ni spektørenddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · nemførelsen for cand.geom.er...

58. årgang

4

Land inspektøren

September 2016

Forsvinder matrikelnummeret, når havet æder jorden?

Ét firma skaffer fem nye studerende

Sådan opmåles og beskyttes Vestkysten

Ny kortlægning giver nye muligheder i Grønland

Comeback til Grønt Danmarkskort

HR-

Des

ign.

dk

Leica Captivate 2.0 er meget mere end to dimensioner og højden. Nu kan du afsætte og indmåle løbende, og du slipper for at skulle

afsætte hvert eneste punkt på traditionel vis.

Uanset kompleksiteten i materialet, kan brugeren let udpege og afsætte de nødvendige

punkter i 3D, så murere, tømrere og andre på byggepladsen kan se, hvor de er nået til.

Moderne byggeri er i 3 dimensioner

Med Leica Captivate får du det hele med alle steder

Leica Geosystems A/S

Salg & Service - Tlf 7023 0032 www.leica-geosystems.dk

Leica Geosystems er den moderne løsning til moderne byggerier!

Nu kan du afsætte og indmåle løbende, og du slipper for at skulle

3LANDINSPEKTØREN4 2016·

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 4 / september · 201658. årgang8

36

8 Firmaerne må sikre fødekæden Landinspektørfirmaerne bliver nødt til at gøre en aktiv indsats for at skaffe unge mennesker til uddannelsen, mener Skel.dk. Firmaet går selv forrest og har netop sendt fem af deres ansatte afsted til universitetet.

12 Sådan opmåler Kystdirektoratet Vestkysten Opmåling af den jyske vestkyst er essentiel for de kysttekniske analyser, der går forud for Kystdirektoratets planlægning af kystbeskyttelse på Vestkysten.

16 Sådan kystbeskyttes den midterste del af Vestkysten Den centrale del af den jyske vestkyst er gennem de seneste mange århundreder rykket tilbage. I dag kystbeskyttes flere steder for at hindre kysttilbagerykning.

20 Når havet æder af kysten… …hvad sker der så egentlig med matrikelnummeret?

24 Ny topografisk kortlægning af Grønland Ved hjælp af satellitfotos og nye værdibaserede metoder i kortlægningen skaber et nyt pilotprojekt topografiske data, der åbner op for helt nye muligheder for planlægning og forvaltning af arealer i Grønland.

28 Comeback til Grønt Danmarkskort Sidste efterår dømte regeringen det ude, men i juni endte det alligevel med, at det Grønne Danmarkskort blev lukket ind i varmen igen. Pt. er kortet dog sat på stand by, og det er endnu uvist, om det kan skabe fornyet fokus på biodiversiteten i Danmark.

38 Ekspropriation i Europa – ligheder og forskelle De grundlæggende regler om ekspropriation i Danmark er velkendte for landinspektører. Men hvordan ser reglerne ud udenfor landets grænser? Få en smagsprøve og en tur ud i Europa.

Kort og godt4 Leder: 28 + 24 = 29

5 Kort nyt

32 Ejendomsjura: Vejret eller ej

36 GIS og jobsøgning

42 Nye afgørelser og regler

46 Fagligt talt: Eksamen(sform) koster studerende

48 Nyt job: Lars Gilje

49 Efteruddannelse og medlemsnyt

51 Klumme: I bar røv og uden karriereplan!

4 LANDINSPEKTØREN 4 2016·

LeDer · TEKST: TORBEN JUULSAGER, fORmAND fOR DDL

LandinspektørenNr. 4 / september 201658. årgang

Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.Gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070E-mail: [email protected] www.landinspektøren.dk

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, 10 · Grafisk Design & forlag

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 350 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454ISSN 2246-2732 (online)

annoncer og stillingsannoncer: DG media asTlf. [email protected]

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer:21. oktober 2016

Deadline for artikler i 2016:Nr. 5-2016: 28. septemberNr. 6-2016: 9. november

Bestillingsfrist for annoncer:Nr. 5-2016: 4. oktoberNr. 6-2016: 15. november

Oplag: 1.700 stk. medlem af Danske medier.

Forsidefoto:Selvom havet gnaver løs af kysten, forsvinder ma-trikelnummeret ikke automatisk af den grund. Læs mere på side 20. Læs også fra side 12 og 16 om, hvordan Kystdirektoratet hhv. opmåler og beskytter den jyske vestkyst. foto: Scanpix

både ansøgning og optag på de videregående uddannelser har i år været så stor som aldrig før. På langt de fleste uddan-nelser har man dårligt nok kunnet få armene ned. Det er over-ordnet set en positiv udvikling, da det danske samfund i høj grad skal leve af viden og innovation. Her skal vi, for at ud-trykke det i tidens OL-ånd, være ”hurtigere, højere og stærkere”. På landinspektørstudiet var optaget ved deadline den 5. juli 28 studerende i Aalborg og 24 studerende i København. Så velkommen til 52 nye landinspektørstuderende – det er godt. Statistisk set har vi holdt status quo i forhold til optaget i 2015, og vi må erkende, at vi surfer i smult vande omend fortsat på toppen af den opadgående optagelseskurve, vi har set siden 2010. Vi holder armene lidt mere i ro. Hvad der dog kan give anledning til panderynker, er ”sand-synlighedsligningen” i lederens overskrift 28+24=29. Ser man statistisk på de to seneste dimittendårgange, ja så ligger gen-nemførelsen for cand.geom.er i på snit 56 procent. Holder denne simple statistik, kan vi forvente, at 2016 optaget på 52 studerende udmønter sig i 29 nye cand.geom.er i 2021. Det er ikke godt nok. Vi skal have ”smurt” alle led i og omkring føde-kæden, så samfundet får mere ”surveyor for money”. Og hvordan fastholder vi så de studerende? Vi kan jo ikke tvinge de studerende til at blive på studiet. For det første skal AAU skabe rammerne for et godt studie-miljø. Universitetet kender udfordringerne – de uhensigtsmæs-sige fysiske rammer og bemanding i campus København, fra-fald blandt de ansatte, manglende ressourcetildeling samt ikke-beståede matematik-eksamener. Aalborg Universitet har igangsat en frafaldsundersøgelse for at få et mere klart billede af årsagerne. Desuden er der sket en medarbejder-opnormering på kandidatdelen i København, og der arbejdes aktuelt på ansættelse af flere faste medarbejdere på bachelordelen. Men som bekendt er økonomien stram på de danske uni-versiteter, så en ressourceopnormering på én uddannelse ska-ber risiko for kannibalisering af andre – men det kan jo være

28 + 24 = 29

nødvendigt, og på sigt muligvis også grundlag for en bedre øko-nomi ved højere gennemførelsesgrad. På Høgskolen i Bergen, hvor man uddanner de norske ”land-målere” kender man problemet omkring matematikken – og her har man regnet den ud. Hvis de studerende dumper første gang i matematik, får de hjælp af andre studerende og tilbydes supplerende undervisning. En god norsk model, som får de fleste igennem eksamen anden gang. Kunne man forestille sig et ”sponsoreret” dansk studenterkorps? For det andet gør DdL en indsats for at få knyttet de stude-rende til landinspektørmiljøet. Foreningen har omlagt stu-denterstøtten fra individuel støtte til kollektiv støtte – studen-terdeltagelse på Fagligt Møde og på Intergeo. Og vi kan kun op-fordre medlemmerne og branchen til at tage godt imod og op-søge de studerende under studiet – studiejobs, erhvervskend-skab, projektemner, supervision knytter de studerende tættere sammen med landinspektørmiljøet. Det tror vi på kan bidrage til fastholdelse. Vi skal gerne nå der til, at relationen mellem optag og dimis-sion er tæt på en-til-en.


GeOData

Pokémon GO giver god korttræningSommerens helt store dille har uden tvivl været Pokémon GO. Spillet går sin sejrsgang verden over og også herhjemme fas-cinerer det tusindvis af mennesker, som bevæbnet med mobil-telefoner jagter virtuelle monstre i byen og på landet. Det tek-nologiske fundament for spillet udgøres af virkelige kort og geografiske data, som jo er velkendte begreber for landinspek-tører. Der ovenpå lægges så en augmenteret, dvs. udvidet, vir-kelighed. Hvad de færreste Pokémon GO-brugere eller andre nok tænker på er, at augmenteret virkelighed til dagligt bruges til at udvikle og vedligeholde vores infrastruktur. Eksempelvis har LE34 Landinspektører A/S i de seneste år udviklet flere apps, som benytter sig af 3D-visualisering oven på virkelige kort. ”Logikken er den samme som i Pokémon GO, men i stedet for nuttede lommemonstre er det eksempelvis nedgravede rør, ledninger og kloakker, der skal findes med telefonen. Som landinspektør synes jeg, det er fantastisk, hvis dette spil kan give børn og unge en bedre forståelse for kortbrug og måske endda inspirere nogle til at arbejde professionelt med GIS-kortlægning og geodata,” fortæller Torbjørn Mandahl Pedersen, partner i LE34. LE34’s seneste app, der kobler geodata og augmenteret vir-kelighed, gør det muligt at se, hvordan fremtidige, planlagte veje og bygninger vil tage sig ud i virkeligheden, hvor der end-nu kun er bar mark. Der er store potentialer for brug af augmen-teret virkelighed hos forsyningsselskaber, i bygge- og anlægs-branchen, blandt landmænd og i kommunerne, mener Torbjørn Mandahl Pedersen, der forudser, at teknologien vil skabe mange arbejdspladser i fremtiden.

Ny onlineportal samler ejeroplysningerHvem ejer hvilke arealer? Det spørgsmål stiller blandt andre banker, advokater, ejendomsmæglere og landbrugsorganisatio-ner dagligt og nu har LIFA Landinspektører A/S lanceret en ny digital service på www.ejendomsviser.dk, der for første gang samler alle offentligt tilgængelige data om ejerforhold for ejen-domme i kortform. Dermed findes disse oplysninger nu samlet og overskueligt ét sted. Ejendomsviser.dk, som henter infor-

kOrt Nyt · V/ TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

mation fra blandt andet ejendomsstamregistret, matrikelregi-stret og CVR-registeret, viser alle ejendomme i hele Danmark med dertilhørende navn på ejeren af ejendommen. Kortet er farvelagt sådan, at det er muligt at se, hvilke matrikelnumre der hører sammen. Servicen er gratis tilgængelig frem til den 1. oktober 2016, hvorefter adgang kræver køb af abonnement.

Geopartner ekspanderer i NordjyllandAt de største landinspektørfirmaer i disse år vokser sig endnu større er der nu kommet et nyt synligt tegn på. Geopartner Landinspektører A/S har nemlig pr. 1. september udvidet sin tilstedeværelse i Nordjylland – hvor firmaet i forvejen har kon-tor i Aalborg – idet Landinspektørfirmaet Birk & Boe I/S og dets fem medarbejdere fra denne dato er blevet en del af Geo-partner. Birk & Boe har rødder, der går helt tilbage til 1818 og siden 1851 har firmaet haft hovedsæde i Hjørring. Geopartner beskæftiger i dag knap 200 medarbejdere fordelt på 25 afde-linger i Danmark.

LE34 åbner Silkeborg-afdeling Også LE34 Landinspektører A/S ekspanderer med endnu en afdeling. Landets største landinspektørvirksomhed åbner så-ledes en ny afdeling ved Ferskvandscentret i Silkeborg. Byens udvikling i de seneste år og ikke mindst den nært forestående åbning af Silkeborgmotorvejen og de aktiviteter, der forvente-ligt vil følge i motorvejens kølvand, angiver virksomheden som stærke grunde til at etablere sig i Søhøjlandet. Silkeborgkon-toret huser til at begynde med to medarbejdere. LE34 har 25 kontorer og mere end 300 medarbejdere i Danmark.

Nordamerikas højeste punkt skrumpet tre meterOppe i Alaska ligger USA’s og hele Nordamerikas højeste bjerg, Denali, der betyder ”den høje”. Bjergets top, der beviseligt blev besteget første gang i 1913, har hidtil været sat til at måle 6.193,5 m.o.h. – en opmåling, der baserer sig på teknologi fra 1950’erne. I 2013 satte et projekt, som skulle tilvejebringe høj-dedata for staten Alaska, dog spørgsmålstegn ved, om bjerg-toppens højde nu også var helt rigtig. Ved hjælp af bl.a. GPS/GNSS-teknologi gennemførte myndighederne derfor i som-meren 2015 et projekt, som specifikt skulle fastslå højden på

GeOData II

FIrMaNyt

FIrMaNyt II

OpMÅLING


kOrt Nyt

Nordamerikas højeste punkt. Resultatet blev, at toppen nu er fastsat til en højde på 6.190,5 m.o.h. Bjergtoppen er dermed ”skrumpet” tre meter. Det fremgår af en artikel i magasinet GIM International. Denali er i øvrigt nok bedre kendt under navnet Mount McKinley, opkaldt efter USA’s 25. præsident. Efter en årelang strid om bjergets navn ændrede USA’s rege-ring i 2015 imidlertid navnet tilbage til den betegnelse, som Alaskas oprindelige befolkning kaldte bjerget længe før euro-pæerne koloniserede området. Årligt forsøger omkring 1200 bjergbestigere at klatre op på bjergets top, heraf når ca. halv-delen deres mål. Fremover må de altså nøjes med at bryste sig af at have besteget et bjerg, der er en anelse lavere end det hidtil har været angivet til.

Regler om ejerlejligheder skal granskesSkal andelsboligforeninger og udlejningsejendomme kunne om-dannes til ejerboliger? Det skal et udvalg se nærmere på det næste års tid, hvor udvalget skal undersøge mulighederne for at forenkle og modernisere loven om ejerlejligheder. Baggrund-en er et ønske om en modernisering af loven, der er 50 år gammel og løbende er blevet tilpasset. Samtidig vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), der har nedsat ud-valget, altså gerne have belyst mulighederne for at ændre på de regler, der i dag forbyder opdeling af bestemte typer ejen-domme i ejerlejligheder. Det nye udvalg består af eksperter, embedsmænd samt repræsentanter fra en række organisatio-ner, herunder formanden for Den danske Landinspektørfor-ening, Torben Juulsager. En ophævelse af forbuddet mod at opdele andelsboligforeninger vil få konsekvenser for udbud-det af andelsboliger, lyder det i ministeriets oplæg. Og noget lignende vurderes at ville ske, hvis forbuddet mod at opdele ældre beboelsesejendomme ophæves – her vil det påvirke udbuddet af billige lejeboliger. Udvalget skal aflevere anbefa-linger til ministeren inden 1. oktober 2017.

Sagsanlæg om skel uden forudgående skelforretning En skelforretning er ikke en forudsætning for sagsanlæg om beliggenheden af et skel mellem to ejendomme, når spørgs-målet om skellets beliggenhed har præjudiciel værdi for en af-gørelse om erstatningskrav. Det skriver advokatfirmaet Bech-Bruun med baggrund i en dom fra Højesteret afsagt den 20. april i år. I efteråret 2009 fældede sagsøgte et fælleshegn mel-lem sin og naboens ejendom uden først at forhøre sig med na-boen. Naboen lagde efterfølgende sag an med krav om erstat-ning for retablering af læhegnet. Parterne havde forud for sags-anlægget fået foretaget en skelforretning, som de begge havde underskrevet. I landsretten blev skelerklæringen imidlertid underkendt, og sagen afvist under henvisning til udstyknings-lovens § 38. Sagen blev anket til Højesteret, hvor det også blev lagt til grund, at der ikke inden sagens anlæg havde været foretaget en skelforretning efter reglerne i udstykningslovens §§ 35 og 36. Højesteret ophævede dog landsrettens dom om afvisning af sagen. Ifølge Højesteret tager udstykningslovens § 38 efter sin ordlyd eller forarbejder ikke stilling til, om der skal ske afvisning af en retssag om erstatning i tilfælde, hvor skellets beliggenhed som følge af de anbringender, som part-erne anfører, har præjudiciel betydning for afgørelsen af erstat-ningskravet. På den baggrund blev sagen hjemvist til landsret-ten, der herefter skal behandle sagens realitet.

Sløj fotointeresseI juni-udgaven af ’Landinspektøren’ lancerede vi en fotokon-kurrence med det overordnede tema ”På arbejde en sommer-dag”. På grund af manglende interesse er konkurrencen imidlertid blevet afblæst.

Tysk topfigur dødI juli, blot to uger før han kunne fejre sin 60 års fødselsdag, døde præsidenten for DVW (Deutscher Verein für Vermes-sungswesen – Gesellschaft für Geodäsie, Geoinformation und Landmanagement), professor Karl-Friedrich Thöne, ganske pludseligt. Blandt Karl-Friedrich Thönes mange meritter kan nævnes det store INTERGEO-arrangement, som han har været meget engageret i at udvikle, og

som i dag regnes for verdens største arrangement på sit felt. Karl-Friedrich Thöne var meget aktiv på den internationale landinspektørscene og han efterlader sig derfor ikke kun et stort tomrum i det tyske landinspektør-samfund, men også både i Europa og globalt set, hvor han igennem mange år var engageret i FIG-aktiviteter. Af samme grund var han også en velkendt – og meget vellidt – person hos en række danske fag-fæller med internationalt engagement.

LOVGIVNING

kONkUrreNCe

INterNatIONaLt

NaBOret


+++ CONSTRUCTION · MINING · AGRICULTURE +++

Precise aerial imaging solutions +++

www.topconpositioning.eu

Falcon 8: A rotary-wing UAS designed for inspection

and monitoring or survey and mapping applications.

