Myter om bander

– hvad er fup, hvad er fakta?

SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016

Maria Libak Pedersen

Myte #1: Alle bander er ens

• Trasher (1927): Der er ikke to bander, der er ens.

• Konklusionen holder stadig!

• Der findes adskillelige bandedefinitioner og typologier.

• Mit fokus:

- Gadebander (kriminelle ungdomsgrupper)

- Bandegrupperinger

- Rockergrupperinger, herunder støttegrupper

Gadebander

Definition

Venner

Selvnominering

Myte #2: Bander er formelt organiseret

• De fleste gadebander er uformelle, løst strukturerede og omskiftelige grupper af unge.

• Gadebander kan udvikle sig til organiserede kriminelle netværk med voksne medlemmer, men det sker sjældent.

• Rigspolitiet beskriver rocker- og bandegrupperinger som organiserede grupper, der udøver alvorlig kriminalitet.

• Rockerne er mere organiserede end banderne – de har en nogenlunde fast procedure for medlemskab og et hierarki med faste positioner.

Myte #3: Nogle bander har tusindvis af medlemmer

• I selvrapporteringsundersøgelser er det normalt 5 pct. af de unge, der er med af gadebander.

• 10-20 pct. i høj-risiko populationer; 13 pct. i den danske undersøgelse Første led i fødekæden, 2011.

Første led i fødekæden, 2011

Antal Procent

Unge i kriminelle grupper 251 13

Alvorligt kriminelle 129 7

Småkriminelle 553 29

Lovlydige 953 51

I alt 1886 100

Myte #3: Nogle bander har tusindvis af medlemmer

• I selvrapporteringsundersøgelser er det normalt 5 pct. af de unge, der er med af gadebander.

• 10-20 pct. i høj-risiko populationer; 13 pct. i den danske undersøgelse Første led i fødekæden, 2011.

• De fleste unge er med i gadebander med flere end fem medlemmer – en fjerdedel angiver at der er flere end 20.

Registrerede rockere og bandemedlemmer

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Bandemedlemmer 454 542 613 552 654 510

Rockere 851 1123 1250 1083 1105 1010

I alt 1305 1665 1863 1635 1759 1520

Grupper 115 112 133 113 117 103

Myte #4: Bander med samme navn er forbundet

• Mindre, lokale gadebander kan tage samme navn som større bander, selv om de ikke har noget med hinanden at gøre.

• Navnet – og andre symboler – giver et falsk billede af, at medlemmerne tilhører samme fællesskab.

• Det er anderledes med rockerne og nogle af bandegrupperingerne. De lokale afdelinger hører sammen.

Myte #5: Alle bandemedlemmer er etniske minoriteter

• Gadebander, USA:

- 25 % whites - 31 % afroamerikanere - 25 % latinamerikanere - 20 % andre grupper

• Bandernes etniske sammensætning afspejler i høj grad beboersammen-sætningen i de lokalområder, hvor banderne holder til.

• I Danmark er 97 pct. af rockerne etniske danskere, mens det i bande-grupperingerne er 17 pct. (2009).

Myte #6: Ingen kvindelige bandemedlemmer

• En tredjedel af de unge, der indgår i kriminelle ungdomsgrupper, er unge kvinder.

• De fleste gadebander er domineret af unge mænd, men der er bander med alene kvindelige medlemmer.

• Kvindelige bandemedlemmer begår stort set samme forbrydelser som mandlige.

• En mindre andel begår alvorlige voldsforbrydelser og deres kriminalitets-frekvens er generelt lavere.

• I Danmark har politiet endnu ikke registreret nogen kvindelige rockere eller bandemedlemmer.

Myte #7: Nye medlemmer bliver yngre og yngre

• Unge bliver typisk involveret i gadebander de sidste år i folkeskolen eller i overgangen fra folkeskolen og videre.

• De begynder at blive fri at forældrenes opsyn og føle sig nok fremmed-gjorte fra forældrene og skolen til at finde banderne attraktive.

