Omslag til A4 Rapport - Furesø Kommune€¦ · Web viewI kapitel 2 giver hver skole en...

www.furesoe.dkUdgivet: 24. april 2018Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole

Kvalitetsrapport 2016 – 2017for skolevæsenet i Furesø Kommune

INDHOLDKAPITEL 1: SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I FURESØ KOMMUNE.......................4

1.1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF INDFRIELSEN AF RESULTATMÅL......................................................................................4

KAPITEL 2: PRÆSENTATION AF FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN..........................................................................7

2.1 INDLEDNING..............................................................................................................................................................7

2.2. EGESKOLEN OG EGESKOLENS SÆRLIGE TILBUD (EST).......................................................................................................9

2.3. HARESKOV SKOLE OG SPROG- OG LÆSETILBUDDET.........................................................................................................13

2.4. LILLE VÆRLØSE SKOLE..............................................................................................................................................17

2.5. LYNGHOLMSKOLEN OG LÆSE-/SPROGKLASSERNE...........................................................................................................20

2.6. SOLVANGSSKOLEN...................................................................................................................................................24

2.7. STAVNSHOLTSKOLEN OG SPECIALKLASSERÆKKEN...........................................................................................................28

2.8. SYVSTJERNESKOLEN OG FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER.........................................................................................31

2.9. SØNDERSØSKOLEN OG FURESØSKOLEN........................................................................................................................35

KAPITEL 3: NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL..............................................................................................39

3.1. RESULTATOPLYSNINGER VED FOLKESKOLENS PRØVER......................................................................................................40

3.2. VURDERING AF INDFRIELSEN AF DE NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL.......................................................................42

3.2.1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.......................................................42

3.2.2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.........................46

3.2.3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og

praksis.................................................................................................................................................................47

3.3. DE UNGES VEJ TIL UDDANNELSE OG JOB.......................................................................................................................52

3.4. MÅLSÆTNING OM FULD KOMPETENCEDÆKNING............................................................................................................56

3.5 INKLUSION..............................................................................................................................................................60

KAPITEL 4: KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL OG RESULTATINDIKATORER...................................................63

4.1. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. OG 3. KLASSE...................................................................................................63

4.1.1. Læseresultater ved udgangen af 1. klasse.................................................................................................64

4.1.2. Læseresultater ved udgangen af 3. klasse.................................................................................................65

4.2 ATTRAKTIVE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE...............................................................................................................67

– UNDERVISNINGSEFFEKTEN.............................................................................................................................................67

4.3 INDSATSEN FOR BØRN OG UNGE MED FLERE SPROG........................................................................................................69

KVALITETSRAPPORT 2016 – 2017 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN | 2

ForordKommunerne skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport på folkeskoleområdet med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten og resultatopfølgningen skal understøtte en systematisk evaluering og udvikling i den kommunale folkeskole.

Derudover er formålet med kvalitetsrapporten at danne grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen mellem kommunalbestyrelsen, skolerne og den kommunale forvaltning, mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling.

I 2016 blev det besluttet, at forenkle kvalitetsrapporten, som følge af skolereformen. Denne kvalitetsrapport for 2016/17 er den sidste étårige kvalitetsrapport, inden vi kommer ind i kadencen med toårige rapporter. Næste kvalitetsrapport gælder således for 2017/2019. Kvalitetsrapporten afrapporterer derfor på de obligatoriske, nationale mål, der er formuleret i skolereformen. Endvidere redegøres fortsat for mål og resultater for læsning samt undervisningseffekten. Kvalitetsrapporten består af:1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger, som skal gives i henhold til bekendtgørelsen

Forenklingen af kvalitetsrapporten indebærer også, at skolerne ikke udarbejder selvstændige kvalitetsrapporter. Det har givet mulighed for, at skolerne i højere grad end tidligere år har kunnet prioritere at arbejde med lokale strategier for udviklingen af skolen.

I kapitel 2 giver hver skole en præsentation af sig selv, herunder hvad de aktuelt er optagede af i forhold til at skærpe og styrke den enkelte elevs læring, kompetencer og progression gennem fokus på det fælles læringssyn, samt skolens videre strategiske udvikling, herunder deres arbejde med læringsledelse og fortsatte fokus på den daglige pædagogiske kvalitet.

I kapitel 3 gives en afrapportering og en samlet vurdering af Furesø Kommunes skolevæsens indfrielsen af de obligatoriske nationale mål og resultatindikatorer.

I kapitel 4 redegøres for resultater for læsning samt undervisningseffekt.

Rapporten samt bilaget kan findes på kommunens hjemmeside: www.furesoe.dk/kvalitetsrapport.

God læselyst!

Venlig hilsenPer UdesenChef for Center for Dagtilbud og Skole


http://www.furesoe.dk/kvalitetsrapport

KAPITEL 1: SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I FURESØ KOMMUNE

1.1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF INDFRIELSEN AF RESULTATMÅL

Generel faglig vurderingPå baggrund af denne kvalitetsrapports resultatoplysninger fra skoleåret 2016/17 gives i dette kapitel en sammenfattende vurdering af indfrielsen af de kommunale og nationale resultatmål i Furesø Kommunes skolevæsen. Vurderingen uddybes i kap.3 og 4. i denne rapport.

Der vurderes i indeværende rapport på følgende nationale målsætninger: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund,

skal reduceres år for år.3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis:

Elevernes trivsel skal øges. 4) Veje til videre uddannelse og beskæftigelse: Alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller tilknytning til

arbejdsmarkedet – med delmålet for 2025 at 85 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.5) 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer

svarende til undervisningskompetence.

Hertil uddybes de kommunale målsætninger i forhold til: 1) Læseresultaterne for 1.kl og 3.kl.

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse.

Målet for Furesø Kommune folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse.

2) Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge: attraktive tilbud for alle børn og unge - alle skoler skal have en positiv undervisningseffekt.

KonklusionDet er Center for Dagtilbud og Skoles vurdering på baggrund af det tilgængelige materiale, at Furesø Kommunes skolevæsen generelt opnår gode resultater ved folkeskolens prøver, i de nationale test og trivselsvurderingen.

Furesø Kommune scorer over landsgennemsnittet i test og prøver, og placerer sig på en 10. plads over de bedst scorende kommuner i Danmark i folkeskolens prøver. Af skolepræsentationerne fremgår det, at Furesø skolevæsen består af en række skoler, som er ambitiøse på børnenes vegne, og som arbejder strategisk og målrettet med at drive den enkelte skole på en måde, der sikrer højt læringsudbytte og god trivsel for alle børn.


Kvalitetsrapporten vurderer generelt set på målsætningerne set over de seneste tre år. Rapporten kan således ses som en overordnet indikator for om skolevæsenet i Furesø Kommune udvikler sig i den retning, der ønskes på et nationalt og kommunalt plan. Rapporten kan dog ikke læses som en progression af eleverne læring, eller vurdering af deres læringsmiljøer, over den seneste periode, da de ikke er de samme elever, der måles på år for år.

Gode resultater i skoleåret 2016/17Eleverne klarer sig godt i de nationale test, hvor Furesø Kommune samlet set ligger over landsgennemsnittet. Resultaterne ved folkeskolens prøver er en indikator for, hvordan den generelle faglige udvikling forløber, og det kan konstateres, at eleverne i Furesø Kommune gennemgående klarer sig over landsgennemsnittet ved prøverne i afslutningen af 9. klasse i skoleåret 2016/2017. Det samlede gennemsnit ved prøven i de bundne fag for Furesø Kommunes skolevæsen er 7,6. Dette resultat ligger over landsgennemsnittet for folkeskolerne, hvor gennemsnittet er 7,0. Set over de seneste 6 år, er elevernes gennemsnit ved folkeskolens prøver steget år for år. Fra 2015/16 til 2016/17 er det samlede karaktergennemsnit dog faldet fra 8,1 til 7,7, men resultatet vurderes fortsat at være tilfredsstillende også set i forhold til undervisningseffekten.

I forhold til undervisningseffekten leverer Furesø Kommunes skolevæsen samlet set de resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen.

Overgang til ungdomsuddannelseI forhold til den nye nationale målsætning om at 100 % af alle 25 årige i 2030 skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse, indfrier Furesø Kommune det delmål, der er sat frem til 2025, om at 85 % af de 25 årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Der skal fortsat arbejdes på at styrke overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og sikre, at de unge træffer et kvalificeret uddannelsesvalg. Derudover er der i kommunen et stort fokus på, at eleverne får mulighed for at træffe et bredere og mere kvalificeret uddannelsesvalg, bl.a. via tæt samarbejde med UU vejlederne, virksomheder og ungdomsuddannelser. Skolerne arbejder med at styrke de ikke uddannelsesparate unge i udskolingen, med et særligt fokus på deres personlige og sociale kompetencer. Der har i perioden 2015-2017 været nedsat en Task Force med fokus på at fremme et tættere samarbejde mellem skolerne i Furesø Kommune og det lokale erhvervsliv til gavn for elevernes læring, og for at styrke elevernes kendskab til erhvervslivet og kvalificere fremtidige uddannelses- og karrierevalg. Task Forcen har netop afsluttet sit arbejde og på baggrund heraf arbejdes der kommunalt videre med dette arbejde.

Elevernes trivsel er højSom led i folkeskolereformens nationale målsætning om, at elevernes trivsel skal øges skal samtlige folkeskoler fra januar 2015 gennemføre en årlig obligatorisk trivselsmåling. Forvaltningen vurderer, at Furesø har et tilfredsstillende resultat for skoleåret 2016/17. På to ud af fire parametre – ’faglig trivsel’ og ’social trivsel’ - ses en forbedring i forhold til baselineundersøgelsen i 2014/15. På parameteren ’Ro og orden’ er resultatet det samme som sidste år (2015/16) og i baselineundersøgelsen (2014/15). Parameteren ’Støtte og inspiration’ er den samme som i baselineundersøgelsen, men var i 2015/16 på 3,4 mod 3,3 i 2016/17.Furesø Kommune indfrier således overordnet det nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges, hvilket er en flot præstation, da Furesø lå placeret blandt de bedste kommuner i baselineundersøgelsen med en placering som nr. 7, nr. 13, nr. 14 og nr. 3 på de fire parametre. Furesø Kommune er den kommune på landsplan, hvor færrest elever oplever at blive mobbet1. Samlet set ligger Furesø Kommune på en 12. plads i forhold til elever med højeste trivsel, med 95 % mod 93 % på landsplan (UVM).

Lærernes undervisningskompetence fortsat stigende

1 jf. en rapport fra TrygFonden og Børns Vilkår, der med udgangspunkt i Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling kortlægger omfanget af mobning i landets kommuner (Temarapport 2017 Mobning - Svigt af børn i Danmark)


I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen er fastsat et mål om, at alle elever i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence i form af linjefag eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Furesø Kommune har et strategisk fokus på at højne linjefagsdækningen, og Furesø Skolevæsen har opnået gode resultater ift. linjefagsdækningen. Furesø Kommune lever op til den kommende målsætning om fuld kompetence-dækning i faget fransk (tilbudsfag), samfundsfag, fysik/kemi samt dansk. Matematik har en kompetencedækning på 94,8 %, mens engelsk er kompetencedækket i 86,1 % af timerne. Idræt er nyt udtræksprøvefag og her ser vi en kompetencedækning overordnet set på 84,0 %. Skolerne har fortsat fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, hvilket også vil være en parameter ind i skolernes planlægning for kommende skoleår. Der vil frem til 2020 fortsat være nationale kompetenceudviklingsmidler jævnfør kp.3.4.


KAPITEL 2: PRÆSENTATION AF FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN

2.1 INDLEDNINGFuresø Kommunes skolevæsen består af syv grundskoler, en 10. klasseskole og et ADHD- og Autismecenter. Alle skoler er som udgangspunkt tresporede. På Lille Værløse Skole er der årgange med to spor og fra skoleåret 2017/18 er Søndersøskolen fuldt firesporet. Der er knyttet kommunale fritidsordninger (Furesø Fritidsordning – FFO) til alle grundskolerne, således at der er FFO 1 (0. – 3. klasse) på alle grundskoler samt tre private fritidshjem for målgruppen. Der er FFO 2 (4. – 6. klasse) på Hareskov Skole, Lille Værløse Skole, Syvstjerneskolen, Søndersøskolen og Lyngholmskolen, mens fritidsklubtilbuddet for 4.-6. klasse på Stavnsholt- og Solvangskolen varetages af private leverandører. FFO 3 (7. – 9. klasse) er samlet på tre skoler, nemlig Hareskov Skole, Lille Værløse Skole og Lyngholmskolen og varetages desuden også af to private leverandør i Farum. I alt er der fire private leverandører af fritidshjem og fritidsklubtilbud i Furesø Kommune, alle beliggende i Farum.

Nedenfor ses en oversigt over fakta om skolerne: Skolens navnBeliggenhedTyper af tilbud i tilknytning til skolen

Antal elever inkl. elever i specialtilbud (pr. 5. september 2017)Antal medarbejdere (gn. jan-nov 2017)Antal børn i hhv. FFO 1, 2 og 3 (pr. september 2017)

EgeskolenJonstrupvangvej 150 D, Værløse10. klassecenterEgeskolens særlige tilbud

Antal elever: 190Antal medarbejdere: 25

Hareskov SkolePoppel Alle 6, Værløse3 spor for 0.-9. klasseSprog- og læsetilbudFFO1, FFO2 og FFO3

Antal elever: 717Antal medarbejdere (i skole og FFO): 99Antal børn i:

- FFO1: 307- FFO2: 214- FFO3: 132

Lille Værløse SkoleRyetvej 1, Værløse2-3 spor for 0.-9. klasseIndskoling for 0.-2. klasse i JonstrupHuser en afdeling af Furesø ADHD- og AutismecenterBasisholdFFO1, FFO2 og FFO3


- FFO1: 180- FFO2: 132- FFO3: 101

LyngholmskolenHvilebækgårdsvej 1, Farum3 spor for 0.-9. klasseLæse-/sprogklasserBasisholdFFO1, FFO2 og FFO3


- FFO1: 279- FFO2: 117- FFO3: 58

SolvangsskolenNordtoftevej 58, Farum3 spor for 0.-9. klasseFFO1Samarbejder med flere private leverandører af fritidshjems- og fritidsklubtilbud (svarende til FFO1, FFO2 og FFO3)

Basishold: 16Antal elever: 710Antal medarbejdere (i skole og FFO): 69Antal børn i:

- FFO1: 104- Privat FFO1: 200- Privat FFO2: 212- Privat FFO3: 50

StavnsholtskolenStavnsholtvej 43, Farum3 spor for 0.-9. klasseSpecialklasserækkeFFO1Samarbejder med flere private leverandører af fritidshjems- og fritidsklubtilbud (svarende til FFO1, FFO2 og FFO3), idrætstalentklasse for 7. og 8.klassetrin.

Antal elever: 642Antal medarbejdere (i skole og FFO):92Antal børn i:

- FFO1: 183- Privat FFO1: 59- Privat FFO2: 256- Privat FFO3: 61

SyvstjerneskolenSkovløbervangen 1, Værløse3 spor for 0.-9. klasseFuresø ADHD- og Autismecenter (FAAC)FFO1 og FFO2Antal elever: 733Antal medarbejdere (i skole, FFO samt FAAC): 136Antal børn i:

- FFO1: 301- FFO2: 197

SøndersøskolenKirke Værløsevej 50, Værløse4 spor for 0.-9. klasseFuresøskolenFFO1 og FFO2

Basishold:25Antal elever: 941Antal medarbejdere (i skole og FFO): 128Antal børn i:

- FFO1: 383- FFO2: 280


Af nedenstående kort på fremgår skolernes placering i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af kommunen. I den resterende del af kapitlet præsenterer hver enkelt skole sig selv.

Nordlige del af kommunen

Sydlige del af kommunen.


2.2. EGESKOLEN OG EGESKOLENS SÆRLIGE TILBUD (EST)

Præsentation af skolen:Skoleleder: Leif PetersenAssisterende leder for Almen Afdelingen: Tina Bøttzau Haunstrup Konstitueret Afdelingsleder for Egeskolens Særlige Tilbud (EST): Thomas Dalmskov Konstitueret koordinator for Egeskolens Særlige Tilbud (EST): Tanja Dinesen Egeskolen er Furesø Kommunes tilbud til elever, der ønsker et 10. skoleår. Vi har til huse i det smukke gamle Jonstrup Seminarium og deler bygninger med Jonstrup indskolingsafdeling af Lille Værløse Skole. Egeskolen er landets første 10.-klasses-center og har sat trend for måden, hvorpå man bedriver 10. klasse flere og flere steder i landet. Vi tilbyder et trygt, udfordrende og udviklende ungdomsmiljø og garanterer faglig udvikling – uanset udgangspunktet.

Med det fri skolevalg og den store mobilitet hos aldersgruppen kommer eleverne fra både nær og fjern. Vi har pt. knap 200 elever, der traditionelt set kommer fra Furesø Kommune (50 %) og fra de nærliggende nabokommuner (50 %). Vi har i indeværende år venteliste for elever, der er bosiddende udenfor Furesø.Egeskolen spiller en central rolle i forhold til at underbygge de unges personlige, sociale og faglige kompetencer, så de har mulighed for og motivationen til at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse.

Hele skolens eksistensberettigelse hviler netop på ambitionen om at ruste flere til ungdomsuddannelse og, ikke mindst, på at gøre flest mulige i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse med et resultat, som er i overensstemmelse med deres ambitioner og mål. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve det faktum, at den del af en given årgang, der tager 10. klasse med, har en højere gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne, end den del der går direkte fra 9. kl. til ungdomsuddannelse. Går uddannelsesvejen via 10. klasse har man altså, statistisk set, en større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse2.

Skolens organiseringSkoleåret på Egeskolen er inddelt i perioder startende med introforløb og afsluttende med skriftlige og mundtlige prøver. Derimellem bestræber vi os på at have så mange spændende og lærerige grundskemaforløb som muligt og på samme tid skabe rum for både sociale arrangementer (herunder lanaften, gyseraften, idrætsdage, fester og rejser) samt de obligatoriske: brobygningsforløbet og OSO-opgaven (Obligatorisk Selvvalgt Opgave), der begge tjener formålet at forberede eleverne bedst muligt på den videre uddannelsesvej.

Introforløbet danner rammen om dialog mellem alle de nye elever og de lærere, der jo kun har kollegerne med fra skoleår til skoleår. Der foregår således sideløbende et stort kulturopbygningsarbejde og et stort arbejde med at skaffe sig

2 Veje til ungdomsuddannelse 1 og 2, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Tidl. Socialforskningsinstituttet) 2011, www.sfi.dk


indsigt i elevernes udgangspunkter, ambitioner, personligheder, styrker og svagheder. Hele introforløbet har to mål: 1) at ryste os alle sammen i en fart og 2) at danne grundlag for den bedst tænkelige holddannelse i engelsk, matematik, studiefag og tysk samt frembringe et fornuftigt grundlag at træffe de mange valgfagsvalg på.Introforløbets samtaler udmøntes i en elevplan, som bringes hjem til forældre og danner grundlag for midtvejsevaluering i januar, der har til formål at sikre, at vi (både eleven, hjemmet og skolen) fortsat arbejder i den retning, der blev afstukket i starten og nedfældet i planen.

Fagene i 10. klasse giver mulighed for en stor frihed i tilrettelæggelsen af skoleåret. Der er tre obligatoriske fag, og resten er sådan set på valg. Mange 10.-klasse-skoler rundt omkring i landet har opdelt deres tilbud i linjer. Det har vi prøvet på Egeskolen, men vi er gået bort fra det, som vi oplevede som et lidt stift system, til fordel for en fagstruktur, der rummer den maksimale grad af fleksibilitet.

Skolens visionEgeskolen ønsker at skabe rammer, der tilgodeser voksne og unges medfødte behov for autonomi3 (selvbestemmelse/selvregulering), kompetence (mestring) og sociale fællesskaber (med trygge respektfulde anerkendende relationer og god stemning), så de motiveres, trives, lærer og får udfoldet deres potentiale - præsterer optimalt når det efterstræbes.

Vi søger et skoleliv, hvor ro, trivsel, glæde og konkrete resultater (via fokus på læreprocesserne) prioriteres – hvor der er plads til at trække vejret, og hvor tempo og forandring ikke er et succeskriterium sig selv. Et skoleliv, der kombinerer det at føle sig hjemme med en god arbejdskultur, og som handler om at nå meningsfulde mål og overvinde forhindringerne hertil.

Det er vigtigt for os at lære de unge at sætte realistiske mål og finde meningen heri!

Særlige KarakteristikaTrivsel og LæringTrivsel og læring er for os hinandens gensidige forudsætninger. På Egeskolen er vi inspireret af den internationalt anerkendte amerikanske psykolog Martin Seligmans teori om trivsel kaldet PERMA.Martin Seligman er sammen med Mihaly Csikszentmihalyi (udtales Tjik-sent-mi-haj), hvis teori om Flow, vi også gør brug af, ophavsmænd til Positiv Psykologi. Centralt for Positiv psykologi er fokuseringen på menneskets ressourcer og potentialer, og ønsket om at øge individers, gruppers, institutioners handlemuligheder og evne til at overkomme modgang.I Seligmans teori om trivsel indgår fem elementer som er:

Positiv emotion (hvoraf lykke og livstilfredshed er aspekter)Engagement (Flow, virkelyst og fordybelse)Relationer (Bedste modgift mod nedture i livet )Mening og formål (at tilhøre noget større end én selv)Accomplishment/at lykkes (at mestre tilværelsens udfordringer, at lykkes med det, man gerne vil lykkes med, at nå sine mål - bl.a. de faglige,)

Intet enkelt element definerer trivsel, men hvert element bidrager til den. Trivsel er således en kombination af at føle sig godt tilpas og faktisk have et meningsfuldt liv, have gode relationer samt at præstere og opnå sine mål.Pædagogisk forandringsarbejde handler således om langt mere end at korrigere fejl og mangler.

3 autonomi skal ikke sidestilles med uafhængighed eller individualisme. Essensen af autonomistøtte er ej heller mangel på struktur, normer eller tydelig tilstedeværelse af læreren, men snarere, at disse understøtter elevens bestræbelser på at realisere personlige relevante og meningsfyldte mål og interesser.


Som elev på Egeskolen skal man opleve at føle sig godt tilpas, at det er et trygt, rart og anerkendende sted . Man skal have muligheder for og lyst til at fordybe og engagere sig. Man skal have gode muligheder for at få venner og føle sig som en nødvendig del af et fællesskab. Sidst men ikke mindst skal man have mulighed for og lyst til at gøre en meningsfuld indsats for at blive fagligt dygtigere.Kort sagt gælder det om at have det godt og klare sig godt!

På Egeskolen, har vi blandt mange, den tradition, at man kan "risikere" at blive kaldt til samtale med lærerne og ledelsen, når man har gjort en særlig indsats (socialt og/eller fagligt). Efterfølgende orienteres hjemmet i form af et ”Rosebrev” som sendes til forældrene.

