L i n i e o f f i c e r e r n e s F a g b l a d

06 | au

gu

st | 200

6w

ww

.ho

d.d

k

Mange gode grunde til at øge civilt-militært samarbejdeMange gode grunde til at øge civilt-militært samarbejde

Officer i Irak: Hjemmefronten skal fungereOfficer i Irak: Hjemmefronten skal fungere

Ønsker nogle

superfede opgaver

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:22 Side 1

INDHOLD

FORSIDEN:

Nyudnævnte kaptajn Anders Kjelgaard ved ikke,hvilke planer Forsvaret har for ham efter 2008.Han tilgiver det dog, da han godt er klar over, at Personeltjenesten har haft voldsomme arbejds-opgaver på grund af forsvarsforlig og omstruk-tureringer.

- Men jeg vil da gerne snart vide det, siger hanog lægger ikke skjul på, at han gerne vil have etjob på Sjælland. Læs mere side 10.(Foto: Thomas Rønn)

L i n i e o f f i c e r e r n e s F a g b l a d

Opslagstavlen ........................................... 2

LEDER:

Personeltjenesten

– set med deres egne øjne......................... 5

Seriøse lønforhandlinger

skal i gang nu ............................................ 6

KOMMENTAR:

Når et køretøj ikke bare er et køretøj .......... 7

Hjemmefronten er den vigtigste ................ 8

TEMA: Fremtidens officerer

· Jeg bliver.................................................10

· Én gang officer... ....................................12

Dette er en dansk arbejdsplads .................16

Lokal opbakning til beredskabsfolkene..... 20

TEMA: Militær- og kulturhistorie

Den gode historie… ................................. 22

Fit for fight .............................................. 24

Forslag til OK-08 ...................................... 25

4. Divisions indsats var

„ikke så ringe endda“ .............................. 26

Estisk søofficersuddannelse på vej............ 27

Mindeord................................................. 29

Pensionsalder for officerer fastholdes

for nuværende ......................................... 29

Ny forening

for reservepersonel .................................. 29

Officersguiden ......................................... 30

Det svære valg… ...................................... 32

Faldskærmsgeneral

Fruen fik lige en krammer før alt det officielle, hvor ægtepar-ret Bager skrev militærhistorie, da gemalen indsatte sin hustru.Noget sådant er ikke set før herhjemme. Det skete, mens somme-ren var ung endnu, og oberst Ib Johannes Bager, chef for Telegra-fregimentet og Fredericia Garnison, overdrog kommandoen for2. Uddannelsesbataljon til ægtefællen, oberstløjtnant SusanneBach Bager.

Oberstløjtnant Bager (49) var kun 19, da hun startede sin mi-litære karriere som konstabelelev. I øvrigt ved Telegrafregimen-tet. 2. Uddannelsesbataljon har cirka 60 ansatte og i løbet afåret har bataljonen 220-240 værnepligtige til uddannelse.

(Foto: Telegrafregimentet).

Historisk dag

Chef for Danske Division, generalmajor Knud Bartels (medblå hjelm), trådte i karakter ved DMI’s forbundsmesterskaber ifaldskærmsudspring på Flyvestation Skrydstrup. Generalentog simpelthen op med redningshelikopteren, sprang ud fra1.000 meters højde, dalede ned og landede foran de cirka 40deltagere fra hær, søværn, flyvevåben og Hjemmeværn og sattedermed flere dages mesterskabsstævne i gang. Generalen togsidste år med Jægerkorpset til Frankrig og gennemførte frit-faldskurset under gunstige vejrforhold.

Tidligere har mesterskaberne altid været holdt på civile flyve-pladser. De sidste par år har flyvevåbnets flyvestationer i Aalborgog Karup lagt luftrum og faciliteter til. Og nu altså også WingSkrydstrup, og det er ingen hemmelighed, at deltagerne sætterpris på at bruge hjemmebanen til de militære mesterskaber.

(privatfoto) -lon

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:22 Side 2

O p s l a g s t a v l e nNetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk

1. september: Oberstløjtnant Finn Prip Pedersen

9. september: Major Steen Leif Nielsen

14. september: Oberstløjtnant Niels-Erik Larsen

19. september: Major Lars Hyrup

25. september: Oberst Erik Balle

28. september: Kaptajn Bjarne Møller

MærkedageFølgende medlemmer af HODfylder 50 år i september 2006:HOD's sekretariat har fået ny medarbejder.

Assistent Connie Rosted Bygholm tiltrådtepr. 1. august. Hun kommer fra en stilling iFKIT, hvor hun var været ansat i receptionengennem mere end fem år.

Connie startede sin ansættelse i Forsvaretsom kontorassistent i Kontrol- og Varslings-gruppen for ca. 10 år siden. Efter tre år blevhun ansat som kontorassistent i ForsvaretsEfterretningstjeneste.

Hun er gift med oberstløjtnant MichaelByghom. Parret har tre børn og familien bor iKokkedal.

Connie arbejder i HOD's reception og om-stilling, hvor hun har ansvaret for registre-ring af udgående post, postekspedition afDanske Officerer samt bl.a. registrering afadresseændringer for bladet. Hun foretagerogså oprettelse/ændring af HOD's lokalafde-lingsformænd i medlemssystemet.

De øvrige opgaver omfatter bl.a. udsendelseaf post til hovedbestyrelsen og lokalafdelin-gerne i enten print eller pr. e-mail. Hun stårogså for klargøring af post til forsendelsesamt diverse ad hoc opgaver.

Connie afløser Lonnie G. Henriksen, somfremover er assisterende webmaster og harovertaget den tekniske behandling af skatte-og ydelsesområdet, hvor sagsbehandlingenpå disse områder er overgået til fuldmægtigCarl Henning G. Johnsen i forbindelse medkonsulent N.C. Schultz-Nielsens afgang pr. 1.juni 2006.

Buketten af markens vilde blomster havdekollegerne plukket, som traditionen byder.Den havnede i favnen hos Danmarks førstekvindelige jagerpilot, Line Bonde, i sammeøjeblik, hun satte benene på jorden efter sinførste vellykkede solotur i et F-16-fly. INE,som er hendes pilotnavn, undgik heller ikkeen tur i branddammen, som traditionenogså byder, og således var alt ved det gamle iså henseende på Fighter Wing Skrydstrup,som først på sommeren lagde fly og luftrumtil den noget usædvanlige øvelse, der fik stormediebevågenhed. Skrydstrups chef, oberstSøren Wilhelm Andersen, selv F-16-pilot,var naturligvis på pletten for at gratulere sinkvindelige kamppilot.

(Foto: Jørgen Kølle).

Flyvestation Skrydstrup er som bekendtblevet til Fighter Wing Skrydstrup, og i denforbindelse måtte der ny fane til. Ved en flotparade blev den gamle fane, som har tjentflyvestationen i mange år, nedlagt, og den nyoverrakt af Hans Kongelige Højhed Prins Joa-chim. Begivenheden blev overværet af for-svarschefen, general Hans Jesper Helsø ogchefen for Flyvertaktisk Kommando, gene-ralmajor Stig Østergaard Nielsen. Den gamlefane er omadresseret fra Sønderjylland til Tøj-husmuseet.

(Foto: Jørgen Kølle).

HOD-Legatet af 1994

Ved udnævnelsesceremonien torsdag den 22. juni2006 på Hærens Officersskole fik premierløjtnan-terne Anton Dinsen-Andersen og Christian Da-lum tildelt HOD-Legatet af 1994, som består af etur med inskription samt et diplom.

På Søværnets Officersskole var der udnævnel-sesceremoni fredag den 30. juni 2006, hvor premi-erløjtnant Anders Puck Nielsen fik overrakt HOD-Legatet af 1994.

Mandag den 26. juni 2006 holdt FlyvevåbnetsOfficersskole udnævnelsesceremoni. Her modtogpremierløjtnant Peter Ravn Quapp legatet.

HOD’s legat for Videreuddannelse

På Hærens Officersskole fredag den 30. juni 2006blev der holdt udnævnelsesceremoni, hvor kaptaj-nerne Felicia Fitzsimons Hernø og Peter Rasmus-sen blev tildelt Hovedorganisationen af Officerer iDanmarks Legat for Videreuddannelse. Legatpor-tionen består af en check kr. 2.500,00 samt et di-plom til hver enkelt.

Det var kaptajnløjtnant Brian Jensen, som mod-tog Legatet for Videreuddannelse på Søværnets Of-ficersskole, hvor der var udnævnelsesceremoni fre-dag den 23. juni 2006.

Ved udnævnelsesceremonien torsdag den 29.juni 2006 på Flyvevåbnets Officersskole fik kap-tajn Peter Hebo Sølling HOD’s legat for Videreud-dannelse.

HOD’s Legat for Kursusdeltagere på FAK

Fra Fakultet for Strategi og Militære Operationerved Forsvarsakademiet modtog HOD en anmod-ning om tildeling af en legatportion fra Hovedor-ganisationen af Officerer i Danmarks Legat forKursusdeltagere på Forsvarsakademiet til majorSvend-Christian Lippert. Der var udnævnelsesce-remoni på FAK fredag den 30. juni 2006.

Ny fane & q-officer solo på F-16

Ny i HOD's sekretariat

Årets uddeling af legater

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykkerforfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.

Assistent Connie

Rosted Bygholm er

nyansat i HOD.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:22 Side 3

Forsikringsklubben forOfficerer i Forsvaret

Guldvej 7 · 3060 Espergærde · klub194@gf-forsikring.dk · www.gf-forsikring.dk/klub194

GODE BILISTERFÅR BILLIGERE FORSIKRINGER

Få en billigere bilforsikring med overskudsdeling - og 10% i samlerabat, når du tegner mindst tre andre forsikringer i Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret.

fra 3742 kr.

Bilforsikring uden Bonustab (BUB) Ansvars- og kaskoforsikring for alm. personbiler. Mindst 8 års skadefri kørsel. Selvrisiko kr. 3.547. Der er ingen selvrisiko ved reparation af frontruder. Gælder personbil med egenvægt under 1000 kg. Helårlig præmie

fra 2721 kr.BygningsforsikringParcelhus indtil 125 m2 i 1 plan med/uden kælder. Byg-ningskaskoforsikring inkl. svamp/insekt og skjulte rør og stikledninger. Selvrisiko kr. 1.323. Helårlig præmie

fra 1283 kr.Familiens BasisforsikringForsikringssum kr. 709.000. Omfatter: Indbo,el-skadeforsikring, privatansvar, rejsegods og retshjælp. Selvrisiko kr. 1.771. Helårlig præmie

fra 1163 kr.

Studie-/UddannelsesforsikringOmfatter: Indbo inkl. cykler, pc-udstyr, el-skadeforsikring, ansvarsforsikring for husstanden og ulykkesforsikring med kr. 648.700 ved invaliditet samt tandskader for forsikrings-tageren. Selvrisiko kr. 745. Helårlig præmie

FamilieulykkesforsikringEksempel: 2 voksne (uden dækning under erhvervsarbejde)og 2 børn. Erstatning ved varigt mén på 5% eller derover. Forsikringssum ved varigt mén kr. 1.000.000 pr. person. Tandskader dækkes efter regning. Helårlig præmie

Ring 49 17 01 94, og hør hvor billigt du kan få det.Telefontid mandag-torsdag 10.00-15.00 - Fredag lukket.

fra 2020 kr.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:22 Side 4

Nr. 6-2006, 15. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s websites:

www.hod.dk

www.officerer.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: +45 3331 0441

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: +45 45 86 60 14

Mobil: +45 51 22 60 88

E-mail: bent@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Kommandør Bent Fabricius

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail:AlanRichter@mail.dk

• Kommandørkaptajn Mogens

Nielsen

Privat tlf.: +45 3332 9298

E-mail: navaloff.mogens.

nielsen@post.tele.dk

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail: terkel@newmail.dk

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 3347 9334

Privat tlf.: +45 3927 2813

E-mail: ebm@city.dk

• Kolonnechef Jan Werenberg

Tj. Tlf.: +45 9617 7200

Privat tlf.: +45 9791 2484

E-mail: hyldevej2@mail.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk

produktion A/S, Vojens

ISO 14001 miljøcertificeret

Kontrolleret oplag: 5.936

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

Annoncer:

VDN A/S

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601

Kontaktansvarlig:

Kristoffer Baagøe

E-post: kb@vdn.dk

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Bladet forbeholder sig at kunne

afvise annoncer, der strider mod

bladets tone og ånd.

Deadline for stof og annoncer:

Blad 7/06:

21. august, som udkommer 13. september.

Blad 8/06:

25. september, som udkommer 18. oktober.

Blad 9/06:

23. oktober, som udkommer 15. november

Blad 10/06:

20. november, som udkommer 13. december

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.541 006

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

GKontrolleret oplag: 5.936

I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

Danske Officerer – Linieofficerernes Fagblad

Fungerer Forsvarets Personeltjeneste til-fredsstillende? Medlemmernes holdning tildette spørgsmål spænder garanteret bredt –fra det positive til det meget negative. Medudsendelsen af en årsrapport har tjenestenvalgt at se på sig selv, og den giver et bud påen vurdering af opgaveløsningen.

Enhver omstrukturering af Forsvaret imø-deses naturligt med spænding af Forsvaretsansatte. Hvad sker der med min arbejds-plads, mit fagområde, mine karrieremulig-heder etc? Ganske naturlige spørgsmål, somHOD og det enkelte medlem må forholdesig til.

Nuværende forlig er ingen undtagelse.Forliget indeholder en række nyskabelser iforhold til tidligere, hvor etableringen af defunktionelle tjenester og dermed en fagligcentralisering er noget nyt i Forsvaret og ba-nebrydende i forhold til mange års decen-traliseringsprocesser. Specielt Forsvarets Per-soneltjeneste (FPT) er i fokus for både HODsom organisation og for vore medlemmersom ansatte i Forsvaret.

Personeltjenesten spænder bredt inden forløn- og ansættelsesområdet, og den har gen-nem sit virke afgørende indflydelse på For-svarets evne til at rekruttere og fastholdemedarbejderne. Kan denne store centrale tje-neste i virkeligheden favne det enkelte indi-vid og dettes forventninger, ønsker og be-hov? Eller drukner individet i bureaukrati?

Årsrapporten indeholder en omfattende be-skrivelse af virksomheden i de første ni må-neder af tjenestens levetid. Hovedvægten erlagt på en beskrivelse og vurdering af sektio-nernes opgaveløsning.

Fra HOD skal der lyde en stor anerken-delse af FPT´s vilje til at evaluere og kvali-tetsvurdere egen organisations resultater.Ved gennemlæsning af rapporten dannes etindgående billede af organisationen og densmangeartede opgaver, herunder fordeling-en af opgaverne på de enkelte sektioner.Rapportens vurdering af egen evne til at løsepålagte opgaver kan man være enig eller ue-nig i. Skulle initiativet have topkarakter, bur-de evalueringen nok have været foretaget afen ekstern instans, således at troværdighe-den til rapportens kvalitetsvurderinger varuomtvistelige.

Generelt spænder vurderingen af de en-kelte sektioners opgaveløsning fra „mindretilfredsstillende“ til „meget tilfredsstillen-de“. Hvordan, man når frem til præcis dissevurderinger, forekommer ikke klart, idet derkun i ganske få tilfælde er opstillet målbarekrav. Øvrige vurderinger er subjektive oghviler måske oven i købet på sektionernes el-ler afdelingernes vurdering af egen indsats.Uagtet man således kan stille spørgsmåls-tegn ved „karaktergivningen“, ændrer detdog ikke ved det anerkendelsesværdige i, atFPT har viljen og modet til at offentliggøreen rapport om egen organisation.

Det fremgår også af rapporten, at tjenestenikke har været dimensioneret til at løse dengigantiske omstillingsproces, som var et re-sultat af forsvarsforliget. Dette har uundgåe-ligt påvirket indsatsen i relation til løsning afde normale opgaver, og også HOD´s med-

LEDER BENT FABRICIUS

Personeltjenesten – set med deres egne øjne

05

lemmer har været hårdt ramt af de manglen-de ressourcer, hvilket har givet sig udslag i enstribe henvendelser fra medlemmer om enrække utilfredsstillende forhold, som alle di-rekte eller indirekte modvirker én af FPT´sstore opgaver: rekruttering og fastholdelse.

Personeltjenesten kan med nogen ret ap-pellere til omgivelsernes forståelse for denhelt ekstraordinære situation, der har her-sket i organisationens første leveår. Den for-ståelse udviser HOD gerne over for demange medarbejdere i FPT, som har gjort enmeget stor indsats for at „holde skindet pånæsen“. Derimod kniber det mere med for-ståelse for beslutningen om at implemente-re FPT, førend rammerne i form af telefon, ITm.v. var på plads. Ligeledes kniber det medforståelsen for beslutningen om at imple-mentere FPT uden at tildele de nødvendigeressourcer til at løse pålagte opgaver.

