NR. 2 · SOMMER 2016 · NR. 2 · SOMMER 2016 10 Skader og forebyggelse 20 Færre fysioterapeuter i...

God ferieFå styr på optjening af ferie

NR. 2 · SOMMER 2016

2010 Skader og forebyggelseFærre fysioterapeuter i forsvaret 16 Travlhed og trivsel

Besøg hos panseringeniørerne

10 års kamp for nyt artilleri

14

På tur med

tung 22

transport

Udgiver: Hærens Konstabel- og KorporalforeningForbundet: 33 93 65 22A-kasse og bogholderi: 86 82 61 88Ansvarshavende redaktør: Forbundsformand Flemming VintherJournalistisk redaktør: Tine Nørholtz, [email protected], 61 22 02 57Forsidefoto: Peter Ernstved Rasmussen/OlfiDesign og produktion: Datagraf Communications

Indhold

Redaktionen er afsluttet: 9. juni 2016.Næste nummer: Udkommer oktober 2016

Meld flytning: HKKF, Borgergade 101A, 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 61 88

Bortset fra lederen er de enkelte artikler, kommentarer mv. i bladet ikke nødvendigvis udtryk for HKKFs officielle holdninger.

14 Nye kanoner? Status på indkøb af nyt artilleri

16 Trivsel og travlhed hos panseringeniørerne

19 Ytringsfrihed Forsvarschefen, Facebook og ytringsfrihed

20 God ferie Godt at vide om ferieregler

22 Reportage På tur med tung transport

25 Partistøtte

26 Bedre trivsel Sådan følger forsvaret op på HR-målingen

30 Ny knivlov Den nye lov og forsvarets knivbestemmelser

32 Fra frivillig til kollega Mød tre hjemmeværnsfolk, der støtter politiet

34 Kort nyt

36 Voxpop Veteraner hjem fra

Invictus Games

4 Siden sidst

8 Straffelov Du skal ikke betale, når du

ikke har gjort noget galt

10 Færre fysioterapeuter Det gør ondt og kan blive dyrt,

at forsvaret får færre fysioterapeuter

s.8

s.14

s.22

s.30

s.20

FOTO

: PET

ER E

RNST

VED

RASM

USSE

N/O

LFI

FOTO

: AST

RID

DALU

M

FOTO

: FO

RSVA

RSGA

LLER

IET/

KARL

AN

DRÉ

PEDE

RSEN

2 FA G L I G T F O R S VA R S O M M E R 2 0 1 6

”Men kontrol er bedre”, tænker de fleste, der er opdraget i hæren nok. Og det er måske en meget passende talemåde, når det hand-ler om de initiativer, forsvarets ledelse nu iværksætter for at rette op på de kedelige HR-målinger og øge trivslen.

Det kræver tillid, hvis initiati-verne skal virke. Men vi skal også holde øje med, at det rent faktisk give en bedre hverdag for dig som ansat i forsvaret.

Jeg tror på det, der nu sættes i værk! Jeg tror, at det vil være med til at give en bedre hverdag og en hverdag i bedre balance. Jeg tror også, at det vil tage tid, og at der vil dukke nye ting op, som vi må forholde os til. Sådan er en verden i evig forandring jo.

Men det er et reelt og oprigtigt forsøg på at gøre noget ved de pro-blemer, som I og forsvarets øvrige ansatte har rejst på møder, i sam-taler med chefer og tillidsrepræ-sentanter og i de samtaler, hoved-samarbejdsudvalget har haft med en række lokale samarbejdsudvalg det seneste halve år.

Jeg tror på, at vi får en hverdag i bedre balance, når forsvarschefen fortæller, at der samlet set sker en markant reduktion i aktiviteterne på Værnsfælles Forsvarskomman-dos område. Men vi skal sammen kontrollere, at det så også er det, som I oplever i jeres hverdag.

Jeg tror på, at det bliver en bed-re hverdag, når Forsvarsministe-riets Indkøbs- og Materielstyrelse beretter, at der er materiel og ud-rustning på vej, og at der er ved at være styr på indkøb via rammeaf-taler. Men vi skal sammen kontrol-lere, at der rent faktisk kommer flere reservedele og mere udrust-ning i jeres hverdag.

Og jeg tror på, at flere med-lemmer vil få glæde og gavn af efter- og videreuddannelse, når vi kortlægger mulighederne for, at medarbejderne kan videreuddanne sig. Men vi skal sammen kontrol-lere, at det ikke bare bliver pæne ord, men rent faktisk noget, som I mærker i jeres hverdag.

Efter en lang periode hvor al fokus har været på, at tingene ikke fungerer, kan det være svært at tro på, at nye initiativer faktisk vil gøre en forskel. Vi har vel alle op-levet planer, som ikke hjalp en dyt, så vi er udrustet med en vis ind-groet skepsis. Og en frustration, som er bygget op over lang tid, forsvinder jo ikke, bare fordi man en enkelt gang får den udrustning, man mangler.

Jeg opfordrer ikke til, at vi bliver naive eller dum-loyale. Jeg siger bare: ”Lad os give det en chance”. Lad os tro på, at de her initiativer er sat i værk med det ønske at skabe en bedre hver-dag for alle ansatte i forsvaret.

Og lad os sammen kontrolle-re, at det faktisk flytter noget, og at der kommer en bedre hverdag, hvor I oplever en rimelig balance mellem opgaver og ressourcer.

For det er jo først på det tids-punkt, at vi kan tillade os at være til-fredse.

Flemming Vinther Forbundsformand

Jeg opfordrer ikke til, at vi bliver naive eller dumloyale. Jeg siger bare: ”Lad os give det en chance”

Tillid er godt …

Lederen

Hæren i tal

27 mand ved Søgaardlejren

125 mand ved grænsen

Hjemmeværnet støtter politiet med:

s. 32

Forsvaret går fra 10 til 4 fysioterapeuter s. 10

KILDE: FORSVARETS AUDITØRKORPS

Færdsels- sager s. 8 2 0 1 1 2 0 1 5

382

68

FA G L I G T F O R S VA R S O M M E R 2 0 1 6 3

FOTO

: KAR

EN D

AHLI

N

FOTO: LARS SKJO

LDAN

Veteraner hædret på Peace- keepers Day Veteraner, repræsentanter for for-svaret, Danmarks Veteraner (tidligere De Blå Baretter), forsvarsministeren og Hendes Kongelige Højhed Prinses-se Marie deltog alle på Peacekeepers Day den 29. maj ved monumentet for Danmarks internationale indsats efter 1948. Her blev veteraner dekoreret med Forsvarets Medalje for Sårede i Tjenesten, og veteraner fra Gaza og Cypern blev dekoreret med en 50-års mindesmedalje.

Nye kampfly

MALI - MINUSMA

Flyvevåbnets Hercules mandskab på FN-missionen MINUSMA i marts 2014.

I november 2015 besluttede Folketinget at udsende et specialoperationsbidrag til Mali. I april ankom de sammen med en håndfuld HKKF’ere, der skal fungere som

støttepersonel. Senere udsendes også et Hercules-fly med mandskab til missionen, der har dansk chef i form af generalmajor Michael Lollesgaard.

Danske jægersoldater og støttepersonel er ankommet til Mali, hvor de resten af året vil være en del af den fredsbevarende mission i landet.

Det er aftalt, at der købes 21 fly i første omgang og yder-ligere seks, når der er gjort

status over, om budgettet overholdes. Konservative øn-skede flere fly og flere penge

til forsvaret her og nu, og SF ønskede en aftale om 21 fly. De to partier var før en del af

Regeringen indgik den 9. juni en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de Radikale og Liberal Alliance om at købe 27 F-35 fly.

forsvarsforliget, men står nu udenfor ligesom Alternativet og Enhedslisten.

”Det er godt, at der endelig er truffet en beslutning om nye kampfly. Jeg er især glad for, at forsvaret ikke er blevet pålagt at købe flere fly inden for det nuværende budget. Det er såmænd stramt nok i forvejen”, siger HKKFs for-mand Flemming Vinther.

SIDEN SIDSTF-35A Joint Strike Fighter er udviklet i et sam arbejde mellem USA, Storbritan nien, Italien, Holland, Tyrkiet, Australien, Norge, Danmark og Canada.


FOTO

: SCA

NPI

X/M

ATH

IAS

LØVG

REEN

BOJ

ESEN

Historisk redegørelseBlå blok og Alternativet sætter nu gang i en historisk redegørelse af Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan. HKKF frygter, at det ender i varm luft.

Om to år skal en uvildig udredning af det historiske forløb i for-bindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan være færdig. HKKFs formand Flemming Vinther er skuffet over, at undersøgelsen alene skal fokusere på baggrunden for politiske beslutninger og ikke skal tage stilling til hverken juridiske spørgs-mål eller placere ansvar.

”Jeg er ikke i tvivl om, at soldaterne har opført sig pro-fessionelt og korrekt inden for de rammer, de har været givet. Det havde jeg håbet, at en undersøgelse ville gøre helt klart, så den enkelte soldat ikke bliver mistænke-liggjort eller afkrævet svar på de spørgsmål, som den tidligere Irak-kommission skulle undersøge. Alle de spørgsmål er udelukket fra undersøgelsen, som jeg fryg-ter bliver en dyr syltekrukke, som ikke bringer meget ny viden til offentlighedens kendskab, men måske lidt varm luft”, siger Flemming Vinther.

Dansk soldat i Afghanistan i 2012

5 Fakta om den historiske redegørelseRegeringen er blevet enig med Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om at iværksætte udredningen. Formålet er at ’ kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for fremtiden’. Redegørelsen skal ikke tage stilling til juridiske eller folkeretlige spørgsmål og ej heller placere et ansvar. Forskerne får adgang til alt materiale fra Irak-og Afghanistan-kommissionen samt adgang til yderligere fortroligt materiale efter ønske, men må ikke referere fra det fortrolige materiale og har tavshedspligt herom, medmindre andet aftales med den relevante myndighed. Redegørelsen skal gennemføres inden for to år.

K I L D E F A K T A B O K S : R I T Z A U

Der er behov for at tilføre flere ressourcer til forsvaret, for at Danmark fortsat kan bidrage solidarisk og troværdigt til Europas og dermed Danmarks sikkerhed. Danmark bør derfor knække kurven og stoppe den nedadgående tendens i forsvarsudgifterne og […] øge forsvarsbudgettet som andel af BNP i overensstemmelse med Danmarks NATO-forpligtelser.Fra Peter Taksøe-Jensens udredning om danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev offentliggjort 2. maj 2016. Læs mere på HKKF.DK

Peter Taksøe-Jensen

635 straffesager i 2015I 2015 oprettede auditørerne 635 straffesager, hvoraf der blev udmålt en sanktion i 202 sager. Det er et fald i sager i forhold til 2014, hvor der blev oprettet 908 sager og faldt dom i 382.

K I L D E : F O R S V A R E T S A U D I T Ø R K O R P S ’ Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 5

2014 2015

Oprettede sager

Sager afgjort med sanktion

908

202

635

382


SIDEN SIDST

Sager længe under vejs i Arbejds skade-styrelsenHKKF har længe kritiseret, at sagsbehandlingstiden i Ar-bejdsskadestyrelsen stiger, fordi det går ud over de kolle-ger, som kommer til skade på jobbet. Også ombudsman-den er bekymret. Efter at have fået en redegørelse fra Beskæftigelsesministeriet om sagsbehandlingstider for sager om tab om erhvervsevne udtaler han den 26. maj:• at han ikke finder de lange sagsbehandlingstider

vedr. tab af erhvervsevne tilfredsstillende• at målsætningen for sagsbehandlingstiden

vedr. tab af erhvervsevne er angivet til 21 måneder, hvilket er længere, end før sagsbehandlingstiden begyndte at stige

• at det i et vist omfang er usikkert, om Arbejdsskade -styrelsens plan for nedbringelse af sagsbe hand lings-tiden er tilstrækkelig til, at sagsbehandlingstiden vil falde inden for en overskuelig fremtid.

Ombudsmanden beder desuden om en orientering om, hvordan det går med at nedbringe sagsbehandlingstiden inden udgangen af januar 2017.

Slunken krigskasseI 2016 er der budgetteret med en halv milliard kroner til de danske bidrag til internationale missioner. 470-490 millioner er allerede øremærkede, hvilket efterlader et råderum på 10-30 millioner.

Det fremgår af et svar, som forsvarsminister Peter Christensen har givet til forsvarsudvalget.

5 Vil du hjælpe forskningen?Forskere ved Aarhus Universitet vil undersøge hukommelsen hos veteraner med og uden PTSD. De har allerede kontakt til 30 veteraner med PTSD og vil nu meget gerne i kontakt med dig, som har været udsendt og ikke har PTSD.

Siger du ja til at deltage, skal du se et slideshow på en com-puter, som består af en række billeder og lyde. Forskerne vil bl.a. undersøge, om der er forskel på, hvilke billeder veteraner med og uden PTSD kan huske.

Undersøgelsen foregår på Aarhus Universitet over to gange og varer i alt ca. halvanden time. Du får et gavekort som tak for hjælpen og dækket dine transportudgifter. Og først og frem-mest er du med til at gøre os alle klo-gere på, hvordan PTSD påvirker veteraner, og kan på den måde være med til at hjælpe kolleger, der rammes af PTSD.

Læs mere på hkkf.dk, eller kontakt Nina Staugaard fra Aarhus Universitet på 5055 5078 eller [email protected]

10 sygedage om åretI snit har en ansat i forsvaret 10 sygedage om året, viser tal fra Moderniseringsstyrelsen offentliggjort i Ugebrevet A4. Når det gælder ansatte i staten, er det kun medarbejdere i Kirkeministeriet (der har været igennem en stor omstrukturering) og i Justitsministeriet (hvor politi- og fængselsbetjente trækker statistikken op), som er mere syge end ansatte i forsvaret.

Sygefravær i staten

Ministeriet for Kirke og Ligestilling · 13,3

Justitsministeriet · 10,4

Forsvarsministeriet · 10,3

Hele staten · 8,7

I Fagligt For-svar 2015/3 kunne du læse om

Jonas Bonde Nielsen, som har ventet i seks år på en afgørelse i sin arbejdsskadesag.

Arbejdsskader

Blot tre dage efter HKKF bragte forskernes ’efter-lysning’ på Facebook, har 26 veteraner henvendt sig, men der er stadig brug for flere til undersøgelsen.”Vi er meget glade for den store interesse”, skriver Søren Riskov Staugaard fra Aarhus Universitet i en mail til HKKF.


”Følelsen af at sidde og stikke efter mi-ner og vide, at hvis du laver en fejl, er du færdig. Følelsen af at være fuldstændig hjælpeløs, hvis man blev angrebet, mens vi ryddede miner og granater, mens man ved, at Taliban er i nærheden”.

