Ny guide om Guadeloupe

vagabond guide

guadeloupeFem øer – ét paradis

2·vagabond guide • sch-weiz

udgiverRejs udgives af

Vagabond Aps

vagabond Bregnerødvej 132

3460 Birkerød

Telefon: + 45 70 22 44 36

Telefax: + 45 48 13 15 07

E-mail: [email protected]

Udgivet i samarbejde med

Atout France/Det Franske

Turistkontor og Guadeloupes

regionale turistråd

redaktionansvarshavende udgiverChristian Adamsen,

[email protected]

Journalist:Anne Orholt

korrektur:Bodil Quist

Fotograf:Karsten Bidstrup

annoncerTlf. + 45 48 13 15 04

Christian Adamsen,

[email protected]

design og layout:Viva

repro og tryk:KLS Grafisk Hus

Forside:Anse du Bourg på

Terre-de-Haut, Les Saintes.

indhold guadeloupe

en eKSoTiSK bid aF FRanKRig 4

CaRibiSKe RYTMeR 6

Et spørgsmål om frihed 9

Til fest med forfædrene 10

SoMMeRFuglen SpRedeR Sine vingeR 12

Regnskoven set fra trætoppen 13

Lilleputidyl kontra Napoleons kanoner 16

vand Til op oveR begge ØReR 18

En våd drøm 21

Caribisk solocruise 22

den KulinaRiSKe SMelTedigel 24

Ti punch 26

En vaskeægte sørøverhistorie 27

Hummerens kloløse fætter 28

vÆRd aT vide 30

Hvor skal jeg bo? 31

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

JFB

CRÉATION

PRODUCTION

CONSULTANT

CLIENT + QUALITÉ*

ACCORD DATE

MINEFIMIN_08_1926_RdVFrance_CirDoc livré le 04/12/2008

ÉCHELLE 1/1 - FORMAT D’IMPRESSION 100%

TONS RECOMMANDÉS (4)

læs mere om guadeloupe på www.visitguadeloupe.dk

4·vagabond guide • guadeloupe guadeloupe • vagabond guide ·5

franske hovedstad, nærmere bestemt på øgruppen Gua-deloupe, den tidligere fran-ske koloni, der i dag officielt er en del af Frankrig og der-med af EU. Men netop mødet mellem det franske og det caribi-ske er kendetegnende for Guadeloupe: Det smukke, syngende sprog, det lækre bagværk og det formidable køkken kombineret med det tropiske klima, de vuggende rytmer og den tilbagelænede caribiske livsstil. Og ikke mindst de frodige omgivelser. En lille eksotisk bid af Frank-rig serveret på et caribisk

fad. Og efter bare en enkelt bid er den caribiske rytme gået i blodet...

Velkommen til Caribien, velkommen til Guadeloupe – fem øer, ét paradis.

Dunk. Den stumpe, hule lyd bryder stilheden. Bump. Dunk. Jeg tvinger det ene øje op på klem. Foran mig står en mørk mand med hævet machete, klar til hug – med en kokosnød i den anden hånd og smilende øjne i det solskinsrynkede ansigt. Rundt omkring i sandet ligger de frugter, han netop har klat-

ret op i palmen for at hente.”Madame, souhaitez-vous un peu de noix de coco?”Med tre skarpe hug flår han toppen af nødden og rækker den ned imod mig på den blåstribede solseng. ”Drik,” opfordrer han.Manden taler fransk, de pen-ge, jeg fisker op af tasken og rækker ham, er euro, og sam-

men med duften af nybagte chokoladecroissanter, der strømmer ud fra det nærlig-gende bageri, sender det tankerne til Frankrig – hvilket teknisk set også er, hvor vi befinder os. Men med solen, der skin-ner igennem palmebladene, vandet, der kærligt slikker mine tæer i sandet i vand-kanten og de tilbagelænede caribiske rytmer, der dunker i baggrunden, er vi så langt fra Fastlands-Frankrig, som man næsten kan komme. Hvilket vi teknisk set også er. For vi befinder os i Caribien, 7.000 km fra den

en eKSoTiSK bid aF FRanKRig

guadeloupeguide

Solopgang over Hotel Fort royal, deshaies, på Basse-terre.


Der er varmt i Caribien, og rom er der nok af. Sidstnævn-te slukker bare ikke tørsten så længe, så under sin anden rejse til Amerika måtte Colum-bus gå i land for at lede efter frisk vand til sin tørstende besætning.Og sådan gik det til, at han den 3. november 1493 første gang satte fod på Karukéra, carib-indianernes navn for deres land. At øerne allerede havde et navn, bekymrede ham ikke, de var jo ikke teg-net ind på noget kort, og i øvrigt kunne han heller ikke kommunikere med de ind-fødte. Derfor besluttede den store opdagelsesrejsende at

opkalde øen ”Maria-Galanta” efter et af sine skibe. Dagen efter drog han videre til de to sommerfuglelignende øer, som han benævnte ”Santa Maria de Guadalupe de Estre-madura”, hvilket også er nav-net på det mexicanske kloster nord for Mexico City, hvor han bad til Gud kort efter at have opdaget Amerika. Og siden er øgruppens navn forkortet til Guadeloupe.

koloniseringenEfter Columbus’ første opda-gelse, formåede øgruppen at leve videre i relativ fred i en kortere periode. De første kolonister, spanierne, indledte

ellers en invasion i 1493, men carib-indianerne nægtede at overgive deres land, og spa-niernes forsøg mislykkedes. Først i 1635 lykkedes de næste kolonister, denne gang fransk-mændene, at overtage styret på øen, hvorefter de begyndte at anlægge de første sukker-plantager. Men da de lokale viste sig at være en hårdere nød at knække end forventet, endte kolonisterne i stedet med at fordrive det oprindelige folk og indførte afrikanske sla-ver til det hårde arbejde. I dag er der intet, der tyder på, at der skulle være efterkom-mere tilbage efter de oprinde-lige beboere. Til gengæld er de godt 450.000 indbyggere, som på mange af de andre øer i Antillerne, en god blanding af franske, indiske og ikke mindst afrikanske efterkommere.På Guadeloupe er slaveriet faktisk blevet ophævet ikke mindre end to gange – første gang efter den franske revolu-tion. Men da Napoléon Bona-parte besluttede, at kolonier-ne ikke var en del af Frankrig, mente han, at det her derfor

guadeloupeKulTuR

CaRibiSKe RYTMeR livet på guadeloupe leves i takt med de traditionelle rytmer. heldigvis er det skønne rytmer, som de fleste kan danse med til.

gågade i hovedbyen Pointe-à-Pitre.

