BETÆNKNING

OM

OMLÆGNING AFDAGINSTITUTIONERNES

STRUKTURAfgivet af

BØRNE- OG UNGDOMSFORSORGENSPÆDAGOGISKE NÆVN

BETÆNKNING NR. 654

1972

Indholdsfortegnelse

Indledning 5Kap. I. Udviklingspsykologiske og pædagogiske synspunkter og daginstitutio- 7

nernes målsætning- II. Institution og miljø 10- III. Uddannelse og personalenormering 13- IV. Indretning af nye integrerede institutioner 16- V. Bestående daginstitutioners omdannelse til integrerede institutioner . . . 20- VI. Tilskudsregler 23- VII. Oversigt over nævnets forslag 26

Litteraturfortegnelse 28

Indledning

Ved mødet i børne- og ungdomsforsorgenspædagogiske nævn i februar 1970 drøftedesinstitutionsforsorgen for spæde børn.

Anledningen hertil var en kritik af bestå-ende institutioner for spæde børn, fremsat afoverlæge Hedvig Jacoby i en artikel i Nor-disk tidsskrift for psykiatri: »Deprivations-syndromet og den psykopatiske udvik-ling« (1), som senere fulgtes op i en artikel i»Socialpædagogen«: »Er vore småbørnsin-stitutioner tidssvarende« (2) og af vicestads-læge Inge Jespersen i Dansk Institutions-tidsskrift: »Er vore vuggestuer rigtigt indret-tet« (3).

Drøftelserne var endvidere foranlediget afde overvejelser, som socialforskningsinstitut-tets publikation nr. 38: »Børnehavens ogvuggestuens betydning for barnets udvik-ling« (4) gav anledning til.

Herudover har det været tanken at følgenogle af de synspunkter op, som pædagogisknævn gav udtryk for i sin betænkning af196.3 om børnehaveproblemer (5).

Ved fortsatte drøftelser på nævnets føl-gende møder enedes man om at tage spørgs-målet om institutionernes indretning op tilovervejelse i et underudvalg under nævnet.

Man fandt det dog ikke rigtigt alene atkoncentrere sig om de yngste børn, men at sepå daginstitutionernes opgave under ét somen pædagogisk indsats overfor barnets ud-viklingsforløb gennem hele barndommen.

På nævnets møde i maj 1970 nedsattes detnasvnte underudvalg, der fik følgende sam-mensætning:

Konsulent P. W. Perch, (formand)Formanden for Dansk Børnehaveråd, Ger-

trud BergOverlæge P. W. BræstrupVuggestueleder Lisa Dahl ChristensenInspektør Solveig GeorgRektor Jørgen HelmstedtInspektør Anna HolmOverlæge Hedvig JacobyVicestadslasge Inge JespersenInspektør /.. Kofoed HansenEkspeditionssekretær Flemming LarsenForstanderinde Mimi Nexø JensenForstander Gunnar MikkelsenKlinisk psykolog Liss RasmussenInspektør Elly RodeInspektør Ar. H. Villen.

Fuldmægtig /. Sparre Mikkelsen har fun-geret som sekretær for underudvalget.

I overensstemmelse med det foran nævnteblev det henlagt til udvalget at overveje ogfremkomme med forslag vedrørende dagin-stitutioner, hvori flere aldersgrupper eventu-elt helt op til ungdomsklubalderen integrere-des.

Nævnet rettede samtidig henvendelse tilsundhedsstyrelsen angående de hygiejniskekrav. I svar af 15. september 1970 lovedestyrelsen at overveje sådanne ændringer ikravene, som kunne medvirke til et mindrealdersbestemt og mere hjemligt præg.

Endvidere henlagde nævnet til udvalget atudarbejde vejledning vedrørende det pæda-gogiske arbejde i anerkendte daginstitutio-ner. I arbejdet hermed har fritidshjemslederDorte Andersen deltaget.

5

Udvalget har afholdt 9 møder og haraflagt besøg på daginstitutioner i Københavnog omegn.

I april 1971 er afholdt en 2-dages konfe-rence, hvori foruden udvalgets medlemmerdeltog følgende:

Arkitekt Jørn AlbertsenLederen af fritidshjemmet Studsgården,

Dorte AndersenLederen af Ballerup kommunes børnehave I,

Bente BjerregardLederen af Børnehjælpsdagens vuggestue i

Svendborg, Lillian HansenProfessor Viggo Jensen, Kunstakademiets ar-

kitektskoleOverlæge Harald Kreutzfeldt, Sundhedssty-

relsenKonsulent Ole Nielsen, K.A.B.Arkitekt Palle NielsenArkitekt Jens Peter StorgårdAfdelingsleder F. Vedel-Petersen, Statens

Byggeforskningsinstitut.

Endvidere har man anmodet samtlige bør-nehave-, fritidspædagog- og børneforsorgsse-minarier om gennem forslag fra de stude-rende at yde bidrag til overvejelser om alders-integrerede daginstitutioner og disses ind-retning.

Der er modtaget besvarelser fra følgendeseminarier:

Jægerspris børneforsorgsseminariumSkovtofte børneforsorgsseminariumSydsjællands børneforsorgsseminariumSlagelse børnehaveseminariumAalborg børneforsorgsseminariumTårnby børnehaveseminariumBagsværd børneforsorgsseminarium.

Udvalget har under sit arbejde været op-mærksom på, at der kunne være grund til atsøge en række undersøgelser iværksat, f.eks. med hensyn til boligmiljøernes mulighe-der for at opfylde børns behov og institutio-nernes hensigtsmæssige rammer og indpas-ning i miljøet.

Under hensyn til den store vækst indenfor daginstitutionsområdet og til den alle-

rede igangværende strukturændring har manimidlertid ikke ment at kunne afvente resul-taterne af sådanne mere langvarige undersø-gelser.

Det af arbejdsudvalget udarbejdede ud-kast har været drøftet i 2 møder i nævnet.

Under drøftelserne blev det, forsåvidtangår de økonomiske konsekvenser af gen-nemførelsen af den strukturændring betænk-ningsudkastet lægger op til, fremhævet, atnævnet under hensyn til den usikkerhed, derhersker med hensyn til den fremtidige øko-nomiske struktur, herunder fordelingen afudgifterne i forbindelse med oprettelse ogdrift af daginstitutioner, ikke har ment atburde foretage nærmere undersøgelser heraf.

Nævnet har derfor henstillet, at de i udka-stet indeholdte synspunkter, der har økono-miske aspekter, tages i betragtning ved tilret-telæggelsen af den fremtidige tilskudsord-ning.

Ved den seneste drøftelse i nævnets mødeden 22. juni 1972 var der enighed om, atman allerede på grundlag af nuværendeviden og praktiske erfaringer kunne anbe-fale en omlægning af daginstitutionernes op-gaver, arbejdsform og indretning i overens-stemmelse med de i nærværende betænkningfremsatte betragtninger.

Som følge heraf foreslår nævnet, at dersnarest udarbejdes ny vejledning vedrørendeprojektering og indretning af daginstitutio-ner, og at der herefter ikke godkendes nyeskitseprojekter, der ikke i deres udformningmuliggør modtagelse af forskellige alders-grupper.

København, den 22. juni 1972.

G. MikkelsenHolger HorstenJ. HelbakJørgen HelmstedtJ. TorpeMunch-PetersenP. BræstrupVagn Holm/. Sparre MikkelsenN. SkibbyPoul W. Perch

6

Kapitel I

Udviklingspsykologiske og pædagogiske synspunkter ogdaginstitutionernes målsætning.

Udbygningen af daginstitutioner sker medstørre hast end nogensinde, men der er langtigen, før behovet kan siges at være tilfreds-stillet. Man har indtil nu stort set fulgt tradi-tionelle retningslinier for sådanne institutio-ners indretning, personalenormering og pæ-dagogiske målsætning. Der er i mindre gradtaget hensyn til de senere års forskning in-denfor spædbørns- og småbørnspsykolo-gien, specielt vedrørende miljøets betydningfor det lille barns udvikling. Fra videnskabe-ligt hold har man i stigende grad haft op-mærksomheden rettet mod de vilkår, spæd-børn og småbørn vokser op under i håb om,at man ved miljømæssige foranstaltningerkan forebygge udviklingshæmninger, derkan blive bestemmende for børnenes livsfor-løb og måske føre til psykiske afvigelser.

Målsætningen for daginstitutionerne måvajre at skabe et miljø, hvor børn kan væreunder de bedst mulige udviklingsbetingelser,og hvor man tilgodeser både børnenes ogpersonalets trivsel. Ikke mindst for vugge-stuernes vedkommende er der brug for refor-mer for at få denne målsætning opfyldt.

Debatten omkring miljøets betydning fordet lille barns udvikling har aldrig været sålivlig, nuanceret og berigende som i de se-nere år.

I perioden siden slutningen af 40'erne harman på grundlag af en række undersøgelser,der bl. a. blev refereret i Bowlby's bog »Ma-ternal Care and Mental Health« (6) lagt

meget stærk vægt på, at det lille barn fårkærlighed, omsorg og social kontakt i forvis-ningen om, at hvis barnet får tilfredsstilletsine grundlæggende følelsesmæssige behov,vil det gennemleve en sund og normal udvik-ling.

Dette er stadig et fundamentalt krav tildet lille barns opdragelsessituation, men vedsiden af dette krav er man på grundlag afnyere undersøgelser i stigende grad blevetklar over, at børn foruden tryghed, omsorgog kærlighed har brug for et miljø, der tagersigte på at stimulere barnets intellektuelleudvikling fra de første levemåneder.

