Omslag til A4 Rapport - Furesø Kommune · Web viewResultaterne ved folkeskolens prøver, er en...

www.furesoe.dk Udgivet: marts 2017Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole

Kvalitetsrapport 2015 – 2016for skolevæsenet i Furesø Kommune

INDHOLDKAPITEL 1: SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I FURESØ KOMMUNE.......................4

KAPITEL 2: PRÆSENTATION AF FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN..........................................................................6

2.1 INDLEDNING..............................................................................................................................................................6

2.2. EGESKOLEN OG EGESKOLENS SÆRLIGE TILBUD (EST).......................................................................................................8

2.3. HARESKOV SKOLE OG SPROG- OG LÆSETILBUDDET.........................................................................................................12

2.4. LILLE VÆRLØSE SKOLE..............................................................................................................................................16

2.5. LYNGHOLMSKOLEN OG LÆSE-/SPROGKLASSERNE...........................................................................................................19

2.6. SOLVANGSSKOLEN...................................................................................................................................................23

2.7. STAVNSHOLTSKOLEN OG SPECIALKLASSERÆKKEN...........................................................................................................27

2.8. SYVSTJERNESKOLEN OG FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER.........................................................................................30

2.9. SØNDERSØSKOLEN OG FURESØSKOLEN........................................................................................................................34

KAPITEL 3: NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL..............................................................................................38

3.1. RESULTATOPLYSNINGER VED FOLKESKOLENS PRØVER......................................................................................................39

3.2. VURDERING AF INDFRIELSEN AF DE NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL.......................................................................42

3.2.1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.......................................................42

3.2.2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.........................45

3.2.3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og

praksis.................................................................................................................................................................47

3.3. OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN..................................................................................................................51

3.4. MÅLSÆTNING OM FULD KOMPETENCEDÆKNING............................................................................................................53

3.5 INKLUSION..............................................................................................................................................................57

KAPITEL 4: KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL OG RESULTATINDIKATORER...................................................60

4.1. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. OG 3. KLASSE...................................................................................................60

4.1.1. Læseresultater ved udgangen af 1. klasse.................................................................................................61

4.1.2. Læseresultater ved udgangen af 3. klasse.................................................................................................62

4.2 ATTRAKTIVE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE– UNDERVISNINGSEFFEKTEN..........................................................................63

KVALITETSRAPPORT 2015 – 2016 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN | 2

ForordKommunerne skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport på folkeskoleområdet med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten og resultatopfølgningen skal understøtte en systematisk evaluering og udvikling i den kommunale folkeskole.

Derudover er formålet med kvalitetsrapporten at danne grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning, mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling.

Byrådet besluttede i marts 2016 at forenkle kvalitetsrapporten ved at reducere mængden af resultatmål og –indikatorer i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten afrapporterer derfor på de obligatoriske, nationale mål, der er formuleret i skolereformen. Endvidere redegøres fortsat for mål og resultater for læsning samt undervisningseffekten. Kvalitetsrapporten består af:1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger, som skal gives i henhold til bekendtgørelsen

Forenklingen af kvalitetsrapporten indebærer også, at skolerne ikke udarbejder selvstændige kvalitetsrapporter. Det har givet mulighed for, at skolerne i højere grad end tidligere år har kunnet prioritere at arbejde med lokale strategier for udviklingen af skolen. I kapitel 2 giver hver skole en præsentation af sig selv, herunder hvad de aktuelt er optagede af i forhold til strategisk udvikling og fortsat fokus på den daglige pædagogiske kvalitet.

I kapitel 3 gives en afrapportering og en samlet vurdering af Furesø Kommunes skolevæsens indfrielse af de obligatoriske nationale mål og resultatindikatorer. I kapitel 4 redegøres for resultater for læsning samt undervisningseffekt.

Rapporten samt bilaget kan findes på kommunens hjemmeside: www.furesoe.dk/kvalitetsrapport.

God læselyst!

Venlig hilsenPer UdesenChef for Center for Dagtilbud og Skole


http://www.furesoe.dk/kvalitetsrapport

KAPITEL 1: SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I FURESØ KOMMUNE

På baggrund af denne kvalitetsrapports resultatoplysninger fra skoleåret 2015/16 gives i dette kapitel en sammenfattende vurdering af indfrielsen af de kommunale og nationale resultatmål i Furesø Kommunes skolevæsen.

Generel faglig vurderingDet er forvaltningens vurdering på baggrund af det tilgængelige materiale, at Furesø Kommunes skolevæsen opnår gode resultater ved folkeskolens prøver, i de nationale test og trivselsvurderingen. Endvidere indfrier Furesø Kommunes skolevæsen i vidt omfang de resultatmål, der er formuleret både fra national og kommunal side. Samtidig afspejler skolepræsentationerne, at Furesø skolevæsen består af en række skoler, som er ambitiøse på børnenes vegne, og som arbejder målrettet med at drive den enkelte skole på en måde, der sikrer højt læringsudbytte og god trivsel for alle børn.

Gode resultater i skoleåret 2015/16Eleverne klarer sig godt i de nationale test, hvor Furesø Kommune samlet set ligger væsentligt over landsgennemsnittet.

Resultaterne ved folkeskolens prøver, er en indikator for, hvordan den generelle faglige udvikling forløber, og det kan konstateres, at eleverne i Furesø Kommune gennemgående klarer sig flot ved prøverne ved afslutningen af 9. klasse i skoleåret 2015/16. Det samlede gennemsnit ved prøven i de bundne fag for Furesø Kommunes skolevæsen er 8,1. Dette resultat ligger væsentligt over landsgennemsnittet for folkeskolerne, hvor gennemsnittet er 7,1.

De seneste fem skoleår er elevernes gennemsnit ved folkeskolens prøver steget fra 7,4 i skoleåret 2011/12 til 8,1 i skoleåret 2015/16. I forhold til undervisningseffekten betyder de gode resultater ved folkeskolens prøver, at Furesø Kommunes skolevæsen samlet set leverer resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen.

Overgang til ungdomsuddannelseDet må konkluderes, at Furesø Kommune ikke indfrier den nationale målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og der skal derfor fortsat arbejdes på at styrke overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Elevernes trivsel er højSom led i folkeskolereformens nationale målsætning om, at elevernes trivsel skal øges, skal samtlige folkeskoler fra januar 2015 gennemføre en årlig obligatorisk trivselsmåling.

Forvaltningen vurderer, at Furesø har et meget tilfredsstillende resultat for skoleåret 2015/16. På tre ud af fire parametre ses en forbedring i forhold til baselineundersøgelsen i 2014/15. På parameteren ”Ro og orden” er resultatet det samme som sidste år. Furesø Kommune indfrier således det nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges, hvilket er en flot præstation, da Furesø lå placeret blandt de bedste kommuner i baselineundersøgelsen med en placering som nr. 7, nr. 13, nr. 14 og nr. 3 på de fire parametre.

Lærernes undervisningskompetence fortsat stigendeI forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen er fastsat et mål om, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence i form af linjefag eller kompetencer svarende hertil i de


fag, de underviser i. Furesø Kommune har haft et strategisk fokus på at højne linjefagsdækningen de sidste år, og Furesø Skolevæsen har opnået gode resultater ift. linjefagsdækningen. Således kan det konstateres, at Furesø Kommune lever op til den kommende målsætning om fuld kompetencedækning i faget dansk, fysik/kemi, tysk , musik samt håndværk og design. Matematik har en kompetencedækning på over 90 %, mens engelsk er kompetencedækket i over 85 % af timerne.


KAPITEL 2: PRÆSENTATION AF FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN

2.1 INDLEDNING

Furesø Kommunes skolevæsen består af syv grundskoler, en 10. klasseskole og et ADHD- og Autismecenter. Alle skoler er som udgangspunkt tresporede. På Lille Værløse Skole er der årgange med to spor og fra skoleåret 2017/18 er Søndersøskolen fuldt firesporet.

Nedenfor ses en oversigt over fakta om skolerne og af kortet på næste side fremgår skolernes placering i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af kommunen. I den resterende del af kapitlet præsenterer hver enkelt skole sig selv.

Skolens navnBeliggenhedTyper af tilbud i tilknytning til skolen

Antal elever (pr. 5. september 2016)Antal medarbejdere (gn. jan-nov 2016)Antal børn i hhv. FFO 1, 2 og 3 (pr. september 2016)

EgeskolenJonstrupvangvej 150 D, Værløse10. klassecenterEgeskolens særlige tilbud

Antal elever: 143Antal medarbejdere: 24

Hareskov SkolePoppel Alle 6, Værløse3 spor for 0.-9. klasseSprog- og læsetilbudFFO1, FFO2 og FFO3

Antal elever: 691Antal medarbejdere (skole og FFO): 102Antal børn i:

- FFO1:292- FFO2: 210- FFO3: 141

Lille Værløse SkoleRyetvej 1, Værløse2-3 spor for 0.-9. klasseIndskoling for 0.-2. klasse i JonstrupHuser en afdeling af Furesø ADHD- og AutismecenterBasisholdFFO1, FFO2 og FFO3


- FFO1:161- FFO2: 141- FFO3: 92

LyngholmskolenHvilebækgårdsvej 1, Farum3 spor for 0.-9. klasseLæse-/sprogklasserBasisholdFFO1, FFO2 og FFO3


- FFO1: 272- FFO2: 131- FFO3: 66

SolvangsskolenNordtoftevej 58, Farum3 spor for 0.-9. klasseFFO1BasisholdSamarbejder med flere private leverandører af fritidshjems- og -klubtilbud (svarende til FFO1, 2 og 3)


- FFO1: 97- Privat FFO1: 201- Privat FFO2: 208- Privat FFO3: 52

StavnsholtskolenStavnsholtvej 43, Farum3 spor for 0.-9. klasseSpecialklasserækkeBasisholdFFO1Samarbejder med flere private leverandører af fritidshjems- og - klubtilbud (svarende til FFO1, 2 og 3)


- FFO1: 178- Privat FFO1: 60- Privat FFO2: 282- Privat FFO3: 45

SyvstjerneskolenSkovløbervangen 1, Værløse3 spor for 0.-9. klasseFuresø ADHD- og Autismecenter (FAAC)FFO1 og FFO2

Antal elever: 714Antal medarbejdere (skole, FFO samt FAAC): 132Antal børn i:

- FFO1: 281- FFO2: 196

SøndersøskolenKirke Værløsevej 50, Værløse4 spor for 0.-9. klasseFuresøskolenBasisholdFFO1 og FFO2


- FFO1: 387- FFO2: 282


2.2. EGESKOLEN OG EGESKOLENS SÆRLIGE TILBUD (EST)

Egeskolen er Furesø Kommunes tilbud til elever, der af den ene, anden eller tredje grund kan have glæde af et år i 10. klasse. Vi har til huse i det smukke gamle Jonstrup Seminarium og deler bygninger med Jonstrup indskolingsafdeling af Lille Værløse Skole. Egeskolen er landets første 10.-klasses-center og har sat trend for måden, hvorpå man bedriver 10. klasse flere og flere steder i landet. Vi tilbyder et trygt, udfordrende og udviklende ungdomsmiljø og garanterer faglig udvikling – uanset udgangspunktet.

Med det fri skolevalg og den store mobilitet hos aldersgruppen kommer eleverne fra både nær og fjern. Traditionelt er ca. 2/5 af eleverne fra Furesø Kommune og 3/5 fra de nærliggende nabokommuner.Egeskolen spiller en central rolle i forhold til kommunens mål om, at 98 % af en årgang påbegynder en ungdomsuddannelse og i forhold til det associerede mål om, at flere elever gennemfører første år på den valgte ungdomsuddannelse.

Hele skolens eksistensberettigelse hviler netop på ambitionen om at ruste flere til ungdomsuddannelse og, ikke mindst, på at gøre flest mulige i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse med et resultat, som er i overensstemmelse med deres ambitioner og mål. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve det faktum, at den del af en given årgang, der tager 10. klasse med, har en højere gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne, end den del der går direkte fra 9. kl. til ungdomsuddannelse. Går uddannelsesvejen via 10. klasse har man altså, statistisk set, en større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse1.

Skolens organiseringSkoleåret på Egeskolen er inddelt i perioder startende med introforløb og afsluttende med skriftlige og mundtlige prøver. Derimellem bestræber vi os på at have så mange spændende og lærerige grundskemaforløb som muligt og på samme tid skabe rum for både sociale arrangementer (herunder lanaften, gyseraften, idrætsdage, fester og rejser) samt de obligatoriske: brobygningsforløbet og OSO-opgaven (Obligatorisk Selvvalgt Opgave), der begge tjener formålet at forberede eleverne bedst muligt på den videre uddannelsesvej.

Introforløbet danner rammen om dialog mellem alle de nye elever og de lærere, der jo kun har kollegerne med fra skoleår til skoleår. Der foregår således sideløbende et stort kulturopbygningsarbejde og et stort arbejde med at skaffe sig indsigt i elevernes udgangspunkter, ambitioner, personligheder, styrker og svagheder. Hele introforløbet har to mål: 1) at ryste os alle sammen i en fart og 2) at danne grundlag for den bedst tænkelige holddannelse i engelsk, matematik, studiefag og tysk samt frembringe et fornuftigt grundlag at træffe de mange valgfagsvalg på.Introforløbets samtaler udmøntes i en elevplan, som bringes hjem til forældre og danner grundlag for midtvejsevaluering i januar, der har til formål at sikre, at vi (både eleven, hjemmet og skolen) fortsat arbejder i den retning, der blev afstukket i starten og nedfældet i planen.

1 Veje til ungdomsuddannelse 1 og 2, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Tidl. Socialforskningsinstituttet) 2011, www.sfi.dk


Fagene i 10. klasse giver mulighed for en stor frihed i tilrettelæggelsen af skoleåret. Der er tre obligatoriske fag, og resten er sådan set på valg. Mange 10.-klasse-skoler rundt omkring i landet har opdelt deres tilbud i linjer. Det har vi prøvet på Egeskolen, men vi er gået bort fra det, som vi oplevede som et lidt stift system, til fordel for en fagstruktur, der rummer den maksimale grad af fleksibilitet.

Skolens visionEgeskolen ønsker at skabe rammer, der tilgodeser voksne og unges medfødte behov for autonomi2 (selvbestemmelse/selvregulering), kompetence (mestring) og sociale fællesskaber (med trygge, respektfulde, anerkendende relationer og god stemning), så de motiveres, trives, lærer og får udfoldet deres potentiale - præsterer optimalt når det efterstræbes.

Vi søger et skoleliv, hvor ro, trivsel, glæde og konkrete resultater (via fokus på læreprocesserne) prioriteres – hvor der er plads til at trække vejret, og hvor tempo og forandring ikke er et succeskriterium i sig selv. Et skoleliv, der kombinerer det at føle sig hjemme med en god arbejdskultur, og som handler om at nå meningsfulde mål og overvinde forhindringerne hertil. Det er vigtigt for os at lære de unge at sætte realistiske mål og finde meningen heri.

Særlige karakteristikaTrivsel og læring er for os hinandens gensidige forudsætninger. På Egeskolen er vi inspireret af den internationalt anerkendte amerikanske psykolog Martin Seligmans teori om trivsel kaldet PERMA.Martin Seligman er sammen med Mihaly Csikszentmihalyi (udtales Tjik-sent-mi-haj), hvis teori om Flow, vi også gør brug af, ophavsmænd til Positiv Psykologi. Centralt for Positiv psykologi er fokuseringen på menneskets ressourcer og potentialer, og ønsket om at øge individers, gruppers, institutioners handlemuligheder og evne til at overkomme modgang.I Seligmans teori om trivsel indgår fem elementer som er:

Positiv emotion (hvoraf lykke og livstilfredshed er aspekter)Engagement (Flow, virkelyst og fordybelse)Relationer (Bedste modgift mod nedture i livet )Mening og formål (at tilhøre noget større end én selv)Accomplishment/at lykkes (at mestre tilværelsens udfordringer, at lykkes med det, man gerne vil lykkes med, at nå sine mål - bl.a. de faglige)

Intet enkelt element definerer trivsel, men hvert element bidrager til den. Trivsel er således en kombination af at føle sig godt tilpas og faktisk have et meningsfuldt liv, have gode relationer samt at præstere og opnå sine mål. Pædagogisk forandringsarbejde handler således om langt mere end at korrigere fejl og mangler.

Som elev på Egeskolen skal man opleve at føle sig godt tilpas, at det er et trygt, rart og anerkendende sted. Man skal have muligheder for og lyst til at fordybe og engagere sig. Man skal have gode muligheder for at få venner og føle sig som en nødvendig del af et fællesskab. Sidst men ikke mindst skal man have mulighed for og lyst til at gøre en meningsfuld indsats for at blive fagligt dygtigere. Kort sagt gælder det om at have det godt og klare sig godt!

2 Autonomi skal ikke sidestilles med uafhængighed eller individualisme. Essensen af autonomistøtte er ej heller mangel på struktur, normer eller

tydelig tilstedeværelse af læreren, men snarere, at disse understøtter elevens bestræbelser på at realisere personlige relevante og meningsfyldte mål og

interesser.


På Egeskolen, har vi blandt mange, den tradition, at man kan "risikere" at blive kaldt til samtale med lærerne og ledelsen, når man har gjort en særlig indsats (socialt og/eller fagligt). Efterfølgende orienteres hjemmet i form af et ”Rosebrev” som sendes til forældrene.

Centrale delelementer af Egeskolens kernefortællingHolddelingen på Egeskolen baserer sig på et teoretisk fundament inspireret af Knud Illeris’ læringstrekant (med en indholds, samspils og drivkraftsdimension) samt andre moderne veldokumenterede motivations- og læringsteorier. Vi lægger således langt mere end elevens faglige niveau til grund for differentieringen af de forskellige holdprofiler. Der ligger ikke nogen værdi i holdene. Det ene hold er ikke bedre end det andet og alle holdene åbner samme muligheder i forhold til kommende ungdomsuddannelse. Alle skal blot mødes i den pågældendes udgangspunkt og gives et hold, hvor den enkelte har bedst tænkelige chancer for at trives og udvikle sig.

