Normaldot

VidensBy

Sønderborg

Nr.11 - 2018/Uge 49

Nyhedsbrevets indhold

Bilag

Link

VidensBy Sønderborg

Global House

Café eftermiddag

Lise Fenger Poulsen fra CFU kommer forbi VidensBy med forskellige materialer til engelsk fra indskoling til udskoling d. 20/2 KL. 15-17

Tilmeld café eftermiddag

Tidlig Tysk

Bogkasse til tidlig tysk: Vi har nu en bogkasse med bogsystemer og hæfter til tidlig tysk. Bøgerne kommer hovedsageligt fra tyske forlag, men er målrettet andetsprogsundervisningen med målgruppen fra 0. - 6. klasse.  I kassen er Hallo Anna, Der grüne Max, Meine Freunde und ich, Paul Lisa & co, Planetino 1, Ja Klar!, Spielerisch deutsch lernen (8 hæfter), Der Sprung, Die Deutschbande 1+2, Pirana.

Husk også vores kasse med tyske billedbøger (ikke didaktiseret)

Reservering

Reservering

House of Science

Faglig læsning i naturfag og matematik

d. 13.12.18

d. 21. 02. 19

Faglig læsning med fokus på fagsproget –

Kursusdagen den 13.12 er udsat pga. sygdom, kurset den 21.02.19 afholdes som planlagt. Allerede tilmeldte har fået direkte besked.

Kurset sætter fokus på en metode til at løfte elevernes præstationer/selvtillid - i naturfag, men også i andre fag. På kurset læres metoden, så alle kan arbejde med den i egen undervisning.

Kurset henvender sig til læsevejledere og undervisere i matematik og naturfag i hele skoleforløbet. Tilmelding via hjemmesiden

Læs mere og tilmelding på hjemmesiden

d. 18. december kl. 11 – 14, SDU Alsion

Elever på 8./9. klassetrin.

Tek Expo – Teknologiudstilling

Ingeniørstuderende fra Syddansk Universitet udstiller seje og spændende eksamensprojekter. Tag dine elever med og giv dem et unikt indblik i, hvordan ingeniørstuderende arbejder med innovation, teknologi og produktudvikling.

Eleverne med lærer kan enten besøge messen uden eller med en forudgående introduktion.

Læs mere og tilmelding via hjemmsiden

Ekstra datoer til Geogebrakursus

GeoGebra, Dynamisk geometriprogram med fokus på 4. - 9. årgang.

Da den ene kursusgang var fuldtegnet, har vi valgt at dublere kurset.

Niveau 1 onsdag d. 12. december 2018 kl. 14.00 - 17.00

Niveau 2 onsdag d. 16. januar 2019 kl. 14.00 - 17.00

Niveau 2 onsdag d. 20. februar 2019 kl. 14.00 - 17.00 OBS NY DATO!

Læs mere og tilmelding via hjemmsiden

Matematiklærere i folkeskolen og på ungdoms-uddannelserne

Den 16. 1. 2019

Kl. 11:30-18

Sammen om overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser - matematik

Matematiklærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne mødes om matematikken. Så er programmet klar til vores fællesmøde. Vi tager til Fåborg med bus, mødested Fynshav færgehavn.

Se det vedhæftede program eller læs mere på hjemmesiden.

Tilmelding på hjemmesiden

D. 9. januar,

d. 31. januar og

d. 13. marts 19 kl. 14.30 - 17.00

Undersøgelser i matematikundervisningen

Med udgangspunkt i Helhedsplanens punkt 3 om mellemtrinnet vil HoS udvikle kasser/kufferter, der kan understøtte matematiklæreren på den enkelte skole i forløb, der har en mere undersøgende og anvendelsesorienteret tilgang. Vi vil i et aktionslæringsforløb over tre ”kursus”-gange afprøve og evt. forbedre materialet, der først herefter bliver tilgængelig for udlån. Det vil være en fordel, hvis I har mulighed for at deltage med flere lærere fra samme skole.

Læs mere og tilmeld jer på hjemmesiden.

d. 7. 2. 2019

kl. 9.00 -16.30

Matematik-lærere i ind-skolingen og interesserede fra daginstitu-tioner og SFO

Mit første møde med Matematikken i Odense

Konferencen tager udgangspunkt i, at den spirende matematikfaglige udvikling i dagtilbuddet og i børnehaveklassen kan danne afsæt for at skabe større sammenhæng mellem det, der sker i dagtilbud, børnehaveklasse og skole.

Hør forskere og meningsdanneres synspunkter på ovenstående og mød praktikere i konferencens workshops. Der er mulighed for at tilmelde sig to workshops.

Tilmelding på

www.dkmat.dk

den 11. 3. 2019 den 10. 4. 2019

den 8. 5. 2019 kl. 14.30 - 17.00

N/T- og matematik-lærere 0. -6. klasse

En undersøgende tilgang til matematik og natur/teknologi

Hvordan kan man undervise med en undersøgende tilgang, hvor eleverne involveres og motiveres? Lærer de også nok? Der kan tages små skridt og man kan gøre det mere omfattende. Du kan prøve det som noget nyt eller få dit førstehåndskendskab uddybet.

Kurset er tænkt som et forløb på 3 undervisningsgange, men kom i det omfang det passer ind.

Læg mærke til nye datoer!

Tilmelding på hjemmesiden

House of Citizenship

8.-9. klasse

Den 15. januar 2019

Sønderborg teater

Der er stadig pladser til forestillingen Ekstremt Demokratisk

Giv dine elever indsigt i ekstremisme og radikalisering. Mød en gruppe mennesker, der har haft radikalisering og ekstremisme helt tæt inde på livet. EKSTREMT DEMOKRATISK er en forestilling og et undervisningstilbud, bestående af personlige fortællinger, der gør eleverne klogere på radikaliseringens væsen. Giv dine elever mulighed for at lære hvilke spørgsmål, de skal stille til deres egne og andres holdninger, og diskutere grænserne for, hvad demokratiet kan rumme.

Læs mere og tilmeld jer på hjemmesiden

Stort tillykke til vinderne af Skriv for Demokratiet.

Elever på Ulkebøl Skole bygger bæredygtig bro for demokratiet – med penalhuse.

5. klasserne på Ulkebøl Skole fik en særlig opgave i deres flexuge 45 i november. De skulle lave noget nyt ud af gamle programbannere fra Folkemødet på Bornholm i juni. Ud af de for længst kasserede stofbannere fra netavisen Altingets arrangementer på Folkemødet i Allinge, skabte de tres børn i 5. klasserne hver to penalhuse, hvoraf det ene blev givet til de store elevers demokrati-projekt. Det andet fik de lov til selv at beholde.

Projektet er gennemført i samarbejde med House of Citizenship, der afholder essaykonkurrencen "Skriv for Demokratiet". Her har elever i 8. og 9. klasse mulighed for at reflektere og give udtryk for deres synspunkter om demokratiet. 5. klassernes penalhuse bliver en del af præmien i essaykonkurrencen, og på den måde bygges der bro for demokratiet.

- Vi fik bygget bro på kryds og tværs. Mellem Bornholm og Als. Mellem elever i overbygningen og mellemtrinnet. Og vi fik genbrugt noget ellers kasseret stof med programmet fra sommerens demokratimøder og givet det nyt liv i form af panelhuse, som eleverne tager frem hver dag, siger underviser i 5. klasserne Karen Kristiansen-Stuart.