Sådan beskriver Kim Robin Poulsen nogle af belastningerne ved jobbet som ammunitionsrydder i Afghanistan i 2002, da han søger Arbejdsskadestyrelsen om at anerkende hans PTSD som en erhvervs-sygdom. Kim fortæller også om sine ud-sendelser til Kroatien i 1993 og 1995 samt Eritrea i 2000/2001.

Ikke belastende nokAlligevel afviser Arbejdsskadestyrelsen Kims PTSD som en erhvervssygdom. HKKF hjælper Kim med sagen og anker omgående afgørelsen. Men den 4. marts afviser Ankestyrelsen Kims sag og skriver:

”Du har ikke i dit arbejde været udsat for exceptionelt truende eller katastrofe-agtige belastninger”.

I HKKF vækker afgørelsen vrede og dyb undren. Derfor har HKKF bedt om aktindsigt for at se udtalelsen fra Ankesty-relsens lægekonsulent.

Den 8. april svarer Ankestyrelsen, at der ikke har medvirket en lægekonsulent

AFGØRELSE

Advokat-regning skal være rimelig Har du fået advokatbistand til din ar-bejdsskadesag mod at give en procent-del af en eventuel erstatning som salær? Så er der hjælp at hente, hvis regningen er vokset til urimelig størrelse.

Advokatnævnet har dømt en advokat til at tilbagebetale 134.000 kr. til en veteran samt en bøde på 40.000 kr. til statskassen for at have groft tilsidesat god advokatskik.

Advokaten hjalp veteranen med at få genoptaget en arbejdsskadesag om PTSD. Oprindelig tilbød advokaten, at han kun skulle have salær, hvis vete-ranen fik en erstatning og skønnede at skulle have betaling for 15-20 timer og et beløb svarende til højst 8 % af erstatningen.

Da veteranen fik tilkendt mén-godtgørelse m.m. på 958.200 kr., opkrævede advokaten et á conto salær på 95.750 kr. Da veteranen også fik erhvervsevnetabserstatning svarende til 4,3 mio. kr., forlangte advokaten 340.000 kr. (+ moms) oveni á con-to-salæret. Det vil sige i alt 520.750 kr. – for omkring 50 timers arbejde.

Med hjælp fra Soldaterlegatet klagede veteranen over advokaten til Advokatnævnet, og det er den klage, Advokatnævnet nu har givet medhold i.

Har du også fået en stor advokatregning?Har du som veteran også kørt en arbejdsskadesag pga. følger af din udsendelse, og har du fået en stor advokatregning (over 55-60.000 kr.) efter en salæraftale om en procent-andel af din erstatning? Så brug denne afgørelse til at anmode din advokat om at få salæret sat ned med henvisning til Advokatnævnets kendelse. Vil advokaten ikke det, kan du klage til Advokatnævnet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HKKF 33 93 65 22 eller sende en mail til [email protected].

Læs mere om sagen på hkkf.dk

I marts 2016 afviste Ankestyrelsen Kim Robin Poulsens PTSD som en arbejdsskade. Nu har de bedt en lægekonsulent kigge på sagen.

Du kan læse mere om Kims sag på hkkf.dk eller HKKFs Facebookside. Her er historien delt 140 gange og har nået mere end 23.000 personer. Tak til alle, som har været med til at gøre opmærksom på sagen.

Ankestyrelsen til minerydder:

Du var ikke i livsfare

til vurdering af sagen, men at de ”på bag-grund af jeres henvendelse har besluttet at forelægge sagen for vores lægekonsu-lent med speciale i psykiatri”.

Grotesk og skræmmende HKKFs formand Flemming Vinther er stærkt forundret over, at Ankestyrelsen har afvist Kims sag uden at få en lægefag-lig vurdering og håber, at styrelsen nu selv når frem til en anden afgørelse:

”Det her er skrivebordsafgørelser af værste skuffe, og det er Kim, der betaler prisen. En ting er, at han ikke får den er-statning, vi mener, han har krav på. Men det værste er faktisk, at han får at vide, at hans oplevelser ikke var særligt belasten-de. Det virker så arrogant, og jeg får lyst til at invitere hele Arbejdsskade- og An-kestyrelsen ud at gå en tur i Afghanistan og mærke, om det er belastende eller ej. For hvis ikke jobbet som minerydderer er exceptionelt belastende, hvad er så?!”

FOTO

: SCA

NPI

X/BR

IAN

RAS

MUS

SEN


Straffesager

Da Niels Peter Kaagaard Nielsen er på vej til arbejde på Skive Kaserne den 11. december sidste år, holder en bil parkeret ved vagten, mens chaufføren taler med vagtpersona-let. Så Niels Peter trækker ud og kører forbi.

Niels Peter Kaagaard Nielsen ville ikke acceptere en bøde for at have kørt forbi en parkeret bil i vagten. Fredag den 13. maj gav retten ham ret i, at det ikke skal koste 2.000 kroner og et klip i kørekortet.

5 Rettens afgørelse”Retten bemærkede under henvisning til bkg. om vejafmærkning § 51 pkt. Q 44, at tiltalte under hensyn til, at en bil havde foretaget standsning, og at føreren havde forladt bilen, var berettiget til at overskride spærrelinjen, men at han burde have holdt stille og orienteret sig, forinden dette skete. Da overhalingen i øvrigt var sket uden ulempe for nogen, meddelte retten som afgørelse på sagen tiltalte en advarsel”Domsudskrift fra retten i Viborg.

Kort efter bliver han stoppet af militærpolitiet. ”Jeg blev overra-sket, da MP’erne kom bag mig med blå blink. Jeg så, at de fulgte efter mig, men tænkte, at det måtte handle om nogle andre”, fortæller Niels Peter, der ikke bliver mindre

overrasket, da han bliver vinket ind til siden:

”De spurgte, om jeg kunne er-kende, at jeg havde overhalet for dobbelt spærrelinje nede ved vag-ten. Jeg svarede, nej, jeg har ikke overhalet, jeg kørte forbi en bil, der holdt parkeret”.

MP’eren fortæller, at han vil indberette sagen til auditørerne, og så går Niels Peter ellers på ar-bejde. I de følgende uger taler han med kollegerne om episoden, og forventningen er, at auditørerne dropper sagen, for Niels Peter har jo ikke gjort noget galt. En kollega, der også er kørelærer, slår oveni-købet op i bemærkningerne til færdselsloven og finder § 51 afsnit Q44 om spærrelinjer, hvor der står:

”Hvor særlige forhold, fx vejar-bejde eller standset eller parkeret køretøj, gør det nødvendigt, kan linjen dog overskrides under ud-visning af særlig agtpågivenhed”.

Auditørerne fastholderDerfor er Niels Peter klar og afkla-ret, da han bliver ringet op af audi-

Niels Peter Kaagaard Nielsen på de dob-belte spærrelinjer,

han krydsede, da han kørte forbi en parke-ret bil ved vagten på

Skive Kaserne.

Man skal ikke betale, når man ikke har gjort noget galt

Af Tine Nørholtz

Foto: Astrid Dalum


Sørg for at få hjælp med det samme. Ring til din tillidsrepræsentant. Når man ikke mener, at man har begået noget ulovligt, så skal man ikke tage straffen og betale NIELS PETER KAAGAARD NIELSEN

5 Få hjælp hos HKKFBliver du involveret i en sag, kan du til enhver tid få vejledning hos HKKF. Det gælder både disciplinarsager og militære straffesager.

Din tillidsrepræsentant eller en af HKKFs konsulenter kan gå med dig som bisidder, hvis du skal til afhøring hos auditørerne eller drøfte en disciplinarsag. Bliver der rejst sigtelse imod dig, kan HKKF evt. hjælpe med advokatbistand som i sagen med Niels Peter.

5 Loven om spærrelinjerI bekendtgørelsen om vejafmærkning §51, afsnit Q44 står:”Q 44 Spærrelinje[…] angiver adskillelse mellem vognbaner og må ikke overskrides eller krydses af kørende […]. Hvor særlige forhold, fx vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj, gør det nødvendigt, kan linjen dog overskrides under udvisning af særlig agtpågivenhed.”

5 Færre sanktioner Antallet af militære sager om overtrædelse af færdselsloven er faldet markant de sidste fem år:

5 Tre systemer for strafDet civile system fun-gerer for soldater som for alle andre: Bryder du Danmarks love, kan politiet efterforske, og du kan blive stillet for en civil dommer.

Det militære system tager sig af sager, hvor militært personel over-træder militær straf-felov. Her behandler auditørkorpset sagen. De er en uafhængig myndighed, som også tager sig af civile sa-ger, der sker i forbin-delse med tjenesten som med Niels Peter Kaagaard Nielsens sag.

Det disciplinære sy-stem tager sig af pligt-forsømmelser, hvor der er grund til en sanktion (fx bøde), men ikke er hjemmel til en straf. Du kan altid klage over sanktionen, og i sidste instans kan du få prø-vet din klage foran en uafhængig dommer.

tørkorpset den 21. januar og får at vide, at han får en bøde. Niels Pe-ter siger, at det kan han ikke forstå. Han fortæller om Q44, og at han har lavet en forbikørsel af et stand-set køretøj – ikke en overhaling.

Ugerne går, og Niels Peter tæn-ker, at måske har auditørerne alli-gevel droppet sagen. Men den 11. februar får han et brev, hvor der står, at han får en bøde på 2.000 kroner, et klip i kørekortet og skal betale 500 kroner til offerfonden.

”Dengang jeg fik brevet, blev jeg lidt rystet, men jeg tænkte også, nu stopper det! Det kan bare ikke være rigtigt, at man skal straffes, når man ikke har gjort noget galt”, fortæller Niels Peter, som dagen efter går til sin tillidsrepræsentant Jørgen C. Pedersen.

”Jørgen ringer med det sam-me til HKKF, som bruger nogle dage til at kontakte auditørerne og forsøge at få dem til at droppe

sagen. Da det ikke lykkes, fortæller Jørgen, at HKKF gerne vil stille en advokat til rådighed. Jeg ville ikke acceptere bøden og var helt klar til en retssag. Ellers havde jeg selv skaffet en advokat, for jeg følte mig urimeligt behandlet”.

En glad mandSagen skal for domstolen i Viborg Ret. ”Det var modbydeligt at være i retten. Jeg havde det ikke godt med det – og så var det ovenikøbet fredag den 13.”, fortæller Niels Pe-ter, der selv afgav forklaring.

”Jeg sagde til dommeren: Jeg kørte forbi linjerne. Det vil jeg ikke nægte. Jeg kørte uden om bilen og over spærrelinjen. Men jeg har ikke gjort noget forkert”.

Afgørelsen falder med det samme. Retten vurderer, at Niels Peter hverken skal have en bøde eller klip i kørekortet. Dog får han en advarsel, fordi han burde have

2 0 1 1 2 0 1 2 2 0 1 3 2 0 1 4 2 0 1 5

382284 276

163 68

KILD

E: F

ORS

VARE

TS A

UDIT

ØRK

ORP

S’

ÅRSB

ERET

NIN

G 20

15

holdt stille og orienteret sig, før han krydsede spærrelinjerne. Selv om Niels Peter gik efter en fri-findelse, accepterer både han og auditørerne den afgørelse.

I dag er Niels Peter en glad mand. Men han forstår stadig ikke, at han skulle hele turen igennem:

”Jeg er stadig overrasket over, at det er sket. Jeg er glad for, at jeg ikke accepterede bøden, og for at jeg har fået hjælp af HKKF. Det be-tyder utrolig meget, at der er no-gen, der hjælper dig. Mange kolle-ger har også bakket op”, siger Niels Peter, der også har et godt råd til andre, som får en bøde eller anden straf, de mener er urimelig:

”Sørg for at få hjælp med det samme. Ring til din tillidsrepræ-sentant. Når man ikke mener, at man har begået noget ulovligt, så skal man ikke tage straffen og be-tale”.


Fysioterapeuter

I februar 2016 fik Jakob en mail fra Jydske Dragonregiments fysio-terapeut om, at behandlingen af Jakob må stoppe, fordi forsvaret på grund af manglende ressourcer må prioritere behandling af soldater, der skal udsendes.

Tre måneder tidligere kulmine-rede en gammel skade, da Jakobs hofte satte sig fast. Skaden har han pådraget sig i sin tid som infante-

rist. Det er syv år siden, og han husker ikke længere præcis, hvad der skete, kun at han får flere og flere gener. Henover vinteren har han fået be-handling af tjenstestedets fysiote-rapeut, men i februar kan forsvaret ikke længere tilbyde at behandle Jakob. Han må i stedet bestille tid hos en privat fysioterapeut for at

Der er så meget pres på forsvarets fysioterapeuter, at der kun er ressourcer til at støtte reaktionsstyrkerne på et begrænset antal tjenestesteder. Alle andre soldater må selv betale for behandling uden for hegnet.

Af Suzette Frovin

undgå, at skaden giver ham perma-nent gangbesvær.

En til to gange om ugen må Ja-kob søge tjenestefri eller bruge sin afpadsering og ferie på at blive be-handlet. Fysioterapeuten vurderer, at skaden kræver behandling i op

til et år. Regningen betaler Jakob selv.

”Jeg ved godt, at der er risiko for skader. Det ved forsvaret også. Alli-gevel kan man ikke være sikker på at få hjælp, når man har brug for det. Det synes jeg er ærger-ligt”, siger Jakob.

Chefen for for-svarets fysiote-

rapeuter, Klaus Gabriel Sørensen fra Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), er enig. Med bare fire fast-ansatte fysioterapeuter fordelt på fire tjenestesteder er det kun mu-ligt at lave lappeløsninger. Forebyg-

I 2009 blev de første fysioterapeuter udsendt til Afghanistan, og fra 2011 blev de en fast del af de danske hold til ISAF-mis sionen, samtidig med at forsvaret fastansatte fysio terapeuter i Danmark. Her får en kollega fra ISAF 10 behandling i 2010.

Jeg ved godt, at der er risiko for skader. Det ved forsvaret også. Alligevel kan man ikke være sikker på at få hjælp, når man har brug for det JAKOB

Skader koster

dyrt – for soldaten

FOTO

: HÆ

REN

S O

PERA

TIVE

KO

MM

ANDO


gelse og en tidlig indsats, når ska-den opstår, er der reelt ikke tid til:

”Vi har været nødt til at priori-tere benhårdt, for at få enderne til at mødes, og så er det alligevel ikke muligt. Lige nu har vi ressourcer til at behandle personel fra nogle af forsvarets reaktionsstyrker og kun ved de tjenestesteder, hvor der er tilknyttet fysioterapeuter. Og selv for den gruppe taler vi ikke om forebyggende indsats, men ude-lukkende om behandling af akutte skader”.

Fire ud af fem har brug for støtteFSU har screenet enheder på udvalgte tjenestesteder for at af-dække behovet for fysioterapi. Screeningen viste, at 80 procent af soldaterne ved undersøgte enhe-der har brug for såkaldt trænings-intervention. Det vil sige, at en fysioterapeut evaluerer og løbende justerer den fysiske træning for at undgå skader.

