Naturen som et uerstatteligt...

Tema: Natursyn

Naturen som et uerstatteligt kunstværk

Jakob Wolf, dr. theol., lektor ved Afdeling for Systema-tisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, KU

Tidsskriftet Fønix, Årgang 2019, s. 233–256

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 2.5 Danmark Licens.

Tidsskriftet Fønixwww.foenix1976.dkISSN 2446-175X

http://www.foenix1976.dk/

Naturen som et uerstatteligt kunstværk

Hvorfor er det vigtigt at diskutere vores natursyn i dag? Deter det, fordi det er bestemt af det naturvidenskabelige per-spektiv på naturen. Der er sket det i moderne tid, at naturvi-denskaben er blevet ophøjet til at være et natur- og menne-skesyn, og det er problematisk.

Den moderne naturvidenskab er i udgangspunktet en be-stemt metode til at udforske naturen. Denne metode blevgrundlagt i det 16. og 17. århundrede af videnskabsmænd somGalilei og Newton. Den kaldes den matematisk-eksperimen-telle metode. Den består i, at man formulerer de naturlove,man finder, matematisk, og at man efterprøver de teorier, manfremsætter, empirisk ved at opstille eksperimenter, alle skalkunne gentage – og alle skal kunne iagttage, at måleappara-terne hver gang viser samme resultater. Denne nye fysik, derbyggede på den nye metode, erstattede den aristoteliske fysik,der havde domineret hele middelalderen. De fremskridt, man

233

Tema: Natursyn

Denne artikel er en del af serien NATURSYN. Tiden kalder i høj grad på, at åndsvidenskaberne indgår en samtale om menneskets forhold til den øvrige verden og forsøger at formulere et natursyn. Fønix har derfor bedt en række teologer og historikere om at lægge op til denne samtale ved at skrive om natur og religion ud fra deres fagområder. Det gennemgående spørgsmål er: Hvad betyder kristendommen for vores syn på naturen? Denne artikel er den tredje i rækken.

NATUREN SOM ET UERSTATTELIGT KUNSTVÆRK

gjorde i udforskningen af naturen ved hjælp af den nye meto-de, var enorme. Den nye fysik gav en meget mere sikker oganvendelig naturforståelse, end den aristoteliske fysik gav.Forskellen mellem den gamle fysik og den nye var så stor somforskellen på astronomi og astrologi.

Naturvidenskab er således ikke et natursyn, men et be-stemt perspektiv på naturen, der går ud fra en bestemt viden-skabelig metode. Det naturvidenskabelige projekt går ud på atse, hvor langt man kan komme med at forklare naturens fæ-nomener ud fra denne metode, der indebærer, at man i sineforklaringer på naturfænomenerne kun må henvise til naturli-ge, mekaniske årsager.

Det, der er sket i moderne tid, er imidlertid, at dette per-spektiv på naturen er blevet erklæret for at være det enestegyldige perspektiv. Alle andre måder at se naturen på er ble-vet erklæret for at være vilkårlige, subjektive og dermed illu-soriske. Med denne absolutering af naturvidenskaben er denblevet ophøjet til at være et natursyn. Baggrunden for denneabsolutering er den enorme succes, naturvidenskaben harhaft. Især har naturvidenskaben haft succes ved, at dens resul-tater har kunnet udmøntes i en eventyrlig teknologi, der harforlænget og forbedret menneskets livsvilkår i en grad, somingen har haft fantasi til at forudse.

Kritik af naturvidenskaben

Et tegn på, at naturvidenskaben har denne absolutte status, er,at enhver betvivlelse af, at naturvidenskaben kan forklare allenaturfænomener, og enhver påstand om, at naturvidenskabenmå suppleres med andre typer af teorier og perspektiver,

234

JAKOB WOLF

mødes med en principiel afvisning. Andre perspektiver på na-turen erklæres ikke blot for at være falske; de er end ikke fal-ske. De er på forhånd umulige. Afvisningen er tillige oftestærkt følelsesladet, hvilket er et vidnesbyrd om, at diskussio-nen ikke bare drejer sig om videnskabelige teorier, men omontologi; spørgsmålet om den sande væren, om hvad virkelig-heden i virkeligheden er.

Et nyere eksempel på denne form for afvisning er SimonBlackburns anmeldelse af den indflydelsesrige analytiske filo-sof Thomas Nagels bog Mind and Cosmos: Why the MaterialistNeo-Darwinian Conception of Nature Is Almost Certainly False.1

I denne bog argumenterer Nagel for, at den angelsaksiske filo-sofi er domineret af en ofte uartikuleret darwinistiske natura-lisme, som er uholdbar på afgørende punkter. Han betvivler,at tilfældige genetiske mutationer koblet sammen med natur-lig selektion kan forklare livets mangfoldighed og kompleksi-tet. Især betvivler han, at den darwinistiske mekanisme kanforklare livets og bevidsthedens opståen. Den neodarwinisti-ske teori kan ikke stå alene, men må suppleres med en teleo-logisk teori.2

Nagel forkaster således ifølge Blackburn den eneste sandeforklaring på naturens fænomener, der findes, og som han be-skriver således:

Givet en ren fysisk begyndelse følger alt andet – kemi, biologi, liv, bevidsthed, intelligens, værdier, erkendel-

1 Thomas Nagel, Mind and Cosmos: Why the Materialist Neo-DarwinianConception of Nature Is Almost Certainly False, Oxford: Oxford Univer-sity Press 2012. Thomas Nagel er især kendt for bogen The View FromNowhere (1986).

