1

OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS SAMARBEJDE MED ANDRE

21. september 2017

2

DAGENS PROGRAM

• Introduktion

• Samarbejdsaftaler

• § 60-fællesskaber

Pause

• Konkrete erfaringer fra Københavns Kommunes samarbejde med eksterne aktører mv.

• Aktieselskaber og andre kapitalselskaber

• Fonde og foreninger

• Afrunding og spørgsmål

3

• En lovlig opgave? • Krav om hjemmel i skreven ret eller kommunalfuldmagten

• Mellemledsgrundsætningen• Kan kommunen ikke udføre opgaven, så kan en kommunalt ejet virksomhed heller ikke

• Kan opgaven udføres af andre end kommunen selv? • Sondring mellem myndighed og drift

• Udføres af andre • Krav om udbud?

• Husk statsstøttereglerne!

DE RETLIGE RAMMER FOR KOMMUNERS OPGAVER

4

NOGET FOR NOGET?

Samarbejdsaftale

Fonde§ 60-fællesskab/kapitalselskab

Effektivitets- ellerstordriftsfordele

Suverænitetsafgivelse

5Line Markert

SAMARBEJDSAFTALER

6

EKSEMPLERSAMARBEJDSAFTALER

Fælles indkøb

Fælles opgaveløsning

Videndeling

Deling af ressourcer eller

aktiver

Håndtering af opgave for anden kommune

Køb af ydelser fra anden kommune

7

• Begrænset suverænitetsafgivelse• Typisk opgavespecifik• Ofte høj grad af indflydelse (krav om

enighed)

• Forholdsvis fleksibel• Enkel adgang til løbende ændringer i

opgaveportefølje• Beslutningskompetencer aftalereguleret • Opsigelsesadgang

• Begrænset af kommunalfuldmagt og udbudsregler• Forbud mod erhvervsvirksomhed• Udnyttelse af overkapacitet• Lov 548 om kontrakter under

tærskelværdier• Fair og lige konkurrence…

• Længerevarende forpligtelser kan være vanskelige!

ENKELTSAMARBEJDSAFTALER

8

KOMPLEKSE SAMARBEJDERSAMARBEJDSAFTALER

Aftaler om store investeringer

VarmeleveringsaftalerKlimatilpasningsprojekter

…

Komplekse aftaler

PrissætningUdvikling i rammer,

forudsætninger, prioriteringer, behov

Løbende styring og dialog Nye samarbejder

Udbudsretlige udfordringer

9

UDBUDSPLIGT

Mellem samarbejdets parter?

Mellem samarbejdets parter og en ekstern leverandør?

Indkøb af tjenesteydelser, varer eller bygge- og

anlægsopgaver – udbudspligt?

10

Der er tale om statsstøtte, når støtten:

1. er finansieret via statsmidler,

2. kan tilregnes staten,

3. ydes til en virksomhed,

4. indebærer en fordel,

5. er selektiv og

6. påvirker konkurrencen og samhandlen mellem medlemsstaterne.

Ovenstående følger af TEUF artikel 107, stk. 1 og konkurrencelovens § 11 a.

STATSSTØTTEREGLERNE

11

Udbudsreglerne og statsstøttereglerne forfølger samme formål: At sikre effektive konkurrence.

• Kan der gives offentlig støtte til offentlig-private samarbejder?

STATSSTØTTE?

Kommissionens meddelelse om statsstøttebegrebet:

”Formodning for, at en transaktion, som er indgået på baggrund af en konkurrencemæssige, gennemsigtig og ikke-diskriminerende udbudsprocedure i

overensstemmelse med TEUF’s principper for udbud, er indgået på markedsvilkår.”

12

§ 60-FÆLLESSKABER

Rikke Søgaard Berth

13

KOMMUNESTYRELSESLOVENS § 60INTRODUKTION

Kommunestyrelseslovens § 60, stk. 1:

”Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra Ankestyrelsen.”