Fort napoléon på Les Saintes.

Sangerinden enide Cabarrus.

8·vagabond guide • guadeloupe

ikke var nødvendigt at følge de franske regler og genind-førte slaveriet i en periode. Først 27. maj 1848 blev slave-riet endeligt ophævet, og det er denne dag, der på øerne regnes for nationaldag.Afbrudt af to kortere perioder med engelsk styre forblev Guadeloupe en fransk koloni frem til 1946, hvor øgruppen officielt blev udnævnt til et af Frankrigs 26 departementer – og er dermed i dag en del af Frankrig og EU.

altid tid til festDerfor tales der fransk – og den lokale dialekt af kreolsk – der betales med euro, men beboerne er traditionsfaste, livet svinger i takt med tradi-tionelle rytmer – identiteten findes i traditionerne. Og i det sociale liv. Også derfor er familien hjørnestenen, hvor der altid er grundlag for improviserede fester og kultu-relle arrangementer.

Musik og dans har derfor også en stor plads i de loka-les hjerter, som banker i takt til typiske caribiske rytmer, kraftigt inspireret af fortidens afrikanske slavers sang. Her er musikken ikke bare reggae - her kaldes rytmerne gwo ka, biguine, calenda, mazurka, vals... og selvfølgelig de lokales foretrukne, zouk, som skal følges op af en tæt

guadeloupe • vagabond guide ·9

og intens dans. Og danse, det kan de på Guadeloupe. Derfor kan en helt alminde-lig tirsdags-frokost på f.eks. Restaurant Hemingway udvikle sig til en fest – specielt når det lokalt kendte band Bébélé Band med forsanger Enide Cabarrus spiller op. Hurtigt fyl-des det lille interimistiske dan-segulv af lokale par, der med misundelsesværdigt vuggende hofter linedancer i bedste amerikanske stil til caribiske rytmer, mens de synger med på kreolsk. Og hvad gør vi blege – eller mere eller mindre solskol-dede – europæere imens? Vi mikser selv, på sand caribisk manér, endnu en omgang af nationaldrikken Ti Punch ved baren, nedsvælger endnu et pund friskfanget seafood, en omgang dessert af lokal frugt efterfulgt af kaffe og mere rom – og inden længe er den caribiske rytme næsten også gået os i blodet...

Hotel de la vieille tour, gosier.

terre-de-Haut, Les Saintes.

En uge før Allehelgensaften er der hektisk aktivitet på kir-kegårdene overalt på Guade-loupe. Gravstenene pudses, til de karakteristiske sort-hvide fliser skinner. Gravkam-rene males om. Gravstederne rives og pyntes med blomster og med et helt ubegribeligt antal levende stearinlys, som først tændes, når mørket fal-der på Allehelgensaften. Denne nat fester beboer-ne på Guadeloupe med deres afdøde forfædre. I stedet for at sørge over tabet af en elsket, fejrer de livet. De små huse og gravsteder er fyldt med gæster, der medbringer god mad og masser af rom. Familie og venner ærer de afdødes minder – eller måske holder de dem i live - ved at fortælle sjove anekdoter fra de afdødes liv, akkompag-neret af ivrig gestik og glad traditionel musik.

Stemningen er let, der bliver drukket kaffe og rom, skålet og sunget, og de man-ge rejsende handelsmænd udnytter muligheden for at sælge søde sager, pistacie-nødder, den traditionelle kre-olske ret, boudin, og kokos-sorbet til de natlige gæster. Også turisterne og deres kameraer har fundet vej til den lokale fejring. Forståeligt nok, for specielt på Morne á L´Eau-kirkegården, som i forvejen er et fantastisk syn

med sine sort-hvide-skak-terns-dekorerede gravkamre, der pryder bjergsiden som et amfiteater, er et overrasken-de og magisk syn denne nat. Men specielt ved denne lejlighed skal man som turist være opmærksom på de loka-les manglende lyst til at blive fotograferet – situationen er speciel, udvis derfor lidt finfø-lelse, og husk altid at spørge om lov, inden du blitzer løs.

Til FeST Med FoRFÆdRene

Morne-á-L´eau-kirkegården.



En af nationalparkens større – eller i hvert fald højere – oplevelser finder man i den botaniske have Parc des Mamelles. Her er det nemlig muligt at se det hele lidt fra oven: Hvor ellers er det muligt at gå tur blandt trætoppene – hævet godt 15 meter over jorden? Og så på gangbroer lavet af tynde træ-brædder, der ikke er bredere end godt 40 cm? På trods af at være fastgjort i hofteseler med to tykke reb i håndbrede karabinhager, der sidder fast i jernwirer over os, er det en oplevelse, der kalder på adrenalin-produkti-onen. Specielt hvis en anden

besøgende i trætoppene kommer lidt for tæt på, eller bare ind på samme gangbro som én selv – alt gynger og benene under én vakler, selv om man har solide stålwirer at holde fast i! For nogle er den høje ople-velse i bogstaveligste for-stand, hvad den er: en ople-velse, der er til at blive høj på adrenalin af – på den gode måde, forstås. Men selv om samtlige gæster nedefra mest af alt ligner deres nærmeste fætter, aben, mens de slyn-ger sig fra træ til træ - nogle mere adrætte end andre - er der også dem, der fortryder den godt 30 minutter lange tur i trætoppene.Men for dem indeholder den botaniske have heldigvis også andre oplevelser. I haven er

samlet stort set et eksemplar af samtlige af regnskovens planter, træer og blomster, hvoraf flere er endemiske.Derudover er det muligt at møde et par af de dyr, der lever eller tidligere har levet naturligt på Guadeloupes øer. Og et af dem, du næsten er sikker på at møde, er des-merdyret, der blev indført på øen for at bekæmpe slanger-ne – slangerne er udryddet, men med sig i farten nappede desmerne også samtlige papegøjer, så i dag er den botaniske have det eneste sted på øerne, du kan møde den slags. Til gengæld er flere så tamme, at det næsten er muligt at føre en egentlig samtale – forudsat selvfølge-lig, at du taler fransk...