2 Nagel, Mind and Cosmsos, s. 88f. Han afviser en religiøs tydning, s. 22f.

235


ser, endog videnskab – af naturlige processer. Partikler avler molekyler, der avler enzymer, der avler proteiner, der avler liv, der avler Homo sapiens, der avler Royal Society og reglerne for tennis. Vi forstår ikke alle skridt i denne proces, naturligvis, men vi kan have en fornuftig tillid til den overordnede form, og vi kan havetillid til, at ethvert hul i denne proces kan og vil blive lukket, når bare vi får mere forståelse af den samme slags, som vi allerede har.3

Han erklærer Nagel for at være ”fundamentally wrong-headed” og beklager, at denne bog overhovedet er blevet udgi-vet. ”Den vil blot trøste kreationister og fans af ’intelligent de-sign’” (ibid.).4

Nagels observation, at analytisk filosofi er domineret af enofte uartikuleret darwinistisk naturalisme, kan man uden vi-dere sige gælder ikke bare megen filosofisk teori, men ogsåsocialvidenskabelig og humanistisk teori. Et eksempel blandtmange er religionsteoretikeren Martin Riesebrodts bog Cultusund Heilsversprechen,5 der fremstiller religionen som et evolu-tionært produkt, der har forøget menneskets livsduelighed ogdermed dets overlevelseschancer.

Darwinismen optræder i dag som en teori, der principieltkan forklare alting. Det har den endnu ikke gjort, men det er3 Simon Blackburn, “Thomas Nagel: A Philosopher Who Confesses to

Finding Things Bewildering”, New Statesman 8.12.4 I 2004 opstod en lignende ophedet diskussion, da en anden prominent

analytisk filosof, Antony Flew, fremsatte en lignende kritik i bogenThere Is A God. Se Antony Flew, There is a God, New York: Harper2007. Vi vil sikkert se lignende diskussioner udspille sig mange gange ifremtiden.

5 Martin Riesebrodt, Cultus und Heilsversprechen. Eine Theori der Religio-nen, München: C.H. Beck 2007.

236

JAKOB WOLF

kun et spørgsmål om tid, som Blackburn siger. Teoriens sand-hed beror på en forventet efterbevilling, eller for at bruge etudtryk fra religionen, så opererer den med en eskatologisk ve-rifikation. Til sidst skal alt være forklaret; ” … da skal vi se an-sigt til ansigt ” (1 Kor 13,12). Det, at den prætenderer at værealt-forklarende, afslører også, at den er blevet ophøjet til atvære et natursyn. Den er uartikuleret blevet til vores autorita-tive natursyn. Den frembringer et åndeligt klima, der er domi-neret af en ”videnskabelig naturalisme, der er dybt afhængigaf spekulative darwinistiske forklaringer på praktisk taget alt,og som er bevæbnet til tænderne imod angreb fra religion”.6

Den er en tidsånd, der påvirker alle.

Naturvidenskab og etik

Det problematiske ved, at naturvidenskaben er blevet ophøjettil at være et natursyn, er først of fremmest, at det ikke inde-holder en etik. Derudover kan man naturligvis også somNagel stille spørgsmålstegn ved, om den neodarwinistiske me-kanik virkelig kan forklare alting. Kan den forklare, at der ernoget og ikke ingenting? Kan den forklare udviklingen fra liv-løst stof til liv og bevidsthed? Kan den forklare tennisspilletsopståen? Teorien lyder, at alt, hvad der er til, er til, fordi detikke er blevet selekteret væk. Det er det mest overlevelsesdue-lige. Spørgsmålet er, om man kan kalde en sådan teori for vi-denskabelig. Er det ikke snarere en ontologisk teori, der nær-mer sig en cirkelslutning, en art petitio principii. Man forkla-rer, at alt er til, fordi det har overlevet, men det indgår allere-de i definitionen af, hvad der er til, at det er det, der har over-

6 Nagel, Mind and Cosmsos, s. 127.

237


levet. Vi kan ikke vide, om selektion, der virker på en varia-tion, kan forklare alting. Det kan være, det er rigtigt, men detkan også være, det ikke er. Måske bliver det først afgjort vedtidernes ende. Hvis vi skal holde den neodarwinistiske teorifast på, at den er en videnskabelig teori og ikke en religiøs tro,så må vi nøjes med at sige, at tanken om, at teorien kan for-klare alting, kun er en heuristisk idé og ikke en kendsgerning.Det er den, der styrer og inspirerer naturvidenskaben.

Det naturvidenskabelige syn på naturen indeholder ingenetik. Naturvidenskab beskriver, hvordan naturen er, og inde-holder intet om, hvordan vi bør behandle den. Naturvidenska-ben kan beskrive, hvordan en havørn eller et økosystem elleret menneske er indrettet og fungerer, men den siger ikkenoget om, at vi bør drage omsorg for og bevare disse naturfæ-nomener. Den indeholder ingen handlingsorientering. Det erikke en mangel ved den, da det ikke er meningen med den.Det er indbygget i dens metode at se bort fra det etiske per-spektiv.

