Når natur gør en forskel i det socialpædagogiske arbejde

Poul Hjulmann Seidler og Johanne Lybecker Christiani, Skovskolen Københavns Universitet

Caroline Vandt Madsen, Bikubenfonden, Natur til et godt liv.

Hvad sker der, når vi integrerer naturen i arbejdet med unge på kanten? Det undersøger Natur til et

godt liv – Laboratoriet sammen med seks partnere gennem tre års intensivt samarbejde. I dette lys

peger artiklen på, at der kan være store muligheder og fordele forbundet med at integrere naturen, i

arbejdet med at skabe bedre trivsel for unge på kanten af samfundet.

Artiklen giver en kort baggrundforståelse for at integrere naturen i det sociale arbejde, en

beskrivelse af behovet for udvikling af området samt et blik ind en række nye erfaringer og metodisk

udvikling, der bl.a. omhandler begreber som transfer, progression og opmærksomhed på kobling af

sanser, følelser, meningsskabelse, natur og refleksion.

Et potentiale med behov for en bedre begrundelse Siden 80’erne har der været et stadigt stigende fokus på naturens indvirkning på mennesker (Ejbye-

ernst, 2018). Det er ligeledes et velkendt fænomen, at naturen anvendes i arbejdet med unge på

kanten. I kan sikkert genkalde jer unge, der bliver sendt i vildmarken eller på langturssejlads, hvor

naturen bliver en pædagogisk ramme for at “lære sig selv at kende”, “overskride grænser” eller “at

mestre nye færdigheder”. Samtidig står det klart, at selvom det er et velkendt fænomen, er der ikke

opsamlet systematisk og metodisk viden på feltet (Ejbye-ernst m.fl. 2018) ligeledes er det ikke

undersøgt om det reelt giver en positiv forandring i de unges liv.

I 2018 foretog VIA University College og Københavns Universitet for Bikubenfonden en kortlægning

af en række internationale studier om natursociale indsatser for udsatte unge. I den efterfølgende

vidensrapport (Ejbye-ernst 2018) konkluderes, at forskningen i Norden er sparsom, og de tiltag, der

hidtil har været gennemført, overvejende er rettet mod rekreation eller berigelse uden et præcist

fokus. Det konkluderes yderligere, at arbejdet i naturen potentielt set kan blive et interessant

supplement til traditionelle indsatser, men hvis potentialet skal forløses, kræver det en praksis, der

bliver begrundet og belyst bedre. Der peges mere specifikt på nedenstående problematiske forhold,

som går igen i flere af studierne (såvel nordiske som internationale):

Klarhed. Ofte er dele af arbejdet ikke beskrevet tydeligt. Det er ikke klart afgrænset, hvad

der arbejdes med i naturen, og hvordan en eventuel terapi gennemføres.

Præcis målgruppebeskrivelse. De målgrupper, der deltager, er ofte løst beskrevet. Det er

ikke tydeligt, hvilke problemer målgrupperne arbejder med, og hvordan arbejdet foregår.

Detaljeret beskrivelser af arbejdet i naturen. Der mangler reflekterede praksisbeskrivelser,

der bygger på sammenhæng mellem indsats, målgruppe, aktiviteter mv.

Transfer. Hvordan skaber man sammenhæng mellem de unges hverdagsliv og de

interventioner, der gennemføres.

Hvorfor ligger indsatsen i naturen? Indsatser beskriver sjældent eksplicit, hvorfor naturen

indgår, som den gør.

Beskrivelser af god praksis. Der mangler analyser, der kan bruges af praksisfeltet, til at

iagttage arbejdet konstruktivt.

Natur til et godt liv – Laboratoriet. På denne baggrund, og med et stærkt ønske om at bidrage til en bedre trivsel hos “unge på kanten”,

har Bikubenfonden og Skovskolen, Københavns Universitet indgået et tæt, længerevarende

samarbejde i Natur til et godt liv- Laboratoriet. Her er det målet, at udvikle, afprøve, beskrive og

evaluere nye metoder og tilgange sammen med motiverede og engagerede organisationer,

kommuner og deres medarbejdere. Således arbejder vi i et tværfagligt krydsfelt mellem det

socialfaglige og det naturfaglige fagområde, hvor vi søger at skabe en bedre begrundet praksis hvor

oplevelser og øvelser i naturen kan bidrage positivt til at opfylde behandlingsmæssige og

terapeutiske målsætninger inden for livsmestring. Det er et samarbejde, hvor der opnås en mere

sikker viden om effekten af at integrere oplevelser i naturen og hvad der mere specifikt virker for

hvilke målgrupper.

Med særlig interesse for arbejdet i naturen stiller vi os i Natur til et godt liv - Laboratoriet derfor

spørgsmålet: Hvad virker, for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder? (Kongsgaard, 2019)

Dette vigtige arbejdes gøres i første fase i en tre årig periode sammen med 11 indsatser fordelt på

seks partnerskaber, der favner bredt og rummer kommuner, NGO’er og behandlingstilbud. De indgår

således i Natur til et godt liv- laboratoriet og arbejder alle med at integrere naturen i deres indsats,

som en væsentlig del af deres arbejde med unge på kanten fra 13-30 år. De 11 indsatser omfatter et

tæt samarbejde med 35 fagpersoner og deres ledere, samt deres arbejde med ca. 200 unge.

Definition af naturintegreret socialt arbejde: Vi definerer begrebet naturintegreret socialt arbejde

som: Indsatser, hvor oplevelser og øvelser i naturen integreres i terapeutiske, behandlingsmæssige

og pædagogiske forløb med henblik på at understøtte bedre trivsel hos den enkelte person.

For unge på kanten er der en særlig opmærksomhed på træning af kompetencer inden for

livsmestring, som kan komme i anvendelse i et ofte udfordrende og besværligt miljø, hvor de kan

understøtte og fremme en bedre trivsel.