Fredag den 23. november blev vinderne af 'Skriv for Demokratiet' kåret. Og vinderne blev:

1. præmie: Madeleine Elbæk Lindström, Nydamskolen.

2. præmie: Anna Nyegaard Jensen, Humlehøj-Skolen.

3. præmie: Mahnaz Ahmadi, Gråsten Skole.

Vinderne og alle deltagernes klassekammerater fik et penalhus med sponsoreret indhold fra Kontor i Syd.

Hvis jeres skole skal deltage i Skolevalg 2019, så er det stadig muligt at bestille en stemmeurne og en stemmeboks til valgdagen. For at bestille kontakt: Jesper Mønsted på jemn@sonderborg.dk eller 20372460.

Bestilling skal ske inden juleferien!

House of Health

Bevægelse

”Eleverne bliver dygtigere, når de også bevæger sig, siger både forsker og lærer”

I det seneste nummer af ”Idræt i Skolen”, udgivet af Dansk Skoleidræt, er der et spændende tema om, hvordan bevægelse styrker børnenes læring.

Hent bladet som epaper på: https://www.epaper.dk/jtoas/skoleidraet/56/

Idræt

Skole OL Atletik for 4.-7. årgang

Endnu engang inviterer Vidar Atletik til atletikstævne. Denne gang er datoerne:

Tirsdag den 7. maj for 6.-7. klasserne

Tirsdag den 14. maj for 4.-5. klasserne

Infomøde til stævnerne bliver onsdag den 10. april.

Tilmelding til stævnerne åbner den 2. januar på www.skoleOL.dk

Hent invitationen her:

Aktiv transport

Ideer til at blive en god cykelskole

Den 13. november blev repræsentanter fra skolebestyrelserne præsenteret for vigtigheden af, at skolerne har en trafikpolitik for at styrke at børn transporterer sig aktivt, gående eller cyklende til skole.

Cyklistforbundet har udgivet et idékatalog med idéer og erfaringer fra 15 skoler, der er særligt optaget af at gøre cyklen til en naturlig del af et aktivt børneliv og af at hjælpe børn til at blive sikre og glade børnecyklister.

Madkundskab

Nyt forløb i Det Sønderjyske køkken

Sønderjysk Madkultur

Lær om maden der kendetegner Sønderjylland. Er det kun kød, sovs og kartofler???

Sønderjysk madkultur er præget af en grænsedragning mellem Danmark og Tyskland, der har udviklet en helt særlig madkultur i forhold til resten af Danmark.

Lær om kulturen og lav nogle af de kendte retter i undervisningskøkkenet. Book en besøg på: http://www.houseofhealth.dk/opslag/det-soenderjyske-koekken/

House of Creativity

Håndværk og Design

Elever laver lamper af affald og Vi udstiller i Byrummet i uge 13.

I workshoppen d. 14 november 2018, var der mulighed for at få et indblik i innovation - og designprocess værktøjet IDEIDE. Et værktøj som kan hjælpe med en designprocess, og understøtte arbejdet i Håndværk og Design såvel som i andre fag i folkeskolen.

Du kan sagtens være med i forløbet, selvom du ikke har deltaget i workshoppen IDEIDE, og der vil stadig være muligt at låne en af de 6 kasser vi har til rådighed i House of Creativity.

Årets tema er LIGHT THE TRASH

•Workshop d. 14. november 2018 (IDEIDE)

•Forløb på skolerne, der arbejdes med lamper af affaldsmaterialer.

•Udstilling i Byrummet i uge 13

Tilmelding

Andre

3/5

190116_Fællesmøde.

pdf

Elisabeth Tang House of Science - Børn, Uddannelse og Sundhed, Jyllandsgade 36 - 6400 Sønderborg - T: 2790 6302 - E: etan@sonderborg.dk - www.houseofscience.dk

Fælles overgangsmøde for MATEMATIK-lærere og -vejledere i folkeskoler og ungdomsuddannelser i Sønderborg

Onsdag d. 16. januar 2019

Kl. 11.45 – 18.00

Vi mødes ved Fynshav Færgehavn, hvortil vi også kommer retur

Hvis der er behov for samkørsel fra Sønderborg, kan det noteres ved tilmeldingen.

HoS er vært ved frokost på færgen

Program for dagen (rækkefølgen kan ændre sig)

Vi starter med at tage færgen Fynshav – Bøjden

Fra Bøjden kører vi til Fåborg, hvor vi besøger Faaborg Gymnasium. Her skal vi høre om

samarbejdet mellem gymnasium og grundskole.

Vi skal bl.a. høre om:

Math Matters - et projekt med indbyrdes undervisning.

Udvikling af undersøgende matematikundervisning - et samarbejdsprojekt med fælles uddannelse/faglig udvikling for lærere i grundskole og gymnasie.

Matematikkens hus - et fælles matematikprojekt for grundskole- og gymnasieelever.

Derefter kører vi til Broby, her ligger Fåborg-Midtfyns Kommunes Center for Opvækst og

Læring. Vi skal bl.a. høre om:

Matematik i øjenhøjde i Faaborg Midtfyn Kommune - hvorfor matematik fra 0 til 20år?

Behøver grundskole og ungdomsuddannelse at beskæftige sig med en reform der omhandler dagtilbuddet?

På Færgen tilbage kan vi holde et kort møde.

Hvad fik vi ud af besøget i dag?

o Kort evaluering

Bordet rundt.

o Hvem har gang i projekter?

Escape Games, hvordan gik det? Hvad var udbyttet? Hvad kan vi bruge

materialet til efterfølgende?

Andre?

o Hvem vil gerne have gang i noget?

o Nye ideer og input til de igangværende

Fremtiden?

o Hvad vil vi bruge disse møder til fremover? Hvilke temaer ser I som vigtige?

o Hvordan understøtter HoS overgangsprojekter til gavn for eleverne?

Eventuelt

Tilmelding senest d. 7. januar 2019 via hjemmesiden eller direkte til Elisabeth på

etan@sonderborg.dk

http://houseofscience.dk/opslag/faelles-overgangsmoede-matematiklaerere-i-folkeskolen-og-ungdomsuddannelserne/

mailto:etan@sonderborg.dk

Konferenceindbyd.

Mit første møde med matematikken.pdf

DKmat.dkMatematik med glæde

Hæderlighedsgyden 6Nordby8305 Samsø

Telefon 8659 6022 mat.forlag@dkmat.dk

www.dkmat.dk

Forlaget MATEMATIK

Forlaget MATEMATIK, Danmarks Matematiklærerforening, inviterer tilkonference og workshops torsdag den 7. februar 2019 kl. 9.00-16.30 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

Indbydelse til konference og workshops

Mit første møde med matematikken VIIMatematik i førskole og skolestart 2019

Samarbejdet mellem pædagoger og lærere har været i gang i en årrække med henblik på at skabe sammenhæng, kontinuitet og helhed i arbejdet med børns sprogudvikling og læseundervisningen. En tilsvarende målrettet indsats er ønskelig i forhold til udvikling af og sammenhængen mellem dagtil-buddets og børnehaveklassens arbejde med matematik og matematikken i indskolingen. Der er behov for ny viden og en debat om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Vi skal sammen sikre, at den spirende matematikfaglige udvikling i dagtilbuddet og i børnehaveklassen kan danne afsæt for at skabe større sammenhæng mellem det, der sker i dagtilbud, børnehaveklasse og skole.