Der findes naturligvis dem, der mener, at etik også kan for-klares darwinistisk. Etikken er opstået, fordi den har forøgetvores overlevelseschancer. Vi behøver ikke supplere det na-turvidenskabelige perspektiv med et andet for at få det etiskeperspektiv med. En sådan forklaring er imidlertid udtryk for,at man begår en kategorifejl. At handle etisk vil sige, at mangør noget af hensyn til en anden. At handle selvisk er per de-finition uetisk, men netop det er grundlæggende for dendarwinistiske mekanik, der er styret af det såkaldt ”selviskegen”.7 Når man forklarer etikken darwinistisk, så er det ikke

7 Jf. Richard Dawkins, Det selviske gen, København: Fremad 1977.

238

JAKOB WOLF

det etiske fænomen, man forklarer. Det, man forklarer, er, atetikken er en illusion. Den etiske handling findes slet ikke.Der findes ikke et etisk kompas, der kan vejleder vore hand-linger.

Hvis man godtager naturvidenskaben som et natursyn,hvilket de allerfleste gør især ubevidst, så er verden en kvali-tetsløs materie, vi kan udnytte, som vi vil. Der findes ikkegode eller onde handlinger, kærlighed eller grusomhed. Derfindes kun formløst materiale, vi kan bruge som middel for atoverleve så godt som muligt. Dette natursyn er en af grunde-ne til, at vi er havnet i en dyb krise i forhold til økosystemer-ne, dyrene og klimaet. Det er kun en af grundene, der findesandre, men det er ikke en uvæsentlig grund, fordi det forhol-der sig sådan, at som vi ser noget, sådan behandler vi det. Enteori er en måde at se noget på. Ordet ”teori” stammer fra detgræske ord Thea der betyder syn. Teorier er derfor aldrig etiskuskyldige. Ser vi andre mennesker som ”undermennesker”, såviser historien, at så behandler vi dem også sådan. Ser vi natu-rens væsener som forskelsløst materie, så behandler vi demogså sådan.

Da det nærmest er umuligt at undervurdere, hvilken indfly-delse naturvidenskaben har på vores natursyn – naturviden-skaben er uden sammenligning den mægtigste åndsmagt i det20. århundrede – er det vigtigt at fremsætte et autoritativt al-ternativt natursyn, der indeholder en etik, da fællesskab mel-lem mennesker og jordklodens liv ikke kan bestå uden etik.

239


Et alternativt forpligtende natursyn

Et alternativt etisk natursyn kan ikke ligge i forlængelse af detnaturvidenskabelige perspektiv på naturen, da det som nævntikke indeholder en etik. F.eks. er vi ikke hjulpet med Nagelsalternativ, der vil supplere den neodarwinistiske teori med enteleologisk teori. Denne teori er nemlig stadigvæk en naturvi-denskabelig teori. Der findes en del mere eller mindre speku-lative teorier, der vil supplere den neodarwinistiske i forsøgetpå at forklare livets og bevidsthedens opståen. Alle disse teo-rier er ikke ægte alternativer, da de alle prætenderer at værenaturvidenskabelige.

For at et natursyn skal være autoritativt, skal det være al-ment. Det vil sige, at man f.eks. ikke kan fremsætte et religiøstbegrundet natursyn som et alternativ. At noget er religiøst be-grundet betyder her, at det er baseret på en tro. Tro er ikkesom viden en almen, men en personlig, eksistentiel erken-delse. Man kan ikke forudsætte, at alle har den samme tro.Derfor kan man ikke i den fælles, offentlige samtale begrundeet natursyn med en specifik religiøs tro. Et natursyn, der erbegrundet i skabelsesberetningen i Første Mosebog eller ud-sagn i Salmernes Bog eller Jobs Bog i Det Gamle Testamente el-ler andre skrifter fra andre religioner, der anses for at indehol-de en guddommelig autoritet, er ikke alment. Religiøse skrif-ters autoritet beror på en tro.

Men har vi andre kriterier for, om en erkendelse er almen,end naturvidenskabens eksperimentelle metode? Ja, det harvi. Den uvilkårlige livserfaring er et alment kriterium for, omudsagn er virkelighedstro. Dette kriterium er fænomenologi-

240

JAKOB WOLF

ens.8 Dette kriterium er ovenikøbet mere fundamentalt endnaturvidenskabens eksperimenter. Det forholder sig nemligsådan, at naturvidenskabens perspektiv er sekundært, da detforudsætter en før-videnskabelig erkendelse af verden, som erudledt af den uvilkårlige livserfaring. Havde vi kun de viden-skabelige data om f.eks. en havørn og en cykel, så ville vi ikkeane, at det, vi stod over for, var en havørn eller en cykel. Voresviden om, at en havørn er en havørn, har vi fra det umiddel-bare indtryk, havørnen gør på os, og vores viden om, at en cy-kel er en cykel, har vi fra den umiddelbare brugende omgangmed den. Hvis vi anlægger et videnskabeligt perspektiv påhavørnen og cyklen, så tager vi dem med ind i et laboratoriumog skiller dem ad for at finde ud af, hvad de består af, oghvordan de fungerer. Naturvidenskabens sekundære status vi-ser sig ved, at vi ikke kan gå den anden vej. Vi kan ikke gå frade naturvidenskabelige data, eksperimenterne producerer, tildet erfarede fænomen. Den før-videnskabelige erkendelse eraltid forudsat. Man kan illustrere skiftet fra den før-videnska-belige erkendelse til det videnskabelige perspektiv med, at vived, hvad en cykel er, fordi vi kan cykle på den. Men sker derdet, når vi cykler, at kæden hopper af, så må vi stå af og se påcyklen som et objekt for at undersøge, hvordan den er satsammen med henblik på at reparere den. At stå af cyklen ogse på den som et objekt, vi er adskilte fra, er et billede på denvidenskabelige indstilling til verden.