• Udland: Børn der anses for at være bandemedlemmer, før de fylder 10 år, er ofte født ind i banderne.

• PED: Der er få registrerede rockere og bandemedlemmer under 18 år.

Myte #8: En wonna-be er en gonna-be

• Unge, der flirter med et bandemiljø, bliver ikke nødvendigvis medlemmer af det. Men det øger risikoen.

• For at blive medlem af en rocker- eller bandegruppering skal man have en risikoprofil og mulighed for at indgå.

Risikofaktorer

Kriminelle grupper

Alvorligt kriminelle

Små-kriminelle

Lov- lydige

Dårligt forhold til skolen 37 % 35 % 21 % 6 %

Dårligt forhold til forældrene 28 % 24 % 18 % 11 %

Ringe opsyn fra forældrene 57 % 36 % 29 % 12 %

Lav selvkontrol 51 % 43 % 24 % 12 %

Svage prosociale værdier 53 % 29 % 19 % 5 %

Svag skamfølelse 58 % 41 % 31 % 16 %

Hyppigt forbrug af rusmidler 42 % 32 % 15 % 5 %

Kriminalitet /stoffer blandt venner 69 % 48 % 24 % 7 %

Hyppig færden i høj-risikomiljøer 76 % 50 % 41 % 18 %

Beskyttende faktorer

Kriminelle grupper

Alvorligt kriminelle

Små-kriminelle

Lov- lydige

Godt forhold til skolen 10 % 13 % 19 % 38 %

Godt forhold til forældrene 28 % 33 % 38 % 59 %

Meget opsyn fra forældrene 24 % 30 % 41 % 63 %

Høj selvkontrol 9 % 13 % 31 % 49 %

Stærke prosociale værdier 13 % 26 % 39 % 67 %

Stærk skamfølelse 11 % 18 % 27 % 48 %

Intet forbrug af rusmidler 25 % 38 % 44 % 66 %

Få kriminelle venner 9 % 12 % 19 % 53 %

Sjælden færden i høj-risikomiljøer 5 % 18 % 27 % 45 %

Nærhed til rocker/bandegrupperinger

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Bander i kvarteret Venner i bander Familie i bander

Unge i kriminelle grupper

Alvorligt kriminelle

Småkriminelle

Lovlydige

Tilknytning til rocker/bandegrupperinger

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Hænger ud med medlemmer Har hjulpet medlemmer Vil gerne være med i en bande

Unge i kriminelle grupper

Alvorligt kriminelle

Småkriminelle

Lovlydige

Opvækstforhold

• Få forhold adskiller rocker/banderegistrerede og andre kriminelle

o Kriminalitet

o Enlig forsørger

o Skiftende familiekonstellationer

o Opvokset i en storby

o Mange skoleskift

o Problemadfærd i skolen

o Tendens til en mere belastet opvækst

Karakteristika

• Få forhold adskiller rocker/banderegistrerede og andre kriminelle

o Arbejde

o Psykiatrisk behandling

o Skadestuebehandling som følge af trafikulykke

Myte #8: En wonna-be er en gonna-be

• Unge, der flirter med et kriminelt miljø, bliver ikke nødvendigvis medlemmer af det. Men det øger risikoen.

• For at blive medlem af en rocker- eller bandegruppering skal man have en risikoprofil og mulighed for at indgå.

• Personlige relationer til medlemmer af grupperingen har betydning for muligheden for at indgå.

• Bidrag til fællesskabet: ’lave’ penge, danne netværk, slås m.v.

• People do not only choose gangs, but gangs also choose people.

