Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved … · 2015. 10. 27. ·...

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune

Projektrapport udfærdiget for Roskilde Kommune af

NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRw&url=http://www.life-baltcoast.eu/home/partner/&ei=-lyKVbrPLMXbU4rzgNAJ&bvm=bv.96339352,d.d24&psig=AFQjCNHcJTFaBKCeO664KPk5lMAHXvgasA&ust=1435217523330372



Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturEr-

hvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række nye

paddesøer og ekstensivt afgræssede folde i det åbne land lige vest for Roskilde by i

området ved Boserup og Svogerslev. Formålet med projektet er at medvirke til at

sikre og udbygge naturværdierne på de bynære arealer, samt at skabe de landskabe-

lige strukturer, der er nødvendige for en succèsrig genindførsel den sjældne løvfrø.

Samtidig medvirker naturplejeprojektet til at sikre den generelle biodiversitet.

Indsatsområdet er beliggende således at det samtidig vil kunne virke som en korridor,

der sikrer spredningsmuligheder for dyr og planter fra Natura 2000 området ved Ros-

kilde Fjord og Kattinge Vig til Kornerup Å-dal for på denne måde skabe et større

sammenhængende område, hvor de sårbare padder og anden flora og fauna tilknyttet

det åbne land kan trives.

Baggrund:

I løbet af 2008-2012 er forskellige forundersøgelser tilendebragt. Områderne vest for

Roskilde ved Kattinge Sø indeholder en spændende herpetofauna. Der er således

bestande af spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse, stor vandsalamander og lille

vandsalamander, almindeligt firben, snog, stålorm. Grøn frø findes i området syd for

det planlagte indsatsområde.

Løvfrø har tidligere været udbredt i Boserup-området, men forsvandt herfra i sidste

århundrede, formodenligt på baggrund af de strukturelle ændringer i skov- og land-

brugsdrift og den medfølgende brug af pesticider og gødning.

Nyere forskning og resultater viser heldigvis, at varmekrævende paddearter, som

f.eks. løvfrø, udmærket kan klare sig i Danmark og kan opbygge livskraftige og

talstærke bestande. Men for at opnå dette er det er nødvendigt, at der i det givne

område er et forholdsvist tæt net af lavvandede, varme, soleksponerede søer. En

ekstensiv afgræsning af arealerne og søerne er vigtig, da afgræsning holder søernes

bredzoner åbne og solbeskinnede og samtidig medvirker til, at der kan være et rigt

insektliv, som er fødegrundlaget for padderne. Det er således lykkedes at opbygge en

meget talstærk og ekspansiv vestsjællandsk bestand af løvfrø i forbindelse med et

stort naturpleje- og genudsætningsprojekt på Antvorskov Øvelsesterræn ved Slagelse.

Det er dog ikke kun løvfrøen som får gavn af den gennemførte naturpleje, stor vand-

salamander og spidssnudet frø og Boserup-områdets øvrige paddearter vil også blive

gavnet.




Arealerne, hvor naturplejeprojektet er blevet gennemført er dels kommunale arealer

ejet af Roskilde Kommune og dels privatejede arealer tilhørende Parcelgården.

Størstedelen af de nye vandhuller er blevet etableret på afgræssede folde, eller på

arealer, som siden er blevet hegnet og fremover vil blive afgræsset.

Udsætningen af løvfrø foregår i et sideløbende projekt finansieret af Roskilde Kom-

mune, og udsætningen af store løvfrøhaletudser og små nyforvandlede løvfrøer er

påbegyndt i sommeren 2015 og vil blive fortsat indtil 2018. Udsætningsmaterialet

kommer fra de 2 sydsjællandske bestande ved Vordingborg og Præstø. Det forventes

at løvfrø og de andre sårbare padder vil være i stand til at sprede sig til de nye søer og

udnytte disse til nye yngleområder og at naturplejeprojektet dermed i løbet af de

nærmeste år vil kunne medvirke til at understøtte bestræbelserne på at sikre arterne

gunstig bevaringsstatus.

Finansiering:

Naturplejeprojektet er blevet finansieret af Roskilde Kommune, NaturErhvervstyrel-

sen og Den Europæiske Union.

Tidshorisont:

Projektets anlægsdel blev påbegyndt i 2013 og afsluttet i 2015.

Følgende fauna- og floratyper er blevet begunstiget af

naturplejeprojektet!