RegnSKoven SeT FRa TRÆToppen


Øgruppen Guadeloupe ligger i hjertet af Antillerne, en række småøer, der bl.a. tæller de mere kendte (og også franske) Martinique, Saint Barthelemy, Saint Martin (halvt), men også ikke-franske øer som Antigua, de tidligere Dansk Vestindiske Øer og Barbados.Som en smuk sommerfugl spreder Karukéra, Guadelou-pes to hovedøer, sine vin-ger – til venstre blafrer den ud i Det Caribiske Hav og til højre rører den Atlanterhavet.

Basse-Terre længst mod vest og Grande-Terre mod øst er to selvstændige øer, delt af en smal kanal på få meters bredde men holdt sammen af et par broer – og er bare to af de fem øer, der udgør Guade-loupe, hver med sin historie, sin kultur, sine traditioner og sine specifikke landskaber.Selv om det havde været oplagt, hentyder navnene på hovedøerne ikke til størrelsen – for faktisk er Grande-Terre den mindste af de to. I stedet

har øerne efter sigende fået navne efter vindforholdene. Da sejlskibene i 1500-tallet bragte de første kolonister frem til øerne, var vindforhol-dene af stor betydning, og hurtigt etableredes det flade Grande-Terre som den vigtigste ø for havne og dermed også for handel og landbrug, hvil-ket stadig er tilfældet i dag. Grande-Terre er øgruppens økonomiske centrum, med øgruppens største industri-, lystbåde- og krydstogthavn, største lufthavn koncentreret omkring hovedbyen Pointe-à-Pitre. Resten af de godt 590 km2 er udlagt til sukkerrørs-plantager og andet landbrug.

vild naturDen mere skov- og bjergrige Basse-Terre på godt 848 km2 lægger også ryg til den aktive vulkan ”La Soufrière” og er langt mere frodig og vild i sin natur, fuld af stejle bjergsider, raviner og ikke mindst regn-skov. Her blev godt 17.300 hektar i 1989 udlagt til natio-nalpark med ikke mindre end 300 km vandrestier, fordelt på alle sværhedsgrader, der slynger sig forbi buldrende vandfald, boblende varme kilder med svovlholdigt vand, mindst 270 forskellige slags håndleds-tykke bregner og 300 slags højhushøje træer. Hertil kommer stribevis af kulørte blomster – blandt andet 100 forskellige slags orkideer. Og så er det værd at huske, at på Guadeloupe er flere af træerne og planterne

guadeloupenaTuR

SoMMeRFuglen SpRedeR Sine vingeR guadeloupes småøer og deres flora og fauna er lige så forskellige, som eksotiske sommerfugle er farverige.


endemiske, hvilket betyder, at de ikke findes noget andet sted på kloden. Til gengæld er det natur-lige dyreliv i nationalparken begrænset, men i stedet for at ærgre sig, kan man i stedet glæde sig over det fuldstæn-dige fravær af giftige og far-lige dyr. Flagrende sommerfugle er der mange af, men for fugleentu-siaster kan en tur i national-parken være en helt speciel oplevelse. Parken er beboet af ikke mindre end 38 forskel-lige fuglearter, blandt andet den spektakulære og ivrigt blafrende kolibri, som med op til 80 vingeslag i sekundet formår at indtage nektar fra blomster, mens den holder sig svævende stille i luften. Den lille fugl, der kan veje helt ned til 2 gram og kun måler 5-6 cm, kan være svær at få øje på og kan nemt forveksles med et insekt. Og insekter er der masser af, men som helhed er Guadelou-pes fauna mere farverig end egentlig skadelig, mere inte-ressant end farlig – dog med undtagelse af de berygtede dengue-myg, som vil gøres deres til at forbitre dit liv i et par dage. Derfor: husk mygge-spray, for der findes ingen vac-cinationer mod dengue-feber.

Fra toppen af vulkanenBasse-Terre er som nævnt en vulkanø, og der findes flere udslukte vulkaner rundt omkring på øen. Men der er dog stadig liv i undergrunden,

hvilket senest kom til udtryk i 1976, hvor La Soufrière viste sig at være endog særdeles aktiv. Igennem en periode på otte måneder betød adskillige mindre udbrud, at nærliggen-de byer måtte evakueres. I dag betegnes vulkanen som ”slumrende”, hvilket betyder, at seismologer overvåger den nøje. Et større udbrud skulle efter sigende være usandsyn-ligt, men kan dog ikke helt udelukkes. Alligevel er der adskillige krævende vandre-stier, der fører op til vulka-nens top 1.467 meter oppe, hvor det er muligt at kigge direkte ned i krateret – hvorfra der ofte stiger fine røgsøjler op. På spørgsmålet om det overhovedet er forsvarligt at lade turister i hobetal vandre rundt på en aktiv vulkan, sva-rer seismologerne, at et større udbrud næsten aldrig sker uden forvarsler... Og at den røg, man oplever, skyldes, at de store mængder regn bliver opvarmet i bunden af vulka-nen og ledt ud som damp. Fra toppen af La Soufrière skulle der være en helt sublim udsigt – hvilket desværre er de færreste beskåret at opleve, for i godt 300 dage om året er der trukket et gar-din for udsigten bestående af tykke, tætte skyer.

Parisisk kørsel Der er kun én vej, der krydser Basse-Terre, Route de la Tra-versée, og den fører direkte fra vest igennem regnskoven på nordsiden af vulkanen La

Soufrière til broen over til Grande-Terre. Men fordi vejen på begge sider er omgivet af meterhøje tropiske vækster – og fordi ordet regn-skov bog-stavelig talt betyder lige nøj-agtig, hvad ordet hentyder til, nemlig store mængder regn - er opmærksom kørsel nødven-dig, og vejen bør derfor ikke bruges som en genvej.Og netop regnvejr oplever man ofte på Basse-Terre, faktisk falder der næsten 10.000 mm om året i området omkring vulkanen, hvilket er fem gange så meget som på de franske Antillers andre øer og mere end 13 gange så meget som i Danmark.Men det er ikke nødvendigt at være bekymret for at skulle leje bil og køre ud på egen hånd, tværtimod, for gavmilde donationer fra EU og bloktilskud fra Fastlands-Frankrig har gjort, at Route de la Traversée, som næsten alle andre veje på Guadeloupe er i glimrende stand – husk blot at tage højde for glatte veje og den til tider noget ”parisiske” og tætte kørsel. Til Guadeloupe hører endnu en række småøer, hvoraf Les Saintes, Marie-Galante og Désirade er de tre vigtigste, største og ikke mindst bebo-ede af slagsen, men som per-ler på en snor ligger endnu et utal af mindre, ubeboede øer i størrelsesordenen ”hvid bunke sand med en enkelt palme”. Så drømmer du om privatliv og øde sandstrande, behøver du ikke lede meget længere...