DERES LOKALE AUTORISEREDE TOPCON FORHANDLER

Banegraven 2 • 3550 SlangerupTlf.: 47 199 299 • E-Mail: [email protected]

annonce topTOPO.indd 1 10/02/16 18.35


UDDaNNeLse · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Simpel strategi virker

rekrUtterING Hele fem nye studerende sender Skel.dk afsted til studiestart på landinspektøruddannelsen her i september. Det er resultatet af en mål-rettet indsats, der går ud på at ansætte helt grønne studenter som måle-medhjælpere med den slet skjulte bagtanke at få dem gjort så interesseret i faget, at de siden vælger at søge ind på uddannelsen. Og den strategi giver altså nu for alvor pote.


eg studsede lidt over, at foreningen i en nyhedsmail om optaget på uddannelsen skrev, at branding-

kampagnen nu ser ud til at virke. Når jeg spørger rundt omkring har folk dårligt nok set kampagnen, så det virker som en forhastet konklusion. Til gengæld sender vi fem unge mennesker ind på uddan-nelsen i år, og hvis bare alle landinspek-tørfirmaer kunne rekruttere én til studiet om året, så havde vi ingen problemer med mangel på landinspektører.” Sådan siger administrerende direktør i Skel.dk, landinspektør Michael Thomsen, der understreger, at satsningen på at gafle unge mennesker til faget er en helt be-vidst strategi for firmaet, der ligesom re-sten af branchen kæmper med at skaffe de landinspektører, der er behov for. ”Sidst vi slog en landinspektørstilling

op, fik vi tre ansøgere,” fortæller Michael Thomsen. Få ansøgere til landinspektør-stillinger er bestemt ikke usædvanligt i branchen, og sådan har det efterhånden været i en del år. Flere firmaer har sågar oplevet ikke at få en eneste ansøgning til et stillingsopslag. Men at Skel.dk er gået så offensivt til værks med at rekruttere til uddannelsen hænger også sammen med firmaets lokalisering, som trods en afdeling i hovedstaden, er forankret i det vestsjællandske, der ligesom mange andre områder uden for de store byer ofte fravælges af nyuddannede med frit valg på alle jobhylder. ”Vi satser selvfølgelig på, at de unge mennesker vi sender afsted også vender tilbage til vores firma igen, men vi kan jo ikke vide det og den risiko lever vi så med,” siger Michael Thomsen siddende i et mødelokale i virksomhedens Slag-else-kontor sammen med tre af firmaets fem kommende studerende. For at bevare kontakten til de studerende og samtidig give dem så gode studiebetingelser som muligt, står firmaet klar med tilbud om praktikplads og studiejobs under uddan-nelsen, ligesom de tidligere medarbejdere fortsat inviteres med til sociale arrange-menter i firmaet, mens de læser. Og i for-hold til ansættelser tilrettelægger virksom-heden efter, at der skal være plads til, at ”deres” studerende kan vende tilbage og arbejde i firmaet igen efter uddannelsen. ”Vi har to folk, der tager hul på 9. se-mester nu og vi gør plads til, at de kan komme i praktik her hos os. Af samme grund har vi fravalgt at slå stillinger op lige nu, selvom vi egentlig burde have søgt efter folk fra den nye årgang, men vi vil være stensikre på, at der er plads til de to,” fastslår Michael Thomsen og tilføjer, at firmaet selvfølgelig også skal være gearet til at tage imod den hånd-

fuld unge, de nu sender afsted på uddan-nelsen, når de efter planen er færdigud-dannede om fem år.

kOstBar INVesterING

Skel.dk´s satsning på helt unge medar-bejdere begyndte for små fem år siden. Firmaet henvendte sig til studievejleder-ne på en række lokale ungdomsuddan-nelser og hængte også opslag op, hvor de tilbød et års arbejde som målemed-hjælper til nyudklækkede studenter. Den simple tankegang bag den strategi er at få fat i de unge, mens de stadig er påvir-kelige i deres studievalg. ”Vi stikker ikke noget under stolen, når vi har dem til samtale. Vi siger rent ud: Vi har en skummel bagtanke med det her job, det skal I bare vide,” siger Michael Thom-sen med et smil. Metoden, som indtil nu har kastet ni landinspektørstuderende af sig, inklusiv de fem, som netop er be-gyndt på 1. semester på uddannelsen i København, er dog ikke nogen helt billig satsning set med virksomhedens briller. ”Som firma skal man acceptere, at de unge smutter igen efter et år, lige når de for alvor kan begynde at arbejde selvstændigt. Og det første halve år er bare en ren underskudsforretning,” konstaterer den administrerende direk-tør, der betragter studentersatsningen som en nødvendig investering i fir-maets fremtid. ”Der er alt, alt for få landinspektører og arbejdsgiverne flokkes om kandida-terne. Det risikerer at bremse væksten i firmaet og i hele branchen. Det er ikke holdbart, og vi har altså valgt selv at gøre en aktiv indsats for at være med til at løse problemet,” opsummerer Michael Thom-sen, der i øvrigt tilføjer, at han ikke er imod, at landinspektørforeningen gør en indsats på brandingområdet. Det er blot hans erfaring, at den mest effektive form for rekruttering ganske enkelt foregår ved at tage unge ind på arbejdspladser-ne og konkret åbne deres øjne for, hvad faget går ud på.

Disse fem unge Skel.dk-ansatte er netop begyndt på landinspektøruddannelsen i København. fra venstre er det Christian Granzow Holm, Daniel Stegemann, Joackim Christensen, Andreas Kildebo og Andreas B. Clausen. foto: Evan Hemmingsen

Skel.dk’s administrerende direktør michael Thomsen opfordrer andre landinspektørfirmaer til også at satse målrettet på at kapre unge til uddannelsen. Både for deres egen skyld, men også for at sikre hele branchens fremtid. foto: Skel.dk


UDDaNNeLse

Fem års orlovFørst kom uddannelsen som kort- og landmålingstekniker i hus, og herefter fik han fast ansættelse i et landinspek-tørfirma. Dermed var karrieren for så vidt gået helt efter planen for Andreas B. Clausen, der har været ansat i Skel.dk i to år. Men noget var alligevel ikke helt som det skulle være. ”Jeg savnede flere faglige udfordringer og muligheder for at fordybe mig. Jeg kan godt lide at studere og jeg begyndte at overveje, om jeg måske skulle læse igen,” fortæller 24-årige Andreas B. Clausen, der erkender, at han også er blevet på-virket af stemningen i firmaet, hvor de unge målemedhjælpere helt åbent bliver opfordret til at læse til landinspektør. Som kort- og landmålingstekniker til-hører han ikke den kategori, og Skel.dk’s administrerende direktør Michael Thom-sen understreger da også, at Andreas B. Clausen bestemt ikke blev ansat med hen-blik på, at han senere skulle uddanne sig til landinspektør. ”Andreas er en meget værdifuld med-arbejder og det kommer til at gøre ondt at skulle undvære ham – men talent skal også belønnes og vi bakker ham op i hans valg på linje med de øvrige vi sender af-sted til universitetet,” fastslår Michael Thomsen. Faktisk var det Andreas B. Clausens egen afdelingsleder, landinspektør Ejnar Flensborg, der pressede på for, at han skulle opgradere sine matematikkund-skaber til A-niveau, som er en forudsæt-ning for at blive optaget på landinspek-tøruddannelsen. ”Ejnar syntes bestemt jeg skulle tage matematik A og han fandt en mulighed for, at jeg her i foråret kunne læse det på bare fire uger,” fortæller Andreas B. Clausen, der i løbet af det intensive forløb knoklede på med matematikken hver dag fra kl. 8-23. Til hans store overraskelse tilbød afdelingslederen sig endda som lektiehjælper undervejs. Og det skulle vise sig, at det ikke var sidste gang, at firmaets medarbejderhåndtering kom positivt bag på ham. Matematikkurset blev gennemført i fin stil og da Andreas B. Clausen i sommer blev optaget på landinspektøruddannel-sen var han som en naturlig konsekvens

fem fluer med ét smæk. Denne håndfuld unge har Skel.dk netop sendt afsted til universitetet. firmaet har dog ikke sagt farvel, men på gensyn. foto: Evan Hemmingsen


klar til at sige sin stilling i firmaet op. Men det ændrede en MUS-samtale på. ”Min leder tilbød simpelthen, at jeg kunne blive i firmaet, så jeg har fået fem års orlov til at læse til landinspektør, og derefter kan jeg vende tilbage – det er da luksus,” slutter kort- og landmålings-teknikeren, der nu også kan kalde sig stud.geom.

Maskiningeniøren, der blev omvendtI foråret 2014 havde den dengang 19-årige HTX-studerende Andreas Kildebo en klar idé om sin fremtid. Sigtekornet var ind-stillet på maskiningeniøruddannelsen, men inden da ville han først holde et års studiepause, som skulle bruges på at ar-bejde. Da studievejlederen på gymnasiet så oplyste hans klasse om, at et lokalt landinspektørfirma søgte efter en måle-medhjælper til en etårig stilling, passede det perfekt ind i hans planer. Han søgte derfor stillingen – og fik den. ”Til samtalen nævnte de, at de gerne så, at jeg blev landinspektør, men jeg var fast besluttet på, at maskiningeniør var den vej, jeg skulle gå,” fortæller Andreas Kildebo og uddyber, at han godt kan lide den konkrete kobling, der er fra tegning til virkelighed. Selvom det ikke skortede på opfor-dringer fra firmaets side til at han i stedet skulle vælge landinspektøruddannelsen, holdt han fast i sin oprindelige beslut-ning og søgte ind – og blev optaget – på maskiningeniøruddannelsen på DTU i sommeren 2015. Kort før studiestart om-bestemte han sig dog. Han ville alligevel hellere være landinspektør og kontaktede derfor AAU. ”Jeg opfyldte alle optagelseskrav, men fik at vide, at der var fyldt op. Så bad jeg om at blive skrevet op på en venteliste, hvis nogen nu skulle springe fra, men nej, det brugte de ikke, var den besked jeg fik,” forklarer Andreas Kildebo og til-føjer, at flere studerende faktisk hurtigt faldt fra uden at han af den grund kunne få lov at komme ind. ”Jeg var dybt forarget,” indskyder Skel.dk’s administrerende direktør, Michael Thomsen: ”Samtidig med at hele branchen skriger på flere landinspektørkandidater,

indfører man pludselig et loft over optaget i København, og man afviser endda at erstatte en tom plads med en topkvalifi-ceret ansøger som Andreas. Det giver sim-pelthen ingen mening i min verden,” sukker han. Andreas Kildebo begyndte herefter på maskiningeniøruddannelsen, men fandt hurtigt ud af, at fagene faktisk ikke in-teresserede ham, så han fulgte mest bare matematikundervisningen. I løbet af året fik han så mulighed for at vende tilbage til Skel.dk, og nu, i andet forsøg, er han så optaget på landinspektøruddannelsen – godt forberedt efter næsten to års stu-dierelevant arbejde. ”Det er fantastisk at se den udvikling, der sker med de her knægte, mens de er her. Fra de starter efter gymnasiet som noget stille og usikre unge, til at vokse med opgaven og fx styre 40 mand på en byggeplads som Andreas her har gjort,” siger en tilfreds Michael Thomsen.

Helt efter firmaets drejebog21-årige Joackim Christensen er Skel.dk’s ”prototype” på en ung student, der i løbet af et års ansættelse som målemedhjælper får smag for livet som landinspektør. Hans første møde med branchen daterer sig dog helt tilbage til et Rotary-arrange-ment i 2008, hvor han følges med sin far, der introducerer ham for landinspek-tør Michael Thomsen. Derefter går der en del år, inden deres veje krydses igen. Da Joackim Christensen sidste sommer står med sin studentereksamen i hånden er han meget i vildrede om sin fremtid. ”Jeg anede ikke, hvad jeg skulle ud-danne mig til. Jeg overvejede både arki-tekt, ingeniør og kok,” fortæller Joackim Christensen. Så kommer hans far ind i billedet igen. ”Prøv at ringe til Michael Thomsen,” foreslår han. Som sagt, så gjort, og det resulterer i, at Skel.dk an-sætter ham som målemedhjælper. Efter et halvt års tid i firmaet er han efterhån-den blevet så nysgerrig på faget, at han seriøst begynder at spørge kollegerne om landinspektøruddannelsen og dens muligheder. ”Jeg kan godt lide, at der er en god bredde i uddannelsen og i faget, det giver mange muligheder,” siger Joackim

Christensen, der også sætter pris på det at kunne veksle en arbejdsdag mellem kontorarbejde og opgaver udenfor. Ligesom Andreas B. Clausen har han i løbet af sin tid hos Skel.dk suppleret sine matematikkundskaber op til A-niveau, og nu er han optaget på landinspektør-uddannelsen. ”Da jeg begyndte her var jeg helt grøn, men jeg har efterhånden fået længere og længere line,” siger Joackim Christensen, der synes det er sejt at kunne pege på byg-gerier rundt omkring og sige ”det projekt har jeg været med til”. Nu glæder han sig bare til at komme i gang med landinspek-tøruddannelsen sammen med sine fire kolleger. ”Det spiller bare – det bliver fem fede år,” fastslår Joackim Christensen og kigger grinende over mod de to gange Andreas.

De øvrige to nye stud.geom.er fra Skel.dk er Daniel Stegemann, 21, og Christian Granzow Holm, 22 – og deres vej ind i landinspektøruniverset ligner i store træk Joackim Christensens.

OpMÅLING · TEKST: RENÉ WEJSE PEDERSEN, KORT- OG LANDmÅLINGSTEKNIKER, KYSTDIREKTORATET

Havpejling ved Agger den 5. juli 1899. De mange års indsamlede data langs Vestkysten er helt enestående for Danmark. foto: Vandbygnings-væsenets fotosamling nr. 73.



n af Kystdirektoratets opgaver er at beskytte den jyske vestkyst mod erosion og oversvømmelse fra

havet. I den forbindelse foretager Kystdi-rektoratets opmålingsenhed opmålinger langs Vestkysten. Opmålingerne viser bl.a. udviklingen i kystprofilet, og er et vigtigt element i de kysttekniske analyser, der indgår i Kystdirektoratets planlægning af kystbeskyttelsen på Vestkysten. For snart 150 år siden etablerede for-udseende ingeniører et system af vinkel-rette profiler langs Vestkysten for at ud-føre årlige systematiske målinger af hav-bund og strand. Målet var at følge kyst-

ens udvikling over en årrække og startede lokalt ud for Thyborøn, hvor beboerne allerede dengang var bevidste om havets enorme indflydelse på kystlinjens belig-genhed. Gradvist blev systemet udvidet fra ca. 30 km kyst i 1940’erne og frem til i dag, hvor hele Vestkysten fra Skagen til den dansk-tyske grænse måles regelmæs-sigt. Systemet og ikke mindst de mange års indsamlede data er helt enestående for Danmark. Profilerne på den centrale del af Vest-kysten fra Lodbjerg til Nymindegab må-les hvert år, mens de øvrige profiler må-les hvert fjerde år. Profilerne er placeret

Sådan opmåles Vestkysten

med ca. 1 km indbyrdes afstand. På den centrale del af Vestkysten måles desuden parallelt med kysten i en afstand fra 4-10 km fra kystlinjen. Der foretages ligeledes en række lokalmålinger, hvor kystens udvikling nødvendiggør ekstra opmærksomhed eller er særlig følsom. Lokalmålinger dækker et mindre område på 2-10 km, som måles i profiler pr. 100 meter og ofte flere gange om året.

De Første OpMÅLINGer

Opmåling af havbunden er en af de æld-ste former for havundersøgelser, der findes. I Danmark begyndte den organi-

Vestkystprofil syd for Thyborøn 1874-2009. Kystlin-jen er her tilbagerykket ca. 400 meter på 140 år.

Vinkelrette profiler på Vestkysten fra Skagen til den dansk-tyske grænse.

Opmåling af den jyske vestkyst er essentiel for de kysttekniske analyser, der går forud for Kystdirektoratets planlægning af kystbeskyttelse på Vestkysten.


OpMÅLING

presset/gravet ned i jorden, og derved angiver profilets retning og begyndelse. Disse gamle afmærkningsprofiler kan stadig findes rundt omkring i klitterne. Afstanden fra kysten til bådens placering blev målt med tov, som var bundet fast til bådens stævn. Dybden blev sideløben-de målt med en stok eller med snor og lod. Herved blev der indsamlet sammen-hængende målinger af position og dybde i samme profil fra år til år. Metoden krævede dengang som i dag stille vejr. Vejrforholdene på Vestkysten stiller ofte opmålerne overfor store ud-fordringer. Opmålingerne kan kun fore-tages ved østenvind eller stille vejr, hvilket giver opmålerne ca. 30-40 dage om året til at klare opmålingerne på Vestkysten.

tekNOLOGI – eN FOrUDsætNING

FOr søOpMÅLING

I dag foregår Kystdirektoratets opmåling til søs med to specialfartøjer, Beam og Ekko, som ved hjælp af bl.a. GNSS og

serede opmåling i 1874, hvor man ved hjælp af reb, lodder og stokke begyndte at kortlægge vanddybder og kystlinjer. Opmålingerne foregik med robåd og havde en overraskende god kvalitet ifølge senere undersøgelser. Selve profilet var afsat fysisk i bag-landet i form af tre stålprofiler, der var

ekkolod måler havbunden i tre dimen-sioner med stor nøjagtighed. Nøjagtig-heden af opmålingerne afhænger i dag bl.a. af GNSS-systemets nøjagtighed og ligger på ± 5 cm. Til sammenligning var nøjagtigheden af de første målinger ± 20 cm. Fartøjets position bestemmes i plan og højde med RTK-GNSS, hvor korrektions-signaler modtages fra referencestationer opsat på høje lokaliteter på land eller alternativt VRS-systemer som fx GPSnet, såfremt fartøjet er indenfor rækkevidde af det landbaserede telenet. Af denne grund vedligeholder Kystdirektoratet sit eget fikspunktsnet langs hele Vestkysten, som årligt måles med statisk GNSS og i øvrigt er bundet op på Geodatastyrel-sens overordnede referencenet. Dette betyder, at fartøjets position til ethvert tidspunkt kan bestemmes med meget høj nøjagtighed. Opmålingsfartøjet er ydermere ud-styret med et INS – Inertial Navigation

multibeam-ekkoloddets dækning med et enkelt scan. Der opsamles flere tusinde punkter pr. sekund på hav-bunden i en bredde på ca. fire gange vanddybden.

Opmåling af vestkystprofil på land med totalstation og RTK-GNSS. foto: Carsten Rune Hansen.


