OMSORGSTANDPLEJE Rapport til Hovedbestyrelsen fra de … · 2013. 2. 27. · 2) at forbedre den...

OMSORGSTANDPLEJE

Rapport til Hovedbestyrelsen

fra de nedsatte arbejdsgrupper:

• Regler, anbefalinger og oplysning • Efter og videreuddannelse • Arbejdsmiljø

September 2012

Arbejdsgruppe 1 Regler, anbefalinger og oplysning Indhold:

1. Kommissorium

2. Arbejdsgruppens sammensætning

3. Regler: 3.1 Definition af målgruppe og dennes afgrænsning til andre grupper 3.2 Visitationskriterier 3.3 Tandplejetilbuddet 3.4 Intern og ekstern transport af patienter 3.5 Egenbetaling 3.6 Fravalgsregler 3.7 Arbejdsgruppens anbefalinger

4. Oplysning:

4.1 Oplysningspligten til borgerne 4.2 Arbejdsgruppens anbefalinger

Bilag 1 Forslag til konkret udmøntning af anbefalinger i relation til regelændringer Bilag 2 Visitationsstansard

1. Kommissorium

Hovedbestyrelsen fastlagde følgende kommissorium for arbejdsgruppen:

Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i det gældende regelsæt definere hvilke patientgrupper, der hører til i hvilke behandlingstilbud:

• Privat praksis • Kommunal omsorgstandpleje • Kommunal / regional specialtandpleje

Arbejdsgruppen skal på grundlag af definitionerne fremkomme med eventuelle forslag til præciseringer af lovteksterne.

Arbejdsgruppen skal med baggrund i indhentede visitationsretningslinjer fremkomme med et forslag til best practise / anbefaling til visitationsretningslinjer for omsorgstandpleje og specialtandpleje – retningslinjer som ikke må bryde med det eksisterende regelsæt. Såfremt regelsættet sætter barrierer for at opnå best practise, skal arbejdsgruppen stille forslag til regelændringer.

Arbejdsgruppen anmodes om at analysere hvorvidt visitationsregler og visitationsprocedurer er årsag til at under halvdelen af de ca. 120.000 potentielle brugere anvender omsorgstandplejesystemet. Arbejdsgruppen anmodes om at foreslå visitationsprocedurer, der er gennemskuelige og som sikrer, at alle potentielle brugere får tilbuddet hurtigst muligt efter det ikke længere er muligt at benytte tandplejetilbuddet i privat praksis.

Arbejdsgruppen skal klarlægge reglerne for intern såvel som ekstern patienttransport og herigennem afdække eventuelle problemområder. Arbejdsgruppen anmodes om løsningsforslag på identificerede problemområder.

Arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til at ligestille den eventuelle egenbetaling for omsorgstandpleje og specialtandpleje, således at valg af ordning ikke bliver et spørgsmål om kassetænkning.

Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i kommunens pligt jf. sundhedsloven til at tilbyde borgerne omsorgstandpleje udforme et dækkende materiale, der kan anvendes af de enkelte kommunale tandplejer til information af borgerne. Arbejdsgruppen kan indhente allerede eksisterende materiale fra de kommunale tandplejer.

Materialet kan ligge på vores hjemmeside. Skal det være direkte tilgængeligt for brugere, pårørende, plejere m.v.?

Hvordan skabes en forventningsafstemning mellem borger, pårørende, kontaktperson (daglig hjælper) og omsorgstandplejen, om hvad omsorgstandplejetilbuddet er og om behandlingsniveauet i omsorgstandplejen?

Arbejdsgruppen anmodes om at analysere, hvorvidt mangelfuld oplysning af borgere om deres rettigheder er en af årsagerne til, at under halvdelen af de potentielle brugere anvender omsorgstandplejesystemet.


Hovedbestyrelsen efterlyste gennem nyhedsbrevet interesserede medlemmer. På baggrund heraf blev følgende arbejdsgruppe sammensat:

Anne Kaae-Nielsen Børge Hede Ulla Stauner Sekretariatet ved Lars Holsaae har fungeret som sekretær for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har holdt 1 møde og har løbende i processen udvekslet informationer og synspunkter via mail. 3. Regler

Den nugældende definition af den gruppe af borgere, som kommunerne er forpligtet til at yde et omsorgstandplejetilbud er blevet til i en politisk proces, hvor definitionen af borgere med behov for et offentligt tandplejetilbud, myndighedsansvarets placering, de mulige driftsplaceringer for tilbuddet samt tilbuddets indhold og endelig fravalgsreglerne var til diskussion. I den politiske proces indgås kompromisser for at sikre et flertal, og det medfører meget ofte, at formuleringerne ikke bliver helt skarpe og derfor efterfølgende udsættes for forskellig fortolkning. Omsorgstandplejen er ingen undtagelse. Siden kommunens mulighed for at etablere omsorgstandpleje blev gennemført ved ændring i Lov om Tandpleje i 1986, og kommunen fik pligt til at tilbyde omsorgstandpleje ved ændring af Lov om Tandpleje i 1994 er der sket flere ting, der gør, at en nyfortolkning af det offentlige tandplejetilbud til voksne er nødvendig:

• ved ændring af Lov om Tandpleje i 2000 udvides personkredsen, der skal tilbydes omsorgstandpleje med udviklingshæmmede borgere og sindslidende, der ikke har behov for amtstandpleje, men som på den anden side heller ikke kan anvende praktiserende tandlæge

