Kom med påsommerlejr

Side 33

Er du 45+ med ADHD?Meld dig til kursus

Side 24

Læs om Luise, som harstuderet i USA

Side 4

TEMA: Voksne

ADHD i dentredje alder

Side 22

ADHDMAGASINET

NUMMER 2 APRIL 2015

3

Dansk Blad Service ApSVestergade 11 A,5540 Ullerslev, tlf. 7070 1225kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00info@danskbladservice.dk– hvortil alle spørgsmål vedr.annoncer bedes rettet.

ANNONCETEGNING

JETTE MYGLEGAARD,FORMAND

UDGIVET AFADHD-foreningenPakhusgården 505000 Odense CTlf.: 7021 5055CVRnr: 12771975E-mail: info@adhd.dkwww.adhd.dk

REDAKTØR Anja JakobsenRedaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: redaktionen@adhd.dkArtiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nød-vendigvis redaktionens eller forenin-gens holdning. Redaktionen forbehol-der sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk

TRYKGlumsø Bogtrykkeri A/SISSN 1604-1186Oplag: 8300

DEADLINE for blad nr. 3/20154. maj 2015.Udkommer juni.

Forsidefoto:Modelfoto

Kom med påsommerlejr

Side 33

Er du 45+ med ADHD?Meld dig til kursus

Side 24

Læs om Luise, som harstuderet i USA

Side 4

TEMA: Voksne

ADHD i dentredje alder

Side 22

ADHDMAGASINET

NUMMER 2 APRIL 2015

Desværre har nogle voksne med ADHD helt andre oplevelser. Som Rune, der bliver ringet op af sin rådgiver fra Jobcenteret, fordi han er ikke er mødt til en sundhedsfaglig aftale. Rune oplyser, at han ikke har fået nogen indkaldelse til mødet. Rådgiver fastholder, at der er afsendt brev til ham, og det er uheldigt, hvis han ikke har fået fundet og åbnet brevet.

Rune siger igen, at han ikke har fået brevet, og at han jo plejer at overholde sine aftaler. Dette medgiver rådgiver, men fortæller herefter igen hvor beklageligt det er, at han ikke er mødt, især da det er en større økonomisk udgift for Jobcenteret.

Rune oplever, at uanset, at han ikke har fået indkaldelsen, er rådgiver af den overbevisning, at pga. af hans ADHD ”er det nok smuttet” for Rune med det brev. Senere viser det sig, at brevet er sendt til en forkert adresse.

Fordomme kan kun overleve,hvor der mangler viden At skulle forklare og forsvare er desværre en stor del af hverdagen for mange voksne med ADHD. En del har svært ved det, fordi det er svært for dem selv, dels at forstå, dels at give udtryk for de vanskeligheder, de har. Andre kan have en lidt uhensigtsmæssig kommunikationsform og andre igen har helt givet op.

At blive mødt med fordomme og misforståel-ser igennem lang tid har ofte den konsekvens, at det forstærker den følelse af skyld og skam, som er fremtrædende for en del voksne med ADHD, der først sent i livet har fået forklaring på deres vanskeligheder.

Fordomme kan kun overleve hvor der mangler viden. Når der tilføres viden, er der ikke længere

For mig er det en stor glæde at læse Silles historie ”ADHD-diagnose ingen hindring” på side 8 i denne udgave af ADHD Magasinet. Den viser at det KAN lade sig gøre! Og til gavn og glæde ikke alene for Sille, hendes kollegaer, leder og familie. Og så er det vel stadig en bedre social-økonomisk forretning.

Pakket ind i fordomme og misforståelser

grobund for fordomme og misforståelser. Desværre har fordomme langt bedre vækstvilkår end viden. Men det skal ikke forhindre os i at fortsætte kam-pen for at bringe viden til alle, der er modtagelige. Viden skaber forståelse, og forståelsen baner vejen til accept.

Det vigtigste er at blive forstået For mennesker med ADHD er det vigtigste at blive forstået. At blive forstået er ikke blot en udfordring i forhold til omverdenen, men kan også være det i forhold til sig selv.

Derfor er der i høj grad brug for to ting. • Viden til de, der skal forvalte indsatsen for voksne

med ADHD• Viden og mestringsforløb for de voksne ADHD

Et samarbejde, hvor den ene føler sig ”lidt på glatis” og den anden føler sig ”forkert og ikke god nok”, kommer der sjældent noget godt ud af.

Som Sille så fint fortæller, kræver det ÅBENHED at komme videre. Både fra den, der har ADHD og fra omgivelserne. Når det er nået, kan vi se, at de lovgivningsmæssige rammer er meget vide for at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ingen kan puttes i kasser Husk, har du set én med ADHD, har du set én. Det betyder, at ingen kan puttes i kasser, men hver enkelt har sin egen ADHD, og er først og frem-mest menneske med masser af ressourcer der kan udfoldes, hvis vi sammen forstårat se og støtte potentialet.

Giv tid!

LEDE

REN

Mod

elfo

to

4

Diagnosen ADHD og den rette behandling har haft stor betydning Mit navn er Luise, jeg er 25 år gammel, læser Ernæring og Sundhed på UC Syddanmark i Haderslev. Jeg valgte at læse mit 3. semester på California State University, Northridge, CSUN, i efteråret 2014. I foråret 2015 fortsætter jeg min uddannelse i Haderslev, hvor jeg er kommet ind på diætist linjen. Jeg forventer at afslutte min uddan-nelse i begyndelsen af 2017.

Efter mange års uvished og medfølgende fejldiagnoser fik jeg i år 2010 endelig diagnosen ADHD og har siden været i medicinsk behandling. At få diagnosen og at komme i den rette behandling har haft stor betydning for mig og min nuværende uddannelse. Det gjorde, at jeg i dag har en helt anden tilgang til undervisning.

At tage springet til atstudere et semester i USA

AF LUISE HELENE PERSSON KOPP

5

Jeg har altid ønsket mig at komme til USA, og at studere der var en endnu større drøm. Det er et stort land med så mange forskelligheder, som er inte-ressante at opleve. Især med hensyn til sundhed og ernæring står de over for store udfordringer, men de har også en stor viden på området.

Jeg ser konstruktivt på mine udfordringer og ved, hvordan jeg skal strukturere min hverdag, så jeg kan yde mit bedste på studiet.

Beslutningen om at studere i USAAt tage beslutningen om at studere i USA var ikke svær. Jeg stod over for en enestående mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Min uddannelsesinstitution støttede op om min beslutning og hjalp mig blandt andet med at udfylde SU papirer og andre praktiske detaljer. Jeg fik min SU med samt det beløb, som min uddannelsesinstitution ville have fået for at have mig som studerende. Det betalte ikke hele uddannelsesgebyret til det amerikanske universitet, men en stor del af beløbet. Endvidere fik jeg et legat af Nordea Fonden.

Det primære arbejde for at komme af sted har jeg gjort i sam-arbejde med EDU Danmark, som er en non-profit organisation, der hjælper danske studerende med at studere i udlandet. Uden dem havde jeg ikke kunnet realisere min drøm. De hjælper med meget af

det praktiske og står for kontakten til det universitet, man vil læse ved. De har udviklet informationsguides, sender informationsmails ud og er altid klar til at hjælpe, hvis man har spørgsmål.

Gode muligheder for støtteDa jeg startede på CSUN fandt jeg ud af, at de tilbyder forskellige støttemuligheder, og de muligheder har jeg været meget glad for igennem semesteret. De har et lægehus, hvor det er meget billigt at komme til læge, fysioterapi, røntgen osv. En session hos fysiotera-peut koster 30 kroner, og det samme gør en tid ved lægen. Men det vigtigste var støtten, som jeg kunne få på grund af min ADHD. De har en helt afdeling, som hjælper studerende, Disability Resources and Educational Services, kaldet DRES centeret. Jeg havde et brev med, skrevet på engelsk, af min psykiater, hvor der stod, at jeg var i medicinsk behandling grundet ADHD. Det berettigede mig til ekstra tid til eksamen og prøver, samt at jeg kunne sidde i et privat lokale, hvis der var plads, og ellers i et lokale sammen med andre på DRES centeret. Jeg fortalte det til mine lærere, men ellers skulle jeg ikke foretage mig andet end at booke mine eksamener i DRES centeret, som derefter havde al kontakten til lærerne.

Hvis man har brug for samtaler ved en psykolog, er der også mulighed for det. Det er gratis, dog er der noget ventetid. Men de har ”walk-in” tider, hvis man akut har brug for at tale med nogen. Jeg var til en kort samtale, da jeg på et tidspunkt var meget pres-set, og selvom det kun var kort, hjalp det mig meget at kunne tale med en professionel.

Høj faglighed og unikke oplevelserJeg vil ikke lægge skjul på, at det til tider har været hårdt og meget udfordrende. Især mødet med det amerikanske skolesystem var en kæmpe omvæltning for mig. Alt, hvad jeg før har vidst om uddan-nelse, blev vendt på hovedet.

Niveauet var fagligt højt, jeg lærte noget nyt hver dag og blev konstant udfordret i undervisningen. Der var mødepligt til de fleste fag, og hver uge havde jeg opgaver og afleveringer. Desuden havde vi eksamener og prøver strøet hen over semesteret i alle fag samt afsluttende projekter og opgaver. Men det jeg har fået ud af det, vil jeg ikke bytte for noget i verden.

Det er en unik oplevelse, jeg vil huske resten af mit liv. Jeg har mødt nogle utroligt søde og dejlige mennesker, som jeg altid vil have som mine venner. Jeg har fået et nyt hjem, som jeg med sik-kerhed altid vil vende tilbage til.

Kompetencer jeg kan bruge i fremtidenJeg er overbevist om, at mit ophold åbner en masse døre for mig i fremtiden. Jeg har fået nogle gode kontakter, og de spændende projekter, som jeg havde gang i, får jeg forhåbentlig mulighed for at komme tilbage og arbejde videre med. Opholdet og arbejdet med de forskellige projekter, har også givet mig nogle kompetencer, som andre studerende i Danmark ikke har. Det giver mig en klar fordel, når jeg skal ud og søge arbejde.

På min blog http://pinkbakingsila.blogspot.com har jeg skrevet om mine oplevelser, hvilke udfordringer jeg har stået overfor og om mit forløb, hvis du skulle have lyst til at læse mere.

Det er en unik oplevelse, jeg vil huske

resten af mit liv. Jeg har mødt nogle utro-

ligt søde og dejlige mennesker, som jeg

altid vil have som mine venner

6

Hvad er mestring og mestringsstrategier?En strategi kan defineres som den metode, hvormed man når sit mål, og en mestringsstrategi for mennesker med ADHD er dermed en metode til at opnå målet: at mestre livet med ADHD. Mestring handler altså om at tilrettelægge sit liv på en ”ADHD-venlig” måde, og i denne artikel får du nogle bud på relevante mestringsstrategier for voksne med ADHD.

Grundlaget for succesfuld mestring – en mestringsstrategi i sig selvViden er magt, og den vigtigste strategi, og grundlaget for al mestring, er viden om ADHD. Viden, indsigt og accept af din egen ADHD er derfor første trin i mestrings-raketten. Det er affyrings-rampen for det kommende arbejde med at finde eller udtænke strategier, træne og bruge dem.• Opsøg viden om ADHD via bøger, artikler, konferencer og kurser.• Mød andre med ADHD.• Sæt tid af til at få indsigt, rejs eventuelt væk i nogle dage og

prioriter dig selv. • Forson dig med din ADHD.• Vær realistisk omkring, hvad ADHD betyder for dig, og hvordan

det påvirker dit liv.

Tag dine stærke sider i brug - Succes-fokusDu skal kende dine udfordringer for at kunne gøre noget ved dem. Men det er styrkerne (som alle har) og de situationer, hvor det lykkes for dig, der giver nyttig viden om hvilke strategier, som vil virke for dig. Du skal udtænke dine egne strategier, fordi de har størst sandsynlighed for at virke.

Fokus, på det som virker, skaber positiv energi og overskud til også at arbejde med det, som er svært.

• Træn succes-fokus.• Find tre gode ting, som er lykkedes, hver dag.• Ros dig selv – klap dig selv på skulderen (frem for at slå dig

oven i hovedet).• Tænk på, hvordan og hvor du kan sætte dine styrker i spil.

RutinerDet kan være virkelig godt at få så mange ting som muligt gjort til rutiner i dit liv. En rutine er en fast tilbagevendende begivenhed/aktivitet, som forekommer med et fast interval fx hver dag, hver uge eller hver måned. Rutiner er gode, fordi de betyder, at du ikke skal tænke på, hvornår det er tid til en aktivitet. Det giver sig selv, og du kan bruge din energi på andre ting.

Oplagte ting at gøre til rutine er fx tøjvask, indkøb og rengøring. Men når du har det godt med rutiner, så er der ingen grund til ikke at lægge flere ting ind i en fast rutine. Måske er det en hjælp at gøre socialt samvær til en rutine og mødes med veninderne den sidste

fredag i hver måned. Eller det er frisøren, træningen, tandlægen, havearbejdet, strygningen eller noget helt andet, som nemt bliver glemt eller udskudt, hvis det ikke er gjort til en rutine.