Med centraliseringen af hele personale-området i én myndighed opnår Forsvaretsledelse netop meget lettere en mulighed forat skrue op og ned for serviceniveauet overfor den enkelte ansatte i form af ressourceal-lokeringen til FPT.Sporene fra Personeltjenestens første leveårkan derfor virke skræmmende, men om-vendt er det da HOD´s håb, at ledelsen ikkebevidst gennem ressourceallokeringen harønsket et reduceret serviceniveau i forholdtil den enkelte ansatte, som mange medlem-mer har oplevet gennem det seneste år.Fra HOD skal der lyde stor anerkendelse forudgivelsen af årsrapporten. Vi glæder os tilden næste rapport, hvor chefen for Forsva-rets Personeltjeneste stiller i udsigt, at fokus ihøjere grad vil være rettet mod interessen-ternes behov. Nu da omstillingsprocessen i

Stor anerkendelse af FPT´s vilje til at eva-

luere og kvalitetsvurdere egen organisa-

tions resultater.

ffo

rtsættes

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:22 Side 5

06 DEBAT

I Danske Officerer nr. 05/2006 er der på side 7 en ar-tikel omhandlende Mercedes G270 CDI, som defleste enheder i Helmand-provinsen, Afghanistan,er tildelt. Desværre synes artiklen ikke at præcisereden forvirring, der er om beskyttelsesgraden, ogsom har været, og fortsat er et problem – i hvert fald

for os, som er i missionen. Hvis jeg skal beskrive beskyttelses-graden af Mercedes G270 CDI, vil jeg opdele det i tre grader:

1) Det normale militære køretøj. Uden nogen ekstra formfor beskyttelse af plader eller lignende. Den type bil, som vitypisk ser derhjemme under normale garnisonsforhold.

2) Med sprængningsbeskyttelse. Jf. artiklen i nr. 05/2006er tillægsbeskyttelsen baseret en del på kunststoffet Dynee-ma. I den forbindelse kan jeg yderligere præcisere, at derIKKE er nogen ekstra beskyttelse i bunden af køretøjet, sombeskrevet i artiklen. Bekræftede oplysninger siger, at det harder været, men p.gr.a. vægtproblemer er det fjernet. Køretøj-et betegnes normalt som „sprængningsbeskyttet“.

3) Fabriksmonteret beskyttelse. Dette køretøj har en vægtpå over fire ton og er vel det nærmeste, som man kommerudtrykket „pansret“. Køretøjet betegnes normalt som „be-skyttet“. Hæren har to slags beskyttede køretøjer i interna-tionale missioner. Henholdsvis Mercedes G270 CDI og To-yota Land Cruiser VX100.

Fejlagtige oplysninger

At begrebsforvirringen er total sættes i relief, når man påHOK’s hjemmeside -www.forsvaret.dk/hok – bl.a. kan læse,at DANCON/ISAF i Helmand-provinsen er udstyret medpansrede køretøjer. Hvilket absolut langt fra er tilfældet, nårdet omhandler Mercedes G270 CDI! Der kan findes flere ar-tikler på flere af Forsvarets hjemmesider, som i et væk omta-ler alle typer biler som pansrede, uanset den aktuelle beskyt-telsesgrad. Jeg forstår, hvorfor der ikke er nogen, som kanskelne.

Den enhed, som jeg er en del af, fik medio januar 2006udleveret fire styks helt nye Mercedes G270 CDI. Senere fikkøretøjerne indbygget „sprængningsbeskyttelse“. Da kend-skabet til beskyttelsen var ringe, fik vi – på eget initiativ – engennemgang af køretøjet. Det overbeviste os om, at dette kø-retøj ikke var det rigtige til det, der er blevet kaldt: „Dan-marks måske farligste mission“. Ultimo februar søgte vi, adkommandovejen, om en bedre type beskyttet køretøj. Svaretkom langt senere og var vagt. En begrundelse blandt flere

Nu er den gal igen. Erhvervslivet er på toppen, og alt imens Forsvaretlønmæssigt stille og roligt sover videre, har virksomhederne udenfor pe-rimeterhegnet startet den store industristøvsuger, og er godt i gang medat ansætte alle de kvalificerede officerer, de kan få – præcis som vi tidlige-re har oplevet.

Jeg blev meget overrasket, da jeg uopfordret blev kontaktet på E-mail iKosovo. Uden at de havde set mig endsige talt med mig, blev jeg pr. mailtilbudt kr. 47.000,- om måneden som rekrutteringskonsulent ved et aflandets førende rekrutteringsfirmaer. Vel har jeg en baggrund fra Køben-havns Universitetet, men det var officersbaggrunden, der gjorde udsla-get.

Der skal handles nu og der skal handles beslutsomt, hvis ikke hoved-parten af velkvalificerede kræfter indenfor en kort årrække skal forladeForsvaret. HOD må træde i karakter, lægge habitten og iklæde sig kam-puniformen og komme i gang med at kæmpe for lønforbedringer, derbatter. Det er ikke længere et spørgsmål om kr. 1.000,- mere om måne-den. Et sådant tiltag er ligegyldigt. Vi taler om kr. 4-5.000,- om månedenpå alle niveauer, præcis som officerer i en række øvrige NATO-lande haroplevet det gennem de sidste tre år.

Jeg er chokeret over, hvor mange dygtige officerer, der har forladt For-svaret indenfor en kort periode, og hvis ikke der handles lige nu, er kon-sekvensen, at de, der kan søge ud gør det, og de, der ikke kan, bliver. Ogtaberen bliver i sidste ende naturligvis Forsvaret.

Det må frygtes, at de officersprofiler der bliver tilbage, enten er dem,hvis evner og uddannelse er begrænset, eller „analytiske begavelser“,som ganske vist er dygtige til at tegne streger og pile på et 2-cm kort, menhvis leder- og kommunikationsevner ikke altid matcher de krav, som detforventes i et moderne samfund. Derved er lavineeffekten for alvor gået igang, og en del af de chefer, der fremover skal motivere og fastholde,magter ikke opgaven, hvilket jeg oplevede eksempler på i Kosovo.

Med dette indlæg håber jeg meget, at vores fagforening hurtigt kom-mer i gang med nogle realistiske lønforhandlinger, så Forsvaret ikke mis-ter, men i stedet får tilført velkvalificeret arbejdskraft. Forsvaret skal ikkevære bange for konkurrencen udefra, da vi som arbejdsplads har megetat tilbyde, men lønnen er i dag en så bærende del af hverdagen for allemennesker, at den slidte floskel om, at arbejdet bærer lønnen i sig selv,ikke længere holder.

Med venlig hilsenKaptajn Martin KroghSagsbehandlerPolicy- og Strategiafdelingen i HJK

Når et køretøjSprængningsbeskyttelsen i Mercedes G270CDI er ringe, og det er ikke det rigtige køre-tøj til „Danmarks måske farligste mission“

IAf kaptajn Michael Hoffmann, DANCON/RC(S)/ISAF/hold 1, Helmand, Afghanistan

store træk er et overstået kapitel, burde der være en bedre sammenhængmellem opgaver og ressourcer, således at de mange utilfredsstillende for-hold, som HOD og medlemmerne har oplevet, og som Personeltjenes-ten selv i nogen udstrækning erkender, bliver elimineret.

FPT og HOD har en fælles målsætning: Vi ønsker begge en velfunge-rende arbejdsplads, der både kan rekruttere, udvikle og fastholde Forsva-rets vigtigste ressource: medarbejderen.

Forsvarets Personeltjeneste har bl.a. som vision, at „sætte individet i

centrum og anerkendes som troværdige og servicemindede“.

Derfor glæder vi os til at se, hvorledes FPT´s vision vil blive realiseret ogkvalitetsvurderet i næste årsrapport.

Seriøse lønforhandlinger skal i gang nu

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:22 Side 6

07KOMMENTAR

lød: …“de andre enheder i DANCON kørerjo også i samme type…“

Til det kan jeg kun sige, at vi ikke løser desamme opgaver, langt fra! Vi kan så efterføl-gende konstatere, at andre DANCON-enhe-der senere har fået tildelt f.eks. Eagle og denbeskyttede udgave af G270. Jeg har dog ikkekendskab til andre DANCON-enheders nøj-agtige situation, og de spiller heller ikke ind ivores kamp for andre og bedre beskyttedekøretøjer.

Andenrangs køretøjer

Medio maj – ca. en uge før første rotation tilmissionsområdet – trækkes åbenlyst en hvidkanin op af hatten! Uden nærmere begrun-delse tildeles vi tre stk. beskyttet ToyotaLand Cruiser VX100, som vil tilgå i området.Det justeres senere til to. Grundlaget fordenne ændring kan læseren selv gisne om.

Sagen vedr. vores køretøjer har været rejst imedierne af flere omgange, bl.a. af CS. Densene tildeling har naturligt afstedkommeten del problemer, nemlig omskoling, her-under tilvænning til køretøjet, adgangen tilreservedele, manglende indbygning af sik-kerhedsudstyr og radiomateriel m.v. Serman bort fra det, er vi naturligvis mere endglade for alligevel at være tildelt nogle bedrebeskyttede køretøjer.

Vores „sag“ er dog tilsyneladende langtfra afsluttet. Primo juli har vi telefonisk fåetat vide at vi p.t. er normeret med 2 x beskyt-tede Mercedes G270 samt 2 x beskyttede To-yota Land Cruiser. Vi afventer så fortsat, atde 2 x Mercedes dukker op!

Jeg er helt klar over, at der er mangel påbeskyttede køretøjer. Det må bare ikke væregrund nok til, at man i Helmand-provinsentildeles andenrangs køretøjer. Jeg håber,

men tvivler efterhånden på, at man i syste-met virkelig „sagsbehandler“ tildelingen afkøretøjer til bunds. Herunder omfordelingaf de tilrådelige køretøjer, evt. leasing i ud-landet eller helt fravælge at udsende de en-heder, som man ikke kan/vil tildele et opti-malt køretøj.

Ringe beskyttelse

Den sprængningsbeskyttede udgave af Mer-cedes G270 CDI er et midlertidigt projekt, ogdet ser ud som om, at det midlertidige efter-hånden har antaget en permanent karakter.Nogle typer enheder vil skulle have dette el-ler lign. type køretøj, men det er langt fraalle. Beskyttelsen i dette køretøj er ringe ellerikke eksisterende mod store dele af køretøj-et.

Grundlaget for at tildele stort set alle en-heder med et ringe beskyttet køretøj er na-turligt nok også et spørgsmål om ressourcer.Det er bare ikke forklaring nok. Hvis politi-kerne og Forsvaret vil have Danmark med i„Superligaen“ og deltage i forreste linie, mådet bedste materiel følge med, og hvis detikke er til stede, må det tilvejebringes.

De nuværende erfaringer for angreb er of-test hentet fra Irak. Men der er et behov for,at man ser det trusselsbillede, som er aktuelti Afghanistan. Det er langt fra det samme,som ses i Irak. Desværre er der generelt enudbredt tro på, at billedet er det samme i deto lande. Det er det ikke.

Som en anden forklaring høres oftest slid-te fraser som: „… Vi kan ikke pansre os ud afproblemerne…“ eller „… det danske koncepter ikke at køre i pansrede køretøjer…“. Jegved ikke, hvem som finder på disse udtryk,men det fritager ikke Forsvaret for at optime-re beskyttelsen og dermed sikkerheden. Per-sonellet er jo trods alt stadig Forsvarets vig-tigste ressource!

ikke bare er et køretøj

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:22 Side 7

DANSKE OFF ICERER I IRAK08

I forhold til de godt 48 plusgrader i skyggen, som termome-tret på stabsgangen i Camp Dannevang viser denne onsdageftermiddag, sørger de konstant summende aircondition-anlæg for en befriende og behagelig opholdstemperaturindenfor hos S4. Det er her, man har det kølige overblik overlogistikken i tilknytning til den danske bataljon i Irak.

Chefen for stabens logistikenhed er major Søren Grubb Kiil-Laursen,der også er officerernes HOD-talsmand på DANCON Irak Hold 7,som er i Irak frem til august. Ved logistikchefens kontorplads, der erdomineret af en reol med et utal af ringbind, toner et screensaver-foto med to dejlige unger med hver deres sut i munden frem på com-puterskærmen. Og ifølge Søren Grubb Kiil-Laursen er det ikke fagligeproblemer, den vedtagne reduktion af styrken eller det nye politiskemandat i smallere udgave, som fylder mest blandt officererne iCamp Dannevang. Derimod er det alfa og omega, at familien der-hjemme klarer sig og får dagligdagen til at fungere, til trods for at fareller mor er udsendt et halvt år.

- At den politiske opbakning til missionen er blevet smallere sam-tidig med, at styrken snart bliver reduceret påvirker os da. Men kunpå kort sigt. Man siger øv – men så skal vi også videre. Derimod for-nemmer jeg klart, at der trækkes store veksler på officerernes familie-mæssige relationer. Mange stiller sig selv i anden række i forhold tilde tanker, man gør sig omkring familien derhjemme. Og selv ommange har været udsendt før, bliver de tanker man gør sig omkringfamilien ikke mindre. Tværtimod, tror jeg. Også fordi man ved, at detformentlig ikke er sidste gang, man skal være væk fra familien i enlængere periode. Der er flere udstationeringer i vente for de fleste, si-ger Søren Grubb Kiil-Laursen.

Far til to

Som far til en søn på tre år og en datter på kun fire måneder, læggerlogistikchefen ikke skjul på, at emnet også har stor betydning forham personligt.

- Jeg ville da også have det svært, hvis min kone, Lisbeth, pludseligtog af sted et halvt år. Og når jeg kommer hjem er de første ni måne-der af min datters liv gået uden, at jeg har kunnet tage del i det pånormal vis, siger Søren Grubb Kiil-Laursen og tilføjer:

- Selv om man som officer ved, at det at blive udsendt er en ind-bygget erhvervsrisiko, så tror jeg ikke, ret mange familiefædre i dag eret hundrede procent afklaret med, at fraværet fra familien skal vare iårevis – selv om det finder sted i bidder på et halvt år ad gangen. I for-hold til tidligere er det i dag et større dilemma både at være professio-nel soldat og familiefar.Søren Grubb Kiil-Laursen har tidligere været på Balkan to gange,men det var før børnene kom til verden.

Velfungerende familie-netværk

- Selv om velfærden ligger på et højt niveau og det både er muligt atringe billigt hjem og sende mails, er det jo begrænset, hvad man somfamiliefar kan yde af hjælp til alt det praktiske hernede fra. Men hel-digvis har min kone fundet sammen i et netværk sammen med syv-otte andre hustruer til udsendte soldater. Familie-netværket er rigtigtgodt, og giver også mig en vis ro, når jeg ved, at min hustru har nogleat ringe eller maile til, når det hele brænder på. Jeg ved, at hun harnogle ligestillede at dele sorger og glæder med. Og det er meget vig-tigt – også for os hernede, for man er jo far i sjælen, siger Søren GrubbKiil-Laursen.

Han fortæller, at første sten til familie-netværket blev lagt under etarrangement, som bataljonsstaben afholdt. Netværket blev efterføl-gende udbygget og for alvor etableret under bataljonsstabens julefro-kost og Livgardens orienteringsdag om missionen.

- Nu har de gennemført en række arrangementer sammen –blandt andet en tur til ZOO og på Bakken med børnene, ligesom derer en fælles sommerhustur på programmet. De mødes jævnligt ogmailer flittigt til hinanden, ligesom de også skriver korte nyhedsbre-ve. Og det er min klare fornemmelse, at netværket er en meget væ-sentlig faktor, der medvirker til, at den tid, hvor vores koner må und-være os, ikke kommer til at føles så lang, som hvis netværket ikke vardannet, siger Søren Grubb Kiil-Laursen og tilføjer:

- Netværket blev mere eller mindre dannet på hustruernes eget in-itiativ. Men jeg tror, det er vigtigt, at rammerne blev sat op, så mulig-hederne for at netværke kan dannes. Og jeg kan da kun opfordre an-dre regimenter og afdelinger på alle niveauer til at danne lignenderammer og skubbe på, når officerernes hustruer er tilstede – uden atdet af den grund gøres til noget meget formelt. Det tror jeg nemligheller ikke er sagen.

Velfærdstilbud i top

Søren Grubb Kiil-Laursen mener, at velfærden i de internationalemissioner, hvor danske soldater er involveret, ligger på et meget højtstade i forhold til, hvad man ser hos de nationer, danske enhedersamarbejder med internationalt.

