ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester

INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG EKSKAVERING

BUNDDÆKNING AMALGAM

TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER

TEORI OG

ØVELSESHÆFTE

Dette kompendium er en blanding af teori og øvelsesvejledning til den

prækliniske undervisning for 4. semester i faget Odontologisk Præklinik, Sektion

for Tandsygdomslære. Den røde tekst er enten en letfattelig gennemgang af

teorien bag de praktiske øvelser, eller supplerende oplysninger.

Institut for Odontologi

Sektion for Tandsygdomslære Præklinisk Undervisning

- 1 -

Formålet med dette kursus, er at give den utrænede tandlægestuderende på 4. semester:

et solidt kendskab til brugen af tandlægeunit, tandlægebor og øvrige

tandlægeinstrumenter. forståelse for anvendelse af forskellige præparationstyper til forskellige

plastiske fyldningsmaterialer forståelse for retentionsprincipper af forskellige fyldningsmaterialer træning i at udføre forskellige præparationstyper til plastiske

fyldningsmaterialer træning i at anvende de forskellige plastiske fyldningsmaterialer, samt

tilpasse og pudse fyldningerne

forståelse for anvendelsen af forskellige bunddækningsmaterialer træning i at anvende forskellige bunddækningsmaterialer forståelse af den kliniske kariesdiagnostik træning i at ekskavere karierede tænder

Det forventes at den studerende sætter sig grundigt ind i det foreliggende undervisningsmateriale i dette kompendium, samt på:

http://odont.au.dk/uddannelse/undervisning-paa-tandsygdomslaere/odontologiskpraeklinik-ta/undervisningsmateriale/

I N D H O L D :

Instrumentarium 2

Amalgammatrice 12

Nomenklatur 15

Amalgam 16

Bunddækning 17

Pudsning amalgam 20

Ekskavering 21

Glasionomer 22

Plastfyldning fortænder 25

Plastopbygning kindtand 32

Plastfyldning præmolar 34

Plastfyldning molar 36

- 2 -

Formålet med disse indledende sider er at give en oversigt over de

standardinstrumenter som anvendes til det kliniske arbejde på Tandlægeskolen. Det

forventes at den studerende er fortrolig med disse instrumenters udseende,

nomenklatur og anvendelse, når han/hun starter på det kliniske arbejde.

SPEJL PINCET

SPATEL KRONESAKS

- 3 -

SONDE

Sonden er tandlægens ”ekstra syn”. Navnet passer fint til instrumentets funktion:

sonderer = undersøger. Ved forsigtigt at køre spidsen hen over en overflade, vil den

taktile sans fortælle tandlægen hvad der befinder sig for enden af sonden:

Er det en ru overflade, som kan være begyndende karies, eller en fyldningsoverflade

som skal pudses? Er der en kant som ikke skal være der?

- 4 -

POCHEDYBDEMÅLER

Dette instruments navn passer fint til dets funktion. Det måler dybden af

tandkødslommen (pochen). Første sorte markering går fra 3. til 5. mm. fra spidsen.

Anden sorte markering ender ved 10. mm.

Instrumentet kan bruges til at måle meget andet med, fx bredden af en tand så

man derefter kan finde og tilpasse en Oduskrone, som passer til den pågældende

tand.

- 5 -

SPECIALINSTRUMENT

Der er nu intet særskilt specielt ved specialinstrumentet. Det har to spadeformede

ender, vinklet hver sin vej. Disse arbejdende dele er I K K E skarpe, hvilket adskiller

specialinstrumentet fra karveren (omtales senere).

Instrumentet kan bruges til mange formål, primært til arbejdet med cementer.

- 6 -

FYLDNINGSFJERNER

Fyldningsfjerneren er et af de grove tandlægeinstrumenter. Hvor der er brug for at

anvende kræfter, er fyldningsfjerneren instrumentet. Navnet kommer af funktionen,

nemlig at fjerne fyldninger, så som amalgamfyldninger og provisoriske fyldninger.

Da amalgamfyldninger ikke hæfter til tanden, kan man nøjes med at bore noget af

fyldningen ud, og derefter fjerne resten med fyldningsfjerneren. Alt som kræver rå

kraft for at blive fjernet fra tænderne, kan forsøges fjernet med dette instrument.

- 7 -

KROG-SONDE / KRONE-SONDE

”GRISEHALE-SONDE”

Denne specialsonde kan ”komme rundt om hjørner”, hvad den lige sonde ikke kan.

Den kan fx komme lidt ned i en poche og derefter opad for at sondere en kronekant,

deraf navnet kronesonde.

- 8 -

EKSKAVATOR

Dette instruments navn er også relateret til dets funktion. En ekskavator graver.

Denne ekskavator graver karieret dentin ud af en stor karieslæsion.

- 9 -

DRÅBEFØRER / KNOP-SONDE /

DYCAL-INSTRUMENT

Instrumentets knopformede del kan opfange en dråbe ét sted, for derefter at

aflevere dråben et andet sted. Instrumentet bruges til at føre en dråbe

bunddæknings-materiale fra udrøringsblokken til pulpale dentin i en kavitet.

- 10 -

AMALGAMSTOPPER

Som navnet siger, bruges disse instrumenter til at kondensere / stoppe / trykke

amalgam ned i en kavitet. Der er forskellige størrelser på den arbejdende del af

instrumentet.

- 11 -

AMALGAM GLITTER

Instrumentet glatter amalgamen ud til tæt og kantfri overgang med tandens

okklusale overflade.

- 12 -

AMALGAM KARVER

Karveren ligner specialinstrumentet (tidligere omtalt), men modsat dette, er

karveren et skarpt instrument. Ved at føre den arbejdende del hen over tandens

okklusalflade og samtidig over den nylagte amalgamfyldning, kan den endnu bløde

amalgam skæres til, så den passer til okklusalfladens højde og relief.

- 13 -

MATRICE, MATRICEHOLDER OG

MATRICENS PLACERING

NED MOD

TANDKØDET

IND MOD

TANDEN

- 14 -

- 15 -

Kavitets-, flade- og retningsnomenklatur

Kaviteter kan beskrives ud fra en klasseinddeling, eller en

fladeinddeling

Blacks klasseinddeling af kavitetstyper:

Klasse I: okklusalfladerne på præmolarer og molarer samt de okklusale to

tredjedele af facial- og oralfladerne på disse tænder (punkt- og fissurkaviteter).

Klasse II: approximalfladerne på præmolarer og molarer.

Klasse III: aproximalfladerne på for- og hjørnetænder, når det incisale hjørne er

intakt.

Klasse IV: aproximalflader på for- og hjørnetænder, når det incisale hjørne er

medinddraget.

klasse V: gingivale trediedel af facial- og oralflader på alle tænder.

