18. september 2013

Notat vedr.

ny emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen

I forbindelse med workshop i Miljøministeriet den 18. september 2013 om emissionsbaseret regulering på husdyrområdet, som anbefalet i Natur og Landbrugskommissionens rapport, har Det Økologiske Råd givet følgende input (i form af en personlig præsentation på workshoppen – se link sidst i notatet): Formål med ændringen er at skabe en forenkling for landmanden Ifølge beskrivelsen i NLK-rapporten, Anbefaling 14, er målet at skabe en forenkling for landmanden, samt at opnå fleksibilitet indenfor rammerne af godkendelsen. Det Økologiske Råd anerkender ønsket om forenkling og fleksibilitet, og vi mener endda, at det vil kunne øge landmandens positive medvirken og fornemmelse af ejerskab til løsningen. Men samtidig er det en klar forudsætning, at omlægningen ikke forringer reguleringens effekt ift. natur, miljø og klima, hverken på kort eller langt sigt. Det er væsentligt at påpege, at de nuværende husdyrgodkendelser også rummer plads til fleksibilitet for landmanden. BAT opstiller normen for udledningerne, men det er op til landmanden at vælge det konkrete virkemiddel. Det er derfor et spørgsmål, hvor meget mere fleksibilitet, ændringen vil skabe, ift. den nuværende regulering? Kan reguleringen foretages på baggrund af målinger? NLK opstiller som en målsætning, at den ændrede regulering hurtigst muligt baserer sig på målte emissioner fra det enkelte husdyrbrug” (anbef. 14) og på ”målte udledninger af næringsstoffer fra dyrkningsarealerne” (anbef. 11). Bilag 1 til mødet fremhæver, at ”Det fulde potentiale ved EBR forudsætter, at det reelt er muligt at foretage pålidelige målinger…” Måling af emissioner kan måske være en realistisk målsætning for svin og fjerkræ, hvor over 90% af produktionen sker i lukkede stalde med ventilationsanlæg, men ikke for kvæg, der går i åbne stalde. Muligheden for at måle emissioner vil kræve helt lukkede staldsystemer, hvilket kan være i modstrid med f.eks. dyrevelfærdsaspekter. Vi ser ikke måling af emissioner fra marker som en realistisk målsætning. De konkrete udledninger fra dyrkningsarealerne varierende efter vejr og vind, således at det ikke vil være formålstjenligt at regulere efter de enkelte års forløb. Vi er derfor enige i konklusionen i Bilag 1: ”Derfor er det reelt nødvendigt i en ny anlægsregulering at foretage en beregning af emissionerne på baggrund af normtal.” BAT er et godt instrument i reguleringen - bør fortsat være en hjørnesten. Langt hovedparten af Det Økologiske Råds klager i husdyrsager i perioden 2007 til 2012 vedrører manglende opfyldelse af lovens krav om anvendelse af Bedste tilgængelige Teknik (BAT). De mange klager har haft en meget stor forebyggende effekt, idet alle kommuner nu stort set

- 2 -

overholder lovens krav. Det betyder, at det nu er næsten umuligt at finde en kommunal afgørelse, der ikke overholder BAT-kravet. Den primære årsag til BAT’s egnethed som reguleringsinstrument er den dynamiske dimension. BAT-redskabet inkluderer den dynamiske udvikling af teknologierne, således at kravene vedvarende afspejler dagens teknologiske muligheder. Det er væsentligt for DØR, at denne dynamik fastholdes i en ændret regulering. Det Økologiske Råd ønsker, at også drivhusgasemissioner omfattes af BAT. Ligesom vi har fremsat ønske om, at også pesticidreguleringen og håndtering af gødningsstoffer på markerne bliver omfattet. Tilladelser til husdyrbrug bør være tidsbegrænsede ”Visionen for den nye anlægsregulering er at skabe fordele for husdyrproducenterne, så de får mulighed for at effektivisere og øge produktionen uden fornyet anmeldelse, tilladelse eller godkendelse under forudsætning af, at de fastsatte emissionsgrænser for ammoniak, lugt mv. ikke overskrides.” (Bilag 1)