• med kommunalreformens implementering i 2007 overflyttes ansvaret for servicelovens botilbud for udviklingshæmmede og sindslidende fra amterne til kommunerne. Samtidig flyttes ansvaret for amtstandplejen til kommunerne og benævnes specialtandpleje

• antallet af ældre med naturlige tænder er vokset fra ca. 30% til ca. 80 %, hvilket også er tilfældet for gruppen af ældre borgere, der omfattes af omsorgstandplejetilbuddet

• i takt med at antallet af ældre borgere med naturlige tænder vokser stiger antallet af tand- og mundhulesygdomme, og behovet ændres fra en palliativ indsats mod tandbevarende sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende indsats

• det øgede antal naturlige tænder og det øgede antal tand- og mundhulesygdomme betyder, at der stilles større krav til den teknologi som anvendes i omsorgstandplejen – både for så vidt angår diagnostik og behandling

• forøgelse af levealderen betyder en forøgelse af antallet af personer som rammes af demens – en gruppe borgere som for en stor dels vedkommende tilhører omsorgstandplejens personkreds

• antallet af plejehjemsbeboere med komplicerende infektion f.eks. MRSA forøges, hvilket stiller større krav til de hygiejniske forhold, hvorunder omsorgstandpleje leveres

• viden om sammenhæng mellem manglende mundhygiejne og f.eks. lungeinfektioner og hjerte- karsygdomme, der fører til hospitalisering, er blevet klarlagt

• der sker en øget fokusering på det arbejdsmiljø som omsorgstandpleje udføre under og flere kommuner modtager påbud om arbejdsmiljøforbedringer speciel for så vidt angår anvendelse af mobilt udstyr

3.1 Definition af målgruppe og dennes afgrænsning til andre grupper Da myndighedsansvaret for offentlige tandplejetilbud til særlige grupper af patienter i langt overvejende grad er placeret i kommunerne, der tillige med kommunalreformen 2007 blev gjort ansvarlig for den borgerrettede forebyggelse (sundhedsfremme), er der ikke længere behov for at opretholde skel mellem specialtandplejen og omsorgstandplejen. Dette vil tillige gælde andre grupper af voksenpatienter, der måtte blive overført som et kommunalt myndighedsansvar. I den forbindelse anbefales, at de grupper, der giver anledning til særlige tandproblemer (Sjøgrens Syndrom, kræftpatienter og borgere med medfødte sjældne sygdomme) myndighedsansvarsmæssigt overføres fra regionerne til kommunerne. Målgruppen kan i sundhedsloven afgrænses til de borgere, der har ret til et tandplejetilbud med maksimeret egenbetaling. Den uddybende specifikation af de enkelte grupper af borgere, der har ret til en maksimeret egenbetaling, bør af hensyn til borgernes rettigheder og kommunernes pligter udformes på grundlag af objektive kriterier. Dette kan ske direkte i sundhedsloven eller i tandplejebekendtgørelsen på grundlag af en bemyndigelsesbestemmelse i sundhedsloven. 3.2 Visitationskriterier Sundhedslovens bestemmelser om hvilke borgere der har ret til det kommunale omsorgstandplejetilbud er ikke specielt præcise, hvorfor det overlades til kommunerne at afgøre og afgrænse den gruppe borgere, som tilbydes

omsorgstandpleje. Borgerne kan anke afgørelserne til patientombuddet, hvorefter rekursen kunne anvendes som styringsinstrument. Da klagerne er få, er antallet af afgørelser for få til at kunne danne grundlaget for styringen af pligter og rettigheder. Antallet af klager er ikke et udtryk for tilfredshed med systemet, men snarere manglende viden om rettigheder og pligter. Det kan under alle omstændigheder konstateres, at ”tilslutningen” til omsorgstandplejen varierer betydeligt fra kommune til kommune. Variationerne skyldes bl.a.:

• Byrådets indstilling (politiske ståsted) • Den kommunale tandplejes størrelse • Manglende eller uklare afgrænsninger af kommunens pligter og borgernes rettigheder • Modvilje mod opgaven hos indstillende eller visiterende personalegrupper • Modvilje mod opgaven hos tandplejens leder og personale • Kassetænkning herunder økonomiske stramninger i kommunerne

Der bør derfor arbejdes med objektive visitationskriterier, der dels sikrer ensartet udmøntning af den kommunale forpligtelse såvel indenfor som på tværs af kommunerne, dels sikrer borgerne klare og forståelige rettigheder. Der kan tages udgangspunkt i den i bilag 2 udarbejdede fælles standard for visitationer. 3.3 Tandplejetilbuddet Det nuværende omsorgstandplejetilbud er palliativt og er defineret for mere end 25 år siden. I den mellemliggende periode er antallet af voksne herunder særligt ældre med egne funktionsdygtige tænder vokset og dermed også forekomsten af tandrelaterede sygdomme.

Der er store fordele ved, at borgerne bevarer egne funktionsdygtige tænder, dels i relation til fødeindtagelsen, der er forudsætningen for den generelle sundhed og velvære, dels i relation til omfanget af og funktionsdueligheden af eventuelle nødvendige protetiske behandlinger.

Tandplejetilbuddet skal for fortsat at bevare funktionsdygtige tænder samt begrænse risikoen for at borgerne som følge af dårlig mundhygiejne udvikler følgesygdomme som lungeinfektioner og hjerte-karsygdomme være opsøgende, sundhedsfremmende og forebyggende samt om nødvendigt behandlende helt i overensstemmelse med prioriteringerne i Sundhedslovens formålsparagraf.

