Nyt fra VU Viborg 5/2013
-
Upload
nyt-fra-vu-viborg -
Category
Documents
-
view
218 -
download
0
description
Transcript of Nyt fra VU Viborg 5/2013
Nyt fra
VU Viborg
Juni 2013
Side 1 af 7
Juni 2013
Nyt fra VU Viborg
I dette nummer
Side 1
Side 2
Side 3
Side 7
Redaktion
Kandidatens replik
Læserbrev: Det højeste gode
Læserbrev: Pænt nej tak
Arrangementer
Kontakt
Isak Krab Koed
Kandidatens replik
Stemmer du til kommunalvalget? Dét
spørgsmål svarer markant færre unge
end ældre klart ”ja” til. Resultatet viser sig
tydeligt i den måde, byrådene landet
over er sammensat på.
Det er de samme, der stiller op igen og
igen, og gennemsnitsalderen på 53 år er
langt højere end befolkningens.
Det er en skam, for det skaber et skævt demokrati, hvor de unges interesser bliver glemt, når
skattekronerne skal bruges og vigtige beslutninger tages. Også i Viborg Kommune risikerer unge at
stå uden et talerør i byrådet, når stemmerne er talt op i november, men sammen kan vi forhindre
det. På den anden side af sommerferien venter et tætpakket program med et væld af
arrangementer, kampagner og events i VU Viborg. Jeg håber, at du vil give en hånd – og ikke
mindst en stemme – med.
Indtil da: God sommer!
Isak Krab Koed
VU’s kandidat til Viborg Byråd
Side 2 af 7
Læserbrev: Det højeste gode
Af Isak Krab Koed, VU’s kandidat til Viborg Byråd
Dette indlæg blev bragt i Viborg Stifts Folkeblad
10/6 – 2013.
Chefredaktør Lars Norup plæderer i sin leder 8/6
– 2013 for, at Konservative skal “slutte op om
den skoleaftale, som regeringen, Venstre og
Dansk Folkeparti er enige om.” Begrundelsen er,
at det sender et forkert “signal,” hvis
skolereformen ikke vedtages i “bred politisk
enighed.” I øvrigt mener han ikke, at
Konservative vinder andet end nogle få procent i
meningsmålingerne på at stå fast – og hvordan
kan de så forsvare at blokere skoleforliget?
Det norupske ræsonnement udelukker fuldstændig den oplagte mulighed, at Konservatives
vedholdende modstand mod obligatorisk lektiecafé simpelthen skyldes, at det ikke ligger i partiets
ideologiske DNA at billige ensretning og unødig tvang. En ideologisk grundholdning, som
undertegnede og mange andre Venstrefolk heldigvis kan nikke genkendende til.
I sin leder 13/4 – 2013 konstaterede Lars Norup ellers klogt, at “et samfund uden værdier og et
samfund uden værdidiskussion vil degenerere” og spurgte, om nogen “har bud på, hvordan det
kan ske?”
Tja, det kan eksempelvis ske ved, at meningsdannere som Norup selv vægter konsensus, fred og
fordragelighed højere end de principper, der er forudsætningen for, at en værdidiskussion kan
finde sted. Ønsker Norup politikere, der praktiserer “klar tale i debatten,” er det måske ikke
enigheden, han skal udråbe til det højeste gode.
Læserbrev: Pænt nej tak
Af Isak Krab Koed, VU’s kandidat til Viborg Byråd
Dette indlæg blev bragt i Viborg Stifts Folkeblad 17/6 – 2013.
Det er altid rart at føle sig velkommen. Derfor blev jeg også en smule varm om hjertet, da Anna
Margrethe Engbæk Schmidt i VSF 14/6 inviterede mig indenfor hos De Konservative.
Side 3 af 7
Desværre må jeg skuffe fru Schmidt. Selv om jeg er imod obligatorisk lektiehjælp – som heldigvis
nu bliver frivillig – kunne jeg ikke drømme om at skifte parti.
