Nr. 14 2. juli 2015

Indhold Mark

- Aktuelt i majs

Kvæg

- Lave mælkepriser i en verden uden mælkekvoter

Markedsorientering

- Sojaskråprisen stiger markant! - Panik eller velbegrundet?

Regler og tilskud

- Ingen generel udsættelse af frist for såning af MFO-efterafgrøder i majs

- Jordprøver på 2,3 DE-ejendomme

Vanding

- Vandbalance og vandingsvejledning

Mark

Aktuelt i majs Af planteavlskonsulent Christina S. Jørgensen

Endelig får majsafgrøderne lidt medgang. Det er nu, du

skal tage stilling til evt. eftergødskning af majsen. Vær

opmærksom på manganmangel i den kommende tid.

De seneste dages varme har været godt for majsene, som

nu har fået den rigtige kulør og er begyndte at strække sig.

De tidligst sået majs har et forspring i forhold til de senere

såede. Det er dog ikke kun såtidspunktet, der er afgørende

for majsens udvikling, men også sorternes kuldetolerance

har haft betydelig indflydelse i år.

Tildeling af gødning til majs i vækst

På de lette jorde, i de områder, hvor der er faldet meget

nedbør de foregående måneder, vil der være udvasket

kvælstof i større eller mindre grad; se GROVFODERexpres-

sen nr. 13. På marker, hvor der er behov for eftergødsk-

ning, skal der "stjæles" fra andre afgrøder, og i de fleste

tilfælde vil det være græsmarkerne, der skal holde for. Det

er nu eftergødskningen skal ske, og det bør overvejes nøje,

GROVFODERexpressen

om kvælstof skal flyttes fra græsmarkerne til majsen. De

enkelte marker bør vurderes individuelt, idet der både

er fordele og ulemper ved at flytte kvælstoffet.

Fordele:

Sikre næringsstofforsyningen til majsen

Sikre udbyttet

Ulemper:

Begrænser udbytte i græsset

Ekstra kørsel

Køreskader, hvis ikke der er etableret gyllespor

Svidningsskader i majsen

Ved eftergødskning af majsen kan du sikre dig, at det

ikke er kvælstofmangel, der bliver begrænsende for

majsens udbytte. Hvis ikke majsen kan opnå et tørstof-

indhold på min. 31 – 33 % på ensileringstidspunkt, vil

stivelsesudbyttet formentlig også blive for lavt, og den

ekstra tildeling af gødning vil sandsynligvis være spildt.

Dog vil der på lette, høje arealer (JB 1), hvor gød-

ning/gylle er udbragt tidligt, og hvor der ikke har været

græs de seneste 2 – 3 år være et behov for eftergødsk-

ning. På sådanne marker kan eftergødskningen ske i

form af tildeling af gylle eller fast eller flydende han-

delsgødning.

Ved tildeling af gylle må der forventes en del køreska-

der i afgrøden, og udnyttelsen af gyllen vil ikke være

optimal ved de høje temperaturer. Vælges gylleud-

bringning kan det være en fordel at vælge en teknik,

hvorved gyllen bliver nedbragt for at begrænse for-

dampningen. Det kan fx være med en slangebom med

slæbeskær som på billede 1; er jordoverfladen hård,

kan det dog være svært at få slæbeskærene i jorden.

Slæbeskærene sørger for at gyllen bliver lagt ned i jor-

den i strenge, og at majsen ikke bliver dækket af gyllen.

Billede 1 Bomech bom, slangebom med slæbeskær (Foto: Kirstine D.

Pedersen)

En anden løsning er at slangeudlægge gylle med rad-

rensning umiddelbart efter. Radrenseren kan i samme

arbejdsgang så efterafgrøderne i majsen; se billede 2.

Billede 2 Slangeudlagt gylle, radrensning og i såning af efterafgrøder

lige efter (Foto: Erik Helbo Bjergmark).

Eftergødskning med fast handelsgødning kan ske med

gødningssprederen. Dog er der betydelig risiko for svid-

ninger, hvis gødningskornene lander nede i majsens

bladhæfte. Alternativt findes der radrensere, der har

påmonteret gødningsudstyr, som placerer gødningen

foran renserens tænder. Gødningen placerets lige ved

siden af majsrækkerne og vil hurtig være tilgængelig for

planterne. Der findes såvel radrensere med udstyr til

flydende som til fast handelsgødning.

Endelig er der mulighed for gødskning med flydende

gødning udsprøjtet med marksprøjten og gødningsdy-

ser. Denne metode har en stor kapacitet og begrænse-

de køreskader. Ulempen ved metoden er, at høje dags-

temperaturer vil medvirke til en stor svidningsrisiko.

Risikoen for svidning er størst ved udsprøjtning på fug-

tige planter og ved udsprøjtning i solskinsvejr. Med

syvdøgnsprognosen i sigte vil det ikke blive vejr til at

udsprøjte flydende gødning til majsen uden stor risiko

for afgrødesvidninger.

