Motion i klassen - Playtool1 Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende...

Motion i klassen- et projekt i Faglighed for Alle

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

www.kk.dk/faglighedforalle

1Side

ForordI dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Da det samtidig er en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever høj motivation ved læring gennem bevægelse, er der god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige undervisning.

Det er baggrunden for, at Københavns Kommune har igangsat flere initiativer, der har til formål at styrke idræt og bevægelse i de københavnske skoler. ”Move@School” er en del af kommunens motionsstrategi ”København - En by i bevægelse”. Move@School skal give lærerne inspiration til at integrere idræt, krop og bevægelse som en fast del af skolens hverdag og den daglige undervisning. Samtidig indgår ”Sunde Børn” som en del af skoleplanen ”Faglighed for Alle”. Her er der særligt fokus på den betydning, som krop, bevæ-gelse og fysisk aktivitet har for børns læring ud fra devisen: ”Sunde og glade børn lærer bedre”. Ud over en styrkelse af idrætsundervisningen indeholder ”Faglighed for Alle” også initiativer til udbredelse den kropslige dimension til andre fag (Motion i Klassen).

Derfor har Sundhedsforvaltningen, Folkesundhed København og Børne- og Ungdomsforvaltningen, Center for Børn og Unge, indledt et samarbejde om at udvikle et inspirationsmateriale, der skal komme med kon-krete anvisninger på og give ny inspiration til, hvordan lærerne i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og historie kan inddrage bevægelse og fysisk aktivitet som et element i den faglige undervisning. Vi håber, at vi med denne mappe kan give den enkelte lærer og det enkelte lærerteam en håndsrækning til at inddrage bevægelse og fysisk aktivitet til glæde og gavn for børn og unge.

Med venlig hilsen

Christine Brochdorf Jette Jul BruunDirektør Folkesundhedschef - Folkesundhed i KøbenhavnBørne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

2Side

IndholdOm denne mappe 5Mappens opbygning 6De udvalgte fag 6Definition af ordet ”bevægelse” 6Materialer 7Billeder 7Tak til 7Litteraturliste 7Artikler 8Links 8

Matematik 9Kæmpeterninger 10Taltæppe 11Fluesmækkerleg 12Vinkel vandring 13Vinkel-bane 14Papirkugler og talsystemet 15Matematik dart 16Kroppens mål 17Find din rigtige plads 18Areal- og rumregning 19Diameter og omkreds 20Geometriske figurer 21Vendespil 22Find en geometrisk figur 23Opmåling og tegning 24Matematik twister 25Matematik–bowling 26Brøkdomino 27Matematik og træer 28Regnekrig 29Jeopardy 30Stratego 31Matematikgolf 32Tre på stribe 33

3Side

Matematik og idræt 34Min krop og dens præstationer 35Arbejde og puls 36Boldspil og statistik 37Energi og bevægelse 38

Dansk 39Følebogstaver 40Kæmpe tastatur 41Ordkaos 42Ord-dart 43Gæt og grimasser 44Skriv med kroppen 45Skriv på ryggen eller med fingeren 46Ordspillet 47Fluesmækkerleg 48Jeopardy 49Løbelæse 50Kæmpeterninger 51Vendespil 52Hvad kan jeg lide at lege 53Tre på stribe 54Bogstavkrig 55Ord-domino 56Danskgolf 57Aktiviteter i skoven 58Bogstavbowling 59

Engelsk og tysk 60Kæmpeterninger 61Bogstavkrig 62Kæmpe tastatur 63Ordkaos 64Ord-dart 65Gæt og grimasser 66Robotleg 67Gæt et udsagnsord 68Vendespil 69Jeopardy 70Teatersport 71Aktivitetshistorier 72Tre på stribe 73Sproggolf 74

4Side

Historie 75Dramatisering af historien 76Tidstæpper 77Vendespil 78Middelalderlege 79Historiske idrætsgrene 80Aktiviteter i skoven 81

Krop og bevægelse i tværfaglige sammenhænge 82Indledning 83Temauge ”Action og bevægelse” 84Temauge: ”Kroppen, sanserne, motion og mad” 85Temauge: ”Brug din krop” 86Temauge: ”Sund mad og idræt” 87

5Side

OM DENNE MAPPE

6Side

Mappens opbygningMappen er inddelt i fagene matematik, dansk, engelsk, tysk og historie. Desuden gives der nogle generelle ideer til, hvordan krop og bevægelse kan indgå i nogle tværfaglige sammenhænge (temauger eller –dage).Mange af forslagene til aktiviteter går igen for de forskellige fag, idet der er store fælles træk ved eksempelvis sprogfagene. Til fagene matematik, dansk, engelsk og tysk og historie er hver undervisningsaktivitet inddelt i op til 7 afsnit med hver sin overskrift. Indholdet af disse afsnit vil nedenstående blive beskrevet ganske kort:

”Klassetrin/niveau”: her beskrives et bud på, hvilke klassetrin den enkelte aktivitet passer til. Inddelingerne i klassetrin følger de angivne i ”Fælles Mål” (Undervisningsministeriet). Hvis en aktivitet, i eksempelvis dansk, er vurderet til at passe til både 1, 2, 3, 4 og 5 klassetrin, er dette blot skrevet som 1. – 6. klasse-trin grundet inddelinger angivet i ”Fælles Mål” (Undervisningsministeriet). Dette eksempel gælder også de nævnte andre fag. En skarp opdeling modsvarer naturligvis ikke den glidende overgang, der er i den enkelte elevs læring, og den enkelte lærer må derfor også vurdere, om aktiviteten kan bruges på andre klassetrin end de angivne. ”Materialer”: her beskrives hvilke materialer, der skal bruges for at kunne gennemføre aktiviteten.

”Fremgangsmåde”: her forklares, hvordan aktiviteten i praksis kan gennemføres.

”Variation og progression”: her forklares, hvilke muligheder der er for at variere aktiviteten eller for at tilpasse aktiviteten til den enkelte elevs/klasses niveau. De forslag der gives, er ikke skrevet i nogen bestemt orden eller struktur, så det første punkt repræsenterer ikke en mindre progression end det sidste punkt. Hvert punkt kan dermed anvendes selvstændigt i forhold til de resterende punkter.

”Trinmål”: Her beskrives, hvilke trinmål fra ”Fælles Mål” (Undervisningsministeriet 2005) den enkelte aktivitet potentielt kan leve op til. Dette vil dog ofte være afhængigt af, i hvilken udstrækning aktiviteten udføres, og om den enkelte lærer vælger at benytte sig af de ideer til videre arbejde, der er givet under af-snittet ”variation og progression”. For hver enkelt aktivitet er der kun nævnt de mest relevante trinmål, og da trinmålene er brede i deres definition af, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne skal opnå, vil den enkelte aktivitet ofte kunne tilfredsstille flere trinmål end nævnt.

De udvalgte fagUdvælgelsen af fag i denne mappe er sket ud fra forskellige præmisser. Vi har ønsket at samle og udvikle ideer til fag, der repræsenterer mange lektioner i folkeskolen samt til fag med et stort potentiale for at anvende bevægelse i undervisningen. Yderligere har vi ønsket at samle og udvikle ideer til fag, hvor bevægelse ikke i forvejen indgår som et ”naturligt” element i undervisningen. Bevægelse vil naturligt kunne indgå i mange andre fag, der ikke beskrives i denne mappe, og det er vores håb, at ideerne i denne mappe også vil kunne give inspiration til dette.

Definition af ordet ”bevægelse”Når vi i denne mappe bruger ordet bevægelse, skal det forstås meget bredt. Vi forstår bevægelse, som alle aktiviteter hvor eleverne kommer op fra deres stol, og det er derfor ikke et krav til en aktivitet, at eleverne skal bevæge sig med høj intensitet, eller at der er en direkte sammenhæng mellem bevægelsen og den læring, der forgår. Det vil dog alligevel være tilfældet for flere af aktiviteterne.

7Side

MaterialerMed denne mappe følger materialer til anvendelse i nogle af aktiviteterne. Der medfølger ikke alle nødvendi-ge materialer til alle aktiviteter, hvilket dels skyldes begrænsede økonomiske midler, samt det faktum at den enkelte lærer i mange tilfælde vil være den bedste til selv at udvikle materialerne under hensyn til elevernes forskellige forudsætninger. Endelig vil der også ved nogle af aktiviteterne være et pædagogisk perspektiv i at lade eleverne selv være med til fremstillingen. Bagerst i denne mappe findes en oversigt over hvilke materia-ler, der følger med.

BillederVi har så vidt muligt forsøgt at illustrere beskrivelser af aktiviteterne ved hjælp af billeder. Der er ikke billeder knyttet til alle beskrivelser, og nogle billeder fremtræder på flere beskrivelser, da de illustrerer en aktivitet, som med få modifikationer kan anvendes inden for flere fag. Billederne i denne mappe er anvendt med til-ladelse fra Bispebjerg Skole, Hillerødgades Skole, DIA Privatskole, Bellahøj Skole samt Nymarksskolen.

Tak tilDette projekt har modtaget hjælp og inspiration fra mange mennesker, og vi vil derfor gerne sige tak til: Dhurata Emini, Mikkel Kibsgaard og Gunver Kristensen fra Frederikssundsvejens Skole, Niels Dalsgaard fra Rådmandsgade Skole, Marie Gjerløv fra Bispebjerg Skole, Morten Jon Jensen og Morten Østergaard fra Bellahøj Skole, Jacob Nøhr Schubart fra Gulbergskolen, Marika Jensen og Vivi Moustgaard fra Hillerød-gades Skole, Ahmed Macine fra DIA Privatskole, Morten Kromann Nielsen fra CVU-Lillebælt, Lene Terp fra CVU-Sønderjylland, Helle Rodenberg fra Center for Undervisningsmidler, Maja Løvstrup fra Dansk Skole Idræt, Kristian Mondrup fra CVU-region Syddanmark, Nina Nielsen fra Gladsaxe kommune, Sidsel Raskmark fra ”Aktiv rundt i Danmark”, Gitte Vedel, Susanne Larsen Fisker, Charlotte Falck Schmidt og Anne Rudbæk fra Nymarksskolen, og sidst Christine Myhre, Thomas Behrens, Kim Paulsen og Nynne Jør-gensen.

Med venlig hilsenForfatterneLars Hansen og Lars TheilgaardDecember 2007

Litteraturliste Armstrong, Thomas. Mange intelligenser i klasseværelset, Adlandia 1998Dunn, Rita. Artikelsamling om læringsstile, Dafolo forlag, 2003Bostrøm, Lena. Fra undervisning til læring – læringsstile i praksis, Dafolo forlag, 2000 Arnold, Ellen. De mange intelligenser – en redskabsbog, Dafolo forlag, 2001Couppe H, Brandt K, Kaas M, Kaas T og Larsen K. Helle for – nye veje til læsning, folkeskolens musiklærer-forening, 2003Bertelsen K, Hessellund H og Kuhlmann A. Rollespil – en håndbog, Teaterforlaget Drama, 1988Couppe, Helle. Bogstaver musik og bevægelse – læsning på et musisk-kreativt grundlag, folkeskolens musiklæ-rerforening, 1992Hansen, Hilde (projektleder på hæftet). Aktiv rundt i Danmark - inspirationshæfte 3.-10. klasse, CVU Søn-derjylland

8Side

Bostrøm, Lena. At lære på den bedste måde, SIS akademi, 2004 Nielsen, Jens Bo. Menneskets motoriske funktioner, Institut for Idræt, Københavns UniversitetBerk, Laura. Child Development, Illinois State UniversityPetersen, Bente Klarlund og Bengt Saltin. Børn og Unge – Fysisk aktivitet, fitness og sundhed, København, Sundhedsstyrelsen, 2005Stelter, Reinhard. Med kroppen i centrum, Dansk psykologisk forlag, 1999 Jensen, Ella. Materiale til forskellige læringsstile - skabeloner, DafoloJensen, Ella. Materiale til forskellige læringsstile - geometriske former, DafoloJensen, Lene Skovbo. Materiale til forskellige læringsstile - Ordklasser, DafoloMadsen, Janus. Summa Summarum – 20 matematikværksteder til indskolingen, Gonge DanmarkSchmidt M, Aggeboe E og Østergaard A. Kom godt i gang med læringsstile, Dafolo forlag, 2003Madsen, J. og Bostrøm L. Format 1. klasse, Alinea EgmontMaktabi, K. og Vilstrup, T. Den Indre Helt, 4aarstider forlag, 2006

Artikler”Hvordan hænger bevægelse og læring sammen”, Folkeskolen, oktober, 2005”Mere krop i skolen”, Folkeskolen, oktober, 2005Moser, Thomas og Mia Herskind, ”I begyndelsen er bevægelsen”, LLD, oktober, 2004

Linkswww.skoveniskolen.dkhttp://www.sst.dk/faglige_omr/sundhed/Motion/SST_temaavis_2.pdfhttp://www.aktivrundti.dk/Aktiv/Default.aspx?Page=25http://www.boernmadbevaegelse.dk/wm113505http://www.skoleidraet.dk/http://www.kromozone.dkhttp://www.rumlerikkerne.dkhttp://intelligenser.emu.dk/temami/laeringsstile/materialer.htmlhttp://www.experimentarium.dk/dk/udstillinger/sport_og_spinat/index.htmlhttp://www.cancer.dk/fysisk+aktivitet/motion+i+hverdagen/bevaegelse+i+skoletiden/http://www.4aarstider.dkhttp://www.skrivedans.dk

9Side

MATEMATIK

10Side

KæmpeterningerKlassetrin / niveau1. – 6. klassetrin

Variation og progressionn Tal og funktioner på terningerne kan varieres, eksempelvis kan der på terningen med ”regnetegn” også

skrives potenstegn og parenteser. n Eleverne kan arbejde med hinanden eller konkurrere, ved at se hvem der regner flest regnestykker på en

given tid.n Det kan aftales, at eleven skal forsætte indtil alle seks sider på terningen har været anvendt.

TrinmålEfter 3. klassen kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemetn bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater n arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division

Efter 6. klassen kende til de hele tal, decimaltal og brøkern benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger n arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter

Materialern Et antal papkasser der forstærkes med kraftig tape,

og som eventuelt males. Papkasserne laves efterføl-gende til ”kæmpeterninger” ved at skrive forskellige tal på dem. På tilsvarende vis laves terninger med regnetegnene (+, -, x, /).

Fremgangsmåde Eleverne kan arbejde individuelt, i makkerpar eller i små grupper. En elev kaster 2 gange med en kæmpe-terning med tal på, mens en anden elev kaster med ter-ningen med ”regnetegnene”. Derved får eleverne må-ske tallene 14 og 13 ud sammen med funktionen ”+”. Dette regnestykke skal nu regnes og skrives, før der må kastes igen.

11Side

TaltæppeKlassetrin / niveau1. – 3. klassetrin

Materialern En voksdug på cirka 1,5 X 2 meter, men gerne stør-

re, hvor tallene –10 til 100 påskrives med sprittuds eller lignende, således at første kolonne indeholder tallene 1,11,21,31 osv., mens anden kolonne inde-holder tallene 2,12,22 osv.