Centrale delelementer af Egeskolens kernefortællingHolddelingen på Egeskolen baserer sig på et teoretisk fundament inspireret af Knud Illeris’ læringstrekant (med en indholds, samspils og drivkraftsdimension) samt andre moderne veldokumenterede motivations- og læringsteorier. Vi lægger således langt mere end elevens faglige niveau til grund for differentieringen af de forskellige holdprofiler. Der ligger ikke nogen værdi i holdene. Det ene hold er ikke bedre end det andet og alle holdene åbner samme muligheder i forhold til kommende ungdomsuddannelse. Alle skal blot mødes i den pågældendes udgangspunkt og gives et hold, hvor den enkelte har bedst tænkelige chancer for at trives og udvikle sig.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) og kommunes fælles læringssyn er vi særdeles begejstret for, idet UPVens "tre ben" og kompetencedimensionen i læringssynet passer så fint ind i "vores mindset". De faglige kompetencer i UPVen relaterer sig naturligvis til indholdsdimensionen, mens de sociale kompetencer (samarbejdsevne, fleksibilitet, empati etc.) modsvarer samspilsdimensionen. Sidst, men vigtigst, korresponderer de personlige kompetencer (selvkontrol, vedholdenhed, koncentration, arbejdsvaner, motivation etc.) med drivkraftsdimensionen. Det er især vores fokus på og målrettede arbejde med sidstnævnte personlige kompetencer, som giver os/vores elever de gode faglige resultater og fremskridt ved afgangsprøverne (en progression på mindst 0,5 i gennemsnit if. 9. klasse).

På vores skriftlige arbejdsdage, som vi har 9-12 af årligt, er der ligeledes fokus på styrkelsen af de personlige kompetencer via arbejdet med det faglige. Vi har opmærksomhed på processerne for at få bedre resultater på lang sigt - ikke kun ved de afsluttende prøver, men også på den kommende ungdomsuddannelse. Hvis eleverne betragter evner som noget, der erhverves gennem indsats, og fejltagelser opfattes som noget, der hører med til en læringsproces, vil ”nederlag” undervejs ikke virke negativt ind på forventningerne om at mestre opgaven. Vi motiveres bl.a. at få ting gjort (mestre) og forventningen om mestring øges, når eleverne oplever, at de – ofte efter at have anstrengt sig – mestrer ting, de ikke har mestret før, og her har skriftlige opgaver større effekt end mundtlige.

Egeskolen Særlige Tilbud (EST)EST henvender sig til udskolingselever i 8., 9. eller 10. årgang, som har brug for et mere vidtrækkende skoletilbud. Kendetegnede for målgruppen er nedenstående udfordringer:


- trivsels- og adfærdsvanskeligheder med deraf følgende følelsesmæssige udfordringer. - unge med vanskeligheder indenfor ADHD-området.- unge med kontaktforstyrrelser (Asperger, autisme).- unge med lettere generelle indlæringsvanskeligheder.

EST er struktureret i klasser med 7-9 elever og to primære lærere tilknyttet. Omdrejningspunktet for tilbuddets arbejde er udviklende relationsarbejde, som søger at støtte eleven i omskrivning af negative skolefortællinger. Efter evne, behov og lyst inkluderes eleverne i Egeskolens ”almindelige” liv. Eleverne kan deltage (evt. på deltid) på forskellige ”almindelige” hold og i faglige og sociale arrangementer i det omfang, det synes meningsfuldt. Da vi i forvejen er en skole, hvor holddannelse er struktureret af den enkelte elev, er det forhåbningen, at disse elever ikke vil føle sig stigmatiseret – men tværtimod inkluderet i Egeskolens inklusive grundstruktur. Spejlingen i et stort velfungerende ungdomsfællesskab er en grundlæggende forudsætning for den inklusive vision. Der er således et dialektisk afhængighedsforhold, hvor såvel EST som de ”almindelige” hold profiterer af hinanden. Ved berigelsen af skolens mangfoldighed udvides normalitetsbegrebet, der således tilbyder de visiterede elever en vidtrækkende og inklusiv fortolkningsramme.

Uddrag af Egeskolens StrategiI en netop udgivet rapport (2016) om 10. klassecentre fra National Center for Skoleforskning på DPU , AArhus er der på mange måder overensstemmelse mellem deres konklusioner og vores oplevelser og erfaringer. Den viser, at 10.klassecentre danner grobund for større faglighed, at elevernes sociale trivsel er høj, og at den sociale isolation opleves som værende lav - vigtige parametre for at unge lærer noget.

For at fortsætte dette arbejde har Egeskolen i indeværende år haft et ønske om at blive mere bæredygtig i forhold til økonomi og ressourcer, som naturligt er tæt forbundet med antallet af elever. Derfor har vi i år og vil fortsat have det i nærmeste fremtid opmærksomhed på følgende tiltag:

Fortsat pleje og fokus på kerneopgaven- At skolen ved hjælp af vores nuværende organisering kan etablere læringsmiljøer, der tilgodeser

alle elever, og derved er medvirkende til, at eleverne har mulighed for at udvikle sig og forfølge deres mål.

PR – markedsføring oplæg på grundskolerne, annoncering i aviser, opslag på Facebook, informationsaftener. Tæt samarbejde med og udvikling af erhvervsuddannelsen i Furesø. Samarbejde med Grundskoler, Herlev gymnasium og UU Sjælsø

- et pilotprojekt med Lille Værløse skole og Solvangskolen, hvor vi vil forsøge at etablere et samarbejde som giver mening for alle parter. Det kan eventuelt være brobygning, besøgsdag, elevoplæg etc. Der er planlagt møder med de involverede skoler.

Ovenstående er indtil videre gået over alt forventning og med 38 elever i vores særlige afdeling (EST) og 152 unge mennesker i Almen Afdelingen, er vi oppe på det antal vi kan huse. Som nævnt i indledningen har vi pt. venteliste for elever fra andre kommuner i Almen Afdelingen, mens elever bosiddende i Furesø naturligvis har pladsgaranti.

2.3. HARESKOV SKOLE OG SPROG- OG LÆSETILBUDDET


Præsentation af skolen:Skoleleder: Lis Engstrand Kappel (indtil 1.2.2018, hvor Claus Ibsen er ansat som skoleleder)Souschef og afdelingsleder for mellemtrinnet: Claus IbsenAdministrativ leder og afdelingsleder for udskolingen: Henrik Jensen Afdelingsleder for indskolingen og sprog/læsetilbuddet: Mia Garde FFO-leder: Lars Nørgaard Jeppesen

Info om Hareskov Skole:På Hareskov Skole arbejder vi hver dag målrettet på, at fagligheden er i top, og vi sætter en ære i at være kendetegnet som ”en faglige skole”. I vores optik sker dette imidlertid ikke på bekostning af de kreative aspekter, det udviklende og det nytænkende. Tværtimod har vi en fast overbevisning om, at netop disse elementer danner udgangspunkt for læringslyst, motivation, trivsel – og dermed faglig udvikling. Eleverne skal føle sig stimuleret og udfordret, og vi som skole skal tilgodese og udfordre de mange forskellige interesser og kompetencer, som de råder over.

Klassetrin og spor på skolen:Antal klassetrin på skolen: 10 (bh.kl. - 9.kl.)Antal spor på skolen: 3 (2 spor på 5. og 9 årgang)Desuden har skolen i Sprog- og læsehuset hhv. Lille S (0.- 2.kl.) og Store S (3.-6. kl)

Typer af tilbud efter skoletid:Eleverne fra bh.kl. - 3.kl. har om eftermiddagen mulighed for at være i FFO1, Hareskov (Furesø Fritidsordning) FFO´en og skolen bruger samme lokaler.Eleverne fra 4.-6. kl. kan gå i FFO2, Gasværket. Den er beliggende 500 m fra skolen. (Overflytning til FFO2, Gasværket sker 1. maj i 3.kl.)Eleverne i 7.-9. kl. har nogle fritidstilbud i FFO3, Gasværket

Vision:Alle børn og voksne føler glæde og stolthed ved at være en del af Hareskov Skole/FFO.Dette sker gennem udvikling, høj faglighed og medejerskab.

Mål:Hareskov Skole/FFO har fokus på børnenes læring:

Alle børn skal både få lyst til at lære, lyst til at lære mere og evne til at tilegne sig læring. Alle børn skal have mulighed for at udfordre deres eget potentiale, så de oplever at blive dygtigere, end de

troede, de kunne blive. Alle børn skal have mulighed for at udvikle deres kreative, innovative og entreprenante kompetencer Alle børn skal være bevidste om og medaktører i egen udvikling og egne læringsmål. Alle børn skal opleve en fælles skole (Hareskov Skole/ FFO) med udgangspunkt i trivsel, dannelse, læring og

udvikling. På Hareskov Skole samarbejder skole/FFO og forældre tæt og gensidigt forpligtende om børnenes hele

hverdag og læring. Hareskov Skole/FFO er en åben skole, som indgår i et dynamisk samspil med det omkringliggende samfund.

Didaktisk / pædagogisk profilVi arbejder med en bred vifte af indsatsområder, som alle er sat i verden for at understøtte ovennævnte.

Et af vores vigtige indsatsområder er overgangsarbejdet fra dagtilbud til FFO/skole. Forud for skolestarten Overgangsaktiviteter, læringsparathed og det pædagogiske arbejde med de ældste børn i dagtilbud.


Den vigtige kommunikation mellem pædagoger og lærere i forbindelse med overgang fra FFO til skole. Dette via afholdte møder indeholdende overlevering af børnegruppen, herunder børn med særlige behov.

Gruppedannelser forud for klassedannelser som etableres endeligt i efteråret. Overlevering af viden omkring børnene via trivselsvurderinger og matrixskemaer. Arbejde med trivselsundersøgelser helt fra mikrobørn. Udsatte børn, sprog og sprogstimulering. Børn med særlige behov.

Leg, læring og trivsel Pædagogik i barnets perspektiv, hvor vi arbejder med de tre kompetenceområder; de personlige, sociale og faglige

kompetencer i det nye læreringsbegreb (Fælles Læringssyn). Måden hvorpå vi udfolder arbejdet med de tre kompetenceområder er bl.a. via særligt tilrettelagte trivselsforløb i

klasserne (Trin For Trin) - et socialt træningsværktøj, hvor der arbejdes med empati, konflikthåndtering, kommunikativ forståelse, samarbejde, engagement/aktiv deltagelse, meningsdannelse/forståelse etc.

Derudover prioriteres også 4 årlige trivselsundersøgelser i klasserne i indskolingen, hvor pædagoger og lærere efterfølgende i fællesskab drøfter og udfærdiger mulige handleplaner, og hvor der efterfølgende udvælges særligt relevante temaer i det pædagogiske læringsmiljø.

Ud over indholdet i undervisningen har vi iværksat et projektforløb, hvor vi er optaget af ’frikvarteret’, og hvor vi som en forsøgsordning har indført begrebet ”pædagogiske frikvarterer”. Formålet er her at udvikle et læringsrum - faciliteret af pædagoger, der som ’trivselsagenter’ i samarbejde med børnene, har fokus på at udvikle den ’gode’ og inkluderende legekultur. Dette med særligt fokus på at arbejde med nogle af de ’mestringsbegreber’, som der arbejdes med via Trin for Trin samt med et fokus på de børn, som er på ’kanten’ af fællesskabet.

Andre redskaber og metoder Forældremøde i børnehave, samarbejdsmøder ml. faggrupperne, møde i FFO’en for forældre til kommende

”mikrobørn”. Forældresamtaler i børnehaven mht. skolestart. Samtaler med forældre omkring børn med særlige behov. Pædagogiske overgangsaktiviteter i børnehaven og ikke mindst fælles aktiviteter mellem børnehaverne og FFO.

Gensidige besøg i børnehaven, FFO og børnehaveklassen. Udskydelse af klassedannelse. Børnehaven besøger FFO.

Åbent hus arrangementer for børn og forældre i FFO. Tidlig start på FFO/fritidshjem i hold. Intro forældremøder for kommende mikrobørn i FFO. Børnenes første skoledag. Første forældremøde i

børnehaveklassen. Skolen inviterer børnehaverne til international læsedag i september.

Hareskov Skoles sprog- og læsetilbudPå Hareskov Skole er vores tilbud delt op i henholdsvis Lille S og Store S. Førstnævnte henvender sig som udgangspunkt til elever fra 0.-3. klasse, mens sidstnævnte er tilegnet elever fra 4.-6. klasse. Begge tilbud er målrettet elever med udfordringer inden for sprog og læsning. De undervises af speciallærere og – pædagoger i mindre enheder, der i høj grad kan tilgodese elevernes særlige behov for individuelt tilrettelagte læringsforløb. Undervisningen baserer sig på struktur og forudsigelighed, hvilket bibringer eleverne de fornødne rammer, samt giver tryghed og genkendelighed i hverdagen. Der tages i høj grad udgangspunkt i it-baserede lærings- og læseværktøjer så som AppWriter. I det hele taget har vi løbende fokus på at anvende den nyeste læringsteknologi og viden i bestræbelsen på at bibringe eleverne de mest optimale betingelser og muligheder. Det er vores mål at inkludere eleverne i almenmiljøet i det omfang, det er muligt. Dette sker løbende mens de er hos os og tager udgangspunkt i elevernes kompetencer og formåen i de enkelte fag, såvel socialt og kommunikativt. Vores specialområde er en vigtig del af Hareskov Skoles dagligdag, kultur og identitet, hvilket gør sig gældende for både elever og medarbejdere.

Andre indsatsområder:


Vores ”English Debate Club” er fra i år et tilbud, som spænder helt fra 1. til 9. klasse og er tænkt som en udfordring for vore mange engelsktalenter og engelsksprogede elever.Vi har gennem flere år arbejdet med udeskole og er tilknyttet et nationalt udeskolenetværk, hvilket betyder, at vi med konsulentbistand har haft mulighed for at udvide vores udeskoleaktiviteter til også at omfatte FFO, samt vores Sprog- og læsetilbud. Denne proces glæder vi os til at følge.I vor udskolingsafdeling bestræber vi os på også at udfordre vore dygtigste elever inden for det naturvidenskabelige område gennem tilbud som ”Matematik på Kanten”, ”Unge Forskerspirer” og ”Master Class”. Disse initiativer er eksempler på, at vi løbende søger at ruste vore ældste elever til ungdomsuddannelserne ved at lade nogle af dem ”tage forskud på glæderne” i form af ekstra svære udfordringer.

For de af vores elever, som har faglige vanskeligheder har vi sat en række tiltag i værk, som vi løbende justerer og udvider. Således arbejder vi bl.a. med Reading Recovery på 1. årgang, hvilket har stor positiv effekt for de svageste elever inden for læsning. ”Læseriet” er et andet læsetiltag med stor effekt. Dette retter sig mod elever i indskolingen og på mellemtrinnet. I 0. klasse påtænker vi at iværksætte en indsats omkring ”Guided Reading”, hvilket indbefatter en halv times intensiv og systematiseret læsetræning hver dag. Til gavn for elever med matematikfaglige vanskeligheder på mellemtrinnet og i udskolingen tilbyder vi ”MatBoost”, hvilket ligeledes har stor positiv effekt.

I det hele taget kan det understreges, at vi har struktureret vores ressourceundervisning således, at vi har mulighed for at hjælpe og støtte såvel de svage, som mellemgruppen og de stærke. Dette for at leve op til målsætningen om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. En yderligere pointe er, at vi, qua de eksemplificerede indsatsområder med fokus på anvendelsesorienteret undervisning, netop også understøtter og inspirerer elever med såvel særlige kompetencer som særlige udfordringer.

Skolereformen har, gennem Åben Skole, givet os mulighed for et udvidet samarbejde med foreninger, erhvervsliv, organisationer osv. Dette har inspireret vore lærere til at iværksætte et væld af spændende projekter, og vi oplever et stærkt forøget aktivitetsniveau inden for- og ude af huset. Det er dejligt og meget inspirerende. Den åbne skole er ligeledes en af de indsatser, vi arbejder med for bredt at kvalificerer vores elevers kompetencer, ikke mindst den fagligt svage gruppe af elever, som herigennem bliver præsenteret for en anderledes mulighed for at sætte deres kompetencer i spil.

Skolereformen har ligeledes betydet et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Det har givet en masse spændende muligheder, men naturligvis også en række pædagogiske og praktiske udfordringer. Vi synes, vi er nået langt i processen, og det er dejligt at se skolen ”summe” af både lærere og pædagoger. På såvel medarbejder- som på ledelsesplan arbejder vi meget målrettet på at skabe den bedst mulige overgang fra institution til FFO og skole. Det er et indsatsområde, som vi prioriterer meget højt, da det jo danner udgangspunkt for hele barnets skolegang i såvel trivsels- som læringsøjemed.

Gennem det seneste skoleår har vi afsøgt og afprøvet mange af de muligheder og perspektiver, som Lektiecaféen rummer (eller Læringscaféen, som vi kalder den). Det har givet os værdifulde erfaringer, og vi fortsætter arbejdet i indeværende skoleår. Læringscaféen har udmøntet sig forskelligt fra årgang til årgang, og via fælles evaluering giver det os en række indikationer på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi har udarbejdet et sæt guidelines for, hvad læringscaféen kan indeholde (kaldet ”De 6 F’er), hvilket har fungeret som inspiration for vore lærere og pædagoger.

Den Åbne Skole er jo et vigtigt element i skolereformen, og her hos os har vi, gennem det forløbne skoleår, igangsat et væld af nye samarbejdsrelationer med det omkringliggende samfund i såvel det nære som det fjerne miljø. Vi har imidlertid også etableret kontakt til mange af jer forældre med henblik på samarbejde af mindre eller større grad. Dette har udmøntet sig i en inspirationsplatform til brug for det fremtidige samarbejde mellem skole og hjem i Åben Skole-regi. Her kan lærere og pædagoger inspireres og tage kontakt til jer, og her kan I inspireres til at byde ind med yderligere vinkler og bud på samarbejde med skolen.


Hareskov Skole indledte tilbage i 2015 et målrettet arbejde med fokus på synlig læring. Vi arbejder således på at udvikle en kultur præget af målfastsættelse, evaluering og feedback. Tilgangen baserer sig på den forskning og evidens, som professor John Hattie har udviklet og fremlagt, og denne er herefter sat i pædagogisk og didaktisk perspektiv af James Nottingham. Gennem vores arbejde har vi selv udviklet en inspirations- og drejebog (Model for synlig læring) til lærere og pædagoger, som beskriver de tanker og processer, som vi finder vigtige i arbejdet med synlig læring.

Hareskov Skoles samlede indsats i overblik, kan findes her:

Strategi for Hareskov Skoles arbejde med Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab Overordnede mål: Introducere og anvende innovation som læringsredskab og som en del af skolens praksis. Anvende innovation som en ny vej ind i arbejdet med den åbne skole. At ruste vores elever til at kunne begå sig i morgendagens samfund

Hvorfor gør vi det? Skabe medejerskab og motivation Stimulere kreativitet Det anvendelsesorienterede perspektiv

Vores udgangspunkt er følgende: Vi opfatter innovation som bestående af 3 ben, hvor…

Kreativitet er kendetegnet ved evnen til at bryde vanetænkning og tænke på nye måder, dvs. skabe idéer og nye problemstillinger.

Innovation sikrer, at kreativiteten målrettes til brugbar løsning i praksis. Entreprenørskab finder sted når den konkrete handling udfoldes i praksis.

Med innovationsundervisning ser vi et væld af spændende muligheder for at tilgodese alle skolens elever. Arbejdet med innovation giver muligheder for, at alle elever kan anvende og udvikle flere af deres kompetencer, samt føle stærkere ejerskab og motivation. Innovation og kreativ idégenerering klæder ikke kun vore elever på til fremtidens samfund – men udstyrer dem også med et ”mindset”, som går på tværs af kompetencer. Det handler om kommunikation, gensidig inspiration og enhver elevs mulighed for at opleve idéens vej fra fødsel til virkeliggørelse. Gennem innovationsprocesserne opøver eleverne evner for selvstændigt at kunne se muligheder samt forfølge disse. Der skal skabes lyst til at være entreprenant i sit eget liv, i andres og i samfundet som helhed. Innovationsundervisningen har den positivt afledte effekt, at den styrker og træner eleverne i en række discipliner, som indgår i de eksisterende fagmål.

Gennem innovation arbejder vi strategisk med læring og progression via ovenstående motiver. Vi vil hermed give eleverne mulighed for at blive så dygtige, som de kan – og for at gå skridtet videre: Dygtigere end de troede, de kunne blive! Konkret arbejder vi bl.a. med følgende elementer:

Fælles fagligt afsæt i medarbejdergruppen vedr. kreativ tænkning og innovation Kurser og uddannelse for udvalgte medarbejdere Valgfagshold i Innovation & Entreprenørskab Valgfagshold i Iværksætteri Samarbejde med det lokale erhvervsliv Deltagelse i Furesø Innovationsprojekt (FIP) Påbegyndt etablering af innovationslokale på PLC


https://drive.google.com/file/d/1JbiGDeS3YJv93w_AW2mqdCL5EpelJe_J/view

2.4. LILLE VÆRLØSE SKOLE

Præsentation af skolen:Skoleleder: Peter ThomsenSouschef – pædagogisk afdelingsleder for 0. – 5. årgang: Mette Weise HoltougPædagogisk administrativ afdelingsleder 6. – 9. årgang: Andreas FatumAfdelingsleder for FFO: Vakant

Fra

læsningens dag i zoologisk have med alle elever og medarbejdere

Lille Værløse Skoles vision og profilLille Værløse Skole skal være et sted, hvor eleverne bliver så dygtige som muligt, og hvor elever og medarbejdere trives med hinanden og de opgaver, der skal løftes.Vores grundlæggende kerneydelse består i, at hver enkelt elev uanset baggrund, evner, styrker og svagheder har oplevet glæde og nysgerrighed ved læring og følt sig som en del af et trygt fællesskab gennem sine skoleår på Lille Værløse Skole. Vi vægter dialogen med forældre meget højt og baserer i det hele taget vores praksis på kommunikativ åbenhed. Skolens profil. ”Mod nye mål” er blevet til i dialog med alle medarbejdere, skolebestyrelse og elevråd med en forståelse for, at skolelivet har ændret sig markant de sidste år. Det kræver et afsæt i et fælles syn på læring og progression, så vi som professionelle får fundet den retning, som skolen skal bevæge sig i bl.a. i forhold det nye fælles læringssyn fra 0 – 18 år og opdaterede mål og handleplaner for FFO.

Strategiarbejde og læringsledelseElevens læring og progression i det forløbne år har vi først på ledelsesniveau og efterfølgende i MED- og pædagogisk udvalg drøftet og igangsat skolens strategiarbejde til og med 2019, hvor fokus ligger på elevens læring og progression. Med udgangspunkt i det fælles læringssyn og vores eget strategiske læringsledelses fokus, arbejder hver årgang med mindst to læringsfokusområder til gavn for såvel den enkelte elev som fællesskabet. Arbejdet skal munde ud i en analytisk tilgang til den empiri, der på årgangene kommer frem i arbejdet med områderne, og som efterfølgende inddrages i en evaluering og forankring i hele medarbejdergruppen. For at understøtte arbejdet med fokusområderne afholdes der årgangskonferencer i fællesskab med ledelsen én gang årligt. Målet med disse er at hæve drøftelserne til at omhandle læringskultur og -miljø i stedet for en diskussion af enkelte sager, personer eller tilfælde. Hermed søger vi at skabe en fælles forståelse omkring eleverne og en fælles retning for arbejdet med dem. Vores årgange består både af lærere og pædagoger, og FFO-afdelingerne har egne årgangskonferencer. Vi har en klar forventning om, at det strategiske arbejde vil tilgodese vores inkluderende praksis i endnu højere grad, og at eleverne oplever en samhørighed og et positivt virke uanset fagligt niveau eller personlige forudsætninger. Heri ligger også en forventning om, at eleverne - uanset ståsted - får et fagligt resultatløft gennem årgangsteamenes undervisning og forløb og gennem læringsledelsen, der er et væsentligt element i tilrettelæggelse, udførelse og evaluering.


