Nyhedsbrev oktober 2020

Velkommen til Grobunds nyhedsbrev for oktober. I dette nummer

kan du læse om:

● Steenagergård søger nye andelshavere ● Har du lyst og mod på forandring? ● Workshop: Hvordan skal vores landsby se ud? ● Sådan tilmelder du dig fællesspisning ● Tilbud på kinesiologi ● Mod 70% CO2-reduktion på de næste 10 år med inddragelse

af solenergi

● Tanke & Streg: Det økologiske menneske

Deadline for næste nyhedsbrev er fredag 20. november kl. 10. Send tekst og fotos til red@grobund.org.

(Tak, fordi du overholder deadline. Kh. Pïa Loulou.)

mailto:red@grobund.org

Steenagergård ved Ebeltoft færgehavn søger nye

andelshavere

Af Ida Bertelsen/Steenagergård

Ønsker du dig at sætte et grønt aftryk på kloden samtidig med

at leve et festligt og kreativt liv i et fællesskab med højt

til loftet?

Ser du dig selv, og evt. din familie, som en del af et aktivt

fællesskab, der sammen dyrker jorden på en virkelig naturperle

ude på landet, og samtidig nyder godt af, at området er fuld

af bæredygtige erhverv og kulturelle aktiviteter som nabo til

Grobund?

Informations møder: Lørdag den 24. oktober, søndag 1. november

og lørdag den 14. november. Fra kl. 11 til 14.

Du er også velkommen til at kontakte os for en rundvisning.

Jens 60862202

Hanne 61427273

Gjørrild 51505170

Ove 53601209

Ida 52882454

Steenagergård har 41 ha økologisk landbrugsjord/skov og ligger

300 m fra stranden med den smukkeste udsigt til Samsø.

Fællesskabets nærmeste nabo er det bæredygtige samfund

Grobund.

Den firelængede gård består af stuehus, kostald, svinestald og

en meget stor lade, foruden værksted mm.

Vi er i øjeblikket 7 andelshavere. I samarbejde med en

arkitekt er der skitseret en mulig ombygning af kostalden i to etager (grundplan 300m2 ) og en tilbygning til stuehuset på 300m2. Disse udvidelser af boligarealet er mulige i følge lovgivningen.

Nye andelshavere vil have en lige så stor indflydelse på

størrelse og udformning af deres nye hjem som de første

andelshavere. Det er noget, vi udvikler i fællesskab, og med

meget stor variation i forhold til ønsker om selv at designe

og bygge, eller betale sig fra dette.

Vi er åbne for at give rum til at eksperimentere og forsøge

sig frem. Planerne går foreløbig ud på individuelle boliger i

kostalden og en tilbygning til stuehuset, og et fælles

køkken-alrum og lounge med udsigt over havet. Der kan også

skabes et orangeri på gårdspladsen og en Gyllesal i

gylletanken!

Økonomisk er andelsboligforeningen sat op med et indskud pr.

person og fælles hæftelse for kreditforeningslån.

Vi er ved at omstrukturere økonomien, da vi gerne vil være

flere. Indskud har været 25.000 kr., men med flere medlemmer

kan det ændres.

Vores kreditlån er nu på 3,5 mio. - og vil yderligere optage

kreditforeningslån til at finansiere byggeriet. Vi er alle

interesserede i, at huslejerne holdes på mellem 2.000 kr. til

5.000 kr. pr. person pr. måned, når ombygningerne er færdige.

Beløbet er afhængigt af størrelse, og hvor meget af det man

selv kan bygge.

Vi driver økologisk landbrug med afgrøder og kvæg. Vi har snart indhegning evt. til heste. Vi har i år dyrket ca 0,3 Ha

med grøntsager og 0,2 Ha med kartofler. Vi har plantet en

æbleplantage sidste vinter og har mange gode ideer til den

videre udvikling af jorden til et biodiverst og produktivt

landbrug/naturparadis.

