NYHED BIOTEK-INGENIØR · Almen og organisk kemi: Forelæsning i termodynamik. Det sidste kvarter...
Transcript of NYHED BIOTEK-INGENIØR · Almen og organisk kemi: Forelæsning i termodynamik. Det sidste kvarter...
1
biotek-ingeniør.dk
3½ÅRIG DIPLOM-INGENIØRUDDANNELSE I BIOTEK-BYEN KALUNDBORG
BIOTEK-INGENIØR NYHED
2
biotek-ingeniør.dk
BIOTEK-INGENIØR1. udgave, januar 2017
Ide, tekst, foto, design og produktion:Strategize
Udviklet i samarbejde med:University College SjællandCampus KalundborgJ Hagemann-Petersens Alle 44400 Kalundborg
3
Måske går du også og tænker over,
hvordan du får valgt en uddannelse,
der åbner muligheder for spændende
job, som du kan se dig selv i – i mange
år frem?
Hvis du godt kan lide kemi, biologi og
matematik og gerne vil have nogle
meget konkrete karrieremuligheder,
når du er færdig med din uddannelse,
kan du her læse nærmere om den
nye uddannelse til diplomingeniør i
bioteknologi.
Med en uddannelse i bioteknologi får
du adgang til et væld af jobs både i
Danmark og i resten af verden. Og
hvis du vil læse videre efter de 3 1/2 år,
kan du også gøre det. Uddannelsen
kan både læses på en dansk og en
international linje.
Som du måske ved, ligger en række af
verdens førende biotekvirksomheder i
Kalundborg og omegn. Derfor tiltræk-
ker området også dygtige biotek-folk
fra hele verden. Og det er af samme
grund, at Danmarks nye biotek-ingeniør-
uddannelse er blevet lagt her.
Uddannelsen har nemlig et meget tæt
samarbejde med biotek-virksomhe-
derne. Vi har blandt andet tilknyttet
undervisere, der til daglig arbejder
hos virksomheder som Novo Nordisk
og Novozymes. Det betyder, at du som
studerende får den nyeste praktiske
og teoretiske viden fra folk, der selv
arbejder med faget. Samtidig er din
mulighed for at få en interessant
praktikplads eller et fedt studiejob
stor. Det kan give din studietid en
ekstra dimension.
Så hvis du synes, at dette lyder inter-
essant, så håber jeg, at du vil tage
dig tid til at bladre de næste sider
igennem. Og også gerne besøge Campus
Kalundborg eller følge os på Facebook.
For fremtiden behøver ikke være
så langt væk. Måske et springbræt
hertil kunne være biotek-ingeniør-
uddannelsen i Kalundborg?
Camilla Wang, Rektor
University College Sjælland
UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND
VELKOMMEN TIL
Søg ind Bliv biotek-ingeniør
Gør karriere lokalt
Gør karriere globalt
Læs videre på universiteter i indland og udland
Nu De næste 3 1/2 år Fremtiden
4
Konkret vil du på studiet blive ud-
dannet i, hvordan vi kan bruge celler
som små fabrikker til produktion af
medicin, mad og materialer. Du vil
få erfaring med de bioteknologiske
processer, der ligger bag rensning
af spildevand i bioprocesanlæg, og
som bruges til at omdanne affald til
bæredygtig energi. Og du vil få viden
om, hvordan enzymer kan bidrage til
at gøre landbrugsjord mere frugtbar,
så vi kan brødføde flere mennesker.
For bare at nævne nogle eksempler.
FAGOMRÅDER
Helt konkret vil du i både de teori-
baserede fag og i projektforløb komme
til at arbejde med discipliner som:
• Almen og organisk kemi
• Mikrobiologi og molekylærbiologi
• Biokemi og enzymteknologi
• Teknisk kemi
• Matematik og statistik
• Analytisk kemi
Desuden vil du også have mere
tekniske fag som fx kemiske enheds-
operationer, praktisk regulering,
instrumentering og fermentering.
VALGFAG
Du kan under din uddannelse vælge
forskellige valgfag, inden for blandt
andet emner som miljø og energi,
spildevand, fødevarer, programme-
ring, processer og optimering samt
mange flere.
PRAKTIK OG UDLANDSOPHOLD
På 5. semester vil der være mulighed
for at tage til udlandet. På hele 6. se-
mester er du i praktik, som normalt
er lønnet. Du kan få en praktikplads i
Danmark eller i udlandet. Uddannel-
sen afsluttes med et bachelorpro-
jekt, der skrives på 7. semester.