Organisering og aktiviteterLille Værløse Skole er kendetegnet ved et hav af aktiviteter ud af huset, hvor vi samarbejder med det lokale erhvervsliv og foreningerne, herunder bl.a. KolleKolle og Værløse Bymidte. Skemalægningen understøtter vores fokus på åben skole og er fleksibelt tilrettelagt på grundlag af en årsnorm. I dagligdagen betyder det, at lærerne og pædagogerne kan tilpasse skemaet efter undervisningens indhold. Vi har gennem de seneste tre skoleår arbejdet målrettet på at drage bedst mulig nytte af de lektioner, der på årgangene er afsat til understøttende undervisning. For at tilgodese det ressourcebehov, der er i klasserne, har vi på alle årgange benyttet muligheden for at søge om en konvertering af to UU-lektioner til holdtimer. Konverteringen har øget FFO’ens åbningstid, hvilket har kommet både medarbejdere og børn til gode gennem bedre mulighed for at gennemføre projekter og arrangementer samt mere arbejdstid på den primære arbejdsplads/afdeling.Derudover har vi fastholdt to elementer fra den understøttende timepulje: 2 lektioners fokustid pr. klasse på alle årgange med en faglærer, og 2 lektioners K-fag (kompetence/kreative fag), hvor eleverne i hold på under almindelig klassestørrelse deltager i værkstedsforløb og bevægelsesaktiviteter.

OvergangsarbejdeVores overgangsarbejde fra børnehave til skole er i evig udvikling. Selvom der i mange år har eksisteret et formaliseret samarbejde, udvider vi det hvert år og får flere erfaringer, som gavner både forældre og børn i samarbejdet om overgangen. Vores teoretiske udgangspunkt har i flere år taget afsæt i Inge Schou Larsens forskning og det mindset er veletableret i distriktets børnehaver og på skolen. Vi har en fast procedure til besøgsdage og et udvidet samarbejde mellem forårspædagogerne og børnehavepædagogerne, så børn kender skole/FFO og voksne i skolen. I år eksperimenterer vi også med pædagog fra børnehaven, som kommer med 3 dage om ugen med børn fra børnehaven i 4 måneder. Der arbejdes i børnehaven hos de store børn med de samme genkendelige temaer, som forårsperioden i skolen handler om. Der overføres viden imellem de professionelle og mellem FFO og forældre. Der arbejdes systematisk med vores teoretiske viden i alle overgange i skolelivet. Fra forårspædagogerne til 0. kl., hvor de samme voksne følger med og fra 0. kl. til 1. kl.- fra Jonstrup til Lille Værløse skole – fra miniklubben til Toppen.

Faglighed og elevernes resultaterLille Værløse Skole er grundlæggende kendetegnet ved en høj faglighed, hvilket fremgår af de seneste års karakterresultater til afgangsprøverne. Samtidig er vi meget bevidste om, at hver årgang, klasse og elev er forskellig, og at vores primære formål er, at gøre eleverne så dygtige, de kan blive, i sammenhæng med udviklingen af deres personlige forcer og deres sociale samspil både på skolen og i den verden, der omgiver dem. Vores lærere forstår at nuancere deres tilgang til eleverne på en måde, hvor såvel fagligt og socialt stærke og svage elever bliver taget hånd om og løftet gennem deres individuelle kompetencer og forudsætninger. Dette bekræftes bl.a. gennem statistisk data, hvor vores undervisningseffekt er 0,4 point over det forventede niveau for vores område og elevsegment i 2015/16. Resultaterne ved de nationale test indikerer ganske klart, at eleverne på Lille Værløse Skole klarer sig godt fagligt set i forhold til landsgennemsnittet.

RessourcecentretRessourcecentrets rolle er at understøtte arbejdet med inklusion og være medhjælpende til, at den faglige og pædagogiske udvikling i undervisningen og i FFO drives fremad. Vi skal samtidig forfølge de mål, som gælder for Furesø kommune: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Formålet med centret er, at de ressourcer, der er til stede på skolen, bruges fleksibelt og dynamisk, at den mere præcise tildeling af ressourcer betyder større udbytte af undervisningen, både for den enkelte elev og for hele klassen og endeligt, at de medarbejdere, der får opgaverne, udvikler faglige kompetencer til at videreformidle/sparre/vejlede og dermed er med til at videreudvikle hele skolens læringsmiljø. Ressourcecentret har i år fået en koordinator, som sammen med ledelsen og de tilknyttede samarbejdspartnere, skolesocialrådgiver og psykolog, sikrer, at der følges op på tiltag og handleplaner, og at der er skriftlighed i forbindelse med de forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. Der er i år sket en styrkelse af den matematikfaglige dimension, da vi er i proces med at få overført nogle af de gode resultater vi har haft på læseindsatsen til matematikområdet.


LæseindsatsIgennem flere år har skolen haft fokus på læseindsatsen i det tidlige skoleforløb, hvilket har over de seneste tre år har givet gode læseresultater i indskolingen. Denne situation er resultatet af dels en faglig, dels en social indsats forestået af lærerne og pædagogerne i samarbejde med forældrene. Vi har nu indført læsetest på samtlige årgange med efterfølgende læsekonference, hvor kommunens fælles læringssyn tages som udgangspunkt i drøftelsen af hvordan vi skaber den bedste progression for alle elever. Elevernes læseevne og ikke mindst læselyst skal opretholdes på et højt niveau igennem hele skoleforløbet, og derfor har skolen fra i år en læsevejleder og en danskvejleder, som samarbejder med medarbejderne for at højne resultaterne og holde fast i systematisk at følge den enkelte elevs faglige progression.

TosprogsindsatsVi har øget indsatsen i ressourcecentret med 2 DSA-lærere, som sammen med vores 4 øvrige DSA-lærere udgør en ressource til alle skolens årgange. De varetager sprogscreening af de nyankomne elever, arbejder med sproglig opmærksomhed og med sprogstrategier for vores flersprogede elever, og medvirker til videreformidling af særligt flersprogs læringssyn til deres kolleger. Det vægtes højt, at alle medarbejdere på skolen har kompetencer til at kunne arbejde med læringsstrategier for de flersprogede elever. I år deltager vi i et pilotprojekt som har fokus på skole/hjem-samarbejdet med de nyankomne familier. Vi forsøger at se på alternative måder at inddrage forældrene på og involvere dem mere i skolens liv, da vores antagelse er at det er via forældrenes deltagelse i børnenes skoledag at børnene får større læringsudbytte. De to dages kursus/workshop, hvor både lærere og pædagoger deltager, skal klæde medarbejderne på i forhold til ændret praksis også for de flersprogsfamilier, der har været her i længere tid.

Trivsel – blandt elever og medarbejdereLille Værløse Skole er præget af en meget tryg atmosfære. Konfliktniveauet er lavt i dagligdagen, og store som små elever færdes trygt i hinandens selskab. Alle klasser har tilknyttet en venskabsklasse, hvilket giver bonus såvel fagligt som socialt. Desuden er der dannet et såkaldt konfliktmæglerkorps bestående af uddannede elever fra udskolingen. Herudover har vi engagerede elever, hvis indsats bl.a. viser sig i elevrådene, skolepatruljen, som medhjælpere i Skoleboden og som bogopsættere i PLC. Vores fokus på elevernes trivsel giver en fraværsprocent, der ligger et godt stykke under både kommunalt og nationalt niveau.Medarbejderne ved Lille Værløse Skole er engagerede og dygtige, hvilket er en altafgørende faktor for undervisningens kvalitet og elevernes trivsel. Lærerne og pædagogerne arbejder tæt sammen i dagligdagen, ligesom det også er tilfældet på ledelsesniveau. MED-udvalget har spillet en væsentlig rolle i dette arbejde, og der er der stor opbakning til diverse personalearrangementer til fx jul og sommer. Alt sammen tiltag, der virker fordrende for en positiv og konstruktiv atmosfære på arbejdspladsen. Skole og FFO har et signifikant højt fremmøde hos medarbejderne (2. og 3. kvartal 2017 over 97 %), og det vidner om et godt arbejdsmiljø. Skolen har særligt fokus på at undgå følelsesmæssige belastninger i arbejdet med eleverne og at skabe klarhed i snitflader mellem skole og FFO.

De fysiske rammerGennem de senere år har skolen været påvirket af en stor mængde bygningsarbejde, og i det indeværende skoleår afvikles en gennemgribende PCB-renovering af en af skolens bygninger, der huser 9 klasseværelser mv. Vi har forståelse for, at bygninger som vores kræver vedligehold og forbedringer, og vi ser det altid som et gode, at vores elever og medarbejdere derigennem får et forbedret undervisningsmiljø at færdes i. Det igangværende PCB-arbejde udføres således ud fra en plan, hvori vi selv har bidraget med alternative lokaleløsninger i stedet for en ekstern genhusning. Det er en plan, der for det første er økonomisk attraktiv og for det andet tager udgangspunkt i forbedringer af skolens miljø frem for investering i midlertidige og kortsigtede foranstaltninger. Hertil kommer at skolen har fået nye tage på vores hal, B og D bygning, samt ny CO 2 styret ventilation i D bygningen.

AfsluttendeDet hele bygger på, at både skole og FFO har en ledelse, en medarbejderstab, en elev/forældregruppe, som altid vil bidrage med fleksibilitet og kreative løsninger, hvis det kan komme fællesskabet, læringen og rammerne til gode.


2.5. LYNGHOLMSKOLEN OG LÆSE-/SPROGKLASSERNE

Præsentation af skolen: Vi har en fælles ledelse for undervisning og fritid, der består af: Skoleleder: Pia Sussie ChristensenSouschef: Louise Hjorth-JensenAfdelingsleder: Vakant, forventes besat i foråret 2018.Afdelingsleder for FFO: Janne Larsen Administrativ afdelingsleder: Eva Krag

Lyngholmskolens vision og målsætning

Lyngholmskolen motiverer alle elever til ambitiøs læring personligt, fagligt og socialt.

Det er vores overbevisning, at hvis skolen for alvor skal kunne fremme elevernes læring inden for både de faglige, de sociale og de personlige kompetencer, er vi nødt til at gøre noget anderledes i dag, end vi gjorde i går. Vi er optagede af, hvilken betydning det har, at vi skal danne og uddanne eleverne til en verden, vi ikke kender, men som vi med garanti ved, ser markant anderledes ud, end den gør i dag. Vi oplever også en ændring i de kompetencer, som vores yngste elever møder skolen med. Opmærksomheden på disse områder fører til, at vi har sat gang i en udvikling, der de kommende år skal føre til, at skoledagen i højere grad end tidligere understøtter udviklingen af det vi kalder for de 21. århundredes kompetencer. Nedenstående mål og indsatser skal således ses i dette lys.

Lyngholmskolens mål for elevernes læringPå Lyngholmskolen har vi oversat de nationale og kommunale mål for folkeskolen til vores egne lokale mål. Vores lokale mål skal hjælpe os til at holde fokus på vores kerneopgave.

Ministeriet Furesø Kommune Lyngholmskolen

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.

Styrkelse af elevernes udbytte af undervisningen

Eleven ved hvad de skal lære/mestre hvornår og på hvilket niveau

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Forbedring af de svageste elevers resultater

Eleven oplever at egen læringsproces er potentialebaseret

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.

Udfordringer for alle Eleven oplever, at der er valgmuligheder i hverdagen i forhold til egen læringsproces


Øget trivsel i skole og fritid

Eleven er medinddraget i den løbende evaluering

Lyngholmskolens kendetegnLyngholmskolen er en attraktiv skole og FFO i Farum, med stor søgning fra eget og nærliggende skoledistrikter. Vi er en børneparat skole, der tilpasser og indretter os efter elevgruppen, når vi tilrettelægger læringsprocesser.Vi har et stærkt pædagogisk fundament, der bygger på et anerkendende børnesyn. Dette er bl.a. med til at skabe en rød tråd i hverdagen i forhold til at skabe trygge, udviklende og inkluderende læringsmiljøer for alle vores elever. Vi tager individuelle hensyn og er optaget af, at børn og unge dannes, trives og udvikler sig i stærke fællesskaber, hvor vi hjælper og passer godt på hinanden, også når det er svært.Vi er ambitiøse på alle elevers vegne og tilrettelægger derfor læreprocesser, hvor alle elever får deltagelsesmuligheder fagligt og socialt og bliver udfordret i forhold til individuelt niveau og måde at lære på. Da vores vision er, at eleverne bevarer deres nysgerrighed, motivation og lyst til læring gennem hele skoleforløbet, er det vigtigt for os, at eleverne møder en varieret skoledag, hvor faglighed indenfor og på tværs af fagene indgår i meningsfulde sammenhænge med bevægelse, innovation, kreativitet og digitalisering. Børn og unge skal tilegne sig konkrete færdigheder, udvikle faglig viden og dannes til ansvarsbevidste kompetente mennesker. Vi stræber mod at give eleverne gode arbejdsvaner og arbejder med at give dem kompetencer til at ”stå på tæer”, være flittige, fordybe sig, være nysgerrige og gøre sig umage. Egenskaber der er vigtige at have med sig i skolelivet, til videre uddannelse og resten af livet.

Vi har fleksibel tilrettelæggelse af læreprocesser ud fra individuelle og fælles læringsmål. I vores planlægning og tilrettelæggelse giver vi eleverne adgang til forskellige metoder i dagligdagen, der tager højde for mangfoldigheden hos dem. Vi har bl.a. parallellagt fagene på årgangene, så der kan holddeles på tværs af klasserne. Holddeling skal periodevis tilgodese forskellige gruppers interesser, niveauer, arbejdsform, køn m.m. Eleverne har adgang til IT, varierede læringsmiljøer f.eks. ved grupperum, stillerum, FFO lokaler, udeskole, og det omgivende samfund. I år har vi igangsat et udviklingsprojekt, der skal dygtiggøre det pædagogiske personale i forhold til at medtænke de fysiske rammer, når der planlægges læringsforløb for eleverne. Vi vil være en skole, hvor innovative læringsmiljøer er en del af den didaktiske praksis.

For at lykkedes med ovenstående har vi et stærkt og helhedsorienteret samarbejde mellem undervisning og FFO.Vi samarbejder omkring elevernes læring og trivsel og eleverne i en klasse følges ad på FFO’en. Pædagogerne fra FFO’en er med i undervisningen fra børnehaveklasse til 6. klasse. Vi er en fælles ledelse, der arbejder sammen om at skabe en god hverdag på Lyngholm.

Vi har tydelige forventninger og involverer hinanden, det betyder at forældre, elever, ledelse og personale er indstillet på at gå i dialog, udfordrer og hjælper hinanden i en positiv ånd for at skabe gode rammer for alle elevers udvikling. Vi hjælper hinanden med tydelig, ærlig og anerkendende kommunikation, der sikrer tryghed om og indsigt i elevernes hverdag.

Lyngholmskolen har følgende indsatsområder:Børneparat skole: Vi vil være en børneparat skole, hvor lærere og pædagoger er omstillingsparate, derfor har vi følgende fokus:

Vi opsøger viden om den aktuelle børnegruppes forskellige forudsætninger og tilrettelægger læringsforløb ud fra disse.

Vi forbereder og organiserer undervisningen så vi bevarer elevernes nysgerrighed, motivation og lyst til læring. Vi inddrager det omgivende samfund og bruger det aktivt i forhold til elevernes færdigheder og interesser. Vi møder eleverne der, hvor de er, og vi er nysgerrige på, hvad den enkelte/gruppen har brug for at udvikle

personligt, fagligt og socialt. Vi skaber rammer så eleverne har mulighed for at indgå i faglige og sociale fællesskaber. Vi indretter læringsmiljøer der afspejler elevgruppens forskellige behov. Vi samarbejder om eleverne, og vi ser det som et fælles ansvar at skabe trivsel og læring for hele elevgruppen. Vi er tydelige og klare omkring vores forventninger til eleverne.


Flersprogede: Vi deltager i år i et udviklingsprojekt sammen med UCC, der skal fremme vores flersprogede elevers trivsel og faglige udvikling. Overskriften er, at fremme synet på familien som en ressource. Vi har to lærere på skolen, der har særligt fokus på at følge denne elevgruppes progression på baggrund af indsamlet data og målrettede indsatser.

Årgangskonferencer: Årgangskonferencerne er et af de datainformerede tiltag, vi har sat i værk, som skal medføre et skærpet personale- og ledelsesblik på elevernes trivsel og læring, for på den måde at få et blik på alle elevers læring, så vi kan nå vores vision, mål og resultatkrav.

Synlig læring: Vi har fokus på målsætning for undervisningen, tegn på læring, evaluering og feedback, der bl.a. bygger på John Hatties forskning.

Professionalisere teamsamarbejdet: Da forskning peger på, at det professionelle teamsamarbejde har en afgørende betydning for elevernes faglige udvikling og trivsel i skolen, har vi fortsat fokus på at udvikle samarbejdet i alle team og professionelle samarbejdsrelationer på skolen.

Overgange: Vi har fokus på overgange, både mellem børnehave og skole, og på de interne overgange i skolen. Vi videndeler, så de modtagende team kan bygge videre på de erfaringer, læringsmetoder, relationer og den klasserumsledelse, eleverne har erfaringer med, så der skabes kontinuitet for elevgruppen. Børnene stifter bekendtskab med skole/FFO allerede efteråret før, de skal starte i skole. Vi har ansat inklusionspædagoger til at skabe kontakt og få kendskab til de børn, vi skal modtage. Vi har erfaringer med, at dette skaber tryghed for både børn og forældre, hvilket gør overgangen mellem børnehave og FFO/skole til en positiv oplevelse.

Traditioner: Vi har stort fokus på at skabe og fastholde vores traditioner, som skal være med til at skabe fællesskaber i afdelingerne og for hele skolen. Af nyere fællesskabsfremmende traditioner kan nævnes Trivselsdagen, hvor klasserne er sammen med deres venskabsklasse og vores fælles turdag. Strategi for ledelsen tættere på praksis: Vores strategi skal hjælpe os med at omsætte vores indsatsområder til handlinger i dagligdagen. Vi har følgende mål for vores strategi:

At ledelsen får systematiseret og beskrevet, hvordan ledelsen vil samarbejde med skolens medarbejdere om udviklingen af undervisningen med henblik på at øge eleveres trivsel og læring.

At få skabt ejerskab og ansvar til udviklingsarbejdet, ved at udvikle vores undervisningsmøder og pædagogiske udviklingsgruppe, så personalets dagligdag og professionelle praksis bliver inddraget i processen.

Udvikling af Pædagogiske læringscenter (PLC): I år har vi organiseret vores ressourcepersoner og vejledere omkring PLC, så de får et tættere samarbejde. Formålet er, at målrette deres arbejde i forhold til at understøtte skolens samlede udvikling. Personalet omkring PLC er organiseret i 5 områder (Digitaliseringsvejledere, Faglige vejledere, Læringsvejledere, ’Læring, Kontakt og Trivsels’-vejledere, basis/’dansk som andetsprogs’-vejledere), der løser opgaver indenfor området og på tværs af områderne. Ledelsen har møde med den samlede PLC-gruppe hver uge.

Åben skole: Alle årgange arbejder med åben skole. Vores PLC understøtter dette arbejde, hvor personalet i PLC vejleder det øvrige personale i forhold til at koble tilbud i lokalområdet og foreningsliv med aktuelle forløb på årgangene. Vi har kontakt med kommunens playmaker på området og givet vores PLC-team et særligt indblik i ”Skolen i Virkeligheden”-protalen, så alle kan tænke elementet ind i læringsforløb. Skolen prioriterer ressourcer i forhold til den åbne skole.

Læse-/sprogklasser på Lyngholmskolen: Målgruppen for læse-/sprogklasserne på Lyngholmskolen er elever med specifikke læse-, skrive- og sprogvanskeligheder. Det er et kvalificeret tilbud i Furesø kommune til eleverne der har normale kognitive ressourcer.


Lyngholmskolens læseklasser er organiseret i det, der i daglig tale kaldes f-klasser. Disse er lokalemæssigt placeret sammen med almenklasser på den pågældende årgang. Hver f-klasse er parallellagt med en almenklasse, hvilket giver optimale muligheder for faglig og social inklusion. F -teamet er en naturlig del af årgangsteamet, der i fællesskab lægger planer for det kommende skoleår. Hver f-klasse har en eller to faste lærere, der har uddannelse/erfaring i undervisning af børn og unge i læse-/sprogvanskeligheder.

Til Lyngholmskolens f-klasser er tilknyttet et tværfagligt team bestående af Lyngholmskolens souschef, psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske, UU-vejleder, læsekonsulenter samt Lyngholmskolens læseklassekoordinator.F-klasserne undervises i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse, dvs. elevernes timetal og fagrække er identisk med almenklassernes.


2.6. SOLVANGSSKOLEN

Præsentation af skolen: - Skoleleder: Andreas Hundebøll- Afdelingsleder [børnemiljø]: Mikkel Nielsen (souschef)- Afdelingsleder [ungemiljø]: Jeppe Bonde- Afdelingsleder [FFO & 0. årg.]: Camilla Juliussen Nørreskov

Med Folkeskolereformens målsætninger in mente og skolens gennemgribende PCB-renovering i perioden 2014-17 fik vi en enestående mulighed for at tænke nyt og skabe nogle rammer, der bedre kan understøtte et mere sammenhængende skoleforløb og derigennem øge elevernes læring og trivsel. Det betyder, at vi i dag er organiseret i et børnemiljø [0.-5. kl.] og et ungemiljø [6.-9. kl.]. Solvangskolen er en tresporet skole med ca. 700 elever samt to basishold. Til skolen er knyttet en kommunal FFO på egen matrikel ved skolen. Vi har et fungerende samarbejde med de lokale private fritidshjem og fritidsklubben.

Skolens lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteams, som vi ser som nøglen til at lykkes, og vi arbejder med fleksibel planlægning ift. skoleåret i fire skemaperioder for bl.a. derigennem at sikre en varieret læringsdag. Vi oplever en god medarbejdertrivsel, et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og bestyrelse. I et 5 årigt perspektiv (2012-17) ser vi en progression ift. størstedelen af de parametre skolen måler på (trivsel, fravær, nationale test og læseresultater), dog er situationsbilledet mere divergent ift. folkeskolens prøve (FP9) På trods af udviklingen, ser vi fortsat en opgave i at mindske forskellen mellem de dansksprogede og 2-sprogede elever og særligt ift. drengene.

VISION & VÆRDIGRUNDLAG Skolebestyrelsen igangsatte i foråret 2017 arbejdet med at formulere en ny vision og et nyt værdigrundlag. Bestyrelsen har lagt vægt på at medinddrage hele personalegruppen i processen, hvilket betød at en samlet bestyrelse i efteråret `17 deltog på vores pædagogiske personaleweekend i Helsingør. Arbejdet er endnu ikke afsluttet, men følgende kan give en indikation af, hvor bestyrelsen ser Solvangskolen i fremtiden:

Solvangskolen skal være blandt de bedste folkeskoler i Danmark, nysgerrig, nyskabende ogturde gå nye veje for skoleudvikling for derigennem at understøtte alle børn bedst muligt i deresfaglige, personlige og sociale kompetencer til et videre liv med uddannelse og dannelse.