System – som anvendes til at registrere skibets bevægelser i realtid. Ved hjælp af accelerometre og gyroskoper bereg-nes alle skibets bevægelser om tre akser kontinuerligt, hvorved skibets position i kortere tidsperioder kan bestemmes uden brug af eksterne referencer. Alle sensoroplysninger processeres on-the-fly af en computer ombord, og monitoreres af opmåleren, og ved postprocessering anvendes disse til at kvalitetssikre de ind-samlede data. På Vestkysten måles dybden med mul-tibeam ekkolod (MBES), som op til 50 gange i sekundet scanner havbunden med en vinkel på op til 210˚ og op til 512 beams pr. scan. Herved opsamles flere tusinde punkter pr. sekund på hav-bunden. Ved at tilpasse fartøjets hastig-hed scannes havbunden derfor meget detaljeret. Såvel åbningsvinkel, antal beams og overlap mellem scans tilpasses efter den konkrete opgave. Gennem de tre primære funktioner be-skrevet (RTK-GNSS, INS og MBES) og ved at positionere de enkelte systemer i forhold til hinanden kendes hvert en-kelt målt punkt på bunden herefter i såvel plan som dybde. Det samlede an-tal punkter kan være voldsomt og sæt-ter store krav til computerkraft såvel ombord som på kontoret, hvor postpro-cessering foretages. En stor del af opmå-lingsenhedens arbejde består i kvalitets-sikring og behandling af de måledata, som registreres ved opmålingerne til søs. Data overføres til en database, således at de kan indgå i kysttekniske analyser mv. Der udarbejdes ligeledes kort, tabeller

og modeller til brug for såvel Kystdirek-toratet som eksterne interessenter. Fartøjet Ekko anvendes sædvanligvis på Vestkysten, da ekkoloddets placering på skibet gør det muligt bogstaveligt talt at sejle skibet til stranding. Den reste-rende del af profilet fra strandingspunkt over forstrand og op over klitterne måles herefter med traditionel RTK-GNSS og totalstation. Hvor revler parallelt med kysten umuliggør stranding måles ”hul-let” mellem skib og strand med hånd-holdt prisme (dykker) og totalstation. I meget stille vejr anvendes en vandscoo-ter monteret med singlebeam ekkolod og RTK-GNSS. Ved måling over store af-stande og/eller på lavt vand, eksempel-vis i Vadehavet, anvender Kystdirektora-tet såvel ATV som gummibåd monteret med RTK-GNSS.

kystDIrektOratets øVrIGe

OpMÅLINGsOpGaVer

Kystdirektoratet vedligeholder vanddyb-den i en række danske havne og sejlløb. I den forbindelse foretages løbende op-målinger i farvandene for at undersøge, om vanddybden lever op til de krav, der stilles til den officielle vanddybde. I hav-ne suppleres multibeam-målingerne til tider med singlebeam-målinger, som kan registrere fast bund under et eventuelt blødere lag af dynd eller lignende. Kystdirektoratet opmåler også havbun-den i områder med klappladser, som er områder på havbunden, hvor der må de-poneres uforurenet sand. Områderne op-måles regelmæssigt for at undersøge, hvor meget sand området kan modtage,

uden at det påvirker sejladsforholdene eller skader dyre- og planteliv ved klap-pladsen. Opmålingsenheden hos Kystdirektora-tet har jævnligt opgaver, hvor faste kon-struktioner under havets overflade op-måles. Der kan fx være tale om under-søgelser af havnemolers eller bropillers tilstand, eller forhold hvor uidentifice-rede elementer på havbunden såsom skibsvrag eller biler undersøges og kort-lægges, så de ikke er til fare for sejllads-sikkerheden. Der registreres jævnligt skibsvrag langs den jyske vestkyst. Opmålingsenheden har også ansvar for Kystdirektoratets målinger af vand-stande, bølgehøjder, strøm og vind. Disse målinger bruges bl.a. af DMI og Stormflodsberedskabet til varslinger og prognoser ligesom de også lægges ud på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk, hvor de opdateres flere gange i timen. Kystdirektoratets opmålingsenhed be-står pt. af to landinspektører, tre kort- og landmålingsteknikere, to bådførere og to elektronikteknikere.

Læs mere om Kystdirektoratets opmålings-enhed på http://soeterritoriet.kyst.dk/opmaaling.html

Skibsvrag fundet på 3 meters dybde syd for Thorsminde. T.v. ses en punktsky af samme vrag.


kystBeskytteLse · TEKST: JOHN JENSEN, SENIOR KYSTINGENIØR, KYSTDIREKTORATET

Kystbeskyttelse på Vestkysten

en centrale del af den jyske vest-kyst – fra Lodbjerg til Nyminde-gab – er en udpræget lagunekyst

beskyttet af en række tanger. Baglandet ligger lavt og er potentielt oversvømmel-sestruet. Kysten er udlignet af bølger og strøm, som har høvlet fremspring på kysten væk og omvendt har fyldt op, hvor der har været bugter. Kysten er i dynamisk balance med påvirkninger fra bølger og strøm, og den har derfor i tid-ens løb skiftet position. Klitten udgør et naturligt værn mod oversvømmelse. Den er jævnligt blevet gennembrudt, men er tidligere på natur-lig måde retableret – og ofte i en mere landværts position. Det vil sige ind mod land. Da naturen tidligere havde frit spillerum flyttede klitterne mod øst i takt med at kysten rykkede tilbage. Sandflugten har betydet, at klitten blev gendannet mere landværts. I slutningen

af 1700-tallet blev en sandflugtsforord-ning gennemført, hvilket betød, at sand-flugt skulle bekæmpes. Dette skete bl.a. ved omfattende tilplantning, hvor be-voksningen holder på klitsandet. Dette tiltag i forbindelse med et senere demo-grafisk pres på kysten – der er bl.a. sket omfattende udbygning af sommerhus-områder − har med tiden øget behovet for kystbeskyttelse.

eGeNtLIG kystBeskytteLse taGer

FOrM FOr Mere eND 100 År sIDeN

Kystbeskyttelsen på Vestkysten begyndte for alvor omkring midt i 1870’erne, hvor de første høfder blev anlagt ud for Fer-ring Sø. Herefter blev der i de følgende årtier anlagt høfder på Limfjordstanger-ne fulgt op af høfdebyggeri mod syd foran Bovbjerg og til syd for Fjaltring. Stormfloden den 24. november 1981 blev skelsættende i den forstand, at poli-tikerne fik øjnene op for behovet for be-skyttelse af Vestkysten. Stormen varede et døgn og ramte Jylland fra Skagen til grænsen. På grund af beskeden indsats i årene forinden var kysten ikke tilstræk-kelig modstandsdygtig, og der skete vold-som erosion af strande og klitter med

Staten og fire vestjyske kommuner har indgået en økonomisk aftale om kystbeskytttelse af denne centrale del af Vestkysten.

Den centrale del af den jyske vestkyst er gennem de seneste mange århundreder rykket tilbage, og landsbyer og bebyggelser har derfor gennem tiden måtte opgives. I dag kystbeskyttes flere steder for at hindre kysttilbagerykning.


klitgennembrud og oversvømmelser af baglandet til følge nogle steder langs kysten. Kystdirektoratet havde netop ud-arbejdet en række kysttekniske rappor-ter, som kunne danne baggrund for en politisk behandling og en beslutning om den fremtidige indsats. Resultatet blev den første femårige økonomiske fælles-aftale om kystbeskyttelse af Vestkysten indgået mellem staten, det daværende amt og de berørte vestkystkommuner. Siden er denne aftale løbende blevet efterfulgt af nye femårige aftaler. Den nuværende aftale, som løber fra 2014 til 2018, er indgået mellem staten og de fire vestkystkommuner Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner. De overordnede målsætninger for kyst-beskyttelsen er at sikre byer, bygninger og infrastruktur mod erosion og sikre, at klitten overalt har tiltrækkelig sikkerhed til at undgå oversvømmelse. Den sidst-nævnte målsætning defineres som, at

klitten skal kunne modstå en højvands-hændelse, som statistisk set forekommer én gang på hundrede år. Hidtil har de tildelte økonomiske mid-ler ikke været tilstrækkelig store til at standse tilbagerykningen på hele Vestky-sten. På baggrund af budgettet udarbej-des målsætninger for kystudviklingen på de enkelte delstrækninger. På nogle del-strækninger, hvor der ikke er risiko for tab af bygninger m.v. og der ikke er ri-siko for gennembrud tillades naturlig udvikling af kysten. Morænebakken ved Bovbjerg og klitområdet Husby Klit er så højt og mægtigt, at truslen her ikke er til stede. På andre strækninger, hvor klit-bufferen er stærk, bliver der også tilladt enten naturlig eller reduceret kysttilba-gerykning. Men ellers er målsætningen ingen tilbagerykning.

NatUrLIGe DyNaMIkker UDFOrDrer De

GaMLe kystBeskytteLseskONstrUktIONer

Metoderne er gennem tiden ændret fra

hårde konstruktioner til bløde tiltag som kystfodring. Dette hænger sammen med en øget forståelse af de fysiske processer, som foregår på kysten. Bølgerne initierer og vedligeholder en transport af mate-rialer – sand og grus – langs kysten, den såkaldte langstransport eller sediment-transport. Ændringen af langstranspor-ten bestemmer om strækningen er en til-bagerykningskyst eller det modsatte, af-hængigt af, om der fjernes eller tilføjes sediment. Høfder og bølgebrydere reducerer langstransporten lokalt. Høfder ligger som en barriere for en del af langstrans-porten og fanger sand på dens luvside. Bølgebrydere nedsætter bølgeenergien bag konstruktionerne. Derved nedsæt-ter begge konstruktionstyper kysttilba-gerykningen i den strandnære del af kystprofilet, men de standser den ikke. Samtidigt rykker kystprofilet længere ude tilbage med samme hastighed som tidligere med den følge, at konstruk-

"Hård" kystbeskyttelse som høfder og bølgebrydere reducerer langstransporten lokalt, men forstærker til gengæld kystnedbrydningen på nabostrækningen nedstrøms. foto: iStock


tionerne sætter sig. Dette betyder, at konstruktionerne jævnligt skal ved-ligeholdes. Skråningsbeskyttelse, der ligger som en væg langs skrænten, standser klittil-bagerykningen, men kystprofilet foran fortsætter med at rykke tilbage med den konsekvens, at stranden med tiden for-svinder og konstruktionen bliver under-mineret og kollapser. I overensstemmelse med funktionen tilbageholder de hårde konstruktioner en del af den langstransport, der sker på kysten, hvilket betyder, at erosionen som en konsekvens bliver større på nabo-strækningen nedstrøms herfor. ”Hård” kystbeskyttelse på én strækning forstær-ker med andre ord kystnedbrydningen på nabostrækningen.

MODerNe kystBeskytteLse BestÅr

prIMært aF kystFODrING

Ved kystfodring tilføres profilet sand ude-

fra (sandfodring). Erosionen vil derfor først ske i det tilførte sand. Derved vil tilbagerykningen kunne standses, så-fremt man fodrer med tilstrækkelige mængder – mængder som modsvarer den erosion, som naturligt foregår på kysten. Kystfodring på Vestkysten begyndte for alvor i begyndelsen af 1990’erne. I årene inden da havde man forsøgt sig med mindre fodringsprojekter. Da det var en ny metode, gav det i starten entreprenør-erne udfordringer med hensyn det an-vendte materiel grundet den voldsomt eksponerede kyst. På figuren ovenfor er kystudviklingen vist for udvalgte perio-der og til sammenligning er størrelsen af fodringsindsatsen i samme perioder markeret til venstre i figuren. Som det ses, er kysttilbagerykningen i de to første perioder næsten entydig, hvor fodringsindsatsen kun har været i form af mindre forsøgsprojekter. Der-

imod er kysttilbagerykningen markant reduceret, nogle steder vendt til frem-rykning, i de to sidste perioder, hvor fodringsindsatsen har været den fore-trukne kystbeskyttelsesmetode. I de lande vi sammenligner os med, anvendes kystfodring også som kystbe-skyttelse i stor stil. Eksempelvis Holland – som har helt andre kystmæssige ud-fordringer end Danmark – fodrer med 12 mio. m3 årligt med planer om en udvidelse af mængderne. I Tyskland fodres der med anseelige mængder både på landets Nordsøkyst og dets Østersøkyst. Vestkysten bliver i den nu-værende aftaleperiode fodret med knap 2 mio. m3 årligt.

Læs mere om fællesaftalen på:http://kysterne.kyst.dk/faellesaftalen-vi-loefter-i-flok.html eller om kystbeskyttelse på http://kysterne.kyst.dk/kystbeskyt-telse.html

Udviklingen for den centrale del af Vestkysten i udvalgte perioder. Til sammenligning er størrelsen af fodringsind-satsen i samme perioder markeret til venstre. Kysttilbagerykningen er markant reduceret, nogle steder vendt til fremrykning, i de to sidste perioder, hvor kystfodring har været den foretrukne kystbeskyttelsesmetode.

kystBeskytteLse


eJeNDOMsret · TEKST: ASGER SONNE KRISTENSEN, LANDINSPEKTØR

ed undtagelse af Erthol-mene og store dele af det klippefaste Bornholm har forløbet af de danske kys-

ter gennem århundreder undergået store forandringer. Specielt den jyske vestkyst bliver der konstant flyttet rundt på og de seneste par års velkendte efterårs- og vinterstorme (Allan, Bodil, Egon, Gorm, Helga m.fl.) har gjort deres indhug på

Hvad sker der med matrikelnummeret, når det styrter i havet?

kystlinjen. I Jammerbugten har Lønstrup og Nørlev strand nord for Rubjerg Knude været hårdt ramt og flere sommerhuse er blevet spist af havet. Parcellerne er flyttet ud på søterritoriet. Og hvordan er reglerne så? Der er flere aspekter – specielt også økonomiske – for den enkelte lodsejer. Medierne har gennem de sidste 2-4 år dækket situationen tæt. Det handler om

erstatning, fritagelse for grundskyld, på-stande om svigt i kystbeskyttelsen, tu-risme m.m.

straNDeN OG søterrItOrIet

Grænsen mellem havet og det faste land er vigtig, fordi der gælder to noget for-skellige lovkomplekser på hver side af linjen. Den benævnes havstokken og er defineret som den linje, der beskriver den højeste daglige vandstand (under ”normale” vejrligsforhold). Ved forstranden forstås den del af sø-territoriet, som går fra havstokken ud til sejldybet (fra gammel tid defineredes sejldybet som den linje, hvortil en hest kunne gå ud uden at rytteren fik våde tæer, eller en båd kunne sejle ind uden at støde på grund). Ved selve stranden (strandbredden) forstås området fra havstokken og til begyndelsen af en sammenhængende vegetation af ikke-saltkrævende planter på fastlandet. Både på forstranden og på selve stran-den er en lang række regler gældende (ejendomsretten til strandgods, færdsel og ophold, indsamling/udvinding af strandmaterialer – ral, grus, sand, m.v. – jagt og fiskeri osv.). Og reglerne varierer geografisk rundt i landet fra den ene strand til den anden. Det er et fornuftigt set-up, bortset fra

Et sommerhus fra første klitrække har givet op. Det vil dog næppe være egnet som husbåd. foto: Scanpix

Det korte og lakoniske svar er: Ingenting. Et rescue-team står ikke parat og lodsejeren må selv redde kastanjerne ud af ilden. Det kan synes hinsides sund fornuft – samt med tilhørende udgifter til en praktiserende landinspektør.


nogle småting. Havstokken er pr. defini-tion Danmarks kystlinje. Udstykningslo-vens § 19 siger implicit, at kystejendom-mes skel mod søterritoriet skal ligge i havstokken. Denne varierer selvsagt hen over året og tid, og Geodatastyrelsen kan jo ikke bruge alle ressourcer på jævnligt at justere den grænse. Det kan styrelsen så heller ikke uden videre gøre. Bekendt-gørelsen om matrikulære arbejder gælder også, når bortskyllede parceller (eller dele af disse) skal berigtiges/udsluses af matriklen. Fritages lodsejeren af kystejendommen for at betale grundskyld af det bortskyl-lede areal (se nedenfor) er der for lods-ejerne ikke et økonomisk incitament for rent matrikulært at få berigtiget forhol-dene. Derfor vil der stadig være flere hundrede hektar af kystejendommenes arealer, der fortsat befinder sig på sø-territoriet. Så matrikelkortet skal man altså ikke bruge til at definere den dan-ske kystlinje.

eJeNDOMsskat OG eJeNDOMsVærDIskat

I Danmark betaler boligejere to typer af skat på fast ejendom – ejendomsværdi-skat til staten og ejendomsskat (grund-skyld) til kommunen. Skatterne bereg-nes med udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger, som foretages af SKAT. Ejendomsværdiskatten beregnes

med udgangspunkt i ejendomsværdien, mens ejendomsskatten (grundskylden) beregnes med udgangspunkt i grund-værdien. Ejendomsskatten er altså en skat på selve jorden. Men hvis den lige pludselig ikke findes mere og er sunket i havet, hvad så? Ved grundigt lobbyarbejde af grundejerforeningerne ved Lønstrup og Nørlev Strand er det ultimo 2015 lyk-kedes at få justeret bestemmelserne i lov om kommunal ejendomsskat (lovbekendt-gørelse nr. 1104 af 22/8-2013), således at der nu er indføjet en ny § 7A: ”Kommunalbestyrelsen skal meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af ejendomme, hvor grunden er ramt af kyst-nedbrydning. Fritagelsen gælder alene, ind-til en ny ansættelse kan lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grund-lag, jfr. § 26, stk. 2”. Så et lille plaster på såret for de som-merhusejere i Vendsyssel, der i 2014-16 har set deres feriebolig forsvinde ud i Jammerbugten. Senest er et flertal i Folketinget klar til at tage et opgør med de to forskellige skat-ter for boligejere (grundskyld og ejen-domsværdiskat). Boligskatterne skal sam-les til én boligskat. Det bliver interessant at følge udviklingen på Slotsholmen og se, hvilke konsekvenser det vil få for bo-ligejerne og for de offentlige sektorer.

Den ene tilbageblivende boligskat skal jo på en eller anden måde deles i porten mellem kommuner og stat.

kystsIkrINGeN

Debatten deler vandene i Danmark. Nogle mener, at man skal lade naturen skal gå sin gang. Andre – specielt private lods-ejere – føler, at det er dybt urimeligt, at man ikke kan få lov at beskytte sin faste ejendom. Man kan roligt sige, at der her-sker lettere kaotiske tilstande på dette område både på Christiansborg og i kyst-kommunerne. Den tidligere kystbeskyttelseslov fra foråret 2009 fungerede vel egentlig godt nok. Nu er en række nye bekendtgørelser på kystbeskyttelsesområdet trådt i kraft her pr. 1. juli 2016. Kystdirektoratet er blevet flyttet fra Transportministeriet til Miljøministeriet, og det betyder også, at klageadgangen i sager om kystbeskyttelse er flyttet til Natur- og Miljøklagenævnet. Ved Lønstrup og Nørlev Strand er for-handlingerne mellem kommunen, grund-ejerne og Kystdirektoratet om en ny kyst-sikring gået aldeles i hårdknude denne sommer. Det er jo lodsejerne selv, der skal finansiere kystbeskyttelsen og den efterfølgende vedligeholdelse. Det kan sammenlignes med et pumpe- eller dige-lag (jf. kystbeskyttelseslovens kapitel 1a og 2). Senest har Kystdirektoratet indgi-vet politianmeldelse mod lodsejere, der har foranlediget store granitblokke an-bragt på stranden ved klintfoden. Først var det store halmballer man forsøgte sig med. Men havet skyllede dem væk. Selvtægten ulmer ved Jammerbugten. Måske forståeligt – eksperter vurderer, at henved 70 sommerhuse i området må lade livet inden for de næste 10-20 år, hvis ikke der etableres en langtidshold-bar kystsikring. Kystsikring er en ganske svær disciplin. Erfaringerne specielt fra Vestkysten viser, at man bare ”flytter rundt på problemer-ne”, og derfor skal der selvfølgelig et hel-hedssyn til. Det er vel det, der retfærdig-gør Kystdirektoratets eksistens?