Psykologisk forskning dokumenterer tilovermål nødvendigheden af, at børn fra dentidligste spæde alder lever i et stimulerendeog afvekslende miljø. Spædbørn og småbørnmå ikke kede sig, de har brug for at oplevenoget, for at modtage indtryk fra omverde-nen (stimuli), der påvirker såvel deres san-seorganer som deres følelsesliv. Børnenestrivsel og udvikling er ikke alene afhængigaf mængden af og kvaliteten af den menne-skelige kontakt, der tilbydes det enkeltebarn, men bestemmes i høj grad også af desanseindtryk, som barnet i øvrigt modtagerfra omverdenen.

Udviklingen af centralnervesystemet synesat hænge sammen med den sansemæssige sti-mulation på en sådan måde, at den er afhæn-gig af de funktionelle krav, der stilles til cen-tralnervesystemet. Denne antagelse bygger

7

blandt andet på dyreforsøg, der har vist enmangelfuld udvikling af centralnervesyste-met forårsaget af for ringe stimulation itiden efter fødslen. Der kan som følge herafopstå brist i de centrale funktioner, der harat gøre med forarbejdning og indordning afsammensatte sanseindtryk, og denne bristkan vise sig i manglende evne til at struktu-rere omverdenen, klare problemløsning etc.For barnets vedkommende må man tilsva-rende antage, at ustimulerende opvækstfor-hold kan hæmme indlæringsevnen og der-med den intellektuelle udvikling.

Det er umiddelbart forståeligt, at underer-næring i spædbarnsalderen kan være årsagtil varige skader og defekter i barnets orga-nisme, men det er mindre erkendt eller i altfald mindre accepteret, at en social og intel-lektuel underernæring, dvs. et ensformigtog ustimulerende miljø, fattigt på kontaktmed omverdenens ting og med andre menne-sker kan hæmme barnets psykiske udviklingpå lige så katastrofal vis, ikke blot på detfølelsesmæssige, men også på det intellektu-elle område.

I lyset af denne erkendelse må man derforbestræbe sig på at skabe et miljø, der ikkealene giver barnet mulighed for oplevelser afforskellig karakter, men som også opfordrerbarnet til aktivitet ved at stimulere detsbehov for udforskning af omgivelserne (nys-gerrighed) , for manipulation, motorisk ud-foldelse med mere. Sådanne behov kan be-tragtes som biologiske energikilder, der ernødvendige for barnets udvikling, men af-hængige af tilbud fra og kontakt med omgi-velserne. Kort sagt bekræfter moderne forsk-ning hypotesen om sammenhæng mellem ettilpas varieret, stimulerende miljø og intelli-gensmæssig udvikling.

Man har tidligere ment, at en pædagogiskholdning, der tog sigte på at udvikle et barnsintellektuelle funktioner og indlæringsevne,hørte skolealderen til, men i dag ved vi, atden vigtigste indlæring har fundet stedlænge før barnet kommer i skole, dvs. ihjemmet og/eller i daginstitutionen. Indlæ-ringshastigheden er størst i den tidlige bar-nealder, og indlæring på dette alderstrin ermest effektiv og varig. Man kan næppe over-drive betydningen af at planlægge små børnsmøde med deres omgivelser, dvs. at findefrem til de forhold, der er mest stimulerendefor hvert enkelt barn på netop det udvik-

lingsstadium, hvor det befinder sig. Det ernødvendigt at udforske og udvikle nye hold-ninger og nye pædagogiske metoder, som be-standig må efterprøves, således at man kanerhverve sig den viden, der er forudsætnin-gen for, at man kan skabe de rette ydre ram-mer og det rette tilbud til barnet.

Da et stadig stigende antal småbørn måtilbringe det meste af deres dag udenforhjemmet, vil ansvaret for at disse børn gen-nemløber en normal udvikling i høj grad på-hvile samfundet.

Det må betragtes som uhensigtsmæssigtfor ikke at sige hæmmende for småbørns ud-vikling, at man opretholder opdeling i alders-grupper i institutioner. Børn i alle alders-klasser fra den tidlige spædbarnsalder tillangt op i skolealderen bør opholde sig isamme gruppe, som på den måde får karak-ter af en større »søskendeflok«. Der er ikkenogen rimelig grund til, at de yngste alders-klasser (spædbørnene) udskilles og anbrin-ges i specielle afdelinger eller bygninger,hvor børnene ofte lever en altfor isoleret ogsteril tilværelse. Tværtimod bør man sørgefor, at børn i alle aldersklasser huses isamme institution, hvor de nok skal væreopdelt i grupper, men ikke nødvendigvisefter alder, og hvor der skal være en megetåben og fri forbindelse i lege- og beskæftigel-sessituationer de forskellige grupper imel-lem. For de mindre børn er det overordentligstimulerende at være sammen med størrebørn, idet større børn såvel som voksne kanfremme de små børns udvikling ved at legeog beskæftige sig med dem. Omvendt er detaf betydning for de større børns sociale ud-vikling, at de lærer at tage hensyn til og for-stå mindre børn.

Der er grund til at pege specielt på to for-hold i denne forbindelse.

For det første består den moderne familiei et flertal af tilfælde af en eller to voksne ogto omtrent jævnaldrende børn. Det betyder,at det enkelte barn ikke har en gruppe af fa-miliemedlemmer i forskellig alder, som detkan tage som modeller for udformningen afsin egen adfærd. Derfor er det af betydning,at det i daginstitutionen får lejlighed til atvære sammen med børn og eventuelt ungepå forskellige alderstrin.

For det andet er det ikke mindst for detlille barns sproglige udvikling af afgørendebetydning, at der i gruppen befinder sig

8

ældre børn, fra hvem det kan overtage ord-forråd og sproglig forståelse, i stedet for atdet skal færdes i en gruppe, hvor alle befin-der sig på nogenlunde samme sproglige ud-viklingstrin. En hæmmet sprogudvikling ogen hæmning af forståelsen af de begreber,ordene står for, kan være et alvorligt handi-cap ved skolegangens begyndelse og senere itilværelsen.

Den traditionelle vuggestue/børnehave in-stitution, hvor der i vuggestuen er 3 afdelin-ger for henholdsvis spædbørn, kravlebørn ogsmåbørn, samt i børnehaven 2-3 afdelingerfor børn, ligeledes ofte opdelt efter alder, ermindre hensigtsmæssig ud fra de oven-nævnte pædagogiske hensyn. I en sådan in-stitution vil det barn, der anbringes somspæd og fortsætter til skolegangen, tillige ri-

sikere at blive udsat for op til 6 miljøskift,idet pædagogerne almindeligvis er fast til-knyttet en bestemt aldersgruppe, således atbarnet må vænne sig til en ny voksen og nyeomgivelser, hver gang det flyttes til næstegruppe. Barnet vil ganske vist være sammenmed børn, det kender, men det er kun børnpå dets eget alderstrin.

Modtagelsen af børn i forskellig alder isamme gruppe vil i sig selv virke fremmendefor daginstitutionens familiecentrerede ar-bejde, dels fordi søskende af forskellig alderkan anbringes sammen, medens de nu oftemå bringes til forskellige institutioner, delsfordi søskende og forældre vil få kontaktmed kun én pædagoggruppe, hvorved foræl-drene formentlig vil føle sig stærkere knyttettil institutionen.

9

Kapitel II

Institution og miljø.

Integrering af daginstitutioner er ikke blot etsporgsmål om ændring af deres indre struk-tur med hensyn til alder og grupper. Det er ilige så høj grad et spørgsmål om daginstituti-oners integrering i det bymiljø, hvor de na-turligt hører til.

Miljøforskning er et nyt forskningsom-råde, der kræver medvirken af sagkyndigemed forskellige specialer: kommunalpoliti-kere, byplanlæggere, arkitekter, psykologer,socialmedicinere, socialpædagoger for blotat nævne nogle grupper.

Årsager til, at det føles nødvendigt at ud-forske miljøstrukturer og deres mulighederfor at tilfredsstille almenmenneskelige be-hov, er den stigende urbanisering med ha-stigt voksende boligkvarterer og arbejdspro-cessernes omformning og centralisering,hvorved der ofte bliver langt fra bolig til ar-bejde. Dette kan resultere i funktionsfattigemiljøer, der ikke er menneskevenlige, speci-elt ikke børnevenlige.

Blandt andre har Statens Byggeforsknings-institut taget undersøgelser inden for detteområde op. Eksempelvis kan nævnes IngridGehl: Bo-miljø (7).

De naturlige kontaktmuligheder, der varknyttet til daglige arbejdsfunktioner i detgamle samfund: hente vand, bringe egnevarer til marked, er i dagens industriellesamfund enten forsvundet eller har fået etandet indhold. De er ikke længere knyttet tilnødvendige arbejdsfunktioner, men til funk-

tioner af servicemæssig og rekreativ art,der ikke på samme måde er forbundet meden personlig indsats.

For børnene kan det betyde, at deres »mu-ligheder for at iagttage, tolke og forstå væ-sentlige kulturelementer er forsvundet. Mankan ikke følge faderen eller moderen på ar-bejde. Man kan ikke iagttage og forstå deforskellige produktionsprocesser, der hørersamfundet til. Man kan ikke opleve demange forskellige roller, det moderne men-neske kan spille. Mulighederne for at tilegnesig de voksnes adfærd i imitation og rolle-lege er forsvindende små; de kan kun hentesto steder fra: fra forældrene og fra masseme-dierne«. (Ingrid Gehl: Bo-miljø (7)).

For barnet i førskolealderen, der er merebundet til nærmiljøet end barnet i skolealde-ren, der har en større aktionsradius, er detteaf særlig betydning.