FremgangsmådeEleverne skal regne ved at gå/hoppe fra tal til tal på et kæmpe taltæppe. Eleverne giver i par eller små grup-per hinanden udfordringer, eksempelvis kan den ene elev sige til den anden: ”du skal regne følgende”…..”47+23”, hvorefter eleven på tæppet skal gå/hoppe regnestykket eller bare gå til det rigtige tal, hvis han/hun kan regne det ”i hovedet”. Den anden elev eller resten af gruppen observerer om eleven på tæppet ”går rigtigt”. Det kan være en fordel, hvis taltæppet ligeledes udstyres med regnetegnene(+, -, x, /). I de mindre klas-ser kan det være en fordel, hvis læreren giver eleverne et stykke papir med de regneopgaver, de skal lave.

Variation og progressionn Hop et regnestykke på tid.n ”Labyrint”: Eleven får at vide: ”du skal starte på 17 og slutte på 89, og du skal bruge præcist 5 hop til at

komme derhen, og du skal bruge addition (plus) 3 gange, subtraktion (minus) 1 gang og multiplikation (gange) 1 gang. Eleven starter således på tallet 17 og må først tage et skridt/hop, når han/hun har sagt, hvad det første skridt består af, eksempelvis : ”jeg vil plusse 12, så jeg kommer hen til 29. Næste skridt kunne være ”jeg vil gange med 3, så jeg kommer hen til 87 osv.

n Hop tabeller (kan også gøres på tid eller imod anden elev som bruger et andet tæppe).n Eleverne kan gå/hoppe ”hemmelige talrækker”, som en anden elev eller lille gruppe skal gætte, eksem-

pelvis en elev der hopper tallene…”1,2,3,5,8,13”, hvorefter de andre i gruppen skal gætte det næste tal i rækken).

n Taltæppet kan bruges til simpel multiplikation og division, eks : 7 x 6 eller 20/5. Hvis eleven ikke kan regne resultatet i hovedet, er der med taltæppet mulighed for at ”gå sig frem til løsningen”.

TrinmålEfter 3. klassetrinn kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet n bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater n arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division

12Side

Klassetrin / niveau1. – 3. klassetrin

Materialern 2 – 4 fluesmækkere.n En liste med forskellige regnestykker – enten lavet af

læreren eller af børnene selv.

Fremgangsmåde2 – 4 elever får hver en fluesmækker. På en tavle eller planche på væggen skrives nogle tal, fx 0 – 20. En anden elev får udleveret en liste med regnestykkerne. Opgaven læses op, fx ”3 + 4”, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat.

Variation og progressionn Øvelsen kan varieres i det uendelige med forskellige tal, regnearter, procent, geometriske figurer, større

end, mindre end, osv. Kun fantasien sætter grænsen.n Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv.

TrinmålEfter 3. klassetrinn kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølge, tælleremser og titalssystemetn bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notatern arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division

Fluesmækkerleg

13Side


Materialern En voksdug hvorpå der tegnes en stor cirkel med

tilhørende grader (0, 45, 90, 180 og 360).

Fremgangsmåde Eleven skal finde og gå forskellige vinkler på en kæmpe cirkel/vinkelmåler. Eleven stiller sig enten ved ”0 gra-der” ude i cirklen eller inde i midten af cirklen. Hvis ele-ven stiller sig på cirklen, kan en anden elev eksempelvis sige ”du skal gå 200 grader”, hvorefter eleven forsøger at ”regne ud”, hvor 200 grader er og derefter går langs cirklen hen til ”200 grader”. Hvis eleven i stedet stiller sig i midten af cirklen fra starten, kan en anden elev sige ”du skal dreje dig 200 grader og gå 5 skridt ud.

Det kan være en fordel, hvis ”vinkeltæppet” bruges til en indledende snak om, hvad vinkler er, og hvordan ”grader” er ”opfundet”. Eleverne kan eksempelvis let forholde sig til, at en cirkel inddeles i 4 stykker, mens det er noget sværere at forstå, hvorfor den inddeles i 360. I den forbindelse kan det være en fordel, hvis man til at starte med har en cirkel uden inddelinger, så ele-verne kan følge med i, hvordan en cirkel kan inddeles i eksempelvis 2, 4, 8 eller 360 stykker. Afhængig af aldersgruppen kan cirklen således inddeles i x-antal ”stykker” af læreren. Desuden kan det være en fordel, særligt for de mindre elever, at læreren 1-2 steder på cirklen markerer ”størrelsen” på 1 grad, så eleverne får et indtryk af, hvor ”lidt” en grad er. Eksempelvis kan ”afstanden” fra 0 grader til 1 grad markeres.

Variation og progressionn Eleverne kan selv styre sværhedsgraden af opgaverne de stiller til hinanden, men til at starte med kan det

være en fordel, hvis læreren stiller bundne opgaver med passende sværhedsgrad. n Opgaver kan stilles som regnestykker ”du skal gå 45+64 grader på vinkeltæppet.n Når eleverne har forstået princippet, kan opgaverne gå ud over de 360 grader. Eksempelvis kan en opgave

således hedde ”du skal gå 720 grader på vinkeltæppet”.

TrinmålEfter 6. klassetrinn kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet

Vinkel vandring

14Side

Vinkel-baneKlassetrin / niveau3. – 6. klassetrin

Materialern Papir og blyant. n Muligvis vinkelmåler til de mindre klasser.

FremgangsmådeI lokalet opstilles en bane bestående af forskellige forhindringer (kegler, stole, borde eller andet). Eleverne skal nu i makkerpar dirigerer hinanden fra et fiktivt punkt ”A” til et fiktivt punkt ”B” uden om forhindrin-gerne på denne bane. Dette gøres ved, at den ene elev i makkerparret laver en rutebeskrivelse til en anden elev, der skal bruge den til at orientere sig efter. På denne rutebeskrivelse kan der eksempelvis stå følgende: ”gå 3 skridt frem, drej 45 grader til højre, gå 2 skridt frem, drej 180 grader til venstre, bak 4 skridt…osv.”. Eleven der orienterer sig efter anvisningerne, skal således forsøge at orientere sig fra A til B, men skal selvføl-gelig ikke kende punktet ”B” på banen.

Variation og progressionn Aktiviteten kan laves som konkurrence mellem par (ved at tage tid og se på hvor præcist makkeren ”ram-

mer punkt B”).n Eleverne kan få lov at bruge eller ikke bruge vinkelmåler til at orientere sig efter.n I de mindre klasser kan eleverne udstyres med en lang pind eller andet brugbart, som de kan lægge foran

sig som ”støttelinje”, når de skal måle en vinkel op på banen.

TrinmålEfter 6. klassetrinn kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet

15Side


Materialern En tyk notesblok af små forskelligfarvede stykker

papir, der let kan rives fra hinanden (kan anskaf-fes billigt i supermarkeder). Der skal formodentligt bruges ca. 500 stykker papir i alt (alternativt kan der i stedet anvendes almindelige kuber i 3 forskellige farver). De små stykker papir formes til små papir-kugler sammen med eleverne.

n 30-40 laminerede stykker papir hvorpå der står reg-nestykker af forskellig sværhedsgrad. Bagpå regne-stykkerne kan resultaterne stå med meget lille skrift, så eleverne kan kontrollere, om de har regnet rig-tigt.

FremgangsmådeAlle de små papirkugler og laminerede regnestykker spredes ud på gulvet i lokalet. Eleverne kan nu gå fra regnestykke til regnestykke, og bruge papirkuglerne på gulvet til at regne med. Læreren beslutter eksempelvis, at de røde papirkugler repræsenterer ”enere”, de gule kugler ”tiere” og de blå kugler ”hundreder”. Afhængigt af elevernes niveau kan det være en fordel at starte akti-viteten med at regne et par regnestykker sammen med eleverne, så de kan se, hvordan papirkuglerne skal an-vendes og dermed også introduceres til titalssystemet på en konkret måde.

Variation og progressionn Sværhedsgraden af regnestykkerne. n Regnetegn i opgaverne (plus, minus, gange, dividere).n Der kan arbejdes på tid (hvor mange kan du regne på x-antal minutter).n Der kan konkurreres mod en anden elev, eller gruppe mod gruppe, eller måske endda klasse mod klas-

se.


Papirkugler og talsystemet

16Side


Materialern Bolde eller små sandposer til at kaste med. n Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.).

FremgangsmådeEleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1 x 1m. Pladen ind-deles i forskellige afsnit (plus, gange, minus, dividere osv. og forskellige tal 0 til 9). Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at ”nå” et forudbestemt ciffer, eksempelvis ”300”. Hvis eleven med 3 bolde rammer ”4”, ”9” og ”gangetegnet”, kan han/hun danne regnestykket 4x9 = 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen ”point” opnås i den omgang, hvorefter turen går videre.

Variation og progressionn Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes

osv.…). n Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal).n Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper.n Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres.

TrinmålEfter 3. klassetrinn kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemetn bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater n arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division

Efter 6. klassetrinn kende til de hele tal, decimaltal og brøkern benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger n arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter

Efter 9. klassetrinn Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reellen benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger

Matematik dart

17Side


Materialern x-antal målebånd

FremgangsmådeEleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og ka-tegorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med: n den totale længde på alle armene/benene i klassen n større end/mindre end, procent, frekvens af forskel-

lige længder på kropsdelen gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau

eller for køn (drenge vs. piger)n Forhold mellem arm og ben, overarm og underarm

osv.n sandsynligheden for at finde en bestemt længde af

en kropsdeln omregning af mål til meter, kilometer, millimeter

osv.n vægt som funktion af højde, benlængde, alder osv.n højde som funktion af skostørrelse, armlængde osv.

Variation og progressionn Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres.

TrinmålEfter 3. klassetrinn kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktionn arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel divisionn gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre

Efter 6. klassetrinn kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer n kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegningn måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationern beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer

Efter 9. klassetrinn forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable n kende og anvende procent begrebetn kende funktionsbegrebet n opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutnings-

grundlag

Kroppens mål

18Side


Materialern Et antal skotøjsæsker (eller andet brugbart) n Laminerede papir påskrevet tallene -9 til 9 og regnetegnene (+, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes).

Tallene bør skrives som enkelt cifre, så eleven kan danne sine egne tal. På den måde kan eksempelvis tallet ”-51” dannes ved, at eleven trækker tallet -5 og tallet 1. Ligeledes skal der kun være et regnetegn på hvert papir.

FremgangsmådeEleverne kan arbejde enkeltvis eller i grupper. Læreren definerer en sum, hvorefter eleverne hurtigst muligt henter et tal/regnetegn fra en æske og går tilbage til et udgangspunkt. Eleven må ikke se ned i æsken når han/hun tager et tal/regnetegn. Målet er, at eleven/gruppen hurtigst muligt skal finde de tal og regnetegn i kassen, som rigtigt sat sammen giver den definerede sum. Når eleven/gruppen har den rigtige ”rækkefølge” af tal og regnetegn, stiller de sig på række/linie med hver deres del af regnestykket, så læreren kan se, at regnestykket er sat rigtigt op. Der må tages tal fra kassen indtil den ønskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn ad gangen og kun en elev ad gangen Hver gruppe bør have hver sin æske at tage tal/regnetegn fra.

Variation og progressionn Sværhedsgraden kan justeres efter elevernes niveau, primært ved at tilføje eller fjerne regnetegn (addition,

subtraktion osv.), men også ved at ændre på antallet af deltagere i gruppen eller størrelsen på den sum, der skal regnes frem til.

n Der kan arbejdes med naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal.n Eleverne kan arbejde på tid, i konkurrence eller i helt eget tempo.n Læreren kan bestemme, om alle de tal, der trækkes fra kassen, skal indgå i regnestykket.n Eleverne kan selv definere en sum, som regnestykket skal give.

TrinmålEfter 3. klassetrinn kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemetn bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater n arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division


Find din rigtige plads

19Side


Materialern Papir (eller pap), saks, lineal (muligvis målebånd).

FremgangsmådeEleverne udstyres med forskellige måleenheder (kvadratmeter, kvadratdecimeter, kvadratcentimeter) i pap eller andet materiale. Opgaven kan være at måle gulvarealet i klassen, gangen, bordet eller andet. Eleven kan forsøge at måle det samme gulvareal med forskellige måleenheder. Sammenlign eventuelt om forskellige grupper når frem til forskellige resultater og hvorfor/hvorfor ikke?

Variation og progressionn De støre elever kan opmåle arealer med former, der er sværere at ”opgøre”, eksempelvis trekanter.n Når forståelsen for beregning af areal er nået, kan eleverne forsøge at arbejde med opmåling af alle tre di-

mensioner i et givent rum (længde, bredde og højde). Dette kan tilsvarende gøres ved at udstyre eleverne med relevante enheder (kubikcentimeter, kubikdecimeter eller måske endda kubikmeter). Alternativt blot ved at give dem flade måleenheder (kvadratcentimer osv.) igen.

n Der kan også arbejdes med opmåling af skolens andre ”flader” og ”rum” udenfor klasseværelset.n Opmåling af areal eller rum ved at benytte sig af ”kropslige” enheder (fod, tomme og eventuelt arm). I

forlængelse heraf kan der arbejdes med, hvorfor det er smart at holde sig til ”standardenheder”.n Eleverne kan få til opgave at finde former eller figurer i klassen med bestemte mål. Eksempelvis kan en

opgave hedde: ”Du skal finde 3 flader i klassen med arealerne 25 cm2, 45 cm2 og 90 cm2 + 2 former med rumfangene 100 cm2 og 240 cm3”.

TrinmålEfter 3. klassetrinn arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægtn anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemern gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre

Efter 6. klassetrinn måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer n opstille hypoteser, og efterfølgende ved at ”gætte og prøve efter” medvirke til at opbygge faglige begreber

og indledende generaliseringer

Areal- og rumregning

20Side


Materialern Et stykke snor.n Et stykke kridt eller noget andet der kan bruges til at tegne på gulvet med.

FremgangsmådeEleven markerer et punkt, hvorfra han/hun starter. Fra det punkt hopper eleven så langt han/hun kan og tegner herefter en cirkel med en diameter så stor som afstanden mellem startpunktet og der, hvor eleven landede efter hoppet. Eleven tegner herefter cirklens omkreds op med et stykke kridt eller noget andet, der kan bruges. Herefter sammenlignes forholdet mellem diameter og omkreds med andre i klassen. Denne sam-menligning lægger naturligvis op til at snakke om, hvorfor (næsten) alle når frem til det samme forhold.

Variation og progressionn Eleverne kan arbejde alene eller i grupper.n Eleverne kan modtage mere eller mindre hjælp til at beregne forholdet mellem diameter og omkreds.n Læreren kan, afhængigt af elevernes niveau, vurdere, hvor meget der efterfølgende skal arbejdes med den

generelle sammenhæng mellem diameter og omkreds.n Flere lignende aktiviteter kan findes på: www.skoveniskolen.dk




Diameter og omkreds

21Side


Materialern 4-8 stykker snor/reb af passende længde (ca. 10-20

meter).n Evt. forskellige måleredskaber (vinkelmåler, måle-

bånd) til elevernes hjælp.