AMBITION NYSGERRIGHED ANSVARLIGHED GLÆDEAlle skal have ambitioner på egne og fællesskabets vegne, og vi skal turde at sige dem højt. At være ambitiøs ser vi som en styrke i vores stræben efter faglig- og personlige udvikling.

Vi er nysgerrige på at udforske og lære nyt både socialt og fagligt. Vi er nysgerrige overfor forskelligheder, for at forstå hinanden og verden omkring os og derigennem skaber vi tillid, tolerance og gensidig respekt.

Alle har ansvar for at hjælpe andre med at blive ansvarlige for fællesskaber og venskaber, så Solvangskolen er et trygt sted at være og lære. Alle tager ansvar for sig selv og medansvar for egen læring.

Glæde er en VÆRDIFULD grundfølelse, der mærkes, når vi lykkes alene og sammen med andre. Når vi griner og har en oplevelse af at være en vigtig del af fællesskabet.

SOLVANG FFO Solvang FFO har igennem det sidste år været i en positiv udvikling og arbejdet med at gøre Solvang FFO til et endnu mere attraktivt fritidstilbud med en tydelig profil, hvor der er fokus på børnenes sociale og personlige kompetencer. En profil med fokus på at skabe rum for eksperimenterende praksis både i børnehøjde og fagligprofessionelt, hvor natur- og


udeliv er et gennemgående tema. De pædagogiske greb er mange fx Haver til maver, bål, knivkursus, samle spor i skoven, dyrehold, robotværksted m.m. Det er ambitionen at øge børnetallet og gøre Solvang FFO til distriktets naturlige førstevalg. Vi forventer i løbet af den kommende periode at få afklaring af FFOens fremtidige beliggenhed.

OVERGANGEN FRA BØRNEHAVE TIL FFO OG SKOLEDet gode overgangsarbejde begynder allerede i september på Solvang FFO, hvor pædagogerne hver uge besøger distriktets børnehaver og vice versa. Her skabes relationer og kendskab til og mellem kommende børn og voksne i Solvangskolens distrikt. På skolernes motionsdag deltager børnehaverne, hvilket giver de kommende skolebørn en fornemmelse af det større fællesskab, de snart vil blive en vigtig del af. I førskoleforløbet på Solvang FFO har vi fokus på nærvær, natur, omsorg og skoleparathed. Der arbejdes systematisk med børnenes personlige og sociale kompetencer ift. selvhjulpenhed, konflikthåndtering, relationer, venskaber, selvværd og robusthed. Disse kompetencer overføres og er omdrejningspunkt for de ugentlige børnemøder. Naturen bruges også i denne periode som pædagogisk værktøj og som et gennemgående tema igennem perioden, ligesom der arbejdes videre med de seks læreplanstemaer fra børnehaverne. Rutinerne i førskolen er struktureret således, at der er tid til det enkelte barn samt fællesskabet. De voksne i førskoleteamet er med til at skabe en tryg overgang fra børnehaverne, men også videre i skole og fritidshjem. I april retter vi fokus på den faglige kompetence og begynder på skole-forberedende aktiviteter. Her ”leger” vi skole og besøger skolen. Vi øver børnene i undervisningssituationer, dvs. faglige oplæg, anvendelse og opgaveløsningen alene og sammen med andre med fokus på natur, tal og bogstaver for derigennem at stimulere børnenes motivation for indlæring og deres koncentration. Vi har igennem det sidste år haft større fokus på den indholdsmæssige del af førskolearbejdet og fået skabt kontinuitet, bedre opbygning/progression og målrettethed i arbejdet.

BASISHOLDI skoleåret 2016/17 er der blevet etableret 2 basishold med ca. 14-16 indskrevne basiselever i alt. Det daglige fokus er på hverdagsritualer, som er med til at give ro, skabe genkendelse og trygge rammer. Sigtet er, at opbygge et sprogligt stillads omkring eleven med udgangspunkt i elevens modersmål, og de ressourcer de kommer med, så eleven kan kommunikere og være med i det faglige- og sociale fællesskab, både som en del af basisholdet og i øvrigt på skolen. Eleverne rykker, og langt de fleste er i positiv udvikling og er en del af skolemiljøet og det sociale liv. Herudover har vi bl.a. haft succes med at etablere en kulturaften for basiseleverne og forældre i samarbejde med Stavnsholtskolen for derved at bygge bro, skabe netværk og styrke forældrepositionen.

BØRNEMILJØET 0-5. kl.I børnemiljøet har vi i de sidste 1½ år haft fokus på at få etableret en fælles pædagogisk retning, idet medarbejderne tidligere var tilknyttet enten indskolingen eller mellemtrinnet. På tværs af fagprofession og teams har vi arbejdet med forståelse af fælles faglige og sociale traditioner og har truffet beslutninger om, hvilke der skal være faste pejlemærker igennem børnemiljøet, fx fælles fagdage, trivselsdage, fælles juletemaer, Week Of Code, Den grønne karavane, uge sex, alle børn cykler mv. I børnemiljøet har vi optimeret vores kommunikation til hjemmet i form af nyhedsbreve og brugen af ugeplaner, så vi har en tydelig og fælles holdning til ugeplanens rammer og indhold. Børnemiljøets fysiske læringsmiljø har også fået et løft. Vi har bl.a. fået malet, lavet lyslofter, nye støjdæmpende opslagstavler, nye garderober og installeret et nyt ventilationsanlæg. Endvidere er en del af Pædagogisk læringscenter (PLC) rykket ned i børnemiljøet, hvilket betyder, at læringsmidler og bøger er kommet tæt på praksis og i øjenhøjde både for lærere, pædagoger og elever. Alle klasser er udstyret med et smartboard som er den direkte vej til den digitale verden. I de kommende år vil vi have fokus på udnyttelsen af mulighederne omkring PLC, grupperummene og indretning af grønnegården (udendørs), så også disse kan anvendes i en læringskontekst.

UNGEMILJØET 6-9.kl. Skolens nye ungemiljø (UM) blev taget i brug i august 2017 og officielt indviet af borgmesteren i oktober. Ifm. med tilbageflytningen har vi i ungemiljøet implementeret den politiske beslutning om ”Bring your own device” med opbakning fra skolens bestyrelse. Dette betyder at op imod 90 % af skolens elever fra 6-9. kl. i dag medbringer deres eget device. For de ca. 10 % stiller skolen et device til rådighed. Herudover har vi været særlig optagede af, at få


defineret ungemiljøet som et nyt læringsmiljø. Arbejdet har bl.a. udmøntet sig i et nyt fælles og elevformuleret regelsæt for fællesskabet og fælles faglige og sociale traditioner på tværs af årgangen.

I det nye ungemiljø har vi som noget nyt fået et fælles areal, hvorfra der er adgang til alle klasselokaler. Både fællesarealet og de mange glaspartier bevirker, at alle i langt højere grad end tidligere kan se hinanden i undervisningen, i gruppearbejde, i pauser, i leg, i samtale og ikke mindst i læring. Det har vi i ungemiljøet udnyttet ved at arbejde med fællesskabsærligt på fælles samlinger en gang om måneden, hvor eleverne på skift præsenterer en læringsaktivitet eller læringsprodukt for resten af UM. Endvidere har vi besluttet, at anvende undervisningsmetoden ”Eleven som underviser” for derigennem at styrke det (med)lærende fællesskab i ungemiljøet og mellem børne- og ungemiljø.

FOLKESKOLENS DELELEMENTERIft. Folkeskolereformens delelementer er dét, at arbejde med læringsmål ift. planlægning af undervisningen i dag en naturlig del af lærernes/pædagogernes praksis med afsæt i skolens interne progressions- og læringstænkning. Bevægelse i undervisningen som et organisatorisk og teamorienteret ansvar med afsæt i skolens interne progressions- og læringstænkning er forsat et område, som kræver opmærksomhed og vedholdenhed og måske særligt i skolens ungemiljø. Solvangskolens samarbejde med det omkringliggende samfund (den åbne skole) har mange facetter. Denne dimension er udlagt til de respektive årgange med afsæt i de, af skolebestyrelsen, vedtagne principper herfor. Vi har i år bl.a. etableret en ”forældreBank” med konkrete læringsforløb/oplæg, hvor forældre stiller deres viden og kompetencer til rådighed, så lærerne kan medtænke denne dimension i deres planlægning. Pædagogerne i skolen på Solvang er enten tilknyttet en specifik årgang som årgangspædagog eller en del af skolens ressourcecenter som trivselspædagog ift. trivselsmæssige opgaver på tværs af børnemiljøet. Derudover varetager de fleste skolepædagoger K-fag [kompetencefag], som er et aldersintegreret valgfag i børnemiljøet, et koncept, vi har haft stor succes med som en del af timerne i Understøttende Undervisning. I foråret fik vi igen mulighed for, med bestyrelsens opbakning, at konvertere dele af den understøttende undervisning til holdtimer. Holdtimerne har konsekvent et fagligt eller trivselsmæssigt fokus, fx den gode overgang, kend din skole, skoleparat, klassemøder, elevsamtaler, observation, feedback og feedforward, holddeling (differentiering, køn, tema, relationer, test, sprog), læsebånd, individuel elevstøtte etc. Tilbagemeldingerne fra personalet er positive ift. de iboende muligheder og det generelle billede er, at timerne har en positiv effekt ift. udviklingen af elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. Timerne varetages af både lærere og pædagoger, dog primært lærere efter 3. klasse.

Skolens ressourcecenter Solsikken blomstrer. Sidste år igangsatte vi arbejdet med en ny og forbedret læsepolitik, hvilket bl.a. har medført, at vi i indeværende skoleår har indført læsebånd i 100 dage fra 0-8. kl. i alle fag. Herudover vil skolens nye antimobbestrategi, trivselspolitik og kanon se dagens lys i januar ´18. Det næste strategiske skridt i Solsikke-regi vil rette opmærksomheden mod de 2-sprogede elever. Vi vil udarbejde en ny Dansk Som Andetsprog (DSA)-politik, hvor fokus bl.a. vil være på de 2-sprogede drenge. Vi arbejder med DSA-undervisning/sprogscreening i førskolegruppen og med sproglig opmærksomhed og sprogforståelse på små hold allerede fra børnehaveklassen. På alle årgange arbejdes der med faglig læsning, forforståelse og begrebsafklaring, og i skolens ressourcelag har vi en række faste- og særlige forløb som vores DSA-vejleder gennemfører på udvalgte årgange med positiv effekt. Det netop igangsatte læsebånd på alle årgangene skulle også gerne have en positiv effekt på skolens 2-sprogede elever.

DET FÆLLES LÆRINGSSSYN OG SOLVANGS VÆRDIGRUNDLAGDet nye fælles kommunale læringssyn er blevet taget godt imod blandt skolens personale. Vi vil i de kommende år særligt rette fokus mod de personlige og sociale kompetencer. Øvelsen bliver at ”oversætte” disse til spor/tegn i


virkeligheden, gøre dem anvendelsesorienterede og eksplicitte i praksis og herved bygge bro til skolens nye værdigrundlag.

LÆRINGSLEDELSE I ET FAGPROFESSIONELT PERSPEKTIV Det er i spændingsfeltet mellem forventningen om et inkluderende læringsmiljø, organisationens medarbejderkapacitet i form af faglige, didaktiske og relationelle kompetencer, faglige resultater, elevernes personlige og sociale kompetencer, økonomi, fastholdelse af elever i folkeskolen, at vi ser den største pædagogiske udfordring nu og i årene frem.

Forskning viser, at det er læreren/pædagogen, som har den stærkeste indflydelse på, hvor meget eleverne lærer. Et bedre læringsudbytte hos eleverne vil i høj grad derfor dreje sig om, at videreudvikle lærernes og pædagogernes praksis og etablere en kultur, som har fokus på elevernes læring og som er samarbejdsorienteret. Vi ser derfor læringsledelse/ elevcentreret skoleledelse ift. de(n) fagprofessionelle praktiker(e) og det funktionelle teamsamarbejde som nøgle til at lykkes bedst muligt ift. kerneopgaven. På den baggrund har vi opstillet 12 evidensbårne ledetråde/kendetegn for, hvad god undervisningspraksis er for OS, dvs. kendetegn som har afgørende betydning for elevernes læring og som med passende mellemrum bruges til at forstyrre såvel ledelse som medarbejdere. De 12 kendetegn vil være retningsgivende for skolens strategiske arbejde og indsatser i de kommende år, hvor følgende metoder vil være vægtet;Aktionslæring // Observation & feedback // Co- teaching // Læringsvejleder – en ny dimension // KollaborationMedpraktiserende // Målrettethed ressourceanvendelse ift. strategi // Trygt og tillidsfuldt læringsmiljø // Videndeling

STRATEGISKE SPORFor at lykkes, når vi arbejder strategisk, handler det om at gøre en forskel og konstruere inddragende udviklingsprocesser byggende på tillid, dialog og anderkendelse, hvilket er en forudsætning for at præstere optimalt så de enkelte medarbejdere og teams har frihed og kompetence til at søge de bedste løsninger tæt på praksis og med Solvangskolens definition på kerneopgaven4 som afsæt for handling;

At uddanne og danne fagligt, socialt kompetente og livsduelige mennesker,som en del af et læringsfællesskab, hvor alle sikres deltagelsesmulighed.

Med afsæt i dele af de strategiske indsatsområder fra Center for Dagtilbud og Skole, har vi vægtet nedenstående strategiske områder for den organisatoriske og pædagogiske udvikling de kommende år på Solvang, hvor vi vil forfølge nedenstående tre kvantitative målsætninger:

Mål 1: At vi fastholder vores position i top 3 over skolerne i Furesø målt på det samlede karaktergennemsnit ved FP9, og at vi over en 5-årig periode mindsker forskellen mellem kønnene og de dansk- og tosprogede elever.Mål 2: At vi på udvalgte områder ser en stigning ift. elevernes trivsel ved den årlige nationale trivselsmåling.Mål 3: At vi pr. 5. sep. 2020 har 720 elever indskrevet på Solvangskolen (30 kl. x 24 elever), hvilket vil være indikator for, at vi har formået at fastholde flere af eleverne efter 5. kl. og frem mod FP9, og at vi ekskluderer færre elever.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGERPå Solvangskolen er det måske nok kun eleverne, der kan gå på vandet, men vi gør alle forsøget, og vi bilder os selv ind, at vi indimellem lykkes, fordi Solvangskolen ved – Solvangskolen kan – Solvangskolen vil - Solvangskolen gør! Vi vil dog dagligt gøre vores bedste for at alle kommer tørskoede i land og vil altid have en redningskrans klar til store og små, hvis vi kommer ud på for dybt vand, hvor vi ikke kan bunde.

LYST - LIV - LEG & LYDEN AF LÆRING - på mange måder!

4 Den formelle kerneopgave eller mission står beskrevet i Folkeskoleloven §1.


2.7. STAVNSHOLTSKOLEN OG SPECIALKLASSERÆKKEN

Præsentation af skolen:Skoleleder: Henrik Hansen Afdelingsleder for Ungemiljøet: vakant, forventes besat i det tidlige forår 2018 Afdelingsleder for Børnemiljøet: Louise Stamm Afdelingsleder for Specialklasserækken: Annette Larsson, konstitueret i skoleåret 2017/18 Afdelingsleder for FFO og konstitueret souschef: Michael Kondrup

Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle elever skal stå på tæer fagligt gennem hele skoleforløbet. Skolen vægter, udover det faglige miljø, en stærk trivsel. Skolens elever skal opleve tryghed i klassen, på årgangen – med elever, lærere og pædagoger. Vi arbejder med det mål, at være det mest attraktive skoletilbud i byen.Stavnsholtskolen ligger i fantastiske omgivelser tæt ved skov, sø, by og land. Vi har et frugtbart samarbejde Stavnsholt FFO og lokale fritidshjem, hvilket giver en stærk helhed for den enkelte elev.Stavnsholtskolen ligger i den østlige del af Farum, i gåafstand fra Furesøen og tæt på Stavnsholt gamle landsby omgivet af marker og åbent land. Skolelandbruget ligger 5 minutters gang fra skolen. Skolens nabo er Farum Arena, som betyder, at skolen har gode og veludstyrede idrætsfaciliteter. Skolen er med i projekt ”Haver til maver”, hvor vi søger en kobling mellem teori og praksis i et samarbejde med skolehaverne, Stengården og Furesøgård.

Stavnsholtskolen bygger på en viden om, at forskellige elever lærer bedst sammen. Stavnsholtskolen rummer både et stort almenmiljø, samt en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har mange forskellige elever med forskellig baggrund, herunder 17 % elever med udenlandsk herkomst – det er en stor ressource. Det giver eleverne en stærk fællesskabsforståelse, tolerance og forståelse for omverdenen.

Specialklasserækken på StavnsholtskolenPå Stavnsholtskolen har vi en specialklasserække med ca. 40 elever. I skoleåret 2017/18 er specialklasserne delt i to storgrupper, en i Børnemiljøet og en i Ungemiljøet. Der er to klasser i Børnemiljøet og tre klasser i Ungemiljøet. Skoletilbuddet er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne kan samtidig have motoriske problemer, talevanskeligheder eller lignende problemstillinger.

Målet med specialklasserne er, at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for læring og trivsel, samt give eleverne de bedste vilkår og rammer for et godt videre forløb efter grundskoletiden. Dette gøres ved en balanceret dannelsessyn som bevæger sig fra et stærkt individuelt fokus på den enkelte elev kombineret med en solid kollektiv forståelse.Eleverne i specialklasserne udvikler sig bedst i mindre klasser, hvor personalet arbejder målrettet med at skabe læring og trivsel for eleverne i et tæt samarbejde med forældrene. Specialklassemiljøet har en vigtig pædagogisk akse omkring det lille miljø i klasserne, men er på meningsfulde platforme orienteret mod et samarbejde med almenmiljøet.

Specialklasserne er placeret parallelt med de alderssvarende almenklasser med henblik på et tæt samarbejde med disse om et fagligt fællesskab, både klassevis og for den enkelte elev. Specialklasserne deltager i alle fællesarrangementer på skolen, såsom afdelingsarrangementer, featureuger og fastelavn. Specialklasseeleverne er repræsenteret i elevråd og andre steder, hvor elever og skole diskuterer skolens hverdag og udvikling.

BasisholdAf skolens elever går 9 elever på skolens basishold, et særligt tilbud til elever, der flytter til Danmark uden dansk sprog. Eleverne udsluses i løbet af to år til almenklasserne og deltager igennem de to år løbende i den klasse, de er tilknyttet.


TalentidrætslinjeI skoleåret 2017/18 startede en talentidrætslinje op på Stavnsholtskolens 7.klassetrin, som udbygges til 7.-9. kl. over de kommende to år. Linjen skal sammen med lokale idrætsforeninger skabe et nyt tilbud med muligheder for at styrke elevernes idrætsfaglige ambitioner. Der er et tæt samarbejde mellem skolen og de lokale idrætsforeninger om undervisningen af eleverne og af deres træning og deres træningsmuligheder.

True NorthI skoleåret 2017-18 indgår Stavnsholtskolen i et samarbejde med True North, som står bag ”Drengeakademiet”. Projektet har til formål at styrke arbejdet med læringsmiljøer, hvor alle elever får det optimale ud af deres forudsætninger. Vejen til optimal udfoldelse af talent er i praksis individuel. Alle elever har brug for, at udvikle alle tre kompetencer. Der sigtes mod en bred forpligtelse i udviklingen i et samarbejde mellem ledelse, personale, forældre og elever med True North som samarbejdspartner. Målet er, at videreudvikle årgangsteamets arbejde med alle elevers læring med et øget fokus på elevernes personlige kompetencer som selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet, valgparathed, vedholdenhed og personlig målsætning. Dette skal kombineres med en styrkelse af skolens arbejde med værdier, normer og traditioner.Det overordnede sigte med Stavnsholtskolens læringssyn er, at medvirke til udvikling af livsduelige unge, der efter folkeskolen besidder en robusthed og stærk karakter, der med en stærk faglighed giver dem de bedste forudsætninger for et godt og meningsfuldt liv.

Stavnsholtskolen er fra skoleåret 2017-18 organiseret i to afdelinger et Børnemiljø fra 0.-5. klasse og et Ungemiljø fra 6.-9.klasse. Den enkelte lærer/pædagog har som hovedregel kun timer på en enkelt årgang. Årgangens klasser arbejder tæt sammen med henblik på at understøtte både den faglige og sociale udvikling. I hver afdeling er der specialklasser, hvor der søges en pædagogisk tilknytning til almenklasserne på årgangen. Skolen skemalægger med henblik på at skabe motiverende læringsmiljøer, hvor eleverne udfordres ud fra deres læringsforudsætninger.I denne to-delte skole vil vi udvikle en endnu stærkere skole, hvor de centrale relationer mellem personale og elever i et længere tidsinterval danner grundlag for optimal læring. Dette medfører, at Stavnsholtskolen minimerer elevernes markante lærer/pædagogskift og skaber øget kontinuitet i læringsforløb i de enkelte klasser, hvor lærere/pædagoger vil følge eleverne i 5 år i Børnemiljøet og 4 år i Ungemiljøet.

Skolens profilSkolen vægter en kreativ, innovativ og legende indlæring, som stimulerer elevernes naturlige nysgerrighed. Skolens engagerede personale arbejde målrettet og engageret med udvikling af innovative læringsmiljøer med ambitionen om at indfri visioner og mål for skolen.På Stavnsholtskolen arbejder vi med afsæt i en ambitiøs vision for Stavnsholtskolen i samarbejde med personale, elever og forældre.

Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer.Eleverne håndterer og respekterer forskellighed og ser den som en ressource.Læring bygger på en stærk faglighed, kreativitet og innovation, som udvikler elevernes kompetencer i et aktivt samspil med det omkringliggende samfund.

Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når de har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de har en god dialog med deres lærere og pædagoger om, hvordan de lærer og udvikler sig optimalt.


Et læringsmål beskriver ikke, hvad der undervises i, men hvad det er, eleven skal lære i et læringsforløb. På skolen arbejder vi med læringsmål for hele klassen og læringsmål for den enkelte elev.

Vi arbejder ud fra et læringssyn hvor: Eleverne møder udfordringer, der øger deres faglige niveau og får dem til at stå på tæer. Målene for undervisningen er synlige for eleverne, og der følges op på dem. Eleverne får erfaring med at anvende viden og værktøjer. Eleverne bliver bevidste om egne læreprocesser, har medbestemmelse og tager ansvar. Trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger. Innovation og kreativitet er centrale parametre i læringen på Stavnsholtskolen. Eleverne skal kunne sætte deres

viden i spil i forhold til problemløsning og nytænkning i et samspil med det omkringliggende samfund.

Vi er en skole for alle børn og unge i Stavnsholtskole distriktet. Nærhed og relationer i lokalområdet er vigtige byggesten for et godt skoleliv.

FFOSkolens FFO er et velfungerende tilbud, som har et meget tæt samarbejde med skolens undervisningsdel. 0. kl. eleverne begynder deres skolegang i Turbodragen, hvor der skabes en rolig og tryg start på skoleforløbet. Her har vi fokus på sproglig opmærksomhed og børnenes individuelle kunnen. Vi sprogtræner og arbejder med dialogisk læsning, ” Vis hvad du kan” og andre sprogstimulerende værktøjer. Dette arbejde er udviklet i samarbejde med sprogvejlederne i undervisningsdelen. Vi har skabt en ramme, hvor danskvejlederen har timer med børnene i de kommende 0. klasser, allerede i foråret. Pædagoger og vejledere lægger en strategi for det arbejde, der skal foregå frem til skolestart. Det er prioriteret, at de pædagoger der til dagligt arbejder i 0-klasse også arbejder i førskolegruppen.