DKmat.dkMatematik med glæde

Tilmelding og prisPris 1425 kr. + moms. Inkluderer materialer og forplejning. Tilmelding på www.dkmat.dk senestfredag den 25. januar 2019.

Program og workshopsHør forskere og meningsdanneres synspunkter på ovenstående og mød praktikere i konferencens workshops.

Der er mulighed for at tilmelde sig to work-shops. Den enkelte workshop gennemføres ved minimum 14 deltagere.

Se program og workshops på de følgende sider.

10

Kirsten Schultz

Ariel og Auroralaver is

Kirsten Schultz

Ariel og Aurora

ISBN978-87-88228-88-5

Ariel og Aurora- En højtlæsningsbog for de 6-9 årige ogalle voksne, der har lyst til at læse sammen med dem.Ariel og Aurora er to børn, der bevæger sig frit mellem

himmel og jord og stiller nysgerrige spørgsmål til de hverdagsagtige ting,

de oplever på jorden. De har fået navn efter luftens ånd og dagens første lys.Sammen med alt-mulig-manden Madsen prøver deat finde forklaringer på spørgsmålene.Hvert kapitel indledes med forslag til snak, leg og eksperimentermed måling af luft og vind.

-bøgerneTil Ariel og Aurora findes 10 forskellige bøger - -bøgerne.Bøgerne har tekst og tegning, så børnene selv kan læse og lavef.eks. sejlbåde, vindmøller, drager og solfangere.

10

Kirsten Schultz

Ariel og Auroralaver is

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog solfangeren

9

8

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog faldskærmen

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog sejlbåden

7

6

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog vindmøllen

6

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog dragen

5

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog vindposen

4

3

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog ballonen

2

Kirsten Schultz

Ariel og Aurorabager

1

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog vejrhanen

Kirsten Schultz Ariel og Aurora

Forlaget MATEM

ATIK

Ariel og Aurora omslaget.pmd

11-02-2010, 14:47

1

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog solfangeren

9

8

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog faldskærmen

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog sejlbåden

7

6

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog vindmøllen

6

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog vindposen

4

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog dragen

5

3

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog ballonen

2

Kirsten Schultz

Ariel og Aurorabager

1

Kirsten Schultz

Ariel og Auroraog vejrhanen

Anette Søndergaard

Klar til at lære

Forside med foto-Klar til at laere.indd 1 11-02-2013 10:34:14

Matematik på

iPad

Kathrine Iversen

Hvordan arbejdes der med matematik i dagtilbud, børnehaveklassen og i 1.-3. klasse?

Hvordan kan der skabes et fagligt flow i børnenes matematiklæring?

Hvordan sikrer vi, at pædagoger og lærere er i stand til at løfte opgaven, så børn og elever får en inspirerende, aktiverende og høj faglig matematikundervisning, der samtidig sikrer deres glæde og forståelse for matematik og for de sammenhænge, hvor matematikken indgår?

Danmarks Matematiklærerforening har samlet en håndfuld dygtige personer, der gerne vil dele viden og debattere med dig.

Som vanligt vil der være mulighed for at gøre et godt indkøb, idet vi præsenterer nogle af vore forskellige bud på materialer til arbejdet med matematik i dagtilbud, skolestart og skole som fx: ”ABACUS”, der fik guldmedalje på bog-udstillingen i Frankfurt som årets bedste undervisningsmateriale i Europa i 2012 og i 2014 opnåede en bronzemedalje for materialet til 2. klasse, ”Ariel og Aurora” med de ti π-bøger, ”Klar til at lære”, ”Mine Matematiktanker”, ”Tal om tal”, ”Livlig matematik”, ”Tal og Former”, ”Sjov med tal”,”Der er lige 10 minutter”, ”PISA-matematik” og ”Matematik på iPad” samt vores nyeste udgivelse, ”Nullet der fandt sin plads”, som er den første bog i en serie, hvor vi introducerer tallene for de 3-6 årige.

Se program og workshops på de næste sider.

DKmat.dkMatematik med glæde

Hæderlighedsgyden 6Nordby8305 Samsø

Telefon 8659 6022 mat.forlag@dkmat.dk

www.dkmat.dk

Forlaget MATEMATIKProgram for konferencen

09.00-09.30 Ankomst og morgenbrød

09.30-09.45 Velkomst med sang

09.45-10.30 Matematikkglede i barnehagen!

Anne Nakken, Matematiksentret i Norge, Nationalt center for matematik i oplæringenGjennom hele barnehagetiden møter barna matematikk i varierte sammenhenger, ute og inne, i lek, hverdag og tilrettelagte aktiviteter. Barnas matematiske forståelse utvikles etter hvert som de får flere erfaringer som gir nye anledninger til å tenke gjennom betydningen av begreper og sammenhenger. Personalets rolle i matema-tikk handler derfor i stor grad om å se og bruke de gode situasjonene for matema-tikk. De situasjonene i lek og hverdag hvor matematikken fremstår som meningsfull, relevant og spennende for barna, og hvor det er berikende for barna at personalet inviterer til utforskende samtaler. Anne vil i foredraget fokusere på hvordan perso-nalet kan tilrettelegge for lekende matematiske aktiviteter og problemløsning, samt hvordan personalet kan berike barnas egen lek med matematikk.

10.40-11.55 Workshops l, se efterfølgende beskrivelser af indhold

12.00-13.00 Frokost

13.00-14.15 Workshops ll, se efterfølgende beskrivelser af indhold

14.25-15.10 At tælle og at regne Ditte Thommesen, Vejle Kommune Allerede inden børnenes møde med skolen, leger de med mængder, og de tæller.Når de møder i skolen tæller de fleste fortsat, og nogle er også begyndt at udvikle smarte måder at tælle på, og nogle er så småt begyndt at udvikle gode regnestrate-gier. Men nogle børn tæller fortsat og tæller meget. De strategier, som var hensigts-mæssige i førskolealderen, er det ikke længere, og nogle af børnene udvikler ikke af sig selv mere hensigtsmæssige strategier.I oplægget vil jeg kort komme ind på, hvad tælle- og regnestrategier er. Hvorfor vi skal arbejde med dette? Hvordan vi kan arbejde med dette? Og hvad med forældrene?

15.10-15.40 Kaffepause

15.40-16.20 Elever i matematikvanskeligheder og talblindhed Bent Lindhardt, lektor, Kompetencecentret for matematikdidaktik UCSJVi vil se på forskellige årsager og kendetegn, som karakteriserer elever som bøv-ler med matematikken i de tidlige skoleår. I det vil indgå omtale af fænomenet talblindhed og den kommende talblindetest. Der vil indgå omtale af typiske faglige misopfattelser inden for tal og regning med tal, som kan forfølge eleverne videre i deres skoleforløb. Vi vil også berøre forskellige typer af tidlig indsats både nationalt og internationalt.