3.4 Intern og ekstern transport af patienter Det nuværende palliative omsorgstandplejetilbud er tænkt leveret i hjemmet eller på klinik i forbindelse med den institution, hvor omsorgspatienten er anbragt. Bestemmelser om transport er derfor ikke medtaget i den nugældende Sundhedslov på linje med transport til læge, speciallæge eller sygehusbehandling. Servicelovens § 81 punkt 3) og § 82 indeholder bestemmelser, der muligvis kunne anvendes såfremt den særlige indsats kunne defineres som ledsaget transport til behandling herunder tandbehandling:

§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er

1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Ved en omlægning af omsorgstandplejetilbuddet med vægt på tandbevarende ydelser vil behandling skulle foregå under klinikforhold, og der vil være behov for ledsaget transport, så patienterne kan forflyttes og i øvrigt ydes personlig assistance under transporten til og opholdet på klinikken. Der kan være tale om intern transport, såfremt klinikken er beliggende på bostedet eller ekstern transport fra eget hjem eller bosted uden klinikfaciliteter.

3.5 Egenbetaling Lovgivningsprocessen omkring de forskellige delelementer i tandplejetilbuddene har været tidsmæssigt adskilt og er derfor faldet forskelligt ud. En af forskellighederne er den maksimerede egenbetaling i de kommunale tandplejetilbud. I omsorgstandplejen er den maksimeret til 475 kr. pr. år (2012) medens den i specialtandplejen er maksimeret til 1725 kr. pr. år. (2012). I tilskudstandplejeordningerne gældende for patienter med Sjøgrens Syndrom og kræftpatienter samt patienter med medfødte lidelser, der er vedtaget i forbindelse med finanslov 2012 (Sundhedslovens § 166) er den maksimerede egenbetaling fastlagt til 1.725 kr. pr. år (2012). Beløbene reguleres efter den almindelige satsreguleringsprocent. De forskellige satser giver eller kan give anledning til kassetænkning. Det kan forøge indtjeningen på egenbetalingsdelen at visitere til specialtandplejen frem for til omsorgstandplejen. Denne kassetænkning kan kun undgås, ved ensartet maksimeret egenbetaling i systemerne. 3.6 Fravalgsregler Fravalgsreglerne på omsorgstandplejeområdet gøres uklare af, at teksten i loven er forskellig fra teksten i bekendtgørelsen. Arbejdsgruppen foretrækker bekendtgørelsesteksten og den hidtidige fortolkning i Sundhedsministeriet frem for den præcisering der med forslag L 51 om ændring af Sundhedsloven lægger op til frit valg, hvor pengene følger borgeren. Dette vil gøre det ganske vanskeligt at styre økonomien. 3.7 Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler, at De Offentlige Tandlæger arbejder for:

• at målgrupperne for det kommunale tandplejetilbud defineres ud fra følgende kriterier: o Børn og unge under 18 år er berettiget til et vederlagsfrit tandplejetilbud. Det foreslås i den

forbindelse, at regionstandplejen nedlægges, så myndighedsansvaret for hele børne- og ungdomstandplejen samles i kommunen.

o Voksne d.v.s. borgere på 18 år og derover, der i henhold til Sundhedsloven, er visiteret til et tandplejetilbud med maksimeret egenbetaling.

• at visitationsreglerne for såvel omsorgstandplejepatienter som specialtandplejepatienter bygges på objektive kriterier f.eks. at det relateres til den fælles standard der anvendes i visitationen jf. bilag 2. Det kunne f.eks. være borgere der er visiteret til gruppe 3 og 4 i relation til ” at komme omkring”

• at indholdet i tandplejetilbuddet i omsorgstandplejen ændres til et opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og om nødvendigt behandlende tandplejetilbud i overensstemmelse med sundhedslovens prioriteringer

• at der i Sundhedsloven indføres rettigheder for patienter i omsorgs- og specialetandplejetilbuddet til kommunalt organiseret og betalt ledsaget transport

• at den maksimerede egenbetaling harmoniseres • at borgeres rettigheder og kommunens forpligtelser ved fravalg af det kommunale tandplejetilbud

harmoniseres efter følgende princip: o hvis borgeren fravælger det kommunale tandplejetilbud mister borgeren retten til vederlagsfri ydelser

og maksimeret egenbetaling o borgeren bevarer retten til tilskud efter sundhedslovens § 65 (dette gælder tillige for børn under 18 år,

der fravælger det kommunale tilbud) d.v.s. ”sygesikringstilskuddet” fra regionerne til undersøgelse og aftalebestemte tilskudsberettigede behandlinger.

o fravalget gælder hele det kommunale tandplejetilbud o fortrydelse af fravalg skal kunne ske en gang årligt

