nr. 3 maj 2011 8. årgang læ s s indeb n d · læs inde i bladet Tuberkulose hos de vilde dyr i...

l æ s i n d e i b l a d e t

Tuberkulose hos de vilde dyr i SydafrikaAf dyrlæge Henrik HAgbArd,

gørlev dyreklinik

Elefanter i AfrikaAf dyrlæge Henrik HAgbArd,

gørlev dyreklinik

Kigger mennesker og dyr dybt i øjneneAf journAlist (dj) CHArlotte rAfn

Resistente bakterierAf speCiAldyrlæge pH.d. lene boysen

M A GA S I NE TF O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R

w w w.dyr laegemagasinet .dk

n r. 3 maj 2011

8. årgang

issn n r. 1603-8002

FindKanyleni midten

Denne side er reserveretOrion Pharma A/SSe www.orionpharma.dk

dyrlæge magasinet 3 3

Ansvarshavende:John Vabø, cand. polit.

journalist:Charlotte [email protected]

Ansvarshavende fagredaktør:Fagdyrlæge Finn Boserup

redaktionen:Dyrlæge Asger WenckDyrlæge Jens MøllerDyrlæge Susanne Schantz Laursen

Artikler, pressemeddelelser, produkt-informationer m.v. modtages på cd i wordPerfect eller på e-mail: [email protected], og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelses-tidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse.

skriv til redaktionen: [email protected]

Annoncer:Adriana [email protected]

Abonnement:6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,-

Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

redaktionens og udgivers adresse:SCAnPuBLISHeR A/SForlaget John Vabø A/Semiliekildevej 35,2930 KlampenborgTlf.: 39 90 80 00Fax: 39 90 82 80www. scanpublisher.dkISSn nr. 1603-8002

Administration:Katja [email protected]

layout og tryk: Scanprint a|s

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2968I perioden 1. januar – 30. juni 2010

InDHOLD 3/11

Ingen salmonella i dansk kyllingekødAf journAlist (dj) CHArlotte rAfn 4Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterierAf speCiAldyrlæge pH.d. lene boysen 6Kigger mennesker og dyr dybt i øjneneAf journAlist (dj) CHArlotte rAfn 12Elefanter i AfrikaAf dyrlæge Henrik HAgbArd, gørlev dyreklinik 16Tuberkulose hos de vilde dyr i SydafrikaAf dyrlæge Henrik HAgbArd, gørlev dyreklinik 20Hospital for familiedyr er taget i brugAf journAlist (dj) CHArlotte rAfn 24Hvad er det hundene kan?Af merete kAbel 27Stråleterapi til hundeAf dyrlæge, pHd studerende kAmillA WestArp ZornHAgen og læge, pHd studerende mAlene mArtini ClAusen 29Ekspression af serum amyloid AAf dyrlæge søren lAdefoged 32Gode gener gemt i sædbankenAf journAlist (dj) CHArlotte rAfn 36Nyt it-samarbejde på dyrlægemarkedetAf CAnd.ling.merC. Anne grAm-skjoldAger 38

ingen sAlmonellA I DAnSK KyLLInGeKøD Salmonella er tilsyneladende et overstået problem i dansk kyllingekød. Hverken i 2009 eller i 2010 blev der i Fødevarestyrelsens stikprøver fundet salmonella i dansk kyllingekød. De nye tal viser også, at forekomsten i udenlandsk kyllingekød er faldende

Af journAlist (dj)

CHArlotte rAfn

Fødevarestyrelsen tog i 2010 prøver fra 97 partier dansk fjerkrækød. I ingen af dem blev der fundet salmonella. Det viser den netop offentliggjort rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød.

– De danske fjerkræproducenter, myndighederne og andre involverede parter har de seneste år gjort en stor indsats for at få salmonellaforekomsten ned. Der er i arbejdsgrupper blevet dis-kuteret forskellige løsninger, og det er det arbejde, vi nu ser resultatet af, siger Annette Perge, dyrlæge og specialkon-sulent, Fødevarestyrelsen.

Hun mener i øvrigt, at samarbejdet mellem producenter og myndigheder, der i mange tilfælde har modsatrettede interesser, er udtryk for en særlig dansk måde at gribe tingene an på.

– Her bliver der arbejdet på alle fronter for at få problemet løst, og det får tingene til at flytte sig, siger Annette Perge.

KRAv TIl lEvERANDøRER

I det udenlandske fjerkrækød blev der fundet salmonella i 114 af de 1081 kon-trollerede partier, hvilket svarer til 10,5 procent. Det er en stigning i forhold til 2009, hvor der blev fundet salmonella i 8,5 procent af partierne. Ser man over en længere årrække er tendensen dog også faldende for det udenlandske kyl-lingekød, idet salmonellaforekomsten i 2008 og 2007 var på henholdsvis 15 og 14,5 procent.

– De danske importører vil nødigt stå i en situation, hvor et parti kød skal trækkes tilbage, derfor stiller de større krav til deres udenlandske leverandører, siger Annette Perge.

I Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri, der er ansvarlig for den dan-ske salmonella bekæmpelse, er der stor

tilfredshed med den udvikling, som Fø-devarestyrelsens tal afslører.

– Resultatet bekræfter os i, at vores indsat imod salmonella i det danske kyl-lingekød virker. vi har også, set over de seneste år, oplevet et fald af salmonella i importeret fjerkrækød. Begge dele er godt nyt for fødevaresikkerheden, og de seneste EU-tal viser da også, at stadig færre forbrugere bliver smittet med sal-monella både Danmark og i EU-landene generelt, siger fødevareminister Henrik Høegh (v).

STADIG cAMPyloBAcTER

Mens salmonella efterhånden er fjernet fra dansk kyllingekød, så blev der fundet campylobacter i 22 af 301 kontrollerede partier kød. Det svarer til, at der var campylobacter i 7,3 procent af kødet.

– campylobakter er lidt vanskeligere at have med at gøre, da det er sværere at undgå at få bakterien ind i flokken. Der er dog lavet en handlingsplan for at nedbringe forekomsten af campylobac-ter, siger Annette Perge.

Udviklingen går da også i den rigtige retning. I 2007 blev der fundet campy-lobacter i 15,1 procent af prøverne fra dansk kyllingekød. I det udenlandske kød var der i 2007 campylobacter i 27,7 procent af kødet. Det tal er nu nede på 13,4 procent.

De nye tal for salmonella og cam-pylobacter i danske og udenlandsk kød stammer fra Fødevarestyrelsens såkaldte case-by-case kontrol. Fødeva-restyrelsen udtager hvert år stikprøver, og kontrollen er altså ikke udtryk for, at alt kød bliver undersøgt.

Der bliver taget flest prøver ar impor-teret fjerkrækød, da erfaringer fra 2007, 2008 og 2009 viser, at det især er impor-teret fjerkræ, der indeholder salmonella og campylobacter.

Danske kyllinger var salmonellafri i 2010. Det viser Fødevarestyrelsens kontrol, der samtidig fandt salmonella i udenlandsk kyllingekød.

Denne side er reserveretBayer A/S, Animal HealthSe www.vet.bayer.dk

KRAFTIG STIGnInG I AnTALLeT AF HunDe MeD resistente bAkterier

AF SpeciAldyrl æge pH.d. lene BoySen

Du er nok i dagspressen stødt på artikler om farlige bakterier, som mennesker kan få ved hospitalsindlæggelse (figur 1). Farlige fordi ingen medicin virker mod dem og nogle mennesker er døde som følge heraf.

At det forholder sig på samme måde for dit kæledyr er nok ukendt for de fleste. Hidtil har antallet af syge dyr da også været så lavt, at ingen har taget no-tits heraf. De sidste par år er der dog set en dramatisk stigning i antallet af hunde med såkaldte multiresistente bakterier på huden. Bakterier som er meget van-skelige eller umulige at behandle.

Kan disse bakterier overføres til mennesker? Udgør de en reel fare for hunden? Hvorfra får hunden disse bak-

terier? Det er nogle af de spørgsmål, man kan stille og som forskere verden over forsøger at finde svar på. Danmark er førende indenfor forskning i netop dette felt.

Hvordan kan vi bremse udviklingen af multiresistente bakterier? I det følgende kan du læse en beskrivelse af problem-stillingen omkring multiresistente bakte-rier og høre eksempler på, hvordan du kan gøre en forskel. Der indledes med et sygdomstilfælde fra klinikken.NIKKI HAR HUDBETæNDElSE

Nikki er en 6-årig Dogo Argentino med et hudproblem. Han har gennem de sidste 4 måneder været i antibiotika-behandling for en hudbetændelse, der ikke vil hele. Infektionen er opstået, fordi NIkki klør sig, da han har allergi. Klinisk findes mange sår og knopper på hundens bug og lår. Nikkis hud er gene-relt varm og rød (figur 2, se næste side).

ved dyrkning og bestemmelse af hvilke bakterier, der findes på Nikkis hud, findes såkaldte ”methiciliin resi-stente stafylokokker” (MRSP). Dette er bakterier, som er resistente overfor stort set alle antibiotika. Et enkelt antibioti-kum, TMP/sulfa, er virksomt, og Nikki sættes i behandling hermed.

Efter 3 ugers behandling er sårene væk og huden væsentligt pænere. Nikki klør sig stadig pga. sin allergi, og denne holdes under kontrol med kløestillende medicin, binyrebarkhormon.

En måned senere kommer Nikkis ejer med en anden Dogo Argentino, Tau-rus, som har fået et bidsår på ryggen, der ikke vil læge (figur 3). Dyrkning og resistens-bestemmelse på lifeku mikro-biologi viser samme type multiresistente bakterier som på Nikki (MRSP). Igen er

Figur 1. I dagspressen er der flere og flere artikler som denne om overførsel af bakterier fra kæledyr til mennesker.

Nyheder Erhverv Kultur Opinion Sport Blitz Forbrug Viden Aarhus TV Foto Radio Mobil Guide Arkiv

Onsdag 4. maj | Startside | Mobil | Nyhedsbrev | RSS | Kontakt | JP Pro | Om fpn.dk Find artikel| jp.dk | epn.dk

Trend & InteriørCirkelstolen - snor i succesen

LydMikroanlæg lader musikken strømme

Restauranter ÅrhusDe leger med maden

Forbrug Dine penge

Bank & Forsikring Bolig-investering Skat & Pension

Dit liv Krop & Sundhed Børn & Unge Beklædning

Din bolig Have Trend & Interiør Boligmarked

Din mad Kost & Ernæring Fødevaretest Fødevaresikkerhed Vin Restauranter

Digitalt Computer Gadgets Lyd Mobil Tv & Foto

Motor Bil Båd Søg ny eller brugt bil

Dine rettigheder Købelov & Klagesager Markedsføring

Prisguide Spørg eksperterne JPtv Rejser - Turen går til

Grøndalsvej 3 8260 Viby J

Tlf: 87 38 38 38

JourhavendePoul Tvilum

ForbrugerredaktørKirsten Elley

InternetredaktørJørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktørJørn Mikkelsen

UdgiverJP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dkTip os - send pressemeddelelse

NetannoncerKontakt for annoncer på jp.dk

Stil dit spørgsmålog få svar inden for 24 timer

25 pct. af alle raske hunde er inficeret med farlige antibiotika-resistente bakterier. Foto: Colourbox

Pas på: Hunden smitter Af HENRIK GRØNVALDOffentliggjort 26.02.09 kl. 09:04

Hver fjerde raske hund er inficeret med farlige antibiotika-resistente bakterier, som kan gøre mennesker syge. Læs, hvordan du undgår smitte.

Det er ægte kærlighed, når hunden logrende render sine mennesker i møde og overslikker dem i ansigtet. Men det kan være farligt. 25 pct. af alle raske hunde er inficeret med farlige antibiotika-resistente bakterier, som kan gøre mennesker syge. Det viser en undersøgelse foretaget af Det Biovidenskabelige Institut på Københavns Universitet.

Problem med antibiotika »Det er os dyrlæger, der i første omgang er med til at skabe den resistens ved med alt for løs hånd og i alt for mange tilfælde at ordinere antibiotika til dyrene. I næste omgang er det klienterne, fordi de ikke kan forstå, at de kommer hjem fra en dyrlæge uden antibiotika, hvis deres hund f.eks. har betændelse,« siger dyrlæge Ingeborg Mølbak.

Sygdomme, som kan blive overført, er rabies og stivkrampe via bid fra en hund med sygdommen. Desuden kan man få svampesygdommen ringorm ved at klappe en hund eller spole- og bændelorm ved berøring med hundens afføring.

Ingen grund til hysteri Men ifølge dyrlæge Ingeborg Mølbak er der ingen grund til at blive hysterisk. Blot skal man være opmærsom og holde en god hygiejne.

»Til gengæld skal man heller ikke negligere, at der findes bakterier, som kan påvirke vores sundhed. Men at vaske hænder hver gang vi har klappet en sund hund, er ikke nødvendigt,« siger hun.

Gode råd For at undgå smitte med bakterier har magasinet ”Vi med Hund” lavet følgende gode råd:

Fjern hundens afføring, så bakterierne ikke kan spredes. Giv hunden frisk vand hver dag og gør vandskålen grundigt ren. Lad ikke hunden slikke dig, hvis du har sår eller rifter i huden. Tag handsker på, når du kæler og børster din hund, hvis den har en synlig infektion i huden. Vask hænder med sæbe, når du har været i nærkontakt med en syg hund.

Tilmeld dig fpn.dk nyhedsoverblik

ANNONCE

TIP PRINT RSS DEL

TilmeldIndtast email adresse

Relaterede artikler Parasitterne kan tage ophold i dig

Guld gør godt i syge hunde

Danskere vil have fede Fido fjernet

Se alle >>

Annonce:

Studerende doper hjernen før eksamen

Hold maven flad og hovedet frisk

Mavedellerne fortæller mere end BMI

Annonce:

kLUMME: Evig ungdom ønskes Dette er en indrømmelse. Jeg er bange for at blive gammel.

Læs artikel

Bliver dyrere at få sin ægtefælle til Danmark Om to måneder stiger prisen på familiesammenføring markantLæs mere

Gravide rygere gemmer sig

Rødt kød og whisky skal lokke mænd

Vi er dårlige til at tackle naboen

Moderne mænd søger tilflugt i køkkenet

Derfor er mænd mere aggressive

| | | Mode Skøn Mad Sund

Mest læste lige nu

Dit liv

Page 1 of 4Pas på: Hunden smitter

04-05-2011http://fpn.dk/liv/article1614786.ece


der følsomhed for TMP/sulfa, og Taurus sår bliver behandlet med god effekt.

Nikki har dog igen fået sår på sin krop og ved dyrkning findes påny resistente bakterier. Disse behandles, men ef-fekten holder sig kun kortvarigt. Efter 4 behandlinger besluttes det at lade Nikki aflive.

ovenstående er blot et blandt flere sygdomstilfælde med multiresistente bakterier, som vi har set de seneste år. MUlTIRESISTENTE STAFyloKoKKER

Stafylokokker er normale bakterier på huden hos såvel dyr som mennesker. I de tilfælde hvor bakterien for-årsager infektion sker det, fordi forholdene på huden ændrer sig, så bakterien kan gro frem i stort antal og udløse et inflam-matorisk respons. Forholdene ændres f.eks. hvis hunden har allergi.

Hos de fleste hunde kan infektion med Stafylokokker klares med badning i shampoo eller ved behandling med antibiotika. Men i nogle tilfælde er bak-terien ikke følsom for medicinen, og vil overleve behandling. Den er resistent. Er den resistent overfor en gruppe af antibiotika, som meget ofte bruges i praksis, såkaldte beta-lactamer, taler vi om en methicillin-resistent stafylo-kok. Hos hunden hedder den næsten altid Stafylokokkus pseudintermedius (MRSP) og hos menneske Stafylokokkus aureus (MRSA). Hunden kan dog også have MRSA1 og tilsvarende kan menne-sker have MRSP2-6.