Klasserne kan kombineres som fx: enkelt-kombineret kl. I-II, eller dobbelt-

kombineret kl. I-II

Fladeinddeling af tænder:

Flade 1 – okklusalt

Flade 2 – mesial

Flade 3 – facialt/buccalt/labialt

Flade 4 – distalt

Flade 5 – oralt/palatinalt/lingualt

Retningsnomenklatur:

Approksimalt – mod tandmellemrum

Buccalt – mod kinden

Labialt – mod læberne

Palatinalt – mod ganen

Lingualt – mod tungen

Pulpalt – mod pulpa

Gingivalt – mod gingiva

Retention

Amalgamfyldninger klæber ikke til tandsubstans, men låses fast mekanisk.

Plastfyldninger ”klæbes” fast til tandsubstans.

- 16 -

Kl. I-II præparation til amalgam på laboratorium

http://vimeo.com/64295062

For at få amalgam til at retinere (”holde fast i”) i en tand, skal der efter fjernelse af

kariesangreb/defekt fyldning, foretages præparation af tanden, for at opnå

tilstrækkelig retention

Man skelner mellem passiv og aktiv retention. Passiv retention er den retention, som

opstår mellem kavitetsoverflade og fyldning, som følge af mikroujævnheder i

kavitetsvæggen.

Aktiv retention er den retention som opnås ved mekanisk låsning af fyldningen som

følge af kavitetsudformningen.

Første del af øvelsen foregår på laboratoriet. Her kan der kun arbejdes med hånd- og

vinkelstykker uden vand/luft påsprøjtning.

Udformning af kaviteter i acryltænder foretages med fissurbor i vinkelstykke.

Der præpareres i flade 1 og 2 til amalgam i -7 . Det er vigtigt at vinkelstykket holdes i rette pennegreb, og at der skabes en god fingerstøtte på underkæben. Dybden af den

okklusale kasse skal være ca. 3 mm.(ca halvdelen af højden af borets skærende del). Der bores ned i den centale fissur med fissurbor, og den okklusale præparation ekstenderes mesialt og distalt, samt ud i sidefissurer. HUSK at præparationen på dette tidspunkt blot følger fissurer, og ikke er meget bredere end boret diameter. Herefter vinkles boret ganske lidt, for at skabe underskæringer i den allerede præparerede kasse, hvorved kassens åbning okklusalt også forøges. Mesialt skal der præpareres en kasse, som går gingivalt for kontaktpunktet. Det passer

i de fleste tilfælde med, at den skærende del af boret skal helt ned under

randcristaniveau approximalt. Boret føres ned i fuld skærdybde samtidig med det

ganske let føres facialt og oralt, så der fremkommer en kasse med parallelle vægge.

Boret tiltes derefter i den nydannede kasse i en skarp vinkel, hvorefter der dannes

underskæringer facialt og oralt. Det er vigtigt at borets ”hals” hele tiden befinder sig

midt i kassen. Føres HELE boret ud facialt og oralt dannes der ingen underskæringer,

hvorimod det meste af de tilstødende cuspides vil blive fjernet, og kassen bliver ALT

for stor.

Det er ligeledes vigtigt, at bores SAMTIDIG tiltes lidt mod nabotanden, da kassens

hældning mod gingiva skal følge tandens tilsvarende hældning. Følges dette ikke,

ender boret ude i approksimalrummet

Ved gennemboring af det sidste tynde lag approksimale tandsubstans i -7, beskyttes nabotanden mod boreskader med en InterGuard, Fenderwedge eller et stykke

matriceblik. Det er her nødvendigt at rejse boret op, så der bores parallelt med

Intergauard/Fenderwedge. Facialt og oralt ekstenderes kassen så meget at præparationskanten netop kommer til syne, når spidsen af en flammeformet diamant fjerner de sidste tynde emaljekanter. Alle præparationskanter gås efter med en fyldningsfjerner for at fjerne de sidste uunderstøttede emaljeprismer.

- 17 -

Enkeltkombineret kl. I-II sølvamalgam / -6¹² sa http://vimeo.com/64295240

Denne, og de følgende øvelser gennemføres på simulationsklinikken. Der præpareres som i 1. del af øvelsen, blot nu i fantommonteret -6 og med high-speed bor. Videoen viser behandling af -7 men principperne er de samme for -6. Efter præparation lægges bunddækning og tanden fyldes.

Der lægges bunddækning på pulpale vægge. I områder meget tæt på pulpa benyttes Dycal. Derover, og på resten af den pulpanære dentin, lægges Vitrebond. Der må ALDRIG ligge bunddækningsmateriale på den del af præparationen som

udgør kavitetens perifere vægge.

Pulpale vægge under amalgam dækkes ALTID og overalt med et bunddækningsmateriale.

DYCAL – BRUGSVEJLEDNING:

Dycal indeholder calciumhudroxid hvorved miljøet under bunddækningen bliver

meget basisk. Det høje pH vil have en bakteriostaisk eller ligefrem bakteriocid effekt

på bakterier. Pulpavævet vil desuden, såfremt det er rimeligt sundt, reagere på det

høje pH ved at initiere dannelse af tertiær (”irritations-”) dentin.

Dycal er en to-komponent bunddækningscement som pålægges dentinområder

hvor afstanden til pulpa er mindre end ½ - 1 mm.

En dråbe base, og en dråbe katalysator trykkes ud på en røreblok

De to dråber blandes grundigt sammen.

Med en dråbefører/knopsonde føres en dråbe ned i det aktuelle område på

dentinen, hvor Dycal´en fordeles i et tyndt lag.

- 18 -

VITREBOND – BRUGSVEJLEDNING:

Vitrebond er en plastforstærket glasionomercement. Glasionomerdelen adhærerer

til dentinen. Vitrebond er i modsætning til Dycal rimeligt modstandsdygtigt mod den

phosforsyre som anvendes ved plastfyldninger, og Vitrebond har ikke samme

tendens til med tiden at opløses, som Dycal har.

Kaviteten skylles og tørlægges. To dråber ”klikkes” ud af dispenseren, og blandes grundigt.

Vitrebond appliceres på den pulpanære dentinen og lyspolymereriseres i 20 sekunder - hærdedybde 2 mm..

NB! Da væsken afbinder ved lyspåvirkning, anbefales det først at dosere dråberne

på blandeblok lige før brug.

- 19 -

Enkelt kombineret kl. I-II, sølvamalgam (..fortsat)

Der skal benyttes en matriceholder nr. II facialt for -7, hvor den smalleste del af

holderens udskæring skal vende gingivalt.

En trækile presses ind i approksimalrummet. Kilen skal have en sådan form og

placering, at matricebåndet presses i tæt kontakt til tanden under den

approksimale kasse, samt giver amalgamfyldningen en hensigtsmæssig

udformning.

Tanden skal herefter fyldes så konturerne okklusalt og approksimalt genoprettes.