- Jeg taler i telefon med min hustru 20 minutters tid hver dag ogmailer også hyppigt hjem. Det var ikke muligt, hvis vi ikke havde ad-gang til de billige velfærdslinier.

Men vi får da også en række fælles arrangementer op at køre.Blandt andet har vi haft en „åben mikrofon“- aften og en Bunker-fest, hvor vi så filmen Der Untergang ovre i en af shelterne, så denrette stemning blev vakt, siger Søren Grubb Kiil-Laursen.

I Camp Dannevang i Irak er der ikke en decideret officersmesse.Men det mener Søren Grubb Kiil-Laursen ikke er noget minus.

Hjemmefronten er den vigtigsteReduktion af styrken, smallere politisk opbakning og lange arbejdsdage betyder mindre for de dan-ske officerer, der er udstationeret i Irak. Men hjemmefronten skal fungere – allerhelst ved etable-ring af netværk

Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund, Irak

I

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 13:38 Side 8

9

- Facaderne falder hurtigt hernede, hvor man bor og arbejder så tætsammen. Og så griber man fat i kollegaen, der går og hænger medmulen uanset, hvilket gradstegn han eller hun har på skuldrene. Idet hele taget skeler vi ikke så meget til graderne hernede ¬– vi er ligeafhængige af hinanden, uanset om der er stjerner, vinkler, eller bjæl-ker på skuldrene. Og ud over det sociale, er det ofte kun koordine-ring, som foregår i officersmesserne. Men det klarer vi sagtens, når viløber på hinanden ude på gangen, siger Søren Grubb Kiil-Laursen.

Kvalitet i uddannelsen

Han pointerer, at officererne generelt ikke har de store fagpolitiskeproblemer at slås med i Irak. Derimod er der nok af faglige udfor-dringer i de udsendte officerers tildelte funktioner. Blandt andet for-di mange officerer, inklusiv Søren Grubb Kiil-Laursen selv, er landet ifunktioner, som ikke er deres spidskompetencer derhjemme. Menden udfordring klarer man blandt andet gennem den intensive be-skæftigelse med problematikkerne, som er karakteristisk i de inter-nationale missioner, hvor arbejdsdagen er betydelig længere endhjemme i Danmark. Desuden har den grundlæggende officersud-dannelse ifølge Søren Grubb Kiil-Laursen en kvalitet, der gør, at manhurtigt finder sig til rette i funktionen.

- Forholdene hernede adskiller sig på mange måder fra det, vi ken-der hjemmefra. Alene det, at arbejdsdagen ikke er på 7,4 timer, menstrækker sig fra klokken 08.00 til 22.00 gør jo en forskel, og det er ge-nerelt nødvendigt med en hel del „learning by doing“ i funktionenhernede. Desuden kan man jo ikke blot lade opgaverne ligge til da-gen efter, når der er tale om en skarp mission, siger Søren Grubb Kiil-Laursen og tilføjer:

- Men heldigvis har vi efterhånden også en hel del erfaringer frainternationale missioner at trække på, selv om det selvfølgelig er et„must“, at vores grundlæggende uddannelse er i orden og løbendetilpasses de nye opgaver. Men det føler jeg også man er opmærksompå. Blandt andet er undervisningen i tysk og fransk på VUT I nu er-stattet af en mere intensiv undervisning i engelsk, som vi jo bruger ialle de internationale missioner. Så uddannelsen er i orden. Menman kan jo ikke uddanne sig til at være far, i en mission langt hjem-mefra, og så er det altså rart, at familien derhjemme har nogle atlæne sig op ad, mens man er væk.

- Forholdene i Irak adskiller sig på mange måder

fra det, vi kender hjemmefra. Arbejdsdagen

strækker sig fra klokken 08.00 til 22.00, og det

er generelt nødvendigt med en hel del „learning

by doing“ i funktionen hernede, siger Søren

Grubb Kiil-Laursen, som er logistikchef.

Søren Grubb Kiil-Laursen fortæller, at hans hustru har fundet sammen i

et velfungerende netværk med syv-otte andre hustruer til udsendte sol-

dater på DANCON Irak Hold 7.

Major Søren Grubb Kiil-Laursen er HOD-med-

lemmernes talsmand på DANCON Irak Hold 7.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:22 Side 9

10 TEMA: FREMTIDENS OFF ICERER

- Der er jo bare ikke noget bedre end at male sig sortog grøn i hovedet og så komme ud i skoven, erklæ-rer Anders Kjelgaard. Han er 32 år, har lige afsluttetVUT-1 og er netop blevet kompagnichef for etHRU-kompagni, der skal sendes til Irak og Kosovo.- Det er skidesjovt at have med soldater at gøre, til-

føjer han. I 2001, da han var nyuddannet premierløjtnant, havde han for

første gang selv ansvaret for en deling soldater.- Det er fantastisk, når man første gang efter tre års uddannelse får

ansvaret for „sine egne soldater“, siger han. Det spændende er, omman kan motivere dem og få dem til at arbejde sammen, tilføjer hanog betegner dem som en broget skare af forskellige mennesker fra allesamfundslag med forskellige kvalifikationer og forudsætninger, somhan skal få til at rette ind efter fælles regler, men som han samtidigbehandler som enkeltindivider.

- De er selvfølgelig forventningsfulde, og det, der driver værket formig, er, at det er mit ansvar, at tiden for dem bliver brugt på at lærenoget relevant, siger han.

Det mest tåbelige

Anders Kjelgaard har selvfølgelig også stået overfor masser af vrang-villige soldater, der bare ikke gider militærtjenesten. Nogle der prø-ver grænser af og tydeligt tilkendegiver, at militæret er det mest tåbe-lige i hele verden.

- Jeg forsøgte at forklare dem, at det er deres eget ansvar, hvordande bruger de ti måneder, de tidligere skulle være her. De kunne sag-tens løbe om hjørner med mig, men de kunne også vælge at få detbedste ud af tiden – når de nu alligevel ikke kunne slippe for at væreher, siger han.

Anders Kjelgaard nævner også, at der i hans erindring optrædernogle stykker, for hvem værnepligtstiden faktisk blev et vendepunkti et skidt livsforløb bestående af tyverier, småkriminalitet og droppe-de uddannelser.

- Nogle af dem er blevet rigtig gode soldater, har været udsendt og

har klaret det rigtig godt, erklærer han og tilføjer, at man måske nokikke kan redde folks liv.

- Men for nogle kan militæret godt være den mirakelkur, der fårdem væk fra et dårligt miljø, siger han.

- Derfor skal man selvfølgelig også huske både at rose den dygtigesoldat og motivere ham, der har brug for det, siger han.Han har en enkelt generel kritik af de unge, der kommer ind til mili-tæret i dag. De er i alt for dårlig form.- De har for tykke maver og tynde ben. De må sidde for længe vedcomputeren, gætter han og hævder, at han med sine 32 år vil kunneløbe fra de fleste af dem.

Farlige opgaver

Han glæder sig også til de nye grupper, han skal uddanne. De har selvvalgt at fortsætte efter de fire måneders basisuddannelse, og de ved,at de bliver uddannet til udsendelse til udlandet, og han ved, at hansene hold skal til Irak og det andet til Kosovo.

- Men de bliver alle uddannet, som om de skal til Irak, for det erden farligste mission, understreger han.Så derfor sørger han for, at alle hans soldater bliver forberedt på denfarligste opgave at begå sig blandt en fjendtligtsindet befolkning, atpasse på baghold og vejbomber.

Han er godt klar over, at fysiske skader ikke er det eneste, han skalforberedte sit kompagni på.

- Uanset hvor godt man træner og forbereder dem, risikerer man, atnogle af dem kommer hjem med psykiske mén eller regulære traumer.Nogle går ned, og man kan ikke altid forudse hvem, indrømmer han.

Anders Kjelgaard mener dog, at Forsvaret er blevet bedre til at tagehånd om dem, der har risiko for at komme hjem med psykiske skader.

Han har selv været udsendt én gang. Det var til Kosovo i 2003. Iføl-ge planen skal han udsendes igen i 2008, men han ved også, at hanrisikerer at skulle af sted tidligere, hvis der er behov for det.

- Jeg har hele tiden vidst, hvad jeg gik ind til, da jeg valgte en ud-dannelse i Forsvaret, og det samme har min kæreste været klar over,siger han.

Jegbliver

Håbløse opgaver, hvor han ikke føler, han udvikler sig, er det eneste,der kan få Anders Kjelgaard til at forlade Forsvaret

Allerede i 2001 præsente-

rede vi den nyudnævnte

premierløjtnant Anders

Kjelgaard her i bladet.

Af journalist Ingrid Pedersen Fotos: Thomas Rønn

D

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:22 Side 10

1 1

Det er dog en lidt blandet sandhed, for faktisk ved han ikke, hvilke pla-ner Forsvaret har for ham efter 2008. Han tilgiver det dog, da han godter klar over, at Forsvarets Personeltjeneste (FPT) har haft voldsommearbejdsopgaver på grund af forsvarsforlig og omstruktureringer.

- Men jeg vil da gerne snart vide det, siger han og lægger ikke skjulpå, at han gerne vil have et job på Sjælland.

- Gerne her på skolen, griner han og viser senere med stor entusi-asme rundt på Frederiksberg Slot. Han kender både slottets historieog spøgelseshistorierne.

Alle skal ud

Både i hans egen karriere og i det, han ønsker at præge „sine“ solda-ter med, er udsendelse til internationale operationer omdrejnings-punktet. Det fokus var der slet ikke blandt officererne, da han selvblev soldat i 1994.

- Da sad de stadig fast i sådan en slags koldkrigsscenarium, erklæ-rer han. I dag fokuseres der virkelig på de internationale missioner ogpå, at soldaterne skal kunne være i krig. Det betyder også, at stats-kundskab, metodikken i internationale traktater og lignende indgåri uddannelsen.

- Min eneste kritik er, at der måske burde være lidt mere kulturfor-ståelse. Danske soldater opererer jo meget i muslimske lande, og detmangler vi måske noget baggrundsviden for, siger han, men konsta-terer også, at der er svært at se, hvor der kan skæres ned på uddan-nelsen for at give plads til noget nyt.

- Alle bør have mindst én udsendelse, erklærer han. Men han for-står godt, at familierne er nervøse ved tanken om dem, der skal tilIrak og Afghanistan. Det er dog sådan et sted, han selv vil foretrækkenæste gang. Dels fordi han har være i Kosovo tidligere og ikke mener,der er relevante militære opgaver dér idag. Dels fordi han gerne vilnoget andet næste gang.

Men han understreger, det var „helt vildt fedt“ at være i Kosovo.Her blev soldaterne ubetinget populære blandt civilbefolkningen. Iårevis havde albanerne og serberne ikke været på talefod, men dan-skerne medvirkede til en forsoning mellem de to grupper.

Han er ingeniørsoldat og var derfor med til at bygge otte kilometervej til Forsvaret. Men civile fik også glæde af den. Det var en stor side-gevinst.

Fede opgaver

Han lægger ikke skjul på, at mange kolleger har været ængstelige pågrund af forsvarsforliget, fordi der var så mange nye udfordringer idet, og fordi folk ikke vidste, hvor de skulle flyttes hen.

Ingeniørerne findes kun i Skive, så det har han ikke oplevet somnoget stort problem.

Anders Kjelgaard har det seneste år været på videreuddannelse iKøbenhavn, men ellers bor han i Viborg og har fast tjenestested i Ski-ve. Hans kæreste er datamatiker, og de er efterspurgte, så hun kansandsynligvis få arbejde de fleste steder i landet.

- Men jeg synes, de fleste tjenestesteder er gode til at tage hensyntil familien, siger Anders.

- Generelt synes jeg faktisk, at jeg har fået nogle superfede opgaver,siger han og fremhæver især, at han var projektofficer på en storNATO-øvelse med 2.000 mand i Karup.

Det var en stor opgave, men meget tilfredsstillende. - Jeg tror faktisk, at det eneste, der kan få mig til at forlade Forsvar-

et, er, hvis de på et tidspunkt sætter mig i nogle håbløse stillinger,hvor jeg ikke synes, jeg udvikler mig. Men de tanker tror jeg, alle har,siger han.

Indtil videre synes han, at han har fået en kanongod uddannelse.- Så jeg synes jo også, jeg har en forpligtelse overfor Forsvaret til atbruge den bedst muligt, så længe jeg har mulighed for det, slutterAnders Kjelgaard.

Under studierne på Hærens Officersskole

boede Anders Kjelgaard her i Nyboder.

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor

Poul Kiærskou overrækker ansættelsesbrevet til den

nyudnævnte kaptajn Anders Kjelgaard.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:23 Side 11

12 TEMA: FREMTIDENS OFF ICERER

Det er ikke tilfældigt, når mange af de officerer, dersøger ud og får job i det private erhvervsliv, oftelander i virksomheder, der har Forsvaret som kun-de. Ud over faglige kompetencer fra karrieren i For-svaret har tidligere officerer indsigt i Forsvarets or-ganisation, jargon og frem for alt en lyst til at beva-

re relationerne til deres tidligere arbejdsplads, som har haft stor ind-flydelse på deres tilværelse.

- Officer er ikke noget, man går til. Det er noget, man er. Og da jegforlod Forsvaret i 1999 som kaptajn, sørgede jeg da også for at få enkontrakt som reserveofficer. Det er begrænset, hvor meget jeg harværet aktiveret, men det har været vigtigt at have et tilhørsforhold ogbevare relationerne, siger Christian Gøthche.

Han er i dag Senior Business Development Manager i software-virksomheden Systematic i Århus, der udvikler softwareløsninger tilen lang række virksomheder. Blandt andet til Forsvaret, hvor en delaf Systematics ansatte har gjort karriere tidligere. Ud over ChristianGøthche blandt andre tidligere oberstløjtnant Birger Johansen, derforlod Forsvaret i april sidste år for at prøve kræfter med det civile er-hvervsliv.

- Det var en del af mine personlige forudsætninger for jobskiftet,at virksomheden her skaber noget, som Forsvaret kan bruge. Og mitjob indebærer da også, at jeg er en slags forbindelsesofficer til For-svaret, siger Birger Johansen, der er Senior Account Manager i Syste-matic.

Rygsækken er tung

Såvel Christian Gøthche som Birger Johansen har stadig tætte kon-takter til Forsvaret i deres daglige arbejde, og de understreger, at deresbaggrund som officerer har givet dem nogle kompetencer, som heltklart kommer dem til gode. Blandt andet ledelsesværktøjer som ev-nen til at organisere, lægge tyngden det rigtige sted og finde frem til,hvad det konkret er for en opgave, der skal løses.

- Rygsækken er tung, når det handler om kompetencer, som vi kanbruge direkte fra vores tid i Forsvaret. Som tidligere militærfolk er vimåske lidt firkantede, men har en god, målrettet måde at tænke på.Det er en god ballast, ligesom vores officersbaggrund har lært os,hvordan man kan lede og fordele arbejdet på en god, menneskeligmåde, siger Birger Johansen, der var chef for Kommunikations-teknisk Sektion ved HMAK, da han valgte at søge ud af Forsvaret.

Christian Gøthche var tilknyttet Telegrafregimentet og var netopvendt hjem efter ti måneders udstationering i Bosnien, da han valgteat prøve kræfter med det civile erhvervsliv. I dag arbejder han med

salg af softwareløsninger til søværns- og Electronic Warfare-projek-ter, EW, primært i Danmark og Finland men også i det øvrige ud-land.

- Mit job handler blandt andet om at koordinere kunderelateredeaktiviteter i de forskellige lande. Koordination er yderligere én af dekompetencer, som vi officerer er rigtig gode til. Og så skal man ikkeglemme, at en officersbaggrund betyder, at man får en helt særegenmåde at kommunikere på. Både ved det sagte og det usagte sprog. Bir-ger og jeg behøver ofte blot at kigge på hinanden for at forstå, hvilkenretning vi skal gå. Sådan en form for fælles forståelse finder man ikkehos andre med ens uddannelsesbaggrund. Forskellen i måden at kom-munikere på er meget større hos eksempelvis akademikere, selv om dehar læst de samme fag, siger Christian Gøthche og tilføjer:

- Derfor er vores officersbaggrund også en fordel, når vi mødesmed officerer i forretningsmæssige sammenhænge. Vi forstår denmilitære verden, og jeg bilder mig af og til ind, at vi er en del af For-svaret. For selv om der er penge imellem os, så er integritet meget vig-tig. Vi skal kunne se hinanden i øjnene, og officererne på den andenside af forhandlingsbordet skal kunne stole på, at vi ikke har en bom-be med i rygsækken.