Nørlev Strand. matrikelkort og ortofoto (2014). med blåt er vist ejendommene, der er omfattet af klitfrednings-bestemmelserne (klitnotering). Vestkysten er ét stort kludetæppe af ikke-berigtigede skelforhold mod søterritoriet.

eJeNDOMsret

foto fra 2009. Sandflugtsmuseets dage er talte.

RubjERG KNuDEDen imponerende klint har vi alle – i hvert fald jyder – be-søgt i vores barndom. I år 1900 blev på klintens højeste punkt ca. 60 m over havet opført et 23 m højt fyrtårn med tilhørende bygninger til fyrpasserens familie og persona-le. Fyret blev opført omkring 200 m fra klint-skrænten og ingen havde forudset, at fyret senere skulle begraves i flyve-sand. Allerede i 1920’erne begyndte problemerne at melde sig. Vandreklitten voksede sig større og større og på trods af ihærdige anstrengelser på at fragte sandet omkring tårnet og bygninger væk – med hestevogn forstås – måtte man i 1960’erne opgive kampen. Klitten havde vokset sig så stor, at fyrets lys ikke længere kunne ses fra havet. Fyr-mesteren blev opsagt i 1962 og fyret definitivt lukket ned i 1968. Fyret stod tomt op gennem 1970’erne, men i 1980 åb-nede Vendsyssel Historiske Museum et sandflugtsmuseum i de tilbageværende bygninger. Det blev en turistmagnet for en kort stund. I 1990’erne måtte man atter engang op-give kampen mod sandet og langsomt opslugte vandre-klitten bygningerne. I 2002 lukkede museet definitivt og det var slut med at købe isvafler i cafeteriet. De var ellers gode… Historien er ikke helt slut. Bygningerne omkring fyret blev af sikkerhedsmæssige årsager væltet og fjernet. Vandreklitten har flyttet sig og tårnet står der stadig. I 2016 har Realdania og Hjørring Kommune postet nogle millioner kroner i etablering af en ny trappe op til toppen af fyret. Det er en udflugt værd. Men man skal skynde sig. Eksperterne siger, at fyret styrter i havet om 4-5 år.


To kendte eksempler på, at havet gnaver sig ind langs Vestkysten.

MåRup KIRKEKnap en kilometer syd for landsbyen Lønstrup og ca. 2,5 km nord for Rubjerg Knude Fyr ligger resterne af den navnkundige Mårup Kirke. Den blev opført i 1200-tal-let – dengang langt inde i landet – omkring 1-2 km øst for den stejle klint mod Skagerrak. Men havets nådesløse erosion af klinten har gjort kirkens fremtid uvis. De første gravsteder fra kirkegården er styrtet i havet. Natursty-relsen indsamler knoglerester på forstranden og disse genbegraves på Lønstrup kirkegård. Lønstrup Kirke blev inde i landsbyen opført som erstatningskirke for Mårup Kirke i 1928. I 2015 blev kirken endeligt nedlagt og murene og sok-kel fjernet. Der foretages stadig arkæologiske udgravnin-ger på stedet og kirkegården eksisterer endnu. Den sidste begravelse på stedet var i 1961. Som kuriosum dannede Mårup Kirke i 1987 kulissen til nogle af optagelserne af Gabriel Axels Oscar-belønnede film ”Babettes Gæstebud”.

mårup Kirke, som den så ud i 1990’erne. Da jeg som ung knægt besøgte den i slut 50’erne var der knap 120 m ud til klintskrænten. 50 år senere var afstanden 10-15 m, og Naturstyrelsen så sig nødsaget til af sikkerhedsmæssige årsager at fjerne taget og alt indbo blev fjernet i 2008. Samme år som den sidste gudstjeneste blev afholdt i kirken.



kOrtLæGNING · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, fAGJOURNALIST

2015 igangsatte Geodatastyrelsen – nu Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) – er pilot-projekt, der skulle kortlægge 16

procent af Grønlands isfrie arealer. SDFE har i samarbejde med Selvstyret i Grøn-land udpeget fire geografiske områder, som skal kortlægges. Formålet er at gen-nemføre en ny topografisk kortlægning, hvor der samtidig udvikles en ny digital infrastruktur for geodata i Grønland. Pilotprojektet er samtidig et samarbejds-projekt mellem danske og grønlandske aktører, da en moderne kortlægning i Grønland kræver en indgående forståel-se for samfundsnytten i hele spektret fra mikro til makro. Derfor er samarbejde nøglen til at udvikle brugbare og anven-delige kort – til en bred vifte af private og offentlige brugere. ”De eksisterende kortlægninger blev gennemført helt tilbage i 1937 og igen i 1970’erne og 1980’erne. Kortene er der-for ikke præcise nok til brug for offentlig forvaltning, militære opgaver, planlæg-ning, navigation og civile og erhvervs-mæssige anvendelser,” fortæller Dorthe

Ny topografisk kortlægning af GrønlandEt pilotprojekt der kortlægger 16 procent af Grønlands isfrie arealer åbner op for helt nye muligheder for planlægning og forvaltning af arealer i Grønland. Via satellitfotos og med nye værdibaserede metoder i kortlægningen skaber projektet nye frie topografiske data, der kan understøtte udviklingen i Grønland.

Rejkjær, der er projektleder for kortlæg-ningen af Grønland.

sateLLItBILLeDer kaN UDGøre

et GeNNeMBrUD

En af de største udfordringer med kort-lægningen af Grønland er at tilvejebringe datamateriale for store, svært tilgænge-lige områder. Pilotprojektet skal derfor afklare, om det er teknologisk muligt at foretage en kortlægning af Grønland ba-seret på satellitbilleder. ”Vi har fået de første satellitbilleder i hus. Indtil videre tyder det på, at billed-erne er gode nok til at kortlægge Grøn-land tilstrækkelig præcist. Det bekræfter os i, at vi er på rette vej og giver os nyt-tige erfaringer til vurdering af en samlet kortlægning for hele den isfrie del af Grønland,” fortæller Dorthe Rejkjær. Ved at bruge satellitbilleder i stedet for flyfoto bliver det muligt at få de nødven-dige satellitbilleder inden for en meget kort periode, hvilket specielt er en fordel med de meget store områder i Grønland. ”De satellitbilleder, som vi har fået over Grønland, er i en detaljeringsgrad, der

ikke er set før. I området i Sydgrønland gennemføres kortlægningen i målforhold i 1:25.000, og i de øvrige områder er mål-forholdet 1:50.0000. Årsagen til forskel-len i målforholdet skyldes, at vi gerne vil teste, hvor nøjagtigt det er muligt at regi-strere vektorer i et satellitbillede optaget i 700 km højde,” siger Dorthe Rejkjær. Satellitbillederne er selve råstoffet, der bruges som grundlag for at udarbejde en digital højdemodel, ortofotos og deraf den vektorgrafik, som udgør selve kort-lægningen, forklarer hun. I dag eksisterer der ikke en ensartet landsdækkende digital højdemodel i Grønland, og heller ikke ortofotos. Pilot-projektet gennemføres efter de samme principper og retningslinjer for topogra-fisk kortlægning som i Danmark. Det be-tyder, at den grønlandske datamodel er på linje med de datamodeller, der ligger til grund for de frie grunddata i Danmark, og dermed kan de grønlandske kort og geodata naturligt indgå som en central platform for den fælles offentlige digita-lisering i Grønland. ”Med den første digitale kortlægning


af Grønland, bliver det muligt at under-støtte udviklingen af det grønlandske samfund i mange henseender, både civilt, offentligt, erhvervsmæssigt og militært,” konstaterer Dorthe Rejkjær.

FINaNsIerING OG kOrtets INDHOLD

SDFE søgte midler hos A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) til gennemførelse af et pilotprojekt, der i første omgang skulle kortlægge fire ud-valgte områder af Grønland ved hjælp af satellitbilleder – i alt 80.000 kvadratkilo-meter. A.P. Møller Fonden valgte at be-villige den nødvendige finansiering. SDFE har i tæt samarbejde med Grøn-lands Selvstyre og en række andre inte-ressenter defineret kortlægningens ind-hold og omfang og i den forbindelse haft fokus på at identificere de potentielle nu-værende og kommende brugere af kort-ene, og inddrage dem i processen, så kort-lægningen bliver så brugbar som muligt.

eN VærDIBaseret kOrtLæGNING

Dorthe Rejkjær fortæller, at interessen

En ny digital højdemodel og udarbejdelsen af orto-fotos er grundlaget for at skabe den vektorgrafik, som udgør de enkelte kort. foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

SDfE har i samarbejde med Selvstyret i Grønland udvalgt fire forskellige isfrie områder i Grønland til en første digital kortlægning af Grønland. SDfE forventer, at pilotprojektet, der afsluttes i 2017, kan skabe basis for en total kortlægning af hele den isfrie del af Grønland. Kort: Styrelsen for Datafor-syning og Effektivisering


kOrtLæGNING

for den nye kortlægning i Grønland har været meget stor. Selvstyret har været en vigtig medspiller i forhold til at udpege de mange interesser i Grønland og i for-hold til, hvordan en mere præcis kortlæg-ning kan gavne Grønlands udvikling. Er-

hvervsmæssigt er der flere gevinster at hente med en forbedret kortlægning. Det bliver bl.a. muligt at bruge kortlæg-ningen til at forvalte og analysere natur-områder, råstofområder og turistområ-der, samtidig med at kortværket under-

støtter den geo- og klimapolitiske dags-orden og Forsvarets tilstedeværelse og øgede fokus i Arktis. Dorthe Rejkjær fortæller, at SDFE i samarbejde med Selvstyret i Grønland har interviewet mange af de kommende brugere af kortene over Grønland til brug for en fremtidig totalkortlægning. Bru-gernes tilbagemeldinger har været med til at præge den kortlægning, der skal gennemføres i de fire udvalgte isfrie om-råder. En antropolog og en fotograf har besøgt de fire pilotområder i Grønland for at indhente værdibaserede data til kortlægningen, og de første tilbagemeld-inger viser blandt andet, hvilke udfor-dringer den eksisterende kortlægning har skabt for dem, der har interesser i Grøn-land. ”Visuelt kan det se rigtig nok ud, når man trækker en streg på kortet, men så viser det sig måske, at stregen i virkelig-heden ikke ligger det sted, hvor du tror. Så hvis du tager dine data med ud i virke-ligheden, så passer de ikke længere. Kon-sekvensen af det er, at der kommer for-skellige interessekonflikter på tværs af interessenter,” forklarer Hans Pirup-shvarre, specialkonsulent og systemko-ordinator hos Nukissiorfiit, elselskabet i Grønland. ”Kortene er så upræcise, at de nærmest er ubrugelige,” siger geolog Jan Schultz Adolfsen fra Råstofdepartementet i Grøn-land. Sådan oplever han det, når han sammenligner de eksisterende kort med GPS-data. Han ved, hvad virkeligheden er, men de officielle kort ser anderledes ud. Bruger han de officielle kort over Sydøstgrønland lavet af den danske po-larforsker og geolog Lauge Koch i 1930’-erne, så ligger kystlinjen måske 50-100 meter forkert i forhold til virkeligheden, og så bliver kortene nærmest ubrugelige. Byplanlægger i Kommuneqarfik Ser-mersooq, Brian Lygh, oplever også, at planlægning er en vanskelig opgave i Grønland, fordi afstandene er så store, og kortene er for upræcise. ”Grønland er et stort land, og du har ikke råd til bare at gå ud og undersøge hele tiden. Jeg har jo ikke mulighed for lige at smutte derover, og jeg kan ikke stole på de kortdata jeg har,” siger Brian Lygh.

NøGLEopLySNINGER oM pRojEKtEt:

Projektejer: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE). SDFE har myndighedsan-svaret for kortlægningen af Grønland, der som bekendt en del af rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne.

Periode: 2015-2018

Budget: 15 millioner kroner

Areal: 80.000 km²

Finansiering: A.P. Møller og Hustru Chastine MC-kinney Møllers Fond til almene Formaal

Primære samarbejdspartnere: · Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering· Naalakkersuisut (Grønlands regering) og Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik (Grønlands finansdepartement)· Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

En antropolog og en fotograf har gennemført interviews af forskellige brugere af de kommende geodata for at afklare behovene og kvalificere de fremtidige data, der skal udvikles. På billedet ses brugere fra Ilulissat. foto: Helle Nørregaard


Udsagnene fra de kommende brugere har været med til at styre kortlægningen af de fire udvalgte områder, og definere de data, der har været væsentlige at ind-hente til brug for kortlægningen. Antro-pologens indsamling af værdibaserede data er med til at målrette kortlægnin-gen som helhed, og dermed også med til at berige værdien af kort og geodata hos brugeren. ”Den værdibaserede kortlægning åbner op for i højere grad at bruge geografien i en digital forvaltning og i beslutnings-processerne,” fastslår Dorthe Rejkjær. Det er noget nyt, at så mange brugere har haft mulighed for at præge kortlæg-ningen, og det mener Dorthe Rejkjær, der er meget læring i – ikke bare i Grønland, men for brugere af geografiske data som helhed. Samtidig har SDFE i en årrække arbejdet med at udvikle den danske

topografiske kortlægning, hvor der ved gennemførelsen af Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og Grundda-taprogrammet er udviklet en række metoder og standarder for, hvordan det skal gøres. Disse metoder og standarder bruges også i kortlægningen af Grønland. Ifølge Dorthe Rejkjær bliver det hermed mere effektivt at opbygge en standardi-seret datainfrastruktur i Grønland. Pilot-projektet følger de danske modelregler for grunddata. Arbejdet med at kortlægge de 16 pro-cent af Grønlands isfrie arealer afsluttes ved udgangen af 2017, og det er SDFE’s forventning, at det kan danne basis for en fremtidig total kortlægning af den resterende del af Grønland ud fra sam-me principper og metoder – med brug af satellitfoto.

foto fra helikopter ved randen af indlandsisen. Den nye kortlægning skal bl.a. bruges som grundlag for arbejdet med naturforvaltning og erhvervsudvikling. foto: Helle Nørregaard


déen om et Grønt Danmarkskort blev oprindeligt til i forbindelse med Grøn Vækst-udspillet i 2009, og visionen med kortet var at give

et bedre overblik over arealanvendelsen og jordbundsforholdene i Danmark og vise særligt sårbare arealers beliggenhed. I slutningen af 2014 lancerede daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) så Na-turplan Danmark, hvor det Grønne Dan-markskort igen var nævnt, og fra 1. marts 2015 blev det gennem planloven pålagt kommunerne, at deres kommuneplaner fremadrettet skulle indeholde retnings-linjer og udpegninger af eksisterende og potentielle naturområder, der skulle ind-gå i det Grønne Danmarkskort. Formålet med kortet var at skabe over-blik over biodiversiteten i Danmark bredt set og på tværs af kommunerne. Miljø- og Fødevareministeriet etablerede derfor et digitalt natur- og biodiversitetskort, som kommunerne skulle bruge som plan-lægningsredskab til at udpege naturom-råder til det Grønne Danmarkskort. Kort-et blev imidlertid sat på stand by efter-

kOrtLæGNING · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, fAGJOURNALIST

Comeback til det Grønne Danmarkskort

året sidste år, da regeringen meldte ud, at den ville nedlægge kortet som en del af dens udspil om ”Vækst og udvikling i hele Danmark”.

et pOLItIsk INterMezzO

I slutningen af november 2015 udtalte Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen til Altinget, at ”reglerne om et

Grønt Danmarkskort efter omstændig-hederne kan få uheldig betydning for landbruget, da udpegningen af poten-tielle naturområder kan betyde nye krav til landbruget,” og han gav samtidig ud-tryk for, at et Grønt Danmarkskort kan

stå i vejen for at skabe bedre vilkår for at bygge i landdistrikterne. Hensynet til landbrug og vækstbeting-elser blev altså for en stund det Grønne Danmarkskorts endeligt, men udtalelsen kom ikke til at stå uimodsagt. Danmarks Naturfredningsforening kritiserede ad flere omgange beslutningen skarpt, og i marts måned i år kom De Konservative

også det Grønne Danmarkskort til und-sætning, da partiets miljøordfører Mette Abildgaard til Altinget udtalte, at ”Grønt Danmarkskort vil hjælpe kommunerne til at tænke langsigtet og sikre sammen-hængende natur. Og det er netop en af

Det Grønne Danmarkskort er igen kommet på den politiske dagsorden efter et politisk stormvejr sidste efterår, hvor regeringen ellers havde dømt kortet ude. Det politiske spil endte i juni måned i år med atter at lukke kortet ind i varmen. Pt. er det dog sat på stand by, og det er endnu uvist, om det Grønne Danmarkskort kan skabe fornyet fokus på biodiversiteten i Danmark.

”På grund af regeringens politiske udmeldinger fra 2015 må man nok forvente, at arbejdet med det Grønne Dan-markskort er blevet lidt nedprioriteret i kommunerne”

Berit Mathiesen, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening


kOrtLæGNING

vores store udfordringer herhjemme, at vi har en masse dejlig fragmenteret na-tur, men mangler de punkter, der binder dem sammen.” De Konservatives forsøg på at få det Grønne Danmarkskort tilbage i planlov-en blev måneden efter støttet af et debat-indlæg fra Kommunalteknisk Cheffore-ning, hvor de tekniske chefer også op-fordrede til at genoplive kortet for at skabe en bedre og mere sammenhæng-ende natur, og ikke mindst give bedre vilkår for de landmænd, der har interessefor naturpleje og ønsker at øge biodiver-siteten. Før forhandlingerne om en mo-dernisering af planloven nåede Socialde-mokraterne så også at bedyre, at genop-livningen af det Grønne Danmarkskort var et centralt krav fra deres side.