Området er fuldt af forskellige dyr og planter, og vi har fået

støtte til to store indhegninger fra Syddjurs kommune pga.

natur, der er værd at beskytte. Vi har 9 Ha skov - ca. 5 ha

nyplantet og 4 ha med ca 30 år gammel skov - fyr og gran med

mange muligheder foruden at bruge tømmeret til brændsel og

byggeri.

Vores ønsker til nye andelshavere er bla: folk med interesse i og gerne erfaring med jordbrug, dyrehold og at øge

biodiversiteten.

Unge mennesker med børn.

Folk med håndværksmæssig interesse og erfaring, og folk som vil være med til at skabe noget her på gården.

Det vigtige er, at du/I gerne vil indgå i et fællesskab med

fælles ansvar og fælles arbejdsindsats. Det meste kan laves af

lyst, men noget er også bare af pligt.

Vi ønsker her skal være plads til såvel individuelle projekter

som fællesprojekter. Vi forestiller os efterhånden at blive 15

voksne andelshavere.

Vi tager beslutninger ved konsensus om muligt og læner os op

af den sociokratiske metode på vores meget effektive,

ugentlige møder.

Steenagergård ligger lige op til Grobund, som er et bæredygtigt samfund i den gamle TATA stålfabrik på 10.000m2 .

Indskyderne i Grobund har købt naboejendommen til fabrikken

med 10 ha jord og venter på at få udarbejdet en lokalplan. Se

mere på Grobund

Vi anser ALT det liv, der er i området pga. Grobund, som en

kæmpe fordel. Grobund trækker kultur, erhvervsliv og mange

unge mennesker med børn til området.

Her på Stenagergård kan du/I opbygge dit/jeres eget liv i eget

privat område og arbejde på egne projekter, hvoraf nogle kun

er mulige pga al den plads, og andre pga andre mennesker med

ideer der passer med dine.

I øjeblikket bor vi 5 andelshavere i stuehuset og har haft en

del “campister” boende i telte og alternative installationer.

Der er meget liv på gården.

Bilag man kan få:

Vedtægter.

Steenager gårds jorder

Fælles vision

Ansøgning til underværker

Arkitekt tegninger

https://grobund.org/

Har du lyst og mod på forandring?

Af Nina Kvindal

Jeg er igang med

at uddanne mig

til coach og vil

gerne, mens jeg

er under

uddannelse

(slutter i

februar)tilbyde

gratis

coachingsessioner

til Grobunds

medlemmer (er

selv nystartet

medlem.)

Coaching er en

samtaleform, hvor

dit ønske om

forandring er

udgangspunktet,

og

succeskriteriet

er, at du bliver

i stand til at

komme tættere på

din drøm eller

mål - eller at vi sammen bliver klogere på dine ønsker og

vejen derhen.

Det kan være småt som stort - dagligdags ting eller de helt

store drømme.

Sessioner afholdes primært hos mig i Egå af ca. 1 times

varighed og med mulighed for et forløb med flere sessioner,

indtil min uddannelse afsluttes i februar.

Kontakt mig via tlf 21819249 eller per mail kvindal@gmail.com

mailto:kvindal@gmail.com

Workshop: Hvordan skal vores landsby se ud?

Af Nanna Kinch/Plancirklen

Lokalplancirklen indkalder til workshop i weekenden 9. til 10.

januar 2021.

Det bliver to vigtige dage, hvor vi skal tage stilling til den

endelige udformning af Landsbyen Grobund; Hvad vil vi gerne

have plads til? Hvordan skal de forskellige funktioner være?

Hvor skal de ligge ift. hinanden? Hvilke interesser skal vi

tage hensyn til?

Sæt X i kalenderen allerede nu :-) så følger det endelige

program senere.