Stafylokokkens resistens har hos hund vist sig at være en arvelig egen-skab hos bakterien, som kan gives vi-dere til andre bakterier. I praksis betyder det, at hunden får den resistente bakte-rie på sig, som en hvilken som helst an-den smitte, som den så kan give videre til andre hunde. Man skal i daglig tale være op mærksom på, at der ikke ”ud-vikles” resistens på den enkelte hund i løbet af en behandling. Hunden har of-test fået bakterien ved smitte. Dog kan

resistente bakterier f.eks. i tarmen hos hunden opformeres (dvs. efter smitte) eller udvikles under behandlingen.

Studier har vist, at der i Europa i de fleste tilfælde af infektion med MRSP er tale om den samme bakterie, som har spredt sig fra land til land ved såkaldt klonal deling7. Det vil sige, at det er en enkelt klon/stamme der har spredt sig til forskellige lande.

Hyppigheden af MRSP i den danske hundepopulation kendes ikke med sikkerhed, men antallet af indsendte prøver har været kraftigt stigende fra 0% i 2008 til 7% i 20108. Dette er i fin over-ensstemmelse med tal fra udlandet9. I Sydeuropa er tallene endnu højere f.eks. 20% i Italien10. Der er indtil videre ikke registreret tilfælde af MRSA hos hund på Institut for veterinær sygdoms-biologi og mikrobiologi på lifeku. Men dyrlægerne i Danmark bruger også an-dre laboratorier, og det kan ikke udeluk-kes, at der hos disse er isoleret MRSA fra hund. Der er netop isoleret MRSA hos en kat.

Figur 2. Dogo Argentino, Nikki, med hudbetændelse på indersiden af låret sfa. infektion med multiresistente stafy-lokokker.

Figur 3. Nikkis lege-kammerat, Taurus, med sår på ryggen efter leg. I disse sår fandtes samme multiresistente bakterier som på Nikki, og Taurus er formentlig blevet smittet af Nikki.

Der er en del usikkerhed med hensyn til MRSP og MRSA statistik. Rent teknisk kræver det særlige analysemetoder at skelne mellem MRSA og MRSP, og det gøres ikke rutinemæssigt på laboratori-erne11. Derfor kan tallene om infektio-nernes hyppighed være fejlvurderede og i værste fald underestimerede.

ANTIBIoTIKA SElEKTERER FoR MRSP

Problemet med antibiotikabehandling er, at der kan selekteres for resistente bakterier. Har hunden eksem pelvis 10 resistente og 1000 følsomme bakterier på sig (lavt sat), vil en antibiotikakur dræbe de følsomme, så de resistente er tilbage. De kan så uhindret formere sig videre. De spredes i langt højere grad fra behandlede hunde, end fra hunde der ikke er behandlet med antibiotika.

valget af antibiotikum har betydning for udbredelsen af resistente bakterier. Antibiotika inddeles traditionelt i bred-spektret og smalspektret, hvor der ved det første menes antibiotika, som tager mange forskellige bakterier, og hvor smalspektret antibiotika kun tager en mindre gruppe bakterier f.eks. kokker.

For at mindske selektion af resistente bakterier er det vigtigt at vælge så smal-spektret et antibiotikum som muligt. Der er ingen grund til at ramme bakterier, der ikke er med i infektionen f.eks. de tarmbakterier, som er til gavn for fordø-jelsen. De fleste antibiotika kender ikke til vævsgrænser, og vil ramme bakterier i hele kroppen. De kan således også selektere for resistente bakterier i hele kroppen. Hermed kan der også selek-teres for multiresistente tarmbakterier, som i realiteten kan være langt værre for patienten end MRSP. Der er således nu også konstateret hunde i Danmark med urinvejsinfektioner med multiresistente, såkaldte extended spectrum beta-lactamase producerende colibakterier (ESBl).

Det er ydermere vigtigt at vælge et antibiotikum, der ikke selekterer for methicillin-resistens. Af de smalspek-trede er clindamycin og fusidinsyre ofte fornuftige valg (figur 4). Derimod er cefalosporiner som f.eks. cefalexin og cefadroxil ikke velegnede, da de

netop selekterer for MRSP. Eksempler på disse er produkter som cefaseptin® og cefacure®. ligeledes vil midler der indeholder amoxicillin med klavulansyre (Synulox® og clavubactin®) eller fluo-roquinoloner (Baytril® og Marbocyl®) selektere for MRSP, fordi, blandt stafy-lokokker, kan kun MRSP overleve disse antibiotika.

HvoRNåR SES MUlTI-RESISTENTE STAFyloKoKKER

Der bør falde mistanke om tilstedevæ-relsen af multire sistente stafylokokker i følgende tilfælde:• Antibiotika virker ikke • Hos hunde med gentagne antibiotika

behandlinger• Postoperative infektioner• Hospitalsinfektioner• Ikke helende sår

Det har vist sig, at de fleste hunde smit-tes med bakterierne ved hospitalsind-læggelse. Smitten sker fra omgivelserne, men kan i princippet også ske fra perso-nalet selv. I en undersøgelse af prakti-serende dyrlæger i Danmark fandtes, at 4% var bærere af resistente stafylokok-ker, MRSA, på næseslimhinden, hvilket er meget langt over forekomsten i den almin delige befolkning12. Dette tyder på at dyrlægerne er i øget risiko pga. smitte fra dyre-patienterne, og de kan som bæ-rere smitte tilbage til andre dyr.

ER BAKTERIERNE FARlIGE FoR HUNDEN?

I sig selv er de multiresistente stafylo-kokker ikke mere sundhedsfarlige for hunden end de følsomme bakterier. Problemet er blot at de ofte ikke kan behandles med gængse lægemidler. Så kan infektionen tage til i styrke og give hunden problemer. Hudbetændelse

med bakterier kan sprede sig, såvel are-almæssigt, som i dybden, og i sjældne tilfælde gå i blodbanen, såkaldt blodfor-giftning.

Bakteriel hudbetændelse viser sig hos nogle hunde uden særlige symptomer, men hos mange ses forandringer i form af rødme og varme. Papler og pustler er almindelige fund ved især overfladiske hudbetændelser (figur 5). Infektionen er oftest kløende og kan afstedkomme, at hunden kommer ind i en ond spiral, hvor den vil kradse sig til flere og dybere hudinfektioner. Dybe hudbetændelser kan også opstå af andre årsager, og dybe infektioner kan være uhyre van-skelige eller umulige at behandle uden antibiotika (figur 6). Dybe infektioner er smertefulde i de fleste tilfælde.

ER BAKTERIERNE FARlIGE FoR MENNESKER?

Det er endnu ikke afklaret, hvor mange mennesker der smittes med MRSA fra deres kæledyr. Indtil videre er der ikke registreret tilfælde i Danmark. Men man ved fra udlandet, at smitteoverførsel kan ske3,4. Et er at man får MRSA på huden, noget andet er om der opstår infektion. Det hænger sammen med individets evne til selv at bekæmpe bak-terierne, men formentlig også forskelle imellem de enkelte bakteriers evne til at forårsage infektion. Hvis en persons immunforsvar er svækket f.eks. som følge af kemoterapi, så er der risiko for infektion. Tilsvarende hvis en person skal opereres, kan der være risiko for, at bakterierne går i såret og giver infek-tion.

MRSA infektion hos mennesker er en alvorlig lidelse, som kræver helt særlige behandlingsregimer og hygie j-neforanstaltninger.

Infektion med MRSP hos menneske er umiddelbart mindre risikabelt, da

Figur 4. Fusidinsyre-holdige læge-midler kan bruges til lokal-behandling af lettere hudbetændelse. Det er at foretrække fremfor tabletbehandling med antibiotika med resistens-proble-matikken for øje.


denne bakterie er en ”hunde-bakterie” og ikke har samme affinitet for menne-sker. På dette område er der dog meget forskerne ikke ved, og tiden vise i hvil-ken grad MRSP kan være patogen for mennesker.

Det man er nervøs for er, om hunden kan udgøre et reservoir med MRSA og smitte mennesker. ligeledes om hun-dens MRSP på menneske kan overføre det resistente arvemateriale til men-neskets stafylokokker resulterende i MRSA. Indtil videre synes denne risiko dog minimal.

HvAD vIl DER SKE I FREMTIDEN?

I Sverige har man indført en antibiotika-politik for behandling af kæledyr med antibiotika generelt. Den inkluderer hudpatienterne, hvor dyrlægerne skal bruge bestemte typer antibiotika til infektioner. Der er tale om en anbefa-ling, ikke en lov, og svenskerne synes generelt gode til at følge sådanne anbe-falinger.

I Danmark har vi endnu ikke sådan en national guide-line, men den vil højst sandsynligt komme på et tidspunkt. Dansk veterinærdermatologisk netværk har udarbejdet en anbefaling, som dyr-lægerne opfordres til at følge, når det gælder hudpatienter (www.dven.dk). Det kan dog i Danmark være svært at få en anbefaling udmøntet i praksis. Måske hvis der samtidig sættes massivt ind med efteruddannelse af dyrlægerne, vil der kunne ses en effekt.

Det kan dog ikke udelukkes, at der fra myndigheds side vil komme regler, som dyrlægerne tvinges til at følge, som det er set indenfor produktionsdyrs-praksis.

Det vil for klienten kunne betyde, at dyrlægen så ikke må bruge et middel, måske det eneste, der kunne kurere hunden for en infektion. Den må skulle

klares på anden vis f.eks. med shampoo behandling.

I Sverige taler man om, at en hund med MRSP aldrig mere skal have anti-biotika i livet, fordi der sker en kraftig opformering når hunden behandles, og dermed opstår en stor risiko forspred-ning. Så skulle den f.eks. få en blærebe-tændelse eller en sårinfektion, må den behandles med andre midler. Da må man som ejer indstille sig på at skulle behandle med f.eks. desinficerende midler og afvente, at kroppens eget immun forsvar klarer infektionen.

HvAD KAN DyRlæGERNE GøRE FoR AT BEGRæNSE RESISTENSUDvIKlING?Dyrlægerne har et stort ansvar for ud-viklingen af resistente bakterier, da det er dem, som udskriver antibiotika.

For at begrænse resistensudviklingen er det bl.a. vigtigt at:• Bruge mindst muligt antibiotika og

vælge alternative behandlinger • Udvælge på baggrund af podninger

og resistens bestemmelser• Bruge internationalt anerkendte labo-

ratorier med udstyr til at bestemme MRSP/MRSA

Figur 5. Papler og pustler på huden af hund med overfladisk hudbetæn-

delse. Behandling med en desin-ficerende shampoo er ofte nok til

sådanne infektioner.

• Følge udstukne antibiotikaanbefalin-ger

• Bruge smalspektret antibiotika f.eks. clindamycin

• Bruge antibiotika der ikke selekterer for MRSP f.eks. clindamycin eller TMP/sulfa

• vælge topikal behandling ved over-fladiske hudbetændelser (shampoo, geler mv.)

• opretholde en høj hygiejne• Kvalitetssikre hygiejnen med skriftlige

protokoller og kontrol

Noget af det væsentligste dyrlægen kan gøre er at reducere hyppigheden af bakterielle hudinfektioner ved at finde årsagen til disse. De er stort set aldrig selv primære. Det er altafgørende at finde den primære årsag, for at kunne målrette behandlingen og undgå tilba-gevendede behandlinger med antibio-tika. Allergi er en af de sygdomme, som meget hyppigt er primær årsag til en til-bagevendende hudbetændelse. Hormo-nelle lidelser og parasitære infektioner er også ofte årsag til hudbetændelse. En dermatologisk udredning skal til for at finde den primære lidelse, og det kan være nødvendigt at henvise til en hud-specialist.

Figur 6. Ruhåret gravhund med dyb hudbetændelse på bagpartiet efter at den har bidt sig pga. loppeallergi. Dyb hudbetændelse kræver som regel systemisk antibio-tikabehandling.

Endvidere er valg af laboratorie af stor betydning for den fremtidige monitore-ring af MRSP/MRSA tilfælde. labora-toriet skal have den fornødne teknik og know-how til at isolere MRSP/MRSA og derudover føre offentligt tilgængelig statistik over antalllet af fundne tilfælde. Som det er nu bruger danske dyrlæger i vid udstrækning udenlandske laborato-rier, hvis data ikke offentliggøres.

HvAD KAN MAN SoM HUNDEEjER GøRE?

Det er vigtigt, at også hundeejerne tager del i arbejdet med at begrænse resi-stensudvikling. Uden deres med virken kommer vi ikke langt, da det er dem som står med den syge hund til daglig og skal følge de råd og behandlingsvej-ledninger, der gives.

For at begrænse resistensudviklingen er det bl.a. vigtigt at:• Holde en høj hygiejne hjemme (f.eks.

vaske hænder ved kontakt med hund med hudbetændelse)

• Undlade at lade hunden slikke dig i ansigtet

• lade hunden sygeforsikre så hudpro-blemet kan blive udredt uden økono-miske begrænsninger

• være åben og modtagelig for dyrlæ-gens anbefalinger, gerne med kon-struktive spørgsmål og dialog

• være opmærksom på symptomer på hudsygdom hos hunden. opmærk-som på effekt af igangsat behan dling. opmærksom på bivirkninger.

• Booke kontrolbesøg.• Kontakte dyrlægen hvis spørgsmål• Deltage i debatten omkring antibio-

tikaresistens og f.eks. komme med forslag til, hvordan vi kan behandle med shampooes og andre såkaldte ”topikale læge-midler”

• Undgå at købe hvalpe hvis forældre har hud-problemer

HvAD KAN vI GøRE I FællESSKAB?

Kun ved en fælles indsats kan udviklin-gen af resistente bakterier påvirkes. Et samarbejde mellem hundeejere, dyrlæ-ger, mikrobiologer og andre faggrupper er nød vendigt.

For at vi være på forkant med ud-viklingen af antibiotika-resistens er det vigtigt med financiel støtte til forskning. Gruppen af verdens ledende forskere indenfor MRSP på lifeku kæmper en hård kamp for at skaffe ressourser. For eksempelvis at kunne udvikle og af-prøve alterna tiver til antibiotika, skal der flere penge på bordet. offentlige instan-

ser, medicinalindustrien, private fonde og foreninger opfordres hermed til at investere i sådanne projekter.

En forståelse for det, som med et fint ord kaldes ”compliance” er vigtigt, dvs. at det dyrlægen ordinerer, i praksis også kan lade sig gøre og blive gennemført. For eksempel skal shampoobadning af en lang hårsrace nok overvejes en ekstra gang og vendes med klienten, førend det ordineres. En tæt dialog mellem dyr-læge og ejer er således essentiel.

Gennem udarbejdelsen af skriftelige anbefalinger, efter-uddannelse og an-den vidensformidling kan budskabet nå ud til alle, det være sig de professionelle som dyreejere.

vil du være med til at gøre en for-skel og deltage aktivt i et samarbejde omkring antibiotikaresistens, så kon-takt Dyrlæge lene Boysen på info@ dyrlaegeboysen.dk

REFERENcER

1. loeffler A, Pfeiffer DU, lloyd DH, Smith H, Soares-Magalhaes R, lind-say jA. Meticillin-resistant Staphylo-coccus aureus carriage in UK vete-rinary staff and owners of infected pets: new risk groups. j Hosp Infect. 2010 Mar;74(3):282-8.

2. Guardabassi l., loeber M.E., ja-cobson A. Transmission of multiple antimicrobial-resistant Staphylococ-cus intermedius between dogs af-fected by deep pyoderma and their owners. vet Microbiol. 2004,98 (1): 23-27

3. Frank lA, Kania SA, Kirzeder EM, Eberlein lc, Bemis DA. Risk of colo-nization or gene transfer to owners of dogs with meticillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius. vet Dermatol. 2009 oct;20(5-6):496-501.

4. Morris Do, Boston Rc, o’Shea K, Rankin Sc. The prevalence of car-riage of meticillin-resistant staphy-lococci by veterinary dermatology practice staff and their respective pets. vet Dermatol. 2010, Apr 9.