FremgangsmådeEn gruppe af elever (3-6 elever) udstyres med et stykke snor, som de kan bruge til at danne geometriske figurer med. Eleverne kan få forskellige opgaver, eksempelvis: n dan en ligesidet eller en ligebenet trekantn dan en trekant hvor den ene side er dobbelt så lang

som den ene af de to andre sidern dan et kvadrat med sider på 2 metern dan en cirkel med en diameter på 1,5 metern beregn omkreds/arealet af den figur du har lavet

Variation og progressionn Eleverne kan få til opgave at danne så mange forskellige geometriske figurer som muligt (ligebenet tre-

kant, stump trekant, spids trekant, ligesidet trekant, kvadrat, rektangel, trapez osv.). n Der kan arbejdes med vinkler, eksempelvis: ”dan en trekant hvor trekantens vinkler er 45, 60 og 75 gra-

der”, eller hvis elevernes forståelse skal sættes på prøve: ”dan en trekant med vinkler der tilsammen giver mere end 180 grader” (hvilket de naturligvis ikke kan konstruere).

n Eleverne kan arbejde med bind for øjnene, mens de forsøger at lave geometriske figurer.n Alle grupperne laver en geometrisk figur, og hver gruppe går herefter rundt og tegner og beskriver, hvad

hver enkelt af de andre grupper har lavet.n Eleverne kan i forlængelse af aktiviteten forsøge at finde så mange forskellige konkrete geometriske figurer

på skolen som muligt og definere, hvad der kendetegner disse figurer. Der kan eventuelt arbejdes med korrekt målestoksforhold.

TrinmålEfter 3. klassetrinn tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, belig-

genhed og størrelsern arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning

Efter 6. klassetrinn undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planenn kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet n arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse n måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer

Geometriske figurer

22Side


Materialern Et passende antal kort af parvise regnestykker og

løsninger, eksempelvis et kort hvorpå der står ”7 x 8”, og et andet kort hvorpå der står svaret ”56”.

FremgangsmådeEleverne skal vende et kort, hvorpå der står et regne-stykke eller en løsning. Opgaven er så at finde det til-svarende kort, der passer til, så man derved kan samle ”stik” eller ”point”. De forskellige løsninger og regne-stykker spredes ud på gulvet, så de ligger i system, men i hver sin sortering/bunke. Regnestykke og svar må na-turligvis ikke have samme position i de to sorteringer/bunker, da de så bliver for lette at finde.

Variation og progressionn Kortene kan indeholde forskellige matematiske elementer. På et kort kan der eksempelvis tegnes en cir-

kel, mens der på et andet kort er skrevet formlen for en cirkels omkreds (pi x diameteren). Andre eksem-pler kan være: ”cirklens areal og tilsvarende formel”, ”en tegning af en diameter og ordet diameter på et andet kort”, ”en tegning af en ret vinkel og et kort hvor der står 90 grader”, ”et kort med ligningen 3x + 17 = 26 og et andet kort hvorpå der står x=3 osv.

n Andre opgavevariationer kan være potens, brøker, decimaltal eller procent.n Der kan arbejdes med koordinatsystem og ligninger, eksempelvis ved at der på et kort er tegnet en graf i

et koordinatsystem, hvortil der findes et tilsvarende kort med den tilsvarende ligning.n Aktiviteten kan laves som en konkurrence på tid, enten som individuel konkurrence eller i små grup-

per.

TrinmålEfter 3. klassetrinn bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater n arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel divisionn kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og

en kvart

Efter 6. klassetrinn kende til de hele tal, decimaltal og brøkern kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet n undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen

Efter 9. klassetrinn kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reellen bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metodern regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer

Vendespil

23Side


Materialern En bunke kort med geometriske figurer eller beskrivelser af disse, eksempelvis ”en trekant hvor alle sider

er lige lange” eller ”en trekant med en ret vinkel” eller ”en firkant med lige lange sider”.

FremgangsmådeDenne aktivitet kan hænge tæt sammen med aktiviteten ”geometriske figurer”. Aktiviteten foregår således, at eleverne får et kort med en geometrisk figur på eller en beskrivelse af en figur. Med figuren eller beskrivelsen i hånden skal eleven så finde en ting eller et materiale i klasselokalet/på skolen, der har samme form, eller næsten samme form, som figuren på kortet.

Variation og progressionn Beskrivelsen af figurerne på kortene kan gøres mere eller mindre detaljerede, eksempelvis ”en trekant” vs.

”en stump trekant”.n Eleverne kan tegne den figur de finder i et korrekt målestoksforhold.n Eleverne kan regne på arealet og omkredsen af den figur de finder.n Eleverne kan få til opgave at finde så mange forskellige figurere som muligt,på en given tid.

TrinmålEfter 3. klassetrinn tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, belig-

genhed og størrelsern arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning

Efter 6. klassetrinn benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figu-

rer og mønstre n undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planenn kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet n arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse n måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer

Find en geometrisk figur

24Side


Materialern Måleredskaber til at måle både mindre og store afstanden Papir og blyantn Muligvis lommeregner

FremgangsmådeEleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af det udpe-gede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med ”rigtige kort”, hvis sådanne eksisterer.

Variation og progressionn Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på målestoksforholdene eller detaljeringsgraden på

kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne flader, stier og veje ind, sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på kortet.

n Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd have taget kopier af ”rigtige kort” af det pågældende område, således at de kan bruges som ”rette” vejledning.

TrinmålEfter 3. klassetrinn arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægtn anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemern arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning

Efter 6. klassetrinn måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer n arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse

Opmåling og tegning

25Side


Materialern En eller flere voksduge hvor der kan tegnes/males

store cirkler i forskellige farver. n Forskellige opgavekort der kan anbringes på de far-

vede cirkler. På disse opgavekort tegnes/skrives ek-sempelvis: forskellige tal, forskellige vinkler, forskel-lige geometriske figurer, forskellige grafer osv.

n Forskellige spørgsmålskort der modsvarer ovenstå-ende opgavekort, eksempelvis spørgsmålskort der hedder ”10+18”, ”45 grader”, ”en ligebenet tre-kant”, y = 2x + 7.

FremgangsmådeOpgavekortene anbringes tilfældigt på de forskellige cirkler. Eleverne arbejder i små grupper, hvor nogle elever ”er på tæppet”, mens en anden elev fra gruppen læser spørgsmålskortene. Et spørgsmålskort læst op kunne hedde: ”10+18”, hvorefter eleven skal anbringe en hånd eller fod på opgavekortet med tallet ”28”. En anden opgave kunne hedde ”ligebenet trekant”, hvorefter eleven anbringer hånd eller fod på opgavekortet med tegningen af en ligebenet trekant. Eleverne skal forsøge at holde balancen, når de anbringer hænder og fødder. Når alle har anbragt deres hænder og fødder, skifter man blot håndens eller fodens position, når man skal løse en opgave.

Variation og progressionn Opgaverne kan varieres efter elevernes færdigheder.


en kvart

Efter 6. klassetrinn kende til de hele tal, decimaltal og brøkern kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet n undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planenn kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner

Efter 9. klassetrinn Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reellen benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregningern regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer

Matematik twister

26Side


Materialern Et antal træklodser i passende størrelse (ca. 15-20

cm høje og 4-5 cm i bredde og dybde). På træklod-serne skrives forskellige cifre.

n En genstand til at vælte klodserne med (bold eller anden træklods).

FremgangsmådeFormålet er at nå en sum på 200 point. Dette gøres ved at vælte træklodserne, idet pointsystemet eksempelvis kan være som følgende: Vælter man 2 klodser, skal man gange de to cifre (eksempelvis 4x6 = 24 point)Vælter man 3 klodser, skal man gange 2 af dem og lægge den sidste til (6*4+3 = 27, men ikke 6*(4+3) = 42)Vælter man 4 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen (3x5 + 5x9)Vælter man 5 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen med den sidste.Eleverne står i en passende afstand til klodserne og skiftes herefter til at kaste. Det bør vedtages, at de skal skrive de tal og beregninger ned, som de laver undervejs.

Variation og progressionn Hvis eleverne kommer over 200 point, kan det afgøres, om de bare skal ”straffes” tilbage til 150 point,

eller om de skal have mulighed for at anvende subtraktion til at nå under 200 point igen.n Der kan konkurreres i par eller små grupper om først at nå 200 point.n Der kan konkurreres om, hvem der får flest point ud af 10 kast.


Matematik-bowling

27Side


Materialern Et antal store laminerede papirer hvorpå der skrives

en kombination af decimaltal, brøker og procent. På hver enkelt papir skal der kun være to ud af disse tre muligheder, og de to skal være tydeligt opdelt af en midterstreg, så det ene ”tal” står på venstre side, og det andet på højre side af papiret. På et tilfældigt papir kunne der som eksempel stå 1/3 på venstre side og 33,3 % på højre side, mens der på et andet tilfældigt papir kunne stå 0,25 og ¼. Det er dog ikke alle kortene, der skal have ”ens” værdier på ven-stre og højre side af papiret. På mange af kortene skal der være værdier, der ikke er ens, eksempelvis kan et tilfældigt papir med uens værdier, have værdien 2/3 på venstre side og 25 % på højre side.

FremgangsmådeHver spiller tager et bestemt antal papirer, eksempelvis 5 stykker hver. Den spiller, som har et kort, hvor højre og venstre side har samme værdi, starter. Skulle der være flere spillere, som har enslydende tal, er det den yngste, som starter.

Der lægges et papir med enslydende tal, f.eks. ½ og 0,5 og så er det næste spillers tur. Skulle der opstå en si-tuation, hvor der ikke kan lægges et kort, må den pågældende spiller trække et kort fra bunken af ubenyttede kort, indtil spilleren finder et kort, som kan bruges og som så lægges til de, der allerede er anbragt i række. Den spiller som kommer først af med alle sine kort har vundet. Det bør vedtages, at de skal skrive de tal og beregninger ned, som de laver undervejs.

Variation og progressionn Der kan konkurreres i par eller grupper.n Sværhedsgraden af tallene kan varieres.

TrinmålEfter 3. klassetrinn kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og

en kvart

Efter 6. klassetrinn kende til de hele tal, decimaltal og brøkern kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer n regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge

Brøkdomino

28Side


Materialern Muligvis et målebånd, men ellers kan pinde bruges.n Aktiviteten kan med fordel laves i skoven, men det er også muligt at lave dele af aktiviteten, hvis blot

skolen er i umiddelbarhed nærhed af nogle træer.

FremgangsmådeEleverne kan på forhånd få forskellige opgaver inden selve aktiviteten. I skoven, eller der hvor aktiviteten finder sted, skal disse opgaver så løses. Eleverne kan arbejde med måling af træernes omkreds og beregning af træernes højde og rumfang. Mere information eller hjælp til dette kan hentes på: www.skoveniskolen.dk

Variation og progressionn Hvis eleverne oplyses brændværdien og salgsprisen for forskellige træsorter, kan der yderligere beregnes

på brændværdi og økonomisk værdi af træerne. For mere info og hjælp til dette se følgende web-adresse: www.skoveniskolen.dk. En yderligere aktivitet i skoven kan i den sammenhæng være at finde det træ med den største/mindste brændværdi ved enten at gå efter størrelsen af træet eller typen af træet Dette kræver selvfølgelig, at der er forskellige træer i pågældende skov.

n Der kan beregnes på forskellige træsorters vækstrate, altså hvor meget de vokser i meter eller kubikmeter pr. år i gennemsnit. Dermed kan eleverne også introduceres til, hvorfor det er vigtigt at genplante træer.

n Hvis der kan findes nedhugget træ, der ligger på langs, kan eleverne lave ”præcise” opmålinger af længde og rumfang.

n Yderligere aktiviteter kan findes på www.skoveniskolen.dk




Matematik og træer

29Side


Materialern Flere bunker af 20 talkort hvorpå der er påskrevet forskellige regnestykker, som hver især til sammen gi-

ver resultaterne 1-20. Som eksempel kan et kort indeholde regnestykket 34+56-89 (=1) og et andet kort regnestykket 24/6 (=4). Hvert kort bør være ca. 10 x 10 cm.

FremgangsmådeDer kan arbejdes individuelt, i par eller små grupper. Eleverne får udleveret talkortene, som spredes ud på gulvet i et afgrænset område, og eleverne skal nu forsøge at lægge kortene i den rigtige rækkefølge, så resul-taterne 1-20 dannes i en rækkefølge.

Variation og progressionn Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres kraftigt, og dermed kan de differentieres i forhold til den

enkelte elev ved at lave ”lette talkort”, ”mellem talkort” og ”svære talkort”.n Eleverne kan konkurrere imod hinanden, så vinderen er den, der først får lagt alle talkort i den rigtige

rækkefølge.n Læreren kan fastsætte en tid, og så gælder det for eleverne om at få lagt så mange regnestykker som mu-

ligt i den rigtige rækkefølge indenfor den givne tid. Her kan eleverne arbejde mod at forbedre sine egne tidligere resultater, eller de kan konkurrerer imod andre elever.

n Til de større klasser kan der arbejdes udover regnetegnene (+, -, x og /) ved at anvende parenteser og potens i regnestykkerne. Som eksempel kan et regnestykke hedde 8^2 - (3+2) x 8.


en kvart


Regnekrig

30Side


Materialern Måske papir og blyant

FremgangsmådeEleverne inddeles i grupper af 3-5. En elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget matematik. Disse spørgsmål kan som eksempel vedrøre: færdighedsregning, identificering af geometriske figurere, kendskab til forskellige formler, arealbestemmelse, brøker og procent o.a. For at fysisk bevægelse bliver en del af aktiviteten kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være: at sætte sig ned på bagdelen - rejse sig op igen og klappe på et bord eller en anden genstand, at stile sig op på stolen og gå ned igen osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende, før de andre i gruppen, må der svares.

Variation og progressionn Sværhedsgraden og formen af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder.n Den handling, der skal udføres, inden der må svares, kan varieres.


en kvart

Efter 6. klassetrinn benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger n kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet n kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner

Jeopardy

31Side


Materialern Laminerede papirer hvorpå der skrives regnestykker med forskellige resultater. Der skal laves 2 sæt af de

samme regnestykker. n Laminerede papir hvorpå der tegnes en bombe på hvert papir.n Overtrækstrøjer til at identificere holdene fra hinanden.