Godt en tredjedel af de 80 pro-cent har brug for direkte behand-ling af skader, mens omkring 7 procent har et akut behov. Klaus Gabriel Sørensen vurderer, at tal-lene formentlig vil være tilsvaren-de i resten af forsvaret.

Når der ikke er ressourcer til den forebyggende indsats eller tid-lig behandling af soldater, der ikke er en del af reakti-onsstyrken, er der risiko for, at sol-daterne ligesom Jakob ignorerer gener, der senere udvikler sig til en egentlig skade.

”Fordelen ved forsvarets fysiote-rapeuter er, at de kender soldaternes hverdag og ved, hvilke belastninger de bliver udsat for under træning, på øvelser og når de

er udsendt. Hvis vi havde ressour-cerne, kunne fysioterapeuterne også have fokus på den forebyg-gende indsats, så vi samlet set kunne minimere antallet af ska-der og sygemeldinger og reducere længden af skadesforløbet og øge den fysiske kampkraft. Den mu-lighed har vi slet ikke i dag”, siger Klaus Gabriel Sørensen.

Men faktisk har det aldrig været tanken, at forsvarets fysiotera-peuter skulle indgå i den forebyg-gende indsats på tjenstestederne. Det fortæller generallæge Søren

Worm-Petersen, chef for FSU:

”Forsvarets fysio-terapeuter skal fun-gere som støtte for reaktionsstyrkerne, og det har vi været nødt til at præcisere. Forsvaret skal ikke som sådan producere sundhedsydelser, så hvis medarbejdere

Klaus Gabriel Sørensen så gerne, at der var ressourcer til at sætte fokus på forebyggel-se,blandt andet gennem et tæt-tere samarbejde mellem forsva-rets fysiske træ-nere og fysiote-rapeuterne.

Fordelen ved forsvarets fysioterapeuter er, at de kender soldaternes hverdag og ved, hvilke belastninger de bliver udsat for KLAUS GABRIEL SØRENSEN

5

FOTO

: EM

IL R

YGE


kommer til skade i tjenesten, skal behandlingen ske inden for ram-merne af arbejdsskadesystemet i det omfang, at skaden bliver aner-kendt som en arbejdsskade”.

Han erkender, at det nuværen-de antal fysioterapeuter gør det vanskeligt at dække selv reaktions-styrker i alle værn ind. At der er brug for at have fokus på generel forebyggelse, er han enig i. Det skal blot ske i regi af arbejdsmil-

”Hurtig behandling er afgørende, hvis du får en skade, og det kan koste dyrt, hvis små skavanker udvikler sig til større skader.

Får en soldat en forstrækning på for-hindringsbanen, vil han fremover ikke kunne få behandling hos forsvarets fysioterapeut, men skal vente på arbejdsskade-forsikringen eller selv

betale for behandlingen og håbe, han får pengene igen, når arbejdsskade-sagen er afgjort. Det kan betyde, at han ikke kan deltage i opgaveløs-ningen, og det kan jeg ikke forstå, at forsvaret mener er en god løsning. Hverken for soldaten, kollegerne eller den loka-le chef.

I stedet for at skære i antallet af fysiotera-

peuter, så de knap kan løse opgaven i forhold til reaktionskampgrupperne, burde forsvaret ansætte flere. Så ville fysiote-rapeuter både kunne forebygge skader og sikre hurtig behandling, så alle bliver hurtig klar til kamp”.

Kurt Brantner, Forbundssekretær

jøorganisationen, som den nuvæ-rende fysioterapiordning ikke er en del af.

Klaus Gabriel Sørensen vurde-rer, at forsvaret med ti ekstra fysio-terapeuter kunne sikre, at der var ressourcer til behandling af akutte skader med en tidlig behandling af mindre skader for at undgå, at skaderne forværres – og mindst med en kvalificeret forebyggende indsats. For alle forsvarets medar-

bejdere, vel at mærke. Den løsning kræver en investering på godt fire millioner kroner om året. Hvis hver soldat i en enhed på 1.000 mand re-ducerer sit sygefravær med to dage om året, vil pengene være tjent ind i igen,

”Jeg er faktisk slet ikke i tvivl om, at vi kunne mere end at tjene pengene ind igen, hvis vi investe-rede i det her område”, siger Klaus Gabriel Sørensen.

Overblik gør planlægning lettereEn løbende screening af enhederne kunne desuden være et brugbart le-delsesværktøjer, fordi cheferne ville få et meget præcist billede af, hvil-ke soldater der er skadet, hvem der er i behandling, og hvor langt be-handlingsforløbet for den enkelte er. Det ville gøre det lettere at plan-lægge en i forvejen travl hverdag.

”Soldaterne er forsvarets vig-tigste ressource, og derfor er det problematisk, når vi ikke kan tilby-de dem hverken en forebyggende indsats eller behandling, så snart skaden opstår”, siger Klaus Gabriel Sørensen.

Fysioterapeuter

Fysiske trænere fra Center for Militær Fysisk

Træning og fra Hærens Sergent-

skole i Varde får undervis-

ning i hjælp til selvhjælp i den

daglige træning. Undervisningen er

en del af et to-ugers forløb for fysiske trænere.

5

FOTO

: EM

IL R

YGE

mener


AMBAS

SADØR

HO

LDET

Vil du være Forsvarets ansigt udadtil og fortælle andre om, hvad det vil sige at uddanne sig og arbejde i Forsvaret?

Vi søger ambassadører, der har lyst til at deltage i markedsføringen af Forsvarets uddannelser primært på messer og på Instagram.

Læs mere og tilmeld dig på forsvarsambassadør.dk

vi Har brug fOr DigTiL aT finDE fLErE sOm Dig

Han frygter, at antallet af sy-gemeldinger vil stige, fordi der er et stadigt større fysisk pres på soldaterne med tungere udstyr, mindre tid til fysisk træning, flere og længere øvelser, flere udsen-delser og stort set ingen tid til at restituere.

Samtidig går soldaterne måske længere med en skade, fordi de ikke vil svigte kammeraterne. Den kultur er ifølge Klaus Gabriel Sø-rensen fortsat stærk i forsvaret, og det er en kultur, som Jakob nikker genkendende til. For Jakob var det turen på hospitalet med den låste hofte, der gjorde udslaget. Her fik han nemlig at vide, at skaden kunne udvikle sig til permanent gangbesvær, hvis han ikke kom i behandling med det samme.

”Efter jeg fik den besked, var jeg villig til at gøre hvad som helst. Jeg er glad for at være soldat, så derfor besluttede jeg mig for at ordne det selv, selvom jeg egentlig synes, at

det er en udgift, som forsvaret bur-de påtage sig”, fortæller Jakob.

Soldaten er den vigtigste ressourceUden behandling ville Jakob ikke kunne fortsætte i forsvaret, og selvom han er i bedring, må han stadig stå over en del af den hår-de fysiske træning. Det er særligt lunges, squats og løb, der volder problemer.

”Der er egentlig forståelse i min enhed, men det er klart, at jeg selv er bekymret. Det er jo meningen, at man skal være udsendelsespa-rat, og det er jeg ikke”, siger Jakob.

Han frygter desuden, at det kan gå ud over fx udnævnelser og mu-ligheden for at komme på kurser, at han i øjeblikket ikke er i stand til at gennemføre de fysiske tests.

”Soldaten er virkelig kardinal-punktet. Uden mandskab er ma-teriellet intet værd. Det svarer til, at vi køber nye fly, men ikke har

mekanikere, som kan holde flyene i luften. Derfor bur-de vi gøre meget mere for at holde soldaterne skade-fri. Det potentielle udbytte er enormt, og i det perspektiv er investeringen i flere fysioterapeuter nærmest ubety-delig”, siger Klaus Gabriel Sørensen.

Det går fremad med Jakobs skade, men forude ven-ter endnu seks til otte måneders selvfinansieret behandling. Deref-ter skal han til kontrol hvert halve år. Om han fysisk kan holde til at fortsætte i forsvaret, er endnu for tidligt at sige.

Jakob har ønsket at være anonym. Redaktionen er bekendt med hans fulde navn.

Forsvarets fysioterapeuter skal fungere som støtte for reaktions styrkerne, og det har vi været nødt til at præcisere. SØREN WORM-PETERSEN

FOTO: SCAN

PIX/BJARNE LUTH

CKE

Artilleri

Håbet om, at Danmark igen får en hær med hårdtslående artilleri til rådighed, er atter tændt. I april blev fem kandidater prækvalifice-ret til at byde på opgaven, og om et års tid kan beslutningen om anskaffelse af nyt artilleri til hæren tages. Om to, højst tre år kan nye

155-millimeter haubitser begynde at ankomme til Oksbøl og Varde.

Med mindre anskaffelsen igen støder på en politisk mur, når par-tierne bag forsvarsforliget næste år skal træffe beslutningen om at købe ind. Hvis den israelske våben-producent Elbit, der vandt første

Ny kamp for at købe kanoner, der kan skydeI årevis har forsvaret uden held forsøgt at anskaffe nye haubitser til afløsning for de helt nedslidte M109 artilleripjecer. Nu gør man et nyt forsøg. Men indkøbet risikerer at ramme samme politiske mur som ved sidste forsøg.

Af Christian Brøndum

Amerikanske BAE Systems Land & Armaments ventes at tilbyde en M109A6 eller A7 som denne.

Franske Nexter systems ventes at tilbyde deres nye 8-hjulede pjece.

Den polske selvkørende artilleri pjece, 155 mm KRAB fra Huta Stalowa Wola (HSW).

Hanwha Techwin fra Sydkorea er et bud på en model med bælte.

udbud, også vinder det næste, kan et eller flere af forligspartierne atter sætte hælene i jorden.

Det politiske spil kommer vi tilbage til. Først et tilbageblik på, hvordan mere end 10 år er brugt på et anskaffelsesprojekt, som sta-dig ikke er gennemført.

10 års kampArtilleri, der kan beskyde en fjen-de, mens egne styrker bevæger sig – helst fremad – er, som enhver in-fanterist ved, en afgørende forud-sætning for konventionel krigsfø-relse. Ild og bevægelse er kernen.

Men af hærens engang meget store artilleri er der nu kun tre artilleripjecer i garagerne i Oks-bøl, som kan fungere samtidig. De gamle 155-mm amerikansk produ-cerede bæltetrukne M109 stammer fra 1960’erne og blev blandt andet brugt i Vietnamkrigen.

For 10 år siden drømte hæren om at købe den svenske selvkø-rende Archer fra Bofors, nu BAE Systems. I 2005 afsatte forsvaret 120 millioner kroner til det sven-ske projekt, men droppede ud, da Archeren viste sig at blive for dyr og i øvrigt stærkt forsinket. Norsk forsvar satsede på Archeren frem til 2013, da Norge overraskende forlod samarbejdet med Sverige.

Siden 2006 har forsvaret gjort flere forsøg på at anskaffe en af-løser for de skrotningsmodne M109-haubitser. I april sidste år nåede man til målstregen. Men da forsvarsforligskredsen fik sagen forelagt, blev et indkøb aflyst i sid-

I april 2016 blev fem leverandører prækvalificeret til at byde på nye artilleripjecer. Prækvalifikationen beskæftiger sig ikke med specifikke produkter, men evaluerer virksomhedernes formåen. Inden sommer kommer leverandørerne med deres bud på et nyt system.

FOTO

: BAE

SYS

TEM

SFOTO

: SUNE W

ADSKJÆR N

IELSEN

Artilleriøvelse med hærens nuværende artilleripjece: haubits M109.


ste øjeblik. Politikerne begrundede aflysningen med pengemangel. En helikopter var havareret i Afgha-nistan, og derfor var der måske alligevel ikke penge til artilleri, lød begrundelsen.

Mangel på kontanter var dog ikke hele forklaringen. Senere viste det sig, at udbuddet var vundet af den israelske våbenproducent Elbit. Og så satte især den radikale ordfører Martin Lidegaard foden ned. Ifølge Radikale Venstre er El-bit under mistanke for at medvirke til overtrædelse af international lov i Israel.

”Jeg har ingen problemer med israelske firmaer, men jeg har pro-blemer med firmaer, der overtræ-der international lov. Det firma, der er i spil (Elbit, red.), har et blandet omdømme”, forklarede Martin Lidegaard.

Efter aflysningen af udbuddet forsøgte politikerne at låne eller leje artilleri hos allierede. Det lyk-kedes ikke. Et forsøg på at koble sig på Norges køb af artilleri er heller ikke lykkedes. I april konsta-terede Forsvarsministeriets Ma-teriel- og Indkøbsstyrelse (FMI), at det juridiske grundlag for at hægte sig på nordmændene var tvivlsomt. Desuden ville Danmark kunne komme til at betale dyrt for artilleri, som skal passe til norske fjelde og arktisk kulde, hvilket Danmark ikke har brug for.

Og dermed er forsvaret tilbage ved start og et udbud, hvor israel-ske Elbit er blandt de prækvalifice-rede. Og måske atter vinder. Ifølge

5 Israelsk salg til SkandinavienDet israelske firma Elbit har i mange år solgt militært udstyr til Danmark, Sverige og Finland. Det norske forsvar må ikke indkøbe i Israel.

HKKF mener

”Hæren har allerede ventet alt for længe på at få nye artilleri pjecer, og derfor håber jeg ikke, at processen bliver forsinket mere. For HKKF er det afgørende, at valget falder på den model, der bedst indfrier hærens behov og sikrer medlem-merne et godt arbejdsmiljø, når de betjener pjecerne”.

Kurt Brantner, forbundssekretær

Den israelske Atmos fra Elbit Systems er igen blandt de mulige modeller.

20048 120 millioner kroner afsættes i forsvarsforliget til indledende anskaf-felse af det svenske artillerisystem Archer fra Bofors, senere BAE Systems

20068 Forsvaret må droppe deltagelsen i udviklingen af Archer. Pengene går i stedet til anskaffelse af in-fanterikampkøretøjer

20118 Forsvarskomman-doen giver grønt lys til at starte indkøbs-proces

20128 Forsvarsforlig af-sætter 400 millioner kroner til nyt artilleri

20138 Forsvaret udsen-der tilbudsmateriale til prækvalificerede producenter

20158 Israelske Elbit vinder udbud om artilleri, hvorefter udbuddet annulleres8 Leje af artilleri hos allierede opgives8 Nyt udbud af artillerianskaffelse

20168 Danmark dropper muligt fælles artilleri-køb med Norge8 Fem leverandører prækvalificeres til udbuddet

20178 Bindende bud og forventet beslutning om køb

2018-20198 Levering af nyt artilleri ventes indledt

KILDE: ELBITS OPLYSNINGER 2014 TIL FORSVARSMINISTERIET

Før 2010 308 mio. kr.

2010-2014 360 mio. kr.

FMI’s chef for projekt artilleri og ammunition, Bent Bech, skal de enkelte artillerisystemer kunne bære mere vægt end krævet i før-ste udbud. Men ellers er kravene til de nye artillerisystemer stort set uændrede.