5. Stegmann,R., Burnens,A., Maranta,c.A., Perreten,v. Hu-man infection associated with methicillin-resistant Staphylo coccus pseudintermedius ST71 journal of Antimicrobial chemotherapy, 2010, 9:2047-8

6. van Duijkeren E, Kamphuis M, van der Mije Ic, laarhoven lM, Duim B, Wagenaar jA, Houwers Dj. Transmission of methicillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius between infected dogs and cats and

contact pets, humans and the env-ironment in households and veteri-nary clinics. vet Microbiol. 2011 Feb 23.

7. Perreten,v.; Kadlec,K.; Schwarz,S.; Andersson,U.G.; Finn,M.; Greko,c.; Moodley,A.; Kania,S.A.; Frank,l.A.; Bemis,D.A.; Franco,A.; Iurescia,M.; Battisti,A.; Duim,B.; Wagenaar,j.A.; van Duijkeren,E.; Weese,S.j.; Fitzgerald, j.R.; Rossano,A and Guardabassi,l.. clonal spread of methicillin-resistant Staphylococ-cus pseudintermedius in Europe and North America: an international multicentre study. j Antimicrob che-mother. 2010 jun;65(6):1145-54.

8. Guardabassi l. 2010. Personlig kom-munikation.

9. Nienhoff U, Kadlec K, chaberny IF, verspohl j, Gerlach GF, Kreienbrock l, Schwarz S, Simon D, Nolte I. Methicillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius among dogs ad-mitted to a small animal hospital. vet Microbiol. 2010 Dec 21.

10. De lucia M, Moodley A, latronico F, Giordano A, caldin M, Fondati A, Guardabassi l. Prevalence of canine methicillin resistant Staphylococ-cuspseudintermedius in a veterinary diagnostic laboratory in Italy.Res vet Sci. 2010 oct 22.

11. Talan DA, Goldstein Ej, Staatz D, overturf GDStaphylococcus inter-medius: clinical presentation of a new human dog bite pathogen. An-nals of Emergency Medicine 1989, 4:410-3.

12. Moodley A, Nightingale Ec, Steg-ger M, Nielsen SS, Skov Rl, Guar-dabassi l. High risk of nasal carriage of methicillin resistant Staphylococ-cus aureus among Danish veterinary practitioners. Scandinavian journal of Work, Environment and Health 2008 34: 151-157.

yDERlIGERE læSNING:

http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/document_library/Scientific_guide-line/2011/02/Wc500102017.pdf

Tak til Docent luca Guardabassi fra Institut for sygdomsbiologi og mikro-biologi lifeku for velvillig besvarelse af veterinærfaglige spørgsmål.

Virkon® S OFTE FORSØGT EFTERLIGNET - MEN HAR ALDRIG MØDT SIN MAGE

VirkonS er uafhængig testet særdeles effektiv mod mere end 10 Salmonella stammer inkl. S. typhimurium, S. enteritidis og S. hardar.

Ring for spørgsmål til +45 20 23 24 56 www.pharmaxim.com

Pharmaxim

Standarden for beskyttelse mod Salmonella i Europa er for nylig strammet op med mere skærpet lovgivning med hensyn til kontrol af Salmonella indenfor fødevareproduktionen.

Anvender du et desinfektionsmiddel testet uafhængigt effektivt til opgaven?

SALMONELLA - EN DAGLIG TRUSSEL I SVINEPRODUKTIONEN

Pig world ad salmonella pågående.indd 1 2010-04-14 13:47:09

SPECIFIC™ Allergi KonceptEn diæt til ethvert allergiproblem

SPECIFIC™ CDD / CDW Food Allergy Management

SPECIFIC™ CΩD Omega Plus Support

En diæt med et begrænset antal ingredienser til diætetisk behandlingaf foderallergi.

En diæt med et højt indhold af omega-3og omega-6 fedtsyrer til hunde med atopi eller hudproblemer generelt.

En hydrolyseret proteindiæt, der er rig på omega-3 og omega-6 fedtsyrer til diætetisk behandling af kombinationer af atopi og foderallergi/-intolerance. Velegnet til både hvalpe og voksne hunde.

SPECIFIC™ CΩD-HY Allergy Management Plus

En hydrolyseret proteindiæt til diætetisk behandling af foderallergi. Velegnet til både hvalpe og voksne hunde.

SPECIFIC™ CDD-HY Food Allergy Management

OPTIMALE DIÆTER TIL HUD OG PELS

OPTIMALE DIÆTER TIL HUD OG PELS

ForHanDles kun Hos DYrlægen

KIGGeR MenneSKeR OG DyR dybt i øjneneBåde hunde og mennesker kan få mo-dermærkekræft i øjet. For mennesker er det en meget alvorlig sygdom, hvor der næsten altid sker spredning til le-veren. Behandlingsmulighederne er ringe, og kun ganske få er i live efter fem år. Hunde, der bliver ramt af samme kræfttype, kan også udvikle metastaser i leveren, men de bliver næsten aldrig livstruende.

– Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad det er hunde kan, som vi ikke kan? Det forsøger vi at finde ud af, for svaret vil kunne give os indsigt i, hvordan vi skal behandle sygdommen hos men-nesker, siger Steffen Heegaard, dr.med., øjenpatologisk Sektion, Det Sundheds-videnskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

SENDER PRøvER IND

Modermærkekræft i øjet et kun et ek-sempel på det komparative arbejde, som Steffen Heegaard og hans kolleger udfører. Et andet eksempel er arbejdet med katte, som har lymfomer i øjet. Denne kræftsygdom skyldes formentlig en virus og teorien er, at en beslægtet virus kan være den udløsende faktor hos mennesker, der rammes af samme sygdom. Et tredje eksempel handler om heste og kvæg, hvor der er særligt fokus på cancer i slimhinden i øjet. Det er en sygdom, som hos dyrene kan have en dødelig udgang, mens vi mennesker er bedre til at bekæmpe tilsvarende syg-dom.

Arbejdet med at sammenligne kræft-sygdomme og behandlingsmuligheder hos dyr og mennesker er blevet aktuelt inden for de seneste år, hvor det er ble-vet muligt at behandle kræftramte dyr med kirurgi, kemo- eller strålebehand-ling på samme måde, som det foregår i den humane verden.

– Tidligere blev kræftramte dyr ofte aflivet uden yderligere undersøgelser el-ler behandlinger. Der var desværre ikke andre muligheder. Det er der i dag, og derfor har vi en aftale med øjendyrlæ-gerne om, at de altid sender vævsprøver ind til os, når de har et dyr med cancer i øjet. Det kan give os en viden, som kan komme både mennesker og dyr til gavn, siger Steffen Heegaard.

Af journAlist (dj)

CHArlotte rAfn

Cancer i øjnene hos mennesker og dyr fylder meget i det arbejde, som Steffen Heegaard udfører på Øjenpatologisk Sektion på Københavns Universitet.


GENERNE ER AFGøRENDE

I arbejdet med kræftramte dyr og men-nesker er fokus rette mod generne. DNA-profilerne bliver kortlagt i tumo-rerne hos dyr og mennesker. Det gæl-der også, når der bliver kigget efter en forklaring på, hvorfor hunde er bedre end mennesker til at bekæmpe moder-mærkekræft i øjet og de medfølgende metastaser i leveren.

– Noget tyder på, at hundens im-munsystem er konstrueret på en måde, som gør den i stand til at bekæmpe og destruere kræftcellerne. Moder-mærkekræft opstår populært sagt, når en pigmentcelle går amok. Det vil im-munforsvaret forsøge at rette op på, så pigmentcellen kommer tilbage til normal cyklus. Hundens immunforsvar kan tilsy-neladende genkende cancercellerne og destruere dem, så sygdommen brem-

ses, mens vi mennesker ikke er i stand til at få samme kontrol over de pigmentcel-ler, der opfører sig uhensigtsmæssigt, forklarer Steffen Heegaard.

Den store udfordring er at finde ud af helt præcist, hvad der foregår, når kræftcellerne bliver nedkæmpet. ved at finde og isolere den mekanisme hå-ber Steffen Heegaard at kunne udvikle en behandlingsmetode, hvor de gode egenskaber fra hundene kan overføres til mennesker.

– jeg tror på, at vi om 25 år kan give antistoffer, som gør det humane immun-forsvar i stand til at bekæmpe sygdom-men, på samme måde som hunde kan fra naturens side, siger Steffen Heegaard.

MIKRoBER SoM åRSAG

Mens hundene har et forspring, når det gælder modermærkekræft i øjet, er det

lige omvendt, når det kommer til cancer i slimhinden i øjet. Den sygdom bliver vi mennesker kun sjældent ramt af, og sker det, er vi gode til at bekæmpe den. Kvæg og heste rammes langt oftere og sygdommen kan have en dødelig udgang. Her bliver der tilsvarende mo-dermærkekræften arbejdet på at finde forklaringen på forskellen i immunforsva-rets evne til at bekæmpe sygdommen.

Når det gælder katte er der i den øjenpatologiske sektion fokus på lym-fomer. Her menes en mikrobe at være den udløsende faktor. Katte, der bærer mikroben, bliver meget syge, og de er kun i meget ringe omfang i stand til at bekæmpe sygdommen. Den virus, der udløser lymfotisk leukæmi hos katte, er allerede fundet. Det er den ikke hos mennesker.

– vi ved, at det ikke samme virus, der udløser sygdommen hos mennesker

1. Nye behandlingsmuligheder af kræft hos hunde, gør det relevant at sam-menligne sygdommene og deres for-løb hos mennesker og dyr. (Privatfoto)

2. En virus menes at være årsagen til lymfocytisk leukæmi hos katte. En beslægtet virus udløser sandsynligvis sygdommen hos mennesker. (Privatfoto)

3. Den øverste røde bue, er den eks-tra hinde uden på hornhinden, som slanger har. Den skal undersøges nærmere i et nyt ph.d.-projekt, som måske kan give bedre kontaktlinser til os mennesker.

4. Mange øjensygdomme hos menne-sker og dyr ligner hinanden, selv om øjnene er opbygget vidt forskelligt. (Privatfoto)

1.

4.

2.

3.

”Mennesker og dyr kan blive ramt af de samme sygdomme i øjnene, men ofte udvikler sygdommene sig vidt forskelligt. viden om, hvorfor forskellene opstår, kan være med til at give bedre behandlingsmuligheder i både den humane og veterinære verden”

Øjne fra mange forskellige dyr bliver undersøgt på øjenpatologisk sektion. Her er det et øje fra en af de tasmanske djævle i Københavns Zoo, der skal kigges på.

og katte, men da sygdom og sygdoms-forløb ligner hinanden, er der grund til at tro, at det også er virus, der udløser sygdommen hos mennesker. Derfor gi-ver det god mening at kigge på kattenes lymfomer for på den måde at komme nærmere en forklaring på, hvorfor og hvordan sygdommen opstår i den hu-mane verden, siger Steffen Heegaard.

SlANGEN SKRIFTER BRIllER

Forskning og arbejdet med cancer-sygdommene fylder meget i arbejdet på øjenpatologisk sektion, men der er også andre og mere eksotiske emner i spil. F. eks er man netop ved at sætte et ph.d.-projekt i gang sammen med Københavns Zoo, hvor der skal forskes i slangers evne til at skifte ”briller” i for-bindelse med hamskiftet.

– Slanger har en ekstra hinde uden på hornhinden, som kan minde om den ekstra hinde vi sætter på øjet, når vi tager kontaktlinser på. Projektet handler bl.a. om at forstå funktion, design og svagheder ved slangens ekstra hinde, da den viden vil kunne bruges i udvik-lingen af nye og bedre kontaktlinser til mennesker, siger Steffen Heegaard.

Projektet er støttet af Erhvervsfrem-mestyrelsen og en producent af briller og kontaktlinser og ventes afsluttet i

2014. Målet med projektet er at bidrage til at gøre Danmark førende inden for udvikling og produktion af kontaktlinser.

Det enkle liv – fransk landidyl i smukke omgivelser

Se www.cotedor.dk

Denne side er reserveretBayer A/S, Animal HealthSe www.vet.bayer.dk

Den afrikanske elefant er større end den indiske elefant og det største land-levende pattedyr. Skulderhøjden er 3-4 m, og vægten 3000-7500 kg. Hannerne er større end hunnerne. Den afrikanske elefant kan kendes fra den indiske på at begge køn har veludviklede stødtænder og på at snablen i spidsen har to finger-lignende udvækster, der benyttes når elefanten samler små ting op. Panden er flad, og ørerne er meget store. I Afrika lever elefanterne syd for Sahara såvel på savannen som i tæt skov. Den var tidligere jævnt udbredt over hele Afrika, men mange års jagt pga. de værdifulde stødtænder og bortskydning i forbin-delse med opdyrkning af jorden har i dag splittet bestanden op i mange min-dre bestande.

FAMIlIESTRUKTUR

De afrikanske elefanter lever i familier anført af den ældste hunelefant. Med i flokken er hendes unge samt hendes voksne døtre med deres unger. Den

typiske flokstørrelse er 10-11 elefanter, men flokke på over 20 er ikke ualmin-delige. Kønsmodne hanner tolereres i flokken, men de er der kun i kort tid for at se om en af hunnerne skulle være i brunst. Hun-elefanterne bliver sammen hele livet og hjælper hinanden med at opdrage kalvene. De kommunikerer indbyrdes ved hjælp af duftstoffer, berøringer med snablen, positurer og lyde. lyde kan både være trompeteren som vi mennesker kan høre, men også lavfrekvente lyde vi ikke kan høre. Hvis flokken bliver for stor, deles den op således at der bryder en ny flok ud med en ny leder. I perioder med fødemangel kan 2 flokke godt finde sammen igen. En floks territorium er op til 50 km2, men det deles ofte med andre flokke. Hvis en flok bliver truet vil de søge tæt sammen (Foto 1). De danner en ring omkring de yngste familiemedlemmer for at be-skytte dem mod faren. Flokkens leder vil smælde med ørerne, trompetere og rulle snabelen sammen. Hvis det ikke er nok til at skræmme fjenden væk, kan en elefant angribe med op til 40 km/t over kort afstand (Foto 2).

HAN-ElEFANTERNE lEvER AlENE

Han-elefanterne forlader flokken når de bliver kønsmodne omkring 14-15 års alderen. De finder sammen i små ungkarlegrupper, indtil de bliver gamle nok til at konkurrere om hunnerne. Han-nerne lever alene i de perioder, hvor

elefAnter I AFRIKA

Af dyrlæge Henrik HAgbArd,

gørlev dyreklinik

En gruppe elefanter vil rette fronten mod fjenden og dække over de små kalve hvis de føler sig truet. På billedet kan man se en voksen hun med hendes 3 unger – den yngste er beskyttet af de 3 ældre elefanter. Kun benene kan skimtes under maven på den mellemste elefant.


de opsøger hunnerne for at se, om de er i brunst. En han-elefant kommer i en brunstlignende tilstand (musth) ligesom hunnerne. I denne periode stiger pro-duktionen af det hanlige kønshormon testosteron, og hannen bliver mere ag-gressiv og mere sexuelt aktiv. Hannen udsender også en parringsrumlen når han er i musth, ligesom han udskiller mere sekret fra kirtler i tindingerne og konstant drypper urin og et grønligt se-kret ned ad bagbenene for at imponere hunnerne. Hanner i musth kommer kun i nærheden af hunflokkene, når en el-ler flere af hunnerne er i brunst. Flere hanner kæmper om parringsretten, og den vindende han følger derefter den brunstige hun i flere dage, indtil hun er klar til parring.

ElEFANTFøDSlER

Elefanthunner er drægtige i 22 måneder og føder en unge, som ved fødslen vejer ca. 100 kg. Den tager det første år ca. 1 kg på om dagen. ved fødselen hænger snabelen slapt ned. I løbet af de første leveuger udvikles bevægeligheden i snabelen. Den forvandles til et vigtigt redskab, der bruges til fødesøgning, til at drikke med og til stort set alt hvad elefanten gør.