Husk fællesspisning - tilmelding nødvendig

Af Ida Bertelsen/Fælleshusgruppen. Foto: Henrik Bundgaard

Der er fællesspisning på fabrikken hver onsdag og lørdag kl

18. Det koster kun 20 kr. i november og 10 kr. for børn under

15.

Tilmelding sker ved mobilepay samme dag inden kl. 12 til

nummer 52882454.

Det er vigtigt at melde sig til, både fordi kokkene har brug

for at vide, hvor mange der skal laves mad til, økonomien i

indkøbene, og for at tage de almindelige corona-hensyn. Kokke

og hjælpere betaler ikke for måltidet.

Vil du være kok eller hjælper, så meld dig til Jenny mobil

51337533.

Kokken har det store

overblik og får

hjælp af hjælperne

til indkøb, høst og

til at snitte og

røre i gryderne.

Dette er en god og

hyggelig måde at

møde Grobund-

fællesskabet på.

Vil du gerne arrangere sang og musik eller andet - så må du

gerne.

Vi glæder os til disse hyggelige fællesskabs skabende stunder.

Hilsen Fælleshus gruppen.

Mod 70% CO2-reduktion på de næste 10 år med

inddragelse af solenergi

Af Johanne Duus - johanne.duus@live.dk

Formålet med denne beskrivelse er at synliggøre, hvordan man

kan lave varme og varmt vand med solfanger og elektricitet med

solceller, og hvorfor biobrændsel ikke kan løse energikrisen.

For at gøre det nemmere at forstå har jeg forsøgt at

illustrere det med et eksempel med et enfamilie hus og en

benzinbil.

Hvordan man kan arbejde på at reducere sin CO2-produktion med

70% på 10 år, og om hvordan man kan investere i solfanger,

solceller og elbil (og på sigt vindenergi), og om hvordan man

kan spare mange penge til de løbende udgifter til energi som

benzin, brænde og elektricitet, sådan at set over en periode,

er vedvarende energi ikke mere dyrere, end fossilt brændsel.

Det er bare en anden måde at betale på. Man investerer i

solfanger til solvarme, solceller til elektricitet og elbil

for at reducere sit benzinforbrug, og om hvordan

investeringerne betaler sig hjem i løbet af de år der kommer.

En anden måde at tænke på

Problemet er, at man skal finde en måde at finde pengene til

investering i teknologi. Når man først har gjort det, er de

løbende udgifter meget små, så set over en årrække er der

mange penge at spare og mange kilo CO2 at spare.

Og så handler det om, hvordan forholdene er mellem mængden af

den solenergi, vi hvert år modtager fra solen, og om hvor

meget af den energi, der kan omdannes til varmt vand og

elektricitet til boligopvarmning og transport sammenlignet med

dyrkning af hvede og halm på markerne og træ i skoven til

brænde, træpiller og træflis.

Og om hvordan det er en helt anden måde at tænke på, når man

får energien fra solen i stedet for fra fossilt brændsel som

f.eks. olie, benzin og diesel.

SOLFANGER

Foto: Johanne Duus

En solfanger laver varmt vand med solens energi og kaldes også

for solvarme. Solvarme er, hvor man laver husopvarmning og

varmt brugsvand med en solfanger.

Lad os forestille os, at vi har et nogenlunde almindeligt hus

med gennemsnitlig isolering, som bruger opvarmning på et år,

der svarer til 2.000 liter olie. Det vil svare til, at man har

et forbrug på 5.000 kg træpiller, som svarer til 5.000 kg træ

i form af brænde, som svarer til ca. 10 m3 brænde af god

kvalitet.

Nu er huse jo meget forskellige, men nu forestiller vi os, at

vi allerede har et hus, eller får tegnet og bygget et hus, som

er ideelt til opvarmning med solvarme med gulvvarme og tunge

indervægge og med en fordelagtig taghældning og vender mod

syd. Se skema fra Videnscenter for Energibesparelser i

Bygninger.

I følge de oplysninger, jeg har indsamlet, kan solvarme dække

fra 15% til 70% af behovet for varme og varmt vand.

