Økologiske landsforsøg med kornarter og –sorter

Økologikonsulent Inger Bertelsen

Landscentret, Planteavl

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret | Planteavl

• Dyrket vårsædsareal

• Vårbyg – sortsvalg

• Vårsæd – artsvalg

• Vårtriticale

Økologiske landsforsøg med kornarter og -sorter

Vårsædsarter 2004

Konventionelt

Kilde: Danmarks Statistik, Plantedirektoratet

610.000 ha

vårhvede

vårbyg

havre

32.000 ha

Økologisk

vårbyg

vårhvede

havre

andre kornarter

Økologisk dyrket arealvårsæd til modenhed

Kilde: Plantedirektoratet

Øko

logi

sk d

yrke

t ar

eal,

1000

ha

51015202530

02001 2002 2003 2004

Vårbyg Vårhvede Havre Andre kornarter

5 grunde til at fravælge vårbyg

• Følsom overfor næringsstofmangel i begyndelsen af vækstsæsonen

• Følsom overfor manganmangel

• Dårlig buskning og heraf følgende lav ukrudtskonkurrence

• Begrænset afsætning som konsumkorn

• Godt foder til stankelbenlarver

5 grunde til at vælge vårbyg

• Godt foderkorn med sikker afsætning

• Modner tidligt

• Er god til etablering af udlæg

• Giver høje udbytter når næringsstofforsyningen er tilstrækkelig

• Mange sorter har resistens mod havrecystenematoder

Økologiske landsforsøg med vårbyg 2005

• Høje udbytter fra 44,2 til 66,2 hkg pr. ha i sortsblandingen

• Ukrudtsdækning ved skridning fra 1 til 35 pct. i sortsblandingen

• Landsforsøgene er udført under gode dyrkningsforhold for vårbyg

Økologiske landsforsøg 2005

Vårbyg

sorter

Fht. udb.

94Cicero

96Bl. 1079

100Smilla

100Power

102Simba

104Scandium

104Felicitas

60

64

62

63

60

61

64

62

Strå-længde,

cm

Konkur-rence-indeks

1,1

1,0

1,0

1,0

1,1

1,0

1,0

1,0

Ukrudt % dækning af jord

St. 91St. 57

916

814

915

915

916

914

1013

914100Blanding

Vælg en vårbygsort, der har

• et stort og stabilt udbytte over flere år• god resistens mod

– meldug – bygrust– skoldplet – bygbladplet

• resistens mod havrecystenematoder• et stift strå med ringe tendens til

nedknækning af aks og strå• god ukrudtskonkurrence

Sortsvalg er kronen på værket

• Sortsvalg kan ikke løse problemer, som opstår fordi:• Der skulle have været dyrket

• en anden kornart• en anden afgrøde end korn

• At sædskifte og dyrkningssystem ikke bidrager tilstrækkeligt til ukrudtskontrol og næringsstofforsyning

Forsøg med vårsædsarterU

dbyt

te h

kg p

r. h

a

0

10

20

30

40

50

60

2005 2004 Gen. 01-05

Havre Vårbyg Vårhvede VårtriticaleVårrug Nøgen havre Vårspelt

0

5

10

15

20

25

30

Ukr

udt p

ct. d

ækn

ing

af jo

rd

Harve Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Vårrug

Vårsæds ukrudtskonkurrence22 forsøg 2001-2005

JB 1-4 (15 forsøg) JB 5-6 (7 forsøg)Alle forsøg

Jordtype og forfrugtforholdstal for udbytte

1211LSD

6676Vårrug

7183Vårtriticale

7777Vårhvede

7676Vårbyg

100100Havre

7 fs.15 fs.

5-61-4

JB2001 - 2005

9 fs.13 fs.

AndenKorn

Forfrugt

139

7868

8774

8373

7974

100100

• Havre– bedste kombination af stort udbytte og

god ukrudtskonkurrence

• Vårbyg, vårhvede, vårtriticale og vårrug– ikke sikker forskel på udbytterne

Valg af vårsædsart

• Vårbyg – modner tidligt – mest følsom overfor nærings-

stofmangel i begyndelsen af vækstsæsonen

• Vårtriticale – modner sent

• Vårtriticale og vårrug – bedre ukrudtskonkurrence end

vårbyg og vårhvede

Valg af vårsædsart

Vårtriticale sorter5 forsøg 2005

Udb

ytte

hkg

. pr

ha

0

10

20

30

40

50

Legalo Nilex Logo Granador Trado

Pro

tein

pct

.

11

12

13

14

15

16

Foderværdi - kvæg

Pct. af tørstof FE kvæg pr. 100 kgProtein Råfedt Råakse

Vårtriticale

(forsøg)13,7 2,1 2,1 100,4

Hvede

(tabel)11,5 2,4 1,8 102,9

Vårbyg

(tabel)10,8 3,1 2,3 94,4

Foderværdi - svin

Vårtriticale

(forsøg)

Hvede

(tabel)

Vårbyg

(tabel)

FEsv pr. 100 kg 113,11 114,84 103,25

FEdr pr. 100 kg 112,41 113,53 103,37

Fordøjelige aminosyrer g/FEsv

Lysin 2,43 2,48 1,99

Methionin 1,18 1,29 1,14

Cystein + methionin 2,90 3,03 2,83

Treonin 2,15 2,33 1,95

Foreløbig konklusion om vårtriticales foderværdi

• Kvæg– Kan bruges på lige fod med hvede og vårbyg

• Svin– Energiindhold og indhold af fordøjelige

aminosyrer pr. FEsv på niveau med hvede

• Fjerkræ– Lavere indhold af svovlholdige aminosyrer i

pct. af protein end hvede og vårbyg– Indholdet af ufordøjelige sukkerstoffer er ikke

kendt

Dyrkning af vårtriticaleforeløbige konklusioner

• Vårtriticale modner sent, derfor bør vårtriticale• sås tidligt • ikke dyrkes på lave arealer• kun gødes moderat og ikke gødes efter

kløvergræs

• Der skal være mulighed for at tørre kornet

• Sortsvalg• anvendt kun sorter, der er afprøvet under

klimatiske forhold som svarer til de danske• Legalo, Nilex, Logo og Trado er egnede sorter• Granador er ikke egnet til dyrkning i Danmark

Tak for opmærksomheden