BAlANcE I øKoSySTEMET

En voksen elefant æder omkring 180 kg føde pr dag, og den skal drikke hver 2. døgn. Elefanter lever af græs, grene og buske, som rives af med snablen. De laver vandreruter, rydder krat og træer og laver vandhuller til glæde for andre dyr og kan derfor ikke undværes, men deres indvirkning på den naturlige fauna er stor når bestanden i et begrænset område er høj. I indhegnede reservater er der kun et lille areal til rådighed, og elefanter er meget destruktive i deres ædeadfærd. De hiver træer op med rode og ødelægger en stor del af vege-tationen (Foto 3). De æder planter fra jorden og op til 5 meters højde. Før re-servaternes tid blev elefanternes skade-virkning på faunaen reguleret ved at de vandrede over store afstande så plan-terne kunne vokse op på ny inden ele-fanterne igen vendte tilbage for at søge føde. I det omfang der er afsætningsmu-ligheder bliver elefantbestanden i natur-reservaterne reguleret ved at indfange overskydende dyr med bedøvelsespile og flytte dem til andre levesteder hvor der er underskud af elefanter. For ikke at ødelægge elefanternes familiestruktur flytter man hele familier på en gang,

men afsætningsmulighederne står ikke mål med tilvæksten i elefantbestanden. I reservater hvor elefantbestanden ikke blev reguleret i tide kom en økologisk katastrofe. Den naturlige planteføde forsvandt og både elefanter og mange andre planteædere døde af sult.

PRævENTIoN

I Kruger Nationalpark i Sydafrika har man forsøgt at holde balance i elefant-bestanden ved hjælp af prævention. Man har forsøgt at indoperere hormon-implantater i fuld bedøvelse. Men dels var risikabelt at bedøve elefanterne, det viste sig også at hun-elefanterne blev fastholdt i falsk brunst, hvor hannerne permanent blev tiltrukket og forsøgte at parre de ikke-parringsvillige hunner. Det førte til for meget uro i elefantbestan-den, og hormonbehandlingerne blev opgivet.

En anden mere lovende metode er en vaccination mod drægtighed med et protein, der forhindrer befrugtning. vaccinen gives med pil uden at bedøve elefanten, og den virker i 12 måneder. Succesraten er 60-80 %, og der er ikke set bivirkninger hos behandlede dyr. Der er heller ikke rapporteret om pro-blemer ved diegivning, og skulle man komme til at behandle en allerede dræg-tig hun-elefant er der ikke set aborter.

En elefant vil vifte med ørerne og svinge med snabelen hvis den føler sig truet. Hvis det ikke respekteres vil den gå til angreb. Den kan løbe op til 40 km/t over kortere afstande. I Kruger Nationalpark lader elefanterne af og til aggressionerne få frit løb overfor turisterne og deres biler hvis de kommer for tæt på.

AfrikAnsk elefAnt

Verdens største landpattedyr

Vægt ved fødsel 100-120 kgVægt udvokset han 5-6 tonVægt udvokset hun 3-5 tonHudtykkelse 2-3 cmHøjde cirka 3 m (op til 4 m)Dagligt fødebehov 150-250 kgDagligt vandbehov 100-150 literFoderudnyttelse 40%Daglig afføring 100 kgBrunst 3-4 dageBrunstcyklus 2-3 månederDrægtighedstid 22 månederFørste fødsel 10-11 års alderInterval mellem fødsler 4-5 årDieperiode 5 år (optager almindeligt foder fra 2 år)Levetid 60-80 år

os med, bider de ikke. Til gengæld har de en snabel, der kan bruges til at slå med, indfange fjender og trækker dem til sig eller kaste med ting mod fjenden. Stødtænderne kan også bruges til at forsvare sig med, og endelig kan ele-fanten sparke med bagbenene. Da ele-fanter også fra naturens hånd er meget nysgerrige, bruger de gerne snabelen flittigt til at undersøge dyrlæger med. Det kan være en udfordring at foretage en klinisk undersøgelse, når man hele tiden skal være opmærksom på at ter-mometer, stetoskop og bilnøgler ikke forsvinder fra lommerne. Små indgreb kan oftest klares uden bedøvelse, men selvom der er dygtige elefanttrænere til stede vil større indgreb kræve at elefanten bliver beroliget inden under-søgelsen.

BEDøvElSE AF ElEFANTER

Hos elefanter er lungerne vokset fast til brystvæggens inderside. vejrtrækningen afhænger derfor af, at der er fri bevæge-lighed af brystvæg og mellemgulvet. Hvis en elefant ligger på maven, bliver der et øget tryk på organerne i maveregionen. Dette tryk presser videre på mellemgul-vet, og vanskeliggør elefantens vejrtræk-ning. Derfor bør elefanter ikke ligge ned længere tid af gangen. Hvis en elefant skal bedøves, må den derfor lægges på siden og gerne på et passende blødt un-derlag (f.eks. en stor vandmadras).

KolIK

Elefanter kan få kolik ligesom heste. Ko-lik hos elefanter dækker over tilstanden ”ondt i maven”, og det kan der være mange årsager til. Foderskifte, for meget frisk græs, forstoppelse og kulde er bare nogle af årsagerne. En elefant med ondt i maven kan være vanskelig at komme i nærheden af, men den kan beroliges med de samme præparater som benyt-tes til heste. Kolik hos elefanter behand-les også på samme måde som hos heste med smertestillende medicin i passende doser. Forstoppelse behandles med store mængder paraffinolie suppleret med store portioner afføringsmiddel fra det lokale apotek.

TAK

En stor tak til Intervets Fond for efterud-dannelse af praktiserende dyrlæger for støtte til uddannelsesophold i Kruger National Park i Sydafrika.

Tak til Radiologisk afdeling på Kalund-borg sygehus for god behandling i for-bindelse med min visumansøgning.

vAND REGUlERER ElEFANTBESTANDEN

I de seneste år har man fået øjnene op for en mere naturlig regulering af be-standen af vilde dyr i nationalparkerne i Afrika. Da de første parker blev åbnet var de tilpasset de velhavende safari-turisters ønsker om en tæt bestand af dyr der let kunne ses fra veje hvor almindelige familiebiler kunne komme frem uden besvær. Derfor blev der anlagt asfalterede veje gennem Kruger Nationalpark og der blev anlagt mange kunstige vandhuller med kort afstand og indenfor fotoafstand af vejen (Foto 4). Den rigelige forekomst af vand førte til at dyretætheden blev så stor at der blev mangel på føde. For at undgå at dyrenes fødegrundlag forsvinder som følge af overgræsning er man derfor i de seneste år begyndt at nedlægge de kunstige vandhuller. Det ser ud til at det virker efter hensigten. Balancen i økosystemet er genoprettet, og bestanden af elefan-ter har efter en mindre tilbagegang igen stabiliseret sig.

HåNDTERING I FANGENSKAB

I Danmark er der elefanter i zoologiske haver og i cirkus. Det er elefanter der er født i fangenskab da det ikke længere er tilladt at indfange vildtlevende ele-fanter. cirkus Arena i Danmark har afri-kanske elefanter der bruges til forestil-linger og vises frem i deres vinterkvarter ved Slagelse. Håndtering af elefanter kan være en udfordring. De er ikke tamme dyr, og de skal behandles med respekt. Modsat andre dyr vi omgiver

Elefanterne har stor indvirkning på deres omgivelser. De er meget destruktive i de-res fødeindtagelse og ødelægger store mængder buske. En stor elefanttæthed på et lille geografisk område går hårdt ud over plantelivet.

For at undgå at plantevæksten og dermed fødegrundlaget for planteæderne bliver ødelagt af for store elefantbestande har man i de senere år nedlagt mange af de kunstige vandhuller der blev anlagt for at fototuristerne skulle få gode muligheder for at se dyrene på nært hold.

Pelle, snu som han er, har valgt sin helt egen skræddersyede forsikring.

Vores kunder går på fi re benRing på telefon 70 10 10 65 eller gå ind på www.agria.dk.

Som specialister inden for dyreforsikringer ved vi, at din bedste ven ikke er som alle andre katte. Du kan læse mere på www.agria.dk og tegne en forsikringsløsning, der er skræddersyet til netop din kat.

tuberkulose HOS De VILDe DyR I SyDAFRIKA

Af dyrlæge Henrik HAgbArd,

gørlev dyreklinik

Sydafrika er et land med et spændende dyreliv og mange nationalparker. Den nok mest kendte er Kruger National Park. Den første del af parken blev op-rettet allerede i 1898. I 1926 blev den udvidet til det nuværende område på mere end 22.000 km2 eller næsten halv-delen af Danmarks areal. Nationalparken måler cirka 380 km fra nord til syd med en gennemsnitlig bredde på 60 km og den indeholder 20 forskellige økozoner. Den ligger i den nordøstlige del af Syd-afrika langs grænsen til Mozambique.

Målsætningen med Kruger National Park i dag er at arbejde for at bevare det afrikanske dyreliv på en måde der kan forenes med områdets lokale beboeres interesser og samtidigt give besøgende mulighed for at se dyrelivet.

TUBERKUloSE

I alle områder hvor der er mange dyr vil der også være sygdomme. Sundheden hos de vilde dyr i Kruger Nationalpark bliver derfor overvåget konstant som en del af bevarelsen af dyrelivet. ved denne rutineovervågning blev der fun-det kvægtuberkulose i bøffelbestanden i den sydlige del af Kruger i 1990. En grundigere undersøgelse af forekom-sten viste at mange bøfler allerede var bærere af sygdommen, hvilket tydede på at smitten havde været i bestanden i lang tid. Der blev derfor gennemført en rutinemæssig undersøgelse for tuber-kulose blandt dyrene i parken, og den viste at flere andre dyrearter også var smittet. Byttedyrene i Kruger var hårdt

Bøflerne i Kruger Nationalpark kan i tørkeperioden vandre frit ud og ind af nationalparken ved at krydse den flod der udgør parkens sydlige grænse. Udenfor nationalparken kan de komme i kontakt med tamkvæg der går frit rundt. Kvægtuberkulose er vidt udbredt blandt tamkvæget i Sydafrika, og det kan smitte andre drøvtyggere. Smittede bøfler bærer sygdommen med tilbage i nationalparken, hvor den spredes vi-dere til andre dyr


ramt og i løbet af 90’erne gik bestanden af bøfler, impala, kudu og hjortesvin stærkt tilbage. Med tiden har bestanden igen stabiliseret sig, og dyreantallet er gået frem på trods af, at smitten nu har spredt sig nordover i parken. I 2006 blev de første tilfælde fundet blandt bøfler i Krugers nordlige region.

Kvægtuberkulose er indtil nu fundet både i byttedyr og i rovdyrbestanden hvor løve, leopard, gepard og hyæne kan smittes ved at æde smittede byt-tedyr. Man regner med at tuberkulosen har spredt sig fra tamkvæg, hvor syg-dommen er udbredt, til de vildtlevende drøvtyggere. Den sydlige grænse af Krugerparken udgøres af en flod, og i tørkeperioden er vandstanden så lav at bøfler kan krydse floden og vandre sydpå ud af nationalparken. På den måde kommer de i kontakt med det frit-gående tamkvæg, hvorfra de kan bære smitten med tilbage til Krugerparken når de vender hjem igen. Sygdommen smit-ter ved kontakt med syge dyr på samme måde som influenza smitter mellem mennesker. Blandt byttedyrene smitter tuberkulose ved dråbesmitte via hoste eller nysen fra dyr med tuberkulose i lungerne til raske dyr, og et smittet dyr kan være bærer af smitten i lang tid.

løvEPRojEKTET

Blandt rovdyrene er det løverne der tilsyneladende er hårdest ramt af tuber-kulose. Især i den nordlige del af parken er der de seneste år set en tilbagegang i løvebestanden efter at tuberkulose kom til området. Normalt er tuberkulose en sygdom der tager lang tid om at udvikle sig men hos løverne i den nordlige del af Kruger ser det ud til at sygdommen bry-der ud også hos yngre løver. Der er flere teorier om hvorfor, men især en teori har vundet udbredelse. Hos løverne er der påvist smitte med FIv, også kaldet

katte-AIDS. Det er en sygdom, der også kendes af de danske katteejere. Den nedbryder løvernes immunforsvar og gør dem mere modtagelige for smitte med andre sygdomme, herunder tuber-kulose, der menes at udvikle sygdom hurtigere hos de immunsvækkede dyr med katte-AIDS end hos de raske. For at se om den teori er rigtig har man iværk-sat en undersøgelse der løber over 6 år. Her vil man følge udvalgte løveflokke, hvor hunnerne i flokken skal have en radiosender om halsen, underkastes en klinisk undersøgelse og testes for FIv, tuberkulose og andre sygdomme. Ind-fangning og prøvetagning fra vilde løver kræver mange hænder og alt foregår efter en nøje plan. Der deltager 3 hold med klart definerede opgaver for at intet skal gå galt. Et hold sikkerhedsfolk er ansvarlige for sikkerheden for alle med-virkende, et hold af dyrlæger er ansvar-lige for bedøvelse af løverne og et hold af forskere står for prøveudtagningen.

loKKEMAD læGGES UD

om aftenen inden mørket falder på luk-kes Kruger Nationalpark af for gæsterne. Alle besøgene skal være ude af parken eller være ankommet til de indhegnede lejre hvor man kan overnatte udenfor de vilde dyrs rækkevidde. lige inden por-tene lukkes rykker forskerholdet ud for at indfange løverne der skal medvirke i løveprojektet, for det er om natten at rovdyrene går på jagt efter føde. Alle deltagere kender deres opgaver inden vi går i gang. Når løverne er bedøvet skal alt være overstået på 20 minutter.

løveflokken der er lokaliseret i lø-bet af dagen skal først lokkes til. Der er nedlagt et byttedyr der lægges ud som lokkemad. Det fastgøres solidt til et jerngitter så løverne ikke kan trække byttet væk, men er nødt til at spise det på stedet. Der udlægges duftspor af byttet op til 3 km væk, og der sættes en højttaler op der afspiller lyden af en

Kort over Sydafrika. Kruger National Park er det aflange, grønne område øverst til højre langs grænsen mod Mozambique. Nationalparken dækker et areal der svarer til godt halvdelen af Danmarks areal.

Et frisk byttedyr lægges ud for at lokke løverne til. Det fastgøres til et jerngitter der er banket fast i jorden for at løverne ikke skal trække byttet væk.

gnu-kalv der bræger efter sin mor. Den lyd kan løverne høre op til 4 km væk, og en sulten løveflok kan tilbagelægge den afstand på cirka 30 minutter. lidt væk fra lokkemaden indrettes forskerholdets arbejdsplads i det fri bag forskernes bi-ler. Udstyret sættes op inden det bliver mørkt, og så sætter man sig med en kop kaffe ved et campingbord mens mørket falder på og alle venter på at løveflokken kommer.

løvERNE KoMMER

løverne er lydløse jægere. Ingen ved hvornår de kommer, og de kan plud-seligt være fremme uden varsel. Er de mætte går der lang tid eller måske kom-mer de slet ikke. Er de meget sultne kommer de hurtigt hen til lokkemaden. En aften er løverne fremme før lokke-maden er læsset af traileren. Den første løve hopper op på traileren og begynder at tage for sig af byttedyret uden at be-kymre sig om at der sidder mennesker i bilen der trækker traileren.

Fangstholdet gør bedøvelsespilene klar lige så snart den første løve er i bushen omkring forskerholdet. Når den første løve, der er flokkens anfører, er set ved lokkemaden kører fangstholdet derhen i åben ladvogn. løven bedøves med en bedøvelsespil og falder i søvn indenfor 5 minutter, ofte uden at forlade byttet. Når anføreren sover kommer den næste løve hen til byttet for at æde. Den bedøves også med en pil, og på den måde bedøves løverne en efter en. Der

kan indsamles prøver fra op til 4 løver ad gangen. Hvis flokken er større får resten af løverne lov til at slippe i første omgang.