GeNOpLIVet – MeN eLLers INtet Nyt

Den 9. juni i år indgik regeringen så en aftale om en modernisering af planloven med Socialdemokraterne, Dansk Folke-parti og Det Konservative Folkeparti, hvor det Grønne Danmarkskort så at sige blev genoplivet. Aftalen bestod af et lovforslag om ændring af planloven og naturbeskyttelsesloven. Selve lovforslaget fremsættes for Folketinget i oktober måned i år, og vedtages det, træder det i kraft den 1. januar 2017. Det Grønne Danmarkskort blev en del af aftalen om en modernisering af planloven efter po-litisk pres fra Socialdemokraterne og De Konservative, for – som det er formule-ret i forslaget – at forstærke indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder. ”Som sådan er der ikke noget nyt i kravet om et Grønt Danmarkskort i plan-loven. Med aftalen fra juni måned om en modernisering af planloven opretholder man blot, at det Grønne Danmarkskort skal udvides,” fortæller Karsten L. Wille-berg-Nielsen, landinspektør ved Mølbak Landinspektører. Han har over en årræk-ke beskæftiget sig med naturforvaltning, og har i den forbindelse fulgt det Grøn-ne Danmarkskort med interesse lige siden 2009. Selvom kortet således nu genopli-ves mener Karsten L. Willeberg-Nielsen, at der kan være grund til at formode, at det politiske stormvejr har sat processen lidt i stå. Kommunerne afventer derfor

stadig et udspil fra staten om, hvordan der skal tilvejebringes rammer for et Grønt Danmarkskort. Det er kommuner-nes ansvar at lave indholdet af kortet, men det giver ikke nogen mening før, der ligger nogle klare rammer for det arbejde, fastslår Karsten L. Willeberg-Nielsen. I Kommunernes Landsforening (KL) har man da heller ikke lavet en status over, hvor langt man er kommet i de enkelte kommuner med arbejdet. ”Forliget kom i juni måned, og til manges overraskelse var det Grønne Danmarkskort med. På grund af rege-ringens politiske udmeldinger fra 2015 må man nok forvente, at arbejdet med det Grønne Danmarkskort er blevet lidt nedprioriteret i kommunerne,” siger Berit Mathiesen, chefkonsulent i KL’s afdeling for Teknik og Miljø. Berit Mathiesen til-føjer, at KL har fået meget få henvendel-ser fra kommunerne om det Grønne Danmarkskort i den tid, hvor kortet har været dømt ude, og KL har også selv sat tidligere aktiviteter, rettet mod kommu-nale medarbejdere om det Grønne Dan-markskort, i bero. Det betyder dog ikke, ifølge Berit Mathiesen, at de enkelte kom-muner ikke har arbejdet med det allige-vel, da mange kommuner er tidligt ude med at få udarbejdet deres kommune-planer. Derfor kan der være kommuner, der allerede har foreslået en løsning på opgaven med det Grønne Danmarkskort, selvom det er svært at arbejde med, når man ikke rigtig ved, hvad der skal ske. Tidligere lå ansvaret for det Grønne

Danmarkskort i Naturstyrelsen. Planlo-ven skiftede imidlertid til Erhvervs- og Vækstministeriets ressortområde i for-bindelse med regeringsskiftet sidste år, og i dag ligger det forvaltningsmæssige ansvar for det Grønne Danmarkskort i Erhvervsstyrelsen, der også har ansvaret for planloven. Ifølge vicedirektør i Er-hvervsstyrelsen Anders Hoffmann er det endnu for tidligt at sige noget om, hvad der konkret skal ske med kortet. Meget klogere bliver man heller ikke, når man spørger Naturstyrelsen eller Styrelsen for Vand og Naturforvaltning om deres hidtidige arbejde med Grønt Danmarkskort, som de nu har bragt videre til Erhvervsstyrelsen. Ingen af de to styrelser har ønsket at give en status på deres arbejde. Ifølge landinspektør Karsten L. Willeberg-Nielsen er der da stadig også en række spørgsmål omkring den praktiske udførsel af Grønt Danmarks-kort, som mangler at blive besvaret, og han er derfor spændt på, hvordan ram-merne for kortet bliver. ”Der kommer en lovtekst i slutningen af august måned, og så er vi forhåbentlig meget klogere på, om der sker ændrin-ger i de nuværende lovrammer for det Grønne Danmarkskort,” tilføjer Berit Mathiesen fra KL.

Det Grønne Danmarkskort skal blandt andet fungere som en videnressource for den enkelte landmand i tilrettelæggelsen af en natur- og miljøvenlig produktion og bi-drage til et fælles og ensartet grundlag for sagsbehandlingen og for miljø- og natur-planlægningen – både kommunalt og statsligt – og dermed bidrage til en mere ef-fektiv administration. Af den politiske aftale om Grøn Vækst fra den 16. juni 2009 fremgik det således, at ”For at forbedre overvågningen af den danske naturtilstand med henblik på at understøtte planlægningen af den fremtidige miljø- og naturindsats, igangsættes et projekt om udarbejdelsen af et Grønt Danmarkskort”.I aftalen ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” fra juni 2016 fremgår det, at ”… Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder, baseret på Grønt Danmarkskort”. Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

LIFA A/S · Østergade 61 · 5000 Odense C · 6313 6800 · [email protected] · www.lifa.dk

Hos LIFA tilbyder vi en række kurser og workshop inden for de program-mer og ydelser, vi selv anvender og er leverandør af. Kursusforløb kan også tilpasses dig og dine kollegaers behov og afholdes enten hos LIFA eller i jeres egen organisation. Vi skræddersyr gerne lige præcis det kursus du eller din virksomhed har behov for.

Kursusprogam hos LIFA efteråret 2016

Kurser hos LIFA A/S

Start07.09.2016

13.09.2016

14.09.2016

27.09.2016

28.09.2016

05.10.2016

24.10.2016

26.10.2016

16.11.2016

28.11.2016

29.11.2016

07.12.2016

14.12.2016

Slut07.09.2016

13.09.2016

14.09.2016

27.09.2016

28.09.2016

05.10.2016

25.10.2016

26.10.2016

16.11.2016

28.11.2016

30.11.2016

07.12.2016

14.12.2016

TitelMicroStation V8i opdateringskursus

MIA og CAD

InRoads og PowerCivil for Denmark

Workshop i BentleyMap til forsyninger

PLOTMAP (MicroStation)

DasEksport

MicroStation 3D

MicroStation V8i opdateringskursus


Bentley Map

MicroStation V8i operatørkursus

PLOTMAP (MicroStation)

MicroStation CONNECT

Odense

Start13.09.2016

06.10.2016

25.10.2016

05.12.2016

12.12.2016

Slut14.09.2016

06.10.2016

25.10.2016

06.12.2016

13.12.2016

TitelMicroStation 3D


Bentley Map

MicroStation V8i 2D grundkursus

MicroStation 3D

København

Om dokumentation for, at man ikke har vejret

VeJBerettIGeDe

Det, der gør en vej til en privat fællesvej er ifølge privatvejslovens § 10, nr. 3, ”at vejen fungerer som færdselsareal for en anden ejendom”. Loven lægger altså alene vægt på de faktiske forhold. Det er imid-lertid ikke de faktiske forhold der er af-gørende, men derimod, at vejen tjener som adgangsvej i henhold til en vejret for en anden ejendom. Eller at den ejen-dom, der bruger vejen er vejberettiget. Det fremgår af lovbemærkningerne til privatvejsloven fra 2010. Det er altså det retlige forhold, der er afgørende. Når man nu specifikt definerer, hvad der er privat fællesvej, er det kritisabelt, at definitio-nen af den ikke er korrekt. For, som det også fremgår af det følgende, skal man virkelig have styr på nuancerne, når man arbejder med vejretsforhold. Problemerne opstår, når det er afgø-rende at vide, om en ejendom har/ikke

har vejret til en aktuel vej. Ofte er det ikke vanskeligt at afgøre, fordi der er ”papir på vejretten”, fordi den er stiftet i vejerklæringer afgivet i forbindelse medmatrikulære sager, stiftet i skøder, i of-fentligretlige dokumenter, eller fremgår af oplysninger indeholdt i vejudlægsager eller af lyste servitutter. Hertil må dog bemærkes, at der i ældre matrikulære sager ofte ikke findes oplysning om vej-berettigede ejendomme, og at vejsager ofte er gået tabt i forbindelse med kom-munesammenlægninger, ligesom der kan være tvivl om vejberettigelsen, når en vejberettiget ejendom udstykkes eller sammenlægges. Endelig er der jo de usik-kerheder, der opstår som følge af hævd. Når kommunen skal administrere pri-vatvejsloven, kan den derfor sagtens løbe ind i uklarheder om vejrettigheder, når vejberettigelsen er afgørende for kommunens beslutning.

Ved administrationen af private fællesveje er eksistens af en vejrettighed helt afgørende. Så det er noget af det første, man søger at få styr på. Problemet er, at det ikke altid er noget, der ligger lige for at udrede. At det også kan være væsentligt, at en ejendom ikke er vejberettiget, fremgår af en mystisk bestem-melse i privatvejsloven.

Privatvejslovens § 44. Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, her-under holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen.

Ejendomsjura

tekst:

Lars Ramhøj

Lektor emeritus



anlagt i skellet op til en ejendom, som har anden vejadgang. Det er dog vigtigt at understrege, at vedligeholdelsesforpligtelsen er knyttet til eksistensen af en vejret. Kan en til-

grænsende ejendom dokumentere, at den ikke har vejret, har den heller ikke vedligeholdelsespligt. Det fremgår af § 44, stk. 2, 2. pktm. Hvilket jo også er særdeles rimeligt, man skal naturligvis ikke betale for vedligeholdelse af en vej, som man ikke har mulighed for at bruge. Jeg kender ikke eksempler på, at man i et dokument oplister rettigheder man

FrItaGeLse FOr VeJUDGIFter

Udgangspunktet for private fællesveje i byer er, at den påhviler ejerne af de tilgrænsende ejendomme. Det fremgår af privatvejslovens § 44. § 44 er for så vidt dejlig praktisk, idet vedligeholdelsespligten som udgangs-punkt påhviler de tilgrænsende ejen-domme. Hvem, der har vedligeholdel-sesforpligtelsen afhænger derfor af de faktiske forhold i marken. Det betyder, at også tilgrænsende ejendomme, der uberettiget benytter en tilgrænsende privat fællesvej, har vedligeholdelses-pligt. Det er jo rimeligt nok. Omvendt indebærer det forhold, at en tilgræn-sende ejendom ikke udnytter sin vejret, ikke, at ejendommen fritages for ved-ligeholdelse. Udgangspunktet for § 44 er en formod-ning om, at tilgrænsende ejendomme har vejret til en vej, den grænser op til. Men det er bare ikke nødvendigvis til-fældet. Vejen kan jo eksempelvis være

ikke har, og jeg mener derfor, at det er umuligt at opfylde betingelsen for at bli-ve fritaget for vedligeholdelsespligt. For det er nu engang vanskeligt at doku-mentere noget, der ikke eksisterer! Når

vejretsforholdene er undersøgt, vil man højst kunne finde grundlag for at sand-synliggøre, at ejendommen ikke har vej-ret. For man opererer jo så i det felt, hvor vejrettigheder er uafklarede.

kOMMUNeN OG VeJretsspørGsMÅL

Det er vigtigt at slå fast, at kommunen ikke har kompetence til at afgøre vejrets-spørgsmål – altså om en ejendom har

”Når man nu specifikt definerer, hvad der er privat fælles-vej, er det kritisabelt, at definitionen af den ikke er korrekt”

Lars Ramhøj, lektor emeritus

Hævdserhvervelse når der er mange vejberettigede kan være vanskelig, fordi rådigheden så at sige ”drukner i mængden”. foto: Lars Ramhøj


vejret eller ikke. Med hvordan pokker skal kommunen så gebærde sig, når der er tvist eller usikkerhed om vejrettigheder? Selv om den ikke kan afgøre sådanne spørgsmål, udelukker det ikke, at kom-munen forsøger at opnå enighed mellem

parterne om vejrettighederne. Hvilket formentlig nok lettest kan opnås i de til-fælde, hvor der er tvivl om vejretten. Desværre er det jo sådan med vejrettig-heder, at det ikke altid er så let at klar-lægge kredsen af vejberettigede til en privat fællesvej. Det er ikke noget pro-blem, når ejendommen har fået tillagt vejret ved aftale, erklæring i udstyk-ningssager eller i tinglyste dokumenter mm. I forhold til § 44 er det uden betyd-ning for vedligeholdelsespligten om vej-retten udnyttes. Det afgørende er alene, at der tilkommer ejendommen en vejad-gang, som bare ikke udnyttes. Veje, der er godkendt af kommunen i forbindelse med et vejudlæg, indeholder også oplysning om de ejendomme, der skal bruge vejen. Selv om man i så fald må forvente at kunne finde oplysninger om vejberettigede i de kommunale ar-kiver, er det ikke altid muligt, fordi doku-

Spørgsmålet om en tilgrænsende ejendoms vejret var aktuelt i en sag, hvor en privat fællesvej beliggende på en kommunalt ejet ejendom skulle istandsættes gen-nemgribende. Vejen, der grænsede til en større ejendom E, der ifølge udstyknings-sagen var udstykket med vejadgang direkte til offentlig vej, var udlagt før kommu-nesammenlægningen i 1970 – sagsdokumenterne var ikke mere tilgængelige. Når det kan dokumenteres, at den tilgrænsende ejendom har anden vejadgang, som svarer til de faktiske forhold, mener jeg, at det påhviler kommunen at sandsynli-gøre, at E har vejret til den vej, der istandsættes.

menterne kan være gået tabt eller er util-gængelige som følge af kommunesammen-lægninger. Drejer det sig om gamle udstyknings-veje oplever man ofte, at der ikke i de matrikulære dokumenter er givet oplys-

ning om vejrettigheder. Sker vejudlægget for at tilgodese vejadgangskravet til en ud-stykket parcel kan man sige, at vejretten foreligger implicit. Drejer det sig om udskiftningsveje, er det ikke altid helt ligetil at udlede, hvilke ejendomme, der er vejberettigede. Der kan også være tale om hævdsstifte-de vejrettigheder, som kan have betyd-ning for om vejen er en privat fællesvej eller om en ejendom er vejberettiget, og derfor i den konkrete vejsag er omfattet af privatvejslovens regler. Spørgsmålet er så, hvilken betydning tvist eller uvished om vejrettighederne får for kommunens sagsbehandling? For kommunen kan som sagt ikke afgøre disse spørgsmål. Efter min mening er det fuldt og helt op til kommunen hvad den vil gøre. Dens valg kan også afhænge af de konkrete omstændigheder. Kommunen kan vælge at sætte sagen i bero ind-

”Tager kommunen stilling til vejretsspørgsmål, bør forud-sætningen være, at den har undersøgt forholdene grundigt i foreliggende arkivmateriale, i marken og historisk og at den på den baggrund føler sig overbevist om, at vejretten eksisterer eller ikke gør det”

Lars Ramhøj, lektor emeritus

til parterne er kommet overens eller sag-en er afgjort af domstolene. Kommunen kan også vælge at tage stilling til vejrets-spørgsmålet og lægge det til grund for sin afgørelse. Så går kommunen for så vidt ind i sagen og risikerer efterfølgen-de at blive inddraget i sagen, hvis sagen forelægges domstolene. Tager kommunen stilling til vejrets-spørgsmål, bør forudsætningen være, at den har undersøgt forholdene grundigt i foreliggende arkivmateriale, i marken og historisk og at den på den baggrund føler sig overbevist om, at vejretten ek-sisterer eller ikke gør det. Forholdene i marken vil være et umiddelbart indicium for ejendommens vejadgang, enten i form af adgangsvej eller en overkørsel til offentlig vej.

kONkLUsION

Skal kommunen tage stilling i sager, hvor vejretsforholdet for en ejendom er uklar, er der ikke noget til hinder for, at kom-munen vurderer spørgsmålet og lægger det til grund for sin afgørelse. I så fald er der kun tale om en sandsynliggørelse af vejretten. Sandsynliggørelse af vejret-ten bliver også aktuel, når der skal tages stilling til, om en tilgrænsende ejendom i byer ikke har vedligeholdelsespligt til en vej, der istandsættes.

eJeNDOMsJUra

TEKNISKE SPECIFIKATIONERDOKUMENTATION AF BANEMÅLINGER

SITECH DANMARK A/S ∙ Mossvej 9 ∙ DK-8700 HorsensTlf.: 7025 4414 ∙ www.sitech.dk

DRONEVÆRKTØJ TIL OPMÅLING I 3D

Kontakt os for demonstration

tel: 7025 4414

• Fleksibeltsetup• Tilpasseshurtigtogenkelt• Nematlogge,dokumentere

ogkontrolopmåle

Dronepakke inkl. drone og software: • Overblik

- luftfoto - løbende nivellement af byggepladsen

• Detaljeret opmåling - med minimal tid i marken

Effektiv skinneopmåling og dokumentation!


et hele begyndte i Berlin for fire år siden, hvor Hanne Marklund, udviklingskonsulent i Aarhus

Kommune, stod i en butik, og iagttog, hvordan en stor iPad på væggen kommu-nikerede med kunderne, der kom ind ad døren. IPad’en skiftede sprog, og viste udvalgte varer fra butikkens hylder, der var tilpasset de kunder, som den kendte. Teknologien hedder RFID (radiofre-kvensidentifikation), og den gav Hanne Marklund en lysende idé. Hjemme i Aarhus var RFID-teknologien ikke helt så udbredt, men Hanne Mark-lund fandt hurtigt ud af, at der var andre muligheder for digitalt at matche per-soner med en fælles interesse – og som ansat i Jobcenteret i Aarhus lå det lige for at matche jobsøgende direkte med virksomheder. ”Jeg havde egentlig længe haft en idé om, at det måtte være muligt at gøre det mere smidigt at lave et direkte match mellem jobsøger og virksomhed rent digitalt, men opdagelsen af RFID satte

GeOFraFIsk INFOrMatION · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, fAGJOURNALIST

Jobmatch med geografiske dimensioner

det hele på plads for mig,” forklarer Hanne Marklund.

kUNDer I BUtIkkeN

Under byens festuge samme år fik Hanne Marklund så idéen til, hvordan matchet skulle foregå i praksis. Butikkerne i Aar-hus havde fået lavet små stickers til deres vinduer, der kunne generere tilbud fra butikken ind på de forbipasserendes smartphones, og det gav idéen til, hvor-dan virksomhederne kunne matche deres behov med de jobsøgendes kompetencer. Med en god og udførlig profil kunne job-søgeren altså bare bevæge sig rundt i byen på cykel, til fods eller sågar i bil, og under-vejs få besked om virksomhederne var interesseret i jobsøgerens profil. ”Det er forventeligt, at de ledige søger job, der hvor de bor, så derfor er den geo-grafiske dimension meget væsentlig for at skabe et godt jobmatch og gøre pro-cessen hurtig og smidig,” forklarer Hanne Marklund. Hun gik straks videre med idéen til kommunens IT-afdeling,

og mødte her blandt andre IT-konsulent Kim Vigen, der straks kunne se mulig-hederne. ”Jeg har det lidt som Pippi Langstrøm-pe. Hvis jeg ikke har prøvet det før, så regner jeg med, at det er noget, jeg kan finde ud af, og Kim har det vist lidt på samme måde,” siger Hanne Marklund med et skælmsk smil på læben, mens Kim Vigen nikker i baggrunden. ”Med IT kan alt lade sig gøre, så vi var ikke nervøse for at kaste os ud i det,” til-føjer Kim Vigen. Hanne Marklund gik derfor straks i gang med at søge en in-novationspulje i kommunen, og så var første spadestik taget til at få opbygget en prototype, der kunne give nogle svar på, hvordan det hele skulle og kunne hænge sammen. Prototypen kom til at hedde JOB On the Run, og det bliver også navnet på den app, som lige om lidt ligger klar i blandt andet App Store.

pOkeMON GO HOMe

JOB On the Run er faktisk blevet meget,

Jobcenter Aarhus har udviklet en applikation, hvor den geografiske dimension spiller en helt afgørende rolle for det rigtige match mellem jobsøgende og virksomheder i Aarhus Kommune. App’en hedder JOB On the Run og giver fremover ledige i kommunen mulighed for at søge job, mens de er på farten.


som Hanne Marklund oprindeligt havde tænkt det. Kim Vigen sammenligner app’-en med det populære spil Pokemon GO, der har fået alskens dovne teenagere ud af hulerne, og overbefolket gader og stræder med Pokemon-jægere denne sommer. Ligesom i Pokemon matcher app’en to forskellige koordinatsæt, der har noget til fælles. I Pokemon er det spilleren, der skal fange en af de små Pokemon-figurer, der manifesterer sig på smartphonen inden for en bestemt radius fra spilleren. For jobsøgeren fungerer matchet, når han eller hun kommer forbi en arbejdsplads, hvor arbejdspladsens behov for arbejdskraft matcher jobsøgerens profil. Jobsøgerens profil bliver hele tiden matchet op imod virksomheder inden for en radius af 15 kilometer fra, hvor jobsøgeren befinder sig. Derfor kan job-søgeren også finde match på sin vej, der ikke lige rammer 85 procent af sin egen profil, men også match, der ligger lidt under, og meget langt fra. Ved match på over 85 procent får jobsøgeren en push-besked om jobbet på mobilen, og job-søgeren får også mulighed for at sende virksomheden en direkte besked om sin interesse for jobbet.