Hvad vil det sige at være ung på kanten? Målgruppen i laboratoriet er unge på kanten mellem 13 og 30 år. Det omhandler unge, der har

komplekse sociale og psykiske problemer, som ofte er udfordrede både i forhold til manglende

netværk og stabile relationer, kan være uden for job og uddannelse, har manglende selvværd, og

som har behov for alternative læringsarenaer, handlekraft samt bedre evner til at organisere og

strukturere deres hverdag. De står dermed uden for fællesskaberne på uddannelser,

arbejdsmarkedet og i civilsamfundet. De lever på kanten af samfundet og risikerer et helt liv som

udsatte (Dawe et al., 2018).

Tænketanken Mandag Morgen (Dawe et al., 2018) har identificeret fire kerneproblemstillinger, der

er medvirkende til, at de unge har svært ved at mestre livet og kæmper med sociale problemer:

Relationer og fællesskab:

Styr på hverdagen

Læringsrum

Selvværd og handlekraft

Figur 1: Fire kerneproblemstillinger for unge på kanten: De fire kerne problemstillinger er medvirkende til at de

unge har svært ved at mestre livet og kæmper med sociale problemer som misbrug, manglende uddannelse og

kriminalitet. Problemstillingerne giver en pejling på, hvor der skal sættes ind i udviklingen af indsatsen til unge

på kanten. (Dawe et al. 2018 s. 24)

Særligt de store skift og overgange i livsperioden fra barn til voksen, der i forvejen er svær for mange

unge, kan volde store problemer, idet unge på kanten ikke har kompetencer og støtte til at mestre

disse udfordringer. De unge på kanten kæmper derfor ofte med problemer inden for flere af de fire

problemstillinger, og det kan udmønte sig i udfordringer med misbrug, kriminalitet, hjemløshed,

psykisk sårbarhed, ledighed og/eller manglende uddannelse. De fire kerneproblemstillinger peger

således på fokusområder for udvikling af sociale indsatser – og dermed også naturintegreret socialt

arbejde.

Gør natur en forskel? Der findes efterhånden solid evidens for, at ophold i naturen har en positiv indvirkning på

menneskers helse, både fysisk og psykisk. I det følgende vil vi kort redegøre for den viden, der er

mest anvendt på området. Helt kort kan man opdele det i tre forskellige perspektiver, mentalt, fysisk

og socialt.

Mentalt Et af perspektiverne ligger i begrebet “Biophilia” og teorien “Aesthetic Affective Theory” (Ulrich,

1983): Vi er biologiske væsner, der er skabt til et liv i naturen. Vores genetik og vores hjerne er i høj

grad konstrueret som i stenalderen. Vi drages af rindende vand, for at sikre rent drikkevand. Vi

trives, når vi kan se langt, for at få øje på jagtbytte, og vi trives i miljøer med høj diversitet, fordi det

fremmer vores mulighed for overlevelse. Vi er konstrueret til at opdage og reagere på farer, fordi

denne egenskab har været essentiel for vores overlevelse (Baumeister, 2001).

Vores evne til hurtigt at bedømme miljøer ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv har også

betydning for vores liv i dag, hvor vi dog, med vores logik, er i stand til at nedtone faresignaler i

stressende miljøer. Miljøpsykologen Roger Ulrich påpeger, at det er stressende for mennesker

konstant at være i miljøer med meget lidt natur, hvor det er svært at stole på den instinktive

bedømmelse af faresignaler. I et trygt miljø kan mennesket koble af (Ulrich 1983). Naturen tilbyder

sig som et trygt miljø. Forskningen understørres af Kaplan og Kaplan (Stigsdottir, 2008; Kaplan og

Kaplan 1989), der dog mener, at disse perceptioner af vores miljøer sker på et langt højere kognitivt

niveau, deraf deres ART- teori om menneskets målrettet og spontane opmærksomhed.

Kaplan og Kaplans teori ART (Attentive restorative theory) handler om, hvordan vi bearbejder de

informationer et givent miljø giver os. Teorien tager udgangspunkt i, at mennesket har to typer

opmærksomhed - den målrettede og den spontane. Begge opmærksomhedssystemer er essentielle

for vores virke (Kahneman 2015, Fredens 2012), og balancen mellem dem har betydning for vores

mentale trivsel.

Målrettet opmærksomhed er en krævende proces, som er nødvendig, når vi er i unaturlige miljøer

med mange indtryk og informationer, eller når vi f.eks. løser krævende arbejdsopgaver. Da dette

system kræver mere af hjernen, dels sortering af informationer i hypotalamus og herefter kognitiv

bearbejdning i pandelappen, er det begrænset, hvor meget det kan belastes. Hjernen kræver hvile

efter målrettet opmærksomhed.

Når vi bevæger os i naturmiljøer, får vi informationer fra omgivelserne på en mindre

ressourcekrævende måde. Vi bruger den spontane opmærksomhed, der scanner omgivelserne

direkte, fremfor at sortere og kognitivt bearbejde informationer. Det kræver knap så meget af vores

opmærksomhed blot at scanne omgivelserne, og derfor kan den målrettede opmærksomhed hvile

(Kaplan og Kaplan, 1989).

Ovenstående forskning betoner blot betydningen af natur og grønne miljøer i menneskers

nærmiljøer. Den besvarer ikke spørgsmål omkring hvilke særlige pædagogiske muligheder eller

barrierer, der kan opstå i et naturrum, eller hvordan nye erkendelser kan overføres til hverdagslivet.

Fysisk Det er velkendt, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på den fysiske samt psykiske og kognitive

sundhed (Biddle & Asare, 2011; Ekelund et al., 2016; Lee et al., 2012). Derfor ligger det lige for, at

fysisk aktivitet i naturen ligeledes fremmer sundhedstilstanden. Der er studier, der viser, hvordan

det at bo i natur eller grønne områder har indflydelse på den fysiske sundhedstilstand. Her er

sandsynligheden for fx at lide af fedme (Halonen et al., 2014), kredsløbssygdomme (Kardan et al.,

2015) og diabetes (Astell-Burt et al., 2014) mindre.