16.20-16.30 Afslutning og afrejse

Konference og workshops torsdag den 7. februar 2019 kl. 9.00-16.30 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

Mit første møde med matematikken VIIMatematik i førskole og skolestart 2019

Anne Nakken

Ditte Thommesen

Bent Lindhart

Se beskrivelserne af de 8 workshops på de næste sider.

DKmat.dkMatematik med glæde

Hæderlighedsgyden 6Nordby8305 Samsø Telefon 8659 6022 mat.forlag@dkmat.dk

www.dkmat.dk

Forlaget MATEMATIKWorkshopsKl. 10.40-11.55 og 13.00-14.15

Konference og workshops torsdag den 7. februar 2019 kl. 9.00-16.30 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

Mit første møde med matematikken VIIMatematik i førskole og skolestart 2019

Du kan tilmelde dig to workshops. Vi har valgt dette, så at du kan få flest mulige ideer og inspiration. Angiv gerne alternative workshops, hvis dine første valg bliver overtegnede.

Workshop 1

Talforståelse og regnestrategier i praksis

Hanne Sax Holm

Jeg vil i denne workshop komme med mit bud på, hvordan vi hjælper eleverne til at mestre dynamiske regnestrategier, som de kan bygge videre på gennem hele skoleforløbet og resten af livet. Derudover giver jeg et bud på synliggørelse af automatisering. Jeg byder ind med en relativ enkel model, som kan bruges både i og udenfor undervisningen. Vi skal selv afprøve modellen i et forløb, som kan bruges direkte i din undervisning.

Hanne Sax Holm, lærer og medlem af Danmarks Mate-matiklærerforenings hovedstyrelse og forretningsudvalg. Matematikvejleder og underviser i indskolingen.

Kan man bruge spil til at skabe en matematik-undervisning, hvor der er plads til at tage fejl, at gætte, at lytte til hinanden og lære, at der nogle gange er andre måder at tænke på, end det man lige selv havde tænkt? Jeg har undervist i indskolingen i mange år og efterhånden samlet en række gode spil, som både har et fagligt og et socialt sigte. Dem vil jeg gerne spille med jer. Forhåbentlig får vi en god diskussion om, hvilke kvaliteter forskellige typer af spil kan indeholde, samt hvordan de kan give mulighed for at ob-servere eleverne og dermed få et indblik i deres faglige udvikling.

Birgitte Lindhardt er folkeskolelærer siden 1992 primært i indskolingen og mellemtrin med ansvar for special-undervisning. Selvstændig workshopafholder. Assisterende redaktør påmatematikbogsystemet KonteXt.

Workshop 2

Spil bare løsBirgitte Lindhart

Fælles mål 2015 tager, som de tidligere mål, ud-gangspunkt i matematiske kompetencer. Hvad er det for noget? Hvordan sikrer jeg som matematiklærer, at kompetencerne indgår i mine mål for klassen?I workshoppen arbejder vi med gode eksempler på, hvordan vi opfylder målene for de 6 mate-matiske kompetencer i indskolingen. Der vil blive lagt vægt på praktiske eksempler, hvor der især vil være fokus på bevægelse og mundtlighed. Der vil blive vist eksempler fra bogsystemet ABACUS i indskolingen.

Connie Nielsen, lærer ved Høje Kolstrup Skole, konsulent i Aabenraa Kommune og forfatter til lærebogssystemet ABACUS. Elisabeth Tang, konsulent ved Sønderborg Kommune og forfatter til lærebogssystemet ABACUS.

Workshop 3

Matematiske kompetencer også i indskolingen

Connie Nielsen og Elisabeth Tang

Inspiration til at anvende regnefingre i undervis-ningen. Det er den tidlige addition, hvor børnene starter med at addere med små tal. Eleverne tages igennem flere regnehistorier, der kan relateres til deres egen hverdag. Derudover er der inspiration til, hvordan man i undervisnin-gen kan understøtte arbejdet med tal og sammen-lægninger af små tal. Vi sætter ligeledes fokus på, hvordan man kan få eleverne til at reflektere over deres regnestrategier, altså hvordan de kommer frem til deres resultat. Workshoppen henvender sig til den ældste gruppe i børnehaven/børnehaveklasse samt første klasse.

Anne-Christine Weber, matematikvejleder Bagsværd skole.Kathrine Iversen, matematikvejleder på Mørkhøj Skole.

Workshop 4

Regnefingre

Anne-Christine Weber ogKathrine Iversen

DKmat.dkMatematik med glæde

Hæderlighedsgyden 6Nordby8305 Samsø Telefon 8659 6022 mat.forlag@dkmat.dk

www.dkmat.dk

Forlaget MATEMATIKWorkshops fortsat fra forrige sideKonference og workshops torsdag den 7. februar 2019 kl. 9.00-16.30 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

Mit første møde med matematikken VIIMatematik i førskole og skolestart 2019

Workshop 5

GeoGebra i indskolingenJesper Qvist

Eleverne skal arbejde med et dynamisk geome-triprogram i hele skoleforløbet. Workshoppen sætter underviserne i stand til at gennemføre undervisning med GeoGebra i indskolingen. Der arbejdes med grundlæggende geometri og koordi-natsystem. Medbring egen pc. Programmet bedes installeret inden kursusstart.

Jesper Quist er underviser i matematik og afholder kurser i GeoGebra.

Workshop 6

Tal og formerMette Flindtholm

I denne workshop tages udgangspunkt i min bog, som henvender sig til børnehave/førskole og bør-nehaveklasse, hvor matematisk opmærksomhed er i fokus. Hvordan får vi mere fokus på matema-tikken i de aktiviteter, vi i forvejen arbejder med, hvordan skaber vi aktiviteter/lege, som stimulerer den matematiske indlæring, og hvordan skaber/bevarer vi nysgerrigheden og motivationen for matematikken?Jeg arbejder ud fra den teori, at tidlig matematisk indlæring sker gennem leg, glæde og nysger-righed, og at det er de voksne, som skal skabe rammer, der sikrer tilegnelse af ny viden. Du får ideer til, hvordan du bevidst og struktu-reret kan integrere mere matematik i børnenes hverdag i både skole og børnehave, samt ideer til hvordan du videre udvikler på allerede kendte aktiviteter. Vi skal bevæge os, se på legeaktiviteter, viden-dele og tænke kreative tanker ud fra konkrete materialer og bevægelse.

Mette Flindtholm, forfatter til bogen ”Tal og former”, lærer i indskolingen.

Tilmelding og prisPris 1425 kr. + moms. Inkluderer materialer og forplejning.

Du kan tilmelde dig to workshops.Vi har valgt dette, så at du kan få flest mulige ideer og inspiration. Angiv gerne alternative workshops,hvis dine første valg bliver overtegnede.

Tilmelding på www.dkmat.dk senestfredag den 25. januar 2019.

Udstilling på konferencenSom sædvanligt vil der være mulighed for at gøre et godt indkøb, idet vi præsenterer nogle af vore forskellige bud på materialer til arbejdet med matematik i dagtilbud, skolestart og skole.