Spørg dig selv: Kan jeg gøre det her til en rutine, og vil det hjælpe mig?

Automatisering og uddelegeringEn anden overordnet strategi er automatisering og udde-legering. Med moderne teknik og apps til smartphonen kan du automatisere en del ting. Du kan automatisere alarmer til tilbagevendende opgaver. Men du kan fx også få dagligvarer leveret via nettet, og mange gange kan man lave en fast bestilling, som leveres hver uge.

Hvis du har råd, så få andre til at gøre nogle af de daglig-dags ting, som ikke er din stærke side. Det kunne være ren-gøring og havearbejde, men det kunne også være alt muligt andet. Kun fantasien (og pengepungen) sætter grænser.

Planlægning og tidsstyringKalenderDe fleste har brug for et tidsstyrings- og planlægningsredskab, og en kalender er naturligvis oplagt. Men find den rette. For nogle er smartphonen den bedste, andre er mere til papir. Vælg en kalender, som du kan forestille dig altid at have med dig.

Tænk på kalenderbrug som noget, der skal trænes. Som alle andre vaner, skal også vanen med kalenderen have tid til at rodfæste sig. Lav regler for dig selv fx: hav den altid med dig, skriv alle aftaler i den med det samme.

PiktogramtavleEr også en slags kalender, men i form af en tavle på væggen, hvor du kan placere piktogrammer på de relevante tidspunkter, fx en vaskemaskine, når der skal vaskes. På den måde kan du planlægge hele dagen eller ugen og visualisere de forskellige aktiviteter.

At komme i gang og få ting gjortMotivation og igangsætning kan være et stort problem. Nogle udskyder ting, som ikke er kritiske, og arbejder bedst under pres.

• Planlægning kan være vejen frem. Sæt opgaven i kalende-ren og bestem dig for, hvornår du vil gøre det. Måske kan opgaven ligefrem gøres til en rutine.

• Belønning – lov dig selv en belønning, når du har udført opgaven. Planlæg i det hele taget din tid, så der er skift mellem kedelige og sjove opgaver.

• Sæt tid på opgaven. Aftal mig dig selv, at du vil arbejde med opgaven i et begrænset tidsrum og derefter holde en pause, måske belønne dig selv. Sæt en alarm.

• Tænk lidt er bedre end ingenting, når du har svært ved at komme i gang og måske synes, opgaven er stor og uover-skuelig. Når du først er i gang, kan du som regel mere, end du troede.

• Bryd en opgave ned i mindre enheder og planlæg, hvornår du vil gå løs på de forskellige enheder. Så behøver du ikke gøre alt på én gang, men kan stadig afslutte en opgave.

• Skift mellem flere opgaver for at undgå kedsomhed.

AF TINE HEDEGAARD UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN

At mestre livet med ADHD

7

Rengøring og oprydningNår der skal gøres rent og holdes orden i hjemmet, kan du med fordel overveje, om nogle af de overordnede strategier kan bruges på dette område:• Kan det gøres til en rutine og lægges i en fast tilbagevendende

struktur?• Kan det uddelegeres? Kan uddelegering evt. kombineres med

dine stærke sider, så du gør det, som du er god til, og resten uddelegeres til en anden?

• Hvad ville være en god belønning?• Kan det brydes ned i mindre enheder? Fx ét rum ad gangen.• Hvordan kan det blive sjovt? (Musik til arbejdet, konkurrence

(hvem bliver først færdig)).• Sæt tid på og sig til dig selv: lidt er bedre end ingenting.• Lav beskrivelser af arbejdsgangene, fx i rengøring af køkken, og

få dem evt. visualiseret, så opgaven bliver mere overskuelig og hurtigere at udføre.

Økonomi• Få et overblik over indtægter og udgifter og få lavet et

realistisk budget.• Lug ud i glemte eller unødige udgifter.• Find en sparringspartner, som kan hjælpe dig med at få

indblik og overblik. Det kan fx være din partner, en god ven eller din bankrådgiver.

• Læg kortene på bordet hos din bankrådgiver og spørg, om du kan få støtte til at få mere styr på økonomien.

• Få lavet en budgetkonto og få tilmeldt alle opkrævninger til betalingsservice.

• Lav separate opsparinger til alt det, som dit budget viser, at du løbende er nødt til at spare op til (fx reparationer på bilen, tøj og sko til børnene eller ferie). Automatiser overførslerne til opsparingskontoerne.

• Lav en lommepengeordning med banken, hvis du nemt kommer til at bruge for mange penge.

• Få et betalingskort, som du ikke kan overtrække.• Hold dig til kontanter, hvis du ikke kan styre dankortet.

At mestre livet med ADHD

TEKST: IBEN BAADSGAARDFOTO: KISSEN MØLLER HANSEN

Først som 30-årig fik Sille Mortensen en forklaring på de daglige udfordringer og mange nedture, hun havde haft hele livet, og som hun egentlig havde lært at leve med. Men da hun kom tilbage fra sin anden barselsorlov i foråret 2012, begyndte det hele at gå ned ad bakke.

Det blev et år med adskillige sygedage, skjult overarbejde og en depression, før hun fik diagnosen ADHD. Med den fulgte en klarhed over hendes vanskeligheder, og sammen med sin tillidsrepræsen-tant og ledelsen på hendes arbejdsplads fandt hun vej til et bedre liv både på arbejde og privat.

– Jeg havde stort set ikke sovet, siden jeg fødte min datter, da jeg startede på arbejde igen. Og det begyndte for alvor at gå ned ad bakke i løbet af det forår. Jeg fik angstsymptomer, og det var hårdt at være på arbejde. Jeg var bange for at bryde sammen, mens jeg var hos en bruger. Jeg følte, at jeg ikke kunne være til gavn for brugerne, sådan som jeg havde det, siger Sille Mortensen, socialpædagog på SAU – specialområdet autisme i Region Midtjylland.

Under hendes barselsorlov skete der en række organisatoriske ændringer og sammenlægninger på arbejdspladsen, så hun kom tilbage til en ny afdeling med nye kolleger og brugere.

- Det var svært at komme til en hel ny arbejdsplads og næsten ikke sove om natten. Jeg blev mere og mere slidt og fik uoverens-stemmelser og misforståelser med kollegerne. Jeg begyndte at føle mig svag og dum, siger Sille Mortensen.

Tillidsrepræsentanten husker, hvordan han som mødeleder af personalemøderne oplevede sin nye kollega.

- Det var især på personalemøderne, vi oplevede episoder, hvor jeg tænkte: hvad skete der lige der? Sille reagerede for eksempel meget voldsomt, når jeg måtte forklare hende et eller andet, eller hun ikke holdt sig til dagsordenen. Hun kunne råbe ad mig eller

begynde at græde, siger Benjamin Buhr Sørensen, socialpædagog og TR på SAU.

Han oplevede en kollega, der ikke reagerede som alle andre. Kol-legerne bekymrede sig for hende, for hun nød stor faglig respekt. Hun var dygtig og pligtopfyldende i sit arbejde.

Sille kæmpede et halvt års tid, før presset på jobbet og derhjemme blev for meget. Hun blev sygemeldt med depression og stressbe-tinget angst og var ikke på arbejde i to måneder. Efter jul 2013 startede hun langsomt op igen, men hun var ikke frisk. Tværtimod var hun hele tiden bange for at få en ny nedtur, og i løbet af foråret meldte hun sig jævnligt syg en dag eller to. Det betød indkaldelser til gentagne samtaler med lederen, fordi alle medarbejdere med tre sygemeldinger i løbet af seks måneder automatisk bliver indkaldt til en sygesamtale. Fra starten involverede Sille sin tillidsrepræsentant og var åben om sin situation.

Joken blev alvorSille blev mere og mere presset på arbejdet. Hun havde et barn, der sov meget lidt, og hun var økonomisk ansvarlig for familien, fordi hendes mand stadig studerede. Hun følte, at hun var ved at drukne. I starten havde hun døgnvagter på SAU og ingen opdagede, at hun arbejdede med sine skriftlige opgaver til klokken to om natten. Da døgnvagterne blev afskaffet, blev hun ofte tilbage for at arbejde videre, når de andre gik hjem. Da kollegerne opdagede det og insi-sterede på, at hun gik samtidigt med dem, kunne hun finde på at gå tilbage, uden at de opdagede det. Hun behøvede længere tid og mere ro end de andre, for at få tingene færdige.

Det var et mønster, hun kendte rigtig godt. Skolegangen var aldrig et problem, og hun fik gode karakterer. Men det kostede hende mange timers arbejde, og hun sad tit til langt ud på natten,

8

Angsten for at blive fyret på grund af for mange sygedage fik en socialpædagog i Randers til at søge hjælp. Hun fik stillet diagnosen ADHD, men blev ikke fyret. Med støtte fra lederen, kollegerne og ikke mindst sin tillidsrepræsentant fik hun de nødvendige rammer og er i dag en vellidt kollega.

Artiklen blev bragt i Socialpædagogen, jan. 2015

ADHD-diagnose ingen hindring

9

når hun skulle aflevere opgaver. Frygten for at blive en ‘taber’ gjorde, at hun holdt ud.

- Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle have en uddannelse, og min drøm var at blive pædagog. Når jeg møder mennesker i dag, der kendte mig som barn, siger de, at jeg var en hysterisk møgunge, siger Sille Mortensen smilende.

I løbet af sin opvækst havde hun flere uforklarlige nedture, og hendes selvværd var ikke ret godt. Hun var stædig og fik hysteriske anfald, når hun følte noget var uretfærdigt. Med hendes socialpæ-dagogiske faglighed ved hun i dag, at hun havde haft brug for de voksnes hjælp til at komme ud af det.

- Siden to af mine yngre søskende fik konstateret ADHD for ti år siden, jokede jeg med, at jeg sikkert også havde det. Da jeg til sidst var så bange for at miste mit arbejde, bad jeg min læge om at blive undersøgt for, om jeg faktisk havde ADHD, siger Sille Mortensen.

Da hun så fik diagnoserne ADHD og depression, kom det alligevel bag på hende. På psykiatrisk hospital var de overraskede over, at hun var så velfungerende og var nået så langt i uddannelsessystemet. Hun fik at vide, at hendes tilbagevendende depression sandsynligvis var en reaktion på den ubehandlede ADHD.

– Jeg blev overrasket over, hvor ramt jeg var, og at de kunne beskrive så præcist, hvor mine vanskeligheder var. Det var mærke-ligt at finde ud af, at planlægning og organisering – netop det jeg hjælper brugerne med – var der, hvor mine egne problemer også lå. Men det viste også, hvor meget jeg var på overarbejde i forhold til kollegerne. Diagnosen gav en forklaring på, hvorfor jeg følte mig

som en dårlig kollega, en dårlig mor og en dårlig kæreste. I dag ved jeg, at det er ledningerne oppe i mit hoved, der sidder forkert, og at jeg har en tendens til at se det negative i tingene – især i forhold til mig selv, siger hun.

MentorI forbindelse med at fastholde sit job ved langvarig sygdom er der en lang række værktøjer, din arbejdsgiver kan gøre brug af. Der er bl.a. mulighed for at få en mentorordning med enten en intern eller en ekstern mentor, hvis du har brug for hjælp og støtte til enten at vende tilbage til arbejdet efter en sygemelding eller undgå at blive sygemeldt. Det er Jobcentret, der bevilliger en mentor.

Læs mere om fastholdelse via www.kortlink.dk/fmt3

Glæde og trivsel på jobbet igenDiagnosen og beskrivelsen af Sille Mortensens problemer gav hende og arbejdspladsen et meget konkret fundament at arbejde med, da de skulle finde ud af, hvilke rammer de kunne stille op, så hun kunne få et bedre arbejdsliv.

- Det var helt specifikke funktioner, Sille havde problemer med. Hun var længere tid om de skriftlige opgaver end andre, og hun havde vanskeligt ved at planlægge sin tid, siger Benjamin Buhr Sørensen.

Opgaverne og arbejdstiden er stadig som alle andres. Men ram-merne er ændret lidt, og hun tager medicin, som tager toppen af

Mod

elfo

to

➾

11

hendes indre uro og tankemylder. Diagnosen har givet Sille viden om, hvad hun har brug for, for at få det hele til at fungere bedre.

For at få ro til at koncentrere sig om de administrative opgaver, ligger Silles kontortid nu hver anden torsdag fra kl. 16 til 20, hvor hun har et kontor for sig selv. På den måde slipper hun for at spilde tid på at vende tilbage til sine opgaver, hver gang hun bliver forstyrret af telefoner, samtaler på gangen eller en kommentar fra en kollega.

Hun fik også bevilliget en intern mentorordning og en §56, så arbejdspladsen får refusion fra første sygedag, og hun ville ikke undvære nogen af delene. Hun har fået en ny måde at se sig selv på, og hendes selvbillede er bedre. Hun ser ikke længere sig selv, som en medarbejder der kan undværes. Hun føler sig som en ligeså god arbejdskraft som alle de andre.