Overgange fra børnehave til skole/FFODer er fokus på en god og tryg overgang fra dagtilbud til skole. Børnehaverne i nærområdet har mulighed for, at komme på besøg hele året, i forårsmånederne har vores 0.klassehus fast åbent én gang om ugen for besøg. Dette samarbejde skaber gode relationer for de kommende førskolebørn og skaber ”den gode overgang” fra dagtilbud til skole.Den anden FFO afdeling Raketten, som allerede ligger på skolen, er for skolens 1-3. klasses elever. Skolens pædagoger indgår i tæt samarbejde med indskolingsklasserne, således at der er tilknyttet fast pædagog til hver klasse. Skolen samarbejder også med de to private fritidshjem Solhøjgård og Furesøgård, hvor deres pædagoger er tilknyttet 0-6. årgangsteam.

Strategisk organisering og læringsmiljøVi arbejder målrettet med at skabe elever med stærk faglighed og stærk karakter med et stærk fællesskabs mindset. Dette opbygger vi via vores læringssyn, hvor det pædagogiske personale har en lige vægtning af de faglige, personlige og sociale kompetencer.


Faglige kompetencer

Sociale kompetencer

Personlige kompetencer

2.8. SYVSTJERNESKOLEN OG FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER

Præsentation af skolen:Skoleleder: Ulla AndersenAfdelingsleder for 0.-3.kl.: Søren WadskjærAfdelingsleder for 4.-5.kl og souschef: Thomas MøllerAfdelingsleder for 6.-9.kl.: Emmeline TrautnerAfdelingsleder for FFO: Anne Marie Lywood

ADHD- Autismecentret:Overordnet leder: Ulla AndersenAfdelingsleder for ADHD-afdelingen: Dorthe BarsøeAfdelingsleder Autismeafdelingen: Thomas Eliot Nielsen

Syvstjerneskolens vision - Trivsel, læring, mestring og dannelse”På Syvstjerneskolen er der høje faglige og sociale forventninger til alle elever, som nås ved, at alle parter tager medansvar for elevernes motivation, engagement, udvikling og læring.Alle medarbejdere arbejder professionelt og forskningsbaseret med elevernes læring og dannelse ud fra et anerkendende, konstruktivt og respektfuldt menneskesyn”.

Syvstjerneskolen og vores indskolingsafdeling Lillestjernen ligger i naturskønne omgivelser ganske tæt på Hareskoven og Furesøen. Skolen er opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling med i alt 640 elever. På Lillestjernen deler skole og FFO1 lokaler, og FFO2 har lokaler på Syvstjerneskolen.Derudover hører Furesø ADHD- og Autismecenter til hos os og er fordelt på tre matrikler. På skolens hjemmeside er der meget mere at læse.

Syvstjerneskolens strategiske fokus, vision og mål er en del af hverdagenVores overordnede strategi ”Fælles Retning” dækker værdier, kultur, faglighed og konkrete tiltag, som vi arbejder målrettet med netop nu.Eleverne skal opleve, at de udfordres og stimuleres, så de udvikler deres faglighed, bliver nytænkende og motiverede, får læringslyst, lærer at tage ansvar og viser engagement. Derfor har vi også sat fokus på, at arbejde med fremtidens kompetencer med inspiration fra 21st Century Skills og på at arbejde målrettet med elevernes flersidige dannelse og udvikling, herunder også den digitale dannelse.

TrivselBåde i skoledagen og i FFO-tiden gøres en stor indsats for, at eleverne udvikler sig socialt og personligt. Almendannelse, trivsel og høj faglighed skal gå hånd i hånd. Den fælles indsats for, at skabe trivsel er beskrevet i vores antimobbestrategi , lige som skolens værdisæt ”De Syv Stjerner ” understøtter trivslen og den anerkendende og konstruktive tilgang.I den nationale trivselsmåling klarer Syvstjerneskolen sig rigtig godt. Vi har trygge elever, som trives. I de enkelte klasser, lægges der handleplaner, som følges op og justeres af elever og lærere. Elev- og personalefravær er meget lavt, og det er vi stolte af, for det vidner om god trivsel og engagement og bidrager til en god hverdag.

Ambitiøs læring – fagligt, socialt og personligtVi er ambitiøse på alle elevers vegne og tilrettelægger derfor læreprocesser ud fra fælles og individuelle læringsmål, hvor eleverne bliver udfordret i forhold til deres niveau og måde at lære på. Eleverne indgår i en varieret skoledag, der består af faglighed, bevægelse og kreativitet, så de tilegner sig færdigheder og udvikler faglig viden og kompetencer. Fokus på at danne eleverne til ansvarsbevidste og reflekterende mennesker tager udgangspunkt i folkeskolens og fagenes formål og er en vigtig del af hverdagen. Samtidig arbejder vi ud fra Furesøs Fælles Læringssyn, som bidrager til at sætte retning og give kvalitet i skolen.


http://syvstjerneskolen.skoleporten.dk/sp/file/a88908f0-10c0-44b1-9e6b-b87a49d8b25b

http://syvstjerneskolen.skoleporten.dk/sp/file/a88908f0-10c0-44b1-9e6b-b87a49d8b25b

http://syvstjerneskolen.skoleporten.dk/sp/file/94b28134-6cf5-463b-be1b-23d361294f07

http://www.emu.dk/modul/21st-century-learning-skills

http://syvstjerneskolen.skoleporten.dk/sp/file/def9ebbb-598b-48c0-a4c7-a3aa18dcdf10

http://syvstjerneskolen.skoleporten.dk/sp

Vi er optaget af, at komme godt i mål med det faglige niveau og elevernes progression, og derfor er læringsmål og tegn på læring vigtige for os at arbejde med. Lærernes målarbejde kan ses i årsplanen i Meebook, og målene omsættes i den daglige undervisning, hvor der arbejdes evidensinformeret med god klasseledelse, målfastsættelse for undervisningen, tegn på læring, progression og evaluering.Lærerne understøttes på alle trin af kompetente resursepersoner, der giver sparring til, hvordan vi opnår god læring og understøtter både elever med særlige behov og særligt dygtige elever gennem faglighed, trivsel og dannelse. Syvstjerneskolen har høje karakterer både på landsplan og kommunalt samtidig med høj trivsel og kreative elever, som bl.a. udsmykker skolen året igennem, optræder i forskellige sammenhænge og på mange forskellige måder viser, hvad skolen er rig på.Vi har fleksibelt skema, fordi vi vil have indholdet til at præge skemaet, og fordi vi ønsker en fleksibilitet i fagene med mulighed for bl.a. samarbejde tværfagligt eller på årgangene . Skemaet kan altid ses et kvartal frem. Den fleksible planlægning betyder også, at eleverne kun har vikar ved en lærers sygdom.

Varieret undervisning, åben skole og bevægelse er vigtige dele af skoledagen. Medarbejderne er dygtige til at sammensætte undervisningen, så den taler til elevernes forskellige måder at lære på. Det indbefatter ofte også bevægelse, så eleverne både får rørt sig og samtidig lærer noget. De gennemsnitlig 45 minutters bevægelse pr. dag

nås ved bevægelsesbånd, idrætstimer og faglig undervisning med indlagt aktivitet.Der arbejdes som en selvfølge på alle trin med åben skole – skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen. Det kan være på læringsrige ekskursioner til museer, skolelandbrug, uddannelsesinstitutioner eller samarbejde med virksomheder, idrætsforeninger, arbejdspladser, interesseorganisationer m.m. Det er et område, hvor vi hele tiden afsøger nye muligheder.

Kommunikationen mellem skole og hjem er vigtig og foregår ved kontakt, når det er nødvendigt, og ved at give god indsigt i de mange ting, der sker i skolens daglige liv. For at give information om nogle af de praktiske aftaler i skolen udgiver vi dokumentet ”Forældreinformation”, lægger løbende små opslag på forældreintra om aktiviteter rundt om i skolen og udsender nyhedsbreve. I alle klasser vil der løbende være opslag på klassens opslagstavle i Intra, info i lektiedagbogen og forældrebreve.

FFO - Furesø Fritids OrdningLangt de fleste børn går efter skole i vores to gode FFO´er. FFO Lillestjernen har børn fra førskole (micro) til og med 2. klasse, og FFO Syvstjerneklubben har børn fra 3. til og med 6. klasse. I FFO arbejdes med børnenes trivsel, dannelse og livsmestring med særligt fokus på personlige og sociale kompetencer. Der arbejdes værksteds- og aktivitetsopdelt med læreplanstemaer i en åben struktur. Desuden tilbydes voksenstyrede aktiviteter og plads til børnenes egne initiativer og valg.I FFO Syvstjerneklubben tilbydes desuden en lang række årgangs- og interessearrangementer udenfor normal åbningstid. FFO har eget aktivt forældreråd, der inddrages i væsentlige og relevante emner vedr. FFO.

Indskoling0.-2.kl. går i skole og i FFO på Lillestjernen. Her er trygge rammer og stærkt skole-hjemsamarbejde. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i skoletiden, hvor timerne bl.a. indeholder varieret undervisning i fagene og masser af bevægelse. De lokale omgivelser og skolens udearealer anvendes til varieret undervisning. Vores nyetablerede højbede anvender vi til praktisk undervisning i blandt andet Natur og Teknologi, og skoven danner rammen om udeskole, hvor der ofte arbejdes tværfagligt. Bevægelse er vigtigt for de yngste elever i skolen, derfor har vi i indskolingen bevægelse hver dag fra kl. 9.30 til 10. Derudover indtænkes bevægelsen i forbindelse med den daglige undervisning, hvor der anvendes brainbreaks, ”quiz og byt” og stafetter med små opgaver.


Stjernefag, der er en del af den understøttende undervisning, understøtter de almindelige fag, og varetages af pædagogerne, som også har timer som klassepædagoger og i FFO’en om eftermiddagen.

Overgangsarbejdet fra børnehaver til FFO og indskolingVi arbejder systematisk med overgangen fra børnehave til tidlig FFO, ”Microtid”. Kriterier for start følger ”Furesø FFO-Mål og Indhold” og sker i samarbejde med pladsanvisningen og de afgivende børnehaver. Vi arbejder tæt sammen med distriktets børnehaver om planlægning og evaluering.Der er ansat et team af pædagoger med særligt ansvar for overgangsarbejdet og microperioden. Microteamet følger børnene fra foråret til december i 0.klasse. Inden

overgangen besøger en overgangspædagog børnehaverne for at afstemme læringsfokus. I januar og marts/april besøger Micropædagogerne børnehaverne og børnene, hvor der i den forbindelse også holdes overleveringssamtaler. Samtalernes fokus er børnefællesskaberne og børnenes relationer. Børnehaverne besøger Lillestjernen i januar og april, så børnene ser stedet og møder voksne og børn.

I samarbejde med børnehaverne er der udarbejdet et arbejdsdokument, der beskriver personlige, sociale og faglige kompetencer for det skolestartende barn. Der arbejdes ligeledes med det kommunale materiale ”Klaus Nar” og en genkendeligheds-”kanon”, bestående af en sang, en leg og rim/remse.I microperioden arbejdes der med strukturerede læringsaktiviteter fra kl. 9-14.00. Læringsaktiviteterne tager afsæt i læreplanstemaer i ”FFO - mål og indhold”. Ydermere har vi en lokal indholdsbeskrivelse, hvor vi har særlig fokus på ”Tryghed”, ”Sociale kompetencer”, ”Selvhjulpenhed” og ”Skoleparathed”. Der laves trivselsvurderinger i hhv. april og juni, som led i projekt ”Tidlig opsporing”. I januar afholdes informationsmøde for forældrene. I juni afholdes informationsmøde om skolestarten.

MellemtrinI 3.kl. rykker eleverne til Syvstjerneskolen, hvor 3.-4.kl. går på fløj F, og 5.-6.kl. går på fløj E.Lærere og pædagoger arbejder i team på hver fløj om årgangene og fagene. Pædagogerne varetager en del af den understøttende undervisning og har også timer sammen med lærerne i to-voksentimer og i inklusionssammenhæng. Bevægelse indgår i fagene og i de understøttende timer, så eleverne får energi til at lære. Undervisningen er varieret og indeholder høj faglighed kombineret med god trivsel i et velfungerende fællesskab.Der er både ”traditionel” undervisning i klassen og et væld af varierede undervisningsformer og – metoder, herunder arbejdet med at sætte læringsmål sammen med eleverne og at gøre brug af det omgivende samfund og naturen. Elevernes læse- og matematikfærdigheder følges tæt, lige som undervisning i de øvrige fag præges af fagligt indhold og engagerede lærere, og dette kombineres med fokus på elevernes trivsel.

UdskolingI 7.-9.kl. går eleverne i udskolingen på fløj D. Samlingen af de store elever på én fløj giver godt kendskab til hinanden, mange alderssvarende at spejle sig i og en lærergruppe, som primært underviser skolens ældste elever og derfor véd, hvordan man bedst møder unge mennesker og tilrettelægger undervisning, der kan udfordre og engagere dem.Lærerne har fokus på, at skabe involverende læreprocesser, hvor elevernes faglige nysgerrighed pirres. De motiveres til at engagere sig i at blive så dygtige, som de

kan, og til at være godt rustet både fagligt, socialt og personligt til en ungdomsuddannelse.

Trivsel og livslyst er vigtige elementer for at fremme motivation og engagement.


I udskolingen arbejdes der med at skabe dedikerede læringsfællesskaber, der kan være med til at skabe motivation, samhørighed og respekt for hinanden. Dette bl.a. i form af fælles tiltag som fællessamling, fælles featureuge, forårsfest, faglige foredrag, åben skole og IT-indsatser.Syvstjerneskolen er en dejlig skole i dejlige omgivelser

Furesø ADHD- og AutismecenterFuresø ADHD- og Autismecenter (FAAC) er Furesø Kommunes tilbud til børn og unge i den skolepligtigealder med diagnosen ADHD og diagnoser inden for autismespektrummet (ASF). Afdelingerne er placeret på hhv. Syvstjerneskolen og Lille Værløse Skole. Centret har pr. 01.11.17 i alt 96 elever fordelt på 2 afdelinger med 45 elever i ADHD-afdelingen og 51 elever i Autismecenteret. Centret har elever på alle årgange. FAAC har tilsammen ca. 50 lærere, pædagoger og medhjælpere ansat. Til hver afdeling er knyttet en afdelingsleder, og den overordnede ledelse af centret er hos Ulla Andersen, som også er skoleleder på Syvstjerneskolen.

Medarbejderne er organiseret i selvstyrende teams, der har tilknyttet et bredt tværfagligt netværk af samarbejdsparter (psykologer, specialkonsulenter, talepædagoger, fysioterapeut, sundhedsplejerske mv.).De enkelte teams har fastlagt ugentlig mødetid og tilbydes supervision af psykolog, mindst en gang om måneden. Desuden er der indlagt tid til lærer – og pædagogmøder.

Målgruppen i ADHD-og Autismecentret er børn med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Børnene har behov, der ikke dækkes ind i den almene undervisning, og som kræver en særlig specialpædagogisk indsats. Behovene vedrører undervisningsmæssige samt sociale og personlige/emotionelle dimensioner.Vores fælles børneforståelse tager udgangspunkt i følgende:o Børn gør det rigtige, hvis de kano Børn samarbejder, hvis de kano Alle handlinger har en mening, også selvom vi ikke forstår den

Målet med vores arbejde er, at eleverne i det omfang, det er muligt, udvikler viden, evner, færdigheder og interesser, så de kvalificerer sig i forhold til det liv, der følger efter skolen. Med afsæt i folkeskolens formål og Furesø Kommunes Fælles Læringssyn arbejder centret for at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer med udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, potentialer og behov. Målet er at give alle elever mulighed for at tage folkeskolens prøver og ved endt skolegang at have strategier og færdigheder, så eleven med et minimum af støtte kan have en dagligdag, der fungerer, kan kommunikere socialt og indgå i relationer med andre.

MetodeFor at understøtte udfoldelsen af elevernes potentiale har vi samtidig behov for at anlægge et dobbelt mestringsperspektiv på vores professionelle praksis, så vi både medtænker det faglige og det specialpædagogiske/terapeutiske. Vi underviser eleverne individuelt og i grupper og har individuelle samtaler med eleverne for at give den enkelte elev en forståelse af eget handicap og derigennem sikre en høj grad af selvindsigt. Vi anvender forskellige metoder og pædagogik, der alle baserer sig på den anerkendende tilgang og neuropsykologisk viden. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte elev, og metoder/strategier samt mål for både det faglige og sociale bliver løbende evalueret og beskrevet i elevernes udviklingsplaner. Når eleverne forlader FAAC, vil vi gerne sikre os, at de har været igennem den træning, de har behov for i forhold til en minimering af de udfordringer, deres handicap giver. Dette sker gennem social kognitiv – og mentaliseringstræning tilpasset de forskellige alderstrin og understøttet af vores psykolog og konsulenter.

Vores inkluderende praksis handler om at skabe og udvikle passende fællesskaber for alle børn, idet vi erkender, at vores målgruppe har brug for noget forskelligt for at kunne udvikle sig så optimalt som muligt. Vi har både mulighed for at samarbejde med den almene skole og det tilhørende fritidstilbud om at inkludere vores elever i det almene tilbud og mulighed for at arbejde med mindre og tilpassede fællesskaber inden for vores egen specialpædagogiske ramme.


Vores arbejde med inklusion baseres på en løbende evaluering, både af gruppens trivsel som helhed og i forhold til individuelle hensyn, og sker i øvrigt i samarbejde med elev, forældre, skolen og fritidstilbuddet.


2.9. SØNDERSØSKOLEN OG FURESØSKOLEN

Præsentation af skolen:Skoleleder: Kirsten BoelAfdelingsleder for indskolingen og souschef: Gitte MeinertAfdelingsleder for mellemtrinnet: Kasper StoholmAfdelingsleder for udskolingen: Marianne HaldAfdelingsleder for FFO: Anette Bækkelund HeideAfdelingsleder for Furesøskolen: Henrik Schmidt Hansen

Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingen (0.-3. kl.), mellemtrinnet (4.-6. kl.) og udskolingen (7.-9. kl.). Skolens fritidstilbud består af to afdelinger: FFO1 (0.-3. klasse), der deler lokaler med indskolingen, og FFO2, der har egne lokaler, beliggende ca. 200 meter fra skolen. I FFO1 kommer stort set alle elever. I FFO2 er ca. 90 % tilmeldt fritidsordningen. Herudover har Søndersøskolen en afdeling med et skole/behandlingstilbud, Furesøskolen, hvis målgruppe er elever med socio-emotionelle udfordringer. Søndersøskolen omfatter endvidere et af kommunes tilbud om basisundervisning til børn og unge, der kommer til landet uden dansksproglige forudsætninger.

Søndersøskolens målsætning: Det er Søndersøskolens mål at: SKABE LYST OG KUNNEN TIL AT LÆRE OG UDVIKLE SIG GENNEM HELE LIVET.

I målsætningen beskriver vi de kompetencer (livskompetencer), vi finder det vigtigt at sende elever videre ud i livet med. Ligeledes beskriver vi skolens grundsyn i forhold til, hvad eleverne skal tilegne sig af viden, færdigheder og kompetencer i de faglige og sociale fællesskaber. Målsætningen slutter af med håbet om, at: Vi - børn, unge, ansatte og forældre - indfrier i fællesskab denne målsætning. Se hele skolens målsætning her.

Det nye fælles læringssyn for 0-18 årige i Furesø kommune: Det fokus, der er kommet på elevernes progression inden for områderne: Det faglige, personlige og sociale, med det fælles læringssyn, hilser vi velkomment. Ligeså opmærksomheden på vigtigheden af både feedback og feedforward. I forhold til implementeringen af det fælles læringssyn over de kommende år, tog vi fat på det, sammen med det pædagogiske personale, i forbindelse med indeværende skoleårs planlægning. Læringssynet et også introduceret til forældrene på årets første forældremøder. Noget af det vi specielt er optaget af i denne sammenhæng, er at få udviklet vores fælles sprog omkring elevernes progression, inden for det personlige og sociale område. Og så skal vi have øget opmærksomheden på, hvordan samspillet mellem de tre forskellige kompetenceområder er, og hvordan de i praksis understøtter og styrker hinanden.

Den faglige dimension: På Søndersøskolen vægter vi fagligheden højt, og det er vigtigt, at alle elever forlader Søndersøskolen med en solid faglig ballast, så de har bedst mulige faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I vores arbejde med at forfølge høje præstationer er vi særligt optaget af den enkelte elevs progression.

Den sociale og personlige dimension: Alle børn og unge har brug for at indgå i fællesskaber. At være en del af de faglige og sociale fællesskaber i skolen, både i undervisningstiden og i fritiden er centralt for, at man kan lære noget og udvikler sig. Derfor er vi på Søndersøskolen optaget af at udvikle det pædagogiske læringsmiljø således, at alle børn og unge oplever sig som en værdifuld og naturlig del af både de faglige og af de sociale fællesskaber. Vi vil gerne være en skole, hvor alle elever, uanset deres forudsætninger og aktuelle kompetencer, oplever sig set, hørt og i udvikling. På Søndersøskolen tager vi udgangspunkt i et ressourcesyn, hvor vi har fokus på barnets potentialer og kompetencer samtidig med, at vi har høje ambitioner på alles vegne. Helt konkret har vi de sidste år udarbejdet konkrete mål for elevernes progression inden for de 8 sociale og personlige kompetencer, som eleverne i 8. klasse bliver vurderet uddannelsesparate ud fra, med det formål at blive mere tydelige og konkrete i forhold til den enkeltes personlige og sociale udvikling.


https://soendersoe-vaerloese.skoleporten.dk/spa/dokumenter-download/409dd2e7-f2a2-4111-a2a7-a7f1c1fa5584/True/S%C3%B8nders%C3%B8skolens%20m%C3%A5ls%C3%A6tning.pdf

Status omkring forventninger til den faglige og sociale trivsel på skolen: På Søndersøskolen er vi enige om, at en høj grad af faglighed kombineret med et stærkt fokus på trivsel, giver vores elever den rette ballast, når de som unge mennesker sendes videre ud i verden. Der er på skolen fokus på såvel fagligheden som trivslen og på, at ALLE elever skal udfordres bedst muligt. Trivselsresultatet fra den landsdækkende trivselsundersøgelse viser, at vores elever på 4.-9. årgang, har en høj grad af trivsel både i forhold til faglig trivsel (3,9 – på en skala fra 1-5) – og i forhold til social trivsel (4,2). Læseresultaterne og de nationale test følger vi tæt, og de indgår i vores opfølgning på den faglige progression. Afgangsresultaterne viste i år en nedgang til et gennemsnit for vores tre 9. klasser på 7,4, mod 8,3 året før. Baggrunden for dette resultat er vi i gang med at analysere med henblik på at sikre, at hver enkelt elev oplever en faglig progression gennem hele skoleforløbet, og får udviklet deres evner optimalt.