Det er desuden muligt at måle effekten af at opholde sig i naturen direkte gennem såkaldte

biomarkører, der er målbare biologiske indikatorer. Det kan fx være puls og blodtryk eller bestemte

stoffer i blodet. Et studie af Hunter et al. (2019) målte sammenhængen mellem varigheden af en

naturoplevelse og to fysiologiske biomarkører, alfa-amylase og spytkortisol, der er biomarkører for

stress. Deltagerne kunne sidde, gå eller begge dele. Studiet viste, at 20 minutter på et trygt sted, der

gav forsøgspersonerne “følelsen af natur”, var nok til at sænke kortisolniveauet betydeligt, og

ophold i naturen i endnu længere tid havde en yderligere positiv effekt på forsøgspersonernes

stressniveau.

Et andet studie med 19.806 deltagere (White et al., 2019) viste, at 120 minutters ophold i naturen

om ugen gavner godt helbred og velbefindende. Der er på flere parametre evidens for, at der er

positiv sammenhæng mellem kontakt med naturmiljøer og menneskers fysiske aktivitet, sundhed og

selvrapporteret trivsel.

Socialt Studier omkring det sociale perspektiv centrerer sig i høj grad om tre kategorier, nemlig social

funktionsevne, adfærd og sociale relationer, der alle er gensidigt afhængige.

En række meta-analyser viser, at forløb med såkaldt Wilderness eller Adventure Therapy, hvor unge

kommer på ofte intense og krævende ekspeditioner eller lejrophold i naturen sammen med

terapeuter, fremmer evnen til at indgå i sociale sammenhænge, og leder til positive

adfærdsændringer fx i forbindelse med misbrug og kriminalitet (Bowen og Neill, 2013).

Wilderness Therapy viste sig at have en moderat større effekt i forhold til øvrige behandlingstilbud

på adfærdsændringer og sociale egenskaber, ligesom der blev observeret en øget vækst i selvværd

hos unge mennesker (alder 10-18 år) (Bedard, 2005). Dette gjorde sig også gældende i forhold til

tilbagefald til eventuel kriminel adfærd.

Bowen og Neill (2013) fandt, at deltagere (alder 9-65 år) i Adventure Therapy udviklede sig positivt

på samtlige parametre inden for adfærd (evnen til at handle og tilpasse sig miljø), klinisk (psykologisk

tilstand og mental funktion), familieudvikling (familiens evne til at interagere), fysisk (kropslig

funktion og sundhed), selvforståelse (tanker og følelser omkring selvet) samt social udvikling (evne

til at fungere i sociale situationer).

Ved en meta-analyse på tidligere studier fandt Bettmann et al. (2016) signifikant positive effekter på

selvværd, interpersonelle indikatorer samt på adfærdsmæssige udfald. Ejbye-Ernst (2013) kunne

også i sit review konkludere, at eksponering for natur forbedrede dannelsen af sociale relationer hos

udsatte børn.

Pædagogikker og metoder benyttet i forbindelse med studierne er beskrevet sparsomt. Bowen og

Neill (2013) har lavet en metaanalyse af feltet og oplever stor forskellighed i resultaternes validitet.

De efterlyser derfor beskrivelser af de metoder som anvendes i praksis, idet de manglende

beskrivelser betyder, at det er svært at afgøre, om nogle metoder har større effekt end andre.

Det er således uklart, hvilke praksisnære konkrete handlinger og metoder, der er anvendt i naturen,

som leder til en effekt. Og det forekommer ikke særlig tydeligt, hvordan et teoretisk afsæt indgår i

og kvalificerer den udførte praksis. Hvis vi ønsker at kunne anvende og beskrive øvelser og

aktiviteter i naturen på den mest hensigtsmæssige metode, med et fokus på, hvad der virker for

hvem og under hvilke omstændigheder, befinder vi os med den nuværende viden på delvist bar

bund.

Den naturintegrerede metode – vejen mod en velbegrundet og

beskrevet praksis Når vi, i Natur til et godt liv - laboratoriet, arbejder med at integrere øvelser og aktiviteter i naturen i

behandlingsmæssige og pædagogiske sammenhænge, er der flere områder, der kan have særskilt

værdi. Her vil vi særligt fremhæve nedenstående 11 områder, som efterfølgende uddybes gennem

teori og casebeskrivelser:

At være i autentiske situationer, der ikke er forudsigelige.

At arbejde med basale behov som mæt, tør og varm og derigennem fremme evnen til at kunne

klare sig selv.

En målrettet anvendelse af forskellige naturrum og tilhørende stemninger.

Varierede deltagelsesmuligheder, der imødekommer forskellige behov.

At styrke kreative kompetencer til anvendelse i løsning af problemer.

Skalerbare udfordringer, der indebærer målrettet træning med stigende mestringsudvikling i et

behandlingsforløb.

At kunne mærke og give udtryk for følelser gennem sanseoplevelser og motorisk udfoldelse.

At anvende symboler og naturfænomener til at fremme vigtige refleksioner.

I forhold til den enkelte fagprofessionelle, vil vi fremhæve:

Der skabes flere former for, og ofte mere ligeværdige, relationer og tryghed mellem den

fagprofessionelle og den unge samt mellem de unge.

Den fagprofessionelle får flere handlemuligheder og tilgange i at arbejde med den unge.

Der skabes flere muligheder og tilgange til at forstå den unges tanker, værdier og behov.