EN UDDANNELSE
MED STOR VARIATION
Bioteknologien spiller allerede i dag en stor rolle inden for mange
områder. I fremtiden vil bioteknologien brede sig til nye områder
og blive anvendt endnu bredere, end den bliver i dag. På diplom-
ingeniørstudiet lærer du om alle disse muligheder og perspektiver.
5
UDDANNELSENS
Semester
1
Semester
2
Semester
3
Semester
4
Semester
5Semester
6
Semester
7
Matematik og statistik 1
Almen og organisk kemi (LAB1)
Biokemi Matematik og statistik 2
Fysisk Kemi PROJEKT 2Anvendt mikrobiologi
Anvendt matematik 1
Teknisk kemi Kemiske enhedsoperationer
Kemiske enhedsoperationer (LAB4)
Praktisk regulering og instrumentering
Downstream processes
Enzymteknologi Kvalitetssikring,-kontrol og -styring
Videnskabsteori VALGFAG PROJEKT 4Oprensning af biobaserede produkter
5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS
VALGFAG VALGFAG
OPBYGNING
BACHELORPROJEKT
PRAKTIK (I Danmark eller i udlandet)
PROJEKT 3 Almen og anvendt fermentering inkl. LAB6
Analytisk kemi og spektroskopi, statistik og forsøgsplanlægning inkl. LAB5
PROJEKT 1Industriel Bioteknologi
Almen og organisk kemi
Mikrobiologi inkl. LAB2
Almen og anvendt molekylærbiologiinkl. LAB3
5
6
Skal jeg være en bestemt type, for at passe godt ind på bio-tek-studiet?Du skal være glad for projektarbejde
og ikke mindst være nysgerrig på,
hvordan verden hænger sammen.
Men ud over det, så er der ikke et
bestemt type-krav. Jeg har i hvert
fald snakket med rigtig mange for-
skellige unge mennesker, der har vist
interesse for studiet. Nogen bor i
området, og vil gerne uddanne sig
samtidig med at de kan blive boende
tæt ved familie og venner. Andre vil
tage hertil fra København og en del
også fra udlandet. Nogen kommer
direkte fra gymnasiet eller HTX , mens
andre har arbejdet i nogle år, siden de
blev færdige. Så jeg er helt sikker på,
at man vil føle, at man kan få lov til at
være lige præcis den, man er.
Hvordan bliver det, hvis jeg flyt-ter til Kalundborg for at læse?
ET FEDT
STUDIELIV
Kathrine Bisgaard Christensen er civilingeniør i
kemi, ph.d., anerkendt forsker inden for bioteknologi
og nu også uddannelsesleder på diplomingeniør-
uddannelsen i bioteknologi. Vi mødte hende til
en snak om, hvad det er for et studieliv, man kan
forvente sig på den nye uddannelse.
8:00 Morgen derhjemme
10:00 Matematik: Forelæsning om lineære ligningssystemer og hvad de kan bruges til, når vi har lært at opstille og løse dem
Projekt: Vi arbejder i grupper af 2-4 studerende om en given bioteknologisk produktionsproces. Vi er i gang med at danne os et overblik over processen ved at optegne flowdiagrammer
Projektet kører som et ”rigtigt” projekt, hvor vi selv skal administrere ressourcer og fordele opgaver. Derudover skal vi til givne deadlines i løbet af semestret levere fx flowdia-gram eller beregning på en specifik proces til godkendelse hos vores vejledere
17:00 Læser kemi til i morgen
12:00 Frokost med Anna Frokost i projektgruppen Møde i studenterforeningen med Kathrine (uddannelsesleder) om etablering af fredagsbar og en mulig studietur
13:00 Industriel bioteknologi: Forelæsning om kemiske enhedsopera-tioner. Bagefter arbejder vi i projekt-gruppen med et flowdiagram over vores udvalgte produktionsproces
Almen og organisk kemi: Forelæsning om kemisk ligevægt
15:00 Industriel Bioteknologi: Forelæsning med ekstern underviser fra Novo Nordisk
Almen og organisk kemi: Grupperegning om kemisk ligevægt. Vi arbejder 2-4 studerende sammen om opgaverne og kan løbende få hjælp af vores undervisere
19:00 Aftensmad Aftensmad Aftensmad
Aflevering i kemi Forberedelse til lab i morgen. Forsøgsvejledningen skal læses og samtidig skal det beregnes hvad vi skal bruge til forsøget og hvad udbyttet skal være
21:00
Mandag Tirsdag Onsdag
Skriver laboratorierapport sammen med min labgruppe
Lab: I dag laver vi puffersystemer og tjekker deres kapacitet. Inden vi får lov til at arbejde i laborato-riet første gang skal vi bestå en test om laboratoriesikkerhed og -arbejde.