Skolens strategiske tema de kommende år: Temaet samarbejde er skolens strategiske tema, fordi et godt teamsamarbejde, i og blandt personalet, og et godt samarbejde med forældrene er særdeles vigtige i det videre arbejde med at fastholde og udvikle den gode skole. Et styrket samarbejde skal være med til, at vi sammen spiller hinanden gode. Målet med temaet samarbejde er også at udvikle samarbejdet blandt alle skolens aktører, så vi sammen kan understøtte Søndersøskolens målsætning om: ” At skabe lyst og kunnen til at lære og udvikle sig gennem hele livet”. Under dette tema har vi to fokusområder, nemlig teamsamarbejdet og skole/hjem-samarbejdet.

Baggrunden for valget af det delstrategiske tema teamsamarbejde: Vi ved fra forskningen at udvikling af undervisningspraksis bedst gøres i et professionelt læringsfælleskab. Den forskningsbaserede litteratur på området peger på netop dette tema som afgørende for skoleudvikling. Derfor ønsker vi at have fokus på, at det pædagogiske personale samarbejder om at højne elevernes læringsudbytte, trivsel og udvikling med et særligt fokus på elevernes progression. Ligeledes ønsker vi at have fokus på, at det pædagogiske personale udvikler sig sammen fagligt, didaktisk og pædagogisk.

Baggrunden for valget af det delstrategiske tema skole/hjem-samarbejde: Forældreopbakning og interesse er afgørende for, at børn får et succesrigt skoleforløb, og derfor er det vigtigt, at skolerne har et godt samarbejde med alle elevers forældre. Derfor ønsker vi at udvikle et stærk og velfungerende skole-hjemsamarbejdet, der understøtter det enkelte barns trivsel og udvikling i faglige og sociale fællesskaber. Ligeledes ønsker vi at styrke en gensidig forventningsafstemning, så vi sammen spiller hinanden gode. Se mere om skolens princip for skole/hjemsamarbejdet her.

Hvad er vi ellers optagede af på Søndersøskolen?I dette skoleår har vi sammen med det pædagogiske personale igangsat en proces med fokus på at få skabt klarhed over vores fælles kerneopgave på Søndersøskolen. Når vi har fået klarhed over vores fælles kerneopgave, skal vi sammen have en dialog om, hvilke arbejdsopgaver, der i højere grad end andre understøtter kerneopgaven, så vi sammen bliver skarpere på at prioritere indholdet i arbejdstiden, til glæde for skolens elever.Vi har også i dette skoleår startet en proces sammen med skolebestyrelsen om at danne os et billede af, hvad der skal kendetegne Søndersøskolen i 2022. I denne proces inddrages forældre, medarbejdergruppen og eleverne. Formålet med processen er, at få skabt et fælles billede af, hvor Søndersøskolen skal bevæge sig hen, hvad vi allerede er rigtig stolte af og således vil fastholde, og hvor vi oplever behov for udvikling, ændringer, nye tiltag mm.

PLC kåret som årets Pædagogiske Læringscenter (PLC): I 2017 blev Søndersøskolens PLC kåret som Danmarks bedste PLC. Det er vi selvfølgelig rigtig stolte af, og stolte af alle de tiltag, der dagligt sættes i værk herfra, til glæde for alle skolens elever og ansatte. Vi er fortsat optaget af, hvordan medarbejderne i PLC-regi kan understøtte den varierede skoledag både i forhold til den faglige og den tværfaglige undervisning, samtidig med, at de har mange tilbud, der også understøtter de sociale og faglige fællesskaber på skolen.


https://soendersoe-vaerloese.skoleporten.dk/spa/dokumenter-download/baf6e3eb-fb2e-481b-949c-6e10c1cdeef7/True/Princip%20Skole-hjem-samarbejde%20AUG%202017.pdf

De fysiske rammer på skolen: Fra skoleåret 2018/2019 vil Søndersøskolen være en fuldt 4-sporet skole med omkring 975 elever. Vi er i gang med, i samarbejde med den kommunale bygningsafdeling, at færdiggøre ombygningen af udskolingen, så vi har lokaler og grupperum til 12 klasser i afdelingen, samtidig med at området får et tiltrængt løft i form af en renovering af flere ting. Ligeledes bliver der set på parkeringsforhold for både biler og cykelparkering.

FFO på Søndersøskolen: Ud over den oven for beskrevne strategi, har vi i FFO et særligt fokus på at tilbyde børnene læringsmiljøer, der fremmer det kreative og idrætslige. Der ud over er vi optaget af, at børn lærer af børn. Derfor er læringsmiljøerne bygget op således, at de kan give børnene deltagermuligheder på tværs af årgange, så børnene er med til at være kulturbærere og bidrage med deres viden til andre på tværs af alder. Ligeledes er vi konstant optaget af at bevidstgøre børnene, når de anvender deres viden fra det fagfaglige i praksis. I alle aktiviteter i FFO ligger en opmærksomhed på børnenes trivsel og muligheder for at deltage i fællesskaber.

Overgangsarbejdet fra dagtilbud til skole: På Søndersøskolen er overgangsarbejdet knyttet op på Furesø Kommunes mål for den gode overgang, med fokus på: a): At skabe trygge overgange, b): Kontinuitet og sammenhænge, c): Systematisk videndeling, d): Opfølgning og evaluering af erfaringer. I vores distrikt Sydvest har vi arbejdet ud fra Inge Schoug Larsens forskningspointer om ”den gode overgang”. Helt konkret oplever vi et særdeles godt samarbejde mellem børnehaver og FFO/indskoling, til stor glæde for det enkelte barn og dets familie. De enkelte medarbejdere oplever stort ejerskab til overgangsarbejdet. Det pædagogiske personale fra børnehaver og skole/FFO besøger hinanden og har et udbytterigt samarbejde omkring børnegrupperne og de enkelte elever i selve overgangssamarbejdet. Som en ramme for hele overgangsarbejdet, har vi udarbejdet et årshjul for dette i distriktet. Her beskrives indholdet på de fire årlige distriktsmøder, afholdelse af en årlig temadag for hele det pædagogiske personale omkring overgangen, samt hvordan der arbejdes konkret med kommunens kanon (Klaus Nar) i overgangsarbejdet.

Skolens indsats på tosprogs-området: På Søndersøskolen har vi knap 7 % af vores elever, der er tosprogede. En stor del af disse elever er børn og unge, som er startet på vores basishold (ca. 25 elever), og på Søndersøskolen samler vi kommunens sent ankomne basiselever i vores udskoling. Det er skolens lærere med særligt kendskab til tosprogsundervisning, der varetager undervisningen på basisholdene og i DSA – Dansk Som Andetsprog. For løbende at sikre, at alle lærere og pædagoger møder denne elevgruppe så optimalt som muligt, vil vi i det kommende år gennemføre et mindre kompetenceforløb for hele det pædagogiske personale, med henblik på at inddrage den nyeste viden på området. Søndersøskolen er med i det kommunale udviklingsprojekt, hvor vi i samarbejde med vores nyankomne forældre skal prøve at styrke deres børns deltagelse i såvel det faglige som det sociale liv i og omkring klasserne samt sikre, at forældrene til disse børn hurtigt bliver fortrolige med det danske skolesystem.

Skolens arbejde med digitalisering: På Søndersøskolen har vi i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdet en IT-strategi med denne vision: På Søndersøskolen er den digitale tilgang et bevidst valg, når den understøtter og højner læring, dannelse og den alsidige udvikling. Et vigtigt mål for strategien er, at it i højere grad skal integreres i den daglige undervisning, da der er en forventning om, at de digitale læringsformer kan øge elevernes udbytte af undervisningen og styrke de kompetencer, der i stigende grad efterspørges i samfundet som for eksempel problemløsning, kreativitet, innovation samt kommunikationskompetencer.I dette skoleår har vi flere nye tiltag på dette område: Vi har i samarbede med skolebestyrelsen besluttet at udvide konceptet med BYOD (Bring your own device) til også at gælde 6. årgang. Derudover er der nedsat en følgegruppe, der følger implementeringen af Meebook tæt med henblik på at sikre en hensigtsmæssig kompetenceudvikling på dette område. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med at udvikle et makerspace på skolen. Formålet er bl.a. at skabe kreative og innovative processer med eleverne samt at styrke 21. skills.


Samarbejdet om Åben Skole: På Søndersøskolen har vi i skolebestyrelsen i 2017 vedtaget principper for samarbejdet omkring Åben Skole. For at sikre, at alle elever på Søndersøskolen oplever Åben Skole-arrangementer, som en integreret del af undervisningen, tilstræbes det at Åben Skole aktiviteter vælges inden for de fire områder:

Foreningslivet lokalt Erhvervslivet – både privat og offentligt Samfundet før og nu Praktisk/musiske aktiviteter

Kontaktforældrene, støttet af skolebestyrelsen, engagerer forældrene og deres netværk til at byde ind med ekspertviden eller lignende i relation til temaer i årsplanen. Dette sker på årets første forældremøde.Inden for samarbejdet med foreningslivet lokalt, er det særligt inden for idrætsområdet, at vi nu har tilbagevendende aftaler samt nye aftaler med både små og store foreninger. Samarbejdet med erhvervslivet oplever vi, har været udfordrende at komme i gang med. Vi har forventninger til, at det forældrenetværk, vi er i gang med at få opbygget, kan være løftestang for et tættere samarbejde med erhvervslivet. Og vi ser ligeledes frem til vores deltagelse i den kommunale arbejdsgruppe på området.På det kulturelle område faciliteter skolens PLC en række kunstnerbesøg, foredrag og lignende, og generelt har vi et rigtigt godt samarbejde med de lokale museer og driver selv Jernalderhuset.

Furesøskolen Furesøskolen er et skole/behandlingstilbud på Søndersøskolen, for børn og unge med særlige behov, inden for det socio-emotionelle område. Furesøskolens målgruppe er børn og unge, som ikke kan inkluderes i den almindelige folkeskole eller andre specialskoletilbud. Skolens målgruppe har brug for et mindre og struktureret undervisnings- og behandlingsmiljø. I skolens behandlingssyn er der fokus på disse tre parametre: Den sociale, personlige og den faglige udvikling.Elever, der visiteres til Furesøskolen, er ofte præget af lavt selvværd og mange nederlag og har typisk flere skoleskift bag sig. Furesøskolens ramme og pædagogik støtter op om den enkelte elevs udvikling på alle tre parametre.Målet for den enkelte elev er:

At eleven kommer i god trivsel og positiv udvikling At eleven erhverver sig hensigtsmæssige mestringsstrategier At eleven atter kan inkluderes i almenmiljøet At eleven bliver parat til at starte på en ungdomsuddannelse

Skolehverdagen: Skolen tager udgangspunkt i elevens aktuelle fagfaglige, sociale og personlige kundskaber og kompetencer i tilrettelæggelsen af undervisning. I praksis betyder det, at vi motiverer og skaber eller genskaber elevernes lyst til at lære. Dette sker gennem fælles klasseundervisning samt anvendelse af mere utraditionel, differentieret undervisning i andre rum.

Fag og projekter tilrettelægges ud fra målgruppens særlige behov, ressourcer og udfordringer. Skoledagen vil være tilrettelagt med faste skemaer, struktur og forudsigelighed.Det er et omdrejningspunkt for behandlingen, at der mellem dagtilbuddet og hjemmet er en tæt kontakt og åben dialog. Alle elever har tilknyttet en kontaktlærer samt en familiekonsulent fra Familiehuset. Dette team er ansvarlige for tilrettelæggelse af skole/hjemsamtaler, således at de tilgodeser barnets fremadrettede faglige, personlige og sociale udvikling i skolen, men også at sikre, at hjemmet støtter op om dette. Der afholdes samtale én gang ugentligt mellem elev og kontaktlærer. Der afholdes skole/hjem-samtaler ca. en gang om måneden. Her ud over er der telefonisk kontakt en gang om ugen i de uger, hvor der ikke er samtale.


KAPITEL 3: NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund

skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges.

I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 fremgår det, at kvalitetsrapporten skal indeholde en række obligatoriske indikatorer. Udvalgte indikatorer afrapporteres i dette kapitel, og de resterende indikatorer kan findes i bilagsdelen til denne rapport.

I følgende afsnit redegøres der for indfrielsen af de nationalt fastsatte mål og måltal med udgangspunkt i de obligatoriske resultatoplysninger (herunder resultaterne fra de nationale test) jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter. Skolernes resultater ved de nationale test er omfattet af tavshedspligt (i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 3. og 55 b) og er genstand for en samtale mellem centerchefen og den enkelte skoleinspektør. Resultaterne fremlægges på et lukket møde for BSU. I denne rapport vurderes således kun om resultatmålene vedrørende de nationale test er indfriet eller ej i Furesø Kommunes skolevæsen.


3.1. RESULTATOPLYSNINGER VED FOLKESKOLENS PRØVER

Det samlede gennemsnit ved folkeskolens prøver i de bundne prøvefag5 i 9. klasse er i skoleåret 2016/17 7,6. Resultatet ligger over landsgennemsnittet på 7,0, og eleverne i Furesø Kommune klarer sig generelt flot til folkeskolens prøver.

Ifølge bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter skal resultatoplysningerne indeholde socioøkonomisk reference 6 i forhold til de bundne prøver i 9. klasse. Center for Dagtilbud og Skole vurderer, at Furesø Kommunes skolevæsen samlet set over de sidste tre skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen. Der henvises til afsnit 4,2 for yderligere oplysninger om undervisningseffekten.

Det samlede gennemsnit i danskDet samlede karaktergennemsnit i dansk7 ved folkeskolens prøver i de bundne fag i skoleåret 2016/17 (figur 1) er i Furesø Kommune 7,3. Resultatet ligger over landsgennemsnittet. De foregående skoleår har gennemsnittet for dansk været henholdsvis 7,8 i skoleåret 2014/15 og 7,7 i skoleåret 2015/16, hvilket svarer til et fald på 0,4 karakterpoint på det senest år. Kommunes skoler ligger dog i gennemsnit højere end landsgennemsnittet på alle de fagdicipliner som danskfagsprøverne dækker over.

Figur 1: Samlede karaktergennemsnit i faget dansk i hele kommunen

Kilde: UVM LIS

Det samlede gennemsnit i matematik Når man ser på karaktergennemsnittet i matematik8 ved folkeskolens prøve i skoleåret 2016/17 (figur 2), er det samlede karaktergennemsnit i Furesø Kommune 7,7. Resultatet ligger over landsgennemsnittet. I forhold til skoleåret 2014/2015 og 2015/2016, hvor gennemsnittet for matematik var 8,2, er gennemsnittet i 2016/2017 faldet med 0,5 karakterpoint.

Figur 2: Samlede karaktergennemsnit i faget matematik i hele kommunen

5 De bundne prøver består af: skriftlig dansk (delprøverne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling), mundtlig dansk, skriftlig matematik (delprøverne matematik med hjælpemidler og matematik uden hjælpemidler), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig) eller fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi (praktisk/mundtlig).6 den socioøkonomiske baserer sig på informationer om børnenes familietype, herkomst, uddannelsesniveau for familien, arbejdsmarkedstilknytning for familien, indkomstniveau samlet for familien og indkomstskattede ydelser samlet for familien. 7 Det samlede gennemsnit i dansk dækker over fagdisciplinerne; læsning, mundtlig dansk, skriftlig dansk og retskrivning8 Det samlede gennemsnit i matematik dækker over fagdisciplinerne; matematik med hjælpemidler og matematik uden hjælpemidler


Kilde: UVM LIS

Ved folkeskolens prøve i skoleåret 2016/17 fik 90,1 % af eleverne mindst karakteren 2 i dansk og matematik (se figur 3). Hvis man sammenligner resultatet med landsgennemsnittet, ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet de seneste tre skoleår. Når man ser på resultaterne for de enkelte skoler, ligger fem ud af syv af kommunens skoler over landsgennemsnittet og tre af kommunens skoler har en andel på over 95 % af elever med mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens prøve i 2016/17 (se bilag 1: Datarapport).

Figur 3: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik

Kilde: UVM LIS


3.2. VURDERING AF INDFRIELSEN AF DE NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL

I følgende afsnit vurderes indfrielsen af de nationale mål og måltal herunder de nationale test i dansk og matematik. De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år fra februar til april måned. Testene er IT-baserede, selvscorende og adaptive (testen rettes automatisk og tilpasser sig den enkelte elevs faglige niveau undervejs). De nationale test giver et øjebliksbillede af elevens og klassens faglige niveau. Det er endvidere et værktøj, der er velegnet til måling af elevens faglige progression, da alle resultaterne fra de nationale test er direkte sammenlignelige. De nationale test i dansk (læsning) gennemføres i slutningen af 2., 4., 6. og 8. klasse, og de nationale test i matematik gennemføres i 3. og 6. klasse.

Forvaltningen finder, at der over den kommende årrække er behov for samlet set at arbejde med de faglige resultater for de elever som nu kommer i udskolingen. På den enkelte skole analyseres resultatet af de nationale test med årgangens lærere, så der kan sættes relevant ind i forhold til årgangen, grupper af elever eller den enkelte elev for at løfte eleverne på de områder, hvor testene viser et behov. Forvaltningen og skolerne arbejder med betydning af resultaterne af de nationale test i det strategiske arbejde for skolerne som en del af det løbende kvalitetsarbejde og arbejde med ledelse af læring, på skoleledelsesmøder samt på de årlige strategimøder mellem den enkelte skoleledelse og forvaltningen. Sidstnævnte møde indgår som en del af grundlaget for forvaltningens tilsyn med skolevæsenet.

3.2.1. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

Indfrielsen af det nationale måltal i danskDet nationale måltal, om at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test i dansk, er indfriet samlet set i Furesø Kommunes skolevæsen på 2. og 8. klassetrin i skoleåret 2016/17, men ikke på 4. og 6. klassetrin (figur 4), hvilket er et identisk med resultatet i 2015/16. De seneste tre skoleår ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet i de nationale test i dansk på alle klassetrin.

For skoleåret 2016/17 er der stigning i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning på 2. klassetrin. Andelen af elever med gode resultater i dansk på 4. og 8. klassetrin holdes på samme niveau som sidste år. Der har været et fald i andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning for 6. klassetrin i Furesø Kommune.


Figur 4: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Furesø

2. kl. - 2014-15

2. kl. - 2015-16

2. kl. - 2016-17

4. kl. - 2014-15

4. kl. - 2015-16

4. kl. - 2016-17

6. kl. - 2014-15

6. kl. - 2015-16

6. kl. - 2016-17

8. kl. - 2014-15

8. kl. - 2015-16

8. kl. - 2016-17

Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Furesø

Kilde: UVM LIS – bearbejdet iht. reglerne om fortrolighed, der betyder, at data fra de nationale test ikke må kunne anvendes til at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner.

Indfrielsen af det nationale måltal i matematikI faget matematik er de nationale test obligatoriske i 3. og 6. klasse. Det nationale måltal, om at 80 % af eleverne skal være gode til at regne er indfriet i Furesø Kommunes skolevæsen i skoleåret 2016/17 på i 3. klassetrin. Der er ligeledes en stigning i andelen af elever, der er gode til at regne på 3. klassetrin (figur 5).

Der har på 6. klassetrin været et mindre fald i andelen af elever, med gode resultater i matematik, efter to år på det samme niveau. Andelen af elever, med gode resultater i matematik på 6.klassetrin indfrier ikke det nationale måltal, men er dog tæt på. Når man ser på resultaterne for de nationale test i matematik, for de seneste tre skoleår, har Furesø Kommune alle årene ligget over landsgennemsnittet på begge klassetrin med gode resultater i matematik.


Figur 5: Andel elever med gode resultater i matematik, Furesø

3. kl. - 2014-15

3. kl. - 2015-16

3. kl. - 2016-17

6. kl. - 2014-15

6. kl. - 2015-16

6. kl. - 2016-17

Andel elever med gode resultater i matematik, Furesø


Forvaltningen har fokus på en dialog med skolerne omkring arbejdet med særligt de elever, der gik i 6. klasse i 2016/17, så der er aktivt iværksættelses understøttende initiativer med henblik på, at fremme en positiv læringsprogression for eleverne i løbet af udskolingen, så andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik øges.

Indfrielsen af det nationale måltal for de allerdygtigste eleverIfølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen skal andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stige år for år. Når man ser på resultaterne i de nationale test i dansk og matematik de seneste tre skoleår, kan det konstateres, at Furesø Kommune ligger over landsgennemsnittet for andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik på alle årgange de tre sidste skoleår på trods af, at Furesø Kommune samlet set ikke indfrier det nationale måltal for de dygtigste elever. Skolerne arbejder lokalt med initiativer og aktiviteter med henblik på at sikre at alle elever udvikler sig og at der sker en progression for den enkelte elev, herunder også aktiviteter der retter sig mod at dygtigste elever kan blive endnu bedre.

Der har været en stigning i andelen af de allerdygtigste elever til dansk læsning på 2. og 4. klassetrin i 2016/17 over det seneste skoleår, mens der ses et mindre fald i andelen af elever på 6. og 8.klassetrin (se figur 6). Furesø har gennem de sidste tre år haft en højere andel af de dygtigste elever til dansk på alle klassetrin end landsgennemsnittet.


Figur 6: Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Furesø

2. kl. - 2014-15

2. kl. - 2015-16

2. kl. - 2016-17

4. kl. - 2014-15

4. kl. - 2015-16

4. kl. - 2016-17

6. kl. - 2014-15

6. kl. - 2015-16

6. kl. - 2016-17

8. kl. - 2014-15

8. kl. - 2015-16

8. kl. - 2016-17

Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Furesø


Der har været et mindre fald i andelen af de allerdygtigste elever til matematik på både 3. og 6. klassetrin i 2016/17 set i forhold til 2015/16 (figur 7). Furesø Kommune har gennem de sidste tre år haft en højere andel af de dygtigste elever på begge klassetrin end landsgennemsnittet.

Figur 7: Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Furesø

3. kl. - 2014-15

3. kl. - 2015-16

3. kl. - 2016-17

6. kl. - 2014-15

6. kl. - 2015-16

6. kl. - 2016-17

Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Furesø



Forvaltningen har fokus på en dialog med skolerne omkring arbejdet med særligt de elever, der gik i 6. klasse i 2016/17, så der er aktivt iværksættelses understøttende initiativer med henblik på, at fremme en positiv læringsprogression for eleverne i løbet af udskolingen, så andelen af de allerdygtigste elever til dansk, læsning og matematik øges.

3.2.2. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund

skal reduceres år for år.

Indfrielsen af det nationale måltal for elever med dårlige resultater i de nationale test Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Af nedenstående figur 8 og figur 9 fremgår det, at Furesø Kommune ikke samlet set indfrier det nationale måltal om år for år at reducere andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test. På trods af dette har Furesø Kommune gennem de sidste tre år og på alle klassetrin en mindre andel af elever med dårlige resultater i dansk og matematik end landsgennemsnittet, bortset fra dansk læsning på 6.klassetrin, som er på niveau med landsgennemsnittet.

I de nationale test i dansk, læsning er elever med dårlige resultater i dansk (læsning) reduceret fra 2015/16 til 2016/17 på 4. klassetrin. På 2. og 6. og 8. klassetrin er der en stigning af andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning (figur 8). Furesø Kommune har gennem de sidste tre år haft en mindre andel af elever med dårlige resultater i dansk (læsning) på alle klassetrin end landsgennemsnittet, bortset fra 6. klassetrin, som ligger på niveau med landsgennemsnittet.