Disse erfaringer fra praksis kan bl.a. begrundes i

Naturen som et sted, hvor der handles og hvor der kræves handling: Nordmanden Björn Tordsson

beskriver dette som, at svare på naturens åbne tiltale (Tordsson, 2018). Uddybet betyder det, at der

er en iboende pædagogik i at færdes i naturen. Der er konsekvens af dine handlinger og mangel på

handling. Man er nødsaget til aktivt at gøre noget for at holde sig mæt, tør og varm. Det er den

fagprofessionelles rolle at tage vare på de oplagte situationer, der viser sig og udnytte dem til

mestring og læring. At kunne “klare” sig i naturen kræver forståelse, færdigheder og

handlingskompetence. Når vi arbejder med disse felter, sker der meget læring som med fordel kan

overføres til at være selvhjulpen i eget liv. Naturen tilbyder sig således som et særligt læringsrum,

men dette potentiale skal forløses.

Endvidere giver et varieret landskab, forskellige naturrum og situationer, hvor det er vigtigt at

”kunne klare sig,” inspiration og motivation til at handle. Ligesom denne ramme indebærer mange

varierede handle- og deltagelsesmuligheder. Bl.a. Inden for et kognitivt afsæt er der her talrige

muligheder for, at arbejde mere i dybden med forståelse af sammenhængen mellem krop, adfærd,

tanker og følelser og deres betydning for den enkelte unge.

Naturen som et sted, der indbyder til refleksion og samtale: I naturen findes genstande,

fænomener og rum med forskellige sansemæssige oplevelseskvaliteter, der kan inspirere til mange

fortolkninger. Mos, kogler og sten kan sammensættes til eventyrlige figurer og en gren kan blive til

en vigtig vandrestav, der yder støtte på din vandring. Slyngplanter snor sig omkring og får støtte fra

egetræet, billen “skyggeløber” løber fra skygge til skygge og vinbjergsneglen folder sig nysgerrigt ud,

for ved den mindste bevægelse og mulige fare, at trække sig ind i sit hus. Tilsvarende er der talrige

eksempler på vilkårene for liv, død, trivsel, beskyttelse, vækst og misvækst, styrker og svagheder.

Disse eksempler er alt sammen genstande og fænomener, der kan ses, tales om og forstås som

problematikker, der ligger uden for en selv. Og som samtidig giver associationer til, og skaber

grundlag for samtaler om centrale indre problematikker og personlige livstemaer hos den enkelte

unge. Især i et narrativt afsæt kan der her arbejdes med eksternaliserende og historiserende

betydningsfulde samtaler med sigte på at facilitere nye foretrukne historier og udvidede

livsidentiteter for den unge.

”Vi går tur langs fjorden i januar med høj

solskin og rimfrost. Anne, 16 år, betages

af de glitrende snefnug og tager

nærbilleder af dem (noget vi ofte gør

sammen på gåture: tager billeder. Både

for at se det smukke i detaljerne helt tæt

på, forandringerne på samme rute i løbet

af året, samt et værktøj til at

videreformidle oplevelser til mor og

diverse samarbejdspartnere). Jeg

fortæller teorien om, at der ikke findes 2

ens snefnug og det leder i dag til en

samtale om det, at være et unikt individ,

selvom man ser ens ud i mængden og

samtidig en vis skepsis ved teorien om

snefnug, når nu der findes milliarder og

atter milliarder af dem”

Dagens gåtur og teorien om snefnug leder os ud i en filosofisk samtale om eksistens – en samtale,

der opstod helt naturligt hjulpet på vej af mangfoldigheden af snefnug. Ofte opstår samtaler lidt af

sig selv, når vi går side om side i naturen, fremfor i et mødelokale med konstant øjenkontakt og jeg

oplever, at en del unge har lettere ved at tale også om de svære ting, når vi går ude og samværet er

mindre formelt.

Chalotte, Socialpædagog og Ungdomskonsulent, Skive kommune

Naturen som et metodisk mulighedsrum for den fagprofessionelle: At arbejde med oplevelser og

øvelser i naturen kan give den fagprofessionelle nye handlemuligheder og andre tilgange i et måske

fastlåst eller vanepræget behandlingsforløb. Gennem fælles og ligeværdigt samarbejde med at

tænde bål eller en fælles nysgerrig undersøgelse af naturfænomener fremmes andre former for

relationer både mellem den unge og den voksne og mellem de unge indbyrdes. Sådanne styrkede

relationer kan fremme trygge samværsformer, der faciliterer åbne og personlige samtaler.

Den fagprofessionelle får mulighed for at se den unge i en ny sammenhæng, måske med anvendelse

af hidtil usete kompetencer, i andre roller og en anden livslyst og motivation til at indgå i det fælles

samvær og deltagelse i aktiviteter. Det kan bl.a. indebære, at den unge støttes i at få øje på nye

sammenhænge, mønstre og ideer til at løse mulige problemstillinger og der kan opstå nye

erkendelser og oplevelser af succes eller udfordringer, der giver den fagprofessionelle bedre

mulighed for at hjælpe den unge med at finde vej til den unges egne værdier og motivation for

handlinger til en bedre fremtid.

Vi går tur i plantagen i september og det vrimler med biller. Jeg husker

fra kursus på Fyn, at man kan tage dem op i hånden og lukke hånden

forsigtig om den og så vil man mærke, hvordan den kæmper inde i

hånden for at komme fri (uden at bide). Jeg får derfor Sine til at tage en

bille op og prøve – og det virker: den kæmper sig fri af den lukkede

hånd. Jeg beder Sine tænke over, om det er noget, hun kæmper med og

henleder snak om det svære i at komme i skole (Sine har ikke været i

skole siden maj måned) – om hun har mod på at kæmpe som billen/ at

finde en vej ud? Jeg har filmet billens ”kamp” med min telefon.

Sine samler endnu en bille op for at prøve igen. Men denne bille er

”træt” og lægger sig blot på ryggen og ”spiller død”. Sine har forstået

analogien fra den kæmpende bille og kommer nu selv ind på, at det at

spille død/opgive kampen også er en strategi for overlevelse.