PRøvEINDSAMlING

Fangstholdet bærer de sovende løver op på ladvognen, der kører dem hen til forskerholdet. Som det første får de bedøvede løver bind for øjnene og de-res ben bindes sammen. Det sker for at sikre projektdeltagerne mod angreb fra en løve hvis den vågner før tid. lige så snart løverne er bragt ind og dyrlægen har sagt god for at prøveindsamlingen kan gå i gang starter forskerholdet med at udtage blod – og afføringsprøver. Der udtages en skylleprøve fra lungerne for at se om de er smittet med tuberkulose. løverne måles og vejes. Deres alder bestemmes ud fra tænderne. livet som løve er hårdt. Mange af dem har gamle, ophelede brud på ribbenene og kun få af de bedøvede løver er over 3 år gamle. Den største af hunnerne får en radiosender om halsen, så løveflokken kan lokaliseres igen om 2 år hvor prøve-indsamlingen skal gentages. Hanløverne kan kun bevare magten i flokken i gen-nemsnitligt 1 år, hvorefter de jages væk fra flokken af en yngre og stærkere han. Derefter må de klare sig selv, og de mi-ster enhver kontakt med flokken. Derfor er det ikke dem der får radiosenderen om halsen.

løvERNE væKKES IGEN

Når alle prøver er indsamlet og registre-ret bæres de sovende løver lidt udenfor forskerholdets område. Alt udstyr pak-kes sammen så holdet hurtigt kan forlade området. Når alle er klar tages bindet for løvernes øjne væk, fødderne bindes op og de vækkes med en modgift der ophæver virkningen af bedøvelsen. Alle løver vækkes samtidigt og hele forskerholdet går ind i bilerne hvor de venter indtil løverne er vågnet. løverne holdes under opsyn indtil de er på be-nene og på vej væk. De første skridt er lidt usikre, men de bliver hurtigt sig selv igen. Pludseligt er de væk og løber deres vej tilbage til løveflokken. Når det bliver morgen er alle spor efter nattens arbejde ryddet væk. Forskerholdet er taget hjem for at sove ovenpå en lang nats arbejde og parken åbnes så fototuristerne kan komme ud at se på dyrene igen.

TAK

En stor tak til Intervets Fond for efterud-dannelse af praktiserende dyrlæger for støtte til uddannelsesophold i Kruger National Park i Sydafrika.

Tak til Radiologisk afdeling på Kalund-borg sygehus og visumafdelingen på Sydafrikas Ambassade i København for god behandling i forbindelse med min visumansøgning.

Tak til veterinary Wildlife Services, Game capture Team i Kruger National-park.

Når dyrlægerne har sikret sig at løverne er bedøvet begynder prøveindsamlin-gen. For at undersøge for tuberkulose skal der lægges en slange ned i luftrøret på de bedøvede løver. Lungerne skylles med saltvand, der trækkes op igen og undersøges for tuberkulosebakterier. Alt skal være overstået indenfor 20 mi-nutter inden løverne vågner igen.

www.swevet.dk

Et anbefalet kosttilskud til hund,kat og hest

Nu også i Danmark

Dr. BaddakysFiskeolieOmega-3 af højeste kvalitet

Fiskeolje 87,5x128,5:Layout 1 20-10-09 20:22 Side 1

Af journAlist (dj)

CHArlotte rAfn

HospitAl for fAmiliedyr eR TAGeT I BRuGEfter to års gennemgribende ombygning er et af Europas mest avancerede og veludstyrede dyrehospitaler nu i fuld drift. Universitetshospital for Familiedyr på life – Det Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet blev indviet den 17. marts

100 millioner kroner har det kostet at modernisere og udvide Hospital for Mindre Husdyr. Pengene er blandt andet brugt på at udvide hospitalet fra 2200 til 4500 kvadratmeter for at skabe mere plads til dyr, dyreejere, ansatte og studerende. og så er de brugt på at styrke behandlingsmulighederne for både hunde, katte og mere eksotiske familiedyr.

– Med det nye hospital har vi be-stræbt os på at opbygge specialafsnit, operationsstuer, genoptræningsområder og andre klinikfaciliteter, der kan give dyr den bedst mulige behandling. Uan-set om man blot ønsker at få sin hund vaccineret, eller om der er brug for en mere omfattende behandling som en

hjerteoperation, kræftbehandling med kemoterapi eller et skræddersyet gen-optræningsprogram, siger klinikchef Geoffrey Houser.

FoR DyR oG MENNESKER

Tilbuddet om de avancerede undersø-gelser og behandlinger afspejler udvik-lingen på det humane område. Hunde og katte er blevet en del af familien, og vi forventer derfor også, at de kan blive behandlet for deres sygdomme på samme måde som os.

Finn Fredslund christensen, Nykø-bing Sjælland er en af brugerne af det nye universitetshospital. Han er til tjek med sin hund, Whitney, der har haft en

meget stor og oprindeligt inoperapel kræftsvulst i en brystkirtel. Whitney var blevet henvist til hospitalets kræft-afdeling med henblik på udredning og rådgivning om behandling. Her fik Finn Fredslund christensen tilbuddet om, at Whitney kunne indgå i et forsknings-projekt med Rigshospitalet. Efter stråle-behandlingen svandt kræftsvulsten så meget, at den kunne opereres bort.

– Whitney blev opereret i januar 2010, og heldigvis ser det ud til, at hun er blevet helt rask. Hun havde ikke de store gener under behandlingen. Eneste bivirkning var, at hun blev noget forkæ-let, siger en glad Finn Fredslund, der blandt andet bruger Whitney til jagt.

Behandlingen af kræftsvulsten er ikke kun kommet Whitney og hendes ejer til gode. Hunden har været med i forsøg, hvor en ny scannings-teknik er blevet afprøvet. Scanningen giver et billede af de iltfattige områder i kræftsvulsten, og det er en viden, som bruges i tilrettelæg-gelsen af den videre behandling.

– Scanningsmetoden kan bruges til mennesker med tilsvarende kræft-svulster og dermed give indsigt i deres sygdom. På den måde kan den erfaring og viden, som vi får ved at arbejde med dyrene også være med til at hjælpe mennesker, siger professor Annemarie T. Kristensen.

Den fornemmeste opgave for Uni-versitetshospital for Familiedyr er at uddanne nye dyrlæger. Her følger studerende en undersøgelse af en kats mellemøre.


FøRST DE STUDERENDE

Whitney er blot et af mange eksempler på den forskning, der foregår på det nye hospital. Et stadigt større antal ph.d.-studerende bruger stedets faciliteter, og hospitalet består af flere forskningsenhe-der. Forskningen skal være med til at op-retholde hospitalets og Danmarks fører-position inden for veterinærvidenskab.

– Men vores eksistensberettigelse er de studerende. vi er først og fremmest sat i verden for at være med til at ud-danne fremtidens dyrlæger, siger Geof-frey Houser.

Da det oprindelige hospital blev byg-get i begyndelsen af 70’erne, var der 70 dyrlægestuderende på en årgang. I dag er der 180. Ifølge studieplanen skal alle i ”praktik” på hospitalet i minimum ni uger. Studerende med differentiering i mindre husdyr og familiedyrs syg-domme når op på 18 uger.

– veterinæruddannelsen er en akade-misk uddannelse med håndværksmæs-sige aspekter. Her på stedet er de stude-rende en ressource, som samtidig med, at de dygtiggør sig teoretisk, også får nogle praktiske færdigheder. jeg ved, at man ude i praksis er glade for kandi-dater herfra, fordi de har kompetencer til at gå i gang med arbejdet fra dag et, siger Geoffrey Houser.

PRøvER På BAMSER

Et af de steder, hvor de studerende henter deres færdigheder, er i ”bamse-lab”. Her ligger tøjdyr på rad og række på operationsbordene. Hver bamse er rigget til, så de studerende kan træne forskellige færdigheder på den. For eksempel kan de lære at lægge en af-snøring omkring et blødende kar, lægge venekatar, tage blodprøver eller lægge et snit i bughulen.

– laboratoriet er unikt og findes ikke tilsvarende andre steder. Færdigheds-laboratoriet er de studerendes første møde med en operationsstue, og her kan de prøve de forskellige teknikker inden for basal kirurgi under afslappede og rolige forhold, siger Rikke langebæk, dyrlæge og ph.d.-studerende.

At operationerne foregår på bamser er med til at gøre de studerende mere trygge.

– Samtidig er forholdene så realisti-ske, at erfaringerne herfra kan tages direkte med ud på en rigtig operations-stue. Det gælder både konkrete færdig-heder og hele omgangsformen på en operationsstue, siger Rikke langebæk.

Hun er overbevist om, at en tryg dyrlæge arbejder bedre end en nervøs dyrlæge. Derfor kan bamselaboratoriet være med til at gøre de studerende til dygtigere kirurger.

– Tidligere foregik tilsvarende un-dervisning på døde dyr. Det var mere besværligt, og det gav også nogle etiske problemer. Dem er vi ude over nu, siger Rikke langebæk.

øGET SAMARBEjDE

Det nye hospital vil i fremtiden behandle omkring 8000 hunde, 3000 katte og et stort antal eksotiske dyr, gnavere og fugle hvert år. Mange dyr bliver henvist fra praktiserende dyrlæger, og det er et samarbejde, som Geoffrey Houser gerne ser, bliver styrket.

– vi har et godt forhold til de prak-tiserende dyrlæger. I fremtiden vil vi forsøge at etablere et endnu tættere samarbejde. Det vil blandt andet ske ved at tilbyde efteruddannelse af dyrlæ-ger, siger Geoffrey Houser.

Universitetshospital for Familiedyr blev indviet den 17. marts. Prinsesse Marie stod for den officielle indvielse ved at klippe det røde silkebånd. Des-uden blev hun vist rundt på hospitalet, hvor hun fik lejlighed til at se de nye faciliteter og møde ansatte, dyr og bru-gere af hospitalet.

– En tryg dyrlæge arbejder bedre end en nervøs dyrlæge. Derfor kan bam-selaboratoriet være med til at gøre de studerende til dygtigere kirurger, mener dyrlæge og ph.d. studerende Rikke Langebæk.

www.tandsten.org

www.biodistra.com

Hvor tit børsterdin hund tænder?

Drys lidt PlaqueOff® Animal i hundemaden hver dag, og du får en hund med bedre mundhygiejne. PlaqueOff® Animal er et rent naturprodukt, der fungerer både til hunde og katte.

Effektiv mod tandsten, plakk

og dårlig ånde

Forhandlere: Dyrehandler og dyrlæger. Markedsføres af JØRGEN KRUUSE A/S www.biodistra.com Tlf. 72 14 14 14. Læs mere på:

FiskeolieVeterinary Diets

Biopet Omega-3 ren natur lig fiskeolie. Velgørende for pels, hud, led og poter. Anbefales af dyrlægen til hunde og katte:

• Ledproblemer/ledegigt•Hudproblemer/kløe•Pelsproblemer/hårtab•Vigtigtfornervesystemets udvikling

Kedelig pels, ømme poter og stiv i kroppen?

Det er der hjælp mod!

Findes i velassorterede dyrehandler. Markedsføres af JØRGEN KRUUSE A/S. Læs mere på:

DyrlaegeMagasinet_nr3.indd 1 2011-05-03 10.48


HVAD eR DeT Hundene kAn?logrende haler og hundebjæf er blevet en del af hverdagen for beboerne på flere plejecentre i vejle, Kerteminde og Næstved. Siden november sidste år har frivillige, lokale hundeejere og hunde fra TrygFonden Besøgshunde besøgt plejecentrene for at glæde de ældre og demente.

De firbenede besøgsvenner bliver klap-pet og nusset bag ørerne, og der ryger indimellem en godbid eller to ned under bordene på plejecentrene, når beboerne er samlet til eftermiddagskaffen. Mellem stoleben, menneskeben og kørestole lunter besøgshundene rundt og nyder opmærksomheden og alle kærtegnene, der følger med.

Formålet med besøgsordningen er at glæde beboerne og samtidig at finde ud af, hvordan man bedst organiserer en besøgshundeordning og fastholder inte-ressen hos de frivillige besøgsvenner.

Man kan se, at hundes selskab bety-der noget for mennesker. Men hvad det præcist er, som betyder noget, kan man ikke umiddelbart forklare. Derfor gen-nemføres der sideløbende med besø-gene på plejecentrene et forskningspro-jekt på fire særligt udvalgte plejecentre i vejle. Forskere fra Aarhus Universitet skal blandt andet dokumentere de even-tuelle positive psykiske og adfærdsmæs-sige effekter, som besøgshunde har på ældre og demente.

Baggrunden for forskningsprojektet er, at man særligt i USA har gode er-faringer med hunde som terapeutisk behandling og aktiveringstilbud på plejecentre. I Danmark er metoden også – endnu meget sporadisk – ved at vinde fodfæste, men baserer sig hovedsageligt på enkeltpersoners positive erfaringer med ældres kontakt til hunde.

Seniorforsker og ph.d. Karen Thod-berg fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet står i spidsen for forskningsprojektet, der begyndte tidli-gere på året.

– vi undersøger, hvad der sker i sam-været mellem hunden og den ældre. Det gør vi blandt andet ved at obser-vere, hvordan den ældre berører og ta-ler med hunden. vi sammenligner også hundebesøgene med to andre typer

af besøg, hvor vi i stedet for en hund medbringer henholdsvis en robotsæl og en demensbamse, men herudover forlø-ber alle besøg på præcis samme måde. Dermed kan vi finde ud af, om det er selve besøget eller hunden, der har en positiv virkning. vi undersøger delta-gernes mentale tilstand og kan derfor generere ny viden om, hvilke personer der har glæde af hvilke besøgstyper. De tre ”dyr”, vi tester, er meget forskel-lige, og hundene adskiller sig naturligvis ved, at de er levende, spontane og kan give den bedste feedback til beboerne, forklarer Karen Thodberg og uddyber, hvorfor hunde er særligt egnede som besøgsdyr.

– Det er oplagt at bruge hunde, da de har en social adfærd, der minder om menneskers, og de er ofte meget kontaktsøgende. En vigtig egenskab er samtidig, at de er nemme at tage med rundt til nye steder. Katte, som også er et populært husdyr, har vanskeligere ved at omstille sig til nye steder, hvilket bety-der, at de ikke er lige så velegnede som besøgsdyr. Faktisk ville grise også være et oplagt besøgsdyr, fordi de er sociale og nemme at træne ligesom hunde. Men det er vi nok ikke helt klar til i Danmark.

ET KoRPS AF RASKE oG vElSocIAlISEREDE HUNDE

Da TrygFonden sidste år søgte frivillige hundeejere til TrygFonden Besøgs-hunde meldte flere end 350 sig. Efter en grundig udvælgelsesproces, hvor hun-

AF merete kABel

Dyrlæge Claus Sloth undersøger hundenes fysiske tilstand grundigt,

før de bliver en del af TrygFonden Besøgshunde.

Forsker Karen Thodberg står i spidsen for forskningsprojektet, der gennemfø-res på fire særligt udvalgte plejecentre i Vejle.

denes fysiske og mentale tilstand blev undersøgt, slap 124 hunde igennem nåleøjet og blev optaget i TrygFonden Besøgshunde.

Hundene skal alle igennem en grun-dig godkendelsesproces for at sikre, at de er sunde, raske og velsocialiserede, så de ikke lider overlast ved besøgene. Dyrlæge claus Sloth fra Skovshoved Dyreklinik står for godkendelsen af hun-denes fysiske og mentale sundhed sam-men med sin veterinærsygeplejerske caroline Holse, som også er hundead-færdsinstruktør.

Klinikken har stor erfaring med smer-teudredning og med, hvordan smerter kan påvirke hundes adfærd. Det er vigtigt, at besøgshundene undersøges grundigt, så uheldige episoder undgås, og i nogle tilfælde fandt claus Sloth ska-vanker hos hundene, som ejerne ikke havde kendskab til. De blev efterføl-gende opfordret til at gå til deres egen dyrlæge for at få et yderligere tjek.