Der er i vedhæftede bilag 1 foreslået konkret udmøntning af de her foreslåede anbefalinger. 4. Oplysning: 4.1 Oplysningspligten til borgerne I § 10 i bekendtgørelse om tandpleje er kommunens oplysningspligt præciseret: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvordan kommunen har tilrettelagt omsorgstandplejen, jf. § 8. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse de personer, der får tilbudt omsorgstandpleje i henhold til § 7, om de valgmuligheder, de har efter § 9. Der er ikke i reglerne beskrevet en pligt til at informere om tilbuddets indhold. Risikoen ved manglende eller mangelfuld oplysning om omsorgstandplejetilbuddets indhold er, at der ikke er skabt den nødvendige forventningsafstemning med brugerne og disses pårørende. 4.2 Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen finder at kommunerne i almindelighed lever op til deres oplysningspligt. De fleste kommunale tandplejer leverer tillige information om tilbuddets indhold, så forventningsafstemningen er på plads. De kommunale tandplejer vil i deres udvikling af informationsmateriale om tilbuddets indhold kunne hente inspiration hos hinanden. Arbejdsgruppen anbefaler, at DOFT stiller faciliteter til rådighed for udveksling af informationsmateriale mellem de kommunale tandplejer. Faciliteterne bør tillige kunne anvendes til faglig og organisatorisk erfaringsudveksling på omsorgstandplejeområdet.

Bilag 1

Forslag til ændringer i sundhedsloven:

Afsnit V

Praksissektorens ydelser

Kapitel 13

Regionsrådets ansvar for ydelser i praksissektoren

§ 57. Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V.

Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog m.fl.

§ 65. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos tandlæge.

§ 72. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter §§ 65-71.

§ 73. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis yde hjælp til supplering af de i §§ 60 og 64-71 omhandlede ydelser.

Kapitel 37

Kommunal tandpleje

Tandpleje til børn og unge

§ 127. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri opsøgende, forebyggende og behandlende tandpleje.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte 18. år.

§ 128. Kommunalbestyrelsen tilbyder tandplejen efter § 127 på offentlige klinikker eller hos praktiserende tandlæger, som kommunalbestyrelsen indgår aftale med.

§ 129. Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje på en anden kommunes tandklinik, jf. stk. 2.

Stk. 2. For børn og unge under 18 år, der vælger tandpleje på en anden kommunes tandklinik, er behandlerkommunen berettiget til en betaling fra bopælskommunen. Prisen fastlægges efter aftale mellem kommunerne. Kan der ikke opnås enighed om prisen kan behandlerkommuner afvise at overtage ansvaret for bopælskommunens kommunale tandplejetilbud.

Stk. 3. Børn- og unge, der giver bopælskommunen skriftlig meddelelse om fravalg af det kommunale tandplejetilbud jf. stk. 1 og vælger tandpleje i privat praksis er berettiget til tilskud efter § 65. Kommunen giver bopælsregionen meddelelse om fravalget.

§ 130. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om ressourceanvendelsen i den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

Omsorgstandpleje

§ 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder opsøgende, forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte visitationskriterierne, der skal være gældende for de borgere, der skal omfattes af stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med privat praksis, anden kommunalbestyrelse eller regionsrådet om, at varetage omsorgstandplejen for de af stk. 1 omfattede personer herunder om betalingen herfor.

§ 132. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter § 131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomst med Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 65, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen.

Specialtandpleje

§ 133. Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til borgere med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse samt til tandpleje til personer, der på grund af medfødte sjældne sygdomme har betydelige, dokumenterede

tandproblemer samt til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer og til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om specialiseret tandpleje i henhold til stk. 1 og stk. 2, ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.

Stk. 4. Regionsrådene driver efter retningslinjer fastsat af sundhedsministeren et højt specialiseret tandplejetilbud til de i stk. 1 og stk. 2 nævnte persongrupper jf. § 163

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen udarbejder en årlig redegørelse for behov og kommunens forventede brug af pladser i regionen. På baggrund af kommunalbestyrelsens redegørelse indgås en årlig rammeaftale mellem kommunalbestyrelser og regionsråd, som danner grundlag for regionens tilpasnings- og udviklingsansvar for de tilbud, regionsrådet driver.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse og rammeaftale efter stk. 5.

§ 134. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et specialiseret tandplejetilbud efter § 133, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten.

Stk. 3. Børn og unge under 18 år, der modtager et særligt tandplejetilbud efter § 133, kan ikke afkræves betaling for behandlingen. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for vederlagsfri færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte 18. år herunder behandlinger der fordrer fysisk modenhed før færdigbehandling er mulig.

Stk. 4. Borgere, der er visiteret til omsorgstandpleje, men behandles i specialtandplejen, kan ikke opkræves egenbetaling ud over det i medfør af § 132 fastsatte.

Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader

§ 135. Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund eller kæber.Koordination af tandplejen m.v.

§ 136. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje, jf. §§ 127-134.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for støtte i henhold til § 135.

§ 137. Kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal sikre en koordination af den offentlige tandpleje og tandplejen i privat praksis, jf. §§ 65, 127, 129, 131, 133, og 163.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende koordinationen.

Kapitel 47 (Ophæves)

Kapitel 48

Odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion

§ 163. Regionsrådene skal tilbyde højt specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og behandling af patienter med sjældne sygdomme og handicaps, hos hvem den til grund liggende tilstand giver anledning til specielle problemer i tænder, mund eller kæber, samt højt specialiseret rådgivning eller behandling af børn, jf. § 133, stk. 1..

§ 164. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den odontologiske landsdels- og videnscenterfunktion samt en takstbaseret finansiering heraf § 165. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne sikrer koordination af tandplejen, jf. § 137.

Kapitel 49 (Ophæves)

Afsnit XII

Præhospital indsats, befordring og befordringsgodtgørelse

Kapitel 52

Præhospital indsats

§ 169. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådenes tilrettelæggelse af den præhospitale indsats og ambulancetjeneste, herunder regler for uddannelsen af ambulancemandskabet.