Ud fra bille-analogierne snakker vi om strategier og ønsket om at gå i

skole, selvom det er svært. Sine vælger denne dag, at hun vil kæmpe og derfor gerne vil have min

hjælp til at komme i skole for første gang 3 ½ måned. Næste morgen tager Sine i skole.

3 dage senere sender jeg Sine videoen af billen om aftenen og opfordrer til, at hun fortsat er billen,

der kæmper. Sine har dog angst og mærker stress, så hun vælger ”spille død” strategien. Men

oplevelsen med billen giver mig muligheden for at snakke med Sine på en mere udforskende og

legende måde og det bliver en mere naturlig samtale om det svære ved at gå i skole og hvilke

strategier man kan bruge for at passe på sig selv.

Chalotte, Socialpædagog og ungdomskonsulent, Skive kommune

Transfer En grundlæggende forståelse om transfer knytter sig til en klassisk forståelse af dannelse som formal

og materiel dannelse (Grue-Sørensen, 1974). At man gennem læring opøver evnen til at tænke. Man

lærer altså mere end blot det, man lærer gennem tilegnelsen af stoffet. Der sker en medlæring, som

kan generaliseres ud i andre kontekster. Aakrog et al. 2013, definerer transfer som: ”Det, man lærer

eller erfarer i en situation, anvendes i en anden situation, der i større eller mindre grad er

sammenlignelig med den situation, hvor læring opstod”. Transfer er i dette lys et afgørende begreb i

Natur til et godt liv - laboratoriet at arbejde med. De oplevelser af mestring, vigtige erkendelser og

samtaler, der sker i naturen, skal helst føre til nye og bedre muligheder for den unge i andre

sammenhænge.

I en naturintegreret sammenhæng er arbejdet med de unge både hardskills-orienteret, f.eks. at

opøve færdigheder, at kunne klare sig med få midler, at have viden om og forstå naturen, at holde

sig mæt, tør og varm osv. Samtidig er det softskills-orienteret, fordi det er rettet mod den unges

evner til mentalisering, f.eks at opøve evnen til at reflektere over og forstå sine egne følelser,

værdier og holdninger samt evnen til at vurdere sine egnes og andres mentale tilstand.

Inden for disse områder er vi i den naturintegrerede indsats optaget af, at enhver situation i naturen

potentielt har et konkret læringspotentiale, der kan anvendes i arbejdet med transfer.

Vi finder det særlig værdifuldt at belyse og tydeliggøre de unges mestringsoplevelser, der f.eks.

kommer frem ved at kunne holde sig mæt, tør og varm: At tænde et bål, finde tørt ved og

brændbare materialer i skoven og lave et ly, som kan holde til en ordentlig byge. Det er simple ting,

men de kalder både på viden og kundskaber: Hvordan bindes et knob, der holder? Hvad skal der til

for at noget kan brænde? Og det byder på viden om generel læring, som kan være vigtigheden af

vedholdenhed i et koncentreret arbejde, for at opnå et ønsket mål, f.eks. at træne det lidt mere

krævende arbejde at tænde bål med et tændstål. Eller vigtigheden af at kunne tænke og arbejde

logisk og kreativt, som trænes ved bygning af et ly.

I arbejdet med unge på kanten, vil der altid være behov for, at en ung skal forbedre sine evner

indenfor et givent område. I det ovenstående eksempel trænes bl.a. evner i kreativitet og i at

arbejde vedholdende, ligesom det for mange unge er vigtigt at få trænet evnen til at mærke og give

udtryk for egne behov som der bl.a. gives udtryk for i efterfølgende case beskrivelse med Viggo.

Sammen med vores partnere arbejder vi på denne baggrund med at udvikle, afprøve og beskrive

konkrete metoder, der retter sig mod at træne specifikke kompetencer, der kan hjælpe den unge.

Det indebærer, at den fagprofessionelle tilrettelægger øvelser i naturen, der støtter den unge i at

træne vigtige kompetencer i situationen, samt faciliterer og hjælper den unge til at anvende denne

kompetence i andre og ofte problematiske sammenhænge.

Transfer fra naturkonteksten til den unges andre kontekster. I Natur til et godt liv – laboratoriet udvikler og beskriver vi metoder til transfer. Her arbejder vi med

at differentiere mellem begreberne nær- og fjerntransfer (Aakrog, 2018):

Nærtransfer betyder, at der er mange konkrete ligheder mellem læringssituationen og

anvendelsessituationen (Aakrog, 2018). Her er opmærksomheden på, hvordan de enkelte

forløbsgange i naturen umiddelbart kan bidrage til den fagvoksnes og/eller den unges videre

arbejde, når de kommer hjem eller knyttet til deres næste fælles session f.eks indendørs:

Hvad kan de arbejde med indenfor, som bliver mere interessant og med bedre muligheder,

fordi de har været ude?

Fjerntransfer betyder, at der er relativt få eller ingen konkrete ligheder mellem det man

lærer og det man skal kunne efterfølgende (Aakrog, 2018). Det kunne f.eks være generelle

principper, der efterfølgende skal overføres. Her er opmærksomheden på, hvordan de

enkelte forløbsgange i naturen kan hjælpe den unge med nye og bedre trivselsmuligheder i

forskellige problematiske og udfordrende kontekster, som f.eks. i familien eller i samværet

med venner. Her skal oplevelser af mestring, erfaring og indsigt bringes i spil i andre og ikke

nødvendigvis lignende kontekster. Her kræves ofte en person der støtter fra

læringskonteksten til anvendelseskonteksten.

