 · 3913 TasiilaqTlf. 98 11 55 · Fax 98 14 32

E-mail: stamps@tele.gl

Eller online på

www.stamps.gl

Vort flagstilblivelse

01052010 A

Af Thue Christiansen

01100447

Erfalasorput, det grønlandske flag 25 årValør: DKK 7,00Udgivelsesdag: 1. maj 201040 mærker pr. arkKunstner: Thue ChristiansenTypografi: Dorit OlsenFormat: G stående.Ydre mål: 40 x 28,5 mmTrykkemetode: OffsetPapir: Sopal, hvidt

Der kan købes førstedagskonvolutter, postkort og de såkaldte maxikort med Erfalasorput-frimærket. Et maxikort er et postkort frankeret på billedsiden med det dertil hørende frimærke, afstemplet med det til frimærket hørende første-dagsstempel.

Postkort med foto af John Rasmussen,Narsaq Foto · DKK 6,00