Kommune A

Kommune B

Kommune C

Kommune D

§ 60 fællesskab

Overdragelse af kompetence fra kommunerne til § 60-fællesskabet

14

• § 60-fællesskaber er kendetegnet ved• at være en slags særkommune

• En kommunal enhed, der varetager bestemte opgaver – dog ikke myndighedsopgaver• Selvstændig juridisk person

• og at kompetence overdrages til fællesskabet• Opgaverne er overført til selvstændig varetagelse i selskabet – ansvaret er ikke længere hos

kommunerne• Ikke delegation – og hvad betyder det?• Afgrænsning af kompetence: Vedtægterne

KARAKTERISTIKA§ 60-FÆLLESSKABER

15

Hvilke retlige regler er et § 60-fællesskab omfattet af?

• Kommunestyrelsesloven – og dog…

• Offentlighedsloven, forvaltningsloven, miljøoplysningsloven, persondataloven

• Udbudsreglerne, konkurrenceloven (fusionsreglerne og forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler)

• Statsstøttereglerne og anden EU-regulering

• De uskrevne offentligretlige grundsætninger og kommunalfuldmagtsreglerne

• Sektorlovgivning, f.eks. på affaldsområdet

• Særlovgivning, f.eks.• Beredskabsloven• Lov om trafikselskaber

DEN RETLIGE RAMME§ 60-FÆLLESSKABER

16

• Hvad består kompetenceafgivelse i?

• Deltagerkommunen kan ikke delegere, kun overdrage ved vedtægterne

• ”Vurderes konkret på baggrund af aftalens indhold” – f.eks. kompetencen hos de styrende organer

• Husk præcision i vedtægterne!

• Eksempel: ”Interessenterne har besluttet at etablere interessentskabet, der med virkning fra 1. januar 2016 skal varetage beredskabsopgaven i interessenternes geografiske område”

• Ankestyrelsens godkendelse af kompetenceoverdragelsen er særlig, da den omfatter • ”Lovlighed”• ”Hensigtsmæssighed”

KOMPETENCEAFGIVELSEN§ 60-FÆLLESSKABER

17

Vejledningen fra april 2016

• Kun kompetenceoverdragelse

• Et § 60-fællesskab kan efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke (også) udføre opgaver ”på kontrakt”

• Alle de opgaver, som § 60-fællesskabet udfører, skal kompetenceoverdrages til fællesskabet, dvs. reguleres i vedtægterne

• En praktisk udfordring…

FORHOLDET TIL EJERNE§ 60-FÆLLESSKABER

18

SAMHANDEL | EKSEMPEL§ 60-FÆLLESSKABER

Ejerkommune Ejerkommune

X Kommune, region, stat

Privat

§ 60-fællesskab

12

3

4

1: Administration

2: Opgaver for ejerne på kontrakt (dvs. uden kompetenceoverdragelse)

3: Opgaver for eksterne myndigheder på kontrakt

4: Opgaver for andre eksterne på kontrakt

19

• Vedtægter/interessentskabsaftale/samordningsaftale: Omfanget af kompetenceoverdragelse til § 60-fællesskabet, beslutningsprocesser, bestyrelsen, interessentkommunernes styring

• Ejerstrategi: ”Det lange blik” – en politisk aftale mellem interessentkommunerne, ikke et retligt bindende dokument

• Samarbejdsaftaler: Aftaler mellem§ 60-fælleskabet og interessentkommunerne om udførelse af (andre) opgaver

• Forretningsorden: Regulering af bestyrelsens møder og opgaver, formandens rolle, proces ved årsregnskab og budget, afrapportering m.m.

VIGTIGE DOKUMENTER§ 60-FÆLLESSKABER

20

• Varetager tilsynet med kommunerne

• Tidligere Statsforvaltningen

• Ankestyrelsen har godkendelseskompetence (afgørelse)

• Ankestyrelsen fører tilsyn (vejledende udtalelser – og afgørelser)

• Hvad påser Ankestyrelsen i forbindelse med:• Etablering• Drift• Vedtægtsændring• Opløsning?

FORHOLDET TIL ANKESTYRELSEN§ 60-FÆLLESSKABER

21

BESTYRELSEN§ 60-FÆLLESSKAB

Sammensætning

InhabilitetVederlag

Tegningsregel

Sekretariats-bistand

Er bestyrelsen = kommunalbesty-

relsen?

22

UDBUDSPLIGT?

