Munkebjergkonferencen18. november 2010

Læsning i videnssamfundet

Søgning på nettet – en sagfor læseundervisningen

Lektor, ph.d. Jeppe BundsgaardDanmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

Hvordan læser vi en hjemmeside?

Læsning

• Tidligere: • Lineær læsning• fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og

• Informationssøgning• fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

Hvordan læser man en hjemmeside?

• Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

www.tv2.dk

Hvad så I?

www.dr.dk/skum

Hvad så I?

Hvad så I?

Hvordan orienterer vi os?

• Hvad husker vi?• Hvor kigger vi først?

www.tv2.dk

Orienteringslæsestrategier

CentrallæsningCentrallæsning Hvor opmærksomheden Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af orienteres mod midten af skærmenskærmen

PeriferilæsingPeriferilæsing Hvor opmærksomheden Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens orienteres mod skærmens periferiperiferi

Lineær læsningLineær læsning Hvor skærmen læses fra det Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod øverste venstre hjørne mod nederste højrenederste højre

VISUEL GRAMMATIK Grammatik

Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.)

Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre,

midt) Placering i forhold til andre elementer (inden

for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og –størrelse osv.

Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster?

• Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. • Man kan skimme og nærlæse. • Fra øverst til venstre til nederst til højre.• Man kan læse lange tekster• Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten.

• Skærmens tekster er centralt orienterede• Man kan ofte ’gøre noget’ med dem• Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra• Man skal ofte vælge tekster fra• Osv.

Læseaspekter, surfing

• At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer.

• At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster• Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver,

placering af elementer (struktur), ikoner etc.

• At kunne forestille sig et ”rum bag et link” • dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise

sig

FokuslæsningFokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det Hvor læseren læser strategisk efter det hun søgerhun søger

OverblikslæsningOverblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sigover teksten foran sig

NærlæsningNærlæsning Hvor læseren læser tekstenHvor læseren læser teksten

SkimningSkimning Hvor læseren læser teksten for at Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler omfornemme hvad den handler om

SurfingSurfing Hvor læseren flyder med teksten og Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.øjeblikket.

Indholdslæsestrategier

Surfesøgning– er læsning

Surferens udfordringer

• Eks.• Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så

langt som fra Afrika til Danmark• Jeg vil gerne vide mere om trækfugle.

• Jeg kigger på www.fugle-net.dk og www.fugleognatur.dk

Fugle-net.dk

Fugleognatur.dk

Forberedelse og navigation

• Vide noget for at få noget at vide• Analysere hvordan en side er bygget op• Kunne gennemskue struktur og

navigationsmetode

Fra abstrakt til konkret – og omvendt

• Jeg har et konkret spørgsmål – hvilke kategorier er det en del af?

• Jeg ser en abstrakt kategori – er mit konkrete spørgsmål en del af det?

• Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål…

• Og det er skolens altomfattende opgave!

Struktur

Sitemap

• Mål: At kunne forestille sig sitets struktur• For at kunne tage stilling til om det giver mening at

surfe videre

• Et sitemap er producentens konception af sitets emne• Derfor er det både en læseopgave og en faglig

opgave

• Metode: • Tegne sitemaps af andres hjemmesider • Tegne sitemaps af egne hjemmesider – og bygge

dem.

Navigation

• Hvad sker der hvis jeg klikker hér?• Hvor er jeg nu henne?• Hvordan kommer jeg tilbage?• Er der områder jeg ikke har fundet, men som

jeg kunne have glæde af?• Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg

kan bruge?

Navigation – i undervisningen

• Hvem finder først…?• Hvordan gjorde vi?• Hvad gjorde vi galt?• Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

Eksempel

• Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. • Eleverne er selv med til at

planlægge turen. • Sofie, Janne og Søren har

hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet.

• Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske.

• De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com)

• Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.• Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over

bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop…

• Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er enbog med teksten til og højtlæsning af H.C.Andersens Tommelise).

• Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage).• Janne: Hvad skal vi så?• Sofie: Skal vi prøve nyheder?• Janne: Ja, det kan vi godt.• Søren: Det skulle jo stå der på sedlen.

Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

Surfesøgning fordrer at man…

1. Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart

a. hvad man vil eller skal finde, ogb. hvordan man forestiller sig at en given side som

man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

• Læreren kommer gruppen til hjælp: • Er der andre ord for ansigtsmaling?

• Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. • Hvornår bruger man ansigtsmaling eller

sminke?

• Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater...• Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge

efter på hjemmesiden?

• Eleverne kigger igen på siden…

Surfesøgning fordrer at man…2. Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det

abstrakte til det konkrete, dvs. kana. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et

konkret spørgsmål kunne falde ind under,b. gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en

given kategori, et givent link) dækker over ogc. kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

• Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen).

• Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil).

• Søren: SÅ! Nu har vi fundet det!

• Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet?

• Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det.

Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en emailadresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

Surfesøgning fordrer at man…3. Kan gennemgå en række links

(menupunkter, kategorier i søgeregister osv.)

a. ved at prøve sig frem, og/ellerb. ved at vurdere om den forestilling man gør sig,

kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder

• vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder,

• vurdere den nære kontekst til et link.