Politikerne beslutterBuddene skal indgives til sommer. Efter forhandlinger skal FMI på verifikationsbesøg ved de produ-center, der har afgivet bindende tilbud. Det sker i begyndelsen af 2017, hvorefter FMI er klar til at aflevere sin indstilling til Forsvars-ministeriet.

Den radikale forsvarsordfører Martin Lidegaard har ikke ændret holdning siden aflysningen af det første udbud.

“Kommer vi i den situation igen, vil vi bede forsvarsministe-ren dokumentere og garantere, at forsvaret ikke handler med virk-

somheder, der overtræder interna-tional lov”.

Dansk forsvar køber i forvejen en del militært udstyr hos Elbit. Skal de indkøb standses?

“Nu får vi muligheden for i givet fald at tage en diskussion i forligskredsen. Det er rigtigt, at der tidligere er købt hos Elbit, men der er også sket en udvikling i de besatte områder. Vi rejser diskus-sionen, fordi FN’s udsending i om-rådet har rejst problemstillingen. Uanset hvem der vinder udbuddet, har vi nu muligheden for at bede forsvarsministeren sikre, at de, der leverer, ikke overtræder internati-onal lov”.

Vil du nedlægge veto i forsvarsforligskredsen, hvis Elbit vinder igen?

“Hvis ikke forsvarsministeren leverer, hvad han skal, kan vi ikke sige ja. Men ingen ønsker at kom-me derud”.

Forsvarsminister Peter Chri-stensen (V) har fastslået, at ud-buddet skal følge de almindelige regler, hvor man ikke på forhånd udelukker nogen fra at vinde.

Og den indstilling holder rege-ringspartiet stadig fast i. Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen fastslår, at nu skal anskaffelsen gennemføres.

“Vi skal have det rigtige artilleri til den rigtige pris. Og selvfølgelig overholder vi internationale kon-ventioner. Vi er meget opsatte på at levere her, og det har vi også stillet forsvaret i udsigt”, siger han.

DANMARK

SVERIGE

FINLAND

Før 2010 72 mio. kr.

2010-2014 98 mio. kr.

Før 2010 98 mio. kr.

2010-2014 727 mio. kr.

I alt

170 MIO.KR.

I alt

825 MIO.KR.

I alt

668 MIO.KR.

Skandinavien i alt

1.660 MIO.KR.


”Vi vil så gerne ha’, du bli’r lidt længere”, lyder sloganet fra su-permarkedskæden Fakta. Samme slogan kunne de måske bruge hos 1. panseringeniørkompagni i Ski-ve. Her ønsker både kompagni-

chef Rasmus Øgaard Jensen og fællestillidsrepræsentant for 1. panseringeniørbataljon Henrik Sørensen at fastholde kollegerne længere i jobbet.

”Jeg har været i hæren i fire år og i denne deling i to. Det sidste års tid har vi haft stor udskiftning, og over halv-delen er nye folk. 47 stoppe-de hen over sommeren. Da

missionerne stoppede, blev det for kedeligt”, fortæller Henrik, og fællestillidsrepræsentanten peger

på flere årsager til, at kollegerne rejser:

”Folk er rigtig trætte af, at CU er stoppet (fra januar 2015 stop-pede forsvaret med at ansætte på kontrakter med ret til CU, civil-uddannelse, red.). Vi har mange 20-årige på langtidskontrakter, og de ved ikke, hvad de vil. Folk stop-per, mens de er unge og vil ud og have en uddannelse. Sidst mang-lede der 65 i vores bataljon, og vi mangler 120 i alt ved regimentet. Vi får de samme opgaver, så dem, der er tilbage, må løbe stærkere. Det er også en grund til, at mange søger væk”.

Svært at skære i opgaverneKan man ikke skære i opgaverne?

Det sidste års tid har vi haft stor udskiftning, og over halvdelen er nye folk HENRIK SØRENSEN

Af Tine Nørholtz

Foto: Astrid Dalum

Travlhed og trivsel

I 1. panseringeniørkompagni vil de gerne have, at de ansatte bliver lidt længere. Chefen vil øge trivslen, mens tillidsrepræsentanten peger på, at der skal flere folk til for at skabe mindre travlhed.

1. panseringeniørkompagni

”JTF-beredskabet (NATO’s Joint Task Force, red.) er det, som træk-ker allermest. Englænderne står for det og har peget på, at vi skal med, så vi kan ikke skære i den opgave. Ledelsen er begyndt at tænke over, hvilke øvelser vi skal med på, men JTF og enhedsuddan-nelse, det skal vi”, siger Henrik og fortsætter:

”Min deling har ’fri i år’. Vi er ikke på beredskab, så vi har tid til omskoling osv. Dem, der er på beredskab, kan ikke afsætte tid til uddannelse og må låne folk hos os. Min deling har tre ugers øvelse i år. Dem, som er på JTF, har 9 til 11 ugers øvelse alene inden sommer-ferien”.

Rasmus Øgaard Jensen bekræf-ter, at afgangen i kompagniet tid-ligere har været stor, blandt andet fordi mange nåede en alder, hvor de valgte at bruge deres CU, og der derfor var stor afgang af erfarent personel. Han fortæller, at konsta-bler i dag typisk bliver i kompagni-et i 1½ til 3-4 år og erkender, at der har været travlt:

”Jeg indrømmer, at vi har været ekstraordinært udfordret i foråret, fordi vi skal opstille til JTF og skal til Litauen i tre uger. Der har været stort slid på mandskab og materiel, og folk er trætte. Lige nu er vi udfordret, men vi kan se en ende på det.


”Vi har lige fået fire nye kolleger, resten har vi haft et halvt år. Det ser ud til, at folk bliver. Så mang-ler vi bare en masse nye”, siger Henrik Sørensen

Når vi kommer hjem efter som-merferien, kommer der mere ro på. Vi kan ikke køre det tempo hele tiden”.

Trivsel i højsædetHos Henrik er de ved at få fyldt hullerne op, og det ser ud til, at de fleste bliver næste år med, når delingen går i VJTF – Very High Readiness Joint Task Force – be-redskab på 9 dage. Kompagniche-fen fortæller, at han i øjeblikket har 6-7 tomme pladser, men ser ikke det som et problem:

”Jeg mener, at man skal vænne sig til, at delingerne ikke er fyldt op. Sådan har det i øvrigt altid været. Så længe det ikke går ud over drengene, for det er klart, at man ikke bare kan fylde opgaver på og så lade dem, der er tilbage, løbe endnu hurtigere”, siger Rasmus Øgaard Jensen.

For ham er trivsel mere afgø-rende end travlhed. Derfor har han startet Projekt Trivsel i 2015, der har som mål at fastholde folk. Projektet blev skudt i gang med en workshop, hvor alle i kompagniet var samlet for at drøfte spørgsmå-let: I en tid uden missioner, hvor-for vil I så være i 1. panseringeni-ørkompagni?

”Resultatet for mig var: Hold fast, hvor er der meget potentiale, jeg ikke får brugt”, fortæller Ras-mus Øgaard Jensen, der peger på én ting som afgørende for trivsel: ”Medinddragelse! Så enkelt synes jeg, at det er. Men det kommer ikke af cheftimer og samarbejds-møder. Det handler om et helheds-syn, og det stiller store krav til os som ledere”.

Da Fagligt Forsvar er på besøg, un-derviser en kolle-ga delingen i før-stehjælp. At alle får kompetencer og underviser de andre er en del af Projekt Trivsel, der fokuserer på at inddrage og udvikle persona-let og derigen-nem skabe trivsel og fastholdelse.

Inddragelsen sker på flere må-der, fx i innovationsgrupper, hvor 10–14 fra alle grupper i kompagniet mødes og drøfter forskellige em-ner, som hvordan der skabes mere frihed i en travl hverdag.

”Målet for mig som chef for 128 medarbejdere er, at de udvikler sig alle sammen. Jeg begynder i sær-deleshed at trække manuelt niveau ind, så de nære praktiske kompe-tencer kommer i spil. Korporaler med undervisningskompetence kan derfor foranstalte undervis-ning, og konstabler kan bistå ser-genterne. Hvis jeg har en konsta-bel, der er uddannet skovarbejder 5

FA G L I G T F O R S VA R S O M M E R 2 0 1 6 17FA G L I G T F O R S VA R S O M M E R 2 0 1 6 17

og er god til at håndtere en motor-sav, så er det ham, der underviser i det”, forklarer Rasmus Øgaard Jensen og uddyber:

”Vi kigger mere på manden og kompetencerne end på graden. For mig er det et spørgsmål om profes-sionalisering af hæren og et skridt væk fra den gamle værnepligtstil-gang, hvor vi skulle tage folk ind og uddanne dem i vores maskine-ri. I dag har mange konstabler en gymnasiel baggrund og skal måske være hos os i fem til seks år. Man-ge er dygtige og vil gerne bruges

og udvikle sig. Man ’opper sig’, når man er i dialog og får ansvar. Og den dag, vi skal i kamp, så træder hierarkiet i kraft igen”.

Også Henrik sætter pris på de nye initiativer: ”Uddannelsen bli-ver bedre, og så frigør det sergen-terne. I dag er det for eksempel en junior medic, som underviser i førstehjælp. Han har også været udsendt og kan lære sin viden fra sig. Alle får en tjans”.

Udvikling og fastholdelseRasmus Øgaard Jensen har bedt

sine delingsførere snakke med deres folk om ønsker til udvikling og trivsel en gang i kvartalet:

”Man kan godt få tid til det. Måske er det også et spørgsmål om ikke at gøre det hele til di-rektiver og skemaer, men at gøre det enkelt: Sæt jer ned og tal sammen. Koncentrer jer om to spørgsmål. Et: Hvordan har med-arbejderen det? To: Hvad kan han godt tænke sig?”.

Samtalerne styrker sammen-holdet og gør det muligt at plan-lægge kurser, når der er tid til det.

”Alle bliver afkrævet et svar på, hvad de vil om tre–fire år. Det gør medarbejderne loyale og ærlige. De laver en plan og giver også mig mulighed for at planlægge”, siger Rasmus Øgaard Jensen, der også gerne hjælper en dygtig medarbejder videre til næste job:

”Har jeg en dygtig mand, så er mit mål, at han bliver i forsvaret – ikke nødvendigvis i mit kom-pagni. Kommer der én, som ger-ne vil videre, så hjælper jeg, hvis jeg kan. For mig er det et spørgs-mål om, hvorvidt de trives. For trives de, så leverer de”.

Og for soldater er det afgøren-de at levere, når man er i missi-on, påpeger Rasmus Øgaard Jen-sen. Derfor handler projektet om trivsel og tryghed ikke kun om dagligdagen i Skive:

”Den tillid, der er mellem os, der er udsendt, er afgørende. Til-liden mellem mig og mine folk er det, som gør, at vi løser opgaven. Jeg er militær chef. Jeg skal passe på mig selv og mine folk, fordi vi skal i kamp”, fastslår Rasmus Øgaard Jensen.

Også Henrik Sørensen mener, at trivsel og udvikling er vigtig: ”Jeg synes, mit job er spænden-de, og mine dage er ikke ens. I dag ordner jeg biler og er til un-dervisning. I morgen er det felt-dag. Den ene dag undervisning – den næste praksis. Vi har fleksi-ble arbejdstider og god stemning med godt kammeratskab. Jeg kan godt lide at være her”, siger han.

5 Hvad ønsker chefen og tillidsrepræsentanten sig?

Både Henrik Sørensen og Rasmus Øgaard Jensen fik spørgsmålet:

Hvad ville du ønske, hvis du kunne ændre én ting i forsvaret?Fællestillidsrepræsentanten: Ansæt flere folk.Kompagnichefen: At ledere og mellemledere sidder lidt længere og ikke hele tiden sendes videre i huj og hast. Når presset er stort udefra, så kan vi trække tempoet ud, ved at cheferne bliver lidt længere. Derudover at konstabler og korporaler får mulighed for kurser og ud-dannelse, som ellers har været forbeholdt sergenter og officerer, især kurser om de nære praktiske kompetencer. For eksempel giver det bedre mening for mig at sende en korporal på et idrætskursus end en officer, fordi han øjensynligt er i kompagniet længere end den gennemsnitlige officer, og fordi idræt for mange på manuelt niveau nærmest er en livsstil.

1. panseringeniørkompagni

Henrik Sørensen

Rasmus Øgaard Jensen

5

Da Fagligt Forsvar besøger Henrik Sørensen, er de andre delinger på sprængningsøvelse i Oksbøl, mens Henriks deling er til undervisning og klargør materiel: ”Vi er presset på materiel og prøver at få tingene til at gå op. Dem på beredskab får biler. Vi, der går herhjemme, reparerer bilerne. Vi låner biler til højre og venstre. Vi kan kun få G3, selv om vi skal have G4. De holder stille, fordi vi mangler instruktører”, forklarer Henrik.

5


Ytringsfrihed

”Jeg har til hensigt at fyre de folk, jeg kan komme af sted med, som jeg synes er direkte illoyale”. Så-

dan siger forsvarschef Peter Bartram på en video, som er optaget på hans rundrejse til forsvarets tjeneste-steder.

På videoen siger forsvarschefen, at han ikke vil finde sig i den ”uhøviske tale på Face-book, hvor man kri-tiserer folk og sviner enkeltmænd og chefer til”, og at han er ”gået skridtet videre” ved at

kontakte Forsvarets Auditørkorps.

Fra presset citron til beklagelseDa DR bringer videoen den 18. marts, bløder forsvarschefen sine udtalelser en anelse op og siger:

”Har jeg presset citronen og strammet skruen lidt? Det kan godt være. Men det er halvanden

Forsvarschefen og ytringsfrihedenFørst ville forsvarschefen fyre illoyale medarbejdere. Så sagde han, at han havde presset citronen lidt. Nu beklager han udtalelsen.

Soldater skal hverken trues, fyres eller i fængsel for at ytre sig FLEMMING VINTHER

5 AuditørerneVærnsfælles Forsvarskommando beder i oktober 2015 Forsvarets Auditør-korps om en strafferetlig vurdering af en række kommentarer på forsva-rets sider på de sociale medier. I auditørkorpsets årsberetning 2015 står:

”Efter en gennemgang af det fremsendte materiale udtalte Auditøren i januar 2016, at han ikke fandt, at de pågældende udsagn konkret gav grundlag for at indlede strafferetlig forfølgning.

Auditøren anførte […], at militært ansatte personer grundet deres ytringsfrihed også har mulighed for at deltage i den offentlige debat og komme med personlige meningstilkendegivelser og mishagsytringer mod den organisation eller ansatte i den organisation, de er ansat i, uden at dette i sig selv aktualiserer et strafansvar.

[…] Det vil være vanskeligt at statuere et strafansvar i de tilfælde, hvor ansatte i forsvaret som led i den offentlige debat uden for tjenesten, og uden at de i forbindelse med deres ytringer fremtræder som ansatte i forsvaret, fremkommer med mishagsytringer eksempelvis via Facebook”.