Som Venstremand igennem mange år har jeg oplevet et parti med højt til loftet, hvor man har lov
at stå ved sine holdninger – også, når de i enkelte spørgsmål ikke stemmer overens med partiets
officielle linje. Det bliver man ikke mindre Venstremand af. Tværtimod!
Det ville i øvrigt være kærkomment, hvis også Konservative i Viborg udviste lidt principfasthed.
Tænk, hvad vi kunne opnå, om vi rent faktisk udnyttede kommunens borgerlige flertal.
Arrangementer
Er du ny i VU? Tag på introkursus
Lørdag d. 31/8 til søndag d. 1/9 - 2013
Det er blevet tid til årets andet
introkursus. Kurset er til alle nye
medlemmer, som godt kunne
tænke sig at vide mere om Venstres
Ungdom. Vi vil berøre VU’s struktur,
de forskellige udvalg, hvad man kan
bruge VU til og meget meget mere.
Kurset er kun for nye medlemmer
og giver helt unik mulighed for at
møde andre ligesindede og skabe
sig et netværk.
Det foreløbige program ser således
ud:
Lørdag
12.45 – 13.00: Indtjekning
13.00 – 13.15: Velkomst v.
næstformand for Kursusudvalget,
Natasha Thaysen
13.15 – 13.45: VU’s struktur v.
næstformand Jens Husted
13.45 – 14.00: Pause
14.00 – 14.45: Retorikoplæg ved formand for Landsstyrelsen, Chris Holst Preuss
14.45– 16.45: Mini-Christiansborg v. VU’s ordførere
Side 4 af 7
16.45 – 17.00: Afslutning
17.00 – 17.45: Landsformand Morten Dahlin om den politiske situation
17:45 – 18:30: Mulighed for omklædning
18.30 – 19.30: Middag
19.30 – 20.30: Fælles underholdning
20.30 – 02.00: Fest i bedste VU-stil
Søndag
10.00 – 11.00: Morgenmad
11.00 – 11.15: Landssekretær Morten Østergaard om sekretariatet
11.15 – 11.45: Kommende kurser v. næstformand for Kursusudvalget, Natasha Thaysen
12.45 – 12.30: Afgang mod Christiansborg
12.30 – 13.30: Rundvisning på Christiansborg v. MF Martin Geertsen (V)
13.30 – 14.00: Afgang mod sekretariatet
14.00 – 14.30: Afslutning og oprydning
Er du under 18 år, skal du bede dine forældre om at udfylde den vedlagte seddel i
deltagermaterialet og medbringe den lørdag kl. 12:45, hvis du ønsker at drikke spiritus og øl.
Kurset koster 50 kr. i depositum, som man får igen ved indtjekning. Kurset kan købes på
webshoppen. Meld dig også til på Facebook. Dette er et kursus, man ikke må gå glip af!
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Natasha Thaysen (e-mail [email protected] og tlf. 61 62 53 45) eller
Morten Rydal Ravn (e-mail [email protected] og tlf. 25 67 26 22).
Israel – fra kibbutz til konflikt
Mandag d. 2/9 – 2013 kl. 19:00
VU Viborg skyder efterårshalvåret i gang med et
oplæg om Israel-Palæstina-konflikten. Vi har inviteret
fotograf og foredragsholder Finn Mynster Christensen,
også kendt som samfundsfagslektor på Viborg
Katedralskole, til at gøre os klogere på konflikten.
Finn Christensen har med støtte fra bl.a. Danida
foretaget utallige rejser verden over til lande som
Indien, Nepal, Pakistan, Iran, Afghanistan, Israel,
Palæstina, Egypten og Mozambique og har således en
bred viden om konflikten og mellemøstlige forhold i
almindelighed.
Side 5 af 7
Foredraget vil med udgangspunkt i personlige beretninger fortælle Israels nyere historie og
besvare spørgsmål som disse: Hvordan er dagligdagen i Jerusalem og på Vestbredden? Hvorfor har
Hamas så mange palæstinenseres opbakning? Og hvad tænker palæstinensere og israelere
egentlig om hinanden?