For begge disse aldersgrupper gælder detimidlertid, at et fysisk miljø med få mulighe-der for udfoldelse og eksperimenterende leglet fører til en foretagsomhed, der ikke ac-cepteres af voksne og dermed bliver til kon-fliktstof, der kan medføre adfærdsvanskelig-heder af mere eller mindre alvorlig karakter.Nils Christie har i bogen »Hvis skolen ikkefandtes« (20) været inde på tilsvarende be-tragtninger.

Tilstrækkelige legemuligheder er kunundtagelsesvis indbygget i boligmiljøet. I be-tænkningen fra 1963 om børnehaveproble-mer (5) redegjorde Pædagogisk nævn i et

10

særligt kapitel for en række forhold i forbin-delse med indretning af legepladser, der byg-gede på erfaringer og undersøgelser i Dan-mark og de andre nordiske lande. Det mesteaf, hvad der her blev sagt, står stadig vedmagt.

Blandt senere publikationer kan nævnesden af det norske departement for familie ogforbrukersaker udgivne pjece: Aktuelt omlekeområder (8) og Dansk legepladssel-skabs pjece fra 1969: Legepladser og lege-områder (9).

Det drejer sig både om legepladsens place-ring og indretning.

I de fleste redegørelser skelnes der mellemtyper af legepladser som f. eks. i den danskepjece:

1. Nærlegeplads, der bør anlægges ved et-hvert etagehus med familieboliger oghøjst dækkende ca. 30 boliger. Fortrins-vis for børn indtil 4 år.

2. Kvarterlegeplads, der dækker indtil 150familieboliger. For børn i 4-14 års alde-ren.

3. Skrammellegeplads, byggelegeplads ellerlign. skal dække indtil 600 familieboli-ger og kræver pædagogisk uddannet,fastansat personale samt helårshus.

Med det sidste punkt er man inde på lege-pladsens indretning. Det kan med særligthenblik på byggelegepladsen nævnes, at mani legepladsundersøgelser foretaget af StatensByggeforskningsinstitut (10 & 11) fandt, atkun 11 pct. af udelegende skolebørn i høj-husbebyggelse og 22 pct. af udelegende børni lavhusbebyggelse opholdt sig ved eller le-gede med legeredskaber.

Ikke mindst med henblik på legepladserfor de yngste kan der henvises til norske er-faringer, der omtaler, at man ved at forskydeenkelte blokke og lukke gennemgangstrafikhar opnået at få et stort legeområde centralti boligområdet.

Nævnet kan anbefale, at man ved indret-ning af legepladser i boligkvarterer følger deovennævnte hovedtyper og skal i denne for-bindelse henvise til lov om børne- og ung-domsforsorg (12) § 2, der omtaler de kom-munale myndigheders pligt til at interesseresig for de forhold, hvorunder børn og ungevokser op, og til at sørge for etablering af so-cialpædagogiske fritidsforanstaltninger.

Daginstitutionen må ved siden af rimelige

legemuligheder indgå i miljøet som et nød-vendigt led i de samlede tilbud til børn.

Behovet vil være forskelligt i forskelligebebyggelsesformer, men vil også veksle i for-skellige perioder inden for samme bolig-miljø.

Der vil være andre behov i et landdistriktend i et villaområde eller i en tæt karrebe-byggelse i en by.

Der vil være andre behov på det tids-punkt, hvor et nyt bykvarter befolkes medyngre familier, end der vil være i det sammekvarter efter nogle års forløb.

Det kan være hensigtsmæssigt, at der ityndt befolkede områder etableres institutio-ner, der er indrettet på at modtage megetforskellige aldersgrupper, for at man kan fåen tilstrækkelig udnyttelsesgrad. Der kanblive tale om daginstitutionstilbud fælles forbørn under og i skolealderen, klubvirk-somhed for unge og fritidsaktiviteter forvoksne.

Et underudvalg under pædagogisk nævnarbejder for tiden med de særlige spørgsmål,der er knyttet til etablering af daginstitutio-ner i tyndt befolkede egne.

I tæt bebyggede kvarterer vil det eventu-elt være mere hensigtsmæssigt at etablereflere små daginstitutioner i tilknytning tilnærmiljøet. Der kan være tale om at udnytteeksisterende lokaler i en boligkarré. Sådannesmå institutioner, der måske får et meremidlertidigt præg, kan medvirke til atdække et behov i den periode, hvor det træn-ger sig særligt på i et bestemt boligområde.

En placering af daginstitutionen så nærtinde i det daglige miljø, vil i højere grad givemulighed for, at forældrene lever med idens virksomhed. Værkstedsrum for ældrebørn vil på andre tider af dagen kunnedanne rammen om aktiviteter for unge ogvoksne. Daginstitutionen vil derved kunneblive den »boligforlænger«, som den be-grænsede moderne etagelejlighed har brugfor, og den vil i mindre grad opleves som etsted uden for hjemmet, hvortil børnene brin-ges.

I forbindelse hermed forekommer det na-turligt, at der til visse daginstitutioner knyt-tes små pensionsafdelinger, hvori børn kanmodtages i døgnpleje, således at de underhelt midlertidige anbringelser uden for hjem-met ikke behøver at flyttes bort fra deres na-turlige miljø.

11

Yderligere skal nævnet pege på det ønske-lige i, at man søger kontakten mellem dagin-stitutionerne og dagplejen udbygget i højeregrad, således som lov om børne- og ung-domsforsorg (12) forudsætter.

Som det fremgår af indledningen, har ud-valget i sine overvejelser inddraget arkitek-ter, der har arbejdet med nye modeller fordaginstitutioners udformning, og repræsen-tanter for Statens Byggeforskningsinstitut.

Resultatet af drøftelser med disse sagkyn-dige er nærmest gået i retning af, at derendnu savnes tilstrækkelig viden om børnsreaktioner over for det fysiske miljø. Dettegælder både institutionens indre indretningog inventar og det ydre omgivende miljø.

Det er dog tilstrækkeligt underbygget, atde fysiske strukturers udformning har en af-gørende betydning for arten af de sociale re-lationer, der udvikles i disse strukturer.

En vej, man kunne gå, var at inddragebørnene selv i udformningen af de fysiskemiljøer, hvori de færdes, så at man dervedkunne fremme rammerne for udviklingenhen mod ønskelige sociale mål.

Der mangler også undersøgelser af foræl-drenes holdning til institutionerne, da et-hvert arbejde med børn er afhængigt af for-ældrenes medvirken.

Hvor ønskeligt det end kunne være ativærksætte et sådant pædagogisk udviklings-arbejde og sådanne undersøgelser, har næv-net dog som tidligere nævnt ikke ment detrigtigt at afvente resultatet heraf, da grund-laget for dets forslag må anses for tilstrække-ligt underbygget på anden måde.

Nævnet ønsker derimod kraftigt at til-skynde, at undersøgelser vedrørende miljø

og fysisk udformning af institutioner iværk-sættes parallelt med, at nye institutioner ud-vikles. Dette kan eventuelt ske gennem etsamarbejde mellem Statens Byggeforsknings-institut, Boligministeriets kommitterede i by-plansager og Socialstyrelsens planlægnings-afdeling og byggeadministration.

Der syntes imidlertid at være en overvej-ende enighed mellem de byggesagkyndige,med hvem der er forhandlet, om enklere ogmere fleksible byggeformer, idet fleksibilite-ten også kan begrundes i hensynet til enfremtidig udvikling, der ikke i dag kan over-skues.

Tilsvarende blev der fra visse sider adva-ret mod for store, altomfattende fritidshuseeller kulturcentre, ved hvis etablering, dermåske var taget mere hensyn til den prestige,der lå i det ydre fremtrædelsespræg, end tilbørnenes - navnlig de mindre børns trivsel.

Sammenfattende kan siges, at både social-pædagogiske og økonomiske betragtningertaler for stor fleksibilitet i indretningen afdaginstitutioner, både af hensyn til samtidigforskelligartet udnyttelse af lokaler, og afhensyn til forskellig udnyttelse af sammebygningsmæssige rammer i forskellige perio-der.

To hovedprincipper for en nyorienteringi planlægningen af daginstitutioner synessåledes at være en ændring af institutio-nernes interne struktur, der bedre modsva-rer udviklingspsykologiske og pædagogiskesynspunkter, og en indplacering i miljøet,der svarer til dettes til enhver tid eksiste-rende behov, og som muliggør daginstitutio-nens funktion som et integreret led i familie-centrerede foranstaltninger i et bestemt bo-ligkvarter.

12

Kapitel III

Uddannelse og personalenormering.

De hidtil gældende regler for uddannelse afsocialpædagogisk personale til daginstitutio-nerne har været formuleret ud fra den opfat-telse, at der gjaldt specifikke arbejdsformerog en specifik baggrundsviden for hver insti-tutionstype for sig, hvadenten det drejede sigom vuggestuer, børnehaver eller fritidshjem.

Hver af de 3 institutionsformer har derforværet dækket af de til formålet etableredeuddannelser. Det kan næppe bestrides, atdette har medført en del specielle pædagogi-ske holdnings- og indstillingsfænomener. Detteoretiske grundlag i psykologien, pædago-gikken og de sociale fag er for meget væsent-lige områder ens. Dette fremgår bl. a. af so-cialuddannelseskommissionens betænkningnr. 547/1970 om socialpædagogiske uddan-nelsers indhold (13). Det er alligevel stærktpåfaldende, hvor meget den praktiske pæda-gogik (institutionslæren) har formået atpræge de enkelte pædagoger i forhold tilderes specifikke område og dermed ogsåderes holdninger og indstillinger i pædago-gisk henseende til den børnegruppe, som dehovedsagelig vil komme til at beskæftige sigmed fagligt.