guadeloupe • vagabond guide ·1716·vagabond guide • guadeloupe

Medlem af sammenslutningen ”The Most Beautiful Bays in the World” Anse du Bourg kan prale af at være kåret den tredje-smukkeste bugt i verden, men for en gangs skyld lyver, overdriver eller forvrænger turistbrochurerne ikke det mindste. Den på kortet lille klump bestående af ni paradisøer syd for Basse-Terre kaldes Les Saintes. Heraf er kun to beboede, men øgruppen er et yndet udflugtsmål blandt regionens turister, forståeligt nok, for med alt hvad dertil hører af lilleput-idyl og god gammeldags hygge er øgrup-pen bestemt et besøg værd.

Efter godt halvanden times sejlads fra Basse-Terre - med indbygget mulighed for at se hvaler - taler byen for sig selv: Turkisblåt vand, pastel-farvede huse i snævre gader og fransk landsbystemning omkranset af frodigtgrønne bjerge. Her foregår alting i et andet tempo, og fordi den største ø kun måler 13 km2, er der kun få biler på øen – og de fleste turister klarer sig da også med lejede cykler eller scootere.Hovedattraktionen er det diametralt modsatte af idyl. Krudt, kugler og kanoner er opbevaret i det gamle for-svarsværk, Fort Napoléon, der ligger på øens højeste punkt med udsigt ud over bugten. Oprindeligt blev fortet opført under navnet Fort Louis i det 17. århundrede, men under kampene mod briterne i 1809

blev fortet totalskadet. Napoleon valgte i 1844 at begynde genopbygningen, som stod færdig på ruinerne af den oprindelige bygning i 1897 under navnet Fort Napoléon. I dag betragtes fortet som lidt af en kurio-sitet – det blev bygget til at modstå krig; men ingen kom nogensinde til hverken at skyde fra eller mod det. I ste-det blev det brugt som fæng-sel for politiske fanger.I dag fungerer det som muse-um over Les Saintes´ og ikke mindst Napoléons historie. Rundt om fortet er opført en botanisk park fuld af kaktus-ser, og hvor det er muligt, hvis øjnene er i orden og bril-lerne pudset, at opleve lår-bensstore leguaner, der som dygtige kamæleoner mestrer kulører, der spænder over en stor del af farveskalaen.

lillepuTidYl KonTRa

napoleonS KanoneR


Direkte fly fra Skandinavien hele vinteren.

www.langley.euTel. 33 91 70 00

LangleyGUAguide-DK:Layout 1 2009-07-10 13:34 Sida 1

udsigten fra Fort napoléon, Les Saintes.


”Øerne i det smukke vand”. Karukéra. Sådan havde de caribiske indianere, som oprindeligt beboede Gua-deloupes småøer, valgt at navngive dem. Og ”det smukke vand” er i dag øer-nes absolutte turistmagnet, specielt for de oversøiske besøgende. Uanset om du rejser til Gua-deloupe for at slappe af på stranden, nyde en dukkert

i det varme Caribiske Hav, dykke ved koralrevene eller teste dine egenskaber på et surfbræt ved et af øens før-steklasses surfing-spots, skal du dybest set regne med at bruge det meste af din tid i, på, under eller ved siden af de smukke blå vand. For vand er blåt. Så meget ved vi af erfaring. Men den erfaring bliver sat på prøve, når man rejser til Caribien,

for her er vand ikke bare vand. Og blåt er ikke bare blåt. Her er vandet turkis, mørkegrønt, akvamarin, alle tænkelige nuancer af blå, blå, blå - og alt ind imellem.Førstehåndsindtrykket af øgruppen gør næsten én helt forpustet: Specielt når man så oven i købet bliver klar over, at der på øerne findes ikke mindre end 180 forskel-lige slags sand, og at Guade-loupe lægger kyster til ikke mindre end 50 af Vestindiens smukkeste strande, hver og en unik, men alle med para-disisk indhold af gyldenhvidt – eller sort – sand, palme-skygge og koralrev - og flere imponerende vandfald og en række brusende floder lige i nærheden.Hvis du er vild med vand-sport, er Guadeloupe den destination, du uden at vide det har drømt om i årevis: Her gør de helt usædvanligt gode betingelser det nemt at praktisere dine foretrukne sportsgrene, hvad enten det er i, over eller under vandet. Og her er faktisk så mange muligheder, at du slet ikke kan nå det hele, inden ferien er slut.

dykningDet ville være en skam at forlade Guadeloupe uden at kaste bare et hurtigt blik ned under havoverfladen – og på Guadeloupe er der den store fordel, at det er ikke engang nødvendigt at stige ned til store dybder for at kunne

guadeloupevand

vand Til op oveR begge ØReR i Caribien er vand er ikke bare vand og blå ikke bare blå. men uanset nuanCen tilbringes en ferie på guadeloupe til dels i, på, ved siden af eller under vandet.

glæde sig over alt det, der er at se. I det varme vand i Vestin-dien er sigtbarheden høj og afslører farvestrålende fisk og koraller i bunkevis, som nemt kan nydes selv fra over-fladen med blot en maske og snorkel. Men har man muligheden for at dykke rigtigt, er der mas-ser af muligheder for både begyndere og øvede. Omgivet af det Caribiske Hav mod vest og Atlanterhavet mod øst har Guadeloupes skærgård af koralrev de mest optimale vækstbetingelser, hvilket tydeligt fremgår, når man stikker snuden under. Lagunen ved Saint-Francois er det bedste sted for begyn-dere, med stille vand og man-ge oplevelser på lavt vand. Området ud for Pigeon-øen, også kaldet ”Reserve Cous-teau”, er berømmet interna-tionalt af selveste Jacques Cousteau. Grand-Cul-de-Sac-

Marin-Reservatet tilbyder dykning i høj klasse, men med højere sværhedsgrader på grund af strømmen. Sidst men ikke mindst er øgruppen Les Saintes, specielt området “Sec Pate”, værd at nævne. Fra marts til maj er det nemlig muligt at opleve pukkelhva-ler passere igennem kanalen mellem Les Saintes og Basse-Terre for at føde deres unger i det varme caribiske vand. Og i sommermånederne har du alle chancer for at se havskildpad-der, der er på vej til stranden Grande Anse på Terre de Haut for at lægge deres æg.

