OECDs Læringskompas 2030

OECDs Laeligringskompas2030

2OVERSAEligTTERENS BEMAEligRKNINGER

De efterfoslashlgende tekster er en dansk version af de underliggende tekster til OECDs strategiske uddannelsespolitiske satsning Education 2030

Denne version er fremstillet og offentliggjort efter aftale med OECD Den bygger ikke paring en officiel OECD-oversaeligttelse Ansvaret for kvaliteten af oversaeligttelsen og dens overensstemmelse med den originale tekst er derfor alene mit Der er jfr nedenstaringende foretaget enkelte justeringer i teksten i forhold til en specifik dansk kontekst Justeringerne er sket med OECDs forstaringelse I forhold til dette og andre evt diskrepanser har kun den originale tekst gyldighed som officielt OECD-statement

Teksterne skal laeligses som en invitation fra OECD til at deltage i en global diskurs om behovet for strategiske uddannelsespolitiske initiativer med det maringl at fintune de nationale uddannelsessystemer til det 21 aringrhundredes paring mange maringder barske realitet Der er saringledes ingen loslashftede pegefingre i form af anbefalinger eller retningsgivere men snarere et mange-facetteret spejl som man kan se sin egen kontekst i Bestraeligbelsen er med udgangspunkt i de faeliglles udfordringer som globaliseringen paringnoslashder os at udvikle et faeliglles sprog hvorigennem vi kan formidle erfaringer og inspiration paring tvaeligrs af jurisdiktioner traditioner og kulturer

Teksterne er skrevet i OECDs sekretariat paring baggrund af inspiration fra en stor internationalt sammensat arbejdsgruppe ndash der har talt embedsmaelignd laeligrere skoleledere og elever fra hele OECDs medlemskreds Jeg havde den fornoslashjelse at vaeligre formand for arbejdsgruppen i projektets 4 foslashrste aringr

Teksterne bestaringr af

Et baggrundsnotat OECD Fremtiden for uddannelse og kompetencer frem mod 2030 ndash projektets baggrund

En video

Koncept briefs i alt 7 stk

De 7 koncept briefs er koncentrater af mere omfangsrige notater som der er lagt en URL til saringledes at den interesserede laeligser kan faring adgang til det fulde notat paring originalsproget

Oversaeligtterens bemaeligrkninger

6OECD LERNKOMPASS 2030 | VORWORT

Wir leben in einer Welt in der die Dinge die leicht zu unterrichten und zu testen sind auch leicht digitalisiert und automatisiert werden koumlnnen Die Welt belohnt uns nicht mehr allein fuumlr das was wir wissen ndash Google weiszlig ja schon alles ndash sondern fuumlr das was wir mit dem was wir wissen tun koumlnnen In der Zukunft wird es darum gehen die kuumlnstliche Intelligenz von Computern mit den kognitiven sozialen und emotionalen Faumlhigkeiten und Werten von Menschen zu verknuumlpfen Es werden unsere Vorstellungskraft unser Bewusst-sein und unser Verantwortungsgefuumlhl sein die uns helfen werden Technologien zu nutzen um die Welt zum Besseren zu gestalten Erfolg in der Bildung heiszligt heute nicht nur Sprache Mathematik oder Geschichte sondern ebenso Identitaumlt Handlungsfaumlhigkeit und Sinnhaftig-keit Es geht darum Neugier und Wissensdurst zu wecken den Intellekt fuumlr Neues zu oumlffnen Es geht um Mitgefuumlhl darum die Herzen zu oumlffnen Und es geht um Mut um die Faumlhig-keit unsere kognitiven sozialen und emotionalen Ressourcen zu mobilisieren Das werden auch unsere besten Mittel gegen die goumlszligten Bedrohungen unserer Zeit sein die Ignoranz ndash der verschlossene Verstand der Hass ndash das verschlossene Herz ndash und die Angst ndash derFeind von Handlungsfaumlhigkeit

Heutzutage sortieren uns die Algorithmen der sozialen Medien in Gruppen von Gleich-gesinnten Sie schaffen virtuelle Blasen die unsere eigenen Ansichten verstaumlrken und uns von divergierenden Perspektiven isolieren sie homogenisieren Meinungen und polarisieren unsere Gesellschaften Deshalb muumlssen die Schulen von morgen Schuumllerinnen und Schuumllern helfen selbststaumlndig zu denken und sich mit Empathie und Buumlrgersinn anderen zuzuwenden Sie muumlssen ihnen helfen einen starken Sinn fuumlr Wahrhaftigkeit und ethisches Handeln zu entwickeln Sensibilitaumlt fuumlr die Erwartungen anderer an uns und ein Verstaumlndnis fuumlr die Grenzen individuellen und kollektiven Handelns Bei der Arbeit zu Hause und in der Gemein-schaft werden Menschen ein tiefgehendes Verstaumlndnis dafuumlr benoumltigen wie andere denken ob zB als Wissenschaftler oder als Kuumlnstler und wie andere in verschiedenen Kulturen und Traditionen leben Welche Aufgaben und Arbeiten auch immer Maschinen von Menschen uumlbernehmen moumlgen die Anforderungen an unser Wissen und unsere Faumlhigkeiten einen sinnvollen Beitrag zum sozialen und buumlrgerlichen Leben zu leisten werden weiter steigen

Die wachsende Komplexitaumlt des modernen Lebens ndash fuumlr den Einzelnen und fuumlr Gemeinschaften ndash bedeutet dass auch die Loumlsungen fuumlr unsere Probleme komplexer sein werden In einerstrukturell unausgeglichenen Welt ist es notwendig unterschiedliche Perspektiven undInteressen miteinander in Einklang zu bringen In einem lokalen Umfeld zu agieren unddabei gleichzeitig die moumlglichen auch globalen Auswirkungen zu antizipieren und zuberuumlcksichtigen bedeutet dass wir mit Spannungsfeldern und Dilemmata umgehen muumlssenEs geht darum das richtige Gleichgewicht zwischen konkurrierenden Forderungen zu fin-den ndash z B zwischen Gerechtigkeit und Freiheit Autonomie und Gemeinschaft Innovationund Kontinuitaumlt Effizienz und demokratischem Prozess Dazu muumlssen wir in einer staumlrker

Vorwort


Det er en udfordring for oversaeligttelsen og for laeligsningen af teksterne at der er visse dissonanser mellem angelsaksisk og germanskskandinavisk uddannelsesterminologi

Det er efterharingnden velkendt at vort begreb om rsquodannelsersquo ikke har en modsvarende parallel paring engelsk Dette er af flere omgange blevet diskuteret med OECD hvor man er sig bevidst om dette forhold Hele projektet rsquoEducation 2030rsquo kan derfor ses som et forsoslashg fra OECDs side paring at udvikle og introducere et dannelsesbegreb ndash det har blot ikke fundet sin rsquooverskriftrsquo endnu

Paring den anden side rummer disse tekster introduktionen til en raeligkke nye koncepter som vi ikke har en tilfredsstillende daeligkning for i den danske terminologi Det gaeliglder fx termen rsquostudent agencyrsquo som jeg har valgt at daeligkke ind med et begreb om rsquoelevens handlepotentialersquo Indholdet i begrebet rsquoagencyrsquo er dog langt fra ukendt hos os hvor elevernes inddragelse i planlaeliggning og gennemfoslashrelse af undervisningen har vaeligret en del af skolens legale grundlag siden 1975 hvor det blev skrevet ind i loven I tiden mellem da og nu har vi i Danmark haft en afklarende og rammesaeligttende debat med udgangspunkt i et begreb rsquoelevens ansvar for egen laeligringrsquo Denne debat har den angelsaksiske tradition stadig til gode men den vil sikkert materialisere sig foslashr eller siden ndash og her kunne vi overveje at fremsaeligtte en replik med udgangspunkt i vore erfaringer

Endelig har det vaeligret en udfordring at OECD paring centrale punkter i tekstkomplekset refererer til en model der beskriver en rsquoutaktrsquo mellem teknologisk udvikling og socialt velbefindende Utakten beskrives som rsquosocial painrsquo som kan kompenseres gennem uddannelse Modellens pointer er meget illustrative og paring den maringde gode nok Men kronologien svarer bare ikke til den danske kontekst hvor bevidstheden om behovet for uddannelse som kompensation for social smerte kom lang tid foslashr det industrielle gennembrud Ogsaring dette er diskuteret ved flere lejligheder med OECDs sekretariat og der tages ogsaring i en fodnote i den originale tekst hoslashjde for at det praeligcise billede kan variere fra en jurisdiktion til en anden Jeg har proslashvet at kompensere for det ved at skrive nogle uddybende afsnit ind i teksten og paring den maringde bygge bro mellem den danske realitet og OECDs model Den interesserede laeligser kan ved at foslashlge de vedhaeligftede URLs se hvorledes problemstillingen er soslashgt haringndteret

Bjergsted Bakker i januar 2021

Joslashrn SkovsgaardCounter Current Consult





Vorwort


integrierenden Weise denken unsere Faumlhigkeit Unwaumlgbarkeiten und Mehrdeutigkeiten zu uumlberwinden wird zum Schluumlssel Kreativitaumlt in der Loumlsung von Problemen erfordert dass wir die Folgen unseres Handelns mit Verantwortungsbewusstsein sowie mit moralischer und intellektueller Reife bedenken sodass wir unser Handeln im Lichte von Erfahrungen sowie persoumlnlichen und gesellschaftlichen Zielen reflektieren koumlnnen Bei der Wahrnehmung und Bewertung dessen was in einer bestimmten Situation richtig oder falsch gut oder schlecht ist geht es um Ethik

Das fuumlhrt uns zu der schwierigsten Frage in der Bildung ndash der Werteorientierung von Bildungs-prozessen Werte waren schon immer von zentraler Bedeutung fuumlr die Bildung aber es ist an der Zeit dass sie von impliziten Bestrebungen zu expliziten Bildungszielen und -praktiken werden Das kann die Entwicklung von situationsbedingten Wertesystemen ndash dh bdquoIch tue was immer eine Situation mir erlaubtldquo ndash hin zu nachhaltigen Wertesystemen unterstuumltzen die Vertrauen und soziale Bindungen staumlrken Die Chance von Bildung ist es fuumlr und mit den Menschen ein solides Fundament fuumlr das Handeln und ein verantwortungsvolles Mitein-ander zu entwickeln

Die Quintessenz ist dass wir wenn wir der technologischen Entwicklung voraus sein wollen die Qualitaumlten finden und verfeinern muumlssen die einzigartig fuumlr uns Menschen sind Dieses Vermoumlgen gilt es zu entwickeln damit sich unsere Faumlhigkeiten und die unserer Computer ergaumlnzen koumlnnen und nicht miteinander konkurrieren

Vor diesem Hintergrund wurde der OECD Lernkompass 2030 in einer internationalen Zusammen-arbeit von Verantwortlichen aus Politik Wissenschaft Gesellschaft und Wirtschaft der OECD-Staaten entwickelt In einer Zeit vieler Unwaumlgbarkeiten und Krisen bietet er Orientierung wie wir Schuumllerinnen und Schuumller darauf vorbereiten koumlnnen ihre Gegenwart und Zukunft ihr eigenes Leben und ihre Gemeinschaften verantwortungsvoll zu gestalten Ich freue mich sehr dass der OECD Lernkompass jetzt in der deutschen Uumlbersetzung vorliegt und hoffe er unterstuumltzt den Austausch der Bildungsakteurinnen und -akteure uumlber die Weiter-entwicklung des Oumlkosystems Bildung

Andreas SchleicherDirektor des Direktorats fuumlr Bildung und Kompetenzen der Organisation fuumlr wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung (OECD)

4

Hvordan kan vi forberede eleverne til jobs der endnu ikke findes haringndtere samfundsmaeligssige udfordringer vi end ikke kan forestille os og til at anvende teknologier der endnu ikke er opfundet Hvordan kan vi udruste dem til at klare sig i en sammensat verden hvor de maring forstaring og acceptere andres perspektiver og verdenssyn interagere med respekt for andre og ikke mindst tage ansvar for en baeligredygtig udvikling og trivsel for alle Fremtiden er per definition uforudsigelig men ved at forholde sig bevidst til nogle af de trends der i oslashjeblikket dominerer verden (OECD 2019[1]) saring kan vi selv laeligre ndash og vi kan hjaeliglpe vore boslashrn at laeligre ndash hvordan vi kan koble os op mod klare os i og endog vaeligre med til at skabe det som fremtiden indebaeligrer Eleverne har brug for stoslashtte i deres udvikling af ikke kun viden og faeligrdigheder2 men ogsaring holdninger og vaeligrdier som kan guide dem til ansvarlige og etisk holdbare handlinger Samtidig skal de have muligheder for at udvikle deres personlige kreative og innovative potentiale saring de kan bidrage til at menneskeheden kan skabe sig en lysere fremtid