En del af forklaringen herpå kan ligge i,at disse områders pædagogik i teoretisk hen-seende er meget lidt formaliseret og derforlider under mangelen på almene formulerin-ger, hvilket medfører, at undervisningen måbygge på eksemplificeringen fra den prakti-ske hverdag. Dette er ikke anført som ennedvurdering af undervisningens indhold,

men som en forklaring på, at nogle stude-rende let lader sig forlede til at indtage forsnævert begrænsede pædagogiske synspunk-ter. Dette fører til, at et stort tal af de social-pædagogiske medarbejdere i dag er prægetaf pædagogiske holdninger og indstillinger,der fastholder dem i en opfattelse af, at hverinstitutionstype for sig er præget af særligearbejdsformer, og at hver aldersgruppe kræ-ver en helt speciel pædagogik. Dette kankomme til at virke begrænsende overfor denher tilsigtede pædagogiske målsætning: atkoordinere de forskellige aldersgrupper i enfælles pædagogisk institution. Det vil derforvære af stor betydning for en integreret insti-tutions målsætning og indhold, at pædago-gerne får en klarere indsigt i deres hidtidigepædagogiske uddannelses begrænsede virk-ninger, og hvad vigtigere er, i hvilket om-fang de kan hente inspiration til deres pæda-gogiske bestræbelser fra det indlærte teoreti-ske stof. Det vil derfor blive nødvendigtfremover, at der bliver etableret efteruddan-nelseskursus, der specielt tager sig af at ud-nytte den teoretiske viden i udformningen afen praktisk pædagogik med henblik på al-dersintegrerede grupper.

Det hidtil fremførte gælder hovedsageligde indtil nu uddannede pædagoger. Med dennyetablerede 3-årige uddannelse kan det idenne sammenhæng forventes, som det erfremhævet i undervisningsministeriets ud-dannelsesbetænkning nr. 574/1970 vedr.uddannelsen af børnehave- og fritidspædago-

13

ger (14), at der er tilstræbt en større inte-gration mellem de fremtidige uddannelser.Dette viser sig bl. a. ved, at praktikundervis-ningen ikke mere alene er knyttet til de tra-ditionelle områder for børnehave- og fritids-pædagoger.

Ligeledes fremføres det, at den tilstræbtekoordination mellem uddannelserne for detførste er motiveret ved, at der inden for ud-dannelsessektoren generelt synes at være ud-viklingstendenser hen imod en større fleksi-bilitet. For det andet synes der indenfor detsocialpædagogiske arbejdsfelt og beslægtedeområder at være så mange lighedspunkter ogberøringsflader med hensyn til stillede kravog anvendte metoder, at det forekommernaturligt at etablere uddannelseskoordina-tion. For det tredie erkendes mere og merenødvendigheden af samarbejde mellem for-skellige faggrupper, hvilket forudsætter et ri-meligt kendskab til disse faggruppers uddan-nelser, arbejdsmetoder og terminologi.

En sådan gensidig orientering kan netopskabes ved samarbejde mellem forskelligeuddannelsesinstitutioner.

De ovenfor anførte synspunkter hentet fraden omtalte betænkning understreger såle-des kraftigt, at der må tillægges uddannelses-forudsætningerne en ikke ringe betydning.

Fremover vil man således være bedre ru-stet til at tage de nye opgaver op, fordi deunge, nyuddannede pædagoger kommer medstørre forudsætninger for at gå ind i et bre-dere arbejdsfelt end de mere traditionelt ud-dannede.

Sådanne synspunkter synes iøvrigt mereog mere at gøre sig gældende inden for desocialpædagogiske områder og følges op afteoretiske lærebøger omhandlende det prak-tiske pædagogiske arbejde i vore institutio-ner (f. eks. Wulff Feldmanns (18) og H. C.Rasmussens (19) bøger om institutionspsy-kologi og pædagogik).

Den samme tendens har klart manifesteretsig i en endnu ikke publiceret betænkningfra socialuddannelseskommissionen, hvoriman totalt bryder med den hidtil praktise-rede uddannelsestradition og forsøger at op-bygge en socialpædagogisk uddannelse, der isit principielle målsigte tenderer imod atskabe et fælles teoretisk grundlag for al soci-alpædagogisk grunduddannelse omfattendealle ålderskategorier med mulighed for vedhjælp af retningsfag og tilvalg i løbet af ud-

dannelsen at specialisere sig i retning af deålderskategorier, man i sit fremtidige ar-bejde påtænker at beskæftige sig med. Detteindebærer endvidere den fleksible mulighed,at man senere kan vende tilbage til uddan-nelsesinstitutionen og ved hjælp af andre ret-ningsfag eller tilvalg omorientere sig til nyearbejdsfelter.

De sidste betragtninger er anført for at til-kendegive, at de nu påtænkte institutionsfor-søg er begunstiget af, at der, omend uafhæn-gigt, samtidig er opstået en parallelt løbendetendens inden for den pædagogiske uddan-nelse henimod at anskue de institutionspæ-dagogiske bestræbelser ud fra et helhedssyns-punkt. Herved skulle koordineringsbestræ-belserne af alderskategorierne i institutio-nerne have betydelig større udsigt til at lyk-kes på længere sigt, end det ud fra den nu-værende situation ville kunne forventes.

Konklusionerne må derfor blive:1) at en hurtig udvikling af den nye institu-

tionsform afgjort må kræve, at der opret-tes efteruddannelseskursus til ajourfø-ring af de pædagogiske krav, som pæda-gogerne under den nye institutionsformvil blive stillet overfor,

2) at nævnet skal anbefale, at en fælles ud-dannelse af socialpædagoger snarestsøges gennemført.

Udover de pædagogiske problemer, der erforbundet med den integrerede institutionsmålsætning og indhold, er der spørgsmålet,om den enkelte institution vil kunne norme-res med tilstrækkelig uddannet personale tilat dække de forskellige gruppeopdelinger,som denne institutionsform medfører. Udfra de principielle overvejelser man hidtilhar gjort sig om udformningen af den inte-grerede institution, vil denne institutions-form antagelig blive opdelt i et vist antal pri-mærgrupper, sammensat af børn af forskel-lig alder. I primærgruppen vil man først ogfremmest komme til at tage sig af trivsels- ogkontaktproblemerne. Dette vil sige, at manmå stræbe efter at skabe et godt pædagogiskklima, hvor gruppens børn gerne søger henmed deres store og små problemer. Dette måforudsætte en forholdsvis fast og kontinuer-lig tilknytning af medarbejdere af hensyn tilbørnenes identifikation med disse.

Det må forventes, at børnene vil søge ud

14

fra primærgrupperne til andre grupperinger.Disse grupperinger vil blive etableret om-kring interesse- og kammeratskabsbetonedeaktiviteter, hvori alders- og udviklingsbetin-gede forudsætninger i højere grad vil gøresig gældende.

Dette spil mellem forskelligt orienteredegruppesammensætninger og deres forskellig-artede pædagogiske formål og funktionerskulle lægge op til ganske spændende og in-teressante pædagogiske udfordringer. Det vilvære nødvendigt med en forsvarlig dækningmed uddannet pædagogisk arbejdskraft, derpä hver sin måde stimulerer og udbygger deintentioner, der indgår i de forskellige grup-peringer. Samtidig må pædagogerne gensi-digt formidle og konstruktivt udnytte de pæ-dagogiske muligheder, som samspillet mel-lem de familieprægede og aktivitetsprægedegruppedannelser skaber.

Hvorledes disse to pædagogiske krav vilindvirke på dækningen med pædagogisk per-sonale, vil det, indtil nærmere forsøg forelig-ger, være vanskeligt at udtale sig helt nøjag-tigt om.

Det er ikke helt muligt ud fra teoretiskeovervejelser at forestille sig, hvorledes denpædagogiske hverdag kommer til at forløbe,idet sammenlægning af grupper og smidigudnyttelse af tilvalgsprincipper formentligkan give lettelser. Først og fremmest bør det

understreges, at hensynet til småbørnenespasning stiller krav til personalets tilstede-værelse i primærgruppen. På den anden sidevil den nye institutionsform indbyde til nyepædagogiske arbejdsmetoder med anven-delse af pa^dagogisk supervisionsteknik ogherunder inddragelse af praktikanter og destørre børn i opgaver af pædagogisk art, så-ledes at den knappe pædagogiske arbejds-kraft udnyttes mere rationelt. Eventuel de-ling af pædagogstillinger til halvdagsansæt-telse og inddragelse af timelønnet arbejds-kraft til specielle aktivitetsformer vil ogsåkunne gøre situationen mere smidig.

Måske kan dette medføre, at visse instituti-onsformer vil få brug for en halv eller en heluddannet pædagog mere, men dette betyderikke umiddelbart en merudgift, idet udvidel-sen af den pædagogiske arbejdskraft evt.kan indspares på andet personale. Herunderkan man bl. a. anføre, at hjælpepersonalet,der ville være nødvendigt til 3 institutions-former, der her bliver sammenslået til én, vilkunne medføre en rationalisering af f. eks.rengøringspersonale, kontorhold, køkken-personale etc. Udgifterne omregnet pr. barnpå 3 forskellige institutioner sammenlignetmed tilsvarende udgifter pr. barn i en inte-greret institution vil derfor næppe forøges.Om disse spørgsmål skal i øvrigt henvises tildet i det følgende kapitel principielt udtalte.

15

Kapitel IV

Indretning af nye integrerede institutioner.

I henhold til den sociale styrelseslovs § 11(15) skal amtsrådet i fremtiden i samar-bejde med de kommunale myndigheder ud-arbejde udbygningsplaner bl. a. for instituti-onsbyggen i området.