Alloy (metalspåner) og kviksølv ligger i en kapsel, adskilt af en tynd

gummimembran.

Stemplet i kapslen trykkes hårdt mod fx en bordplade, hvorved membranen i

kapslen brydes. Alloy og kviksølv blandes grundigt sammen i 8 sek. i

blandemaskinen. Amalgamen lægges i en kneter.

Blandekapsel lægges i gul affaldsbeholder

Amalgam trykkes op i amalgampistolen, og en amalgamportion appliceres i den

approksimal kasse.

Amalgamen kondenseres med stor kraft ned i kaviteten. Det er vigtigt at

amalgamen ”trykkes” ud i alle hjørner og underskæringer. Kaviteten overfyldes let.

Kneter og restamalgam lægges i affaldsbeholder.

Amalgamen glittes, og et primært relief dannes.

Efter glitningen føres en sondespids, kippet 45 grader, mod matricen fra

facialfladen til oralfladen, for at fjerne amalgam-overskud. Ved denne manøvre

dannes randcristas okkluso-approksimale afgrænsning.

Matricebåndet fjernes forsigtigt. Okklusalfladens fissurer og cristae tildannes nu

med karveren. Karverens skærende del lægges parallelt med resttandens

overflade. Når karveren med konstant kontakt med tanden føres hen over

okklusalfladen, vil der bortskæres amalgam således, at et relief svarende til

tandens oprindelige okklusalflade genopstår i amalgam-overfladen. Overskydende

amalgam i gule affaldbøtte.

Dobbelt kombineret kl. I – II, sølvamalgamfyldning / +6¹²⁴ sa

http://vimeo.com/64297143

Du skal fremstilles en MOD-fyldning i +6. Der præpareres okklusalt, mesialt og

distalt som beskrevet ovenfor. På simulationsklinikken præpareres kaviteten med et

cylinderformet diamantbor i airrotor (turbine) eller rødt vinkelstykke (high-speed

vinkelstykke). Der lægges bunddækning. Præparationen forsynes med matrice.

Kaviteten fyldes med overskud, glittes og karves. Fyldningen pudses efter min. 24

timer.

- 20 -

Pudsning af amalgamfyldning: http://vimeo.com/64297268

Under fremstilling af amalgamfyldningen sikrer man sig at der bliver så lidt som muligt at pudse på fyldningen senere.

Den efterfølgende pudsning har blandt andet til formål at:

afglatte fyldningsovergangen mellem tand og fyldning, for at hindre, at der samles mere plak end normalt i dette område.

afglatte fyldningsoverfladen så korrosionstendensen formindskes

accentuere det okklusale relief

Pudsesæt hentes. Fra sættet skal bruges:

grøn pæreformet sten pæreformet finérbor flammeformet finérbor sort gummikop spids brun gummipolerer (brownie)

Der startes med grovpudsning med grøn sten, såfremt amalgamfyldningen skal korrigeres meget. PAS PÅ ikke at fjerne tandoverflade! Der skiftes til finérbor, først det pæreformede okklusalt. Finérbor kan næsten højglanspolere fyldningen. Finérboret kan ikke bore i tandemalje, MEN, det kan godt bore i fantomets acryltænder, så PAS PÅ. Det

flammeformede finérbor polerer fyldningens approximale overgang til tandoverflade. Randcristas approksimale område pudses med sort gummikop ved at trække koppens indre overflade approksimalt fra og op mod okklusalfladen. Okklusalt finpoleres overfladen med brownien under kraftig vandpåsprøjtning.

- 21 -

Karies - instrumentarium og ekskavering

Karies kan opstå på alle tandoverflader dækket af biofilm. Biofilm samler sig primært på de dele af tandoverfladen, som ikke er selvrensende,

såsom i fissurer, langs fyldningskanter, approksimalt, umiddelbart under kontaktpunktet, og langs gingivalranden. Når karies er diagnosticeret, skal der vælges behandlingsform. Disse overvejelser gennemgås andetsteds i tandsygdomslæren. I disse øvelser gennemgås det kliniske forløb af den operative kariesterapi. Mindre kariesangreb:

Ad PP : Distalt i +5 ses en misfarvning, og gennem emaljen ses et tydeligt gråskær. Da der er tale om et prædilektionssted, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om et behandlingskrævende kariesangreb. Da tanden er elongeret, kan den approksimale overflade sonderes forsigtigt, og et

tydeligt overfladebrud mærkes.

Den mekaniske kariesbehandling består i : oplukning (fjernelse af emalje/fyldning/krone etc.) ekskavering (fjernelse af karieret tandsubstans)

Med airrotor fjernes så meget emalje som det kræves for at få fuldt overblik over, og adgang til, det underliggende kariesangreb. Med størst mulige ekskavator graves karieret dentin ud af kaviteten Med størst mulige rosenbor i vinkelstykke, og med vandpåsprøjtning, ekskaveres

den perifere dentin først. Herefter arbejder man sig forsigtigt ind centralt i kaviteten. ”REN-EKSKAVERET DENTIN” kendetegnes klinisk ved:

1. -en hård overflade, som ved sondering giver den rette lyd 2 - en overflade som det ikke er muligt at trække spor i med sonde

3.- en mat-skinnende overflade Hvor afstanden til pulpa er mindre end 1 mm, skal dentinen dækkes med et calcium-hydroxydholdigt materiale (fx. af mærket Dycal eller Life). Herover lægges et lag Vitrebond, som overalt går mindst 1 mm ud over Dycal´ens udstrækning og desuden dækker al dentin som vender mod pulpa, såfremt der skal fyldes med

amalgam. Vitrebonden er en modificeret glasionomercement. som uden forbehandling binder tilstrækkeligt til dentinen, og dermed beskytter Dycal og dentin. Stort kariesangreb: Tanden ekskaveres perifert. Der ses centralt en stor åbning til pulpa, som kræver

rodbehandling. Hele kaviteten renekskaveres før rodbehandlingen kan iværksættes.

Emaljekanten er ”flosset” og tynd efter brug af cylinderformet bor under oplukningen. Med et kraftigt instrument (fyldningsfjerner /tandrensningsinstrument), fjernes disse skrøbelige emaljeelementer, eller hele den perifere, tynde emaljekant fjernes med flammeformet diamant.

- 22 -

Kl. V glasionomerfyldning

Der skal fremstilles en lyspolymeriserende glasionomer-fyldning i en af fantomets naturlige præmolarer. Da din præmolar sikkert ikke har en usur, må du selv

fremstille en. Dette gøres med cylinderformet diamant i airrotor. Husk at en usur ligger på rodoverfladen, lige under emaljen.