Ønsker du at eftergødske majsen bør dette ske inden

for den næste uges tid.

Manganmangel i majs Majsen er en af de mest tolerante afgrøder set i forhold

til manganmangel, men pga. det markante vejrskifte vil

majsens vækst eksplodere i disse dage og evt. give an-

ledning til manganmangel. På de arealer, hvor der er

risiko for manganmangel, bør der derfor behandles så

snart symptomerne ses. Risikomarker er arealer med JB

nr. 1 – 4, hvor reaktionstallet er højt, og hvor jorden er

løs. Symptomerne på manganmangel i majs er lysfarv-

ning mellem bladnerverne på de yngste og mellemste

blade. I svære tilfælde dannes der nekrotiske pletter på

rækker mellem bladnerverne.

Afhjælpning af manganmangel kan ske ved udsprøjtning

af mangansulfat 3 kg/ha + spredeklæbemiddel. Ved

GROVFODERexpressen

svær mangel skal behandlingen foretages to gange med

10 – 12 dages mellemrum. Udsprøjt ikke mangansulfat i

stærk sol og høje temperaturer, da der er betydelig

risiko for bladsvidninger.

Kvæg

Lave mælkepriser i en verden uden mælkekvoter Af chef for Jysk Kvæg, Peter Hegelund

Den billigste foderplan giver ikke nødvendigvis det

bedste restbeløb. Overvej dine tiltag for at forbedre

økonomien i mælkeproduktionen.

I perioder med lave mælkepriser er det fristende at gå i

gang med den store spareøvelse. Når det gælder koens

fodring, er det dog ikke altid den billigste plan, der giver

det bedste restbeløb. På de fleste foderændringer kan

effekten ses inden for en uge, og dermed kan der be-

regnes et nyt restbeløb, og man kan skrive konklusionen

på, om hvorvidt foderændringen har givet et positivt

eller negativt resultat. Din kvægrådgiver har altid de

nyeste restbeløb, så dit aktuelle restbeløb kan sammen-

lignes med gennemsnittet og med de bedste.

Når du arbejder med at forbedre dit restbeløb, er det

vigtig, at du kun ændrer på én faktor af gangen, og at

du venter på effekten inden for en uge, inden du iværk-

sætter en ny foderændring.

Eksempler på foderændringer til optime-ring af restbeløb Lave mælkepriser er ikke indledningen til den store

spareøvelse på fodring, men det betyder en intensiveret

jagt på et optimeret restbeløb ved de malkende køer.

Her under er vist en række parametre, der kan trimmes:

+/- fedt

+/- foderniveau

+/- stivelsesniveau

+/- antal køer og belægningsgrad

+/- mulighed for at koen kan sortere i fuldfoderet

+/- kvaliteten af køernes lejer

Restbeløbet i de 30 foderkontroller vi har udarbejdet og

registreret i juni fremgår af skema. Variationen er stor

og dermed er potentialet også stort. Restbeløbet fra top

10 % til bund 10 % varierer med 14 kr. pr. ko pr. dag.

Hvor ligger dit restbeløb?

Tabel 1 Data og restbeløb på 30 foderkontroller i juni 2015.

Data fra foderkontroller i 30 besætninger 01.06. – 24.06.2015

Bund 10 % gennemsnit

Gennemsnit af alle Top 10 %

gennemsnit

Energiudnyttelse [%] 95,5 100,51 107,0

Kg EKM / ko / dag 31,1 35,0 40,6

Kg EKM / kg ts. 1,36 1,50 1,62

Tung race Foderomk. / kg EKM [kr.] 1,10 0,97 0,86

Alle Indtægt / kg EKM [kr.] 2,27 2,31 2,33

Konventionelle Restbeløb / kg EKM [kr.] 1,19 1,33 1,45

Alle Restbeløb / ko / dag [kr.] 39 47 53

Markedsorientering

Sojaskråprisen stiger markant! - Panik eller velbegrundet? Af salgschef for finans og råvarer Bjørn Asmussen

Sojapriserne er sprunget i vejret de seneste to uger på

baggrund af det unormalt våde vejr i USA. Nyheden om,

at sojaarealerne i USA for godt en uge siden var tilsået

med 90 % mod et normalt snit på 95 %, gav

startskuddet til stigningerne. Det kan give bekymring

fordi "vinduet", hvor man kan nå at så sojabønner

optimalt, er ved at lukke. – Tirsdag eftermiddag fik vi så

kvartalsrapport fra US, der vurderer lagre og arealer

med soja. Denne rapport sendte sojaskråen markant op,

som følge af lavere lagre end ventet, mens areal-

vurderingen lå på de estimerede niveauer. Det viser sig

således endnu engang, at det er meget dyrt at købe

sojaskrå til dagspriser.

Pas på ikke at gå i panik på nuværende prisniveauer.