Den relativt nyligt indførte uddannelsesparathedsvurdering (UPV) er vi særdeles begejstret for, idet UPVens "tre ben" passer så fint ind i "vores mindset". De faglige kompetencer i UPVen relaterer sig naturligvis til indholdsdimensionen, mens de sociale kompetencer (samarbejdsevne, fleksibilitet, empati etc.) modsvarer samspilsdimensionen. Sidst, men vigtigst, korresponderer de personlige kompetencer (selvkontrol, vedholdenhed, koncentration, arbejdsvaner, motivation etc.) med drivkraftsdimensionen. Det er især vores fokus på og målrettede arbejde med sidstnævnte personlige kompetencer , som giver os/vores elever de gode faglige resultater og fremskridt ved folkeskolens prøver (en progression på mindst 0,5 i gennemsnit if. 9. klasse)

På vores skriftlige arbejdsdage, som vi har 6-8 af årligt, er der ligeledes fokus på styrkelsen af de personlige kompetencer via arbejdet med det faglige. Vi har opmærksomhed på processerne for at få bedre resultater på lang sigt - ikke kun ved de afsluttende prøver, men også på den kommende ungdomsuddannelse. Hvis eleverne betragter evner som noget, der erhverves gennem indsats, og fejltagelser opfattes som noget, der hører med til en læringsproces, vil ”nederlag” undervejs ikke virke negativt ind på forventningerne om at mestre opgaven. Vi motiveres bl.a. at få ting gjort (mestre) og forventningen om mestring øges, når eleverne oplever, at de – ofte efter at have anstrengt sig – mestrer ting, de ikke har mestret før, og her har skriftlige opgaver større effekt end mundtlige.


Egeskolen Særlige Tilbud (EST)EST henvender sig til udskolingselever i 8., 9. eller 10. årgang, som har brug for et mere vidtrækkende skoletilbud. Kendetegnede for målgruppen er nedenstående udfordringer:

- trivsels- og adfærdsvanskeligheder med deraf følgende følelsesmæssige udfordringer. - unge med vanskeligheder indenfor ADHD-området.- unge med kontaktforstyrrelser (Asperger, autisme).- unge med lettere generelle indlæringsvanskeligheder.

EST er struktureret i klasser med 7-9 elever og to primære lærere tilknyttet. Omdrejningspunktet for tilbuddets arbejde er udviklende relationsarbejde, som søger at støtte eleven i omskrivning af negative skolefortællinger. Efter evne, behov og lyst inkluderes eleverne i Egeskolens ”almindelige” liv. Eleverne kan deltage (evt. på deltid) på forskellige ”almindelige” hold og i faglige og sociale arrangementer i det omfang, det synes meningsfuldt. Da vi i forvejen er en skole, hvor holddannelse er struktureret af den enkelte elev, er det forhåbningen, at disse elever ikke vil føle sig stigmatiseret – men tværtimod inkluderet i Egeskolens inklusive grundstruktur. Spejlingen i et stort velfungerende ungdomsfællesskab er en grundlæggende forudsætning for den inklusive vision. Der er således et dialektisk afhængighedsforhold, hvor såvel EST som de ”almindelige” hold profiterer af hinanden. Ved berigelsen af skolens mangfoldighed udvides normalitetsbegrebet, der således tilbyder de visiterede elever en vidtrækkende og inklusiv fortolkningsramme.

Uddrag af Egeskolens strategiI en netop udgivet rapport (2016) om 10. klassecentre fra National Center for Skoleforskning på DPU , AArhus er der på mange måder overensstemmelse mellem deres konklusioner og vores oplevelser og erfaringer. Den viser, at 10.klassecentre danner grobund for større faglighed, at elevernes sociale trivsel er høj, og at den sociale isolation opleves som værende lav - vigtige parametre for at unge lærer noget.

For at fortsætte dette arbejde har Egeskolen et ønske om at blive mere bæredygtig i forhold til økonomi og ressourcer, som naturligt er tæt forbundet med antallet af elever.

Derfor vil vi i den nærmeste fremtid have opmærksomhed på følgende tiltag: Fortsat pleje og fokus på kerneopgaven: At skolen ved hjælp af vores nuværende organisering kan etablere

læringsmiljøer, der tilgodeser alle elever, og derved er medvirkende til, at eleverne har mulighed for at udvikle sig og forfølge deres mål.

PR – markedsføring oplæg på grundskolerne, annoncering i aviser, opslag på Facebook, informationsaftener. Tæt samarbejde med og udvikling af erhvervsuddannelsen i Furesø. Samarbejde med Grundskoler, Herlev gymnasium og UU Sjælsø: Et pilotprojekt med Lille Værløse skole og

Solvangskolen, hvor vi vil forsøge at etablere et samarbejde som giver mening for alle parter. Det kan eventuelt være brobygning, besøgsdag, elevoplæg etc. Der er planlagt møder med de involverede skoler.


2.3. HARESKOV SKOLE OG SPROG- OG LÆSETILBUDDET

På Hareskov Skole arbejder vi hver dag målrettet på, at fagligheden er i top, og vi sætter en ære i at være kendetegnet som ”den faglige skole”. I vores optik sker dette imidlertid ikke på bekostning af de kreative aspekter, det udviklende og det nytænkende. Tværtimod har vi en fast overbevisning om, at netop disse elementer danner udgangspunkt for læringslyst, motivation, trivsel – og dermed faglig udvikling. Eleverne skal føle sig stimuleret og udfordret, og vi som skole skal tilgodese og udfordre de mange forskellige interesser og kompetencer, som de råder over

Typer af tilbud efter skoletidEleverne fra bh.kl. - 3.kl. har om eftermiddagen mulighed for at være i FFO1, Hareskov (Furesø Fritids Ordning) FFO´en og skolen bruger samme lokaler.Eleverne fra 4.-6.kl. kan gå i FFO2, Gasværket. Den er beliggende 500 m fra skolen. (Overflytning til FFO2,Gasværket sker 1. maj i 3.kl.)Eleverne i 7.-9.kl. har nogle fritidstilbud i FFO3, Gasværket

Vision

”Alle børn og voksne føler glæde og stolthed ved at være en del af Hareskov Skole/FFO. Dette sker gennem udvikling, høj faglighed og medejerskab”.

Mål Hareskov Skole/FFO har til enhver tid fokus på børnenes læring Alle børn skal gives grundlag for at have lyst til at lære - og lyst til at lære mere Alle børn skal have mulighed for at udfordre deres eget potentiale, så de oplever at blive dygtigere, end de troede,

de kunne blive Alle børn skal have mulighed for at udvikle deres kreative, innovative og entreprenante kompetencer Alle børn skal være bevidste om - og medaktører i egen udvikling og egne læringsmål Alle børn skal opleve en fælles skole (Hareskov Skole/ FFO) med udgangspunkt i trivsel, dannelse, læring og

udvikling På Hareskov Skole samarbejder skole/FFO og forældre tæt og gensidigt forpligtende om børnenes hele hverdag og

læring Hareskov Skole/FFO er en åben skole, som indgår i et dynamisk samspil med det omkringliggende

samfund

Didaktisk / pædagogisk profilHareskov Skole indledte i 2015 et målrettet arbejde med fokus på synlig læring. Vi arbejder således på at udvikle en kultur præget af målfastsættelse, evaluering og feedback. Tilgangen baserer sig på den forskning og evidens, som professor John Hattie har udviklet og fremlagt, og denne er herefter sat i pædagogisk og didaktisk perspektiv af James Nottingham. Gennem vores arbejde har vi selv udviklet en inspirations- og drejebog til lærere og pædagoger, som beskriver de tanker og processer, som vi finder vigtige i arbejdet med synlig læring.

IndsatsområderVi arbejder med en bred vifte af indsatsområder, som alle er sat i verden for at understøtte vores mål og vision.

Debate Club, Talentmatematik, ScienceVores ”English Debate Club” samt vores ”talentrmatematik” er tilbud, som spænder helt fra 1. til 9. klasse. De er tænkt som en ekstra udfordring for vore mange matematik- og engelsktalenter samt engelsksprogede elever. Desuden tilbyder vi ekstra science-undervisning til mellemtrins- og overbygningselever, som har særlig interesse og evner for dette.


Andre talentaktiviteterI vor udskolingsafdeling bestræber vi os på også at udfordre vore dygtigste elever inden for det naturvidenskabelige område gennem tilbud som ”Matematik på Kanten”, ”Unge Forskerspirer” og ”Master Class”. Disse initiativer er eksempler på, at vi løbende søger at ruste vore ældste elever til ungdomsuddannelserne ved at lade nogle af dem ”tage forskud på glæderne” i form af ekstra svære udfordringer.

UdeskoleVi har gennem flere år arbejdet med udeskole og har herigennem bl.a. været tæt tilknyttet et nationalt udeskolenetværk, hvilket betyder, at vi med konsulentbistand har kunnet udvide vores udeskoleaktiviteter til at omfatte hele skolens virke, herunder FFO. Især vore Sprog-læseklasser arbejder intensivt og systematisk med udeskole, og også denne proces glæder vi os til at følge fremover.

Åben SkoleSkolereformen har, gennem Åben Skole, givet os mulighed for et udvidet samarbejde med foreninger, erhvervsliv, organisationer osv. Dette har inspireret vore lærere til at iværksætte et væld af spændende projekter, og vi oplever et stærkt forøget aktivitetsniveau inden for- og ude af huset. Det er dejligt og meget inspirerende. Vi har ligeledes etableret kontakt til mange forældre mhp. samarbejde af mindre eller større grad. Dette har udmøntet sig i en inspirationsplatform til brug for det fremtidige samarbejde mellem skole og hjem i Åben Skole-regi. Her kan lærere og pædagoger inspireres og tage kontakt til forældrene, og her kan forældre inspireres til at byde ind med yderligere vinkler og bud på samarbejde med skolen.

Lærer/pædagogsamarbejdetSkolereformen har ligeledes betydet et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Det har givet en masse spændende muligheder, men naturligvis også en række pædagogiske og praktiske udfordringer. Vi synes, vi er nået langt i processen, og det er dejligt at se skolen ”summe” af både lærere og pædagoger. På såvel medarbejder- som på ledelsesplan arbejder vi meget målrettet på at skabe den bedst mulige overgang fra institution til FFO og skole. Det er et indsatsområde, som vi prioriterer meget højt, da det jo danner udgangspunkt for hele barnets skolegang i såvel trivsels- som læringsøjemed.

LæringscaféenGennem det seneste skoleår har vi afsøgt og afprøvet mange af de muligheder og perspektiver, som Lektiecaféen rummer (eller Læringscaféen, som vi jo kalder den). Det har givet os værdifulde erfaringer, og vi fortsætter arbejdet i indeværende skoleår. Læringscaféen har udmøntet sig forskelligt fra årgang til årgang, og via fælles evaluering giver det os en række indikationer på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi har udarbejdet et sæt guidelines for, hvad læringscaféen kan indeholde (kaldet ”De 6 F’er), hvilket har fungeret som inspiration for vore lærere og pædagoger.

Kreativitet, innovation og entreprenørskabHareskov Skole arbejder i støt stigende omfang med kreativitet, innovation og entreprenørskab, hvilket er i overensstemmelse med CDS´ strategiske indsatsområde omkring læringssyn. Igennem innovation arbejder vi strategisk med læring og progression. Vi vil hermed give eleverne mulighed for at blive så dygtige, som de kan – og for nu at gå skridtet videre: Dygtigere end de troede, de kunne blive!

Personalegruppen har arbejdet hands-on med områdets teori og metodik, lige som vi deltager i FIP (Furesø Innovation Projekt). Desuden har vi etableret valghold i innovation og har herigennem skabt kontakt til samarbejdspartnere fra det lokale erhvervsliv. Ydermere høstes der erfaringer med den innovative tilgang på skolens forskellige årgange. Med innovationsundervisning ser vi et væld af spændende muligheder for at tilgodese alle skolens elever. Arbejdet med


innovation giver muligheder for, at alle elever kan anvende og udvikle flere af deres kompetencer, samt føle stærkere ejerskab og motivation. Innovation og kreativ idégenerering klæder ikke kun vore elever på til fremtidens samfund – men udstyrer dem også med et ”mindset”, som går på tværs af kompetencer. Det handler om kommunikation, gensidig inspiration og enhver elevs mulighed for at opleve idéens vej fra fødsel til virkeliggørelse.

Gennem innovationsprocesserne opøver eleverne evner for selvstændigt at kunne se muligheder samt forfølge disse. Der skal skabes lyst til at være entreprenant i sit eget liv, i andres og i samfundet som helhed. Innovationsundervisningen har i øvrigt den positivt afledte effekt, at den styrker og træner eleverne i en række discipliner, som indgår i de eksisterende fagmål.

Mål: At introducere og anvende innovation som læringsredskab og som en del af skolens praksis. At anvende innovation som en ny vej ind i arbejdet med den åbne skole. At skabe rum og mulighed for udvikling af den kreativitet, tværfaglighed og omstillingsparathed, som efterspørges

af vore elever i morgendagens samfund

Trivsel Hareskov skal være et godt og trygt sted at både lære og være. Vi arbejder derfor dagligt på at skabe rammerne for den bedst mulige trivsel for alle vores elever. Dette sker i tæt og konstruktivt samarbejde med forældre samt skolebestyrelse. Til brug for dette samarbejde har vi i fællesskab udviklet følgende principper for trivsel og inklusion:

Hareskov Skole skal være et trygt og anerkendende sted at være

Alle, både børn og voksne, skal trives i dagligdagen på skolen, både enkeltvis og sammen med hinanden, i et tidssvarende, kreativt, aktivt og engagerende undervisnings- og arbejdsmiljø med fokus på såvel det faglige niveau som den sociale forståelse, og på baggrund af et velfungerende skole/hjem-samarbejde.

Alle på og omkring Hareskov Skole skal tale ordentligt og respektfuldt til -, med - og om hinanden i dagligdagen; både i – og uden for skolen.

Alle har et fælles ansvar for trivslen på skolen – og for at eventuel mistrivsel afhjælpes. De skal have vilje, viden og redskaber til at håndtere tegn på mistrivsel, konflikter og mobning, når de møder det.

På Hareskov Skole vil alle tilfælde af mistrivsel og mobning blive taget alvorligt. Trivsel og mistrivsel kan ikke defineres entydigt og vil blive tillagt forskellig betydning af forskellige mennesker.

Konflikter vil og kan ikke undgås, når mange mennesker har en fælles hverdag. Konflikter er nødvendige og skaber udvikling, både for den enkelte og for gruppen som helhed, men konflikter håndteres konstruktivt. Mobning er en systematisk udstødelse eller eksklusion af ”en anden” fra fællesskabet. Mobning er sociale processer på afveje. Mobning er ikke en konflikt, men et overgreb.

For at skabe ejerskab for den fælles trivsel og for at den enkelte kan føle sig set, hørt og forstået, må det tilstræbes, at børn, forældre, lærere, pædagoger og ledelse løbende er med til at definere, hvad trivsel er for den enkelte og for fællesskabet. Det kan ske gennem drøftelser med den enkelte elev i elevsamtaler, i klassen, på forældremøder, i forbindelse med den årlige Trivselsdag – og når der opstår behov herfor.

Skolebestyrelsen fører tilsyn med trivslen på Hareskov Skole gennem løbende drøftelser af trivslen på de forskellige årgange samt gennem trivselsundersøgelser.


Inklusion

På Hareskov Skole skal alle sikres mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab.

Det er lærernes, pædagogernes og ledelsens ansvar – i tæt samarbejde med forældrene – at finde fleksible fællesskaber, der understøtter den faglige, sociale og personlige udvikling, både hos den enkelte elev og i klassen som helhed.

På Hareskov Skole og FFO bygger arbejdet med inklusion på anerkendelse, tillid, respekt, ret til forskellighed, ret til deltagelse og åbenhed. Dette forudsætter 3 vigtige faktorer:

Fysisk tilstedeværelse: Børn med særlige behov eller forudsætninger skal kunne være på Hareskov Skole.

Interaktion: Børn med særlige behov eller forudsætninger skal indgå i sociale, faglige og personlige situationer og relationer med andre børn, unge og voksne.

Gensidig berigelse: Inklusionen skal berige både de børn, der skal ind i fællesskaberne og de børn, der i forvejen var en del af fællesskaberne.

Hareskov Skoles sprog- og læsetilbudPå Hareskov Skole er vores tilbud delt op i henholdsvis Lille S og Store S. Førstnævnte henvender sig til elever fra 0.-3. klasse, mens sidstnævnte er tilegnet elever fra 4.-6. klasse. Begge tilbud er målrettet elever med udfordringer inden for sprog og læsning. De undervises af speciallærere og –pædagoger i mindre enheder, der i høj grad kan tilgodese elevernes særlige behov for individuelt tilrettelagte læringsforløb.

Undervisningen baserer sig på struktur og forudsigelighed, hvilket bibringer eleverne de fornødne rammer, samt giver tryghed og genkendelighed i hverdagen. Der tages i høj grad udgangspunkt i it-baserede lærings- og læseværktøjer så som Appwriter og IntoWords. I det hele taget har vi løbende fokus på at anvende den nyeste læringsteknologi og viden i bestræbelsen på at bibringe eleverne de mest optimale betingelser og muligheder.

Vi opfatter det som vores fornemste opgave at inkludere eleverne i almenmiljøet. Dette sker løbende mens de er hos os og tager udgangspunkt i elevernes kompetencer og formåen i de enkelte fag. Desuden ser vi det som vores primære mål, at eleverne, efter endt ophold på Hareskov Skole, fuldt ud skal inkluderes i almenmiljøet tilhørende eget distrikt.

Vi opfatter vores specialområde som værende en vigtig del af Hareskov Skoles dagligdag, kultur og identitet, hvilket gør sig gældende for både elever og medarbejdere.