Kapitel 53

Befordring og befordringsgodtgørelse

§ 170. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer for nødvendig befordring til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af befordringsgodtgørelse til personer omfattet af 1. pkt. samt til personer omfattet af § 59, stk. 1, ved besøg hos speciallæge.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter denne lov.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sikrer transport til klinik for de borgere, der modtager kommunal omsorgstandpleje i henhold til § 131. Patienten skal være ledsaget af plejepersonale, der kan forestå betjening af forflyttelsesudstyret på klinikken.

Afsnit XIX

Finansiering

Kapitel 73

Ydelser i praksissektoren

§ 234. Bopælsregionen afholder udgifter til ydelser efter §§ 60-72.

Kapitel 77

Kommunale sundhedsydelser

Tandplejeydelser

§ 248. Bopælskommunen afholder udgifter forbundet med den kommunale børne- og ungdomstandpleje efter §§ 127 og 129. Stk. 2. For børn og unge, der modtager tandpleje på en anden kommunes tandklinik, jf. § 129, stk. 2, betaler bopælskommunen til behandlerkommunen. Beløbet aftales kommunerne imellem. .

§ 249. Bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133 og 135.

Bilag 2 Visitationskriterier:

0 1 2 3 4 Aktiviteter Ingen

begrænsninger Lette

begrænsninger Moderate

begrænsninger Svære

begrænsninger Totale

begrænsninger Daglig husførelse At gøre rent * - Rydde op, støvsuge, bruge tunge/ lettere redskaber, vand/sæbe og klude til at holde gulve og overflader i nødvendige rum rene.

Borgeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance for at udføre aktiviteten.

Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ……………………………..

Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… …………………

Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ……………………

Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance

At vaske tøj/linned * - At holde beklædnings-genstande, håndklæder, viskestykker, klude og sengetøj rene. Omfatter at sortere vasketøj, vaske tøj/linned i hånden eller ved brug af vaskemaskine, tørre tøj/linned ved at hænge tøjet op/ned eller ved brug af tørretumler. Lægge tøj/linned sammen og på plads.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ……………………………..




At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter -At planlægge og iværksætte hverdagens aktiviteter, så hverdagen hænger sammen. Herunder passende rækkefølge af hverdagens aktiviteter.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… …………………………………………

..









begrænsninger Personlig hygiejne At bade - Vaske/tørre hele kroppen med anvendelse af vand, sæbe og håndklæde.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………




At vaske sig - Vaske/tørre kropsdele med anvendelse af vand, sæbe og håndklæde. Eksempelvis etagevask eller almindelig vask af hænder, ansigt mv.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………




At pleje kroppen - Soignere hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele, som behøver anden pleje end vask og tørring.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ……………………









begrænsninger At klæde sig af og på -Tage kropsbårne hjælpemidler, tøj og fodtøj af og på. Herunder at vælge passende påklædning (sociale sammenhænge og vejret).


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… …….




At foretage toiletbesøg - Udføre et toiletbesøg (inkl. tømning og skift af kateter eller stomipose) og efterfølgende personlig hygiejne. Inklusiv at tage tøjet af og på samt påsætning af ble, pose eller lign. (Omfatter at kontrollere vandladning og afføring.)


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… …….




Måltider At spise - Tage mad op til munden og spise, at skære eller bryde mad i stykker og anvende spiseredskaber (kniv, gaffel, ske), når maden er serveret.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………









begrænsninger At drikke - Tage væske op til munden og drikke, at blande eller omrøre væsker, og anvende drikkeredskaber (sugerør, tudekop), når væsken er serveret.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ……………………….




At lave mad * - Tilberede (inkl. at åbne/lukke emballage) og servere mad og drikke for sig selv, når alle ingredienser er til stede. Aktiviteten er inkl. oprydning og opvask, der er knyttet til tilberedning og servering af mad/drikke.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ……………………….




Komme omkring At færdes i egen bolig - At komme fra et nødvendigt rum (køkken, bad, toilet, sove- og opholdsrum) til et andet nødvendigt rum i egen bolig og at komme omkring i det enkelte rum.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………….









begrænsninger At færdes udendørs * - At komme ind og ud af egen bolig, at komme omkring udenfor, at komme ind og ud af andre bygninger.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………….




At anvende kollektive transportmidler * - Planlægge turen, at komme ind/ ud af kollektive transportmidler såsom bus/tog, at opholde sig i kollektive transportmidler såsom bus/tog. (Brug af taxa indgår ikke i aktiviteten.)






At flytte sig - At flytte sig i vandret plan ved eksempelvis at skubbe sig op i sengen, rykke frem og tilbage i stolen. At ændre kropsstilling (mellem eksempelvis liggende, siddende, knælende og stående). At fastholde kropsstilling (at holde kroppen i samme stilling efter behov, såsom at blive liggende, siddende eller stående).











begrænsninger Bolig og Have At vedligeholde bolig - Aktiviteter, der er nødvendige for, at personen oplever, at bolig (indvendigt og udvendigt) vedligeholdes. Hovedsagelig væsentlig for borgere bosat i ejerbolig. Er eksklusiv daglig rengøring m.v.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… …………………………




At vedligeholde have - Aktiviteter, der er nødvendige for, at personen oplever, at have vedligeholdes. Eksempelvis havearbejde. Hovedsagelig væsentlig for borgere bosat i ejerbolig