Det virker lige nu meget overgjort i forhold til indholdet

i de faktiske nyheder. Er du fx afdækket på soja frem til

april 2016, så er afdækningen så langt fremme, at vi til

den tid har høstet to helt nye sæsoner (USA og

Sydamerika), og hvor vi altså lige nu får prisstigninger

på baggrund af lidt forsinkelse i såarbejde, samt en

mindre nedjustering af lagre på gammel høst. - Det er

reaktioner på et meget spinkelt grundlag!

Senariet for oliefrø er helt intakt endnu. – Vi står

således med udsigt til et meget velforsynet marked, der

meget vel kan få en ny nedtur senere. De tekniske

analyser giver også signal om, at en korrektion nedad

snart kan komme. Hold dog i den kommende tid øje

GROVFODERexpressen

med vejrudsigten i USA. Drukner de tilsåede arealer i

vand?

Regler og tilskud

Ingen generel udsættelse af frist for såning af MFO-efterafgrøder i majs Af planteavlskonsulent Thomas Harbo

Fristen for etablering af MFO-efterafgrøder i majs æn-

dres ikke og er fremdeles den 30. juni.

SEGES har den 23. juni ansøgt NaturErhvervstyrelsen

(NAER) om udsættelse af fristen den 30. juni for etable-

ring af MFO-efterafgrøder i majs.

NAER har afslået at forlænge fristen med begrundelse i,

at datoen er notificeret i EU og derfor ikke kan ændres.

Datoen 30. juni er derfor stadig den frist, der skal over-

holdes!

Jordprøver på 2,3 DE-ejendomme Af planteavlskonsulent Thomas Harbo

På 2,3 DE-ejendomme skal der tages jordprøver for N

og P mindst hvert fjerde år. Prøverne skal være afleve-

ret til analysefirma inden 1. august i "år fire".

Ejendomme, der benytter undtagelsesbestemmelsen

om 2,3 DE/ha, skal tage jordprøver for kvælstof (N-min

eller N-total) og fosfor (P-total) mindst hvert fjerde år.

Der skal tages prøver af hele det omdriftareal, der er i

markplanen i det aktuelle år – også selv om et areal

måske kun har været dyrket med 2,3 DE/ha i et eller to

år.

Der skal tages mindst 1 jordprøve pr. 5 ha omdriftareal.

Der skal tages prøver af alle omdriftarealer, og jordprø-

verne skal være indsendt til analysefirma inden 1. au-

gust.

Vanding

Vandbalance og vandingsvejledning Af planteavlskonsulent Christina Skelmose Jørgensen

Vandbalance den 2. juli Vandingsmaskinerne er startet op i kornmarkerne man-

ge steder den seneste uge og med god grund. De steder

hvor der endnu ikke er taget 2 slæt er underskuddet på

vandbalancen ved at være så stort at det bør vandes

snarest.

Vandingsvejledning frem til den 7. juli Vinter- og vårsæd der er vandet en gang med 30-35 mm

klarer sig frem til næste uge. Bliver 2. slæt græs først

skårlagt i slutningen af næste uge kan det være oplagt

at få vandet slætmarkerne nu, med 35 mm. De steder

hvor 2. slæt er taget kan der blive behov for vanding i

næste uge såfremt der ikke falder noget nedbør.

Tabel 2 Nedbør og aktuel nedbørsunderskud den 2. juli i kløvergræs, vårbyg, markært, vinterhvede og vinterrug. Tallene i parentes viser prognosen for nedbør i perioden 02.07 – 07.07.

Område JB nr.

Nedbør [mm] Registreret

03.06 – 01.07 (Prognose

02.07-07.07)

Aktuelt underskud 02. juli. Prognose frem til 7. juli [mm]

Kløvergræs 1)

Slætdato 24.06 2. slæt

Kløvergræs 1)

Slætdato 04.06 1. slæt

Kløvergræs 1)

Afgræsning Vårbyg og markært

Vinterhvede Vinterrug

02.07 07.07 02.07 07.07 02.07 07.07 02.07 07.07 02.07 07.07 02.07 07.07

Blåhøj 1 45 (8) 20 28 17 27 35 43 34 42 34 43 34 43

Give N/V 1 53 (8) 19 28 15 26 31 41 31 41 31 41 31 41

Henne 1 42 (1) 28 41 26 43 44 54 42 54 43 54 44 54

Tistrup 3 44 (3) 30 41 30 47 50 65 44 60 46 62 50 65

Vrenderup 3 43 (3) 31 43 28 45 50 65 46 61 47 65 50 65

Esbjerg N/V 3 37 (3) 37 51 35 54 57 71 54 68 54 68 56 70

Brørup 3 49 (5) 30 42 23 37 46 59 45 59 46 59 46 59

Kalvslund 1 42 (4) 35 46 36 49 51 58 48 56 49 57 51 58

Forklaring til farvekoderne Ikke behov for vanding Behov for vanding Afgrødeskade/udbyttetab