Workshop 7

Matematikkasser i børnehaverne Linda Arnkihl

I den styrkede pædagogiske læreplan for dag-tilbudsområdet nævnes nu specifikt bl.a. mate-matik. Her skal der arbejdes med fornemmelser for tal, størrelser og begyndende matematisk opmærksomhed. Men barnet skal også støttes i at kategorise og systematise omverdenen blot for at nævne nogle af målene under læreplanstemaet natur, udeliv og science. I dette oplæg kan I høre, hvorledes vi har eksperimenteret med at lave en række matematikkufferter til at igangsætte det pædagogiske arbejde med den styrkede pædago-giske læreplan. Igennem oplægget vil I få indsigt i de erfaringer, vi har omkring brugen af kufferterne i pædagogisk praksis.

Linda Arnkihl, adjunkt ved pædagoguddannelsen UCL.

Workshop 8

Problemløsing i barnhagen Camilla Justnes

I workshopen vil jeg presentere situasjoner som kan stimulere problemløsing, noen problemløsingsstra-tegier og spørsmål og kommentarer som kan støtte barns utholdenhet med problemløsing. Dere vil få prøve ut tre ulike aktiviteter som gir oss mulighet til å diskutere strategiene. Aktivitetene kan tilpasses til flere aldersgrupper. Det blir rom for diskusjon og spørsmål.

Camilla Justnes, Matematiksentret i Norge, Nationalt center for matematik i oplæringen.

MAT

Sk'OL Invitation

Atletik Sdb 2019 p1+2.pdf

INVITATION TIL SKOLE OL

Deltag i sjove klassekonkurrencer i Skole OL Atletik for 4.-7. klassetrin. Læs mere på skoleol.dk

ATLETIK

TILMELD DIN KLASSE

NU PÅ SKOLEOL.DK

FÆLLESSKABFÆRDIGHED

FAIRPLAY

TILMELDDIN KLASSE

NU PÅSKOLEOL.DK

Invitation til Skole OL-kvalifikationsstævne i SØNDERBORG

Skole OL er et gratis landsdækkende skoleatletikstævne for 4. til 7. klassetrin, som siden 2009 har samlet tusinderaf elever, der alle konkurrerer i løb, spring, kast og stafet. Skole OL er en event, hvor hele klassen er med – derfor erdet også klassens samlede resultat, der tæller i konkurrencen. De bedste klasser fra hele landet inviteres til detstore Skole OL finalestævne 18.-21. juni 2019 i Aarhus – rygtet siger, at dette stævne er verdens bedste atletik-stævne for børn. - Læs meget mere om Skole OL her: www.skoleol.dk.

Skole OL-stævner i SønderborgVidar Atletik inviterer 4.-7. klasse til et gratis Skole OL-kvalifikationsstævne, hvor dagen vil emme af fællesskab,konkurrencer og leg. Eleverne oplever, hvordan det er at være til et rigtigt atletikstævne, og får lov til at prøvekræfter med løb, spring, kast og stafet. Det er klassens samlede resultat som tæller, når der på dagen kåres envinderklasse, og vinderklassen går direkte videre til årets finale, der afholdes i Aarhus 18.-21. juni 2019.

Tid: Tirsdag 7. maj 2019: 6. og 7. klasser | Tilmelding til de lokale stævnerTirsdag 14. maj 2019: 4. og 5. klasser | åbnes den 2. januar 2019

Kl. 08.30 Stævneåbning med tale * Opvarmning. * Stævnestart kl. 09.00; slut kl. ca. 14.30

Sted: Sønderborg Stadion (atletikstadion) Ringriderpladsen 5, 6400 Sønderborg

Disciplinerne4. klasse: 60 m, 300 m, 60 m hæk, længdespring, boldkast, 20×60 m stafet, 1 km motionsløb5. klasse: 60 m, 300 m, 60 m hæk, længdespring, boldkast, 20×60 m stafet, 1 km motionsløb6. klasse: 80 m, 300 m, 60 m hæk, længdespring, hylerkast, 20×60 m stafet, 1 km motionsløb7. klasse: 80 m, 300 m, 60 m hæk, længdespring, hylerkast, 20×60 m stafet, 1 km motionsløb

TilmeldingFor at deltage skal I gå ind på www.skoleol.dk og tilmelde jeres klasse(r). Herefter kan I tilmelde jer til vores lokaleSkole OL-stævne. - Tilmelding senest fredag den 5/4 2019 (ca. 1 måned før det første stævne).OBS: I er først endelig garanteret en plads ved stævnet, når arrangøren har bekræftet jeres tilmelding.

KontaktpersonVidar Atletiks kontaktperson for Skole OL-stævnet i Sønderborg er Erik Hørlyck (tlf. 5155 7900) (e-mail: erik060741@gmail.com)Når I har tilmeldt jer til vores stævne, vil I modtage yderligere praktisk information, herunderat der afholdes et Info-møde for de tilmeldte klassers lærereonsdag 10/4 kl. 15.30-16.30 i klubhuset på Stadion.

December 2018

Vi glæder os til at se jer på Stadion.

Med venlig hilsen

Vidar Atletik

Idekatalog_En god

cykelskole.pdf

2018

SÅDAN BLIVER I EN GOD CYKELSKOLE

cykelbørn er glade børn1

Et idékatalog til skoler, der vil sætte cyklen og de mange fordele ved børnecykling på dagsordenen.

to hjulMasser af eventyr

Side 2: INTRO Ved direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam   

Side 3: CYKELPOLITIK OG CYKELUDVALG Hvordan vil I være en god cykelskole – hvilke cykelaktiviteter er mest relevante for jer   

Side 5: SÆT FOKUS PÅ SIKKERHED Forebyg ulykker og gør forældrene trygge ved at sende børnene afsted på cykel   

Side 7: LEG, TRÆNING OG ROLLEMODELLER Mobile cykelbaner, cyklistprøver, fællesture og inddragelse af de store elever   

Side 7: CYKLEN I FAGENE Kun fantasien sætter grænser   

Side 8: FLEKSIBILITET OG MOBILITET I HVERDAGEN Små ture i undervisningen gør skoledagen afvekslende og sikrer fysisk aktivitet   

Side 8: CYKLER, HJELME OG REFLEKSVESTE TIL ALLE Det er ikke en selvfølge, at alle børn har en cykel med i skole   

Side 9: KAMPAGNER OG EKSTERNE SAMARBEJDER Vær med i andres kampagner – eller lav jeres egne 

     

   

  

Side 2 

 Kære skole I dette idékatalog har vi samlet ideer og erfaringer fra en række skoler, der har været nomineret til Cyklistforbundets pris Årets Cykelskole 2017. Det er skoler, der er optaget af at gøre cyklen til en naturlig del af et aktivt børneliv og hjælper børn til at blive sikre og glade børnecyklister.   Skolen spiller en vigtig rolle, når det handler om at gøre bagsædebørn til hverdagscyklister. Skolen har også mange muligheder – og måske endda flere end mange af os er opmærksomme på. Det står klart, når man læser idékataloget.   At kunne cykle giver børn frihed, oplevelser, selvstændighed og selvtillid. Motion og bevægelse giver børn, der trives bedre og lærer bedre i skolen.   Men i de sidste mange år har vi desværre oplevet en udvikling i Danmark, hvor færre og færre børn bruger cyklen som dagligt transportmiddel, og hvor flere og flere børn bliver kørt i skole. Det skal vi ændre, for cyklen giver let adgang til daglig motion, frihed til at bevæge sig rundt til venner og fritidsaktiviteter og til eventyr i hverdagen. Derfor arbejder vi i Cyklistforbundet for at fremme børnecykling og for sikre skoleveje til børnecyklisterne.   Jeg vil her gerne sige et stort tak til de nominerede skoler Paarup Skole, Assentoftskolen, Holbæk Private Realskole, Haastrup Friskole, Løkken Skole, Sakskøbing Skole, Solbjergskolen, Strandpark‐skolen, Tjørring Skole, Borgerskolen, Kroggårdsskolen, Abildgårdskolen, Tinderhøj Skole, Ejerslykke‐skolen og Søndre Skole for deres flotte arbejde med at sætte cyklen på dagsordenen.  Et godt børneliv er et aktivt børneliv. Og børn cykler, når voksne skaber mulighederne. Jeg håber, at idékataloget vil inspirere endnu flere skoler til at blive gode cykelskoler, der får flere børn til at cykle i hverdagen.  Rigtig god fornøjelse.  