Dette må efter nævnets opfattelse forud-sætte behovsundersøgelser, hvor hensyntages bl. a. til de synspunkter vedrørendemiljøet, som er omtalt i kapitel II, således atdisse undersøgelser kan indvirke på beslut-ningerne med hensyn til placering, størrelse,indretning, aldersspredning m. v.

Generelt må som nævnt fremhæves, at be-tydningen af at kunne tilgodese skiftendebehov bør indebære, at institutionerne ind-rettes så fleksibelt som muligt. Man bør der-for i videst muligt omfang komme bort fra atforetage specielle indretninger, som nok til-godeser det aktuelle behov, men som senerevil stille sig hindrende i vejen for en andenudnyttelse af lokalerne.

Der tænkes herved særligt på de mangedetaillerede, hygiejniske krav, der hidtil harværet stillet til vuggestuerne med særligthenblik på barnets fysiske pleje.

Behovet for institutionspladser til dennealdersgruppe vil kunne tilgodeses ved opret-telse af institutioner, der er beregnet for,børn i alderen fra 0 år til i hvert fald 7 år -i mange tilfælde til en højere aldersgrænse.

Med hensyn til størrelsen af den enkelteinstitution henvises til kapitel II. Det mådog antages, at et meget stort antal institutio-

ner fortsat vil blive indrettet til modtagelseaf mellem 30 og 60 børn.

Institutionen bør have en størrelse, der påtrods af forskydninger i alderssammensæt-ning af børnene til enhver tid sikrer den en-kelte aldersgruppe en tilstrækkelig repræsen-tation i institutionen.

I tilfælde, hvor der ønskes etableret enstørre institution, må betydningen af dennesopdeling i mindre gruppeenheder særligt un-derstreges.

Som et hovedprincip for opbygningen afden aldersintegrerede institution må dervære mulighed for primærgruppefunktionerog sekundærgruppefunktioner.

Til rådighed for primærgruppen - der eren »familiegruppe« bestående af børn i for-skellige aldre, - skal være rum, der svarer tilden lille gruppes daglige opholds- og beskæf-tigelsesbehov.

Der kan enten være flere primærgrupper isamme institutionsbygning eller indrettet iforskellige nært ved hinanden beliggende lo-kaler i samme karrébygninger.

Ved sekundærgrupper tænkes på tilvalgs-grupper, hvor børn fra forskellige primær-grupper kan deltage i beskæftigelser og akti-viteter en del af dagen.

Til rådighed for sekundærgrupper skalderfor være lokaler, der giver mulighed forindendørs beskæftigelse.

Da disse institutioner som nævnt ogsåskal kunne modtage 0-3årige, må de særlige

16

iridretningsbehov for denne aldersgruppeselvsagt tilgodeses, men det er nævnets op-fattelse, at dette kan ske uden at rummenesanvendelse for andre aldersgrupper vanske-liggøres. Konkret er i denne forbindelsetænkt på de sanitære installationer i op-holdsrummene, særskilte isolationsrum ogsærskilt mælkekøkken, alle krav, der vil be-laste etableringsøkonomien og begrænse ensenere fleksibel anvendelse.

Nævnet anser - med tilslutning af sund-hedsstyrelsens repræsentanter - at det mednutidens hjælpemidler bl. a. af præfabrike-ret spædbarnsernæring må være forsvarligtat tilberede flaskerne i fælleskøkken, at ba-dekar og faste pusleborde forsvarligt kan an-bringes i hjælperum og samtidig, at krav omhåndvask i opholdsrummene kan frafaides,uanset at det i visse tilfælde kan være hen-sigtsmæssigt at have håndvask i rum, der fastbenyttes som spiserum, og at disse ændringerikke indebærer en reduktion af det samledeantal sanitære installationer i forhold til bør-netallet. Endvidere at der i de fleste daginsti-tutioner vil være lokaliteter, som ved midler-tidig frigørelse fra anden anvendelse vilvære egnet til isolation af syge børn, såledesat isolationsrum kan frafaldes som standard-krav.

Som nævnt i indledningen har en rækkeseminarier reageret på udvalgets anmodningom gennem elevarbejder at yde bidrag tilovervejelser om aldersintegrerede daginstitu-tioner.

Foruden fra seminarierne har udvalgetmodtaget en af en gruppe studerende på års-kursus for børnehavepædagoger udarbejdetårsopgave (16).

Gruppen når bl. a. til følgende konklu-sion:»Selve institutionens størrelse er ikke det af-gørende. Institutionen må være så stor somdet nærmeste boligområde kræver. Det vig-tigste for trivslen er familiegruppens stør-relse, den bør ikke overstige 15 børn. Detideelle vil være, at integrationen opstår afsig selv. Derfor vil vi ikke lægge os fast pånogen bestemt aldersgruppefordeling, da fa-milieinstitutionen for os må være stedet, somer fleksibelt nok til at modtage børn uansetalder og lade dem blive så længe behovet ertil stede«.

Udover at ønske konkrete forslag fra kom-

mende og nuværende medarbejdere har detogså været udvalgets hensigt på et så tidligttidspunkt som muligt at henlede de stude-rendes opmærksomhed på den eventuelleomlægning af daginstitutionernes opgaver,arbejdsform og indretning.

Det indsendte materiale fra seminariernerepræsenterer selvsagt lige så mange forslagsom antallet af elevarbejder.

En række motiveringer og konklusionersvarer til de overvejelser, som udvalget hargjort sig omkring spørgsmålet.

Det skal i det følgende forsøges at uddragevisse karakteristiske træk fra forslagene.

Med hensyn til gruppestørrelserne har detved gennemgangen været tydeligt, at dagin-stitutionernes nuværende gruppestørrelserallerede af de studerende er fornemmet somret belastende. Et enkelt forslag kan accep-tere en gruppestørrelse på maximalt 15børn, medens de fleste foreslår gruppestør-relse på under 10 børn.

For så vidt angår institutionernes størrelsesvarer forslagene i store træk til, hvad derovenfor er anført herom. Der er forslag ominstitutioner til 30 børn og maximalt om in-stitutioner til 64 børn. Dog beskæftiger en afredegørelserne sig med forholdsvis selvstæn-dige familiegrupper på 8 børn, men med etvist fællesskab med hensyn til aktiviteter,ledelse og sagkyndige støttegrupper.

Det fremgår kun i ringe grad af opgave-løsningerne, hvor megen plads institutioner-ne tænkes at skulle have til rådighed. Detkan dog af beskrivelserne udledes, at man ide fleste tilfælde forestiller sig væsentligtmere areal både ude og inde end i de eksiste-rende daginstitutioner. Der lægges stor vægtpå, at såvel de indendørs som de udendørsarealer giver mulighed for meget differentie-rede aktivitetstilbud.

På samme måde fremgår det, at en væ-sentlig bedre personalenormering end dennugældende forudsættes.

Betænkelighederne ved de uensartede ud-dannelsesmæssige forudsætninger berøreskun sporadisk.

Med hensyn til børnenes alder går de fle-ste ind for en aldersspredning fra 0 op til 14år. I et enkelt tilfælde har man ment atburde holde de 0-3årige i en særlig institu-tion, dog gerne under samme tag.

Bemærkelsesværdigt er det måske, at flereaf arbejderne er inde på tanken om at knytte

17

børnepensioner til institutionen. I det forannævnte forslag har man regnet med, at 1 å 2familiegrupper specielt skulle varetagedenne opgave.

Karakteristisk er det, at flere peger påulemper ved de nuværende »isolerede« insti-tutioner og foreslår en højere grad af inte-gration i boligmiljøet.

Generelt kan det siges om de indsendte 7elevarbejder, at tanken om aldersintegrering- og miljøintegrering - er modtaget megetpositivt.

Dette er selvsagt af betydning, idet det ervæsentligt, at de studerende, som nu eller se-nere er uddannede daginstitutionsmedarbej-dere, har forståelse for de synspunkter, sommå forventes at skulle ligge til grund for denfremtidige daginstitutionsudbygning.

Nævnet kan være enig med de pædagog-studerende i deres ønsker om større areal ogmindre gruppestørrelser. Begge dele vil givemulighed for en rigere og mere intensiv pæ-dagogisk tilrettelæggelse og for bedre kon-takt mellem børn og voksne. Der bør derforfortsat udfoldes bestræbelser for nedsættelseaf børnetallet i daginstitutioner i forhold tilarealet. Nævnet ønsker dog at understrege,at disse ønsker er lige berettigede for traditi-onelle og for aldersintegrerede institutioner,således at den her foreslåede strukturæn-dring ikke specielt nødvendiggør bygnings-eller personalemæssige udvidelser.

I de følgende overvejelser bygges derfor ividt omfang på eksisterende krav.

Sålænge de nuværende maximumsnormerfor vuggestuer (bruttoetageareal 10 m2 pr.barn) og for børnehaver og fritidshjem(bruttoetageareal 6 m2 pr. barn) er gæl-dende (17), forekommer det naturligt atanvende en mellemproportional på 8 m2 pr.barn for institutioner, der er beregnet til atmodtage børn såvel under som over 3 år.

Dette maximum gælder dog ikke i de til-fælde, hvor der selvstændigt eller som led idaginstitutionen indrettes fritidsforanstalt-ninger (klubber) for børn og unge i alderenfra 10-12 år og opefter. Disse foranstaltnin-

ger forudsætter ikke noget normeret børne-eller medlemstal, hvorfor et m2-tal pr. barnikke kan fastsættes.

Af mange grunde - hensynet til fleksibili-teten, de forskellige behov o. s. v. - kan ogbør der ikke gives for faste retningslinier forintegrerede institutioners indretning. Det ernetop ønskeligt - ikke mindst i begyndelsen- at varierede indretningsformer forsøges.