Organisationsforandringer blev dråben

Men hvad var det konkret, der fik de to officerer til at søge nye græs-gange udenfor Forsvaret?

- For mit vedkommende var det helt konkret de nye organisations-forandringer, der blev dråben, som fik mig til at sende en uopfordretansøgning til Systematic. Jeg kunne forudse et tjenesteforløb, der udfra en geografisk synsvinkel ville blive meget turbulent, og det villesimpelthen blive for hårdt for familien, siger Birger Johansen og til-føjer:

- Men det var altså ikke utilfredshed med løn- eller ansættelsesfor-hold, der fik mig til at skifte. Jeg havde fantastiske kolleger, gode an-sættelsesforhold og en god løn med en rigtig god pensionsordning.Men jeg havde tidligere arbejdet i Systematic et år, hvor jeg havde tje-nestefri uden løn, og syntes, at det nu var tid til at skifte. Jeg kendtevirksomheden, og det gjorde udslaget. Systematic har gode hold-ninger, ordnede forhold, er regelret og viser omsorg for sine medar-bejdere – ja, virksomheden ligner Forsvaret meget, og jeg vidste, ather kan jeg lide at være.

Uafklaret karriereforløb

For Christian Gøthches vedkommende var det et uafklaret karriere-forløb, der fik ham til at søge ud.

Én gang officer...To tidligere officerer, der nu er ansat i Systematic i Århus, mener at en officersuddannelse ogjobbet som officer er så specielt og fyldt med traditioner og holdningsopbygning, at det ernoget, man har svært ved at slippe helt. Samtidig har Forsvaret smidt enorme ressourcer i uddan-nelsen af de officerer, der nu er overgået til civile jobs

Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund

D

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:23 Side 12

13f

fortsæ

ttes

- I 1999 vendte jeg hjem fra Bosnien, hvor jeg havde været chef for etfælles skandinavisk EW-kompagni. Jeg kan ikke forestille mig enmere spændende stilling, men uanset hvor meget jeg pressede på,kunne man ikke fortælle mig, hvordan min karriere ville komme tilat forløbe. Hverken om det ville blive vertikalt eller horisontalt, ellerhvad jeg konkret skulle arbejde med. Så jeg søgte ud og fik job somprojektchef og personalechef i en virksomhed, der arbejder medtelekommunikation, siger Christian Gøthche, der sideløbende medsit chefjob gennemførte en MBA på Handelshøjskolen.

Han pointerer, at det også var en medvirkende årsag, at ansvaretfor hans personlige karriereforløb i princippet var overladt til andre,da han var ansat i Forsvaret.

- Planlægning af karrieren sørger du selv for ude i det private. Kar-rieren er med andre ord ikke lagt ind i nogle faste rammer af en P-sek-tion, og det tiltaler mig. Og her i virksomheden er der heller ikkelangt fra ord til handling. I Forsvaret øver og øver man sig til noget,som måske bliver aktuelt en gang ude i fremtiden. I mit nuværendejob er jeg under operativ indsættelse, hver dag jeg er på job – for nu atblive i den militære jargon, siger Christian Gøthche.

- Én af de store forskelle er også, at det er meget lettere at skifte jobeller funktion, når man er ansat i det private. Muligheden for at søgenye udfordringer er noget lettere i det private erhvervsliv. Man kanbåde søge i den nuværende virksomhed og i andre virksomheder.For selv om man er knyttet til den virksomhed, man er ansat i, er der

ikke de samme omkostninger hvad angår tab af pension med videre,som der er, når man vælger at forlade Forsvaret som tjenestemand.Det er lettere at gå, siger Birger Johansen, der selv sagde farvel til enklækkelig tjenestemandspension, da han skiftede job sidste år.

- Officerernes pensionsordning er virkelig attraktiv, og det er no-get, man skal tage med i sine overvejelser, hvis man går og sysler medtanken om at forlade Forsvaret. Og jo ældre man bliver, jo større erdet reelle pensionstab ved jobskiftet, tilføjer han.

Ikke for pengenes skyld

Såvel Birger Johansen som Christian Gøthche pointerer, at det ikkeer for pengenes skyld, at de har skiftet job.

- Der er mange myter om, hvor store lønningerne er i det privateerhvervsliv. Men ser man på Forsvarets attraktive pensionsordning,tror jeg såmænd ikke, der er den store forskel. Men lønudviklingenher i Systematic er langt fra så systematiseret som den, man ser i For-svaret. Her i firmaet er vi lukkede omkring lønforhold – også over forhinanden. Men det er givet, at løn og funktion ikke nødvendigvishænger sammen, siger Birger Johansen.

- Ja, medarbejderens løn fastsættes ud fra, hvilken værdi den på-gældende har for virksomheden. Men løn er ikke afgørende, så må-ske Forsvaret skulle gøre sig mere attraktivt på andre områder. Ek-sempelvis er det meget svært for yngre officerer at skifte tjenesteom-råde. Det er noget lettere, når man er i det civile, hvor man jo blot

De to tidligere officerer, Christian Gøthche, tv., og Birger Johansen er i

dag begge ansat hos softwarevirksomheden Systematic i Århus.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:23 Side 13

14 TEMA: FREMTIDENS OFF ICERER

kan søge et job i Aalborg, hvis det er dér, man vil hen, siger ChristianGøthche og tilføjer:

- Og efter min mening har Forsvaret sat sig mellem to stole. Før i ti-den tænkte Forsvaret meget på officeren og hans familie. Men i dagforsøger Forsvaret at sælge sig selv som en civil arbejdsplads, hvorvirksomhedsregnskab og budgetter er i højsædet. Soldaternes famili-er er ligesom røget ud på sidelinien. Det tror jeg er en farlig tendens,da familien er en meget vigtig del, som private virksomheder i daggør meget ud af at tilgodese. Det derhjemme skal hænge sammen,uanset om man arbejder i Forsvaret eller i det private erhvervsliv. Lo-kalt og i officerskredse generelt er man god til det sociale. Men somhelhed er det noget, Forsvaret har nedprioriteret de seneste år. I hvertfald som jeg ser det.

Forsvaret er en attraktiv arbejdsplads

Ud over fokus på familien og en større fleksibilitet i funktionen er detifølge de to tidligere officerer svært at finde bløde værdier, hvor For-svaret ikke kan være med.

- I min optik er Forsvaret en attraktiv arbejdsplads, der giver énnogle oplevelser, som jeg nødig ville have været foruden. Tænk blotpå Frederiksberg Slot, hvor alle hærens officerer har haft deres gang.Hvilken privat virksomhed kan tilbyde medarbejderne sådan nogleomgivelser? Og Forsvarets efteruddannelse skal man heller ikkeglemme. Eksempelvis VUT II, hvor man får halvandet års uddan-nelse på højt niveau, samtidig med at du kan indkassere din løn. Detser du sjældent i det private erhvervsliv, selv om man også vægterefteruddannelse meget højt her, siger Birger Johansen.

- Da jeg læste MBA på Handelshøjskolen, betalte min daværendearbejdsgiver kursusgebyret. Men jeg betalte selv de 20 timer ugent-ligt, der blev brugt på studiet. Og så passede jeg mit chefjob i firmaetved siden af. Det forventede man simpelthen, tilføjer ChristianGøthche og fortsætter.

- De fleste virksomheder tilbyder i dag en række goder til deresmedarbejdere. Det gælder også i Forsvaret. Så jeg tror ikke, at det erantallet af golfklubber, du kan blive medlem af, eller attraktive fro-kostordninger, der er afgørende. Men Forsvaret burde måske gøre detmere attraktivt at forlade Forsvaret.

Fleksibilitet i ansættelsen

Både Christian Gøthche og Birger Johansen peger på, at en merefleksibel ansættelsesform, hvor det ikke nødvendigvis forventes, at

man bliver i Forsvaret, til man er fyldt 60 år, vil være til stor gavn forForsvaret.

- Som systemet er i dag, er det stort set umuligt at hverve officers-aspiranter fra et andet sted, hvis vedkommende er fyldt 35 år. Her ivirksomheden har vi et slogan, der siger: Better train the people andwish they leave – or not and wish they stay. Det samme kunne For-svaret tage til sig. For eksempel i form af en kompensation til ansatteman ønsker at ansætte i en kortere periode – eksempelvis til vedkom-mende fylder 45 år. Man kunne så give vedkommende en konkretuddannelse med udgangspunkt i hans kompetencer og så sige farvel,når en konkret opgave er løst. Vedkommende skulle så have en or-dentlig pensionsordning, og jeg er ganske sikker på, at hvis han fort-sat ville være erhvervsaktiv i det private erhvervsliv, ja så ville hanskompetencer med stor sandsynlighed komme Forsvaret til gode alli-gevel, siger Birger Johansen.

Christian Gøthche tilføjer: - I USA har man indført et system, hvor man åremålsansætter offi-

cerer i eksempelvis 20 år og derefter sender manden på pension. No-get lignende kunne man gøre herhjemme. Eksempelvis ansættelsetil det 45. år med efterfølgende pension. Det vil gøre Forsvaret til enmere attraktiv arbejdsplads for de unge. Som det er nu, forsvinderder jo nogle alligevel – også selv om der er en klækkelig pension ivente, når man fylder 60. Jeg tror, en større fleksibilitet i ansættelsenville øge ambitionsniveauet, og nogle af dem, der eventuelt kun villefå ansættelse til de fyldte 45, ville formentlig ønske at fortsætte karri-eren for at blive en del af Forsvarets topledelse. Og det kunne man såogså åbne mulighed for, siger Christian Gøthche.

Brug kompetencerne

Ingen af de to tidligere officerer har planer om at vende tilbage tilForsvaret. Men de understreger, at de heller ikke ville have været de-res tid i Forsvaret foruden. Og så står de en smule uforstående over-for, at Forsvaret ikke trækker mere på kompetencer hos officerer, derhar forladt systemet.

- Officersuddannelsen og selve hvervet er så specielt og fyldt medtraditioner og holdningsopbygning, at det er noget, man har sværtved at slippe helt. Samtidig har Forsvaret smidt enorme ressourcer iuddannelsen af de officerer, der nu er gået civilt. Og en stor del af deofficerer, der forlader Forsvaret, går rundt med nogle helt unikkekompetencer, som Forsvaret burde trække noget mere på. Vi vil ger-ne bruges, siger Birger Johansen.

Tidligere kaptajn Christian

Gøthche er i dag Senior Business

Development Manager, MBA, hos

Systematic i Århus. Han er tillige

kaptajn af Reserven.

Tidligere oberstløjtnant Birger

Johansen er i dag Senior Account

Manager hos Systematic.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:23 Side 14

15

Christian Gøthche supplerer: - Jeg har været utroligt glad for min reserveofficerskontrakt. Og

selvom jeg godt kunne være indkaldt noget mere, har jeg været vold-somt glad for netværket og kommunikationen med tidligere kolle-ger. Det kunne måske være en idé for Forsvarets Personeltjeneste at fåkortlagt, hvilke ressourcer man har til at gå rundt ude i det civile. Forén ting er sikker. Det gør ondt, den dag man kapper linen helt. Dethandler om følelser, det her.

Både tidligere oberstløjtnant Birger Johansen,

tv., og tidligere kaptajn Christian Gøthche,

der i dag er kaptajn af Reserven, har fortsat

tætte kontakter til forsvaret i forbindelse med

deres jobs ved Systematic.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:23 Side 15

16 CIV ILT-MIL ITÆRT SAMARBEJDE

Af Jørgen Bech, Lieutenant Colonel Danish Air Force,Deputy Branch Chief Planning & Coordination Branch,CCOE, Holland

Vi er et sted i Holland tæt på den belgiske grænse under-

vejs i en tysk tjenestevogn. Chaufføren er hollænder, og

med i bilen er en tysk og en polsk kollega. Vi er på vej til

et møde i EU's militære stab for at drøfte berøringsflader

og et evt. fremtidigt samarbejde. Sidste uge gik rejsen til

Allied Command Transformation i Norfolk, USA, for at

fastlægge kriterierne for vores fremtidige arbejde for dem. I den kommende

uge er der to besøg hjemme – et fra den australske hærs center for udvikling

og et fra den amerikanske Special Operations Command i Stuttgart – begge

for at drøfte samarbejdsområder. Det australske besøg skulle gerne munde

ud i, at vi kan tiltrække nogle kursister og også gerne, at vi kan sende en of-

ficer til Australien for at trække på nogle af deres særlige erfaringer. Mødet

med Special Operations Command resulterede senere i, at vi og én af vores

samarbejdspartnere – det USA-baserede Center for Civil Military Relations

(CCMR) ved Naval Post Graduate School – sender nogle stabsofficerer til at

medvirke ved en konference på Kofi Annan-centret i Ghana. Det passer

fint, for vi bør få mere viden om operationer i Afrika.

Vi er også lige blevet bedt af hovedkvarteret i Heidelberg om at holde en

workshop for en russisk delegation. Det bliver rigtig interessant at få det

presset ind i vores allerede fulde kalender. Når jeg kommer tilbage til konto-

ret, må jeg også se at få færdiggjort det udkast til Letter of Intent, som skal

danne grundlag for samarbejdet med CCMR. Det vil betyde endnu en vig-

tig partner i vores efterhånden omfattende netværk. Jeg må også lige se, om

der skulle være kommet bemærkninger til rapporten fra seminaret om

Counter-Terrorism and CIMIC. Må også lige se, om planlægningen af se-

minaret om Gender and CIMIC er i god gænge. Og så skal briefingen til

den hollandske NATO-ambassadørs møde på fredag lige klappes af med

vores direktør, inden turen igen går til Bruxelles.

Et spændende „tjenestested“

Med disse glimt fra én arbejdsdag har nogen måske gættet, at forfat-teren af nærværende artikel er dansk repræsentant – og eneste dan-sker – i det, som hedder: Civil-Military Co-operation Centre of Excel-lence, forkortet CCOE – svært navn med et komplekst indhold. Ogogså det eneste Centre of Excellence, som Danmark bidrager til. Iskrivende stund er centret formelt tilbudt til NATO, og der udestårkun underskrift af den formelle „kontrakt“. COE’erne skal genereltstøtte transformationen inden for NATO og nationerne.

Det er et yderst spændende „tjenestested“, som repræsenterer sindel af en ny æra med systematisk oprettelse af multinationale vi-dens- og analyseenheder inden for specifikke områder så som CI-MIC.

NATO har følgende definition på et Centre of Excellence:„A nationally or multinationally sponsored entity, which offers recogni-

sed expertise and experiences to the benefit of the Alliance, especially in

support of transformation. It provides opportunities to enhance education

and training, to improve interoperability and capabilities, to assist in doc-

trine development and/or to test and validate concepts through experimen-

tation.“

Danmark og CIMIC

Det civil-militære samarbejde opfattes i dag af de fleste som et hastigtvoksende vidensfelt, der breder sig langt ud over det, som mange iForsvaret desværre fortsat opfatter som dets primære arbejdsområde– uddeling af slik og lilla bamser til børn, bygning af skoler, flygt-ninge, skaffe penge til brøndgravning o.lign.Men intet kunne være mere forkert. Moderne CIMIC er et værnsfæl-les (joint) projekt, som handler om at opnå sammenhængende ef-fekter ved brug af civil-militær interaktion på alle niveauer.I dag står det klart, at NATO-alliancen og dens medlemmer også påCIMIC-området står overfor ganske væsentlige ændringer (transfor-mation). Ændringer, der bl.a. går ud på at indføre „næste genera-tion“ af CIMIC. Som NATO’s generalsekretær har udtrykt det:

„Transforming for stabilisation operations is not just a new capability

initiative, focused on current shortfalls in our force structure, rather, it is

concerned with the development of a new mission model that successfully

integrates actions by the Alliance with those by other international actors.

NATO needs to improve our processes to better anticipate all aspects of sta-

bilisation operations and genuinely support civil-military interaction to

achieve that end“.

Det er den transformation, CCOE nu kan bidrage til – ved at bi-bringe ekspertviden inden for vidensfeltet CIMIC og civil-militærerelationer generelt.