Eng- og vadefugle, f.eks. vibe, som nu yngler på arealerne i et større antal og

på sigt måske også rødben og dobbeltbekkasin.

Padder, som f.eks. løvfrø, stor vandsalamander, spidssnudet frø, som alle er

særligt beskyttede af EU Habitatdirektivet, samt skrubtudse, butsnudet frø og

lille vandsalamander som allerede findes på arealerne. På sigt vil området må-

ske også kunne blive koloniseret af grøn frø, som findes i nærheden.

En lang række guldsmede og vandbiller og flora knyttet til småsøer.

Fugle tilknyttet agerlandet som f.eks. sanglærke og agerhøne, som vil kunne

trives på de omlagte, hegnede og ekstensivt afgræssede folde.




Naturplejeindsats:

-Der er etableret 17 nye ynglesøer for padder, hovedsageligt på afgræssede arealer,

hvilket sikrer en længerevarende succes i forhold til at holde søernes bredzoner åbne

og soleksponerede af hensyn til padderne. I alt 1,0 ha

- Disse søer er allerede nu blevet leve- og ynglesteder for paddearterne løvfrø, stor

vandsalamander, spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander

ligesom gæs, ænder eng- og vadefugle som viber og dobbeltbekassin ses ved søerne.

-Der eretableret 3.300 m hegn på 2 kommunale arealer som er omlagt til ekstensiv

afgræsning med kreaturer.

-Der er opsat 4 informationsskilte.

Løvfrø i hvidtjørn. Foto: Amphi Consult




Delområde Hørhusene, Boserup

Blå markering med rød cirkel: nyetablerede søer

Rød markering: Ny hegning

Lilla trekant: Informationsskilte




Delområde Langengen, Svogerslev

Blå markering med rød cirkel: nyetablerede søer

Rød markering: Ny hegning

Lilla trekant: Informationsskilt




Kvækkende løvfrø Foto: Amphi Consult

Udseende

Løvfrøen er en lille frø på op til 5 cm længde. Oversiden er ensfarvet skrigegrøn i

varierende grad alt efter temperatur, bugsiden er råhvid og uden pletter, mens en sort

sidestreg strækker sig frem til øjet. Løvfrøen har ”sugekopper” på sine tæer så den er

godt tilpasset livet i træer og buske.

Udbredelse før og nu

Løvfrøen er en centraleuropæisk art, som i Danmark når sin nordlige udbredelses-

grænse. Løvfrøen var tidligere vidt udbredt på Sjælland og der er også tidligere regi-

streret løvfrøforekomster ved Boserup, uden at der dog vides præcist, hvornår den

forsvandt fra Roskilde-området. I slutningen af 1900 tallet var der desværre kun 3

små udryddelsestruede bestande i Sydsjælland, der havde overlevet de omfattende

strukturændringer i landbrug og skovbrug. I de senere år er det dog heldigvis lyk-

kedes at vende udviklingen vha. omfattende biotoppleje og naturplejeprojekter, der

har sikret en mængde nye velegnede ynglesøer. Samtidig har man meget succesrigt

genindført løvfrøen til Forsvarets Øvelsesterræner ved Slagelse og Vordingborg,




hvor der er opstået meget livskraftige bestande, der nu spreder sig ud over Vest-

Midt- og Sydsjælland. For at understøtte denne udvikling og medvirke til at skabe

spredningskorridorer og sammenhængskraft i paddebestandene har Roskilde Kom-

mune gennemført naturplejeprojektet, som dels skaber gode leve- og yngleområder

for padder og dels har til hensigt at genskabe en livskraftig løvfrøbestand i Roskilde

Kommune. Således vil der fremover igen være mulighed for at opleve den nærmest

tropisk virkende løvfrøs karakteristiske kvækken ”ræk-ræk-ræk” på lune forårsaftner

og -nætter fra april til juni, når hannerne i yngle-tiden kvækker for at tiltrække hun-

nerne til netop sin ynglesø.

Levevis og ynglested

Løvfrøen trives bedst i det halvåbne landskab med levende hegn, skovbryn, græs,

blomster, lidt krat og spredte træer. Den foretrækker tornede vækster med blomster,

som tiltrækker et rigt insektliv og som samtidig giver løvfrøen god beskyttelse over-

for fugle og andre rovdyr.