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… …………………………




Indkøb At sikre indkøb af hverdagens varer * - At planlægge og iværksætte indkøb og transport af varer, som er nødvendige for dagligdagen såsom mad, drikke og lignende daglige varer. Endelig omfatter aktiviteten at sætte varer på plads.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………………………… ………………………




0 1 2 3 4

Aktiviteter Ingen begrænsninger

Lette begrænsninger

Moderate begrænsninger

Svære begrænsninger

Totale begrænsninger

Øvrige Kontakt til familie og venner - Relationer til familie, venner og bekendte eller andre, der betyder noget for personen. Aktiviteten kan ligeledes omfatte det at drage omsorg for andre - eksempelvis børn.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… …………………………………………

Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare …………………………………………

Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… …………………………………………


Interesser, hobbyer - Interesser / aktiviteter, der betyder noget for personen og udføres, fordi personen har lyst til det. Uanset om aktiviteten udføres hjemme, ude, alene eller sammen med andre (inkl. Religion).


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… …………………………………………




Arbejde* - Alle former for beskæftigelse såvel lønnet som ulønnet.


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… …………………………………




Uddannelse - Alle former for uddannelse


Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren kan ikke selv klare ………………………………………… ………………………………………… …………………………………




Arbejdsgruppe 2 Efter- og videreuddannelse

Indhold:

1. Kommissorium


3. Efter- og videreuddannelse 3.1 Introduktionskurser 3.2 Korte kurser 3.3 Videreuddannelsesforløb 3.4 Netværksgruppe

4. Anbefalinger

1. Arbejdsgruppens kommissorium

Hovedbestyrelsen fastlagde følgende kommissorium for arbejdsgruppen:

Arbejdsgruppen har til opgave at fremkomme med beskrivelse af et introduktionsforløb for nye medarbejdere i omsorgstandplejen. Forløbet kan indeholde skriftligt oplysningsmateriale, efteruddannelsestilbud, sidemandsoplæring m.v.

Arbejdsgruppen skal endvidere udfærdige liste over emner til korte efteruddannelsestilbud (½ -1 dags kurser) til tandplejegrupperne i omsorgstandplejen. De enkelte emner beskrives som følger:

• Indhold • oplægsholder/oplægsholdere • målgruppe (tandlæger, tandplejere eller klinikassistenter eller en kombination af disse) • målbeskrivelse (kundskabsmål og færdighedsmål)

Arbejdsgruppen skal herudover beskrive et videreuddannelsesforløb (DKTE omsorgstandpleje) med beskrivelse af et antal moduler, de enkelte modulers indhold, oplægsholdere til de enkelte emner, skriftlig opgave med vejledning og censur samt overordnede kundskabs- og færdighedsmål med delmål for hvert enkelt emne.

Arbejdsgruppen skal endelig overveje om der er behov for oplysning / efteruddannelse af visitatorer, plejehjemspersonale m.fl. samt i bekræftende fald opstille model for en sådan oplysning / efteruddannelse.

Arbejdsgruppen tager initiativ til at etablere en netværksgruppe om omsorgstandpleje på hjemmesiden med en eller flere tovholdere.



Merete Stenstrup Thorsten Jensen Christina Hede (udtrådt inden arbejdet blev påbegyndt som følge af overgang til privat praksis) Sekretariatet ved Lars Holsaae har fungeret som sekretær for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har holdt 1 møde og har løbende i processen udvekslet informationer og synspunkter via mail. Børge Hede og omvoksentandplejen i Københavns kommune har velvilligt deltaget i mailhøring. Arbejdsgruppen har ikke haft en tilstrækkelig bredde til at kunne opfylde kommissoriets målsætning om at opstille kundskabsmål og færdighedsmål samt finde egnede oplægsholdere. Dette arbejde må overlades til egentlige planlægningsgrupper.

3. Efter- og videreuddannelse

Der er i gruppen enighed om, a t omsorgs – og specialtandpleje skal sammentænkes i efter- og videreuddannelsesmæssig sammenhæng, da der med respekt for forskelle tillige er en række sammenfald i arbejdsopgaverne og den viden, der er behov for, for at løse disse.

3.1 Introduktionskurser

Der er behov for, at der i de enkelte tandplejer etableres sidemandsoplæring og erfaringsudveksling omkring behandlingen af de enkelte patienter. Som understøttelse for dette løbende arbejde i den enkelte tandpleje er der behov for etablering af et egentligt introduktionskursus indeholdende:

• Lovgrundlaget for omsorgs- og specialtandplejen herunder visitationskriterier • Tilskuds- og betalingsregler i omsorgs- og specialtandplejen • Etiske retningslinjer der belyser samspillet mellem borgerens selvbestemmelsesret og

forventningsafstemning i forhold til behandlingsbehov og behandlingsmuligheder • Caries og cariesudviklingen hos den ældre patient • Parodontose og parodontoseudviklingen hos den ældre patient • Kompromisbehandlingens svære kunst (case- storries) • Medicin, der udløser særlige problemstillinger i forhold til tandpleje og tandbehandling.