  Klaus Bondam Direktør Cyklistforbundet    

  

Side 3 

CYKELPOLITIK OG CYKELUDVALG Lav en cykelpolitik. Med en cykelpolitik kan I gøre jer klart, hvordan I vil være en god cykelskole – og hvilke cykelaktiviteter, der er mest relevante for jer. Læg politikken på skolens hjemmeside, så alle kan læse den. 

Det kunne for eksempel være jeres formål at: 

Gøre børn og forældre mere trygge og reducere risikoen for ulykker i og omkring skolen ved at: 

o have fokus på afvikling af trafikken rundt om skolen o lære børnene at færdes sikkert i trafikken o have et fast sæt sikkerhedsregler, når I bruger cykler i skoletiden 

Sætte konkrete mål for forældresamarbejdet – for eksempel: 

o engagere forældrene i trafiksikkerheden omkring skolen o formidle skolens holdning til valg af skoletransport o minde om, at voksne er rollemodeller i trafikken 

Styrke elevernes følelse af frihed og selvstændighed ved gøre dem til selvkørende og sikre trafikanter 

Give skolens færdselsundervisning et skub fremad ved at:  

o sætte konkrete mål for de enkelte årganges læring og undervisningsaktiviteter (det kan være praktiske øvelser, kendskab til lokale trafikforhold, trafikregler, trafikprøver, adfærd, risici, ansvar og alkohol)  

o koordinere klasseundervisningen med skolens fælles cykelaktiviteter og de ting, der foregår i SFO’er/fritidshjem og klubber  

o aftale hvem på skolen, der er ansvarlig for diverse praktiske opgaver  Bidrage til en fysisk aktiv hverdag med mobilitet og frisk luft i undervisningen ved at: 

o gøre det muligt for alle børn at deltage i cykelture (fx ved at have lånecykler på skolen til elever, der ikke har egen cykel med)  

Gøre eleverne bevidste om, at de gør en positiv forskel for miljøet, når de cykler 

o for eksempel ved inddrage emnet i boglige fag og projekter   Gøre det til et naturligt valg at cykle til og fra skole ved at: 

o arbejde for gode og sikre skoleveje sammen med kommunen o sørge for tryg og børnevenlig cykelparkering tæt ved indgangen 

  

Side 4 

o gøre cykelparkeringen synlig og appellerende og gøre bilers parkeringsplads til et mindre oplagt valg  

o give børnene mulighed for at deltage i sjove cykelaktiviteter i skolen  Indgå i samspil med lokalsamfundet omkring jeres cykelaktiviteter ‐ for eksempel  

o bruge eksterne fagpersoner i undervisningen (alt fra byens trafikplanlægger til den lokale cykelsmed) 

o samarbejde med kommune, politi, daginstitutioner og lokale foreninger o deltage i kampagner 

 Nedsæt et cykeludvalg til at formulere cykelpolitikken og håndtere de løbende aktiviteter. Udvalget kan bestå af cykelglade elever, forældre, lærere, pædagoger, pedeller og ledelse. I kan også udpege en færdselskontaktlærer, der samarbejder med skolebestyrelsen og elevrådet om skolens politik og orienterer om kampagner, aktiviteter og materialer. 

Det er eleverne, som det hele handler om. Jo mere I lytter til elevernes og elevrådets ønsker og erfaringer, desto højere status får emnet for dem. Når elevrådet har ansvarsområder, føler de ejerskab og ansvarsfølelse. 

I cykeludvalget kan opgaverne for eksempel være at: 

Sørge for, at der bliver sendt klare signaler om skolens cykelpolitik til børn, ansatte, forældre, lokalmiljø og kommune  

Stå for kontakten med kommunen og politiet 

Påvirke byrådet til at træffe børnesikre trafikløsninger rundt om skolen 

Holde skolen opdateret omkring cykelkampagner 

Være med til at koordinere skolens cykelaktiviteter og eksterne samarbejde, så alle får mest muligt glæde af det på tværs af klasser og årgange 

Lave regler for, hvordan eleverne må cykle på skolens område og på cykelture i skoletiden 

Udvikle gode rammer for cykelparkering og træning på skolens område 

Søge fondsmidler og sponsorering for eksempel til udstyr og events  

Elevrådets ansvarsområder kunne for eksempel være at 

Opdatere skolens cykelregler en gang om året 

Dele deres erfaringer om, hvordan det er at færdes på skolen område 

Udforme skiltningen – for eksempel omkring cykelparkering og skolegård 

  

Side 5 

Komme med ideer til valgfag, cykeltræning og arrangementer 

Undersøgelser af brugertilfredsheden blandt elever og forældre ‐ for eksempel om sikre skoleveje ‐ er også en god måde at sikre, at mange inddrages. 

 

SÆT FOKUS PÅ SIKKERHED Trafiksikkerheden omkring skolen berører mange mennesker, og der er mange grunde til at arbejde med trafiksikkerhed. Den vigtigste er naturligvis at forebygge ulykker. En oplevelse af god sikkerhed gør også forældrene mere trygge ved at sende børnene ud på egen hånd.  

Hvis I kan gøre flere bagsædebørn til cykelbørn, kan I bringe et eventuelt bilkaos ved skolens indgang ned. Her udgør mange biler i sig selv en risiko. Fokus på sikkerhed i undervisningen er også med til at gøre eleverne til bedre trafikanter og bidrage til folkeskolens Fælles Mål om færdselsundervisning. Endelig er dialog med forældrene om sikkerhed – både om børnenes færdigheder og om forældrenes indflydelse som rollemodeller – vigtig.  