Det natursyn, der er udledt af den uvilkårlige livserfaring,er alment forpligtende og indeholder en etik. Det er derfor etvirkeligt, autoritativt alternativ til det naturvidenskabelige.8 Jakob Wolf, Krop og atmosfærer – Hermann Schmitz’ nye fænomenolo-

gi, København: Eksistensen 2017, s. 149f.

241


Livets forrang for døden

Hvordan ser vi naturen ud fra den uvilkårlige livserfaring?Det er det spørgsmål, fænomenologien og kunsten arbejdermed at besvare. Her er der ikke plads til, at det udfoldes i helesin mangfoldighed og fylde. Der skal derfor kun peges på etpar væsentlige forhold.

Et alment træk ved naturen set ud fra denne synsvinkel er,at alt, hvad der er levende, dør, og alle helheder falder fra hin-anden med tiden. Det er en uvilkårlig erfaring af livet, at detdør, og at det er sørgeligt. Det er især tydeligt, hvis et ungtmenneske dør, men det gælder ikke kun da; det gælder gene-relt. Det er ikke muligt at erfare døden og tilintetgørelsen somen neutral kendsgerning, der bare er. I den uvilkårlige livser-faring kan er og bør ikke skilles ad. Vi har en tydelig erfaringaf, at livet bør være, mens døden og tilintetgørelsen ikke børvære. Vi kan ikke erfare det omvendt. Vi kan i det tilfælde, atet menneske er fuldstændigt ødelagt af sygdom og smerter,godt opleve døden som en befrier, men det er kun, fordi dødenmed sin forløber sygdommen allerede har gjort et så stort ind-hug i mennesket, at livet er ødelagt. Vi kan også godt slutte ostil, at døden er en nødvendighed. F.eks. ville jordkloden hur-tigt blive overbefolket og ubeboelig, hvis døden ikke var enrealitet. Men det er en rationel slutning og ikke en uvilkårliglivserfaring.

At alt, hvad der er til, bør være til, betyder, at alle naturensvæsener har en værdi i sig selv. Der findes ingen væsener, derkun har værdi, fordi de kan være middel for noget andet. Forat tage et simpelt eksempel: Grisen har ikke kun værdi, fordiden er føde for os. Den har også en værdi i sig selv. Der udgår

242

JAKOB WOLF

en etisk fordring om, at vi skal tage vare på det, der har enværdi i sig selv. Det er det forhold, der ligger bag det krav omdyrevelfærd, som vi i dag ikke mener, vi kan ignorere. Dyre-mishandling er ikke i orden, og vi befæster kravet om, at viskal tage vare på dyret med lovgivning. Man straffes for atmishandle dyr.

Et andet udtryk for, at vi tager den etiske fordring, somdyrs egenværdi rejser, alvorligt, er bestræbelserne på at beva-re truede dyrearter. Disse arter har ingen værdi som middelfor os, alligevel føler vi os opfordret til at bevare dem. Jonat-han Baillie skriver i forordet til en rapport fra 2012 Priceless orWorthless om de hundrede mest truede arter i dag: ”Hvis de100 arter på denne liste forsvandt i morgen, ville det ikke havenogen indflydelse på den globale økonomi, arbejdspladser el-ler sikkerhed. Det er i virkeligheden tilfældet med millioner afarter på denne planet.”9 Den eneste mulige begrundelse for, atvi skal bevare de truede dyrearter er, hvad han kalder deres”eksistensværdi”. De har værdi udelukkende, fordi de er til.

Man kan imidlertid spørge, om det virkelig er rigtigt, at allenaturens væsener har en værdi i sig selv, som vi skal tage varepå. Hvad med sygdomsbakterier som f.eks. malaria, en blod-parasit, som har dræbt og fortsat dræber millioner af menne-sker, især børn? Skal vi ikke forsøge at udrydde den og ikkebevare den, selv om den skulle være udryddelsestruet? Svaretpå det spørgsmål er, at der her dybest set er tale om et etiskdilemma. Vi må slå noget liv ihjel af hensyn til andet liv. Det

9 J.E.M. Baillie, Priceless or Worthless? The World’s Most ThreatenedSpecies, London: IUCN Species Survival Commission 2012. FN har net-op offentliggjort en rapport om, at en million arter er truet med ud-ryddelse (Politiken 24.4. 2019).

243


er et alment dilemma, der vidner om, at naturen ikke er etharmonisk Paradis, hvor der ingen grundlæggende konflikterer. Men også her giver den uvilkårlig livserfaring en hand-lingsorientering. Den siger, at alt nok har en værdi i sig selv,men det betyder ikke, at alt har den samme værdi. Blodpara-sitten har ikke samme værdi som et menneskeliv. Det betyderikke, at blodparasitten ikke har en værdi i sig selv. Hvis denikke var farlig for andet liv, måtte vi ikke slå den ihjel. Det vi-ser sig tydeligt ved, at vi må ikke slå ihjel for sjov. Det varikke i orden, at togpassagerer for deres fornøjelses skyld skødog dræbte tre millioner bisoner i perioden fra 1872-74 på rejsehen over prærien i Nordamerika. Det eneste formål med slag-teriet var at se, hvor mange man kunne nedlægge. Kadavernelod man bare ligge.