Dokumenterne underskrives i september

Hvordan opretter man så et „Civil-Military Co-operation Centre ofExcellence“? Først og fremmest ved at samle ca. 70 personer af alleværn samt civile med intellektuelle kompetencer fra forskellige na-tioner, strukturere dem i en vidensbaseret organisation og så givedem opgaven med at blive et videnscenter, der indsamler, analysererog distribuerer viden om civil-militært samarbejde til gavn for kun-derne. Det lyder såre simpelt – men tro mig, det er det ikke. Og vi erførst ved begyndelsen af historien, selv om vi nu er så langt, at der erskabt fuld konsensus om konceptet blandt de bidragydende natio-

V

Som en „international“ opfølgning på tidligere bragte artikler her i bladet omcivilt-militært samarbejde bringer vi dette indlæg om den nye NATO-organisation:CCOE. Emnet har fortsat stor politisk bevågenhed. Derfor er der mange gode grundetil at øge dansk Forsvars indflydelse på væksten inden for dette vigtige område:Civilt-militært samarbejde. Ikke mindst alle tre værns officerer kan have fordel af atfølge udviklingen

Dette er en dansk

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:23 Side 16

17

ner og vores primære kunder – Allied Command Transformation ogAllied Command Operations. Nationerne er p.t. Tyskland, Holland,Danmark, Polen, Tjekkiet og Norge, og de øvrige NATO-lande invite-res til også at deltage.

Alle, der har prøvet den type oprettelsesprocesser, vil nok væreenige med mig i, at det er en udfordring at skabe samtidig konsensusblandt nationerne og NATO. Den proces er nu lykkedes, og de tilhø-rende dokumenter underskrives af de respektive nationer og myn-digheder i september i år. For centret som sådan har udfordringenværet oprettelsen af en vidensbaseret organisation, der effektivt kanindsamle og distribuere relevant viden inden for feltet CIMIC og ci-vil-militære relationer til gavn for de militære og civile kunder. CCOE udspringer af CIMIC Group North, der blev oprettet i 2003,og har siden bidraget afgørende til en lang række uddannelses- ogøvelsesmæssige aktiviteter på alle niveauer. CCOE afholder selv 12-14 kurser om året med indtil nu mere end 900 elever fra mere end 20forskellige nationer, herunder PfP (Partnership for Peace) samt Medi-terranean Dialogue-landene. Derudover koordinerer vi NATO’s CI-MIC-uddannelsesprogram og instruktørstøtte, og på årsplan ydesplanlægnings- og evalueringsstøtte til 10-12 internationale øvelserpå strategisk-operativt niveau.

CCOE bidrager på globalt plan med ekspertise til en lang rækkeCIMIC-relevante analyser, studier, møderækker, seminarer, konfe-rencer, kurser samt NATO-eksperimenter. Det seneste skud på stam-men er gennemførelse af emnespecifikke seminarer, foreløbig et om„Provincial Reconstruction Teams (PRT)“, et om „Counter Terro-

rism“ samt et om „Gender and CIMIC“. Et andet hovedprodukt eroprettelse af et globalt civil-militært netværk.

En kunderelateret organisation

Det er aftalt blandt de bidragydende lande, at CCOE skal fungeresom en kunderelateret organisation, der i videst mulige omfang til-passer sine produkter til kundernes krav og efterspørgsel. De nuvæ-rende kunder er primært de bidragydende nationer og Allied Com-mand Transformation med sine tilhørende institutioner. På denoperative side er Allied Command Operations/SHAPE permanentkunde – især vedr. ISAF samt NATO Response Force.

Derudover deltager CCOE i kursus- og mødevirksomhed med enrække relevante internationale organisationer (UN, UNOCHA,ICRC, UNDPKO m.v.) og forskellige Non-Governmental Organisa-tions (NGO), ligesom der samarbejdes med en række nationale oginternationale akademiske institutioner og uddannelsessteder – såsom danske DIIS og inden for NATO med NATO Defence College,NATO School Oberammergau og Joint Warfare Center, Stavanger.Som en helt ny ting er vi netop i den afsluttende fase af det første 6måneders „Internship“ med to „International Relations“-studeren-de fra University of Groningen, som skriver speciale om civil-mili-tært samarbejde.

Vidensdeling og netværk

Hvad er det så, CCOE kan? Først og fremmest kan CCOE fungeresom et „Knowledge Hub“ i det kæmpe globale netværk af interessere-

Jørgen Bech, som også har gjort tjeneste som Chief CIMIC i ISAF HQ,

ses her et sted i Afghanistan.

arbejdspladsf

fortsæ

ttes

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:23 Side 17

18 CIV ILT-MIL ITÆRT SAMARBEJDE

de, akademiske institutioner, institutter, instanser, kommandoer,myndigheder og organisationer, der beskæftiger sig med CIMIC ogcivil-militær-relateret know-how. Som for de fleste andre vidensom-råder er mængden af informationer enorm. Vores fokus er derfor satpå „Knowledge Management“ for at kunne tilfredsstille kundernesbehov. Andre produktområder er: Kurser og kursusudvikling, koor-dination af NATO CIMIC-kursusprogram, evaluering af øvelser, ope-rativ erfaringsindhentning, seminarer og konferencer, netværk ogrelationer til relevante organisationer etc.

Fordelene for de deltagende nationer er – udover de direkteydelser, der opnås fra organisationen – primært, at de får direkte ad-komst til den viden og de informationer samt det netværk, som lig-ger i det multinationale arbejde, herunder møderækker, konferen-cer, seminarer etc. Dertil kommer så indflydelse på CIMIC-delen afNATO-operationerne, deltagelse i og indflydelse på NATO’s CIMIC-uddannelses- og træningssystem, en øget indflydelse på udviklingenaf NATO CIMIC policy, doktrin og procedurer m.m. Her skal specieltnævnes indflydelse på ACT’s (NATO’s Allied Command Transforma-tion) konceptuelle arbejde med Enhanced CIMIC, der er en afhovedhjørnestenene i NATO’s konceptuelle overvejelser vedr. EffectsBased Approach to Operations (EBAO).

Enhanced CIMIC

I de seneste år har Danmark gjort sig meget positivt bemærket inter-nationalt inden for vidensfeltet civil-militært samarbejde. Inden forden relevante personkreds behøver man blot at referere til „Concer-ted Planning and Action“ (CPA)-initiativet og „Copenhagen-confe-rence“ for at sætte sig i respekt. Det står helt klart, at samtænknings-initiativet har sat sig tydelige, positive kendemærker i debatten ommoderniseringen af CIMIC. Forhåbentlig kan den udvikling fortsæt-te.

I NATO er omdrejningspunktet for den samlede debat i dag det ar-bejdsbegreb, der kaldes for „Enhanced CIMIC“. Begrebet er én af defem bærende søjler i det fremtidige koncept for „Effects Based Appro-ach to Operations“, hvor „Enhanced CIMIC“ fremstår som et af deprimære midler til at opnå „Coherent Effects“ i fremtidige operatio-ner. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem „CPA“ og „EnhancedCIMIC“, men førstnævnte er indeholdt i sidstnævnte, og CPA serklart ud til at fremme overvejelserne vedr. modernisering af CIMIC.

Hvad skal vi så med Enhanced CIMIC og Transformation? Først ogfremmest må vi indse, at store ændringer ikke er lige om hjørnet,

men at der er tale om en udviklingsproces, der foregår på tre planer –nationalt, internt i NATO og eksternt på multinational/multilateralbasis. Det handler bl.a. om at dele informationer med civile humani-tære organisationer, at opnå gensidig tillid gennem permanentekontakter (netværk), at anvende samme terminologi og sprog o.s.v.Desværre viser dette sig utrolig vanskeligt at implementere i praksis.Der er formentlig behov for en nyordning af vores militæretænkning på området, primært for at kunne forbedre det internatio-nale samfunds evne til at gennemføre stabiliserings- og rekonstruk-tionsoperationer. Det projekt handler om at få en civil stabilise-ringsindsats til at være styrende for den militære indsats og ikke om-vendt. Hvis det skal gennemføres, vil det kræve store principielle ogdoktrinære ændringer.

Men man skal jo starte et sted. Derfor er et af de første mål en dy-bere integration af det, man kunne kalde: „Civil-Military Inter-Agen-cies & Organizations Co-operation“. Integrationen skal ikke kunomfatte flotte erklæringer om samarbejde, men også reel evne tilsamarbejde. Det er således ikke tilstrækkeligt at formulere politikker– man må også finde mekanismer til at implementere evne og kapa-citet til samarbejde for at opnå de ønskede effekter.

Tillidsskabende initiativer

På den korte bane er der tale om, at nationerne forudses at øge ind-satsen vedr. en forbedret og mere systematisk inddragelse af civil-mi-litære overvejelser i den operative planlægning, i højere grad at ind-drage civile aspekter i operativ planlægning, en forbedret indsats forCIMIC-træning af chefer, forbindelsesofficerer og stabspersonelsamt øget uddannelse af CIMIC-enheder og specialister til at levereden nødvendige ekspertise inden for essentielle områder som civiladministration, økonomi og retsorden, civil infrastruktur og kultursamt humanitær hjælp.

Projektet med at øge samarbejdet mellem de civile og de militæreinstanser på alle niveauer kan karakteriseres som opnåelse af tillid ef-ter en eller anden struktureret og systematisk formel. Altså en slags„stående“ tillidsfremmende arbejdsmekanisme mellem civile – pri-mært de internationale og nationale bistands- og humanitære orga-nisationer på den ene side – og (på den anden side) de militære struk-turer. Og det er en tillid, som ikke opnås gennem kosmetiske æn-dringer. Der skal dybere ændringer til: „A new mission model“.

Så hvordan kan vi i fremtiden doktrinært, organisatorisk ogteknisk vedblive at løse de militære kerneopgaver på samme tid, som

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:23 Side 18

19

vi løser opgaver, der er direkte relateret til et samfunds stabiliseringog rekonstruktion? Hvad indebærer stabiliserings- og rekonstruk-tionsoperationer inden for et sandsynligt operationsfelt – og hvor-dan indretter vi vores stabe og kapaciteter til at håndtere dem? Hvil-ke tillidsfremmende foranstaltninger skal vi iværksætte mellem deinvolverede internationale organisationer? Dette er blot nogle af despørgsmål, som Enhanced CIMIC-projektet skal forsøge at finde svarpå – med CCOE som en aktiv medspiller.

Yderligere dansk bidrag til CCOE?

Danmark har generelt opnået en høj profil gennem vores bidrag tilden konceptuelle udvikling inden for CIMIC-området. Med en rela-tivt beskeden økonomisk omkostning har Danmark også haft bety-delig indflydelse i udformningen af CCOE’s fremtidige rolle og harsammen med de øvrige nationer lagt fundamentet til stor indfly-delse på udformningen af NATO’s fremtidige politik, koncepter, dok-triner, procedurer og uddannelser inden for et vidensfelt, der må for-

udses at have stor politisk bevågenhed også i fremtiden. Gennem sindeltagelse i centret vil Danmark forhåbentlig fortsat drage nytte af –og bidrage til – de bredere erfaringer og de ekstra videnstilskud, somdet internationale samarbejde naturligt fører med sig. Det kan bl.a.gøres ved at overveje at bruge stabspersonel, der har tjenestegjort iCCOE, i relevante stillinger i Danmark.

Man kunne fra dansk side også overveje, om den høje danske pro-fil inden for CIMIC samt de civil-militære relationer, der bl.a. afspej-les i „CPA“-initiativet, kunne afføde interesse i at bidrage yderligeretil CCOE eller til andre CIMIC-relevante initiativer i NATO-sammen-hæng. Efter min mening er der, som forsøgt skitseret i artiklen,mange gode grunde til at øge dansk Forsvars indflydelse på væksteninden for dette vigtige område – civil-militært samarbejde. Hvis man vil vide mere om CCOE, kan man klikke ind på www.ci-mic-coe.org – og generelt om COE’erne: www.act.nato.int

Fra venstre mod højre

Jørgen Bech viser et forslag til logo for den nye organisation. Siden

2002 har han gjort tjeneste i Civil Military Co-operation Centre of

Excellence i Holland. Han var Deputy Branch Chief Planning &

Coordination, som er den eneste danske stilling i centret. Pr. 1. august

2006 er han beordret i en stilling ved Flyvertaktisk Kommando i Karup.

Privat bor familien på Sjælland. Personeltjenesten har ikke ønsket at

bruge ham i en relevant stilling, der svarer til hans faglige kompetence.

Begrebet „Enhanced CIMIC“ er én af de fem bærende søjler i det fremti-

dige koncept for „Effects Based Approach to Operations“.

Et britisk/canadisk CIMIC-projekt stod for en tilbygnng til børnehaven

„Ameena Fedawi“ i Kabul, Afghanistan.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 19

20 REDNINGSBEREDSKABET S FREMTID

Den fylder meget: Beredskabsstyrelsens TekniskeSkole i Tinglev, tæt på landegrænsen til Tyskland.Geografisk dækker skolen et areal på 13 hektar. Dener en stor, statslig arbejdsplads i Tinglev kommune,som nødig vil af med den, selvom skolen nærmestligger midt i byen, og hertil kommer at mange af

landsdelens store virksomheder er glade for at lægge lokaliteter til, nårskolens kursister skal øve sig i at lede brand- og redningsaktioner.

Skolechef Mogens Thomsen er tilfreds med samarbejdet med lo-kalbefolkningen, og han konstaterer, at det er gensidigt:

- Tinglev kommune sætter stor pris på at have en statslig arbejds-plads med ca. 65 ansatte. Jeg synes også, at vi kan konstatere en posi-tiv holdning til Beredskabskorpsets aktiviteter i landsdelen. Det skyl-des nok, at der her i Sønderjylland er tradition for frivillige brand-værn, siger han.

Mogens Thomsen mener ikke, at det er en ulempe, at skolen liggeri den ene ende af landet: - Kursisterne er glade for at være her. Vi hø-rer aldrig kritik af, at de skal rejse herned. Under alle omstændighe-der bliver det dyrt at flytte den. Skolens ruinbyer er vel nok Europasstørste af sin slags.

Beredskabsstyrelsen har to andre skoler: Højskolen i Snekkerstenog Center for lederuddannelse på Bernstorff Slot i Gentofte.

Skolens aktiviteter påvirkes

Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole er klar til at møde store udfor-dringer i den kommende tid: Virkningerne af kommunalreformen,det nye krav om risikobaseret dimensionering af kommunernes red-ningsberedskab og endelig regeringens handlingsplan for terrorbe-kæmpelse.

- Med færre og større kommunale enheder forventer man, at derskal bruges færre indsatsledere, men der bliver til gengæld stillet stør-re krav til dem, siger Mogens Thomsen. Og som et led i planen forterrorbekæmpelse forventes det, at tre ugers obligatorisk uddannelseaf indsatslederne forøges til syv ugers uddannelse.

Beredskabsstyrelsen har pålagt kommunerne at indføre risikoba-seret dimensionering af deres beredskab. I deres vurdering skal indgåen plan over materiel og folk samt en plan for, hvor hurtigt de kanvære fremme på et ulykkessted. Gennemførelsen vil være en succés,hvis der kan flyttes penge fra det afhjælpende beredskab til det fore-byggende arbejde.

Med de to store ændringer på beredskabområdet vil der ske enrække ydre påvirkninger for skolen, som har stor indflydelse på sko-lens aktiviteter, konstaterer Mogens Thomsen.Terror-perspektivet vil forventeligt betyde, at Beredskabsstyrelsensuddannelsesvirksomhed får styrkede ressourcer ved næste forlig.

2.800 kursister på et år

Mogens Thomsen fortæller, at skolens „ordrebog“ er fuld et halvt år

ud i fremtiden. Kursusplanen for de ordinære kurser dækker 18 må-neder frem.

Skolens produktion omfatter både ordinære kurser og indtægts-dækkende virksomhed, som typisk er korte kurser og seminarer. Sko-len kan indkvartere ca. 70 kursister. I 2005 blev ialt gennemført 141kurser for 2.800 kursister. Det gav sammenlagt 98.000 kursisttimer.

Skolens kerneområder er uddannelse af ledere inden for afhjælp-ning af skader efter ulykker og katastrofer. De ordinære uddannelserhar to hovedspor, nemlig: Indsatsleder og holdleder, suppleret med le-der- og instruktørvirke inden for ca. 18 tekniske og taktiske specialer.Det er bl.a. røgdykkerinstruktør, markeringsleder, frigørelsesteknik og-taktik, bådberedskab, kystforurening, assistance ved skibsbrande tilsøs og følgeskadesbekæmpelse. Forudsætningen for at deltage i dissekurser er, at man som minimum er holdleder eller indsatsleder.

Mogens Thomsen forklarer, at en holdleder defineres som „en le-der fra redningsberedskabet, der har et hold under kommendo“. Ethold består foruden holdlederen af et mandskab på 3-7 personer.Forudsætningen for at komme på kursus er, at vedkommende haruddannelse og erfaring som brandmand. De første fem dage gør ved-kommende til hjælpeinstruktør. Næste fase er en funktionsuddan-nelse over 25 dage, som er opdelt i to perioder.