Lad os nu sige, at vi kan dække 50 % af behovet for varme og

varmt vand med solfangeren. Hvis anlægget, der kan lave varmt

vand og gulvvarme, koster 30.000 kr., og installationen med en

autoriseret VVS'er koster 30.000 kr., bliver det til 60.000

kr.

Hvis man sparer 1.000 liter olie på et år til 10.000 kr., er

der en tilbagebetalingstid på 6 år. Da anlægget har en

betydeligt længere levetid, vil det over en årrække være en

besparelse økonomisk på langt sigt.

Med det nuværende håndværkerfradrag kan arbejdslønnen trækkes

fra på selvangivelsen og trækkes fra i skat.

Varmen fra solfangeren opvarmer vand i en varmtvandsbeholder,

som mindst skal være 300 liter stor. Varmen kan også

akkumuleres i tunge gulve og tunge indervægge, som kan bestå

af beton, sten, ler, sand og andre materialer, der har en stor

varmefylde og kan gemme på varmen. Jo større isoleret

beholder, jo længere kan man gemme varme til senere brug, når

solen ikke skinner.

En solfanger kan opfange 85-90% af den energi, der kommer fra

solen, og lave den energi til varmt vand. En solfanger til en

familie i et enfamilihus fylder ca. 7 m2 på taget.

Hvordan opsætter man bedst en solfanger ?

Kilde:

www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_

web.pdf

http://www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_web.pdfhttp://www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_web.pdf

SOLCELLER

Foto: Johanne Duus

Solceller laver elektricitet ved hjælp af solen, der skinner

på dem. Enten skal man bruge elektriciteten, mens den bliver

produceret, eller også kan man sende strømmen til et batteri,

hvor man kan gemme den til senere brug, eller strømmen skal

sendes ud i det fælles el-net, så andre kan bruge den, mens

den bliver produceret.

De mest almindelige solceller, som sættes op i Danmark kan

lave 20% af den energi, vi modtager fra solen, om til

elektricitet.

Et standard 6kW solcelleanlæg fylder næsten 40 m2 på taget.

Et solcelleanlæg er meget følsomt over noget, der kaster

skygge på solcellerne. Det kan være skyggen fra en flagstang

og træer. Når det er ens egne træer, der skygger, er det kun

en selv, man skal blive enig med om at skære dem ned.

Det kan give anledning til konflikter, hvis det er naboens

træer eller bygninger, der skygger. Så det må man tage højde

for ved planlægning af byggeriet.

Kilde:

www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_

web.pdf

http://www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_web.pdfhttp://www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_web.pdf

Kilde:

www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_

web.pdf

http://www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_web.pdfhttp://www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_web.pdf

EL-BIL

Graf (Johanne Duus): Udviklingen i benzinforbrug ved at gå fra

en bil , der kører 10 km/l benzin, 20 km/l benzin, hybridbil

der kører 30 km/l benzin og til en ren elbil, der ikke bruger

benzin. Muligheden ligger så i selv at producerer elektricitet

til transport ved hjælp af solceller og vindenergi.

Der er sket meget på el-bil markedet siden 2012, hvor der for

alvor begyndte at komme flere modeller af elbiler på markedet.

De er siden blevet billigere og har fået længere rækkevidde,

og der er i dag mange modeller at vælge imellem fra stadig

flere bilfirmaer. Og i modsætning til en forbrændingsmotor,

som en benzin- eller dieselmotor, hvor 2/3 af energien går

tabt som varme, så bruger en elektrisk bil 85-90% af den

elektriske energi til bevægelse.

Så hvis man laver elektrisk energi med solceller, er det

oplagt at udskifte sin benzinbil, hvor kun ca. 1/3 af energien

i benzinen bliver brugt til bevægelse.