Der findes såkaldt biocentriske etiske teorier, der mener, atalt liv har samme værdi. Sådanne teorier er ikke begrundet iden uvilkårlig livserfaring, men i en konstrueret ideologi.

Det natursyn, at livet har en forrang for døden og tilintet-gørelsen, indeholder en etik, fordi det indeholder en fordringom at tage vare på livet og befordre dets udfoldelse. Vi børhjælpe livet til at udfolde sig og blomstre og ikke medvirke til,at det visner og dør.

Naturen som et kunstværk

Et andet aspekt af den uvilkårlige erfarings natursyn er, at viser naturen som et kunstværk. Johannes V. Jensen kan f.eks.skrive om mågen:

Mågen, der følger et skib i Nordhavet, time efter time, ibidende frostvind, glatblæst, strakt som en ten i luften,

244

JAKOB WOLF

utrættelig roende og glidende, svøbt i hvidt fra næb til halefjer, man kan ikke få sine øjne fra den, den er lutterform, form og energi, et mesterstykke, naturen har udtømt sin kunst i den.10

Jensen var kunstner, men det betyder ikke, at hans syn påmågen som et kunstværk ikke er alment. Han siger blot, hvadalle ser, uden at alle kan udtrykke det så klart og levende, somJensen gør. At se mågen som et kunstværk er udtryk for enuvilkårlig erfaring, alle gør. En moderne designer som Alexan-der McQueen hævdede, at ”der er ingen bedre designer endnaturen.”

(Design af Alexander McQueen inspireret af sommerfuglevinger)

10 Johannes V. Jensen, Tilblivelsen, København: Gyldendal 1951, s. 175.

245


Vi ser uvilkårligt naturen som et kunstværk. Nogle siger, atnaturen er verdens største kunstværk. Det betyder ikke, at na-turen er et kunstværk i ligefrem betydning, da der er forskelpå natur og kunst, men at naturen er en uvilkårlig analogi tilkunstværket. Naturen er en uudtømmelig kilde til kunst. Detbetyder igen ikke, at kunst blot er en efterligning af naturen,men at uendelig meget kunst er inspireret af naturen.

Mange mener, at det er grundlæggende fejlagtigt at se na-turen som et kunstværk. Biologen og forfatteren MichaelStoltze hævder f.eks. ganske rigtigt, at natur pr. definition ikkekan være kunst. ”At naturen skaber og rummer den størsteskønhed og magi (og grusomhed), gør den ikke til kunstner.Kunst er det kunstige, det vil sige det, naturen ikke frembrin-ger. Det ligger altså i selve definitionen af kunst, at natur i sigselv aldrig kan være kunst”. Han fortsætter imidlertid med athævde, at ”mange forveksler skønhed og vidunderlige møn-strer og fremtoninger i naturen med kunst. Det er det ikke.Der er blot vidunderlige ting, der findes”.11 Hvad vil det sige,at naturen blot er vidunderlige ting, der findes? Udsagn om, atnoget blot er, er begrundet i naturvidenskaben. Naturen erfa-res aldrig uvilkårligt som neutrale ting, der bare findes. Denerfares som skøn (eller grusom), og netop det er grundlagetfor, at den kan være en analogi til kunstværket. Stoltze harikke analogibegrebet med i sin bestemmelse. Han har dog detmed, at ”naturen er inspirationsgrundlag for al kultur ogkunst.” Men dette, at den kan være inspiration for kunsten, erbegrundet i analogiforholdet. Lignede naturen ikke kunst,kunne den ikke inspirere den.11 Michael Stoltze,“Naturen, skønheden og kunsten”, Kristeligt Dagblad

23.01.2017.

246

JAKOB WOLF

I det natursyn, der ser naturen som et kunstværk, er derindbygget en etik, idet kunstværker har værdi i sig selv og op-fordrer til, at vi tager vare på dem. Et maleri af Rembrandt eret uerstatteligt kunstværk. Det afspejler sig rent pengemæs-sigt ved, at det er mange millioner dollars værd på markedet.Men det afspejler sig også ved, at det opbevares i kunstmuseerunder iagttagelse af den største varsomhed. For intet i verdenmå det beskadiges eller gå tabt. På samme måde er naturensvæsener og helheder uerstattelige. Går en art tabt, er den gåettabt for evigt. Edwards-fasanen, der lever i Vietnams regnsko-ve, er en truet dyreart. Den er mindst lige så uerstattelig somet maleri af Rembrandt. Der udgår derfor også en etisk for-dring fra den om, at vi skal tage vare på den. Vi burde udvisesamme varsomhed over for arterne som over for kunstvær-kerne, nu vi holder deres skæbne i vores hånd.