- Jeg har fået mere ro på. 95 pct. af tiden føler jeg mig ligeværdig med mine kolleger. Jeg har fået et andet fokus og en anden forstå-else for mine udfordringer. De sidste procent er mit handicap og mit dårlige selvværd, der spiller mig et pus. I starten var jeg bange for, hvilken betydning det ville få: Var min arbejdsplads og mine kolleger villige til at rumme mig?

- Selvom jeg laver det samme som alle kollegerne, er jeg nok ikke hende, der tager ekstra opgaver. Jeg kan godt have lyst, men overvejer inden jeg melder mig, fordi det hurtigt kan blive for meget. Og jeg arbejder med den svære balance at have energi nok til både arbejde og det derhjemme, siger Sille Mortensen.

Mentor lytterDet er vigtigt for Sille Mortensen, at hun ikke er en økonomisk belastning for arbejdspladsen. Efter sommerferien 2014 startede den interne mentorordning for alvor. En kollega, som Sille selv har valgt, er købt fri fem timer om ugen til sparing og til at hjælpe hende med at strukturere hendes arbejdsdag. De mødes fast to gange om ugen, og Sille er meget glad for ordningen

- De timer, jeg bruger sammen med min mentor, ser min leder som en investering og håber, at jeg måske senere kan klare mig alene. Det er en super hjælp og ved at arbejde med min ADHD, lærer jeg så ufatteligt meget om mig selv, som jeg kan bruge alle steder i mit liv. Jeg ville på ingen måder ønske mig tilbage til før, siger hun.

- Vi snakker bl.a. om, hvor lang tid det er ok at bruge på en opgave. Hvornår er det godt nok – for jeg afleverer tit et alt for gennemar-bejdet produkt eller er bange for ikke at gøre det godt nok.

§56Alle lønmodtagere med større risiko for sygefravær på grund af en langvarig eller kronisk sygdom kan få en aftale med sin arbejdsgiver og kommunen, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter til løn under sygdom. Kommunen skal godkende aftalen, og der skal være tale om mindst ti dages forventet fravær på grund af sygdommen. Aftalen indgås for to år ad gangen. Læs mere via www.kortlink.dk/fmt4

Arbejdsglæde i stedet for fyringSille fik hjælp af sin tillidsrepræsentant hele vejen igennem det år, processen varede. TR Benjamin Buhr Sørensen synes, at det er spændende at være med til at fastholde en kollega på denne måde. Men understreger også, at det ud over åbenhed fra medarbejderens side også kræver en leder, der er villig til at lytte.

- Hvis ikke Sille havde været så ærlig og åben fra starten, skulle vi have startet med at skabe åbenheden, som er omdrejningspunktet for, at det kan lade sig gøre. Med Sille kunne vi hurtigt finde ud af, hvilke rammer, der skulle ændres. Det var små, men vigtige foran-

dringer, der skulle til. Det er en rigtig solstrålehistorie – fra presset kollega til en glad kollega, der indgår i arbejdet på lige vilkår, siger han.

Benjamin Buhr Sørensen har primært hjulpet Sille med at forbe-rede møderne med ledelsen. Hun skulle kende regler og procedurer, og han gennemgik dagsordenerne for møderne med hende, så hun kunne forberede, hvad hun skulle sige. Også efter møderne har det været godt at have en at sparre med for Sille.

- En sagsbehandler fra ADHD-foreningen foreslog hende, at hun optog sygesamtalerne, så hun bedre kunne huske, hvad der rent faktisk blev sagt. Det hjalp hende til at kunne koncentrere sig om at lytte undervejs. Jeg gav hende hjemmeopgaver, og efter møderne snakkede vi om, hvad ledelsen havde sagt, siger Benjamin Buhr Sørensen.

Under hele processen har Sille Mortensen været åben om stort set alt, og hun har hellere end gerne inddraget dem, der kunne bidrage med noget. Derfor havde hun også en bisidder med fra Socialpædagogerne til nogle af sygesamtalerne sammen med en sagsbehandler fra Jobcentret og en medarbejder fra Regionens Sociale Kapitel. Hun brugte ADHD-foreningen til at udveksle erfa-ringer med andre i samme situation.

- Det kræver åbenhed af medarbejderen. Det gør det i hvert fald lettere at hjælpe og finde den rigtige løsning. Omvendt kræver det også, at arbejdspladsen har vilje til at rumme kolleger med alle typer udfordringer – så vidt muligt. Ofte er det de små nuancer, som er utrolige gavnlige. Der skal ikke ret meget til, før vi kan fastholde en kollega i jobbet, siger Benjamin Buhr Sørensen.

Stadig udfordringerI dag oplever han en helt en anden kollega i Sille Mortensen. Misfor-ståelserne er væk, og selvom de er blevet en større personalegruppe, tager han ikke ekstra hensyn til hende under personalemøderne. Sille kan stadig blive frustreret indimellem, når hun ikke rigtig kan få sig forklaret eller ikke føler sig forstået, men det er slet ikke på samme måde som før. Nu synes han, det er på linje med alle de andre medarbejdere.

Det er stadig lidt svært for Sille Mortensen at melde sig syg, når hun egentlig bør gøre det, og indimellem tager hun sig sammen og går på arbejde for at undgå at ringe og melde sig syg. Hendes ADHD gør, at hun indimellem er ‘overloadet’, men det er så ukonkret, at hun har svært ved at sætte ord på.

- Er man syg med feber og opkast, er det nemmere at forklare, hvorfor man ikke kan arbejde, og lettere at forstå for omverdenen. Jeg føler, at jeg skal stå til ansvar over for den, der tager telefonen. Derfor har jeg været åben om min sygdom på et personalemøde for hele afdelingen. Jeg fortalte om min §56, og bad kollegerne om, at de bare skriver §56, når jeg melder mig syg på grund af min ADHD. Så kan jeg fortælle mere, når jeg kommer på arbejde igen, hvis jeg har lyst til det, siger hun.

Sille Mortensen har stadig masser af udfordringer at tackle. Det gælder alle livets områder, ikke mindst rollen som mor. Hendes ældste datter er nu ved at blive undersøgt for at finde ud af, om hun også har ADHD.

Selvom Sille Mortensen er åben om sin situation, har hun ønsket at optræde under pseudonym i denne artikel, da hun ikke ved, om eventuelle fremtidige arbejdspladser vil optræde lige så tolerant, som hendes nuværende gør.

13

Livet med ADHDRIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD.BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPRO-FESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAM-MEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN KOMORBIDITET

Har du spørgsmål til”Livet med ADHD”?

Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail:rikke@jhoconsult.dkVi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte.

Venlig hilsen ADHD-foreningen

SPØRG OM

ADHD

Begge brevkassens svar omhandler denne gang medicinens effekt. Den opsamlende konklusion er dermed enslydende, hvorfor den kun fremgår en enkelt gang nedenfor.

Jeg er en kvinde på 34, der blev udredt for cirka halvandet år siden. Jeg startede med at få Ritalin Uno og får nu Concerta. Jeg synes, medicinen hjælper mig, men efter jeg er begyndt at tage den, er jeg også begyndt at blive mere og mere bange for at deltage socialt, fordi jeg hele tiden synes, at jeg gør så mange pinlige ting. Tror I, det kan være på grund af medicinen?

Først er det vigtigt for os at gøre opmærksom på, at såfremt du oplever bivirkninger ved medicinen, er det vigtigt, du drøfter det med din behandlende læge. I vores praksis er det en almen problemstil-ling, at personer, der begynder at få medicin for deres ADHD, først oplever, at den har en hjælpsom effekt. Dette fordi den jo virker, således at mængden af hyperaktiviteter falder. Dermed får du et større kognitivt overskud (evne til flere tankeprocesser), end du havde, før du begyndte at tage medicin. Dette kognitive overskud kan bruges til mange ting, og i dit tilfælde er det muligt, at du er begyndt at opdage de ting, hvor du skiller dig ud fra gruppen, hvil-ket du ikke førhen havde overskud til at fokusere på. Det kan være naturligt at blive ked af dette, men vi vil anbefale, at du bruger det til at opdage, hvad det er, du har brug for at udvikle metoder til, således at du tilpasser de enkelte metoder i forhold til dit handicap og den situation, du er i. Et eksempel kan være at sige til sine omgivelser, at man ved, at man kan komme til at tale for højt, og det ville være dejligt, hvis de siger det til dig, fordi du gerne vil have, at det skal være rart for både dem og dig.

En kvinde har skrevet til os, at hendes mand nu har fået medicin i et halvt år. Han er selv meget tilfreds med virkningen, men hun oplever nu, at han faktisk er endnu mere stresset end før og er i gang fra klokken 7 om morgenen, til de går i seng om aftenen, uden at hun rigtigt kan komme i kontakt med ham. Dog er der også positive ting ved det, skriver hun: ”Vi kan nu bedre tale roligt sammen om ting, hvor han førhen blev ophidset, men kan det være rigtigt, at medicinen skal virke på den måde, for jeg er bekymret for, om han kan holde til at arbejde så meget”?

Det er godt, du skriver, at medicinen også har positiv effekt i form af det overskud, din mand har fået, når han indgår i jeres samtaler. Vi gætter på, at din mand, også før han fik medicin, var meget aktiv, og formodentlig altid havde planer om, hvad han skulle, lige når han var færdig med det, han var i gang med nu. Medicinen giver jo overskud, som kan forvaltes på mange måder. Det, din mand for-modentlig har gjort, er at fortsætte den adfærd og den tænkning, som han havde før han fik medicin, men nu med fornyet styrke og overskud til at gøre endnu mere. Det er godt, du bliver bekymret, for medicinens virkning skal jo blandt andet bruges til, at man kan komme til at leve et mere roligt og velovervejet liv. Den måde, du kan få din mand til at overveje dette på, kan være ved at sige til ham, at du kan se, han er rigtig glad for, at han oplever, at han kan nå meget mere nu, og at du er ked af, at du har været efter ham for dette, såfremt du har det. Du skal så også spørge ham om, hvad han tænker, det overskud, medicinen giver, skulle bruges til, hvis det skulle være godt og sundt for ham. Nu får han mulighed for at reflektere over dette og selv tage stilling til det. Du kan evt. også vælge at dele vores svar med ham, så han direkte kan overveje, om indholdet reflekterer hans hensigter og dermed evt. behov.

Konklusion: Medicinen bevirker et kognitivt overskud, som det er vigtigt at være opmærksom på, således at man selv bevidst kan vælge at forvalte, hvad dette nye overskud skal bruges til. Bivirkninger skal desuden altid drøftes med behandlende læge.

15

Det er aldrig for sent at tage en uddannelse. Hel-digvis. For voksne med ADHD kan det være en fordel at starte op på en uddannelse, når man har lagt ungdomsårene bag sig, og større modenhed og erfaring er indtrådt. Nye erhvervsuddannelser er

på vej for voksne over 25 år.

Der er ofte henvendelser til Rådgivningen fra voksne, som er ledige, og som ønsker en forandring i forhold til at kunne være på arbejds-markedet. Der er tale om voksne med blandede erfaringer, og flere har måske snuset til forskellige uddannelser eller har haft løse eller faste ansættelser som ufaglært. Der er også voksne, som tidligere har taget en erhvervsuddannelse, men f.eks. på grund af fravær og lange ledighedsperioder, er uddannelsen blevet forældet. Så skal der tænkes i nye muligheder, og det kan være en kortere eller længere-varende erhvervsuddannelse – afhængigt af erfaringsgrundlaget.

Erhvervsuddannelsen EUVNye erhvervsuddannelser for voksne er på vej. Fra august 2015 bliver det muligt for voksne med forskellige erhvervserfaringer at tage en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som kaldes EUV. EUV er et målrettet uddannelsesforløb, der veksler mellem undervisning på en erhvervsskole og perioder i praktik. Har ansøgeren en relevant praktisk erfaring, kan uddannelsen tages helt eller delvist uden praktikforløb.

Uddannelsen har et grundforløb og et hoverforløb. Grundforlø-bet er på 20 uger, men dette forløb kan gøres kortere, afhængigt af erhvervserfaringerne.

Skolen foretager en vurdering af ansøgerens samlede erfaringer, uddannelser og skolegang og tilrettelægger herefter det konkrete uddannelsesforløb. Den enkelte får altså en individuel uddannelses-plan, hvor alle personlige erfaringer kommer i spil!

Der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser, der fremover bliver grupperet i 4 hovedområder:• Omsorg, sundhed og pædagogik• Kontor, handel og forretningsservice• Fødevarer, jordbrug og oplevelser• Teknologi, byggeri og transport

Optagelse og adgangskrav til EUVTil erhvervsskolerne er der indført adgangskrav. Ansøgerne skal have mindst et karaktergennemsnit på 02 fra folkeskolens afgangs-prøve i fagene matematik og dansk. Det gælder også for voksne over 25 år. Dog er der mulighed for at komme ind på skolen og få

en optagelsesprøve/samtale, som ud fra en helhedsvurdering kan åbne for adgang.