5 OmbudsmandenFolketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har bedt forsvarsministeren om en udtalelse fra forsvarschefen. Ved redaktionens afslutning er ombudsmandens konklusion ikke offentliggjort, men i en kronik i Jyllands-Posten den 16. maj skriver ombudsmanden om offentligt ansattes ytringsfrihed:

”Så længe man ikke sidder tæt på myndighedens ledelse, gælder i store træk følgende: Man skal gøre det klart, at det er en egen opfattelse, man udtrykker, ikke myndighedens. Man må ikke krænke sin tavshedspligt. Man må ikke give klart forkerte oplysninger. Og man må ikke udtrykke sig urimeligt groft, fx ved injurier.

Holder man sig inden for disse rammer, må man grundlæg-gende sige, hvad man vil. Selv om det er kritisk. Og selv om man ikke har rejst sin kritik internt eller i øvrigt orienteret sin chef på forhånd”.

På sin rundrejse sagde forsvarschefen blandt andet, at han vil fyre illoyale medarbejdere. På et åbent samråd den 12. maj har forsvarsministeren udtalt: ”Jeg er enig med forsvars-chefen i, at han ikke skulle have knyt-tet behovet for en ordentlig debat-tone sammen med illoyalitet eller have nævnt fyring i den forbindelse”.

Samtidig vil jeg dog gerne slå fast, at jeg ikke skulle have knyttet behovet for en ordentlig debattone sammen med illoyalitet, ligesom jeg ikke skulle have nævnt fyring i den forbindelse PETER BARTRAM I SVAR TIL OMBUDSMANDEN

”Samtidig vil jeg dog gerne slå fast, at jeg ikke skulle have knyttet behovet for en ordentlig debattone sammen med illoyalitet, ligesom jeg ikke skulle have nævnt fyring i den forbindelse. Det beklager jeg”.

Ærgerligt at det kommer så sentHKKFs formand Flemming Vinther er glad for, at forsvarsche-fen endelig beklager sin udtalelse. Men det er ærgerligt, at det er sket så sent:

”Forsvarschefen er flere uger om at beklage sin udtalelse. Det er ær-gerligt, fordi budskabet om en or-dentlig tone i debatten fuldstændig drukner, og først og fremmest fordi usikker-heden om, hvad man som ansat i forsvaret kan sige og skrive, når at bundfælde sig.

Jeg er glad for, at forsvarschefen nu beklager sine udtalelser, som jeg fortsat tager skarpt afstand fra. Soldater skal hverken trues, fyres eller i fængsel for at ytre sig. Ingen skal være i tvivl om, at HKKF til hver en tid vil kæmpe for med-lemmernes ret til at ytre sig. Det manglede bare, når en del af job-bet som professionel soldat er at kæmpe for andres ytringsfrihed i verdens brændpunkter”.

time på scenen, 25 steder rundt i landet, så det er i den kontekst, at det er givet”.

Den melding er ikke nok for hverken HKKF eller for ombuds-manden, som på eget initiativ be-der om en udtalelse. Den 26. maj udsender forsvarschefen et internt nyhedsbrev, hvor han også ved-hæfter svaret til ombudsmanden, hvor der bl.a. står:

Af Tine Nørholtz


Din ferie er ’fredet’Det er vigtigt at koble fra, når du holder ferie. Derfor skal chefen have en rigtig god grund, hvis han skal flytte din ferie eller kontakte dig under ferien.

Flytning af planlagt og godkendt ferieEr der under tre måneder til din plan-lagte ferie, kan den som hovedregel kun flyttes, hvis du selv accepterer det. Ved helt ekstraordinære omstændigheder kan chefen dog aflyse/flytte den allerede afta-le ferie, hvis:• den situation, der gør det nødvendigt,

har været helt uforudsigelig for ledel-sen

• der er tale om væsentlige driftmæssi-ge hensyn (arbejdet kan ikke vente til efter ferieperioden)

• din deltagelse i opgaverne er absolut nødvendig

Der skal altså være tale om en helt eks-traordinær situation, og det er normalt ikke tilstrækkeligt, at der f.eks. bliver syg-dom blandt de tilbageværende kolleger.

Kontakt fra arbejdspladsen under ferieDu kan godt blive kontaktet få gange under din ferie, hvis der er tale om korte, opklarende spørgsmål. Men der må ikke blive tale om systematiske og talrige henvendelser, og det vil ikke være lov-ligt, hvis du skal løse egentlige arbejds-opgaver. Er det tilfældet, gælder samme betingelser som for flytning af ferien (se ovenfor).

Ferie og feriedageAlle lønmodtagere i Danmark har ret til fem ugers ferie ifølge Ferieloven. Derudover sikrer din overenskomst dig fem særlige feriedage. Hvor mange dage du har ret til ferie med løn afhænger af, hvor mange måneder du har været ansat i 2015. Det er især vigtigt for dig, som er værnepligtig eller nyansat i hæren.

Sådan optjener du ferieDu optjener både ferie og særlige fe-riedage i kalenderåret, dvs. fra januar til december. Du optjener 2,08 ferie-dage og 0,42 særlige feriedage hver måned, du er ansat. Det betyder, at du på et år optjener i alt 5 ugers ferie og 5 særlige feriedage.

Hvornår kan du holde ferie?Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april, og her bruger du den ferie, du har optjent det foregående kalenderår. Det vil sige, at du fra 1. maj 2016 til 30. april 2017 bruger den ferie og de særlige feriedage, du har optjent fra 1. januar til 31. december 2015.

Du har ret til tre ugers sammen-hængende ferie i perioden mellem 1. maj og 30. september. Du kan aftale med din chef, hvornår i perioden du skal holde ferie. Hvis I ikke kan blive enige, skal du varsles, tre måneder før du bliver bedt om at holde din hovedferie.

Du skal holde dine særlige ferie-dage i ferieåret 1. maj - 30. april. Hvis du ikke når at holde dine feriefridage før 1. maj 2017, kan du få dem udbe-talt, hvis du ikke har en aftale om at overføre dem til næste ferieår.

GOD FERIE

Ferie

5 OBS: For dig som ikke var ansat i 2015Har du ikke været ansat i 2015 – fordi du fx er værnepligtig eller nyansat – har du ikke optjent ret til betalt ferie og vil blive trukket 4,8 procent af månedslønnen pr. dag du holder ferie. Har du merarbejde, kan du eventuelt aftale med din chef at afspadsere dette i stedet for at holde ferie uden løn.

Hvis du i 2015 har været ansat hos en anden arbejdsgiver, vil du have ferie-godtgørelse på din feriekonto, der kan hæves før, under eller efter du holder ferie. Feriegodtgørelsen erstatter helt eller delvist den manglende løn under ferie.

Sommeren står for døren, og vi er mange, der glæder os til ferie. Her kan du læse, hvordan du optjener ret til ferie med løn, hvad du kan gøre, hvis du bliver syg i ferien, og om din planlagte ferie kan blive flyttet.

Af Tine Nørholtz


HUSK at give beskedBliver du syg i ferien, skal du huske

at give besked til sygemeldingskontoret og kom-mandokontoret. Du kan nemlig få erstattet din ferie, men først fra det tidspunkt, du har meldt dig syg på arbejdspladsen.

HUSK dokumentationDu skal også en tur til lægen og have

en friattest (tidligere kaldet en lægeerklæring) gældende fra den dag, du søger om erstatnings-ferie. Du skal selv betale for dokumentationen.

HUSK karensperiodenDer er en ”karensperiode”, hvor

du ikke kan få erstatningsferie. Karensperioden udregnes ved, at dine feriedage bliver ganget med 1/5. Har du har optjent 25 feriedage, kan du altså først få erstatningsferie efter din femte sygedag. Har du optjent færre dage, er karensperioden til-svarende kortere.

Dine sygedage behøver ikke at udgøre en samlet periode, men kan ligge forskudt. Dog skal de ligge inden for samme ferieår. Kan du pga. sygdom ikke nå at afholde erstatningsferien, inden ferieåret er omme, kan du aftale med din chef, om feriedagene kan udbetales eller overføres til næste ferieår.

Festival med løn

En OK overenskomst sikrer dig ekstra ferie med løn.Tjek om dine ferieforhold er OK på erduok.dk

5 Syg før ferien – få erstatningsferieBliver du syg, før ferien starter (fx om fredagen, hvor ferien starter om mandagen), bliver ferien suspenderet, og du kan holde ferie på et andet tidspunkt. Her skal du selvfølgelig også huske at melde det til sygemeldings-kontoret og kommandokontoret med det samme.

Få erstatningsferie, hvis du bliver syg i ferienTidligere var det bare ærgerligt, hvis du blev syg i din ferie. Men en lov fra 2012 betyder, at du nu kan få erstatningsferie for de fleste af dine sygedage i ferien.

HUSK at gå på arbejdeNår du bliver rask, skal du

igen straks melde det til sygemeldingskon-toret og til kommandokontoret.

Som udgangspunkt skal du møde på ar-bejde igen, selvom du egentlig skulle holde ferie i den periode. Du kan aftale det med din arbejdsgiver, hvis du ønsker at afholde resten af den planlagte ferie i forlængelse af din raskmelding.


Chaufføren kigger koncentreret i højre sidespejl. Hænderne drejer rattet, og lige dér bemærker man tydeligst, at der sidder en kvinde bag rattet. Den røde neglelak ly-ser op på de strakte fingre, mens OKS-1 Irina Markwardt svinger sin blokvogn langt ind i den tosporede rundkørsel.

Vi er på vej til bagsiden af Ring-sted station, hvor tung transport (TTP) er i gang med at transpor-tere sammenlagt 39 IKK’er og PMV’er til fra Gardehusarkasernen i Slagelse. De skal deltage i en stor øvelse i Baltikum og transporte-res gennem Tyskland og Polen på godsvogne.

Vognparken er brudt nedDet vil sige, at planen var, at TTP skulle transportere køretøjerne til Ringsted.

Men sådan går det ikke, fortæl-ler korporal og HKKF tillidsrepræ-sentant Henrik Holm.

”Vores største problem er, at vi har haft nedbrud på flere af vores

Tung transport

Vi er altid til gene for de øvrige trafikanter

Tekst og foto: Peter Ernstved Rasmussen/OLFI

Chaufførerne i tung transport skal holde tungen lige i munden, når de svinger blokvogne med en IKK på ladet ind i en rundkørsel. Irina Markwardt gør det med stor rutine.


køretøjer. Der-for har forsva-ret måtte gøre brug af ramme-aftalen med en civil leverandør til at løfte 24 PMV’er. Hvis vores vognpark ikke var brudt ned, havde vi selv kunnet klare opgaven. Nu kører de civile over halvdelen af turene. Det er ret skræmmende og siger meget om, hvordan det står til med mate-riel i forsvaret”, siger han.

Tilbage i førerhuset hos Irina er koncentrationen høj.

”Blokvognen måler 3,27 meter i bredden, så jeg skal bruge meget plads og begge spor, når jeg kører ind i en rundkørsel. Vi er altid til gene for de øvrige trafikanter, så jeg er nødt til at være ekstra op-mærksom på, om der er noget, men også de små lette køretøjer, som lige vil snige sig forbi. Og så skal jeg være meget opmærksom på kantstene.”

Har altid gerne villet i forsvaretFor chaufførerne i tung transport er dagens opgave ren rutine. Deres daglige arbejde er typisk at køre IKK’er, PMV’er og kampvogne på kryds og tværs af landet. Fra Slagelse og Høvelte til Oksbøl og retur. Værkstedsture og ture til Hydrema i Støvring.

Irina elsker sit job. Men hvor-dan kom hun på, at hun ville køre blokvogn i forsvaret?

”Da jeg var barn i slut 1980’-erne, var der altid store NATO- øvelser på Lolland og Falster, hvor vi boede. Enhederne lå på vores mark, og når de kom ind på går-den, fik jeg og min bror altid lov til at kravle på lastbilerne og spise soldaternes feltrationer. Helt fra dengang har jeg altid gerne villet

i forsvaret, og så elsker jeg fart og biler”, fortæller Irina Markwardt.

Gør ondt at se så mange civile lastbiler På den store parkeringsplads på bagsiden af Ringsted stati-on står Henrik Holm og hol-der styr på køretøjerne. Han har snart været tillidsmand i ti år og glæder sig over jobbet i tung transport, hvor han også selv sidder bag rattet.

”Det er sjovt og en udfor-dring, fordi det er real time logistik. Når vi løser en opgave, gør vi det, fordi nogen har brug for vores hjælp. Man møder altid folk, som er glade for at se os, fordi de har brug for vores støt-te. Det giver en stor til-fredshed”, siger han.

Men det nager soldaten at se så mange civile lastbi-ler ind i mellem alt det mili-tære materiel.

”Ja, det gør ondt, når vi selv har køretøjerne til at løfte opgaven og chauffører, som skal have løn, selv om bilerne ikke kan køre. Det er selvfølgelig fint, at forsvaret kan være med til at holde det civile transporterhverv i live. Men det er

Hvis vores vogn park ikke var brudt ned, havde vi selv kunnet klare opgaven. Nu kører de civile over halvdelen af turene HENRIK HOLM

”Quod me nutrit me de-struit”, har Iri-na Markwardt tatoveret på venstre arm. ”Det, der giver mig næring, er også det, der ødelægger mig,” over-sætter hun og fortæller, at hun selv har tegnet pilene, men dog ikke lavet selve ta-toveringerne.

5

Den pensionsmodne MAN med en IKK på ladet trykker sammenlagt med omkring 60 tons i asfalten.


aldrig sjovt, når forsva-rets penge havner i civi-le kasser”, siger han.

Rumænsk lastbil med dansk PMVBedre bliver det ikke, da Henrik får øje på en rumænsk nummerplade blandt de civile last-biler.

”Som fagforeningsmand synes jeg jo ikke, at det er sjovt. Vi må håbe, at han overholder reglerne for cabotagekørsel”, siger Henrik.

I mellemtiden er Irina ankom-met til Ringsted efter sin anden tur fra Slagelse. Trods sine bare 32 år er hun allerede en rutineret chauffør, som har været otte år i forsvaret og kørt forsvarets pans-rede MAN SX i Afghanistan. For hende er det at køre militære

Det er en livsstil at være i forsvaret. Men man skal ikke gøre det for pengene IRINA MARKWARDT

Tung transport

5 Om tung transportTung transport (TTP) har hjemme i Gardehusarregimentets gamle værkstedsbygninger i Kalbyris i Næstved. Organisatorisk hører TTP til i 4TPKMP/2LOGBTN/TRR. TTP har 27 medarbejdere, og vognparken består af:

• 11 sættevognstrækkere• 4 NOOTEBOOM sættevogne/blokvogne• 2 NOOTEBOOM sættevogne/blokvogne med udtræk• 5 VM45 blokvogne• 8 busser• 1 følgevogn

4TPKMP består ud over af TTP også af svær transport (STP) i Holstebro (Dyrby), en drivmiddelsektion i Oksbøl og en KDODEL i Aalborg. KMP består i alt af 80 mand.

lastbiler ikke bare et job, men hun kan godt drømme om en lidt bedre økonomi.