FremgangsmådeDenne aktivitet udføres bedst udendørs eller i en idrætshal. Klassen inddeles i to hold. Hvert hold udstyres med det antal regnestykker, der passer til gruppens størrelse. Enkelte af eleverne på hvert hold skal dog ud-styres med ”bomber” i stedet for regnestykker. Hvert hold skal nu fordele regnestykker og bomber tilfældigt mellem hinanden på holdet. Hver elev skal have et regnestykke eller en ”bombe”. Når dette er gjort på begge hold, starter selve aktiviteten. Dette sker ved, at hver elev kan udfordre en modstander fra det andet hold ved at berøre modstanderen og sige ”stratego”. Hvis man udfordres, skal man acceptere og vise sit regnestykke (eller bombe), og herefter er vinderen den med det regnestykke, der har den højeste sum. Vinderen vinder dermed modstanderens regnestykke og må lægge det over i en bunke sammen med de andre, som resten af holdet har vundet. Taberen af udfordringen må hente et nyt regnestykke fra en fælles bunke, der anbringes et sted i lokalet. Det er ikke tilladt at se efter, hvilket nyt regnestykke man trækker. Hvis en elev med et regnestykke udfordrer en bombe, taber han/hun altid udfordringen. ”Bomberne” kan når som helst i spillet vælge at skifte deres bombe ud med et regnestykke, og må gerne skifte tilbage til bombe igen. Det vindende hold bestemmes ved at tælle op, hvor mange regnestykker hvert hold har vundet efter en forudbestemt tid, eksempelvis 10-15 min.

Variation og progressionn Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres efter klassens niveau.


en kvart


Stratego

32Side


Materialern Et antal frisbee’s + et antal nummererede keglern Laminerede papir med matematikopgaver

FremgangsmådeDer etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer ”hullerne”. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller små grup-per, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne.

Variation og progressionn Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes niveau. Følgende matematiske em-

ner kan bruges som inspiration: - ”Almindelige” regnestykker - Opgaver i området, eksempelvis ”find omkredsen/arealet/rumfanget på en given genstand” - Definer navnet på en bestemt geometrisk figur på papiret - Beskriv formlen for cirklens omkreds, firkantens areal, trekantens areal osv. - Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal der så være et billede af en graf i et

koordinatsystem.n Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes ”score”.


en kvart

Efter 6. klassetrinn benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger n kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet n kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner


Matematikgolf

33Side


Materialern Kort med forskellige matematiske spørgsmål. Nogle eksempler kunne være: ”45+23”, ”Beskriv formlen

for cirklens omkreds”, ”Hvilket tal er størst 3/4 eller 0,80?”, ”Hvad er en diameter?” eller ”Hvad er Y lig med , når X=4 på denne graf?” (på kortet vises et billede af en graf ).

n Kegler i to forskellige stærke farver (rød, blå eller andet).

FremgangsmådeEleverne markerer en ”3 på stribe” bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold à 1-2 elever på hver. Eleverne starter uden for banen. Den yngste elev starter med at trække et kort med et spørgsmål. Hvis eleven kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun anbringe en markeringskegle, hvorefter han/hun går tilbage til udgangspunktet uden for banen. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et spørgsmål og anbringer en markeringskegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare på det trukne spørgsmål, kan det aftales, at eleven kan trække et nyt, eller at turen går tilbage til det andet hold. Dette forsætter, indtil et af holdene har tre på stribe. Når begge hold/elever har anbragt deres tre markeringskort, uden at der er etableret ”tre på stribe”, må holdende flytte rundt på en markeringskegle, hver gang de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får skabt en situation, hvor de har ”tre på stribe”.

Variation og progressionn Der kan laves en 4x4 keglebane i stedet for 3x3n Der kan laves ”spørgsmålsbunker” af forskellig sværhedsgrad

TrinmålEfter 3. klassetrinn bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater n arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division

Efter 6. klassetrinn kende til de hele tal, decimaltal og brøkern kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter n kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet n kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner


Tre på stribe

34Side

MATEMATIK og IDRÆT

35Side


Materialern Afhængigt af de aktiviteter der arbejdes med.

FremgangsmådeEleverne kan ved forskellige stationer prøve:n hvor højt de kan hoppe, hvor langt de kan springe

og hvor hurtigt de kan løben test af deres kondital, ved eksempelvis ”20 meter

løbe-test” (se vedlæg bagerst i mappen)n hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicin-

bold eller andet)n hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste en

tung genstand uden pausen hvor mange armstrækninger de kan tage på tid

I faget matematik kan der herefter arbejdes med resul-taterne som funktion af eksempelvis personens højde, vægt, fodstørrelse, benlængde, smidighed, låromkreds, kondital, armlængde, overarmsomkreds osv.

Variation og progressionn Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifikke, ved at erstatte hoppehøjde med højdespring, hoppelængde

med længdespring, præcisionskast med basketskud eller håndboldkast, kast af tung gentand med kugle-stød, og hurtigløb med ”rigtig 100m sprint”.

n Eleverne kan regne på egne resultater i forhold til ”rigtige” rekorder. n Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, så eventuelle fremgange kan måles.

TrinmålEfter 3. klassetrinn arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel divisionn kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen n behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer

Efter 6. klassetrinn kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner n kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning n anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske pro-

blemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv

Efter 9. klassetrinn forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable n bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metodern opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutnings-

grundlag

Min krop og dens præstationer

36Side


MaterialerAfhænger af aktiviteten, men baseret på nedenstående forslag er det følgende:n en stol til hver elev + en måtte til kolbøtter

FremgangsmådeEleverne kan ved forskellige stationer lave forskellige bevægelser for - efter en bestemt arbejdstid - at måle pulsen. Som eksempel kan følgende stationer laves: n Træd op på og ned fra en stol i 30 sek., 60 sek. og 90 sek. og mål puls efter hver tidsperiode.n Løb en fast distance 5 gange, 10 gange og 15 gange og mål puls efter hver arbejdsperiode.n Lav 5, 10 eller 15 kolbøtter og mål puls efter hver arbejdsperiode.n Stå stille med bøjede ben i 10, 20, 30, 40 og 60 sekunder og mål puls efter hver arbejdsperiode.

Måling af puls lægger op til at arbejde med: n gennemsnitspuls på klasseniveau i hvile kontra efter en given arbejdsperiode n puls som funktion af arbejdstid n puls som funktion af højde, vægt, fod, benlængde, låromkreds, overarmsomkreds osv. n gennemsnits kondital på klasseniveau samt frekvens af elevernes forskellige kondital. Disse kondital kan

eventuelt sammenlignes med kondital på landsniveau.

Variation og progressionn De forskellige bevægelser kan i høj grad varieres

TrinmålEfter 3. klassetrinn arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division n kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen n behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer

Efter 6. klassetrinn kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner n kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning n anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske pro-

blemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv

Efter 9. klassetrinn forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable n bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metodern opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutnings-

grundlag

Arbejde og puls

37Side


Materialern Papir, blyant, stopur, muligvis videokamera

FremgangsmådeDen ene halvdel af klassen spiller et boldspil, eksempelvis fodbold. Under kampen tildeles forskellige opga-ver til hver af de elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan eksempelvis være: n registrering af hvor lang tid spiller X har bolden under hele kampenn registrering af hvor lang tid hold A/B har bolden under kampenn løbepensum hos den enkelte spiller (her kan både registreres tid og intensitet)n registrering af antallet af skud på mål, mål, redninger, hjørnespark, frispark osv.

Når analysearbejdet er overstået, vil der være mulighed for at bearbejde data og dermed blandt andet arbejde med simpel statistik, sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet og diagramtyper

Variation og progressionn Sværhedsgraden af dataindsamlingen og den anvendte matematik på datamaterialet kan varieres.

TrinmålEfter 3. klassetrinn bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater n kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion n kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen n indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber

Efter 6. klassetrinn arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter n anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske pro-

blemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv n beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammern indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer

Efter 9. klassetrinn anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning n kende og anvende procentbegrebet n kende funktionsbegrebet n arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning

Boldspil og statistik

38Side


Materialern Små portioner af forskellige fødevarer, eksempelvis et stykke æble, nogle rosiner, et stykke pære, nogle

nødder, en sukkerknald, et lille stykke brød, saftevand, mælk, et lille glas cola, osv.

FremgangsmådeEleverne undervises indledningsvist i, eller undersøger selv, hvor meget energi der findes i 1 gram kulhydrat/protein/fedt, samt henholdsvis hvor længe man skal bevæge sig for at forbrænde energi ved forskellige bevæ-gelsesformer, eksempelvis: gang, løb, cykling, hop på stedet, kast med en bold.

Fødevarerne sættes frem med anvisning af, hvor mange gram af henholdsvis kulhydrat, protein og fedt, der er i den enkelte fødevare. Eleverne skal herefter beregne, hvor meget de skal bevæge sig for at forbrænde en specifik fødevare. Når de har beregnet dette, skal de gå i gang med pågældende aktivitet, eksempelvis løb, i det tidsrum, de har beregnet. Herefter kan eleven eventuelt spise den pågældende fødevare. Vær dog opmærksom på, at fødevareportionerne skal være meget små, idet eleverne skal bevæge sig i lang tid, hvis portionerne er for store.

Variation og progressionn Sværhedsgraden af beregningerne kan varieres ved at skrive på den enkelte fødevare, hvor meget energi de

indeholder.n Efter aktiviteten kan eleverne yderligere regne på, hvor meget energi de har indtaget/forbrændt individu-

elt eller på klasseniveau. n Der kan arbejdes med, hvor meget energi eleverne forbrænder på en uge/et år.

TrinmålEfter 3. klassetrinn arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division n vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge n kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen

Efter 6. klassetrinn arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter n anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske pro-

blemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv n beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Efter 9. klassetrinn kende og anvende procentbegrebet n kende funktionsbegrebet n opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutnings-

grundlag

Energi og bevægelse

39Side

DANSK

40Side


Materialern Store blokbogstaver lavet i pap, skumgummi, plastic

eller andet materiale.

FremgangsmådeEleverne skal mærke og forsøge at gætte hvilket bogstav de har i hånden.

Variation og progressionn Hvis yderligere bevægelse ønskes, kan bogstaver spredes ud på klassens borde eller på gulvet, og eleverne

kan gå fra bogstav til bogstav. Bogstaverne kan lægges ned i skotøjsæsker, så de ikke kan ses af den enkelte elev. Det bogstav der er i kassen, kan skrives på æskens ”underside” så eleven kan kontrollere, om han/hun har gættet rigtigt uden at se på ”følebogstavet”.

n Eleven kan få til opgave at føle sig frem til de rigtige bogstaver, der danner et givent ord, eksempelvis ordet ”stol”.

n Eleven kan forsøge at danne ord ud fra de bogstaver, han/hun tilfældigt finder frem fra en bunke med bogstaver. Herefter kan ordene skrives ned på papir, og der kan eventuelt arbejdes med at skrive små fik-tive historier med udgangspunkt i de nedskrevne ord. Historierne kan afslutningsvist læses op for resten af klassen.

n I par eller grupper kan eleverne skiftes til at føle sig frem til, hvilket ord de andre i gruppen har sammen-sat.

n Eleven kan danne forskellige ord, der alle starter med det bogstav, der ”føles”.n Eleverne kan arbejde i små grupper sammen og forsøge, om de føler sig frem til det samme bogstav. Dette

kan ske ved, at et bogstav sendes videre, efter en elev har følt på det, og den næste elev i gruppen prøver herefter, om han/hun er enige i, hvilket bogstav der er tale om.

n Eleven kan få til opgave at finde frem til alle vokaler eller konsonanter.n Eleverne kan få til opgave kun at føle efter bogstaver med eksempelvis albue, fod eller næse.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer n skrive de små og store trykbogstaver i håndskriftn stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

Følebogstaver

41Side


Materialern Et stort lagen, tæppe eller voksdug (cirka 1,5 x 2

meter, men gerne større), hvor alfabetets bogstaver påskrives med sprittuds eller lignende i samme ræk-kefølge som på et computertastatur.

n Gaffatape til eventuelt at fastholde tæppets hjørner på gulvet.

FremgangsmådeEleverne skal stave ord og sætninger ved at hoppe fra bogstav til bogstav på et kæmpe tastatur. Eleverne får udleveret nogle kort med ord eller små sætninger på, eksempelvis ”Sørens hest har en rød hale”, hvorefter ele-ven på tæppet skal forsøge at hoppe de rette bogstaver, mens den anden elev eller resten af gruppen observerer om eleven på tæppet ”hopper rigtigt”. Den elev, der skal hoppe ordet eller sætningen, bør naturligvis ikke læse kortet, hvor sætningen er skrevet. En anden elev fra gruppen kan læse sætningen højt. Til de små klasser kan det være en fordel, at læreren udlever de sætninger, der skal hoppes.

Variation og progressionn Eleverne kan få til opgave at hoppe ord, der tilhører en bestemt ordklasse, eksempelvis ”navneord”. Andre

opgaver kan være at hoppe vokaler, konsonanter eller blot alfabetet.n Eleverne kan få til opgave at hoppe så mange ord som muligt på et givent tidsrum.n Eleverne kan lave sætninger til hinanden, som skal hoppes på bogstavstæppetn Der kan leges ”Kluddermor” ved at en lille gruppe elever på tæppet udfordres af en anden lille gruppe i

at berøre alle bogstaverne i et givent ord.n Hop ord på 3 bogstaver, 4 bogstaver, 5 bogstaver osv. n Lav så mange ord du kan ud af x-antal bogstaver. Eleven får udleveret en række bogstaver på et papir, og

skal kombinere disse bogstaver til så mange forskellige ord som muligt ved at hoppe dem på ”tastatu-ret”.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer n stave til lydrette og hyppige ord i egne tekstern vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser

Efter 4. klassetrinn bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelsen læse sikkert og med god forståelse

Kæmpe Tastatur

42Side


Materialern Mange små laminerede papir med forskellige tilfældige ord skrevet på.

FremgangsmådeEn masse forskellige ord ligges på gulvet i uorden. Opgaven kan herefter være at finde 3 tillægsord, navneord eller udsagnsord. Eleverne kan dernæst lave sætninger eller små historier, på grundlag af de ord de finder og læse dem op for hinanden.

Variation og progressionn Eleverne samler efter eget valg x-antal ord, som de laver en sætning ud af. Herefter giver de dem til en

anden, som også laver en sætning, og herefter giver dem videre igen. Dette kan forsætte et passende antal gange. Alle de forskellige sætninger skrives ned, og eleverne kan til sidst se variabiliteten i ordenes anven-delse. Forsøg at undgå at eleverne ser hinandens sætninger før til sidst, så de ikke ”låses fast” i en bestemt tankegang, når de skal skrive.

n Eleverne samler eksempelvis 50 ord hver og forsøger at lave en historie, som senere kan læses op for klas-sen eller en mindre gruppe.

n Der kan indføres en tidsgrænse, så den enkelte elev eksempelvis skal forsøge at finde så mange tillægsord og udsagnsord som muligt på en given tid.

TrinmålEfter 2. klassetrinn læse forberedte tekststykker op n vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklassern stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

Efter 4. klassetrinn læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form n læse sikkert og med god forståelse n følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne

tekster n vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser

Ordkaos

43Side


Materialern Risposer eller bløde bolde n En træplade med ”ordklasser” (se ”Fremgangsmå-

de”)

FremgangsmådeEleverne udstyres med risposer eller bolde, og forsøger at ramme en plade af passende størrelse. Pladen indde-les i forskellige afsnit, eksempelvis ”tillægsord”, ”navne-ord”, ”udsagnsord” osv. Hvis eleven følgende rammer ”tillægsord” skal han/hun finde på og skrive et tillægs-ord på papir.