Fra et fælles forløb og samarbejde med en naturformidler i Svanninge Bjerge fortæller ergoterapeut

May fra et botilbud:

” Viggo er en behovs- og impulsstyrret ung mand. Han er konfliktsky, trækker sig og isolerer sig

hellere end at gå ind i en konflikt eller en dialog, hvor han risikerer at opleve usikkerhed.

Viggo har manglende udholdenhed, når det handler om ikke-lystbetonede opgaver. Det giver sig til

udslag på den måde, at det ofte kan være udfordrende at møde op til aftaler og aktiviteter i tilbuddet

og holde den daglige struktur i botilbuddet. Viggo er udfordret på evnen at tilpasse sig modstand og

udfordringer.

I Viggos netværk er der ikke mange ressourcer og han står ofte alene med de udfordringer tilværelsen

byder ham. Viggo har få venskaber, hans tætteste venner, er dem han er misbrugende sammen

med. Viggo fortæller at han er genert og sjældent giver udtryk for sine følelser. Er der noget der

generer ham og går ham på, så trækker han sig eller undertrykker sine følelser.”

”Det tilstræbes at arbejde med Viggo’s agenthed, hvor vi her arbejder med at sætte fokus på, at

Viggo får oplevelsen af at ting lykkes og at han er kompetent til at handle i sit liv på en måde, så

oplevelsen af at komme videre i livet, ud fra hans egne ønsker og værdier, er til stede. Et positivt

vendepunkt vil være, hvis det lykkes at trække paralleller fra aktiviteterne i skoven til hverdagen på

botilbuddet.

Når vi er i Svanninge Bjerge arbejder vi bl.a. med at lave bål og bruge dette til at skabe en god

stemning, samt bruge bålet til varme og madlavning. Viggo arbejder selv med at tænde bålet og få

skabt et godt rum at være i. Hans koncentration og vedvarende arbejde, med at lave bål er et

arbejde som har indebåret træning i brug af ildstål, fodre ilden, at arbejde med læ og primitiv

madlavning og kundskaber i at kende til brug af de rigtige materialer som birkebark og rødgran og at

lave mad over bål.

Dette har givet mig nye veje i at arbejde med min relation til Viggo, hvor jeg har haft mulighed for at

anerkende og understøtte Viggo i at mestre og lykkes med små udfordringer og hjælpe ham med at

få bedre klarhed og tænke over, hvad der er vigtigt i hans liv.

Øvelserne med bål har medvirket til at Viggo gerne vil afholde netværkssamtaler omkring bålet ude i

skoven. Vi taler dagen før med en behandler omkring det forestående netværksmøde i skoven næste

dag. Viggo er spændt på, hvordan det skal gå. Han glæder sig til at byde velkommen omkring bålet.

Viggo har selv inviteret og dikteret, hvad der skal stå i den rundsendte mailinvitation. Inden mødet

lægger Viggo og jeg en plan for, hvordan vi får lavet kaffe og tændt bål i skoven.

På dagen er Viggo tidligt oppe og klar. Han er deltagende i at forberede kaffe og ting til bål. Vi har

aftalt, at vi skal tænde bål med materialer fra naturen, hvis det kan lykkes. Da vi kommer ud i skoven,

er Viggo nysgerrig på viden, omkring det at tænde bål og om hvad et bål kan. Viggo er hurtig til at få

tændt ild, han støttes i at få lagt, ikke for store elementer på det spæde bål og i at få iltet så ilden

ikke kvæles. Da der er fin ild, overvejer Viggo i samråd med mig, hvilket bål der er mest

hensigtsmæssigt. På selve mødet er der en god og afslappet stemning. Viggo starter med at invitere

på kaffe til netværkspersonerne og mødelederen. Viggo er stolt over sit bål og fortæller, at han selv

har lavet det og at det er et Pagodebål. Han fortæller om sine overvejelser ift. bålet, at fordi det er

koldt i dag har han valgt dette bål, da det giver mange flammer, gløder og hurtig varme.

På mødet bliver Viggo stillet spørgsmålet, hvilket møde er det vi holder i dag? Viggo svarer, ”det er et

skovmøde omkring livet, mit liv”. Mødet bliver holdt som et netværksmøde i Åben Dialog-form.

Viggo ytrer, at det i samtalen er rart, at der bliver talt om ham og ikke til ham, så han kan få en

pause og lytte til, hvad der bliver sagt. Viggo fortæller om sin drøm om at blive dyrepasser. Han har

undersøgt, hvor lang tid uddannelsen tager, hvor den tilbydes, og hvilke adgangskrav der stilles.

På netværksmødet snakkes der om, hvordan der bedst kan støttes op omkring Viggos plan og om,

hvor Viggo i et sådant forløb, kan blive sårbar. Der snakkes om, at det kan være en vigtig faktor, at

Viggo ikke tager for store spring på en gang og vigtigheden af at holde et tempo, hvor Viggo kan

følge med og hvor presset ikke bliver for overvældende. ”

I casen arbejder Viggo bl.a. med sine evner i at forstå og give udtryk for sine følelser, værdier og

holdninger og få det bragt i spil til netværksmødet, ligesom det giver de deltagende fagpersoner i

netværksmødet bedre muligheder for at forstå Viggo og understøtte ham i hans arbejde mod en

bedre trivsel.

Casen viser hvordan oplevelser og øvelser, fremkommet i naturen, bruges til nærtransfer, når May

arbejder opbyggeligt med at facilitere en motivation og af klarethed hos Viggo.

Samtidig er der tale om et målrettet arbejde med fjerntransfer, der udspiller sig på netværksmødet.

De mestringer og evner Viggo folder ud i naturen, understøtter det samlede arbejde for en bedre

trivsel hos Viggo.

Det er især denne form for transfer, vi finder værdifuldt at udforske og undersøge potentialet af.