På lige fod med vilkårene for unge ses der bort fra karakterkravet, hvis ansøgeren har en uddannelsesaftale med en virksomhed om praktikforløbet.

Erhvervsskolerne kan i samarbejde med Voksenundervisnings-centrene VUC tilbyde forløb med opkvalificerende undervisning i fagene matematik og dansk.

Økonomi under EUV uddannelsenDer er forskellige muligheder for forsørgelsesgrundlag under uddan-nelsesforløbet. Det afhænger af flere forhold, der omhandler føl-gende:• Er ansøger ledig• Er ansøger i beskæftigelse• Uddannelse på skolen uden praktikperioder• Uddannelse på skolen med praktikforløb

Der kan søges SU til skoleperioderne, og er der en praktikaftale med en virksomhed, modtages der elevløn i praktikken. Er der fra starten en aftale med en virksomhed, udbetaler arbejdsgiveren elevløn under hele uddannelsen og får op til 110% refusion af højeste dagpengesats i skoleperioderne.

I forbindelse med den nye beskæftigelsesreform er der afsat en særlig uddannelsespulje til uddannelse af ledige. Som led i en aktiv beskæftigelsesindsats kan der efter aftale med kommunen/jobcenteret, og ud fra en konkret vurdering, tages en erhvervsud-dannelse med dagpenge eller kontanthjælp.

Sådan kommer du i gangDu kan henvende dig direkte til den erhvervsskole, der tilbyder den uddannelse, du gerne vil have. Du kan også kontakte et VEU–center, der er behjælpelig med at finde den rette skole og hjælpe dig i gang med at få vurderet dine kompetencer.

Der er yderligere oplysninger om erhvervsuddannelse for voksne over 25 år på UddannelsesGuiden.dk og på eVejledning.

Voksenlærlingeordningen er fortsat en mulighed. Fremadrettet skal denne ordning styrkes og målrettes ikke bare de ledige, men også de ufaglærte i beskæftigelse.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Kirsten Nørgaard på telefon 53 72 99 08 eller på mail: socialrdg.@adhd.dk.

Socialrådgiverens sideERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE OVER 25 ÅR

KONTAKT ADHD-FORENINGENSSOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD: TELEFON 53 72 99 08TIRSDAG: 14.00-18.30 TORSDAG OG FREDAG: 9.00-14.00MAIL: SOCIALRDG@ADHD.DK

17

En sen ADHD-diagnose i voksenlivet kan have ind-gribende konsekvenser for den enkelte og for sam-fundet. Det viser Rockwoolfondens forskning. Vi skal blive bedre til tidlig opsporing og hurtig indsats og opsamling, når der er brug for hjælp.

For nylig besøgte jeg en familie i Faaborg med en voksen søn. Fami-lien ligner på mange måder en helt almindelig dansk familie – og så alligevel ikke. Man fornemmer, når man træder ind i den hyggelige stue i det gamle bondehus, at her har man levet livet på godt og ondt. Med opture og nedture. Det har kostet sygemeldinger, tårer og utallige frustrationer at være forældre til et barn, som er vokset op uden en erkendt ADHD-diagnose. I skolen blev familiens søn drillet, han var aggressiv, og de andre børn gad ikke lege med ham, fortæller familiens far.

Først efter utallige psykologbesøg og indlæggelser på psykiatrisk afdeling fik sønnen diagnosen ADHD. Det fik mange brikker til at falde på plads. Både misbrug af stoffer, alkohol og den udadreage-rende adfærd fandt nu en del af forklaringen gennem diagnosen.

Jeg vil tro, at den historie ligner mange andre familiers historie. At børn vokser op syge med ADHD, men uden at nogen ved det eller har haft fokus på, at en ADHD-diagnose er en mulighed.

Mange mennesker forbinder ADHD med børn. Og for mange af de børn, der er ramt af ADHD, har det indgribende indflydelse på deres liv både i skole, i fritid og ikke mindst i deres families hverdag. Men det er vigtigt at huske, at ADHD’s påvirkning af sindet ikke nødvendigvis stopper, fordi man bliver voksen. Hele 40 procent af de børn, som har ADHD, er også ramt af lidelsen som voksne. Og hvis ADHD ikke diagnosticeres og tages hånd om, kan det have alvorlige og omkostningsfulde konsekvenser – både for den enkelte og for samfundet. Det viser Rockwoolfondens forskning, som blev offentliggjort i september. Det koster omkring 150.000 kr. om året for pr. person, som først bliver diagnosticeret med ADHD som voksen. Samfundets samlede årlige regning på ubehandlet ADHD løber ifølge Rockwoolfonden op i ca. 3 mia. kroner. Derfor er tidlig opsporing helt afgørende – både for den enkelte og for samfundet. Andet kan ikke betale sig.

For mange kan det virke koldt og kynisk at udregne samfunds-omkostninger per person på denne måde. Men det kan give et

meget vigtigt billede af, hvad ADHD betyder. Man skal altid huske, at der er mennesker bag tallene. Selv om mennesker har forskellige udgangspunkter, så tegner der sig nogle dystre tendenser: Hver fjerde stofmisbruger har ADHD, ligesom ADHD-diagnosticerede har øget risiko for at havne i kriminalitet. Og kun hver tredje af dem, som har fået diagnosticeret ADHD som voksne, er i job. Det ses ikke kun på samfundets regning, men bestemt også på den enkeltes indkomst. Sent ADHD-diagnosticerede har over 100.000 kr. mindre at gøre med om året sammenlignet med resten af befolkningen. At stå uden for arbejdsmarkedet og fællesskabet, at have et langt større medicinforbrug og at være ramt af flere indlæggelsesdage end andre danskerne spiller ind på den enkeltes livsværdi og livskvalitet.

Rockwoolfondens forskning adresserer netop, at de børn og unge, som tidligt i livet oplever problemer i deres hverdag med f.eks. indlæring og koncentration, skal diagnosticeres hurtigst muligt. Vi skal ”fange” dem så tidligt som muligt, så de undgår den ofte negativt nedadgående spiral, som alt for mange med udiag-nosticeret ADHD havner i.

Det kræver en målrettet indsats og en vilje til samarbejde på tværs af sektorer og på tværs af forskellige fagligheder. Skoler, SFO’er, de privatpraktiserende læger, kommuner, regioner og forældrene - for nu at nævne nogle få - har et stort ansvar for at få det hele til at lykkes, når tidlig opsporing er målet.

For voksne, som sent i livet diagnosticeres med ADHD, er det aldrig for sent at yde en støttende indsats. Det kræver ofte også et stærkt samarbejde mellem f.eks. kommuner, regioner og pårørende og en vilje, hvor nogen tør gå forrest.

Familien i Faaborg gav mig et godt råd med på vej ud døren: Glem ikke at det ofte er de små ting og en lille indsats, som kan gøre livet lettere for en voksen med ADHD. Med hjælp til struktur, et ”husk-nu-at-tage-ud-til-jobcentret” eller et venligt, men bestemt ”spark bag i”, så ugens post bliver åbnet, når man langt i en ofte kaotisk hverdag, som alt for mange med ADHD oplever at leve i. Det råd tager jeg med mig i mit videre arbejde på Christiansborg og som medlem af Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn.

ADHD koster

AFMF JANE HEITMANN (V) PSYKIATRI- OG FOREBYGGELSESORDFØRER

Mod

elfo

to

19

 

ADHD er et fokusområde for forskningen, og jeg tør slet ikke gætte på, hvor meget ny forskning der kommer hver måned. Jeg vælger at tolke det som glædeligt, at vi igennem forskning søger at finde viden om ADHD, årsager til ADHD og ikke mindst indsatser, der virker for mennesker med ADHD.

Kære medlemmerEt omdiskuteret og ”hot” emne er ADHD-medicin. Det fylder godt i medierne, og vi har alle sammen en holdning i stil med ”for og imod”, som til stadighed får god spalteplads alle vegne.

Og det blev også aktuelt igen, da Rockwool Fondens forsknings-enhed for nylig udgav rapport om medicinsk behandling af ADHD sat i relation til anbringelser uden for hjemmet - samt karakterer i 9. klasse i folkeskolen.

Først og fremmest er det godt, at der er interesse for de to vig-tige områder, som vi ved har betydning for, hvordan børn klarer sig i livet. Og dernæst at det, der gøres, når diagnosen stilles, gavner.

MEN ud fra rapporten er det ikke muligt at se, om det rent faktisk er medicinen, der alene gør forskellen. Men da medicin ofte er det tilbud, der er tilgængeligt, er det da også relevant og godt at lede efter effekterne på andre områder end kernesymptomerne.

Det vil jeg gerne se mere af.

Vi kan altid diskutere resultaterne, og hvordan forskningen er foretaget. Men jeg kan da kun blive godt tilfreds med, at færre børn med ADHD anbringes uden for hjemmet, hvis der er gode og saglige begrundelser for valget.

Jeg kan også kun være tilfreds med, at elever med ADHD i medi-cinsk behandling klarer sig bedre, hvad angår karakterniveau, men mon det skyldes medicinen alene?

Jeg tænker, at den indsats, der udføres i skolerne, har en ganske stor betydning for denne forbedring. Dertil skal dog bemærkes, at eleverne med ADHD generelt set (og med og uden medicin) klarer sig dårligere end deres skolekammerater. Dette skaber stor bekymring hos mig og gør det endnu mere presserende, at vi får mere fokus på forebyggelse og kommer tidligere ind og hjælper børnene, familierne og de professionelle til at tilrettelægge et bedre forløb for eleverne.

For vi kan ikke acceptere, at en gruppe børn generelt set er dømt til at komme ud med dårligere faglige kundskaber og derved ikke får mulighed for at stå på lige fod med alle andre.

ADHD-foreningen skaber selv forskningsresultaterADHD-foreningen er også selv optaget af at skabe forskningsre-sultater, der kan skabe fokus på nødvendige indsatser i samfundet. Netop nu står vi og afventer forskningsresultaterne fra vores for-ældretræningsprogram Kærlighed i Kaos®. Igen kan vi nemlig se, at der skal tages fat allerede i barndommen med ADHD.

Den tidlige indsats er både vigtig og mulig – og helt nødvendig, for allerede før skolestart er børn med ADHD dårligere stillede end deres jævnaldrende. Ved skolestart får det negative følgevirkninger inden for læring, manglende social og faglig udvikling og dårlige sociale relationer. Og det afspejler sig direkte i det voksne liv med ADHD.

Familien og forældrene skal være barnets trygge base i barn-dommen. Ved at styrke denne base skaber vi fundamentet for, at forældrene kan forbedre det ofte negative forældre/barn samspil, kan styrke barnets selvværd og støtte barnets udvikling af sociale og faglige færdigheder, relationer til jævnaldrende og skoleparathed.

Jeg glæder mig til vi i maj kan drøfte effekterne af Kærlighed i Kaos®, hvor der er mulighed for at forældre selv kan igangsætte en tidlig, forebyggende indsats gennem et struktureret og velaf-prøvet program, og hvor indsatsen kan sættes i gang før kontakt med det offentlige.

Sådan et tilbud er der behov for i Danmark.

CAMILLA LOUISE LYDIKSEN,DIREKTØR

DIRE

KTØ

REN

SKL

UMM

E

ADHD er et fokusområde for forskningen

21

Alle vi forældre kender til faren for at miste grebet om parforholdet og om kærligheden mellem de voksne, når børnene, alt det praktiske og arbejdet fylder det hele og optager al tid og energi. Man glemmer måske at få talt så meget sammen, og man er måske ikke nok opmærksom på hinanden.

Lever man et familieliv med ADHD, er der yderligere risiko for, at parforholdet får det svært. De voksne må bruge ekstra ressourcer på at være forældre, på konflikter og udfordringer, på at følge med den krævende hverdag og på at få den hjælp, der er brug for. Derfor glider man måske nemmere væk fra hinanden, hvis man ikke holder fast i sig selv og i den kærlighed, der startede familien i første omgang.

Her får I 5 tips til at holde fast i parforholdet og det krævende forældrearbejde sammen:

1. Hold forældremøderVi holder møder i alle andre arbejdsfællesskaber og organisatio-ner, så hvorfor ikke også i forældreskabet? Prøv at gøre det til en ugentlig begivenhed, at I fx mødes i køkkenet over en kop the hver mandag aften kl. 21 og sludrer lidt om, hvordan det går i familien, med børnene og med jer. Hvad er gået godt denne uge og er der noget, I skal være opmærksomme på eller handle på. Det styrker jer at afsætte tid og rum til at få talt sammen om familielivet og få kigget hinanden i øjnene.

2. Vær konkrete og positive i jeres daglige samværForvent ikke at den anden hverken kan afkode eller forstå dine tan-ker, men sørg for at være åben og objektiv omkring dine ønsker til jeres parforhold. Det giver den anden noget ”ufarligt” og konkret at forholde sig til. Det kan fx være en god idé i fællesskab at lave nogle få, enkle regler for jeres samvær. Både for hele husstanden, men også for jer som par. Brug også gerne en notesbog, som I har liggende fremme, hvor I skriver små beskeder og kærlighedserklæringer til hinanden. Ros og anerkend i det hele taget hinanden så meget som muligt! Og husk at sige mindst fem positive kommentarer for hver enkelt negativ.