”Det er en livsstil at være i forsvaret. Men man skal ikke gøre det for pengene. Nogle gange kunne det være rart, hvis vi fik noget, der mat-

chede det arbejde, vi laver – og den tid, som vi står til rådighed. Man har ikke råd til at etablere sig pri-vat med den her løn”, siger hun.

5 Civile lastbiler – her fra Rumæ-nien – hjælper med opgaven, da flere lastbiler i tung transport har haft ned-brud.


Støtter HKKF politiske partier?HKKF har ingen principbeslutning om at støtte bestemte partier. I forbindelse med valg til Folketinget og Europaparla-mentet tager bestyrelsen konkret stilling til, om HKKF vil støtte, hvem der i givet fald skal støttes, og hvor meget der skal støttes med.

HKKF giver ikke støtte til partier, men til navngivne kandidater via deres parti-foreninger, som vi har vurderet som gode støtter til de holdninger, HKKF står for.

Hvem har HKKF støttet de sidste fem år?HKKF har støttet med 15.000 kr. til:Ved folketingsvalget i 2011:• Christine Antorini (S)• Bjarne Corydon (S)• Morten Bødskov (S)• John Dyrby Paulsen (S)• Jeppe Kofod (S)

Ved Europaparlamentsvalget i 2014:• Ole Christensen (S)• Britta Thomsen (S)• Jeppe Kofod (S)• Gunde Odgaard (S)

Ved folketingsvalget i 2015:• Pernille Rosenkrantz-Theil (S)• Ane Halsboe-Jørgensen (S)• Nicolai Wammen (S)

Derudover støttede HKKF ved folke-tingsvalget i 2015 med 30.000 kr. til Tom B. Larsen (S)

Hvor meget af medlemmernes kontingent er gået til partistøtte?I gennemsnit har hvert enkelt medlem givet ca. 19 kr. i 2015. Dette beløb er reg-net ud fra et vægtet gennemsnit på 4.176 medlemmer.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke vil betale partistøtte?Udfyld blanketten på denne side, og send den til HKKFs statsautoriserede revisor.

Får jeg nedsat kontingent, hvis jeg fravælger partistøtte?Dit kontingent forbliver det samme, men det beløb, der ellers ville være gået til partistøtte, bliver overført til en særlig konto i HKKFs regnskab, der ikke kan benyttes til partistøtte eller almindelig faglig aktivitet. Det er HKKFs statsauto-

Partistøtte

Få svar på nogle af de spørgsmål, HKKF typisk får fra medlemmer om partistøtte.

Fakta om partistøtte

Frameld partistøtte

riserede revisor, som overvåger dette. Midlerne på denne konto de går til hu-manitære formål, som bestyrelsen finder støtteværdige.

• I 2011 har HKKF støttet Danmarksind-samlingen med 10.000 kr.

• I 2014 har HKKF støttet Dansk Røde Kors med 3.000 kr.

• I 2015 har HKKF støttet Dansk Flygt-ningehjælps arbejde med minerydning med 4.300 kr.

Hvor mange medlemmer har fravalgt partistøtte?I 2015 valgte 216 medlemmer af HKKF partistøtten fra.

Hvorfor giver HKKF partistøtte?HKKF arbejder for at skaffe de bedst mu-lige forhold for medlemmerne. En meget stor del af dette arbejde foregår via over-enskomstforhandlinger, konkrete med-lemssager om løn, arbejdsmiljø mv., støtte og uddannelse af tillidsrepræsentanter og samarbejde med forskellige ledelsesni-veauer i forsvaret.

Men det er også vigtigt at søge indfly-delse på arbejdsmarkedspolitik og for-svarspolitik i bredere forstand, både på nationalt og europæisk plan. I Folketinget og i EU bliver der truffet beslutninger af vidtgående betydning for HKKFs med-lemmer, og det er derfor vigtigt at påvirke politikerne til at træffe de beslutninger, der stiller vores medlemmer bedst muligt. Der-for har bestyrelsen valgt at støtte konkrete politikere, som støtter HKKFs holdninger.

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i

øvrigt over medlemskontingentet

Navn:

Personnummer:

Jeg ønsker ikke at opretholde min

framelding fra tidligere år

Folketinget vedtog i 1990 ”Lov om private bidrag til politiske partier”, der giver mulig-hed for at melde fra, hvis man ikke ønsker at yde bidrag til politiske partier via medlems-kontingentet. Rent praktisk sker frameldingen ved at anvende denne kupon – kuponen bringes

efter loven en gang om året i Fagligt Forsvar sammen med en ligeledes lovbestemt tekst. Frameldingen gælder i den tid, man er medlem af forbundet. Og har man tidligere meldt fra og ikke i mellemtiden skiftet me-ning, skal man ikke foretage sig yderligere.Kuponen skal være Revisionsinstituttet v/

revisor Brian Bilde Sørensen, Skagensgade 1, 2630 Taastrup i hænde senest den 15. sep-tember 2016. I forhold til forbundet er frameldingerne anonyme, for forbundet ser ikke kuponerne og derfor heller aldrig navnene.

Af Lis Issa


Ved 1. brigade:

• Annullering af afdelingsledet uddan-nelse for II Jydske Dragonregimentet, reaktionskampgruppe tilmeldt NRF beredskab i uge 47 2015

• Ændring af en brigadeledet rekognos-ceringsøvelse i Baltikum til en national stabsøvelse i garnison

• Annullering af I Jydske Dragonregimen-tet (panserbataljonen) vintertrænings-aktiviteter i Sverige i 2016

• Ændring af skydeperiode for III Garde-husarregimentet (opklaringsbataljonen) i Hammelburg, Tyskland, til en samvirke-øvelse med Specialoperationskomman-doen (Frømandskorpset) på Bornholm

Ved 2. brigade:

• Øvelserne WESSEX STORM og ASKARI THUNDER er aflyst i 2016.

• Infanterikonkurrencen i 2016 er aflyst• Brigadeledet uddannelse i andet halvår

2015 er reduceret med fem dage, og I Livgardens deltagelse blev annulleret

Ved Ingeniørregimentet:

• Ingeniørkompagniet til Very High Readi-ness Joint Task Force deltog i reduceret periode (2 dg.) på afdelingsledet uddan-nelse for bataljonskampgruppen

• Ingeniørkompagniet til Very High Rea-diness Joint Task Force deltager kun på

øvelse VENERABLE GAUNTLET i to frem for tre uger

Ved Trænregimentet:

Reduceret deltagelse i afdelingsledet uddannelse for bataljonskampgruppen med kerne i II Jydske Dragonregiment ved 1. brigade, der er forberedt på beredskab (stand down 30 dg.) i 2018.

Ved Telegrafregimentet:

• Føringsstøtte til bataljonsledede akti-viteter i 1. og 2. brigade er annulleret andet end føringsstøtte til VJTF2017 aktiviteter og beredskab

• Føringsstøtten til aktiviteter på brigade- og divisionsniveau sker ved minimums-løsninger

• I samarbejde med flyvevåbnet er fø-ringsstøtte til aktiviteter som FRISIAN FLAG, RED FLAG, CET North og COMBI-NED STRENGTH annulleret i 2016

Ved Hærens Efterretningscenter:

• 1 og 2 military intelligence bataljon gen-nemfører kun en afdelingsuddannelse i 2016 frem for normalt to

• Adventure Training (korpsåndsskabende og -bevarende aktivitet) er annulleret i 2016

”Forsvaret tager et stort skridt i den rigtige retning ved nu at iværksætte en række initiativer for at forbedre trivs-len. Noget er meget konkret og allere-de i gang. Andet handler om måden, vi gør tingene på og vil måske ikke kunne mærkes fra den ene dag til den anden. For dem alle gælder, at de ikke kan løse alle udfordringer med et snuptag, og at vi skal følge dem tæt. Men de er helt sikkert et skridt i den rigtige ret-ning”, siger HKKFs formand Flemming Vinther.

Baggrunden for initiativerne er HR-målingen fra 2015, som viste fal-dende trivsel i forsvaret. Medarbej-derne pegede blandt andet på for stor travlhed, manglende materiel og ønske om bedre mulighed for karriere- og kompetenceudvikling.

Efterfølgende har forsvarets under-udvalg om samarbejde været på rund-tur til en række samarbejdsudvalg for at høre mere om de lokale udfordrin-ger. Resultatet blev præsenteret for Forsvarets Hovedsamarbejdsudvalg den 23. maj, og i starten af juni fik for-svarets ansatte information om initia-tiverne, der falder i tre hovedgrupper: Aktivitetsdæmpende tiltag, materiel og HR.

Fagligt Forsvar har fået informationer om initiativerne kort før deadline. De er her gengivet i forkortet form.

Opfølgning HR-måling

Aktivitetsdæmpende tiltagVærnsfælles Forsvarskommando oplyser, at hærens planlægning for 2016 er reduce-ret markant i forhold til 2015 som følge af overgangen til 1-års beredskab. Nedenfor kan du se de konkrete ændringer, forsvarschefen fremhæver for hærens område.

I 2015 viste HRmålingen faldende trivsel i forsvaret. Forsvaret følger nu op med en række initiativer, som skal sikre dig en bedre hverdag.

Den rigtigeretning D Af Tine Nørholtz

”Medlemmerne fortæller stadig om travlhed, mangel på kolleger og merarbejdstimer, så der er brug for, at vi holder fokus på aktivitetsniveauet. Hvis ikke man havde gjort noget, så ville der være endnu mere travlt, men det ændrer ikke på, at presset stadig er for stort mange steder, og der hele tiden er brug for prioriteringer og for at rekruttere og fastholde det personale, der er brug for”, siger HKKF’s formand Flemming Vinther.Læs mere i lederen side 3


HR-initiativerForsvarsministeriets Personalestyrelse har iværksat en række konkrete initiativer, bl.a. om karriere og kompetencemuligheder.

Karriere og kompetence

• Karrierevejledningsdage. Start: 1. august 2016• Karriereportal. Færdig: 1. januar 2018• ’Hot line’ om kompetence- og karrievejledning. Start: 1. marts 2016 Se også artiklen: Gode råd om karriere og kompetencer

Uddannelse

Lokale tjenesteplanerBedre information om lokale tjenesteplaner for bl.a. faguddannet M1XX-personel. Opdateret vejledning, september 2016

Bedre brug af efteruddannelsessystemet, herunder AMUEn arbejdsgruppe undersøger bedre anvendelse af de eksisterende uddannelser i AMU-systemet. Senest 31. december 2016

Kompetencebeskrivelser Beskrivelse af de generiske (generelle) kompetencer hos konstabelgruppen, som du fx kan bruge, hvis du søger job i det civile. Senest 31. december 2016

Anerkendelse af forsvarets uddannelserFor at du bedre kan dokumentere dine kompetencer i og uden for forsvaret, skal de beskrives i særlige ”kvalifikationstermer”, der også bruges i uddannelsessystemet uden for forsvaret. Implementeret i 2017

Udvikling af cheferFlere opgaver er lagt ud til lokale chefer, blandt i forhold til personale. For at klæde cheferne bedre på skal der bl.a. holdes en årlig konference for chefer om ledelse startende i 2016, og lederne skal evalueres.

Derudover arbejdes med:

• Ansættelsesvilkår• HR-støtte til niveau III-myndigheder i form af uddannelse og vidensudveksling. • Nyt it-system til planlægning, registrering og opfølgning på arbejdstid og friheder.

MaterielI Forsvarets Materiel- og Indkøbs-styrelse (FMI) har man sat gang i an-skaffelse af flere typer nyt materiel og arbejder for bedre rammeaftaler og depotstyring.

• Der er sat gang i indkøb af pansret mandskabsvogn, erstatning (PMV-E), artilleri og lastvognsindkøb til hele forsvaret, ligesom rygsække og en ny fælles nordisk kamp uniform er på listen over kommende anskaffelser

• Der er afsat ekstra ressourcer til at lave rammeaftaler, som er en forud-sætning for indkøb af bl.a. reservedele til køretøjer og våbensystemer. Inden længe forventer FMI at have dækkende indkøbsaftaler på køretøjsområdet. Det vil betyde hurtigere levering, fordi man ikke skal sagsbehandle hvert indkøb

• FMI har fokus på depoter og reserve-delslagre, så værkstederne får bedre forudsætninger for reparationer. Målet er at gøre det enklere for brugerne, og FMI vil løbende holde tilsyn med de lokale lagres behov

• Endelig får Forsvarets Depot og Distri-bution tilført reservedelsekspedienter, så der kommer en bedre kobling mellem reservedelene og de enkelte værksteder

HR-målingHR-målingen fra 2015 var afsættet til de initiativer, forsvaret nu tager for at øge trivslen i forsvaret.

HR-målingen er foretaget blandt alle ansatte inden for For-svarsministeriets område og bygger på 4.077 besvarelser, hvilket svarer til 38 pct. af de ansatte. Tilfreds-hed, motivation og fastholdelse er markant lavest for ansatte under Værnsfælles Forsvarskommando.

Kun 18 pct. i M100-gruppen har besvaret undersøgelsen.

Faldende tilfredshed68 pct. er tilfredse med deres job ......................... 81 pct. var tilfredse i første HR-måling ..................48 pct. føler sig motiveret i deres arbejde .............23 pct. søger aktuelt job uden for forsvaret...........

Glad for kolleger – ked af løn89 pct. er tilfredse med kolleger ...........................14 pct. er tilfredse med løn ..................................

Travlhed i forsvaret22 pct. har været stresset de sidste fire uger .........34 pct. mener, at arbejdet går ud over privatlivet ..25 pct. når ikke alle deres arbejdsopgaver .............

”Når det gælder materiel, så taler vi virkelig om det lange seje træk. Jeg er sikker på, at når der kommer endelig styr på rammeaftaler, så vil det virkelig kunne mærkes. Og det er positivt, at FMI vil indlede en tæt dialog med depoter og reservedelslagre. For ud over selve indkøbet af ”stumper”, så er processerne i hverdagen uden tvivl en afgørende faktor”, siger HKKF’s formand Flemming Vinther.

”Muligheden for kompetenceudvikling er en mærkesag for HKKF. Derfor er jeg særlig glad for, at man nu vil se på at bruge AMU-uddannelserne bedre, og at man vil beskrive de færdigheder, du får som soldat. Endelig kan jeg kun opfordre til, at man benytter de nye tilbud om vejledning om karriere og kompetencer”, siger HKKF’s formand Flemming Vinther.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


Forsvarets medarbejdere ønsker mere viden om og bedre mulighe-der for karriere og kompetenceud-vikling. Det viser HR-målinger og arbejdspladsvurderinger og er også meldingen fra HKKFs medlemmer.