Erfaringen har imidlertid allerede vist, atbygherrer og arkitekter, der påtænker at pro-jektere integrerede daginstitutioner, oftemøder med et udtalt ønske om visse ret-ningslinier.

Man skal derfor i det følgende forsøge atgive eksempler på, hvordan en integreret in-stitution normeret til mellem 30 og 60 børn ialderen 0 - 12 år i store træk kunne indret-tes.

Eksemplerne bygger bl. a. på erfaringer,man i socialstyrelsen har gjort med de alle-rede modtagne projekter til integrerede insti-tutioner, hvorved dog bemærkes, at ingen afdisse projekter endnu er realiseret, hvorforinstitutionerne ikke har kunnet iagttages ibrug.

Det forudsættes selvsagt, at bygningsmyn-dighedernes, direktoratet for arbejdstilsy-nets, civilforsvarsstyrelsens, sundhedsstyrel-sens og andre myndigheders vilkår opfyldes.

Det vil i almindelighed være naturligt atindrette »hjemmegrupperum« for alle børn.Hvert hjemmegrupperum bør ikke være be-regnet til mere end 16 børn, men - underhensyn til personalenormeringen - ikke tilmindre end 12 børn. Disse grupperum børhave et areal på mindst 2 m2 pr. barn.

Kravene til køkken, garderobeplads forbørn og voksne, kontor, depoter og rengø-ringsrum samt til personalerum, -bad og -toi-let vil i alt væsentligt være de samme som tilde traditionelle institutioner.

Et særligt pusle- og soverum for de mind-ste vil være nødvendigt. Opmærksomhedenhenledes dog på, at behovet for soveareal inogen grad vil kunne tilgodeses ved indret-ning af liggehal, der ikke indgår i maxi-mumsarealet.

Eksempler på indretning af aldersintegrerede daginstitutioner.

I overensstemmelse med det ovenfor anførtevedr. størrelsen af hjemmegrupperne inde-holder de følgende eksempler forskellige

gruppestørrelser. Det skal herved bemærkes,at bruttoetagearealet i alle eksempler er detsamme pr. barn (8 m2, jfr. foran).

18

Eksempel 1.Arealet i en integreret institution til 30

børn, der som foran nævnt foreslås fastsat tilhøjst 240 m2 brutto, svarende til ca. 225 m2

netto (gulvareal) ville eksempelvis kunneudnyttes således:2 hjemmegrupper (15 børn i hver) å

mindst 35 m2 70 m2

2-3 toilet- og vaskerum på ialt . . . . 20 -2 garderober å 8 m2 16 -Kontor 7 -Køkken 10 -3 depoter å 5 m2 15 -Rengøringsrum 4 -Personalerum 10 -Personalegarderobe 5 -Personaletoilet 4 -Pusle-soverum 14 -

175 m2

Såfremt disse arealstørrelser følges, vil dersåledes herudover være et gulvareal på ca.50 m2 til rådighed.

Eksempel 2.I andre tilfælde foretrækkes måske at an-vende mere areal i hjemmegrupperne, opdelti hoved- og birum.

En daginstitution til 48 børn kunne såle-des tænkes at ønske nettoarealet på 345 m2,svarende til et bruttoetageareal på 384 m2

fordelt således:

4 opdelte hjemmegrupper (12 børni hver) å 36 m2 144 m2

4-5 toilet- og vaskerum på i alt . . . . 30 -4 garderober å 7 m2 28 -Kontor 10 -Køkken 12 -5 depoter å 4 m2 20 -Rengøringsrum 5 -Personalerum 15 -Personalegarderobe 7 -Personaletoilet 4 -

275 m2

Det måtte eventuelt ønskes at anvende nogetaf det resterende areal på 70 m2 til et sær-skilt pusle-soverum for de mindste børn -uanset muligheden for at anvende hjemme-gruppernes birum til dette formål.

Eksempel 3.I diskussionerne om integrerede institutionerhar man flere gange mødt betænkelighederved at optage spædbørnene i grupperne medstørre børn.

Såfremt man således ønsker at have ensærskilt gruppe for spædbørnene, kunne eninstitution til 60 børn f. eks. indrettes såle-des:

Nettoarealet på 430 m2, svarende til etbruttoetageareal på 480 m2, kunne udnyttessåledes:

1 spædbørnsstue (8 børn) 28 m2

4 hjemmegrupper (13 børn i hver) åmindst 30 m2 120 -

5-6 toilet- og vaskerum på ialt 34 -5 garderober å 7 m2 35 -Kontor 10 -Køkken (evt. i forbindelse med an-

det rum) 15 -6 depoter å 4 m2 24 -Rengøringsrum 4 -Personalegarderobe 8 -Personaletoilet 4 -Personalerum 18 -

J3OOm~2

Der vil således - såfremt denne løsning føl-ges - være 130 m2 til rådighed.

Af de arealer, der således bliver til rådig-hed i de 3 eksempler henholdsvis 50 m2, 70m2 og 130 m2, vil noget oftest nødvendigvisblive anvendt til gangareal, men dette børindskrænkes til det mindst mulige.

Den resterende del anvendes til udvidelseaf det ovenfor anførte hjemmegruppeareal,evt. ved birum, eller til alrum, hobbyrum(med depot) og rum til andre aktiviteter,d. v. s. til rum som kunne betegnes som til-valgsrum.

Da institutionen skal kunne modtage børnunder 2 år, skal et klatvaskerum indrettes,men dette vil i de fleste tilfælde kunne ske ikælderen.

Det vil i vid udstrækning være bygherren,som - med støtte af socialstyrelsens pædago-giske inspektører og de pædagoger, der evt.står bag projektet - afgør indretningen ogplaceringen af disse arealer, idet man iøvrigtmå være opmærksom på fleksibilitetshensv-net.

Det skal påpeges, at foranstående ikke

19

kan opfattes som regler for indretning af in-tegrerede daginstitutioner - man kan ud-mærket tænke sig andre kombinationer -,men kun tjener som eksempler på muligetndretningsmåder og som en understregning

20

af betydningen af den bedst mulige udnyt-telse af de givne maximumsarealer.

En ændret vejledning vedr. daginstitutio-ners herunder integrerede institutioners ind-retning, bør som nævnt snarest udarbejdes.

Kapitel V

Bestående daginstitutioners omdannelse til integrerede institutioner.

Under hensyn til de i nærværende betænk-ning fremsatte betragtninger, trænger detspørgsmål sig på, i hvilket omfang det vilvære muligt at omdanne de eksisterende dag-institutioner.

Der har allerede under nævnets arbejdevist sig stor interesse for muligheden for atmodtage børn i andre aldersklasser end dem,som institutionerne oprindeligt er beregnettil at modtage. Det må forventes, at denneinteresse vil blive forstærket efter nærvæ-rende betænknings fremkomst.

I betragtning af, at et meget betydeligtantal børn fortsat bliver optaget i daginstitu-tioner, der er anerkendt og bygget til en tra-ditionel aldersopdeling, er det meget væsent-ligt at undersøge mulighederne for ændringaf gruppesammensætningen inden for bestå-ende rammer.

Et skridt ad denne vej er allerede taget afen lang række børnehaver og et antal vugge-stuer, der blander børnene i grupperne ogstuerne uden hensyn til børnenes alder.

Eksempelvis nævner en vuggestue, der si-den 1969 har arbejdet med blandede alders-grupper, at det anses for at være for sent atblande børnene fra 1V2 års alderen.

Vuggestuen beretter endvidere:

»Det samvær vi snyder den spæde for kansimpelthen ikke indhentes senere, den fartden spæde udvikles med i samværet medandre børn er helt fantastisk at opleve foros, som har været vant til det gamle instituti-

onsmønster, vore fem mdr. børn opfører sigsom syv mdr.s børn fra det gamle system,men så er der til gengæld det minus ved det,at de ikke er babyer ret længe, og det er dermødre, som gerne vil have.

Børnene taler tidligere, deres ordforråd erlangt større.

De spiser selv tidligere, men griser læn-gere med det end sædvanligt, der mangler viældre børn i gruppen.

De er renlige tidligt (vi byder dem førstpotten i 1 års alderen).

Det liv de fører i gruppen ligner mere al-mindeligt familieliv, der er nogen at slåsmed, der er nogen at tage hensyn til, der ernogen at kæle med, der er nogen man kanhjælpe.«

Det nævntes fra den samme vuggestue, atder lå en udfordring i at arbejde med enstørre aldersspredning, men at arbejdet afpersonalet oplevedes som mere lystbetonet.

Som et andet eksempel kan nævnes, at ud-valget har haft lejlighed til at iagttage, hvorforskellige pædagogiske miljøer der kanopnås i to ens elementbyggede børnehaver,bl. a. fordi man i den ene har undladt at op-stille de normale skillevægge. Man har der-ved fået et alrum på ca. 100 m2 og et værk-sted og et tumlerum på hver 54 m2.

Hensigten med dette er at tilpasse børne-haven til børnene, at åbne muligheder for ettilvalg og derigennem opleve, hvad et barnhar brug for på forskellige alders- og udvik-lingstrin.

21

Man oplever her, at børnene spontantdanner legegrupper uanset alder.

Men disse forsøg kan med de gældenderegler kun praktiseres indenfor de alders-mæssige rammer, som er sat ved institutio-nernes anerkendelse.

I enkelte tilfælde er det gennemført, atbørnehaver modtager også skolebørn (»be-holder« børnene), men intentioner i denneretning har mødt vanskeligheder bl. a. pågrund af tilskudsreglerne.

Også i forbindelse med spørgsmålet omomdannelse af bestående daginstitutionermå en afgørende forudsætning for ændringaf aldersspændvidden derfor være en harmo-nisering af tilskudssystemet. Der henvisesherom til det i kapitel VI anførte.