• Rocker: Min force var, at jeg havde rigtig mange kontakter rundt

omkring i byen. Det var det, der gjorde, at jeg blev lyttet til, når jeg

sagde noget. ”Han kender jo ham der, og han kender ham der.” Jo

flere kontakter du formår at skabe, desto mere respekt opnår du. Folk

tænker: ”Okay, han kender så mange mennesker, fordi han er god til

at lave forretning.” […] Havde jeg ikke haft de kontakter, jeg havde,

og hvis de ikke havde været klar over, at jeg havde de kontakter, så var

jeg ikke blevet budt indenfor. Så havde det været sådan: ”Okay, du kan

godt være med, men der er nogle ting, du skal bevise.” De ting

formåede jeg at bevise igennem mine venskaber med nogle af de

andres venskaber. Vi havde lavet nogle forretninger og nogle ting

sammen. Frem og tilbage. Dem, der sidder i toppen, de får jo nys om

det. Hvem er han? Hvad kan han? Hvem kender han?

Myte #9: Unge tvinges til at blive medlemmer

• De fleste ønsker selv at blive medlemmer, fordi banderne virker tillokkende (festerne, samværet, pigerne m.v.).

Begrundelser for at være med

Gadebander Venskabsgrupper

For at være sammen med venner For at være sammen med venner

For at være en del af et fællesskab For at være en del af et fællesskab

For sjov skyld For sjov skyld

For at få spænding Nogen at dele hemmeligheder med

Motivationer for medlemskab af rocker- og bandegrupperinger

• Fællesskab med ligesindede

• Tryghed: Man hjælper hinanden

• Respekt i nærmiljøet, i nattelivet m.v.

• Stort netværk: ’Der er altid en løsning på alting’

• Fascination: livsstil og forbilleder

• Spænding: ’Der er noget farligt over det’

• Ideologi og konflikt (personligt, forretning m.v.)

Den første tid som medlem

• Rockerne

o På prøve de første år

o Underkaste sig regler og rutiner

o Servicere: hente mad, gøre rent, stå vagt, være chauffør m.v.

• Bandemedlemmer

o Ingen fastsat prøvetid

o Nye medlemmer ses an

o Bevise deres værd (tage initiativ, vise engagement og loyalitet)

Bandemedlem: De helt unge, de er ikke medlemmer, men de er sammen

med os. De kører ikke ud og ”arbejder” sammen med os. […] Det gør de

ikke. Men når vi er i området – det er ligesom vores hovedbase, det er der,

vi er – så er de sammen med os. Når vi spiller fodbold, er de sammen med

os. Når vi spiser mad, køber vi også mad til dem. Hvis vi har tjent penge,

får de hver en mindre del. De ser op til os, stille og roligt. Men der er

også nogle i gruppen, der fortæller dem, at det er en forkert vej [at gå],

og at de skal vælge en anden. For det er en forkert vej! Så er det op til

dem selv jo. De er jo teenagere, så jeg tror godt, de er klar over, hvad de

laver. Hvis de bliver ved, og hvis de stadig vil være medlemmer, når de

bliver ældre, så bliver de medlemmer. Hvis de vil, så er det op til dem

selv. Men det er ikke sådan, at de er en minigruppe af os. Det er ikke

fordi, vi skal stole på dem eller kræve noget af dem. Men vi kan godt

bruge dem i fremtiden, hvis det er. Hvis de vil.

Myte #10: Voksne medlemmer rekrutterer unge

• Det sker sjældent, at voksne bandemedlemmer rekrutterer unge til banderne.

• Unge bliver rekrutteret til at udføre mindre opgaver for bander, men det er ikke veldokumenteret.

• Første led i fødekæden (2011): 9 % af de unge har hjulpet bander ved at holde vagt, give beskeder eller udføre andre mindre opgaver.

Myte #11: Bander bruger mest tid på kriminalitet

• Det meste af tiden er gadebander ligesom andre grupper: De går til fester, hænger ud med venner og familie.

• Ofte laver gadebandemedlemmer ikke særlig meget: sover længe, hænger ud, praler, spiser, drikker, hænger ud igen.

• Som medlem af en mere etableret rocker- eller bandegruppering kan hverdagen være stressende.

• Manglende evne til at adskille bandemotiveret og banderelateret kriminalitet er skyld i, at omfanget af bandekriminalitet overdrives.