Som Andreas Schleicher Direktoslashr for OECDs Directorate for Education and Skills udtrykte det i 2019 ldquoUddannelse er ikke laeligngere kun et sposlashrgsmaringl om at undervise boslashrn og unge det er vigtigere at hjaeliglpe dem med til at udvikle et kompas og et tilhoslashrende saeligt af navigationsinstrumenter saring de kan finde deres egen vej frem i en verden der bliver mere og mere kompleks foranderlig og uforudsigelig Vores forestillinger opmaeligrksomhed viden faeligrdigheder

OECD Fremtiden for uddannelse og kompetencer1 frem mod 2030 ndash projektets baggrund

og allervigtigst ndash vore faeliglles vaeligrdier og intellektuelle og etiske modenhed ndash skal guide os i bestraeligbelserne paring at goslashre verden til et bedre sted for allerdquo (Schleicher 2019[2])

Forandringer ndash ja hurtige forandringer ndash er en del af livet og de er paring samme tid en kilde til ulighed og mulighed for at eliminere uligheder Den industrielle revolution i det 19 aringrhundrede skabte fx en afgrundsdyb deling mellem dem der drog fordel af udviklingen og dem som ikke gjorde det Resultatet var en periode hvor samfundet led Man kan kalde det rdquosamfundsmaeligssig smerterdquo

Imidlertid blev der med udbredelsen af almen lovpligtig skolegang skabt mulighed for at give befolkningen bredere adgang til uddannelse3 Ad den vej kunne flere mennesker bidrage til og drage fordel af den industrielle revolution og paring den maringde blev den rdquosamfundsmaeligssige smertens tidrdquo afloslashst af en periode med voksende og bedre fordelt rdquorigdomrdquo (Goldin and Katz 2010[3]) Den foslashrste industrielle revolution blev fulgt af flere andre For eksempel vedtog den tyske regering i 2011 en rdquoIndustri 40 strategirdquo som tager udgangspunkt i en bevaeliggelse fra rdquocentraliseretrdquo til rdquodecentraliseretrdquo produktion idet der introduceres smarte fremstillings- og produktionsmetoder som udnytter mulighederne i at organisere produktionen i en verden af netvaeligrk og opkoblinger i et ldquoInternet of Thingsrdquo Strategien blev formuleret for at bane vejen for en ldquosmart industrirdquo hvori mennesker teknisk udstyr objekter og systemer saeligttes op i et dynamisk selvorganiseret netvaeligrk af produktioner (Figur 1 (Germany Trade and Invest (GTAI) 2019[4])

OECD FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 ndash PROJEKTETS BAGGRUND

findet Der OECD Lernkompass 2030 beruumlcksichtigt den intrinsischen Wert des Lernens und beschreibt dafuumlr ein weit-gefaumlchertes Spektrum verschiedener Arten des Lernens Zugleich koumlnnten Initiativen zu Lernstands- und Lernfortschrittserhebun-gen das Rahmenkonzept nutzen um fokus-siert daruumlber zu diskutieren welche Arten von Lernen in bestimmten Kontexten priori-siert werden koumlnnten zB zur Beobachtung und Unterstuumltzung der Fortschritte der Lernenden

Der OECD Lernkompass 2030 ist auch kein Rahmenlehrplan beruumlcksichtigt er doch die Bedeutung die formales non-formales und informelles Lernen neben den durch formale Curricula und didaktische Strategien gesetzten Bildungsangeboten haben Auf dem Weg in das Jahr 2030 wird es immer wichtiger die vielfaumlltigen Moumlglichkeiten zu kennen und zu beruumlcksichtigen in denen die Kinder und Jugendlichen in der Schule zu Hause sowie in ihren jeweiligen Gemein-schaften und kommunalen Umfeldern lernen und sich einbringen

Student Agency(Co-)Agency

Die Metapher eines Lernkompasses soll unterstreichen dass Kinder und Jugendliche lernen muumlssen selbststaumlndig durch fuumlr sie unbekanntes Terrain zu navigieren und ihren Weg auf sinnvolle und verantwortungsbe-wusste Weise zu finden anstatt einfach nur festgelegte Anleitungen oder Anweisungen ihrer Lehrpersonen zu befolgen So ist das Konzept der Student Agency eng mit dem OECD Lernkompass 2030 verbunden (vgl

Student Agency) Die Schuumllerin auf dem vorstehenden Bild mit dem OECD Lernkompass 2030 in der Hand steht stellvertretend fuumlr alle Lernenden die ihr Empfinden von Sinn-haftigkeit und Verantwortung schaumlrfen und dabei lernen die Menschen Ereignisse und Umstaumlnde um sie herum zum Besseren zu beeinflussen Student Agency ist jedoch nicht gleichbedeutend mit Autonomie oder Entscheidungsfreiheit der Lernenden Men-schen lernen entwickeln sich und uumlben ihre Agency in sozialen Kontexten aus Wie auf dem Bild zu sehen sind die Lernenden von Gleichaltrigen Lehrkraumlften Familien und Gemeinschaften umgeben die alle mit ihnen interagieren und sie dabei unterstuumltzen ihre Ziele zu erreichen Darum geht es in dem Konzept der Co-Agency

Lerngrundlagen

Damit alle Lernenden ihre Agency ausuumlben und ihr volles Potenzial eigenstaumlndig entfalten koumlnnen bedarf es laut Forschungsergebnissen solider Lerngrundlagen Hierbei handelt es sich um bdquodie fundamentalen Bedingungen und zentralen Skills Kenntnisse Haltungen und Werte die Voraussetzung fuumlr alles weitere Lernen im gesamten Curriculum sindldquo (vgl Lerngrundlagen) Zu Basiswissen Skills Haltungen und Werten fuumlr 2030 gehoumlren nicht nur die Faumlhigkeiten zu lesen zu schrei-ben und zu rechnen sondern auch datenbezo-gene und digitale Literalitaumlt physische und geistige Gesundheit sowie soziale und emo-tionale Skills Sie alle zusammen gelten zunehmend als unerlaumlsslich fuumlr erfolgreiches Handeln im 21 Jahrhundert und als wichtige Aspekte der menschlichen Intelligenz

Die bdquoOrientierungspunkteldquo im OECD Lernkompass 2030 helfen

den Lernenden bei ihrer Navigation in die erwuumlnschte Zukunft

Anmerkung zur deutschen Uumlbersetzung Der Begriff bdquoAgencyldquo wurde beibehalten weil es im deutschen Sprach-gebrauch keine Entsprechung gibt die den Begriff aumlhnlich umfassend wiedergibt und neben der eigenstaumlndigen Gestaltungskompetenz auch Handlungskompetenz und ndashwillen anspricht

26OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030

5OECD FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 ndash PROJEKTETS BAGGRUND

FIGUR 1 - INDUSTRI 10 TIL 40[5]

Naringr regeringer som den tyske reformulerer deres oslashkonomiske strategier sker det i lyset af helt nye udfordringer som bla indeholder en eksponentielt hastig vaeligkst i teknologiske omvaeligltninger og paring den baggrund er det paringtraeligngende noslashdvendigt at svare igen med relevante og meningsfulde uddannelsesreformer saringledes at udviklingen kan tilbyde inklusion og baeligredygtighed for alle ndash ikke kun de

Mechanization steam power weaving loom

Mass production assembly line electrical energy

Automation computer and electronics

ERP

Cyber Physical Systems internet of things networks

INDUSTRY 10INDUSTRY 20


privilegerede faring Etiske sposlashrgsmaringl om hvordan vi kan styre og regulere vores voksende viden om mulighederne for at skabe nye produkter og muligheder traelignger sig paring For at afkorte perioden med rdquosamfundsmaeligssig smerterdquo og maksimere mulighederne i perioden med rdquorigdom for allerdquo maring uddannelsessystemet selv undergaring transformative forandringer (Figur 2 side 6)4

Technology

INDUSTRIALREVOLUTION

Education

DIGITALREVOLUTION

Socialpain

Socialpain

Socialpain

Prosperity

Prosperity

TRA

NSF

OR

MA

TIV

EC

HA

NG

E

INCREMENTAL

CHANGE

Future technology

Futureed

ucat

ion

Future educatio

n

Past and present technologyFuture technology

PAST PRESENTF UTURE

FIGUR 2 THE RACE BETWEEN TECHNOLOGY AND EDUCATION[3]

6

Hvis uddannelse skal holde trit med de teknologiske sociale og oslashkonomiske forandringer maring vi foslashrst og fremmest indse hvad computere er gode til og hvad de ikke er saring gode til Computere herunder kunstig intelligens er ikke saring gode som menneskene til abstrakte opgaver til manuelle opgaver som kraeligver kompleks kontekstuel information eller opgaver som kraeligver en etisk vurdering (Luckin and Issroff 2018[6] Autor and Price 2013[7]) De er imidlertid ret gode til manuelle opgaver ndash af baringde rutine- og ikke-rutinemaeligssig art samt til kognitive opgaver baseret paring rutine

Blandt andet paring baggrund af disse forandringer har arbejdets natur ogsaring forandret sig i det sidste halve aringrhundrede Siden 1960rsquoerne bruger folk mere og mere af deres arbejdstid paring opgaver af ikke-rutinemaeligssig art og paring opgaver som kraeligver en hoslashjere grad af analytisk taelignkning og interpersonelle kompetencer (Figur 3) Dette er blot eacuten af mange forandringer som udspiller sig i de sociale og oslashkonomiske sfaeligrer Resultatet er at vi ogsaring maring taelignke nyt om vore relationer til arbejdslivet til andre mennesker og til vort faeliglles miljoslash


mea

n ta

sk in

put

in p

erce

ntil

eso

f 19

60 d

ist

rib

utio

n

700

650

600

550

500

450

400

3501960 1970 1980 1990 2000 2009

FIGUR 3 CHANGE SINCE 1960 IN PREVALENCE OF TYPES OF TASKS REQUIRED FOR WORK[8]

7

This figure shows how the task composition performed by US workers has changed from 1960 to 2009

OECD Fremtiden for uddannelse og kompetencer frem mod 2030 ndash projektets baggrund

I takt med at sposlashrgsmaringlene og bekymringerne med relation til disse hidtil usete sociale og oslashkonomiske udfordringer traeligngte sig mere og mere uboslashnhoslashrligt paring indsaring man i OECDs rsquoEducation Policy Committeersquo i 2015 at der var et behov for at traeligde et skridt baglaeligns se paring billedet i en stoslashrre sammenhaeligng og fokusere paring de langsigtede udfordringer som rsquouddannelsersquo staringr overfor velvidende at det politiske bagland er mere optaget af de dagsaktuelle problemstillinger ndash rsquoher og nursquo

Paring samme tid erkendte komiteen at der er behov for at goslashre curriculum design og curriculum udvikling mere evidensbaseret og systematisk Elevernes og de studerendes behov skal tydeligt og eftertrykkeligt saeligttes foran politiske praeligferencer naringr der er fornyelser i uddannelsernes indhold paring dagsordenen

Som en respons paring disse droslashftelser lancerede OECD det saringkaldte lsquoFuture of Education and Skills 2030rsquo projekt i 2015 med det maringl at hjaeliglpe medlemslandene med at geare deres uddannelsessystemer til fremtiden Deltagerne var enige om at projektet skulle fokusere

i den foslashrste fase (2015-19) paring ldquohvadrdquo sposlashrgsmaringlet ndash hvilke kompetencesaeligt (viden faeligrdigheder holdninger og vaeligrdier) har dagens elever behov for for at de kan klare sig og skabe en bedre fremtid med hoslashjere livskvalitet og individuel og samfundsmaeligssig trivsel

i den anden fase (2019 og fremefter) paring ldquohvordanrdquo sposlashrgsmaringlet ndash hvordan kan vi designe laeligringsmiljoslasher der understoslashtter udviklingen af saringdanne kompetencer ndash ikke mindst hvordan kan man implementere det nye curriculum effektivt