2.4. LILLE VÆRLØSE SKOLE

Lille Værløse Skoles visionLille Værløse Skole skal være et sted, hvor eleverne bliver så dygtige som muligt, og hvor elever og medarbejdere trives med hinanden og de opgaver, der skal løftes.Vores grundlæggende kerneydelse består i, at hver enkelt elev uanset baggrund, evner, styrker og svagheder har oplevet glæde og nysgerrighed ved læring og følt sig som en del af et trygt fællesskab gennem sine skoleår på Lille Værløse Skole.

Mod nye målSkolen har fået en ny profil. ”Mod nye mål” er blevet til i dialog med alle medarbejdere, skolebestyrelse og elevråd. I efteråret 2016 arbejder skolen videre med udmøntningen af vores profil ved målrettet at arbejde med udvikling af elevernes læring og progression.

Udviklingsforløbet er et 3-årigt forløb, som inddeles i 3 faser: Analyse/undersøgelsesfasen – hvor vi skal se på, hvor på skolen vi allerede arbejder systematisk og struktureret med læringssyn i forhold til barnet. Udviklingsfasen – hvor vi tager vores analyse videre til udviklingsprojekter rundt omkring på skolen med deltagelse af så mange medarbejdere som muligt. Forankrings- og evalueringsfasen – hvor vi sammen tager beslutning om hvilke projekter, der skal være gældende for LVS i fremtiden og hvilke projekter, vi skal udvikle yderligere.En af de vigtigste målsætninger for udviklingsarbejdet er, at det sker med medindflydelse og ejerskab fra både elever, forældre og medarbejdere. Pædagogisk udvalg, MED-udvalget og ledelsen skal sammen være ambassadører for, at vi får alle medarbejdere med hele vejen gennem processen. Vi har valgt at arbejde ud fra følgende 5 temaer: Vidensdeling, Teamkultur og struktur, Det fysiske rum, Ressourceteam, Det psykiske rum/trivsel. I hele processen kigges der ud fra følgende 3 perspektiver: Synlighed, tegn og empiri. Mål for udviklingen er at strukturere og systematisere rammerne for elevernes læring og progression, at de tydelige rammer kan ses i elevernes faglige resultater og sociale udvikling, at udviklingsarbejdet sker med medindflydelse og ejerskab fra både elever, forældre og medarbejdere, og endelig at strategien kommunikeres tydeligt ud internt og eksternt for derved at understøtte fælles indsats og ejerskab.

Vi ønsker at videreudvikle og konkretisere vores vision ‘Mod nye mål’, der har skabt et værdisæt for skolen og FFO’ens arbejde og indhold. Vi ønsker at skabe et fælles situationsbillede for skolens medarbejdere og ledelse. Vi gør det for at skabe endnu bedre muligheder og rammer for elevernes præstationer og resultater i såvel faglige som trivselsmæssige målinger og test. Samtidig ligger det også i forlængelse af Furesø Kommunes strategiske indsatsområde omkring læringssyn for 0-18-årsområdet. Processen designes af skoleledelse, Pædagogisk udvalg og MED-udvalg med inddragelse af skolebestyrelse og elevråd og tilrettelægges over en treårig periode. I forskellige mødesammenhænge bearbejdes delmængder af strategiens indhold for derigennem at styrke indsatser i fx afdelinger, på årgange, i FFO og i fagudvalg og på ressourcemøder

Åben skole og FFOLille Værløse Skole er kendetegnet ved et hav af aktiviteter ud af huset, hvor vi samarbejder med det lokale erhvervsliv og foreningerne. Fx set i vores samarbejde med KolleKolle og Værløse Bymidte. Vores skemaplanlægning understøtter vores fokus på åben skole og er fleksibelt tilrettelagt på grundlag af en årsnorm. I dagligdagen betyder det, at lærerne kan tilpasse skemaet efter undervisningens indhold. Vores organiseringsform understøtter såvel den faglige udvikling som relationerne mellem lærere og elever og eleverne indbyrdes.I indeværende skoleår har vi desuden fået bevilliget en konvertering af understøttende undervisningstimer til holdtimer. Dette har muliggjort en ressourcemæssigt større indsats i faglektionerne og har tilgodeset holddeling og differentiering i forhold til elever med såvel udfordringer som særlige forcer. Desuden har den øgede åbningstid i FFO givet bedre mulighed for at gennemføre projekter og arrangementer samt mere arbejdstid på den primære arbejdsplads/afdeling.


TraditionerSkolens traditioner er et andet og væsentligt element i hverdagen. Traditionerne skaber kontinuitet, tryghed og fællesskab i en travl hverdag. Vores idrætshal danner ramme om disse traditioner, fx sidste og første skoledag, til juleafslutning samt skolens fødselsdag. Hertil kommer, at vi i løbet af de seneste skoleår har etableret en forbindelse til nogle omkringliggende samarbejdspartnere, som føjer yderligere elementer til vores række af traditioner med fx bymidten og Værløse Kirke.

Faglighed og elevernes resultaterLille Værløse Skole er kendetegnet ved en høj faglighed, og sidste års afgangsklasser leverede det højeste karaktergennemsnit fra skolens side i 5 år. Vores lærere forstår at nuancere deres tilgang til eleverne på en måde, hvor såvel fagligt og socialt stærke og svage elever bliver taget hånd om og løftet. Hos os betyder det, at den forskellighed i socialt udgangspunkt, etnicitet og andre faktorer, der kan have indflydelse på elevernes læring bliver helt naturlige elementer i det fællesskab og den rummelighed, vi ser som afgørende for både de faglige og sociale resultater. Dette bekræftes bl.a. gennem statistisk data, hvor vores undervisningseffekt er over det forventede niveau for vores område og elevsegment.

LæseindsatsIgennem flere år har skolen haft fokus på læseindsatsen i det tidlige skoleforløb, hvilket har afstedkommet gode læseresultater i indskolingen. Både på nationalt og kommunalt plan leverer skolen resultater i toppen af skalaen. Denne situation er resultatet af dels en faglig og dels en social indsats forestået af lærerne og pædagogerne i samarbejde med forældrene. Udfordringen for skolen bliver at videreføre succesen til mellemtrinnet og udskolingen. Elevernes læseevne og ikke mindst læselyst skal opretholdes på et højt niveau igennem hele skoleforløbet, og derfor har skolen iværksat tiltag, der skal sikre, at dette mål indfries. To væsentlige tiltag er en plan for anvendelse af læsetest samt afvikling af læsekonferencer på samtlige årgange samt tilknytning af læsevejledere på 0.-9. årgang.

K-fag og fokustidK-fag er en understøttende valgfagsordning, der hviler på både voksne og børns kompetencer. I K-fags timerne får eleverne mulighed for at beskæftige sig med en selvvalgt aktivitet, planlagt af lærere og pædagoger, der har særlig virkelyst og kunnen på netop det område. K-fagene tilrettelægges på tværs af årgangstrinnene, så der vil også være mulighed for at prøve sig af i nye grupperinger og få en større kontakt med de lærere, pædagoger og elever, der også er en del af skolens dagligdag, men som kontakten måske ikke er så stor til. På den måde håber vi, at eleverne vil opleve en større social sammenhæng, samtidig med at de får mulighed for at beskæftige sig med en aktivitet, der understøtter deres faglige styrker og interesser.

RessourcecentretRessourcecentrets rolle er at understøtte arbejdet med inklusion og være medhjælpende til, at den faglige og pædagogiske udvikling i undervisningen drives fremad. Formålet med ressourcecentret er at de ekstra ressourcer, der er til stede på skolen, bruges fleksibelt og dynamisk, at den mere præcise tildeling af ressourcer betyder større udbytte af undervisningen, både for den enkelte elev og for hele klassen og endeligt, at de medarbejdere, der får opgaverne, udvikler faglige kompetencer til at videreformidle/ sparre/vejlede og dermed er med til at videreudvikle hele skolens læringsmiljø. Alle lærere, pædagoger og ledelse på Lille Værløse Skole er i den daglige praksis i undervisningen og i FFO’en med til at udvikle læringsmiljøet og optimere læringen for den enkelte elev. Grundfilosofien er, at det er de nære voksne og deres kompetencer, der kontinuerligt udvikler elevernes læringspotentiale.

Medarbejdernes trivselSkolen og FFO har et signifikant højt fremmøde hos medarbejderne, og det vidner om et godt arbejdsmiljø. Skolen har særligt fokus på at undgå følelsesmæssige belastninger i arbejdet med eleverne og at skabe klarhed i snitflader mellem skole og FFO.


Teamsamarbejde lærere og pædagogerLærerne er som udgangspunkt tilknyttet indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Det tilstræbes, at lærerne er tilknyttet én af de nævnte skolefaser i en længere årrække med det formål, at den enkelte lærer oparbejder viden og rutine på sit område. Vore dygtige lærere er organiserede i selvstyrende årgangsteam, hvilke vil sige, at en fast kerne af lærere forestår undervisningen på årgangen. Desuden arbejder vi kontinuerligt på at understøtte rammerne for samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket i første omgang kommer til udtryk i et særligt program for FFO’en på udvalgte dage, der gør det muligt for årgangspædagogerne at deltage i teammøder med lærerne i udvidet grad.

FagteamsamarbejdeTil dette skoleår har vi lagt et stort arbejde i at strukturere rammerne for mødeaktivitet og samarbejdsmuligheder for bl.a. fagteams og skoleafdelinger. Det er med til at give et fagligt løft gennem hele organisationen, og det styrker også muligheden for erfaringsudveksling, evaluering og en nuanceret tilgang til de enkeltes elever formåen, læring og kompetencer. Desuden kommer det øgede samarbejde til udtryk igennem det væld af aktiviteter, der planlægges som følge deraf. Her kan fx nævnes vores store brug af udeskoleaktiviteter som en naturlig del af undervisningen og vores ’Åben skole’-aktiviteter, der bringer helt nye dimensioner ind i fagundervisningen. Disse aktiviteter kan kun gennemføres med inspirerede og samarbejdende fagteams, der har både lyst og mulighed for at tilrettelægge og udføre både store og små projekter.

Samarbejdspartnere Skolen har et glimrende samarbejde med en række eksterne parter, hvoraf de vigtigste er: Skolebestyrelsen, psykologer, socialrådgivere, talepædagog, sundhedsplejersken, SSP-koordinatoren, UU-Sjælsø, områdelederne fra 0.- 6. års institutionerne i distriktet, herunder: Ryet Børnehus, Nørreskovens Børnehus, Espebo Børnecenter, Børnehuset Krudthuset. En del af samarbejdet med 0 – 6 års institutionerne omfatter et struktureret og kontinuerligt overgangsforløb fra børnehave til FFO og skole.

Elevernes trivselLille Værløse Skole er præget af en meget tryg atmosfære. Konfliktniveauet er lavt i dagligdagen, og store som små elever færdes trygt i hinandens selskab. Alle klasser har tilknyttet en venskabsklasse, hvilket giver bonus såvel fagligt som socialt. Herudover har vi engagerede elever, hvis indsats bl.a. viser sig i elevrådene, skolepatruljen, som konfliktmæglere, medhjælpere i Skoleboden og som bogopsættere i PLC. Vores fokus på elevernes trivsel giver en fraværsprocent, der ligger et godt stykke under både kommunalt og nationalt niveau, og der er fra lærernes, pædagogernes og ledelsens side en konsekvent opfølgning på fravær, hvilket har en forebyggende effekt.

De fysiske rammerGennem de senere år har skolen været påvirket af en stor mængde bygningsarbejde, og i det kommende kalenderår venter en gennemgribende PCB-renovering af en af skolens bygninger, der huser 9 klasseværelser mv. Vi vil gerne præsentere os som fleksible og kreativt tænkende, når en logistisk udfordrende situation skal løses. I forbindelse med det forestående PCB-arbejde har vi selv præsenteret en plan, hvori vi bl.a. kan bidrage med alternative lokaleløsninger i stedet for en ekstern genhusning. Det er en plan, der for det første er økonomisk attraktiv og for det andet tager udgangspunkt i forbedringer af skolens miljø frem for investering i midlertidige og kortsigtede foranstaltninger. Det hele bygger på, at vi råder over en medarbejderstab og en elevgruppe, som altid vil bidrage med fleksibilitet og kreative løsninger, hvis det kan komme skolens fællesskab og rammer til gode.


2.5. LYNGHOLMSKOLEN OG LÆSE-/SPROGKLASSERNE

Lyngholmskolens vision og målsætningLyngholmskolen motiverer alle elever til ambitiøs læring personligt, fagligt og socialt

Lyngholmskolens mål for elevernes læringPå Lyngholmskolen har vi oversat de nationale og kommunale mål for folkeskolen til vores egne lokale mål. Vores lokale mål skal hjælpe os til at holde fokus på vores kerneopgave.

Ministeriet Furesø Kommune Lyngholmskolen

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.

Styrkelse af elevernes udbytte af undervisningen

Eleven ved hvad de skal lære/mestre hvornår og på hvilket niveau

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Forbedring af de svageste elevers resultater

Eleven oplever at egen læringsproces er potentialebaseret

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.

Udfordringer for alle Eleven oplever, at der er valgmuligheder i hverdagen i forhold til egen læringsproces

Øget trivsel i skole og fritid

Eleven er medinddraget i den løbende evaluering

Lyngholmskolens kendetegnLyngholmskolen er en attraktiv skole og FFO i Farum, med stor søgning fra eget og nærliggende skoledistrikter. Vi er en børneparat skole, der tilpasser og indretter os efter elevgruppen, når vi tilrettelægger læringsprocesser.Vi har et stærkt pædagogisk fundament, der bygger på et anerkendende børnesyn. Dette er bl.a. med til at skabe en rød tråd i hverdagen i forhold til at skabe trygge og gode læringsmiljøer for alle vores elever. Vi tager individuelle hensyn


og er optaget af, at børn og unge dannes, trives og udvikler sig i stærke fællesskaber, hvor vi hjælper og passer godt på hinanden, også når det er svært.

Vi er ambitiøse på alle elevers vegne og tilrettelægger derfor læreprocesser, hvor alle elever får deltagelsesmuligheder fagligt og socialt og bliver udfordret i forhold til individuelt niveau og måde at lære på. Det er vigtigt for os, at eleverne møder en varieret skoledag, der består af faglighed, bevægelse, innovation og kreativitet, således at vi derigennem bevarer deres nysgerrighed, motivation, og lyst til læring. Børn og unge skal tilegne konkrete færdigheder, udvikle faglig viden og dannes til ansvarsbevidste kompetente mennesker.

Vi har fleksibel tilrettelæggelse af læreprocesser ud fra individuelle og fælles læringsmål. I vores planlægning og tilrettelæggelse giver vi eleverne adgang til forskellige metoder i dagligdagen, der tager højde for mangfoldigheden hos dem. Vi har bl.a. parallellagt fagene på årgangene, så der kan holddeles på tværs af klasserne. Holddeling skal tilgodese de forskellige elevgrupper, interesser, niveauer, de stille, drenge-piger m.m.. Eleverne har adgang til IT, varierede læringsmiljøer f.eks. ved grupperum, stillerum, FFO lokaler, udeskole, og det omgivende samfund.

Vi stræber mod at give eleverne gode arbejdsvaner og arbejder med at give dem kompetencer til at ”stå på tæer”, være flittige, fordybe sig, være nysgerrige og gøre sig umage. Egenskaber der er vigtige at have med sig i skolelivet, til videre uddannelse og resten af livet.

For at lykkes med ovenstående har vi et stærkt og helhedsorienteret samarbejde mellem undervisning og FFO. Vi samarbejder omkring elevernes læring og trivsel. Eleverne i en klasse følges ad på FFO’en. Pædagogerne fra FFO’en er med i undervisningen fra børnehaveklasse til 6. klasse. Vi er en fælles ledelse, der arbejder sammen om at skabe en god hverdag på Lyngholm.

Vi har tydelige forventninger og involverer hinanden, det betyder at forældre, elever, ledelse og personale er indstillet på at gå i dialog, udfordrer og hjælper hinanden i en positiv ånd for at skabe gode rammer for alle elevers udvikling. Vi hjælper hinanden med tydelig og god kommunikation, der sikrer tryghed om og indsigt i elevernes hverdag.

Lyngholmskolens indsatsområder

Børneparat skole: Vi vil være en børneparat skole, hvor lærere og pædagoger er omstillingsparate, derfor har vi følgende fokus: Vi opsøger viden om den aktuelle børnegruppes forskellige forudsætninger og tilrettelægger læringsforløb ud fra

disse. Vi forbereder og organiserer undervisningen så vi bevarer elevernes nysgerrighed, motivation og lyst til læring.


Vi inddrager det omgivende samfund og bruger det aktivt i forhold til elevernes færdigheder og interesser. Vi møder eleverne der hvor de er, og vi er nysgerrige på, hvad den enkelte/gruppen har brug for at udvikle

personligt, fagligt og socialt. Vi skaber rammer så eleverne har mulighed for at indgå i faglige og sociale fællesskaber. Vi indretter læringsmiljøer der afspejler elevgruppens forskellige behov. Vi samarbejder om eleverne, og vi ser det som et fælles ansvar at skabe trivsel og læring for hele elevgruppen. Vi er tydelige og klare omkring vores forventninger til eleverne.

Årgangskonferencer: Årgangskonferencerne er et af de tiltag, vi har sat i værk, som skal medføre et skærpet personale- og ledelsesblik på elevernes trivsel og læring, for på den måde at få et blik på alle elevers læring, så vi kan nå vores vision, mål og resultatkrav.

Synlig læring: Vi har fokus på målsætning for undervisningen, tegn på læring, evaluering og feedback, der bl.a. bygger på John Hatties forskning.

Professionalisere teamsamarbejdet: Alle team har fået tid til at udvikle deres praksis i forhold til at reflektere over effekten af deres undervisning.

Overgange: Vi har fokus på overgange, både mellem børnehave og skole, men også på de interne overgange i skolen. Vi videns deler, så de modtagende team kan bygge videre på de læringsmetoder, klasseregler og den klasserumsledelse eleverne har erfaringer med, så der skabes kontinuitet.

Traditioner: Vi har stort fokus på at skabe og fastholde vores traditioner, som skal være med til at skabe fællesskaber i afdelingerne og for hele skolen.

Strategi for ledelsen tættere på praksis: Vores strategi skal hjælpe os med at omsætte vores indsatsområder til handlinger i dagligdagen. Vi har følgende mål for vores strategi.