Flere af de initiativer, som forsvaret sætter i gang for at øge trivslen, handler da også netop om karriere og kompetencer. Blandt andet vil tre nye tilbud give dig lettere adgang til viden om dine muligheder.

I 2017 skal en ny internetportal være klar, som samler informatio-ner om job og karriere i forsvaret. Fra august 2016 kan du komme til karrierevejledningsdage og få information, der er målrettet ram-merne på din arbejdsplads samt individuel rådgivning. Og endelig har du fra marts måned kunnet ringe til en ”hot line” og få svar og sparring på dine spørgsmål om karriere og kompetencer.

”Du kan i princippet ringe om alt. Vi kan synliggøre muligheder-ne i forsvaret, alle kurser og karri-ereveje. Vi skal favne alle tre værn og de civile. Vi er ikke eksperter på alt, men vi er ikke bange for at sige, at vi ringer tilbage, hvis vi

5 Det laver HR ServiceNi medarbejdere i HR Service under Forsvarsministeriets Personalestyrelse arbejder blandt andet med:• Chefrådgivning• Kompetence- og karrierevejledning til alle medarbejdere

– Hot Line på 32 66 55 66– HR-portal– Lokale inspirationsdage

• Uddannelse inden for HR

ikke lige har svarene”, siger Tom Dirksen, der sidder klar ved tele-fonen.

Du behøver heller ikke selv at være helt afklaret om dine ønsker, før du ringer. Har du haft den samme funktion i flere år og vil nu gerne videre uden at vide præcis til hvad, så kan du ringe og få en snak om mulighederne.

Stadig dit ansvarDet er HR Service under Forsvars-ministeriets Personalestyrelse, som står for den nye Hot Line. Målet er at gøre den viden og de muligheder, som allerede findes, synlige. ”98 procent af de ting, vi siger, står på HR-portalen”, forkla-rer Tom Dirksen, som også under-streger, at ansvaret for kompetenceudvikling ligger lokalt:

”Vi kan hjælpe med informationer, og du kan få ideer, men det er dig og chefen, som skal få det til ske. Det er ved FOKUS og udviklings-samtalen, at afklaringen med chefen skal ske, og aftalen om kurser og andet skal laves. Chefen kender sine med-arbejdere og er derfor den tætte-ste til kompetenceudvikling. Du tilbringer mere tid med dem end med din familie”.

Hvornår skal man så ringe til Hot Line? ”For eksempel, når du er i tvivl om FOKUS. Når du har et ønske om et kursus eller en jobfunktion, så

kan vi hjælpe med inspiration til at komme videre”.

Hvad gør man, hvis man ikke bliver indkaldt til FOKUS – og ikke er blevet det i flere år?”Gå til din chef og bed om en sam-tale. Bestemmelserne ligger på HR-portalen, og de fortæller, at du har krav på det”.

Kan man også få gode råd, hvis man gerne vil skifte værn?”Her skal du først og fremmest holde øje med stillingsopslag på Job i forsvaret. Og så kan vi kom-me med gode råd til ansøgningen og eventuelt, hvis du har brug for

kompetenceudvikling”.

Er man fx forsyner i hæren og gerne vil skifte til søværnet, hvad gør man så?”Her ligger HR-strategien også op til, at chefen skal have en bredere tilgang til kompetenceudvikling, og det er min oplevelse, at che-

ferne gerne vil hjælpe ’på tværs’”, siger Tom Dirksen, der sammen med kollegerne i HR Service un-derstreger, at de ikke er en ny form for udstikkere. Folk bliver skuffe-de, hvis de tror, at Hot Line kan servere et job på et sølvfad, lyder budskabet.

Rådgivning på arbejdspladserneMens den nye Hot Line er i luften,

Gode råd om karriere og kompetencer

Opfølgning HR-måling

Tre nye initiativer skal

sikre, at du kan få gode råd om karriere

og kompetenceudvikling. Det første – en

telefonisk Hot Line – er i luften.

Den rigtigeretning D

Major Jens Vinther er chef for HR Service og den nye Hot Line. Han gik forsigtigt ud med budskabet om det nye tilbud: ”Da vi gik i gang, var jeg sikker på, at vi ville blive kimet ned. Vi startede 1. marts og har fået 21 henvendelser de første tre uger, heraf fra fem konstabler. Det er ikke mange! Vores mål er, at medarbejderne bliver bevidste om, at der er et tilbud, og at det er for alle”.

Tom Dirksen: ”Du kan i princippet ringe om alt.”

Af Tine Nørholtz


MÅSKE H A R D U D E T D E R S K A L T I L

VI SØGER LIGE NU ASPIRANTER TIL

SPECIALSTYRKERNE

Hent Forsvarets trænings app “Træn med Forsvaret” - og udnyt sommeren til at forberede dig på de fysiske optagelsesprøver.

får de nye karrierevejledningsdage først ’premiere’ til august. Her er målet at besøge 15 arbejdspladser i hele landet, og HKKF og de øvrige faglige organisationer vil i øvrigt blive inviteret med:

”Kongstanken er at møde sol-daterne i den hverdag, de er i. Vi kommer med en sammensætning, der passer til det enkelte tjeneste-sted, og så er der mulighed for at

mødes og få mere viden om kom-petenceudvikling”, fortæller Tom Dirksen. Indhold og form på dage-ne vil løbende blive udviklet i takt med feedback fra rundrejsen.

Det sidste tiltag – en ny portal, der samler information om kom-petencer og karriere – skal først være færdig i løbet af 2017, blandt andet fordi et nyt it-sytem skal på plads. Målet er, at informationerne

er let tilgængelige, når medarbej-dere eller nye ansøgere til Job i forsvaret har brug for dem.

Hot LineEr i luften

Karriere- portalFærdig: 1. januar 2018

Karriere- vejledningsdageStart: 1. august 2016

> + g


Et usædvanligt enigt folketing ved-tog i slutningen af april en ny og forenklet knivlov.

Hensigten med loven er på den ene side at gøre det lettere for jægere, spejdere, fiskere og soldater at medbringe deres kniv,

lommekniv eller multitool i hverdagen uden at kom-me i konflikt med juraen – og på den anden side at ramme de kriminelle, der vælger at medbringe kniv i nattelivet.

Med den nye lov er der ryddet op i reglerne, blandt andet er enhåndsbetjente foldeknive igen gjort lov-lige, og hovedreglen er, at man kan medbringe sin lommekniv eller multitool, så længe man har et så-kaldt anerkendelsesværdigt formål.

Men selv om politikerne har haft til hensigt at gøre

det mere overskueligt, hvornår man må bære kniv, skal man stadig udvise omtanke, lyder rådet fra chefjurist Jes Rynkeby Knudsen, Værnsfælles Forsvarskommando:

”Mit helt grundlæggende råd er

stadig, også selv om loven er lem-pet, at man som soldat skal lade være med at medbringe sin lom-mekniv eller multitool, når du på vej hjem fra arbejde går ind i Netto eller henter børnene i daginstitu-tionen”.

Anerkendelsesværdigt formålI den nye knivlov er der lagt op til, at politi og domstole skal an-lægge en bred fortolkning af be-grebet anerkendelsesværdigt, når det handler om små lommeknive og multitools. Det er nemlig ikke hensigten at vriste lommeknive og multitools fra almindelige dan-skere.

”Det betyder, at hvis du løber ind i en razzia på vej til eller fra ar-bejde i uniform med et multi tool i bæltet, så siger de nye bestemmel-ser, at man skal formode, at der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, og så er det ikke længere strafbart”, forklarer Jes Rynkeby Knudsen.

Chefjuristen anbefaler alligevel, at du efterlader lommekniven på tjenestestedet. Så er du nemlig på den helt sikre side:

”En håndværker kører med

forskellige knive til arbejdsbrug, fordi han typisk er på vej til og fra en arbejdsopgave i sin varebil. Men hvis en soldat bliver standset på Q8-tanken med et multitool i bæl-tet, kan han eller hun risikere at stå med et forklaringsproblem”.

”Hvis du lader kniven ligge i omklædningsskabet på kasernen, så slipper du helt for, at tvivlen opstår, og du undgår en konfronta-tion med ordensmagten”, råder Jes Rynkeby Knudsen.

TjenestevåbenJes Rynkeby Knudsen forklarer,

Ny og mere enkel knivlov på pladsDen 1. juli 2016 træder en ny knivlov i kraft, som skal gøre livet lettere for danskere, der bruger kniv til fornuftige formål. Men selv om loven nu er blevet forsimplet, skal du stadig udvise omtanke, når du går rundt med en kniv i det offentlige rum.

Af Lars Bo Axelholm

Chefjurist Jes Rynkeby Knudsen, Værnsfælles Forsvarskommando.

Hvis en soldat bliver standset på Q8tanken med en multitool i bæltet, kan han eller hun risikere at stå med et forklaringsproblem JES RYNKEBY KNUDSEN

Ny knivlov


at Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) er i færd med at analysere, om den nye knivlov skal medføre æn-dringer i VFKs bestemmelse for bæ-ring af knive og øvrige blankvåben i Forsvarskommandoens bestemmelse 642-0.

”Vi har naturligvis noteret os til-pasningen af den nye knivlov og er i færd med at se, om det skal have kon-sekvenser for indholdet af 642-0. Det er meget tænkeligt, at de nye formu-leringer i knivloven omkring ’aner-kendelsesværdige formål’ betyder, at der ændres i 642-0”, siger han.

Chefjuristen forklarer, at VFK planlægger at have foretaget en nær-mere vurdering af behovet for tilpas-ninger i bestemmelsen i løbet af juni:

”Forsvarets tjenestevåben er ifølge Knivlovens § 6 undtaget for Knivlo-vens §§ 1 og 2. Det betyder, at de kni-ve, der udleveres til tjenesten, ikke er omfattet af lovens indledende be-stemmelser. Men vi er fortsat meget forsigtige med at sige, at denne und-tagelse for knivloven også gælder for forsvarets personel uden for tjene-sten. Altså om den kniv, som soldaten har fået udleveret i tjenesten, også er undtaget, hvis du bærer den, når du foretager indkøb eller henter børn i daginstitutionen”, siger Jes Rynkeby Knudsen.

Det er blandt andet den usikker-hed, som bestemmelserne i 642-0 skal forebygge.

5 De vigtigste ændringer i den nye knivlov

• Enhåndsbetjente foldeknive er lovlige fra 1. juli 2016

• Du må medbringe kniv, lommekniv og multitool, når der er et ’anerkendelsesværdigt’ formål

• ’Anerkendelsesværdigt’ er et elastisk begreb, men det betyder, at politi og domstole kigger på selve kniven, den person, der bærer den, og det sted tidspunkt og den situation, kniven bliver båret på

• Af bemærkningerne til loven fremgår det, at hensigten ikke er at forbyde almindelige små foldeknive, multiværktøjer eller proptrækkere med indbygget kniv, der medbringes til dagligdags og fredelige, praktiske formål. Det betyder altså, at begrebet ’anerkendelsesværdigt’ skal tolkes bredere, når der er tale om små lommeknive og multitools

• Særligt farlige knive som fx springknive og knive med klinger over 12 centimeter er fortsat ulovlige

• Alle former for knive er forbudt i nattelivet, til fodboldkampe, demonstrationer, koncerter og andre store arrangementer, hvor der er mange mennesker samlet

• Personer, som tidligere er dømt for vold mv., og som bærer kniv på steder, hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold, fx i nattelivet eller kriminelle miljøer, kan se frem til strengere straffe

• Den nye knivlov træder i kraft den 1. juli 2016

Værnsfælles Forsvarskommando er i skrivende stund i færd med at revidere Forsvarskommandoens bestemmelse for bæring af knive og øvrige blankvåben i Forsvaret.

Mit helt grundlæggende råd er stadig, at man som soldat skal lade være med at medbringe sin lommekniv eller multitool, på vej hjem fra arbejde JES RYNKEBY KNUDSEN §

”Vi siger, at hvis soldaten følger de regler, der er i 642-0, så er du på den sikre side, hvad angår knive, du har fået udleveret til brug i tjenesten”, siger Jes Rynkeby Knudsen.

Våben ved ceremonierEt andet område, der kræver omtan-ke, er de situationer, hvor du som medarbejder i forsvaret medbringer sabler eller andre våben ved civile ce-remonier, fx ved bryllupper eller be-gravelser. Også her maner chefjurist Jes Rynkeby Knudsen til forsigtighed:

”I den situation, hvor du for ek-sempel vil bære en sabel ved et bryl-lup, så er det op til den enkelte at søge tilladelse ved det lokale politi. Selv om du har fået udleveret ce-remonielle våben, er det altså ikke sådan, at man har carte blanche til at bære dem ved private festlige lej-ligheder”.


Hjemmeværnet og støtte til politiet

Siden november har hjemmeværnet støttet politiet med 27 mænd og kvinder, som va-retager vagt- og transportopgaver ved Sø-gaardlejren i Sønderjylland. Fra midt i juni vil yderligere 140 hjemmeværnsfolk hjælpe politiet med bevogtning af grænserne.

For alle gælder det, at det sker på HKKFs overenskomst. Det vil sige, at lønnen er den samme som for konstabler i hæren.

”For HKKF er det afgørende, at hjemme-værnsfolkene har fået kontrakter på over-enskomstvilkår. Det er vigtigt for at sikre ordentlige vilkår for dem, der påtager sig opgaven og for at sikre, at der ikke opstår ’social dumping’, hvor det bliver billigere at bruge hjemmeværnet frem for de fastansat-te i forsvaret”, siger HKKFs næstformand Michael T. Jensen.

Danmark skal bare ringeFagligt Forsvar har været i Søgaardlejren, hvor HKKF holdt informationsmøde for 15 konstabler fra hjemmeværnet. Her mødte vi Christina Wedel, Heidi Møller Madsen og Brian Wind Moltzen. De er glade for at være med til at gøre en forskel og for det gode sammenhold i gruppen.

”Det er en god ting, at man begynder at trække på os, og hvis man kan finde en måde, så politiet kan styre opgaven og få hjælp fra hjemmeværnet, så der kan frigives politifolk. Grunden til at vi er her, er for at frigive ressourcer, så politiet kan løse andet politiarbejde”, siger Heidi.

De tre hører til holdet, som løser opgaver i vagten, mens kolleger varetager transport og logistikopgaver. Tilbagemeldingerne fra politiet er, at hjemmeværnet gør det godt, og mange vurderer, at netop løsnin-gen af opgaver i Søgaardlejren har været en ”træde sten” til de nye opgaver ved grænsen: Havde hjemmeværnet ikke levet op til for-

ventningerne her, var der nok ikke kommet nye opgaver til.

Hvad betyder det at få anerkendelse for opgaven?

”Når politifolkene hernede kommer forbi, kigger de altid ind og siger: ’I gør det godt’. Det betyder meget”, fortæller Brian, der også er glad for opbakningen fra lokal-befolkningen. ”Conny bor længere nede ad vejen. Hun kommer altid forbi med kage eller vinker til os med et stort smil, når hun kører forbi”.