JOB On the Run bruger data fra Google Maps, ligesom Pokemon GO gør det, og grundlæggende fungerer app’en som en slags jobvejviser, der matcher koordinater. Teknologien er altså hverken ny eller ukendt for de fleste, der arbejder med GIS, men sammenhængen den bliver brugt i, er temmelig ny. Kim Vigen for-venter da også, at der i den nærmeste fremtid kommer mange flere applika-tioner, der bygger på samme teknologi. Frigivelsen af kortdata i Danmark har også gjort processen smidigere for ud-viklerne, og i Aarhus Kommune er de bestemt heller ikke færdige med at ud-vikle på JOB On the Run, selvom de er godt tilfredse med det første resultat. ”Vi er jo faktisk lidt forud for Poke-mon GO, så vi kan da håbe, at det vil få samme effekt, så nogle flere jobsøgere kommer til at løbe efter det rigtige

match,” siger Kim Vigen med et finurligt smil på læben. Næste skridt er at få alle de ledige i Aarhus Kommune matchet op med virksomhederne, og den proces glæder Hanne Marklund og Kim Vigen sig rigtig meget til. De har store forventninger til JOB On the Run, og flere virksomheder i Aarhus har også givet meget positive tilbagemeldinger. Lige nu bliver de også kimet ned fra andre jobcentre i Dan-mark, der gerne vil gøre dem øvelsen efter. ”Fremtiden ser lys ud for JOB On the Run, men vi hviler ikke på laurbærrene,” siger Hanne Marklund, der regner med, at augmented reality bliver det næste skridt i udviklingen af et mere smidigt jobmatch mellem jobsøgere og virksom-heder i Aarhus.

KoRt oM job oN tHE RuN:Applikationen JOB On the Run er udviklet af Jobcenter Aarhus, og fungerer kun for ledige borgere i Aarhus Kommune. Når app’en bliver tilgængelig inden for en måneds tid, så kommer den til at rumme 20.000 ledige samt unge, der søger fritidsjob i Aarhus Kommune. JOB On the Run udvikles til brug i både Windows, Android og IOS.

App’en JOB On the Run matcher hele tiden brug-erens personlige profil med de virksomheder i Aarhus Kommune, der har ledige job registreret. Hvis virksomhedens behov matcher med mere end 85 procent af brugerens kompetencer samt ligger inden for en radius af 15 km fra, hvor brugeren be-finder sig, får man en ”real-time”-notits på mobilen og mulighed for at sende virksomheden besked om, at man er interesseret i jobbet med det samme. (Screendumps fra JOB On the Run i en testversion. Aarhus Kommune).


ommertid er ofte lig med rejsetid og som så mange andre har jeg gennem årene besøgt et væld af

forskellige spændende steder i udlandet, herunder nationalparker og gamle byer, og undervejs benyttet veje eller jernba-ner for at komme frem til målet. Regulering af fast ejendom, herunder ekspropriation, er et af de helt centrale kerneområder i vores uddannelse som landinspektører, og derfor interesserer det mig også, når jeg er i udlandet, hvor-dan man ejendomsretligt bærer sig ad med at etablere nye veje og jernbaner, oprette nationalparker, beskytte kultur-arv etc. På uddannelsen var jeg så heldig at have et helt kursus dedikeret til ejen-domsret på overbygningen med jurist Claus Haagen Jensen som underviser og

eJeNDOMsJUra · TEKST OG fOTO: OLE GREGOR, LANDINSPEKTØR

Ekspropriation i Europa – ligheder og forskelle

efterfølgende har jeg haft stor glæde af diskussionerne om baggrunden for de danske regler. Herhjemme indgår beskyttelsen af fast ejendom som et centralt element i grund-loven, men hvordan håndterer man mon det i andre lande? En af de første gange jeg overvejede emnet var efter en tur igennem den 18 km lange Samaria-kløft på Kreta i 1985. Guiderne fortalte, at den græske stat havde udlagt en nationalpark på stedet og de lokale havde blot fået besked om at forlade deres landsby samt at de skulle opgive skovdrift og græsning. Det virkede meget barskt og uden den retssikkerhed vi kender. Spørgsmålet er efterfølgende ”poppet op” ved forskellige lejligheder, fx når jeg har kigget på andre nationalparker, by-mure eller pladser i nogle af byerne syd-på samt i forbindelse med nye motorveje eller jernbaner. Nogle af de andre nationalparker i Eu-ropa er primært etableret via frivillige af-taler. Det gælder eksempelvis dele af Garajonay på den kanariske ø La Gomera, dele af Monfragüe i Extremadura i Spanien og mange af nationalparkerne

i England, hvor National Trust foretager frivillige opkøb. Men det ser også ud til, at der i stort omfang er anvendt tvungen overtagelse. Jeg har flere gange ledt efter sammen-lignende litteratur. Der er et lille afsnit i Orla Friis Jensens bog Taksationsproces fra 1975, men jeg fandt ikke noget om ekspropriation af fast ejendom, der dæk-kede Europa bredt (der var en del om ekspropriation set i et internationalt perspektiv, herunder af virksomheder). For særligt interesserede kan det næv-nes, at der sidste år udkom en bog med titlen Expropiation Law in Europe af Jacques Sluysmans, Stijn Verbist og Emma Waring. I forbindelse med en EU-arbejdsgruppeom Inspire-direktivet har jeg haft kontakt til miljøfolk fra samtlige medlemslande og har benyttet lejligheden til at spørge ind til, hvordan man håndterer planlæg-ning, miljøvurdering og ekspropriation i de forskellige lande. Ud over at det er rart at snakke om andet end datamodel-ler og snitflader, så har det også hjulpet til en bedre forståelse af baggrunden for holdningerne til de datafaglige emner vi har diskuteret. Dialogen gav et noget

GRuNDLoVENS § 73:Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

De basale regler om ekspropriation er som bekendt skrevet ind i Danmarks grundlov. men hvordan ser reglerne på området egentlig ud, hvis man kigger ud over landets grænser? Det har landinspektør Ole Gregor set nærmere på.


andet billede af ekspropriation end det som guiderne havde givet i forbindelse med turen gennem Samaria-kløften. Der er i Europa generelt en fælles til-gang til ekspropriation, hvor tvungen overtagelse kun kan finde sted på be-tingelse af, at det samfundsmæssigt er nødvendigt at overtage ejendommen/arealet og kun imod fuld erstatning. Det gælder også i Grækenland. I de fleste eu-ropæiske lande kræver det også en direk-te lovhjemmel at ekspropriere. Et af problemerne i litteratursøgningen er begreberne. I rigtig mange lande an-vendes tvungen overtagelse og kompen-sation (compulsory purchase and com-pensation i Storbritannien) eller ”Emient domain” i stedet for ekspropriation. I mange af landene er reglerne baseret på tanker fra den hollandske jurist Hugo Grotius bog De Jure Belli et Pacis. Den er skrevet på latin i 1625 og handler om

krigens jura, men har også afsnit om eks-propriation og om hvordan landene skal agere i forhold til hinanden. Den er præ-get af den tidlige oplysningstids livssyn

og indgår i en stor del af de efterfølgen-de forfatninger og love om ekspropriati-on. Det er i øvrigt også tankerne i denne bog, som ligger bag nogle af vanskelig-hederne med at få en frihandelsaftale mellem USA og EU. USA ønsker at virk-

somhederne skal beskyttes mest muligt og at lovgivning der påvirker dem skal kunne indbringes for en voldgift, mens EU fastholder at det skal være muligt at

gennemføre generel lovgivning, fx i for-bindelse med miljøkrav. Men det er en helt anden historie… En stor del af den efterfølgende littera-tur henviser til Grotius og hævder, at det først er i forbindelse med de nye forfat-

mange har vandret igennem Samaria-kløften på Kreta, et flot område med en spændende natur. Inden for nationalparkom-rådet var der tidligere skovdrift, græsning og jagt. Der er ydet erstatning i forbindelse med eks-propriationen. Om og hvor me-get der er ydet for fællesskabs-rettigheder ved jeg dog ikke.

”Der er i Europa generelt en fælles tilgang til ekspropriation, hvor tvungen overtagelse kun kan finde sted på betingelse af, at det samfundsmæssigt er nødvendigt at overtage ejendommen/arealet og kun imod fuld erstatning. […] I de fleste europæiske lande kræver det også en direkte lovhjemmel at ekspropriere”

Ole Gregor, landinspektør


eJeNDOMsJUra

ninger, at der kommer en beskyttelse af borgerne. Den engelske historiker Susan Reynolds har i bogen Before Eminent Do-main: Toward a History of Expropriation of Land for the Common Good undersøgt emnet. Hun kommer frem til, at det fæl-

les overordnede princip om ekspropria-tion rækker meget langt tilbage. Det er gennemgående, også før Grotius, at eks-propriation kun kan gennemføres, hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt og kun mod fuld kompensation. Kun få ste-der nævnes ekspropriation specifikt i lov-givningen, men til gengæld har metoden været en fast praksis og det kan tyde på, at det retshistorisk er nogle principper som rækker meget langt tilbage. Som ek-sempler kan nævnes byens overtagelse af kalkgrave i Placencia i Extremadura i Spanien og et utal af sager om udvidelse af bymure eller de centrale bypladser rundt i hele Europa. I ovennævnte bog af Orla Friis Jensen nævnes i en fodnote på side 13 også et gammelt eksempel fra Danmark. Helt tilbage fra den køben-havnske stadsret af 13. marts 1254 har der således været bestemmelser om er-statning ved tvungen overtagelse og det fremgår, at skønsinstituttet er velkendt allerede før Danske lov. Et af de andre emner som Susan Rey-nolds har fat i, er håndteringen af fælles-arealer (commons). De bliver glemt/nedprioriteret hos Grotius og hans efter-følgere. Det giver konflikter i områder med store fællesarealer og hvor man ikke har ejendomsret på samme måde som i Vesteuropa. Den amerikanske økonom Elinor Ostrom har fat i emnet i forbin-delse med hendes arbejde om fællesska-ber og der er noget som tyder på at den europæiske tilgang baseret på Grotius medfører en dårlig retsbeskyttelse af fæl-lesområdernes brugere. Ostrom fik Nobel-

prisen i økonomi for i 2007 for arbejdet med emnet og det er så omfattende et emne at det må vente til en kommende artikel. Man siger jo, at Djævlen ligger i de-taljen. Det er derfor interessant at se

nærmere på, hvordan man reelt hånd-terer ekspropriation rundt omkring i Europa. Her sætter mine sproglige evner og manglende viden om retskulturen i forskellige lande en betydelig begræns-

ning, men her følger nogle overordnede betragtninger, bl.a. baseret på beskrivel-sen i den interessante og dybdegående engelske bog Compulsory Purchase and Compensation af Barry Denyer-Green – en bog der findes i adskillige udgaver og som ofte kan købes billigt som brugt bog. Bemærk at fokus er på England og at der er forskelle, når man kommer til Skotland eller Nordirland. Emnet er relevant og oplagt både til forskning og for specialestuderende (og aktuelt da forliget om planloven lægger op til, at der skal ses på ekspropriations-reglerne i forbindelse med planlægning).

LOVGrUNDLaGet

De danske regler er klare og fremgår af grundloven. I en del andre lande er der nogle lidt mere generelle betragtninger om ejendomsrettens ukrænkelighed og hvor ekspropriationsreglerne/princip-

”De danske regler er vanskelige nok, det fremgår tydeligt af artiklerne i vores fagblad, men i europæisk sammen-hæng er de forholdsvis overskuelige”

Ole Gregor, landinspektør

Sete Cidades er en "Parque Natural" centreret omkring et 19 km² stort vulkankrater på den vestlige del af den store ø i Azorerne, São miguel. Området, der både omfatter natur, skov, by og landbrugsarealer, blev beskyttet ved lov i 2008 og der er siden udarbejdet beskyttelsesplaner og brugt fire mio. euro til bl.a. rensning af spildevand, udsigtspunkter, veje og en driftsplan, som sikrer området og ikke generer den traditionelle anvendelse.


perne først bliver detaljerede i detaillov-givningen. De tyske regler er baseret på artikel 14 i Tysklands Grundgesetz, men særdeles vanskelige at gennemskue i praksis. England har ikke en forfatning i tradi-tionel forstand, men har derimod særlig lovgivning om ekspropriation for de fle-ste tilfælde. I USA indgår beskyttelsen af ejendomsretten i tilføjelsen ”Fifth Amendment” til forfatningen. I begge lande er reglerne uddybet via retsprak-sis, der er bindende i ”Common Law”.

saMFUNDsMæssIGt NøDVeNDIGt

Det er et gennemgående krav, at ekspro-priation kun kan lade sig gøre, når et an-læg vurderes at være samfundsmæssigt nødvendigt, men der er meget stor for-skel på til hvilke formål man kan ekspro-priere. De fleste lande ligger på en linje, der er nogenlunde som vores, men fx

England skiller sig ud ved at tillade eks-propriation til private formål, det være sig jernbaner, vandforsyning eller op-førelse af et supermarked for at styrke byudviklingen (det er ikke kun en gene-rel ekspropriation til en bymidte, men til fordel for et bestemt privat supermarked). I England er der også mulighed for ekspropriation til konkurrerende forsy-ningsselskaber eller jernbaner, således at det er endt med flere forskellige linjer mellem nogle byer.

prOCesseN

I næsten alle de regelsæt jeg har set, er der et krav om, at ekspropriationen skal være baseret på lov og i mange lande er der desuden et krav om, at der skal være en politisk beslutning i den konkrete sag. De engelske regler skiller sig også ud på det punkt. De større ekspropriationer deles i en beslutning om ekspropriations-hensigt, som skal underskrives/besluttes af en minister og så selve gennemførel-sen, hvor dem der er ansvarlige for pro-jektet underetter ejerne om at de vil rea-lisere projektet og gennemføre ekspro-priationen. For mindre indgreb som fx ledninger er der i England meget lempe-lige regler, hvor ledningsmyndigheden blot skal meddele lodsejeren, at de agter at etablere ledningen. Derefter skal lods-ejeren inden for forholdsvis kort tid rejse et begrundet erstatningskrav.

kLaGe

I en del lande foregår klager over ekspro-priationer via domstolssystemet. I de om-råder som er præget af romerretten (Ci-vil law), er der i mange lande specielle forvaltningsdomstole. I England, som er omfattet af ”Common Law”, har de et Land Tribunal, der er et slags klagenævn, men det er kun meget få sager, som kom-mer for tribunalet. Det skyldes dels, at det er kostbart at føre sagerne og dels, at der i England er en risiko for regres-sager, hvor modparten sagsøger dem, der har bragt sagen for Tribunalet for tab. Et af de emner der har været oppe at vende i flere lande, er spørgsmålet om ekspropriation i forhold til menneskeret-tighederne. Altså spørgsmålet om, hvor-vidt man kan hindre en ekspropriation med henvisning til internationale men-

neskerettigheder. Hidtil er de sager faldet sådan ud, at der godt kan ekspropri-eres, hvis der er en tung samfunds-mæssig begrundelse.

FULD erstatNING

På erstatningsområdet skilles fårene fra bukkene. Den mest restriktive erstatningspraksis finder man i de tyske regler, hvor man vurderer meget konservativt og ikke ind-drager forventet værdi. Det hænger del-vist sammen med den indgroede tyske frygt for inflation. En del andre lande ligger nogenlunde på linje med den danske praksis. Igen er det de engelske regler og praksis, som skiller sig ud. Dels inddrager man i Eng-land en del af forventningen, og dels er der mulighed for, at naboerne kan få er-statning for vurderet værditab. Herhjem-me har vi set de første skridt i den ret-ning i forbindelse med værditabsordnin-gen for naboer til vindmøller, men ellers er det normalt ikke et emne, hvis de ge-ner naboer pålægges, ligger inden for det som man normalt må acceptere. Ønsker man mere viden om europæisk vurderingspraksis kan man dykke ned i bogen European Valuation Practice: Theory and Techniques af A. Adair m.fl. Bogen er fra 2012.

De DaNske reGLer set retrOspektIVt

Efter at have set på reglerne i en række andre lande bliver det hurtigt klart, at det giver en klarhed, at vi har bestem-melserne forankret i grundloven (eller forfatningen, hvis vi skal bruge et lidt bredere begreb). De danske regler er vanskelige nok, det fremgår tydeligt af artiklerne i vores fagblad, men i euro-pæisk sammenhæng er de forholdsvis overskuelige. Tilmed giver reglerne en god retssikkerhed for dem, som skal af-stå deres ejendom. Jeg har her kun skrabet i overfladen og der er behov for, at der videnskabe-ligt og systematisk arbejdes videre med området. Det gælder såvel værditabsord-ningen herhjemme som den generelle udvikling i den europæiske retspraksis inden for ekspropriation.


MILJøret · TEKST: OLE GREGOR, LANDINSPEKTØR

er har været en periode med for-holdsvis få spændende afgørelser på plan-, natur- og miljøområdet

og hvor vi har ventet på ny lovgivning. I mellemtiden har den store begiven-hed har været udflytningen af statslige arbejdspladser, herunder:

• OpdelingafGeodatastyrelsenmedflyt- ning af matrikelområdet og søkortlæg- ning til Aalborg og dannelse af den nye Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København.• Flytningafadministrationenafstrand- beskyttelseslinjen til Kystdirektoratet i Lemvig.• SamlingafklagenævneneiViborgfra 2017 og oprettelse af en ny klage- styrelse under Erhvervs- og Vækst- ministeriet.• OgopdelingenafNaturstyrelsen(NST) i en Naturstyrelse som flytter til Rand- bøl og en ny styrelse, Styrelsen for Vand og Naturadministration (SVANA), som bliver i København.