Den hidtidige regulering har været baseret på 8-årige miljøgodkendelser. Det Økologiske Råd ønsker at fastholde princippet om, at miljøgodkendelser er tidsbegrænsede. Dels for at undgå erstatningsansvar ifm. uhensigtsmæssig placering af produktionen, dels for at sikre at anlæg opdateres ift. BAT. Fleksibiliteten kan medføre en øget produktion på den korte bane, ligesom de nuværende tillæg til miljøgodkendelserne gør. Men fleksibiliteten må ikke indebære en forringelse af beskyttelsen af naturen og miljøet, og af kravene om anvendelsen af BAT. Det Økologiske Råd ønsker ikke, at der sker en lempelse af grænserne for hvilke ændringer/udvidelser, som udløser krav om godkendelse i henhold til de berørte direktiver. Det er vigtigt at påpege, at kravene til anlæggene skærpes i takt med den teknologiske udvikling i forbindelse med fornyede miljøgodkendelser. På den lange bane skal det dynamiske aspekt i BAT-reguleringsformen sikre, at emissionerne fra staldanlæg mindskes i takt med den teknologiske udvikling. Zonering kan være et andet godt instrument: De eksisterende P-kort og N-kort med skærpede krav inden for beskyttelseszoner omkring sårbar natur og kommunernes udpegninger af egnede områder til større husdyranlæg er også væsentlige redskaber i en fremtidig regulering. Basisanalysen iht. Vandrammedirektivet bør være udgangspunktet for zoneringen sammen med afstandskrav ift. sårbar natur. Zonering kan således være et godt instrument både i relation til regulering af staldanlæg og arealgodkendelser. Hvordan sikres en effektiv kontrol? Den nye reguleringsform forudsætter, at det kan kontrolleres løbende, om emissionerne fra anlægget ikke overskrides. ”EBR i sig selv må forventes at give øget administrativt arbejde ifm. kontrolarbejdet.” (Bilag 1) Det er væsentligt både for landmanden, som løbende skal følge udvikling og agere ud fra den, og for myndighederne, at der løbende kan foretages tilstrækkelige beregninger af emissionerne fra anlægget. Det kan godt være muligt at basere en kontrol på løbende årlige indberetninger, f.eks.

- 3 -

via husdyrgodkendelse.dk. Men Det Økologiske Råd forholder sig skeptisk til, om de løbende indberetninger bliver for komplekse? Hvor den hidtidige kontrol bestod i ”at tælle dyr”, risikerer man, at ønsket om forenkling sættes over styr, når en effektiv kontrol skal designes. Arealreguleringen må ikke svækkes ” Arealreguleringen foreslås overført til generelle regler (Generel Sårbarhedsdifferentieret Arealregulering, GSA), hvorefter godkendelsen alene omfatter anlægget.” ” Det er ved at blive nærmere afklaret i hvilket omfang, der vil kunne vælges en model for generel regulering af arealerne (GSA), der sikrer, at anlægget samlet set overholder en række EU-direktiver (især VVM-, habitat-, vandramme- og nitratdirektivet).” (Bilag 1). Det Økologiske Råd lægger stor vægt på, at spredningen af husdyrgødning er omfattet af en effektiv regulering og kontrol – også i en situation, hvor gødningen i stigende omfang afsættes til biogasanlæg eller planteavlere. Oplægget til mødet indeholder ingen redegørelse for, hvorledes dette kan sikres.

Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd

Se også:

Program og baggrundspapir til Miljøministeriets Workshop om emissionsbaseret

anlægsregulering på husdyrområdet, 11. september 2013

– Download program >>

– Download baggrundspapir >>

Det Økologiske Råds præsentation om ny emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen på

workshop i Miljøministeriet, 18. september 2013 – Download præsentation >>

Notat om husdyrklager, 14. februar 2013 – Download notat >>