At ledelsen får systematiseret og beskrevet, hvordan ledelsen vil samarbejde med skolens medarbejdere om udviklingen af undervisningen med henblik på at øge eleveres trivsel og læring.

At få skabt ejerskab og ansvar til udviklingsarbejdet, ved at udvikle vores UV3-møde og PUG, så personalets dagligdag og professionelle praksis bliver inddraget i processen.

Læse-/sprogklasser på LyngholmskolenMålgruppe: Læse-/sprogklasserne på Lyngholmskolen er et kvalificeret tilbud i Furesø kommune til elever med specifikke læse-, skrive- og sprogvanskeligheder. Eleverne har normale kognitive ressourcer.

Organisation og ledelse: Lyngholmskolens læseklasser, i daglig tale f-klasser, er lokalemæssigt placeret sammen med almenklasser på den pågældende årgang. Hver f-klasse er parallellagt med en almenklasse, hvilket giver optimale muligheder for faglig og social inklusion. F -teamet er en naturlig del af årgangsteamet, der i fællesskab lægger planer for det kommende skoleår.

Hver f-klasse har en eller to faste lærere, der har uddannelse/erfaring i undervisning af børn og ungei læse-/sprogvanskeligheder.

3 Forklaring på forkortelser: UV – undervisningsmøde, PUG – pædagogisk udviklingsgruppe, PLC – Pædagogisk læringscenter, UPV –

Uddannelsesparathedsvurdering, MUS - medarbejderudviklingssamtale


Til Lyngholmskolens f-klasser er tilknyttet et tværfagligt team bestående af Lyngholmskolens souschef, psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske, UU-vejleder, læsekonsulenter samt Lyngholmskolens læseklassekoordinator.F-klasserne undervises i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse, dvs. elevernes timetal og fagrække er identisk med almenklassernes.

Visitation til f-klasserne foregår via Inklusionsforum for børne- og ungeområdet, med afsæt i distriktsskolens skoleleders indstilling.

Skole-hjem-samarbejdet har høj prioritet. Derfor er skole-hjemkontakten udvidet med en hyppig, nogen gange daglig kontakt pr. telefon eller mail. Igennem samarbejde sikrer vi elevens faglige, sociale, fysiske og psykiske udvikling. Et stærkt og gensidigt skole-hjemsamarbejde skaber en udviklende og udbytterig hverdag for eleven.I løbet af året afholdes der: 2 forældremøder 1-2 sociale arrangementer med årgangen minimum 2 skole-hjemsamtaler 1 konferenceI skole-hjemsamtalerne deltager eleven og forældre. I forbindelse med den årlige konference drøftes elevens videre skoleforløb. I konferencen deltager elev, forældre, hovedlærere, psykolog, UU-vejleder samt f-klassekoordinator.

I f-klasserne giver vi lektier for, hvor vi tilstræber at eleven selvstændigt kan løse den stillede opgave. Forældrene fungerer som støtte til gennemlæsning af opgaver, lytter til højtlæsning eller lign. Alle elever har en lektiemappe, som skal med i tasken hver dag. Det forventes, at eleverne læser hver dag, også i ferierne.

Fakta om LyngholmskolenSkolen ligger i det nordøstlige Farum på Hvilebækgårdsvej 1.Vi er en tresporet skole med læseklasser og basishold.FFO Lyngholm består af FFO1 i Bakkehuset, Tivolihuset og Lærkehuset samt FFO 2 og 3 på Regnbuen.Vi har en fælles ledelse for undervisning og fritid, der består af:Skoleleder, Pia Sussie ChristensenSouschef, VakantKonstitueret souschef og administrativ afdelingsleder, Eva KragAfdelingsleder, Mikkel KvistgaardAfdelingsleder for FFO, Janne Larsen


2.6. SOLVANGSSKOLEN

EN NY BEGYNDELSE- ET FÆLLES AFSÆT

Solvangsskolen kort og godtSolvangskolen er en tresporet skole i Farum, med stor søgning fra eget og de nærliggende skoledistrikter. Skolen er fra skoleåret 2016/17 organiseret i to læringsmiljøer hhv. børnemiljø [0.-5.kl] og ungemiljø [6.-9.kl]. Skolen er placeret tæt på attraktive idrætsfaciliteter og natur. Alle lærere/pædagoger er organiseret i årgangsteams og skoleåret er inddelt i fire skemaperioder (fleksibel planlægning). Herudover vægter vi fagteamtanken, da det er her at den faglige sparring, videndeling og udvikling finder sted Vi prioriterer medarbejderne højt, vi leverer generelt høje faglige resultater og elevernes trivsel er ligeledes over landsgennemsnittet - for at klare sig godt, skal man have det godt!

Til skolen er knyttet en kommunal FFO på egen matrikel stødende op til skolen. Vi har et fungerende samarbejde med Solvangs FFO og de lokale fritidshjem/klub, hvilket skaber en rød tråd, helhed og sammenhængskraft for den enkelte elev. Pædagogerne i skolen har særligt tre funktioner; varetagelse af K-fag (kompetence) som er et aldersintegreret valgfag i børnemiljøet, hvilket vi har haft så stor succes med som en del af UU-timerne siden folkeskolereformen indførsel, at andre skoler har kopieret konceptet, de timeløsefag og som en del af skolens ressourcecenter ift. trivselsmæssige opgaver på tværs af børnemiljøet.

Alle nedenstående afsnit og strategisk fokusområder/handlinger uddybes på skolens hjemmeside.

Visionære ledetrådePå Solvangskolen tilstræber vi en anerkendende, tillidsfuld og medinddragende tilgang, for derigennem i fællesskab at finde de bedst mulige løsninger og de pædagogiske og didaktiske tiltag, der er nødvendige ift. at møde morgendagens udfordringer og forsat udvikle den lærende organisation. Solvangskolen har et stærkt pædagogisk og didaktisk fundament, hvor tillid, anerkendelse og tryghed mellem elever, lærere og pædagoger skal være til stede for at skabe de bedst forudsætninger både hos børn og voksne for at præstere optimalt og stå på tæer for at kunne gøre det en smule bedre end i går, så Solvangskolen ved – Solvangskolen kan – Solvangskolen vil - Solvangskolen gør! Nedenstående visionære ledertråde blev formuleret af skolen pædagogiske udviklingsråd tilbage i 2012, men ambitionen lever fortsat…

Solvangskolen og Solvang FFO skal være;- Blandt de bedste folkeskoler i Danmark, det naturlige første valg for distriktets børn, nyskabende og turde gå

nye veje for skoleudvikling og udviklingen af fritidshjemspædagogikken for derigennem at understøtte børnene bedst muligt i deres læring og dannelse igennem den hele læringsdag fra 7-17.

- En samlende enhed, hvor alle indgår i et tæt, forpligtende og udviklende samarbejde, så der sikres en helhed og sammenhæng igennem hele læringsdagen fra 7-17 og det samlede skoleforløb.

- I en konstant søgen efter bedre løsninger og hvor alle gør deres bedste for at blive bedre.- En organisation, hvor ledelsen har sat tydelige mål, der skaber retning.

På Solvangskolen ser vi… Samarbejde som nøglen til at lykkes - vi arbejder sammen henimod samme mål - for ingen er klogere end os alle! Vitager hensyn og udviser…Omsorg - vi passer på hinanden store og små, fordi vi alle er en del af et forpligtende fællesskab. Vi tilstræber at skabe…


Læring - liv, lyst, leg og lyden af læring som ramme for det gode skoleliv. For at vi alle kan trives, udvikle og lære ufra vores individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber er det vigtigt med… Venskaber, da det er helt centralt, for alle mennesker har brug for gode relationer for at udvikle sig til hele mennesker. Det betyder også at vi ALLE skal tage… Ansvar - for egen læring, fælleskabet, skolen og vi er…Nysgerrighed på hinanden, på læring og på livet som derved skaber… Gå-på-mod og glæde ved det at gå i skole og på arbejde.

Lyden af læring – hvad er god undervisning for os kort fortaltVariation, faglighed, differentiering, fordybelse, kreativitet og den legende læring skal være en del af et righoldigt skoleliv, så alle uanset deres forudsætninger og på tværs af sociale skel og baggrund tilbydes de bedst mulige forudsætninger og et afsæt for et righoldigt liv med uddannelse og dannelse. Det er den enkelte elevs progression der skal være afsættet for handling med fokus på barnets potentialer og kompetencer. Vi skal have høje ambitioner på alles vegne.

Evidens med ind i virkeligheden og som et afsæt for praksisI dag eksisterer der en omfattende pædagogisk forskning, som entydigt giver svar på, at det er læreren/pædagogen, som har den stærkeste indflydelse på, hvor meget eleverne lærer. Lærere/pædagoger, som er dygtige ledere i klasserummet, har en god relation til sine elever, har struktur på undervisningen og gode fagdidaktiske kundskaber, skaber de bedste resultater. Et bedre læringsudbytte hos eleverne vil i høj grad derfor dreje sig om at videreudvikle lærernes og pædagogernes praksis og etablere en kultur, som er samarbejdsorienterede og har fokus på elevernes læring. Igennem de sidste to år bl.a. qua Folkeskolereformen har vi derfor vægtet at fokusere på;

Læringsmål og didaktisk tænkning ift. planlægning af undervisningen (relationsmodellen - Mål // Tegn // Aktivitet // Evaluering) - en naturlig del af lærernes/pædagogernes praksis ansvar med afsæt i skolens interne progressions og læringstænkning (progressionen er ikke medtaget grundet pladsbegrænsninger). Bevægelse i undervisningen - som et organisatorisk og teamorienteret ansvar med afsæt i skolens interne progressions og læringstænkning i samarbejde med DGI.

Et velovervejet evidensinformeret valgPå Solvangskolen har vi udvalgt følgende evidensbasserede viden omkring læring og ledelse, som med passende mellemrum bruges til at forstyrre såvel ledelse som medarbejdere. Det betyder også, at begrebet ”metodefrihed” for os ikke forstås som frihed til at gøre, hvad du vil, men derimod at man vælger mellem de pædagogiske tilgange, som forskningen har vist giver en god sandsynlighed for positive resultater.

D ansk clearinghouse - 9 forhold der fremmer elevernes læring

D ekalogen -10 kendetegn ved god undervisning (Hilbert Meyers)

S ynlig læring (John Hattie) E levcentreret skoleledelse (Viviane Robinson)


Vi tilstræber, at eleverne skal opleve…- at aktiviteterne tilrettelægges med afsæt i elevens zone for nærmeste udvikling, således at de tilgodeser og

udfordrer den enkelte elevs potentiale og udviklingsniveau.- at der er en tæt sammenhæng mellem fagenes indhold og den måde fagene er varieret struktureret i løbet af året.- undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i fagenes indhold og tværfaglige dimension, således at det er

indholdet, der styrer undervisningens opbygning.- at det fysiske læringsmiljø og dets indretning er et integreret element i enhver planlægning af undervisning

(møbler, akustik, belysning, teknik og visualisering).- at det fysiske læringsmiljø understøtter en fleksibel organisering af undervisningen, hvor der anvendes

forskellige organisationsformer, hvilket kan motivere elevernes læring og nysgerrighed.- at tilrettelæggelse af undervisningen sikrer den bedst mulige anvendelse af personaleressourcerne, så der sikres

en sammenhængende læringsdag, der veksler mellem undervisning, pædagogiske aktiviteter, træning og rekreative aktiviteter.

Det forventes at lærerne på Solvangskolen…- er ambitiøse på elevernes vegne.- er fagfaglige kompetente i de fag de underviser i.- er velforberedte og har brugt god tid på at forberede

undervisningen.- forstår at variere deres undervisning, så eleverne

selv kan være aktive.- formår at skabe en sammenhængende læring for

eleverne, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger

Det forventes at skolens ledelse…- er synlig, tydelig og udstikker klare mål for skolens

arbejde.- stiller tydelige krav og kvalitetsstandarder til

medarbejdernes arbejde.- sikrer at en stor del af beslutningskompetencen er

udlagt til afdelingerne.- vil lytte, spørge og involvere sig i medarbejdernes

hverdag og skoleliv.

ForandringsstrategierFor at lykkes, når vi arbejder strategisk, handler det om at gøre en forskel og konstruere inddragende udviklingsprocesser, så de enkelte medarbejdere og teams har frihed og kompetence til at søge de bedste løsninger og træffe de rigtige beslutninger tæt på praksis – Vi skaber løsninger sammen med Solvangskolens egen definition på kerneopgaven4 som afsæt for handling;

At uddanne og danne fagligt, socialt kompetente og livsduelige mennesker, som en del af et læringsfællesskab, hvor alle sikres deltagelsesmulighed!

Når vi arbejder strategisk læner vi os op af Karl E. Weicks syn på strategiskledelse. Weick kan citeres for følgende; ”Hvordan ved jeg, hvad vores strategi er, før jeg kan se, hvad der er sket.”. Iflg. Weick har traditionelle analytiske og strategiske planer kun et formål; At få os til at handle. Hvis vi skal forfølge den tænkning, betyder det, at strategiske planer har deres berettigelse i form af hjælp til at begynde at sætte noget i værk og derved skabe mening.

Det strategiske overblik – det er vi særligt optagede af og har (strategisk) fokus påSolvangskolens valgte strategiske fokusområder vil naturligvis ændre sig undervejs, og løbende blive uddybet, jo tættere vi kommer det pågældende skoleår. Strategien står på skuldrene dels af skolens egne fem opstillede forandringskulturer5 og dels af de strategiske indsatsområder fra Center for Dagtilbud og Skole. Nedenstående prioriterede strategiske områder vil være omdrejningspunkt for den organisatoriske og pædagogiske udvikling de kommende to år. Afsættet for dem alle vil være Folkeskolereformens tre målsætninger;

4 Den formelle kerneopgave eller mission står beskrevet i Folkeskoleloven §1.5 Samarbejdskultur // Læringskultur // Evalueringskultur // IT- og mediekultur // Trivselskultur [for uddybning se skolens hjemmeside]


1. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Solvangskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

2. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Solvangskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen på Solvangskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Vi har valgt at inddele vores strategiske fokusområder/indsatser i to områder; 1. Organisatoriske udviklingsmæssige og pædagogiske indsatser 2016/17 & 2017/18Baggrund: Med Folkeskolereformens målsætninger in mente og skolens gennemgribende renovering i perioden 2014-2017 fik vi en enestående mulighed for at tænke nyt og skabe nogle rammer, der bedre kan understøtte elevernes læring, og herved skolens måde at organisere sig på. Vi greb muligheden, hvilket betød, at vi i foråret 2015 tog en ledelsesmæssig, strategisk og organisatorisk beslutning, som vil være retningsgivende for organisering af et mere sammenhængende skoleforløb for eleverne ud fra den overbevisning at det vil øge elevernes læring og trivsel. Vi er i dag organiseret i et børnemiljø [0.-5. kl] og et ungemiljø [6.-9.kl] - den 2-delte skole.Delmål: At kunne indfri Folkeskolereformens tre overordnede målsætninger

Den 2-delte skole ift. indsats- og fokusområderOrganisatorisk perspektiv Lærings- og trivselsmæssigt perspektiv

- Værdier & Særkende - Bevægelse i UV- 3R - regler, rammer og retning - Synlig læring- Teamudvikling & Samarbejde - Understøttende UV- Kommunikation mellem skole og hjem - Faglig fordybelse & læringscafé- Fælles forberedelse - effektiv

opgaveløsning- Den åbne skole

- Den gode overgang ml. læringsmiljøerne

- MeeBOOK

- Det fysiske læringsrum - Faglige og sociale traditioner i miljøet- Personlige og sociale forudsætninger

2. Andre organisatoriske optimeringsindsatser 2016/17 & 2017/18- Etablering af basishold på

Solvangskolen- Optimering af skolens ressourcecenter

- Solsikken

- Solvang FFO - en ny fremtid?- Færdiggørelse af PCB-projekt

Afsluttende bemærkningPå Solvangskolen er det måske nok kun eleverne, der kan gå på vandet, men vi gør alle forsøget, og vi bilder os selv ind, at vi indimellem lykkes

Vi vil dog dagligt gøre vores bedste for at alle kommer tørskoet i land og vil altid have en redningskrans klar til store og små, hvis vi kommer ud på for dybt vand, hvor vi ikke kan bunde.

LYST - LIV - LEG OG LYDEN AF LÆRING - på mange måder!


2.7. STAVNSHOLTSKOLEN OG SPECIALKLASSERÆKKEN

Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle elever skal stå på tæer fagligt gennem hele skoleforløbet. Skolen vægter, udover det faglige miljø, en stærk trivsel. Skolens elever skal opleve tryghed i klassen, på årgangen – med elever, lærere og pædagoger. Vi arbejder med det mål at være det mest attraktive skoletilbud i byen.Stavnsholtskolen ligger i fantastiske omgivelser tæt ved skov, sø, by og land. Vi har et frugtbart samarbejde Stavnsholt FFO og lokale fritidshjem, hvilket giver en stærk helhed for den enkelte elev.

Stavnsholtskolen ligger i den østlige del af Farum, i gåafstand fra Furesøen og tæt på Stavnsholt gamle landsby omgivet af marker og åbent land. Skolelandbruget ligger 5 minutters gang fra skolen. Skolens nabo er Farum Arena, som betyder, at skolen har gode og veludstyrede idrætsfaciliteter. Skolen er med i projekt ”Haver til maver”, hvor vi søger en kobling mellem teori og praksis i et samarbejde med skolehaverne, Stengården og Furesøgård.

Stavnsholtskolen bygger på en viden om, at forskellige elever lærer bedst sammen. Stavnsholtskolen rummer både et stort almenmiljø samt en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har mange forskellige elever med forskellig baggrund, herunder 17% elever med udenlandsk herkomst – det er en stor ressource. Det giver eleverne en stærk fællesskabsforståelse, tolerance og forståelse for omverdenen.Af skolens elever går ca. 46 i specialklasser, for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. I skoleåret 2016/17 er der 7 specialklasser. Specialklasseeleverne arbejder i større eller mindre grad sammen med eleverne i almenklasserne.