3. Tal om problemerne i fredstidPrøv at se om I kan afholde jer fra at diskutere, når følelserne er i kog. Tal om problemet i fredstid, når I ikke er oppe og køre, og når I vil være i stand til at se mere nøgternt på situationen. Beskriv pro-blemet og dine følelser omkring det forholdsvist neutralt og hold bolden på egen banehalvdel. Sig således hvad du selv ser, oplever, føler og ønsker og kom så vidt muligt ikke med antagelser og beskyldninger om din partners hensigter og følelser. Afgræns gerne samtalen på forhånd til fx en halv time og overhold det. Forvent ikke at finde en løsning den samme aften og respektér, hvis din partner sig stop. Brug evt. en taleting, hvor den, der holder tingen, taler, og den anden lytter.

4. Udnyt hinandens stærke siderHusk, at det er okay, at I har hver jeres stærke sider. Forvent ikke, at I skal kunne det samme og vær ikke kritisk overfor de ting, som din partner ikke er så god til i forhold til børnene. Udnyt derimod det I hver især gør bedst. Aftal også gerne, at det kan være okay at få brug for, at din partner tager over midt i en konflikt eller en svær situation. Sig fx ”mor skal lige ringe til moster, så far hjælper dig i bad”. I kan også aftale et kodeord, som giver signal til et personskift eller en tiltrængt tænkepause.

5. Prøv ikke at ændre på andre end dig selvMan skal ikke bruge sin energi på at forsøge at ændre på et andet menneske. Man kan kun ændre på sig selv. I kommer fra hver jeres ”ø” og har hver jeres personlighed og historie med jer. Men hvis I er åbne over for forskellighederne og rækker hånden frem, så bliver det nemmere at forstå og acceptere de træk, som du måske væg-rer dig mod og ikke genkender fra dig selv eller din egen familie. Arbejd derimod med at udvikle dig selv og vær tro mod dine egne værdier og interesser. Har du brug for alenetid en gang imellem for at trives i familielivet, så prøv at forklare din partner det på en ærlig og kærlig måde. Husk også at gå ud sammen og vær kærester, hvis I har mulighed for at få børnene passet – det er win-win for alle parter, at mor og far får plejet kærligheden og finder ny energi til forældreskabet.

Om at holde sammen som forældre

AF ANNA FURBO REWITZ,UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS

22

”Jeg har en 89-årig kvinde i behandling. Hun henvendte sig selv og var supervital og havde masser af gå på mod. Hun kunne bare ikke forstå, hvorfor det skulle være så vanskeligt for hende at holde styr på tingene og ikke mindst på tiden. Hun fortalte om en hverdag, hvor hun konstant mistede sine papirer og kunne bruge hele dagen på at blive klar til at komme ud af døren. Personalet, hvor hun bor, kunne ikke forstå hende og hjælpe hende. De besluttede f.eks. at hun kun kunne få aftensmad, hvis hun kunne møde op i spisesalen til tiden i en tro på, at hun så ville lære det. Men hun kunne ikke. Så det betød bare, at hun måtte bruge sine sparsomme penge på at købe burgere nede på grillen, hvilket igen betød at denne dame på 89 år gik alene rundt i byen sent om aftenen. Nu er hun udredt og i behandling for ADHD og personalet har fået viden og redskaber til, hvordan de kan hjælpe hende. ”

Historien om damen på 89 kommer fra Taina Guldberg-Kjär, svensk psykiater med ph.d. i ADHD hos ældre. Vi har sat hinanden stævne i København for at snakke om ADHD i den tredje alder, altså hos mennesker, der har et langt liv bag sig og nu – eller snart – er nået til livet som pensionist.

Ældrepsykiatri er stort set ikke eksisterende og et område som i den grad ikke er udforsket, i hvert fald når det kommer til ADHD. På nuværende tidspunkt findes der ikke mange med diagnosen ADHD i den aldersgruppe, men nu hvor vi ved og har accepteret at ADHD ikke udelukkende er en børnediagnose, men findes hos voksne også, så er det kun et spørgsmål om tid før disse voksne med ADHD bliver til ældre med ADHD. Og ligesom nogle voksne genkender træk hos sig selv og bliver udredt og diagnosticeret, når deres barn får diagnosen kan det samme ske for ældre, hvis barn eller barnebarn bliver diagnosticeret. Taina Guldberg-Kjär og hendes kolleger kalder dette for 3. generations ADHD.

”Det er jo ikke fordi deres vanskeligheder ikke findes. Det gør i allerhøjeste grad og de har været der hele livet. Ofte har de ældre patienter med ADHD et langt problemfyldt liv bag sig og de har næsten altid haft kontakt til psykiatrien, typisk med angst og depres-sioner. Men det gode er, at det aldrig er for sent at sætte ind. Husk

på, at et menneske på 60 måske har 25-30 år tilbage af deres liv og med den rette hjælp, kan man virkelig gøre en forskel. ”

Hvis man tænker, at voksne med ikke udredt ADHD oftest har levet komplicerede liv med mange nederlag, konflikter og skift, så bliver det ikke mindre kompliceret, når man ser på ældre med ubehandlet ADHD og deres livshistorier. Det kan være en vold-som psykisk belastning i sig selv, at se tilbage på alle de forspildte muligheder og tabte drømme, på alt det der kunne have været anderledes, hvis bare man havde vist. Ifølge Taina Guldberg-Kjär skal enhver udredning sent i livet derfor følges op ikke bare med behandling af symptomerne men også med hjælp til at bearbejde den nye viden og de nye erkendelser.

”Vi ved, at den arvelige faktor er stor ved ADHD. Derfor giver det mening at se både på den enkeltes liv og på deres familie. Og her ser vi ofte stormfulde familiehistorier med mange brud, med store og små konflikter, med uro og ustabilitet. Men hvis der er flere eller måske mange i familien, som har ADHD, finder vi også

ADHD i den tredje alder

AF SUSANNE PLOUG-SØRENSEN,KONSULENT I ADHD-FORENINGEN

Hvis du vil vide mereDer findes som nævnt ikke så megen viden om ADHD i den tredje alder, men du kan læse Taina Guldberg-Kjärs ph.d.-afhandling og de artikler, hun har udgi-vet, gennem hendes forskerprofil på Gillbergcentrets hjemmeside.

Derudover er vi meget glade for at kunne annoncere, at Taina Guldberg-Kjär kommer på ADHD-foreningens store konference for professionelle til

september og præsenterer sin viden om netop ældre med ADHD.

23

ofte et sammenhold, hvor familien har fundet sammen i en fælles forståelse af at være lidt anderledes. ”

Taina Guldberg-Kjär forklarer videre om, at der er mange forhold i det at gå fra voksenlivet til alderdommen, som spiller en rolle for, hvorvidt den ældre evner at mestre sine ADHD-relaterede vanske-ligheder. I det hele taget synes der at være flere spørgsmål end svar.

• Hvordan strukturerer man sit liv, når man ikke længere har et arbejde at stå op til?

• Hvad gør man hvis den partner, som har hjulpet en de sidste 30-40 år falder bort?

• Hvordan sætter man som ældre tempoet ned, hvis det lige præcis er det med at slappe af og tage den med ro, man ikke kan?

• Hvordan spiller ADHD sammen med aldersrelaterede sygdomme som demens og alzheimers?

• Hvordan skal vi behandle ADHD hos ældre for at opnå den bedste effekt?

• Hvordan udreder man for ADHD hos ældre, når diagnosekriteri-erne er opstillet i forhold til børn og der f.eks. skal kunne påvises ADHD-symptomer før 7- års alderen?

Og sådan kunne man blive ved. Så der er brug for, at vi får øjnene op for behovet for viden og for forskning i ADHD hos ældre. Og alle dem, som arbejder med ældre, skal have viden om ADHD, så de får øje på, hvordan de kan støtte disse mennesker. For de er der, og de har brug for vores hjælp.

Det har været en spændende samtale med Taina Guldberg-Kjär. Hun har i hvert fald fået mig til at tænke nogle nye tanker. På spørgsmålet om, hvad hendes budskab til os kan koges ned til, svarer hun uden at tøve:

”Se på livstidsperspektivet i ADHD og hjælp de ældre, for det er aldrig for sent. Og med en lille indsats kan man få en stor effekt, som er til glæde for alle; den ældre selv, for familien og i sidste ende også for samfundet. ”

ADHD-foreningenskonference 2015

ADHD på pulsen3.-4. september 2015,Hotel Comwell Kolding

Kom med på årets konference om ADHD og tag pulsen på ADHD.ADHD er ligeså gennemgribende for den enkelte, som pulsens slag er for os alle. Det er en del af alt, men banker ikke altid med samme styrke. Som et menneskes puls ændrer styrken af ADHD sig i relation til de mennesker og situationer, som den enkelte indgår i. Ligesom et menneskes puls gennem træning bliver mindre hektisk under spidsbelastninger kan et menne-ske med ADHD træne sin egen mestring, så ADHD’en kommer bedre under kontrol.

I år sætter vi derfor fagfolk fra hele landet stævne til kon-ference med overskriften ’ADHD på pulsen’. Over to dage har vi sammensat et stærkt program med et højt fagligt niveau. Vi har blandt andet sat temaer som skole-baseret indsats, for-ældretræning, ældre med ADHD og håndtering af aggressiv adfærd på programmet.

På programmet finder du en lang række eksperter fra ind- og udland. Se mere om oplæg, oplægsholdere og tilmelding på www.adhd.dk

Hvad sker der med ADHD, når mankommer op i årene og nærmer sig

pensionisttilværelsen? Forsvinder deteller ændrer symptomerne sig?

24

21

KURSUSMAGASINET

ADHD-FORENINGEN 2015 Uddannelse der du’rAt blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Viden og forståelse er den bedste forebyggende indsats, så man kan arbejde konstruktivt med udfor-dringerne frem for at blive lagt ned af dem. For mange mennesker kan det, at deltage på det rette kursus være den ting, der ændrer hver-dagen fra besværlig til overskuelig.Tag derfor et kig i ADHD-foreningens kursusma-gasin. Kurserne er målrettet forældre til børn med ADHD, familienetværket, søskende, voksne med ADHD og ikke mindst fagfolk.

Vil du vide mere?

Ta´ et kig på adhd.dk/kurser eller kontakt uddannelseskoor-

dinator Betina Mozart: bm@adhd.dk - telefon 7021 5055 -

5372 9900.

Er du 45+

Workshoppen er for dig, som gerne vil være klogere på, hvordan din egen ADHD ser ud i en moden alder.

ADHD forsvinder ikke, når man bliver ældre, men den ændrer sig. Og man ændrer også sine egne evner til at håndtere de vanskeligheder, som ADHD giver. På denne workshop tager vi fat i både styrker og problemer.

• Hvordan finder man de vanskeligheder, der spænder ben og som derfor bør ændres eller droppes?

• Hvordan kan vi sætte fokus på de stærke sider og det, der fungerer godt eller har gjort det tidligere?

På workshoppen får du helt konkret• Øget indsigt i hvordan ADHD påvirker dig, når du er 45+.

Forståelse for, hvorfor der er nogle vanskeligheder, som er blevet mindre, mens andre fylder meget mere.

• En gennemgang af forskellige problemstillinger ved ADHD og fokus på, hvordan du finder dine egne hhv. styrke- og pro-blemområder. Der bliver gennemgået forskellige strategier til at takle vanskelighederne og til at dyrke de stærke sider.

• Vi ser også på de sekundære vanskeligheder og hvad der kan og bør gøres, i forhold til dem.