– jeg taler med ejeren om eventuelle tidligere sygdomme i hundens liv og un-dersøger hundens fysiske tilstand. For eksempel kigger jeg efter, om hunden har tegn på slidgigt i ben og ryg, dårligt hjerte, tandpine eller om den har dårlige ører, som kan være ret pinefuldt. Det er ikke altid, ejerne er klar over, at deres hunde har sådanne lidelser, fortæller claus Sloth.

Udover den fysiske test skal hundene igennem et tjek af deres adfærd, hvor de udsættes for fremmede mennesker og ukendte omgivelser.

– Nogle hunde bryder sig ikke om nye lyde og nye omgivelser. Derfor ud-sætter vi hundene for forhindringer, som de kan møde på et plejecenter, fx per-soner i kørestole, hæve-sænke senge, krykker, der bliver tabt på gulvet, og

fremmede, der vil klappe dem. Selvom hundenes fysik er fin, kan de godt blive stressede over de fremmede ting og lyde, og vi vil ikke sende en hund med angst-tendenser ud på plejecentrene, siger claus Sloth.

FRA IDé TIl TRyGFoNDEN BESøGSHUNDE

Da Trine Heidemann, som er underdi-rektør i TrygFonden, fik sin første hund tilbage i 2005, fik hun øjnene op for, hvor meget glæde og overskud mange hundeejere har. Hun bemærkede også, hvor nemt man falder i snak med andre mennesker, når man følges med sin hund. På den måde opstod idéen til at lade hunde og deres ejere besøge ældre og demente på plejecentre.

– Beboere på plejecentre er primært modtagere af pleje og omsorg. Derfor mangler de måske nogen, som de kan give lidt af deres kærlighed videre til, og der er sandsynligvis også mange tidligere hundeejere blandt beboerne, som savner kontakten til dyr. Med Tryg-Fonden Besøgshunde har vi skabt ram-merne for, at besøgshundene kan blive en del af de ældres hverdag. Samtidig går vi skridtet videre og tilvejebringer videnskabelig dokumentation for, hvad det præcis er for en effekt, hundene har på de ældre og demente, fortæller Trine Heidemann.

I december 2010 hilste besøgshun-dene og de ældre på hinanden for

første gang på plejecentrene i vejle, Kerteminde og Næstved, og der er god respons fra både plejecentre og hunde-ejerne.

Personalet på plejecentrene oplever, at beboerne liver op, når hundene kom-mer på besøg, og deres opmærksomhed er konstant rettet mod hundenes gøren og laden. Hundene skaber snak mellem beboerne, og de nyder at klappe og nusse og uddele godbidder.

TrygFonden Besøgshunde skaber glæde blandt beboerne på plejecentrene i Vejle, Kerteminde og Næstved.

– Med TrygFonden Besøgshunde vil vi tilvejebringe videnskabelig doku-mentation for, hvad det præcis er for en effekt, hundene har på de ældre og demente, fortæller underdirektør Trine Heidemann fra TrygFonden.

TrygFonden søger nye kommuner, der vil være en del af TrygFonden Besøgshunde. Læs mere på besøgshunde.dk og se

alle hundene og plejecentrene, der deltager i projektet.


stråleterApi TIL HunDe – HVORDAn eR DeT GåeT De FøRSTe PATIenTeR?

Universitetshospitalet for Familiedyr har i forbindelse med et igangværende forskningsprojekt tilbudt stråleterapi af kræftsyge hunde siden 2007. Dette er et resultat af et samarbejde mellem Strå-leterapiklinikken på Rigshospitalet og Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, Københavns Universitet under ledelse af professor Svend Aage Engelholm og professor Annemarie T. Kristensen. Dyrlæge og PhD studerende, Anders E. Hansen, har arbejdet med projektet og i forbindelse hermed skrevet en artikel til Dyrlægemagasinet (nr. 3, 2010) omkring baggrunden for stråleterapi af cancer hos hund og kat.

Stråleterapi er et nyt behandlingstil-bud til danske dyreejere. Stråleterapi har været anvendt rutinemæssigt vete-rinært i de seneste 30 år især i England og USA.

Kræftbehandling af hunde er for mange et kontroversielt emne, og be-handlingen er forbundet med mange etiske overvejelser. Som ved alle andre behandlingsformer er det også i forbin-delse med stråleterapi afgørende, at der

er fokus på livskvalitet og smertefrihed, men med de avancerede bestrålingstek-nikker samt fraktionering, som tilbydes i dag, er det muligt helt at undgå eller minimere bivirkninger.

Det er nu snart 4 år siden den første hund i Danmark modtog stråleterapi som led i behandlingen af cancer, og siden har yderligere 5 hunde fået behandling. Ingen af de behandlede hunde havde bivirkninger ved strålete-rapien udover lettere rødme og hårtab i det bestrålede område. Stråleterapien har således sikret forbedret livskvalitet og sekundært forøget livslængde for de behandlede hunde. To af de seks behandlede hunde lever i dag i bed-ste velgående, hhv. fire og to år efter strålebehandling, uden nogen tegn på genvækst af primær tumor eller tegn på spredning. To af de bestrålede hunde er døde af alderdom hhv. to og tre år efter afsluttet stråleterapi - begge uden tegn på genvækst af tumor. De to sidste pa-tienter led af højgradige mastcelletumo-rer, og indgik ikke direkte i det primære forskningsprojekt. Den ene udviklede

Af dyrlæge, pHd studerende kAmillA WestArp ZornHAgen og

læge, pHd studerende mAlene mArtini ClAusen

Buller på 11-år boltrer sig i sneen.

projektets kontAktpersoner:

kamilla Westarp Zornhagen dyrlæge, PhD studerende [email protected] tlf. 3533 1006 eller mobil 26835723

malene martini Clausen læge, PhD studerende [email protected] tlf. 3533 1006 eller mobil 22524536

Anders e. Hansendyrlæge, post doc [email protected]

metastatisk sygdom og den anden måtte aflives fire måneder efter afsluttet stråle-behandling grundet genvækst af primær tumor.

vi har besøgt to af hundeejerne for at høre hvordan efterforløbet har været.

BUllER

Karen og Per Boisen var de første hun-deejere i Danmark, der lod deres hund gennemgå et stråleterapiforløb. Buller er en sort blandingshund født i 2000. Karen, der er pensioneret sygeplejerske, opdagede i 2007 en tumor på Bullers venstre forpote, og hun vidste med det samme, at der var noget galt og tog derfor Buller til Hospital for Mindre Husdyr (nu Universitetshospitalet for Familiedyr). Det viste sig at være et fibrosarkom, og pga. tumorens place-ring, var Buller en oplagt kandidat til det dengang nystartede forskningsprojekt med stråleterapi til hunde. Karen og Per havde ingen betænkninger ved at lade Buller indgå i projektet: ”vi sagde uden tøven ja til projektet, da diagnosen var stillet. vi havde ikke noget valg – al-ternativet var aflivning, så der var ikke noget at tabe ved at forsøge med stråle-behandling.”

Karen har været meget tilfreds med hele forløbet, og Buller tilsyneladende også, da han altid stod og logrede foran klinikken. Buller tolererede behandlin-gen fint, og der var ingen bivirkninger bortset fra lokale hudgener i form af der-matitis og lette ulcerationer efter afslut-tet terapi. Pga. dette var poten forbun-

det i perioden efter behandling, og da Buller på et kennelophold desværre ikke fik renset poten regelmæssigt, resulte-rede det i infektion og gangræn, og den ene tå måtte amputeres. Trods dette er 11-årige Buller i dag fortsat en glad og velfungerende hund, og er stadig rask.

WHITNEy

Finn Fredslund christiansen er en anden af de hundeejere, der har ladet sin hund gennemgå et behandlingsforløb med både kirurgi og stråleterapi.

Whitney, som er en intakt tæve, er en gul labrador født i 2004. Hun har altid været en aktiv jagthund, men måtte i 2008 opereres pga. et bløddelssarkom i den ene mammae. Inden for et år var der recidiv af tumoren, og kirurgisk fjernelse forsøgtes igen. Da tumoren endnu engang recidiverede, blev Finn gjort opmærksom på det igangværende forskningsprojekt på Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, hvor stråleterapi til hunde blev tilbudt. Whitney var egent-lig upåvirket af canceren, men tumoren var efterhånden vokset til appelsinstør-relse, og Finn syntes, at der måtte gøres noget. Han talte meget med sin hustru om muligheden for stråleterapi, og de blev hurtigt enige om, at Whitney skulle behandles; dels fordi der ikke var andre behandlingstilbud, dels fordi projektets formål om at kunne gavne humane cancerpatienter på længere sigt var til-talende.

I 2009 gennemførte Whitney et strå-leterapiforløb med 3 ugentlige behand-linger i 5 uger, hvor hun blev afleveret

Whitneys bug afslører kun få tegn på den stråleterapi, hun har været igennem.

på dyrehospitalet mandag og hentet fre-dag. Behandlingen forløb helt uden bi-virkninger, og Whitney løb selv glad ind på klinikken, når hun kom til behand-ling. Det eneste Finn observerede under behandlingen var, at huden i området blev hyperæmisk og irriteret hen mod slutningen af behandlingsforløbet. ”vi smurte huden med fugtighedscreme, og det nåede aldrig at blive til brandsår, som man hører om hos mennesker”, fortæller Finn.

Whitney afsluttede stråleterapien i december 2009 og efterfølgende blev resttumor og arvæv fjernet kirurgisk. Halvandet år efter er tumoren ikke reci-diveret. Whitney er tilbage i fuldt vigør og har nydt efterårets jagtsæson. Finn har været utroligt glad for forløbet og vil klart anbefale det til andre hundeejere. ”Den eneste skade er, at hun er blevet mere forkælet”, fortæller Finn.

BAGGRUNDEN FoR STRålETERAPI TIl HUNDE

Som nævnt indledningsvist er forsk-ningsprojektet omkring stråleterapi til hunde et samarbejde mellem Stråle-terapiklinikken på Rigshospitalet og Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme. Baggrunden for samarbejdet er at give hunde med visse cancertyper en unik mulighed for stråleterapi og samtidig bibringe forskningen i behandling af cancer værdifuld viden. Rotter og mus, som ofte er non-kliniske modeller i kon-ventionelle eksperimentelle studier, har flere begrænsninger ved applikationen til et humant klinisk set-up. Det forven-tes, at man ved brug af hunden som model til udvikling af både cancer diag-nostik og behandling, vil kunne besvare flere spørgsmål omkring human cancer og således i højere grad applicere resul-taterne humant i forbindelse med udfø-relse af tidlige kliniske forsøg.

Projektet omkring stråleterapi har således til sigte at gavne både men-nesker og hunde, idet det som nævnt forventes, at resultaterne kan overføres til behandling af mennesker og dermed føre til forbedring af den humane strå-leterapi.

Hundene gennemgår et avanceret forløb, indeholdende grundig klinisk undersøgelse, histopatologisk undersø-gelse af tumor, stadie-indeling af cancer-sygdommen ud fra PET/cT-scanninger og dermed optimale forudsætninger for planlægning af det ideelle stråleterapi-forløb.

Projektet er blevet udvidet med yder-ligere to PhD studerende pr. 1/12-10


(Kamilla Westarp Zornhagen, dyrlæge og Malene Mar-tini clausen, læge), og projektet vil således fortsætte.

PRojEKTET I KoRTE TRæK

Hypoxi og øget proliferation karakteriserer ofte ag-gressive tumorer som udviser behandlingsresistens både overfor kemo- og stråleterapi. Måling af hypoxi og proliferation i tumorer, samt udbredelsen heraf, kan ske både invasivt og non-invasivt. Sidstnævnte metode omfatter bl.a. en særlig molekylær billeddan-nende teknik, positron emission tomografi (PET-scan-ning), hvor der indgives en radioaktiv markør. Formålet med projektet er at undersøge forskellige markører for hypoxi og proliferation samt deres sammenhæng med underliggende cellulære forandringer, der karakteri-stisk ses i væv påvirket heraf.

Stråleterapi er et område i fortsat udvikling, og de nyeste bestrålingsteknikker (bl.a. intensity modulated radiation therapy, IMRT) giver mulighed for at levere dosis til et lille område og således målrette behandlin-gen meget præcist. Det er derfor muligt at give høj do-sis til et specifikt område af tumor og ikke som tidligere en uniform (ensartet) stråledosis; dette bidrager både til bedre tumorkontrol samt mindre stråledosis til det normale væv og dermed færre bivirkninger.

En af de store udfordringer inden for stråleterapien er planlægningsfasen, som baseres på billeddiagnosti-ske og nuklearmedicinske undersøgelser.

Strålefeltet planlægges ud fra computerbaserede teknikker på baggrund af en terapi-scanning; ofte en kombination af cT og PET. Humant anvendes det ra-dioaktivt mærkede glukose, 18F-fluorodeoxyglucose (FDG), som standard PET-markør i forbindelse med stadie-inddeling og bestemmelse af cancerens udbre-delse. FDG-optaget afspejler høj glykolytisk aktivitet, og selvom dette ofte karakteriserer cancerceller, er der tale om en relativt uspecifik markør, idet inflammation og muskelaktivitet vil medføre optag af markøren. En væsentlig del af den nuklearmedicinske forskning beskæftiger sig med udviklingen af nye og mere spe-cifikke markører, som kan bidrage til større viden om tumor forud for stråleplanlægning. Målet er at man med non-invasive teknikker kan karakterisere tumor og identificere de områder, som skal have en mere ag-gressiv behandling i form af øget stråledosis.

Projektet tager udgangspunkt i hunde med spon-tane solide tumorer (sarkomer og carcinomer), men da disse tumorer ofte er af samme størrelse og kompleksi-tet som dem man ser humant, forventes det at projek-tets resultater kan bidrage til bedre behandlingsproto-koller for mennesker med kræft, og projektet gavner således både hunde og mennesker.

Alle praktiserende dyrlæger har mulighed for at henvise kræftramte hunde til vurdering i onkologisk service på Universitetshospitalet for Familiedyr i for-bindelse med projektet. Hver enkelt patient vil her blive vurderet, og i samråd med ejeren planlægges omfanget af det videre udrednings- og behandlings-forløb, herunder om hunden kan indgå i forsknings-projektet.

Henvisning sker via Universitetshospitalet for Fami-liedyrs hjemmeside www.dyrehospitalet.dk eller ved telefonisk henvendelse på tlf. 3533 2950.

A L T T I L K Æ L E D Y R

Forhandles hosdyrehandlere og dyrlæger.Kontakt Akudim for oplysning omnærmeste forhandler:

Tlf.: 70 22 00 [email protected]

Gennemtænktudstyr fra

un

ik

td

es

ig

n

Redningsveste

ww

w.v

estm

edia

.dk

EzyDog Jakker

Redningsveste og t¿j:Layout 1 22/09/08 11:54 Side 1

Redningsveste og tøj:

EzyDog redningsveste fås i gul og pink camo fra XS til XL. Unikt fleksibelt skum er strategisk placeret i vesten for at hunden kan svømme i en naturlig stilling. Smart lille opbevaringslomme med lynlås. Ergonomisk håndtag til løft af mindre hunde. Lavet i blødt neopren og kraftig polyester for yderligere styrke. Synlige reflekser for optimal sikkerhed.