Wind- og kitesurfingAlle, der holder af at suse hen over havoverfladen, hvad enten det er på et surfbræt, en windsurfer eller kitesurfer, finder ideelle vejrforhold på Guadeloupe. Specielt i perio-den december til august giver handelsvindene i den grad luft under sejlene.

For erfarne windsurfere er det bare med at komme op på toppen af bølgerne ud for Cas en Bas og Vieux Fort, som er de to mest populære windsurfing-spots. Novicer rådes til at prøve deres evner af i de roligere farvande på vestkysten. Udstyr kan lejes på de fleste hoteller og i de talrige wind-surfingcentre, som også tilby-der en bred vifte af kurser på alle niveauer.For erfarne kitesurfere er lagunen ved St. Francois den helt store favorit, måske fordi der ligger en stor kite-klub på stranden, der tilbyder kurser, udlejning af udstyr mv.

Jet-ski Jet-ski er en af de vand-sportsaktiviteter, det er nem-mest at gå til, fordi det ikke kræver hverken certifikat eller lægeerklæringer. Dog skal man overvåges af kvalifice-rede instruktører for at være sikker på, at sikkerhedsreg-lerne er overholdt i forhold til f.eks. dykkere og svømmere. En tur gennem Grand-Cul-de-Sac-Marin-Reservatet og mangroven langs Ilet Caret er en specielt smuk og anderle-des oplevelse.

Baie du Marigot, Les Saintes.

en af verdens smukkeste bugter, anse du Bourg.

guadeloupe • vagabond guide ·2120·vagabond guide • guadeloupe

Ecrevisses meget nemmere og hurtigere at komme til, da det kun ligger få minutters gang fra Route de la Traver-sée.Men har du mulighed for en travetur, bør du tage de gode sko på og tage en tur op igennem hårnålesvingene til parkeringspladsen midt i den tropiske regnskov nær La Soufrière-vulkanen på Basse-Terre. Her bryder en serie på tre vandfald Rivière du Carbet skovens stille ro. Vandfaldene er en af de mest besøgte turistmagneter på Guadeloupe – forståeligt nok, da de uden sammenlig-ning er Guadeloupes smuk-keste og mest spektakulære syn. Det første og højeste vand-fald er omkring 125 m højt, og besøgende skal igennem et hårdt, stejlt to-timers trek for at nå hertil. De fleste besøgende vælger derfor at besøge flodens andet vandfald, fordi det er lettere tilgængeligt, men ikke mindre imponerende. Faldet er på godt 110 m, og den 20-minutters gåtur gøres ad en til dels brolagt og meget bearbejdet sti. Det tredje og sidste vand-fald er kun omkring 20 m i højden, til gengæld har det den største vandvolumen i forhold til noget andet vand-fald på Guadeloupe. Dette fald er også kun tilgængeligt til fods, og kun for erfarne vandrere.

for giftige dyr og kødædende planter – men der er ingen, der lover, at du ikke alligevel risikerer at komme til skade, da det som regel er en pænt udfordrende oplevelse. Der-for er det en god ide, og ofte obligatorisk, at iføre sig udstyr under canyoning-turen: Hjelm, våddragt, specielle klatre/vandresko, karabinhager og tov hører sig til og bliver udleveret inden afgangen.

vandfaldElsker du vand, smukke sce-narier og udfordrende van-dreture er et hike op til et af øernes vandfald oplagt.På Basse-Terre finder du Cascade aux Ecrevisses, som på trods af ikke at være øgruppens smukkeste, med sine flere end 400.000 gæster hvert år er langt det mest besøgte. Til forskel fra de større og mere imponerende Chutes du Carbet-vandfald er

CanyoningPå Guadeloupes største ø, Basse-Terre, er terrænet ideelt til canyoning – en udfordrende opdagelsesrejse gennem med floder, vandfald, raviner, kløfter og skove – hele vejen på gå-ben, men klatring, svømning, rapelling og glideture ned af våde og glatte klippesider er en del af oplevelsen. På Guadeloupe slipper du

StorvildtsfiskeriAntillerne er en fornøjelse for strand-elskerne, men bestemt også et stykke paradis for fiskerne. Her vrimler det med fisk i størrelser, ikke-fiskere kun drømmer om i vilde mareridt. Året rundt kommer storvildtsfiskerne hertil efter f.eks. de såkaldte wahoo og bonit, mens det i andet halvår er barracuda og blue marlin, der satses på. Spear-fish fanges fra marts til okto-ber, mahi-mahi fra november til maj og sværdfisk fra juni til november. Storvildtsfiskeri ved Guade-loupe er bedst ved kyster, der ligger i læ for vinden, derfor oftest på vestsiden af øerne.Prisen ligger omkring 150 € pr. person pr. dag, herunder komplet udstyr og ofte drik-kevarer og sandwich. Og en note til nybegyndere: Stor-vildtsfiskeri er på ingen måde en afslappende eller kedsom-melig udflugt...

Jacques Cousteau og hans skønne skude Calypso har været årsag til mangen en våd drøm – altså, på den pæne måde... Manden, der var med til at opfinde scubadykker-lunge-automaten under Anden Ver-denskrig, brugte sit liv på at sejle og dykke verdenshavene tynde - og for nogle var hans film og tv-serier fra verden under havets overflade det stof, drømme blev skabt af. Således også for mig. Derfor vil det næsten være en synd, når nu jeg står med fødderne i vandet ud for den ø, Jacques Cousteau engang beskrev som ”et af verdens 10 bedste dykkersteder”, ikke at stikke snuden under vandet. Fra dykkerbureauet Les Heures Saines i Bouillante på Basse-Terres østlige side sejler vi de ti minutter ud til ”Reserve Cousteau”, et af fire undervands-naturreservater ud for Guadeloupes kyster.