Skolen vægter en kreativ, innovativ og legende indlæring, som stimulerer elevernes naturlige nysgerrighed. Skolens engagerede personale arbejde målrettet og engageret med udvikling af innovative læringsmiljøer med ambitionen om at indfri visioner og mål for skolen.

På Stavnsholtskolen arbejder vi med afsæt i en ambitiøs vision for Stavnsholtskolen i samarbejde med personale, elever og forældre:Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer.Eleverne håndterer og respekterer forskellighed og ser den som en ressource.Læring bygger på en stærk faglighed, kreativitet og innovation, som udvikler elevernes kompetencer i et aktivt samspil med det omkringliggende samfund.

Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når de har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de har en god dialog med deres lærere og pædagoger om, hvordan de lærer og udvikler sig optimalt.Et læringsmål beskriver ikke, hvad der undervises i, men hvad det er, eleven skal lære i et læringsforløb. På skolen arbejder vi med læringsmål for hele klassen og læringsmål for den enkelte elev.


Vi arbejder ud fra et læringssyn hvor: Eleverne møder udfordringer, der øger deres faglige niveau og får dem til at stå på tæer. Målene for undervisningen er synlige for eleverne, og der følges op på dem. Eleverne får erfaring med at anvende viden og værktøjer. Eleverne bliver bevidste om egne læreprocesser, har medbestemmelse og tager ansvar. Trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger. Innovation og kreativitet er centrale parametre i læringen på Stavnsholtskolen. Eleverne skal kunne sætte deres

viden i spil i forhold til problemløsning og nytænkning i et samspil med det omkringliggende samfund.

Vi er en skole for alle børn og unge i Stavnsholtskoledistriktet. Nærhed og relationer i lokalområdet er vigtige byggesten for et godt skoleliv.

FFOSkolens FFO er et velfungerende tilbud, som har et meget tæt samarbejde med skolens undervisningsdel. 0. kl. eleverne begynder deres skolegang i Turbodragen, hvor der på egen matrikel skabes en rolig og tryg start på skoleforløbet. Raketten som er lokaliseret på skolens matrikel er for skolens 1-3. klasses elever. Der er fokus på en god og tryg overgang fra dagtilbud til skole. Skolens pædagoger indgår i tæt samarbejde med indskolingsklasserne, således at der er tilknyttet fast pædagog til hver klasse. Skolen samarbejder med de to private fritidshjem Solhøjgård og Furesøgård, hvor deres pædagoger er tilknyttet 0-6. årgangsteam.

Strategisk organisering og læringsmiljøVi arbejder målrettet med at skabe elever med stærk faglighed og stærk karakter med et stærk fællesskabs mindset. Dette opbygger vi via vores læringssyn, hvor det pædagogiske personale har en lige vægtning af de faglige, personlige og sociale kompetencer. I skoleåret 2017-18 indgår Stavnsholtskolen i et samarbejde med True North, som står bag ”Drengeakademiet”. Projektet har til formål at styrke arbejdet med læringsmiljøer, hvor alle elever får det optimale ud af deres forudsætninger. Vejen til optimal udfoldelse af talent er i praksis individuel. Alle elever har brug for at udvikle alle tre kompetencer. Der sigtes mod en bred forpligtelse i udviklingen i et samarbejde mellem ledelse, personale, forældre og elever med True North som samarbejdspartner. Målet er, at videreudvikle årgangsteamets arbejde med alle elevers læring med et øget fokus på elevernes personlige kompetencer som selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet, valgparathed, vedholdenhed og personlig målsætning. Dette skal kombineres med en styrkelse af skolens arbejde med værdier, normer og traditioner.

Det overordnede sigte med Stavnsholtskolens læringssyn er, at medvirke til udvikling af livsduelige unge, der efter folkeskolen besidder en robusthed og stærk karakter der med en stærk faglighed giver dem de bedste forudsætninger for et godt og meningsfuldt liv.


Faglige kompetencer

Sociale kompetencer

Personlige kompetencer

Stavnsholtskolen er i skoleåret 2016-17 organiseret i 3 afdelinger – indskoling, mellemtrin og udskoling. Den enkelte lærer/pædagog har som hovedregel kun timer på en enkelt årgang. Årgangens klasser arbejder tæt sammen med henblik på at understøtte både den faglige og sociale udvikling. I hver afdeling er der specialklasser, hvor der søges en pædagogisk tilknytning til almenklasserne på årgangen. Skolen skemalægger med henblik på at skabe motiverende læringsmiljøer, hvor eleverne udfordres ud fra deres læringsforudsætninger.

Fra 1. august 2017 overgår skolen til en to-sporet skole med et Børnemiljø fra 0-5. klasse og et Ungemiljø fra 6-9. klasse. I den to-delte skole vil vi udvikle en endnu stærkere skole, hvor de centrale relationer mellem personale og elever i et længere tidsinterval danner grundlag for optimal læring. Dette medfører, at Stavnsholtskolen minimerer elevernes markante lærer/pædagogskift og skaber øget kontinuitet i læringsforløb i de enkelte klasser, hvor lærere/pædagoger vil følge eleverne i 5 år i Børnemiljøet og 4 år i Ungemiljøet. I Ungemiljøet vil der i skoleåret 2017-18 blive udviklet læringsmiljøer, hvor eleverne i højere grad inddrages og opnår medindflydelse på egne læreprocesser – dette gøres ved implementering af profiluger, hvor eleverne skal have medindflydelse på, hvilken linje der i bedst muligt skaber læring for elever. Dette betyder, at eleverne i nogle uger om året arbejder på tværs af stamklasserne i de enkelte profillinjer. Profillinjer udvikles i samarbejde med personale, Skolebestyrelse og elevråd.

Specialklasserækken på StavnsholtskolenPå Stavnsholtskolen har vi en specialklasserække med ca. 45 elever fordelt på seks klasser. Skoletilbuddet er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne kan samtidig have motoriske problemer, talevanskeligheder eller lignende problemstillinger.

Målet med specialklasserne er, at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for læring og trivsel samt give eleverne de bedste vilkår og rammer for et godt videre forløb efter grundskoletiden. Dette gøres ved en balanceret dannelsessyn som bevæger sig fra et stærkt individuelt fokus på den enkelte elev kombineret med en solid kollektiv forståelse.Eleverne i specialklasserne udvikler sig bedst i mindre klasser, hvor personalet arbejder målrettet med at skabe læring og trivsel for eleverne i et tæt samarbejde med forældrene. Specialklassemiljøet har en vigtig pædagogisk akse omkring det lille miljø i klasserne, men er på meningsfulde platforme orienteret mod et samarbejde med almenmiljøet.

Specialklasserne er placeret parallelt med de alderssvarende almenklasser med henblik på et tæt samarbejde med disse om et fagligt fællesskab, både klassevis og for den enkelte elev. Specialklasserne deltager i alle fællesarrangementer på skolen, såsom afdelingsarrangementer, featureuger og fastelavn. Specialklasseeleverne er repræsenteret i elevråd og andre steder, hvor elever og skole diskuterer skolens hverdag og udvikling.


2.8. SYVSTJERNESKOLEN OG FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER

Vision og mål. Trivsel, læring, mestring og dannelsePå Syvstjerneskolen er der høje faglige og sociale forventninger til alle elever, som nås ved, at alle parter tager medansvar for elevernes motivation, engagement, udvikling og læring.Alle medarbejdere arbejder professionelt og forskningsinformeret med elevernes læring og dannelse ud fra et anerkendende, konstruktivt og respektfuldt menneskesyn.

Beskrivelse af skolenSyvstjerneskolen og indskolingsafdelingen Lillestjernen ligger i naturskønne omgivelser ganske tæt på Hareskoven og Furesøen. Syvstjerneskolen har 634 elever, 45 lærere samt 27 pædagoger og medhjælpere. Vores fælles skoleledelsesteam for undervisning og fritid består af afdelingsleder for 0.-3.kl. Søren Wadskjær, souschef og afdelingsleder for 4.-5.kl. Thomas Møller, afdelingsleder for 6.-9.kl Emmeline Trautner, FFO-leder Anne Marie Lywood og skoleleder Ulla Andersen.På skolens hjemmeside er der meget mere at læse http://syvstjerneskolen.skoleporten.dk/sp

Syvstjerneskolens strategiske fokus, vision og mål er en del af hverdagenOverskriften på vores overordnede strategi er Fælles Retning, som dækker værdier, kultur, faglighed og konkrete tiltag for at tegne skolens profil. Vi er i fuld gang og sætter ekstra fokus på kommunikation, trivsel, vejledning til alle, evaluering, klasseledelse, tværprofessionelt samarbejde, understøttende undervisning og læringsledelse. I den følgende beskrivelse af skolen vil disse fokusområder skinne igennem, og man kan læse mere om indsatserne i selve strategien.

Ambitiøs læring – fagligt, socialt og personligtVi er ambitiøse på alle elevers vegne og tilrettelægger derfor læreprocesser ud fra fælles og individuelle læringsmål, hvor eleverne bliver udfordret i forhold til deres niveau og måde at lære på. Eleverne indgår i en varieret skoledag, der består af faglighed, bevægelse og kreativitet, så de tilegner sig færdigheder, udvikler faglig viden og dannes til ansvarsbevidste og reflekterende mennesker.For at komme godt i mål med det faglige er vi på alle trin optaget af, hvordan de nationale Forenklede Fælles Mål kan omsættes til konkrete læringsmål i den daglige undervisning, og også på dette område arbejder vi i fælles retning. Lærernes målarbejde kan ses i årsplanen i Meebook, og målene omsættes i den daglige undervisning, hvor der arbejdes evidensinformeret med god klasseledelse, målfastsættelse for undervisningen, tegn på læring, progression og evaluering.Lærerne understøttes på alle trin af kompetente resursepersoner, der giver sparring til, hvordan vi opnår god læring og understøtter både elever med særlige behov og særligt dygtige elever gennem faglighed, trivsel og dannelse.

TrivselBåde i skoledagen og i FFO-tiden gøres en stor indsats for, at eleverne udvikler sig socialt og personligt. Almendannelse, trivsel og høj faglighed skal gå hånd i hånd. For at understøtte den fælles indsats for trivsel har vi udarbejdet en ny antimobbestrategi og beskrevet værdisæt og ordensregler.I den nationale trivselsmåling klarer Syvstjerneskolen sig rigtig godt. Vi har trygge elever, som trives. På de områder, hvor der skal sættes ind, er der lagt handleplaner i de enkelte klasser, som elever, lærere og forældre arbejder videre med. Elev- og personalefravær er meget lavt, og det er vi stolte af.


http://syvstjerneskolen.skoleporten.dk/sp/233800/foreside?pageId=d799470b-fe77-4fce-a38b-a2b1c7d8d2a0

http://syvstjerneskolen.skoleporten.dk/sp

ITSom en naturlig del af den daglige undervisning og for at udvikle eleverne til digitale borgere arbejdes målrettet med brugen af IT. Vi har dygtige IT-vejledere, som gennem workshops for lærere og pædagoger sætter mål for IT-udviklingen og støtter op om undervisningen og dens planlægning. Vi har også et elevkorps af IT-hjælpere, som har særlige opgaver med at hjælpe i klasserne, hvilket de er meget dygtige til. Læringsplatformen Meebook har fået en større rolle. I Meebook lægges årsplanerne, så alle kan læse dem og følge med i planerne for undervisningen. Desuden skal Meebook bruges til at sætte synlige mål for undervisningsforløb, der senere kan evalueres. I Meebook ligger elevplanerne også og vil på den måde blive en mere dynamisk plan, der hænger sammen med målene for undervisningen. På forældreintra ligger videoer, der forklarer forældrene om brugen af Meebook. Samarbejdsværktøjerne og fildelingssystemerne Office 365 samt Google For Education tages i brug i 2016.

Varieret undervisning, åben skole og bevægelseVarieret undervisning, åben skole og bevægelse er vigtige dele af skoledagen. Lærerne er dygtige til at sammensætte undervisningen, så den taler til elevernes forskellige måder at lære på. Det indbefatter ofte også bevægelse, så eleverne både får rørt sig og samtidig lærer noget. De gennemsnitlig 45 minutters bevægelse pr. dag nås ved bevægelsesbånd, idrætstimer og undervisning med indlagt aktivitet.De fleste elever fra 0.-6.kl. går også i vores gode FFO’er, og her er der rige muligheder for at røre sig, være inde eller ude, lege, løbe og være kreativ.Der er på alle trin i skolen mange gode idéer til, hvordan skolen kan være åben og komme ud i samfundet og samfundet ind i skolen. Det kan være på læringsrige ekskursioner til museer, skolelandbrug, uddannelsesinstitutioner, virksomheder eller ved samarbejde med idrætsforeninger, arbejdspladser, interesseorganisationer m.m. Vi har også mange samarbejdspartnere både i og uden for Furesø, som vi gør brug af for at opnå en varieret skoledag og udfordre eleverne på mange måder.

KommunikationKommunikationen mellem skole og hjem er vigtigt og foregår ved kontakt, når det er nødvendigt, og ved at give god indsigt i de mange ting, der sker i skolens daglige liv. For at give information om nogle af de praktiske aftaler i skolen udgiver vi dokumentet ”Forældreinformation”, lægger løbende små opslag på forældreintra om aktiviteter rundt om i skolen og udsender nyhedsbreve. I alle klasser vil der løbende være opslag på klassens opslagstavle i Intra, info i lektiedagbogen og forældrebreve.

Syvstjerneskolen som attraktiv arbejdspladsVi lægger vægt på, at alle arbejder strategisk og koordineret for at skabe høj kvalitet på skolen. Hverdagen og udviklingen bygger på dialog og fælles retning. Vi har opmærksomhed på alle medarbejderes trivsel, på en anerkendende omgang med hinanden og på et godt arbejdsmiljø.Lærere og pædagoger arbejder sammen om klasserne i indskolingen og på mellemtrinnet, og vi styrker det tværprofessionelle samarbejde for at skabe en god hverdag for børn og voksne præget af høj professionalisme, arbejdsglæde og respekt for hinanden.Ledelsen skal være synlig og tydelig. En ledelse, der gennem læringsledelse spørger ind til og involverer sig i medarbejdernes hverdag. Gennem dialog og samarbejde justerer og udvikler vi skolen – for eleverne og for arbejdspladsen.

IndskolingAlle vores indskolingselever går i skole og i FFO på Lillestjernen. Her er trygge rammer, stærkt skole-hjemsamarbejde og god plads til både skole- og fritidsdel.


Inden børnene rykker fra distriktets børnehaver til Lillestjernen mødes fagpersonalet fra børnehaver og skole/FFO, og der arrangeres besøg på Lillestjernen med børnene.De tre 0. klasser arbejder flere gange ugentligt sammen i skiftende grupper og faglige værksteder med henblik på at udvikle elevernes kompetencer, udfordre deres evner og danne gode relationer på tværs af klasserne. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i skoletiden, hvor timerne bl.a. indeholder varieret undervisning i fagene, bevægelse og Stjernefag.Stjernefag, der er en del af den understøttende undervisning, understøtter de almindelige fag, varetages af pædagogerne, som også har timer som klassepædagoger og i FFO’en om eftermiddagen.I indskolingen er der fagligt fokus på læsning/stavning og matematik/tal. Lillestjernens medarbejdere har stort kendskab til pædagogiske programmer og metoder. Vi arbejder med traditionelle hjælpemidler og også med metoder og redskaber som fx cooperative learning, læseløft, TIIM (tidlig indsats i matematik), klasserumsledelse, udeskole og IT.

MellemtrinI 3.kl. rykker eleverne til Syvstjerneskolen, hvor 3.-4.kl. går på fløj F, og 5.-6.kl. går på fløj E.Opdelingen giver mulighed for at arbejde med det nære i klassen, både fagligt og socialt, men også for at skabe samvær og udnytte den lille aldersspredning blandt eleverne. Lærerne har så vidt muligt alle deres timer på mellemtrinnet, så de er eksperter på netop dette trin.Lærere og pædagoger arbejder i team på hver fløj om årgangene og fagene. Pædagogerne deltager i undervisningen i et antal timer og arbejder videre i FFO2 om eftermiddagen/aftenen. Derudover har pædagogerne timer i studietiden eller i AKT/inklusionssammenhæng.Bevægelse indgår i fagene og i de understøttende timer. Der er både aktiviteter, som ikke er knyttet til fagene, og som alene har til formål, at eleverne rører sig, men også bevægelse, som er integreret i arbejdet med det faglige stof. Undervisningen er i det hele taget varieret med høj faglighed kombineret med god trivsel i et velfungerende fællesskab.Der er både ”traditionel” undervisning i klassen og et væld af varierede undervisningsformer og – metoder, herunder arbejdet med at sætte læringsmål sammen med eleverne og at gøre brug af det omgivende samfund og naturen. Elevernes læse- og matematikfærdigheder følges tæt, lige som undervisning i de øvrige fag præges af høj faglighed og engagerede lærere, og dette kombineres med fokus på elevernes trivsel.

UdskolingI 7.-9.kl. går eleverne i udskolingen på fløj D. Samlingen af de store elever på én fløj giver godt kendskab til hinanden, mange alderssvarende at spejle sig i og en lærergruppe, som primært underviser skolens ældste elever og derfor véd,

hvordan man bedst møder unge mennesker og tilrettelægger undervisning, der kan udfordre og engagere dem. Lærerne varetager al undervisning med fokus på høj faglighed i et udfordrende og alderssvarende miljø, hvor der også gøres god brug af anderledes arbejdsformer og benyttes mange forskellige metoder for at få alle med, så eleverne bliver så dygtige, som de kan. Trivsel og livslyst er vigtige elementer for at fremme motivation og engagement og er derfor som en selvfølge også en del af hverdagen for at udvikle ”hele” mennesker. For at skabe motivation, samhørighed og respekt for hinanden arbejdes der løbende med fælles tiltag som fællessamling, forårsfest, faglige foredrag, åben skole, IT-indsatser m.m.Alle eleverne har egen Ipad, som bruges i undervisningen, og bl.a. lægges en del undervisningsforløb i Meebook.På fløjen er der lockers, hvor eleverne kan opbevare deres personlige ting i dagens løb, hvor de bevæger sig rundt i skolens faglokaler.