Indsatsleder-redningsberedskab er den tekniske og taktiske lederaf indsatsen på skadestedet, d.v.s. det indre område. Indsatsleder-po-

Lokal opbakning til beredskabsfolkene

Af redaktør Henning LahrmannFotos: Jørgen Kølle og BRS

Kommunalreformen og regeringens handlings-plan for terrorbekæmpelse vil få indflydelse påBeredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev

For nylig kunne skolechef Mogens Thomsen glæde sig over de mange

gæster fra nær og fjern, der var med til at fejre Beredskabsstyrelsens

Tekniske Skoles 50 års jubilæum.

D

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 20

21

liti er koordinerende leder af den samlede indsats i indsatsområdet,d.v.s. det ydre område.

Forudsætningen for at blive uddannet indsatsleder-redningsbered-skab er uddannelse og erfaring som holdleder i brand eller redning.

Skolens to ruin-byer

Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole administrerer en kommune,som hedder „Atleborg Kommune“. Udover en politikreds og andretilhørende myndigheder har kommunen naturligvis et folkeregisterog en beredskabsplan, som skolen bruger i undervisningen.

Atleborg Kommune findes i en modeludgave (skala 1:87) i et afundervisningslokalerne med beboelses- og erhvervsbygninger, veje,havn, jernbane o.s.v. Her kan arrangeres en række ulykkes- og kata-strofesituationer, som kursisterne kan øve sig på. Med modellen erdet nemmere at bevare overblikket over en situation.

Men en stor del af træningen gennemføres i form af øvelser i sko-lens to ruin-byer. Den ældste ruin-by ligger tæt på administrationenog indkvarteringsbygningerne. Her renoveres husene løbende efterøvelser i bl.a. brand, sprængninger og jordskælv. Den nye ruinby,nord for Uge Bæk, ligger længere væk fra bymæssig bebyggelse, sårøg m.m. ikke generer naboerne. Her er etableret et rensningsanlægog vejnet med rørsystemer samt fundamentsplader, der skal forhin-dre nedsivning til grundvandet.

Øvelserne under indsatslederuddannelsen foregår også ude hos enrække sønderjyske virksomheder og institutioner, hvor der kan op-stilles realistiske situationer. Skolen møder altid stor velvillighed fravirksomhederne, selvom øvelserne til tider kan gribe forstyrrendeind i produktionen.

Det er bl.a. TDC, Forsvaret og politiet, der bidrager til den ind-tægtsdækkende virksomhed. F.eks. har flyvevåbnets brand- og red-ningspersonel i stort tal været på kurser i Tinglev.

- Vi lægger også hus til de tests, som de værnepligtige skal gen-nemgå, siger skolechef Mogens Thomsen.

Her træner indsatsledere til at blive holdledere i ruinbyen. Indsatsleder-

uddannelsen foregår også ude hos en række sønderjyske virksomheder

og institutioner.

Beredskabsstyrelsens

Tekniske Skole i Tinglev har

været tysk folkehøjskole.

Hovedbygningen er fra 1908.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 21

Det var den daværendegarnisonskommandant,som med et ledendespørgsmål udfrittede OV.Om han – ikke også – syn-tes, det var for dårligt, at

Odense med de mange museer ikke havde etmilitært af slagsen.

Det var tilbage i 1983, og da kaptajn OveVerner Pedersen gav ham ret, fik han fluksopgaven overdraget. Og arbejde nok til for-mentlig sine dages ende. Det er 11 år siden,kaptajnen blev pensioneret. Sdr. BoulevardsKaserne, hvor det hele startede, er solgt tilskoleformål, og museet har været pakketned en kortere periode. Det er nu genopståetpå Kragsbjerggården, et gammelt herresædemidt i byen, omgivet af grønt og med etvandrerhjem i de tilliggende bygninger.Kommunen ejer stedet.

Her stortrives Fyns Militærhistoriske Sam-ling, og nu som forhen med kaptajnen somoverkustode og leder, mens Gunnar Peder-sen er kommet til senere. Han var som gan-ske ung blandt de 2.500 danskere, som gjor-de tjeneste i den engelske hær fra 1945 til1948, og var udstationeret hele perioden iPalæstina, hvor det gik virkelig hedt for sig.For nylig har major Søren Rabenhøj, somforlod aktiv tjeneste for tre år siden, meldtsig under museets faner. Det er de tre, dersørger for, at der kan holdes åbent hver dagfra mandag til torsdag.

– Vi startede med at komme i lokalt tv ogde lokale aviser, hvor vi opfordrede folk til ataflevere, hvad de måtte have liggende af tingog sager med relation til militæret og mod-standsbevægelsen. Det skulle vi aldrig havegjort. Jeg fik så travlt så travlt. Det myldredeind med effekter, som skulle registreres ogkatalogiseres. Men vi nåede da så vidt, at vikunne holde officiel indvielse 17. november1984 på 370 års dagen for Kong ChristianFjerdes oprettelse af Fynske Livregiment i1614.

Forening står bag

I sin tid gik øvelsen ud på at lave et minde

D

22 TEMA: MIL ITÆR - OG KULTURHIS TORIE

Af Leif O. Nørgaard, Dj Foto Alex Tran, PF

Kaptajnen fik en ordre – og det kom der en af landets fineste samlinger ud af

over Fynske Livregiments historie fra startentil nedlæggelsen i 1991.

– Men det blev til andet og mere end det,selvom Livregimentet så sandelig fylder me-get, fortæller Ove Verner Pedersen, som harsat sig til rette i det hyggelige kontor lige vedindgangen – mens museumshunden Kinguforstyrret er med på en lytter. Herfra styresde daglige aktiviteter, der billetteres og her-fra vises rundt.

– Siden kom det fynske hjemmeværn,som gerne ville have en støvle inden for, også kom soldaterforeningen The Danish As-sociation of X-Army Mens Club 1945, som

også gerne ville have en krog. Og det fik de.Rytteriet, der i fjerne tider var en vigtig del afFyns forsvar, er også med – sammen medden fynske modstandsbevægelse under 2.Verdenskrig.

Ove Verner Pedersen er glad for placerin-gen på Kragsbjerggården, som består afmange rum. Det betyder, at museet har kun-net opdeles i de respektive samlinger – og såleverer vandrerhjemmet også en lind strømaf besøgende fra nær og fjern.

I starten kom der mange skoleklasser, som– mens samlingen holdt til på kasernen – fikden historieundervisning, der ikke længere

Den seværdige militærhistoriske samling med

de mange kapitler er delt op i rum – i kælde-

ren, stuen og loftsetagen.

Da stabshornblæser August Simon i 1889 trak

sig som dirigent for Fynske Livregiments

Musikkorps, samlede medlemmerne ind til

denne mindepokal. Blandt de kendteste musi-

kere var Carl Nielsen, som dog havde forladt

musikkorpset få år tidligere.

Den gode historie…

Uden ham ville Fyn ikke

have en af landets fineste

militærhistoriske samlinger,

skrev Fyns Stiftstidende i

fødselsomtalen, da OV

fyldte 70 i maj.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 22

blev givet i skolen. Men efter flytningen af museet koster det at kom-me ind, og det mærkes på antallet af skoleklasser.

– Men vi har dog mellem 1.500 og 2.000 besøgende om året. Dajeg blev pensioneret, blev samlingen lavet om til en selvejende insti-tution. Museumsforeningen har i dag 200 medlemmer. Kontingen-tet er 75 kroner, men så er der også fri adgang med ledsager – også tilvore fire årlige foredrag, som alle har et historisk indhold. Desudensikres økonomien gennem bidrag fra fonde, og det hænder, at muse-et arver, fortæller kaptajn Pedersen. Han lægger slet ikke skjul på, atFyns Militærhistoriske Samling også er berigende for de tre bag-mænd.

– Vi møder en masse mennesker og føler alle tre, at samlingen gi-ver livet indhold og noget at stå op til. Men når klokken bliver tors-dag eftermiddag, er vi også trætte og holder weekend til mandag!

OV til venstre er samlingens leder og gerne også guide, mens Gunnar

Pedersen mere er til det praktiske. I midten obersten i snorefrakke.

Fynske Livregiment var hårdest ramt af alle danske enheder denne

skæbnesvangre morgen, da tyskerne tog landet; 14 sårede og seks

dræbte. Historien ligger i denne montre.

De kom fra Fyn

Formedelst 125.000 rigsdaler udlejede Kong Christian 5. i

1689 6.000 infanterister og 1.000 ryttere til engelsk krigstje-

neste. Blandt disse var en bataljon på 686 hoveder og 42

heste fra Fynske Infanteriregiment. Bataljonen var flere

gange i kamp i Irland. Var med til at indtage slottet Belingari

og byen Limerick. Efter at irerne var undertvunget, blev det

danske korps i 1692 sejlet til Flandern, hvor kampene fortsat-

te.

Mens danskerne endnu var i England blev to officerer, løjt-

nant Daniel Stricker og kornet Johannes Frederik Bülow,

dødelige uvenner – efter sigende over brugsretten til en kolle-

gas hustru. På tomandshånd trak de deres kårder og duelle-

rede. Bülow satte et dræbende stød ind på løjtnanten. Det

var på det strengeste forbudt at duellere, og kornetten blev

dømt til døden. Henrettelsen fandt sted under overværelse af

indbudte engelske honoratiores, som var højlydt imponeret

over, at korpsets skarpretter var i stand til at gennemføre

eksekutionen med et enkelt hug.

Duellanterne ligger begravet side om side i Sct. Merys

Church i Beverly. En mindeplade over de to hænger der sta-

dig som eneste synlige vidnesbyrd om de 6.000 danskeres til-

stedeværelse!

Her finder du museet:

Fyns Militærhistoriske Samling, Kragsbjerggården,

Kragsbjergvej 121, 5230 Odense M. Tf: 66118325.

Samlingen fortæller om:

Fynske Livregiments historie fra 1614 til 1991.

Danske soldaters indsats i Sønderjylland 9. april 1940.

Fynske Livregiments Musikkorps.

Rytteriets tilstedeværelse på Fyn fra 1670 til 1911.

Besættelsestiden og modstandskampen på Fyn fra 1940 til

1945.

Danskere i engelsk militærtjeneste under og efter 2.

Verdenskrig.

Danske soldaters tjeneste i udlandet.

Hjemmeværnet på Fyn.

De fynske soldaterforeninger.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 23

24 PERSONELPOLIT IKPERSONELPOLIT IK

Danske soldater skal være „fit for fight“, hvadenten de skal løse opgaver her i landet eller i ud-landet. Det krav fastslår Forsvarets Personeltje-neste (FPT) i en skrivelse til alle Forsvarets myn-digheder og personelorganisationer. Baggrun-den er forsvarsforligets målsætning om, at For-

svaret kontinuerligt skal kunne udsende op til 2.000 funktionsdue-lige medarbejdere i international tjeneste. Derfor har Forsvaret fun-det det nødvendigt at revurdere politikken for sikkerhed, sundhedog trivsel.

Fra starten af næste år indføres fysiske træningstilstandsprøver ogregelmæssige helbredsundersøgelser samt obligatoriske grundvacci-nationer af alt fastansat, militært personel m.fl.

Målet med at fokusere på de fysiske krav til personellet er, at alleansatte i Forsvaret skal kunne opfylde det fulde omfang af pålagteopgaver, hvad enten disse opgaver løses i nationalt eller internatio-nalt regi, skriver Personeltjenesten.

For at kunne leve op til det mål kræver Forsvaret, at personelletssundhedsmæssige habitus er i orden. Dette omfatter både, at de an-satte kan leve op til en række fysiske krav (herunder at man kan gen-nemføre en årlig træningstilstandsprøve), at personellet kan honore-re en række lægeligt fastsatte helbredsmæssige krav, og at berørt per-sonel er villigt til at lade sig grundvaccinere.

Også „en rummelig arbejdsplads“

Personeltjenesten understreger, at det for alle ansættelsesforhold –såvel i som uden for Forsvaret – er en forudsætning, at den ansattekan varetage jobbet i fuldt omfang.

- Såfremt dette ikke gør sig gældende, kan et ansættelsesforhold omnødvendigt bringes til ophør. Afsked bør dog alene bringes i anven-delse som en sidste mulighed og først efter, at mindre indgribende re-aktion/løsningsmodel har været forsøgt, skriver Personeltjenesten.

Forsvaret vil fortsat leve op til intentionen om „at være en rummeligarbejdsplads“, herunder ikke mindst ønsket om at leve op til Forsvaretssociale ansvar for medarbejdere, der kommer til skade i tjenesten.

Efter gennemgang af træningstilstandsprøver og helbredsunder-søgelser vil personellet blive tildelt et af fire egnethedsvedtegninger:Egnet, delvist egnet, midlertidigt uegnet eller varigt uegnet.

Ved betegnelsen „midlertidigt uegnet“ bliver iværksat en handle-plan, som i første omgang skal gøre vedkommende delvist egnet. En-der det med betegnelsen „varigt uegnet“, er Forsvaret klar til ativærksætte en række forskellige tiltag, såsom: overgang til civil an-sættelse, overførsel til „socialt kapitel“, helbredsbetinget afskedigelseeller hjælp til civilt job.

Personeltjenesten skriver, at det er et chefansvar at tilsikre, atunderlagt personel er fysisk og helbredsmæssigt „fit for fight“. Manregner med, at de nye bestemmelser for træningstilstandsprøver og

D

Fit for fight

Forsvaret indfører regelmæssige helbredsundersøgelser og grundvac-cinationer af personellet

Af redaktør Henning Lahrmann

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 24

25FAGLIG T NY T

helbredsundersøgelser først vil være klar hen mod slutningen af året.Og det bliver kun det personel, som har bestået de fysiske prøver, derskal vaccineres.

Forløbet af FPT’s Fit for Fight-projekt kan følges på Personelpolitik-sektionens (PR1) hjemmeside.

Fit for Fight-projektet er en del af Forsvarets store program, kaldet„Sundhedstriaden“, som skal fokusere på fysisk træning, sund kost,rygepolitik, alkoholpolitik m.v.

HOD’s formand, kommandør Bent Fabricius, siger om Forsvaretsnye krav til personellets fysiske habitus:

- Vi synes, det er helt i orden, at der stilles krav til gennemgang aftræningstilstandsprøver og helbredsundersøgelser. Til gengæld for-venter HOD, at Forsvaret stiller de nødvendige ressourcer og facilite-ter til rådighed, så personellet har en reel mulighed for at holde sig ifysisk form. Fra hverdagen ved vi jo, at der er stor forskel på de træ-ningsfaciliteter, tjenestestederne kan tilbyde personellet. På nogletjenestesteder og enheder vil det nærmest være umuligt at gennem-føre en fysisk træning.

Men generelt er HOD naturligvis enig i kravet om, at alt personelskal være fysisk, psykisk og helbredsmæssigt „fit for fight“. HOD serfrem til, at Forsvaret vil leve op til forventningerne til en rummeligog socialt ansvarsbevidst arbejdsplads, når helbredet ikke kan følgemed mere.

Forslag til

OK-08HOD er enig i kravet om, at alt personel skal

være fysisk, psykisk og helbredsmæssigt „fit

for fight“, især under udstationering i interna-

tional tjeneste. Her er tre HOD-medlemmer

„på toppen“ et sted i Afghanistan.

„De kommende overens-

komstforhandlinger indle-

des i foråret 2007 med

HOD's nyvalgte formand,

kommandør Bent Fabricius,

som organisationens for-

handlingsleder.“

(Foto: Peter Eilertsen)

HOD har udsendt en skrivelse til lokalafdelingerne,som opfordrer til at indsende forslag til forhandlinger-ne om overenskomsten 2008-?. Forslagene skal be-handles af hovedbestyrelsen i oktober 2006. Derforskal evt. forslag være HOD i hænde senest ultimo sep-tember 2006. Der kan mailes til hod@hod.dkI brevet til lokalafdelingerne understreger HOD’s for-handlingsafdeling, at forslag til overenskomstfor-handlingerne skal have karakter af emner, der ikke kanløses, eller som ikke bør løses i det lokale forhandlings-rum.Emnerne kan eksempelvis være tillæg af tværgåendekarakter over flere myndigheder, løndele eller emolu-menter på det internationale område, merudgifts-godtgørende forhold, arbejdstid, „bløde værdier“,pensionsforhold, ferieaftalen, barselsaftalen, SU-for-hold, arbejdsmiljø, seniorordninger, kompetenceud-vikling, flyttegodtgørelse m.fl.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 25

26 BOGANMELDEL SE

Den danske hærs officerskorps bygger på for-nemme, gamle traditioner vedr. forsknings- ogforfattervirksomhed om dansk militær- ogkrigshistorie, traditioner, der går tilbage til ene-vælden, hvor det nærmest hørte til en officersliv, at han beskæftigede sig med krigs- og mili-

tærhistorie som en uafviselig del af sit fag. Næsten hele denne sektoraf danmarkshistorien er skildret af officerer og ikke faghistorikere(bortset fra embedsmændene på Tøjhusmuseet) takket være dengennem mange årtier på vore universiteter herskende „radikale hi-storikertradition“, efter hvilken begrebet „militærhistorie“ nærmesthar været anset som en usømmelighed (modsat andre landes faghi-storikere).

