Tirsdag 2. marts 2010{ FyensStiftstidende12 Debat

Stort set alle ledere man møder erkender, at net-værk spiller en væsentlig eller ligefrem essentiel rolle for deres virksomheds succes - men vi har stadig til gode at møde nogen, der for alvor siger, at de har en egentlig netværksstrategi. Ergo må der være mange virksomheder, der netværker i blinde eller uden et klart formål. Det gælder både etableringen og driften af interne netværk og deltagelsen i eksterne netværk.

Det er paradoksalt, når man tænker på alt det fokus, der er på evidensbaseret ledelse og søgen efter value for money og return on investment.

Finanskrisen har for mange betydet en mere ef-fektiv ledelse og strammere ressourcestyring, men ikke nødvendigvis med hensyn til den po-pulære netværksdisciplin. Netværk er en vigtig strategisk ressource, og det gælder specielt de netværk, der er i stand til at skabe ny viden i virk-somheden.

For ikke at netværke i blinde skal virksomhe-derne stille krav til de eksterne netværk, de ind-går i, og opstille nogle konkrete mål for netvær-kene. Dette kunne for eksempel være viden om konkurrenter, styrkelse af virksomhedens inno-vationsevne og branding af virksomheden.

Uden målsætninger er det svært at måle en effekt af netværk. Og uden en effektiv evaluering af net-værkene og netværksindsatserne går der alt for mange ressourcer til spilde.

Der er kort sagt for få virksomheder, der evner strategisk networking. Strategisk networking er, når virksomheden har en strategi for deltagelse i netværkene, således at netværkene understøtter virksomhedens målsætninger, og virksomhe-derne formår at omsætte eksterne relationer til produkter, services samt viden, der giver værdi til virksomheden.

På samme vis skal virksomhederne ligeledes holde et vågent øje med de interne netværk og relationer i virksomheden. Her skal lederne spørge sig selv om, hvorvidt viden bliver delt hensigtsmæssigt - er der for lidt kommunika-tion, eller måske vigtigere - for meget kommuni-kation? Er der fl askehalse? Bliver kompetencer-ne skævt fordelt i forhold til opgaverne etc.

Kort sagt skal virksomhederne afstemme de eksterne relationer med de interne relationer for at opnå de bedste resultater. Virksomhederer-netværk og erinetværk.

Der er en sand lemmingtendens i det danske er-hvervsliv - alle fl okkes om diverse netværk og risikerer at miste overblikket, fare vild eller drukne i et overfl ødighedshorn af postulerede hurtige og lette genveje til salg og succes.

Alt for ofte kommer deltagelse i netværk dog kun den enkelte medarbejder til gode og ikke virksomheden. Det er derfor på tide, at virksom-hederne stiller krav til netværksudbyttet. Ek-sempelvis kan virksomhederne ansætte en net-værksansvarlig, som har til opgave at formidle og fordele viden hentet fra diverse netværk - at omdanne input til output.

Som det er nu, sker det alt for ofte, at bunker-ne af opgaver og papir hober sig op på kontoret, mens man ”netværker” løs på de bonede gulve, til forkromede netværksselskaber og fi ne fore-drag. Resultatet af den slags networking bliver højest til et personligt input, som sætter sig som tomme kalorier og forbliver uforløst for virk-somheden.

Med inspiration fra bogen ”Corporate Net-working - Strategisk Ledelse af Virksomhedens Netværk” må virksomhedens ledelse for at und-gå netværksfælden:

1) Opstille målsætninger.2) Afveje indsats og udbytte.3) Allokere ressourcer.4) Lede og evaluere netværk løbende.

En leder, der er bevidst om netværkets betydning og muligheder, har således mulighed for at skabe, vedligeholde og udvikle netværket så det understøtter virksomhedens mål.

En af årsagerne til, at det er så svært at sætte mål op for netværk, er, at selve ordet ”netværk” er forslidt. Det dækker over det, som for blot 5-10 år siden blev kaldt for grupper, teams, afde-linger eller enheder.

For grupper, teams, afdelinger og enheder ge-nerelt gælder det, at de kan sammensættes ud fra nogle bestemte kriterier, ledes, belønnes og de-res formål justeres. Spørgsmålet er så, hvad man kan kalde for ”netværk”?

Netværk er en metafor for, at alle i en virk-somhed hænger sammen på forskellige måder, og dermed er virksomheden som netværk noget, som virksomheden skal forsøge at udøve en vis kontrol over, for herved at udnytte den viden, som er nødvendig for virksomhedens succes.