Der er mange måder at forbedre sikkerheden på: 

Opret en skolepatrulje ved svære og befærdede fodgængerovergange. Den er med til at gøre både børn og forældre mere trygge. Rådet for Sikker Trafik har lavet en guide: www.sikkertrafik.dk/boern‐unge/skole/skolepatrulje 

Vær i dialog med forældrene om emnet i dagligdagen, på gangen, på forældremøder, på forældreintra og ved særlige lejligheder. Forældre er med til at lære deres børn at færdes sikkert og hensynsfuldt i trafikken. I kan for eksempel tage disse emner op: 

o Skolens anbefaling til, at børn bør gå/cykle, så snart de kan. Børn har ikke erfaring som trafikanter, og gode trafikvaner skal grundlægges i en tidlig alder. Børn skal vænnes til trafikken, skolevejen skal øves mange gange, og barnet skal lære at tackle svære situationer  

o Skolens ønsker til, hvordan forældre kan køre mest hensynsfuldt i bil omkring skolen. I kan gøre dem opmærksomme på, hvor og hvordan de farlige situationer opstår, og hvordan de kan sætte børnene af på en sikker måde. I kan for eksempel lave jeres egen kampagne om lokale forhold og muligheder (se også side 9), give forældrene et oversigtskort med afleveringszoner og steder/situationer omkring skolen, som børn typisk har svært ved at overskue og udgive en skolevejsfolder, der viser den sikreste skolevej fra boligområderne til skolen.  

o Voksne som rollemodeller – også i trafikken – både for egne og andres børn.  o Forældres ansvar for, at deres børn husker cykelhjelmen. Børn glemmer cykelhjelmen, 

ligesom de glemmer madpakker, gymnastiktøj og penalhuse – men konsekvenserne kan være langt mere alvorlige. 

  

Side 6 

o Forældres ansvar for, at cyklerne er vedligeholdte hjemmefra, så de er lovlige og sikre at færdes på i trafikken. Skolen kan sørge for overdækket cykelparkering, så cyklerne er beskyttede mod vind og vejr, når de ikke er i brug. 

De store som rollemodeller. Det er en god idé at gøre de store elever bevidste om, at de små kopierer deres trafikvaner. I LEG OG TRÆNING OG ROLLEMODELLER på side 6 finder I ideer til aktiviteter på tværs af årgange.  

Regulér biltrafikken omkring skolen, så den tager hensyn til skolebørnene. Det kan for eksempel være svært for eleverne at cykle bag parkerede biler, som skal ind og ud, og busser, der blokerer for udsynet. Alt efter forholdene kan I arbejde sammen med kommunen om at: 

Gøre området til bilfri zone, helt eller delvist, for eksempel ved at spærre for biler i morgen‐ og eftermiddagstimerne 

Adskille cykler og biler i trafikken omkring skolen 

Etablere en 30 km‐zone foran skolen 

Etablere bump, indsnævringer, ensretning og lignende efter behov 

Etablere en afleveringszone – en ʻkys og kør‐zone’ – på hver side af skolen og i sikker afstand fra gående og cyklende børn, så bilerne ikke skaber trængsel lige ved skoleindgangen  

Placere busholdepladser på afstand af skolens indgang, så de ikke blokerer for udsynet. 

Hvis I begrænser biltrafikken, vil nogle forældre blive utilfredse, og skolen skal være parat til at besvare klager. Det er en god idé at afklare på forhånd, hvis ansvar det er at svare og at have gode svar på hånden, der bunder i fakta og fælles beslutninger. Det er også en god idé, at I på forhånd lancerer trafikændringer, som er nødvendig for børnenes sikkerhed. 

Lav en skolevejsoversigt. Børn har forskellige ruter og forskellige færdigheder alt efter alder. Skolen og kommunen kan i samarbejde udpege de sikre veje mellem boligområder og skole samt anbefale forbedringer. Til inspiration kan I se skolevejsanalysen fra Aarhus Kommune: www.aarhus.dk/sikreskoleveje 

Sørg for god cykelparkering tæt ved indgangen. Det er med til at gøre det til et mere naturligt og sikkert valg at cykle i skole. Når cykelparkeringen stikker mere i øjnene end bilernes parkeringsplads, sender I et stærkt signal om, at skolen tager cyklister alvorligt. Nogle skoler foretrækker en opdeling af cykelparkering efter årgange og med faste pladser for at skabe tryghed især for de små. Andre foretrækker videoovervågning af cykleparkeringen.  

 

  

Side 7 

LEG, TRÆNING OG ROLLEMODELLER De store underviser de små på cykelbanen. Cyklister i de ældste klasser er rollemodeller for de små. I kan give de store elever et medansvar for at oplære og cykeltræne de små. Et godt forløb på tværs af årgange skaber også fællesskab på skolen. De store kan for eksempel undervise i: 

Motoriske øvelser 

Trafikregler 

Indstilling af cykelhjelme og andet udstyr   

Træn trafikregler og færdigheder på en cykelbane. En cykelbane kan være  

Kridtstreger og plastikkegler i skolegården, I har lavet til lejligheden.  

En permanent malet cykelbane i børnestørrelse i skolegården med dobbeltsporede vejbaner, midterstriber, fodgængerfelter, hajtænder, rundkørsler, parkering, beplantning og så videre 

Kreative cykelbaner, som eleverne selv har lavet.  

En BMX‐bane  

Undersøg, om der findes etablerede trafiklegepladser eller cykellegebaner i lokalområdet. 

Deltag i Rådet for Sikker Trafiks to cyklistprøver. Ved cykelprøverne undervises der i trafikal adfærd, samspil, risici og ansvarlighed i trafikken – med tilhørende teori. Politiet deltager ofte i prøverne, og børnene får diplom. På Rådets hjemmeside finder I undervisningsmateriale, som I kan bruge til cykelaktiviteter for alle klassetrin. 

Brug cyklen til motion, idræt og adventure 

Skolernes Motionsdag er en oplagt mulighed til at få styrket konditionen på cyklen 

I kan også tilbyde mountainbikehold i idrætstimerne eller som valgfag, i skov og på bane.  

 

CYKLEN I FAGENE Hvis I vil arbejde med cykler, cyklisme og cykelkultur i andre fag, kan det rummes i både projekter, valgfag og fritidsordninger. Kun fantasien sætter grænser. Her er nogle ideer: 

Undersøg trafikplanlægning og CO2‐reduktion. I kan inddrage kommunens trafikplanlægger og andre fagpersoner 

Gå i dybden med cyklismens historie – hvorfor cykler folk så meget i Danmark? 

Lav en cykelskole for de mindste 

  

Side 8 

Arbejd på skolens eget cykelværksted 

Byg kreative cykelbaner og genbrugsopfindelser med pedalkraft 

Beregn og illustrer skolens resultater fra deltagelse i cykelkampagner  

Lav et ʻPimp din cykelʼ‐hold og en udstilling med de flotte cykler.  

 

FLEKSIBILITET OG MOBILITET I HVERDAGEN Små ture i undervisningen gør skoledagen afvekslende og sikrer fysisk aktivitet. Der kan cykles til svømmehallen og andre daglige aktiviteter, som ligger uden for skolens område. I kan komme til steder, hvor bus og hvor offentlige transport ikke når frem. Det giver fleksibilitet og mobilitet, at alle cykler, når klasserne skal på tur. Lokalområdets tilbud bliver mere tilgængelige, og gode cykelvaner udvider elevernes daglige bevægelsesradius i skolen og fritiden.   I kan skrive retningslinjer for sikkerhed ved klasseture ind i skolens cykelpolitik. Det kan være at: 

Der skal cykles med cykelhjelm og refleksvest 

Der skal cykles på række. Nogle foretrækker faste pladser i rækken og numre på cykelvestene. 

Alle har fået kendskab til ruten og er blevet gjort opmærksom på de svære steder på forhånd 

Der skal være en voksen i for‐ og bagtrop  

Alle deltagere er medansvarlige for sikkerheden, kender reglerne og overholder dem 

Den voksne, der arrangerer turen, har ansvar for, at der medbringes tilstrækkelig proviant, førstehjælpsudstyr, solcreme og lignende.  