(Edward’s fasan, lophura edwardsi)

247


Man plejer at citere Poul Henningsen for frasen, ”naturen,det billige skidt”, som skulle være udtryk for hans foragt overfor naturdyrkelsen, der ikke er for andet at regne end senti-mental romantik. Udtrykket stammer imidlertid slet ikke fraPoul Henningsen, men fra et digt af Otto Gelsted, ”Sommerø-en” fra samlingen Under Uvejret (1934), hvor udtrykket er iro-nisk ment. Det, han mente med det, var, at det ikke kun er det,som kan købes for penge, der har værdi. Det svarer til OscarWildes sarkastiske bemærkning om vor tid: “Nu til dags ken-der folk prisen på alt og ikke værdien af noget.”12

Intelligent design i naturen

Biokemikeren Michael Behe har blandt flere andre fremsatden teori, at der findes intelligent design ikke kun i menne-skeskabte maskiner og kunst, men også i naturen.13 Det skabteen del opstandelse blandt naturvidenskabsfolk, at han mente,at teorien om intelligent design var en naturvidenskabelig te-ori, der skulle supplere den neodarwinistiske teori. Denne op-standelse er forståelig, når man betænker, at naturvidenskaber et projekt, hvor man undersøger, hvor langt man kan kom-me med at forklare naturens fænomener ved udelukkende athenvise til mekaniske årsager og tilfældigheder. Behe brydermed dette projekt ved at henvise til en helt tredje årsag til or-ganismers udvikling, nemlig en intelligent årsag. Franklin Ha-rold, der er kollega til Behe, skriver da også meget præcist omBehes bog: ”Vi bør afvise som en principsag erstatningen afintelligent design med dialogen mellem tilfældighed og nød-12 Oscar Wilde, Billedet af Dorian Gray, København: Gyldendal 2006. 13 Jf. Michael Behe, Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to

Evolution, London: The Free Press 2006

248

JAKOB WOLF

vendighed, men vi må indrømme, at der i øjeblikket ikke kanaflægges et detaljeret darwinistiske regnskab for udviklingenaf et biokemisk system. Der findes kun en bred vifte af ønske-tænknings spekulationer.”14 På den ene side er det principieltudelukket at henvise til en intelligent årsag, når vi skal forkla-re biokemiske systemers opståen, og på den anden side findesder ikke i dag nogen overbevisende naturvidenskabelige for-klaringer på disse komplekse systemers opståen og udvikling.Darwinismen kritiserer altid religionen for at udfylde de hul-ler, der endnu findes i den videnskabelige forklaring med Gud,”God of the gaps”. Man kan vende denne kritik mod darwinis-men selv, idet den udfylder hullerne med darwinistiske speku-lationer, ”Darwinism of the gaps”.15

Hvis man vil holde tingene klart adskilte, hvilket der kanvære god grund til, så skal man ikke opfatte idéen om intelli-gent design i naturen som en naturvidenskabelig teori, mensom en erkendelse, der er baseret på den uvilkårlige sansning.Ud fra en uvilkårlig betragtning ligner organismer nemligstrukturelt umiskendeligt menneskeskabte maskiner, det vilsige helheder, der kun kan opstå, hvis der er en intelligent år-sag involveret. En organisme som f.eks. hjertet ligner en pum-pe. Det er derfor, at ingen, der underviser i biologi, kan klaresig uden referencer og analogier til menneskelige kunst-produkter. Proteiner kaldes nanomaskiner, en muskelcellesammenlignes med en forbrændingsmotor, aminosyresekven-serne i DNA med menneskelige koder og sprog, hjernen meden computer osv. I enhver lærebog i biologi vil man finde en

14 Franklin M. Harold, The Way of the Cell: Molecules, Organisms and theOrder of Life, Oxford: Oxford University Press 2001, s. 205.

15 Nagel, Mind and Cosmos, s. 127.

249


lang række analogier til menneskeskabte produkter. Selv ær-kedarwinisten Richard Dawkins er enig i, at emnerne for bio-logisk forskning synes at være designede, når han skriver iThe Blind Watchmaker: ”Biologi er studiet af kompliceredeting, som giver udseende af at være designet til et formål”16.Men han understreger selvfølgelig, at de kun ”synes” at væredesignet. Det vil sige, at det er en illusion.

Den strukturelle lighed mellem en maskine og en organis-me er, at i begge tilfælde er der tale om, at dele udgør en kom-pleks velintegreret helhed. Helheden kan udføre en funktion,som ingen af delene eller en sum af delene kan udføre. Det vardet forhold, der fik Immanuel Kant til at skrive, at der vil al-drig opstå ”en græsstråets Newton”17. Den kausalitet, derfrembringer en organisme, er nemlig af en særlig art, idet de-lene og helheden på én gang er årsag og virkning til hinan-den. Delene er årsag til helheden, og helheden er årsag til de-lene – samtidigt. Det umuliggør en mekanisk (”newtonsk”) år-sagsforklaring på organismen.

At se naturen som et kunstværk og idéen om intelligent de-sign i naturen er af samme art, idet også kunstværket forud-sætter en intelligent designer.

Naturvidenskaben må nødvendigvis afvise begge betragt-ninger som værende illusioner, da alt skal kunne forklares vedhjælp af mekaniske årsager og tilfældigheder. At naturens for-mer ligner et kunstværk, en fascinerende helhed af dele, og atorganismen ligner en maskine, en ”irreducibel kompleksitet”,er en illusion, et sansebedrag, alt kan reduceres til fornuftløsmekanik. Det, at intelligent design er udelukket ifølge natur-16 Richard Dawkins, The Blind Watchmaker,London: Longman 1986, s. 6.17 Immanuel Kant, Kritik der Urteilskraft, Berlin: Meiner 1914, s. 479.