Kursus nr. 16-15, lørdag den 14. november 2015, kl. 9-16, Odense

Bestil et skræddersyet kursus eller oplæg om ADHDHos ADHD-foreningen kan I bestille et kursus eller oplæg, der er tilpasset lige præcis de behov, som I har i jeres hverdag. Og vi holder det naturligvis gerne på jeres arbejdsplads, så omkostnin-gerne kan holdes nede. Lad os tage en uforpligtende snak, så vi i fællesskab kan afdække, hvilke behov I har, og hvordan vi bedst kan imødekomme dette. For mere information kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på tlf. 5372 9900 eller skriv til: bm@adhd.dk

Dow

nloa

d ku

rsus

mag

asin

et p

å w

ww

.adh

d.dk

und

er ”

kurs

uska

lend

er”

Har du et barnebarnmed ADHD?Har du et barnebarn med ADHD, er denne workshop for dig. Du lærer om, hvordan dit barne-barns ADHD påvirker hans/hendes hverdag med henblik på bedre at kunne støtte både barnet og dets forældre/søskende i det daglige arbejde med at håndtere udfordringerne med ADHD. Undervisningen sætter fokus både på at skabe bedre forståelse for, hvad ADHD betyder og på at give dig konkrete handlemu-ligheder. På workshoppen får du helt konkret• Indsigt i hvordan ADHD påvirker barnebarnet og omgivelserne • Kendskab til de forskellige symptomer ved ADHD• Idéer til egnede strategier, der gør det nemmere for barne-

barnet og styrker et positivt samvær for alle • Øget viden om, hvordan du som bedsteforælder kan støtte

og hjælpe dit barnebarn, forældrene og eventuelle søskende samt håndtere din egen frustration

Tilmelding og program: www.adhd.dk/kurserBørnebørn med ADHDKursus nr. 06-15, 13. juni 2015, kl. 9-16, Odense

25

Uddannelse der du’rEmne Målgruppe Dato Sted Kursus nr. Forældre og familienetværketStyrk din forældrerolle Forældre til børn med ADHD, 3. -4. oktober Fyn 12-15 i alderen 3-12 år

Teenageliv med ADHD Forældre til teenagere 26.-27. sept. Fyn 11-15 med ADHD

Nydiagnosticeret, Forældre til børn og unge, 19.-20. sept. Jylland 10-15Basiskursus for forældre der har fået diagnosen ADHD. Netværket er velkommen.

Konflikthåndtering Forældre til både små og 28.-30. august Fyn 17-15modul 1+2 store børn med ADHD. Familienetværket er velkommen.

Konflikthåndtering Forældre til både små og 25.-26. april Fyn 09-15modul 2 store børn med ADHD. Familienetværket er velkommen.

Konflikthåndtering Forældre til både små og 21.-22. nov. Fyn 19-15modul 3 store børn med ADHD. Familienetværket er velkommen. FamilierStærkere samarbejde i familier Familier med ADHD 30. okt.-1. nov. Fyn 14-15med ADHD (børn med ADHD 12-18 år)

Bedsteforældre Børnebørn med ADHD Bedsteforældre til 13. juni Fyn 6-15 børn med ADHD

VoksneBasiskursus for Voksne med ADHD 24.-25. okt. Odense 13-15voksne med ADHD

Styrk parforholdet Forældre i familier med ADHD 7.-8. nov. Jylland 15-15

Seniorliv med ADHD Voksne med ADHD 14. nov. Fyn 16-15 i alderen 45+

Ret til ændringer forbeholdes

TilmeldingDu kan tilmelde dig på hjemmesiden: www.adhd.dk under menupunktet kurser eller anvende QR-koden her:

Økonomisk støtteHar du spørgsmål til ansøgning om økonomisk støtte for at kunne deltage i kurserne, er du velkommen til at kon-takte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.: 5372 9908 eller mail:socialrdg@adhd.dk

Mere infoSe mere info om uddannelse på ADHD-for-eningens hjemmeside: www.adhd.dk eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på mail: bm@adhd.dk - telefon7021 5055 –5372 9900.

Se også kurser for 2015 i Kursus Magasin 2015, som kan findes på adhd.dk under ”kursuskalender” eller i ADHD Magasinet nr. 4/2014

Kommende kurser i 2015

26

Jan: ”Jeg vil næsten vove den påstand, at det er derfor, jeg aldrig springer over, hvor gærdet er lavest. Det har været min levevis at have det overlevelsesinstinkt eller den fighterånd at nå nogle høje mål. Og der har jeg haft en ekstremt stor viljestyrke”.

”Men det gjaldt jo altså ikke på familiefronten. Det gjaldt kun der, hvor der ikke var følelser involveret. Det andet gjorde alt for ondt at beskæftige sig med, så det lod jeg være med. Det har været en del af min ADHD, at jeg ikke så konsekvensen af mine handlinger. De helt store issues for mig i mit liv har været en manglende forståelse for konsekvensen af de handlinger, jeg har gjort familiemæssigt. Den har slet ikke været der. Det har desværre haft store konsekvenser, og det er det, jeg er mest ked af den dag i dag”.

Ud over kanten”Det har jo også været meget sort-hvidt i vores forhold i forbindelse med børnene osv. Skænderier og diskussioner og skæld ud. Jeg har også nogle gange taget mit tøj og ville gå, og det har været meget i sammenhæng med der, hvor jeg har været presset ud over kanten arbejdsmæssigt. Når jeg ikke har kunnet overskue det, så har det at ville gå været min måde at flygte på. Igen det her manglende overblik over konsekvenser, som jo har været en stor del af mit liv”.

”Jeg startede jo i 2004 med at læse HD om aftenen – der var vores ældste datter Isabell lige blevet 1 år. Suzanne skulle starte på arbejde, jeg havde lige fået nyt job, og vi havde lige købt hus, som jeg selv satte i stand. Der kørte jeg sådan, at jeg arbejdede til omkring kl. 2 om natten, og så læste jeg til kl. ca. 4, og så sov jeg et par timer og stod op igen kl. 6. Sådan kørte jeg det i 4 år. Så er vi tilbage igen til det her med ikke at reflektere over ting eller ikke at være i stand til at mærke efter eller mærke sig selv. Det er jo også det, der har gjort, at jeg er kommet ud over kanten af træthed og udmattelse og har gjort, at jeg ikke har haft overskud til at håndtere det familiemæs-sige – hvilket jo selvfølgelig også har haft konsekvenser igennem20 år.”

En ond cirkelSuzanne: ”Ja, for det bliver jo en ond cirkel. Er der over en periode kommet et stort pres på arbejdet, så er du max på i det, og så rea-gerer du så et andet sted. Og så for at skubbe dét væk, så arbejder

Ordet er dit, Jan:”Da jeg stoppede med at spille fodbold, ville jeg pludselig løbe Københavns Marathon. Så læste jeg alt om det, begyndte at træne og gennemførte løbet seks måneder senere. Jeg læste også HD fra 2004-2008, og jeg fik en vildt god eksamen, selvom jeg samtidig havde et meget krævende job. Jeg var af den overbevisning, at hvis man arbejder endnu hårdere, så skal det nok lykkes. Jeg ville jo gerne vise, at jeg godt kunne noget og derfor var god nok. I den retning er jeg ALDRIG gået på kompromis. Jeg har altid presset mig selv til det yderste – og også ud over kanten. Jeg gik stenhårdt efter nogle ting og involverede mig fuldt ud. Jeg har haft brug for succeserne, og jeg har altid søgt den der anerkendelse”.

Jans kone Suzanne er kommet til og siger: ”Hvis du har været en lille irriterende dreng, så har du jo heller aldrig fået at vide, at du var okay som menneske. Men du har jo fået at vide, når du spillede fodbold, at du var okay.”

Velkommen tilbage til anden del af interviewet med Jan. Vi har fået mange skønne kommentarer på første del fra folk, som har kunnet bruge Jans historie. Fx en ung pige, som genkendte alle Jans udfordringer og følte sig inspireret til at få styr på dem. Og fra en kvinde, som har gået i parallel-klasse med Jan i gymnasiet og var målløs over at læse, hvad den flotte, smilende fodboldspiller har kæmpet med bag facaden.

Her følger anden del, som primært handler om parforhold.

”Jeg tror, der er mange,der var gået fra hinanden”

AF ANNA FURBO REWITZ,UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS

27

du endnu mere. Så du skaber et større og større pres på arbejdet, og jo mindre overskud er der så til at håndtere de private følelser. Og så lige pludselig, så kan det jo kun gå galt. Og så er man ved at være så langt ude, at man kan overbevise sig selv om, at det her familieliv, det fungerer bare ikke!”

”Får man ikke stoppet den, så er der altså ikke noget at sige til, at det hedder skilsmisse. For vi når virkelig derud, hvor du er 180% sikker på, at det her ægteskab ikke kan fungere. Det er arbejdet, der er det vigtige, jeg SKAL gøre det. Og det er meget svært som partner at bryde ind i, når loyaliteten ligger det forkerte sted. For det er jo også der, hvor følelserne ikke er. For det er jo dem, der gør ondt og er svære at håndtere”.

Klappen gik nedJan: ”Vores hus brændte i 2010, hvilket viste sig at være noget af det bedste, der er sket – hvis man kan kalde det det. Jeg stod for hele byggeriet bagefter, og alt var kaos i et halvt år. Jeg var helt booket op med min egen konsulentvirksomhed, og så valgte jeg alligevel at stå for husbyggeriet oveni. Vi satte os et mål for, hvad vi godt kunne tænke os, og så forhandlede jeg iskoldt og arbejdede benhårdt for at nå det til perfektion inden for planlagte tid og økonomi. Hele det vanvittige forløb varede omkring et halvt år – men målet blev nået. Vi fik vores helt fantastiske hus”.

”Det hele krakellerede så bare bagefter. For der var jeg ude over kanten igen. Og jeg valgte egentlig at tage mit tøj, og så gik jeg. For jeg kunne ikke kapere mere. Klappen var simpelthen gået ned. Jeg havde været så presset i det halve år, så det var fuldstændig sindssygt. Så vi kom tilbage til huset her, det var jo fantastisk, vi stod med et spritnyt drømmehus, men så sagde det bare bang. Så røg jeg ned”.

Suzanne: ”Og jeg havde jo heller ikke overskud til at give, da jeg stod alene med børnene og havde fuldtidsjob ved siden af. Når Jan han laver den der med at være så involveret og målbevidst, så er han i en anden verden, og det er okay nogle gange. Men efter den lange periode, der var jeg jo lige så presset. Jeg skal have overskud for, at han kan klare tingene, så når jeg ikke har overskud, så skrider det hele”.

VendepunktetJan: ”Så grunden til, jeg sagde, at branden på en måde var heldig, var, at i det forløb gik det fuldstændig galt i forhold til vores yngste datter, Victoria. Alt var hat og briller, og så nåede vi bunden – hvilket blev vores vendepunkt”.

Suzanne: ”Ja, vi nåede bunden, og du gik ud ad døren med et par bluser kl. 10 om formiddagen. Men kl. 17 ændrede du mening – og det var vendepunktet. Måske også fordi jeg sagde: ”Hvis du kommer

28

igen, så kommer du igen. Og ellers så bliver du væk. Det skal ikke være for børnenes skyld”. Han ringede og ringede og ville komme og sige godnat til børnene, men jeg sagde bare: ”Hvis du kommer, så er det for at være sammen med mig og os, og ellers så bliver du væk”. Og det må alligevel have gjort et eller andet”.

”Jeg har en stædighed hvad angår familie. Hos mig giver man ikke op hvad angår familie. Har man børn, så er det det største ansvar, man nogensinde får. Jeg ville aldrig, aldrig give op på mine børn og heller ikke på min mand. Og den har været ret god i det her”.

Til højre eller til venstreJan: ”Zanne har jo også en tålmodighed, der er fuldstændig ud over det normale! Det, der er helt grundlæggende ved det her, er des-uden, at vi har fra den første dag, vi mødte hinanden, været rigtig, rigtig glade for hinanden, og vi har rigtig, rigtig meget lyst til at være sammen. Vi nyder hinandens selskab og hele den del har været meget grundlæggende for, at vi sidder her i dag. Men jeg tog altså hjem, og vi satte os ned og snakkede den aften og blev enige om: Vi har to muligheder nu. Enten går vi til venstre, eller også går vi til højre. Går vi til venstre, så går vi fra hinanden. Går vi til højre, så bliver vi sammen, og så finder vi en løsning på det her. Og så blev vi enige om, at vi gerne begge to ville gå til højre. Og så startede vi simpelthen fra en ende af med at rydde op i vores familieliv. Vi tog fat omkring Victoria som det første, for vi vidste, der var et eller andet galt”.

Så kom diagnosen”Vi startede på diagnosticering af hende. Jeg begyndte at sætte mig ind i, hvad det egentlig vil sige, alt det her med ADHD og læste om det, og jo mere jeg kunne læse om det, jo mere var der bare så mange ting, der faldt på plads. Så da hun blev diagnosticeret, så gik jeg i gang og blev også diagnosticeret”.

”Da jeg fik diagnosen, fik jeg jo placeret rigtig mange ting. Jeg kunne helt sikkert ikke have siddet her i dag, hvis ikke Zanne havde været den, hun er. Men for mit vedkommende har det også været at kigge indad og være ærlig over for mig selv og erkende, at der er sket ting i mit liv, som ikke har været OK. Der er mange af tingene, jeg ikke har været herre over eller ikke har været klar over, men det er ikke en retfærdiggørelse. Men nu vidste jeg meget mere om, hvad konsekvenserne er, og hvad der sker omkring min ADHD, og det har jeg forsøgt at gøre rigtig meget ved. Jeg har arbejdet med det for at undgå alt, hvad vi er havnet i tidligere af skænderier og skæve ting. Det har jeg gjort i 2-3 år nu”.