Das OECD-Projekt Future of Education and Skills 2030

Diese Fragen und Sorgen hinsichtlich bisher ungekannter sozialer und wirtschaftlicher Herausforderungen haben zunehmend an Dringlichkeit gewonnen Daher stellte der OECD-Ausschuss fuumlr Bildungspolitik 2015 fest wie wichtig es ist den groumlszligeren Zu-sammenhang ndash naumlmlich die laumlngerfristigen Herausforderungen fuumlr die Bildung ndash aus einer weiteren Perspektive zu betrachten waumlhrend die politischen Entscheidungstrauml-ger sich mit den eher kurzfristigen unmit-telbar anstehenden politischen Problemen befassten

Gleichzeitig erkannte der Ausschuss die Notwendigkeit den Prozess der Curriculum-konzeption und -entwicklung staumlrker evidenz-basiert und systematischer zu gestalten Reformen des Curriculums sollten ganz klar die Lernenden in den Mittelpunkt ruumlcken und sich weniger an politischen Praumlferenzen orientieren

Dementsprechend initiierte die OECD im Jahr 2015 das Projekt Future of Education and Skills 2030 um die Laumlnder dabei zu unterstuumltzen ihre Bildungssysteme zukunfts-fest zu gestalten Die Interessengruppen vereinbarten dass das Projekt

sich in der ersten Phase (2015 ndash 2019) auf das bdquoWasldquo konzentrieren wuumlrde ndash auf die Arten von Kompetenzen (Kenntnisse Skills Haltungen und Werte) die Lernende heute benoumltigen um sich in der Zukunft zurechtzufinden und diese so zu gestalten dass ein besseres Leben moumlglich und das individuelle und gesellschaftliche Wohlergehen gesichert wird und

sich in der zweiten Phase (2019 und dar-uumlber hinaus) mit dem bdquoWieldquo befassen solle ndash wie Lernumgebungen gestaltet werden koumlnnen die solche Kompetenzen foumlrdern d h wie Curricula effektiv umgesetzt werden koumlnnen

Politische Entscheidungstraumlgerinnen und -traumlger Forscherinnen und Forscher Schul-leitungen Lehrkraumlfte Lernende und zivil-gesellschaftliche Partnerorganisationen ausder ganzen Welt arbeiteten von 2016 bis2018 mit der OECD zusammen um gemeinsameine Vision von Bildung und einen Bezugs-

rahmen fuumlr Bildung und Lernen zu entwickeln der die Arten von Kompetenzen enthaumllt die Lernende heute benoumltigen um sich in der Zukunft zurechtzufinden und diese zu gestalten

Obwohl das Projekt sich zunaumlchst auf die Sekundarbildung konzentriert erkennt es sowohl die Bedeutung aller Ebenen der formalen und informellen Bildung und des lebenslangen Lernens an als auch die An-wendbarkeit der Projektgrundsaumltze auf alle Ebenen des Lernens Dieser Bezugsrahmen kann daher als gemeinsame Sprache fuumlr die Entwicklung eines Einvernehmens ndash ausge-hend von der lokalen bis zur globalen Ebene ndash dazu dienen dass jede und jederLernende ungeachtet ihrer bzw seiner Her-kunft sich als Person ganzheitlich entwi-ckeln ihr oder sein Potenzial voll ausschoumlp-fen und an der Gestaltung einer Zukunftteilhaben kann die das Wohlergehen derEinzelnen der Gemeinwesen und des Pla-neten foumlrdert

Eine solche gemeinsame Sprache kann zu-dem Vergleiche und das wechselseitige Lernen zwischen einem breiten Spektrum von Bildungssystemen erleichtern Mit ei-nem gemeinsamen Rahmen fuumlr das Lernen koumlnnen die Interessengruppen miteinander kommunizieren und empfehlenswerte Ver-fahrensweisen kennenlernen und vergleichen Mit anderen Worten das OECD-Projekt Future of Education and Skills 2030 regt eine Diskussion an die wir heute fuumlhren muumlssen10

Wie sich die Bildungssysteme als Reaktion auf die Anforderungen der Gesellschaften entwickelt (oder nicht entwickelt) haben

Einige Bildungsexpertinnen und -experten haben darauf hingewiesen dass die meisten Lernenden im 21 Jahrhundert nach wie vor von Lehrkraumlften mittels paumldagogischer Methoden des 20 Jahrhunderts in schulischen Einrichtungen des 19 Jahrhunderts unter-richtet werden (vgl Tabelle 1)11

A

11OECD LERNKOMPASS 2030 | PROJEKTHINTERGRUND

8

Ministerielle embedsmaelignd forskere skoleledere laeligrere elever og repraeligsentanter for de faglige foreninger fra hele verden har arbejdet sammen med OECD fra 2016 til 2018 for at udvikle en vision om uddannelse og rammer for laeligring der understoslashtter udviklingen af de kompetencer som dagens elever har brug for saring de kan klare sig og for at de kan skabe deres fremtid Selv om projektet som udgangspunkt fokuserer paring mellemtrinnet og ungdomsuddannelserne5 saring anerkendes vigtigheden af at have et blik for betydningen af alle uddannelsesniveauer paring informel uddannelse paring livslang laeligring og paring projektets overfoslashringsvaeligrdi i forhold til alle niveauer og typer af laeligring Som referenceramme kan det fremlagte materiale derfor tjene som grundlag for et faeliglles sprog der danner grundlaget for - fra det lokale til det globale - at udbrede den forstaringelse at hvert eneste laeligrende menneske uanset alder og baggrund kan udvikle sig som en hel person udnytte sit potentiale og deltage i skabelsen af en fremtid der forbedrer trivslen for den enkelte i samfundet og paring planeten

Et saringdant faeliglles sprog kan ogsaring fremme nyttige sammenligninger og styrke inspiration paring tvaeligrs af de jurisdiktioner som det enkelte uddannelsessystem arbejder under Med en faeliglles laeligringsramme kan uddannelsernes interessenter kommunikere med hinanden og laeligre om og sammenligne rsquobest practicesrsquo OECDs Future of Education and Skills 2030 laeliggger saringledes op til en diskussion som vi er noslashdt til at have nu (Schleicher 2018[9])

Hvordan uddannelsessystemer har (eller ikke har) udviklet sig som svar paring krav fra samfundet

Nogle uddannelseseksperter har noteret sig at de fleste elever i det 21rsquo aringrhundrede bliver undervist af laeligrere der bruger en undervisningspraksis fra det 20 aringrhundrede i en skoleorganisation der daterer sig tilbage til det 19 aringrhundrede (Schleicher 2018[9]) (Tabel 1)

Det 19 aringrhundrede Det 19 Aringrhundrede var en tid med borgerkrige kolonialisme og imperialisme Miljoslash og naturressourcer ndash vand luft jord og mineraler ndash blev primaeligrt betragtet som en kilde til oslashkonomisk vaeligkst Paring den maringde blev naturen betragtet som staringende til raringdighed for menneskene til efter forgodtbefindende at udnytte i produktionen af varer og serviceydelser

Allerede ved indgangen til det 19 aringrhundrede stod det klart for magthaverne i Danmark ndash den enevaeligldige konges raringdgivere ndash at organiseringen af landbruget ikke var holdbart Den ekstensive dyrkning af jorden paring de store herregaringrde pinte naeligringsstofferne ud af jorden og fx paring Nordsjaeliglland var man vidne til alvorlig oslashrkenspredning Det stod klart at man med den fremherskende dyrkningsmetode ikke kunne broslashdfoslashde befolkningen paring laeligngere sigt man stod paring taeligrsklen til en oslashkologisk katastrofe6 Man var ved indgangen til det 19 aringrhundrede godt i gang med en langsigtet strategisk omlaeliggning af landbruget fra ekstensiv stordrift til intensiv dyrkning organiseret i mindre familiedrevne brug Det stod hurtigt klart at forudsaeligtningen for at dette kunne lykkes i fuld udstraeligkning var at landbrugsreformerne blev bakket op med en uddannelsesreform der sikrede at de nye selvejere kunne administrere deres brug Man var ogsaring opskraeligmte over de blodige borgerkrige der haeligrgede Europa og soslashgte ud over kvalifikationen til selveje ogsaring at opnaring en grundlaeligggende loyalitet i befolkningen ndash uddannelsen blev saringledes ogsaring set som et bidrag til opretholdelsen af den sociale orden

Danmark indfoslashrte derfor i 1814 som et at de allerfoslashrste lande i verden en undervisningspligt for alle boslashrn i landet Da boslashrnene ogsaring var en vigtig arbejdsressource blev der givet foraeligldrene forskellige muligheder for at indfri pligten Man kunne gratis benytte den skole som blev oprettet i sognene som en den del af den kirkelige organisation man kunne garing sammen med andre foraeligldre i nabolaget og danne en


9

friskole eller man kunne undervise boslashrnene selv med tilsyn fra den lokale praeligst Med rigelige naturressourcer og de opfindelser der kickstartede den foslashrste industrielle revolution som feks elektricitet og den flyvende skyttel i den automatiske vaeligvemaskine oplevede nye industrier som feks tekstilindustrien en opblomstring Masseproduktion baseret paring samlebaringndet og arbejdsdeling blev muliggjort For de der havde adgang til kapital feks i form af land arbejdskraft og penge blev profit det hoslashjeste maringl Hierarkiske beslutningsstrukturer blev anset for de mest effektive og dermed i sig selv legitime

I Danmark sker et egentligt industrielt gennembrud relativt sent sammenlignet med feks England I loslashbet af 1870rsquoerne sker der en afgoslashrende industriel vaeligkst paring 2 fronter

I tilknytning til den ganske anseelige vaeligkst der fulgte i koslashlvandet paring den strategisk rigtige landboreform opstod der behov for en intensiv forarbejdning af landbrugsprodukterne med henblik paring eksport Der udvikler sig derfor en foslashlgeindustri til landbruget i form af feks mejerier og slagterier Disse bliver typisk organiseret i den saeligrlige danske selskabsform i andelsbevaeliggelsen

En anden vaeligkst finder sted paring skibsvaeligrfterne i forbindelse med handelsflaringdens vaeligkst Danmark opnaringr i loslashbet af faring aringr en verdensledende position paring visse felter i dette marked feks produktionen af store marinedieselmotorer I forlaeligngelse af denne vaeligkst sker der ogsaring en ekspansion i andre dele af jernindustrien hvor der bla produceres landbrugsredskaber

Foto Hoslashve Skole omkring aringr 1900 Odsherred Lokalarkiv


10

Med den efterfoslashlgende oslashkonomiske vaeligkst blev levestandarden forbedret og den gennemsnitlige realindkomst foroslashget og med introduktionen af almen obligatorisk skolegang fik flere mennesker del i den industrielle revolutions gevinster Imidlertid var skolegangen sat op til at imoslashdekomme det aktuelle samfundsmaeligssige behov for arbejdskraft og maringlene med undervisningen var derfor i overvejende grad at forberede eleverne til de industrielle arbejdsvilkaringr ndash ikke mindst disciplinering Organiseringen af undervisningen tog ogsaring udgangspunkt i normerne for effektiv masseproduktion ndash eacuten laeligrer skulle undervise saring mange elever som muligt i et standardiseret indhold Foslashlgelig blev indholdet defineret i en laeligseplansmodel der var statisk lineaeligr og standardiseret

Det 20 aringrhundrede

Det 20 aringrhundredes historie domineres af to verdenskrige og genetablering af uafhaeligngigheden for mange nationer efter en periode med kolonialisme og imperialisme I den forbindelse blev autonomi frigoslashrelse og uafhaeligngighed centrale udgangspunkter i den menneskelige straeligben Sent i aringrhundredet introduceres internettet samtidig med at nye jobs i computer- og elektronikindustrien samt finanssektoren blev skabt Automatiseringen af mange manuelle arbejdsfunktioner tog for alvor fart

Det var en tid med skaeligrpet konkurrence mellem virksomhederne Konkurrencen i landbrugssektoren resulterede i oslashkologiske katastrofer herunder faeligldning af store skovarealer vandforurening og udryddelse af mange arter Befolkningstilvaeligksten bidrog yderligere til presset paring de allerede meget anstrengte naturlige ressourcer Den samfundsmaeligssige opmaeligrksomhed paring noslashdvendigheden af at beskytte miljoslashet har vaeligret stigende samtidig med at de eksistenstruende klimaforandringer er blevet haringndgribelige og synlige for de fleste Kravet om ansvarlighed i industrien materialiserede sig i denne periode i begrebet ldquocorporate social responsibilityrdquo