Ud over godt 70 forskellige koral-typer, mindst 1.200 bløddyr og 600 fiskearter kan man her støde på havskild-padder i massevis, rokker, et par forskellige haj-arter og de flere forskellige hval-arter, der kommer til disse vande for at yngle. Og her har man oven i købet mulighed for at møde selveste Kaptajnen. På ca. 12 meters vand er der opstillet en statue af Jacques Cousteau, hvorfra han giver et dykker-ok-tegn med højre hånds tommel- og pegefin-ger til alle os amatører, der formaster os ned i hans rige. Jeg kan ikke lade være: Jeg må lige trykke Kaptajnen selv i de tre ledige fingre på højre hånd, slå en koldbøtte i van-det, få ilttanken i nakken og give et ok-tegn til Frédéric Massieu, min dykkerguide, som bag masken flækker i et stort grin og returnerer mit ok-tegn. En livslang våd drøm er gået i opfyldelse.Se www.heures-saines.gp for yderligere information.


en vÅd dRØM

Cascade aux ecrevisses.


Efter frokosten på land på øen Terre de Haut svøm-mer vi ud til båden, der ligger for svaj i bugten. Kaptajn Christian Thummen står klar til med Zodiac-gummibåden at sejle os de godt fem minutter videre til ”et af de flot-teste koralrev i øgruppen” for at snorkle. Vi sidder med dykkermaske, svøm-mefødder og snorkel, klar til at springe i det turkisblå vand og ned til verdenen under overfladen. Og føler os umanerligt rige. Ikke på euro, men på muligheder og på oplevelser.

At ligge på stævnen af en båd og blive ført fra ø til ø, fra havn til havn, at se noget nyt hver dag er nog-le menneskers drøm om en ferie. Men at dele sit krydstogtskib med tusind-vis af mennesker og være tvangsindlagt til at dinere med de samme mennesker på de samme pladser hver dag er ikke altid en del af drømmen. Alligevel er et krydstogt mellem Caribiens øer oplagt, når man er på de breddegrader – så hvorfor ikke booke sit helt eget krydstogtskib? Uanset om man er mest til dagture blandt Guadelou-pes øer eller til flere dages eller ugers sejladser står

kaptajn Christian Thummen og hans luksus-katama-ranbåd med fire private suiter klar til at bringe dig, hvorhen du ønsker. Uden at bunden går ud af pen-gepungen.Vi tager med på en halvan-den times sejlads fra Bas-se-Terre til Guadeloupes lille øgruppe Les Saintes, turister rundt på hovedøen i et par timer, snorkler på diverse rev, inden vi bliver sejlet tilbage til hovedøen – en tur, der kan bookes for 95 € inkl. forplejning om bord og en god flaske champagne, for sådan én hører der til, når man rej-ser med stil...Se mere på www.yacht-evasion-caraibes.com.

CaRibiSK SoloCRuiSe

en lille bugt ved øen terre de Haut i Les Saintes-øgruppen.


For gourmet-turister er det kulinariske Guadeloupe et paradis på jord. En sand smeltedigel af alt det bedste fra finere fransk cuisine og det krydrede caribiske, med friske råvarer som hovedin-grediens, ofte med hovedvægt på enhver tænkelig form for seafood, godt suppleret af lokale krydderier og kreolske specialiteter.Det kreolske køkken er en forfinet blanding af fransk madlavning, Østens stir-fries, indiske karry- og kokosretter samt ingredienser, der kan spores tilbage til afrikanske slaver. Resultatet er godt krydret - for ikke at sige pænt stærkt – delikat, til tider sær-præget, men altid domineret af øernes friske og eksotiske råvarer. Blandt nationalretterne bør nævnes ”accras”, friturestegte boller med fisk og ”boudin”, blodpølse lavet af grisetarme stoppet ud med en blanding af griseblod, brød og kryd-

derier. ”Det smager jo næsten som leverpostej,” som side-manden overrasket begejstret konkluderer, efter at have stukket i den eftergivende, bleggrå masse.

Fra naturens skatkammer På Guadeloupe er fisk og skal-dyr ikke til at komme udenom på menukortet – og hvorfor skulle man da også det? Som øboere har indbyggerne på

Guadeloupe den naturlige res-source lige uden for døren, hvilket de udnytter i en sådan grad, at øgruppen er den andenstørste forbruger af fisk i verden – kun overgået af Japan. Friskfanget, grillet fisk, fiskesuppe, krabber, krebs, konkylie-frikassé og languster findes på de fleste menukort – og i supermarkeder, havne og åbne markedspladser. Her falbydes også øens andre råvarer – grøntsager og frugter som banan, ana-nas, mango, passionsfrugt, brødfrugt og guava, krydde-rier som chili, kanel, ingefær, safran, muskatnød, frisk vanil-le, egnsspecialiteten columbo og selvfølgelig øens hoved-produktion, rørsukker. Også kokosmarmelade, chilisovs og rompunch samt smykker og andet håndværk er at finde på markederne, og specielt det største ved havnen i hoved-byen Pointe-à-Pitre er et til-løbsstykke.

guadeloupegouRMeT

den KulinaRiSKe SMelTedigel det kulinariske guadeloupe er det bedste af to verdener: fastlands-frankrigs finere Cuisine og det krydrede Caribiske. suppleret af frugt, kaffe, rom, rom og atter rom!

Chefkok dominique david,

auberge de la vieille tour.


Mange af de kvindelige sælgere har her iklædt sig den farverige nationaldragt, øjensynligt for at tiltrække sig turisternes opmærksom-hed, og kommer de ikke helt af sig selv, bliver de bogsta-veligt talt trukket fra bod til bod – men ve den naive turist, der tror, at man kan formaste sig til at snuppe et hurtigt foto uden at ”veksle” det med et køb i boden! Ikke mange mennesker er klar over, at Guadeloupe stadig producerer kaffe. Dyrket på skråningerne af La Soufrière-vulkanen, i vulkansk jord i læ af banan-palmer, har man udviklet en arabica-kaffe af høj kvalitet, le Bourbon Pointu, der skulle være enhver kaffe-connais-seurs valg.

til den søde tand Lidt sødt til kaffen er det

også muligt at finde. På menukortenes dessertafde-ling er det frisk frugt, is og creme brûlée, der domine-rer, men også på caféerne, bagerierne og de helt igen-nem franske patisserier bug-ner det med lækkert bag-værk og minder om, at nok befinder vi os rent fysisk i Caribien, men stadig i en lille del af Frankrig.Og selv om der ikke som i Fastlands-Frankrig bliver pro-duceret vin på Guadeloupe, kan man som turist alligevel glæde sig over et større vin-kort, til priser der er til at betale, end på mange af de andre caribiske øer. Og tro det eller lad være: Beboerne på Guadeloupe er den del af den samlede franske befolk-ning, der drikker mest cham-pagne pr. indbygger! Velkom-men til den kulinariske og sociale smeltedigel...