Ejerkommune Ejerkommune

X Kommune, region, stat

Privat

§ 60-fællesskab

12

3

4

1: Opgaver for ejerne på kontrakt (dvs. uden kompetenceoverdragelse)

2: § 60-fællesskabet køber ydelser hos ejerne?

3: Opgaver for eksterne myndigheder på kontrakt

4: Opgaver for andre eksterne på kontrakt

23

STATSSTØTTE?

Ubegrænset kommunal hæftelse for erhvervsmæssige

aktiviteter (i § 60-fælleskabet)?

Støtte fra § 60-fællesskabet til andre?

Vejledningen fra april 2016:”§60-fællesskaberne skal iagttage reglerne om statsstøtte”

Statsstøtte bør overvejes:

• Kommunens salg af ydelser til § 60-fælleskabet?

• § 60-fællesskabets salg af ydelser til eksterne?

• Garantiprovision ved kommunale lån/garantier?

• Overførsel af aktiver fra kommunen til § 60-fællesskabet?

24

• Mad I/S ejes af tre kommuner

• Vedtægterne indeholder en kompetenceoverdragelse af at lave mad til de ældre, der visiteres til mad – og som vælger Mad I/S

• Kan Mad I/S• Sælge mad til ejerkommunernes personalekantiner• Sælge mad til private i området, fx frokost til håndværkere• Sælge mad til en institution, der ligger i en ikke-ejerkommune

CASE

25

PAUSE

26

KØBENHAVNS KOMMUNE OG SELSKABER – SÅDAN GØR VI

v/chefkonsulent Thor Rasmussen, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

27

KOMMUNENS VALG AF SELSKABSFORM/RAMMEEksisterende kommunal aktivitet eller en ny aktivitet af permanent eller enkeltstående karakter.

Baggrund for en selskabsgørelse/udskillelse af en aktivitet fra den kommunale forvaltning vil typisk bero på:

• Direkte krav herom i lovgivningen• Særlige drifts- og eller ledelseshensyn i relation til en aktivitet, som derudover

tillige har begrænset sammenhæng med den øvrige kommunale forvaltning• Behovet for en særlig ramme om kommunens samarbejde med eksterne

parter.

28

VALG AF SELSKABSFORM/RAMME – 7 HJÆLPESPØRGSMÅL1. Er der i hjemmelsgrundlag (lov eller praksis) krav om valg af en bestemt

selskabsform, alternativt er visse rammer/selskabsformer udelukket?2. Foreligger fra anden side - fx fra en afgørende, medvirkende kontraktpart i

relation til aktiviteten - krav om valg af en bestemt selskabsform (som alternativ til at stille krav om supplerende aftale, garanti e.l.)?

3. Er der behov for/ønske om at sikre fortsat kommunalt (med)ejerskab til indskudte aktiver/kapital og evt. værdistigninger/driftsoverskud?

4. Kan kommunen - i givet fald - acceptere en solidarisk hæftelse for (selskabs)forpligtelser?

5. Ønsker kommunen direkte indflydelse på aktiviteten, dvs. via selskabet?6. Tillægges adgang til at instruere bestyrelsesmedlemmer afgørende vægt,

eller er der andre styringsmidler, som på anden måde kan tilgodese kommunens behov for indflydelse?

7. Er der behov for, at ansvar mv. for selve aktiviteten placeres med størst mulig afstand til kommunen, således at kommunen eksempelvis medvirker via tilskud eller i kraft af samarbejdsaftale/driftsoverenskomst?

29

3 KONKRETE EKSEMPLER

1. Arena CPHX P/S (Arena CPHX Komplementar A/S)

• Opføre og eje anlæg til idræts-/kulturformål – branding/turisme• Samarbejde med Realdania• Begrænse økonomisk risiko• Forventninger til fremtiden/erfaringer• Bestyrelse – 4 (+ 1-2)• Ejeraftale• Offentlighed• Statsstøttegodkendelse