Såfremt disse hindringer fjernes, bliverspørgsmålet herefter bl. a., om indretningenaf de nuværende daginstitutioner umuliggøren ændret aldersstruktur.

Dette er blevet hævdet. Man har særligtfremhævet, at vuggestuernes indretningpeger så specielt hen på de 0-3 årige, atmodtagelsen af større børn ikke kan lade siggøre. Modsat har man ment, at det vil krævebetydelige og bekostelige indretningsændrin-ger, såfremt en eksisterende børnehave skullekunne modtage børn i vuggestuealderen.

Det siger sig selv, at den mest hensigts-mæssige indretning kun kan opnås, når for-målet med institutionen - også med hensyntil hvilke aldersklasser der skal benytte insti-tutionen — ligger klart ved projekteringen.

Men denne omstændighed udelukkerikke, at en række institutioner uden alt forstore omkostninger kunne imødekommes iønsker om - ud fra en vurdering af behovetog ud fra de pædagogiske og udviklings-psy-kologiske tanker bag aldersintegrering - atgå over eller under de for institutionernefastsatte aldersgrænser og således tilnærmesig de nye institutionsformer.

Spørgsmålet om omdannelse har fleregange været fremsat fra flerleddede instituti-oner, der som følge af det samarbejde, derallerede eksisterer ved besøg hos hinandenm. v., har følt sig tilskyndede til at gå viderei retning af integrering.

1 sådanne tilfælde må det være muligt at»dele« børnene på en anden måde end dentraditionelle.

Dels kan der være tale om at omdanneden flerleddede institution til én samlet in-

stitution. Der findes enkelte eksempler på,at dette allerede er sket.

Man har foruden ændringen af beståendegruppeopdelinger interesseret sig for den in-dividuelle hensyntagen til det enkelte barn,forældresamarbejdet og personalesamarbej-det.

Erfaringen har vist, at det er en forudsæt-ning, at forældrearbejdet udbygges tidligstmuligt, og at personalet både kan og vil sam-arbejde.

En alsidig orientering af hele personalet,der kan være sværere end man umiddelbartskulle tro, er derfor nødvendig.

Dels kan man omdanne en sådan - f. eks.treleddet - institution til 3 integrerede insti-tutioner - og så iøvrigt udnytte alle de mu-ligheder for samarbejde, som naboskabetgiver.

Der vil i disse tilfælde netop kunne tageshensyn til de særlige forhold i den enkelteinstitution, som er betinget af, at den er byg-get til en bestemt aldersgruppe.

Der tænkes herved på, at det måske vilvære hensigtsmæssigt at anvende vuggestuenslokaler for f. eks. 0-10årige, medens fritids-hjemmets lokaler måske bedst vil kunne ud-nyttes ved, at de mindste børn ikke modta-ges dér. Børnehavens lokaler vil derimod ialmindelighed være dem, der vil være bedstegnede for alle aldersgrupper.

Men ikke blot flerleddede institutioner vilkunne modtage et andet aldersklientel, endde er beregnet for. Der vil kræves enkelteændringer af de sanitære installationer i envuggestue, for at den vil kunne modtagebørn over 3 år, men i mange tilfælde skul-le sådanne forandringer være mulige. Ogiøvrigt vil de sanitære installationer i spæd-stuen måske kunne udnyttes til vandlego. s. v., hvis dette rum kan frigøres til et til-valgsrum.

Hvis en børnehave skal modtage børn, derer under 3 år, vil indretning af særlige pusle-og badeforanstaltninger være nødvendig,men dette vil kunne lade sig gøre i mange to-ilet- og vaskerum, navnlig når man hensertil, at børnetallet vil blive nedsat som følgeaf de mindre børns tilstedeværelse i instituti-onen.

Det er umuligt her at komme nærmere indpå, hvilke betingelser der må opstilles for atimødekomme ansøgninger om ændring af al-dersrammerne.

22

Det må antages, at institutionens besty-relse, medarbejdere og forældre i foreningkan finde frem til, under hvilke forudsæt-ninger man vil kunne tænke sig at forsøgealdersintegrering.

De godkendende myndigheder må så i dekonkrete tilfælde tage stilling til, hvorvidt deforeslåede forandringer med hensyn til ind-retningen er nødvendige og tilstrækkelige,ligesom normeringen af børnetallet må ske ioverensstemmelse med de retningslinier,som vil være gældende for nye integrerededaginstitutioner.

Det er naturligt, at en vis tilbageholden-

hed gør sig gældende i institutioner, hvis lo-kaler er indrettet til at modtage en bestemtaldersgruppe, og hvis personale har uddan-nelsesmæssige forudsætninger, der særligtretter sig mod denne aldersgruppe.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at enikke ubetydelig del af landets nuværende ca.2.500 daginstitutioner vil være - eller kunnesættes - i stand til mere fleksibelt at tilgo-dese aktuelle behov og tillige de udviklings-psykologiske og pædagogiske synspunkter,der ligger til grund for denne betænkning påen mere hensigtsmæssig måde end de alders-opdelte institutioner.

23

Kapitel VI

Tilskudsregler.

Daginstitutioner, der modtager børn indenforen aldersspændvidde fra 0 - 18 år, kan van-skeligt indpasses i de nuværende anerken-delsesmuligheder i børneforsorgslovens § 65,stk. 1, der driftstilskudsmæssigt - i § 71 -bygger på en skillelinie ved skolealderensindtræden.

Man må derfor ved den forestående æn-dring af lov om børne- og ungdomsforsorgtilstræbe en koordination af tilskudssyste-met, hvis videste konsekvens vil være en rea-lisering af det mål, som pædagogisk nævngav udtryk for i sin betænkning fra 1963vedrørende børnehaveproblemer (5), hvoriman bl. a. udtalte:

»Hvad den principielle udbygning pålangt sigt angår, må nævnet finde det rime-ligt, at der tilvejebringes børnehaver i et så-dant omfang, at alle forældre, der ønskerdet, får en mulighed for at sende deres børni børnehaver uden udgift for dem selv.«

Udtalelsen, der dengang - som det frem-går - rettede sig mod børnehaverne, bør somen målsætning på længere sigt omfatte heledaginstitutionsområdet.

Man må dog se i øjenene, at en total op-hævelse af forældrebetalingen ikke er inden-for rækkevidde i løbet af de nærmest føl-gende år. Indtil dette mål kan nås, børdet tilstræbes, at tilskudssystemet bliver afen sådan karakter, at det ikke er hæmmendefor oprettelse af institutioner, der brydermed den gængse institutionsstruktur, bl. a.med hensyn til aldersopdeling.

Med de nuværende tilskudsregler er derto muligheder for anerkendelse af daginstitu-tioner, der modtager børn både under og iskolealderen:

1) Anerkendelse som kombineret institu-tion omfattende f. eks. vuggestue, børne-have og fritidshjem.

Her må der imidlertid under hensyntil de forskellige tilskudsregler stilleskrav om, at der føres særskilt regnskabfor i hvert fald vuggestue- og børneha-vebørnene på den ene side og fritids-hjemsbørnene på den anden side. Detteindebærer store administrative ulemperog er i strid med den integrerede institu-tions ide om fleksibilitet også med hen-syn til modtagelse af børn - uanset alder— i overensstemmelse med de skiftendebehov.

2) Anerkendelse som socialpædagogisk fri-tidsforanstaltning i henhold til § 65, stk.l ,nr . 7.

En sådan ordning er fri for specielle admi-nistrative ulemper og i sig selv en udmærketløsning. Den kan imidlertid forekomme uret-færdig sammenholdt med tilskudsmulighe-derne for institutioner, der kun modtagerbørn under skolealderen.

Efter en sådan ordning ville forældre til etbarn i O - 7 års alderen kun skulle deltage idækningen af 25 pct. af driftsudgifterne(bortset fra ejendomsudgifterne), såfremtbarnet blev optaget i en integreret daginsti-tution, medens de, såfremt barnet blev opta-

24

get i en vuggestue eller en børnehave, skullebetale en takst, der sammen med de øvrigeforældres betaling gav dækning for 35 pct.af driftsudgifterne.

Anerkendelse i henhold til § 65, stk. 1, nr.7, må kunne ske i en periode, indtil tilskuds-ordningerne kan ændres.

Dette vil i sig selv virke fremmende foroprettelse af integrerede daginstitutioner ogfor omdannelse af bestående daginstitutionertil integrerede institutioner, men på lidt læn-gere sigt forekommer løsningen af de oven-nævnte grunde ikke holdbar.

Pædagogisk nævn må derfor henstille, atman ved den kommende lovrevision søgertilskudsreglerne ændret således, at de inte-grerede institutioner placeres således, at depå den ene side ikke med hensyn til admini-stration af tilskud og takster stilles vanskeli-gere end andre institutioner, men på denanden side ikke får en bedre tilskudsmæs-sig ordning end de øvrige daginstitutioner.

Disse hensyn imødekommes efter nævnetsmening bedst ved, at samtlige institutionsfor-mer hjemles samme tilskudsprocenter fra detoffentlige. Dette vil ikke udelukke, at denenkelte institution fastsætter sin takstpolitiksåledes, at taksten gradueres ud fra forskel-lige hensyn, herunder ud fra børnenes alder,blot de samlede takstindbetalinger dækkerden del af driftsudgifterne, som ikke dækkesaf offentlige tilskud.

Såfremt forskellige tilskudsregler efterskolealderprincippet imidlertid bibeholdes,bør de integrerede institutoner, for så vidtder modtages børn både under og i (evt.over) skolealderen, med hensyn til driftstil-skud placeres således, at det offentliges til-skud svarer til en procentsats, der liggermidt imellem procentsatsen for institutionerunder og i skolealderen.