Konventionel glasionomercement - - fremstilles ved sammenblanding af en polyacrylsyre (eller en polymaleinsyre) og et glaspulver. Efter sammenblanding af de to elementer afbinder cementen under frigivelse af fluorid. Den afbindende cement binder umiddelbart til både dentin, emalje, plast og metaller. Bindingen kan eventuelt forstærkes ved afrensning af tandoverfladen med

en svag syre (fx polyacrylsyre). Afbindingsprocessen, og dermed glasionomerens endelige fysiske egenskaber, er meget teknikfølsom og langvarig. Cementen må således i afbindingsprocessen hverken udtørres, eller komme i kontakt med vand, da begge dele resulterer i en svag og porøs overflade. Derfor skal eksponeret glasionomer straks lakeres. Glasionomer opløses let i et surt

miljø, er meget lidt slidstærk og har svag brudstyrke. Plastforstærket, lysafbindende glasionomer – I et forsøg på at kompensere for glasionomerens ovennævnte svagheder, har man tilsat en lyspolymeriserende plastresin til glasionomerens øvrige komponenter. Anstrengelserne har kun delvist givet resultat, og anvendeligheden af den resinforstærkede/ lyspolymeriserende glasionomerfyldning er begrænset.

Indikationsområdet er primært : Alternativ til plastfyldning i gingivale kaviteter (fx. kariesaktive patienter med rodkaries) samt i usurer .Desuden kan det anvendes som langtidsprovisorisk fyldning, specielt i primære tænder, samt i kaviteter/defekter omkring øvrige restaureringer.

Fuji II LC er på klinikken anbragt i specielle ”Fuji-borde”.

Øverste skuffe i dette bord indeholder en farveskala, Microbrush (til syren), og de gennemsigtige tandhalsmatricer = cervikal-matricer i forskellige størrelser og former. Anden skuffe indeholder kapslerne med Fuji pulver og væske, samt polyacrylsyren, som kaldes ”Conditioner”.

Tredje skuffe indeholder her beskyttelsesbriller, plast/Fuji-instrumenter (har ikke været brugt til fx. amalgam, hvorfra rester kunne misfarve fyldningen) samt ”pistoler”, hvori Fuji- kapslen monteres. Sidste skuffe indeholder engangshandsker som altid bruges når der arbejdes med plastforstærket glasionomer.. Øvelsen går ud på at fylde en kavitet på facialfladen af en præmolar med en resinforstærket/ lyspolymeriserende glasionomercement. I dette tilfælde er

kaviteten præpareret som en usur facialt på 5´eren (Fig 1). Du præparerer ”usuren” med et cylinderformet diamantbor i air-rotor eller high-speed-vinkelstykke. Boret vinkles 45 grader i.f.t. tandens akse.

Der tages farveprøve med den farveskala som ligger i Fuji-bordet.

Tips: Der er hyppigt acryl helt op til, eller endda over, emaljecement grænsen, hvorfor præparation og fyldning umuliggøres. Med et rosenbor fjernes så meget acryl facialt

for tanden at præparation og fyldning muligøres

- 23 -

En dråbe conditioner hældes i engangsbæger.

”Usuren” afvaskes med conditioner ved hjælp af en Micro-brush i 15 sec.(Fig. 2) Der sprayes grundigt med vand, og ”usuren” tørlægges let, uden at udtørre den,

med et par luftpust fra trefunktionssprøjten eller med en vatpellet.

.

Fig. 1 Fig. 2 En passende tandhalsmatrice = cervikalmatrice er fundet frem. Matricen skal dække hele præparationsområdet og overlappe dette hele vejen rundt. Matricen placeres ved hjælp af en pincet med kontakt til rodoverfladen gingivalt. Incisalt holdes matricen åben, klar til at modtage den Fuji, som en hjælper i

mellemtiden har blandet. (Fig. 3)

Fig. 3 Fuji II LC leveres i kapsler, enkeltvis nedpakket i staniol, hvorpå farven er angivet. Når glasionomeren skal blandes, åbnes staniolpakningen, og kapslen tages ud. Kapslen er i den ene ende forsynet med et stempel, og i den anden ende har den en sprøjtespids. (Fig. 4) I kapslen ligger væske og pulver adskilt af en membran. For at bringe disse

elementer sammen, og derved starte afbindingsprocessen, presses stemplet op i kapslen. Fra nu af har du maksimalt 3 minutter til din rådighed, inden du ikke længere kan arbejde med Fuji´en !

Kapslen placeres i blandemaskinens kapselholder. (Fig. 5) Tiden sættes til 10 sec. Låget lukkes, og blandemaskinen startes. Fuji-pistolen er fundet frem, og kapslen anbringes med furen i pistolens

kapselholder.

Fig. 4 Fig. 5

- 24 -

Pistolens håndgreb presses nu sammen flere gange, indtil pistolens stempel rammer kapslens stempel (Fig 6). Herefter presses videre indtil det første Fuji flyder ud af spidsen. (Fig. 7)

Matricen trykkes på plads, og fastholdes.

Fig. 6 Fig.7 Alt for stort overskud fjernes inden der lyses på fyldningen. OBS - OBS: matricen holdes på plads med pincetten de første 20 sek. Herefter fjernes pincet og fyldning færdigbelyses Belysning i alt, 40 sek.

Større overskud fjernes med fyldningsfjerner. Der pudses med de samme roterende instrumenter som beskrevet herunder under pudsning af tandfarvede fyldninger .

Pudsning af tandfarvede fyldninger

Ovenfor bor og gummipolererer som bruges , når plast- og glasionomerfyldninger

skal pudses. Grøn sten bruges til grovpudsning af konkave flader (okklusalt på kindtænder og oralt på fortænder). Spids diamant til high-speed vinkelstykke kan bruges til udformning af fissursystem. Flammeformet diamant (finkornet med guldbelægning på hals) bruges til pudsning af plastkanter langs gingivale og approksimale fyldninger, efter fjernelse af

primære overskud (med fx fyldningsfjerner). Brun gummipolerer til polering af alle tilgængelige overflader.

Gul gummipolerer til finpolering af alle tilgængeligeoverflader. Sort gummikop til afrunding/pudsning af randcrista (ikke på billedet).

- 25 -

Kl. V plastfyldning i hjørnetand.

Usurer opstår på rodoverfladen, lige under emalje-cement-grænsen. Det kan blive nødvendigt at udfylde usuren i tilfælde af behandlingskrævende karies, ved udtalte hyperaemisymptomer og ved meget stort substanstab. Det er ikke sikkert, at der er en behandlingskrævende usur på din models 3´ er. Derfor må du selv fremstille en, som ved glasionomerfyldningen.

Med det cylinderformede diamantbor i airrotoren bores en V-formet fure lige under emaljen. Furens længde mesio-distalt svarer til facialfladens bredde (Fig. 1).

Fig. 1 Kaviteten skal fyldes med plast. Alt udstyr til fremstilling af plastfyldninger findes på rulleborde . Der kan fra bord til bord være stor variation i placeringen af de forskellige

instrumenter. På rullebordet indeholder nederste skuffe meget vigtigt sikkerheds udstyr, som absolut skal bruges under arbejde med plast.