Mennesker blev nu betragtet som en rsquokapitalrsquo man kan investere i snarere end rsquoarbejdskraft man bare kan udnytte

Som en konsekvens har forventningerne til arbejdets organisering aeligndret sig For at fremme deres effektivitet har mange virksomheder delegeret ansvar og beslutningskompetence til de der har den bedste indsigt i den saeligrlige kontekst hvori beslutningerne skal udfolde sig Til gengaeligld skal de staring til ansvar for resultatet

Uddannelsernes maringl blev gjort bredere i disse aringr Uddannelse er ikke laeligngere primaeligrt en forberedelse til arbejdslivet men ogsaring for den bredere personlige udvikling Indholdsrammen blev udvidet til ogsaring at omfatte ikke-akademiske discipliner Curriculum var stadig statisk lineaeligrt og standardiseret og standardiserede tests blev introduceret for at sikre at systemet og den enkelte skole leverer efter hensigten Laeligrerne blev i stigende grad moslashdt med forventninger om at alle elever ndash uanset deres baggrund - faringr lige muligheder for at laeligre


Ind til videre har det 21 aringrhundrede vaeligret praeligget af modsaeligtningsfyldte tendenser Paring den ene side er nationernes indbyrdes afhaeligngighed blevet mere udtalt gennem den verdensoslashkonomiske integration og baringret frem gennem en eksplosion i de globale kommunikationsmuligheder Paring den anden side ser vi en decentralisering af magten som er accelereret af de sociale medier Dette har bla styrket nationalistiske tendenser og dette har faringet et yderligere skub med flere ioslashjnefaldende tilfaeliglde af terrorisme Arbejdspladsstrukturen er blevet mere flad aringben fleksibel og gennemsigtig ndash teamwork har i hoslashj grad afloslashst den hierarkiske kommandovej Det er ogsaring en tidsalder med accelererende teknologisk innovation saringdan som cyber fysisk teknologi sociale medier kunstig intelligens robotteknologi Internet of


11

Things og 3-D print for blot at naeligvne nogle Disse opfindelser udgoslashr paring samme tid produktive muligheder og paringtraeligngende udfordringer som ogsaring omfatter etik og moral Sociale medier har givet nogle virksomheder nye muligheder og nye markeder og forretningsmodeller kan nu ogsaring indeholde dele-oslashkonomier Socialt ivaeligrksaeligtteri har udvidet diskussionen om virksomhed og oslashkonomi saringledes at det nu ogsaring omfattes af formaringlet Nogle ivaeligrksaeligttere laeliggger vaeliggt paring at formaringlet med deres virksomhed ikke kun er profit men at de ogsaring garingr efter at skabe social vaeligrdi og at de tager sigte paring at loslashse nogle af samfundets mest paringtraeligngende problemer Nogle af disse virksomheder har bevaeligget sig fra en model af ldquocorporate social responsibilityrdquo til modeller hvor der rdquoskabes faeliglles vaeligrdierrdquo (Moore 2014[10])

Men paring samme tid presser udfordringerne sig paring brugen af ldquobig datardquo er en trussel mod den enkeltes privatliv og det er ved hjaeliglp af digitaliseringen at de sociale medier er blevet nemmere at manipulere skabe falske data og bringe opdigtede historier til torvs Vi har bevaeligget os ind i en aeligra hvor det er saring godt som umuligt at gennemskue fake-news en slags lsquopost-sandhedrsquo aeligra hvor sandhed og facts er blevet uharingndgribelige og uigennemskuelige stoslashrrelser

Med hensyn til natur og miljoslash er der sket et paradigmeskifte hvor miljoslashet nu betragtes som et oslashkosystem som mennesket kun er en del af Mennesket skal nu sameksistere med naturen Derfor er den centrale aktuelle ambition for mennesket ikke kun at sikre sin egen og menneskehedens trivsel men ogsaring tage vare paring planetens velbefindende

For at goslashre denne vision til virkelighed maring alle handle Vi maring garing fra ldquoarbejdsdelingrdquo til faeliglles ldquoansvarlighedrdquo alle har brug for en grundlaeligggende indsigt de kraeligvede faeligrdigheder og en tilskyndelse til at bidrage

I uddannelsessektoren er der allerede sket nogle forandringer Skoler bliver ikke laeligngere set som enheder der er lukket om sig selv men snarere som en del af det stoslashrre oslashkosystem hvori de virker Nogle skoler samarbejder med andre skoler og danner netvaeligrk sammen med dem Nogle skoler er begyndt at etablere et bredere samarbejde med andre organisationer i deres naeligromraringder som feks forskerparker teatre universiteter sociale servicesystemer teknologisk baserede foretagender og andre virksomheder hvor laeligrere og elever kan faring en haringndgribelig forestilling om hvilke faeligrdigheder og kompetencer man laeliggger vaeliggt paring udenfor skolen

Disse skoler straeligber efter at arbejde med et indhold der tager hoslashjde for den indbyrdes afhaeligngighed som samfundet bygges paring og deres maringlsaeligtninger inkluderer rdquouddannelse til medborgerskabrdquo Saringdan et laeligseplanssystem maring anerkende forskellene mellem de enkelte elever og maring anerkende at hver elev kommer med sit saeligt af forudgaringende viden og erfaringer saringvel som egne holdninger og vaeligrdier og derfor er deres laeligringsmoslashnstre forskellige Derfor maring der arbejdes ud fra et dynamisk fremfor et statisk curriculum Man bliver derfor noslashdt til at give rum for ikke-lineaeligr laeligringsopbygning og give afkald paring forestillingen om at alle elever foslashlger en praeligdefineret lineaeligr standardiseret progression Man maring vaeligre mere fleksibel og individorienteret for at sikre at den enkelte elevs unikke talent kan blive udviklet og at alle elever kan realisere deres fulde potentiale


12

TABLE 1 UDVIKLINGEN I SAMFUND INDUSTRI OG UDDANNELSE GENNEM DET 19 OG 20 AringRHUNDREDE OG EN FORESTILLING OM DET 21 AringRHUNDREDETable 1

19 aringrhundrede 20 aringrhundrede En forestilling om det 21 aringrhundrede

Verdsens-begivenheder

Borgerkrige raceadskil-lelse kolonialisme og imperialisme

Verdenskrigene national uafhaeligngighed kold krig

Gensidig afhaeligngighed mellem nationalstaterne magtens decentralisering terrorist angreb nationalisme

Teknologiske opfindelser

Electricitet telefonen Internet Cyber teknologi (sociale medier AI 3-D print robotteknologi)

Dominerende industrier og forretnings-modeller

Olieindustri tekstilindustriMasseproduktion med maskinerFokus paring profit-maksimering

Computers electronics financing Skifte fra manuel til samlebaringnd til automatikProduktion af varer og ydelser tilrettet individuelle kunder Corporate social respon-sibility (CSR)

Sociale medier Internet of things big data digitalisering relative sandheder (fake news)Deleoslashkonomi socialt entrepreneurskabKunderne deltager i uidviklingen af varer og ydelser Fokus paring vaeligrdiskabelse og sund fornuftSelskaber orienterer sig mod at skabe faeliglles vaeligrdier (Creating shared value - CSV) og overvejer hvordan de kan bidrage til FNs Verdensmaringl (Sustainable Develop-ment Goals - SDGs)

Miljoslashforvaltning Mennesker behersker naturen Mennesker udnytter naturen (specielt land) sammen med arbejde og kapital som en noslashglefak-tor i produktionen

Mennesker begynder at indse noslashdvendigheden af at beskytte naturen (miljoslashbeskyttelse og bevaring) Fokus paring human kapital

Mennesker sameksisterer med naturen mennekset er en del af moder jord Fokus paring baeligredygtig udvikling Stoslashtte til groslashn vaeligkst Naturen ses som en af de vigtige kapitale ndash natur kapi-tal human kapital kulturel kapital og social kapital

Forandringer i det sociale liv

Hoslashjere levestandard og gennemsnitsindkomst

Globalisering ba-by-boom oslashget adgang til information

Accelererende migration urbanisering laeligngere livs-tid faldende fertilitet oslashget ulighed naturens ressourcer udtoslashmmes klimaforandringer

Arbejdets organisering

Arbejdsdeling ndash fx i frem-stillingsvirksomhed

SamlebaringndGennemsigtighed i organ-isationen Organisation med uddelegation af ansvar

Gennemsigtighed i organisation Organisation med uddelegation af ansvar og delt ansvarFlad organisation - Flad aringben fleksibel transparent og en team-work orienteret organisation

Arbejdets organisering i uddannelse og forandringer i un-dervisnings-pligten

Almene offentlige skoler (primaeligr og sekundaeligr uddannelse)

Oslashget orientering mod forskellige skoler til forskellige segment-er (fx privatskoler og home-schooling)

Spirende netvaeligrk og partnerskaber blandt skoler Oslashget samarbejde mellem skolerSpirende samarbejde mellem skoler og lokalomraringder paring alle niveauer meta- meso- micro forstaringelse af uddannelsessystemet som del af et stoslashrre oslashko-system

Indhold i undervisningen

Forberedelse til arbejdsmarkedet uddannelse til jobsAkademiske discipliner er blot (mathematik sprog) organiseretStatisk lineaeligrt og standardiseret

Forberedelse til uafhaeligngighed uddannelse til individuelle formaringl Stoslashrre bredde i indholdet (idraeligt kunst og andre domaeligner kommer til) Stadig Statisk lineaeligrt og standardiseret

Forberedelse til gensidige afhaeligngighedsforhold uddannelse til medborgerskabBallance mellem bredde og dybde Ikke-lineaeligrt dynamisk fleksibelt indhold fokus paring mere personorienteret laeligring


13

En animeret version af denne figur kan findes paring wwwyoutubecomwatchv=mlXvQKUS-_Q

At skabe en ldquony normalrdquo i uddannelse ndash en model for det 21 aringrhundrede

Det der er innovativt og nyt i dag bliver ofte morgendagens almindelighed ndash eller den rdquonye normalerdquo OECDs projekt rsquoFuture of Education and Skills 2030rsquo har registreret en del innovative elementer i uddannelsessystemerne som blot er i sin vorden men som kunne udvikle sig til den ldquonye normalerdquo altsaring noget der tidligere var usaeligdvanligt er blevet en selvfoslashlgelig del af dagligdagen (Tabel 2)

Som naeligvnt ovenfor at selv om uddannelsessystemer traditionelt betragtes som bestaringende af uafhaeligngige enheder ses de nu som en del af et stoslashrre oslashkosystem som de bidrager til og som de paringvirkes af I traringd med dette skift har der udviklet sig en oplevelse af faeliglles ansvarlighed for uddannelsessystemet og forskellige former for interessentinddragelse har ogsaring udviklet sig Beslutningstagning er ikke laeligngere kun i haelignderne paring en lille gruppe af mennesker men sker i hoslashjere grad med inddragelse af interessenterne saringsom foraeligldre arbejdsgivere faglige foreninger repraeligsentanter for naeligromraringdet og eleverne ndash ikke at forglemme Hertil kommer at alle interessenter i stigende grad garingr fra den antagelse at ansvaret for elevens uddannelse ogsaring er elevens eget Fremfor at eleven kun er objekt for systemets virksomhed ses de nu som aktive deltagere og som forandringsagenter paring linje med laeligrerne og skolelederne og at de er medansvarlige for egen laeligring

Tilsvarende ndash tidligere var det elevernes udbytte af undervisningen og deres akademiske resultater der definerede effektiviteten og kvaliteten af deres skolegang i dag laeliggger man ogsaring vaeliggt paring elevernes trivsel og deres oplevelse i laeligringsrummet ndash kvaliteten i laeligringsprocessen

Foslashlgelig er indfaldsvinklen til curriculumdesign og laeligringsprogression skiftet fra en statisk-lineaeligr progressionsmodel til en ikke-lineaeligr dynamisk model som tager udgangspunkt i at hver enkel elev har sin egen laeligringsrute og kommer til skolen med sit eget saeligt af forudsaeligtninger i form af viden faeligrdigheder og holdninger der er forskellig fra andre elevers En anden konsekvens er at bedoslashmmelsen af eleverne er skiftet fra naeligsten udelukkende at bygge paring standardiseret testning til en vifte af bedoslashmmelsesformer som vaeliglges afhaeligngig af formaringlet med bedoslashmmelsen