Under den gældende tilskudsordning villedette indebære, at forældrene skulle dække30 pct. af driftsudgifterne.

I forbindelse med spørgsmålet om æn-drede tilskudsordninger har udvalget gjortsig overvejelser om, hvorledes en vis foræl-drebetaling kunne opretholdes på en måde,der tilgodeser de pædagogiske linier, der erlagt i nærværende betænkning.

En væsentlig forbedring af tilskudsordnin-gen for daginstitutioner ville kunne opnås,såfremt børne- og ungdomsforsorgens perso-naleforbunds flere gange fremsatte forslag

om fuld refusion af lønudgifter blev imøde-kommet.

Disse udgifter udgør ca. 70 pct. af dagin-stitutionernes driftsudgifter. Sammen medejendomsudgifterne, som allerede refunderesfuldt ud af det offentlige, ville herved godt80 pct. af driftsudgifterne være dækket vedstatslige og kommunale tilskud.

Ved den kommende revision af tilskuds-reglerne burde det overvejes at følge detteforslag kombineret med en ordning, hvoref-ter den resterende del af udgifterne afhold-tes af forældrene uden offentlige tilskud,bortset fra de tilfælde hvor der undtagelses-vis ville blive tale om ydelse af friplads.

Forældrene ville herved komme til atdække knapt 20 pct. af institutionens drifts-udgifter.

Denne takst ville blive nogenlunde ensar-tet, da de nuværende udsving i taksterne fraden ene institutionsform til den anden hoved-sagelig skyldes nogle institutionsformers -især vuggestuernes - særligt store lønudgifter.

De udgifter, som taksterne herefter skulledække, ville i givet fald blive de poster påregnskabet, som forældrene må antages athave den væsentligste direkte interesse i,f. eks. beskæftigelsesmaterialer, arrangemen-ter for børnene, fødevarer, feriekolonibesøgm. v.

Derimod ville f. eks. den uheldige virk-ning af lønforbedringer, at disse afspejler sigi en forhøjelse af forældrebetalingen, bort-falde. Det har således altid kunnet virkehæmmende for forældresamarbejdet, når derheri skulle indgå forklaringer om højeretakster grundet medarbejdernes lønforbed-ringer opnået ved forhandlinger, som foræl-drene ingen indflydelse har på.

Hvis det ovennævnte forslag følges, villedet familiecentrerede sigte med daginstituti-onerne i højere grad end hidtil blive tilgode-set. Forældrene ville føle en større tilskyn-delse til at yde noget - i form af penge ellerarbejdskraft - til institutionen.

For at sikre, at der ikke i nogle institutio-ner på grund af forældrenes indstilling villeblive sparet på de nævnte poster til skadefor det pædagogiske arbejde, ville det utvivl-somt være nødvendigt at fastsætte en generelgrundtakst.

Anvendelsen af de midler, der ville ind-komme herved, og overvejelser om en for-højelse af denne takst ville herefter kunne

25

gøres til genstand for værdifulde diskussio-ner forældrene og personalet imellem.

Ordningen ville betyde, at samfundet stil-ler lokaler og personale til rådighed for detsborgere, medens familierne i samarbejdemed medarbejderne ville have mulighed forat udnytte disse faciliteter.

Såvel i integrerede institutioner som i de

26

almindelige institutioner ville der hervedvære skabt et incitament for igangsættelse afinitiativer til udbygning af forældrearbejdet.

Nævnet skal iøvrigt udtale som sin opfat-telse, at det forekommer åbenbart urimeligt,at taksterne i daginstitutionerne varierer såstærkt, som de gør i øjeblikket.

Kapitel VII

Oversigt over nævnets forslag.

I indledningen foreslås, at der snarest udar-bejdes ny vejledning vedr. projektering ogindretning af daginstitutioner, og at der her-efter ikke godkendes nye skitseprojekter, derikke i deres udformning muliggør modtagelseaf forskellige aldersgrupper.

I kapitel II foreslås,at man ved indretning af legepladser i bolig-kvarterer følger de hovedprincipper, der erredegjort for i pædagogisk nævns betænk-ning nr. 337 - 1963 om børnehaveproblemersamt i Dansk Legepladsselskabs pjece fra1969: »Legepladser og legeområder«,at der til visse daginstitutioner knyttes småpensionsafdelinger, hvori børn kan modtagesi døgnpleje,at kontakten mellem daginstitutioner og dag-pleje søges styrket,at der eventuelt i samarbejde med StatensByggeforskningsinstitut og boligministerietskommitterede i byplansager iværksættes un-dersøgelser af daginstitutionernes indpas-ning i bymiljøet og af den mest hensigtsmæs-sige og fleksible udformning af de bygnings-mæssige rammer, ogat der iværksættes undersøgelser af foræl-drenes holdning til institutionerne.

I kapitel III foreslås,at den påtænkte fællesuddannelse af social-pædagoger snarest søges gennemført, ogat der etableres efteruddannelseskurser med

henblik på den praktiske pædagogik i alders-integrerede institutioner.

1 kapitel IV foreslås,at aldersintegrerede institutioner opbyggespå primærgrupper (familiegrupper af børn iforskellig alder),at disse grupper ud fra gældende gruppestør-relser i henholdsvis vuggestuer og børneha-ver omfatter højst 16 børn,at primærgrupperne kan være indbyggede isamme institution eller fordelt i nærheden afhinanden indenfor en tæt bebyggelse og medfælles adgang til sekundære aktivitetsrum oglegearealer,at bruttoetagearealet fastsættes som en mel-lemproportional mellem det gældende maxi-mumsareal i henholdsvis vuggestuer og bør-nehaver, nemlig til 8 m2 pr. barn, ogat der undlades indretning af specielle isola-tionsrum, mælkekøkken og sanitære installa-tioner i grupperummene, ogat der fortsat udfoldes bestræbelser for ned-sættelse af børnetallet i daginstitutioner i for-hold til arealet med henblik på at give mu-lighed for en bedre og mere intensiv pædago-gisk tilrettelæggelse af arbejdet og for bedrekontakt mellem børn og voksne.

I kapitel V foreslås,at de muligheder, der eksisterer for at om-danne eller tilnærme bestående institutioner

27

til den i betænkningen ønskede struktur, ud-nyttes i størst muligt omfang, ogat godkendende myndigheder og bestyrelserstøtter pædagoger og forældre i ønsketherom.

1 kapitel VI foreslås,

at man på længere sigt i overensstemmelsemed den af pædagogisk nævn i 1963 afgivnebetænkning om børnehaveproblemer gør be-

28

nytteisen af daginstitutioner gratis for foræl-drene,at der - indtil dette mål kan nås — som enforudsætning for etablering af integrerededaginstitutioner skabes ensartede tilskuds-rammer for alle aldersgrupper, ogat det som en overgangsordning overvejes,foruden ejendomsudgifterne at gøre lønud-gifterne fuldt refusionsberettigede, mod atforældrebetalingen fuldt ud dækker den øv-rige del af udgifterne.

Litteraturfortegnelse

(1) jacoby, Hedvig: »Deprivationssyndrometog den psykopatiske udvikling«. Nordiskpsykiatrisk tidsskrift, 1969 nr. 2.

(2) Jacoby, Hedvig: »Er vore småbørnsinsti-tutioner tidssvarende«. Socialpædagogennr. 16, 1/9 1970.

(3) Jespersen, Inge: »Er vore vuggestuer rig-tigt indrettet«. Dansk Institutions Tids-skrift nr. 10/6.

(4) Sjølund, Arne: »Børnehavens og vugge-stuens betydning for barnets udvikling«.Soci alforskningsinstituttets publikationnr. 38.

(5) Betænkning nr. 337/1963 om børnehave-problemer. Børne- og ungdomsforsorgenspædagogiske nævn.

(6) Bowlby, John: »Børn uden hjem« (Ma-ternal Care and Mental Health). Munks-gård 1953.

(7) Gehl, Ingrid: »Bo-miljø«, SBI-rapport 71.Teknisk forlag, København 1971.

(8) »Aktuelt om lekeområder«. Departemen-tet for familie- og forbrukersaker, Norge.

(9) »Legepladser og legeområder«. DanskLegeplads Selskab 1969.

(10) Morville, Jeanne: »Børns brug af friarea-ler«. SBI-Byplanlægning nr. 10, Køben-havn 1969.

(11) Morville, Jeanne: »Planlægning af børnsudemiljø i etageboligområder« SBI-By-planlægning nr. 11. København 1969.

(12) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 413af 28/8 1970 af Lov om børne- og ung-domsforsorg.

(13) Socialuddannelseskommissionens betænk-tænkning nr. 547/1970 om socialpædago-giske uddannelsers indhold.

(14) Undervisningsministeriets uddannelses-betænkning nr. 574/1970 vedrørende ud-dannelsen af børnehave- og fritidspæda-goger.

(15) Lov nr. 227 af 27/5 1970 om styrelse afsociale og visse sundhedsmæssige anlig-gender.

(16) Mathiesen, Lisa Bech - Schaldemose,Inger - Thomsen, Irene: »Integration afinstitutioner«. Danmarks Lærerhøjskole1972.

(17) Socialministeriets vejledning af 1969 omprojektering af daginstitutioner.

(18) Feldmann, Wulff: »Institutionslivets psy-kologi og pædagogik«. Munksgårds for-lag.

(19) Rasmussen, H. C: »Synspunkter på døgn-institutioner«. Gyldendals pædagogiskebibliotek.

(20) Christie, Nils: »Hvis skolen ikke fantes«.

29