Overalt på barer og restau-ranter på Guadeloupe står ingredienserne til national-drikken Ti Punch klar på bar-disken til høflig selvbetjening – der findes ingen rigtig eller forkert måde at lave drinken på og derfor heller ingen spe-cifikke mål, så det gælder om at prøve sig frem.

ingredienser:Rom, lime og rørsukker

• Pres så meget lime, du ønsker, i et højt shot-glas• Hæld sukker på alt efter, hvor sød en drink du ønsker – guadeloupeanerne nøjes typisk med en enkelt teske- fuld, hvilket er lidt vel lidt for europæere• Tilsæt rom med løs hånd og rør rundt – og tilsæt evt. lidt mere lime, hvis drinken skal være mere bitter, mere sukker, hvis den skal være sødere og rom, hvis den bare skal slå lidt hårdere...

Ti punCh

Splitte mine bramsejl: Palme-træer, pelikaner - og pirater...! Caribien er og bliver ensbe-tydende med pirater – i hvert fald for alle os, der er vokset op med Peter Pan, Skatteøen eller sidste skud i bøssen; Pirates of the Caribbean. Og har man først sagt pira-ter, må man også sige rom, rom i tøndevis så langt øjet rækker. Og mere skal der ikke til for at fortælle en vaskeægte sørøverhistorie... ”Femten mand på en død mands kiste, hey ho og en hel flaske rom.”Oprindeligt opstod rom som et heldigt biprodukt – suk-kerrørsfarmerne udvandede den melasse, der lå tilbage som restprodukt efter kry-stalliseringen af sukker, men fra det 17. århundrede, med

boomet i sukkerøkonomien på Guadeloupe i ryggen, begyndte franskmændene - bevæbnet med deres eks-pertise inden for brandypro-duktionen - at eksperimen-tere seriøst med den første spiritus baseret på hele suk-kerrør. I kolonitiden var det ikke ualmindeligt, at slaver blev byttet for store tønder rom, hvilket betød en ubrydelig sammenhæng mellem søfolk og ild-drikken, der gik under betegnelsen Kill Devil. I 1730’erne fik engelske søfolk udleveret en daglig ration på en kvart liter rom, et beha-geligt bekendtskab på en tid, hvor man som sømand var vant til at drikke halvråd-dent vand og gæret øl på de månedlange sejltogter. Senere blev det besluttet, at rom ikke måtte drikkes rent, men skulle blandes med vand eller frugtsaft og

drikkes i små portioner over mange timer. I dag drikker de lokale typisk rom ”straight” direkte fra flasken, uanset rommens temperatur – eller blander den til ”planteur”, en frugtpunch, bestående af rom, frugtjuice, kanel og muskatnød. Den serveres som velkomstdrink overalt på øerne.Vil du vide mere om sukker-rørenes, rommens og øernes sammenflettede historie, er Musée Du Rhum stedet. Er du mere interesseret i at få hænderne – eller smagslø-gene - aktiveret, er et besøg på et af øens destillerier sagen.Sin beskedne størrelse til trods findes der i dag ikke mindre end ni romdestil-lerier på Guadeloupe, der producerer et udefinerbart antal af forskellige mærker – både lys og mørk og af mere eller mindre lødig karakter. På destilleriet Domaine De Sèverin på Basse-Terre kan man følge produktionen af rom, fra håndhøstningen af sukkerrøret over fermente-ring til drikken hældes på fla-ske – og ikke mindst deltage i prøvesmagninger. Og sidste del behøver man ikke være sørøver for at forstå!

en vaSKeÆgTeSØRØveRhiSToRie

guadeloupe • vagabond guide ·2726·vagabond guide

Markedet i Pointe-à-Pitre er en farverig oplevelse.

Markedet i Pointe-à-Pitre er en farverig oplevelse.



Når man endelig får mulig-heden for at smage en delikatesse som langusteren – den såkaldte varmtvands-hummer - er det bare med at springe på. Den er at finde på menukort over hele Gua-deloupe til godt 50 € – og friskfanget på markederne til omkring 28 €. Herhjemme ser vi den sjældent på menukortene og kun til godt tre gange, hvad

den koster i Caribien. Den kan dog ind imellem findes hos velassorterede fiske-handlere til en overkommelig pris.Langusteren er næsten lige så stor som de hummere, vi kender herhjemme, den kan blive op til en halv meter og veje omkring 2 kg, men udseendet er meget ander-ledes. Til forskel fra hum-meren har langusteren ingen klosakse, til gengæld har den meget lange følehorn. Bryst-skjoldet er meget tornet med grove hår, og rygskjoldet er

vokset sammen med den del af hovedet, som ligger foran mund-åbningen. Farven er brunlig, halen er gulplet-tet. Men dens brutale ydre til trods er kødet hvidt og delikat.

oPSkriFt:Langouste a l´Auberge de la Vieille Tour af chefkok Domi-nique David

ingredienser:• 1 frisk languster• salt, hele sorte peberkorn, • 2 spsk. olivenolie • rom (caribisk, selvfølgelig!) til flambering

Fremgangsmåde:Langusteren parteres med en tung, skarp kniv ved at lægge et dybt snit lige ved rygskjoldets start. Derved dør dyret omgående. Derefter parteres den i fire mindre dele, pensles med olie og krydres med salt og peber.Varm en pande godt, og steg langusteren med kødsiden nedad til den er let gylden.Tag panden af varmen, tilsæt rom (min. 37 procent) med løs hånd, og flamber langu-steren. Læg låg på for at slukke flammerne igen, og sæt pan-den i en 200 grader varm ovn i ti minutter.Anret langusteren på en varm tallerken med garni-ture af dampede grøntsager, f.eks. gulerødder, porrer og sukkerærter.

huMMeRenSKlolØSe FÆTTeR


nationalretten Boudin.angiveligt verdens stærkeste

drink lavet af rom og chili.