I forlaeligngelse af disse forandringer har fokus for og formaringlet med at monitorere systemet skiftet fra kun at omfatte traditionelle former for tilsyn og punktvise maringling af resultater til at inkludere evaluering af den loslashbende forbedring af systemet gennem feedback mellem alle niveauer

Mest vigtigt er det at elevernes rolle forandrer sig fra at lytte til og respondere paring laeligrernes anvisninger til en mere aktiv deltagelse hvor laeligringsmiljoslashet baringde defineres af elevernes handlinger og deres samspil med laeligrerne


14

TABLE 2 DEN NYE NORMALrdquo I UDDANNELSE1Table 2

Funktioner Det traditionelle uddannelsessystem Et uddannelsessystem baseret paring ldquoden nye normalrdquo

Uddannel-sessystem

Uddannelsessystemet er en uafhaeligngig enhed

Uddannelsessystemet er en del af et stoslashrre oslashko-system

Ansvarlighed og involvering af interessenter

Beslutninger tages af en udvalgt gruppe af folk og de bliver pop den baggrund holdt ansvarlige for deres forvaltning Arbejdsdeling (Skoleledere driver skoler laeligrere underviser eleverne laeligrer ved at lytte til laeligrerne)

Beslutninger og ansvar bliver delt blandt interessenter det inkluderer foraeligldre lokale arbejdsgivere det lokale civil-samfund og eleverne Ansvarsdeling (alle arbejder sammen og tager ansvar for elevens uddannelse og eleverne laeligrer ogsaring at blive medans-varlige for deres egen laeligring)

Tilgangen til effektivitet og til kvaliteten I sko-leoplevelsen

Udbyttet saeligttes hoslashjest (elevens indsats og udbytte bliver betragtet som indika-torer i evaluering af systemet med hen-blik paring ansvarligheden og forbedringer) Fokus paring akademisk udbytte

Man fokuserer ikke kun ldquoudbytterdquo men ogsaring ldquoprocesrdquo (udover elevens indsats og resultater bliver elevens laeligring betragtet som havende en iboende vaeligrdi I sig selv)Fokus ikke kun paring akademisk akademiske praeligstationer men ogsaring paring udvikling af det hele menneske og elevens trivsel

Tilgangen til laeligseplansde-sign og progres-sion i laeligringen

Lineaeligr og standardiseret progression (laeligseplanerne udvikles paring basis af en standardiseret lineaeligr progressions-model)

Non-lineaeligr progression (anerkendelse af at hver elev har sin egen laeligringsrute og er udstyret med sit eget saeligt af fo-rudgaringende viden faeligrdigheder og vaeligrdier naringr de begynder i skolen)

Fokus paring tilsyn Fokus paring ansvarlighed og regelrethed Systemansvarlighed saring vel som forbedringer (fx loslashbende forbedringer gennem jaeligvnlig feedback paring alle niveauer)

Vurdering af eleven

Standardiserede tests Forskellige typer af vurderinger bruges til hver sit formaringl

Elevernes rolle Laeligring ved at lytte til laeligrernes an-visninger med stigende grad af autonomi

Eleven er en aktiv deltager med baringde handlepotentiale og samarbejdspotentiale saeligrlig i forhold til laeligrerne

En animeret version af denne figur findes paring wwwyoutubecomwatchv=9YNDnkph_Ko


15

Fra OECDs noslashglekompetencer til OECDs transformative kompetencer

lsquoEducation and Skills 2030rsquo projektet begyndte med en revision af OECDs Definition and Selection of Competencies (DeSeCo) projekt Dette projekt blev ivaeligrksat af OECD i aringrene 1997 til 2003 med det maringl at levere et teoretisk og konceptuelt grundlag for identifikationen af de kompetencer der kraeligves for at opnaring et succesfuldt liv og et velfungerende samfund DeSeCo-projektet identificerede tre kategorier af kompetencer som OECDs noslashglekompetencer

Bruge redskaber interaktivt (fx sprog og teknologi)

Evnen til at bruge sprog symboler og tekster interaktivt

Evnen til at bruge viden og informationer interaktivt

Evnen til at bruge teknologi interaktivt

Interagere i heterogene grupper

Evnen til skabe gode relationer til andre

Evnen til at samarbejde

Evnen til at haringndtere og loslashse konflikter

Selvstaeligndig handling

Evnen til at agere i ldquodet store billederdquo

Evnen til at formulere og ivaeligrksaeligtte planer og personlige projekter

Evnen til at haeligvde sine rettigheder samt vurdere sine begraelignsninger og behov

I sin videre udvikling af og ekspansion af DeSeCo-rammen inkluderer OECDs Learning Framework 2030 en raeligkke nye forstaringelser og spirende koncepter som endnu ikke er gennemforsket Det er maringlet at forstaeligrke relevansen for dem der arbejder med udviklingen af uddannelsespolitik ved at koble rammen op mod udfordringerne i dagens curriculumudvikling Rammen blev udviklet af interessenter i den forstaringelse at den skal vaeligre baringde haringndterbar og multi-dimensionel Den skal vaeligre baringde globalt relevant og reflekteret samt vaeligre fleksibel nok til at den kan bringes meningsfuldt i spil i en lokal kontekst

Rammen er designet i en gentagende og loslashbende diskussion som involverede nationale saringvel som lokale myndigheder akademiske eksperter fra forskellige fagomraringder skoler laeligrere paeligdagoger skoleledere faglige organisationer og elever Der blev etableret tematiske arbejdsgrupper til hvert af de underliggende koncepter som tilsammen udgoslashr OECDs Learning Framework 2030 Rammen bruger metaforen ldquolaeligringskompasrdquo for at belyse de kompetencer som eleverne skal bruge naringr de skal navigere frem mod en oslashnskvaeligrdig fremtid ndash individuelt og kollektivt


Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co

mpetencies Creating new value

Taking responsibility Reconciling tensio

ns amp d

ilem

mas

Co-agency with peers teachers parents communities

Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16

OECDs LAEligRINGSKOMPAS 2030KILDE


17

OECDs laeligringskompas 2030

Paring samme maringde som et kompas informerer den rejsende om retning i forhold til verdenshjoslashrnerne indikerer OECDs laeligringskompas 2030 hvilken viden og hvilke faeligrdigheder holdninger og vaeligrdier som elever har brug for - ikke bare for at overleve i det daglige liv ndash men for aktivt at skabe en oslashnskvaeligrdig fremtid

Laeligringskompasset 2030 er sammensat af 7 elementer

1Grundlaeligggende forudsaeligtninger

OECDs laeligringskompas 2030 bygger paring de grundlaeligggende forudsaeligtninger ndash faeligrdigheder viden og holdninger som er afgoslashrende for videre laeligring gennem hele indholdsspektret De grundlaeligggende forudsaeligtninger udgoslashr en basis for udviklingen af elevens handlingspotentiale og transformative kompetencer Alle elever har brug for dette solide grundlag for at yde et ansvarsbevidst bidrag og blive velfungerende medlemmer af samfundet

2Transformative kompetencer

For at haringndtere det 21 aringrhundredes udfordringer maring eleverne saeligttes i stand til og have foslashlelsen af at de kan vaeligre med til at skabe en verden med trivsel og baeligredygtighed ndash baringde for dem selv og for alle andre paring planeten OECDs laeligringskompas 2030 identificerer tre lsquotransformative kompetencerrsquo som eleverne behoslashver for at kunne bidrage til og trives i verden og skabe en bedre fremtid nemlig at skabe nye vaeligrdier loslashse spaeligndinger og dilemmaer samt tage ansvar

3Elevernes muligheder for at handle og samarbejde

Elevernes handlepotentiale er defineret ud fra den antagelse at eleverne baringde har vilje og evne til at oslashve en positiv indflydelse paring deres eget liv og omverden saringvel som evnen til at saeligtte maringl reflektere handle ansvarligt og skabe forandring

Elevernes handlepotentiale kobler sig op mod udviklingen af identitet og en foslashlelse af at hoslashre til Naringr eleverne udvikler deres handlepotentiale bygger de paring motivation haringb selvvaeligrd og optimisme (en grundlaeligggende forstaringelse at evner og intelligens kan udvikles og navigeres i retning af oslashget trivsel) Det saeligtter dem i stand til at handle med en fornemmelse af et formaringl som guider dem mod trivsel og udfoldelse af deres sociale liv Eleverne laeligrer om udvikler og udnytter deres handlepotentiale i en social kontekst og derfor er samarbejde ogsaring helt afgoslashrende Eleverne udvikler deres samarbejdsevner i en interaktiv gensidig understoslashttende og berigende relation til deres kammerater laeligrere foraeligldre og naeligromraringde paring en naturlig maringde i et bredere laeligringsoslashkosystem

4Viden

Som en del af OECDs laeligringskompas 2030 inkluderer kategorien lsquovidenrsquo teoretiske koncepter og ideer sammen med den praktiske forstaringelse som er baseret paring de erfaringer som stammer fra loslashsningen af bestemte opgaver Education and Skills 2030 projektet skelner mellem fire forskellige typer viden nemling faglig- tvaeligrfaglig- epistemisk- og processuel viden

5Faeligrdigheder

Faeligrdigheder er evnen og kapaciteten til at gennemfoslashre arbejdsprocesser og bruge ens viden paring en ansvarlig maringde for at naring et maringl OECDs laeligringskompas skelner mellem tre forskellige faeligrdighedstyper

kognitive og metakognitive

sociale og emotionelle

praktiske og fysiske


18

6Holdninger og vaeligrdier

Holdninger og vaeligrdier refererer til de principper og overbevisninger som driver vore valg vurderinger adfaeligrd og handlinger paring vejen mod individuel samfundsmaeligssig og miljoslashmaeligssig trivsel For at skabe mere inkluderende fair og baeligredygtige oslashkonomier og samfund maring man tage initiativ til at styrke og vedligeholde tilliden til og mellem institutioner saringledes der kan udvikles et saeligt af grundlaeligggende faeliglles vaeligrdier og en oplevelse af medborgerskab

7Forestilling-Handling-Reflektions cyklus Forestilling-Handling-Reflektions cyklus er en iterativ laeligringsproces hvorigennem den laeligrende loslashbende forbedrer sin taelignkning og handler med intention og ansvarlighed I forestillingsfasen gennemfoslashrer den laeligrende overvejelser over hvorledes de handlinger der tages i dag har konsekvenser for fremtiden I handlingsfasen udoslashver den laeligrende sin vilje og kapacitet til at tage skridt mod bedre trivsel I refleksionsfasen reviderer den laeligrende sin forstaringelse der saringledes kan lede til bedre handlinger og fremme individuel social og miljoslashmaeligssig trivsel

OECD Future of Education and Skills 2030 fase II

Fra 2019 og fremefter vil Fase II fortsaeligtte med at lede OECDs Future of Education and Skills 2030 projekt frem med et nyt fokusFoslashrst og fremmest vil projektet skifte fokus i konceptudviklingen rsquolaeligringen ndash 2030rsquo til rsquoundervisning ndash 2030rsquo Fase II vil undersoslashge hvilke typer af laeligrerkompetencer og laeligrerprofiler der kan hjaeliglpe eleverne med at realisere deres fulde potentiale Laeligrerne er noslashglen til en effektiv implementering af curriculum Mens teknologi kan vaeligre et godt redskab til vidensoverfoslashrsel saring vil det sociale og relationsbetingede aspekt af undervisningen ndash det at vaeligre en god traeligner vejleder og forbillede ndash vaeligre knyttet til laeligrerens menneskelige format

og langtidsholdbare vaeligrdier(Schleicher 2018[9]) Ved at identificere de kompetencer som de mest effektive og succesrige laeligrere har kan projektet hjaeliglpe medlemslandene med at forstaeligrke kvaliteten i deres laeligrerstab

For det andet vil curriculum analysen skifte fokus fra ldquocurriculum redesignrdquo til ldquocurriculum implementeringrdquo De deltagende lande har besluttet at fokusere paring

Curriculum-reform som del i en mere omfattende systemreform

Koble curriculum-reform op mod ny paeligdagogik og nye bedoslashmmelsesformer

Koble curriculum-reform op mod aeligndringer i grundlaeligggende laeligreruddannelse og laeligrernes fortsatte professionelle efter- og videreuddannelse Dette omfatter ogsaring skoleledere