Hvilke reaktioner får I, når I fortæller, at I hjælper med opgaven?

”Jeg har både hørt, ’fedt, at hjemme-værnet hjælper’ og ’Hvorfor skal den kaf-fe-kage-klub nu af sted?’”, siger Heidi.

Hvad siger I til debatten om, hvorvidt folk i militæruniform kan løse opgaver i det civile?

”Altså, jeg er i et bevogtningskompag-ni. Jeg er uddannet til at bevogte”, siger Christina, og Heidi fortsætter:

”Ånden i hjemmeværnet er, at Danmark skal bare ringe, så stiller vi op. Jeg synes, det er stødende at sige, at vi ikke kan håndtere et våben – vi er jo trænet til det. Vores ar-bejdstøj er uniformen. Det danske samfund er nødt til at indse, at vores politi er presset. Og et land, der hævder sin suverænitet, har netop forsvaret til at beskytte landet”.

De tre peger på, at forsvaret i forvejen har mange opgaver og derfor kan have svært ved at afse folk til nye opgaver.

Nu er det et arbejdeBrian har været med siden oktober. Dengang løste han opgaven som frivillig. Fra november fik han og kollegerne et instruktørvederlag på

Mød tre konstabler fra hjemmeværnet, som er glade for at være med til at gøre en forskel. Og for deres kontrakt.

Fra frivillig til kollega

Tekst og foto: Tine Nørholtz

5 Opgaver i Søgaardlejren• Transport og levering af mad

til politiet ved grænsen.• Logistikopgaver

(primært befalingsmænd)• Adgangskontrol ved vagt til

Søgaardlejren

5 GrænsevagtFra den 13. juni støtter hjemme-værnet også politiet med 125 mænd og kvinder, der skal hjælpe med bevogtning ved grænse-overgangene i Frøslev, Padborg, Kruså, Gedser og Rødby. Her skal de sammen med politifolk visitere køretøjer og personer, der kommer til grænsen. Er der brug for yderligere kontrol, sker det ved næste kontrolpost, der udelukkende er bemandet med politifolk.

Før de 125 tegner kontrakt, skal de bestå en fysisk test, et kursus i trafikregulering og et politikursus på en uge. Under de seks dages kursus får de frivillige tabt arbejdsfortjeneste. Bestås kurserne, og tegner man efter-følgende kontrakt om at løse opgaven ved grænsen, får man en bonus på 4.000 kroner.

Grænsevagterne ansættes alle i det hjemmeværnsdistrikt, hvor de er tilhørende, og sendes til grænsen på tjenesterejseaftalen, hvor de vil oppebære time-/dag-penge, minus fradrag for kost.


Når politifolkene hernede kommer forbi, kigger de altid ind og siger: ’I gør det godt’. Det betyder meget BRIAN

Grunden til at vi er her, er for at frigive ressourcer, så politiet kan løse andet politiarbejde HEIDI

Altså, jeg er i et bevogtningskompagni. Jeg er uddannet til at bevogte CHRISTINA

cirka 100 kr. i timen for tabt arbejdsfortje-neste, og i februar blev han og kollegerne ansat på kontrakt. I første omgang gjaldt kontrakten til udgangen af marts, men den er siden blev forlænget, så kontrakterne nu løber til og med september.

”Da vi meldte os som instruktører, gjorde vi det, fordi der var brug for det. Så snart kontrakten kom, faldt mine bekymringer for, om jeg kunne forsørge familien. Nu er vi sikret økonomisk og i forhold til skader og arbejdsmiljø. Det frivillige koncept er væk. Nu handler det ikke om, om man har lyst eller ej. Nu er det et arbejde”, siger Brian.

”Det betyder også en økonomisk sik-kerhed. Her får vi en regulær løn. Og så

er det fedt at kunne skrive på cv’et, at man har arbejdet i forsvaret. Det viser, at man kan komme op om morgenen og påtage sig et ansvar”, tilføjer Heidi.

De tre er glade for forholdene. Plan-lægningen af arbejdstid fungerer, sam-menholdet er godt, alle har haft mulig-hed for at ønske ferie, og der er rig mu-lighed for at dyrke idræt. Faktisk er stør-ste overvejelse i øjeblikket, om der bliver mulighed for at forlænge kontrakten igen, så de kan ’følge’ grænsevagterne, der ansættes på 6-måneders kontrakter fra midt i juni.

I HKKF har næstformand Michael T. Jensen stor respekt for kollegerne fra hjemmeværnet.

”Alle meldinger lyder, at hjemme-værnsfolkene løser opgaverne profes-sionelt og med godt humør. Samtidig synes jeg, at det er imponerende, at så mange frivillige er klar til at melde sig til opgaver i både Søgaardlejren og frem-over også ved grænsevagten. Også hjem-meværnets ledelse fortjener ros, blandt andet for at være lige så opsatte på at få styr på kontraktforholdene som os”, siger Michael T. Jensen.

HKKFs fællestillidsrepræsentant for hjemmeværnet, H.C. Martinussen (th.), havde i samar-bejde med chefen major Jan Gade inviteret HKKF til medlemsmøde for hjemmeværnsfolk, der løser opgaver i Søgaardlejren. Ved mødet deltog HKKFs konsulent Hans-Erik Maegaard og forbundssekretær Kurt Brantner.

5 Hjemmeværnsfolk i HKKFKonstabler i hjemmeværnet kan melde sig ind i HKKF i den periode, de er på kontrakt, på lige vilkår med fastansatte i forsvaret. Det vil sige, at prisen og hjælpen er den samme. Fx kan HKKF hjælpe et medlem, som får en arbejdsskade, en tvist om løn eller en militær straffesag.

5 KontrakterneLønnen Grundløn 19.190,05 kr. Militærtillæg 1.699,13 kr. I alt 20.889,18 kr.

En konstabel på kontrakt med hjemme-værnet får grundløn, militærtillæg plus natpenge og tillæg for søn- og helligdage. HKKF har også forhandlet, at alle optjener 10 % bonus fra første ansættelsesdag. Bo-nussen bliver frigivet ved kontraktens ophør. Derudover har HKKF forhandlet et gensidigt opsigelsesvarsel på fire uger.


De Blå Baretter bliver til Danmarks veteranerI 1968 blev De Blå Baretter stif-tet. Nu skifter interesseorgani-sationen for alle veteraner, som har været udsendt som soldat, politi, beredskab eller sundheds-fagligt personel, navn til ”Dan-

marks Veteraner”. Samtidig skif-ter Kammeratstøtteordningen navn til Veteranstøtten.

5 Book selv møde med a-kassenEr du blevet ledig og skal til samtale i A-kassen, skal du fremover selve booke en tid. Rent praktisk får du en mail med et bookningnum-mer og en besked om, at du skal booke en tid.

Derefter kan du i ro og

mag sidde derhjemme og finde en tid, der passer dig. Booking af møder sker via link i den mail du modtager eller via mit3f.dk

Spørgsmål? Kontakt HKKFs a-kasse på [email protected] eller 86 82 61 88

Høj ydelse under INTOPS

Læs mere på www.danmarksveteraner.dk

Da HKKF og forsvaret i 2009 indgik en aftale om en særlig ydelse under INTOPS, fand-tes den i to satser: Den høje Afghanistan-sats og den lidt lavere sats for Kosovo og øv-rige missioner.

I oktober 2015 blev HKKF og Forsvarsministeriets Perso-

nalestyrelse enige om, at alle udsendte HKKF’ere fremover skal have den højeste sats. Det er den aftale, som nu er un-derskrevet og formelt træder i kraft. HKKFs næstformand Michael T. Jensen siger:

”Jeg er glad for, at aftalen nu er underskrevet. Det har

været vigtigt for os at sikre, at ingen kom i klemme, for-di underskrifterne har været længe undervejs. Alle, der har været udsendt siden aftalen i oktober 2015, har derfor fået engangsvederlag, så de samlet har fået, hvad der svarer til den høje sats”.

I praksis har alle udsendt til INTOPS fået den høje særlige ydelse siden efteråret 2015. Nu er aftalen underskrevet, så alle fremover får den samme – høje – sats.

AFTALE UNDERSKREVET:

KORT NYT Da HKKF lavede aftalen om to satser, var det for at markere, at forholdene på nogle missioner – fx som udsendt til den frem-skudte base Armadillo i Afghanistan som på billedet her – er mere mangelfulde. Det har dog vist sig svært at finde objektive kriteri-er, og derfor er der nu kun en – høj – sats.

FOTO

: MO

RTEN

FRE

DSLU

ND

Den særlige ydelse under INTOPS er pr. 1/4 2016 på 2.780,68 kr. om måneden og gives til personel, der udsendes til tjeneste ved konfliktforebyggende, freds-bevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignen-de operationer i udlandet.


Navne

Medlem af HKKF i 25 år1 . J U L IJan Henry AxelsenStephen John Warny HansenSteen Lasse Schmidt

1 . A U G U S TMartin Lars FøhreKjeld Bo PedersenChanette Danelund

1 . S E P T E M B E RJan BeringCarlo Bach Pedersen

Medlem af HKKF I 40 år1 . J U L IBjarne Christian Frederik Dethlefsen

1 . A U G U S TBjarne Filbert Thomsen

1 . S E P T E M B E RBenny StolbergHans Erik BirkmoseFlemming Møller SørensenSøren Hesselvig

Nye tillidsrepræsentanter

3EWKMP/1MIBTN/HECChristian Møller

Nye fællestillidsrepræsentanter

MOVCON/JMTOTom Colmorn

Nye klubber

Forsvarets HovedværkstedFællestillidsrepræsentant: Jan Reitz Tillidsrepræsentant: Poul Haaning Andersen

OP – Værnsfælles KommandoFællestillidsrepræsentant: Lars Lindkilde Suppleant: Martin Buchard Mølledal

Ledelsessekretariatet Værnsfælles KommandoFællestillidsrepræsentant: Ulrik Flor

Arktisk KommandoFællestillidsrepræsentant: Michael Christian Hansen

Du finder kontaktinformation til tillidsrepræsentanterne i din klub på hkkf.dk

MindeordDen 8. maj 2016 døde Harry Schrøder efter længere tids sygdom, få uger før hans 62-års fødselsdag. Harry blev begravet den 13. maj ved Hammerslev Kirke.

I 1974 meldte Harry sig ind i HKKF, hvor han i mange år som tillidsrepræsentant og i alt 12 år som medlem i besty-relsen arbejdede indædt for de bedst mulige vilkår til kol-legerne lokalt og for alle konstabler og korporaler i hæren.

Vi vil mindes Harry for hans lune humør og gode kammeratskab.

Æret være Harrys minde.

Du kan maile og ringe til HKKF hele sommeren. Dog drosler vi ned i uge 29 og 30, hvor telefonerne vil blive besvaret i a-kassens åbningstid. Resten af sommeren kan du træffe os: • Mandag-torsdag 8.30-15.30 • Fredag 9.00-14.00Kontakt os på 33 93 65 22 eller [email protected]

HKKF Livlinen holder telefonerne åbne som altid.

Sommeråbent i HKKF

Billedet er fra 2008, da Harry blev valgt ind til sin fjerde periode i HKKFs bestyrelse.

HKKF a-kasse holder åbent hele sommeren med vores normale telefontider:• Mandag-tirsdag 9.00-14.00 • Torsdag 9.00-17.00 • Fredag 9.00-14.00

Kontakt os på 86 82 61 88 eller [email protected]

Da ”Efterretningstjene-sten” officielt blev oprettet ved Hærens Efterretnings-center i Varde den 1. marts 2014, var det første gang

siden 1951, at forsvaret har oprettet en ny tjeneste-gren. Det blev markeret den 5. april 2016, hvor Hen-des Majestæt Dronningen

indviede og overrakte en fane til Hærens Efterret-ningscenter. HKKFs for-bundssekretær Kurt Brant-ner deltog i faneindvielsen.

Dronningen overrækker fane til Hærens Efterretningscenter

FOTO: KURT BRAN

TNER


Ændringervedr. abonnement

ring venligst8682 6188

vvva

Tekst: Lars-Bo Axelholm. Foto Anders V. Fridberg/Forsvaret

I maj blev det andet Invictus Games afholdt i Florida i USA. Her dystede 500 soldater fra 14 lande. Fagligt Forsvar har spurgt tre danske veteraner, hvad deltagelsen har betydet for dem.

Rune Agerup36 år. Udsendt til Afghanistan tre gange. Har PTSD og er i rehabiliteringsforløb.

”Jeg stillede op i bueskyd-ningskonkurrencen, hvor jeg fik en 9. plads i singleskydning. I holdskydningen tabte vi bron-zekampen til USA, men det var alligevel den største oplevelse. Vi er ikke vant til, at der er man-ge tilskuere, men det var som at være med i et kæmpe show med live-tv og høj musik efter hver pil.

Invictus har givet mig mange nye kammerater, og jeg har lært at skyde med bue. En sport, som giver mig mental ro, og som jeg fortsætter med”.

Tanja Sunekær36 år. Udsendt til Kosovo i 2004. Har PTSD, pt. sygemeldt.

”Jeg var med i volleyball, in-dendørs roning og 1.500 meter sprintløb, hvor jeg vandt sølv. Det var en crazy oplevelse. Vi var bare tre løbere i finalen, en brite, en amerikaner og jeg. Da starten gik, var amerikaneren over alle bjerge, men briten fik jeg over-halet. De danske fans råbte, at jeg kunne tage den med ro, men jeg gav alt, hvad jeg havde. Da vi kom i mål, krammede vi alle tre.

Det er fantastisk at møde veteraner fra så mange nationer, som har en fælles historie, og som kan lære noget af hinanden. Det er jo ikke for medaljerne, vi tager derover”.

Flemming J.R. Nielsen42 år. Udsendt til Bosnien, Kosovo, Irak og Afghanistan. Har PTSD, førtidspensionist.

”Vi vandt bronze i den særlige Invictus-disciplin, der hedder præcisionskørsel i Jaguar og Land Rover. Det fedeste var, da Prins Harry hoppede ind på bagsædet af vores Jaguar for at køre med i den afgørende runde. Han råbte ”Good driving, good driving!” Det var lidt syret, og de andre danskere troede ikke på historien, før de så videoopta-gelserne.

Bagefter er det svært at sæt-te ord på oplevelsen, men jeg tror, det vigtigste, jeg har lært, er, at det gælder om at komme uden for døren og få noget at gå op i”.

Hjemme fra Invictus Games

NR. 2 · SOMMER 2016 · NR. 2 · SOMMER 2016 10 Skader og forebyggelse 20 Færre fysioterapeuter i...

Documents

Transcript of NR. 2 · SOMMER 2016 · NR. 2 · SOMMER 2016 10 Skader og forebyggelse 20 Færre fysioterapeuter i...