Figur 8: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Furesø

2. kl. - 2014-15

2. kl. - 2015-16

2. kl. - 2016-17

4. kl. - 2014-15

4. kl. - 2015-16

4. kl. - 2016-17

6. kl. - 2014-15

6. kl. - 2015-16

6. kl. - 2016-17

8. kl. - 2014-15

8. kl. - 2015-16

8. kl. - 2016-17

Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Furesø



I faget matematik er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test, reduceret de seneste tre skoleår på 3. klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik har været stigende for 6. klassetrin over den seneste 3 årige periode (figur 9). Andelen af elever med dårlige resultater i matematik er mindre i Furesø Kommune på begge klassetrin og gennem alle tre år end landsgennemsnittet.

Figur 9: Andel elever med dårlige resultater i matematik, Furesø

3. kl. - 2014-15

3. kl. - 2015-16

3. kl. - 2016-17

6. kl. - 2014-15

6. kl. - 2015-16

6. kl. - 2016-17

Andel elever med dårlige resultater i matematik, Furesø


Forvaltningen har fokus på en dialog med skolerne omkring arbejdet med særligt de elever, der gik i 6. klasse i 2016/17, så der er aktivt iværksættelses understøttende initiativer med henblik på, at fremme en positiv læringsprogression for eleverne i løbet af udskolingen, så andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik mindskes.

3.2.3. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges.

Som led i folkeskolereformens nationale målsætning om, at elevernes trivsel skal øges skal samtlige folkeskoler fra januar 2015 gennemføre en årlig obligatorisk trivselsmåling. Trivselsmålingen i skoleåret 2014/15 var en baselineundersøgelse, hvilket betyder, at resultat i 2014/15 bliver det udgangspunkt, som fremtidige resultater vurderes i forhold til. Trivselsmålingen skal dels give oplysninger til brug for den lokale indsats for at sikre og øge elevernes trivsel, dels danne grundlag for det nationale måltal om øget trivsel. Trivselsmålingen bliver gennemført som en digital spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever fra 0. - 9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder også specialskoler.

0.-3. klasse har svaret på 20 spørgsmål med tre svarmuligheder. 4.-9. klasse har svaret på 40 spørgsmål med 5 svarmuligheder. For 4.-9. klasse er de 40 spørgsmål efterfølgende kategoriseret i 4 temaer, og der er foretaget en


sammentælling, der resulterer i en indikator for, hvordan kommunen og den enkelte skole placerer sig på en skala fra 0-5. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. I diagrammet herunder ses de 4 temaer og Furesøs placering i forhold til landsgennemsnittet.

Indikatoren ’Faglig trivsel’ består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren ’Ro og orden’ indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatoren ’Social trivsel’ bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren ’Støtte og inspiration i undervisningen’ består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.

Figur 10: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator – hele kommunen, skoleåret 2014/15

Kilde: UVM LIS

Figur 11: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator – hele kommunen, skoleåret 2016/17

Kilde: UVM LIS

Forvaltningen vurderer, at Furesø har et tilfredsstillende resultat for skoleåret 2016/17 (figur 11). På to ud af fire parametre, ’faglig trivsel’ og ’social trivsel’, ses en forbedring i forhold til baselineundersøgelsen i 2014/15 (figur 10). Parameteren ’støtte og inspiration’ bedømte eleverne sidste år (2015/16) til 3,4 mod 3,3 i år. På parametrene ’Ro og orden’ og ’støtte og inspiration’ er resultatet dog det samme i baselineundersøgelsen (2014/15). På alle parametrene scorer Furesø Kommunes skoler over landsgennemsnittet i år, hvis vi ser på decimalerne. Furesø Kommune indfrier således overordnet det nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges, hvilket er en flot præstation, da Furesø lå placeret blandt de bedste kommuner i baselineundersøgelsen med en placering som nr. 7, nr. 13, nr. 14 og nr. 3 på de fire parametre. Undervisningsministeriets opgørelse over, hvordan kommunen har klaret sig på


skoleområdet i 2016/2017 viser 95 % elever med højeste trivsel, mod et landgennemsnit på 93 % og at Furesø Kommune placerer sig på en 12.plads for elevernes trivsel (Kilde: UVM LIS).

Derudover er Furesø Kommune den kommune på landsplan, hvor færrest elever oplever, at blive mobbet jf. en rapport fra TrygFonden og Børns Vilkår i 2017. Rapporten kortlægger, med udgangspunkt i Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling, omfanget af mobning i landets kommuner (Temarapport 2017 Mobning - svigt af børn i Danmark).De følgende fire diagrammer (figur 12-16) viser hver enkelt skoles placering i forhold til hver af de fire parametre, som trivselsmålingen er summet sammen til. Med små variationer skolerne imellem ligger Furesøs skoler generelt meget flot placeret i forhold til landsgennemsnittet (den røde, vertikale linje). Hver enkelt skole iværksætter på baggrund af egne resultater indsatser, hvor resultaterne skal forbedres. Indsatserne kan både være i forhold til elevernes trivsel, i forhold til læringsmiljøet på skolen som helhed eller i den enkelte klasse.

Figur 12: Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Furesø, 2016/2017

At søjlerne på 3,8 har forskellige længde skyldes forskelle på anden decimal, dvs. meget små afvigelserKilde: UVM LIS


Figur 13: Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Furesø, 2016/2017

Kilde: UVM LIS

Figur 14: Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Furesø, 2016/2017

At søjlerne har forskellige længde skyldes forskelle på anden decimal, dvs. meget små afvigelserKilde: UVM LIS


Figur 15: Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Furesø, 2016/2017

Kilde: UVM LIS

Eleverne på skolerne i Furesø Kommune er generelt glade og trygge ved deres skoler, og føler et stort tilhørsforhold til skolerne. Der er generelt få, der er bange for at blive til grin, og der er en oplevelse af sjældent at mobbe eller blive mobbet. Der er i 2016/17 lidt færre end tidligere, der har ondt i hovedet eller maven.I 2016/17 tilkendegiver eleverne at de har oplevet at have lidt mindre medbestemmelse i undervisningen end tidligere. Undersøgelsen viser også, at eleverne tilkendegiver at de får god respons på deres læring af deres lærere og at de kan få hjælp til at komme videre og sjældent sidder med en oplevelse af ikke at kunne løse opgaverne. Der er lidt færre, der synes godt om udearealerne på deres skoler, i dette skoleår end tidligere. Billedet viser, at jo ældre eleverne bliver fra 4.-9.kl, jo færre er enige eller helt enige, i forhold til at synes godt om udearealerne. Da skolerne har forskellige vilkår for ude- og indearealer, ses også en forskel i svarene afhængigt af skolerne.Det eneste spørgsmål, som skiller sig markant ud ved en overvejende negativ besvarelse er spørgsmålet ”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene” (4.-9. klasse), hvor 32 % er ”helt uenige” og 29 % er ”uenige”. Dog er der en forbedring i forhold til elevernes besvarelser fra tidligere år. Der blev indgået en ny rengøringsaftale i 2015, der fastlægger, at belastede toiletter skal rengøres to gange dagligt, men elevernes besvarelser indikerer, at der stadig er rum for forbedring.


3.3. DE UNGES VEJ TIL UDDANNELSE OG JOB

Der er i oktober 2017 vedtaget nye nationale målsætninger for de unges videre uddannelse 9. Målsætningen er nu, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at: i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være

halveret. alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til at få en

uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt.

Den tidligere nationale målsætning hed, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. 95-procent-målsætningen målte den forventede uddannelsesstatus 25 år efter grundskolen, hvilket vil sige, når de ”unge” var cirka 40 år. Den nye målsætning tydeliggør ambitionen om, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddan-nelse inden de fylder 26 år. Samtidigt præciseres det i de nye målsætninger, at 100 % af de unge skal være i uddannelse eller i beskæftigelse, det vil sige, at der skærpes opmærksomhed på, at de unge er i beskæftigelse. Aftalen sætter dog det delmål, at i 2025 skal: 85 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse andelen af unge under 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være reduceret med

minimum 20 pct.

Profilmodellen for Furesøs ungdomsårgang 2015, over det formodede uddannelsesniveau 10 år efter 9.kl, viser at 87,2 % af Furesøs elever vil have gennemført en ungdomsuddannelse i løbet af de 10 år efter grundskolen. Dermed lever

Furesø Kommune op til den nationale delmålsætning for 2025 (se bilag 1). Aftalepartierne for de nye nationale målsætninger er enige om, at fastholde profilmodellen, så det fortsat er muligt at foretage fremskrivninger af uddannelsesadfærd. Profilmodellen viser imidlertid ikke om de unge tilegner sig kompetencer gennem beskæftigelse i ufaglærte job. Det er forvaltningens forventning, at Undervisningsministeriet i perioden frem til udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport, arbejder på opdatering af grafer/tabeller i forhold til overgange fra folkeskolen, så kommunerne har et mere ensartet og fælles grundlag at rapporterer på.

I det følgende ses på overgangsfrekvensen ift. gældende regler i folkeskoleloven angående overgange.For yderligere data om Furesø-elevers uddannelsesvalg henvises til UU-Sjælsøs årsrapporter her.

I det følgende redegøres for eleverne i Furesø Kommunes uddannelsesstatus efter 9.kl.

Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse I Furesø Kommune var andelen af unge, der var i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskoleforløb (9. eller 10. klasse), på 94,2 % for skoleåret 2014/15, som er det seneste år vi kan trække data for. Tallet er lidt mindre end landsgennemsnittet. Forvaltningen vurderer, at en del af forklaringen på tallet skal findes i, at en mindre del af hver årgang prioriterer at udvikle andre kompetencer end de boglige i året efter endt folkeskole, hvorfor de holder en kortere pause fra uddannelsessystemet for at tage på fx højskole, frivilligt arbejde, rejser eller udvekslingsforløb i andre lande.

Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse

9 Aftale om bedre veje til uddannelse og job 13. oktober 2017: Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten


http://xn--uu-sjls-qxa8n.dk/79-2/aarsrapporter-2/

I Furesø Kommune var andelen af elever, der var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de havde afsluttet 9. klasse, i 2015 91,9 % (se figur 16). Heraf var der 18,1 % der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og 70,1 % der var i gang med en gymnasial uddannelse efter 15 måneder. På landsplan var det i 2015 88,2 % af eleverne, som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. (Kilde: UVM LIS).

Figur 16: Andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Furesø

Kilde: UVM LIS

Andel af elever, der forventes at have fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasseAndelen af de elever, der afsluttede 9. klasse i 2016 som forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse på 83,6 %. Furesø Kommune ligger 4,8 procentpoint højere end landsgennemsnittet i 2016 (se figur 17).

Figur 17: Andel elever, der forventes at have fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Furesø


Kilde: UVM LIS

Andel af de unge under 25 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelseFor fremadrettet at kunne vurdere målet om, at reducere andelen af de unge under 25 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse har UU Sjælsø udarbejdet følgende data (i december 2017) for de unge, som ikke har en ungdomsuddannelse, er i gang med én eller er under beskæftigelse:

for de unge i alderen 15-17 år er der 31 unge ud af 1582 - svarende til 1,96 % uden tilknytning til arbejdsmarked eller ungdomsuddannelse

For de unge i alderen 18-24 år er der 277 unge ud af 2816 - svarende til 9,84 % uden tilknytning til arbejdsmarked eller ungdomsuddannelse

Det vil sige, at 308 ud af 4398 unge mellem 15-24 år, svarende til 7,00 % er uden tilknytning til arbejdsmarked eller ungdomsuddannelse i 2017, som må ses som en baseline for senere måling af indfrielse af reduktion af andelen. I UUs opgørelse medregnes unge som er i fx danskuddannelse, afklarende og udviklende forløb i samarbejde med UU eller på højskole under unge som er i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Afhængigt af, hvordan ministeriet fremadrettet opgør tilknytningsstatus, kan andelen for Furesø Kommune af unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse variere fra ovenstående baseline.

Det må konkluderes, at Furesø Kommune opfylder delmålsætningen for 2025 om beskæftigelse eller uddannelse ved 25-årsalderen, men endnu ikke fuldt ud indfrier den nationale målsætning for 2030 om, at mindst 90 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor 10 år efter grundskolen. Der er på skolerne fokus på, at guide eleverne i deres uddannelsesvalg og at arbejde med, at eleverne ikke kun er fagligt uddannelsesparate, men også er socialt og personligt uddannelsesparate. Derudover er der i kommunen et stort fokus på, at eleverne får mulighed for at træffe et bredere og mere kvalificeret uddannelsesvalg, bl.a. via tæt samarbejde med UU vejlederne, virksomheder og ungdomsuddannelser.

I forbindelse med dette arbejde har der været nedsat en Task Force for periode 2015-2017 med fokus på at fremme et tættere samarbejde mellem skolerne i Furesø Kommune og det lokale erhvervsliv til gavn for elevernes læring, og for at styrke elevernes kendskab til erhvervslivet og kvalificere fremtidige uddannelses- og karrierevalg. Task Forcen har netop afsluttet sit arbejde. Task Forcen for øget skole/virksomhedssamarbejde har de sidste to år drøfte og udvikle mulighederne for projekter og samarbejde mellem netop skoler og virksomheder, til gavn for elevernes læring og for at understøtte elevernes fremtidige uddannelses- og karrierevalg samt skabe kendskab til det lokale erhvervsliv. Task Forcen har i sit afsluttende arbejde og overfor Børne- og skoleudvalget blandt andet anbefalet, at relevante lærere rustes til at videreføre projekter og initiativer, at erhvervspraktikken bliver obligatorisk i folkeskolerne og i højere grad


koordineret med det lokale erhvervsliv, og at arbejdet med det netop nedsatte skoleledernetværket bliver prioriteret endnu højere. Disse erfaringer fra Task Forcen bredes nu ud til alle skoler: Ledelsesnetværk med ledere fra Furesøs skoler og repræsentanter fra UU Sjælsø mødes 4-6 gange årligt for at holde fokus på koordineringen af skole-/virksomhedssamarbejdet. Initiativer som Jobfestival for alle 6. klasserne og det årlige Furesø Innovations Projekt (FIP) for alle 7. klasserne med cases fra lokale virksomheder indføres som faste aktiviteter. Og så kan alle virksomheder være med i et samarbejde eller forløb med en klasse eller skole. Alle disse aktiviteter indgår i den samlede strategi fra Furesø Kommune for at indfri den nationale målsætning om at 90 % af de unge som 25 årige har gennemført en ungdomsuddannelse og at alle unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forvaltningen, skolerne og UU-Sjælsø følger løbende op på de unges videre veje til uddannelse og beskæftigelse og videndeler samt iværksætter initiativer i udskolingen til styrkelse af elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer, motivation og drivkraft.


3.4. MÅLSÆTNING OM FULD KOMPETENCEDÆKNING

Af folkeskoleloven fremgår det, at alle elever i folkeskolen 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence i form af linjefag eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i 10. Målet om fuld kompetencedækning defineres ved, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisnings-kompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. I opgaven med at nå disse mål udarbejder skoleledelserne kompetenceplaner og afdækker løbende medarbejdernes kompetencer. I forbindelse med folkeskolereformen blev der afsat 1 mia. kr. til kommuner og regioner, til kompetenceudvikling af lærer og pædagoger med henblik på opfyldelse af reformens hensigter og formål i perioden 2014 – 2020. Furesøs andel udgør godt 1,1 mio. kr. årligt. Midlerne til kompetenceudvikling skal anvendes til at sikre fuld kompetencedækning og understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen.Mål og rammeplanen for kompetenceløft for skolens medarbejdere har taget udgangspunkt i:

Kvaliteten i Furesø Kommunes skolevæsen skal styrkes - de nationale mål for kompetencedækning i fagene kan opnås på skoleniveau i Furesø Kommune.

Kompetencedækningen (linjefag) i dansk og matematik skal være på 100 % på alle skoler i 2020, samtidig med, at der i de første år blev prioriteret kompetenceløft i de naturfaglige fag.

Målrettede kompetenceløft ift. de øvrige områder og målsætninger i reformen fx anvendelse af IT, klasseledelse, inklusion, specialist/vejledningskompetencer indenfor dansk, matematik, specialpædagogik, dansk som andetsprog mv.

I figur 18 ses andelen af planlagte undervisningstimer11 med kompetencedækning i Furesø Kommunes skolevæsen og i figur 19 ses andelen af undervisningstimer med kompetencedækning fordelt på klassetrin. I skoleåret 2016/17 er kompetencedækningen samlet set på 88,9 % i Furesø Kommune, hvilket er over landgennemsnittet på 85,1 %. I forhold til kompetencedækningen var der sat et delmål for 2016 på samlet dækning på 85 % og at dette i 2018 skal været steget til 90 % inden det i 2020 skal være fuldt dækkende. Skolerne i Furesø følger således overordnet de delmål, der er sat for kompetencedækningen.

Det kan konstateres, at Furesø på 2., 3., 5., 6., 7., 8., 9. og 10. klassetrin ligger over landsgennemsnittet, hvad angår kompetence-dækning i fagene. På 1. klassetrin ligger Furesø gennemsnitligt med 80,4 i Furesø Kommune mod 80,2 % på landsplan. Kun på 4. årgang ligger Furesø Kommune under landsgennemsnit. På 7. og 8. klassetrin udgør andelen af undervisningstimer med kompetencedækning 93,3 %, på 9. klassetrin udgør den 94,1 % og på 10. klassetrin er kompetencedækningen 100 % (se figur 19).

10 Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.11. Opgørelsen af kompetencedækningen i skoleåret 2015/16 er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne, og der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau.


Figur 18: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleårene 2014/15-2016/17, Furesø Kommune

Kilde: UVM LIS

Figur 19: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleåret 2016/17 fordelt på klassetrin, Furesø Kommune

Kilde: UVM LIS

Når man ser på dækningen af de forskellige linjefag (figur 20), kan det konstateres, at Furesø Kommune lever op til den kommende målsætning om fuld kompetencedækning i faget fransk (tilbudsfag), samfundsfag, fysik/kemi samt dansk. Faget matematik har en kompetencedækning på 94,8 %, mens engelskfaget er kompetencedækket i 86,1 % af timerne. Idræt er nyt udtræksprøvefag og her ser vi en kompetencedækning overordnet set på 84,0 %.

I faget dansk ligger kompetencedækningen i Furesø Kommune på 98,1 % mod 95,1 % på landsplan og i matematik er dækningen på 94,8 % i Furesø mod 90,8 % på landsplan.


Furesø Skolevæsen har på få år opnået gode resultater i arbejdet med at højne linjefagsdækningen, og har forbedret sig år for år. Det er særligt i de mindre fag, at lærerne ikke i fuld grad har linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer – det samme billede tegner sig på landsplan. Center for Dagtilbud og Skole anbefaler et fortsat strategisk fokus på at højne linjefagsdækningen de kommende år.På trods af stort fokus på og indsats for at sikre fuld linjefagsdækning er det løbende en udfordring for skolerne – ikke kun i et Furesø perspektiv, men på nationalt plan, da der løbende sker en naturlig udskiftning af personale. Skolerne har i deres arbejde med fagfordeling og kompetencedækningen et stort fokus på at sikring af 100 % dækning i dansk og matematik. Det sker blandt andet ved at medarbejderne videreuddannes. Derudover arbejder skolerne bredere i forhold til, at arbejde med at sammensætte årgangsteamene, så der er en høj grad af kompetencedækning på årgangen, men også på at de faglige vejledere er med til at kvalificere deres kolleger til kompetencer på et linjefagslignede niveau. Fordelingen af midlerne til kompetenceudvikling sker efter et princip om 80 % til undervisningspersonalet og 20 % til pædagogerne.Forvaltningen følger op årligt, i foråret, med skoler i forhold til kompetencedækningen og vurdere om der skal iværksættes en fælles kommunal indsats eller om behovene for videre udvikling af medarbejdernes kompetencer varetages lokalt på skolerne.

På næste side:Figur 20: Andel planlagte timer med kompetencedækning fordelt på fag i skoleåret 2016/17 - hele kommunenKilde: UVM LIS


3.5 INKLUSION

Ifølge bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter skal rapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. I skoleåret 2016/17 modtog 95,2 % af eleverne undervisning i den almene undervisning i Furesø Kommune (se figur 21). Regeringen afskaffede i foråret 2016 den nationale målsætning om, at 96 % af alle elever skal gå i almindelige folkeskoleklasser. Der skal være et bredere fokus på det enkelte barns udvikling, med udgangspunkt i at elevers udvikling og læring, så vidt muligt, skal finde sted i den almindelige undervisning.

Figur 21: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning – hele kommunen

Kilde: UVM LIS

Inklusion i den almene undervisningFuresø Kommune følger en målrettet inklusionsstrategi og den særlige inklusionsindsats i Furesø Kommune sker først og fremmest ved, at den ydes til børnene i det almene undervisningstilbud ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af gruppedannelse og hold. Dette organiseres af skolernes egne ressourcer. Derudover er der i skoleåret 2017/18 blevet ansat to medarbejdere i ’Kompetenceenheden for inkluderende læringsfællesskaber’ (KIL), der har til opgave at understøtte skolerne i dette arbejde ved at bringe viden om specialpædagogik ind i almenområdet ved at være en del af undervisningen og dermed arbejder med både de professionelle i form af ”sidemandsoplæring” og med børnene.For de børn, hvor det ikke er muligt at inkludere i den almene undervisning, visiteres til andre skoletilbud. Visitationen foregår primært i januar og februar måned, med start i det kommende skoleår. Derudover afholdes møder i visitations-udvalget løbende over året for at sikre, at der tages hånd om tilflyttere til Furesø Kommune og akut opståede sager. Målet med visitationen er at sikre, at der arbejdes ud fra at pege på den løsning, der er den bedste- og mindst indgribende for barnet, med fokus på at give et pædagogisk- og læringsmæssigt godt tilbud, hvor forvaltningen samtidigt har et kontinuerligt fokus på, at de økonomiske ramme for området overholdes.

I det almene skoletilbud arbejdes endvidere med enkeltintegrerede elever. Det er elever, som får 9 timer eller derover, som særlig støtte og/eller faglig støtte til fortsat at være en del af den almene undervisning. Der er tale om elever, som


har faglige eller sociale/ trivselsmæssige udfordringer. Indsatsen i forhold til eleverne i det almene undervisningstilbud kvalificeres bl.a. gennem faglig refleksion med udgangspunkt i den såkaldte PAF-model (PAF står for Pædagogiske Arbejdsmetoder i Furesø).

PAF-modellen anvendes som refleksionsmodel i faglige drøftelser om videre udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Målet med PAF arbejdet er at kvalificere det pædagogiske arbejde og den inkluderende praksis gennem en styrkelse af lærernes og pædagogernes pædagogiske drøftelser. I teamet analyseres sammenhænge, ressourcer og muligheder i læringsmiljøet for at åbne for nye handlemuligheder i forhold til elevernes læring og trivsel i et inkluderende perspektiv. Samtidig er PAF en fælles referenceramme i den inkluderende praksis på tværs af dagtilbud, skole og PPR.

På skolerne finder en del af det tværfaglige samarbejde sted på Konsultativt forum, som afholdes på den enkelte skole. For at understøtte sammenhænge mellem almen pædagogisk praksis og fokuserede indsatser i læringsmiljøerne, inddrager lærere og pædagoger perspektiver fra deres pædagogiske praksis og analyser af sammenhænge i læringsmiljøet i drøftelserne på Konsultativt forum. Forud for disse drøftelser udfylder teamet/lærerne et forberedelsespapir, hvor perspektiver fra deres PAF analyser inddrages. I det konsultative forum er fagligheder fra Center for Børn og Voksne inddraget, dvs. psykologer, tale/hørekonsulenter, specialpædagogiske vejledere og skolesagsbehandlere. Formålet er at sikre, at alle faglige perspektiver bliver inddraget, når der opstår bekymring for et barn, uanset om det er af faglig eller social/trivselsmæssig karakter.