Der vil blive foretaget en grundig analyse af eksisterende forskning og der vil blive gennemfoslashrt en international undersoslashgelse af curriculum-implementering Arbejdet vil blive understoslashttet af multi-interessantinddragelse og global peer-learning


OECDs laeligringskompas

2030

20

Grundlaeligggende forudsaeligtninger ndash kort fortalt

Det centrale grundlag for 2030

OECDs Learning Compass 2030 definerer det centrale grundlag som de grundlaeligggende vilkaringr de afgoslashrende faeligrdigheder den viden og de holdninger og vaeligrdier som er forudsaeligtningen for at fastholde laeligring i hele skolens indholdsspekter Det centrale grundlag udgoslashr en basis for udviklingen af elevernes aktive engagement og transformative kompetencer Det centrale grundlag udgoslashr ogsaring de byggesten der understoslashtter udviklingen af noslashdvendige kontekstspecifikke kompetencer i 2030 Det gaeliglder feks grundlaeligggende finansiel indsigt kompetencer til af forstaring og agere globalt samt kritisk medieforstaringelseDe internationale praktikere forskere og interessenter der har medvirket i OECDs Future of Education and Skills 2030 projekt understreger 3 elementer i grundlaget som saeligrligt vigtige det kognitive som inkluderer laeligsning og matematik velbefindende som inkluderer fysisk og mental sundhed samt endelig sociale og emotionelle elementer som inkluderer moral etik og den kontekstforstaringelse hvori disse aspekter udfoldes i det digitale univers Selv om OECDs Learning Compass 2030 anerkender vigtigheden af et moralsk og etisk grundlag for beslutningstagning selvregulering og personlig og social adfaeligrd saring paringtager de sig ikke at definere eller indkredse hvad disse moralske og etiske normer er eller kunne vaeligre idet disse er betinget af den lokale kultur historie og sociale udvikling

Det centrale grundlag udgoslashr

en basis for udviklingen af

elevernes aktive engagement og transformative kompetencer

GRUNDLAEligGGENDE FORUDSAEligTNINGER ndash KORT FORTALT23

OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030

Zusa

mm

en fa

ssun

g Der OECD Lernkompass 2030 ist ein Arbeitsergebnis des OECD-Projekts Future of Education and Skills 2030 Er bietet ein dynamisches Rahmenkonzept in Verbindung mit einer ambitionierten Vision fuumlr die Zu-kunft der Bildung Das Konzept unterstuumltzt die uumlbergeordneten Bildungsziele und bietet Orientierungshilfen fuumlr die Gestaltung einer erwuumlnschten von individuellem und kollek-tivem Wohlergehen gepraumlgten Zukunft Die Metapher eines Kompasses fuumlr das Lernen soll deutlich machen dass Schuumllerinnen und Schuumller heutzutage lernen muumlssen selbst-staumlndig durch fuumlr sie unbekanntes Terrain zu navigieren und ihren eigenen Weg auf sinnvolle und verantwortungsbewusste Weise zu finden anstatt unreflektiert den Anlei-tungen oder Anweisungen ihrer Lehrerinnen oder Lehrer zu folgen

Das Rahmenkonzept bietet einen Gesamt-uumlberblick uumlber die Kompetenzen die Lernende fuumlr eine robuste und erfolgreiche Entwicklung benoumltigen Es entwickelt zu-dem eine global relevante und fundierte gemeinsame Sprache und ein gemeinsames Verstaumlndnis laumlsst aber gleichzeitig ausrei-chend Raum um an lokale Bedingungen angepasst zu werden

Der Kompass setzt sich zusammen aus den Komponenten bdquoStudent Agencyldquo bdquoTransfor-mationskompetenzenldquo bdquoLerngrundlagenldquo bdquoWissenldquo bdquoSkillsldquo bdquoHaltungen und Werteldquo sowie dem bdquoAntizipations-Aktions-Reflexions-Zyklusldquo (vgl dazu Kapitel 2-8) Das Konzept der bdquoStudent Agencyldquo steht als Ziel insofern an zentraler Stelle als der Kompass Lernenden Orientierungswerkzeug fuumlr ihre Entwicklung hin zu einer verantwortungsvollen und ziel-bewussten Persoumlnlichkeit sein kann die ihr Umfeld die Ereignisse und Umstaumlnde zum Besseren zu gestalten vermag

Kernaussagen

Der OECD Lernkompass 2030 versteht sich weder als Rahmenkonzept fuumlr Leistungsmessung und -bewertung noch als Rahmenlehrplan Er setzt beim intrin sischen Wert des Lernens an der anerkennt dass Lernen nicht nur innerhalb der Schule stattfindet

Das bdquoRahmenkonzept fuumlr das Lernenldquo ist das Ergebnis einer Zusammenarbeit von Regierungsvertreterinnen und -vertretern wissenschaftlichen Expertinnenund Experten Schulleitungen Lehre-rinnen und Lehrern Schuumllerinnen undSchuumllern sowie zivilgesellschaftlichenOrganisationen aus aller Welt die einoriginaumlres Interesse daran haben einenpositiven Wandel der Bildungssystemezu unterstuumltzen

Das Verstaumlndnis von gesellschaftlichem Wohlergehen (bdquoWell-Beingldquo) hat sich im Laufe der Jahre dahingehend geaumlndert dass es weit mehr als wirtschaftlichen und materiellen Wohlstand umfasst Bei aller Unterschiedlichkeit der Visionen fuumlr die von uns erwuumlnschte Zukunft zeigt sich das Wohlergehen der Gesellschaft als gemeinsames Ziel

Die Metapher eines Lernkompasses

soll unterstreichen dass Schuumllerinnen

und Schuumller lernen muumlssen selbststaumlndig durch

unbekanntes Terrain zu navigieren

21

Noslashglepointer

Hvad de noslashdvendige laeligsnings- og matematikfaeligrdigheder noslashjagtig indeholder vil fortsaeligtte med at udvikle sig frem mod 2030 og derefter Dette skyldes ikke mindst at det digitale univers formentlig vil fortsaeligtte med at ekspandere og rsquobig datarsquo vil fortsat traelignge sig paring i saring at sige alle livets aspekter Derfor er det afgoslashrende vigtigt at boslashrn bliver I stand til at begaring sig i det digitale univers og at de har en kritisk bevidsthed om hvordan data skabes spredes og anvendes

Med sundhed som et element i deres centrale grundlag kan mennesker forstaring og handle med udgangspunkt i viden om hvordan de kan holde sig sunde og raske gennem hele deres liv

For at undgaring en overlaeligsset laeligseplan boslashr nye kompetenceomraringder som feks finansiel indsigt skrives ind i det eksisterende indhold paring en meningsfuld og afbalanceret maringde saring alle elever faringr gavn af en dybere laeligringserfaring saringvel som hoslashj kvalitet i laeligringsoplevelserne med det centrale grundlag

For adgang til hele det originale konceptnotat klik here

Mere indhold paring httpwwwoecdorgeducation2030-project

Physical and Mental Health Prof Uwe PUHSE Head Department of Sport Exercise and Health University of Basel SwitzerlandSource wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningcore-foundations

Data Literacy in actionData Literacy Kazakhstan Mathematics Source wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningcore-foundations



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22

Transformative kompetencer- kort fortalt

Naringr eleverne moslashder det 21 aringrhundredes udfordringer faringr de brug for at opleve styrke og foslashle at de kan medvirke til at skabe en bedre verden hvor velbefindende og baeligredygtighed kan opnarings for dem selv for andre og for planeten OECDs laeligringskompas 2030 peger paring tre transformative kompetencer der kan hjaeliglpe eleverne til at trives bedre i vores verden og kan vaeligre med til at skabe en bedre fremtid

Det at skabe ny vaeligrdi betyder at udvikle forudsaeligtningerne for et bedre liv saringsom ny arbejdspladser forretningsmodeller og serviceydelser og det indebaeligrer udviklingen af nye viden indsigt ideer teknikker strategier og loslashsninger og at bringe dette i spil i forhold til baringde nye og gamle problemer Naringr de laeligrende skaber ny vaeligrdi stiller de sposlashrgsmaringl samarbejder med andre og proslashver paring at rsquotaelignke ud af boksenrsquo

Det at loslashse spaeligndinger og dilemmaer indebaeligrer at der tages hoslashjde for samspil og inter-relation mellem tilsyneladende modsaeligtningsfyldte og inkompatible ideer logikker og holdninger og overveje det mulige resultat af ens handlinger ud fra baringde et kort- og et langsigtet perspektiv Gennem denne proces vil eleverne opnaring en dybere forstaringelse af modstridende holdninger og udvikle argumenter som understoslashtter deres egen position samt finde praktiske loslashsninger paring dilemmaer og konflikter

Det at tage ansvar er forbundet med evnen til at reflektere og evaluere sine egne handlinger set ud fra ens egne erfaringer og uddannelse og ved at overveje personlige etiske og samfundsmaeligssige maringl

TRANSFORMATIVE KOMPETENCER ndash KORT FORTALT

Tre transformative kompetencer kan hjaeliglpe eleverne til bedre trivsel i

vores verden og medvirke til at de kan skabe en bedre fremtid


Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer

Elever har brug for at udvikle tre transformative kompetencer for at de kan medvirke til at skabe den fremtid vi oslashnsker skabe ny vaeligrdi loslashse spaeligndinger og dilemmaer samt tage ansvar

Naringr elever skaber ny vaeligrdi stiller de sposlashrgsmaringl samarbejder med andre og proslashver at lsquotaelignke ud af boksenrsquo De kombinerer en foslashlelse af mening med kritisk taelignkning og kreativitet

I en sammensat verden bliver eleverne noslashdt til at afveje og balancere mellem modsaeligtningsfyldte og oslashjensynlig inkompatible logikker og krav og de maring blive fortrolige med kompleksitet og tvetydighed Dette kraeligver empati og respekt

Elever som har kapaciteten til at tage ansvar for deres handlinger har ogsaring et staeligrkt moralsk kompas der giver plads til overvejelser og refleksion samarbejde med andre og respekt for planeten



Transformative CompetenciesTom Bentley Executive Director Policy RMIT University AustraliaSource wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningtransformative-competencies

Taking ResponsibilityTaking Responsibility Japan TechnologiesSource wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningtransformative-competencies

TRANSFORMATIVE KOMPETENCER ndash KORT FORTALT23


Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








24ELEVENS HANDLEPOTENTIALE ndash KORT FORTALT

Elevens handlepotentiale ndash kort fortalt

I OECDs Laeligringskompas 2030 udspringer begrebet om elevens handlepotentiale af det princip at eleverne har evnen og viljen til positivt at paringvirke deres eget liv og deres omverden Elevens handlepotentiale er i den forstaringelse defineret som evnen til at saeligtte maringl reflektere og handle ansvarligt for at skabe forandringer Det handler om at handle selv frem for at blive udsat for andres handlinger skabe noget frem selv at blive manipuleret og tage ansvarlige beslutninger og traeligffe valg frem for at acceptere alt det der er bestemt af andre

Eleverne er aktivt handlende i deres laeligring naringr de spiller en aktiv rolle i beslutningen om hvad og hvordan de skal laeligre Det foslashrer til stoslashrre motivation for at laeligre og oslashger deres muligheder for at saeligtte maringl i deres laeligringsproces Saringdanne elever har sandsynligvis rsquolaeligrt at laeligrersquo ndash en uvurderlig faeligrdighed som de kan bruge gennem hele livet

Handlepotentiale kan komme til udfoslashrelse i snart sagt enhver kontekst ndash moralsk social oslashkonomisk og kreativt Eleverne har eksempelvis brug for moralsk handlekraft naringr der skal tages beslutninger der respekterer egne saringvel som andres rettigheder og behov Samtidig kan en veludviklet fornemmelse for egen handlekraft hjaeliglpe den enkelte til at opnaring langsigtede maringl og haringndtere modstand Eleverne har foslashrst og fremmest brug for at mestre grundlaeligggende kognitive sociale og emotionelle faeligrdigheder for at kunne udfoslashre handlinger til deres eget og samfundets bedste