30

3 KONKRETE EKSEMPLER - FORTSAT2. Hovedstadens Beredskab I/S

• Baggrund i KL-aftale• Beredskabslovens § 10 / kommunalt fællesskab iht. KST § 60• Beredskab/beskyttelsesrum/fyrværkeri• Afholdte udgifter iht. regnskab 2014 (med regulering) -> 80 %• 6 af 15 (17)• Vedtægter + ejerstrategi + SLA mv. (instruks)• Offentlighed• Godkendelseskrav• Andre forhold/status

31

3 KONKRETE EKSEMPLER - FORTSAT3. Fonden Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø

• Behov for opgradering af rofaciliteter til eliten og bredden• Samarbejde med kommuner + Teamdanmark (bidrag fra APM)• Baneanlæg (I/S Rostadion) / bygninger (KK) / TD (ej anlægsstøtte)• Armslængde / forskel i ”bidrag” / frivillige / skal blot løbe rundt• Fond (ikke erhvervsdrivende) – eje og drive m. tilskud fra kommuner/TD• Stiftere: Kommuner og TD – indskud af anlæg + anlægstilskud ->

grundkapital (bundet)• Bestyrelse – stiftere udpeger hver én (kompetencer/1 ex-borgmester)• 2 driftsoverenskomster (TD: elite / kommuner: ikke-elite)• Offentlighed (vedtægt)• Ingen godkendelse, men sparring• Moms (ej tilskudsmoms, ej momsregistrering)

32

3 VELMENTE RÅD

1. Forsøg at få din organisation, især de mest ”kreative”, til at tænke formål, hjemmel, udbud og (stats)støtte i forbindelse med nye samarbejder – og forsøg igen flere gange.

2. Søg at blive inddraget tidligt i processen - helst lige når de indledende overordnede overvejelser og ideer er bragt på banen, og inden man har ”aftalt” nærmere om ramme, proces osv.

3. Hjælp de ”kreative” ved at være løsningsorienteret: Fokuser på alternativer/justeringer og ”tænk nyt” frem for på begrænsninger, hindringer og ”vi plejer ikke”.

33

KØBENHAVNS KOMMUNES ”SELSKABSPORTEFØLJE”• Københavns Kommune udpeger repræsentanter til bestyrelser mv. for 187

selskaber, fonde, foreninger og nævn• De 9 større selskaber med kommunal deltagelse:

• HOFOR-koncernen (HOFOR Forsyning Holding P/S m.fl.)• Arena CPHX P/S• By & Havn I/S• Metroselskabet I/S• Trafikselskabet Movia• I/S Amager Ressourcecenter (ARC)• I/S Vestforbrænding• Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR)• Hovedstadens Beredskab I/S

• Økonomiske nøgletal (2016): Samlede aktiver 82 mia. kr., hvoraf 62 mia. kr. kan henføres til kommunens ejerandel – samlet egenkapital 7 mia. kr.

34

POLITIK FOR AKTIVT EJERSKAB I KØBENHAVNS KOMMUNE

• 2005 - første politik for aktivt ejerskab• 2013 - revideret politik for aktivt ejerskab • 2015 - styrkelse af strategisk indsats i de 9 større selskaber (tillæg)• 2017 - overvejelser om (mindre) tillæg

Det følger af Københavns Kommunes politik for aktivt ejerskab

• at kommunen skal have fokus på at adskille rollerne som myndighed, evt. kontraktpart og som ejer, og

• at selskabets bestyrelse har ansvaret for den overordnede strategiske ledelse af selskabet.

35

POLITIK FOR AKTIVT EJERSKAB – KONKRETE TILTAGFormelle styringsværktøjer som vedtægter, ejeraftale og generalforsamling (samt evt. instruktion) suppleres i medfør af politikken af følgende ift. de 9 større selskaber:

• Intro til selskab samt undervisning i bestyrelsesarbejde til kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

• Sekretariatsbetjening af bestyrelsesmedlemmer • Opfølgning på udvalgte nøgletal for de 9 større selskaber på månedlige

tavlemøder• Op til 10 årlige møder mellem hvert selskabs direktion og

Økonomiforvaltningen (og Teknik- og Miljøforvaltningen)• 3 årlige rapporteringer til kommunens Økonomiudvalg

af nøgletal for hvert selskabs status og udvikling• (Kommunen: Individuel ejerstrategi for hvert selskab – mål på kort og

langt sigt, relevante kommunale politikker.)• Kontoret for Selskaber og Aktivstrategi