Alene delingen af NST har medført 109 nye regler, så der er stor risiko for fejl i lovhenvisninger, hvis man ikke får ajour-ført henvisningerne til lovgivningen i an-søgninger og afgørelser. Der er imidlertid også kommet nogle

Nye afgørelser, nye regler – og noget regelforvikling

centrale afgørelser og regler, som jeg her vil omtale.

Nye aFGøreLser

syN OG skøN I FOrBINDeLse

MeD Beskyttet NatUr

En del af klagenævnets afgørelser om be-skyttet natur indbringes for domstolene, hvor der ofte anvendes syns og skøn. Landsretten har nu klart slået fast, at syns- og skønsmændene skal være uaf-hængige. Det betyder bl.a., at SEGES og landbrugets egne konsulenter ikke længere kan anvendes som syns- og skønsmænd i sager, hvor de også råd-giver landmanden (NMO 177).

taNGeVærket

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at fortsat drift af Tange-værket ikke kræver en VVM-redegørelse (NMO 178). Det er en meget principiel afgørelse, hvor klagenævnet ændrer prak-sis for, hvilke projekter der er omfattet af VVM-reglerne og nu følger EU-dom-stolens nye linje. Det er dermed slået fast, at et projekt skal medføre en fysisk påvirkning af omgivelserne og det er ikke i sig selv nok, at der skal gives en tilladelse. Ændringen bør også få kon-sekvenser for sager om Natura2000, da EU-domstolen har anvendt VVM-direk-

tivets projektbegreb i forbindelse med fortolkningen af habitatdirektivet – se især den meget principielle hjertemus-lingedom (C-127/02).

eU OM sMV

EU-domstolen har truffet en afgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (C-473/14). Sagen vedrører en udvidelse af beskyttelsen i forbindelse med et stør-re naturområde uden for Athen. Der er ikke gennemført miljøvurdering og plan-ændringen bliver vurderet til at være ulovlig. Domstolen slår fast, at pligten til miljøvurdering også gælder ved ændring af ældre planer vedtaget før vedtagelsen af reglerne om miljøvurdering af planer og programmer. Juraprofessor Peter Pagh har kommen-teret dommen i en artikel i Tidsskrift for miljø (nr. 1, januar 2016) og vurderer, at selv mindre ændringer af eksisterende planer, herunder fredninger, er omfattet af reglerne. Jeg er enig og da klagenæv-net (med rette) lægger stor vægt på EU-domstolens afgørelser, kommer vi des-værre nok til at se en række sager med omgørelse af planer i de kommende år, hvis myndighederne ikke tager dommen til efterretning. Planer eller for den sags skyld love, hvor der ikke er gennemført miljøvurde-

Afgørelser


ring og som dermed bliver ulovlige med-fører, at de efterfølgende beslutninger baseret på den ulovlige plan eller regel bliver ugyldige. EU-domstolen har på baggrund af en forespørgsel fra Frankrig (C-379/15) udtalt, at en national dom-stol på visse betingelser kan opretholde beslutninger, hvis alternativet er væsent-lig miljømæssig skade.

LL. tOrUp GasLaGer

Natur- og Miljøklagenævnet udsendte den 26. maj 2016 et udkast til afgørelse i sagen om Energinet.dk’s tilladelse til at vedligeholde gaslageret ved Ll. Torup. Nævnet lægger op til at omgøre Miljøsty-relsens tilladelse til at fortsætte genud-skylningen. Som noget helt usædvanligt har Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen af-givet et fælles høringssvar og udsendt en pressemeddelelse om deres holdning til sagen. De er på afgørende punkter uenige med klagenævnet. Materialet ligger påMiljøstyrelsens hjemmeside og det tyder på, at vi får en tiltrængt afklaring af reg-lerne, herunder hvor sikker en viden, der skal ligge bag tilladelser, som kan på-virke Natura2000-områder.

Nye reGLer

VVM

Der er kommet en ny lov, som samler reg-

lerne om miljøvurdering af planer m.m. og VVM. Loven har fået den mundrette titel: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Implementeringen lægger sig tæt op af direktivet, men man har des-værre ikke udnyttet mulighederne for at fastsætte minimumsgrænser for projek-ter på bilag 2 (artikel 4, stk. 2, b). Det ændrer dog ikke ved, at den nye lov er et positivt skridt i retningen af mere klare regler. Den direktivnære implementering gør det også muligt direkte at anvende EU’s vejledningsmateriale. Loven træder først i kraft til maj 2017 og i den forbindelse er det værd lige at være opmærksom på, at retsinformation viser loven som gældende. I forbindelse med behandlingen i Folketinget har Na-turstyrelsen lovet, at den nye lov følges op af bekendtgørelser og vejledninger. Jeg vil i en kommende artikel se nær-mere på, hvad de nye regler betyder, når der foreligger udkast til det uddybende materiale. Loven gælder i øvrigt ikke for husdyrbrug eller for Transportministeri-ets område.

BekeNDtGøreLse OM pLaNLæGNING

OMkrING rIsIkOVIrksOMHeDer

Der er kommet en ny bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomhe-

der. Bekendtgørelsen afløser cirkulære 37 fra 2006. Den nye bekendtgørelse er mere klar end det gamle cirkulære og der er nu ikke længere tvivl om, at planmyndigheden skal høre risikomyn-digheden og at svaret skal inddrages i planlægningen.

LOV OM MarItIM pLaNLæGNING

Der er i juni 2016 kommet en lov om maritim fysisk planlægning. Erhvervsmi-nisteriet bliver ansvarlig for planlægnin-gen og planen bliver bindende for stats-lige myndigheder. Det er spændende og et første skridt på vej mod en integreret kystzoneadministration, som Danmark ifølge aftaler med EU burde have indført for mange år siden. Der ligger også en landinspektørfaglig diskussion om regi-strering af rettigheder på søterritoriet.

reGeLFOrVIkLING

VVM pÅ traNspOrtMINIsterIets OMrÅDe

Der er også kommet en ny lov om VVM på Transportministeriets område. For-målet er at få fastlagt regler for miljø-vurdering af de store infrastrukturpro-jekter, som gennemføres via anlægslove og at ministeriet selv får ansvaret for at vurdere ændringer og mindre projekter. Det mål kunne have været realiseret inden for den nye samlede lov om miljø-

Natur- og miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at fortsat drift af Tangeværket ikke kræver en VVm-redegørelse. Dermed anlægger nævnet den linje, at et projekt skal medføre en fysisk påvirk-ning af omgivelserneen og at en tilladelse ikke i sig selv udløser VVm-pligt. foto: Polfoto


MILJøret

vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). En af de væsentlige forskelle er, at klage foregår via domstolene. Det øger omkostninger-ne og gør det vanskeligere at klage i forbindelse med mindre projekter og screeninger. For de store projekter, som gennemføres via anlægslov, fastlægger den nye lov blot den praksis, som har været fulgt i forbindelse med anlægslove i de sidste mange år. Det område som potentielt kan give flest udfordringer er havneloven. I for-bindelse med havne er der ofte flere myndigheder involveret (kommunerne for landdelen, Trafikstyrelsen efter havne-loven samt måske Miljøstyrelsen ved spulefelter og Kystdirektoratet ved lystbådehavne). Det kræver frivillige aftaler og god vilje at få koordinerede forløb og forskellene i klageadgang er svære at forstå for borgere, havnene samt virksomheder.

NatUra2000 OG BILaG IV-arter

Der er kommet en ny bekendtgørelse om Natura2000 (først bekg. nr. 188 af 26/02/2016 og nu med delingen af NST bekg. 926 af 27/06/2016). Der er ikke ændret i reglerne og årsagen til be-kendtgørelserne er de administrative æn-

dringer i opgavefordelingen. Bekendt-gørelsen fra februar medtager ikke kom-mune- og lokalplanlægning, da de regler nu ligger i Erhvervsstyrelsen. Først i au-gust 2016 har Erhvervsstyrelsen lagt et udkast til bekendtgørelse på høringspor-talen. Det har skabt en periode med lov-vakuum og det er noget rod, især fordi Natur- og Miljøklagenævnet på baggrund af EU-domstolens afgørelse i hjertemus-lingesagen tillægger habitatdirektivets bestemmelser om konsekvensvurdering direkte retsvirkning. Det virker mærkværdigt, at regeringen nedsætter et EU-implementeringsudvalg for at få mere overskuelige regler og der-efter selv komplicerer lovgivningen ved at opdele den på de enkelte ministerier.

MaNGe Nye reGLer

De mange nye regler som følge af æn-dringerne i opgavefordeling og statsligt myndighedsansvar medfører et stort ar-bejde med at få ændret regelhenvisninger i paradigmer og kvalitetsstyringssy-stemer. Det gælder både hos myndighe-derne, hos rådgiverne og hos interesse-organisationerne. Det skaber også usik-kerhed om der ud over navnene også er reelle ændringer i reglerne. Jeg er meget i tvivl om modellen og om det reelt har

været nødvendigt, eller om man kunne have klaret det med en samlet bekendt-gørelse om ressortændringerne. Det kan virke som om, at ministerierne ikke sam-arbejder på tværs og at det enkelte mini-sterium helst vil gøre det så besværligt som muligt.

erHVerVsstyreLseNs LOVpOrtaL

Erhvervsstyrelsen har på deres hjemme-side en lovportal. Portalen viser lovgiv-ningen med noter og det er fint. De an-vender Schultz’ lovservice og det be-tyder, at man ikke kan linke til de versio-ner af lovgivningen som de har liggende. Det skaber også usikkerheder om retsin-formation som den autoritative indgang til den gældende lovgivning og er derfor lidt noget rod.

reVIDeret pLaNLOV I pIpeLINeN

I juni blev der indgået en aftale om revi-sion af planloven. Ifølge oplysningerne på Erhvervsministeriets hjemmeside er målet en hurtig behandling og ikraft-træden pr. 1. januar 2017. Det er positivt med et bredt forlig, da vi som praktikere har brug for stabile regler, som ikke løbende ændres. Planloven er en af de centrale love i forbindelse med regulering af fast ejendom og derfor er det absolut ikke ligegyldigt, hvordan aftalen gennem-føres, og der er brug for en grundig høring inden lovforslaget forelægges Folketinget. Det undrer mig derfor, at Erhvervsstyrelsen ikke har lagt noget på høringsportalen i løbet af eller lige efter sommerferien. Da målet i aftalen er en hurtig vedtagelse, må vi desværre forvente en hastehøring og det bliver vigtigt at få kommenteret inden for den korte frist, da vi forhåbentlig skal leve med reglerne i mange år fremover.

Gaslageret i Ll. Torup er omstridt og det er påvirkningen af Limfjorden, som er omdrejningspunkt for kritikken. Natur- og miljøklagenævnet har nu udsendt et udkast til afgørelse i sagen om Energinet.dk’s tilladelse til at vedligeholde gaslageret. Nævnet lægger op til at omgøre miljøstyrelsens tilladelse til at fortsætte genudskyl-ningen i Limfjorden. foto: Ole Gregor


Faglig Dag 9:30-13:4509:30- Ankomst og morgenkaffe10:00-12:00 Gæsteprincippet. Udformning af deklarationer i relation til gæste- princippet, udlægning af praksis på området. v/Line markert, Horten Advokater12:00-13:00 frokost13:00-13:45 Grunddata programmet GD1, gennemgang af udkast til lovforslag. Hvad sker der praktisk? v/morten Ørtved og Søren Andersen13:45-14:00 Registrering

Generalforsamling 14:00-16:001. Valg af dirigent og 2 sekretærer2. Beretning om foreningens virksomhed3. forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse Bilag: Regnskab for 2015 og den politiske revisors bemærkninger

4. fastsættelse af næste års kontingentsum5. Behandling af indkomne forslag fra medlemmer. (Ved fristens udløb den 1. august var der ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen) 6. Eventuelt

17:00-19:00 fællesmiddag – ved tilmelding og egenbetaling (se nedenfor)

Med venlig hilsen på bestyrelsens vegneSøren Ladegaard Andersen

Af hensyn til mødeforplejning – tilmelding til PLf faglig Dag og Generalforsamling på www.plf.nemtilmeld.dk med oplysning om deltagelse i formiddagsarrangement, frokost, eftermiddagsarran-gement og fællesmiddag (egenbetaling for fællesmiddag udgør kr. 400). Eventuelle spørgsmål kan mailes til [email protected]

praktiserende landinspektørers forening

Praktiserende Landinspektørers Forenings Faglig Dag og Ordinære Generalforsamling afholdes på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart

TORSDAG DEN 8. SEPTEmBER 2016med følgende program:

Indkaldelse til Generalforsamling 2016


Eksamen(sform) koster studerende

tudenterne har nu modtaget til-bud om studieplads og heller ikke i år er der krav om en bestemt ad-

gangskvotient for at blive optaget på land-inspektøruddannelsen. Selvom det sam-lede optag på omkring 50 studerende måske vil blive betragtet som tilfredsstil-lende set fra universitetets og branchens side, så er der stadig ledige studieplad-ser, og uddannelsen kan ikke ligefrem betegnes som vild populær blandt unge. Måske fordi det er for nemt at komme ind? Eller måske ganske enkelt fordi folk ikke aner, hvad uddannelsen indebærer udover at stå med ”pinden” ved vejen i orange arbejdstøj? Hvilket i øvrigt kan være en irriterende beskrivelse, når man ved, hvor meget mere jobbet indebærer. Folk ved simpelthen ikke, hvilke kompe-tencer en landinspektør har og hvilke vigtige samfundsfunktioner, han eller hun varetager. Nogle opgaver er jo endda ene-retssikret ved lov. En god øvelse er at spørge de nye stu-derende om, hvorfor de valgte at læse til landinspektør, hvordan de fandt uddan-

FaGLIGt taLt · TEKST: mATHIAS NIELSEN, STUDENTERREPRÆSENTANT I DDL-BESTYRELSEN

nelsen, om de kender en landinspektør i forvejen, og om de kender til alle fagets arbejdsopgaver. Ofte er svaret, at man faldt over uddannelsens bredde med kur-ser fra matematik til jura. Og med en bred pallette af kurser i rygsækken bliver man jo nærmest en generalist, som ved lidt om mange ting. Altså en god projekt-ledertype, som stadigvæk har mulighed for at specialisere sig inden for et mere snævert område. Af en eller anden grund bliver grænsen på max. 25 studerende heller ikke i år sprunget i København. Og uden kvoter på optaget behøver man ikke være ”ka-rakterstræber” for at komme ind på ud-dannelsen. Men dette betyder jo ikke, at det er et nemmere studie at gennemføre. Når omkring halvdelen af en årgang kan falde fra på 1-2 år, skyldes det næppe kun misforståelse af uddannelsens kur-susindhold. Man må gå ud fra, at det fag-lige niveau også er en årsag – at noget er for svært for folk, eller måske oplever de studerende uddannelsen som svær generelt set?

MateMatIk er skUrkeN

Med meget høje dumpeprocenter må den store synder nok findes ovre i det mate-matiske hjørne – nærmere bestemt cal-culus-kurset, som med en størrelse på 5 ETCS-point, svarende til 150 timers arbejdsbelastning fra den studerendes side, er et kursus, som rigtig mange stu-derende finder svært. Dette skinner ty-deligt igennem i eksamensresultaterne, som langt fra er prangende. Med et gennemsnit på omkring 2,5 til den ordinære eksamen og nær 0,0 til re-eksamen (og hvor minimumskarakteren på 7-trinsskalaen for at bestå som be-kendt er 2) og kun ca. halvdelen bestået på den ordinære og under halvdelen be-stået på reeksamen taler statistikken for sig selv! Men bag statistikker gemmer sig jo studerende med drømme om en frem-tid som landinspektør efter studielivet, og kan man ikke bestå calculus-eksamen på et af de tre forsøg, man har ret til, falder hammeren og de studerende ud-meldes af universitetet. Dette var skæbnen for hele tre studerende denne måned

KoRt oM MAtHIAS NIELSEN24 år, landinspektørstuderende siden 2014 på Aalborg Universitet i Køben-havn. Målemedhjælper hos Skel.dk Landinspektører 2013-2014. Studen-termedhjælper hos Geodatastyrelsen – Ejendomme og Jura siden 2015. Formand for FoFoDaLa-København og studenterrepræsentant i DdL siden maj 2016.


(august 2016, red.), hvilket reducerede 4. semester i København fra 12 til 9 stu-derende – ærgerligt for den enkelte, for uddannelsen og for branchen. Det er her, at man kan stille spørgs-målet, om man i branchen er villig til at miste tre potentielle landinspektører, fordi de ikke kan bestå denne eksamen-(sform). Har branchen råd til det? Har der altid været disse dumpepro-center, er kurset blevet sværere eller er de studerende bare blevet dårligere eller måske ligefrem mere dovne?

LIDt OM CaLCULUs-kUrset

Calculus er et matematikkursus, som i København forelæses med én lektor til en lille klasse bestående af landinspek-tørstuderende. En god lektor og med masser af muligheder for at spørge om hjælp. Eksamen afholdes som en fire-timers eksamen med 100 procent multiple-choice opgaver og det er nok her, at fil-men knækker for nogle, da der ikke er mulighed for at få point for metoden – men udelukkende for korrekt facit. Da det ikke er tilladt at benytte elektro-niske hjælpemidler (hverken den store eller den lille lommeregner) kan det være svært at komme frem til det præ-cise resultat, medmindre man er dygtig til at differentiere og integrere med pa-pir og blyant. I gymnasiets undervisning i A-matematik anvendte vi altid algebra-software, så det kom som en overraskel-se, at man på universietet ikke måtte bruge det til eksamen. Det handler vel om at kunne komme frem til det rigtige resultat – om det er på den ene eller anden måde er vel underordnet!? Som landinspektør står man jo heller ikke ude i marken med papir og blyant og udreg-ner svære beregninger. Man anvender de værktøjer, man har til rådighed, hvad enten det er med totalstationen eller på pc’en på kontoret. Kan man blive en god landinspektør, selvom man blot er jævnt god til mate-matik, og ville det være tilstrækkeligt at tilrettelægge eksamen sådan, at det blev 100 procent problemregning? Vi skal selvfølgelig ikke gå på kompro-mis med fagligheden, da landinspektører skal være skarpe og dygtige i præcisions-

arbejdet, men dette kommer jo også med erfaringen i jobbet.