Uafbundet plast har vist sig at være særdeles allergifremkaldende. Ved berøring af plast er specielle handsker fremstillet af nitril, de handsker som længst beskytter hænderne, da resin fra plasten er længere tid om at trænge igennem dem, end igennem almindelige latexhandsker (gummi-).

Lysskjold eller farvede beskyttelsesbriller bør anvendes, for at beskytte øjnene mod det kraftige lys fra polymerisationslampen, når plasten belyses. Næste skuffe indeholder bla dispensere med Microbrush, som er engangs- minisvampe til påføring af chlorhexidin, primer og adhæsiv på tanden. Indpakket i folie findes steriliserede plastinstrumenter. Sidste skuffe indeholder bla farveskala, plastmatricer, plaststrips, kiler, plast i dosisbeholdere og pudsestrips.

Det største problem ved fyldningsplast er det faktum, at det skrumper ved afbinding. I plastens barndom opstod der derfor store spalter mellem plast og tand

da det skrumpede umiddelbart efter fyldningsfremstillingen. Efter nogen tid sugede plasten imidlertid vand til sig (hygroskopisk ekspansion), hvorved plastfyldningen udvidede sig og lukkede spalterne igen. Dette gav en meget tætsluttende fyldning, men desværre var plasten ikke særlig slidstærk, og den var ikke kosmetisk heldig

efter nogen tids brug. Nutidens plast er slidstærk og kosmetisk holdbar. Desværre har den næsten ingen hygroskopisk ekspansion. Med moderne plastfyldningsmaterialer og tilhørende kavitets-udformninger er det nødvendigt med et system der kan binde plasten til tandens emalje for at undgå permanente spaltedannelser og et system som samtidig binder plasten til dentinen.

I midten af 1950´erne blev syrebehandling af emaljen ”opfundet”. Denne metode gav netop mulighed for at ”binde” plasten til tandemaljen. Derved kunne man undgå at fjerne sund tand for at skabe underskæringer til mekanisk retention, og man kunne samtidig undgå den primære spaltedannelse – hvis ellers hele kaviteten var

omgivet af emalje, og hvis emaljen kunne holde til trækket. At binde plast til dentin, har imidlertid givet langt flere problemer end binding til emalje. Årsagen er primært dentinens organiske elementer.

- 26 -

På Tandlægeskolen, Aarhus Universitet anvendes i dag et 4-trins adhæsiv system til plastfyldninger, hvor der anvendes fosforsyre, chlorhexidin, primer og adhæsiv.

Desuden anvendes farveskala, cervical-matrice og tubule med plast i plastpistol. Ætsning af emaljen - Sprøjte med syregel forsynes med engangsspids. Syren sprøjtes ind i hele

kaviteten, og et lille stykke ud på tandsubstansen omkring kaviteten. Syregelen ligger i 20 sekunder. I sund og ubeskadiget tandemalje ligger prismerne tæt ved siden af hinanden, vinkelret på overfladen. Ved syrebehandling angribes emaljens prismestruktur forskelligt, hvorved der dannes en overflade fuld af mikroporøsiteter, som den letflydende plastresin kan trænge ind i.

Prismernes lejring medfører imidlertid, at syreætsningen danner et mere udtalt ætsrelief på emaljeoverfladen end nede i kaviteten. og derfor er det nødvendigt at syreætse og plastfylde ud over kavitetsgrænsen, for at sikre en stærk retention af plasten til emaljen i fyldningens kantområde, så der ikke opstår kontraktionsspalter

ved polymerisationen. Denne metode giver også et bedre kosmetisk resultat, da overgangen plast/tand sløres.

Ætsning af dentinen – Efter de 20 sek. skylles grundigt med vand i mindst 15 sekunder, hvorunder der suges effektivt for at undgå syre i ”patientens” mund. Kaviteten tørres med et par pust fra 3-funktionssprøjten. Kaviteten kan også tørres med vatpellet/-rulle. Der må ikke stå vand i kaviteten, men samtidig må den IKKE udtørres. Ved syreætsning og efterfølgende grundige skylning af dentin-overfladen, fjernes

smørelaget (det lag af organisk og uorganisk materiale, som ligger tilbage efter ekskaveringen). Samtidig forsvinder en del uorganisk tandsubstans fra dentinoverfladen og et stykke ned i dentintubuli. Dentinens kollagene fibre ligger efter ætsningen blottede i kavitetens fugt.

Chlorhexidin på dentinen –

Chlorhexidin dryppes i et bæger, og en Microbrush fugtes grundigt, hvorefter kaviteten befugtes og gnubbes forsigtigt. Kaviteten skylles grundigt og tørres herefter forsigtigt med en vatrulle. Kaviteten må IKKE udtørres. For at få en bedre binding af plasten til den syreætsede dentinoverflade, har det vist sig gavnligt at pensle kaviteten i 60 sek. med 2% chlorhexidin. De kollagene fibre nedbrydes med tiden af enzymer fra dentinen, hvorved dentinbindingen kompromiteres. Chlorhexidin binder imidlertid zinkioner som er nødvendige for at

aktiverer enzymerne, hvorved fibrilnettet bevares i længere tid. Primer på dentinen - Primer påføres kaviteten med ny Microbrush . Primeren ”gnubbes” forsigtigt rundt i kavitetens dentindel. Kaviteten pustes HELT tør i nogle sekunder. Samtidig suges grundigt for at undgå primer i ”patientens” hals.

Primeren er en plastmonomer blandet med vand, ethanol eller acetone. Primeren

trænger efter syreætsning og skylning ned i det blotlagte netværk af organiske materiale på dentinoverfladen, og ned i de åbne dentintubuli , samt ned i øvrige ujævnheder på dentinoverfladen. Ved sammenfald af de kollagene fibre, som det ses hvis dentinen udtørrer efter skylningen, vil sammenfiltringen af primer og kollagene fibre kompromitteres.

Adhæsiv på emalje og dentin – Adhæsiv påføres hele det ætsede område med en Microbrush. Der pustes forsigtigt, så adhæsiv fordeles i et ikke for tyndt lag over hele den forberedte kavitet. Samtidig suges for at undgå adhæsiv i ”patientens hals”. Adhæsiv belyses i 20 sekunder. Adhæsiv, som også er en plastmonomer, flyder sammen med primeren mellem de kollagene fibre, og ned i de åbne dentintubuli. Den trænger ligeledes ned i emaljens ætsrelief. Ved belysning sættes en fotokemisk proces i gang, som får adhæsiv og

primer til at polymerisere sammen. Vi har nu en hård plastoverflade, som binder til emalje ved simpel mekanisk retention, og som binder til dentinenoverfladens relief og de organiske elementer ved en form for sammenfletning mellem dentinens fibre og plasten. Dette lag af fibre og plast på dentinoverfladen kaldes for hybridlaget.