At læse – og at lade være!

• Surfesøgning fordrer at man kan:• Vurdere hvad der er bag et link• Fravælge tekster – så hurtigt som muligt!• Danne sig et hurtigt overblik over en side

• Hvor er den information jeg forventede at finde?• Var det alligevel ikke her?

• Vurdere informationen• Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært?

• Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre?

At læse (indtil videre…)

• Læs med formål• Hvad er mit formål?• Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit

læseformål – så jeg skal kun læse det jeg skal bruge – og så videre

• Læs foreløbigt• Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision,

kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

•

Hvad er læsning?

Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning)

x

Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x

Læseform x Eget projekt

Metoder til at læse og lade være

• VØL: • Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg

lært

• Forberedelse• Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale• Mindmap og trædiagram• Skriv ned hvad du vil vide• Hvad skal du bruge det til?• Hvor tror du, du kan finde det?

Undervejs

• Proces• Skriv ned hvor du har været (af gode steder) • og hvilke typer tekster der var tale om

• Leksikon• Fagtekst• Artikel (om dit emne – eller et andet emne hvor dit emne omtales?)• Spørgsmål/svar• Diskussion• Personlig oplevelse/tilgang• Reklame/omtale af vare

• Hvad du har lært• Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål

undervejs)

Forstår du hvad jeg siger?

• Forståelse• Er der ord du ikke forstår?• Er der sætninger du ikke forstår?• Lad være med at læse alt for meget, du ikke forstår!

• Spørg dine kammerater – og din lærer! • Lav en ordbank

• Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser

• Forklar en kammerat hvad du har læst/lært• Learning by teaching• Opdager huller i forståelsen

Referencer

• Hvor kommer din viden fra?• At kopiere/plagiere er at stjæle• At referere er at give – også til dig selv• Kan du stole på dine kilder?

Og helt almindelig faglig læsning

Faglig læsning – en ny opgave

• Læsning i alle fag – faglig læsning• Udvikling af læsestrategier• Vurdering af en teksts egnethed• Forberedelse til læsning• Støtte under læsning

• Faglig læsning – en ny opgave• For børn!

Fuldtekstsøgning – er også læsning

Find noget om emuen…

• Lad os gå på og finde ud af

• hvad spiser emu-fuglen?• hvor hurtigt kan emu-fuglen løbe?

Google: Fuldtekstsøgning

• Google• I princippet en kopi af hele internettet• Finder de sider søgeordene optræder på

• Læsning af potentiel tekst

• Søg med nøgleord, ikke emneord

Nøgleord Emneord

• Er karakteristiske ord i teksten

• Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst

Fx:

brændehugger, brødkrummer, heks, pandekagehus, Hans, Grethe..

• Kategoriserer teksten

• Sætter i register

• Inddeler efter emne/genre/slags

Fx:

De gule sider: vvs, læger, speciallæger –

madvarer, rejsemål,

eventyr, navne

Søgeoperatorer i Google

• -ord Finder sider hvor ordet ikke optræder.• stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord

og staveord. • ”flere ord” Find kun sider hvor ordene står netop i

den rækkefølge• ”bliver * år” * repræsenterer hvilket som helst ord,

så Google finder: bliver i år, bliver etgodt år, bliver 50 år

• 1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet1450 til 1470 findes

• site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url

• +/AND … behøves ikke i Google, for det er underforstået

Fragmentlæsning

Googles Gyldne Trekant

En fragmentlæser…

• Intertekstuel genrevidenFor eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være:

● En forside – som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere?

● En side der beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter?

● En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel– som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret?

● En kommerciel side, – fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen?

● En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene ● En personlig hjemmeside

– som fx er under udarbejdelse

• Tekstuel viden om sværhedsgrad og stilFx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være:– For informelt sprog til at emnet behandles

seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå,– For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med

emnet, eller for fortællende til at være præcist– For personligt til at være relevant – osv.

At vælge fra og måske til

• Fragmentoverblikslæsning • for at vælge fra• for at finde nye søgeord

• Fragmentlæsning• for at vælge til• ved at vurdere en potentiel tekst

Var det det jeg søgte?

• Overblikslæsning

• Fokuslæsning• Skimning• Nærlæsning

• Læsning af layout, design, struktur, professionalisme

• Kritisk læsning

Overblikslæsning

Overblikslæsning

Overblikslæsning

Overblikslæsning

Vurderingsprocessen

• En overblikslæsningsfase • hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og

evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag.

• En nærmere undersøgelse • hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være

grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: • Omfang, • æstetisk fremtrædelse, • tekstens fokus, • overskuelighed, og • tilgængelighed.

Læseaspekter, fuldtekstsøgning

• Læse en potentiel tekst• Fragmentoverblikslæsning• Fragmentlæsning• Overblikslæsning• Fokuslæsning• Kritisk læsning

Tak for nu

www.jeppe.bundsgaard.netjebu@dpu.dk

Spørgsmål og kommentarer?