Med eksemplet bliver det tydeligt, at arbejdet med fjerntransfer ofte indebærer et samarbejde med

andre fagprofessionelle eller andre voksne, der er betydningsfulde for den unge. Dette indebærer

og kalder på et samarbejde og en fælles indsats i en tværprofessionel sammenhæng, hvor det bliver

betydningsfuldt at have et fælles sprog omkring begrebet transfer, og hvordan øvelser og

mestringsoplevelser udfoldet i naturen giver værdi i det fælles behandlingsarbejde.

Integration af natur i socialt arbejde

Når vi prioriterer og bruger ressourcer på at integrere naturen i det sociale arbejde, er det centralt,

at vi stiller os selv spørgsmålet, hvordan og hvorfor øvelser i naturen medvirker til et betydningsfuldt

udfald?

I artiklens første afsnit er det beskrevet, hvordan ophold i naturen kan have en positiv indvirkning på

mennesket. Dertil ser vi flere og andre spændende aspekter at arbejde med, der anviser måder at

arbejde i naturen på. Vi taler for at integrere oplevelser og øvelser mere målrettet i behandlingen af

unge på kanten, som der er åbnet lidt op for i case beskrivelsen med Viggo. Det er aspekter, der

overordnet kan opdeles i brug af naturmiljøer og brug af naturfænomener.

Naturmiljøer Forskellige miljøer kan understøtte forskellige intentioner i arbejdet med de unge. At sidde omkring

et bål, som i fortællingen med Viggo, maner ofte til nærvær, stilhed, eftertænksomhed og

nysgerrighed på andre. Er det et ønske at skabe tryghed og opnå tætte samtaler med den unge eller

en gruppe unge, f.eks. efter fælles oplevelser, vil et bål arrangeret med gode siddepladser i læ og

med anvendelse af dyreskind, skabe et godt ”fortællerum”.

Andre naturmiljøer med stor variation af farver og fauna kan skabe en fælles nysgerrighed og undren

og en lyst til at gå på opdagelse.

Omgivelser med en storslået udsigt og frisk vind i håret skaber en tredje stemning og drejer samtaler

i en ny retning. Det er samtaler, der naturligt ser frem i horisonten, at tage på rejse og være et

menneske, der er er en del af noget større.

Naturfænomener Når man kender lidt til den biologi og geologi, der omgiver os, opstår et kendskab til et væld af små

og store fænomener. Disse er allesteds nærværende og viser mange tegn på f.eks.:

Spirende og kraftigt liv. Når myrerne dukker op af deres tue og finder føde og varmer sig i solen, eller

når blade folder sig ud fra den beskyttende bladknop i foråret:

Fare og død. Som viser sig ved træet, der er gået ud, døde og visne grene, små ådsler, der er nedlagt,

eller edderkoppen og rovbillen på jagt.

Beskyttelse: Der viser sig hos de fleste dyr og deres adfærd eller planters egenskaber. Som dyrets

varme pels til beskyttelse mod kulden, de stærke kindbakker, som billen kan forsvare sig med eller

træets bark, der beskytter det indre levende væv, og bøgetræets knopper, der i et halvt år passer på

de sårbare grønne blade, der ligger klar til forårets komme.

Næring og trivsel. Som anemonen, der skyder frem og sætter blomster, før træerne får blade der

overskygger anemonen, eller det enkelte træ, der står højt, stærkt og frodigt og har erobret pladsen

og gjort sit indhug i den næring, der er tilgængelig.

Sårheling: Der kan ses hos træer, hvis bark er skadet, og ny frisk bark vokser ind over såret.

Vedvarende koncentration og træning. Når dyr øver sig i at gå på jagt, som kattens og rævens lydløse

snigende bevægelse og det sidste vigtige afgørende spring for at fange musen, eller når

bogfinkehannen igen og igen øver sig i en stærk og høj sang for at lokke hunner til og holde andre

hanner på afstand.

Sådanne naturfænomener er alle eksempler på helt afgørende egenskaber, der kan udgøre

forskellen på liv og død for de forskellige arter. Der er noget på spil, og det er meningsskabende at

tale om, at forholde sig til og forstå, hvad der er på færde. Gennem små øvelser går vi både kropsligt,

sanseligt, refleksivt og meningsdannende på opdagelse i sådanne fænomener. Det er samtidig

fænomener og begreber, der er vigtige og genkendelige menneskelige begreber. I den

naturintegrerede indsats taler vi om og berører disse menneskelige begreber, der kan kobles til

naturfænomener. Derigennem opstår der samtaler og erkendelser om mulige følsomme områder,

der i første omgang ligger uden for en selv, og som gør det nemmere at tale om, da det er dyret eller

træet, der er i centrum. Derefter kan den fagprofessionelle begynde at nærme sig den enkelte unges

egen tolkning og betydningen af de samme begreber hos den unges omgangskreds, venner, familie

eller hos den unge selv.

Det er igennem denne bevægelse og disse trædesten, at unge på kanten får det lidt lettere og

hjælpes til at forstå, tænke over, sætte ord på og forholde sig til f.eks. egen trivsel og beskyttelse.

Det fortsatte arbejde I Natur til et godt liv –laboratoriet er det et af vores vigtige mål i 2021 at beskrive eksempler på

naturintegreret socialt arbejde, hvor anvendelse af begreber som transfer og progression indgår, og

som er teoretisk begrundet. Det er et metodisk arbejde, hvor vi undersøger særlige kvaliteter

anvendt i naturen, hvor vi bliver klogere på, hvilke pædagogiske og behandlingsmæssige greb,

metoder og aktiviteter, der er særlig virkningsfulde.

I denne artikel har vi samlet viden, teori og cases fra praksis, der for os er vigtige erfaringer i

laboratoriets arbejde og som danner grundlaget for vores forståelse af den naturintegreret metode

og tilgang.