VU Viborg er vært ved kaffe og kage til dette spændende foredrag.
Tilmeld dig på Facebook.
VU’s Landsstævne 2013
Fredag d. 20/9 til søndag d. 22/9 - 2013
VU afholder sit årlige og meget
traditionsrige landsstævne 20.-22.
september i Roskilde. Igen i år skal der
diskuteres politik i timevis, vælges det
fremtidige lederskab af foreningen og
ikke mindst festes og socialiseres i
uanede mængder.
Synes godt om Landsstævnet på Facebook, køb din billet til hele arrangementet på VU’s webshop
og tilmeld dig på Facebook.
Mød Venstres vækstordfører, Mads Rørvig
Mandag d. 23/9 – 2013 kl. 19:00
Hvad skal vi leve af i fremtiden? Det
spørgsmål skal Mads Rørvig som
Venstres vækstordfører formidle
partiets svar på – såvel i Folketinget
som i den offentlige debat.
Rørvig, der stammer fra Kjellerup og
har en fortid som bl.a. medlem af VU
Viborgs bestyrelse og landskasserer
for VU’s Landsorganisation, fortæller
denne aften om Venstres erhvervs- og
vækstpolitiske visioner og om det
daglige arbejde på Christiansborg som
et af tingets yngste medlemmer.
Side 6 af 7
VU Viborg er vært ved kaffe og kage. Vi ses!
Tilmeld dig på Facebook.
Stemmer du til kommunalvalget?
Tirsdag d. 19/11 – 2013
Du betaler omtrent
en fjerdedel af din
indkomst i
kommuneskat. Til
gengæld får du
folkeskoler,
ældrepleje,
børnepasning,
sundhed, kultur,
sociale tilbud og meget andet. Kommunerne er med andre ord vigtige. Alligevel stemte kun to
tredjedele til sidste kommunalvalg. Og blot 35 % af de 17-24-årige er sikre på, at de vil stemme i
år! Lav valgdeltagelse svækker folkestyret. Dem, der ikke stemmer, bliver overhørt og glemt.
Demokratiet holder fest – deltag i forberedelserne:
• Deltag i begivenheden og markér, at du stemmer til kommunalvalget d. 19. november
• Opmuntr dine bekendte til at stemme, del denne begivenhed og invitér dine venner
• Og husk så lige at stemme, ikke?
Tilmeld dig på Facebook.
Side 7 af 7
Kontakt
Venstres Ungdom i Viborg
St. Sct. Hans Gade 11A
8800 Viborg
http://vuviborg.dk/
Formand
Mathias Wingaa
Medlem af Landsstyrelsen
Aktivitets- og kampagneansvarlig
Tlf.: 51 24 70 03
E-post: [email protected]
Bestyrelsesmedlemmer
Aleksander Koed
Næstformand
Medlemsansvarlig
Suppleant til Landsstyrelsen
Tlf. 28 11 43 08
E-post: [email protected]
Jakob H. Harritz (**)
Kasserer
Tlf.: 40 57 11 22
E-post: [email protected]
Isak Krab Koed (* og **)
Kandidat til Viborg Byråd
Sekretær
Webredaktør
Tlf. 26468054
E-post: [email protected]
Morten Mellbak
Bestyrelsesmedlem
Tlf.: 61 46 52 14
E-post: [email protected]
Mark Daugaard
Socialt ansvarlig
Tlf. 28 12 95 55
E-post: [email protected]
Mads Knudsen (***)
Bestyrelsesmedlem
Tlf.: 25 12 10 21
E-post: [email protected]
Simon Luttermann Madsen
Bestyrelsesmedlem
Tlf.: 30 63 18 26
E-post: [email protected]
Claus Bitsch
Bestyrelsesmedlem
Tlf.: 23 72 85 13
E-post: [email protected]
*Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg
Kommunes Forretningsudvalg
**Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg
Kommune
***Repræsenterer VU Viborg i Venstre i
Viborg
Følg VU Viborg