Der er til stadighed fokus på, hvordan vi kan udvikle den inkluderende praksis, således at flest mulige elever er en del af et læringsmiljø i et alment klassemiljø. Dette foregår i et tæt samarbejde mellem skolerne, PPR og KIL.

De specialiserede skoletilbud i Furesø KommuneNogle elever har udfordringer, som gør, at de ikke profiterer af at være inkluderet i et alment læringsmiljø. Disse elever bliver derfor visiteret til et specialiseret skoletilbud enten i Furesø Kommune eller i andre kommuner. Furesø Kommune oplever i lighed med mange andre kommuner, at de elever, som udredes på børnepsykiatrisk afdeling, i stigende grad får mere end én diagnose. Der vil derfor i de kommende år være fokus på at udvikle specialtilbuddene i Furesø Kommune således, at de også fremadrettet kan tilbyde Furesø Kommunes elever et kvalitativt læringsmiljø, der tilgodeser de nye udfordringer. Konkret kan det betyde, at eleverne i højere grad visiteres efter funktionsniveau fremfor diagnose. I Furesøs specialtilbud arbejdes der målrettet med, at elever, inkluderes i det almene skoletilbud i det omfang, det giver et læringsmæssigt udbytte, enten fagligt eller socialt for den enkelte elev.

Ud over almenklasserne er der følgende typer af specialklasser i Furesø Kommunes skolevæsen: Generelle indlæringsvanskeligheder (Stavnsholtskolen), Læsevanskeligheder (Lyngholmskolen og Hareskov Skole) Tale/sprogvanskeligheder (Hareskov Skole) ADHD (Syvstjerneskolen) Autisme (Syvstjerneskolen, men fysisk placeret på Lille Værløse Skole) Egeskolens særlige tilbud (EST) for udskolingselever med behov for særligt tilrettelagt undervisning Furesøskolen for elever, hvor familiebehandling er en tæt og integreret del af skolegangen (Furesøskolen er en

del af Søndersøskolen)

Elever i eksterne skoletilbudEnkelte elever har så store udfordringer, at de har brug for mere specialiserede tilbud, end det vi kan tilbyde i egne specialtilbud. Furesø Kommune har driftsoverenskomst med en række skole/dagbehandlingstilbud. Skolerne modtager elever med komplicerede og sammensatte problemstillinger, som ofte både omhandler indlæringsmæssige- og socio-emotionelle udfordringer.


Kompetenceenheden for inkluderende læringsfællesskaber (KIL)KIL har nu eksisteret i et år. Den primære opgave for KIL er at sikre, at den afsatte økonomi til specialområdet overholdes, samt at der fortsat er en høj faglighed og kvalitet omkring den inkluderende praksis i det almene og det specialiserede læringsmiljø. Dette sker i et tæt samarbejde med Center for Børne og Voksne, primært PPR, men også familieafdelingen. Opgaven i kompetenceenheden dækker hele 0-18 års området. Af indsatser inden for skoleområdet, som er igangsat fra januar 2017, kan nævnes:

Kvalificering og skærpelse af visitationsprocessen til interne og eksterne specialtilbud, så der i højere grad afsøges og gives mulighed for at arbejde inkluderende i almenområdet. Dette indebærer udvikling af det tætte samarbejde med PPR’s medarbejdere, da disse har en vigtig understøttende funktion i forhold til den inkluderende praksis på skolerne.

Ansættelse af - i første omgang to - medarbejdere, som arbejder i almenmiljøet sammen med lærere og pædagoger, og har en særlig specialpædagogisk viden, der understøtter den inkluderende indsats.


KAPITEL 4: KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL OG RESULTATINDIKATORER Byrådet besluttede i marts 2016 at forenkle kvalitetsrapporten og reducere arbejdet med den ved at reducere mængden af resultatmål og – indikatorer i kvalitetsrapporten. I dette kapitel afrapporteres derfor på mål og indikatorer vedrørende:

Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse


Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse.

Attraktive tilbud for alle børn og unge – undervisningseffekten Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge

Attraktive tilbud for alle børn og unge - alle skoler skal have en positiv undervisningseffekt.

Status på øvrige resultatmål og – indikatorer fremgår af bilag 1. Endvidere er relevant data hvert år genstand for drøftelse på en række strategimøder mellem forvaltningen og skoleledelsen på hver enkelt skole. Strategimøderne afvikles i 2018 i januar-marts måned.

4.1. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. OG 3. KLASSE

Furesø Kommune har gennem flere år haft fokus på, at alle børn og elever skal have mulighed for at udvikle deres skriftsproglige kompetence. I Furesø Kommune anvendes de nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse.

Resultaterne af disse test giver lærerne, forældrene og skoleledelserne en væsentlig information om elevernes faglige udvikling. Endvidere gennemføres den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen (som en videreførelse af sprogtestningen i børnehaverne), og der har gennem en årrække været fokuseret målrettet på den tidlige læseindlæring og på læseresultater ved udgangen af 1. klasse, og siden skoleåret 2011/12 ved udgangen af 3. klasse. Som opfølgning på og i forlængelse af læsetest afholdes der lokalt på skolerne en klassekonference, hvor skolens ledelse er repræsenteret, og i samarbejde med personalet og læsevejledere fortolkes resultaterne, og fremadrettede aktiviteter besluttes for at sikre elevernes forsatte positive udvikling af læsekundskaber. Forvaltningen og skolerne arbejder med betydning af resultaterne for læsetest i det strategiske arbejde for skolerne som en del af det løbende kvalitetsarbejde, på skoleledelsesmøder samt på de årlige strategimøder mellem den enkelte skoleledelse og forvaltningen. Sidstnævnte møde indgår som en del af grundlaget for forvaltningens tilsyn med skolevæsenet.


På tværs af skolerne er der netværk for læsevejledere, der højner læsevejledernes vidensniveau og understøtter udvikling af praksis på den enkelte skole og på tværs af skolerne.

Gode læsekompetencer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen og for deres resultater i alle fag. Læsetestene og deres resultater er en vigtig del af den strategi, der er fulgt gennem en årrække på læseområdet i Furesø Kommunes skolevæsen.

4.1.1. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE


Ved udgangen af 1. klasse gennemføres læsetesten OS 64, som er en ordstillelæseprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte ord til et givet billede. Eleverne læser på tid, og efterfølgende kan elever rubriceres i forskellige grupper.

Tabel 1: Oversigt over læseresultater ved udgangen af 1. klasse i skoleårene 2014/2015-2016/2017Læsetest – OS 64 (1. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR

Hurtige og sikre læsere2016-172015-16

100%100%

90%95%

78%93%

100%100%

76%92%

84%88%

95%80%

88%93%

2014-15 93% 98% 88% 98% 84% 84% 83% 89%

Langsomme og delvis sikre2016-172015-16

0%0%

8%0%

17%2%

0%0%

6%3%

9%7%

3%10%

7%3%

Læsere 2014-15 6% 2% 6% 2% 2% 11% 8% 5%

Usikre læsere2016-172015-16

0%0%

3%5%

4%4%

0%0%

18%5%

6%5%

2%10%

5%4%

2014-15 1% 0% 7% 0% 14% 5% 10% 5%

Antal testede elever2016-172015-16

6674

3940

9291

6268

7966

7773

5951

474463

2014-15 71 47 106 62 56 76 63 481Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest.Note: Pga. afrundinger er det ikke alle skolers resultat, der summer til 100 %

Af tabel 1 fremgår det, at ved udgangen af 1.klasse i 2017 læste 88 % af eleverne sikkert og hurtigt. 7 % af eleverne læste sikkert, men langsomt, og 5 % af årgangens elever var usikre læsere. Da målet er, at mere end 92 % af årgangens elever skal være sikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, er resultatmålet ikke indfriet. Hareskov Skole, Syvstjerneskolen og Stavnsholtskolen ligger over det kommunale resultatkrav på hurtige og sikre læsere. Lille Værløse Skole, Søndersøskolen, Lyngholmskolen og Solvangskolen ligger i år under resultatmålet for hurtige og sikre læsere. De fire skoler har dertil mindre andel af hurtige og sikre læsere, end i 2015/16. Der er i 2016/17 en større andel af eleverne i 1.klasse som placerer sig i gruppen af langsomme og delvist sikre læsere end de to tidligere år. Sønderskoleskolen har i 1. klasse 2016/17 en stor andel langsomme og delvist sikre læsere med 17 %. I forhold til de usikre læsere, ses det, Lyngholm har en andel på 18 % af eleverne i 1.klasse, der placerer sig som usikre læsere. Hele 5 af kommunes skoler har en andel på 4 % eller færre af eleverne der er usikre læsere.

Tabel 2 viser en opgørelse over udviklingen af resultaterne af læsetesten ved udgangen af 1. klasse i en årrække på 11 år. Her kan man se, at der generelt set har været en fremgang i andelen af hurtige og sikre læsere årrækken, men at


billedet i juni 2017 tegner en tilbagegang på andelen af de hurtige og sikre læsere på 5 procentpoint i forhold til juni 2016. Set over den elleveårig periode, er der overordnet en fremgang for andelen af de hurtige og sikre læsere og en mindskning af andelen af de langsomme og delvist sikre læsere, samt halvering af andelen af de usikre læsere.

Tabel 2: Udviklingen af resultaterne af læsetesten OS 64 over de sidste 11 årUdvikling i læsetest fra 2007 til 2017– 1. kl.

Juni 2017

Juni2016

Juni 2015

Juni 2014

Juni 2013

Juni 2012

Juni 2011

Juni 2010

Juni 2009

Juni 2008

Juni 2007

Hurtige og sikre læsere 88% 93% 90% 92% 91% 92% 89% 89% 88% 88% 79%

Langsomme og delvis sikre læsere

7% 3% 5% 5% 5% 4% 6% 6% 6% 5% 12%

Usikre læsere 5% 4% 5% 3% 4% 5% 5% 5% 7% 7% 10%

Antal testede elever 474 463 481 472 498 481 471 426 483 485 513

Kilde: Skolernes opgørelse af læsetest

4.1.2. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 3. KLASSE

Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse.

For at kunne følge elevernes skriftsproglige kompetence på kommunalt plan, læsetestes eleverne ved udgangen af 3. klasse. Her benyttes læsetesten SL60, som er en sætningsprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte billede til en given sætning. Eleverne læser på tid, og efterfølgende kan eleverne rubriceres i forskellige grupper.

Tabel 3: Oversigt over læseresultater ved udgangen af 3. klasse i skoleåret 2014/15-2016/17Læsetest – SL 60 (3. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR

Hurtige og sikre læsere2016-172015-16

97%96%

92%84%

86%93%

94%96%

71%63%

82%88%

74%86%

86%87%

2014-15 94% 94% 98% 94% 82% 84% 69% 88%

Langsomme og delvis sikre2016-172015-16

1%4%

6%14%

14%6%

4%4%

24%25%

18%8%

19%14%

12%10%

Læsere 2014-15 6% 6% 2% 4% 10% 13% 23% 9%

Usikre læsere2016-172015-16

1%0%

3%2%

0%1%

1%0%

6%12%

0%4%

6%0%

2%3%

2014-15 0% 0% 0% 1% 8% 2% 8% 3%

Antal testede elever2016-172015-16

7872

3634

9999

7171

5183

7883

6262

470505

2014-15 72 34 99 71 83 83 62 505Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest

Resultaterne af læsetesten viser, at 86 % af eleverne ved udgangen af 3. klasse læste sikkert og hurtigt og at tre af skolerne lå på eller højere end det kommunalt satte mål på 92 %. 12 % af eleverne var langsomme og delvis sikre læsere og 2 % af årgangens elever var usikre læsere. Kommunens samlede resultat dækker over et bredt spænd med 98 % ’hurtige og sikre læsere’ samt ’langsomme og delvist sikre læsere’. Kommunens samlede resultat ved udgangen af 3.klasse i 2017 indfrier ikke resultatmålet i forhold til andelen af hurtige og sikre læsere. Det kommunalt fastsatte resultatmål om, at mindre end 4 % af årgangens elever skal være usikre læsere, indfries samlet set.


I tabel 4 er en oversigt over udviklingen af læsetesten SL60 over de sidste 6 år. Resultaterne for de hurtige og sikre læsere svinger mellem 85-90 % over årene. Gruppen af elever, som resultatmæssigt lægger sig i langsomme og delvist sikre læsere svinger på mellem 6-12 % i løbet af årrækken, mens gruppen af usikre læsere ligger på eller under 4 % alle årene.

Tabel 4 Udviklingen af resultaterne af læsetesten SL 60 over de sidste 6 år

Udvikling i læsetest fra 2012 til 2017 – 3. kl.Juni2017

Juni2016

Juni 2015

Juni 2014

Juni 2013

Juni2012

Hurtige og sikre læsere 86% 87% 88% 85% 90% 88%

Langsomme og delvis sikre læsere 12% 10% 9% 11% 6% 8%

Usikre læsere 2% 3% 3% 4% 3% 4%

Antal testede elever 470 473 505 485 461 416

Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest

Center for Dagtilbud og Skole anbefaler at fortsætte den strategi, der er fulgt gennem de seneste år, hvor der er satset på den tidlige læseindsats over for alle børn i hele indskolingen. Der arbejdes på at fortsætte strategien på mellemtrinnet, bl.a. undersøges mulige testsystemer.

Skoleledelserne arbejder i deres ledelse af læring med tolkning og opfølgning på de kvantitative data, blandt andet med resultaterne fra læsetestene. Skoleledelserne og medarbejdere bruger data i deres drøftelser omkring understøttelse og udvikling af elevernes læring og progression. Forvaltningen og skolerne er generelt undersøgende på, hvilke yderligere data, der kan give mening som understøttelse af skolernes arbejde med situationsbilleder og strategiske mål.


4.2 ATTRAKTIVE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE – UNDERVISNINGSEFFEKTEN

Målet er, at alle skoler skal have en positiv undervisningseffekt.

Ved beregning af undervisningseffekten inddrages den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Hvis karaktergennemsnittet eksempelvis er 7,4 og den socioøkonomiske reference er 7,3, så angiver en forskel på 0,1, at skolen har løftet eleverne 0,1 karakterpoint mere, end det statistisk set kunne forventes med den pågældende elevgruppe.

Tabel 5 angiver skolernes karaktergennemsnit, den socioøkonomiske reference og forskellen mellem de to tal. I skoleåret 2016/17 kan det konstateres, at det kommunale resultatmål om ”at alle skoler skal have en positiv undervisningseffekt” ikke indfries. Forskelle markeret med stjerne i tabel 5 angiver, at forskellen er statistisk signifikant (mindre end 5 % sandsynlighed for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed). Ikke signifikante forskelle bliver af Undervisningsministeriet beskrevet som ”ingen afvigelse”. Der er i 2016/17 fire skoler der har positiv undervisningseffekt, én skole har neutral undervisningseffekt og to skoler har en negativ undervisningseffekt – ingen er dog signifikante. I forhold til undervisningseffekten for 2016/17 leverer Furesø Kommunes skolevæsen samlet set de resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen.

Tabel 5: Oversigt over de signifikante forskelle (faktisk karakter contra socioøkonomisk reference) for 9. klasse i skoleårene 2014/15, 2015/16 og 2016/17.

Kilde: UVM LIS

Som det fremgår af tabel 5, er der fire tilfælde af signifikante forskelle i de tre år, som skemaet dækker. Det er på Hareskov Skole og Søndersøskolen, der i skoleåret 2014/15 har løftet eleverne 0,6 karakterpoint mere end det statistisk set kunne forventes med den pågældende gruppe, samt i skoleåret 2015/16, hvor Stavnsholtskolen har løftet eleverne 0,6 karakterpoint mindre end det statistisk set kunne forventes med den pågældende gruppe og Hareskov Skole har løftet eleverne 0,6 karakterpoint mere. I skoleåret 2016-2017 er der ingen statistisk signifikante afvigelser i forhold til de socioøkonomiske referencer.


Tabel 6: Oversigt over opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt contra socioøkonomisk reference målt over en treårig periode, 9 klasse, Furesø Kommune (2014/2015-2016/2017).

Kilde: UVM LISTabel 6 angiver de samme forskelle beregnet over en 3-årig periode (skoleårene 2014/15, 2015/16 og 2016/17), hvorved der i et vist omfang er taget højde for de årlige udsving. Hareskov Skoles elever får et signifikant højere karaktergennemsnit med 0,5 procentpoints forskel i de bundne prøver til folkeskolens prøver målt over de tre skoleår sammenlignet med eleverne på landsplan med samme sociale og økonomiske baggrund. Eleverne på Stavnsholtskolen får et signifikant lavere karaktergennemsnit med 0,5 procentpoints forskel. I forhold til Stavnsholtskolens resultat gør forvaltningen opmærksom på, at det skyldes de tidligere års negative forskelle mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference. Skolen har fra skoleåret 2016/17 arbejdet strategisk med at løfte deres undervisningseffekt blandt andet gennem implementering af det fælles læringssyn og deres organiseringer af læringsmiljøerne, men også gennem konkrete initiativer som True North. De øvrige skoler har en neutral eller lille positiv forskel i karaktergennemsnittet sammenholdt med den socioøkonomiske reference, dog ikke på et niveau, hvor det betegnes som en signifikant forskel.

Generelt set er vurderingen, at Furesø Kommunes skoler over de sidste tre skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen.


4.3 INDSATSEN FOR BØRN OG UNGE MED FLERE SPROG

I forbindelse med godkendelse af kvalitetsrapporten for Furesø Kommunes skolevæsen 2014/15, blev der på Byrådsmødet den 30. marts 2016 besluttet, at man fremadrettet arbejder videre med de faglige resultatindikatorer som er indeholdt i nærværende kvalitetsrapport, dette skete som et led i en forenkling af kvalitetsrapporten og erstattede derved det tidligere kommunalt definerede resultatmål for de tosprogede i Furesø Kommune. I bilag 1 til kvalitetsrapporten redegøres for karaktergennemsnittet for de tosprogede, de tosprogede drenge og de tosprogede piger for skolerne ved Folkeskolens prøver. Den samlede opgørelse over Furesø Kommunes karaktergennemsnit ved Folkeskolens prøver i 2016/17 viser, at der på kommunalt plan fortsat er behov for en indsats for børn og unge med flere sprog. Data er genstand for drøftelser på statussamtaler og strategimøder mellem forvaltningen og skoleledelsen på hver enkelt skole.

Alle de tosprogede elever i Furesø Kommune testes i de frivillige nationale test i 5. og 7. klasse i dansk som andetsprog. Resultaterne af disse test benyttes af skolernes medarbejdere til at arbejde videre med det enkelte barn og dennes læringsprogression. Der forelægger ikke kommunale forvaltningsmæssige resultater fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik for de frivillige nationale test på indeværende tidspunkt, hertil gøres opmærksom på, at der for mange af skolerne vil være så få elever med flere sprog pr. klasse/årgang, at data herfor vil kunne være direkte personhenførte til enkelte børn og derfor af fortroligheds hensyn ikke kan opstilles kommunalt.

Gennem en årrække har Børne- og Skoleudvalget haft fokus på børn og unge med flere sprog, og på at de skulle have et maksimalt udbytte af deres dagtilbudstid og skolegang. På den baggrund blev der på Børne- og Skoleudvalgets møde den 6. april 2016 besluttet tre strategiske hovedspor for indsatserne ift. børn og unge med flere sprog i dagtilbud og skole. De tre strategiske hovedspor omfatter:

Børns og elevers sproglige og faglige udvikling Styrket faglighed og personalets kompetencer Samarbejde med forældrene og støtte til eleverne

Det blev i juni 2016 (d. 8.6.2016) på Børne og Skoleudvalget besluttet at arbejde med en styrket indsats for tosprogede og ”Strategien for børn og unge med flere sprog” blev taget til efterretning på Børne og Skoleudvalget den 7. juni 2017.Forvaltningen arbejder i samarbejde med skole- og områdelederne målrettet på, at vores børn og unge med flere sprog opnår de bedst mulige resultater fagligt, personligt og socialt. Afsættet for arbejdet med børn og unge med flere sprog er Furesø Kommunes Børne- og Unge politik og visionen om det gode børneliv: "Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber". Der tages desuden udgangspunkt i det fælles læringssyn 0-18 år. Målet er, at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan.

I det pædagogiske arbejde i skolerne tages der udgangspunkt i børn og unges ressourcer og progression (det fælles læringssyn), så de får mulighed for at udvikle tillid og motivation til egne faglige, sociale og personlige kompetencer. Et manglende ressourcesyn kan fastholde børn og unge og deres forældre i passive roller og medføre, at de bliver koblet af læringsmiljøet. Der arbejdes målrettet med, at alle børn og unge er inkluderet i læringsmiljøet. De professionelle tager ansvar for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i fællesskabet og for at anerkende kulturel mangfoldighed. Formålet med indsatserne er, at sikre tidlig sproglig indsats, styrket inddragelse af forældrene ift. børnenes læring og personalets kompetenceløft ift. målgruppen. På skoleområdet er der særligt fokus på, hvordan nyankomne forældre og forældre med minoritetsbaggrund i langt højere grad inddrages i skole-hjem-samarbejdet omkring deres børns læring. De fem skoler, der har basishold, deltager i et projekt i samarbejde med forvaltningen og UCC, hvor ledere og medarbejdere på baggrund af nyeste forskning udvikler nye måder at inddrage nyankomne forældre omkring deres børns læring (tre af skolerne deltager i dette skoleår


og to af skolerne gentager projektet fra maj 2018). De erfaringer, som skolerne gør sig ift. at styrke forældreinddragelsen, forventes at spredes ud til dagtilbudsområdet.

I foråret 2018 iværksættes indsats ift. at styrke samarbejdet med forældrene om børnenes sproglige udvikling i overgangen fra børnehave til indskolingen (i forårsperioden, hvor børnene går i FFO). Denne indsats iværksættes for de børn, der i børnehaven (i senest sprogtest) er placeret i "fokuseret" eller "særlig indsats". Pædagoger fra FFO'erne deltager i januar 2017 i sprogkursus for at kvalificere sprogindsatsen i FFO'erne. På to af kommunens skoler har forvaltningen i samarbejde med skolernes ledelse iværksat to pilotprojekter, hvor der arbejdes målrettet med elevernes sociale og personlige kompetencer for at fremme deres faglige resultater. På den ene skole arbejdes ud fra "True North" konceptet fra 0.-9. klasse og på den anden skole ændres læringsmiljøet i hele 8. årgang fra januar 2018, da elevgrundlaget kalder på en ændret pædagogisk indsats. Forvaltningen følger de to projekter tæt i samarbejde med skolernes ledelser og følger elevernes faglige, sociale og personlige progression frem mod elevernes prøver ved folkeskolens prøver i skoleåret 2019. De erfaringer, som skolerne gør sig, forventes at spredes ud på resten af skolernes årgange på de to skoler og videndeles på hele dagtilbud- og skoleområdet.


Omslag til A4 Rapport - Furesø Kommune€¦ · Web viewI kapitel 2 giver hver skole en...

Documents

Transcript of Omslag til A4 Rapport - Furesø Kommune€¦ · Web viewI kapitel 2 giver hver skole en...