250

JAKOB WOLF

videnskaben, betyder imidlertid ikke, at der ikke rent faktisker intelligent design i naturen. Det er der ifølge den uvilkårli-ge erfarings perspektiv, og den virkelighed, der viser sig i detperspektiv, er mindst ligeså virkelig som den virkelighed, derviser sig i naturvidenskabens perspektiv.

Natursyn i den kristne tradition

Stiller man nu spørgsmålet om, hvad forholdet er mellem detetiske natursyn og vores kristne tradition, så er svaret ikkeentydigt. I den kristne tradition gøres der ikke kun ét natur-syn gældende, men mindst to, der er meget forskellige. Denene opfattelse er, at naturen er værdiløs i sig selv. Denne jor-diske verden vil gå under, og en ny, himmelsk, verden vilkomme, som er den egentlige verden. Al værdi ligger i dennehinsides, himmelske verden. Den dennesidige, jordiske verdener værdiløs om ikke ligefrem ond. Denne opfattelse var frem-herskende i urkristendommen og i alle former for såkaldt ”pil-grimmytisk”18 kristendom, der udviklede sig senere. Verden eren jammerdal, vi skal frelses fra. En udgave af dette natursyner det calvinske, at denne verden blot er en skueplads forfrelseshistorien, et theatrum gloriae dei. Verden har ingen be-tydning i sig selv. Dette natursyn lever videre i den barthsketeologi i det 20. århundrede. En lignende nedskrivning af na-turens betydning findes i eksistensteologien, der mener, det ermytologi at opfatte skabelsen i naturkategorier. Naturen er,hvad naturvidenskaben siger, den er. Dette kristne natursynstår i modsætning til det etiske natursyn. Det er katastrofalt at

18 Vilhelm Grønbech, Kampen om en ny sjæl, København: Gyldendal1963.

251


abonnere på dette natursyn i dag, da det legitimerer ødelæg-gelsen af naturen.

Det andet natursyn, der gøres gældende i den kristne tradi-tion, er skabelsestankens natursyn. Her gøres det gældende, atnaturen har en værdi i sig selv, fordi den er skabt og dermedvillet af Gud. Gud har skabt og opretholder hvert sekund ska-berværket, hvilket viser, at det har del i Gud og dermed i enevig betydning. Frelse betyder i denne kristendomsopfattelseikke, at vi befries ”fra universet, men med universet.”19

Der er mange, der mener, at hvis man skal finde ud af, hvaddet sande kristne natursyn er, så skal man undersøge hvilketnatursyn, Bibelen giver udtryk for. Det er imidlertid en illu-sion. Problemet er, at Bibelen består af mange forskelligeskrifter af mange forskellige forfattere fra mange forskelligeårhundreder. Det betyder, at den indeholder mange forskelligenatursyn. Bibelen er ikke i sig selv et kriterium for, hvad detsande natursyn er. Man kan, som traditionen har vist det, be-grunde to vidt forskellige natursyn med henvisning til skrift-steder i Bibelen. Sagen er, at når man begrunder sit kristnenatursyn, så er der to kriterier; der er Bibelen, og der er denfilosofi, man selv har med, når man læser i Bibelen. Det pil-grimmytiske og det calvinske/barthske natursyn er ikke kunbegrundet i Bibelen, men også i den platonske filosofi, dernedskriver den sanselige verden til en ubetydelig skyggever-den. Eksistensteologiens natursyn er ikke kun begrundet i Bi-belen, men også i den filosofi, at sandheden om naturen erden, naturvidenskaben fremlægger.

19 K.E. Løgstrup, Solidaritet og kærlighed, København: Gyldendal 1987,s.144. Jf. Paulus: ”Også skabningen selv vil blive befriet fra trældom-men under forgængeligheden” (Rom 8,21).

252

JAKOB WOLF

Skabelsestankens natursyn er heller begrundet alene i Bi-belen, men også i den fænomenologiske filosofi, der har denuvilkårlige livserfaring som erkendelseskriterium. Augustin eren af de kristne teologer, der med stor retorisk kraft gør ska-belsestanken og Det Gamle Testamente gældende over for degnostisk inspirerede kristendomsopfattelser, der nedvurderedenaturens betydning og Det Gamle Testamente. Kristus kom-mer ikke med en ny Gud i forhold til den gammeltestamentli-ge skabergud. Skaberguden er forudsat hos Jesus og Paulus.Augustin hævdede, at skabelse betød skabelse ex nihilo. Detudleder han ikke alene af Bibelen, men også af sine analyseraf vores erfaringer af tid. Tidserfaringen er erfaringen af til-intetgørelse, da tidens væren er en væren i konstant forsvin-den. Fortiden og fremtiden eksisterer ikke, og nutiden eksiste-rer kun i form af, at den hele tiden forsvinder. Når noget er tili tiden, må det derfor være til i kraft af en evig magt, der fast-holder det i væren, så længe den gør det. At Gud skaber ud afintet, kommer ifølge Augustin til udtryk ved, at han skaberved sit ord alene, sådan som det beskrives i Første Mosebogsskabelsesberetning, ligesom det også kommer til udtryk i op-standelsestanken, sådan som Paulus udtrykker den. Gud erden, ”som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til,så det bliver til” (Rom 4,17). Opstandelsestanken er udtryk forskabelse ex nihilo, fordi den forudsætter, at døden er tilintet-gørelse. Intet, heller ikke en udødelig sjæl, overlever døden,hvilket er i overensstemmelse med den uvilkårlige livserfa-ring. Derfor må opstandelse være en nyskabelse.