Desværre har denne gamle, militære tradtion de sidste mange årværet afbrudt, og det sidste store forskningsarbejde baseret på fleråri-ge arkivstudier, en hærofficer har skrevet og fået udgivet, er værketom general With og Stauning, som udkom i 1990.

Lærerne i krigshistorie på officersskolerne og Forsvarsakademiethar i denne lange årrække mærkværdigvis heller ikke formået at mo-tivere eleverne efter udnævnelsen til fortsat at beskæftige sig medmilitærhistoriske studier med deraf følgende affattelse og udgivelseaf større forskningsarbejder, en for officerskorpset forsmædelig mili-tærkulturel tilbagegang!

Nu er denne tilbagegang måske standset, idet to ældre officerer,afsk. oberstløjtnant Helge Kroon, tidl. chef for Det Kongelige Garni-sonsbibliotek, og afsk. major Knud Rasmussen, tidl. forskningsbi-bliotekar ved biblioteket, har taget et særdeles interessant og prekærtemne op. Det er et emne, som for længe siden burde have haft sinforfatter til en højst fornøden berigtigelse i litteraturen vedr. krigen i1864. 1 1936 udkom den ansete militærhistorier oberstløjtnant JensJohansens store værk „4de Division i Nørrejylland 1864“, et bind iden store trilogi, Johansen skrev om krigen.

Et mere nuanceret og retfærdigt billede

Den blev nærmest en skamstøtte over divisionens chef og indsats ikrigen, hvad der i store dele af befolkningen utvivlsomt bidrog til atøge pacifismen og modviljen mod Forsvaret.

Det stærkt fortegnede billede af divisionen er siden troligt kritik-løst blevet kolporteret af såvel civile som militære historikere og erderfor blevet hængende i historien.

Nu har de to nævnte officerer imidlertid påtaget sig den prisværdi-ge opgave detaljeret og kompetent at retouchere dette forvrængedebillede af chef og division. Det sker med udsendelse af ovennævntebog, som her skal recenseres.

Én af krigens katastrofale skikkelser var konseilspræsident Mon-rad. Forfatterne tegner et nærgående, men realistisk portræt af dencivile statsminister og hans utålelige indblanding i krigens føring.Det ligger efter forfatternes redegørelse fast, at han bl.a. klart svigte-de Hegermann-Lindencrone og også var medvirkende til at stikke enkniv i ryggen på general de Meza, som hærens officerer havde stortillid til.

Bogen meddeler endvidere et fyldigt afsnit om krigens forhistorieog katastrofale forløb samt Danmarks urealistiske og nærmest søvn-gængeragtige march mod krigen, som vore politikere mente ville bli-ve standset ved intervention af Europas stormagter, men Bismarck

vidste bedre, og han fik ret. Der kom ingen hjælp, og det i Europaukendte bagladegevær vandt sin første sejr i krigshistorien.

Det er indlysende, at et af bogens kernepunkter er divisionensvirksomhed i Jylland, og den var „ikke så ringe endda“, tværtimod.De to forfattere er ved dette afsnit med til at revurdere divisionen ogdens chef til et mere nuanceret og retfærdigt billede. Det er spæn-dende læsning, der bærer præg af, at begge forfattere har både mili-tær og historisk indsigt, en kombination, der desværre er såre sjæl-den her til lands.

Bogen fremstår som en højst anerkendelsesværdig og længe øn-sket revurdering med et helt andet og positivt resultat end Johansensbog. Den bliver derved et vægtigt aktstykke til litteraturen om kri-gen.

Det udvalgte billedmateriale tager sig godt ud på det gedigne,matkriderede papir, ligesom det tjener forlaget til ære, at bogen ertrykt med en tydelig, læsevenlig typografi, som især ældre læsere vilsætte pris på.

Det er ubetinget en bog, som bør stå i enhver militærhistoriskinteresserets reol!

4. Divisions indsats var „ikke så ringe endda“Af Ole A. Hedegaard, major, afsk.

Helge Kroon og Knud Rasmussen: „Paradokset: 4. Division.

GeneralIøjtnant Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone i Nørrejylland

under den dansk-tyske krig 1864“, hft., ill., 131 s., udg. af Kochs Forlag,

Kalundborg 2006, kr. 188,-.

D

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 26

INTERNATIONALT

Estisk søofficersuddannelse på vej

ffo

rtsættes

I Estland har „Danske Officerer“ truffet chefen for den es-tiske søværnsuddannelse og træning, kaptajnløjtnant Lii-vo Laanetu, som på et klingende dansk fortæller om søoffi-cersforholdene i Estland og sin egen uddannelse:– Jeg startede min militærkarriere i Estland ved fra septem-ber 1994 at aftjene min værnepligt, og nogle må have troet

på mine evner, for i oktober 1995 blev jeg sendt til Danmark, hvor jegstartede på Svanemøllens Kaserne blandt flere udenlandske eleverfor at gennemgå en militær uddannelse.

– Det blev til seks gode år, hvor jeg først sejlede som kadet, derefterblev det til en tur omkring sergentskolen, så gik vejen over officers-skolen, hvor jeg fik afgang i 2001. Alle mine holdkammerater fik tostriber, men jeg fik kun én. Men jeg tror, at det skyldes, at man i Dan-mark var bange for, at jeg skulle komme til at indgå i det danske løn-ningssystem. Og det ville ikke have været så tosset, for lønningerneher i Estland er langt fra så høje som de danske.

– Nåh, men jeg fik mine striber, da jeg kom hjem til Estland, hvilketjeg var glad for, og senest er jeg i år blevet kaptajnløjtnant. Det skal vinu ikke tale for højt om i det næste år, hvor jeg skal tilbage til Danmarkog gennemgå VUT I-uddannelsen, hvilket jeg glæder mig enormt til,selvom at det er en stor udfordring for min familie, at jeg skal forladeden. En gang imellem skal man jo træffe nogle valg og foretage noglebeslutninger, og egentlig lå det i den oprindelige karriereudviklings-plan, at jeg skulle have været til Danmark for et år siden, men udvik-lingen omkring mine aktuelle projekter i Estland gav mig ikke mulig-hed for at rejse, selvom ens egen videreudvikling er enorm vigtig.

Uddannelse er en spændende udfordring

Mit tjenestested fyldte tre år den 1. april i år, og det blev fejret, for tid-ligere var der faktisk ikke nogen decideret adskilt uddannelsesinsti-tution for søværnet i Estland. I løbet af det sidste år er det lykkes os atfå samlet vore individuelle uddannelser „under det samme tag“,hvilket betyder, at vi uddanner alt, hvad vi magter og kan, det vil sigeden værnepligtiges uddannelse, konstabeluddannelsen, og så ud-danner vi endvidere alle i engelsk.

– De baltiske lande har et lidt anderledes uddannelsessystem enddet danske, for eksempel hører Baltic Naval Communication Schoolunder min institution. De andre baltiske lande har ikke nogen speci-el uddannelse på dette område, men i Estland har vi til gengæld in-gen dykker-uddannelse, for den fælles dykkerskole ligger i Letland,men så tager vi os af den baltiske kommunikationsuddannelse. Vihar omkring 200 elever på årsbasis, hvilket er alle, der indgår i det es-tiske søværn samt gæste-elever fra de andre baltiske lande.

– For at give et indblik i hvor mange personer det estiske søværnbestår af, må jeg hellere nævne, at vi er 350 ansatte, og af dem er de90 værnepligtige med 11 måneders tjenestetid.

– Som leder af søværnets uddannelse kan jeg blandt andet nævne, atvi i lang tid har haft planer om at gennemføre en efteruddannelse foralle de estiske søofficerer, der er uddannet i udlandet, og som er kom-met tilbage til Estland efter, at landet er blevet selvstændigt. Da deudenlandske officersuddannelser er meget forskellige, er vi nødt tilat kunne kommunikere med hinanden på baggrund af et fælles kul-turgrundlag.

Fællesværns officersgrunduddannelse

Samtidig har vi fra Forsvarsstaben fået en ny opgave, idet der i løbetaf dette år skal foreligge et program for en egentlig estisk søoffi-cersuddannelse, hvilket betyder, at vore kommende søofficerer skaluddannes i Tartu, hvor vi har landets eneste officersskole. Det brydermed den tidligere officersuddannelse, hvor man havde selvstændige

Af journalist Steen CadanFotos. Den estiske Forsvarsstab

I

Da Estland i 1991 blev en selvstændig stat efter at have været okkuperet i mere end 50 år,havde man så godt som intet søværn og langtfra nogen søofficersuddannelse. Søværneter i dag under opbygning blandt andet med tidligere danske skibe, og en fællesværns officersgrunduddannelse starter indenfor overskuelig tid

– Som leder af søværnets uddannelse kan jeg blandt andet nævne, at

vi vil gennemføre en efteruddannelse for alle de søofficerer, der er kom-

met tilbage til Estland efter, at landet er blevet selvstændigt, siger kap-

tajnløjtnant Liivo Laanetu på klingende dansk.

27

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 27

28 INTERNATIONALT

skoler til uddannelse af officerer for de forskellige værn. Nu bliver dertale om en enhedsuddannelse, hvor der godt kan være specifikkeklasser med kadetter fra de enkelte værn, eksempelvis søofficerer.

– Det er besluttet, at alle officerer fra de tre værn skal gennemgå enfælles grunduddannelse, hvor de alle sammen skal have undervis-ning i generelle fag, som eksempelvis historie, international forstå-else og sprog. Derefter skal kommende søofficerer også uddannes påEstonian Maritime Academy (EMA), som faktisk er den eneste i lan-det, skønt vi havde langt flere før 1991, men alle er de nu underlagtEMA. Det betyder, at alle bliver uddannet som styrmænd, før de ud-dannes som søofficerer af den operative linje. – Det tager endnulængere tid, før vi kan starte en uddannelse af søofficerer af dentekniske linje.

– Fra ikke at have haft en gruppe af søofficerer med en estisk ud-dannelse er det faktisk blevet sådan, at alle officerer fra 2008 skalhave en akademisk uddannelse, idet søværnets officerer skal følgehærens, der får deres bachelorgrad i militært lederskab. Derfor glæ-der jeg mig til, at VUT I en dag bliver en bachelorgrad, så jeg kommertil at stå på lige fod med mine officerskolleger, der er uddannet i an-dre dele af verden.

Pensionsrettigheder

Nåh, jeg skal nu ikke klage, for alle i Forsvaret har ret til en militærpension, og jeg har allerede opsparet 12 års tjeneste og har endnu etår tilbage, hvorefter jeg har ret til en minimumspension.. Der er toveje til pensionsadgangen her i Estland. Den ene er, at man skal værefyldt 50 år og som minimum have 25 års tjeneste bag sig, hvoraf de13 år skal have været militærtjeneste. Pensionen er 30 procent af denhøjeste løn i tjenestetiden, men forhøjes yderligere med 2 1/2 pro-cent pr. år. Den anden vej er, at man hele sit liv har været ansat i For-svaret, hvorefter man får ret til pension, når man har arbejdet i 20 år– og pensionen er derefter 75 procent af den højeste løn i tjenesteti-den.

– Men pensionen er ikke relevant for mig, der netop er blevet 33 år,og jeg står foran en spændende VUT I-uddannelse i Danmark. Denglæder jeg mig til, selv om jeg må være uden familie i et helt år, sigerLiivo Laanetu, der sidder på en dansk skolebænk fra den 7. august i år.

Under sin uddannelse i Danmark fik Liivo Laanetu dette Polar-Diplom,

hvilket han er meget stolt af, da han er den eneste estiske søofficer, der

ejer et sådant diplom.

Mens amerikanerne drosler ned på sine baser og aktiviteter i Europa, har de planer om atbygge to enorme baser i Australien, oplyser den australske avis „The Australian Financial Re-view“. Den ene base, som bygges sammen med australierne, bliver på størrelse med Holland.Ifølge avisen skaber oplysningerne om byggeriet nervøsitet i Kina og hos Australiens naboer iSydøstasien.

Den nye base i Bradshaw i Northern Territory vil blive udstyret med en landingsbane, somkan modtage de enorme militære transportfly C17 Globemaster III. Fuldt lastet vejer flyet265 ton.

Som følge af områdets størrelse er det muligt at holde det uden for rækkevidde af den civileluftkontrol. Dermed kan tranporter med materiel og soldater flyves ind og ud ubemærket afoffentligheden.

Nye baser i Australien til C17-fly

Det enorme transportfly C17

Globemaster III lander her i en ørken.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 28

29FAGLIG T NY T

Den 20. juni indgik en række partier en af-tale om initiativer til sikring af fremtidensvelstand og velfærd og investeringer i frem-tiden. Som borgere i det danske samfund vilaftalens forskellige elementer naturligvisogså få betydning for HOD’s medlemmer. Afsærlig interesse er dog aftalens ordlyd ompensionsalder for tjenestemænd. Generelthæves efterlønsalderen til 62, og folkepen-sionsalderen hæves tilsvarende med to år til67. For tjenestemandsansatte på særlige om-råder som f.eks. Forsvaret og politiet vil rege-ringen forhandle med de berørte tjeneste-mandsorganisationer om at hæve de pligti-ge afgangsaldre. Endvidere vil igangværen-de forhandlinger om at sikre mulighed for atfravige reglerne om pligtig afgangsalder iindividuelle tilfælde blive fortsat.

– Med aftalens ordlyd må HOD forvente atskulle indgå i forhandlinger om ændring afden aftale, der blev indgået for år tilbage omofficerernes afgangsalder på 60 år. Som frem-ført tidligere er det fortsat HOD’s opfattelse,at officerernes afgangsalder skal ses i sam-menhæng med forligets forudsætninger omstyrkelse af den operative del af Forsvaret ogherunder det øgede internationale engage-ment, som ikke peger på behovet for en øgetgennemsnitsalder i Forsvaret, siger HOD'sformand, kommandør Bent Fabricius.

Pensionsalder for officererfastholdes fornuværende

Generalmajor Tage Kristian Sørensendøde den 20. juni 2006 i en alder af 79 år.Han ville være fyldt 80 år den 1. januar2007.

Tage Kristian Sørensen – af mange kal-det TK – var medlem af hovedbestyrelsenfor Hovedorganisationen af Officerer afA-linien (HOA) i årene 1974–77. TK varnæstformand/hæren for HOA 1978-80,og han blev HOA’s formand 1981-82. Iden sidstnævnte periode var han desu-den formand for Forsvarsgruppen i AC.Medregnes tiden som først bestyrelses-medlem og senere formand for en lokal-afdeling, blev det til mere end 25 års virkei organisationsarbejdet.

TK var formand for HOA i en periode,hvor der så småt begyndte at kommegang i idéerne om sammenlægning af or-ganisationer for at få mere slagkraft. Tilperiodens mærkesager hørte implemen-tering af forsvarsforliget i 1981, som be-tød reducerede styrkemål, ændrede al-dersgrænser og ny officersgrunduddan-nelse.

I forbindelse med sine poster i HOAhavde TK en lang række andre tillidspos-ter inden for organisationsverdenen,poster som han bestred med stor omhuog altid med et humoristisk glimt i øjet.Man var aldrig i tvivl om, hvor man hav-de TK.

Allerede ved valget til formand forHOA gjorde TK det klart, at han kun varvillig til at bestride posten i én valgperio-de, d.v.s. 2 år, idet han ønskede at helligesig sin tjeneste i Forsvaret.

TK’s karriere fandt i de første mange årsted inden for artilleriet i hæren. Senere fik han uddannelse på general-stabskursus og gjorde blandt meget an-det i en periode tjeneste i Forsvarsminis-teriet og i Forsvarskommandoen.

I årene 1980–81 – i sin formandsperio-de – forrettede TK tjeneste ved For-svarsakademiet, og i 1982–84 var hanchef for Materielafdelingen i Forsvars-kommandoen.

MindeordFra 1984 og til sin afsked i 1990 var TK

som generalmajor chef for Materielstabeni Forsvarskommandoen. Det var i en pe-riode, som var præget af store materielan-skaffelser (kampvogne, Standard Flex 300-enheder, F16-fly m.v.)