36Line Markert

AKTIESELSKABER OG ANDRE KAPITALSELSKABER

37

• Aftalebaseret samarbejde• Evt. visse lovkrav

• Organisering: A/S, ApS, P/S

• Deltagerkreds: Kommuner, private eller regioner

KOMMUNALE AKTIESELSKABER

AKTIESELSKABER OG ANDRE KAPITALSELSKABER

Kommunalt A/SKommunalt indhold

Kommerciel ramme

38

• Selvstændig juridisk person• Begrænset hæftelse• Kommunen hæfter som udgangspunkt kun

med den kapital, kommunen er gået ind med.

• Selvstændigt skattesubjekt – dog P/S

• Fast ledelsesstruktur

• Selskabets vedtægter afgrænser opgaverne

• Regulering: Selskabsloven• Profitmaksimering• Forvaltningsloven gælder ikke• DOG:

• Offentlighedsloven: < 75 % off.• Kommunalfuldmagt: Mellemledsteorien• Særlovgivning

• Tilsyn• Erhvervsstyrelsen• Evt. sektortilsyn• DOG: Ankestyrelsens tilsyn med kommunens

ejerskab

KARAKTERISTIKAKOMMUNALE AKTIESELSKABER

39

KOMMUNESTYRELSESLOVENS § 2, STK. 1

AKTIESELSKABER OG ANDRE KAPITALSELSKABER

”Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser...”

Kommunerne kan ikke udskille kommunale opgaver til

aktieselskaber og bevare rådigheden over dem Forbud mod

bestemmende indflydelse

40

• Ejeraftale• Ejerfordeling, beslutningsprocesser,

opgaveafgrænsning

• Ejerstrategi• ”Det lange blik” – politisk aftale

• Vedtægter• Opgaveafgrænsning (ekstern), kompetencefordeling

• Samarbejdsaftaler• Aftaler mellem selskab og ejerkommuner om

udførelse af opgaver

• Forretningsorden• Regulering af bestyrelsens møder og opgaver,

formandens rolle, proces ved årsregnskab og budget, afrapportering m.m.

VIGTIGE DOKUMENTERKAPITALSELSKABET

Lovpligtige dokumenter

Stiftelsesdokument, vedtægter, ejerbog

(ejerregister fra december 2017), forretningsorden,

årsrapport

41

• Aftale mellem ejerne (frivilligt)• Ikke offentligt (dog: OFL)

• Gensidige forventninger til fælles ejerskab• Forudsætninger • Rettigheder • Forpligtelser• De svære situationer (”ægtepagten”)

• Specifikation af vedtægternes rammer for selskabets aktiviteter og ledelse

• Tung at ændre: Kræver typisk enighed

• FOKUS: Det lange blik. De store ting

EJERAFTALENVIGTIGE DOKUMENTER

EJERAFTALEN

Ejerstrategi

Vedtægter

Forretningsorden

42

• Ikke krævet af lovgivningen

• Ikke retligt bindende: Politisk aftale mellem ejerne• Ejernes mål med ejerskabet• Forventninger til selskabets ledelse• Prioriteringer

EJERSTRATEGIVIGTIGE DOKUMENTER

Ejeraftalen

EJERSTRATEGI

Vedtægter

Forretningsorden

43

• Påkrævet dokument: Offentligt

• Kapital

• Opgaveafgrænsning

• Bestyrelsessammensætning

• Kompetencefordeling mellem direktion/bestyrelse/generalforsamling

VEDTÆGTERVIGTIGE DOKUMENTER

Ejeraftalen

Ejerstrategi

VEDTÆGTER

Forretningsorden

44

• Kan indeholde direktionsinstruks

• Lovkrav

• Regulering af bestyrelsens samarbejde • Møder• Samarbejde mellem møder• Opgaver • Evt. direktionsinstruks

• Formandens rolle

• Årshjul, herunder proces ved årsregnskab og budget

• Niveau og kadence for afrapportering

FORRETNINGSORDENVIGTIGE DOKUMENTER

Ejeraftalen

Ejerstrategi

Vedtægter

FORRETNINGSORDEN

45

• Kontraktopgaver

• Opgaveafgrænsning• Salg til ejerne: Produktion til eget brug• Salg til andre: Kommunal erhvervsvirksomhed

• Biproduktion• Overkapacitet

• Fair og lige konkurrence…

• Ejerkommunernes udførelse af opgaver for selskabet

SAMHANDEL MED EJERNE OG ANDREKAPITALSELSKABET

46

BESTYRELSENKAPITALSELSKABET

Sammensætning

Vederlag

Inhabilitet

Offentlighed?