Variation og progressionn Der kan gives point efter hvilken ordklasse, der rammes, og efter længden på det ord eleven finder på. n Der kan både konkurreres individuelt, i par og i grupper. n Der kan påføres forskellige bøjningsformer på pladen, så eleverne eksempelvis kan ramme ”udsagnsord”

og ”nutid”, hvorefter eleven skal skrive et udsagnsord i nutid.n Der kan arbejdes på tid, eksempelvis ved at give opgaven: ”ram og lav så mange forskellige tillægsord som

muligt på 5 min.”n Eleven/eleverne kan få x-antal kast til rådighed, og når de er brugt, kan der laves en kort historie ud af de

ord, han/hun har konstrueret. Historien kan eventuelt læses for klassen eller en mindre gruppe.n Pladen kan også indeholde bogstaver. Hvis der rammes et ”A”, skal eleven lave et ord, der starter med ”A”

eller indeholder ”A”.

TrinmålEfter 2. klassetrinn stave til lydrette og hyppige ord i egne tekstern vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklassern skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr

Efter 4. klassetrinn læse sikkert og med god forståelse n følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne

tekster n forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekstern vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser

Ord-dart

44Side


Materialern Papir og blyantn Muligvis noget ”klæde ud tøj”

FremgangsmådeEleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer hi-storien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de om det stemmer overens med den historie, de oprindeligt hver især havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag.

Variation og progressionn Når eleven har skrevet historien ned, kan den gå videre til en ny ”mimer”, som så mimer historien på

papiret til en anden elev. Denne anden elev skriver så igen ned, hvad han/hun tror der bliver ”mimet”. Herefter kan denne nye udgave af historien gå videre til en ny ”mimer”. Dette kan forsætte, indtil histo-rien kommer tilbage til den oprindelige ”mimer”, hvor han/hun kan betragte den forandring historien har fået undervejs. Herefter kan nogle af historierne dramatiseres både ud fra deres oprindelige versioner og ud fra de versioner, de sluttede med at have. Alle kan således se, den ændring historierne gennemgår fra person til person.

n Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.n Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen og ”fortolkningsprocessen” af dramatiserin-

gen, indeholder et element af samarbejde.

TrinmålEfter 2. klassetrinn gengive tekster i dramatisk form

Efter 4. klassetrinn bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse n læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form

Efter 6. klassetrinn bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelsen udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form

Efter 9. klassetrinn udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer

til situationen, samt i dramatisk form

Gæt og grimasser

45Side


MaterialerIngen

FremgangsmådeEleverne bruger deres krop til at forme bogstaver. Aktiviteten kan laves i par eller små grupper. Den ene elev i gruppen skriver forskellige bogstaver med kroppen, som de andre elever i gruppen skal forsøge at tyde. Målet for eleven, der skriver bogstaver med kroppen, er at ”skrive” så tydeligt som muligt, så resten af gruppen kan ”læse”, hvad der skrives. Det er ikke tilladt for den ”skrivende” elev, og den ”læsende” elev at tale sammen om, hvilket bogstav der ”skrives” med kroppen.

Variation og progressionn Sværhedsgraden kan varieres ved at sætte krav til længden af ordet/antallet af ord.n Aktiviteten kan laves som konkurrence gruppe mod gruppe.n Aktiviteten kan laves således, at alle i gruppen skal forme bogstaver med kroppen på samme tid. Når

gruppen har fået at vide, hvilket ord den skal ”skrive”, skal eleverne i gruppen, ”skrive” ordet ved at forme de rigtige bogstaver i den rigtige rækkefølge. Udfordringen for den enkelte elev er følgende at forme det rigtige bogstav i relation til elevens position i gruppen. Hvis eleven står først i rækken, og ordet ”motor” skal staves, skal han/hun således lave et ”m” med kroppen.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer n stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

Skriv med kroppen

46Side


MaterialerIngen (men måske god ide at have papir og blyant).

FremgangsmådeEleverne arbejder sammen i par eller grupper. Eleverne skal ”skrive” på ryggen af hinanden med fingrene. Den elev, der får skrevet på ryggen, skal så gætte, hvilket bogstav, ord eller sætning der skrives. Alternativt kan den ene elev bruge den andens hånd til at skrive med på et bord eller på papir, hvorefter eleven skal gætte, hvad der blev skrevet med hans/hendes finger.

Variation og progressionSværhedsgraden kan varieres ved at: n aftale om der må anvendes papir og blyant til at ”huske” de bogstaver/ord, der skrives på ryggenn sætte rammer for hvilke kategorier af ord, der skal/kan anvendes (navneord, udsagnsord osv.)n definere hvor mange og hvor lange ord, der skal/kan anvendesn definere indholdet af det, der skal skrives, eksempelvis kan læreren stille opgaven: ”skriv om noget fra et

eventyr/en fodboldkamp/din weekend osv.)n konkurrere par mod par eller gruppe mod gruppe, eksempelvis ved at konkurrere om, hvem der kan nå

at gætte flest ord på en given tid.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer n stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

Skriv på ryggen med fingeren

47Side


Materialern En stor terning med forskellige farver på siderne.

Kan eventuelt bygges op på samme måde som i ak-tiviteten ”kæmpeterninger”

n Et stort hvidt lagen, tæppe eller voksdug der kan males/tegnes på. På tæppet males/tegnes felter i for-skellige farver i en slangelignende form. Hver farve repræsenterer et sæt af kort med spørgsmål.

Eksempler på spørgsmål kunne være følgende: - stavning, eksempelvis: du skal stave til og skrive ordet ildebrand” - ordklasser, eksempelvis: ”hvilken ordklasse er ordene rød og lang” - navneord, eksempelvis: klap stavelserne i ordet ”cykellygteplasticholder” - bøjninger, eksempelvis: ”hvordan bøjes udsagnsordet i følgende sætning: dragen fløj 200 meter inden den

landede”? - flertal/ental, eksempelvis: ”er følgende ord ental eller flertal: løver og drager”? - tegnsætning”, eksempelvis: ”hvor skal kommaet anbringes i denne sætning som jeg lige nu læser op”?

FremgangsmådeEleverne stiller sig på ”start” og yngste deltager slår først med terningen. Hvis terningen viser en blå farve, trækker en anden deltager et blåt kort, som læses op, uden at det ses af den elev, der skal svare. Hvis eleven svarer korrekt, må han/hun igen slå med terningen og rykke videre. Vinderen er den, der først når i mål.

Variation og progressionn Aktiviteten kan udvides med mange forskellige spørgsmålskategorier. Andre kategorier kunne relatere sig

til ”tegnsætning, ”synonymer” og ”bøjning”.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklassern vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer

Efter 4. klassetrinn vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklassern forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekstern læse sikkert og med god forståelse n følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne

tekster

Ordspillet

48Side


Materialern 2 – 4 fluesmækkere.n En liste med forskellige ord eller billeder – enten

lavet af læreren eller af børnene selv.

Fremgangsmåde2 – 4 elever får hver en fluesmækker. På en tavle el-ler planche på væggen skrives de forskellige ordklasser: navneord, tillægsord, udsagnsord, osv. En anden elev får udleveret en liste med de forskellige ord/billeder. Ordene læses op eller vises, fx ”Dejlig”, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat.

Variation og progressionn Øvelsen kan varieres med forskellige sætninger, billeder, bøjningsformer, flere ordklasser, osv. n Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklassern vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer n stave til lydrette og hyppige ord i egne tekstern lytte til andres oplæsning af tekster

Efter 4. klassetrinn vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklassern forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster

Fluesmækkerleg

49Side


MaterialerMåske papir og blyant

FremgangsmådeEleverne inddeles i grupper af 3-5. En elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget dansk. Disse spørgsmål kan som eksempel vedrøre: stavning, ordklasser, navneord, bøjninger, flertal/ental, tegnsætning o.a. For at fysisk bevægelse bliver en del af aktiviteten kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være: at sætte sig ned på bagdelen - rejse sig op igen og klappe på et bord eller en anden gen-stand, at stile sig op på stolen og gå ned igen osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares.

Variation og progressionn Sværhedsgraden og formen af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder.n Den handling der skal udføres, inden der må svares, kan varieres.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklassern vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationern Eleven som agerer dommer/oplæser kan udstyres med svarene, eller det kan være op til gruppen at afgøre

i fællesskab hvem der gav det rigtige svar.

Efter 4. klassetrinn vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklassern forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekstern læse sikkert og med god forståelse n følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne

tekster

Efter 6. klassetrinn bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelsen læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsningn skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklas-

ser og deres funktion i sproget

Jeopardy

50Side


Materialern Bøger der er lavet således, at hver side er skrevet med

store bogstaver og indeholder en lille historie, som kan udføres af eleven.

FremgangsmådeEleven læser første side, hvor der eksempelvis kan stå: ”Søren er en dreng på 8 år som elsker at stå på hovedet. Kan du også stå på hovedet ?”. Når sætningen er læst og forstået, skal eleven selv prøve at stå på hovedet, inden næste side læses, hvor der måske kan stå: ”Sørens cykel duer ikke, så han slår kolbøtter hele vejen hjem fra sko-le. Kan du også slå en kolbøtte ?”. Eleven skal derefter slå et par kolbøtter, inden næste side læses.

Variation og progressionn Kan også laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir på gulvet med en handling

påskrevet, eksempelvis: ”du skal gå udenfor og løbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i skolegår-den”. Når en elev finder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik.

n Når eleverne har de rette færdigheder, kan de selv lave deres egne løbelæse historier, som de kan udføre i gymnastiksalen eller et andet sted med plads eller bløde remedier. Et eksempel kan være en elev, der laver historien: ”Per havde en haj efter sig og måtte svømme for livet, inden han nåede i land, hvor en løve jagtede ham, så han måtte løbe hurtigt hen til et træ og klatre op i det”.

TrinmålEfter 2. klassetrinn læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - både fag- og skønlitteraturn bruge forskellige elementære læsestrategier n skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster

Efter 4. klassetrinn vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklassern forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekstern læse sikkert og med god forståelse

Løbelæse

51Side

KæmpeterningerKlassetrin / niveau1. – 4. klassetrin

Variation og progressionn Det kan vedtages, at hvert udsagnsord der skrives ned, også skal udføres med kroppen. Hvis eleven skriver

”hopper”, skal han efterfølgende hoppe x-antal gange.n Aktiviteten kan laves som en konkurrence i par eller små grupper, hvor formålet kan være at nå så mange

terningekast som muligt på en given tid.n Sværhedsgraden kan varieres ved at lave sværere opgaver på terningen. n Det kan aftales, at der må anvendes ordbog.n Der kan arbejdes med bøjninger ved også at skrive ”datid”, ”nutid”, ”bydeform” osv. på terningen.

TrinmålEfter 2. klassen bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse n vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer n vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser

Efter 4. klassen vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklassern læse sikkert og med god forståelse n følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne

tekster n bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse

Materialern X-antal papkasser der forstærkes med kraftig tape,

og som eventuelt males. Papkasserne laves efterføl-gende til ”kæmpeterninger” ved at skrive ordklasser på dem. På en side af terningen kan eksempelvis så-ledes skrives: ”udsagnsord x 3”, på en anden side af terningen ”navneord x 2”, på en tredje side ”sætning med 2 udsagnsord + 1 tillægsord” osv.

Fremgangsmåde Der arbejdes i små grupper af 2-4 elever. Hvis en elev slår ”udsagnsord x 3”, skal han/hun efterfølgende skrive 3 udsagnsord (hopper, kaster, løber) inden han/hun ka-ster igen. I den mellemliggende periode kan de andre elever fra gruppen anvende terningen.

52Side


Materialern Laminerede papir med halve ord på det ene papir og

den anden halvdel på det andet papir, eksempelvis et papir med ”h..t” og et andet med ”es”, hvilket danner ordet ”hest”. Når eleven har fundet de kort, der passer sammen, har han/hun et stik. Det kan være en fordel at lave den ene halvdel af papirerne i en farve og de tilsvarende i en anden farve, eksem-pelvis således at papiret med bogstaverne ”h..t” er blåt, og det tilsvarende papir ”es” er rødt.

FremgangsmådeDe forskellige papirer spredes ud på gulvet, så de to far-ver papirer ligger i hver sit system. Eleverne skal vende et papir og herefter forsøge at finde det tilsvarende pa-pir. Den ene farve af papirer kan lægges i system et sted i lokalet, og den anden farve af papirer kan lægges et andet sted. Derved skal eleverne bevæge sig fra den ene bunke til den anden, når de skal finde et par. Formålet med aktiviteten er at finde så mange par som muligt på en given tid. Eleverne må kun vende et kort af gangen fra hver bunke af kort. Hver gang en elev finder to ens ord, må han/hun tage dem til side som et stik/point. Hver gang et stik findes, må man vende to nye kort.

Variation og progressionn I stedet for ord, kan et ”par” eksempelvis bestå af en kort tekst, hvor der står: ”Farven på mit … er rød”,

mens der på et andet kort står ”hus”. Med den metode skal eleverne selv bedømme, om de har fat i et ”par”, da der naturligvis vil være flere muligheder for at danne par. Hvis eleven i stedet for ordet ”hus” havde vendt et kort med ordet ”blå”, ville det naturligvis ikke være et stik. Andre muligheder er eksem-pelvis et papir med sætningen ”tre tillægsord”, mens der på et andet papir er skrevet tre tillægsord. Dette kan naturligvis gøres for alle ordklasser. Endnu andre muligheder er at skrive ”synge i datid”, mens der på et andet kort står ”sang”.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer n vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklassern være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekstern bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse

Efter 4. klassetrinn vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklassern forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekstern læse sikkert og med god forståelse n bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse

Vendespil

53Side


Materialern Papir og blyant

FremgangsmådeEleverne får til opgave på skift at beskrive de lege, som de bedst kan lide at lege. Legene samles i et lege-katalog, hvor læreren og eleverne sammen kan vælge nogle lege ud, som de kan lege i en dansktime eller i tværfagligt arbejde med idræt. De lege hver enkelt elev finder på, kan de læse op for hinanden og eventuelt diskutere, om de kan forbedres.

Variation og progressionn Læreren kan definere, hvor mange lege hver elev maksimalt kan skrive.n Læreren kan udlevere en skabelon, som eleverne kan bruge, når de skal beskrive legen. Denne skabelon

kunne indeholde: ”legens navn”, ”antal deltagere”, ”regler”, ”hvordan vinder man”, ”materialer”, ”omgi-velser” osv.

n Eleverne kan prøve selv at konstruere og nedskrive regler til nye lege, hvorefter de kan afprøves i praksis.

TrinmålEfter 2. klassetrinn læse forberedte tekststykker op n stave til lydrette og hyppige ord i egne tekstern være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster n vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklassern lytte til andres oplæsning af tekster

Hvad kan jeg lide at lege?

54Side


Materialern Kort med forskellige opgaver indenfor ordklasser, stavning, grammatik og andet. Et eksempel kunne være

”Hvor skal kommaet anbringes i følgende sætning: ”jeg tror jeg vinder i tre på stribe men de andre er nu også gode”.