Som en naturlig del af skoledagen samarbejder vi med eksterne parter, som foreninger, erhvervsliv, museer, institutioner m.m. med det formål at gøre skoledagen varieret og engagerende. Også i de spændende og forskelligartede valgfag på tværs af klasserne er der gode muligheder for anderledes udfordringer.


Furesø ADHD- og AutismecenterFuresø ADHD- og Autismecenter (FAAC) er Furesø Kommunes tilbud til børn og unge i den skolepligtigealder med diagnosen ADHD og diagnoser inden for autismespektrummet (ASF). Afdelingerne er placeret på hhv. Syvstjerneskolen og Lille Værløse Skole. Centret har pr. 01.11.15 i alt 93 elever fordelt på 2 afdelinger med 42 elever i ADHD-afdelingen og 51 elever i Autismecenteret. Centret har elever på alle årgange. FAAC har tilsammen ca. 50 lærere, pædagoger og medhjælpere ansat. Til hver afdeling er knyttet en afdelingsleder, og den overordnede ledelse af centret er hos Ulla Andersen, som også er skoleleder på Syvstjerneskolen. Medarbejderne er organiseret i selvstyrende teams, der har tilknyttet et bredt tværfagligt netværk af samarbejdsparter (psykologer, specialkonsulenter, talepædagoger, fysioterapeut, sundhedsplejerske mv.).

Målgruppen i ADHD-og Autismecentret er børn med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Børnene har behov, der ikke dækkes ind i den almene undervisning, og kræver en særlig specialpædagogisk indsats. Behovene vedrører undervisningsmæssige samt sociale og personlige/emotionelle dimensioner.

Målet med vores arbejde er, at eleverne i det omfang, det er muligt, udvikler viden, evner, færdigheder og interesser, så de kvalificerer sig i forhold til det liv, der følger efter skolen.Med afsæt i folkeskolens formål arbejder centret for at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer med udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, potentialer og behov. Målet er at give alle elever mulighed for at tage folkeskolens prøver og ved endt skolegang at have strategier og færdigheder, så eleven med et minimum af støtte kan have en dagligdag, der fungerer, kan kommunikere socialt og indgå i relationer med andre.For at opnå målet giver vi den enkelte elev mulighed for at tilegne sig faglig viden svarende til folkeskolens mål og læseplaner, afhængigt af udviklingstrin. I vores pædagogik lægger vi vægt på at strukturere dagligdagen både for gruppen og for den enkelte. Vi tilstræber at skabe situationer, der fører eleverne mod et bevidst fællesskab og udvikling af faglige og sociale kompetencer.Vi underviser eleverne individuelt og i grupper og har individuelle samtaler med eleverne for at give den enkelte elev en forståelse af eget handicap og derigennem sikre en høj grad af selvindsigt. Vi anvender forskellige metoder og pædagogik, der alle baserer sig på den anerkendende tilgang og neuropsykologisk viden. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte elev og metoder/strategier m.v. tilpasses herefter. For at understøtte udfoldelsen af elevernes potentiale har vi samtidig behov for at anlægge et dobbelt perspektiv på vores professionelle praksis, så vi både medtænker det faglige og det specialpædagogiske/terapeutiske. Alle vores elever har særlige behov, som vi via dette ”dobbelte mestringsperspektiv” skal søge at imødekomme i vores tilrettelæggelse af vores læringsmiljøer.

Vores inkluderende praksis handler om at skabe og udvikle passende fællesskaber for alle børn, idet vi erkender, at vores målgruppe har brug for noget forskelligt for at kunne udvikle sig så optimalt som muligt. Vi har både mulighed for at samarbejde med den almene skole og det tilhørende fritidstilbud om at inkludere vores elever i det almene tilbud, og mulighed for at arbejde med mindre og tilpassede fællesskaber inden for vores egen specialpædagogiske ramme.

Vores arbejde med inklusion baseres på en løbende evaluering, både af gruppens trivsel som helhed og i forhold til individuelle hensyn, og sker i øvrigt i samarbejde med elev, forældre, skolen og fritidstilbuddet.


2.9. SØNDERSØSKOLEN OG FURESØSKOLEN

Indledning - Søndersøskolens vision og værdier

Præsentation af skolen:Skoleleder: Kirsten BoelAfdelingsleder for indskolingen: Gitte MeinertAfdelingsleder for mellemtrinnet: Kasper StoholmAfdelingsleder for udskolingen og souschef: Kirsten Vandborg FuurstedAfdelingsleder for FFO: Anette Bækkelund HeideAfdelingsleder for Furesøskolen: Henrik Schmidt Hansen

På Søndersøskolen er der ansat ca. 80 lærere og ca. 40 medarbejdere i FFO. Elevtallet på Søndersøskolen er ca. 950 elever heraf ca. 20 på Furesøskolen og ca. 35 på basisholdet (modtageklasse).

Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingen (0.-3. kl.), mellemtrinnet (4.-6. kl.) og udskolingen (7.-9. kl.). Skolens fritidstilbud består af to afdelinger: FFO1 (0.-3. klasse), der deler lokaler med indskolingen, og FFO2, der har egne lokaler, beliggende ca. 200 meter fra skolen. I FFO1 kommer stort set alle elever. I FFO2 er ca. 90% tilmeldt fritidsordningen.Herudover har Søndersøskolen en afdeling med et skole/behandlingstilbud, Furesøskolen, hvis målgruppe er elever med socio-emotionelle udfordringer.Søndersøskolen omfatter endvidere et af kommunes tilbud om basisundervisning til børn og unge der kommer til landet uden dansksproglige forudsætninger.

Søndersøskolens målsætningDet er Søndersøskolens mål at: Skabe lyst og kunnen til at lære og udvikle sig gennem hele livet

I målsætningen beskriver vi de kompetencer (livskompetencer), vi finder det vigtigt at sende elever videre ud i livet med. Ligeledes beskriver vi skolens grundsyn i forhold til, hvad eleverne skal tilegne sig af viden, færdigheder og kompetencer i de faglige og sociale fællesskaber. Målsætningen slutter af med håbet om, at: Vi - børn, unge, ansatte og forældre - indfrier i fællesskab denne målsætning.

Skolens visionI forbindelse med skolereformen fik alle skoler til opgave at gøre sig klart, hvilke værdier der skulle kendetegne igangsætningen af denne reform, hvilket er beskrevet her nedenfor.

Her glædes vi ved læring!

På Søndersøskolen udfordrer vi den enkeltes læringspotentialer så optimalt som muligt i personlige, faglige og sociale fællesskaber, så den enkelte fastholder og udvikler sin glæde ved læring gennem hele skoleforløbet.

Vi vil gerne kendes påFaglighed: På Søndersøskolen vægter vi fagligheden højt, og det er vigtigt, at alle elever forlader Søndersøskolen med en solid faglig ballast, så de har bedst mulige faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I vores arbejde med at forfølge høje præstationer er vi særligt optaget af den enkelte elevs progression.Fælleskab: Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab. At være en del af de faglige og sociale fællesskaber i skolen, både i undervisningstiden og i fritiden er centralt for, at man kan lære noget og udvikle sig.


Derfor er vi på Søndersøskolen optaget af at udvikle det pædagogiske læringsmiljø således, at alle børn og unge oplever sig som en værdifuld og naturlig del af både det faglige og af det sociale fællesskab. Forskellighed: Vi er en skole, hvor alle elever uanset deres forudsætninger og aktuelle kompetencer oplever sig set, hørt og i udvikling. På Søndersøskolen tager vi udgangspunkt i et ressourcesyn, hvor vi har fokus på barnets potentialer og kompetencer samtidig med, at vi har høje ambitioner på alles vegne.

Status omkring det faglige niveau på skolenPå Søndersøskolen er vi enige om, at en høj grad af faglighed kombineret med et stærkt fokus på trivsel, giver vores elever den rette ballast, når de som unge mennesker sendes videre ud i verden. Der er på skolen fokus på såvel fagligheden som trivslen og på, at ALLE elever skal udfordres inden for deres nærmeste udviklingszone. Det er således glædeligt, at omkring 98 % af de elever, der forlader Søndersøskolen er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har forladt skolen. Skolens pæne faglige og trivselsmæssige resultater har bevirket, at vi på Søndersøskolen har valgt ét strategisk tema for de kommende år, nemlig temaet samarbejde.

Skolens valg af strategisk tema for de kommende årTemaet samarbejde er valgt som strategisk tema, fordi et godt teamsamarbejde, i og blandt personalet, og et godt samarbejde med forældrene er særdeles vigtige i det videre arbejde med at fastholde og udvikle den gode skole. Et styrket samarbejde skal være med til, at vi sammen spiller hinanden gode. Målet med temaet samarbejde er også at udvikle samarbejdet blandt alle skolens aktører, så vi sammen kan understøtte Søndersøskolens målsætning”: at skabe lyst og kunnen til at lære og udvikle sig gennem hele livet”.

Baggrunden for valget af det delstrategiske tema, teamsamarbejde: Vi ved fra forskningen at udvikling af undervisningspraksis bedst gøres i et professionelt læringsfælleskab (Se Albrectsen, Manzano og DuFour). Den forskningsbaserede litteratur på området peger på netop dette tema som afgørende for skoleudvikling. Derfor ønsker vi at have fokus på, at det pædagogiske personale samarbejder om at højne elevernes læringsudbytte, trivsel og udvikling med et særligt fokus på elevernes progression. Ligeledes ønsker vi at have fokus på, at det pædagogiske personale udvikler sig sammen fagligt, didaktisk og pædagogisk.

Baggrunden for valget af det delstrategiske tema skole/hjem-samarbejde: Forældreopbakning og interesse er afgørende for, at børn får et succesrigt skoleforløb, og derfor er det vigtigt, at skolerne har et godt samarbejde med alle elevers forældre. (EVA, 2012). Derfor ønsker vi at udvikle et stærk og velfungerende skole-hjemsamarbejdet, der understøtter det enkelte barns trivsel og udvikling i faglige og sociale fællesskaber. Ligeledes ønsker vi at styrke en gensidig forventningsafstemning, så vi sammen spiller hinanden gode.

Hvad er vi optagede af?Vi er fortsat meget optagede af at skabe rammerne for en god skoledag, hvor alle børn og unge får mulighed for at blive så dygtige som de kan. Skoledagen skal være kendetegnet ved rigelig tid til faglig fordybelse, og i denne tid skal der sikres variation i undervisningsformerne, ligesom der skal medtænkes forskellige former for bevægelse i løbet af skoledagen. Vi arbejder fortsat på at åbne skolen op mod samfundet og få det omgivende samfund ind i skolen. Vi oplever allerede nu, at der dagligt er klasser ude af huset, men der er fortsat plads til at styrke dette indsatsområde, specielt i forhold til samarbejdet med det lokale erhvervsliv.

På Søndersøskolen er vi fortsat optagede af at udvikle det inkluderende læringsmiljø. Vi arbejder med undervisningsdifferentiering og den enkelte elevs progression, og i sidste skoleår havde vi et særligt kompetenceudviklingsforløb om taksonomier, altså hvordan vi kan nedbryde de fællesfaglige mål i læringsmål som henholdsvis alle, mange og få elever skal opfylde, ud fra deres individuelle forudsætninger. For yderligere at understøtte et inkluderende læringsmiljø har vi i år etableret et Ressourceteam bestående af inklusionspædagoger og LKT-lærere (lærere med fokus på Læring, Kontakt og Trivsel) som er med ude i læringsmiljøerne for at vejlede, give sparring og støtte.


De fysiske rammer: I løbet af de kommende to skoleår bliver Søndersøskolen en fuldt fire-sporet skole. Da udskolingen kun var beregnet til tre spor, uden fællesrum og grupperum til klasserne, har vi ændret i brugen af lokalerne på skolen. Vi har flyttet skolens PLC til et andet område. Dette har bevirket, at vi nu kan se muligheder for at få samlet hele udskolingen, når der bliver etableret to ekstra klasselokaler. Vi har fået etableret et fællesrum, så også udskolingens elever har et tidssvarende læringsmiljø.

Skolens IT-strategi: På Søndersøskolen har vi i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdet en IT-strategi med denne vision: På Søndersøskolen er den digitale tilgang et bevidst valg, når den understøtter og højner læring, dannelse og den alsidige udvikling. Formålet med strategien er at sætte retning og mål for skolens arbejde med at få IT integreret i skolens undervisning. Strategien skal således guide skolens ledelse, bestyrelse, it-vejledere, lærere og pædagoger

Et vigtigt mål for strategien er, at it i højere grad skal integreres i den daglige undervisning, da der er en forventning om, at de digitale læringsformer kan øge elevernes udbytte af undervisningen og styrke de kompetencer, der i stigende grad efterspørges i samfundet som for eksempel problemløsning, kreativitet, innovation samt kommunikationskompetencer.

FFO på Søndersøskolen: Ud over den oven for beskrevne strategi, har vi i FFO et særligt fokus på at tilbyde børnene læringsmiljøer, der fremmer det kreative og idrætslige. Der ud over er vi optaget af, at børn lærer af børn. Derfor er læringsmiljøerne er bygget op således, at de kan give børnene deltagermuligheder på tværs af årgange, så børnene er med til at være kulturbærere og bidrage med deres viden til andre på tværs af alder. Ligeledes er vi konstant optaget af at bevidstgøre børnene, når de anvender deres viden fra det fagfaglige i praksis. I alle aktiviteter i FFO ligger en opmærksomhed på børnenes trivsel og muligheder for at deltage i fællesskaber.

FuresøskolenFuresøskolen er et skole/behandlingstilbud på Søndersøskolen, for børn og unge med særlige behov, inden for det social-emotionelle område. Furesøskolens målgruppe er således børn og unge, som ikke kan inkluderes i den almindelige folkeskole eller andre specialskoletilbud. Skolens målgruppe har brug for et mindre og struktureret undervisnings- og behandlingsmiljø. I skolens behandlingssyn er der fokus på disse tre parametre: Den sociale, personlige og den faglige udvikling.

Elever, der visiteres til Furesøskolen, er ofte præget af lavt selvværd og mange nederlag og har typisk flere skoleskift bag sig. Furesøskolens ramme og pædagogik støtter op om den enkelte elevs udvikling på alle tre parametre.

Målet for den enkelte elev er:

At eleven kommer i god trivsel og positiv udvikling At eleven erhverver sig hensigtsmæssige mestringsstrategier At eleven atter kan inkluderes i almenmiljøet At eleven bliver parat til at starte på en ungdomsuddannelse

Skolehverdagen: Skolen tager udgangspunkt i elevens aktuelle fagfaglige, sociale og personlige kundskaber og kompetencer i tilrettelæggelsen af undervisning. I praksis betyder det, at vi motiverer og skaber eller genskaber elevernes lyst til at lære. Dette sker gennem fælles klasseundervisning samt anvendelse af mere utraditionel, differentieret undervisning i andre rum.

Fag og projekter tilrettelægges ud fra målgruppens særlige behov, ressourcer og udfordringer.

Skoledagen vil være tilrettelagt med faste skemaer, struktur og forudsigelighed.

Det er et omdrejningspunkt for behandlingen, at der mellem dagtilbuddet og hjemmet er en tæt kontakt og åben dialog. Alle elever har tilknyttet en kontaktlærer samt en familiekonsulent fra Familiehuset. Dette team er ansvarlige for


tilrettelæggelse af skole/hjemsamtaler, således at de tilgodeser barnets fremadrettet faglige- og sociale udvikling i skolen, men også at sikre, at hjemmet støtter op om dette.

Der afholdes samtale 1 gang ugentligt mellem elev og kontaktlærer. Der afholdes skolehjemsamtaler ca. 14 dags. Der udarbejdes statusrapport hvert halve år.


KAPITEL 3: NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL

Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og de er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen.De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges.

I folkeskoleloven (§ 40 a, stk. 5), jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 fremgår det, at kvalitetsrapporten skal indeholde en række obligatoriske indikatorer. Udvalgte indikatorer afrapporteres i dette kapitel, og de resterende indikatorer kan findes i bilagsdelen til denne rapport.

I følgende afsnit redegøres der for indfrielsen af de nationalt fastsatte mål og måltal med udgangspunkt i de obligatoriske resultatoplysninger (herunder resultaterne fra de nationale test) jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter. Skolernes resultater ved de nationale test er omfattet af tavshedspligt (i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 3. og 55 b) og er genstand for en samtale mellem centerchefen og den enkelte skoleinspektør. Resultaterne fremlægges på et lukket møde for BSU. I denne rapport vurderes således kun om resultatmålene vedrørende de nationale test er indfriet eller ej i Furesø Kommunes skolevæsen.


3.1. RESULTATOPLYSNINGER VED FOLKESKOLENS PRØVER

Det samlede gennemsnit ved folkeskolens prøver i de bundne prøvefag6 i 9. klasse er i skoleåret 2015/16 8,1. Resultatet ligger over landsgennemsnittet på 7,1, og eleverne i Furesø Kommune klarer sig generelt flot til folkeskolens prøver.

Ifølge bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter skal resultatoplysningerne indeholde socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. Center for Dagtilbud og Skole vurderer, at Furesø Kommunes skolevæsen samlet set over de sidste tre skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen. Der henvises til afsnit 4,2 for yderligere oplysninger om undervisningseffekten.

Det samlede gennemsnit i danskDet samlede gennemsnit i dansk7 til folkeskolens prøver i de bundne fag i skoleåret 2015/16 (figur 1) er i Furesø Kommune 7,7. Resultatet ligger over landsgennemsnittet. I skoleåret 2013/14 var det samlede gennemsnit i dansk 7,4, og det kan konstateres, at det samlede gennemsnit til prøven i dansk de seneste tre år er steget med 0,3 karakterpoint.