Gode yngle ynglevandhuller og -søer er solbeskinnede og lavvandede med store

bredzoner, der hurtigt varmes op, og indeholder typisk mange vandplanter. Sådanne

søer og vandhuller er især beliggende på arealer der afgræsses ekstensivt af kreaturer

og heste. Der må ikke være fisk i søerne, da fisk æder haletudserne.

Løvfrøen lever af insekter og edderkopper, som den fanger mens den kravler rundt i

tornede buske som brombær, korbær, hunderose, slåen, tjørn og høje urter.

Årscyklus

Tidligt i april når hvidtjørnen springer ud forlader løvfrøen overvintringskvarteret og

vandrer ned til en egnet ynglesø. Her tiltrækker de kvækkende og løvfrøhanner, hun-

nerne og yngleperioden forsætter frem til slutningen af juni. Hunnen lægger 200-800

æg i klumper lige under vandunderfladen i vandplanterne. Efter yngletiden forlader

løvfrøerne ynglestedet og begiver sig på land, hvor de opholder sig i urter, træer og

buske resten af sommeren til hen på efteråret. I oktober går løvfrøerne i vinterdvale

og overvintringen sker især i musehuller, i stengærder og under trærødder. Når løv-

frøen er 2 år gammel er den kønsmoden.

Beskyttelse

Løvfrøen og dens leve- og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og

totalfredet i Danmark. Den må ikke slås ihjel, og hverken voksne, haletudser eller æg

må samles ind eller flyttes uden tilladelse fra Naturstyrelsen.




Stor vandsalamander, han i yngledragt. Foto: A. Blume

Stor vandsalamander er en stor halepadde på op til 16 cm. Den klart orange bug er en

advarsel om at den er giftig. Hannerne har en flot takket rygkam og en lysende grå-

hvid stribe yderst på halen som de bruger til at imponere andre hanner og hunner i

forbindelse med rivalisering og parring!

Stor vandsalamander trives bedst i det halvåbne landskab med græs, blomster, krat og

spredte træer, eller i fugtige løvskove.

Stor vandsalamander er ikke kræsen i forhold til ynglevandhullet, bare der ikke er

fisk, da fiskene æder haletudserne. I løbet af sommeren forlader de fleste af de

voksne salamandre ynglesøen og opholder sig på landjorden på fugtige steder og i

fugtigt vejr. Stor vandsalamander lever af insekter, orme og snegle, som den fanger i

søen eller på landjorden. Stor vandsalamander vil i løbet af få år sprede sig til næsten

alle de nyanlagte søer. Stor vandsalamander og dens leve-og ynglesteder er særligt

beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og totalfredet i Danmark.


http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRxqFQoTCISB1rTIkcYCFWEI2wodw3oApg&url=http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=35341&ei=-7J-VcSXPOGQ7AbD9YGwCg&bvm=bv.95515949,d.bGg&psig=AFQjCNEey3zeJFaMTgsbWz_lqU-rQ3Tvwg&ust=1434453110814241



Spidssnudet frø. Foto: Amphi Consult

Spidssnudet frø findes spredt over hele Roskilde Kommune, men er mest almindelig i

moser på enge og på de lettere jorde. Spidssnudet frø er i tilbagegang i Danmark, men

det er håbet at den vil kunne udnytte nogle af de nyetablerede søer som ynglesteder.

Spidssnudet frø yngler i marts-april, samtidig med den nært beslægtede butsnudet frø.

Spidssnudet frøs kvækken er en lavmælt ”wup-wup”, som man skal være helt henne

ved søen for at høre. Hannerne kan være lysende blå på ryggen i yngletiden.

Spidssnudet frø er udbredt i over store dele af det centrale og nordlige Europa. Efter

yngleperioden opholder spidssnudet frø på udyrkede åbne arealer som moser, enge,

overdrev og sletter, hvor den lever af insekter, snegle og orme.

Spidssnudet frø dens leve-og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv

og totalfredet i Danmark.




Hegnsarbejde ved publikumslåge ved Hørhusene. Foto: Amphi Consult

Hegnsarbejde ved publikumslåge på Langengen. Foto: Amphi Consult




Delområde Boserup: Sø 1. Foto: Amphi Consult





Delområde Svogerslev: Sø 7. Foto: Amphi Consult



Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved … · 2015. 10. 27. ·...

Documents

Transcript of Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved … · 2015. 10. 27. ·...