FremgangsmådeEleverne markerer en ”3 på stribe” bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold af 1-2 elever på hver. Den yngste elev starter ved at trække et kort med et spørgsmål. Hvis han/hun kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun gå ind og markere en kegle med et papir eller et stykke stof, hvorefter eleven går tilbage til startstedet. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et spørgsmål og anbringer en markering ved en kegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare på det trukne spørgsmål, kan det aftales, at eleven kan trække et nyt spørgsmål, eller at turen går tilbage til det andet hold. Dette forsætter indtil et af holdene har tre på stribe. Hvis alle når at anbringe deres markeringskort, uden at der er etableret ”tre på stribe”, må holdende flytte rundt på markeringskortene, hver gang de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får skabt en situation, hvor de har ”tre på stribe”.

Variation og progressionn Opgavernes sværhedsgrad kan varieres inden for grammatik, ordklasser, stavning, artikel, bøjninger i tid,

tegnsætning, læsning, genrebestemmelse osv.n Hvis aktiviteten er for hurtigt overstået med kun 3x3 kegler, kan der laves en ”fire på stribe bane” ved at

stille 4x4 kegler op i et kvadrat.

TrinmålEfter 2. klassetrinn læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp – både fag- og skønlitteratur n vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationern vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser

Efter 4. klassetrinn bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse n læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen n vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser

Efter 6. klassetrinn bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelsen læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsningn skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklas-


Tre på stribe

55Side


Materialern Kegler eller træplader med bogstaver påskrevet

Fremgangsmåden En gruppe af elever (3-5) får eller ”trækker” selv en

mængde bogstaver hver. Grupperne forsøger heref-ter at danne så mange ord som muligt, indenfor en tidsgrænse fastsat af læreren. For at øge aktivitetsni-veauet, kan det vedtages, at eleverne skal flytte sig i relation til hinanden, når nye ord skal dannes, frem for bare at bytte bogstaverne mellem hinandens hænder.

Variation og progressionn Aktiviteten kan laves som en konkurrence mellem

grupperne, hvor læreren skriver ned, hvor mange ord de forskellige grupper når at lave på den givne tid. Et ord på 3 bogstaver bør give ”3 point” osv.

n Antallet af bogstaver kan udvides eller reduceres, enten ved at udvide antallet af elever i gruppen eller ved bare at give dem i gruppen adgang til flere eller færre bogstaver.

n Læreren opstiller nogle bogstaver i tilfældig rækkefølge, som eleverne i en gruppe herefter skal forsøge at sætte i rigtig rækkefølge, så et ord dannes ud af alle bogstaverne.

n Læreren opstiller 2-3 bogstaver ud af et ord på måske 6-7 bogstaver. Eleverne skal derefter forsøge at pla-cere de manglende bogstaver, så hele ordet kan læses. Eleverne kan også udfordre hinanden med denne aktivitet.

n Det kan aftales, at hvert nyt ord skal give mening i forhold til det/de foregående ord. Derved skabes en historie/fortælling i stedet for blot enkeltstående ord uden sammenhæng. (Dette kræver, at eleverne i gruppen har adgang til en del flere bogstaver).

n En elev uden for gruppen kan skrive de ord ned som gruppen finder på, så hver person i gruppen bagefter kan skrive sætninger/en historie med udgangspunkt i de nedskrevne ord.

n Det kan aftales, at de ord grupperne finder på, skal tilhøre en bestemt ordklasse.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationern stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

Efter 4. klassetrinn læse sikkert og med god forståelsen vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser

Bogstavkrig

56Side


Materialern Laminerede papir med ord skrevet på. Som eksempel kan der på 5 forskellige kort stå ordene: ”mand”,

”bil”, ”politi”, ”vrag” og ”køb”. Af disse ord vil nogle kunne kombineres, eksempelvis ”politi” og ”bil”, mens ”vrag” og ”køb” ikke passer sammen.

FremgangsmådeMålet med aktiviteten er at sætte så mange ord sammen i række som muligt, eksempelvis ”politi-bil-køb-mand-tal-lege-tøj-dyr-læge-hus osv. Eleverne kan arbejde alene eller i par.

Variation og progressionn Eleverne kan konkurrere mod hinanden individuelt, i par eller i små grupper.n Der kan aftales en bestemt tid, eksempelvis 10-15 min, som eleverne skal arbejde i, hvor målet er at nå

”flere end sidst” eller flere end ”det andet hold”.n For at fremme at eleverne får bevæget sig i forbindelse med aktiviteten, kan der aftales et ”startsted”, hvor

alle ordene ligger (eksempelvis midt på gulvet) og et ord-konstruktionssted, hvor ordsammensætningerne laves.

TrinmålEfter 2. klassetrinn vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer n bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse

Ord-domino

57Side


Materialern Et antal frisbee eller bolde (om muligt en til hver elev, men et mindre antal kan også fungere)n Et antal små kegler med numrene 1-18 eller 1-9 (paddehættekegler)n Laminerede papir med forskellige opgavern Muligvis papir, blyant og skriveunderlag til hver elev/gruppe

FremgangsmådeDer etableres en ”golfbane” på et stort areal udendørs (græsplæne eller andet). På banen opstilles keglerne forskellige steder. Disse simulerer ”golfhullerne”. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en danskop-gave. Formålet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller små grupper, så hurtigst som muligt og med færrest kast, skal nå rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste hul, når opgaven er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår kø ved hullerne.

Variation og progressionForskellige muligheder for opgaver kan være:n grammatikopgaver, eksempelvis: hvor skal kommaet anbringes i følgende sætning ”…….” ?n staveopgaver, eksempelvis: ”I skal finde stavefejlene i følgende sætning ”……” eller ”byt rundt på bogstaverne, så de danner et rigtigt ord/så mange ord som muligt”n kreative opgaver, eksempelvis: Skriv et digt på mindst 20 ord om emnet ”hjernen og kroppen”n forståelsesopgaver, eksempelvis: ”giv et referat på mindst 30 ord af denne historie ”………”n sprogmæssige opgaver, eksempelvis: ”definer hvilke ordklasser følgende ord hører til ”……”

TrinmålEfter 2. klassetrinn læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - både fag- og skønlitteratur n vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationern stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

Efter 4. klassetrinn læse sikkert og med god forståelsen læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen n vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser

Efter 6. klassetrin n bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelsen skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklas-


Danskgolf

58Side


Materialern Som udgangspunkt papir og blyant, men ellers afhængigt af de aktiviteter, der arbejdes med.

FremgangsmådeMulighederne i skoven er mange, og stor inspiration kan findes på www.skoveniskolen.dkFor eksempler på aktiviteter fra www.skoveniskolen.dk, se nedenstående afsnit ”variation og progression”

Variation og progressionn Find ting i skoven der begynder med et bestemt bogstav.n Fortæl træets livshistorie. Hvad har det oplevet og hvem har det mødt i sin levetid?n Find dyrespor i skoven og skriv en bog om forskellige dyr i skoven.

TrinmålMulighederne for undervisningsaktiviteter i skoven er mange, og det er muligt at opfylde mange af trinmå-lene under ”Fælles Mål”. Derfor er de ikke nærmere defineret her.

Aktiviteter i skoven

59Side


Materialern Papir og blyantn Træpinde med bogstaver pån En træpind eller bold til at kaste med

FremgangsmådeEleverne opstiller et antal træpinde med bogstaver på i ”bowlingformation” og skiftes til at kaste mod disse. Formålet er at vælte de rigtige bogstaver, ud fra forud-gående aftaler om, hvordan der skal spilles. De bogsta-ver, der rammes, skal skrives ned på papir, så de kan huskes og anvendes.

Variation og progressionn Læreren eller eleverne kan selv fastsætte et ord eller en sætning, der skal dannes ved at ramme de rigtige

bogstaver.n Eleverne kan aftale, at den der kan danne det længste ord/den længste sætning, ud fra de bogstaver der

rammes med x-antal kast, har vundet.n Formålet kan være, at danne kreative eller ”skøre” sætninger ud fra de bogstaver der rammes. n Til de større elever kan læreren fastsætte, at de ord der dannes skal tilhøre bestemte ordklasser.n De skrevne ord og sætninger kan læses op for resten af klassen.

TrinmålEfter 3. klassetrinn vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer n stave til lydrette og hyppige ord i egne tekstern skrive de små og store trykbogstaver i håndskriftn vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser

Efter 4. klassetrinn læse sikkert og med god forståelse n følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne

tekster n forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekstern vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser

Bogstavbowling

60Side

ENGELSK og TYSK

61Side

Klassetrin / niveauEngelsk: 4. – 7. klassetrinTysk: 7. klassetrin

Materialern Et antal papkasser der forstærkes med kraftig tape, og som

eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til ”kæm-peterninger” ved at skrive ordklasser på dem. På den ene side af terningen kan der således stå ”udsagnsord x 3”, på en anden side af terningen ”navneord x 2” og på en tredje side ”sætning med 2 udsagnsord + 1 tillægsord”.

FremgangsmådeHvis en elev slår ”udsagnsord x 3”, skal han efterfølgende skrive 3 udsagnsord, inden han kaster terningen igen.

Variation og progressionn Det kan vedtages, at hvert udsagnsord, der slås med terningen og skrives ned, også skal udføres med krop-

pen. Hvis eleven skriver ”hop”, skal han efterfølgende lave et hop.n Aktiviteten kan laves som en konkurrence i par eller små grupper.n Sværhedsgraden kan varieres ved at lave sværere opgaver på terningen. n Det kan aftales, at alle ord, der skrives, også skal udtales til makkeren eller gruppen, eller at ordene/sæt-

ningerne efter aktiviteten skal læses op for klassen.n Det kan aftales, at der må anvendes ordbog.n Der kan arbejdes med bøjninger ved at skrive ”datid”, ”nutid”, bydeform osv. på terningen.

Kæmpeterninger

TrinmålEngelskEfter 4. klassetrinn skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden

for nære og genkendelige emner som fami-lie og interesser.

n stave enkle ord og udtrykn udtale de engelske ord, der arbejdes med

Efter 7. klassetrinn udtale sproget, så det er umiddelbart forstå-

eligtn foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog n anvende en viden om centrale grammatiske

områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form

TrinmålTyskEfter 7. klassetrinn skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden

for kendte emnern udtrykke sig med en forståelig udtale n iagttage ligheder mellem tysk og dansk n kende til ordstilling og ordklasser n stave enkle ord og udtrykn foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog

62Side

Klassetrin / niveauEngelsk: 4. – 9. klassetrinTysk: 7. – 9. klassetrin

Materialern Kegler eller træplader med bogstaver påskrevet.

FremgangsmådeEn gruppe af elever (3-5) får eller ”trækker” selv en mængde bogstaver hver. Grupperne forsøger herefter at danne så man-ge ord som muligt, indenfor en tidsgrænse fastsat af læreren. For at øge aktivitetsniveauet, kan det vedtages, at eleverne skal flytte sig i relation til hinanden, når nye ord skal dannes, frem for bare at bytte bogstaverne mellem hinandens hæn-der.

Variation og progressionn Aktiviteten kan laves som en konkurrence mellem grupperne, hvor læreren skriver ned, hvor mange ord

de forskellige grupper når at lave på den givne tid. Et ord på 3 bogstaver bør give ”3 point” osv.n Læreren opstiller nogle bogstaver i tilfældig rækkefølge. Eleverne i en gruppe skal herefter forsøge at sætte

i rigtig rækkefølge, så de danner et ord.n Læreren opstiller 2-3 bogstaver ud af et ord på måske 6-7 bogstaver. Eleverne skal derefter forsøge at pla-

cere de manglende bogstaver, så hele ordet kan læses. Eleverne kan også udfordre hinanden med denne aktivitet.

n Det kan aftales, at hvert nyt ord skal give mening i forhold til det/de foregående ord. Derved skabes en historie/fortælling end bare enkeltstående ord uden sammenhæng. (Dette kræver, at eleverne i gruppen, har adgang til en del flere bogstaver).

n En elev uden for gruppen kan skrive de ord ned, som gruppen finder på, så hver person i gruppen bagef-ter kan skrive sætninger/en historie med udgangspunkt i de nedskrevne ord.

n Det kan aftales, at de ord grupperne finder på, skal tilhøre en bestemt ordklasse.

Bogstavkrig

TrinmålEngelskEfter 4. klassetrinn stave enkle ord og udtrykn udtale de engelske ord, der arbejdes med

Efter 7. klassetrinn udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt

Efter 9. klassetrinn anvende viden om centrale grammatiske områder,

især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form

TrinmålTyskEfter 7. klassetrinn udtrykke sig med en forståelig udtale n kende til ordstilling og ordklasser n stave enkle ord og udtryk

Efter 9. klassetrinn udtale ord og sætninger, så de er forståelige n anvende retstavning så præcist, at meningen

bliver tilstrækkelig tydelig

63Side


Materialern Et stort lagen, tæppe eller voksdug (cirka 1,5 X 2

meter, men gerne større), hvor alfabetets bogstaver påskrives som på et computertastatur.

n Kraftig tape (”gaffatape”) til at fastholde tæppets hjørner på gulvet.

FremgangsmådeEleverne skal stave ord og sætninger ved at hoppe fra bogstav til bogstav på et kæmpe tastatur.

Variation og progressionn Eleverne kan få til opgave at hoppe ord, der tilhører en bestemt ordklasse, eksempelvis ”navneord”. Andre

opgaver kan være at hoppe vokaler, konsonanter eller blot alfabetet.n Eleverne kan få til opgave at hoppe så mange ord som muligt på et givent tidsrum.n Eleverne kan lave sætninger til hinanden, som skal hoppes på bogstavstæppetn Der kan leges ”Kluddermor” ved, at en lille gruppe elever på tæppet udfordres af en anden lille gruppe i

at berøre alle bogstaverne i et givent ord.n Hop ord på 3 bogstaver, 4 bogstaver, 5 bogstaver osv. n Lav så mange ord du kan ud af x-antal bogstaver. Eleven får udleveret en række bogstaver på et papir, og

skal kombinere disse bogstaver til så mange forskellige ord som muligt ved at hoppe dem på ”tastatu-ret”.

Kæmpe tastatur



eligtn stave hyppigt forekommende ord


Efter 9. klassetrinn udtale ord og sætninger, så de er forståelige n anvende viden om sprogets opbygning, især

ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus er på den sproglige form

64Side


Materialern En masse stykker papir eller pap, hvorpå der skrives tilfældige korte og lange ord. Det er en god idé at

laminere papirerne, så de kan genbruges.