Det er vigtigt at have styr på reglerne, så man kan begå sig på kemiske og bioteknologiske virksomheder i fremtiden
Møde med projektgruppe: Da vi næsten lige er startet på projektet, bruger vi en del tid på at finde litteratur om vores emne. Samtidig skal vi skrive i vores projektjournal hvordan det går med samarbejdet i gruppen og give feedback på oplæg om team-roller, som vi havde i sidste uge
Matematikaflevering + serieaften
Benene op og afslapning på sofaen
En tilfældig uge på studiet
7
Almen og organisk kemi: Forelæsning i termodynamik. Det sidste kvarter er der information om midtvej-stesten, der tæller til eksamen
Almen og organisk kemi: Grupperegning om termodynamik. Vi arbejder 2-4 studerende sammen om opgaverne og kan løbende få hjælp af vores undervisere
Løb 5 km
Forbereder kemi til i morgen og læser og laver min del af flowdiagrammet til projektet færdig
Skrive ansøgning til studiejob
Afsted til studiejob. Spiser frokost med kollegerne. Derefter arbejde til kl. 18
Studiejob fortsat
Snakke med uddannelsesservice om meritansøgning samt SU
Aftensmad Øl og pizza nede i byen Aftensmad Aftensmad
Vaske tøj
Kalundborg er jo ikke den største by
i Danmark, så der er garanti for, at
man ikke forsvinder i mængden. Til
gengæld er det en ret international
by pga. de store biotek-virksomheder,
som ligger her. Fra kommunens side
satser man rigtigt meget på, at alle,
der begynder på den nye uddannelse,
bliver rigtigt glade for at være her. Du
kan fx få hjælp, hvis du kommer hertil
udefra og gerne hurtigt vil have en
bolig. Samtidig kan du, hvis du har lyst,
via vores buddy-ordning blive koblet
på en lokal, som så hjælper dig med
at falde til og kan fortælle dig om de
gode steder i byen osv. Så der står
rigtigt mange parat til at tage godt
imod de nye studerende.
Hvad med sociale aktiviteter ud-over det faglige? Her tænker jeg, at der er alle mu-
ligheder. På Campus Kalundborg
kommer vi til at skabe et både nært
og udviklende miljø. Man er på cam-
pus en del timer hver dag, og det er
indrettet hyggeligt, så man har lyst
til at være der og forberede sig, og
måske samtidig komme tættere på
sine medstuderende og undervise-
re. Samtidig ønsker vi, at man som
studerende får ret stor indflydelse
på, hvordan studiemiljøet skal udvik-
les. Så hvis man vil lave cafe-aftener,
lektiecafé eller fredagsbar, så kan
man gøre det. Og hvis man hellere vil
bruge fx de lokale sportsforeninger
eller bare være hjemme, så kan man
også gøre det. Da jeg var studeren-
de, var det sociale og fælleskabet en
stor del af det at tage en uddannelse,
både på selve uddannelsen, men også
på kollegiet. Derfor håber jeg meget,
at de studerende vil være med til at
støtte op om det nye studiemiljø i
Kalundborg og komme med gode for-
slag til aktiviteter og arrangementer.
Hvordan vil en typisk uge se ud? I løbet af de 3 ½ år som uddannelsen
tager, vil der være stor forskel på,
hvordan dine uger kommer til at se
ud. Både fordi du selv er herre over
store dele af din tid. Men også fordi
det veksler hen over året, og i forhold
til om du er i praktik, laver projekt
osv. Men generelt vil der være lige
så meget klasse- og laboratorie-
undervisning, som du kender det fra
din ungdomsuddannelse.
Der er sjældent to uger på studiet,
der er helt ens. Men én ting er sikkert.
Du behøver ikke kede dig.
Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Hjemme hos de gamle
Matematik: Grupperegning om lineære ligningssystemer
Fredagsbar: Vi er mange studerende med forskellig baggrund, så det er sjovt at mødes med alle de andre. Priserne i baren er heldig-vis meget SU-venlige
8
EN AF VERDENS
”Hvorfor lige uddanne sig i Kalund-
borg, tænker du måske? Det kan der
faktisk være en rigtig god grund
til. For lidt ligesom Silicon Valley er
blevet samlingspunkt for alverdens
internetvirksomheder, så har en række
verdensledende biotekvirksomheder
samlet sig i Kalundborg og omegn. Det
giver et helt unikt miljø. Og det er altså
ret særligt at være en del af.