Forholdsregler ved tandbehandling af medicinerede patienter herunder kontraindikationer for iværksættelse af tandbehandling

• Kommunikation med patienter med aldersbetinget demens og eller psykiske lidelser herunder med pårørende til sådanne patienter

• Kommunikation og motivation af plejepersonale i relation til tand- og mundhygiejne • Forebyggelse af arbejdsskader i omsorgs- og specialtandplejen

3.2 Korte kurser I takt med at gennemsnitslevealderen stiger, og at de ældre samtidig bevarer et større antal naturlige tænder i hele eller store dele af deres levetid, er der behov for at omsorgs- og specialtandplejen kan tilbyde avanceret diagnostik og avancerede behandlinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at grunduddannelsen som følge af fagtrængsel udtyndes på såvel den praktiske klinik som på områder af betydning for omsorgs- og specialtandplejen f.eks. protetik. Tandlæger, der arbejder indenfor omsorgs- og specialtandpleje har behov for faglig opdatering på en lang række områder. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at dette gøres bedst som en opfølgning på et egentligt videreuddannelsesforløb jf. pkt. 3.3.. Hvert 5 år udbydes et state of the art kursus, hvor der samles op på ny viden inden for diagnostik og behandling i relation til det, der er gennemgået på videreuddannelsen. Dette kombineres med case gennemgang og erfaringsudveksling. 3.3 Videreuddannelsesforløb Sundhedsstyrelsen har netop afsluttet et udvalgsarbejde om fagområder og specialer. Arbejdsgruppen anbefaler ikke, at der etableres en specialistuddannelse inden for området, da behovet er for begrænset til

at bære en formaliseret specialistuddannelse. Arbejdsgruppen anbefaler at kvaliteten i behandlingen opretholdes gennem efteruddannelse. For at sikre den specialiserede viden, der er en nødvendighed for områdets udvikling og for kvaliteten af behandlingen, etableres en formaliseret videreuddannelse i form af en DKTE – omsorgs- og specialtandpleje. Uddannelsen modulopbygges over følgende temaer:

1. Patientprofiler i omsorgs- og specialtandplejen a. Den ældre patient – overblik over somatiske sygdomme med særlig vægt på sygdomme

med betydning for tandbehandlingen herunder interaktion i relation til den medicinske behandling af den somatiske sygdom

b. Den psykiatriske patient og den psykisk udviklingshæmmede – overblik over psykiske lidelser m.v. med særlig vægt på lidelser med betydning for tandbehandlingen herunder interaktion i relation til den medicinske behandling af den psykiske lidelse

c. Medfødte lidelser herunder fysisk udviklingshæmning med betydning for tandbehandlingen herunder interaktion i relation til en eventuel medicinsk behandling af lidelserne

2. Forebyggelse, diagnostik og behandling af tand- og mundhulelidelser hos omsorgs- og specialtandplejepatienter herunder valg af dentalmaterialer

a. Slimhindelidelser b. Caries c. Endodontiske lidelser d. Parodontiske lidelser Diagnosticerede lidelser der forudsættes behandlet med e. Fast og aftagelig protetik f. Kirurgiske behandlingsmetoder

3. Kompromisbehandling – Etik i tandbehandling af omsorgs- og specialtandplejepatienter 4. Kommunikation og motivation i omsorgs- og specialtandplejen

a. Udfordringer i forhold til den ældre patient og dennes pårørende herunder i relation til forventningsafstemning og patientinvolvering i de foreslåede løsninger

b. Udfordringer i forhold til den psykiatriske patient og dennes pårørende herunder i relation til forventningsafstemning og patientinvolvering i de foreslåede løsninger

c. Udfordringer i forhold til plejepersonale og vedligeholdelse af tand- og mundhygiejne 3.4 Netværksgruppe Arbejdsgruppen finder det ønskeligt, at der etableres en elektronisk netværksgruppe indenfor omsorgs- og specialtandpleje, hvor der kan udveksles erfaringer indenfor området herunder om konkrete behandlingsforslag. Forudsætningen for at netværket kan fungere er, at der er en tovholder, der kan sikre, at der til stadighed sker en aktiv erfaringsudveksling. 4. Anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler at:

• der etableres et introduktionskursus for omsorgs- og specialtandpleje af 1 – 2 dages varighed. Målgruppen er primært tandlæger, men det kan overvejes at lade tandplejere og klinikassistenter deltage dog uden at svække det faglige niveau

• der udarbejdes en beskrivelse af sidemandsoplæring til inspiration for de kommunale tandplejer • der etableres en egentlig DKTE – omsorgs- og specialtandpleje • der etableres et tilbagevendende ajourføringskursus der opdaterer udviklingen på de områder der

gennemgås ved DKTE kombineret med erfaringsudveksling via gennemgang af cases • der etableres et elektronisk netværk med tovholder • der nedsættes planlægningsgrupper til detailbeskrivelse af de anbefalede efter- og

videreuddannelsesinitiativer

Arbejdsgruppe 3 Arbejdsmiljø

Indhold:

1. Kommissorium


3. Arbejdsmiljømæssige problemstillinger 3.1 Arbejdsmiljømæssige problemstillinger ved behandling i patientens eget hjem / plejehjemsbolig 3.2 Arbejdsmiljømæssige problemstillinger under klinikforhold 3.3 Arbejdsmiljøregler

4. Arbejdsgruppens anbefalinger

1. Kommissorium

Arbejdsmiljøgruppen for omsorgstandpleje skal kortlægge de arbejdsmiljøproblemer, der er ved det særlige arbejde med omsorgstandplejepatienter såvel i patienternes hjem som under klinikforhold.