Handlepotentiale bliver opfattet og fortolket forskelligt verden over Nogle sprog som feks det danske har ikke den direkte oversaeligttelse af termen ldquostudent agencyrdquo som er den der bliver brugt i OECDs Laeligringskompas 2030 fortolkninger og forstaringelser vil variere fra land til land og fra den ene kontekst til den anden Ikke desto mindre er opmaeligrksomheden overfor elevens egen aktive rolle i sin laeligringsproces og i fastlaeligggelsen af sit uddannelsesforloslashb et centralt element i laeligringskompasset og flere og flere lande understreger dette i det legale grundlag for deres uddannelser

I uddannelsessystemer der understoslashtter elevens handlepotentiale involverer laeligreprocessen ikke kun instruktion og evaluering men ogsaring samskabelse Samskabelse - co-agency ndash sker naringr laeligrere og elever til sammen udgoslashr den dannende kraft i undervisnings- og laeligringsprocessen Begrebet samskabelse anerkender at elever laeligrere foraeligldre og lokalsamfund arbejder sammen om at hjaeliglpe eleverne fremad mod indfrielsen af faeliglles maringl


Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen









Naringr elever er aktivt og selvstaeligndigt handlende i deres laeligringsproces

har de sandsynligvis lsquolaeligrt at laeligrersquo ndash en uvurderlig faeligrdighed som de kan

bruge gennem hele livet

Noslashglepointer

Handlepotentiale betyder at man har evnen og viljen til at oslashve en positiv indflydelse paring sit eget liv og paring verden omkring eacuten

For at kunne udfolde sit fulde handlepotentiale har eleven brug for at oposlashve grundlaeligggende faeligrdigheder

Begrebet lsquoelevens handlepotentialersquo varierer fra den ene kultur til den anden og handlepotentiale udvikler sig i hele livsforloslashbet

Elevens samskabelse er defineret som interaktive gensidigt understoslashttende relationer til foraeligldre laeligrere andre i lokalomraringdet og eleverne indbyrdes ndash det hjaeliglper alle frem mod indfrielsen af faeliglles maringl



Student AgencyMs Kiran BIR SETHI Founder Riverside School and Design For Change India Source wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningstudent-agency

Agency in ActionStudent Agency India The Duke of Edinburghrsquos International Award Foundation Source wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningstudent-agency


Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26

Viden ndash kort fortalt

Viden for 2030

I OECDs Learning Compass 2030 indeholder begrebet viden teoretiske koncepter og ideer i en sammenhaeligng med en praktisk forstaringelse som er baseret paring den erfaring man har erhvervet ved at udfoslashre bestemte opgaver The OECD Future of Education and Skills 2030 projekt identificerer 4 forskellige typer af viden nemlig faglig- tvaeligrfaglig- epistemisk- og proceduremaeligssig viden

Viden og faeligrdigheder er to sider af same moslashnt og de forstaeligrker hinanden undervejs De deltagende forskere har understreget den stigende vigtighed der knytter sig til at eleverne bliver i stand til at forstaring afkode og anvende viden i mange forskellige situationer

Gennem de sidste aringrtier har der vaeligret en voksende erkendelse af at man skal se verden som sammensat af systemer der er sammenhaeligngende systemer i gensidig paringvirkning snarere end et broget billede af selvrefererende systemer der lukker sig om sig selv Nogle uddannelsessystemer har taget konsekvensen og har bevaeligget sig vaeligk fra en definition af fag og indhold som en indsamling og systematisering af facts i afgraelignsede faglige systemer til en forstaringelse af de faglige discipliner som sammenhaeligngende systemer der er struktureret af vores aktuelle viden og som kan restruktureres naringr vi faringr ny viden

Viden og faeligrdigheder er to sider af

same moslashnt og de forstaeligrker

hinanden undervejs

VIDEN ndash KORT FORTALT23


Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer

Viden om den videnskabelige disciplin og fagspecifikke viden vil fortsat vaeligre af essentiel betydning og det udgoslashr en struktur hvorigennem eleverne kan udvikle andre typer af viden Adgangen til faglig viden er ogsaring grundlaeligggende i et lighedsperspektiv

Tvaeligrfaglig viden kan integreres i laeligringsindholdet ved at bruge de samme noslashglekoncepter i fagene ved at identificere og belyse faglige sammenhaelignge gennem tematiske laeligringsforloslashb hvor man bygger paring flere fag eller definerer et helt nyt fag og ved at bruge projektbaseret laeligring

Epistemisk viden bygger paring at man kan taelignke og handle i en praktisk situation Den henviser til relevansen af meningen og formaringlet med at laeligre overhovedet og paring den maringde hjaeliglper denne vidensform til at uddybe elevernes forstaringelse

Proceduremaeligssig viden indeholder forstaringelsen af hvordan en opgave bedst kan loslashses og hvordan man kan arbejde og laeligre i strukturerede processer Den er saeligrlig nyttig naringr der skal loslashses komplekse problemstillinger



Procedural Knowledge Procedural Knowledge Australia STEMSource wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningknowledgeEpistemic Knowledge

Epistemic Knowledge Israel Interdisciplinary learningSource wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningknowledge



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28

Faeligrdigheder ndash kort fortalt

Faeligrdigheder for 2030

Begrebet faeligrdighed forstarings her som evnen og drivkraften til at udfoslashre processer og vaeligre i stand til at bruge sin viden paring en ansvarlig maringde for at opnaring et maringl Faeligrdigheder er en komponent i et holistisk koncept af kompetencer som involverer aktiveringen af elevens viden faeligrdigheder holdninger og vaeligrdier for at imoslashdekomme komplekst sammensatte krav OECDs Learning Compass 2030 skelner mellem 3 forskellige typer faeligrdigheder kognitive og metakognitive faeligrdigheder sociale og emotionelle faeligrdigheder samt fysiske og praktiske faeligrdigheder

I samme takt som megatrends feks globalisering og fremskridt i brugen af kunstig intelligens forandrer kravene paring arbejdsmarkedet og skaeligrper kravene til faeligrdighederne som medarbejderne har brug for bliver menneskene noslashdt til at forlade sig endnu mere paring den indtil videre unikke menneskelige evne til kreativ og kritisk taelignkning og til at rdquolaeligre at laeligrerdquo gennem hele livet

Sociale og emotionelle faeligrdigheder som empati selvforstaringelse respekt for andre og evnen til at kommunikere er blevet vigtigere i takt med at klassevaeligrelser og arbejdspladser er blevet mere etnisk kulturelt og lingvistisk sammensatte og mangfoldige Et godt skoleudbytte er ogsaring afhaeligngig af en raeligkke sociale og emotionelle faeligrdigheder saringsom vedholdenhed gennemslagskraft ansvarlighed nysgerrighed og emotionel stabilitet

Fysiske og praktiske faeligrdigheder handler ikke kun om de daglige manuelle opgaver saringsom fx at soslashrge for at man har mad toslashj og husly til sig og sine men knytter sig ogsaring til kunstneriske udtryk Indtil videre har forskerne ikke vaeligret i stand til at pege paring nogen sammenlignelig aktivitet der i samme grad udvikler den kognitive kapacitet hos boslashrn som musik og kunst goslashr At arbejde med kunstneriske udtryk hjaeliglper ogsaring eleverne med at udvikle en empatisk intelligens som styrker deres emotionelle engagement deres pligtfoslashlelse og deres vedholdenhed

FAEligRDIGHEDER ndash KORT FORTALT23


Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29

Sociale og emotionelle faeligrdigheder saringsom empati og forstaringelse

for andre er blevet vigtigere i takt med at klassevaeligrelser og arbejdspladser er blevet mere sammensatte og mangfoldige

Noslashglepointer

Samtidig med at computerteknologien har fjernet rutinemaeligssige arbejdsopgaver fra markedet skabes nye beskaeligftigelsesmuligheder for medarbejdere der kan udfoslashre ikke-rutinemaeligssige kognitive arbejdsopgaver som har kreative evner og sociale og emotionelle kompetencer

Hvis medarbejdere skal forblive konkurrencedygtige med relevante bidrag bliver de noslashdt til at udvikle deres faeligrdigheder kontinuerligt Det kraeligver fleksibilitet en positiv indstilling til livslang laeligring og nysgerrighed

Sociale og emotionelle faeligrdigheder er blevet lige saring ndash og i nogen tilfaeliglde ndash endnu vigtigere end kognitive faeligrdigheder for at opnaring status som en aktiv og ansvarlig borger



Social and emotional skillsProf Dr Ingrid SCHOON Human Development and Social Policy The Institute of Education University of London UKSource wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningskills

Learning to LearnLearning to Learn India Interdisciplinary learnin Source wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningskills



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30

Holdninger og vaeligrdier ndash kort fortalt

Holdninger og vaeligrdier for 2030

Holdninger og vaeligrdier er noslashglekomponenter i OECDs Learning Compass 2030 som skal hjaeliglpe eleverne til at navigere frem mod bedre velfaeligrd velbefindende og en oslashnskvaeligrdig fremtid De bygger paring de principper og overbevisninger som paringvirker egne valg vurderinger adfaeligrd og handlinger paring vejen frem mod individuelt socialt og miljoslashmaeligssigt velbefindende

En staeligrk og vedvarende tillid baringde mellem borgere indbyrdes og borgernes tillid til samfundets institutioner er afhaeligngig af at der i skolen udvikles en kerne af faeliglles vaeligrdier omkring begrebet medborgerskab (respekt retfaeligrdighed personlig og social ansvarlighed integritet og selvkontrol) saringledes der kan udvikles en mere inkluderende retfaeligrdig og baeligredygtig oslashkonomi som samfundet kan hvile paring

Viden faeligrdigheder holdninger og vaeligrdier er ikke modsaeligtningsfyldte koncepter ndash de udvikles i et samspil I samme takt som skoler arbejdspladser og lokalomraringder udvikler sig med en oslashget etnisk kulturel og sproglig diversitet bliver det vigtigere og vigtigere at understrege den indbyrdes sammenhaeligng mellem viden faeligrdigheder holdninger og vaeligrdier

Tilgange til at udvikle

holdninger og vaeligrdier traeligkker

ofte paring lokale kulturelle og sociale

traditioner mens der sigtes

mod globale udfordringer

HANDLINGER OG VAEligRDIER ndash KORT FORTALT23


Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer

Holdninger og vaeligrdier indarbejdes i stigende grad i laeligseplansarbejde ndash dette er en anerkendelse af at kompetenceudvikling kraeligver mere end blot viden og faeligrdigheder

Mange forskellige nationale uddannelsessystemer garingr I disse aringr efter at udvikle en integreret tilgang til udviklingen af elevernes holdninger og vaeligrdier ndash ofte traeligkker man paring lokale kulturelle og sociale traditioner samtidig med at man sigter mod globale udfordringer

Aktuelle trends i teknologiudviklingen ndash meget tydeligt i fx brugen af kunstig intelligens ndash har sat etikken hoslashjt paring dagsordenen i den uddannelsespolitiske diskussion Nutidens elever kommer til at drage nytte af deres kapacitet til kritisk at evaluere hvorvidt teknologien bidrager til udviklingen af en verden med fair og lige muligheder eller til det modsatte



Changing attitudes and values through socio-emotional learningSocioemotional Learning USA Facebook and Yale Center for Emotional IntelligenceSource wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningattitudes-and-values

Values and indigenous knowledgeValues and Indigenous knowledge Chile Siemens Stiftung Source wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningattitudes-and-values



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








32IDEacute-HANDLING-REFLEKSION ndash KORT FORTALT

Ideacute-Handling-Refleksion ndash kort fortalt

IHR cyklus for 2030

Fra ideacute til handling til refleksion (IHR) en kumulativ faseopbygget laeligringsproces hvorigennem de laeligrende kontinuerlig forbedrer deres taelignkning handler bevidst og ansvarligt mod stadig mere langtidsperspektiverede maringl der bidrager til samfundets og faeliglles bedste Gennem planlaeliggning erfaringsopbygning og refleksion faringr de laeligrende en dybere forstaringelse og er bredere perspektiv

IHR bygger paring og integrerer en raeligkke laeligringsprocesser Den bygger paring teorier om kognitiv og social udvikling og inddrager andre cykliske laeligringsmodeller som anvendes i flere forskellige kontekster Den bestaringr af 3 faser Ideacute handling og refleksion De tre faser i IHR-cyklen underbygger komplementerer og styrker hinanden

I ideacutefasen bruger de laeligrende deres evne til at forestille sig de kort- og langsigtede konsekvenser af forskellige handlingsmoslashnstre De arbejder med at forstaring deres egen og andres intentionalitet og derigennem udvide deres eget og andres perspektiv