TK vil blive husket som en god leder,der altid stod solidt bag sine medarbejde-re, også når der måske var foretaget min-dre heldige dispositioner. Man kunne al-tid stole på TK.

Han kunne være lidt drilsk, når hansyntes, der var grund til det, men det varaltid på en god måde, så den, det gik udover, straks fattede ironien.Med TK kunne man diskutere, så der blevvarmt i lokalet, men når diskussionen varslut, og enighed var opnået, eller TK hav-de truffet en beslutning, var der igen „ro ilejren“. Det snavsede vasketøj blev aldrigvasket og hængt til tørre offentligt.

TK var en ivrig og meget respekteret Ro-tarianer, og i 1994–95 var han distriktsgu-vernør i Rotary International DK. Ved sindød var TK i gang med at aflevere sitmangeårige engagement som formand iRotary International’s Hjælpefond DK tilsin afløser. Den formelle overdragelse afdenne post var tragisk nok planlagt til atfinde sted på dagen for hans bisættelseden 24. juni.

Vi, der kendte TK godt og nød selskabetmed ham og hans Nina, er blevet en heldel fattigere. Vi vil savne TK og hans storeengagement i vore sammenkomster.

TK efterlader sig sin 13 år yngre hustruNina samt deres fælles børn og børne-børn, som nu alle må prøve at komme vi-dere i livet uden deres TK, som på mangemåder var familiens selvskrevne anker-mand.

I denne svære tid går vore tanker til Ninaog hele familien.

Æret være Tage Kristian Sørensens minde.

Kurt Alex Thomsen

Reserveofficersforeningen i Danmark– også kendt som ROID – optager nu althjemsendt personel med kontraktunder Forsvarsministeriet som medlem-mer, herunder personel fra sergent- ogkonstabelgruppen af reserven i søvær-net og flyvevåbnet.

Udover de traditionelle reserveoffice-rer organiserer foreningen også følgendereservepersonel: Læger, sygeplejersker,beredskabsofficerer og sprogofficerer.Foreningen, som har major-R KarstenHeiselberg som formand, har skiftetnavn til Hovedorganisationen for Perso-nel af Reserven i Danmark (HPRD).

Ny forening for reservepersonel

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 29

30 OFFICERSGUIDEN

Top Gun, 1986

Instruktør: Tony ScottMedvirkende: Tom Cruise, KellyMcGillis, Val Kilmer, AnthonyEdwards m.fl.Filmen, der fik drengene til atmelde sig som piloter, pigerne tilat dåne og salget af Ray Bans sol-briller til at boome. Top Gun erforudsigelig fra A til Z og dialo-gen så teenage-agtig, som denkan blive. Men scenerne i luften,de kan altså nydes igen og igen.

Speed, 1994

Instruktør: Jan De Bont Medvirkende: Keanu Reeves, Dennis Hopper, Sandra Bul-lock, Jeff Daniels m.fl.Tag Keanu Reeves som en betjent, der ikke er bange for at sky-de gidsler, Dennis Hopper som en gal bombemand og Sand-ra Bulluck som billedskøn buschauffør, og resultatet er: Fartover feltet og action for alle pengene.

Bullit, 1968

Instruktør: Peter Yates Medvirkende: Steve McQueen, Robert Vaughn, JacquelineBisset, Robert Duvall m.fl.Standarden for den moderne biljagt blev lagt med Bullit, hvorforfølgelsen gennem San Franciscos gader stadig er en af deallerbedste biljagter set på film. Og skurkene, der kører i enDodge Charger, slipper heller ikke helt godt fra mødet medSteve McQueen og hans 1968 Ford Mustang GT-390. Og ja,det er selvfølgelig den fartglade Steve selv, som kører bilen.

Mere speed på din hjemmecomputerDe fleste kender sikkert den fornemmelse, at hjemmecomputerenstille og roligt bliver langsommere og langsommere. Og hvad ermere irriterende end at se en ellers relativt ny computer tabe pusten,så bare det at starte Windows op bliver en prøve på ens tålmodighed?Heldigvis er der en række gode råd til at genvinde tophastighedenuden at skulle formatere computeren eller købe en nyere model. Derer nemlig flere grunde til, at hastigheden går ned. Spyware, Adware,Malware og virusser sløver computeren og kan heldigvis fjernes. Enanden grund er, at de programmer, du hen ad vejen installerer, allesammen ligger i din opstartfunktion og kører i baggrunden, selv omdu ikke skal bruge dem. Det kan du også gøre noget ved. Hastighe-den bliver endvidere påvirket af alle de filer, du ikke længere bruger,så de skal også fjernes. Hvis du gør ovennævnte jævnligt sammenmed en defragmentering af harddisken og en scandisk og husker atinstallere opdateringer, kan vi med garanti love dig, at der kommermere fart og tempo over din hjemmecomputer.

Se http://www.speedupyourcomputer.windowsreinstall.com fornemme anvisninger.

Fart og Tempo

Elektronik

Mad & drikke

Tre „hurtige“ filmklassikere

Selv om skoleferien er slut, holder mange af HOD’s medlem-

mer ferie de næste par måneder. Husk også at bruge tilgode-

havende afspadsering. Redaktionen har igen samlet en gui-

de med tips til at bruge feriedagene, weekenderne eller frida-

gene på enten sammen med familie, venner, kærester eller

på egen hånd. Det er efterhånden lang tid siden, at ferier var

noget, hvor der skulle flades ud og slappes af. I dag skal der

være fart og tempo over manges ferie, og der er ikke grænser

for, hvad familien eller kæresten skal udsættes for af adre-

nalinfrembringende indslag. Det kan ganske enkelt ikke bli-

ve vildt nok. Vi bruger ikke plads på at fortælle om river raf-

ting, bjergbestigning eller andre af de almindeligheder, som

dine naboer har prøvet for lang tid siden. Tag hellere en tur

med et MiG-kampfly.

Venlig hilsenRedaktionen

Wok-mad Når det skal gå stærkt i inde- eller ude-køkkenet, og færdigret-ter er et fy-ord i hjemmet, er det med at få tændt for wok’enog sat risene over. Med lidt rutine er hele middagen nemligklar, når risene er færdige. Wok-mad er ikke bare hurtig mad,det er også sund mad, fordi wok-retter indeholder mangegrøntsager, som varmebehandles hurtigt og dermed bevarervitaminer og mineraler, og så smager det tilmed godt.Kylling med hvidløg

Antal personer: 4Ingredienser:

400 g kyllingekød i strimler2 fed hvidløg1 chili1 ingefær1 pakke nudlersojajordnøddeolieFremgangsmåde:

Rengør grøntsagerne og kog nudlerne. Udkern chilien ogskær denne i tynde strimler. Hak hvidløg fint og riv ingefæ-ren. Opvarm wok-panden og tilsæt olie. Steg kyllingekødet 3til 4 min. under omrøring til det er gyldent. Tilsæt chili, hvid-løg, ingefær og lidt soja. Kom nudlerne i wok-panden og stegunder omrøring 1 til 2 min. Smag evt. til med lidt mere soja.Der er flere opskrifter og gode råd om wok-mad på:http://www.hotwok.info/

Her viser en professionel kok, hvordan

man bruger en wok-pande. Har man ikke

mod på selv at wok-stege, så prøv en af

landets bedste kinesiske restauranter:

Hing's Cuisine i København. Se

www.hing.dk

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:24 Side 30

31

Den hurtigste krigDen Anglo-Zanzibarske krigmellem Storbritannien og Zanzibarforegik den 27. august 1896. Med envarighed på kun 45 minutter er det-te den hurtigste krig nogensinde. Baggrunden for denne lynkrig var,at Khalid bin Bargash tog magten ved et militærkup, efter at hans on-kel – den overfor Storbritanien venligt stemte Sultan Hamad binThuwaini – afgik ved døden den 25. august. Den britiske administra-tion gav Bargash et ultimatum, der ville tvinge ham til at abdicere.Bargash samlede en hær bestående af 2.800 mand og sultanens ar-merede yacht, H.H.S. Glasgow. The Royal Navy samlede fem krigs-skibe i havnen foran Bargash’s palads og åbnede ild i det øjeblik, ulti-matummet løb ud. H.H.S. Glasgow blev sænket, paladset blev be-skudt, og efter 45 minutter tog Bargash flugten til det tyske konsulat,hvor han fik asyl.

Fjernstyret bilMarkedet for fjernstyrede biler vokser helt vildt i disse år, og det er velat mærke markedet for biler i den halvdyre ende. Til gengæld får manogså en fjernstyret bil af meget høj kvalitet og med en tophastighed pånæsten 100 km/t for sine penge. Tornado Monster Truck er det storehit inden for offroadere. Bilen har en stærk motor på 3,5 cc, som yder2,3 HK og det giver en topfart på ca. 80 km/t. Motoren kører på nitro,der er en blanding af methanol og nitromethan, og leveres køreklar.Tornado Monster Truck:* Skala 1:8 RTR 4WD - ca. 80 km/t.* Længde: 490 mm* Bredde: 400 mm* Hjulstørrelse: 155 x 80 mm* 3,5 cc HS motor med 2,3 HK* Frihøjde: 78 mm.* Aluminium-støddæmpere med olietryk* Skivebremser* Vægt: 3,9 kg

Prisen er kr. 3.398,-. Du kan se mange flere biler på: www.b2bonlineshop.dk

Denne 81 centimer lange, fjernstyrede HPI Baja

5B RTR buggy med en 23cc benzin

motor koster over 8.000

kroner.

Med et MiG-kampflyTag til en flyvestation i Moskvasomegn og få et aktivt ferieindslag,som med garanti vil få adrenalinni-veauet helt op, og som vil gøre dinenaboer og venner grønne af misun-delse. Tag en tur i et vaskeægte MiG-kampfly over Moskva. Du kanvælge mellem flere typer MiG-kampfly, en L-39 eller en SU-27, og tu-ren inkluderer gennembrud af lydmuren, rul, immelman, loop,split-S og andre hårrejsende manøvrer med både instruktøren og digselv ved pinden. De eneste minusser er, at prisen starter ved 2.500$,og at det sikkert bliver svært at få resten af familien overbevist om, atden næste ferie går til Rusland. Se meget mere på: http://www.militaryadventures.com/

Jai-AlaiDet hurtigste boldspil i verden er Jai-Alai.Her kommer den 125 gram tunge perga-mentbold op på en hastighed på over 300kilometer i timen (en golfbold kommer tilsammenligning op på omkring 270 kilome-ter i timen). Jai-Alai betyder „glad festival“og stammer oprindeligt fra den baskiske delaf de spanske Pyrenæer. Jai-Alai foregår påen bane med 3 vægge, inden for hvilke bol-

den skal være i spil. Spillerne har en 70 cen-timeter lang og smal slags flettet kurv påhånden, som bolden modtages og sendes afsted med. Sporten er i dag udbredt i Spanien,Frankrig og Mexico og har siden 1920’erneværet meget populær i Florida. Redaktionenhar ikke kunnet finde danske Jai-Alai-klub-ber eller -arrangementer, så der er gode mu-ligheder for interesserede i at etablere denførste danske Jai-Alai-liga.

En variant af spillet er det baskiske boldspilPelota, som spilles med hænderne. Her erdet en lille hård læderbold, som slås op moden mur.

Sport

„Fart og Tempo“Det er efterhånden flere år siden, tegneseriemedi-et blev ophøjet til kunst. Og med denne månedstema om Fart og Tempo er det svært ikke at blivekulturnostalgisk og tænke tilbage på det heden-gangne tegneseriemagasin med samme navn,„Fart og Tempo“. Langt de fleste mænd i alderen40 til 50 år har på et tidspunkt i deres ungdom

haft et nummer af „Fart og Tempo“ i hænderne ogkan med længsel huske Luftens Ørne, Allan Falk,Blueberry, Dan Cooper, Mark Bretton og alle deandre historier, som blev slugt på skibsbriksen idrengeværelset.

Motor

Kultur

Ferie/Rejser

Militærhistorie

Denne 81 centi-

mer lange, fjern-

styrede HPI Baja 5B

RTR buggy med en 23cc benzin motor

koster over 8.000 kroner.

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:25 Side 31

Ud

sen

des

af:

P.J.

Sch

mid

t Po

rto

serv

ice

Post

boks

949

0

9490

Pan

dru

p

Ved

r. a

dre

sseæ

nd

rin

ger

ko

nta

ktve

nli

gst

Ho

d’s

sek

reta

riat

Olo

f Pa

lmes

Gad

e 10

, 21

00

Kø

ben

hav

n Ø

MA

SKIN

EL M

AG

ASI

NPO

ST

Bla

de

ts I

D-n

r.:

42

28

0

Det svære valg…

Det er jo heller ikke ved en sådan lejlighed,man køber en jetjager. Så det er da i orden, atfabrikkens mand får et tomt udtryk i øjneneog ler høfligt, men også hult til spørgsmåletom, hvor mange han har solgt i dag, selvomøvelsen med at promovere produktet er ind-lysende.

Ikke for det. Uden for hangaren står enmodel. En tom skal i fuld størrelse. En så-kaldt mock-up. Den kunne godt bruges ibørnehaven, såfremt fabrikken ikke gad slæ-be den hjem igen efter det store flyshow hosFighter Wing Skrydstrup i det sønderjyske.Men det gør Lockheed Martin, som endnuikke har et flyvende eksemplar af F35 JointStrike Fighter på vingerne. Ikke til fremvis-ning og luftshow i hvert fald. Det er den,danskerne betaler til udviklingen af, og somskal afløse den til sin tid bedagede F16 Figh-ting Falcon i det danske Forsvar.

Hvis det da ikke bliver svenske Gripen,som netop har haft succés i Ungarn.Eller Eurofighter Typhoon, som en rækkeeuropæiske lande som bekendt står bag.Det er svært at sige, hvilken af de tre kom-battanter, der vinder kapløbet. De optræderalle på Skrydstrup ved denne lejlighed. De,der ved mere herom end andre, holder kor-tene tæt til kroppen. Derfor har lobbyisterneogså travlt under det åbne hus.

En af hver?

Efter den forrygende dag på Skrydstrup og ihimmelrummet over siger forsvarsministerSøren Gade i tv-avisen, at endnu er intet af-gjort.

Der er ikke valgt side. Der er stadigvæknoget at slås om. Men under alle omstændigheder er følgen-de påstand svær af tilbagevise: På nær enhåndfuld tilstedeværende beslutningstagereer resten af de 100.000 til airshow på Skryd-strup denne knaldhede sommerdag også be-døvende ligeglade. De nyder showet. Medfly på jorden og i luften. Og så er det da rartat kunne klappe hestene; de tre flytyper,hvoraf den ene altså har fremtiden for sigherhjemme. Og det gør publikum så. Står ilange rækker og venter på et kig. Og noglegode flyfotos, en kasket eller solhat med fly-et påtrykt, som udstillerne deler ud af i rige-ligt mål. Børnene er ganske vilde og ivrige

modtagere af al merchandising, som ogsåomfatter en minimodel af flyet til knaphuleller trøje. De voksne lader dem ikke megetefter.

Gripen har en beskeden stand med jagertil beskuelse og en bod med reklamer.

- En SAAB med Volvo-motor! siger nabo-manden, som står og læser om flyets fortræf-feligheder. Men den er god nok – med moto-ren, altså. En „VolvoAero Corp RM12 after-burning turbofan engine“, som det fremgåraf teksten.

Mens Gripen og Eurofighteren også delta-ger i løjerne oppe i de tyndere luftlag, må Joint Strike Fighteren – mock-up’en – nøjesmed at gøre en god figur på jorden. Dens tidkommer også.

Hvorhen vinden blæser med hensyn tilflyvalg, gav det store luftshow således ingenafklaring på. Ikke udadtil i hvert fald. Mensåvel præsentation som modtagelse var helti top. Ja, og stod det til publikum, så købte vivel en eskadrille af hver!

Hvilken jager, der skal afløse F16, skal dertræffes politisk beslutning om senest i 2009.

Af journalist Leif O. Nørgaard, DJFoto: Poul Anker, PF

Det var på Skrydstrup, F16`s aflø-sere havde sat hinanden stævne,mens 100.000 kiggede på…

Fra den ene til den anden. Eurofighteren i forgrun-

den og Joint Strike Fighteren stod over for hinan-

den, så publikum kunne valfarte fra den ene til

den anden og sammenligne.

Svenskerne havde den mest beskedne stand, så

derfor viser vi her en kunstners opfattelse af, hvor-

dan en Gripen DK kan se ud.

En revolution, lover amerikanerne – såfremt vi

vælger F-35!

DO nr.6.06#fin. 08/08/06 12:25 Side 32