Sekretariatsbistand

47

ÆNDRINGERKAPITALSELSKABET

Opgaveudvidelse/-indskrænkning

Opløsning af selskab

Nye ejere

Udtræden

Fusion

TIP: Håndtér det i ejeraftalen

48

UDBUDSPLIGT?

Indkøb af tjenesteydelser,

varer eller bygge-og anlægsopgaver

– udbudspligt?

Ejernes indkøb hos kapitalselskabet

In-house?

Kapitalselskabets indkøb hos ejerneIn-house?

Kapitalselskabets indkøb hos ejernes

datterselskaberIn-house?

Kapitalselskabets indkøb hos ekstern leverandør?

49

STATSSTØTTE?

Begrænset hæftelse som ejer af

kapitalselskab.

Statsstøtte bør overvejes:

• Kommunens salg af ydelser til kapitalselskabet?

• Garantiprovision ved kommunale lån/garantier?

• Overførsel af aktiver fra kommunen til kapitalselskabet?

50

FONDE OG FORENINGER

Rikke Søgaard Berth

51

• Selveje• Ingen ejer, ”stifter” ingen indflydelse

• Reguleret af fondslovgivningen og uskrevne fondsretlige grundsætninger

• Kommunen som stifter binder fonden for altid

• Bestyrelsesmedlemmer skal alene varetage fondens formål og interesser• Dvs. ingen instruktionsbeføjelse for

kommunen

• En fond• Et skib er sat i søen - kan aldrig sejle tilbage

til den oprindelige havn

• Relevant ved udlodning, opløsning

• Vedtægterne afgørende! Heraf særligt formålet

• Ændringer og opløsning kræver fondsmyndighedens tilladelse

OVERBLIKFONDE

52

• Der er tale om en fond, når• Fonden har en formue, der uigenkaldeligt er udskilt fra stifternes eller indskydernes (fx en

kommunes) formue• Fonden har et eller flere vedtægtsmæssige formål• Fonden er selvstændig og har derfor en uafhængig ledelse (som ikke umiddelbart er underlagt

instruktionsbeføjelser) • Fonden skal virke i en længere enten tidsubestemt periode eller en periode, der nærmere

fastsættes i vedtægterne

SELVEJENDE INSTITUTIONFONDE

U: Fonde, der er oprettet ved lov samt godkendte undervisningsinstitutioner falder ikke ind under de fondsretlige

regler

53

MADHUSETCASE

En kommune ønskede at øge kendskabet til den lokale madkultur, herunder for at fremme turismen. Kommunen besluttede at stifte en fond, som også andre fonde og lokale fødevarevirksomheder bidrog til.

Fonden blev oprettet, og det viste sig at være en stor succes. Mad er det nye sort! Kommunen bidrog i begyndelsen med en årlig støtte til fondens foredrags- og brandingaktiviteter, men efterhånden lavede fonden så mange indtægtsgivende opgaver, at der ikke længere var behov for kommunal støtte.

Fondens direktør var vild med sit job! Hun var glad for at fremme lokalområdet, men fra tid til anden kunne hun godt ønske sig lidt mere ”luft under vingerne”. Hun og bestyrelsen fandt derfor ud af, at det ville give god mening at udvide aktiviteterne, så der dels kom en mere kommerciel vinkel, dels en større geografisk udbredelse af fondens aktiviteter.

54

En kommune besluttede, at den ikke selv længere ønskede at stå for driften af de idrætshaller, der lå i kommunen, medmindre de lå i umiddelbar tilknytning til en folkeskole.