EzyDogJakker:EzyDog´s jakke passer ind I resten af EzyDog sortimentet. Jakkerne fås i farverne: Rød, Blå tartan, Camo Samt Pink camo i str. xxs til xxl. Beskyt din bedste ven mod blæst og kulde med EzyDog’s jakke.Rigtig god pasform ved leg og træningPå siden er der indvævet reflekser for at optimere sikkerheden.Jakken har ligeledes to smarte lommer med lynlås på ryggen tilopbevaring af godbidder, hømhøm poser, foldabowl og andet.

stud. med. vet. speC iAle

eKSPReSSIOn AF serum Amyloid Ai kulturer af equine synoviocytter stimuleret med proinflammatoriske cytokiner in vitro

INTRoDUKTIoN

Det er veldokumenteret, at den hepati-ske syntese af akut fase proteinet serum amyloid A (SAA) stiger kraftigt i for-bindelse med en lang række af inflam-matoriske stimuli, der ultimativt fører til vævsskade, f.eks. infektion, trauma, kirurgi og neoplasi. I denne forbindelse frigives de proinflammatoriske cytokiner interleukin-1β (Il-1β), interleukin-6 (Il-6) og tumor nekrose faktor α (TNFα) fra celler i det reticuloendotheliale system, primært monocytter og makrofager, hvormed akut fase responset initieres. Dette fører bl.a. til øget produktion af akut fase proteiner, som frigives til blodet, hvor de kan måles (jacobsen & Andersen 2007). cytokiner fungerer som alarmmolekyler i kroppen og foran-lediger en lang række patofysiologiske ændringer, der leder til de karakteristi-ske kliniske symptomer på inflammation, eksempelvis feber, neutrofili og muskel-katabolisme (Baumann & Gauldie 1994).

også ved inflammationstilstande afgrænset til lokale kompartments spil-ler proinflammatoriske cytokiner en central rolle. Det er bl.a. vist, at kon-centrationen af disse cytokiner stiger lokalt i synovialvæsken hos heste med osteoarthritis (oA). Her fremstår særligt Il-1 som en helt central inflammations-mediator, der bl.a. reducerer proteog-lykan syntese og inducerer dannelse af matrix metalloproteinaser (MMP), som er centrale mediatorer af brusknedbryd-ning i det inflammerede led (Sutton et al. 2009). På trods af intens forskning er patofysiologien bag oA stadig langt fra afdækket. Erkendelsen af at tidlig diagnosticering og behandling er essen-tiel for at stoppe progression af oA, har dog medført, at forskningen de senere år har rettet sig mod den inflammato-riske komponent (synovitis) set i de tidlige stadier af sygdommen. I denne

forbindelse er det særligt interessant, at man har påvist en lokalt produceret SAA type i synovialvæske fra heste med eksperimentel lipopolysaccharid-induceret arthritis samt hos heste med naturligt forekommende arthritis (jacobsen et al. 2006b, jacobsen et al. 2006c). Da SAA er en ekstremt sensitiv inflammationsmarkør, og samtidig ikke påvirkes af gentagen arthrocentese, åbner dette op for at den lokalt produ-cerede SAA type i fremtiden, kan finde anvendelse som markør for lavgradige lokale inflammatoriske tilstande som f.eks. osteoarthritis.

FoRMål

Formålet med dette veterinære speciale var at undersøge ekspressionen af SAA over tid i equine synoviocytter stimu-leret med Il-1β, Il-6, TNFα in vitro. De tidligere nævnte in vivo studier har konstateret tilstedeværelsen af lokalt produceret SAA i synovialvæske, men har ikke med sikkerhed kunnet fastslå det eksakte cellulære ophav til det lokalt producerede SAA protein, hvorfor der ønskedes information om: 1. Evnen til syntese af SAA messengerRNA (mRNA) i equine synoviocytter 2. De tre cytoki-ners evne (hver for sig og i kombination) til at inducere SAA syntese. 3. SAA responset over tid i synoviocytter stimu-leret med de tre cytokiner.

MATERIAlE oG METoDE

Synoviocytter isoleret fra kodeleddet fra fire heste uden tegn på ledforandringer blev anvendt i studiet. Synoviocytterne blev dyrket in vitro under standard inkubationsbetingelser. ved ca. 80 % konfluens (vurderet mikroskopisk) blev cellerne (tredje passage) skiftet til serumfrit medie 24 timer inden cytokin-behandling.

Mikroskopibillede af synoviocytter i kultur. Læg mærke til de cytoplamatiske pseudopoddannelser der indikerer, at cellerne er vitale og har fat i underlaget. Foto: Søren Ladefoged

Af dyrlæge

søren lAdefoged


søren lAdefoged

Jeg startede på dyrlægestudiet i 2004. Jeg har altid gerne ville arbejde med klinisk diagnostik af store husdyr og min interesse for heste gjorde nok at jeg læste lidt ekstra på hestesygdom-mene. efter bachelordelen valgte jeg at forsætte på hestedifferentieringen. Jeg fik i min specialeperiode mulig-hed for at fordybe mig i min store interesse – den lokale orkestrering af inflammation i relation til hestens led. Jeg blev færdig som dyrlæge i februar 2010, hvorefter jeg blev ansat på Høj-gård Hestehospital på Fyn, hvor jeg arbejder udelukkende med heste.

Denne artikel er et resume af mit speciale, som er skrevet på Institut for basal Husdyr- og Veterinærvidenskab (IBHV), Ku-LIFe med postdoc Lise C. Berg som hovedvejleder i samarbejde med Institut for Produktionsdyr og Heste (IPH), hvor jeg har haft lektor Stine Jacobsen og adjunkt Maj Halling Thomsen som medvejledere.

Studiet er en del af et større projekt-samarbejde mellem postdoc Lise C. Berg (IBHV) og lektor Stine Jacobsen (IPH), der har til formål at undersøge den ekstrahepatiske ekspression af akut fase proteinet serum amyloid A i de forskellige væv i hestens led. Specialet kan læses i sin fulde længde og er tilgængeligt på det Biovidenska-belige Fakultetsbibliotek.

Synoviocytterne blev opdelt i fire behandlingsgrupper, som blev behand-let med enten 50ng/ml rekombinant human Il-1β (rhIl-1β), 50ng/ml rekom-binant equin TNFα (reTNF α), 50ng/ml rekombinant equin Il-6 (reIl-6) eller en kombination af 20ng/ml af hver af de tre cytokiner. Synoviocytter blev høstet fra hver af de fire behandlingsgrupper efter 0, 12, 24 og 48 timers cytokinpå-virkning. Til hvert tidspunkt blev lige-ledes høstet ikke-cytokinbehandlede negative kontroller.

Der blev udtaget celler og vækstme-die til detektion af SAA proteinet samt celler til kvantificering af SAA mRNA. SAA mRNA niveauerne i de forskellige grupper til de fire tidspunkter blev un-dersøgt ved relativ kvantitativ real time PcR (RT-PcR) med glyceraldehyde-3-phosphate dehydrogenase (GAPDH) som internt referencegen. SAA protein koncentrationen blev målt i celler og kulturmedie ved hjælp af en automati-seret turbidometrisk immunoassay tidli-gere valideret til brug i heste (jacobsen et al. 2006a).

ændringer i SAA mRNA ekspres-sion over tid og mellem de forskellige grupper blev undersøgt ved hjælp af re-peated measurements Friedman’s test. Dunn’s multiple comparison post test

blev anvendt til at undersøge forskelle mellem grupperne to og to. P-værdier < 0,05 blev betragtet som signifikante.

RESUlTATER

Prøverne udtaget umiddelbart inden cy-tokinbehandling (0 timer) viste alle lave eller ubetydelige SAA ekspressionsni-veauer som forventet.

Allerede efter 12 timer sås en signifi-kant stigning i SAA mRNA niveauer hos synoviocytter behandlet med Il-1β (P < 0,001), Il-6 (P < 0,01) samt kombina-tionsbehandlingen (P < 0,01). Derimod kunne der ikke konstateres en statistisk signifikant stigning for synoviocytter be-handlet med TNFα (P > 0,05).

Efter 24 timer var det kun synoviocyt-ter behandlet med Il-1β og TNFα, der viste signifikant forøgede SAA mRNA niveauer (P < 0,05 for begge grupper). Synoviocytter behandlet med Il-6 samt kombinationsbehandlingen gav ikke anledning til en signifikant stigning (P > 0,05 for begge).

Efter 48 timer kunne konstateres signifikante stigninger i SAA mRNA ekspressionsniveauerne i alle behand-lingsgrupperne. Il-1β (P < 0.05), Il-6 (P < 0.05), TNFα (P < 0.001) og kombinati-onsbehandlingen (P < 0.01).

Figur 1. Oversigt over de patofysiologiske ændringer der finder sted i forbindelse med akut fase responset. Optrukne linjer indikerer stimulerende pathways og stip-lede linjer indikerer inhiberende pathways (Gengivet med tilladelse, efter Jacobsen & Andersen 2007).

Det var ikke muligt at bestemme mængden af SAA protein i henholdsvis prøverne af lyserede synoviocytter og kulturmedie ved hjælp af den tidligere nævnte turbidometriske immunoassay, da proteinkoncentrationen i prøverne lå under testens detektionsgrænse, som tidligere er bestemt til 0,48mg/l (jacob-sen et al. 2006a).

DISKUSSIoN

Studiet demonstrerer, at equine sy-noviocytter er i stand til at opregulere ekspressionen af SAA mRNA, hvis de udsættes for et inflammatorisk stimulus (i dette tilfælde behandling med pro-inflammatoriske cytokiner). Dette er i overensstemmelse med tidligere hu-mane studier, der har påvist lokal SAA mRNA ekspression og protein produk-tion i synovialmembranen hos patienter med rheumatoid arthritis (Kumon et al. 1999; o’Hara et al. 2000).

Allerede efter 12 timer kunne kon-stateres en signifikant stigning i SAA mRNA niveauer hos synoviocytter stimuleret med Il-1β, Il-6 samt kom-binationen af de tre cytokiner. Dette stemmer overens med tidligere in vivo studier, som har demonstreret, at SAA kan detekteres i serum og synovi hos heste med eksperimentel induceret arthritis i tidsrummet 8-16 timer efter in-duktion (Hulten et al. 2002; jacobsen et al. 2006b). Stimulation med TNFα ud-løste ikke en signifikant stigning efter 12 timer, hvilket er overraskende, da dette cytokin typisk også klassificeres som en primær SAA inducer. Det kan muligvis skyldes, at der i dette forsøg var tale om synoviocytter og Il-1β generelt betrag-tes som det primære proinflammatoriske cytokin i leddet, hvorimod TNFα spiller

en større rolle i andre kompartments f.eks. i forbindelse med leukocyt margi-nation og diapedese.

Efter 24 timer sås en signifikant stig-ning for synoviocytter stimuleret med Il-1β og TNFα, hvilket var forventeligt, da disse generelt betragtes som de to mest potente proinflammatoriske cyto-kiner, hvorimod Il-6 menes at spille en mere dobbelttydig rolle, og bl.a. også opregulerer visse antiinflammatoriske mediatorer. Heller ikke kombinationen at de tre cytokiner udløste en signifikant stigning efter 24 timer. Kombinationsbe-handlingen blev medtaget i forsøget for at udsætte synoviocytterne for den sam-lede effekt af alle tre cytokiner. Det er dog blevet forslået, at en sådan cytokin kombination ikke imiterer in vivo situa-tionen nøjagtigt, da de enkelte cytokiner fremkommer sekventielt, og inducerer hinanden, hvilket ultimativt resulterer i en synergistisk respons (Uhlar & White-head 1999).

Efter 48 timer fandtes signifikant forøgede SAA mRNA niveauer i alle grupperne, hvilket ligeledes er i over-ensstemmelse med tidligere nævnte in vivo studier, der viste at maksimal SAA koncentration i serum og synovi 36-48 timer efter eksperimentel induceret arthritis (Hulten et al. 2002; jacobsen et al. 2006b). Dette kunne antyde, at lokalt produceret SAA har respons kinetik, der minder om hepatisk produceret SAA.

PERSPEKTIvER

lokal SAA ekspression i synoviale struk-turer er interessant af flere grunde. For det første er hepatisk produceret SAA velkendt som en sensitiv omend uspe-cifik inflammationsmarkør (Nunokawa et al. 1993). Fremtidig forskning og på

Figur 2. Oversigt over hver af de fire cytokin behandlingsgrupper samt den ube-handlede kontrolgruppe, der illustrerer SAA mRNA niveauerne til hvert tidspunkt (0,12,24,48 timer). Søjler markeret med stjerne indikerer signifikant forøget SAA mRNA ekspression. For mere detaljerede data henvises til specialets originale figu-rer.

sigt differentieret måling af den lokalt udtrykte SAA type hos hesten, kunne potentielt føre til anvendelsen af lokalt SAA som en sensitiv og specifik markør for mere lavgradige lokale inflammati-onstilstande. Derudover har nyere stu-dier peget på, at SAA selv har cytokin-lignende egenskaber, og blandt andet er i stand til at inducere og aktivere matrix metalloproteinaser, som er centrale mediatorer af brusknedbrydning i det inflammerede led. Fremtidige studier, der undersøger funktionen af lokalt pro-duceret SAA, er nødvendige for fastslå, hvilken rolle selve SAA proteinet spiller i inflammationsorkestreringen systemisk såvel som lokalt.

lITTERATURlISTE

Baumann, H. & j. Gauldie (1994): The Acute-Phase Response. Immunology Today. vol. 15, no. 2, pp. 74-80.

Hulten, c., U. Gronlund, j. Hirvonen, R.M. Tulamo, M.M. Suominen, G. Mar-haug & M. Forsberg (2002): Dynamics in serum of the inflammatory markers serum amyloid A (SAA), haptoglobin, fibrinogen and alpha2-globulins during induced noninfectious arthritis in the horse. Equine Veterinary Journal. vol. 34, no. 7, pp. 699-704.

jacobsen, S. & P.H. Andersen (2007): The acute phase protein serum amyloid A (SAA) as a marker of inflammation in horses. Equine Veterinary Education. vol. 19, no. 1, pp. 38-46.

jacobsen, S., M. Kjelgaard-Hansen, H.H. Petersen & A.l. jensen (2006a): Evaluation of a commercially available human serum amyloid A (SAA) turbi-


dometric immunoassay for determi-nation of equine SAA concentrations. Veterinary Journal. vol. 172, no. 2, pp. 315-319.

jacobsen, S., T.A. Niewold, M. Halling-Thomsen, S. Nanni, E. olsen, c. lin-degaard & P.H. Andersen (2006b): Serum amyloid A isoforms in serum and synovial fluid in horses with lipopolysac-charide-induced arthritis. Veterinary Im-munology and Immunopathology. vol. 110, no. 3/4, pp. 325-330.

jacobsen, S., M.H. Thomsen & S. Nanni (2006c): concentrations of serum amy-loid A in serum and synovial fluid from healthy horses and horses with joint disease. American Journal of Veterinary Research. vol. 67, no. 10, pp. 1738-1742.

Kumon, y., T. Suehiro, K. Hashimoto, K. Nakatani & j.D. Sipe (1999): local ex-pression of acute phase serum amyloid

A mRNA in rheumatoid arthritis synovial tissue and cells. Journal of Rheumato-logy. vol. 26, no. 4, pp. 785-790.

Nunokawa, y., T. Fujinaga, T. Taira, M. okumura, K. yamashita, N. Tsunoda & M. Hagio (1993): Evaluation of Serum Amyloid-A Protein As An Acute-Phase Reactive Protein in Horses. Journal of Veterinary Medical Science. vol. 55, no. 6, pp. 1011-1016.

o’Hara, R., E.P. Murphy, A.S. White-head, o. FitzGerald & B. Bresnihan (2000): Acute-phase serum amyloid A production by rheumatoid arthritis syno-vial tissue. Arthritis Research. vol. 2, no. 2, pp. 142-144.

Sutton, S., A. clutterbuck, P. Harris, T. Gent, S. Freeman, N. Foster, R. Barrett-jolley & A.

Mobasheri (2009): The contribution of the synovium, synovial derived inflam-

matory cytokines and neuropeptides to the pathogenesis of osteoarthritis. Veterinary Journal. vol. 179, no. 1, pp. 10-24.

Uhlar, c.M. & A.S. Whitehead (1999): The kinetics and magnitude of the sy-nergistic activation of the serum amyloid A promoter by Il-1 beta and Il-6 is determined by the order of cytokine ad-dition. Scandinavian Journal of Immuno-logy. vol. 49, no. 4, pp. 399-404.