- 27 -

Fyldningsplasten lægges herefter på hybridlagets iltinhiberede overflade, hvorved fyldningsplast og hybridlag polymeriserer sammen

Nu skal kaviteten fyldes med plast. Denne proces falder i følgende faser: 1. Farvevalg 2. Fyldning af kaviteten

3. Fjernelse af overskud med håndinstrumenter og diamantbor 4. Pudsning. Plasttubule med rigtig farve monteres i pistol, og plast- instrumenter findes frem fra rullebordet ( Fig. 2.og 3.)

Fig. 2 Fig. 3 Fra rullebordets skuffe findes cervikalmatricer frem, og en passende matrice afprøves og tilpasses Kaviteten fyldes helt op med plast, som herefter presses ind i kaviteten med et plastinstrument.

Matricen sættes på plads over kaviteten med en pincet. Med et let pres mod tanden trykkes matricen helt på plads.

Overskud af plast fjernes med sonde inden belysning Plasten belyses i 40 sekunder og matricen fjernes. Overskud fjernes med fyldningsfjerner Efter få minutter kan fyldningen pudses. Finpolering med gul, spids gummipolerer.

- 28 -

Kl. III plastfyldning i overkæbe - 2´er

Ad PP: Distalt i tanden +2 diagnosticeres et kariesangreb ved intraoral inspektion, og ved brug af sonde. Ved at lyse på tanden med operationslampen facialt fra, og ved at se på tanden oralt fra gennem mundspejlet, ses tydeligt en mørk skygge, som verificerer diagnosen. Da kun ganske få fantomer har en fortand med hul i, må den studerende blot

forestille sig, at en af fortænderne er karieret approximalt, og derefter oplukke og ”ekskavere” som på billederne. Under oplukning og ekskavering er det nødvendigt at beskytte nabotanden mod det roterende bor. Man kan bruge en Interguard beskyttelsesstrip, en Fenderwedge, eller et almindeligt matricebånd omkring nabotanden.

I denne billedserie er valgt anlæg af matricebånd på nabotanden, her +3. På klinikken kunne dette matriceanlæg ikke lade sig gøre, da matriceholderen i givet fald ville vende ned i halsen på patienten.

Som ved al anden kariesterapi, starter behandlingen med en oplukning, hvor emalje over kariesangrebet fjernes for at få overblik over læsionen, samt for at fjerne karieret emalje. Denne oplukning udføres med diamantbor fra grundblokken sat i turbine/high-speed vinkelstykke (Fig.1) eller rødt high-speed-vinkelstykke.

Oplukningen starter fra oralflade, hvor emaljen fjernes i flere tempi. Der anvendes først kugleformet diamant, og derefter cylinderformet, således at kun den mest nødvendige tandsubstans fjernes, d.v.s. der fjernes emalje, som hindrer fuldt overblikket over læsionen, og al karieret emalje fjernes samtidig. Efter fuldstændig oplukning ekskaveres kariesangrebet .

Fig. 1 Fig. 2

Ekskavering foretages med håndekskavator, hvis der er megen karies, ellers med rosenbor i blåt eller grønt vinkelstykke med vandpåsprøjtning. Der køres med tilpas langsomme omdrejninger. Al karieret dentin fjernes. Det kan

vise sig, at kariesangrebet har undermineret emaljen mere end forventet. I givet fald må airrotor og diamantbor i gang igen, for at fjerne yderligere emalje, så der skabes fuldt overblik over læsionen. Ekskavering færdiggøres, og kontrolleres med sonde.

Rullebordene med plast indeholder alle de materialer som skal bruges for at fremstille en plastfyldning: farveskala, handsker, syre, primer, adhæsiv plastinstrumenter, matricer, kiler plast. Polymerisationslampe og øjenbeskyttelse Med hjælp fra farveskalaen vælges en passende farve til plasten. Alt efter karieslæionens størrelse og placering vælges en passende matrice samt

kiler.(Fig. 3) Som ved al anden plastfyldningsterapi forbehandles kaviteten efter fire-trins-systemet

syre chlorhexidin primer

adhæsiv

- 29 -

Fig. 3 Fig. 4

37 % phosforsyregel påføres hele kaviteten, hvor den ligger i 20 sekunder (Fig..4) Der skylles grundigt i mindst 20 sekunder, hvorefter kaviteten tørres let. Må IKKE udtørres.Primer påføres. Der pustes tørt med 3-funktionssprøjten. Husk sug. Adhæsiv fordeles i hele kaviteten med Microbrush og luftpåblæsning. Der belyses i 20 sekunder. Kaviteten skal nu fyldes med plast. Sprøjtespids med plast af valgte farve findes

frem og monteres i sprøjtepistol. Plasten sprøjtes ned i kaviteten. Facialt bukkes matricen tæt ind til tanden og ind på facialfladen, hvor den fixeres med en finger. Plasten presses på plads med plastinstrumenter (Fig. 5). Der belyses 20 sekunder oralt og 20 sekunder facialt.

Fig. 5 Fig. 6

Den færdigpolymeriserede fyldning har altid et større eller mindre overskud, som ikke er fixeret til præparationens forbehandlede tandsubstans. Dette plast fjernes med hånd-instrumenter. Med et fast tag i instrumentet brækkes overskuddet af. (Fig. 6) Fyldningen pudses oralt med diamantbor/grøn sten og gummipolerere

Fig. 7 Fig. 8

- 30 -

Fyldningen poleres approximalt med pudsestrips, hvorefter tanden er

færdigrestaureret (Fig. 9)

Fig.9

KL IV plastfyldning i overkæbe - 1´er

4. klasses fyldningen anvendes i dag primært efter traumer, hvor en fortand har mistet et hjørne. Det er i dag sjældent at se så stor en karieslæsion i en fortand, at den fordrer en kl. IV restaurering. Efter et traume, hvor det distale hjørne på 1+ er mistet, viser plasten sin suveræne berettigelse:

ringe/ingen præparation kan færdiggøres straks, næsten smertefrit, og i én seance

er kosmetisk tilfredsstillende (hvis konstruktøren kan sit kram!) er en forholdsmæssigt billig restaurering.

Fig. 1 Fig. 2

Fig. 3 Fig. 4

Fantomets 1´er skal forbehandles, så den illuderer en traumatiseret tand, hvor det

distale hjørne nu mangler. Tandens distale hjørne skæres af med cylinderformet diamantbor i airrotor. (Fig. 1 til 3 ) Odus-kroner befinder på simulationsklinikken i små plastæsker i /på plastbordet. Odus-kroner er gennemsigtige, tandformede plastmatricer til fremstilling af

plastopbygninger. Den mesiale del af Odus-kronen afklippes. Hjørnet skal som minimum overalt gå et par millimeter ind over

uskadet/upræpareret tand/emalje (Fig. 4)

Ved hjælp af farveskalaen findes den rette farve.