FremgangsmådeEn masse forskellige danske/engelske/tyske ord lægges blandet på gulvet. Læren siger: ”find 2 navneord, 3 tillægsord, 4 udsagnsord osv.”. Eleverne samler ordene, og forsøger ved at oversætte ordene til dansk/engelsk/tysk

Variation og progressionn Der kan eventuelt konkurreres på tid individuelt, i par eller mindre grupper. n Eleverne samler efter eget valg x-antal ord, eksempelvis 12 ord, som de så laver en sætning ud af. Heref-

ter giver de dem til en anden, som også laver en sætning, og endnu engang videre til en tredje, osv. Alle sætninger skrives ned, så alle kan se variabiliteten i ordenes anvendelse. Forsøg at undgå, at eleverne ser hinandens sætninger før til sidst, så de ikke ”låses fast” i en bestemt tankegang.

n Eleverne kan samle x-antal ord hver og forsøge at lave en historie, som senere kan læses for klassen eller en mindre gruppe.

n På nogle af de ord, der spredes ud på gulvet, kan skrives ”bydemåde”, ”navneform”, ”nutid”, ”datid” osv. Hvis eleven trækker et af disse, skal de udsagnsord, der trækkes i samme omgang, bøjes herefter og efter-følgende anvendes i en sætning.

Ordkaos




Efter 9. klassetrinn anvende viden om centrale grammatiske

områder, især ordklasser, ordstilling, verber-nes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form

n udtrykke sig uformelt mundtligt og skrift-ligt


Efter 9. klassetrinn udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprogn anvende viden om sprogets opbygning, især


65Side


Materialern Bolde eller små sandposer n En træplade med forskellige spørgsmålskategorier på

(se ”Fremgangsmåde”)

FremgangsmådeEleverne udstyres med bolde og skal forsøge at ramme forskellige ord, bogstaver eller ordklasser på en plade af passende størrelse. Pladen inddeles som på en dartskive i forskellige felter, eksempelvis tillægsord, navneord, ud-sagnsord, nutid/datid, ental/flertal osv.

Variation og progressionn Der kan udformes et skema, hvori eleverne for hvert kast kan krydse af, hvad de ramte på pladen. Ek-

sempelvis kan en elev ramme ”tillægsord”, hvorefter han skal krydse feltet ”tillægsord” af og skrive et tillægsord ved siden af feltet.

n Der kan både konkurreres individuelt, i par og i grupper. Der kan alternativt gives point efter hvilken ordklasse, der rammes, og efter hvor langt et ord eleven kan konstruere.

n Det kan aftales, om eleven skal kaste med flere bolde for hver omgang. Flere bolde gør det sværere, da flere ting skal kombineres, eksempelvis: ”tillægsord, flertal, udsagnsord”.

n Der kan arbejdes på en fastsat tid.n Læreren kan på forhånd definere en sætning, som eleverne skal forsøge at ”ramme sig til”.

Ord-dart

TrinmålEngelskEfter 4. klassetrinn skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden


n stave enkle ord og udtryk


eligtn stave hyppigt forekommende ord n anvende en viden om centrale grammatiske

områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form


for kendte emnern udtrykke sig med en forståelig udtale n iagttage ligheder mellem tysk og dansk n kende til ordstilling og ordklasser n stave enkle ord og udtrykn foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog

66Side


Materialern Papir og blyant

FremgangsmådeEleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer hi-storien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, læser de hinandens historier, som de oprindeligt blev skrevet og sammenligner begge versioner af hver historie.

Variation og progressionn Historierne kan læses op for klassen, efter de er mimet/dramatiseret.n Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.n Som alternativ til egne historier kan eleverne tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller andet fra deres

egen hverdag. n De større elever kan arbejde med dramatiseringer af forskellige genrer. n Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen, dramatiseringen og ”fortolkningsprocessen”

af dramatiseringen indeholder et element af samarbejde.

Gæt og grimasser

TrinmålEngelskEfter 7. klassetrinn fremføre et rollespil for tilskuere n udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt

sprog i form af breve, historier, digte, be-skrivelser og meddelelser

Efter 9. klassetrinn udtrykke sig uformelt mundtligt og skrift-

ligtn anvende retstavning og tegnsætning så præ-

cist, at meningen bliver tilstrækkelig tyde-lig

n gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde

TrinmålTyskEfter 7. klassetrinn præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af

rollespil, planche, lyd- og videoproduktionn udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprogn udtale ord og sætninger, så de er forståelige n anvende retstavning så præcist, at meningen


67Side


MaterialerIngen

FremgangsmådeEn elev giver kommandoer, og en anden elev udfører kommandoerne som robotten, der kun kan forstå en-gelsk eller tysk. Eksempelvis kan kommandoerne være: ”hop ti gange, gå rundt på gulvet, sid ned på stolen, åben døren, luk døren, rør ved tavlen” osv.

Variation og progressionn I de mindre klasser kan tingene i klassen identificeres med papir, hvorpå det engelske/tyske ord for den

pågældende genstand er skrevet.n I de mindre klasser kan læreren forsyne eleverne med inspiration til kommandoer i form af kort med

udsagnsord på. n Hvis ”robotten” ikke forstår kommandoen, kan ”kommandøren” forsøge at forklare bedre med andre ord

eller kropssprog, hvad der skal gøres.

Robotleg

TrinmålEngelskEfter 4. klassetrinn deltage i sproglege og små rollespil n udtale de engelske ord, der arbejdes medn turde udtrykke sig på engelsk, selv om den

sproglige formåen ikke slår til n indgå i pararbejde og sammen med partne-

ren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg

Efter 7. klassetrinn forstå tilstrækkeligt for at kunne udføre al-

mindelige handlinger i dagligdags situatio-ner

n udtale sproget, så det er umiddelbart forstå-eligt

n gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning

TrinmålTyskEfter 7. klassetrinn udtrykke sig med en forståelig udtale n anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at

kunne forstå og tale om nære og genkende-lige emner

n gætte kvalificeret i forbindelse med lytning

Efter 9. klassetrinn udtale ord og sætninger, så de er forståeligen anvende et centralt ordforråd inden for nære

og genkendelige emner n vælge og anvende lyttestrategier i forhold til

en situation, herunder lytte efter hovedind-hold eller lytte efter væsentlige detaljer

68Side

Klassetrin / niveauEngelsk: 4. klassetrinTysk: 7. klassetrin

Materialern Et antal kort med udsagnsord påskrevet. Udsagnsordene kan eventuelt indgå i en sætning. Et eksempel i

faget engelsk kunne være: ”Peter is dancing around a chair”

FremgangsmådeTo elever arbejder sammen. Den ene trækker et kort med en sætning påskrevet og udfører dernæst det ud-sagnsord, der er skrevet på kortet. Hvis eleven i faget engelsk trækker sætningen ”Peter is dancing around a chair”, skal han/hun danse rundt om en stol, inden næste kort trækkes. Bagefter byttes roller.

Variation og progressionn Aktiviteten kan laves til en konkurrence, hvor målet er at ”udføre” flest ord på en given tid.n Eleverne kan anvende ordbøger.n Eleverne kan selv finde på udsagnsord/sætninger, der kan bruges til aktiviteten.n Sværhedsgraden af ordene kan varieres.

Gæt et udsagnsord

TrinmålEngelskEfter 4. klassetrinn deltage i sproglege og små rollespil n stave enkle ord og udtryk n udtale de engelske ord, der arbejdes medn indgå i pararbejde og sammen med partne-

ren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg


for kendte emnern udtrykke sig med en forståelig udtale n iagttage ligheder mellem tysk og dansk n stave enkle ord og udtrykn foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog

69Side


Materialern Mange laminerede papir med engelske/tyske ord

og de tilsvarende danske ord. Halvdelen af ordene skal således være på dansk, og den anden halvdel på engelsk/tysk, eksempelvis ”bord” og ”table”/”tisch”. De danske og engelsk/tyske ord skal ikke være på samme papir. Det kan desuden være en fordel, hvis papirerne med henholdsvis de danske ord og en-gelsk/tyske ord har hver sin farve, så de let kan ad-skilles.

FremgangsmådeDe forskellige ord spredes ud på gulvet i en kvadratisk form, så de ligger i hver deres system. Eleverne skal vende et engelsk/tysk ord og herefter forsøge at finde det tilsvarende danske ord. Dette kan naturligvis også gøres den anden vej rundt. Der må kun vendes to ord ad gangen. Hver gang en elev finder to ens ord, må han/hun tage dem til side som et stik/point. Hver gang et stik findes, må man vende to nye kort.

Variation og progressionn Hver gang en elev har fundet ”et par”, skal eleven skrive en meningsfuld sætning med ordet på engelsk/

tysk, inden de må vende de næste to. Eleverne kan senere læse sætningerne op.n Eleverne kan selv lave parvise ord, som de kan bruge til at ”udfordre” hinanden med i vendespil.n Der kan stilles krav om en bestemt ordklasse, eksempelvis ved at aftale, at kun tillægsord kan give ”par”.n Aktiviteten kan laves som en konkurrence imod sig selv, i par eller små grupper, eksempelvis ved at spørge

”hvor mange par kan du få på 5 minutter”?

Vendespil

TrinmålEngelskEfter 4. klassetrinn udtale de engelske ord, der arbejdes medn skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden


n stave enkle ord og udtryk




for kendte emnern udtrykke sig med en forståelig udtale n stave enkle ord og udtryk

Efter 9. klassetrinn udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprogn udtale ord og sætninger, så de er forståelige n anvende retstavning så præcist, at meningen


70Side


MaterialerMåske papir og blyant

FremgangsmådeEleverne inddeles i grupper på 3-5. En elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget engelsk. Disse spørgsmål kan som eksempel vedrøre: oversættelse fra dansk til fremmedsproget/fra fremmedsproget til dansk, bøjninger, synonymer o.a. For at fysisk bevægelse bliver en del af aktiviteten, kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være: at sætte sig ned på bagdelen - rejse sig op igen og klappe på et bord eller en anden genstand, at stile sig op på stolen og gå ned igen osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares.

Variation og progressionn Sværhedsgraden og formen af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder.n Den handling, der skal udføres, inden der må svares, kan varieres

Jeopardy

TrinmålEngelskEfter 4. klassetrinn forstå sætninger og udtryk anvendt i forbin-

delse med nære og genkendelige emner som familie og dagligdag, skole, dyr, fritid, ferier og højtider

n deltage i sproglege og små rollespiln læse korte, sprogligt helt enkle tekster om

dagligdags emnern udtale de engelske ord, der arbejdes med



n anvende almindelige omgangsformer på en-gelsk


TrinmålTyskEfter 7. klassetrinn læse og forstå hovedindholdet af sprogligt

enkle tekster om almindeligt forekommen-de emner, evt. med støtte i billeder

n anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkende-lige emner

v gætte kvalificeret i forbindelse med læsning

Efter 9. klassetrinn læse og forstå hovedindholdet af tekster in-

den for forskellige genrer som reklamer, no-veller, sangtekster og nyhedstekster

n udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog n udtale ord og sætninger, så de er forståeligen anvende viden om sprogets opbygning, især


71Side


MaterialerIngen (men det kan måske øge glæden ved aktiviteten, hvis der er adgang til noget ”klæde ud tøj”).

FremgangsmådeHver elev forbereder, individuelt eller i en gruppe, nogle korte teaterstykker eller emner. Disse skrives på engelsk/tysk og smides i en æske. Klassen inddeles så i små grupper, som hver trækker et kort fra æsken. Herefter får gruppen tid til at forberede en kort dramatisering. Teaterstykkerne/emnerne kan også trækkes dagen forinden, så eleverne får lidt længere tid til at forberede sig.

Variation og progressionn Forberedelsestiden kan øges/reduceres.n Detaljeringsgraden af dramastykkerne kan øges/reduceres.n Der kan stilles krav til, hvor meget dialog der skal være under teaterstykkerne.n Når dramastykkerne skal skrives, kan der tages udgangspunkt i billeder, aviser eller andre medier, som

enten kan give inspiration til eller helt danne indholdet i teaterstykket.

Teatersport

TrinmålEngelskEfter 7. klassetrinn fremføre et rollespil for tilskuere n udtale sproget, så det er umiddelbart forstå-

eligt n anvende almindelige omgangsformer på en-

gelskn anvende enkle kommunikationsstrategier,

herunder kropssprog og mimik samt om-skrive eller bede om hjælp til at udtrykke sig

Efter 9. klassetrinn forstå talt engelsk om kendte og ukendte

emner fra dagligdagenn udtrykke sig uformelt mundtligt og skrift-

ligtn have en udtale, der ligner britisk og ameri-

kansk sprogtonen abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra

den vante

TrinmålTyskEfter 7. klassetrinn præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af

rollespil, planche, lyd- og videoproduktionn udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprogn udtale ord og sætninger, så de er forståelige n anvende ofte forekommende faste vendin-

ger, anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

n vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedind-hold eller lytte efter væsentlige detaljer

72Side

Klassetrin / niveauEngelsk: 4. – 9. klassetrin Tysk: 7. – 9. klassetrin

Materialern Bøger der er lavet på den måde, at hver side indeholder en lille aktivitetshistorie på det pågældende sprog,

som kan udføres af eleven. En aktivitetshistorie kunne eksempelvis hedde: ”Du skal rejse dig op fra din stol og gå hen til vinduet. Ved vinduet skal du dreje rundt om dig selv 5 gange, kigge ud og finde den røde bil, der holder udenfor. Når du har set den røde bil, skal du vende om og gå tilbage til din stol, hvor du skal stille dig op på stolen”.

FremgangsmådeEleven får en historie, som skal læses og udføres. Når den historie er udført, kan eleven tage en ny aktivitets-historie.

Variation og progressionn Når aktiviteten er færdig, kan eleverne få til opgave at læse de aktivitetshistorier op, som de har udført.n Eleverne kan lave deres egne aktivitetshistorier, som de kan give til hinanden og udføre.n Kan også laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir på gulvet med en lille hand-

ling. Et eksempel kunne være: ”du skal gå udenfor og løbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i skolegården”. Når en elev finder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik, og skal læse, forstå og udføre det, der står på kortet, inden der må trækkes nye kort.

Aktivitetshistorier

TrinmålEngelskEfter 4. klassetrinn deltage i sproglege og små rollespiln skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden


Efter 7. klassetrinn udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt

sprog i form af breve, historier, digte, be-skrivelser og meddelelser


Efter 9. klassetrinn udtrykke sig uformelt mundtligt og skrift-

ligtn have en udtale, der ligner britisk og ameri-

kansk sprogtonen anvende retstavning og tegnsætning så præ-

cist, at meningen bliver tilstrækkelig



n skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emne

n udtrykke sig med en forståelig udtalen stave enkle ord og udtrykn gætte kvalificeret i forbindelse med læsning

Efter 9. klassetrinn udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog n udtale ord og sætninger, så de er forståelige n anvende retstavning så præcist, at meningen


73Side


Materialern Kort med forskellige spørgsmål indenfor ordklasser, stavning, grammatik, oversættelse og andet.

FremgangsmådeEleverne markerer en ”3 på stribe” bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold af 1-2 elever på hver. Den yngste elev starter med at trække et kort med et spørgsmål. Hvis eleven kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun gå ind og anbringe et markeringspapir ved en af keglerne. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et spørgsmål og anbringer et markeringspapir, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare på spørgsmålet, kan det aftales, at eleven kan trække et nyt, eller at turen går over til det andet hold. Dette forsætter, indtil et af holdene har tre på stribe. Når alle har anbragt deres markeringskort, uden der er etableret ”tre på stribe”, må holdende flytte rundt på markeringskortene, hver gang de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får skabt en situation, hvor de har ”tre på stribe”.


tegnsætning, oversættelse osv..n Hvis aktiviteten er for hurtigt overstået med kun 3x3 kegler, kan der laves en ”fire på stribe bane” ved at

stille 4x4 kegler op i et kvadrat.