Frysning, langtids-opbevaring og forsendelse af frisk kølet - samt

frossen hundesæd

Salg af “Hormonost” progesteron test-kit

H U N D E S Æ D B A N K

Tlf. +45 40 25 04 24 • www.canicold.dkE-mail: [email protected]

Canicold opbevarer sæd fra 350 hunde af alle racer. Sæden er tappet på klinikken fra danske hunde eller hentet hjem fra udenlandske sædbanker. Hvert år bliver cirka 25 tæver insemineret med frossen eller nedkølet sæd på klinikken i Lille Skensved

Den gode gammeldags metode med at lade hanhund møde tæve er stadig i langt de fleste tilfælde den bedste og nemmeste metode til at sikre sig hvalpe. Men i nogle tilfælde er det både nødvendigt og mere praktisk at lade en sædbank være mellemmand. Birgitte Schjøth er indehaver af canicold i lille Skensved ved Køge. Siden 1996 har hun bidraget til adskillige hvalpes fød-sel.

– Der er mange grunde til, at hunde-ejere ønsker deres hunds sæd tappet og gemt. En af dem kan være, at de simpelthen er meget glade for hun-den, og derfor vil de gerne vil have efterkommere af den, når den ikke er mere. I princippet kan vi gemme sæd fra alle hunde, uanset om det er en fin racehunde eller et elsket gadekryds, fortæller Birgitte Schjøth, der dog tager forbehold for både sundhedstilstand og temperament på de hunde, hun arbej-der med.

For et par år siden gav det en del om-tale, da det kom frem, at Prins joachims cockerspaniel Winston var resultatet af en portion frossen sæd fra grevinde Ale-xandras hund oscar. En hund, som hun havde med fra Hong Kong til Danmark, da hun blev gift med Prins joachim.

De fleste kunder hos canicold er dog opdrættere, der ønsker sæd fra deres racehunde gemt i en sædbank med hen-blik på senere videresalg og avl.

NyE GENER TIl AvlSHUNDE

– ofte er det en opdrætter, som har en hund med nogle helt særlige kvaliteter, som vedkommende gerne vil have gemt til brug i avl om 10, 20 eller 30 år. ved hele tiden at gemme sæd fra de bedste hunde får man det bedste frem i racen. Desuden er racehunde gennem de se-neste 100 år blevet avlet i lukkede popu-

lationer. Det betyder, at genpuljen bliver mindre og mindre, og der er risiko for indavl. ved at tappe sæden og fryse den ned kan det lade sig gøre at sende og modtage sæd på kryds og tværs i hele verden og dermed få tilført nye gener, siger Birgitte Schjøth.

I andre tilfælde bliver der arbejdet på at benytte nedfrossen sæd til at avle uden om særlige sygdomme hos enkelte racer. For eksempel er det et problem, at mange Irske Ulvehunde dør i en ung alder som følge af cancer eller hjertepro-blemer.

– Når hunden er ung og bliver tappet, ved vi ikke, om den bliver ramt af syg-dommene eller får et langt liv. Men hvis sæden bliver gemt, og der ikke bliver avlet med den, før det er konstateret, at hunden er nået op i årene, er det ikke et problem. På det tidspunkt er det kun en fordel for racen, at de gode gener bliver givet videre. Det er en visionær måde at bruge en sædbank på, siger Birgitte Schjøth.

TEKNISK MEllEMMAND

canicolds opgave er først og fremmest af teknisk karakter. Birgitte Schjøth står for det praktiske omkring tapning og opbevaring af sæden, ligesom hun kan inseminere en tæve med nedfrossen eller kølet sæd fra enten hendes egen bank eller fra sæd modtaget fra andre sædbanker.

Kontakten mellem ejeren af sæden og ejeren af tæven har hun til gengæld ikke noget med at gøre.

– Hundeejerne finder typisk hinanden på internettet. Seriøse avlere oplyser gerne på deres hjemmeside hvilke af deres hunde, de har sæd fra. Desuden bliver der snakket sammen i kennelklub-berne, og det rygtes, hvis der er blevet gemt sæd fra en interessant hund. Det

Af journAlist (dj)

CHArlotte rAfn

gode generGeMT I SæDBAnKen

– Der er ingen, der får opbevaret fros-sen sæd for at tjene penge på videre-salg. Det er alene interessen for at føre generne videre, der er motivet, siger Birgitte Schjøth, der har seks kvælstof-tanke i brug.


hele foregår på tværs af landegræn-serne, siger Birgitte Schjøth.

Frossen sæd bliver opbevaret i små plaststrå i beholdere med kvælstof. Noget sæd har været opbevaret på den måde i mere end 30 år og kan stadig bruges til inseminering. Inden nedfrys-ningen bliver sæden bearbejdet med blandt andet forskellige næringsstof-fer, der kan sikre lang holdbarhed og levedygtige sædceller efter optøningen. Når frossen sæd skal sendes til f. eks Australien, foregår det i beholdere med kvælstof, så frysekæden ikke brydes.

canicold arbejder også med kølet sæd, og det er en mere enkel proces. Her bliver sæden holdt ved en tempe-ratur på fire grader, og holdbarheden er fem dage.

– vi har sendt kølesæd til USA med succes, men det er klart, at der er nogle geografiske og tidsmæssige begræns-ninger i den metode, siger Birgitte Schjøth.

Hundeejeren ejer stadig sæden, når den bliver opbevaret hos canicold, og det er ejeren, der suverænt bestemmer hvilke tæver, der kan blive insemineret med sæden. Ejeren af sæden betaler hvert år 900 kroner for at få sæden op-bevaret i kvælstoftank hos canicold.

vANSKElIGT INDGREB

Udover arbejdet med tapning og opbe-varing af sæd beskæftiger Birgitte Sch-jøth sig også med inseminering af tæver. Det sker både med frysesæd og nedkø-let sæd. Nedkølet sæd bliver som oftest med en forholdsvis simpel metode inse-mineret dybt vaginalt. Anderledes er det med den frosne sæd, der skal indføres interuterint, da den ikke lever længe nok efter optøning til at klare turen fra ske-den til livmoderen.

– jeg fører et specialudviklet tyndt endoskop ind gennem vagina frem til cervix. Derefter føres gennem en kanal

i endoskopet et tyndt kateter forsigtigt ind gennem cervikalkanalen og ind i livmoderen. Herefter sprøjtes den optø-ede sæd ind. Det lyder enkelt, men kan være vanskeligt at finde ind gennem liv-moderhalsen – og ikke to tæver er ens. vi er p.t. kun tre dyrlæger i Danmark, der udfører indgrebet, da det kræver en del praktisk træning, siger Birgitte Schjøth.

Inden sæden bliver lagt op, kan det også være en udfordring at finde det helt rigtige tidspunkt at inseminere hun-den.

– vi måler blandt andet progesteron-niveauet for at få et helt præcist billede af, hvornår tæven er klar til at modtage sæden. vi skal ramme tidpunktet meget præcist. Derfor benytter vi centrallabo-ratoriet på KU life til analyserne, da de-res udstyr er kalibreret til at lave meget korrekte målinger, siger Birgitte Schjøth.

KIRURGI SoM UNDTAGElSE

Hvis det ikke er muligt at udføre den endoskopisk inseminering kan det være nødvendigt at foretage et kirurgisk indgreb. Her bliver tæven lagt i fuld narkose, og der bliver åbnet ind til den craniale del af livmoderhornene, hvor sæden bliver placeret.

– Det er en metode, som bliver brugt rutinemæssigt i USA, men vi udfører den kun undtagelsesvis. Det er et lille indgreb, der er overstået på et kvarter, men det rejser alligevel en del etiske spørgsmål om, hvor langt vi vil gå for at sikre os, at tæven bliver drægtig, og vi får det afkom, vi ønsker. I hvert fald skal vi gøre os det klart, at vi gør det for vores skyld og ikke hundens. Det kan ikke sammenlignes med tilsvarende ind-greb i den humane verden, siger Birgitte Schjøth.

STIGENDE EFTERSPøRGSEl

ved inseminering med frossen sæd bli-ver tæverne i gennemsnit drægtige i 65 procent af forsøgene. Det største kuld hvalpe, der er kommet ud af en insemi-neringen, er på 14.

– jeg er ikke i tvivl om, at vi i fremti-den kommer til at tappe og gemme sæd fra endnu flere hunde. vi følger ofte efter udviklingen i USA, og her er det al-lerede meget anvendt. Da jeg begyndte i 1996, havde jeg èn tank til opbevaring af frossen sæd, i dag har jeg seks, siger Birgitte Schjøth.

Det kan være en besværlig proces for hundeejer og Birgitte Schjødt at sikre, at tæven er til rådighed på netop det tidspunkt, hvor den kan blive befrugtet. Her er det dog en af Birgitte Schjøths egne hunde, som hun tager sig af.

nyt it-sAmArbejde På DyRLæGeMARKeDeTIt-virksomheden NovAX har i mere end 20 år leveret journalsystemer til den danske sundhedssektor. Med oprettelsen af selskabet NovAX vet ApS er dyrlægerne nu også blevet en del af virksomhedens målgruppe, og opkøbet af de to etablerede dyrlægesystemer vetsys og iBA har givet virksomheden en stærk start på det nye marked.

Af Anne grAm-skjoldAger, CAnd.ling.merC. i kommunikAtion

f irmAprof il

TIlPASSET IT-løSNING

I lystrup lidt uden for århus ligger it-virksomheden NovAX med godt 40 ansatte. NovAX har hidtil haft lægekli-nikker og den kommunale sundheds-pleje som de primære kundegrupper med 73 kommuner og mere end 500 lægeklinikker som daglige brugere. Nu har virksomheden dog vendt blikket mod dyrlægemarkedet: ”Dyrlægerne var for os en helt naturlig udvidelse af NovAX’ kundegruppe, der altid har haft sundheds-it som omdrejningspunkt” forklarer direktør for NovAX vet ole Abildgaard og fortsætter: ”Men samtidig har vi fra starten været klar over, at vi ikke bare kunne bruge vores eksiste-rende systemer, men måtte levere en hundrede procent tilpasset løsning, der præcis rammer dyrlægernes behov.”

BRANcHEKENDSKAB

Det er her, dyrlægesystemerne vetsys og iBA kommer ind i billedet. De to systemer har igennem en årrække være udbredte it-løsninger på dyrlægemar-kedet og var derfor naturligvis interes-sante for NovAX: ”De to systemer er allerede veletablerede på markedet og dækker tilsammen både produktions- og smådyrsdyrlægerne, hvilket giver os et fantastisk udgangspunkt på det nye marked”, forklarer ole Abildgaard. Han understreger dog samtidig, at det var vigtigt, at flere af de medarbejdere, der arbejdede med systemerne, også var interesserede i at følge med over i den nye organisation: ”vi havde ikke den nødvendige know-how om dyrlæge-branchen internt i NovAX-organisatio-nen, så det var helt afgørende, at vi også fik nogle nye kompetente medarbej-

dere. Med købet af vetsys og iBA har vi således ikke bare fået to velfungerende dyrlægesystemer, men også nogle med-arbejdere, der virkelige kender bran-chen til bunds” forklarer ole Abildgaard.

UDvIKlING oG SUPPoRT

En af disse medarbejdere er den nye salgschef i NovAX vet Asbjørn Riise. Asbjørn Riise var tidligere direktør i den organisation, der ejede både vetsys og iBA, og han så fra starten et stort poten-tiale i det nye samarbejde med NovAX: ”vi havde to velfungerende systemer, men kæmpede organisatorisk med at kunne følge med. Det vil ændre sig med det nye samarbejde med NovAX, hvor vi får en stærk og erfaren organisation bag os, der har kapitalen til at sikre den gode og kundemindede videreudvikling af systemerne.”

også systemkonsulent Fritz Thomsen, der har udviklet vetsys-programmet, har taget springet med over i NovAX orga-nisationen, og han er enig i Asbjørn Rii-ses vurdering af styrkerne i det nye sam-arbejde: ”NovAX kan tilføre systemerne

en hel anden pondus. Kunderne får nu en sikkerhed for, at programmet også eksisterer i overmorgen og løbende vil blive videreudviklet. Samtidig er vores support blevet markant forbedret. Den var før meget personafhængig, og det har derfor til tider været svært for vores kunder at få hjælp. Nu er der dedikeret supportpersonale, som tager telefonen og hurtigt får løst folks problemer.”

GlADE KUNDER GIvER væKST

Hvordan dyrlægemarkedet vil tage imod den nye konstellation, kan kun tiden vise, men forventningerne er store på kontoret i lystrup. ole Abildgaard op-summerer således afslutningsvis: ”vi har en stærk organisation i ryggen, og en række erfarne kræfter, der er parate til at smøge ærmerne op. Det er optimale rammer for at kunne udvikle effektive dyrlægesystemer og sikre vores kunder den bedste service på markedet. og i NovAX tror vi på, at tilfredse kunder er den bedste grobund for den videre udvikling.”

Tre af NOVAX Vets hovedkræfter. For-rest salgschef Asbjørn Riise herefter Konsulent Fritz Thomsen og Direktør Ole Abildgaard.

NOVAX’ lokaler i Lystrup ved Århus.

NOVAX Vetsys

NOVAX iBA

NOVAX Vet • Bremårevej 9 • 8520 Lystrup • 38 410 211 • [email protected] • www.novax.dk

Få tid til at være dyrlæge!

NOVAX Vet leverer administrative it-løsninger til dyrlæger i Danmark.

NOVAX Vets systemer eff ektiviserer de administrative processer hos dyrlægen, så du kan bruge mest mulig tid med klienter og patienter og mindst mulig tid med papirarbejde.

Vi har to systemløsninger til to forskellige typer dyrlæger:

• NOVAX Vetsys til smådyrs- og hestedyrlæger • NOVAX iBA til produktionsdyrlæger

Kontakt os til en dialog om, hvordan NOVAX Vet kan give dig mere tid i din hverdag.

180x262.indd 1 14-04-2011 11:56:24

l æ s i n d e i b l a d e t

Onkologi ”metronomisk” chemotherapi: why less may be moreAf fAgdyrlæge, cert. onkol. Morten Bentsen, og dVM, certsAM, PHd stud. lise nielsen

Salmonellaforekomsten i danske svin stigerAf souscHef dorte lAu BAggesen, PH.d., forskningsgruPPeleder søren AABo, PH.d. og forskningsgruPPeleder tine HAld, PH.d. dtu-fødeVAreinstituttet

Dyrevelfærd i fremtidens svinestaldAf journAlist (dj) cHArlotte rAfn

Akut smertebehandling af hund og kat Af seniordyrlæge i Anæstesi, PH.d. Helle HArding Poulsen og Professor Mso i kirurgi, Ph.D.tHoMAs eriksen

w w w.dyr laegemagsinet .dk

n r. 4 august 2010

7. årgang

issn n r. 1603-8002 M A GA S I NE TF O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R

find kanyleni Midten

Læs DyrlægeMagasinet direkte på nettet

Nu har du mulighed for at læse hele magasinet i en e-pages udgave på magasinets hjemmeside Som aNNoNcør kaN du linke direkte fra din annon-ce i magasinet til egen hjemmeside via e- ages udgaven.Ring på 3990 8000 for yderligere information.

www.dyrlaegemagasinet.dk

p

Al h

enve

ndel

se t

il: SC

An

PuBL

ISH

eR |

Forla

get

John

Vab

ø A

/S e

milie

kild

evej

35,

293

0 Kl

ampe

nbor

g | w

ww

.scan

publ

isher

.dk

Magasinpost MMP ID-nr. 46714

nr. 3 maj 2011 8. årgang læ s s indeb n d · læs inde i bladet Tuberkulose hos de vilde dyr i...

Documents

Transcript of nr. 3 maj 2011 8. årgang læ s s indeb n d · læs inde i bladet Tuberkulose hos de vilde dyr i...