 

CYKLER, HJELME OG REFLEKSVESTE TIL ALLE Det er ikke en selvfølge, at alle børn har en cykel med i skole. Nogle børn bliver kørt i skole i bil. Nogle kommer fra hjem, hvor det at kunne cykle og have en cykel er ikke en del af traditionen. Det er heller ikke en selvfølge, at alle børns cykler er i god stand, eller at alle har cykelhjelm. Der kan også være særlige hensyn at tage til børn med handicap, som kan have glæde af for eksempel tandemer eller ladcykler (som også er gode til udstyr). 

Skolen kan gøre det muligt for alle børn at deltage i udflugter på cykel ved at: 

Have et antal vedligeholdte cykler, hjelme og refleksveste til udlån 

Have en ladcykel, som kan bruges af voksne  

  

Side 9 

Have et cykelværksted bemandet med elever og voksne cykelentusiaster eller eventuelt pedeller, som holder skolens cykler vedlige. 

Nogle kommuner dækker skolernes cykeludgifter. I kan også søge penge til udstyr og projekter ved forskellige fonde for eksempel Trygfonden og GF‐fonden  

 

KAMPAGNER OG EKSTERNE SAMARBEJDER Det er sjovt at sætte cykelaktiviteter i søen med festivitas, flag og balloner. I kan invitere forældrene, lave egen mediedækning på sociale medier og invitere lokalpressen med til åbning og afslutning af kampagner. Det er også sjovt at gøre vellykkede arrangementer til traditioner. 

Deltag i kampagner og aktiviteter. Der findes mange færdigsyede aktiviteter, I kan deltage i, uden selv at skulle opfinde en dybe tallerken – her er nogle eksempler:  

Alle Børn Cykler – Cyklistforbundets cykelkampagne for skolebørn 

Rådet for Sikker Trafik har en årlig kampagne for skolebørn, 'Børn på vej / Teenager i trafikken', som sætter sikker trafik på skoleskemaet for alle skolebørn. Den løber af stablen hvert år i uge 33‐36.  

Rådet for Sikker Trafiks kampagnen ʻNederen Forældreʼ formidler på en sjov måde til forældre, hvor vigtigt det er at bruge cykelhjelm og at være gode rollemodeller.  

I kan også deltage i aktiviteter så som Find2Learn (en app, der kobler læring med bevægelse), og CykleScore (et skræddersyet forløb, der motiverer til at cykle mere). 

Mange kommuner laver egne cykelprojekter, som skolerne er med i.  

Kampagner, som I selv laver, giver nærhed og ejerskab. Her er en række sjove eksempler: 

Borgerskolen i Taastrup har lavet en cykelhjelmskampagne, hvor alle, der kører med cykelhjem, er med i lodtrækningen om reflekser, ringeklokker og drikkedunke sponsoreret af lokale cykelforretninger. Professionelle cykelmekanikere hjælper med indstilling af cykelhjelme og lovpligtigt udstyr.  

Samme skole har lavet en ʻkys og kørʼ‐kampagne. ʻKYS OG KØR’ blev malet direkte på asfalten i klare farver, og børnene stod for bannere og plakater. Forældre ved skolens indgang guidede andre forældre i, hvordan de bedst minimerer bilkaos ved skolen. Elever uddelte postkort med oversigtskort til bilisterne, og fortalte dem, at børn sagtens selv kan gå det sidste stykke vej hen til indgangen.  

Tinderhøj Skole i Rødovre har udnævnt skoleåret 2017‐2018 til cykelår. I et helt år har skolen fokus på at flette cykelaktiviteter ind i alle fag og på tværs af årgange. 

  

Side 10 

På Ejerslykkeskolen i Odense har alle elever fra 0. til 9. klasse sat sig for at ʻcykle jorden rundt’. De har malet en kilometerlinje ved skolens hovedindgang. Den viser løbende, hvor mange kilometer eleverne samlet har cyklet. En indsats på 24.000 km svarer for eksempel til at være cyklet til Indonesien! 

Samme skole tilbyder sommercykelskole for børn i 2.‐ 3. klasse, hvor børnene træner trafikregler og cykler på lange sommerudflugter i lokalområdet. 

   

  

Side 11 

 

CYKLISTFORBUNDET OG BØRNECYKLING  Der er store fordele ved børn, der cykler i hverdagen. Det giver børn selvtillid, selvstændighed og gode oplevelser, når de kan transportere sig selv og cykle til skole, venner og fritidsaktiviteter. Motion og bevægelse i form af gode og daglige cykelture styrker også børns sundhed og trivsel. Cyklistforbundet har et særligt fokus på at styrke den danske børnecykel‐kultur og står blandt andet bag:  Webuniverset Børn Cykler: Cyklistforbundets webunivers ’Børn Cykler’ henvender sig til lærere, pædagoger og forældre, der vil give deres børn en god start på et langt cykelliv. Webuniverset tilbyder viden og inspiration til at hjælpe børn med at blive cykel‐ og trafiksikre cyklister. 

Læs mere på Cyklistforbundet.dk/BoernCykler  Cykelleg: Med Cyklistforbundets koncept Cykelleg kan I lave sjov cykeltræning med fagligt indhold. Cykelleg handler om meget mere end leg. Det styrker børnenes balance, afstands‐ og fartbedømmelse, rum‐ og retningssans og gør dem sikre på cyklen. Cykelleg kan integreres i færdselsundervisningen. Det kan også integreres i fag som dansk og matematik, hvor regneopgaver, retskrivning og alfabetet kan øves på cyklen. Brug cykelleg til at få bevægelse ind i den faglige undervisning og til at styrke børns cykelsikkerhed.  

Læs mere på Cykelleg.dk  Bogen ’20 cykellege – mere sjov cykeltræning for børn’: Cyklistforbundet har med støtte fra TrygFonden udviklet bogen, der både er til forældre til et barn, der er ved at lære at cykle, og til dig, der arbejder med børn i daginstitutioner eller skoler og savner inspiration til, hvordan du kan bruge cyklen i dit faglige arbejde. Bogen beskriver 20 cykellege, som er nemme at sætte i gang, og som kan varieres og tilpasses til børnenes alder og kunnen. 

Læs og download bogen på Cyklistforbundet.dk/BoernCykler  Cykellegebaner: Cyklistforbundet har i samarbejde med ni kommuner og med støtte fra Nordea‐fonden udviklet cykellegebaner over hele landet. Det er højkvalitetsbaner, hvor børn kan lege sig til at blive glade og sikre børnecyklister, der har styr på vigtige cykelfærdigheder som at holde balancen, starte/bremse og tage en hånd af styret for at signalere stop og drej ‐ færdigheder, som er forudsætningen for, at børn kan cykle i trafikken. Der er gratis adgang til banerne, der bruges af børn og deres forældre og af institutioner og skoler på tur.  

Læs mere på Cykellegebaner.dk   At kunne cykle giver frihed, glæde og oplevelser. Cyklistforbundet arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sundere og mere bæredygtig verden med cyklen som løftestang. Op mod 300.000 børn og voksne deltager hvert år i vores aktiviteter.  

Idekatalog_forside_3idékatalog til ABC-kommuner