I den naeligste fase skrider de laeligrende til handling rettet mod specifikke maringl der bidrager til velfaeligrd og velbefindende Uanset hvad motivet har vaeligret kan konsekvenserne af en handling falde meget forskelligt ud En handling som i sig selv er neutral kan stadig have konsekvenser der enten er meget positive eller meget negative for den enkelte samfundet og planeten Det er derfor vigtigt at der handles ud fra en baringde gennemtaelignkt og ansvarlig intention ndash og netop derfor er ideacutefasens forestillinger vigtige at faring formuleret forud for handlingen og samtidig en afgoslashrende ramme for refleksionen bagefter

I refleksionsfasen forbedrer de laeligrende deres taelignkning uddyber deres forstaringelse og derigennem styrker de deres evne til at koble deres naeligste saeligt af handlinger op mod faeliglles vaeligrdier og intentioner og til at forholde sig aktivt til forandringer Refleksion er en systematisk stringent og disciplineret maringde at taelignke paring og den har roslashdder i den videnskabelige metodik


Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen









Gennem planlaeliggning erfaringsopbygning og refleksion

faringr de laeligrende en dybere forstaringelse og et bredere perspektiv

Noslashglepointer

Dannelse af en ide og en forestilling kraeligver mere end blot at stille sposlashrgsmaringl det kraeligver ogsaring at man projicerer og overvejer konsekvenser og potentielle sideffekter af den ene handling frem for den anden og hvad der kan ske hvis man ikke goslashr noget overhovedet

Handlingen danner broen mellem det som de laeligrende allerede ved og hvad de oslashnsker at skabe

Gennem refleksionen faringr de laeligrende en fornemmelse for perspektivering og kan faring bedre kontrol over deres kommende handlinger hvilket udvikler deres engagement



AAR in ActionAnticipation-Action-Reflection (AAR) Cycle Japan Natural ScienceSource wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningaar-cycle

AAR cycle Science FairAnticipation-Action-Reflection (AAR) Cycle Science Fair Mexico Knotion Source wwwoecdorgeducation2030-projectteaching-and-learninglearningaar-cycle


Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter

Teksten her er udgivet under en licens fra Creative Commons License BY-NC SA 30 IGOLicensbetingelserne kan findes paring httpscreativecommonsorglicensesby-nc-sa30igodeedda

1 OECD bruger ordet skills faeligrdigheder men det daeligkker et bredere begreb end vores forstaringelse af denne term derfor vaeliglger jeg kompetencer som det bedst daeligkkende ord

2 I denne sammenhaeligng passer den direkte oversaeligttelse bedst3 Dette er direkte oversat og passer ikke helt praeligcist paring udviklingen i

Skandinavien I Danmark var introduktionen af almen skolegang fx snaeligvert knyttet til udviklingen af landbruget lang tid foslashr man kan tale om et industrielt gennembrud I Skandinavien kommer vi heller ikke uden om at tematisere arbejderbevaeliggelsens bidrag og velfaeligrdsstatens bredere udvikling i denne sammenhaeligng

4 Pointerne i Figur 2 er vaeliggtige og gyldige ndash ogsaring i Danmark Men figuren kunne for at passe optimalt i den danske kontekst udvides med en forudgaringende periode med rsquosocial smertersquo foraringrsaget af en landbrugskrise Denne udfordring blev effektivt adresseret gennem landboreformerne i overgangen mellem det 18 og 19 aringrhundrede og disse blev fuldbyrdet gennem indfoslashrelse af almen undervisningspligt i 1814 Dette uddybes senere i teksten

5 OECDs betegnelse er secondary education6 Kjaeligrgaard Thorkild Den danske revolution ndash 1500 ndash 1800 ndash en oslashkohistorisk

tolkning Koslashbenhavn 1996

Originalteksten er en OECD publikation fra 2019 OECD Future of Education and Skills 2030

OECD Learning Compass 2030 ndash A Series of Concept NotesDenn fulde originaltekst er tilgaeligngelig paringhttpswwwoecdorgeducation2030-projectcontactOECD_Learning_Compass_2030_Concept_Note_Seriespdf

35REFERENCER

Referencer

[7]Autor D and B Price (2013)The Changing Task Composition of the US Labor Market An Update of Autor Levy and Murnane (2003) MIT Mimeograph

[8] Bialik M and C Fadel (2018)Knowledge for the Age of Artifical Intelligence What should students learnhttpscurriculumredesignorgwp-contentuploadsCCR_Knowledge_FINAL_January_2018pdf

[4] Germany Trade and Invest (GTAI) (2019)Industrie 40httpswwwgtaidegtai-eninvestindustriesindustrie-4-0

[3] Goldin C and L Katz (2010)The Race between Education and Technology Belknap Press

[6] Luckin R and K Issroff (2018)Education and AI Preparing for the future OECDhttpswwwoecdorgeducation2030-projectaboutdocumentsEducation-and-AI-preparing-for-the-future-AI-Attitudes-and-Valuespdf

The table is a simplified representation of complex phenomena in OECD countries therefore some of the tables may not represent the general trends of the countries jurisdictions For the information concerning the 21st century the aim is not to summarise general trends but to set out an aspirational vision a ldquonew normalrdquo Certain trends may still be emerging at the time of writing

[5] Mclellan S (2018)ldquoThe Digital Revolution for Marketersrdquo University 40 Is the UK doing enough to prepare students for the fourth industrial revolutionhttpblogsbrightonacukthedigitalrevolution20180403uk-preparing-students-fourth-industrial-revolution

[10] Moore C (2014)Corporate Social Responsibility and Creating Shared Value Whatrsquos the Difference Heifer Internationalhttpscdnymawscomwwwandeglobalorgresourcedynamicblogs20140529_154810_12047pdf

[1] OECD (2019)Trends Shaping Education 2019 OECD Publishinghttpsdoiorg101787trends_edu-2019-en

[2] Schleicher A (2019)Presentation at the Forum on Transforming Education Global Peace Convention Seoul South Korea

[9] Schleicher A (2018)World Classhttpsdxdoiorg1017879789264300002-en


De efterfoslashlgende tekster er en dansk version af de underliggende tekster til OECDs strategiske uddannelsespolitiske satsning Education 2030

Denne version er fremstillet og offentliggjort efter aftale med OECD Den bygger ikke paring en officiel OECD-oversaeligttelse Ansvaret for kvaliteten af oversaeligttelsen og dens overensstemmelse med den originale tekst er derfor alene mit Der er jfr nedenstaringende foretaget enkelte justeringer i teksten i forhold til en specifik dansk kontekst Justeringerne er sket med OECDs forstaringelse I forhold til dette og andre evt diskrepanser har kun den originale tekst gyldighed som officielt OECD-statement

Teksterne skal laeligses som en invitation fra OECD til at deltage i en global diskurs om behovet for strategiske uddannelsespolitiske initiativer med det maringl at fintune de nationale uddannelsessystemer til det 21 aringrhundredes paring mange maringder barske realitet Der er saringledes ingen loslashftede pegefingre i form af anbefalinger eller retningsgivere men snarere et mange-facetteret spejl som man kan se sin egen kontekst i Bestraeligbelsen er med udgangspunkt i de faeliglles udfordringer som globaliseringen paringnoslashder os at udvikle et faeliglles sprog hvorigennem vi kan formidle erfaringer og inspiration paring tvaeligrs af jurisdiktioner traditioner og kulturer

Teksterne er skrevet i OECDs sekretariat paring baggrund af inspiration fra en stor internationalt sammensat arbejdsgruppe ndash der har talt embedsmaelignd laeligrere skoleledere og elever fra hele OECDs medlemskreds Jeg havde den fornoslashjelse at vaeligre formand for arbejdsgruppen i projektets 4 foslashrste aringr

Teksterne bestaringr af

Et baggrundsnotat OECD Fremtiden for uddannelse og kompetencer frem mod 2030 ndash projektets baggrund

En video

Koncept briefs i alt 7 stk

De 7 koncept briefs er koncentrater af mere omfangsrige notater som der er lagt en URL til saringledes at den interesserede laeligser kan faring adgang til det fulde notat paring originalsproget

Oversaeligtterens bemaeligrkninger





Vorwort












Vorwort







4













Lerngrundlagen












ERP





Technology


Education

DIGITALREVOLUTION

Socialpain

Socialpain

Socialpain

Prosperity

Prosperity

TRA

NSF

OR

MA

TIV

EC

HA

NG

E

INCREMENTAL

CHANGE

Future technology

Futureed

ucat

ion

Future educatio

n


PAST PRESENTF UTURE


6




mea

n ta

sk in

put

in p

erce

ntil

eso

f 19

60 d

ist

rib

utio

n

700

650

600

550

500

450

400

3501960 1970 1980 1990 2000 2009


7





















A


8









9







10











11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer























Vorwort







4













Lerngrundlagen












ERP





Technology


Education

DIGITALREVOLUTION

Socialpain

Socialpain

Socialpain

Prosperity

Prosperity

TRA

NSF

OR

MA

TIV

EC

HA

NG

E

INCREMENTAL

CHANGE

Future technology

Futureed

ucat

ion

Future educatio

n


PAST PRESENTF UTURE


6




mea

n ta

sk in

put

in p

erce

ntil

eso

f 19

60 d

ist

rib

utio

n

700

650

600

550

500

450

400

3501960 1970 1980 1990 2000 2009


7





















A


8









9







10











11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












4













Lerngrundlagen












ERP





Technology


Education

DIGITALREVOLUTION

Socialpain

Socialpain

Socialpain

Prosperity

Prosperity

TRA

NSF

OR

MA

TIV

EC

HA

NG

E

INCREMENTAL

CHANGE

Future technology

Futureed

ucat

ion

Future educatio

n


PAST PRESENTF UTURE


6




mea

n ta

sk in

put

in p

erce

ntil

eso

f 19

60 d

ist

rib

utio

n

700

650

600

550

500

450

400

3501960 1970 1980 1990 2000 2009


7





















A


8









9







10











11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer


















ERP





Technology


Education

DIGITALREVOLUTION

Socialpain

Socialpain

Socialpain

Prosperity

Prosperity

TRA

NSF

OR

MA

TIV

EC

HA

NG

E

INCREMENTAL

CHANGE

Future technology

Futureed

ucat

ion

Future educatio

n


PAST PRESENTF UTURE


6




mea

n ta

sk in

put

in p

erce

ntil

eso

f 19

60 d

ist

rib

utio

n

700

650

600

550

500

450

400

3501960 1970 1980 1990 2000 2009


7





















A


8









9







10











11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












Technology


Education

DIGITALREVOLUTION

Socialpain

Socialpain

Socialpain

Prosperity

Prosperity

TRA

NSF

OR

MA

TIV

EC

HA

NG

E

INCREMENTAL

CHANGE

Future technology

Futureed

ucat

ion

Future educatio

n


PAST PRESENTF UTURE


6




mea

n ta

sk in

put

in p

erce

ntil

eso

f 19

60 d

ist

rib

utio

n

700

650

600

550

500

450

400

3501960 1970 1980 1990 2000 2009


7





















A


8









9







10











11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












mea

n ta

sk in

put

in p

erce

ntil

eso

f 19

60 d

ist

rib

utio

n

700

650

600

550

500

450

400

3501960 1970 1980 1990 2000 2009


7





















A


8









9







10











11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












8









9







10











11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












9







10











11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












10











11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












11








12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












12

































13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












13










14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












14



Uddannel-sessystem













Vurdering af eleven






15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












15


















Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












Action

Anticipation Refl

ecti

on

ValuesAttitudes

Kno

wle

dge

Skill

s

Core

foundations

Tran

sfor

mat

ive co



ns amp d

ilem

mas


Com

petencies

Well-being2030

Student agency

16



17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












17











4Viden


5Faeligrdigheder






18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












18














2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer













2030

20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












20









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








21

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








22










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








23

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen
















Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen












Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








26


Viden for 2030






hinanden undervejs



Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








27

Noslashglepointer











Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








28









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








29



Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








30













Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








31

Noslashglepointer










Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen










IHR cyklus for 2030







Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen











Noslashglepointer









Zusa

mm

en fa

ssun




Kernaussagen








34NOTER

Noter










35REFERENCER

Referencer












OECDs Læringskompas 2030

Documents

Transcript of OECDs Læringskompas 2030