På baggrund af kortlægningen skal arbejdsgruppen fastlægge hvilke af de konstaterede arbejdsmiljømæssige problemstillinger der er reguleret ved regler fastlagt af arbejdstilsynet og hvilke der ikke er, således at medlemmer, der arbejder i omsorgstandplejen, kan vejledes bedst muligt i forhold til deres arbejdsmiljømæssige rettigheder ligesom uregulerede problemstillinger kan forelægges branchesikkerhedsrådet / arbejdstilsynet til stillingtagen.

Arbejdsgruppen skal endelig overveje om der er behov for at udvikle en egentlig branchevejledning.

Findes der en branchevejledning for hvilket tidsmæssigt omfang et mobilt dentaludstyr må anvendes?

Hvilke fysiske rammer skal kommunen tilbyde, for at skabe et ordentligt arbejdsmiljø i omsorgstandplejen?



Diana Joel Harriet Schott Lisbeth Arnbjerg-Nielsen Kirsten Hyldegaard Arbejdsgruppen har holdt 1 møde og har løbende i processen udvekslet informationer og synspunkter via mail. 3. Arbejdsmiljømæssige problemstillinger Der findes ikke samlede arbejdsmiljømæssige regler, der dækker omsorgstandplejen. Enkelte problemstillinger dækkes af generelle eller specifikke regler og enkelte problemstillinger er afklaret gennem konkrete påbud eller forbud fra Arbejdstilsynet. Kommunerne tolker de generelle regler forskelligt og efterlever ikke nødvendigvis påbud, der er givet i konkrete sager. 3.1 Arbejdsmiljømæssige problemstillinger ved behandling i patientens eget hjem / plejehjemsbolig.

a) Fysiske belastninger i form af dårlige adgangsforhold (trapper), hvor det tunge mobile udstyr skal bæres op og ned. Forflytning af patienten for at muliggøre undersøgelse og palliativ behandling. Belastende arbejdsstillinger som følge af ringe pladsforhold og manglende mulighed for at placere patient og behandler i optimal position ved undersøgelse og palliativ behandling.

b) Psykiske belastninger i form af aggressive eller uvillige patienter og eller pårørende. Belastninger som følge af støj fra radio og fjernsyn og andre støjkilder i patientens hjem. Belastninger, der følger af manglende viden om patientens sygehistorie som grundlag for vanskelige tandlægefaglige

beslutninger herunder bevidstheden om ringe hygiejnestandard som følge af hygiejnen i boligen, hos patienten samt hos behandler som følgende af begrænsninger i muligheden for vask af hænder

c) Andre risici i form af øget faldrisiko i private hjem som følge af løse tæpper, ledninger og genstande placeret på gulv eller i ganglinjer. Risiko for angreb fra aggressive husdyr særligt hunde og katte. Risiko i forbindelse med passiv rygning og kemiske overfølsomhedsreaktioner som følge af dårlig luftkvalitet på grund af manglende udluftning

3.2 Arbejdsmiljømæssige problemstillinger under klinikforhold

a) Fysiske belastninger i form af forflytning af patienter, der ikke har ledsagelse. Uvillighed til at blive lagt ned giver ringere arbejdsstillinger.

b) Psykiske belastninger i form af aggressive eller uvillige patienter og eller pårørende. Belastninger, der følger af manglende viden om patientens sygehistorie som grundlag for vanskelige tandlægefaglige beslutninger

3.3 Arbejdsmiljøregler

De overordnede bestemmelser er fastlagt i arbejdsmiljøloven, der suppleres af en lang række specifikke bekendtgørelser. Reglerne suppleres af en række vejledninger fra arbejdstilsynet. Der henvises i denne forbindelse til arbejdsmiljø ABC’en på DOFT’s hjemmeside, hvor der er relevante link til vejledninger m.v..

Det centrale er imidlertid, at det er den enkelte arbejdsplads sikkerhedsorganisation, der skal sikre at arbejdet tilrettelægges, så det kan udføres forsvarligt.

Arbejdsgruppen finder ikke at en branchevejledning vil afklare de arbejdsmiljømæssige problemstillinger yderligere.

4. Arbejdsgruppens anbefalinger

Patientgruppen har ændret sig grundlæggende i forhold til etableringen af det kommunale tandplejetilbud. Patientgruppens gennemsnitslevealder er forøget betragteligt, ligesom patientgruppen har bevaret langt flere naturlige tænder. Dette betyder at der opstår flere behandlingskrævende tandsygdomme. Tiden er derfor løbet fra et palliativt tandplejetilbud, der kan udføres i patientens eget hjem. Der er behov for en ændring af omsorgstandplejetilbuddet til et egentligt forebyggende og behandlende tandplejetilbud under klinikforhold. Arbejdsgruppen anbefaler derfor,at:

• regelsættet ændres, så omsorgstandplejetilbuddet bliver et fuldt tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje under klinikforhold

• der indrettes klinikker med udstyr til forflytning af patienter m.v., der sikrer ergonomisk optimale arbejdsvilkår for tandplejepersonalet

• at patienterne sikres ledsaget transport til tandbehandling • at det ledsagende plejepersonale forestår forflytningen af patienten

OMSORGSTANDPLEJE Rapport til Hovedbestyrelsen fra de … · 2013. 2. 27. · 2) at forbedre den...

Documents

Transcript of OMSORGSTANDPLEJE Rapport til Hovedbestyrelsen fra de … · 2013. 2. 27. · 2) at forbedre den...