Hvis man har solceller, er det oplagt at oplade sin elektriske

bil med elektricitet lavet med solceller. På den måde kan man

nedsætte sit benzinforbrug. Alt efter kørselbehov og hvor

mange penge man vil bruge på en bil, har man mulighed for at

skifte fra afbrænding af benzin og diesel og gå over til

elektrisk kørsel, og hvis elektriciteten er lavet med

solceller eller vindmøller, kan man nedsætte CO2 produktionen

på den måde.

Hvis man selv har solceller og producerer mere elektricitet,

end man lige i øjeblikket bruger, kan man enten sælge den

meget billigt til det offentlige fælles elnet eller opbevare

den på dyre batterier.

Så er det oplagt, at ens batterier er monteret på 4 hjul med

rat, nummerplade og det hele, så man kan dække sit transport

behov med sin egen strøm. Fremfor at batterierne er gemt i et

teknikrum eller skab. Sandsynligvis har man brug for begge

dele for at få det til at fungere optimalt.

Vindmøller er for mig at se næste skridt til nedsættelse af

CO2 produktionen og forsyning med elektricitet til transport

og varmepumper, men det ligger uden for emnet for denne

artikel.

BIOBRÆNDSEL

Graf (Johanne Duus): Værdi for én kvadratmeter (m2) på et år.

(se også beskrivelsen i kursiv hér nedenfor).

Formålet med denne ovenstående tabel er at illustrere

forskellige muligheder for at bruge arealet på tage, haver og

landbrugsjord til at generere energiforsyning til boliger,

transport og kommunikation.

Og også at vise hvorfor vi ikke kan dække vores energiforbrug

med biobrændsel, fordi arealbehovet så er så stort i forhold

til vores energiforbrug, at jordkloden så ikke er stor nok.

Og også at illustrere at vi modtager rigeligt med energi fra

solen, hvis vi bare kan opbevare den, til vi har brug for den.

Energi fra sol. På en kvadratmeter af Jorden modtager vi på

et år lige så meget energi, som der er i 200 l olie. Hvis 1000

liter olie koster 10.000 kr. svarer den energimængde, vi

modtager fra solen til en værdi af 2000 kr. på én

kvadratmeter.

Kunsten er at få fat i den energi og omdanne den til noget, vi

kan bruge. Ellers stråler den tilbage ud i Verdensrummet igen.

Den energi fra solen kan vi mærke, når vi går ud i solskinnet

og mærker varmen i vores hud. Vi kan sætte en solfanger op,

som laver varmt vand af solens stråler.

Vi kan også sætte solceller op, som laver elektricitet af

solens stråler. Det er også energien i solens lys, som

planterne opfanger og omdanner til sukker og andre stoffer ved

hjælp af fotosyntese. Sukkeret kan planterne omdanne til

stivelse og cellulose, som vi kan spise eller brænde af i

vores brændeovn m.m.

Solfanger. I følge mine oplysninger kan en solfanger omdanne

85-90% af den energi, vi modtager fra solen, til varmt vand.

Jeg har valgt at sætte værdien til 80% af 2.000 kr= 1600 kr.

på et år. Udfordringen er at opbevare det varme vand f.eks. i

en isoleret beholder til perioder, hvor solen ikke skinner.

F.eks. om natten, overskyede dage og vinteren.

Solceller. Jeg har regnet mig frem til en værdi af 262 kr.

pr. kvadratmeter, som et solcelleanlæg kan lave på et år. Der

er udgifter til opsætning af solcelleanlæg.

Hvede. På 10.000 m2 landbrugsjord kan man dyrke, om alt går

vel, ca. 8.000 kg hvede. Landmanden får ca. 1,20kr for et kg

hvede. Så på den måde regner jeg mig frem til, at værdien af

den hvede, man kan dyrke på en kvadratmeter, er 1,00kr. Der er

udgifter til at pløje, så, gøde og høste osv.