De lokale idrætsforeninger var derimod vældig interesserede i at overtage hallerne. Så kunne de selv bestemme åbningstider, valg af forpagter til caféen mv.

Kommunen indgik derfor aftale med en række af foreningerne. Hver forening overtog ejerskabet til en hal, og kommunen skulle fremover give en vis støtte til driften. Det blev aftalt og tinglyst, at hallen skulle gå tilbage til kommunen, hvis foreningen ikke længere ville drive den.

Det viste sig efterfølgende, at den forening, der havde overtaget kommunens største og mest attraktive hal, var organiseret som en fond.

HALLERNECASE

55

OVERBLIKFORENINGER

Uformel ramme: Ikke klare retlige rammer, sparsomt reguleret i lovgivningen,

uskrevne foreningsretlige grundsætninger

Fleksibilitet kan give gode udviklingsmuligheder

Uklarhed ift. de retlige rammer kan give problemer,

bør give tøven i forhold til skala for samarbejde

Foreningsstruktur anvendes f.eks. til koordination af

udbudsprocesser

56

UDBUDSREGLERNE

Fond/forening

Kommune

Kommunens indkøb hos fond/forening:• Er der tale om en gensidigt bebyrdende

aftale?

Fonden/foreningens indkøb hos tredjepart:• Er fonden/foreningen et udbudspligtigt

organ?• ”Offentligretligt organ”?

Privat

57

AFRUNDING OG SPØRGSMÅL

58

Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: rsb@horten.dk

RIKKE SØGAARD BERTHPARTNERRikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for offentligt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Hun har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som myndigheder.

Hun rådgiver offentlige myndigheder og halvoffentlige organer om bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Hun har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor hun har opnået en betydelig kompetence inden for arbejde med politisk ledede organisationer. Hun er medforfatter til bogen “Kommunale aktieselskaber”. Siden 2003 har hun undervist på Københavns Universitet, og hun afholder kurser om bl.a. offentlig-privat samarbejde.

KarrierePartner (equity), Horten, 2013Partner, Horten, 2010Advokatbeskikkelse 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun ＆ Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

59

Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: lma@horten.dk

LINE MARKERTPARTNERLine Markert rådgiver myndigheder og virksomheder i den offentlige og halvoffentlige sektor om kommuners retsforhold, kommunale selskabers særlige forhold og samt spørgsmål om varme-, vand- og spildevandsforsyning.

Blandt andet rådgiver hun kommuner og deres virksomheder om realisering af komplekse projekter og strategiske samarbejder, f.eks. tværkommunale klimatilpasningsprojekter, udviklingsprojekter og samarbejder inden for forsyningsområdet. Line Markert rådgiver også offentlige myndigheder og virksomheder om spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter, herunder etablering af samarbejder med private virksomheder og organisationer.

KarrierePartner (equity), Horten, 2014Partner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

60

Dir: +4533344379Mob: +4552344379E-mail: ans@horten.dk

ANNE-SOPHIE SVANEADVOKATAnne-Sophie Kämpf Svane rådgiver generelt inden for udbudsret, statsstøtteret og kontraktretlige forhold. Hun er specialiseret inden for udbudsret. Hun rådgiver indenfor alle aspekter af udbudsretten - fra udformning af udbuds- og kontraktgrundlag, gennemførelse af udbudsprocesser til håndtering af klager. Anne-Sophie har stor erfaring med gennemførelse af komplekse udbudsprocesser og forhandlingsforløb.

Anne-Sophie har desuden været tilknyttet vores Commercial team og har erfaring med at rådgive om generel erhvervsret med særlig fokus på kontraktretlige og energiretlige problemstillinger.

Derudover har Anne-Sophie erfaring som underviser, blandt andet som underviser på Københavns Universitet (faget Institutionel Forfatningsret og EU-forfatningsret) og som underviser på Hortens Udbudsrettens A-Z.

KarriereAdvokat, Horten, 2015Advokatbeskikkelse, 2015Advokatfuldmægtig, Horten, 2012Stud.jur., Horten, 2010

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 2012Studieophold, Universiteit van Amsterdam, 2011

SpecialerUdbudsretKonkurrenceretVirksomhedsrådgivning ＆ kontrakter