Stop betyder stopSuzanne: ”Det er jo nok os begge to, der har ændret adfærd. Jeg er ikke en, der stopper, jeg bliver ved. Når Jan siger stop, så bliver jeg ved og ved, for jeg mener, at man kan løse alle problemer ved at tale. Vi skal bare blive ved at snakke om det, så skal vi nok finde en løsning. Men han kan jo slet ikke kapere det. Tidligere når han sagde: nu skal du stoppe, så tænkte jeg: nej vi kan da ikke stoppe nu. Og så blev jeg ved, indtil han nærmest eksploderede. I dag ved jeg godt, at når han siger stop, så er det stop, så er det ikke nu, vi taler om det. I dag tager jeg ikke tingene så personligt. Før troede jeg, det var mig, den var galt med, hvad har jeg nu gjort? Men jeg havde ikke gjort noget som helst, men det vidste jeg jo ikke. Det ved jeg så i dag”.

”Det er det der med det sort-hvide, hvis det ikke var perfekt, så var det bare ikke godt nok. Hvis jeg brokkede mig over noget, så var reaktionen: ”Jeg kan ikke leve op til dine forventninger, og så må vi stoppe. Find en anden, som kan leve op til dine forventninger”. Altså, rolig nu! Herregud, jeg sagde bare, du skulle vaske op. Lige så snart det var nogle følelsesmæssige ting, så skulle der næsten ingenting til. Jeg har været gift før, og der havde jeg sådan en mand, som man bare kunne bokse i maven, før han vågnede op. Og så mødte jeg Jan, som eksploderer, bare man siger bøh nærmest, og jeg kunne slet ikke finde ud af hvordan”.

Jan: ”Det ville have været mere normalt for den situation, vi stod i, da huset var brændt, og med den diagnose, jeg har, og Victoria også har, at vi var gået fra hinanden. Jeg tror, der er mange, der var gået fra hinanden. Jeg er så taknemmelig for, at det ikke var sådan, det gik for os”.

Vi håber, at du har været glad for at læse mere om Jans liv. Del 3 vil handle om det nye familieliv og Jans arbejde. Send meget gerne en kommentar til historien på afr@adhd.dk

29

En ekspert fortæller omvoksenliv med ADHD

Den 19. februar var ADHD-foreningen vært for en temadag med den hollandske ADHD-ekspert Dr. Sandra Kooij. Emnet var ”Voksne med ADHD” og Sandra Kooij delte ud af sin store viden om alder, køn, familieliv, søvn og helbred. Vi giver dig her et indblik i hendes interessante formidling om seniorliv.

Næste udgave af ADHD Magasinet vil bringe en nærmere beskri-velse af den spændende viden omkring ADHD og søvn, som hun bragte til Danmark.

Seniorliv med ADHDI Holland er man blevet meget opmærksom på, at ældre mennesker også har ADHD. ADHD er jo en livslang tilstand og kan være med til at forklare, hvorfor nogle ældre mennesker har en sværere alderdom og et mindre succesfuldt liv bag sig end deres jævnaldrende.

Sandra lagde ud med at beskrive et svensk studie af 1599 personer mellem 65-80 år. De personer, der rapporterede ADHD-symptomer, var oftere skilte og enlige end dem uden ADHD-symptomer (34% mod 12%). De havde haft flere problemer i barndommen, de havde haft flere forskellige jobs, og de havde aktuelt et dårligere helbred og en dårligere hukommelse end dem uden ADHD-symptomer.

Hollandsk studie af ældre med ADHDSandra Kooij fortsætter med at fortælle om et studie, som to af hendes ph.d.-studerende arbejder på. De har brugt en hollandsk database, der indeholder 1494 ældre mellem 61-95 år, som er blevet fulgt siden 1992. De undersøges hvert tredje år vedrørende deres

fysiske, emotionelle, kognitive og sociale funktionsevne. De to forskere har screenet dem for ADHD-symptomer og inddelt dem i tre grupper: lav, medium og høj forekomst af symptomerne (i alt 271 personer, heraf 59% kvinder og 41% mænd). Herefter har de dybdegående interviewet de tre grupper.

Data viste, at 4,6% af mændene og 3,8% af kvinderne opfyldte diagnosekriterierne for ”full blown” ADHD – med 6 ud af 9 kri-terier i både barndom og nutid. Interviewene viste, at dem med ADHD-symptomer havde mere angst, depression, lungesygdomme, hjerte-karsygdomme og en række af andre kroniske sygdomme. De rapporterede også om et mere negativt selvbillede, de var oftere enlige, havde færre familiemedlemmer i deres netværk, et lavere indkomstniveau og en større følelse af ensomhed.

Depression og ADHDForekomsten af angst og depression hos ældre med ADHD viste samme mønster som hos yngre aldersgrupper med ADHD. Depres-sion hos ældre med ADHD så i studiet ud til at være forbundet med ophobningen af konflikter og negative livsbegivenheder.

Sandra Kooij fortæller herefter om sine erfaringer med, at ældre mennesker, der har levet med rastløshed, impulsivitet og uopmærk-somhed hele deres liv, med succes kan behandles med medicin.

Sandra Kooij afsluttede emnet seniorliv med en pointering af behovet for effektmålinger på området og opfordrede til behandling af ADHD ud fra et livslangt helhedsperspektiv.

AF ANNA FURBO REWITZ,UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS

31

Danske Handicaporganisationers projekt Dobbeltminoriteter satte Somaliske Mødre Bygger Bro (SMBB) under Indvandrerkvindecentret, og ADHD-foreningen og Autismeforeningen i København i stævne, en dag i foråret 2014. Det blev starten på et frugtbart og udbytterigt samarbejde, som langt fra er overstået.

Artiklen er skrevet på baggrund af et evalueringsmøde med Eman Osman, projektleder af SMBB og Kathia Schierning, bestyrelsesmed-lem for ADHD-foreningen i Gentofte Kommune.

Den fælles interesse lå i, at nå ud til målgruppen af etniske minoritetsforældre til børn med handicap og styrke dem ift. viden, netværksdannelse og handlemuligheder. Det blev til udviklingen og gennemførelsen af et forældrekursusforløb for 9 somaliske mødre. Gruppen følte sig meget ekskluderet og umyndiggjort, og havde mange frustrationer ift. samarbejde med kommunen og kommunikationen med deres nære omgivelser. Kurset har givet kvinderne empowerment i form af viden og kontakt, og er første skridt ud af en isoleret boble.

Erfaringerne fra kursetNår vi skal lykkes med forældrekurser eller indsatser ift. målgruppen af etniske minoriteter med handicap/pårørende til familiemedlem-mer med handicap, har vi erfaret at disse ting:• Tag udgangspunkt i målgruppens behov. Realiser deres dagligdag

og problemstillinger. Der har hele tiden været tæt afstemning med deltagerne ift. behov, som er blevet videreformidlet til undervisere.

• Det er alfa og omega med en brobygger/døråbner, som er tæt knyttet til miljøet. Som handicapforening giver det derfor mening at skabe kontakt til og samarbejde med etniske minoritetsfor-eninger og projekter, der allerede arbejder med empowerment af målgruppen af etniske minoriteter.

• Det skal være et læringsrum og ikke et belæringsrum. Det er vig-tigt at møde målgruppen i øjenhøjde, skabe et åbent læringsrum, hvor der er plads til at tale uden en løftet pegefinger.

• Tolkning tager tid – men er vigtig! Det tager ca. 3 gange længere tid. Og det er ikke kun sproglig tolkning, men også tid til at tale ”sig rundt om emnet”, så der er sikkerhed for forståelsen af, hvad det handler om.

• Det er vigtigt at have personer, som kan være med til at omsætte viden til den konkrete virkelighed. Her har vi i kursusforløbet, haft brobygger Hinda fra SMBB, som var den kulturelle brobygger. Og Kathia fra ADHD-foreningen og Autismeforeningen, som har været brobygger ift. det at være forældre til barn med handicap.

• En fordel ved kurset har været det myndighedsfrie rum, som har været tillidsskabende og medvirket til empowerment. Som en deltager udtrykte det: ”Jeg har fået flere våben”. Underforstået mere viden, som kan bruges i kampen for hendes barns udvik-lingsmuligheder.

På baggrund af erfaringerne arbejder SMBB og ADHD-foreningen videre med udviklingen af forældrekurset og udvidelse af målgrup-pen, samt faciliteringen af netværksdannelsen.

“Jeg har fåetflere våben”

Danske Handicaporganisationers Projekt Dobbeltminoriteter arbejder for at fremme personer med etnisk minoritetsbag-grund og handicaps muligheder for deltagelse i samfundslivet og dermed forebygge marginalisering og social isolation. Dette gøres ved at oplyse og holdningspåvirke aktører, som allerede har kontakten til etniske minoritetsmiljøer om mulighederne for personer med handicap i Danmark. Samtidig sættes der fokus på at handicaporganisationerne skal blive mere inklu-derende og mangfoldige. Projektet arbejder lokalt i høj grad med netværksdannelse mellem handicapforeninger og etniske minoritetsforeninger og initiativer, som Somaliske Mødre Byg-ger Bro. Projektet er sats-puljefinansieret og løber fra sommer 2012 til sommer 2015.

Læs mere om projektets erfaringer på www.dobbeltmino-riteter.dk

Vær med den 28. maj når Projekt Dobbeltminoriteter runder af med en konference, der stiller skarpt på, hvordan vi bliver mere mangfoldige i foreningslivet. Til konferencen vil projektets erfaringer og resultater med mangfoldig inklusion, brobygning og netværksdannelse blive sat i spil sammen med en række samarbejdspartnere.

Somalisk mor til barn med autisme:

”Jeg har fået mere viden om adfærd hos

børn med specielle behov og fået værktøj

med mig, som jeg kan bruge hjemme.

Jeg har fået styrket min selvtillid: ”Du kan

godt! Godt gået!”. Og det har jeg fået fra

både undervisere og fra det netværk der

blev skabt.” M

odel

foto

33

Læg mærke til, at sommerlejren i år afholdes Houens Odde, Kolding Tidspunkt: 6. juli 2015 – 10. juli 2015

Kunne du tænke dig at komme med på sommerlejr i ADHD-foreningen?

Hvornår er det? Mandag den 6. juli kl. 12:00 – fredag den 10. juli kl. 15:00Hvor skal vi hen? Houens Odde, Houens Odde 14-20, 6000 Kolding. Stengaarden samt lejrplads/shelter. Se mere på www.houensodde.dkHvem kan deltage? Forældre og deres børn med diagnosen ADHD i aldersgruppen 6-13 år samt søskende

mellem 6-18 år.Hvad koster det? Voksne kr. 600,- og Børn kr. 300,-Hvad dækker prisen? Opholdet i lejren, aktiviteter for både børn og voksne samt fuld forplejning. Familierne skal selv medbringe telt eller campingvogn til overnatning.Hvad med Fido? Husdyr må ikke medbringes.

TilmeldingTilmelding sker på www.adhd.dk under punktet sommerlejr.Fristen for sidste tilmelding er den 6. maj 2015. Udvælgelsen af deltagere til sommerlejren foregår ved lodtrækning senest den 22. maj 2015. Alle får direkte besked.

Yderligere oplysningerHar i spørgsmål er I velkommen til at kontakte Mette Skou, mes@adhd.dk eller telefon 70 21 50 55.

SOMMERLEJR 2015

35

MORS DAGFor at fejre mors dag vil du i ADHD-foreningens webbutik kunne købe den helt rigtige gave til din MOR, til en rigtig god pris.

Vælg frit mellem ADHD-foreningens PILGRIM smykker og få et blomstergavekort fra Euroflorist på kr. 200 med i prisen. Dette tilbud gælder frem til Mors dag den 10. maj 2015 (eller så længe lager haves). Så skynd dig ind på ADHD-foreningens hjemmeside, http://adhd.dk/shoppen/pilgrim-smykker/ og gør brug af dette fantastiske tilbud.

Hvad er ADHD? Hvad sker der, når man har ADHD? Hvorfor får man ADHD? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man selv gøre? Og hvordan kan man hjælpe, hvis man er forældre eller tæt på et menneske med ADHD?

Kort & godt om ADHD henvender sig til dig, der har ADHD eller er tæt på et barn, ung eller voksen med ADHD og gerne vil have mere at vide om emnet, hvordan behandlingen foregår, og hvad man selv kan gøre.

I bogen finder du kort og klar viden om ADHD, om symp-tomer, årsager og behandling, særlige forhold for børn, unge og voksne med ADHD, og om hvordan man kan forholde sig til ADHD i hverdagen. Bogen indeholder viden og råd om opmærk-somhed, hyperaktivitet, impulsivitet og andre vanskeligheder som søvn- og spiseproblemer mv.

Bogen er også relevant for lærere, pædagoger, behandlere, ledere og andre, der er i kontakt med mennesker med ADHD.

Bogen kan købes i ADHD-foreningens webbutik.

Kort og godt om

ADHD

37

Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelingerArbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

R E G I O N H O V E D S T A D E N

BORNHOLM

R E G I O N S Y D D A N M A R K

FYN

SE UNDER STORKØBENHAVN

FORMAND: LISE LOTTE NIELSENLILLESKOVVEJ 50, TOMMERUP ST., 5690 TOMMERUPE-MAIL: FYN@ADHD.DK

ADHD-foreningen - Lokalafdeling Midt-Vestjylland har afholdt generalforsamling og fået ny formand, Lenette Lundsgaard Hansen.