Der findes naturligvis mange andre steder i Bibelen, der be-grunder skabelsestanken. For blot at nævne et par andre: ”Nårjeg ser din himmel, dine fingres værk, / månen og stjernerne,

253


som du satte der …” (Sl 8,4). ”Kan du binde Syvstjernensbånd / eller løse Orions lænker? / Lader du Venus gå op tilrette tid, / fører du Løven frem sammen med dens unger?”(Jobs Bog 38,31-32). ”Læg mærke til, hvordan markens liljergror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: Endikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem” (Matt6,28-29).

Citatet fra Sl 8 siger, at verden er et kunstværk af Guds fin-gre. Det svarer til, at skaberværket i skabelsesberetningen op-fattes som et ”ord-værk”. ”Gud sagde: ’Der skal være lys!’ Ogder blev lys” (1 Mos 1,3). Det er ”poesi” i ordets oprindeligebetydning. Ordet ”poesi” stammer fra græsk, hvor ordet bety-der at skabe. Poesi betyder oprindeligt på græsk ”at skabenoget, som før var ikke-eksisterende”. Det poetiske ord skaberdet, det nævner. Skaberværket besynges i al poesi, fordi detselv er poesi. Når Jesus i citatet fra Mattæusevangeliet siger, atliljen er mere pragtfuldt klædt end selv kong Salomon, er detudtryk for, at han ser liljen som et underfuldt kunstværk. Sa-lomon var kendt for sin store rigdom og visdom. Han omgavsig med pragtfuld skønhed, men selv denne kunstfærdigemenneskeskabte skønhed overstråles af markens liljer, derblot er en lille del af naturens ufattelige skønhed. Liljerne erkunstværker, der langt overgår de kunstværker, menneskerkan skabe. Citatet fra Jobs Bog indgår i kapitel 38-39, der er enlang lovprisning af Skaberens fantasi. Mangfoldigheden ogvariationen i naturens former er overvældende. Den fantasi,der har skabt naturen, overgår langt menneskets fantasi. Hvisikke løven, strudsen eller krokodillen allerede fandtes, ville in-gen kunstner kunne have fundet på disse på én gang vilde ogselvfølgelige former.

254

JAKOB WOLF

Der er ingen modsætning mellem det etiske natursyn, derudspringer af den uvilkårlig erfaring, og kristendommens ska-belsestanke. De kan supplere og forstærke hinanden. Ska-belsestanken beriges af en livs- og erfaringsnærhed, og detetiske natursyn forstærkes af Bibelens poetiske billeddannel-ser. Skabelsestanken bearbejder den dybde i erfaringen, at væ-ren forudsætter en værensmagt og et kunstværk, og at et de-sign forudsætter en kunstner og designer. Det etiske natursyninviterer til en religiøs billeddannelse, men er ikke begrundet ien sådan.

I William Blakes berømte digt om tigeren smelter den uvil-kårlige sansning og inspirationen fra Jobs Bog sammen til enfuldendt enhed. Hans digt er kunst og religion i ét. Det kunneuden videre sættes ind i Jobs Bog.

Tyger Tyger, burning bright, In the forests of the night; What immortal hand or eye, Could frame thy fearful symmetry?

In what distant deeps or skies. Burnt the fire of thine eyes? On what wings dare he aspire? What the hand, dare seize the fire? … 20

Det er en stærk uvilkårlig erfaring, at slukkede vi dennepragtfulde glød i skaberværket, som tigeren er, så ville der for

20 William Blake, ”The Tyger” (Songs of Experience), The Complete Poetry& Prose of William Blake, New York: Anchor 1988, s. 24.

255


evigt være et mørke og død på jordkloden, der var et tab af livog skønhed. Det bør ikke ske.

Magtforholdet mellem menneske og natur er skiftet, så deti dag er os, der har magten i kraft af vores teknik. Tidligerehavde naturen magten over os. Atombomben og klimakrisener bl.a. udtryk for dette magtskifte. Så langt, som vi har magt,har vi ansvar. Vi holder jordklodens liv i vores hænder.

Afslutning

Man kan ikke i den offentlige debat begrunde, at vi skal for-holde os etisk til naturen og livet på jordkloden ved at henvisetil 1 Mos 2,15, hvor der står, at mennesket er sat i Eden havefor, at det skal ”passe på den”, som det er oversat til på”hverdagsdansk”, eller helt generelt, at Gud har skabt verden.Sådanne begrundelser gælder kun for dem, der allerede erindforstået med kristendommen. Man skal henvise til en al-ment forpligtende begrundelse. Der er flere forsøg på at be-grunde et alternativt natursyn, der kan begrunde, at vi skalforholde os etisk til naturen, som er ubrugelige. Et er dette atkonstruere spekulative naturvidenskabelige teorier, som skalsupplere den darwinistiske teori, et andet er at henvise til enreligiøs begrundelse. Det er forsøg af den art, der er de mestalmindelige i dag. Det er derfor, det er af helt afgørende be-tydning, at det etiske natursyn, der udspringer af den uvilkår-lige livserfaring, fremsættes med overbevisningskraft og auto-ritet, da det er det eneste, der for alvor duer.

256

Naturen som et uerstatteligt...

Documents

Transcript of Naturen som et uerstatteligt...