30·vagabond guide • guadeloupe guadeloupe • vagabond guide ·3 1

myg, så sørg for at bruge en effektiv mygge-spray.

infrastrukturVejene på Guadeloupe er overraskende gode med bl.a. brede og velfungerende motorveje og adgang til de fleste turistattraktioner. Og som i Danmark kører man i højre side af vejen.Der kører offentlige busser mellem de større byer, men disse stopper transporten først på aftenen, så derefter er det nødvendigt enten at lokalisere en taxi eller sørge for at have adgang til en lejebil.Taxaer finder man ved luft-havnen i Pointe-à-Pitre, foran større hoteller og få andre steder – men der er langt imellem dem i yderområderne. Derfor er det klart en fordel, og giver langt mere mobilitet og frihed, hvis man lejer en bil, når man ankommer.De fleste større biludlejnings-selskaber er at finde på øen – det nemmeste er at arrangere billejen hjemmefra og hente bilen i lufthavnen, men de fleste større hoteller kan også arrangere billejen for dig på stedet.Endelig er det også muligt at leje to-hjulede: cykler, mountainbikes, scootere eller motorcykler kan lejes på flere hoteller og i større byer.Husk, hvis du begiver dig ud på egne hjul: Som i Frankrig kører de lokale ”friskt”, men hvis du kører opmærksomt og holder afstand, så ruller det fint.

rejseinfo Flybilletter kan købes hos Air France, som flyver via Paris, Orly-lufthavnen. Billetten koster fra ca. 6.200 kr. inkl. skatter og afgifter.www.airfrance.dk

Eller du kan vælge at købe en pakkerejse hos det svenske rejsebureau Langley Travel, der arrangerer charterrejser til Guadeloupe med direkte fly fra København, december til maj med overnatning på bureauets eget hotel, Fort Royal, som ligger i det nord-vestlige hjørne af Basse-Terre. www.langleytravel.dk

Eller kontakt et af de andre danske bureauer, der laver rejser til Guadeloupe:

Club Natur RejserCWT Leisure & PleasureMy CruiseNyhavn RejserOnce in a lifetimeSteens CykelrejserStrobel TravelSunway Seatravel

SprogDet er klart nemmest at begå sig på Guadeloupe, hvis man taler fransk – bare un petit peu, i det mindste. Fransk er det officielle sprog, selv om den lokale dialekt, kreolsk, bruges i lige så vid udstræk-ning blandt lokalbefolkningen. Engelsk er knap så udbredt, dog er det de fleste steder intet problem at kommunikere med de ansatte i turistindu-strien på engelsk.

klimaDer hersker to årstider på Guadeloupe: ”Carême” er tør, og “l’hivernage” er våd. Den tørre sæson løber fra midten af februar til midt-august, hvorefter den våde sæson fortsætter til februar. Temperaturen er høj, minimum 20 grader året rundt, men Guadeloupes øer røres næsten altid af de såkaldte trade winds fra øst, og derfor er der mest vind på øernes østlige side, hvilket i dagtimerne er kølende. Om aftenen er det en god idé at huske en trøje.

dresscodeI Caribien er tøjstilen ufor-mel og knap så fransk som i Fastlands-Frankrig – dog skal det anbefales at medbringe lange bukser til aftenbrug på ”pænere” restauranter og ved besøg på religiøse steder. Husk en let regnjakke, hvis du planlægger en tur i regn-skoven. Og en hat, solbriller, solcreme, badetøj og gode vandresko er et must.

BetalingPå Guadeloupe benyttes euro-en, og alle de større banker er repræsenteret på øerne og har normalt åbent fra man-dag til fredag, kl. 8-16. Der er hæveautomater i alle større byer og lufthavne, hvor man også finder vekselbureauer. elektricitetDer bruges samme volt som i Frankrig, altså 220 volt, men husk adapter, da der flere ste-der benyttes ”gammeldags” stik med en tredje pind.

Hospitaler Der er apoteker i hver større by, ligesom der ikke er langt mellem de praktiserende læger. Hospitaler og regulære skadestuer finder man i Poin-te-à-Pitre på Grande-Terre og i hovedbyen Basse-Terre på øen Basse-Terre.Generelt er folkesundheden høj, og der er pt. ingen kend-te sygdomsudbrud på øerne. Vær dog altid opmærksom på myg, Guadeloupe ligger i et område, hvor der er dengue-

guadeloupevÆRd aT vide

Guadeloupe er endnu ikke overbebygget med store resorts, høje hotelkomplekser og kædehoteller, for øgrup-pen har bevidst valgt at satse på øko-turisme og bæredyg-tighed frem for ukontrolleret masseturisme. Derfor er der overvejende franske turister – og franskejede overnat-ningstilbud på øerne, som spænder over hyggelige pen-sionater og ”Gites”, en slags bed and breakfastlignende værelsesudlejning til min-dre, men meget autentiske familiehoteller og få virkelige luksus-hoteller.Vi valgte et, der havde lidt af det hele: knap så stort, hyggeligt, høj standard og udpræget lokalt. Hotel Auberge de la Vielle Tour lig-ger i Gosier, godt seks km fra Pointe-à-Pitre, og er et char-merende og atmosfærefyldt førsteklassehotel bygget op omkring en sukkermølle fra 1836, der i dag er indrettet som hotellets reception.

Hotellet har 148 værelser og 32 suiter fordelt på fire mindre fløje beliggende i en tropisk have, alle med altan og udsigt over havet. Hotellet har egen lille privat strand, hvis hvide sand på tre sider omkranses af høje klippevæg-ge, så hotellet kan derfor ikke anbefales til gang-besværede. Sukkermøllen og den store sukkerrørspresse uden for indgangen viser Auberge de la Vieille Tours bestræbelser på at holde fast i så meget som muligt af Guadeloupes historie. Og i den gamle mølle, som nu er reception, kan man igennem krøllede sort-hvide billeder følge byg-ningens historie på tæt hold – og nyde den velafbalance-rede blanding af fransk gæst-frihed, kreolsk uformelhed og moderne bekvemmeligheder.

auberge de la vieille tour, 97190 Montauban, Gosier, Grande Terre, Guadeloupe. Tlf.: (+590)5/90842323 E-mail: [email protected]

Læs mere om Guadeloupe på www.visitguadeloupe.dk

guadeloupe • vagabond guide ·3 1

hvoR SKal Jeg bo?

airfrance.dk

Fem fly om dagen til Paris, med forbindelse til verdens største netværk med vores SkyTeam-partnere MAKING THE SKY THE BEST PLACE ON EARTH.

Ny guide om Guadeloupe

Documents

Transcript of Ny guide om Guadeloupe