Sammen med vores partnere, er det vores mål ved udgangen af 2021 at udkomme med mere end 80

beskrevne øvelser og en række casebeskrivelser omkring Naturintegreret socialt arbejde. Vores mål

er, at udbrede metoderne i flere socialpædagogiske tilbud og skabe en mere velbegrundet praksis

inden for anvendelsen af natur i det professionelle arbejde med unge på kanten end hidtil set.

Litteratur: Astell-Burt, T., Feng, X. , Kolt, G. S. (2014): Is neighborhood green space associated with a lower risk

of type 2 diabetes? Evidence from 267,072 Australians. Diabetes Care 37, 197–201.

Aakrog, V. (2018): “Når læring skal lede til ændring af praksis” i Dansk friluftsliv medlemsnummer

105, marts 2018: ”temanummer om transfer i friluftslivet”

Baumeister, Roy (2001): Bad is stronger than good. Review of General Psychology, vol. 5

Bedard, R. M. (2005). Wilderness therapy programs for juvenile delinquents: A meta-analysis.

ProQuest Information & Learning, US.

Bettmann, J. E., Gillis, H. L., Speelman, E. A., Parry, K. J., & Case, J. M. (2016). A Meta-analysis of

Wilderness Therapy Outcomes for Private Pay Clients. Journal of Child and Family Studies, 25(9),

2659–2673: https://doi.org/10.1007/s10826-016-0439-0

Biddle, S. J., & Asare, M. (2011). Physical activity and mental health in children and adolescents: a

review of reviews. British journal of sports medicine, bjsports90185

Bowen, D. J., & Neill, J. T. (2013). A meta-analysis of adventure therapy outcomes and moderators.

The Open Psychology Journal, 6(1), 28–53

Dawe, C., Hougaard, I.B., Grønfeldt, L., Nejmann, M. (2018): Unge på kanten – sammen om nye

løsninger. Tænketanken Mandag Morgen/Bikubenfonden:

https://issuu.com/bikubenfonden/docs/web_unge_pa__kanten_sammen_om_nye_l?e=7842312/61

437527

Ejbye-Ernst, N. (2013). Natur og sociale indsatser. Red Barnet: http://doczz.net/doc/6984858/natur-

og-sociale-indsatser

Ejbye-Ernst, N. (2018): “Hvad ved vi om arbejdet med udsatte unge i naturen?”. KU og VIA UC for

Bikubenfonden foråret 2018. Hentet fra Bikubenfondens hjemmesiden: NAtur til et godt liv:

https://www.bikubenfonden.dk/sites/default/files/2019-03/NTGL-lab.pdf

Ejbye-Ernst, N. Seidler, P H. Sørensen, V.(2018): Inddragelse af naturen i arbejdet med børn og unge i

udsatte positioner – med naturaktiviteter som en integreret del af indsatsen. Hentet fra følgende

hjemmeside:

https://www.videnomfriluftsliv.dk/sites/default/files/pdf/Pdffiler/rapport_natur_og_sociale_indsats

er.pdf

Ekelund, U., Steene-Johannessen, J., Brown, W. J., Fagerland, M. W., Owen, N., Powell, K. E., … Lee,

I.-M. (2016). Does physical activity attenuate, or even eliminate, the detrimental association of

sitting time with mortality? A harmonised meta-analysis of data from more than 1 million men and

women. The Lancet, 388(10051), 1302–1310: https://doi.org/10.1016/S0140-6736(16)30370-1

Fredens, Kjeld (2012): Mennesket i hjernen. Gyldendal

Grue-Sørensen K. (1974): ”Almen pædagogik. En håndbog i de pædagogiske grundbegreber”,1. udg.,

København, Gjellerup, s. 108 - 114

Halonen, J. I., Kivimäki, M., Pentti, J., Stenholm, S., Kawachi, I.,Subramanian, S.V., Vahtera J. (2014).

Green and blue areas as predictors of overweight and obesity in an 8‐year follow‐up study. Obesity

22, 1910–1917.

Hunter, M.R., Gillespie, B.W., Chen, S. Y. (2019): Urban Nature Experiences Reduce Stress in the

Context of Daily Life Based on Salivary Biomarkers. Frontiers in Psychology, vol 10, article 722.

Kardan, O., Gozdyra, P., Misic, B., Moola, F., Palmer, L.J., Paus, T., Berman, M.G. (2015)

Neighborhood greenspace and health in a large urban center. Sci Rep 5, 11610.

Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989): The experience of nature. Cambridge University Press, Cambridge.

Kongsgaard og Rod (2019): Bedre begrundet praksis – Velfærdsudvikling efter evidensbølgen”.

Samfundslitteratur

Lee, I.M., Shiroma, E. J., Lobelo, F., Puska, P., Blair, S. N., & Katzmarzyk, P. T. (2012). Effect of physical

inactivity on major non-communicable diseases worldwide: an analysis of burden of disease and life

expectancy. The Lancet, 380(9838), 219–229. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(12)61031-9

Stigsdotter, U. m.fl (2008): Konceptmanual for Terapihaven Nacadia. Skov & Landskab, LIFE,

Københavns Universitet, med samarbejdspartnere fra Stresscentret Kalmia og

følgegruppen/kompetencegruppen for projektet med støtte fra Realdania.

Tordsson, Björn (2014): “Perspektiv på friluftslivets pedagogik”, Books On Demand.

Ulrich, R. (1983):Aesthetic and affective responses to natural environments. In Altman & Wohlwill

(eds.) Human Behavior and Environment, vol 6. Plenum Press, New York.

Ulrich, R. (1984) View through a window may influence recovery from surgery. Science, 24, pp. 420-

421.

Wahlgren og Aakrog (2013) ”Transfer - kompetence i en professionel sammenhæng”, 2013. Åhus

Universitetsforlag

White, M.P., Alcock, I., Grellier, J. et al. (2019): Spending at least 120 minutes a week in nature is

associated with good health and wellbeing. Scientific Reports 9, 7730 :

https://doi.org/10.1038/s41598-019-44097-3