Figur 1: Samlede karaktergennemsnit i faget dansk i hele kommunen

Kilde: UVM LIS

6 De bundne prøver består af: skriftlig dansk (delprøverne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling), mundtlig dansk, skriftlig matematik

(delprøverne matematik med hjælpemidler og matematik uden hjælpemidler), engelsk (mundtlig) samt valgfrihed mellem fysik/kemi

(praktisk/mundtlig) eller fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi (praktisk/mundtlig).

7 Det samlede gennemsnit i dansk dækker over fagdisciplinerne; læsning, mundtlig dansk, skriftlig dansk og retskrivning


Det samlede gennemsnit i matematik Når man ser på karaktergennemsnittet i matematik8 ved folkeskolens prøve i skoleåret 2015/16 (figur 2), er det samlede karaktergennemsnit i Furesø Kommune 8,2. Resultatet ligger over landsgennemsnittet. I skoleåret 2013/14 var det samlede gennemsnit i matematik 7,5 og det kan konstateres, at det samlede gennemsnit til prøven i matematik de seneste tre år er steget med 0,7 karakterpoint.

Figur 2: Samlede karaktergennemsnit i faget matematik i hele kommunen

Kilde: UVM LIS

8 Det samlede gennemsnit i matematik dækker over fagdisciplinerne; matematik med hjælpemidler og matematik uden hjælpemidler


Ved folkeskolens prøve i skoleåret 2015/16 fik 92,3 % af eleverne mindst karakteren 2 i dansk og matematik (se figur 3). Hvis man sammenligner resultatet med landsgennemsnittet, ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet de seneste tre skoleår. Når man ser på resultaterne for de enkelte skoler, ligger tre af kommunens skoler over 95 % ved folkeskolens prøve i 2015/16, og alle skoler ligger over 85 % (se bilag 1: Datarapport).

Figur 3: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik

Kilde: UVM LIS


3.2. VURDERING AF INDFRIELSEN AF DE NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL

I følgende afsnit vurderes indfrielsen af de nationale mål og måltal herunder de nationale test i dansk og matematik. De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år fra februar til april måned. Testene er it-baserede, selvscorende og adaptive (testen rettes automatisk og tilpasser sig den enkelte elevs faglige niveau undervejs). De nationale test giver et øjebliksbillede af elevens og klassens faglige niveau. Det er endvidere et værktøj, der er velegnet til måling af elevens faglige progression, da alle resultaterne fra de nationale test er direkte sammenlignelige. De nationale test i dansk (læsning) gennemføres i slutningen af 2., 4., 6. og 8. klasse, og de nationale test i matematik gennemføres i 3. og 6. klasse.

På den enkelte skole analyseres resultatet af de nationale test med årgangens lærere, så der kan sættes relevant ind i forhold til årgangen, grupper af elever eller den enkelte elev for at løfte eleverne på de områder, hvor testene viser et behov.

3.2.1. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

Indfrielsen af det nationale måltal i danskDet nationale måltal, om at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test i dansk, er indfriet samlet set i Furesø Kommunes skolevæsen på 2. og 8. klassetrin i skoleåret 2015/16, men ikke på 4. og 6. klassetrin (figur 4). I skoleåret 2014/15 blev resultatmålet indfriet på 2., 6. og 8, men ikke på 4. klassetrin. De seneste tre skoleår ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet i de nationale test i dansk på alle klassetrin.

Figur 4

2. kl. - 2013-

14

2. kl. - 2014-

15

2. kl. - 2015-

16

4. kl. - 2013-

14

4. kl. - 2014-

15

4. kl. - 2015-

16

6. kl. - 2013-

14

6. kl. - 2014-

15

6. kl. - 2015-

16

8. kl. - 2013-

14

8. kl. - 2014-

15

8. kl. - 2015-

16

Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Furesø

Kilde: UVM LIS – bearbejdet iht. reglerne om fortrolighed, der betyder, at data fra de nationale test ikke må kunne anvendes til at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner. Indfrielsen af det nationale måltal i matematik


I faget matematik er de nationale test obligatoriske i 3. og 6. klasse. Det nationale måltal, om at 80 % af eleverne skal være gode til at regne er samlet set indfriet i Furesø Kommunes skolevæsen i skoleåret 2015/16 både i 3. klasse og i 6. klasse (figur 5). Når man kigger på de seneste tre skoleår ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet i matematik på begge klassetrin i de nationale test.

Figur 5

3. kl. - 2013-14

3. kl. - 2014-15

3. kl. - 2015-16

6. kl. - 2013-14

6. kl. - 2014-15

6. kl. - 2015-16

Andel elever med gode resultater i matematik, Furesø

Kilde: UVM LIS – bearbejdet iht. reglerne om fortrolighed, der betyder, at data fra de nationale test ikke må kunne anvendes til at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner.


Indfrielsen af det nationale måltal for de allerdygtigste eleverIfølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen skal andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stige år for år. Når man kigger på resultaterne i de nationale test i dansk og matematik de seneste tre skoleår, kan det konstateres, at Furesø Kommune ligger over landsgennemsnittet for andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik på alle årgange de tre sidste skoleår på trods af, at Furesø Kommune samlet set ikke indfrier det nationale måltal for de dygtigste elever.

Den generelle tendens for alle klassetrin er, at andelen af de dygtigste elever i dansk er steget fra 2013/14 til 2014/15, mens andelen af de dygtigste elever i dansk er faldet fra 2014/15 til 2015/16 (se figur 6). Furesø har gennem de sidste tre år haft en højere andel af de dygtigste elever til dansk på alle klassetrin end landsgennemsnittet. Den eneste undtagelse er 8. klasse i skoleåret 2013-14, hvor Furesø ligger på landsgennemsnittet.

Figur 6

2. kl. - 2013-

14

2. kl. - 2014-

15

2. kl. - 2015-

16

4. kl. - 2013-

14

4. kl. - 2014-

15

4. kl. - 2015-

16

6. kl. - 2013-

14

6. kl. - 2014-

15

6. kl. - 2015-

16

8. kl. - 2013-

14

8. kl. - 2014-

15

8. kl. - 2015-

16

Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Furesø



Andelen af de dygtigste elever i matematik er steget år for år gennem de sidste tre skoleår på 3. klassetrin (figur 7), men fra 2014/15 til 2015/16 viser tallene et fald for 6. klasses vedkommende. Furesø Kommune har gennem de sidste tre år haft en højere andel af de dygtigste elever på begge klassetrin end landsgennemsnittet.

Figur 7

3. kl. - 2013-14

3. kl. - 2014-15

3. kl. - 2015-16

6. kl. - 2013-14

6. kl. - 2014-15

6. kl. - 2015-16

Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Furesø


3.2.2. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

Indfrielsen af det nationale måltal for elever med dårlige resultater i de nationale test Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Af nedenstående figur 8 fremgår det, at Furesø Kommune ikke indfrier det nationale måltal om år for år at reducere andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test. På trods af dette har Furesø Kommune gennem de sidste tre år og på alle klassetrin en mindre andel af elever med dårlige resultater i dansk og matematik end landsgennemsnittet.


I de nationale test i dansk (læsning) er elever med dårlige resultater i dansk (læsning) reduceret fra 2014/15 til 2015/16 på 4. klassetrin. På 2. og 6. klassetrin ses status quo de sidste to skoleår, og på 8. klassetrin ses en lille stigning fra 2014/15 til 2015/16 (figur 8). Furesø Kommune har gennem de sidste tre år haft en mindre andel af elever med dårlige resultater i dansk (læsning) på alle klassetrin end landsgennemsnittet.

Figur 8

2. kl. - 2013-

14

2. kl. - 2014-

15

2. kl. - 2015-

16

4. kl. - 2013-

14

4. kl. - 2014-

15

4. kl. - 2015-

16

6. kl. - 2013-

14

6. kl. - 2014-

15

6. kl. - 2015-

16

8. kl. - 2013-

14

8. kl. - 2014-

15

8. kl. - 2015-

16

Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Furesø



I faget matematik er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test reduceret de seneste tre skoleår på 3. klassetrin, mens andelen er reduceret fra skoleåret 2013/14 til 2014/15 og steget fra 2014/15 til 2015/16 for 6. klassetrin (figur 9). Andelen af elever med dårlige resultater i matematik er mindre i Furesø Kommune på begge klassetrin og gennem alle tre år end landsgennemsnittet.

Figur 9

3. kl. - 2013-14

3. kl. - 2014-15

3. kl. - 2015-16

6. kl. - 2013-14

6. kl. - 2014-15

6. kl. - 2015-16

Andel elever med dårlige resultater i matematik, Furesø


3.2.3. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges.

Som led i folkeskolereformens nationale målsætning om, at elevernes trivsel skal øges skal samtlige folkeskoler fra januar 2015 gennemføre en årlig obligatorisk trivselsmåling. Trivselsmålingen i skoleåret 2014/15 var en baselineundersøgelse, hvilket betyder, at dette skoleårs resultat bliver det udgangspunkt, som fremtidige resultater vurderes i forhold til. Trivselsmålingen skal dels give oplysninger til brug for den lokale indsats for at sikre og øge elevernes trivsel, dels danne grundlag for det nationale måltal om øget trivsel.

Trivselsmålingen bliver gennemført som en digital spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever fra 0. - 9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder også specialskoler.

0.-3. klasse har svaret på 20 spørgsmål med tre svarmuligheder. 4.-9. klasse har svaret på 40 spørgsmål med 5 svarmuligheder. For 4.-9. klasse er de 40 spørgsmål efterfølgende kategoriseret i 4 temaer, og der er foretaget en sammentælling, der resulterer i en indikator for, hvordan kommunen og den enkelte skole placerer sig på en skala fra 0-5. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. I diagrammet herunder ses de 4 temaer og Furesøs placering i forhold til landsgennemsnittet.


Indikatoren ’Faglig trivsel’ består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren ’Ro og orden’ indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatoren ’Social trivsel’ bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren ’Støtte og inspiration i undervisningen’ består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.

Figur 10: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator – hele kommunen, skoleåret 2014/15

Kilde: Styrelsen for It og Læring

Figur 11: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator – hele kommunen, skoleåret 2015/16


Forvaltningen vurderer, at Furesø har et meget tilfredsstillende resultat for skoleåret 2015/16 (figur 11). På tre ud af fire parametre ses en forbedring i forhold til baselineundersøgelsen i 2014/15 (figur 10). På parameteren ”Ro og orden” er resultatet det samme som sidste år. Furesø Kommune indfrier således det nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges, hvilket er en flot præstation, da Furesø lå placeret blandt de bedste kommuner i baselineundersøgelsen med en placering som nr. 7, nr. 13, nr. 14 og nr. 3 på de fire parametre.

De følgende fire diagrammer (figur 12-16) viser hver enkelt skoles placering i forhold til hver af de fire parametre, som trivselsmålingen er summet sammen til. Med meget små variationer skolerne imellem ligger Furesøs skoler generelt meget flot placeret i forhold til landsgennemsnittet (den røde, vertikale linje). Hver enkelt skole iværksætter på baggrund af egne resultater indsatser, hvor resultaterne skal forbedres. Indsatserne kan både være i forhold til elevernes trivsel, i forhold til undervisningsmiljøet på skolen som helhed eller i den enkelte klasse.


Figur 12: Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Furesø, 2015/2016

At søjlerne på3,8 har forskellige længde skyldes forskelle på anden decimal, dvs. meget små afvigelserKilde: Styrelsen for It og Læring

Figur 13: Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Furesø, 2015/2016



Figur 14: Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Furesø, 2015/2016


Figur 15: Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Furesø, 2015/2016


Det eneste spørgsmål, som skiller sig markant ud ved en overvejende negativ besvarelse er spørgsmålet ”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene” (4.-9. klasse), hvor 41 % er ”helt uenige” og 29 % er ”uenige”.

På trods af, at en ny rengøringsaftale fastlægger, at belastede toiletter skal rengøres to gange dagligt, er besvarelsen endog lidt mere negativ end besvarelsen fra skoleåret 2014/15.


3.3. OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN

Det er en national målsætning, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. I følgende afsnit redegøres for Furesø Kommunes indfrielse af 95 %-målsætningen, herunder andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse samt andelen af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for seks år efter afsluttet 9. klasse. For yderligere data om Furesø-elevers uddannelsesvalg henvises til UU-Sjælsøs årsrapporter: http://uu-sjælsø.dk/79-2/aarsrapporter-2/

Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse I Furesø Kommune er andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskoleforløb (9. eller 10. klasse), på 91,6 % for skoleåret 2013/14. Tallet er lidt mindre end landsgennemsnittet. Forvaltningen vurderer, at en del af forklaringen på tallet skal findes i, at en mindre del af hver årgang prioriterer at udvikle andre kompetencer end de boglige i året efter endt folkeskole, hvorfor de holder en kortere pause fra uddannelsessystemet for at tage på efterskole, arbejde, rejse etc.

Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasseI Furesø Kommune er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse, i 2014 90 % (se figur 16). Heraf har 10,0 % påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse og 79,5 % har påbegyndt en gymnasial uddannelse. På landsplan er det i 2014 86,3 % af eleverne, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. (Kilde: UVM LIS).

Figur 16: Andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse

Kilde: UVM LIS


http://xn--uu-sjls-qxa8n.dk/79-2/aarsrapporter-2/

Andel af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasseFor de elever, der afsluttede 9. klasse i 2008, er andelen, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse på 83,6 %. Furesø Kommune ligger lidt højere end landsgennemsnittet (se figur 17).

Figur 17: Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Furesø

Kilde: UVM LIS

Det må konkluderes, at Furesø Kommune ikke indfrier den nationale målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Med forbehold for at figur 17 viser resultater, der afspejler folkeskolen før skolereformen, skal der fortsat arbejdes på at styrke overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, herunder at arbejde målrettet med elevernes uddannelsesparathed og den vejledning, eleverne får i Furesøs skoler, som grundlag for at vælge ungdomsuddannelse.


3.4. MÅLSÆTNING OM FULD KOMPETENCEDÆKNING

Af folkeskoleloven fremgår det, at alle elever i folkeskolen 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence i form af linjefag eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i9. Målet om fuld kompetencedækning defineres ved, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. I opgaven med at nå disse mål udarbejder skoleledelserne kompetenceplaner og afdækker løbende medarbejdernes kompetencer.

I figur 18 ses andelen af planlagte undervisningstimer10 med kompetencedækning i Furesø Kommunes skolevæsen og i figur 19 ses andelen af undervisningstimer med kompetencedækning fordelt på klassetrin. I skoleåret 2015/16 er kompetencedækningen samlet set på 87,0 % i Furesø. Det kan konstateres, at Furesø på 1., 2., 3., 4., 5., 9. og 10. klassetrin ligger over landsgennemsnittet hvad angår kompetencedækning i fagene. På 6. og 8. klassetrin ligger Furesø gennemsnitligt. Kun på 7. årgang ligger Furesø Kommune under landsgennemsnit. I 8. klasse udgør andelen af undervisningstimer med kompetencedækning 89,8 %, i 9. klasse udgør den 93,6 % og i 10. klasse er kompetencedækningen 100 % (se figur 19).

9 Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det

pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en

efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende

til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

10. Opgørelsen af kompetencedækningen i skoleåret 2015/16 er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet

ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med

samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne, og der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan

er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i

opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra

opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer,

indgår læreren med højest kompetenceniveau.


Figur 18: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleårene 2013/14-2015/16, Furesø Kommune

Kilde: UVM LIS

Figur 19: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleåret 2014/15 fordelt på klassetrin, Furesø Kommune

Kilde: UVM LIS

Når man ser på dækningen af de forskellige linjefag (figur 20), kan det konstateres, at Furesø Kommune lever op til den kommende målsætning om fuld kompetencedækning i faget tysk (tilbudsfag), musik, håndværk og design, fysik/kemi


samt dansk. Matematik har en kompetencedækning på over 90 %, mens engelsk er kompetencedækket i over 85 % af timerne.

I faget dansk ligger kompetencedækningen i Furesø Kommune på 97,2 % og 94,0 % på landsplan og i matematik er dækningen på 91,0 % i Furesø og 88,7 % på landsplan.

Furesø Skolevæsen har på få år opnået gode resultater i arbejdet med at højne linjefagsdækningen. Center for Dagtilbud og Skole anbefaler et fortsat strategisk fokus på at højne linjefagsdækningen de kommende år.

På næste side:Figur 20: Andel planlagte timer med kompetencedækning fordelt på fag i skoleåret 2015/16 - hele kommunenKilde: UVM LIS


3.5 INKLUSION

Ifølge bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter skal rapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. I skoleåret 2015/16 modtog 94,8 % af eleverne undervisning i den almene undervisning i Furesø Kommune (se figur 21).

Figur 21: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning – hele kommunen

Kilde: UVM LIS

Inklusion i den almene undervisningDen særlige inklusionsindsats i Furesø Kommune sker først og fremmest ved, at den ydes til børnene i det almene undervisningstilbud ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af gruppedannelse og hold. Der er endvidere nedsat et inklusionsforum på tværs af Center for Børn og Voksne og Center for Dagtilbud og Skole, hvor et tværfagligt team to gange månedligt drøfter konkrete sager med henblik på at skærpe inklusion ud fra et mindsteindgrebsprincip såvel fagligt som økonomisk.

Furesø Kommune følger en målrettet inklusionsstrategi, hvor der gennem flere år har været arbejdet med, at den særlige indsats først og fremmest sker ved, at den ydes til børnene i det almene undervisningstilbud ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af hold og gruppedannelse. I det almene skoletilbud arbejdes endvidere med enkeltintegrerede elever. Det er elever, som får 9 timer eller derover som faglig støtte til at være inkluderet i undervisningen. Der er tale om elever, som har faglige eller sociale/trivselsmæssige udfordringer, og nogle har derudover en diagnose. Indsatsen i forhold til eleverne i det almene undervisningstilbud kvalificeres bl.a. gennem faglig refleksion med udgangspunkt i den såkaldte PAF-model (PAF står for Pædagogiske Arbejdsmetoder i Furesø).