For at udøve kontrol må virksomheden ud over målsætninger også have en idé om, hvad

det er, som skal ledes og/eller kontrolleres.Ofte tager virksomhederne samme udgangs-

punkt som kirken i middelalderen - nemlig at de selv er i centrum for verden omkring dem. Hvis det ikke er tilfældet, så ændres spillets regler markant.Med det udgangspunkt er det svært at udøve seriøs ledelse af både interne og eksterne netværk.

Vi skal generelt bevæge os væk fra den statiske net-værksopfattelse i retning af en mere dynamisk og kompetencebaseret tilgang.

Ligesom at livslang læring er et globalt man-tra, skal vi også acceptere netværkslæring: At være i stand til løbende at analysere og evaluere, hvordan virksomheden bedst bruger og tilpasser sine netværk til forskellige situationer.

Og for ikke at fægte i blinde, kan virksomhe-derne med fordel bruge en netværksanalyse. En netværksanalyse gør det muligt at analysere, evaluere og illustrere hele netværk, og foretage konsekvensberegninger på, hvad relationerne betyder på både det personlige og virksomheds-mæssige niveau.

Det er en teknik, som anvendes til at kortlæg-ge alt fra fødekæde i naturen, smittefare ved epi-demier, terrororganisationer og infrastruktur, men også kommercielt til at kortlægge virksom-heder og styrke deres interne og eksterne net-værk. Der er således ingen undskyldning for ikke at tage netværk lige så seriøst, som erhvervsle-derne siger, at de gør.

Jens Martinus Pedersen og Christian WaldstrømOdensevej 18, Tommerup/Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Forfatterne er partnere i virksomheden Unilyze

Illustration: Mikkel Damsgård Petersen

Netværk i blindeDet er på tide, at virksomhederne stiller krav til udbyttet af netværk

[ Der er en sand lemminge-effekt i dansk erhvervsliv - alle flokkes om diverse netværk og risikerer at miste overblikket, fare vild eller drukne i et over-flødighedshorn af postulerede lette genveje til succes.

Kort sagt

Politik: Den store regerings-rokade er overstået. Erfarne ministre toner frem på Slotspladsen side om side med ukendte ansigter. Nyt hold. Nyt håb. Nye kræfter og store forventnin-ger.

Ingen er vist i tvivl om, at store opgaver ligger forude, bl.a. fordi vi i fællesskab har levet over evne.

Jeg tror, at de fl este af os gerne vil føle os som del af et projekt, som vil lykkes. Som vi er glade for og stolte over at være en del af. Det bliver krævende, men vi tror, holdet vil gøre sit bedste.

Vi lytter med stor interes-se til statsministerens appel om at arbejde med på pro-jektet.

Derfor er det forstemmen-de, når de politiske smags-dommere i medierne ikke holder sig til saglige, seriøse analyser, men straks ser det som opgaven at trække ned i sølet og svine til.

Den afdankede politiker, Hans Engell, der holdt poli-tisk hof og havde svært ved i sin brandert at komme uden om motorvejens betonklod-ser bliver gudhjælpemig i Ekstra Bladet sat til at give samtlige 19 ministre stjerner fra 1 – 6.

Hvad er det dog for en in-fam politisk journalistik?Thomas Bruun, Thinggyden 28, Ebberup

Minus seks stjerner til Engell

Energi: Hvis jeg påfører min årsopgørelse for 2009 - hvor forbruget var 1.737,00 m3 - de priser, der gælder for før-ste rate i år, så kan jeg kon-statere en stigning for i år på 2638,34 kr., hvilket svarer til 19,5 procent.

Alene stigningen i afgifter, sammenlagt med nyopfund-ne afgifter og deraf følgende stigning i momsbeløbet, ud-gør 1.250,27 kr. = 9,2 procent.

Men så er det jo godt, at regeringen har givet os pen-sionister en gevaldig skatte-lettelse.

Men det er ikke kun rege-ringen, der har opfundet nye afgifter.

Naturgas Fyn har, udover at hæve alle priser, også haft den frækhed at påføre en ny post, der hedder ”Måler-og adm. gebyr” 490,00 kr. + moms, i alt 612,50 kr.

Jeg gad nok vide, hvad for-brugerne i vort lokale vand-værk ville sige, hvis jeg som kasserer havde påført en så-dan ny post,uden at der er foretaget f.eks. udskiftning af målere.Kurt Hansen, Gl. Skolevej 12, Uggerslev

Voldsom stigning i gaspriser

Kronik Jens Martinus Pedersen

2 . M A R T S 2 0 1 0

Christian Waldstrøm