FraFaLD GIVer DÅrLIGt INDtryk

Et stort frafald virker negativt og set ude fra kan det enten tyde på en kedelig ud-dannelse, dårlig undervisning, dårligt studiemiljø eller for dårlige studenter, der søger ind i sidste øjeblik. Et lille studie medfører også færre mu-ligheder i gruppedannelsesprocessen og færre studiekammerater at sparre med. Det bliver enten de samme grupper hver gang, eller også bliver det en hård grup-pedannelsesproces, fordi alle har krav og det er ikke altid, at det forventningspus-lespil kan gå op. Og det kan være svært at indgå kompromisser, jo længere man kommer ind i uddannelsesforløbet. Gode

grupper betyder det hele, både socialt og fagligt, og det bliver spændende at se, hvad der sker, når de sidste ni stude-rende skal danne grupper i starten af 5. semester, som begynder den 1. september. Set fra flere vinkler er det altså ærger-ligt at miste de studerende, som søger ind på studiet. Og særligt på en lille ud-dannelse som vores er fastholdelse af studerende vigtigt. Målet må være, at vi kan få udklækket flere landinspek-tører og dermed sikre professionens fortsatte eksistens.

’Fagligt talt’ er stedet, hvor DdL’s for-eningsaktive medlemmer kan komme til orde og levere et indspil til den fag-lige og fagpolitiske debat.

En lille ”quiz” taget direkte ud af den ordinære eksamen i calculus afholdt i juni 2015. Er evnen til at finde det korrekte svar – uden brug af elektroniske hjælpemidler – afgørende for, om man kan blive en god landinspektør? (der er her sat kryds ved det rigtige facit)

Figuren nedenfor viser grafen for funktionen r = f (Ө), 0≤Ө≤2πafbildet i polære koordinater.

Hvilken af nedenstående forskrifter for f svarer til figuren?

f (Ө) = 3 – cos(Ө) f (Ө) = 2 – cos(Ө) f (Ө) = 2 + sin(Ө)

f (Ө) = 1 + sin(Ө)f (Ө) = 2 sin(Ө)f (Ө) = 3 cos(2Ө)


Nyt JOB · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Du har tidligere været ansat i landins-pektørfirmaer, i Energinet.dk og senest i en kommune. Hvorfor har du nu valgt at skifte til et arkitektfirma? Det var forventningen om en kreativ stilling og forretningsformen hos et arki-tektfirma, som tiltrak mig. I et par år havde jeg tænkt på, at det kunne være interessant at komme ind i den branche og nu bød muligheden sig så. Jeg synes, det er spændende at sparre med byg-nings- og landskabsarkitekterne internt på jobbet fremfor som eksterne konsu-lenter som jeg har prøvet det tidligere. Man kan sige, at der nu er lidt kortere vej til den kreative proces.

Hvad er dine arbejdsopgaver i Årstiderne Arkitekter? Det er primært projektledelse inden for lokalplanlægning m.v. Eksempelvis når firmaet vinder større arkitektkonkur-rencer, så er planarbejdet tit også koblet på opgaven, og det laver vi så internt her i huset – selvfølgelig i samarbejde med involverede kommuner.

Når du siger projektledelse betyder det så, at du ikke selv udarbejder planerne? Jo, det gør jeg i samarbejde med de øvrige i afdelingen, men det betyder også helt konkret, at jeg har ansvaret for et givent lokalplanprojekt og at det bliver kørt igennem planprocessen i rette tid så det konkrete byggeprojekt kan gennemføres inden for den aftalte tidsplan. Det er jo meget projektlokal-

”Det er fedt, at vi som landinspektører favner så bredt”

planer, vi laver ud fra et givent projekt som firmaet har vundet og skal bygge. Derudover er der også eksterne kunder, som henvender sig for at få udarbej-det lokalplaner.

Hvor mange direkte kolleger har du i dit nye job? Jeg er ansat i vores byplanafdeling, hvor der er to medarbejdere i afdelingen i København og fire på hovedkontoret i Silkeborg, hvor jeg sidder. Jeg er den eneste landinspektør, ikke bare i afdelin-gen, men i hele firmaet, hvor vi i alt er omkring 300 ansatte. Og det er faktisk første gang firmaet overhovedet ansæt-ter en landinspektør.

Hvad er det så, du som landinspektør kan bidrage med? Arkitekter er jo gode til den kreative proces og eksempelvis det at skitsere

gode bebyggelsesplaner. I forhold til bl.a. rådgivning af kunder ville firmaet gerne supplere teamet med én, som er stærk på projektledelse i kombination med en stærk viden omkring planloven. Så det er mine projektledelses- og plan-juridiske kompetencer, som jeg først og fremmest er blevet ansat på. Jeg synes, det er fedt, at vi som landinspektører favner så bredt, at vi også har mulighed for at komme ind i sådan en branche her.

Hvad er det bedste ved dit nye job? Det er det kreative miljø, som hersker på en tegnestue. Her er både bygnings- og landskabsarkitekter samt konstruk-tører, og miljøet tiltaler mig. Arbejds-formen er meget baseret på projekter i forhold til arkitektkonkurrencer og hele organisationen er gearet til en arbejds-form med stramme deadlines og det passer godt til mit temperament.

bLå boGLars Gilje, 38 år, opvokset i Tørring. Gift med Ann Louise og sammen har de to børn, Majse på 3 og Lauge på 1½ år. Bor i Jelling.

job og uddannelse:Fra 1. maj 2016: Projektleder hos Årstiderne Arkitekter2016: Planlægger hos Hedensted Kommune2013 – 2016: Seniorprojektleder hos Energinet.dk2012 – 2013: Konsulent hos AAKJEAR Landinspektører2009 – 2011: Projektleder hos Energinet.dk2007 – 2009: Assistent hos Geopartner Landinspektører A/S2002 – 2007: Uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet

Landinspektør Lars Gilje er tiltrådt en stilling som projektleder hos Årstiderne Arkitekter og er samtidig den første landinspektør i firmaets medarbejderstab. Det er det kreative miljø og projektarbejdsformen i arkitektbranchen, som tiltrak den nyansatte landinspektør.

49LANDINSPEKTØREN4 2016· 49LANDINSPEKTØREN4 2016·

eFterUDDaNNeLseskUrser

Brug af droner ved registrerings- og kortlægningsopgaverHvornår: Torsdag den 6. oktober 2016Sted: UAS Test Center Denmark, OdensePris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 29. september 2016Arrangementsnummer: 319372

Store anlæg i det åbne land – regulering, planlægning og samarbejdsmodellerHvornår: Tirsdag den 11. oktober 2016Sted: Vejle Center HotelPris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 12. september 2016Arrangementsnummer: 314890

Servitutter – herunder håndtering af servitutter i forhold til planlovenHvornår: Torsdag den 13. oktober 2016Sted: Hotel Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 13. september 2016Arrangementsnummer: 317490

Lokalplanlægning – teori og praksisHvornår: Mandag den 24. og tirsdag den 25. oktober 2016Sted: Hotel Opus, HorsensPris: 7.300 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 23. september 2016Arrangementsnummer: 318876

LandzoneadministrationHvornår: Torsdag den 10. november 2016Sted: Vejle Center HotelPris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 11. oktober 2016Arrangementsnummer: 318715

LandinspektørvirksomhedHvornår: Tirsdag den 15. og onsdag den 16. november 2016Sted: HUSET, MiddelfartPris: 6.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 17. oktober 2016Arrangementsnummer: 319059

Kvalitetskontrol ved opmåling og afsætningHvornår: Torsdag den 17. november 2016Sted: Vejle Center HotelPris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 18. oktober 2016rrangementsnummer: 319259

eFterUDDaNNeLse OG MeDLeMsNyt

Arealanvendelseslovgivning og udstykningskontrolHvornår: Torsdag den 20. april 2017Sted: Vejle Center Hotel Pris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 21. marts 2017Arrangementsnummer: 318956

VVm – teori og praksisHvornår: Torsdag den 27. april 2017Sted: Vejle Center Hotel Pris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 28. marts 2017Arrangementsnummer: 318874

Tilmelding sker på www.landinspektøren.dk eller tlf. 3318 4818.Læs mere om de enkelte kurser på DdL’s hjemmeside under ’Fagligt’ og ’Efteruddannelse’.

vibeke stærdahl nielsen er pr. 1. februar 2016 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S.stine sloth nikolajsen er pr. 1. marts 2016 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S.hans erik jacobsen er pr. 1. april 2016 ansat hos Via University College.martin engsig er pr. 1. maj 2016 ansat hos Geodatastyrelsen.søren fyhn smidt er pr. 1. juni 2016 ansat hos Bonefeld & Bystrup A/S.kristian kobborg er pr. 15. juni 2016 ansat hos LIFA A/S Landinspektører.dorthe holme er pr. 1. juli 2016 ansat hos Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA).claus moestrup er pr. 1. august 2016 ansat hos Favrskov Kommune.bolette helms skieller er pr. 1. august 2016 ansat hos Energinet.dk.nicolaj holme sørensen er pr. 15. august 2016 ansat hos Geopartner Landinspektører.jonathan overgaard markman er pr. 15. august 2016 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S.

Energi-, Forsynings- og Klimamini-steriet har meddelt beskikkelse som landinspektør til:mikkel torp andersen, Frederiksberg C, den 2. juni 2016.majbrit juel hammelsvang, Ringkøbing, den 8. juni 2016.morten klindt, København N, den 8. juni 2016.rasmus jacobsen von würden, Nr. Alslev, den 8. juni 2016.lars egelund, Næstved, den 4. juli 2016.lars bach, København N, den 4. juli 2016.lars hoff nielsen, Næstved, den 5. juli 2016.stine balsløv jørgensen, Hillerød, den 12. juli 2016.

Nyt JOB

BeskIkkeLse


MeDLeMsNyt

rUNDe FøDseLsDaGe

Specialisering i Surveying & mapping / Opmåling og kortlægning:Cand.geom. Lars Lindenborg JensenCand.geom. Edin AhmetspahicCand.tech. Adela Ioana MoldovanCand.tech. Daniel Ioan Dobra Specialisering i Land management / Arealforvaltning og planlægning:Cand.geom. Martin Vixø KristensenCand.geom. Mikkel SølbeckCand.geom. Andreas Lee KaufmannCand.geom. Michael Hyldgaard VittrupCand.geom. Nicolaj Holme SørensenCand.geom. Jonathan Overgaard MarkmanCand.geom. Anders DalgaardCand.tech. Jesus Daniel González CarmenaCand.tech. Jose Antonio Dominguez AlcaideCand.tech. Stine Lindorff Hansen-Schwartz

Specialisering i Geoinformatics / Geoinformatik:Cand.geom. Jack AndersenCand.tech. Bogdan Marcel NegreaCand.tech. Cristian-Ionut IosubCand.tech. Ida Maria ReiterCand.tech. Lars Agerskov ChristensenCand.tech. Jonas Nygaard PedersenCand.tech. Lasse Fristrup Lemming

40 år:Hanne Stigaard Kjeldsen, Aarhus C, 5. septemberMartin Korgaard, Tranbjerg J, 24. septemberTorben Vidding Willadsen, Kolding, 10. oktoberChristian Bech Thellufsen, Aabybro, 18. oktober

50 år:Morten Knudsen, Ryomgård, 2. septemberAnne Kjølhede Revald, Vejle, 9. septemberCharlotte Ladegaard Andersen, Varde, 10. septemberChristian Becker Thomsen, Esbjerg, 29. septemberLone Larsen, Storvorde, 4. oktoberMads Christen Maaløe Bach, Höllviken, Sverige, 10. oktober

60 år:Grethe Hassing, Viborg, 6. septemberClaus Sørensen, Viborg, 21. oktoberFlemming Nielsen, Skive, 26. oktober

70 år:Mette Bloch, Gudhjem, 3. oktoberEbbe Holmboe, Charlottenlund, 3. oktober

90 år:Niels Ove Nauntofte, Viborg, 24. september

Den 21. juli 2016 døde landinspektør Peter Kempel Willerup, Californien.

Nye kaNDIDater

DøDsFaLD

Den Danske LanDinspektørforening

kaLveboD brygge 31

1780 københavn v

Telefon: 38 86 10 70 · Mail: [email protected] · HjeMMeside: landinspekTøren.dk · CVr-nr. 15 26 89 13

sekretariat:sekretariatschef kim ingemann Christensen: [email protected]ær Vibeke Bo: [email protected]ør Torben lund Christensen: [email protected]

rådgivning om løn- og ansættelse, karriere, arbejdsmiljø mv.:Telefon: 3318 4848Hjemmeside: ida.dk/kontakt(rådgivningen udføres af ida’s konsulenter på vegne af ddl)

akademikernes a-kasse:Telefon: 3395 0395Mail: [email protected]: aka.dk

Danica pension:Telefon: 7011 2525ddl har egen portal hos danica pension. se linket på ddl’s hjemmeside under fordele.

facebook: den danske landinspektørforening


At stå med røven bar er ikke ukendt for mig. Faktisk mindes jeg sommetider en artikel, jeg så for mange år siden. Den handlede om at være kvindelig soldat og den var prydet af et foto af tre kvindelige soldater. Tissende i naturen. En beskri-velse af dagligdagen som kvindelig soldat var det og for mig at se var artiklen umiddelbart både relevant, vedkommende, humoristisk og egentlig ret uskyldig. Den gav dog en vældig ballade. Ligestillingsordførerne i Folketinget flippede ud og sagde: ”Det er simpelthen for meget mandehørm og ydmygende ud over alle grænser” og hæren måtte undskylde. Jeg kunne lave samme billede af livet som kvindelig, praktiserende land-inspektør (men jeg vil skåne jer). Jeg har mange gange stukket røven i brændenælder og tjørnekrat. Av. Og pissetræls med alle de smågrene, jeg får i bukserne og må fjerne, når jeg senere på dagen rammer kontoret og sætter mig på kontorstolen. Jeg kender situationen – også den hvor jægeren dukker uven-tet op. LOL.

At stå med røven bar i overført betydning, er jeg derimod ikke vant til. Det var præcist, hvad der skete efter, at jeg pr. nytår solgte min andel af et landinspektørfirma på trods af skønne kolleger, gode og trofaste kunder og spændende opgaver. Jeg kunne ikke se mig selv i det arbejde til jeg skulle pensioneres. Jeg har elsket mit job, også de dage, hvor brændenælderne stak mig, men jeg trives med forandringer. Hertil kommer også at jeg til fulde deler Lars Bodums bekymring (se ’Landinspek-tøren’, Juni 2016) for de mindre landinspektørfirmaer med ligestillede partnere. De mangler ansvarsfordeling, autoritet, ledelsespipeline og retningslinjer for håndtering af uenigheder. Der stemmes ikke, alt vedtages i konsensus og alle har vetoret overfor alle beslutninger. Det går ikke i en turbulent og disrup-tiv verden, der fordrer en udviklingsparat organisation. Bran-chen er, vækstinitiativ eller ej, allerede så liberaliseret og kon-kurrencen så hård, at organisationsformen er et problem, der i mange firmaer kun overgås af det evige rekrutteringsproblem.

Jeg solgte uden andet job på hånden og halvvejs gennem et MBA-studie, som jeg dermed har fået bedre tid til at afslutte. Mange, også landinspektører i både store og små firmaer, som jeg har talt med, drømmer om at forlade deres job, rejse, van-dre, skrive, fiske mv., men FOMO-angsten (Fear Of Missing Out), behovet for økonomisk tryghed eller angsten for social udstødelse af den lille landinspektørfamilie får dem til at blive. Siden jeg solgte min andel har jeg vandret, rejst, siddet stille i et isoleret kloster i en uge, studeret mv. Jeg har nydt det, men jeg har følt FOMO-angsten. Jeg ved jo, at mens jeg render rundt og realiserer mig selv på nye måder, får mine kolleger

nyt job, bliver forfremmet, stiger i løn og får spændende fag-lige udfordringer.

FOMO-angsten fik mig hurtigt til at søge efter nyt job, men de jobs, jeg blev tilbudt i branchen var tilsvarende det, jeg kom fra. Der har jeg været. Min karriereplan er ikke særlig præcis. Faktisk har jeg ingen. Jeg lever i stedet efter den ide, jeg får, når jeg lukker øjnene og forestiller mig det liv, jeg gerne vil se tilbage på, når jeg dør. Jeg vil altid gerne se tilbage på et liv med mange forskellige oplevelser, hvor det ene år ikke bare tager det andet og hvor jeg ikke lader mit drive kvæle. FOMO-angsten går derfor hurtigt over, når jeg minder mig selv om fordelene ved at kunne træde ud af hamsterhjulet et øjeblik og blive bevidst om, hvad jeg bruger mit liv på.

En af de små aha-oplevelser uden for hamsterhjulet omhandler noget så simpelt som en kage. Som selvstændig fyldte arbejdet ofte alt. Når min søn kom og sagde, at han skulle have en kage med i skole, steg stressniveauet og jeg sagde typisk: ”Fint, jeg ved, hvor bageren bor”. Forleden kom han forsigtigt og sagde: ”Mor, jeg skal have kage med i skole i morgen” og jeg kunne (helt uden stress) svare: ”OK, hvad vil du gerne have med?”. Hans højeste ønske var en hjemmebagt citronmåne. Jeg fandt Brdr. Prices pund til pund opskrift på nettet og gik i gang. Min søn var så taknemmelig, at han droppede computerspillet og satte sig i køkkenet for at holde mig ved selskab. Dagen efter blev kagen stolt bragt til skole. En kage er jo ikke bare en kage. Lige om lidt kører hamsterhjulet måske igen og så er jeg glad for at have fået mere perspektiv på FOMO-angsten. Det havde en karriereplan aldrig levnet plads til.

Anne Kristine Munk Mouritsen:

I bar røv og uden karriereplan!

kLUMMe

Klummen skrives på skift af tre landinspektører; Christian Thellufsen, Anne Kristine munk mouritsen og Kim Ingemann Christensen, der har fået frie hænder til at ytre sig om emner, som på den ene eller anden måde kan relateres til faggruppen.

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

�Hos Geoteam er du altid sikret

BRANCHENS BEDSTE SERVICE OG SUPPORTAutoriseret serviceværkstedVores dygtige serviceteknikere i Ballerup er autoriseret af Trimble. De fl este reparationer kan klares fra dag til dag.

Hotline aftaleHvis du oplever problemer i marken eller på kontoret, er vi klar ved telefonen man-tors fra 8.00-16.00 og fredag fra 8.00-15.30.

GPSnet.dk Danmarks bedste RTK-netværk med Beidou og klar til Galileo.

Udlejning Vi har de bedste og nyeste modeller klar til udlejning så du hurtigt kan komme videre, også når dit eget udstyr er til service.

Vi kan kontaktes på:+ 45 7733 2233 | mail: [email protected]

ni spektørenddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · nemførelsen for cand.geom.er...

Documents

Transcript of ni spektørenddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · nemførelsen for cand.geom.er...