Halm. Man kan høste omkring 4.000 kg halm på 10.000m2. Hvis

halmen koster 1 kr. pr. kg, er værdien af halmen høstet på en

kvadratmeter ca. 40 øre. Derfra kan trækkes omkostninger til

presning og transport og opbevaring.

Træ/ Brænde. På 10.000 m2 skov kan man hvert år høste ca.

7m3 brænde. Hvis en m3 brænde vejer 500 kg svarer det til

3.500 kg. Brændværdien af 2500 kg træ svarer omtrent til

brændværdien af 1.000 liter fyringsolie. Der er udgifter til

skovning, savning og kløvning af brænde, eller ophugning til

træflis eller presning til træpiller og transportudgifter.

Hvis brændeprisen er 500 kr. pr. m3 har brændet en værdi af 35

øre pr. kvadratmeter.

Afbrænding af træ i form af brænde, træpiller og træflis hed

sig, at det er CO2 neutralt. Problemet er, at med det store

energiforbrug vi har, skal der meget meget store arealer til

at producere brænde og træ, hvis det skal bruges til

afbrænding.

Hvis man afbrænder halm eller hvede til at producere varme,

har vi forsøgt at illustrere grafisk, hvor store arealer der

skal til, i forhold til hvis man producerer energi med

solfanger og solceller.

På 10.000 m2 skov kan man hvert år høste ca. 7 m3 brænde. Når

en m3 brænde vejer ca. 500 kg bliver det til 3.500 kg træ på

10.000 m2 på et år.

På 10.000 m2 kan man høste ca. 8.000 kg hvede og ca. 4.000 kg

halm. Det betyder, at med de mængder træpiller og træflis, der

i øjeblikket brændes af i danske hjem og på danske

fjernvarmeværker, bliver i størrelsesordenen 95% af det

importeret.

Vi har slet ikke areal nok i Danmark, til at vi kan forsyne os

med træ og biobrændsel til afbrænding i forhold til størrelsen

af vores energiforbrug. Derimod fylder solfangere og solceller

mange gange mindre, og derfor er det relevant at bruge det som

energiforsyning.

Til eksempel har Vojens Fjernvarme et solfanger areal på

70.000 m2 som dækker ca. 50% af varmebehovet til Vojens. Det

vil svare til at Færgegården 10 ha = 100.000 m2 kan dække ca.

50% af Ebeltofts varmebehov, hvis det blev fyldt med

solfangere til varmt vand.

Til sammenligning kan man høste 70 m3 brænde, hvis man planter

det hele til med skov, og venter 30 år, til det er vokset op,

og så vil man kunne dække varmebehovet med brænde for ca. 5

villaer inde i Ebeltoft. Hvis hver bruger 70 m3: 5 = 14 m3 pr.

år.

Kilde:

www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_

web.pdf

Her nedenfor er et eksempel på energiforsyning af et hus. Til

venstre i grafen er huset forsynet med energi fra afbrænding

af olie, naturgas, træ eller andet brændsel.

I midten er halvdelen af brændsel afbrænding erstattet med

solvarme.

Yderst til højre er der opsat et solcelle anlæg, som kan

erstatte afbrænding af benzin i bil eller kan forsyne en

varmepumpe.

http://www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_web.pdfhttp://www.byggeriogenergi.dk/media/2475/katalog_installationer_2019_web.pdf

Graf (Johanne Duus): Eksempel på energiforsyning af et hus (se

teksten hér ovenfor)

Der er jo mange overvejelser og beregninger og beslutninger,

man må tage i forbindelse med et byggeri, så vi håber læseren

har fået lidt inspiration med denne artikel, og nu kan kende

forskel på solfanger til solvarme og solceller til

elektricitet.

Dette hér sætter måske mange tanker i gang hos Jer. Jeg vil

derfor se frem til at modtage input, spørgsmål og god

inspiration, men også feed-back på mine tanker og dette oplæg,

så vi sammen kan få en aktiv dialog omkring dette. Rigtig god

fornøjelse.