Kriminalitet

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Alle unge i undersøgelsen Samlet kriminalitet

Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige

Myte #12: Bander består af specialiserede kriminelle

• De fleste bandemedlemmer begår mange forskellige former for kriminalitet (cafeteria-style offenders).

• Gadebandemedlemmer er oftere end alvorligt kriminelle unge involveret i hærværk, vold, våben- og narkotikakriminalitet.

• De færreste gadebander kontrollerer distributionen af narkotika. Det gør i stedet kriminelle grupperinger/netværk.

• Det er vanskeligt at sammenligne kriminalitet begået af registrerede rockere, bandemedlemmer og andre kriminelle.

Kriminalitet blandt rockere og bander to år efter registreringstidspunktet

Sædelighedsforbrydelser

Voldsforbrydelser

Ejendomsforbrydelser

Øvrig straffelov

Færdselslov

Våbenloven

Lov om euforiserende stoffer

Øvrig særlov

Kriminalitetens art før medlemskabet

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Kontrol (bander)

Bander

Kontrol (rockere)

Rockere

Seksualforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser

Øvrige straffelovsovertrædelser Lov om euforiserende stoffer Våbenloven

Myte #13: Bander er stabile fællesskaber

• En gang medlem, altid medlem – langt fra sandheden.

• Medlemskab af gadebander er ofte kortvarigt, 1-2 år.

• Unges relationer til venner ændrer sig i ungdomsårene, og de involverer sig i forskellige venskabsgrupper.

Flowet i rocker- og bandemiljøerne

0

10

20

30

40

50

60

Nytilkomne Fortsatte Ophørte

Rockere Bandemedlemmer I alt

Juni 2009 til oktober 2013 (pct.)

Myte #14: Nultolerance på skoler virker

• Nultolerance på skoler kan være med til at flytte børn og unge fra at være forstyrrende til at være stærkt rebelske.

• Sanktioner såsom bortvisning kan være med til at øge kriminaliteten blandt unge (undgår opsyn, øget negativ påvirkning ).

• Kriminalitet øger risikoen for bandemedlemskab og for erfaringer med retssystemet.

• Erfaringer med retssystemet øger risikoen for bandemedlemskab.

Myte #15: Intet virker i kampen mod bander

• Bandeproblematikken er kompleks, men den er ikke så kompleks, at der ikke kan gøres noget ved den.

• Helhedsorienterede løsninger med elementer af forebyggelse, intervention og suppression (undertrykkelse).

For eksempel, OJJDP Comprehensive Gang Model

Mobilisering af lokalsamfundet Tilbud om nye muligheder: jobtræning, uddannelse m.v. Social intervention, herunder SSP Suppression, kontrol med banderne Organisatorisk forandring og udvikling

• Bandeproblematikken kan ikke løses alene ved gang suppression.

Rapporter fra Forskningskontoret

• Rockere, bander og risikofaktorer (2010)

• Første led i fødekæden: En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper (2011)

• Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold (2012)

• Rockere og bandemedlemmers kriminelle karrierer og netværk i ungdommen (2013)

• Kortlægning af exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer (2014)

• Flowet i rocker/bandemiljøerne (2014)

• Veje ind i og veje ud af rocker- og bandemiljøer (2014)

• Exit-forløb med rockere og bandemedlemmer. 1. delrapport (2015)

• Ph.d.-projekt: Kriminalitet blandt rockere og bandemedlemmer i Danmark (2016)

• Exit-forløb med rockere og bandemedlemmer. 2. delrapport (forventet, 2016)

• Ny undersøgelse af flowet i rocker/bandemiljøerne (forventet, 2016)

• Undersøgelse af ophørte rockere og bandemedlemmers karakteristika (2016/2017)

• Endelig evaluering af exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer (forventet, 2017)

• Ph.d.-projekt: Joining and leaving criminal gangs and outlaw motorcycle gangs (forventet, 2017)

Rapporterne kan findes på hjemmesiden www.justitsministeriet.dk under forskning