Alene Novo Nordisk har 4.000 medar-
bejdere i Kalundborg. Men også DONG,
Statoil og en masse mindre virksomhe-
der ligger i Kalundborg. Og så ligger de
fleste af virksomhederne i cykelafstand
fra Campus. Og det er udfordringer og
arbejdsgange fra de virksomheder, vi
integrerer i undervisningen. Derfor får
man også en uddannelse, som vil være
attraktiv for virksomhederne – både
de lokale og de, der ligger i udlandet,
hvis man skulle få lyst til at rejse ud.”
Dorthe Kjær Pedersen,
Centerchef på Campus Kalundborg
BEDSTE BIOTEK-BYER
”Kalundborg er en rigtig interes-
sant by, hvis man gerne vil have
en model for, hvordan verdens
biotekproduktion kan gøres endnu
mere bæredygtig i fremtiden”
8
9
Med forældre fra Serbien og en op-
vækst i blandt andet Island og Norge
har jeg en god kultur- og sprogfor-
ståelse. Jeg tegner også ret godt
og interesserer mig for arkitektur,
så jeg kunne i princippet have g jort
meget andet end at tage en ingeniør-
uddannelse. Men klimatopmødet i
København i 2009 fik mig til at
interessere mig rigtigt meget for
klima og miljø, og hvordan vi kan passe
bedre på det. Derfor valgte jeg at
uddanne mig til ingeniør.
Som færdiguddannet ville jeg fin-
de en organisation eller virksomhed,
hvor man arbejdede ambitiøst med
bæredygtighed og grøn omstil-
ling. Det fandt jeg i Kalundborg.
Her ligger der nemlig en række
store kemi- og biotekvirksomhe-
der. De har hver for sig brug for
en masse råstof, og samtidig pro-
ducerer de også en masse affald.
Men i stedet for at se på sig selv
isoleret, så kigger virksomhederne
her i Kalundborg ret systematisk
på, hvordan de kan bruge hinanden.
Det vil sige, der hvor man kan passe
sammen og hjælpe hinanden, skabe
synergier og være i symbiose.
Symbiose mellem virksomhederne
betyder, at den ene virksomheds
affald er ressource for en anden virk-
somhed. På den måde hindrer man
rigtig meget spild. Det giver både god
økonomi og hjælper miljøet. Symbio-
sen i Kalundborg er så unik, at folk fra
alle verdenshjørner kommer rejsende
for at lære og lade sig inspirere til at
udvikle symbioser i deres eget land.
Og det er præcis det, en stor del af
mit arbejde i Dansk SymbioseCenter
går med. Nemlig at vise folk rundt her i
Kalundborgs Symbiose og holde fore-
drag om perspektiverne i den måde, vi
her laver cirkulær økonomi på. På den
måde kommer jeg og mine kolleger
i kontakt med alt fra højtstående
politikere til gymnasieelever, direk-
tører og specialister fra hele verden.
Det er ret fedt.
Herudover går en del af min tid også
med at opgøre CO2-reduktionen i
Kalundborgs Symbiose. Det er et
forsøg på at lave et helt konkret
regnskab over, hvor meget CO2 og
penge samfundet og virksomhederne
sparer ved, at industrierne samarbej-
der om at udveksle reststrømmene
af energi, materiale og vand, som
ellers bare ville have været spildt.
Det føles godt hver dag at arbej-
de med noget, der interesserer mig,
og samtidig vide, at jeg igennem mit
arbejde bidrager til, at vi kan passe
bedre på kloden. Og kombinationen af
mine mange forskellige opgaver, hvor
jeg både arbejder teoretisk på kon-
toret og kommer ud i felten og laver
det praktiske ingeniørarbejde hos
virksomhederne, passer mig rigtigt
godt. Det gør, at arbejdsdagene ikke
bliver ensformige.
Når jeg ikke arbejder, spiller jeg
blandt andet basketball. Selvom jeg
elsker mit arbejde, er det rart at kunne
koble fra med noget, hvor jeg kan
bruge kroppen i stedet for hovedet.
Og der er faktisk flere paralleller
mellem basketball og det at være
ingeniør. Begge dele handler meget
om samarbejde, at forstå sine med-
spillere eller kolleger og så at have en
strategi for, hvor man er på vej hen.
Se mere om Stefan og hans
arbejde på biotek-ingeniør.dk.
BEDSTE BIOTEK-BYER Stefan er 26 år og ud-
dannet ingeniør. Han
er fra København, men
pendler hver dag til
Dansk SymbioseCenter
i Kalundborg. Læs her
hvorfor.