- 31 -

Som ved al anden restaurering af tænder med plast, forbehandles tanden efter tre-trinssystemet:

syre chlorhexidin primer adhæsiv

Phosforsyregel fordeles over hele den præparerede /frakturerede flade og en mm. ud på emaljeoverfladen. Der ætses i 20 sekunder, hvorefter tanden skylles grundigt ren for syre. Husk sug, da syren helst ikke skal ned i ”patientens” mund. Der pustes et par sekunder på tanden. den præparerede tandoverflade skal nu være fugtig, men ikke våd. Præparationen/frakturfladen påføres primer, som forsigtigt ”gnubbes” rundt på

overfladen i 30 sekunder, hvorefter området lufttørres 5 sekunder. Husk sug. Præparationen/frakturfladen påføres adhæsiv, som fordeles forsigtigt ved luftpåblæsning. Husk sug! Lyspolymerisering i 20 sekunder.

Odus-matricen fyldes op fra det inderste hjørne. Herved undgås luftblærer i

plasten.(Fig. 5) Odus-matricen med plasten føres ned over tanddefekten (Fig. 6).

Plastoverskud udenfor Oduskronen fjernes med sonde. Kiler holder matricen tæt til tanden gingivalt for læsionen (Fig. 7).

Fig. 5 Fig. 6

Fig. 7 Fig. 8

Plasten belyses facialt og oralt, mindst 20 sekunder pr. flade for at sikre fuld polymerisation. Fyldningen er færdigpolymeriseret, og Odus-matricen fjernes. Der er en del fyldningsoverskud udenfor den forbehandlede tand-substans. Dette brækkes af med et håndinstrument.. Øvrige overskud fjernes med diamanter i vinkelstykke. Husk vand og sug (Fig. 8).

Der pudses med skiver (facialt), grøn sten og gummipolerer (oralt) og pudsestrip (approksimalt) og fyldningen er færdig. Alternativt kan et plasthjørne opbygges ved hjælp af en strip.

- 32 -

Plastopbygning 6-

I det følgende beskrives fremstillingen af en plastopbygning med overdækning på en

”rodbehandlet” kindtand. I øvelsen foregår fremstillingen på en acryltand, hvor man

må tænke sig til rodbehandlingen. Når en kindtand er rodbehandlet, er kronen

oftest så svækket på grund af udhuling og udtørring, at der er stor risiko for at

enten den faciale eller orale del af kronen knækker på grund af tyggebelastning.

Frakturen vil oftest gå ned under gingivalranden. I helt uheldige tilfælde frakturerer

tanden ned mellem rødderne.

Den efterfølgende behandling - helst med en støbt restaurering - besværliggøres

eller umuliggøres herved.

Man kan minimere denne frakturrisiko efter rodbehandling ved at fylde tanden med

opbygningsplast (2-komponent). For en ekstra sikkerheds skyld overdækkes

cuspides samtidig. Overdækningen bør af hensyn til plastens mekaniske egenskaber

være mindst 2-3 mm tyk. Såfremt der ikke viser sig problemer med

rodbehandlingen efter en passende observationsperiode, kan en plastopbygning i en

rodbehandlet tand ofte efter sin funktion som provisorium umiddelbart bruges som

opbygning under en krone.

Der præpareres en MOD-kavitet i 6-. Der slibes så meget af tandens højde, at der

skabes plads til en plastoverdækning som er mindst 2 mm. tyk. Med den koniske

diamant i blåt vinkelstykke (eller med den cylinderformede diamant i turbine//rødt

vinkelstykke) slibes nu af højden, både på de faciale og de linguale cuspides, idet

boret holdes nær parallelt med cuspishældningen, for at sikre en ensartet

plasttykkelse.

Afslibningen skal hælde jævnt fra facialfladen/oralfladen ind mod den tidligere

fissur. (Fig. 1)

Over- og underkæbemodellerne okkluderes, så det kan vurderes, om der overalt er

min 2 mm luft mellem OK tænder, og 6-

Fig. 1 Fig. 2

Ved ”rodbehandlingen” åbnes tanden yderligere okklusalt, svarende til et

pulpacavum (Fig. 2)

I de fleste tilfælde vil man i klinikken ikke anvende en retentionsskrue, da

anvendelse af adhæsivsystemer til plast vil være tilstrækkelige til at opnå den

ønskede retention og stabilitet af opbygningen. Ønskes ekstra retention, kan

underskæringer skabes i pulpacavum-hulrummet. Ved at undgå isætning af rodstift,

undgås alle de risici som er forbundet med introduktion af en rodstift (infektion,

fraktur etc.)

Der skal anvendes et matricebånd med to ”vinger”, en Nystrøm matriceholder, samt

et ekstra stykke matriceblik. Dette tilklippes så det okklusalt er lidt smallere end

tandens facilaflade for derefter at blive smallere i gingival retning.

- 33 -

Det løse stykke matriceblik tages fra en brugt matrice. Det anbringes midt på

facialfladen under det allerede monterede matricebånd, så matriceánlægget er

lukket hele vejen rundt.

Approximalt placeres to kiler .

Matricen skal nu slutte tæt gingivalt for begge approksimale kasser og være lidt

højere end nabotændernes randcristae. OBS: der skal være god kontakt mellem

matricebånd og nabotænder, så gode kontaktflader kan etableres. Kaviteten skal nu

forbehandles så plasten kan bindes til tandsubstansen.

HUSK BRUG AF NITRIL-HANDSKER

Retention mellem plast og tand opnås ved 4-trin-systemet:

syre

chlorhexidin

primer

adhæsiv

Fig. 5 Fig. 6

Tanden skal fyldes med en tokomponent plast (afbinder ved sammenblanding af to

plastelementer = kemisk afbindende).

Plasten opbevares som et sæt, hvori der bla befinder sig et plastmagasin, en

plastdispenser, blandespidser og spidser. Blandespidsen skrues ved en bajonet-

mekanisme fast på plastmagasinet. Blandespidsen forsynes med en ekstra tynd

spids. Bag på dispenseren trykkes på en udløserknap, hvorefter stemplet kan

trækkes helt bagud. Magasinet sættes i dispenseren, og håndtaget aktiveres flere

gange. De to plastelementer presses derefter ud i blandespidsen, hvor de blandes

sammen. Det første af den blandede plast trykkes ud på et stykke papir.

Blandespidsen føres ned til det dybeste sted i en af kasserne.

Herefter fyldes plast i kaviteten samtidig med at spidsen bevæges over tanden,

indtil hele kaviteten er fyldt.

Undgå så vidt muligt at løfte spidsen ud af kaviteten, da der let kommer luftblærer i

plasten, når spidsen placeres på ny. Der fyldes plast i til overkanten af

matriceanlægget.