Café i SilkeborgEr du voksen med ADHD – eller pårørende til en voksen med ADHD? Så kom og besøg vores ADHD-café. ➾

R E G I O N S J Æ L L A N D

LOLLAND, GULDBORGSUND OG VORDINGBORG

FORMAND CHANIE SUSANNA DYBDAHLKÆRSTRUPVEJ 1 . 4960 HOLEBY . TLF. 6017 9454E-MAIL: LGV@ADHD.DK

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

MIDT-VESTJYLLANDFORMAND: LENETTE LUNDSGAARD HANSENFREDENSLUNDVEJ 3, 7880 VIBORG, TLF. 5121 0236E-MAIL: VEST@ADHD.DK

Hold øje med vores hjemmeside www.adhd-lgv.dk og facebookgruppe, som løbende bliver opdateret med nye arrangementer, information og materialer. Vi driver bl.a. tre caféer, som du kan læse mere om på vores hjemmeside under café, eller på vores facebookgruppe.

Så har vi afholdt generalforsamling. Den nye formand for ADHD-foreningen - Lokalafdeling Fyn hedder Lise Lotte Nielsen.Formand Lise lotte NielsenNæstformand Kirsten HøjsgaardKasserer Ulla WichmannBestyrelse Birgit Jensen Chatrina Christensen Dorte ThomsenSuppleant Grete JensenTak for godt arbejde i det forgangne år og velkommen til Chatrina.

Kalender for 201510. maj Familiedag. Brandbjerg Højskole.22. august Sommertur. Indbydelse følger.27. oktober Kursus med Dorte Damm. Indbydelse følger.November Bowling. Indbydelse følger.

ADHD-foreningen Lokalafdeling Fyn er kommet i gang med ny hjemmeside på adhd.dk.Tjek ind på www.adhd.dk og søg under lokalafdelinger - find Fyn.

Tjek kalender og se hvad der sker. Der er også gang i netværksgrup-perne.

Venlig hilsen bestyrelsen

39

Få dine fordomme om ADHD luftetOplægsholder: Jakob Ørnberg.Tid og sted: 27. april, kl. 19-21, Auditoriet, Psykiatrisk Hospital, Skovagervej 2, 8240 Risskov.Pris: 50,- for medlemmer.

ADHD HjælpemiddelmesseTid og sted: 19. september, kl. 10-15, Auditoriet, Psykiatrisk Hospital, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Der er andre foredrag i støbeskeen, følg med på hjemmesiden.

Facebook Vær med på Facebook: ADHD Midt-ØstJylland.

Netværksgrupper:Find os under ADHD Midt-ØstJylland.

Tid og sted: Den første onsdag i hver måned, kl. 18.30-20.30, Frivillig Center og Selvhjælp Silkeborg, Østergade 9, 1. sal, 8600 Silkeborg www.selvhjaelpsilkeborg.dk

Venlig hilsen Bestyrelsen

Tid og sted: 28. april, 28. maj, 27. august, 24. september, 29. oktober, kl. 19-21, Morsø Folkebibliotek, Lokale 1, Holgersgade, Nykøbing Mors.

Juni: Sommerafslutning med grill mv. Børnene deltager.

28. november: Juleafslutning med spisning og pakkespil. Børnene deltager.

ForældregrupperHjallerupTid og sted: 1. onsdag i hver måned, kl. 19-21, Hjallerup Skole, lokale 30.

AabybroTid og sted: Sidste onsdag i hver måned, kl. 19-21, Solsikken Tof-tevej 2.

HadsundTid og sted: 18. maj, 11. juni, kl. 19-21, Aalborgvej 17a.

Kontakt: Hanne: mmshb@mail.tele.dk, tlf.: 2291 6001 / 9858 9114.Vivi: viviol6@hotmail.com, tlf.: 4296 8984 / 9857 5087.Husk at melde afbud hvis I ikke kommer.

Har du gode idéer til nye arrangementer? Vi vil gerne høre vore medlemmers ønsker om eventuelle arran-gementer. Kontakt os: nord@adhd.d eller telefon 2218 0055.

Er du interesseret i at starte en gruppe op? Er du interesseret i at starte en gruppe op, hvor du kan mødes med andre i samme situation? Så hører vi gerne fra dig: nord@adhd.dk eller telefon 2218 0055.

Venlig hilsen Bestyrelsen

NetværksgrupperADHD/ADD netværksgruppe på Mors.

FORMAND: SØREN ZASTROWKIRSTINELYSTVEJ 15, 8300 ODDERE-MAIL: AARHUS@ADHD.DK

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

MIDT-ØSTJYLLAND

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

NORDJYLLANDFORMAND: ALEX JUNKER PEDERSENTRYVEJ 30 . 9320 HJALLERUP . TLF. 2218 0055E-MAIL: NORD@ADHD.DK

41

Find os på FacebookSøg: ADHD Foreningen Storkøbenhavn.Alle interesserede er velkomne i vores gruppe på Facebook, hvor vi løbende orienterer om aktiviteter i Storkøbenhavn og på Bornholm og andre relevante tilbud til mennesker med ADHD.

Venlig hilsen Bestyrelsen

➾

FORMAND: CHARLOTTE HJORTHNYGÅRDTERRASSERNE 292 D, 3250 FARUM, TLF. 2578 8090E-MAIL: STORKBH@ADHD.DKWEB: ADHD.DK/LOKALAFDELINGER/STORKOEBENHAVN

R E G I O N H O V E D S T A D E N

STORKØBENHAVN (INCL. BORNHOLM)

R E G I O N S Y D D A N M A R K

SYDJYLLANDFORMAND: DORTE M. VISTESENEGEVÆNGET 50, 6640 LUNDERSKOV, TLF. 61 44 04 92E-MAIL: SYDJYLLAND@ADHD.DK

Kommende aktiviteter i lokalafdelingenVi arbejder i øjeblikket på at afvikle en række arrangementer/work-shops rundt i afdelingens område. Tid og sted steder findes her på siden i løbet af de kommende måneder, og invitation bliver udsendt på mail, så husk at tilmelde dig vores nyhedsmail!

Venlig hilsen Bestyrelsen

Oplysninger om aktiviteter, se hjemmesiden.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Oplysninger om aktiviteter, se hjemmesiden. Venlig hilsen Bestyrelsen

R E G I O N S J Æ L L A N D

NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS

FORMAND: TLF. 9153 5976E-MAIL: NFS@ADHD.DK

R E G I O N H O V E D S T A D E N

NORDSJÆLLAND

FORMAND: DORTHE NIELSENFASANVÆNGET 452, 2980 KOKKEDAL, TLF. 5299 2902E-MAIL: NORDSJAELLAND@ADHD.DK

FORMAND: NIELS J. SMEDEGAARDMIDTKOBBEL 22 . 6440 AUGUSTENBORG . TLF. 3082 6400E-MAIL: SOENDERBORG@ADHD.DK

R E G I O N S Y D D A N M A R K

SØNDERBORG

Tjek ind på www.adhd.dk og søg under lokalafdelinger - find Søn-derborg. Her vil du finde igangværende aktiviteter.

Venlig hilsen Bestyrelsen

TEAMS – træning af førskolebørn med ADHDTid og sted: Lørdag den 20. juni 2015 kl. 13 til 16 i Stenlille KulturhusHelle Vibholm, distriktssygeplejerske i ADHD klinikken, Holbæk, fortæller og laver øvelser fra forskningsprojektet ”TEAMS.”

R E G I O N S J Æ L L A N D

VESTSJÆLLANDFORMAND: LISBETH GAARDE KOFOEDMØLLEBÆKVEJ 5, 4560 VIGE-MAIL: VESTSJAELLAND@ADHD.DK

43

CaféaftenerTid: Den sidste torsdag i hver måned, kl. 19.30. Sted: Kornerups Vænge 9. (Psykinfo´s lokaler), Roskilde. Tilmelding ikke nødvendig. Vi glæder os til at se nye ansigter.Hold øje med vores hjemmeside for flere arrangementer på adhd.dk under lokalafdelinger.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Sted: Stenlille kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille (Parkering bag huset).Facebook: ADHD cafeen Stenlille.

KalundborgTid: 1. hverdagsmandag i hver måned kl. 19-21.Sted: Medborgerhuset, Bredgade 32, 4400 Kalundborg (Parkering bag huset).Facebook: ADHD-Cafe Kalundborg.

FORMAND: BRIAN MØRCHBORREVÆNGET 4 . 2680 SOLRØD STRAND . TLF. 2714 0045E-MAIL: OESTSJAELLAND@ADHD.DK

R E G I O N S J Æ L L A N D

ØSTSJÆLLAND

Målgruppe: Forældre med førskolebørn og voksne, der arbejder med børn i alderen 3 til 6 år.TEAMS er lege, fysisk aktivitet og stimulering. Legene er sammen-sat, så de stimulerer de dele af barnets hjerne, som er påvirkede ved ADHD. Sideløbende modtager forældrene undervisning og pædagogisk vejledning.

Læs mere om vores kurser på hjemmesiden www.adhd.dk og følg os på Facebookgruppen: ADHD foreningen Vestsjælland. Yderligere oplysning: kursus@adhd-vestsj.dk

CaféerKom og mød andre med ADHD eller andre, som har ADHD tæt inde på livet. Her har du mulighed for at udveksle erfaringer med ligestillede. Gratis entre, kaffe og te.

HolbækTid: 1. hverdagstorsdag i måneden kl. 19.00-21.30.Sted: Børne- og ungdomspsykiatriens lokaler, Birkevænget 3, st.,4300 Holbæk.Facebook: ADHD Café i Holbæk.

StenlilleTid: 2. torsdag i måneden kl. 19.00-22.00.

Martina Udby har sendt denne lille ”stribe” til Redaktionen. Vi kan med glæde bringe hendes illustration af en af hendes mange morgener.

45

NordsjællandFormand Dorthe NielsenFasanvænget 4522980 KokkedalTlf. 5299 2902nordsjaelland@adhd.dk

Storkøbenhavn (incl. Bornholm)Formand Charlotte HjorthNygårdterrasserne 292 D3520 FarumTlf. 2578 8090storkbh@adhd.dk

Lolland, Guldborgsundog VordingborgFormand Chanie Susanna DybdahlKærstrupvej 14960 HolebyTlf. 6017 9454lgv@adhd.dk

Næstved, Fakse og StevnsFormand: Tlf. 9153 5976nfs@adhd.dk

VestsjællandFormand Lisbeth Gaarde KofoedMøllebækvej 54560 Vigvestsjaelland@adhd.dk

ØstsjællandFormand Brian MørchBorrevænget 42680 Solrød StrandTlf. 2714 0045oestsjaelland@adhd.dk

FynFormand Lise Lotte NielsenLilleskovvej 50Tommerup St.5690 Tommerup fyn@adhd.dk

SydjyllandFormand Dorte M. VistesenEgevænget 506640 LunderskovTlf. 6144 0492sydjylland@adhd.dk

SønderborgFormand Niels J. SmedegaardMidtkobbel 226440 AugustenborgTlf. 3082 6400soenderborg@adhd.dk

Midt-VestjyllandFormand Lenette Lundsgaard HansenFredenslundvej 37880 VildbjergTlf. 5121 0236vest@adhd.dk

Midt-ØstjyllandFormand Søren ZastrowKirstinelystvej 158300 Odderaarhus@adhd.dk

NordjyllandFormand Alex Junker PedersenTryvej 309320 HjallerupTlf. 2218 0055nord@adhd.dk

R E G I O N S J Æ L L A N D

R E G I O N H O V E D S T A D E N

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

R E G I O N S Y D D A N M A R K

L O K A L A F D E L I N G E R

SEKRETARIAT:

ADHD-foreningenPakhusgården 505000 Odense CTlf. 70 21 50 55Mail: info@adhd.dkwww.adhd.dkMandag, onsdag, torsdag ogfredag kl. 9-12 og 12.30-14Tirsdag 10-12 og 12.30-14

RÅDGIVNING:Socialrådgiver Kirsten Nørgaard.Tlf. 5372 9908Tirsdag kl. 14-18.30Torsdag-fredag kl. 9-14Mail: socialrdg@adhd.dk

ADHD STÅR FORAttention Deficit HyperactivityDisorder. Diagnosen findes i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV. ADHD indebærer, at der er afvigelser inden for områ-derne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

ADHD-FORENINGENSHOVEDBESTYRELSEJETTE MYGLEGAARDJAN HØJ SØRENSENHenriette Irminger SonneTrish NymarkRikke Daugaard ChristensenAnette TroelsenDorte M. VistesenAnn Barbara BirkmandTina VaarningLisbeth Gaarde KofoedAlex Junker PedersenJenny BohrErik PedersenDorte Damm

ADHD-FORENINGENSFORMANDSKABFormand Jette MyglegaardE-mail: formanden@adhd.dk

Næstformand Jan Høj SørensenE-mail: jhs@adhd.dk