PAF modellen anvendes som refleksionsmodel i faglige drøftelser om videre udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Målet med PAF arbejdet er at kvalificere det pædagogiske arbejde og den inkluderende praksis gennem en styrkelse af lærernes og pædagogernes pædagogiske drøftelser. I teamet analyseres sammenhænge, ressourcer og muligheder i læringsmiljøet for at åbne for nye handlemuligheder for elevernes læring og trivsel i et inkluderende perspektiv. Samtidig er PAF en fælles referenceramme i den inkluderende praksis på tværs af dagtilbud, skole og PPR.


På skolerne finder en del af det tværfaglige samarbejde sted på Konsultativt forum, som afholdes på den enkelte skole. For at understøtte sammenhænge mellem almen pædagogisk praksis og fokuserede indsatser i læringsmiljøerne, inddrager lærere og pædagoger perspektiver fra deres pædagogiske praksis og analyser af sammenhænge i læringsmiljøet i drøftelserne på Konsultativt forum. Forud for disse drøftelser udfylder teamet/lærerne et forberedelsespapir, hvor perspektiver fra deres PAF analyser inddrages. Det konsultative forum er kendetegnet ved, at fagligheder fra Center for Børn og Voksne er inddraget, heriblandt. psykologer, tale/hørekonsulenter, specialpædagogiske vejledere og skolesagsbehandlere. Formålet er at sikre, at alle faglige perspektiver bliver inddraget, når der opstår bekymring for et barn, uanset om det er af faglig eller social/trivselsmæssig karakter.

I skoleåret 16/17 er og vil der fortsat være fokus på, hvordan vi kan udvikle den inkluderende praksis, således at flest mulige elever er en del af et læringsmiljø i et alment klassemiljø. Dette vil foregå i et tæt samarbejde mellem skolerne, PPR og Kompetenceenheden (tidligere Inklusionscenteret).

De specialiserede skoletilbud i Furesø KommuneNogle elever har udfordringer, som gør, at de ikke profiterer af at være inkluderet i et alment læringsmiljø. Disse elever bliver derfor visiteret til et specialiseret skoletilbud enten i Furesø Kommune eller tilbud i andre kommuner. Furesø Kommune oplever i lighed med mange andre kommuner, at de elever, som udredes på børnepsykiatrisk afdeling, i stigende grad får mere end én diagnose. Der vil derfor i det kommende år være fokus på at udvikle specialtilbuddene i Furesø Kommune således, at de også fremadrettet kan tilbyde Furesø Kommunes elever et kvalitativt læringsmiljø, der tilgodeser de nye udfordringer. Konkret kan det betyde, at eleverne i højere grad visiteres efter funktionsniveau fremfor diagnose. I Furesøs specialtilbud arbejdes der målrettet med, at elever, der vurderes at profitere af det, inkluderes i det almene skoletilbud i det omfang, det giver et læringsmæssigt udbytte, enten fagligt eller socialt for den enkelte elev.

Ud over almenklasserne er der etableret følgende typer af specialklasser i Furesø Kommunes skolevæsen: Generelle indlæringsvanskeligheder (Stavnsholtskolen), Læsevanskeligheder (Lyngholmskolen og Hareskov Skole)Tale/sprogvanskeligheder (Hareskov Skole)ADHD (Syvstjerneskolen)Autisme (Syvstjerneskolen, men fysisk placeret på Lille Værløse Skole)Egeskolens særlige tilbud (EST) for udskolingselever med behov for særligt tilrettelagt undervisningFuresøskolen for elever, hvor familiebehandling er en tæt og integreret del af skolegangen (Furesøskolen er en del af Søndersøskolen)

Elever i eksterne skoletilbudEnkelte elever har så store udfordringer, at de har brug for mere specialiserede tilbud, end det vi kan tilbyde i egne specialtilbud. Furesø Kommune har driftsoverenskomst med en række skole/dagbehandlingstilbud. Skolerne modtager elever med komplicerede og sammensatte problemstillinger, som ofte både omhandler indlæringsmæssige- og socio-emotionelle udfordringer.

Kompetenceenheden for inkluderende læringsfællesskaber (tidligere Inklusionscenter)I maj 2016 blev det politisk besluttet at etablere en enhed, hvis primære opgave er at sikre, at den afsatte økonomi til specialområdet overholdes, samt at der fortsat er en høj faglighed og kvalitet omkring den inkluderende praksis i det almene og det specialiserede læringsmiljø. Dette skal ske i et tæt samarbejde med Center for Børne og Voksne, primært PPR, men også familieafdelingen. Opgaven i kompetenceenheden dækker hele 0-18 års området. Af indsatser inden for skoleområdet som planlægges igangsat fra januar 2017 kan nævnes:

- Revitalisering af visitationsprocessen til interne og eksterne specialtilbud, så der i højere grad afsøges og gives mulighed for at arbejde inkluderende i almenområdet. Dette indebærer udvikling af det tætte samarbejde med PPR’s medarbejdere, da disse har en vigtig understøttende funktion i forhold til den inkluderende praksis på skolerne.


- Udvikle forsøg i det almene undervisningsmiljø, som baserer sig på specialpædagogiske principper. Andre kommuner har gjort lignende forsøg med gode resultater i forhold til den inkluderende indsats.


KAPITEL 4: KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL OG RESULTATINDIKATORER Byrådet besluttede i marts 2016 at forenkle kvalitetsrapporten og reducere arbejdet med den ved at reducere mængden af resultatmål og –indikatorer i kvalitetsrapporten. I dette kapitel afrapporteres derfor på mål og indikatorer vedrørende:

Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse

Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse.

Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse.

Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse

Attraktive tilbud for alle børn og unge – undervisningseffekten

Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge

Attraktive tilbud for alle børn og unge - alle skoler skal have en positiv undervisningseffekt

Status på øvrige resultatmål og –indikatorer fremgår af bilag 1. Endvidere har relevant data været genstand for drøftelse på en række strategimøder mellem forvaltningen og skoleledelsen på hver enkelt skole. Strategimøderne er afviklet oktober-december 2016.

4.1. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. OG 3. KLASSE

Målet for Furesø Kommunes folkeskole er at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse

Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse.

Furesø Kommune har gennem flere år haft fokus på, at alle børn og elever skal have mulighed for at udvikle deres skriftsproglige kompetence. I Furesø Kommune anvendes de nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. Resultaterne af disse test giver lærerne, forældrene og skoleledelserne en væsentlig information om elevernes faglige udvikling. Endvidere gennemføres den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen, og der har gennem en årrække været fokuseret målrettet på den tidlige læseindlæring og på læseresultater ved udgangen af 1. klasse, og siden skoleåret 2011/12 ved udgangen af 3. klasse. I forlængelse af læsetest afholdes en klassekonference, hvor skolens ledelse er repræsenteret, og i samarbejde med personalet og læsevejledere fortolkes resultaterne, og fremadrettede aktiviteter besluttes.

På tværs af skolerne er der netværk for læsevejledere, der højner læsevejledernes vidensniveau og understøtter udvikling af praksis på den enkelte skole og på tværs af skolerne.


Gode læsekompetencer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen og for deres resultater i alle fag. Læsetestene og deres resultater er en vigtig del af den strategi, der er fulgt gennem de sidste par år på læseområdet i Furesø Kommunes skolevæsen.

4.1.1. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE

Ved udgangen af 1. klasse gennemføres læsetesten OS 64, som er en ordstillelæseprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte ord til et givet billede. Eleverne læser på tid, og efterfølgende kan elever rubriceres i forskellige grupper.

Tabel 1: Oversigt over læseresultater ved udgangen af 1. klasse i skoleåret 2014/2015 og 2015/2016Læsetest – OS 64 (1. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FURHurtige og sikre læsere 2015-16 100% 95% 93% 100% 92% 88% 80% 93%

2014-15 93% 98% 88% 98% 84% 84% 83% 89%Langsomme og delvis sikre 2015-16 0% 0% 2% 0% 3% 7% 10% 3%læsere 2014-15 6% 2% 6% 2% 2% 11% 8% 5%Usikre læsere 2015-16 0% 5% 4% 0% 5% 5% 10% 4%

2014-15 1% 0% 7% 0% 14% 5% 10% 5%Antal testede elever 2015-16 74 40 91 68 66 73 51 463

2014-15 71 47 106 62 56 76 63 481Kilde: Skolernes opgørelser af læsetestNote: Pga. afrundinger er det ikke alle skolers resultat, der summer til 100 %

Af tabel 1 fremgår det, at i juni måned 2016 læste 93 % af eleverne i 1. klasse sikkert og hurtigt. 3 % af eleverne læste sikkert, men langsomt, og 4 % af årgangens elever var usikre læsere. Da målet er at mere end 92 % af årgangens elever skal være sikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, er resultatmålet indfriet. For Solvangsskolen og Stavnsholtskolen ligger årets resultat under resultatkravet. Hareskov Skole, Lille Værløse Skole og Syvstjerneskolen ligger en del over det kommunale resultatmålet. Hvis man ser på tabel 2 med opgørelsen over resultaterne af læsetesten ved udgangen af 1. klasse de sidste ni år, har der været en markant forbedring af læseresultaterne gennem årene i Furesø skolevæsen. I juni 2007 var 79 % hurtige og sikre læsere, 12 % langsomme og delvis sikre læsere og 10 % var usikre læsere sammenlignet med 2016, hvor 93 % var hurtige og sikre læsere, 3 % langsomme og delvis sikre læsere og 4 % var usikre læsere.

Tabel 2: Udviklingen af resultaterne af læsetesten OS 64 over de sidste 10 år

Udvikling i læsetest fra 2007 til

2016 – 1. kl.

Juni2016

Juni 2015

Juni 2014

Juni 2013

Juni 2012

Juni 2011

Juni 2010

Juni 2009

Juni 2008

Juni 2007

Hurtige og sikre læsere 93% 90% 92% 91% 92% 89% 89% 88% 88% 79%

Langsomme og delvis sikre læsere 3% 5% 5% 5% 4% 6% 6% 6% 5% 12%

Usikre læsere 4% 5% 3% 4% 5% 5% 5% 7% 7% 10%

Antal testede elever 463 481 472 498 481 471 426 483 485 513

Kilde: Skolernes opgørelse af læsetest


4.1.2. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 3. KLASSE

For at kunne følge elevernes skriftsproglige kompetence på kommunalt plan er eleverne siden skoleåret 2011/12 blevet læsetestet ved udgangen af 3. klasse. Her benyttes læsetesten SL60, som er en sætningsprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte billede til en given sætning. Eleverne læser på tid, og efterfølgende kan eleverne rubriceres i forskellige grupper.

Tabel 3: Oversigt over læseresultater ved udgangen af 3. klasse i skoleåret 2014/15 og 2015/16Læsetest – SL 60 (3. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FURHurtige og sikre læsere 2015-16 96% 84% 93% 96% 63% 88% 86% 87%

2014-15 94% 94% 98% 94% 82% 84% 69% 88%Langsomme og delvis sikre 2015-16 4% 14% 6% 4% 25% 8% 14% 10%læsere 2014-15 6% 6% 2% 4% 10% 13% 23% 9%Usikre læsere 2015-16 0% 2% 1% 0% 12% 4% 0% 3%

2014-15 0% 0% 0% 1% 8% 2% 8% 3%Antal testede elever 2015-16 72 34 99 71 83 83 62 505

2014-15 72 34 99 71 83 83 62 505Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest

Resultaterne af læsetesten viser, at 87 % af eleverne i udgangen af 3. klasse læste sikkert og hurtigt. 10 % af eleverne var langsomme og delvis sikre læsere og 3 % af årgangens elever var usikre læsere. Kommunens samlede resultat dækker over et bredt spænd med 96 % sikre læsere i den høje ende og en enkelt skole med bare 63 % sikre læsere. Kommunens samlede resultat ved udgangen af skoleåret i 2016 indfrier ikke resultatkravet i forhold til andelen af hurtige og sikre læsere. Det kommunalt fastsatte resultatmål om at mindre end 4 % af årgangens elever skal være usikre læsere, indfries samlet set og hele 3 skoler har 0 % usikre læsere.

Tabel 4 Udviklingen af resultaterne af læsetesten SL 60 over de sidste 5 år

Udvikling i læsetest fra 2012 til 2016 – 3. kl.Juni2016

Juni 2015

Juni 2014

Juni 2013

Juni 2012

Hurtige og sikre læsere 87% 88% 85% 90% 88%

Langsomme og delvis sikre læsere 10% 9% 11% 6% 8%

Usikre læsere 3% 3% 4% 3% 4%

Antal testede elever 473 505 485 461 416

Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest

Center for Dagtilbud og Skole anbefaler at fortsætte den strategi, der er fulgt gennem de seneste år, hvor der er satset på den tidlige læseindsats over for alle børn i hele indskolingen. Der arbejdes på at fortsætte strategien på mellemtrinnet. Bl.a. undersøges mulige testsystemer.


4.2 ATTRAKTIVE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE – UNDERVISNINGSEFFEKTEN

Målet er, at alle skoler skal have en positiv undervisningseffekt

Ved beregning af undervisningseffekten inddrages den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Hvis karaktergennemsnittet eksempelvis er 8,2 og den socioøkonomiske reference er 8,1, så angiver en forskel på 0,1, at skolen har løftet eleverne 0,1 karakterpoint mere, end det statistisk set kunne forventes med den pågældende elevgruppe.

Tabel 5 angiver skolernes karaktergennemsnit, den socioøkonomiske reference og forskellen mellem de to tal. I skoleåret 2015/16 kan det konstateres, at det kommunale resultatmål om ”at alle skoler skal have en positiv undervisningseffekt” ikke indfries, idet én skole har en negativ undervisningseffekt. Forskelle markeret med stjerne i tabel 5 angiver, at forskellen er statistisk signifikant (mindre end 5 % sandsynlighed for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed). Ikke signifikante forskelle bliver af Undervisningsministeriet beskrevet som ”ingen afvigelse”. Som det fremgår af tabellen, er der fem tilfælde af signifikante forskelle i de tre år, som skemaet dækker. Det er på Solvangskolen i skoleåret 2013/14, hvor skolen har løftet eleverne 0,7 karakterpoint mere, end det statistisk set kunne forventes med den pågældende gruppe, på Hareskov Skole og Søndersøskolen, der i skoleåret 2014/15 har løftet eleverne 0,6 karakterpoint mere, end det statistisk set kunne forventes med den pågældende gruppe samt i skoleåret 2015/16, hvor Stavnsholtskolen har løftet eleverne 0,6 karakterpoint mindre end det statistisk set kunne forventes med den pågældende gruppe og Hareskov Skole har løftet eleverne 0,6 karakterpoint mere.

Generelt set er vurderingen, at Furesø Kommunes skolevæsen over de sidste tre skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen.

Tabel 5: Oversigt over de signifikante forskelle (faktisk karakter contra socioøkonomisk reference) i skoleårene 2013/14, 2014/15 og 2015/16).Tabel 5 Skoleår Skoleår Skoleår

2015/2016 2014/2015 2013/2014Skole Karakter-

gennem-snit

Socioøk. reference

Forskel Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference

Forskel Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference

Forskel

Hareskov Skole 9,2 8,6 0,6* 8,8 8,2 0,6* 8,6 8,2 0,4

Lille Værløse Skole

7,6 7,2 0,4 7,6 7,4 0,2 7,4 7,8 -0,4

Lyngholmskolen 7,4 7,4 0,0 7,2 7,5 -0,3 7,3 7,1 0,2

Solvangskolen 8,7 8,3 0,4 7,7 7,8 -0,1 8,4 7,7 0,7*

Stavnsholtskolen

6,9 7,5 -0,6* 7,1 7,4 -0,3 6,9 7,3 -0,4

Syvstjerneskolen

8,7 8,3 0,4 7,8 8,0 -0,2 7,2 7,6 -0,4

Søndersøskolen 8,4 8,0 0,4 9,1 8,5 0,6* 7,5 7,8 -0,3

Kilde: UVM LIS


Tabel 6 angiver de samme forskelle beregnet over en 3-årig periode (skoleårene 2013/14, 2014/15 og 2015/16), hvorved der i et vist omfang er taget højde for de årlige udsving. Hareskov Skoles elever får et signifikant højere karaktergennemsnit i de bundne prøver til folkeskolens prøver målt over de tre skoleår sammenlignet med eleverne på landsplan med samme sociale og økonomiske baggrund. Eleverne på Stavnsholtskolen får et signifikant lavere karaktergennemsnit.

Tabel 6: Oversigt over gennemsnitlige forskelle (faktisk karakter contra socioøkonomisk reference) målt over en treårig periode.Tabel 6 Skoleår

2013/2014-2015/2016Skole Karakter

-gennem-snit

Socioøk. reference

Forskel

Hareskov Skole 8,9 8,3 0,6*

Lille Værløse Skole

7,5 7,5 0,0

Lyngholmskolen 7,3 7,2 0,1

Solvangskolen 8,2 7,9 0,3

Stavnsholtskolen 7,0 7,5 -0,5*

Syvstjerneskolen 7,8 8,0 -0,2

Søndersøskolen 8,3 8,0 0,3

Kilde: UVM LIS

Undervisningseffekten kan med fordel suppleres med gennemsnittet fra årets karakterer ved folkeskolens prøver. Karaktererne er en indikator for, hvordan den generelle faglige udvikling forløber. Her kan det konstateres, at eleverne i Furesø Kommune gennemgående klarer sig flot ved prøverne i afslutningen af 9. klasse i skoleåret 2015/16. Det samlede gennemsnit i de bundne prøver ligger for Furesø Kommunes skolevæsen på 8,1. Dette resultat ligger langt over landsgennemsnittet for folkeskolerne, hvor gennemsnittet i de bundne prøver var 7,1

Tabel 7: Opgørelse af det samlede gennemsnit ved folkeskolens prøver i Furesø Kommunes skolevæsen i skoleårene 2015/16, 2014/15, 2013/14, 2012/13 og 2011/12

Furesø Skoleåret 2015/16

2014/15 2013/14 2012/13 2011/12

Alle elever 8,1 7,9 7,6 7,3 7,4


Omslag til A4 Rapport - Furesø Kommune · Web viewResultaterne ved folkeskolens prøver, er en...

Documents

Transcript of Omslag til A4 Rapport - Furesø Kommune · Web viewResultaterne ved folkeskolens prøver, er en...