10
Er du glad for at have taget en uddannelse indenfor biotek?Ja meget. Min uddannelse blev jo ad-
gangsbillet til et job i Novozymes, som
er en af de største virksomheder glo-
balt set indenfor sit felt. Og når man
ved noget om biotek, så får man lov
til at arbejde med nogle meget kon-
krete problemstillinger. Så jeg føler
virkelig, at jeg hver dag gør en forskel
med mit arbejde. Det er både, når jeg
sammen med mine kolleger sørger for,
at produktionen går, som den skal,
men også når jeg er i laboratoriet
og undersøger, hvorfor produktionen
ikke kører som forventet.
Hvordan ser din hverdag ud?Til daglig sørger jeg for, at alle
produktionsprocesser kører som
de skal. Og det er blandt andet mit
ansvar at undersøge, om vi kan spare
på ressourcer som vand og energi og
gøre vores enzymproduktion bedre
og mere miljøvenlig. Så det er ikke
bare ord. Jeg har virkelig mulighed
for at passe på miljøet. Samtidig
har jeg ansvaret for mange af vores
produkter, som jeg løbende skal følge
for at sikre kvaliteten.
Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?For mig er det vigtigt at være en del
af en arbejdsplads, hvor jeg får lov
at arbejde med det, der interesse-
rer mig, og byde ind med netop det,
jeg synes, jeg er god til. Og så er jeg
rigtig stolt af mange af de ting, vi
laver hos Novozymes. Vi producerer
blandt andet de enzymer, der gør, at
dit brød kan holde sig længere, og at
dit tøj bliver vasket rent ved lavere
temperaturer. Det reducerer spild,
og sparer verden for en masse CO2.
Men herudover er jeg også bare glad
for at være et sted med så mange
forskellige mennesker og kompeten-
cer. Det giver mig rigtig meget både
på det faglige, men også på det per-
sonlige plan, at jeg skal samarbejde
med mennesker, der har en anden
baggrund end mig selv. Den diversitet,
tror jeg, er med til at udvikle os alle
sammen.
Hvilke tanker gør du dig om fremtiden?Jeg vil gerne være leder, da jeg godt
kan lide at arbejde med mennesker,
og motiveres af tanken om at mine
kolleger og jeg kan udvikle os både
fagligt og personligt. Og at vi som
virksomhed kan skabe nogle endnu
bedre produkter. Det er jo fedt at
være med på et team, hvor vi sammen
finder løsninger, som skaber bedre
livskvalitet for en masse mennesker.
Vi er med til at lave enzymer, som
kan bruges på mange måder. De kan
optimere brugen af ressourcer, så
det bliver muligt at dyrke arealer,
som ellers ikke kunne dyrkes, redu-
cere foderforbruget da dyrene kan
omsætte foderet bedre og derved
mindske spild, eller omdanne affald
til ressourcer og energi.
Hvad laver du, når du ikke arbejder?I min fritid kører jeg på mountainbike
sammen med min kæreste. Det er
fedt at komme ud og køre i mudder
og bare være i naturen. Og så brygger
jeg min egen øl derhjemme. Det er
sjovt, at jeg kan bruge min biotek-
viden til noget helt andet end det, jeg
laver på arbejdet. Og så giver det en
stolthed, når man drikker noget, man
selv har lavet.
Se mere om Elisabeth og hendes
arbejde på biotek-ingeniør.dk.
BOOST DINE KARRIEREMULIGHEDER Mød Elisabeth, der er ingeniør og til daglig
arbejder i produktionen hos Novozymes.
11
DINE KARRIEREMULIGHEDER
11
12
facebook.com/biotekingenior
NU
SØG OM OPTAGELSE
AnsøgningsfristKvote 2: 15. marts kl. 12.00
Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
AdgangskravFor at blive optaget på Diplomingeniøruddannelsen i Bioteknologi skal du
have gennemført HTX, HF, STX, EUX, adgangskursus til ingeniøruddannel-
serne eller tilsvarende. I den adgangsgivende eksamen skal du have bestået:
• Matematik på A-niveau
• Fysik på B-niveau eller Geovidenskab på A-niveau
• Kemi på C-niveau eller Bioteknologi på A-niveau (fra 2018 ændres
adgangskravet om Kemi C til Kemi B)
Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller
niveauer, du mangler, som supplering. Se hvordan på www.ug.dk
Kontakt Har du brug for mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os på
[email protected] eller 7248 1010 mandag-torsdag kl. 10-12 og 13-15.
Hold dig opdateret om uddannelsen på: