NUMMER 8 AUGUST 1952 29. ÅRGANG MEDLEMSBLAD FOR ...asp.vejtid.dk/Artikler/1952/08/7545.pdfKobenhavn...

DANSK VEJTIDSSKRIFTMEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

NUMMER 8 AUGUST 1952 29. ÅRGANG

ASFALTEMULSIONTIL NYANLÆG og REPARATIONER

CO LAS VEJMATERIALE A/

Kampmannsgade 2 København V - Telefoner *1344013413

Fabrikker i: Nørre Sundby - Løgstør - Viborg - Djeld - Herning - Edslev -

Horsens - Give - Over Jerstal - Kvistgaard - København-Valby -

Undløse - Herfølge - Tjornemarke - Maribo - Nykøbing F.

i!

Vejmaterialer fraPHØNIX Fabriksanlæg i

Vejen - lmmervad pr. Hovslund -

Kolding - Vejle - Hobro - Oddesund

Nord - Brejnig pr. Spjcld - Vor

bosse Odense - Herlev (Køben

havn Frederikssund.

Den sikre Vej-til den gode Vej

IHGPPFAAHIKK[I

VEJEN

c3

4 <;

DANSK VEJTIDSSKRIFT

Tidsskriftets formål er at arbejde til gavn for de danske veje

og at forøge interessen for vejspørgsmålets teknik og økonomi

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Træet ved vejen. Af havearkitekt Johannes Thollc

(fortsat) 149

Nyt fra tjæreforskningsudvalget. Af overingeniør

Rich. Jakobsen 131

Nordisk Vejteknisk Forbunds 5. kongres 154

D,namisk provning af ejbelægninger 156

Nye bøger 161

Oversigt over amtsrådencs regler for meddelelse af

tilladelser til overkørsler ed vejene (fortsættes) 163

r i U £ — Motorlokomotiver — SkinnerHjulsæt — Lejer — Spiger og Bolte.

£ i.. iwi Q Stampemaskiner og Dieselrambukke

Alt Entreprenørmateriale — Salg og Udlejning.

V I B R Maskiner — originale svenske.

Civi!ingeniør . Central 11392 . Gothersgade 158 . København K.

asfalfemulsion - vejfjære

- cutbacktjære - asfalffjære

AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI

Amaliegade 15 - København K. - Central 6388

— . - Kastrup Vejle Aalborg Nakskov

Telf. 1370 Telf. 1286 Telf. 5010 Telf. 1241

IiRASMUSSEN & SCHIØTZ

Civilingeniører & Entreprenører

Fabrik er er:

Asfalfemulsion ,,DANBIT”

Pulverasfaif

Asfatbefon

Udfører:

Enfreprenørarbejder og

Vejarbejder of enhver Arf

KØBEN HAVN V. HJØRRINGMynstercej 19 Sct. Knudcby

C, 11431 Hjorrlnq 676

II

DANSK VEJTIDSSKRIFTMEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

REDAKTION Redaktor: Professor, civilingenior H. H. RAVN, Øster Voldgade 10,

Kobenhavn K. - Telefon PAlæ 6670. — Redaktionelir medarbejdere:

Amtmand i?, CHR. v. S T E M A N N og kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder S. G A R B E

E KS P E 0 I TI 0 N : Teknisk Forlag, V. Farimagsgade 31, København V. - Telefon BYen * 9288

NUMMER 6 AUGUST 1952 29. ÅRGANG

Træet ved vejenDK 625.77

Af havearkitekt Johannes Tholle

(fortsat fra side 148).

Som hjemstavnens træ kender vi jo mangfoldige, gamle træer; gan

ske vist er træerne med den meget lange historie og den meget dybe

rod i hjemstavnen blevet færre og færre, men der er dog stadig nogle,

som står der i landsbyernes vejkryds eller ved fordums bystævner,

— ældgamle træer, hvorunder fordum byens bonder holdt rådslagning,

og under hvilket nu måske oftere unge par hygger sig. Alt for ofte har

man ment, at et sådant gammelt træ ved vejen også har stået i vejen

for et af de officielle væsner, hvoraf vi har så mange mcd en eller

anden såre nyttig funktion. Og alt for tit er det hændet, at telefonvæse

nets folk har gjort indhug i en sådan stor og gammel krone, for at

træets grene ikke skulle komme til at berøre de sarte jerntråde og for

stvrre forbindelseme mellem de snakkende; men det er uhyggelige snit

eller huller en sådan operation har kunnet avstedkomme (fig. 10), og

det synes som om det er lige meget, hvor ofte de højere embedsmænd

i disse væsener siger til deres lavere ditto, at sådan noget må ikke gøres.

Eller det kan være vejvæsenet, der skal til, og skønt der hos moderne

vejfolk nu ikke råder så ringe respekt for skønheden i et træ, så er det

dog tydeligt, at de allerfleste (med eller uden større myndighed) allige

vel foretrækker en række af de fornævnte stereotype allétræer, der med20 meters avstand aldrig kan danne virkelige alleer, fremfor enligetræer i forbindelse med lave buske; og derfor går alt for mange af degamle træer tabt gennem ofringer til tidens og specielt vejenes molok:Farten.

Men de gamle træer i landsby og landskab må ej betragtes blot somet trafikmoment. Mere end noget andet er netop disse med til at berettehistorie; for de kan være så gamle, at de har skuet 5—6——8—-lO generationers liv, ja meget mere; der er træer, som er ligeså gamle somstedets kirke, og det vil ofte sige adskillige århundreder. Sådanne træerkræver respekt, og vi små menneskeborn, der i forhold til træerne kunopnår at leve i sekunder, og vore små huse eller villaer, der kun opnåret ringe volumen i forhold til de gamle og store træer (jfr. fig. 6), — vimå huske, at træet har sin odelsret. Det er en integrerende del af hjemstavnen, ja dele af hjemstavnens sjæl. — Foruden sin odelsret har træetogså sin legale ret prentet i naturfredningsloven, og har man ikke syn-

150

IDANSK VEJTTDSSKRIFT 1952

St,_,

%lr.1// ‘:

Fig. 10. Uhyggelig behandling at vejtræ. Foto: stadsgartneren, Århüs.

Fig. 11. Træpar til god orienteringi den fredede Utterslev mose ved

Kobenhavn. Foto: J. Th.

ANKA

EMU LSION

VEJTJÆRE

AS FA LTP ULVE R

IPAN- BETON

Kastrupfabriken:Hans Nissensvej 12

Te!efon Kosrnp 1228

Hovedkontor:

Nordhavnsfabriken:Sfnbbelobgode 20, ø

Telefon Ryvong 6227

HANS NISSENSVEJ - KASTRUP

TELEFON KASTRUP 1228

ASFALTSTEN

III

J æ v n e,S f a b i I e,

Sl idsfærke

Asfalt- belægningerudlægges med fidens mest moderne maskine

HOLBÆKTELEFON * 1213

ROSKILDETELEFON 2523

VALD. HANDBERG’SStenhuggerier & Stenbrud A’S

Hovedkontor DANTES PLADS 33 — KOHENHAVN V

Indehaver al Hammerens og Moseløkkens Granitværker, Bornholm

Brosten -

Telefon C. 3051

Kanisten - Skcerver - Stenmel etc.

Teefon C. 3059

IV

1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 151

tes dette var nok, har træer her og der fået tinglyst særlige frednings

deklarationer, — og så kan der vanke boder til små mennesker, som

forser sig imod dem; også vejvæsenet kan få bøder for at rydde træer

ved vejen; det er set. — Træet ved vejen kan være et offentligt træ,

plantet af vejmvndigheder, eller det kan være et privat træ, der står i

en have eller et hegn op imod alfar vej. Hvad enten det er det ene

eller det andet, må det vurderes efter sin plads på sit sted, værdien

for mennesker; denne må måles ikke blot med fartens speedometer,

men med sindets alen, — med forståelse af dets æstetiske, etiske og

praktiske værd.Ud fra sådanne synspunkter må dets skæbne avgores sted for sted,

— skæbnen både for det træ ved vejen, som er, og for det træ ved

vejen, som skal plantes.

Nyt fra tjæreforskningsudvalget.

Overingeniør Jakobsen fra Københavns gasværker har påDansk gasteknisk forenings årsmøde i juni 1952 aflagtfølgende beretning om tjæreforskningsudvalgets resultater.

Beretningen om arbejdet i Gasværksbiproduktudvalget omfatter fore

løbig kun arbejdet i det af ministeriet for offentlige arbejder nedsatte

tjæreforskningsudvalg. Det skal straks siges, at tjæreforskningsudvalget,

der blev nedsat i 1944, nu endelig efter de mange års arbejde mener

at have nået et resultat af sit arbejde og et resultat, der skulle være

gunstigt for anvendelse af tjære til overfladebehandlingen af vejene

her i landet. Resultatet kan sarnmenfattes i 3 punkter: Det første er,

at tjæren, der anvendes, skal være cutbacktjære, der tilfredsstiller ud

valgets krav, således som foreslået i udvalgets beretning for 1950. Det

andet er, at man som afdækningsmateriale skal anvende hårde sten,

helst ærtesten af størrelse 5/10 mm på runde huller. For det tredie,

hvis det drejer sig om en tidligere overfladebehandlet vej, hvor tjæren


er forsprødet og tor, skal den Ca. 14 dage for den egentlige overflade-behandling oversprojtes med ca. 28 g antracenolie pr. m2.

Jeg vil gerne kommentere disse 3 punkter lidt nærmere.Det første punkt angår cutbacktjære, der skal tilfredsstille udvalgets

krav. Det har vist sig, at smeltepunktet K og R ved destillation til3000 C skal i hvert fald være mindre end 450 C, men det er dog endnuikke fastslået, hvor smeltepunktet helst skal ligge, men meget tyder på,at det rigtige ville være 35° C.

Med hensyn til det andet punkt vedrorende sten har udvalget fundetud af, at vejteknikernes ønske om at gøre overfladen så ru som mulighar medført, at man ganske umærkeligt er gået op med stenstorrelsen.Herved kommer stenene til at ligge så højt i vejbanen, at tjæren ikkelængere er i stand til at fastholde stenene, og de falder derfor af. Desuden har det ved ruhedsmålinger vist sig, at ruheden ved anvendelseaf 5/10 mm sten er mindst lige så stor, som når der anvendes størreSten.

På vejstrækningen fra Grib Skov til Helsinge, hvor udvalgets forsøgmed forskellige stenmaterialer er blevet udlagt i 1950, har udvalgetved sin gennemgang i år fundet, at de vejstrækninger, der er afdækketmed 5/I 0 mm sten, er fuldstændig fejlfri efter de 2 års forløb, og udvalget har måttet give dem karakter 100 %, hvilket vil sige, at al sten-materiale er fastholdt — 100 % er en meget høj karakter, d. v. s., atder overhovedet ingen fejl er at finde på den overfladebehandlede vej.Stenstorrelsen 5/10 mm har desuden den fordel frem for større sten, atstenmængden pr. m2 bliver mindre, ligesom 1,2 kg tjære er tilstrækkeligtil at fastholde de små sten, medens selv 1,4 kg ikke kan fastholde destore sten. Det vil igen sige, at ved anvendelse af små sten bliver vejenikke alene bedre, men også billigere at overfladebehandle.

Med hensyn til punkt 3 omtalte jeg i fjor, at forsøgsstrækningen, somer udlagt i 1950 i Holbæk amt på landevejen fra Jyderup til Snertinge,gav meget dårlige resultater med cutbacktj ære af de forskellige firmaerslobende produktion, til trods for at disse opfyldte kravene til cutbacktjære, og flere af dem havde særdeles lavt smeltepunkt K og R veddestillation til 300° C. Udvalget er kommet til det resultat, at dette måskyldes, at vejen for udlægningen var stærkt krakeleret, og den gamletjære så tør og forsprodet, at den har suget olien ud af den nye cutbacktjære, hvis smehepunkt derved er steget over den tilladelige maksi

DIESELMOTORTANDEM TROMLE

model VL. 7-9 tons

LAGER LEVERING

FORLANG TILBUD

4 gear såvel frem som bak

Lukket og aflåselig overalt

Lavfliggende tyrigdepunkt

2 ophakkeapparater

KVALITET •SERVICE e KVALITET • SERVICE 0 KVALITET 0 SERVICE

V. LØWENERVESTERBROGADE 9 BaKØBENHAVN VCENTRA.L 7885

v

..• ...........................•••...•......••••....••....••• ............••I

PEGSON ZETTELMEYERJordstampere MotortromlerStenknusere Dumpers

ALCOSelvsugende Pumper

RECORDTal jer - Dunkrafte

VOGELEAsfaltudlæggere

ALLAMBetonvibratorer

ALVALINEPærdselsstriber

STEMPELPUMPER• Entreprenormodel

Entreprenør- & SpormatereI

MUNCH & LERCHESct. Knudsvej 21 . København V *Veser 9340 :

.............fl....fl......e..........

i

C. H. JOHNSON Ltd.

,,Vejloppe’ med

niaqnCt—texding

LANGREUTE RSGI. Kongevej 3

København - Tlf. C. 1090

VI


murnsgrænse, 450 C. Udvalget går derfor ind for, at i sådant tilfælde

må den gamle tjære gøres levende ved oversprojtning med antracen

olie, forinden vejen overfladebehandles. Da det er en meget ringe

mængde antracenolie, der skal påføres, bliver den leveret fra fabrikken

som en 50 % emulsion af olie og vand, der så i tankvognen yderligere

fortyndes med vand, således at emulsionen, der skal udsprøjtes, inde

holder 15 % antracenolie.

Af udvalgets øvrige arbejder skal jeg fremføre, at man har prøvet

at forbedre en dårlig tjære med tilsætning af 2 % storamin — det er

et stof, man anvender i Sverige, og det skulle være et godt klæbemiddel

— men det er et dyrt stof, det koster 7 kr. pr. kg, og en tilsætning af

2 % storamin vil således fordyre cutbacktjæren med 140 kr. pr. t,

hvilket udvalget anser for prohibitivt for dets anvendelse.

Den første kilometer af forsogsstrækningen fra Jyderup løber gennem

en skov, og her er anvendt overvejende cutbacktjære, fremstillet under

udvalgets kontrol, og overfladebehandlingen har her holdt godt, dens

karakter ligger på ca. 95 %.På forsogsstrækningen i Frederiksborg amt til Helsinge har man

undersogt tilsætningen af asfalt og trinidadasfalt, og her har asfalt vist

sig bedre end trinidadasfalt og 10 % asfalt-tilsætning bedre end 15 %,men iøvrigt synes asfalttjære at være ringere end cutbacktjære. Dette

med tilsætning af asfalt til tjæren har altid været et meget omdispu

tabelt spørgsmål.I 195 i blev der ikke udlagt forsogsstrækninger, fordi der, som jeg

omtalte i fjor, ikke kunne skaffes en ingeniør til at afløse ingenior

Fredsted. Man antog en ingeniør den 1. januar i år, men da han atter

har forladt vejlabøratoriet, så det ud til, at der heller ikke i år kunne

udlægges forsogsstrækninger. Dette fandt jeg overordentlig beklageligt,

navnlig fordi udvalget endelig synes at være kommet til et positivt resul

tat, men da vi talte med direktor Børresen, stillede han sig så velvil

ligt, at det nu er vedtaget af magistraten. at belvsningsvæsenet stiller

en ingenior til rådighed for udlægning af forsogsstrækninger i Sorø amt.

Vi håber, at udvalget må få held med sin nye forsogsstrækning, således

at danske vejteknikere atter må få tillid til tjærens anvendelse til over

fladehehandling af Danmarks veje.

154 DANSK VEJT ID 5 SKRI FT 1952

Nordisk Vejteknisk Forbunds 5. kongres.I dagene 12.—17. juni 1952 afholdt N. V. F. kongres i Stockholm.

Der deltog ca. 350 damer og herrer.Alle moder holdtes i Medborgarhusets store sal. Ved åbningsmodet

spillede et strvgeorkester nordisk musik. Vejminister Hjalmar Nilsonbod på regeringens vegne velkommen, takkede for udvist gæstfrihedunder de tidligere kongresser i Norge, Danmark og Finland og udtaltehåbet om, at den 5. kongres ville give frugtbare resultater.

Forbundsstyrelsens formand generaldirektor Hjort takkede mininsteren og hilste alle deltagerne hjerteligt velkommen; en særlig hilsen fikæresmediemmerne. Forbundet har nu trådt sine bornesko, der er fremgang i alle grene af vejområdet, og vejforbedringer er i hoj grad forudsætningen for den hojnelse, der er sket af det okonomiske liv.

Derefter bragtes hilsener fra afdelingerne i de ovrige nordiske landeaf stadsingenior Rastrup, generaldirektor Kuusisto, vejdirektor Zoi5gaog vejdirektor Backer.

Modet sluttede med et foredrag af overdirektor Nelander: Sverigesveje. Vejvæsenets historiske udvikling fra det militærtbetonede vej-byggeri omkring 1600 til statens overtagelse af vejvæsenet i I 944 omtaltes kort. De eksisterende vejes inddeling, korebanernes bredde (1/ afvejlængden er forsynet med modepladser, da bredden ikke tillader krydsning), de mange broer (de ti tusinde broers land) med den lille bæreevne, grusvejenes overvejende betydning, vintervejvedligeholdelsen, om

korselsveje, parkering, vejenes finansiering, færdselstællinger og færd—selsulykker var de emner, overdirektoren berorte. Fremtidsudsigterne varikke de lseste; der er et akkumuleret behov for ombvgninger; mendertil kun begrænsede pengemidler og mangel på arbejdskraft. Derkræves en omhyggelig planlægning fra statens side.

Efter en kort omtale af udviklingen på vejmaskinområdk sluttedeoverdirektoren med at omtale det mål, man har sat sig for de nærmeste15—20 år: smalle grusveje, der er fremkommelige næsten hele året.

Næste dag holdt overvejingenior K. 0. Larsen og afdelingschefA. Rdnning foredrag om trafiksikkerhedens afhængighed af trafiksignaler. Overvejingenioren understregede de krav, der må stilles til trafiksignaler og viste en del lysbilleder af udenlandske vejtavler. Afstrih

ST I E SE IS 5 B ET

JENS IIILLADSENS FABIiIIiEI1København — Farum — Ringsted — Dortheasminde

Randers — Solsted — Troidhede — Viborg

VII

der her som sâ mange andre

steder i landet udfører vej

arbejdet — det er jo lige ud

ad landevejen at gå til Jens

Villadsens Fabriker, når man

vil have bedre veje.

ASFALTOLIE- BITUMENFABRIKATION OG SALG AF

ASFALTPRÆPARATER

TIL VEJBRUG

HANS UULDMANN Als(NEUCHATEL ASPHALTE COMPANY AIS)

ASFALTFABRIK :: KØBENHAVNKONTOR: PUGGAARDSGADE 6. TLF. 4101 -4301

Overføring af hele kraften

R E N OLD transmissionskædetræk

ENEFORHANDLER iE1T1 GREWA/sRådrndg. 43

København N

Tlf. Ægir 700

Forlanq katalog

tilsendt

VIII


ning af korebaner og kantafmærkning samt lyssignaler ved baneskæ

ringer var de afsluttende emner i overvejingeniorens foredrag.

Afdelingschef Rönning behandlede især det internationale arbejde

med vejtavler og viste lysbilleder med de norske tavler samt begrun

dede de ændringer, man i Norge vil foretage.

Om eftermiddagen talte dr. S. Haliberg om: klæbning mellem bitu

minose bindemidler og stenmatei-ialer og dens betydning for belægnin

ger. Dr. Hailberg forklarede, hvorledes klæbeevnen kan måles, og be

handlede iovrigt mange af de emner, han udførligt har gjort rede for

i sin disputats.Trediedagen blev benyttet til en bustur rundt om Mälaren. Man så

blandt andet udlægning af cementheton med en nv udlægningsmaskine,

dybdedræning med sanddræn, udførelse af strornakadam, vejhovle og

læssemaskiner i arbejde, Hjulsta-broen (518 rn lang, indtil 11 m vand

dybde, 5,35 m fri højde, korebanebredde 9,0 ni, 11 spand svejste plade

jernsdragere og svingbro 2 )< 44,38 ni i gitterkonstruktion). På hjem

vejen så man reflekterende vejtavler.

Den følgende dag bod på en rundtur i Stockholm med en køretur

på den tunnelhane, der ventes åbnet til efteråret. Om aftenen var der

operaforestilling på Drottningholm Slottsteater. ,,Den rasende Roland”

opfortes på det hyggelige gamle teater.

Sidste ordinære kongresdag bod på foredrag af civilingeniør T. Wijk

strdm, der berettede om: betonbelægningers udførelse, passende maskin

anvendelse ved arbejder af forskellig størrelse. Der er nu 400 km beton-

vej i Sverige, vibreret beton er anvendt fra 1939, Darextilsætning bru

ges — dog ikke over 0,03 %, ‘andcementta1let 0,43 må ikke overskri

des, der bruges nu altid centrale betonblandeanlæg, et anlæg for hver

80 à 100.000 m3, eenvalsede vibrationstromler er ret udbredte til korn

primering af undergrunden, udlægningsnojagtigheden, pladetykkelse,

stampemaskiner, vibreringsmaskiner, en ny udlægningsmaskine, frem

stilling af fuger efter udlægningen al betoneri og arbejdsstvrkens stør

relse var hovedpunkterne i foredraget.*)

Sidste foredrag holdtes af civilingeniør G. Kuilberg, der talte om:

undersøgelser af vejbelægningers glathed. Begrebet friktionskoefficient

*) En del af foredraget er for nylig offentliggjort i ,,Beton-Teknik” årg. 18 nr. 2

1952 side 65—89 under titlen ,,Betongbelåggningars utförande, lämplig maskin

utrustning och storlek på arbetsobjekten”. Resten at foredraget følger i næste num

mer af ,,Beton-Teknik”.


blev defineret, Statens Väginstituts ruhedsmåler blev beskrevet ret indgående, og nogle måleresultater forelagdes. Friktionskoefficientens afhængighed af slippet, korehastigheden og vejbelægningers art blev diskuteret.

Om eftermiddagen korte man til den sydlige udkant af Stockholm,hvor man er ved at anlægge hele hykvarterer (til 20—30.000 indbvggere). Der var arrangeret en demonstration af moderne ndningsmateriel, komprimeringsmaskiner, tromler rn. rn., ligesom man overværedeen sprængning af klippe.

De kongresdeltagere, der havde lyst, besøgte den følgende dag StatensVäginstitut. Udenfor kunne man se de store udendors-måleanordninger,og inde havde man lejlighed til at se alle instituttets afdelinger, ogsåden store vejmaskine.

Kongressen var vel tilrettelagt og var i enhver henseende udbytterig.Æren herfor har formodentlig kongresledelsen: generaldirektør Hjort,direktør Sandberg og civilingeniør Wibeck. der såvel under modernesom på udfiugterne blev hjulpet af vejinspektor Ericsson.

Antagelig bliver foredragene senere trykt, hvorfor der her kun ergivet et summarisk referat.

Til slut skal nævnes, at der på pladsen foran modebvgningen var eninteressant udstilling af vejmaskiner.

Dynamisk prøvning af vejbelægninger.En maskine fra vejkongres-udsfillingen i Lissabon.

Blandt de få maskiner, der var udstillet i forbindelse med den internationale vejkongres i Lissabon i 1951, var der især een, der interesserede de kongresdeltagere, som var så heldige at være tilstede på eetaf de tidspunkter, hvor maskinen blev demonstreret. Da dette kun sketeenkelte gange og var dårligt annonceret, og da det var meget vanskeligt at følge forklaringerne på grund af maskinstojen, skal vi efter opfordring beskrive maskinen og dens anvendelse ganske kort.

Vi ved alle, at færdselen frenibringer rystelser i en vej; men man kejider kun lidt til, hvorledes disse rystelser influerer på en vejbelægnings

A/ WRIGHT, THOMSEN & KIERIngeniører og Entreprenorer

AALBORG

Telef. 1688

K ø B E N H AV N

Central 4160

AARHUSTelef. 4646

VEJBYGNING—JORDARBEJDER

JERNBETON — SPILDEVANDSRENSNING

Roskildevej ombyget 1938-1939 for Københavns Amts Vejvæsen

IX

PULVERASFALT - STØBEASFALT - MACADAMASFALT

R u b i fmere skridsikkert

mere elastiskmere slidfast

A/ DANSK ASFALTFABRIKØstre Tegigade - KØBENHAVN SV. - Tlf. 16848

NYSTED AARHUS ODENSETlf. 1188 Tlf. 5582 Tlf. 3681

Lad

Klæbeforbedreren F Iløse Deres adhæsionsproblemer

Billig i anvendelse — 100 % effektiv.

Th. Go1dscIin,id AG.ESSEN

Repræsentant i Danmark:-

‘ V ‘ÏI I fi I II 1I Q T KØBENHAVN - GLOSTRUPLÅ I V i U ti ! 3 Telf. Glostrup 47

x


varighed. For at komme dette problem på nærmere hold påbegyndte

det hollandske firma Shell en række undersøgelser, som nu vistnok skal

fortsættes i England.Man konstruerede den maskine, der vistes i Lissabon, og hvis opgave

det er at frembringe svingninger i vejen og måle den hastighed, hvor

med disse svingninger bevæger sig, samt størrelsen af deformationerne

i vejbelægningen. I tilslutning hertil fandt man i laboratoriet vejbelæg

ningsmassens elasticitetskoefficient og brudstyrke og kunne derefter på

grundlag af visse forudsætninger, der dog ikke kan betragtes som gan

ske sikre, beregne spændingerne i vejbelægningen.

På fig. 1 ses hele svingningsgeneratoren og i fig. 2 den overste del i

nærbillede. Princippet i generatoren er vist i fig. 3. Tre aksler, som

roterer i de angivne retninger, bærer nogle ekscentrisk monterede mas

ser (angivne ved sorte prikker). Centrifugalkræfterne modvirker hin

anden, når masserne bevæger sig i vandret retning (øverst i figuren),

men samarbejder, når masserne bevæger sig lodret (nederst i figuren).

Det ses, at generatoren vil påvirke den vej, hvorpå den står, med en

varierende lodret kraft. Kraftens maksimalstorrelse afhænger af aksler

nes omdrejningshastighed; ved 10 omdrejninger pr. minut er den f. eks.

Fig. 1.


000000

Fig. 3.

260 kg, ved 28 omdrejninger 2000 kg. For at undgå, at generatorenhopper, har man belastet den med 2 tons; denne belastning hvilerdirekte på vejen. Drivkraften er en 2,5 kilowatt jævnstromsrnotor, derer let at hastighedsregulere.

Målingen af vibrationerne foregår ved hjælp af en vibrations pick-up,der er forbundet med et lavfrekvens-oscilloskop og et elektron-voltmeter.På voltmeteret aflæses størrelsen af vejoverfladens bevægelse i det

Fig. 2.

IKAk

AsfaItemusion

*

Pulverasfaltfra varmeisoleref silo

*

Støbea sfalt

*

KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI Als

Frederlksholms Kavnevel Kebenhavn SV Telefon Central 1383 og 11383

XI

IenhsLerIoreninqenNAKSKOV

Telf. 924 y

Grus • Sten Ral leveres omgaaende

Speciale Uddybning af Havne

.

Forlang Tilbud

Sorø %takidfabrik% Siaeskain.ebruges over hele Landet af Baner, Amter og Kommuner

..)<>. •?\‘>y.)yFabrik

for

Havehegn TYPe 4

Filial for TræhegnTelefon

i Vejen - Tlf. 238Sorø 352

Indgiv venligst De

res Ordre i god Tid

4E411*fI i iPatent No. 58464

Fra 1/2 51 har vi overtaget Poul Tholstrups Halmsneskærmefabrjk ogandbefaler dette Hegn til alle saavel gamle som nye Kunder

Type 3

XII


punkt, hvor pick-up’en holdes. På oscilloskopet ser man et billede af

de svingninger, belægningen foretager; det er en sinuskurve (fig. 4).

Nu sørger man imidlertid for, at der fra et galvanisk element tilføres

oscilloskopet en kortvarig spændingsimpuls een gang for hver omdrej

ning af svingningsgeneratorens aksler. På sinuskurven ser man som følge

deraf en lille lodret streg, som flytter sig, når pick-up’en flyttes. Man

opsøger nu med pick-up’en punkter på vejoverfladen, hvor den lodrette

streg på sinuskurven ligger i maksimumspunktet eller niinimunispunk

tet. Afstanden mellem to på hinanden følgende af disse punkter er da

en halv bølgelængde (b), og man har da den hastighed (v), hvormed

svingningerne forplanter sigv n b

hvor n er svingningstallet, der kendes fra generatorens omlobshastighed.

Hvis man udfører flere forsøg med svingningsgeneratoren stående på

samme sted men med forskellige svingningstal (altså med forskellige

omdrejningshastigheder af maskinen) og derefter i et retvinklet koordi

natsystem afsætter sammenhørende værdier af n og b (n som abcisse,

b som ordinat), vil de fundne punkter ligge på en hyperbel, da v er

en konstant.Man udførte netop en række målinger af den slags på jordbunden

på en flyveplads i Holland. Punkterne lå på hyperblen . b 114. De

114 rn pr. sekund er altså bølgernes hastighed i den givne jordart: san

det ler med Ca. 5,2 m tykkelse.

Man byggede derpå en startbane med 60 cm sand, 35 cm makadarni

sering og 5 cm asfaltbeton. Når man anbragte svingnirigsgcneratoren

på den færdige startbane og foretog målinger som ovenfor beskrevet,

Fig. 4.


kom punkterne til at ligge på to hvperbler (fig. 5) n b = 114 ogn b = 140. Den første hvperbel svarer til svingningerne i leret, densidste til svingninger i sandlagt.

Når man kender r og rumvægten for et lag, kan man beregne elasticitetskoefficienten G for forskvdning; leret havde G 240 at og sandlaget G 430 at.

Fig. 5.

Endelig er det muligt at beregne spændingerne i et lag som følge afde svingninger, generatoren sætter det i. Med voltmeteret har man,som tidligere antydet, målt amplituden (udsvingets størrelse) i forskellige afstande fra generatoren. Indsættes diFse resultater i bekendte formler for bojningsspændinger i elastiske plader, får man størrelsen af detræk- og trykspændinger, der optræder i laget som følge af de fremkaldte svingninger. Det er dog tvivlsomt, om man har lov til at betragtef. eks. et lag asfaltbeton som en Fammenhængende elastisk plade medden neuterale flade i midten, så resultaterne må tages med forbehold.

Den praktiske anvendelse af den ovenfor beskrevne svingningsgenerator må for øjeblikket siges at indskrænke sig til at man ved denshjælp uden at udtage prøver og derved ødelægge en belægning kan

qj

Svi79nir1g.sta/

1952 DANSK VEJTID 5 SKRI FT 161

danne sig et skøn over konstruktionens stivhed og dermed i nogen gradover dens styrke. Men de skitserede metoder indebærer store muligheder for senere at nå til en virkelig dimensionering af vejbelægninger.

De der onsker lidt fyldigere oplysninger om maskinen og dens anvendelse kan læse

en artikkel af C. van der Poel:,.Dynamie Testing of Road Construetions” i tidsskrif

tet .,The Journal of Applied Chemestry” Volume I, Part 7, July 1951.

NYE BØGEROtto Sill: Die Parkraumnot, Erich Schmidt Verlag, Berlin.

Den meste litteratur om parkeringsproblemer er naturligt nok fremkommet i USA., men bl. a. også tyskerne har skrevet om problemet.

Opmærksomheden skal således henledes på ovennævnte bog, der er

udkommet i 1951 og som for en del beskæftiger sig med Hamborgs

parkeringsproblem.Parkeringsvanskelighederne i Hamborg er stigende, og antallet af

biler, der under krigen var faldet til et meget lille tal, er nu godt påvej op mod forkrigstallet, der i Størhamborg androg 90.000 biler.

For nærmere at belyse de tyske forh&d. gives der en ret indgående

beskrivelse af parkeringsproblemet i U.S.A., hvor antallet af biler jo

ganske vist er betydeligt større, 3,6 indb. pr. bil, end i Hamborg, hvor

det i 1939 var 19 indb. pr. bil.Bogen redegør således nøje for en parkeringsundersøgelse i den ameri

kanske by New Haven, og viser før forskellige blokke i den indre bysåvel efterspørgslen efter parkeringspladser som det virkelige tilstede

værende antal parkeringspladser, og det ses, at der er stort underskudi det centrale butiksområde, medens der i lidt fjernereliggende par

keringsområder er rigeligt med pladser.Det angives, at antallet af parkerende i den største time udgør

3¼ Ç af antallet af parkerende indenfor et 8 timers tidsrum.Bogen omtaler den løsning, at der i udkanten af cityområdet anlæg

ges parkeringspladser, fra hvilke der etableres busforbindelse ind i for

retningskvarteret. Denne ordning anses dog kun for at være en nød

løsning.


Forfatteren gør opmærksom på, at antallet af parkeringspladser pr.1000 indb, i city aftager med tiltagende størrelse af byen. Man harkonstateret, at procenten af parkerede lastvogne i forhold til det samlede antal parkerede biler er omtrent konstant uanset byens størrelse.

Der opstilles følgende definition på ,,city”: City omfatter de husb!okke i bymidten, hvor efterspørgslen efter parkeringsplads er størreend det eksisterende antal parkeringspladser.

Der gives en forholdsvis indgående omtale af parkeringsmetret, ogspørgsmålet om, hvem der bør anlægge og betale nye parkeringspladser,diskuteres.

Anlæg af garagehuse omtales, og der gøres opmærksom på, at garage-anlæg ikke bor være alt for store, idet der ellers om morgenen kan fremkomme ret lange ventetider for kunderne. Et eksempel anføres, hvorgaragens personale henter og bringer kundcrnes vogne. Der var her optil Y2 times ventetid for at faa bilen udleveret.

Efter at de amerikanske forhold er belyst, vender man sig dereftertil Tyskland, og det fremtidige parkeringsbehov for Hamborg beregnes, idet der regnes med maksimalt 1 bil pr. 10 indb. Man regner damed at skulle have 18.000 parkeringspladser i den indre by i Hamborg. Det vises også, hvorledes man udarbejder en plan for fremtidigeparkeringspladser for en middelstor, tysk by.

Naturligvis omtales de forskellige fordele og mangler ved parallel-parkering og parkering skråt eller vinkelret på fortovskanten. Spørgsmålet om, hvor stor grundværdien skal være, før det bliver billigereat bygge et egentligt parkeringshus i stedet for blot at udlægge etareal til parkeringsplads, gennemgås nøje.

Bogen indeholder også en sammenstilling af de krav, der stilles hen—holdsvis i Hamborg og af vejinstitutet i Washington, ang. det nødvendige antal af parkeringspladser i beboelseskvarterer og forretningskvarterer ved teatre og ved industrivirksomheder.

Bogen giver oplysning, dog kun kortfattet, om indretningen af rutebilstationer og fragtmandscentraler.

Sluttelig bringer bogen som bilag forskellige tælleskemaer, der harværet anvendt ved parkeringstællinger i Hamborg, samt uddrag af enrække tyske lovbesternmelser om parkering og garager.

Alt i alt kan bogen meget anbefales til nøjere studium for alle, derbeskæftiger sig med parkeringsproblemer.

I?. [I. Bendtsen.

SEL’

MLU

x

Lev

eres

ist

ørre

lser

:6.

5—8

tons

,8.

5—10

tons

og10

—12

tons

.

Uov

ertr

uffe

ni

kval

itet

oghe

nsig

tsm

æs

sigh

ed,

træ

ffes

derf

orpå

næst

enal

leda

nske

veje

.B

RØ

ND

ERSL

EV*

TLF.

450

.TL

GR.

CEM

ENTI

ND

UST

RI

KØ

BE

NH

AV

N*

RO

SEN

BO

RG

GA

DE

1.T

LF.

C14

066

AA

RH

US

*PA

RKA

LLÉ

15.

TLF.

1140

0

OlE

TRO

3-va

lset

vejtr

omle

,fo

rsyn

etm

edLI

STER

dies

elm

otor

.

PEUF

RSHA

AHMA

SKIN

FABR

IKAI

5

NOVEJFANOHDISh. 1EJMATERIALE-FÅHRIh. ÅS

__________________

AALBORG

Te’efon 7701 - 7702

*

—---)-

Stobeasfalt

Asfaltpulver

Asfalternulsion

Isoleringsasfalt

Belægningsarbejder

Dafoleurn Asfalt Gulve

Trctnspo rtabel motorpumpe

N.

direkte koblet —

ingen pumpedåse,

men mekanisk

tætning —

indbygget værktøjs

kasse.

Meget driftsikker.

Alt i kvalitets vojbygningsmaskiner

M. LAIGAARDMejigade 3S A A R H U S Telefon 139

1952 DANSK \‘EJTIDSSKRIFT 163

Oversigt over amtsrådenes regler for medde

lelse af tilladelser til overkors!er ved vejene.

RIBE AMTSRÅDhar de af amtsrådet den 16/12 1949 vedta7ne retningslinier for anlæg af nye over

korsler ved landeveje. Ordningen fungerer tilfredsstillende uden storre vanskeligheder

med lodsejerne. Der er kun i ganske få tilfælde nægtet tilladelse til overkorsel:

,.Retningslinier for anlæg af nye overkorsler og overgange til samt vej- og sti

indmundinger i Ribe amts landeveje”.

Ribe amtsråd unsker af hensyn til landevejenes færdselssikkerhed og kap:eitet at

reducere antallet af fremtidige cverknrsler og vej indmundinger mest muligt, hvorfor

lodsejere ved udstykning af byggegrunde langs landevejene i almindelighed hen

vises til at suge forbindelm til eksisterende vej bag grunden eller til i den anledning

særlig udlagt vej, således at flere grunde kan benytte den samme indmunding i

landevej en.Betingelserne for tilladehe til etablering af ny adgang nI landevejen vil afhænge

dels af pareellens anvendel.,e, dels af landevejens karakter, og man skal deiftir

oplyse fnlgende:

I) På londevejsslro-kningerne nr. 1, 3. 7, 14, 15, 27, 28a, 29, 31 og 35 vil man,

a) hvor byggelinsen er 77¼ to fro vejmnidte,

kun rent undtagelsesvis give tilladelse til nye overkorsler eller overgange og kun

tilladelse til nye vej— eller stiindmundinger, forsåvidt de åbner adgang for en række

grundejere, stedet for indmundtugen er færdselmæssigt forsvarligt, og der ved

tinglyst deklaration sikres oversigt efter ministeriet for offentlige arbejders vej-

regler.Der vil dog kunne forventes tilladelse til over knrsel, når det drejer sig om isy

landbrugsejendom, gartneri eller lignende, eller når parrellen er beliggende iitde

i bebygget område.

Der vil som betingelse for atslæg af overkursel m. v. blive krævet, at over

sigten fra overkurslen til landevejen sikres i passetsde omfang, normalt på det areal

af pareellen, der ligger mellem landevejen og byggelittiets.

b) hvor byggehitsien er mindre end 171/2 m fro vejrnidte,

hvis pareellen stoder op til offentlig bivej, privat fællesvej eller vej på den udstyk

kede ejendoms grund, der furer ud til landeveje, henvise pareellen hertil.

Hvor parrellen ikke stoder op til sådan vej, vil man, forsåvidt det ikke findes

onskeligt at anlægge ny sidevej eller bagvej, normalt give den ansogte tilladelse,

idet man dog soger anlagt fælles overkorsel for flere parceller.

Betingelsen for anlæg af overkorsel, overgange, vej- og stiindmundinger iavrigt

som under 1. a.).

164 DANSK VEJTID 5 SKRIFT 1952

2) På de øvrige landevejsstrækninger med undtagelse af stationsvejene vil man,hvis parcellen stader op til offentlig hivej, privat fællesvej eller vej på den udstykkede ejendoms grund, der farer ud til landevejen, henvise pareellen hertil.

Hvor parcellen ikke støder op til sådan vej, vil man, forsåvidt det ikke findesønskeligt at anlægge ny sidevej eller bagvej, normalt give den ansøgte tilladelse,idet man dog sager anlagt fælles overknrsel for flere parceller.

Betingelsen for anlæg af overkorsel, overgange, vej- og stiindmundinger iøvrigtsom under I. a).

3) På stationsvejene (nr. 3a, Varde, 3b, Bramminge, 7a, Brørup, 9a, Guldager,29a, Holsted st.) kan anlæg af nye overkursler m. v. forventes tilladt; der vilnormalt blive stillet krav om fri oversigt på det areal af pareellen, der ligger mellem landevejen (stationsvejen) og byggelinien.

I henhold til ovenstående skal man derfor ved bedømmelse af fretidige ansøgninger om overkorsler forlange indsendt plan 1:1.000 over, hvorledes ansogerentænker sig forbindelsen med landevejen etableret ikke alene for den pågældendegrund, men også for mulige tilkommende nærliggende grunde. På planen bedeslandevejens nærmeste stationssten eller polygonpunkt angivet.

Det bemærkes, at amtsvejvæsenets påtegning på udstykningsandragender førstkan forventes, når der er truffet fornøden aftale om adgangsforholdene til landevejen.”

VEJLE AMTSRÅDhar de af amtsrådet udsendte ,,Bestemmelser om bebyggelse langs med og adgangsog faeaderet til og ved landevejene i Vejle amt”. Der har i praksis ikke vist sigvanskeligheder ud over spørgsmål om, hvorvidt amtsrådet på åbne strækninger vilbevilge eller nægte tilladelse til adgangsramper:

,,Vejle amtsråds bestemmelser om bebyggelse langs med og adgangsog fnesderettil og ved landevejene i Vejle amt”.

For indrnmmelse af ret til nye adgangsrornper til laadevejene og af faeaderetlangs med disse ved bebyggelser gælder i almindelighed følgende regler og bestemnselser:

De for sådanne anlæg nødvendige indretninger på landevejsterritoriet bekostes,såvel hvad angår anlæggelsen som vedlige- og renholdelsen, af vedkommendegrundejer. Denne må skriftligt henvende sig til omtsvejinspektoren, der underiagttagelse af nedennævnte bestemmelser er bemyndiget til at meddele tilladelse tilanlæget, eventuelt på særlige vilkår med hensyn til fri oversigt m. v.

Tilladelse til anlæg af adgangsramper udenfor de nuværende samlede bebyggelsers område må almindeligvis kun gives, forsåvidt det alene drejer sig om adgangsramper til egentlige landbrugsformål, og en sådan anlagt rampe vil blive forlangtfjernet, såfremt den på et senere tidspunkt skulle agtes anvendt som adgang til nypareelbebyggelse.

LUXOL KEMISKE FABRIKKERNÆSTVED—MOGENSTRU P—ROSKILDE-—KØBEN HAVN

ÅR H U S----H ERNI N G

HOVEDKONTOR: NÆSTVED TELEFON 1800*

xv

LU XÖVIT— DEN LYSE KØREBANE

IH (XZ E: j\J Vej bygning

BrolægningEntreprenør

Asfaltarb ej de

Kloakarbejde

Lyngbyvej 267 A . Hellerup J e r n b e t o nTelf. Gentofte 4385 B e t o n v e j e

Dan%k Iido-IwrnØst for Storebælt: Vest for Storebælt:Silkeborg Svejagervej 12Telf. 637 Hellerup

Telf. Helrup 4152

Da.ask 1ej1aboiatoriuii.()er YoII:L4Ic 10. 0p. G . 14oJ)enhIasn IL. Tclcfoii Pal i -1656

besvarer Foresporgsier vedrørende vejtekniske Sporgsmaal og foretager (mod Godtgorelse af Udgifterne)Undersogelser af Vejmaterialer og Vejbelægninger

samt af Jordarters Egnethed i Vcjbygningen.

AÅGE JØRGENSEN SØNVognmandsforretning

114) % Ii ILDEFruegade 10 Tlf. 531-848

xv’

1952 DANSK \7EJTIDSSKRIFT 165

For tilladelse til anlæg af en ny sidevejstilslutning til en landevej odenfor desamlede bebyggelsers område, heronder ombygning af en eksisterende adgangsrampe til sidevejstilslutning kan kun forventes meddelt undtagelsesvis og i alletilfælde blive givet på særlige vilkår, bl. a. indeholdende betingelser om sikring af

fri oversigt mod landevejen i henhold til bestemmelserne i de af miuisteriet for

offentlige arbejder udgivne vejregler. Oversigterne skal sikres på andragerens for

anstaltning og bekostning ved tinglyste servitutter på de af oversigterne berørte

ejendomme med fortrinsret fremfor de på disse hvilende ovrige byrder.Grundejeren skal straks ved anmeldelsen, inden nogen del af anlæget påbegyn

des, have indbetalt til amtsfonden de nedenfor fastsatte belob. Vejvæsenet besnrger

derefter anlæget og vedligeholdelsen af de nodvendige indretninger, medens ren

holdelsen af vejterritoriet mellem kørebanen og vejskel i al fremtid påhviler grund-

ejeren både at foranstalte og bekoste.Hvor forholdene tillader det, kan det, når grundejeren nnsker det, overlades til

ham også at besnrge den første anlæggelse, og i så fald tilbagebetaler der ham, når

indretningen er fundet antagelig, af det indbetalte belob % for nye adgangsramper

og % for faeaderet, medens henholdsvis % og % tilfalder amtsfondrn.

Forovrigt leder og anordner vejvæsenet alle anlægs udførelse og vedligeholdelse.

A. Gin bebyggelse langs med laodevejeoe.

I henhold til lov af 1928 nr. 275 om fastsættelse af byggelinier ved veje og gader

er der ved A. R. Resl. 1931 nr. 21 bestemt, at bygninger, der fremtidig opføres ved

amtets landeveje, hvadenten dette sker på en hidtil ubebygget del af en grund

eller i stedet for nedbrændte eller nedrevne bygninger, skal holdes i en afstand af

17,5 meter fra landevejens rnidtlioie Hvad der i henhold til foranstående gælder

om bygninger, gælder også om sportspladser, kirkegårde, tankanlæg og andre lig

nende anlæg af blivende art.Ligeledes er det bestemt, at hjornebygninger, der opføres i den fastsatte hygge-

linie, samt hjornegrunde, skal have brudt hjørne af i det mindste 2,5 meters bredde

med lige store vinkler mod vej- eller gadelinierne. Andre former af hjnrner er dog

illadt, når de ikke kommer uden for den således bestemte grænse.

Såfremt det af hensyn til udretning af vejen på et enkelt sted, forbedring af vej-

sving eller opnåelse af god oversigt ved vigtige vejkryds måtte være noskeligt at

foretage forandring af byggelinien, således som denne er bestemt efter foranstående

regler, kan der i hvert enkelt tilfælde træffes bestemmelse derom.

Anvendelse af de anførte mindste afstande for bebyggelser forudsætter, at byg

ningen opføres med sin jordlioie i fremtidig vejhøjde efter amtsvejiospektnrens

nærmere anvisoiog. Er dette ikke tilfældet, skal bygningen rykkes så meget længere

tilbage, som svarer til 1,5 gange hojdeforskelleo foruden den fornødne bredde til

passage foran bygningen, mindst 1 m.Fra foraoommeldte bestemmelser er amtsvejinspektnreo bemyodiget til at give

dispensation, hvor det gælder opførelsen af eo bygning på eo gruod, beliggendemellem de yderste bygoioger indenfor tætte, samlede bebyggelser, forsåvidt der

af heosyo til utilstrækkeligt areal, opførelse af eo forretoiogsejeodom eller lignende

kan være grund dertil.

166 DANSK \7EJTIDSSKRIFT 1952

Dispensationen vil ikke blive givet uden fnr forannævnte yderste bygninger i en

by, på fri mark, inden for spredt bebyggelse, ved hjørnegrunde, eller hvor det

skønnes, at der er areal nok til bebyggelse, selv om den fastsatte byggelinie fast

holdes. Dog kan amtsrådet, for det tilfælde, at der skulle foreligge særlige omstæn

digheder, meddele dispensation.En dispensation fra byggeliniebestemmelsen kan gøres betinget af, at grund

ejeren i henhold til foranstående og efterfolgende under C anførte regler bekoster

anlæg af kant- og rendesten og regulerer gangsti i hele byggegrundens længde langs

landevej eis.

B. Om nye adgangsramper.For adgangsramper til gang- eller korselsbrug fra en enkelt grundejendom vil

der blive anlagt en indtil 5 meter bred rampe fra landevejens kørebane til vejskel og

i højde med landevejen.For adgangsramper til forbindelse med en privat vej, der er fælles for flere

grundejendomme, vil der på samme måde blive anlagt en sidevej af mindst 8

meters bredde. Disse sideveje forsynes med en kørebane af harpet grus, skærver

eller lignende i en bredde af mindst 5 meter.For disse anlæg skal den vedkommende lodsejer indbetale:

For adgangsramper til brug for en enkelt grundejendom:20 kr. pr. løb. meter af sidevejens bredde.

For adgangsramper til brug for fælles private veje:35 kr. pr. løb, meter af sidevejens bredde.

C. Om facaderet ved landevejeøe.Idet der ved facaderet forstås, at den til landevejen grænsende grundejer ved

bebyggelse af lodden får ret til at opføre bygningens facade i den af amtsrådet nor

merede byggelinie og dermed får adgangsret til landevejen fra den til bebyggelsen

hørende grund vil der, når sådan facaderet erhverves, i henhold til nærværende

bestemmelse, blive foretaget en afregulering af vejterritoriet mellem selve vejkanten

og en linie i en afstand af 3,2 meter derfra, hvilken linie danner bagkant langs

med vejkanten og med grusbelagt gangsti mellem kantstenen og gangstiens bag

kant, alt svarende til landevejens højde, dog således, at der anlægges kørselsrampe

over gangstien etc. som under B foran nævnt, hvor grundejeren måtte have brug

for en sådan.Foranommeldte gangstiareal udlægges til almindelig offentlig gangfærdsel.

For disse anlæg skal den pågældende grundejer indbetale 20 kr, pr. løb. m. afgangstiens længde, idet der dog for eventuelle kørselsramper som under B nævnt,

skal indbetales et tillæg af 5 kr. pr. løb. m.

D. Midlertidige anlæg.I sådanne tilfælde, hvor der kunne ønskes midlertidige adgangsramper, eller

hvor den ved en bebyggelse forudsatte permanente regulering af vej territoriet ikke

for tiden kan gennemføres uden at nødvendiggøre en ordning af aflabsforholdene

for overflade- og spildevand, der berører andre og flere lodsejere end den byggende,

AL KØRSEL(3 Lastvogne til 6 Tons)

HARRY JENSENLEVERING al VEJMATERIALER fra LYSHOLMGÅRDS GRUSGRAV

Grus - Singels - Bundsten m. m.

Roskilde Telf. 681Grusgrav: 3850x

JOHS. RASMUSSEN ROSKILDEVognmand

Enighedsvej 19 - Sorø M A S K I N F A B R I K

Telf. 185 - 362 Emil Andersen

Udfører Jord-, Vej- og Entreprenør-kørsel med Lastvogne fra 2—16 Ton. Roskilde Tlf. 1429

Levering af Sten, Grusog Vejmaterialer. Privat Tlf. 2465

Vej- og Kloakarbejder Johs. HanenLov

Entreprenør Levering al Sten og Grus

J. K. HesheAl Entreprenorkorsel

TAPPERNØJE Tlf. 70Tlf. Lov 19

BRØDRENE HENRIKSENSmede- & Maskinværksted

Grønnegade 16 Roskilde Telefon 245

Rep. al Vejbygningsmaskiner

Fabrikation al Sneplove og Grusspredemaskiner

XVII

NIELS HANSENS SØNNER, VIGBETONVARE- OG SKÆRVEFABRIKER

VIG 19 VIG 250

ROR OG ANDRE BETONVARER EFTER DS 400

VASKEDE STØBEMATERIALER

VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL

TH. ROBDRUP

Vognmand

Mortelværk — Kalkbrud B ET0 N VA R E RAl Korsel

Grenaa Tlf. 561

__________________________________

Ror - Brønde - Fliser

Kantsten - Hvide Vejpæle

Cyklebanelliser

JENS LARSENEntreprenør

Frisegade 16 — Nykøbing F.Tlf. 2069

VejbygningHans Henrichsen & Co. AISBrolægning

Asfaltarbejde Nykøbing F - Tlf. 45 og 124Kloakarbejde

JernbetonBetonveje

Yogninaiid EJNAR JENSENH. P. Jensens Eftfl.

Kirsebærvej 28 N Y K ø B I N G F. Telefon 915

*

Levering af Sten, Grus og Vejmaterialer.

XVIII

1952 DANSK VEJTID 5 SKRI FT 167

kan der gives midlertidig tilladelse til de for forbindelsen med landevejen nødvendige anlæg, som skal indrettes efter amtsvejinspektorens anvisning. En sådan tilladelse er vejvæsenet berettiget til efter omstændighederne at forlange tinglyst påvedkommende ejendoms folio på ejerens bekostning.

For sådanne midlertidige anlæg på vej territoriet gælder iøvrigt, at vedkommendelodsejer skal bekoste anlæggelsen og vedligeholdelsen, medens vejvæsenet leder ogeventuelt foranstalter det, og at disse anlæg på samme måde skal fjernes eller ændres til permanente anlæg, når amtsrådet måtte forlange det, eller når brugen op-borer, dog således, at sådan fjenselse eller ændring i alle tilfælde skal ske indeis2 år efter, at tilladelsen er givet. I tilfælde af ejerskifte bortfalder den midlertidige tilladelse straks, medmindre den nye ejer måtte have erhvervet forrsyet tilladelse til midlertidig bibeholdelse af anlægene.

For samtlige anlæg og indretninger, som er omhandlede under B og C foran,gælder, at der deri kun er indbefattet de for den almindelige overfladeafvarsdng afog på den pågældende del af vejterritoriet nodvendige rrr.ledninger.

Kræves der derimod anbringelse af nedlcrbsbronde med rist etc, eller egentligekloakledninger, betragtes sådanne som ,,ekstra anlæg’, for hvilke den vedkornmende lodsejer må bekeste såvel anlægs- som vedlige- og renholdelsesudgifterrse.

Projekter til sådanne ,,ehstra anlæg” skal godkendes af vejvæsenet, og udførelsen af såvel den forste anlæggelse som den fremtidige vedligeholdelse skal rettesefter dets anvisnirsg, forsåvidt ikke anderledes er vedtaget efter derom gældendelovhestemmelser.

I ganske særlige tilfælde kan indbetaling til fremtidig vedligeholdelse fr afaldes,imod at grundejeren hekoster anlæget og iovrigt på foranommeldte vilkår selvovertager den fremtidige ren- og vedligeholdelsespligt.

Skulle eo lodsejer ønske en anden og navnlig kostbarere indretnirrg af overroævnte anlæg end foran forudsat, træffes afgorelsen i hvert enkelt tilfælde af amtsrådet, og merudgiften ved anlæget skal da betales af lodsejeren.

De foran omhandlede indretninger på vejterritoriet ændrer intet ved de eksisterende grænseforhold, dog skal grundejeren, hvis bagkanten af gangstien falderudenfor vejens grænselinie, uden erstatning afgive den arealstrimmel, der desvedfraskæres hans lod og bliver indlagt under vej territoriet, hvorhos han ligeledesuden erstatning må finde sig i, at de forordne skråninger fra bagkanten afgangsti anlægges på hans grund.

Samtlige anlæg og indretninger skal udføres så Isurtige, sam forholdene tillader

forsåvidt den vedkommende grundejer selv udforer arbejdet, skal det være fuldført

senest 1 år efter, at tilladelsen er givet. Sker dette ikke, udføre; det ved vejvæsenetsforanstaltning på ejerens bekostning.

Foranstående bestemmelser er vedtaget af Vejle amtsråd ved resolution af 7.marts 1947, nr. 12, og er gældende fra samme dato.”

TØNDER AMTSRÅDInden for Tønder amtsråd enighed om ikke at meddele tilladelser til over korler

til amtsveje uden for de bymæssigt bebyggede strækninger, såfremt overkorsleene ikke


har en noje tilknytning til erhvervsnsæ’sige interesser inden for landbrug, gaitneri

og lign.Hvor tilladelser efter amtsvejinspektorens sknn umiddelbart kan gives, udfærdiges.

disse af amtsvejvæsenet.

-Bor efter amtsvejinspektorens skon en tilladelse ikke gives, forelægges den vej-

udvalget til behandling, forinden tilladelse nægtes.

Tilladelser er betinget af, at en af vedlagte deklarationer tinglyses på den på

gældende ejendom.

Givne tilladelser optages i nddrag af amtsrådets forhandlinger.

Der har ikke i praksis hidtil vist sig vanskeligheder i forholdet til lodsejerne.

Irsden for de bymæssigt hebyggede områder har man med byplanmæssige be

stemmelser ved for handling med de interesserede kommuner i flere tilfælde und

gået en udvidet randhehyggelse langs amtsvejene ved anlæg af særlige kommunale

heligveje.

HJØRRING AMTSRADhar nn,l;et af hensyn til landevejene færdselssikkerhed og kapacitet at redneer e

antallet af fremtidige overkorsler og vejundmundinger mest muligt, hvorfor lods

ejee ved udstykning af byggegrunde langs landevejene i almindelighed henvises til

at roge forbindelse til eksisterende vej bag grunden eller til i den anledning særlig

udlagt vej, således at flere grunde kan benytte den samme indmunding i lande

vej en.Da de krav, amtsrådet af færdselsniæssige grunde vil stille, afhænger både af

pareellens anvendelse og landevejens karakter, vil man ved hovedvejene kun rent

undtagelsesvis give tilladelse til nye overkorsler eller overgange, dog kan ved sta

tionsvejene anlæg af nye overkorsler m. v. forventes tilladt, og der vil normalt ikke

blive stillet særlige krav om fri oversigt.

Amtsrårlet bar stadig for oje at begrænse randbebyggelsen såvidt muligt af færd

selsrnæssige giunde af hensyn til at billiggore fremtidige vejudvideler og for at ud

skyde anlæg af omknrsels- og parallelveje længst muligt.

THISTED AMTSRÅDgiver tilladel ,e til overkr,rsler til landevejene på visse i deklarationerne angivne be

tingelser, idet man skelner mellem:

1) Almindelige markoverkorsler.

2) Overknrsler til nye udstykkede byggegrunde og nyopfurrte huse samt nye

overkorsler til eksisterende bygninger, alt beliggende ved landevejene.

3) Overknrsler for nye pareelveje (udstykningsveje) samt nye offentlige biveje

og private fællesveje.

Forsåvidt angår samlede udstyknnugsplaner, hvor flere af grundene får facade

til landevejene, giver man i amtet tilladelse til, at der etableres adgang fra disse til

landevejen, men kun på betingelse af, at der bl. a. tinglyses oversigtsservitut på

hyggeliniearealet for hele udstykningområdet.

Man har ikke i praksis stodt på vanskeligheder af betydning fra lodsejernes side

ved håndhævelse af de foran anfou-te regler.

VEJTJÆREASFALTEMULSIONFLUXBETON (Tæppebelægning>

R •T•ARinge Tlf. 331

Fabriken i Odense: Tlf. 10531Fabr, i Rudkøbing: Tlf. 461

H. J. HENRIKSEN & 0. KÅHLER(Korsør Stenforretning)

VEJMATER TALER

Løsning Skærvefabrik - Trige Skærvefabrik

Mogenstrup Skærvefabrik

Entreprenør

NIELS KROGH

Otterup

JORD- OG VEJARBEJDER

Tlf. Otterup 271

F. C. SCHULTZ & CO.

Civilingeniør - Entreprenor

Fr, Schultz, Ove Schultz,Kornvej 15, Strandvej 77,

Kbhvn., Charl., Middelfart,Tlf. Ordrup 1213 Tlf. 276

7750

ANTON NIELSEN

Ringe

Tlf. 263

AL KØRSEL — STEN OG GRUS

Andr. LauritsenVognmand

LøgumklosterTlf. 123 x Tlf. 123 x

AL KØRSEL MED BILER

fra 5—lO Tons

XIX

ilaandftoinler med indbygget Motor

Co.np. Feje. o %1aanIakiner med Motor

Griisspredere — sneploTe

leveres i eget Fabrikat i anerkendte og gennemprøvede Modeller

,J. Mikkcl%ens MaskinfabrikSoph. Thornsensgade 2 IIjøirin Telefon 598

SKAFTE-HANSEN ARNE IVERSENEntreprenør

Vestergade 3 Telefon 1422 Korset og Levering af

1-Ijørring RAL

Asfaltering - Tæppebelægninger - Skallerup pr. HjørringRep. af Veje - lord- og Vejarbejde

Tlf. Skallcrup 22Kloakering - Broarbcjde - Jernbeton

BLAKSHØJGAARDS ERN ST BRECKLING

GRUS- OG SKÆRVEFABRIK Ingenior — Entreprenor

Alt i\Tejrnaterialer

GARUM Brønderslev

Tlf. 68 Lendum Telf. 436

VEJMATERIALERLevering fra eget Værk med egne Vogne af knuste Granitskærveri alle Sorteringer — Perle — Nodde — Singels — Bundsten — samt Vejgrus

og Stenmel

Al Entreprenorkorsel udføres

SVEND E. RIJSAGER

VENDSYSSEL Telf. Bindslev 48

xx


VIBORG AMTSRÅDamtsrådet følger ikke bestemte regler ved meddelelsen af sådanne tilladelser. Deforeliggende andragender afgøres af vejudvalget, og man har hesved for øje i videstmuligt omfang at undgå, at der uden for de bebyggede områder etableres overkørsler direkte til landevejene. Hvor det skønnes af væsentlig betydning for vedkommende ejendomsbesidder, giver man dog dispensation.

AARHIJS AMTSRÅDVed påtænkte udstykninger af arealer langs landeveje anmoder vedkommende

landinspektør i henhold til landbrugsministeriets cirkulære af 17/8 1946 amtsvejinspektoren om erklæring om, hvorvidt der vil kunne gives tilladelse til erklæring af overkorsel til pågældende parcel, der ønskes udstykket.

Forsåvidt parcellen ikke ligger i nærheden af sideveje, meddeles det landinspektøren, at vedkommende lodsejer efter herom til Aarhus amtsråds vejudvalg indsendt ansøgning formentlig vil kunne opnå tilladelse til overkørsel på sædvanligevilkår for sådanne anlæg, bl. a., at stedet for overkørslen gedkendes af amtsvejvæsenet, og sådanne eventuelle tilladelser gives på særlige betingelser.

Dersom pareellen ligger i nærheden af sideveje (offentlige veje eller private fællesveje) betinges det, at der forinden udstykningen pålægges oversigtsservitut påvejbjørnet i overensstemmelse med ministeriets vejregler.

Som regel er betingelsen blevet opfyldt, men det er hændt i hvert fald een gangi amtet, at landbrugsministeriet har approberet en udstykning uden opfyldelse afdenne betingelse.

Det er forekommet, at udstykninger approberes uden ovennævnte erklæring, nårkøber og sælger afgiver erklæring om, at der ikke ønskes ny overkørsel. Dervedkan eirkulæret af 17/8 1946 gøres illusorisk.

RANDERS AMTSRÅDhar ved bekendtgørelse af 17. oktober 1947 for at opnå forsvarlig færdselssikkerhedpå hovedvejene samt enkelte andre mere befærdede landeveje vedtaget at begrænseantallet af fremtidige overknrsler og vejindmundinger, således at tilladelse til nyeovrkørsler og vejindmundinger som hidtil skal søges hos amtsrådet og fremtidig kunkan ventes meddelt:

1. når pareeller er beliggende inde i allerede nu bebyggede områder. Dissebebyggede områder indbefatter for hver enkelt af bekendtgørelsen omfattetlandevej følgende strækninger:

2. når nye landbrugsbedrifter, nye gartnerier eller lignende påbegyndes.3. når vejindmundinger åbner adgang for en række pareeller på vilkår, at vej

indmundingen er færdselsmæssig forsvarlig, og der ved tinglyst deklarationsikres fri oversigt i overensstemmelse med ministeriet for offentlige arbejdersvejregler.

For de øvrige landevejes vedkommende gives tilladelse til overkørsler og vejindmundinger efter forhandling med amtsvejvæsenet.


Amtsrådet er gået ret stærkt ind for at fastholde beslutningen om nægtelse afoverkorsler ved fremtidigt pareelbyggeri på de i bekendtgørelsen nævnte strækninger, og med denne stotte har man fra nmtsvejvæsenet kunnet hindre en lang rækkeuonskede overkorsler ved forhandling med grundejerne, der så har ordnet sig påanden måde, f. eks. ved anlæg af bagkorselsveje med fælles servituthelagt ind-munding i landevejen.

Der har således ikke været væsentlige vanskeligheder over for lodsejerne vedanvendelsen af bekendtgørelsen i praksis.

AABENRAA AMTSRÅDoverkorsler til landevejene bevilges normalt, hvor folgende forhold foreligger; nemlig når overkorslen onskes:

1) Indenfor bymæssige bebyggelser, — dog kun forsåvidt udstykningen m. v.ikke er i strid med en lsensigtsmæssig dispositionsplan (de stedlige grænser for bevillingerne falder sammen med oplandsgrænserne for landsbyens fremtidige kloaksystem eller med de fremtidige omkorselsvejes afgreningspunkter).

2) På visse laodevejsstrækninger, hvor særlige forhold taler for ikke at nægterandbebyggeLe, (herunder bl. a. hvor en væsentlig randbebyggelse eller udstykningallerede var vidt fremskreden forinden fremkomsten af landbrugsministeriets cirkulære af 17. augnst 1946).

3) Hvor en storre virksomhed eller et boligområde agtes anlagt efter en foreliggende hensigtsmæssig plan, der klarlægger begrænsningerne i fremtiden af:

a) Antallet af adgange til landevejen fra de pågældende arealer eller/samtb) udnyttelsen af de arealer til hvilke der bevilges adgang.

4) Hvor der agtes udstykket en enkelt parcel, der bebygges og udnyttes til formål, der har utvivlsom naturlig tilknytning til landbrug, gartneri eller fiskeri.

Overkorslerne bevilges bl. a. på vilkår, at anlægget sker ved amtsvejvæsenets foranstaltning for en af vejudvalget fastsat betaling, dog således, at andrageren desuden leverer den til overkorslen eventuelt nodvendige fyld eller fjerner overflødigfyld, og at der af ejeren og fremtidige ejere af ejendommen opretholdes en passende oversigt over det private areal udenfor overkorslen under hensyn til sikkerudkorsel fra denne. Som almindelig regel bestemmes, at der skal være fri oversigt over et areal, der begrænses af linier, der forbinder punkter i afstande af henholdsvis 5 og 15 m fra skæringen mellem kanterne af overkorslen og landevejenskorebane, målt langs disse kanter.

Tovrigt bemærkes, at forsåvidt tilstedeværelsen af overkorslen ville være særligfærdselsfarlig på det pågældende sted (f. eks. i inderside af skarpe kurver eller påkrappe bakketoppe eller gennem boje vejskråninger) nægtes adgangen også i de

under 1—4 ovenfor anforte tilfælde, eller adgangen bevilges, om muligt, på speci

elle vilkår, der tilsigter at reducere faren for færdslen.Med hensyn til det fremsatte spørgsmål om, hvorvidt der i praksis har vist

sig vanskeligheder overfor lodsejerne ved anvendelsen af de nævnte regler, skalman herfra udtale, at andragender om overkarsler, der ikke kan henføres til de under punkterne 1—4 ovenfor anførte tilfælde er et fåtal af samtlige andragender, og

L. GregersenVognmand . Torvegade 6 . Nr. Sundby . Tlf. 1103

Udfører Entreprenorkørsel med Hestevogne og Lastbiler

fra 2 til 12 Tons.

Leverer Sten . Grus og Vejmaterialer.

C A R L E. B A C K Leverandor af Vejmaterialer

Civilingenior - EntreprenorH AR A L D N E L S E N

VEJARBEJDEKørsel til 7 Tons

Jord- og belægningsarbejdeNykøbing Mors

Thisfed 916 Tlf. 759 Tlf. 759

EILER HEIDEMaskinfabrik

Marinus Lund Rep. af Vejbygningsmaskiner,Snesprcdcre m. m.Skive

Galtrup pr. Erslev

Tlf. Øster Jolby 5

BrabrandVognmandsforretning

vi Brdr. Møller

Tlf. Brabrand 41

Entreprenorkørsel - Levering af Grus og Stenmaterieludføres med Vogne fra 3—4-—5—10 Tons.

xx’

Aalestrup CemenfvarefabrikAage Sørensen

Vognmandvi Murermester Jens Bertelsen Jensen

Thorning pr. KjellerupAALESTRUP Tlf. Thorning 68

Telf. 128

Rør, Vejkantsten og Fliser Al Kørsel med Biler fra 3-10 Tons

D. S. — 400 — Lev. af Vejmalerialer —

Al Entreprenorkørsel Prima Vibr. Betonvarer

(3’,i—l0 Tons) Kantsten Fliser m. m.

NIELS PETERS

Assens pr. Mariager0 SFØBERI 0

Tlf. Cementcentralen 30Frederiksborg Alle 4

Normsvarer - alt udføres efter opgave

HANS SØRENSEN VIGGO BRINKEgehjerg - Hansted

Vognmandskorsel til 4 Tons Hornslet Tlf. 65

(4 Lastvogne)4 Lastbiler til 4 Tons

Lev. af Grus og Sten

Tlf. Hansted 59 LEV. AF VEJMATERIALER

Anders Bach 4/s

Havnens Nordside

Ye1eTH. 386 (2 Linier)

Alt i Betonvarer D. S. 400 Cement, Bygningsmaterialer, Terrazzo,

Tagsten, Væg- og Gulvfliser etc.

XXII


i de fleste tilfælde af denne art finder andragerne sig formentlig til rette ved atudstykke med adgang til biveje.

På en ved en landsby anlagt omkorselsvej, der ikke ved vejens anlæg var gjortfaeadelos, har der vist sig at være for store vanskeligheder forbundet med at nægtenye adgange til omkorselsvejen.

I de under 1—4 ovenfor nævnte tilfælde, hvor overkorsler normalt bevilges,har det i en del tilfælde været omstændeligt at finde frem til de for begge parterakeeptable vilkår med hensyn til den nærmere udformning af bl. a. boligvejanlæg,oversigtsarealer eller reglerne for den fremtidige udnyttelse af de pågældendearealer.

SØNDERBORG AMTSRÅDhar ikke fastsat bestemte regler for meddelelse af tilladelse til anlæg af overkorslerved landevejene, men samtlige andragender herom forelægges vejudvalget og afgores i hvert enkelt tilfælde under hensyn til de stedlige forhold.

Praksis er, at man ved hjælp af landbrugsministeriets cirkulære af 17/8 1946i videst muligt omfang soger at hindre randbebyggelse langs vejene og undgåplanlost byggeri.

Uden for allerede bebyggede områder eller de naturlige grænser for de eksisterende landsbyer gives kun undtagelsesvis tilladelse, og man har i visse tilfældeafvist andragender, for der fra sælgeren af bggegrunden forelå udstykningsplan foret strirre område, hvorefter man har givet tilladelse til anlæg af udstykningsvej.I et par tilfælde har man givet tilladelse til to overkorsler for parallelvej langslandevejen. Parallelvejen forlættges da, og den ene overkorsel flyttes, efterhåndensom arealet bebygges. Antallet af overkorsler forbliver herved uforandret to.

Det er tillige en fast betingelse for tilladelse, at oversigtsforholdene ved overkorslen sikres på hehorig måde, sædvanligvis ved at byggegiundens ai eal mellemlandevej en og byggelinien belægges med oversigtsservitut.

Man har ikke hidtil haft vanskeligheder overfor lodsejerne med den anvendtepraksis.

SKANDERBORG AMTSRÅDI henhold til landbrugsministeriets cirkulære af 17. august 1946 fremsender landinspektorerise alle udstykninger langs landevejene til amtsvejvæsenets erklæring.

Efter amtsrådets vejudvalgs direktiver tnodsætter amtsvejinspektoratet sig kun isærlige tilfælde udstedelse af den for udstykningen krævede attest for anlæg afoverkorsler til de udstykkede parceller, idet der dog, når der er tale om anlæg afpareelveje o. lign., stilles krav om servitutter efter vejreglerne.

RINGKØBING AMTSRÅDAlle andragender om anlæg af overkorsler samt om udstykninger langs lande

vejene behandles og afgores af amtsrådets vejudvalg efter indstilling fra amtsvejinspektoren.

172 DA NSK VEJTIDS SKRIFT 1952

I de tilfælde, hvor det drejer sig om anlæg af en ny overkorsel af hensyn til

en ændret dyrkning af landbrugsjorden eller en udstykning af en større landbrugs

ejendom således, at der fremkommer en eller flere mindre landbrugsejendomme,

gives tilladelse til anlæg af overknrsler i almindelighed på visse nærmere vilkår

med hensyn til anlæggets udførelse og vedligeholdelse.

Tilladelse til anlæg af overkorsler til enkelte byggegrunde ved landevejene in

denfor den eksisterende bebyggelse meddeles sædvanligvis altid. Derimod er vej-

udvalget meget tilbageholdende med at meddele tilladelse til anlæg af overkorsler

til enkelte byggegrunde ved landevejerie i umiddelbar fortsættelse af den eksiste

rende bebyggelse, i særdeleshed i de tilfælde, hvor der i forvejen er en langstrakt

bebyggelse langs landevejen.

Såfremt der er tale om en samlet udstykning af byggegrundene langs landevejene,

forlanger man forelagt en samlet udstykningsplan for det omhandlede areal, og der

meddeles i almindelighed ikke tilladelse til anlæg af nverkorsler til de enkelte

pareeller, men det kræves, at der anlægges en parallelvej bag grundene, og der

gives tilladelse til tilslutning af denne vej et passende antal steder på. betingelse

af, at der ved tilslutningerne sikres fri oversigt i overensstemmelse med ministeriets

vej regler.Lodsejerne har i de fleste tilfælde affundet sig med amtsrådets afgørelse. En

enkelt lcdsejer, der blev nægtet adgang til landevejen, har dog klaget til mini-

stenet herom, men afgørelse i sagen foreligger endnu ikke.

MARIBO AMTSRÅDhar ikke fastsat bestemte regler for meddelelse af tilladelser til overkarsler til lande

veje. Ved afgørelse af de enkelte sager tages der hensyn til bebyggelsens art og

tæthed. På åbne landevejsstrækniager kan der således ikke forventes meddelt tilla

delse, medmindre det drejer sig om en påtænkt større bebyggelse eller en enkeltlig

gende ejendom, og i sådanne tilfælde vil man i almindelighed kræve oversigts

arealer ved udmundingen i landevejen.

Forsåvidt det drejer sig om udkorsel til landevej fra en grund, som er udstykket

for 1946, vil tilladelse til overkorsel i almindelighed blive meddelt.

ROSKILDE AMTSRÅDamtsvejvæsenet har allerede i mange år været indstillet på at begrænse overkorsler

nes tal mest muligt, idet man har været klar over den øgede fare for trafiksikker

heden, en stærk forøgelse af udkorsler til landevejene indebærer.

I de senere år er man gået mere og mere over til, når der søges om overkorsler,

ar kræve en eventuel udstykningsplan forelagt, for det pågældende areal, for at

undgå, at der straks efter at den første overkorsel er bevilget kommer en udstyk

ning ved siden af, med en ny overkorsel. Amtsvejvæsenet prøver såvidt muligt at

få en sådan udstykningsplan for en ledsejer kombineret med eventuelle udstyk

ninger for nabolodsejere, og så give tilladelse til en overko:sel i hver ende af hele

strækrnngen forbundet med en parallelvej nær hovedvejen.(fortsættes).

VEJTROMLEBrugt vejtromle ønskes til købs

at en kommune. Tilbud under billet

mrk. 120 til Dansk Vejtidsskrift’.

MidtjydskeBetonvarefabrikker

Telf.: Herning 476 . Lind 45

Lager af A mrk.Betonvarer

OVE ARKILC)VILINGEJlØR - ENTRÆPrENØI

HADERSLEV

5

5 H

ni

BETONFLISER 30x30 cm

TIL CYKLESTIER OG FORTOVE

På

Tjæreborg Cementstøberivibreres alt

Viby betonrorspresse vibrerer og

presser ror i alle storrelser efter

Ingeniorforen. normer. 52.

Tlf. Tjæreborg 21

BRDR. DAHL’sVognmandsforretning

Mølby - Tlf. Sommersted 37

5 Lastbiler fra 3 til 15 Tons

xxiii

Stenbrud og Skrvefabrik Tegn abonnement på

NØRRE SMEDEBY AIS LANDINSPEKTØRENkr. 15,— pr. år

Vilsbæk pr. Kliplev(6 hefter)

Leverandør til samtlige sønder-Abonnement bestilles hos

jydske AmterTEKNISK FORLAG

Tlf. Kliplev 8716 V. Farimagsgade 31 - BYen 9288

VEJ- STÅBILOMMEBOG FOR VEJINSPEKTØRER

— 3. udgave —

Udaibejdet af Dansk Ingenior Forenings Bvgningsgruppe.

Udkommer i september.

TEKNISK FORLAG

V. Farimagsgade 31, København V. Telefon: BYen * 9288

Jordarbejder med Gravemciskiner, Scrapers & Buldozer’s

ALEX. I. HANSEN & SØNHØRSHOLM

Vejbygning - Kloakarbejder - Betonarbejder - Jernbeton

XXIV

Aktieselskabet

De Danske GranilbrudNr Voldgade 54 Telf 2620

Kø B EN HAVN

kantsten Irosen

Skærve. o ChanssebrostensfabrlkStenhugerier

Vang — Bornholm

HOLM & STRØYBERG

Nr. Voldgade 54 — København

H. POULSEN & CO.KALVEBOD BRYGGE

GASVÆRKSHAVNEN 156 — KBENHAVN V

TEIÆGRAMADR.: MAKADAM — TELEFON CENTRAL 8636 & 4729

Grus og Sand,Grani/skærver,

Kajs[en, Singels,Brosfen og Kanfsfen

Leverandør til Kommuner Landet over.

I2c4fr4cie 84c de P%tcoeane.

4 w’ izw 4 ir4_• AJL’J.

KØBENHAVNTLF. C. 14777

Købmagergade 22 - København K - Telf. C. 14.777

Christtreu$ Bogtrykkeri, Kebenhavn

NUMMER 8 AUGUST 1952 29. ÅRGANG MEDLEMSBLAD FOR ...asp.vejtid.dk/Artikler/1952/08/7545.pdfKobenhavn...

Documents

Transcript of NUMMER 8 AUGUST 1952 29. ÅRGANG MEDLEMSBLAD FOR ...asp.vejtid.dk/Artikler/1952/08/7545.pdfKobenhavn...