Efter 5 minutter er plasten afbundet, og matricen fjernes.

Plastopbygningen vil herefter okklusalt, facialt og oralt ”fylde” mere end den

endelige fyldningsoverflade (Fig. 7)

Fig. 7

- 34 -

Tilpasning og pudsning af plastopbygningen -

http://vimeo.com/64788584

Opbygningen grov-tilpasset først facialt og oralt. Dette gøres med et langt

flammeformet eller kegleformet diamantbor. Husk at tanden facialt har en kraftig

kroneflugt, mens oralfladen er mere stejl.

Højden af opbygningens okklusalflade grovtilpasses med det koniske diamantbor.

Med enden af boret formes begyndelsen af et okklusalrelief, mens højden korrigeres

således, at randcristae på opbygning svarer til højden af nabotændernes randcristae

Opbygningen tilpasses således at okklusion og artikulation kan foregå uhindret af

opbygningen. Samtidig må opbygningen dog ikke reduceres så meget, at der ingen

kontakt er mellem antagonister og opbygning. De to kæbehalvdele bringes i

okklusion, Det ses tydeligt hvor opbygningen er for høj. For at markere disse

suprakontakter, lægges et stykke artikulationspapir mellem tandrækkerne og

kæbedelene føres sammen igen. Blå mærker på opbygningen angiver hvor der er

suprakontakter.

Der slibes på opbygningen indtil de blå mærker angiver, at der er ligelig kontakt på

opbygning og nabotænder. Herefter markeres fissurer og cristae yderligere,

svarende til idealrelieffet som er bekendt fra undervisningen i tandmorfologi.

Når al plastoverskud (plast på flader som ikke er præpareret) er fjernet, og okklusionen er tilfredsstillende, pudses opbygningen med ”brownie” og gul gummipolerer. Den sorte gummikop kan bruges til at pudse randcrista.

Kl. I-II plastfyldning i præmolar http://vimeo.com/64299627

Der skal fremstilles en kl. I-II plastfyldning i fantomets naturlige 5´er. Da kun få af de udleverede fantomer har en 5´er som er karieret distalt, er det nødvendigt, at du

forestiller dig, at dit fantoms 5´er, har en karieslæsion approksimalt . Er der karies eller fyldning i den anden præmolars approksimalflade, så vælges denne. Interguard/Fenderwedge placeres i approksimalrummet og oplukning påbegyndes: Med sikker fingerstøtte startes airrotoren/high-speed-vinkelstykket over tanden. Diamantbor føres langsomt ned i emaljen, og der fjernes netop så meget, at cariesangrebet kan overskues, og således at al karieret emalje er fjernet. Der skal nu være fri adgang til ekskavering.

Karieret dentin fjernes med ekskavator og rosenbor. Er det et mindre kariesangreb, springes håndekskavatoren over. Den ren-ekskaverede kavitet kontrolleres med sonde. Til kl. I-II fyldningen i +5 skal bruges matriceholder, plastmatrice til præmolar og

plastkiler, som kan lede lyset. Alternativt bruges sektionsmatrice (se film på web)(Fig. 9)

Fig 9

- 35 -

I matricens V-formede hak monteres plastmatricen således at matricens mindste åbning vender mod matriceholderens spidse del af det V-formede hak. Den spidse

del af matriceholderens V-formede hak, skal altid vende mod tandkødet. Der er to matriceholdere - I og II, så der er altid én der passer til situationen. Plastkiler/trækiler presse ind i mellemrummet. Der skal udkiles så effektivt, så der ikke presses plast ud fra kavitetens bund og ud i approximal-rummet, når plasten

presses ned i kaviteten (Fig. 10)

Fig. 10 Under udboring af et cariesangreb, skal man nøje overveje hvilken form for fyldningsterapi der skal følge efter. Er der tale om en amalgamfyldning, eller et

indlæg af metal eller porcelain, skal der en omfattende præparation til, hvorved en ikke ringe mængde sund tandsubstans fjernes. Derimod skal der kun fjernes karieret tandsubstans, og eventuelle uunderstøttede emaljekanter, hvis fyldningsmaterialet er plast. Dette skyldes det faktum, at det er muligt at få plasten til at klæbe (retinere) til både emalje og dentin. Herved kan en

kavitet fyldes med en tæt restaurering, uden fjernelse af ret meget sund tand.

Ved de øvrige restaureringer skal der fjernes en hel del sund tand for at skabe mekanisk retention til en amalgamfyldning, eller for at give plads til den rigtige indskudsretning til en laboratoriefremstillet restaurering. Kaviteten forbehandles efter det bekendte 3-trins-sytem med:

syre chlorhexidin primer

adhæsiv

Ved fyldning af en kavitet i en kindtand med plast, er det nødvendigt at opbygge fyldningen af flere lag plast, som hver især polymeriseres. Dette gøres af flere grunde:

For at sikre gennempolymerisering af al plasten. Er lagtykkelsen over 2 mm. er der risiko for at lyset ikke trænger helt gennem plasten. Hvor der ikke kommer lys, sker der ingen polymerisation!

For at undgå kontraktionsspalter mellem tand og plast, eller revner i tanden som følge af kontraktionskræfterne. Disse fyldningsdefekter/-skader kan medføre sekundær karies og/eller tandsmerter og/eller fraktur af tandsubstans.

For at undgå spændinger i tanden som følge af plastens kontraktionskræfter. Disse spændinger kan give tandsmerter.

Der fyldes efter princippet:

farvevalg fyldning pudsning

- 36 -

Første lag plast trykkes ned i tanden. Med plastinstrumentet presses plasten ind i kaviteten, og op mod den ene ydervæg. Plasten ligger nu i en skråflade

fra midten af bunden i kaviteten, til et godt stykke op af den ene ydervæg. Plasten belyses, og kontraktionskræfterne får blot plasten til at skrumpe, uden lækage, revner eller spændinger til følge. Således fortsættes den lagvise opbygning af fyldningen, indtil kaviteten er fyldt helt op.

Tilpasning og pudsning af plastfyldningen:

Overskud fjernes med håndinstrumenter og diamantbor. Fyldningen tilpasses i højden med grøn sten og/eller diamant i high-speed vinkelstykke. Dernæst pudses videre med blåt vinkelstykke og fine diamanter samt gummipolerer. Det er hensigtsmæssigt at anvende ”brownie” og sort gummikop som ved amalgam-pudsning.

Stor plastfyldning i molar

Såfremt tiden tillader det, er det anbefalelsesværdigt, at den studerende fremstiller en STOR plastfyldning i en molar. Fremstillingen foregår efter same principper som for præmolaren, blot tager det

længere tid, og tilpasningen er mere kompliceret.

- 37 -

Flemming Kemner

Institut for Odontologi

Sektion for Tandsygdomslære

Præklinisk undervisning

2014