Tre på stribe












n gætte kvalificeret i forbindelse med læsning



n udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog n udtale ord og sætninger, så de er forståeligen anvende viden om sprogets opbygning, især


74Side


Materialern Et antal små nummererede kegler + laminerede papir med forskellige opgavern Et antal frisbee eller små bolde til at kaste med n Papir, blyant og skriveunderlag til hver elev/gruppe

FremgangsmådeDer etableres en ”golfbane” på et stort areal udendørs eller i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal keg-ler forskellige steder. Disse kegler repræsenterer ”hullerne” i golfbanen. Ved hver kegle anbringes en opgave. Formålet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste kegle, når opgaven er løst. Eleverne kan starte ved hver sin kegle, så der ikke opstår kø ved hullerne.


tegnsætning, oversættelse osv.n Eleverne kan muligvis selv være med til at lave opgaverne til hinanden.

Sproggolf












n gætte kvalificeret i forbindelse med læsning



n udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog n udtale ord og sætninger, så de er forståeligeanvende viden om sprogets opbygning, især


75Side

HISTORIE

76Side


MaterialerIngen (men forskellige rekvisitter og noget ”klæd ud” tøj kan måske forøge glæden ved aktiviteten).

FremgangsmådeEleverne kan dramatisere en historisk begivenhed i grupper for resten af klassen. Eleverne kan enten tage udgangspunkt i en historisk begivenhed eller periode, som den er beskrevet i en historisk grundbog eller et andet medie.

Variation og progressionn Dramatiseringerne kan enten beskrives på forhånd for resten af klassen, eller resten af klassen kan få til

opgave at skrive ned, hvilken historisk begivenhed der dramatiseres.n Dramatiseringen kan laves uden dialog, hvilket naturligvis gør den historiske begivenhed sværere at ”gæt-

te” for resten af klassen.n Der kan arbejdes med dramatisering af historiske begivenheder både med og uden forberedelsestid. Ek-

sempelvis kan det være oplagt at arbejde med dramatisering af nogle historiske begivenheder fra en bestemt periode uden forberedelsestid, hvis klassen forinden har arbejdet med denne periode på anden måde.

n Læreren kan udvælge nogle historiske begivenheder, der er historisk forbundet, eksempelvis ”krisen mel-lem nord- og sydstaterne i USA” og ”slaveriets afskaffelse” eller ”børskrakket i 1929” og ”nationalsocialis-mens opblomstring i Tyskland i 30’erne”. Herefter kan en eller to grupper dramatisere begivenhederne, hvorefter resten af klassen skriftligt eller mundtligt kan beskrive eller diskutere den sammenhæng, der var mellem dem.

TrinmålEfter 4. klassetrinn gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform n gengive historiske fortællinger

Efter 6. klassetrinn etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstillingn gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og præcisere de vigtigste budskaber n anvende relevante informationskilder fra filmklip, Internettet og avisartikler

Dramatisering af historien

77Side


Materialern Et voksdug, et lagen eller kraftigt pap, der kan tegnes på.n Laminerede papir med skriftlige eller visuelle beskrivelser af forskellige historiske begivenheder

FremgangsmådeEleverne tegner en tidslinje fra eksempelvis år 800 til år 2000 ind på det valgte materiale. Herefter kan der arbejdes med at anbringe de historiske begivenheder på tidslinien.

Variation og progressionn Eleverne kan samarbejde i par eller grupper om at få anbragt beskrivelserne af de historiske begivenheder

i korrekt rækkefølge.n Eleverne kan konkurrere om at få anbragt flest historiske begivenheder tidsmæssigt korrekt på en forud-

bestemt tid, eksempelvis 20 minutter. n En elev står på den historiske tidslinie, mens en anden elev nævner forskellige historiske begivenheder.

Hvis eleven eksempelvis siger: ”Den franske Revolution”, skal eleven på tidslinien springe hen til det år/den periode, som han/hun tror stemmer overens med året/tiden for revolutionen.

n Aktiviteten kan også laves ”modsat”, ved at eleverne trækker kort med forskellige perioder på, eksempel-vis 1800-1850, hvorefter de skal ”springe” hen til den pågældende periode og fortælle til en anden elev, hvilke historiske begivenheder, der fandt sted i denne periode.

TrinmålEfter 4. klassetrinn deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie på denne n kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid n anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden

Efter 6. klassetrinn placere begivenheder tidsmæssigt ”før”, ”efter” og ”samtidig med” hinanden, dvs. benytte relativ krono-

logi n placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk om-

råde n kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder,

jernalder, middelalder og oplysningstid n sætte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmæssig relation til verdens historie

Tidstæpper

78Side


Materialern 1 sæt laminerede papirer med ”historiske spørgsmål” i en farve (eksempelvis rød)n 1 sæt laminerede papirer med de tilsvarende ”svar” i en anden farve (eksempelvis blå)

FremgangsmådeDe to sæt af spørgsmål og svar spredes ud på gulvet, så de ligger i hver deres system. Eleverne skal så vende et spørgsmål og herefter forsøge at finde det tilsvarende svar. Spørgsmålene kan lægges i system et sted i lokalet, og svarene kan lægges et andet sted. Derved skal eleverne bevæge sig fra den ene bunke til den anden, når de skal finde par.

Variation og progressionn Både ”spørgsmåls- og svarkort” kan være i form af skrift eller billeder, eksempelvis ved at der på spørgs-

målskortet er formuleret: ”Hvilke bygningsværker er opført under Christian den Fjerde?”, mens der på svarkortet er billeder af de tilsvarende bygningsværker.

n Formen af spørgsmålene og svarene kan være forskellige. Eksempelvis kan det være spørgsmål, der ved-rører ”faktaviden” som: ”Hvilket år er den danske grundlov fra?” til spørgsmål, der vedrører historisk forståelse og fortolkning som eksempelvis: ”Hvad kan forklare 2.verdenskrig?”

n Som alternativ til spørgsmål og svar kan bruges ”sammenhæng”/”samtid”, eksempelvis ved at der på et papir er skrevet: ”Jøder forfølges og dræbes i tusindvis”, mens der på et andet papir er skrevet: ”Det na-tionalsocialistiske parti kommer til magten i Tyskland i 1930´erne”.

TrinmålEfter 4. klassetrinn gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder n gøre rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser n fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet

Efter 6. klassetrinn kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder,

jernalder, middelalder og oplysningstid n sætte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmæssig relation til verdens historie n beskrive sammenhænge mellem Danmarks historie og Nordens og Europas historie, som det kommer til

udtryk i kulturen og i alliance- og blokpolitik n gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og præcisere de vigtigste budskaber

Vendespil

79Side


Materialern Diverse træredskaber

FremgangsmådeEleverne afprøver forskellige lege fra middelalderen. Følgende lege kan eksempelvis afprøves: ”Stikke Palles øje ud”, ”Patøk”, ”Slå munk”, ”So i hul”, ”KUBB”. Forklaring til disse lege samt inspiration til andre kan hentes på: www.skoveniskolen.dk.

Variation og progressionn Aktiviteten kan eventuelt udføres tværfagligt med idræt og sløjd.n Eleverne kan få til opgave at tænke legene ind i den historiske samtid ved at beskrive sammenhængen

mellem legene og livsvilkårene i den pågældende historiske samtid. n Eleverne kan få lov til selv at udvikle og afprøve nye lege, som kan have udgangspunkt i de muligheder

og livsvilkår, der var i en given historisk periode

TrinmålEfter 4. klassetrinn fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og

sygdom, fattigdom og rigdomn skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfund

Efter 6. klassetrinn etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstillingn formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenhe-

der n inddrage spor fra fortiden i egne fremstillinger og fortællinger

Middelalderlege

80Side


Materialern Afhænger af hvilken historisk idrætsgren der arbejdes med.

FremgangsmådeEleverne afprøver forskellige gamle idrætsgrene. Idrætsgrenene kan have udgangspunkt i en bestemt periode eller en bestemt kultur, eksempelvis starten af 1900-tallet eller antikkens Grækenland. Tilfældige eksempler på mulige idrætsgrene kan være: tovtrækning, spydkast, træstammekast, brydning og hurtigløb.

Variation og progressionn Aktiviteten kan eventuelt udføres tværfagligt med idræt og sløjd.n Eleverne kan få til opgave at tænke idrætsgrenene ind i den historiske samtid ved at beskrive/fortolke

sammenhængen mellem idrætten og livsvilkårene i den pågældende historiske samtid.


sygdom, fattigdom og rigdomn skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfundn gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform

Efter 6. klassetrinn etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstillingn formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenhe-

der n inddrage spor fra fortiden i egne fremstillinger og fortællinger

Historiske idrætsgrene

81Side


Materialern Afhænger af hvilken aktivitet der arbejdes med, men det meste vil kunne findes i skoven.n Papir og blyant kan være en god ide at medbringe.

FremgangsmådeDer findes forskellige aktiviteter med udgangspunkt i historiefaget, som man kan lave i skoven. Som eksem-pler kan nævnes: n ”bålfremstilling”: en undervisningsaktivitet hvor forskellige bålfremstillings- og tændteknikker kan af-

prøves, samt en mulighed for at fortælle om ildens/bålfremstillingens historie og anvendelse gennem tiderne. Yderligere information og inspiration kan fås på: www.skoveniskolen.dk

n ”træernes historie”: en undervisningsaktivitet hvor eleverne kan få til opgave at beskrive mundtligt eller skriftligt, hvad et givent træ ”har oplevet” i sin levetid ?

n ”skovens historie”: en undervisningsaktivitet hvor en vandring gennem den lokale skov lægger op til at kæde skovens historie og udvikling sammen med resten af lokalsamfundet.

Variation og progressionn Sværhedsgraden af de forskellige aktiviteter kan tilpasses elevernes niveau, ved at justere på hvor megen

hjælp og information, der gives sammen med aktiviteten. n Se flere mulige aktiviteter på : www.skoveniskolen.dk


sygdom, fattigdom og rigdom. n skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfundn fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis

Efter 6. klassetrinn kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder,

jernalder, middelalder og oplysningstidn give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj,

materialer og videnskab

Aktiviteter i skolen

82Side

KROP og

BEVÆGELSE i

TVÆRFAGLIGE SAMMENHÆNGE

83Side

Ud over at tænke krop, bevægelse og motion ind i en faglig sammenhæng, hvor bevægelsesaktiviteterne underbygger og supplerer det faglige mål, kan bevægelsesdimensionen naturligvis også indgå i en tværfaglig sammenhæng.

Ved tværfaglighed forstås her, at de forskellige fag - med udgangspunkt i et overordnet tema om krop, be-vægelse og/eller sundhed – bruges til at opfylde det overordnede mål med temaet, samtidig med at nogle faglige mål for faget også opfyldes. Dvs. at det samme emne belyses fra flere forskellige faglige synsvinkler (funktionel tværfaglighed).

Mange skoler laver allerede temauger eller temadage med emner som krop, bevægelse, mad og sundhed – meget ofte i forbindelse med skolernes motionsløb i uge 41. Det er en god idé at gøre en motions- eller sundhedsuge til en fast tilbagevendende tradition på skolen, hvor eleverne får lejlighed til at prøve nye mo-tions- og bevægelsesformer og få viden om, hvor vigtig fysisk aktivitet er for deres nuværende og kommende sundhed.

I det følgende er der blot skitseret rammerne for nogle temauger eller -dage. Det er kun ment som eksempler til inspiration, idet den endelige tilrettelæggelse naturligvis skal ske ud fra den enkelte skoles lokale forhold (fysiske rammer, elevsammensætning, lærerkompetencer, m.m.).

Indledning

84Side


Formål:At eleverne oplever nye bevægelsesformer og –måder samt at alle eleverne får rørt sig.

Organisering:Hvis alle klassetrin deltager bør eleverne deles op i 2 grupper: 1. – 3. og 4. – 9.Grupperne organiseres i hold (enten årgangsvis eller på tværs), som følges til de enkelte aktiviteter. Alt efter antallet af og indholdet i aktiviteterne kan der arbejdes ud fra, at alle elever skal prøve alle aktiviteter, eller at eleverne på forhånd melder sig til bestemte aktiviteter.

Aktiviteter:n Akrobatikn Dåseskjuln Limbon Sjipningn Ringridning med mooncar/cykeln Skateboardn Rulleskøjtern Folkedansn Hip-hop/streetdancen Unicyklern Gps-skattejagtn Orienteringsløbn Triatlonn Hop/shop (sjipning/rope-skippingn Træ-klatringn Forhindringsbanen Udeliv/overnatning

Temauge ”Action og bevægelse”

85Side

Klassetrin / niveau1. – 8./9. klassetrin

Formål:At eleverne oplever betydningen af kostens og motionens betydning for deres sundhed samt opnår viden om kroppen og dens sanser.

Organisering:Der arbejdes afdelingsvis med indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen. Opdelingen i hver afdeling er klassevis.

Indskolingen: Her er emnet mad og kroppen. Der laves morgenmad og tilskud til frokosten til alle elever i indskolingen. Her er eleverne med på skift.Aktiviteter:n Lave sund og nærende morgenmad og frokostn Kroppens funktionn Motorisk træningn Leg og bevægelsen Sund kost og kroppen

Mellemtrinnet: Her er emnet sanserne.Aktiviteter:n Forsøg med de forskellige sansern Hvordan fungerer kroppens sanser?n Æstetik og sanserne

De ældste elever: Krop og motionAktiviteter:n Motionens betydning for kroppenn Træningslære: opvarmning, afspænding, m.m.n Sammensæt et opvarmningsprogram – for de andre elevern Orienteringsløb

Temauge ”Kroppen, sanserne, motion og mad”

86Side


Formål:At eleverne opnår forståelse for kroppens funktion og oplever forskellige bevægelsesmuligheder i og uden for skolen.

Organisering:Eleverne kan arbejde klassevis eller opdeles i hold på tværs af klasserne.Hver dag består af følgende moduler:1. Morgenmad og fælles opvarmning2. Arbejde med forskellige emner i klassen om kroppen3. Frokost4. Idræt og motion i praksisAf hensyn til lokaler kan aktiviteterne forskydes i forhold til før og efter frokost.

Organisering:n Gamle lege på bedstemors tidn Det lokale idrætsliv og mulighedern Idræt i skolen – før og nun Forskellige idrætsgrene, oprindelse, historie og formn Udvikling i sporten – hurtigere og hurtigeren Krop og kost – hvad skal vi spise?n Kroppens forandring fra barn til voksenn Diverse former for idræt og motionn Evt. besøg i lokale idrætsforeninger

De endelige aktiviteter/emner er naturligvis meget afhængige af lokale forhold.

Temauge ”Brug din krop”

87Side


Formål:n At eleverne oplever glæde og fysisk velvære ved sund mad og idræt og får viden om betydningen af sund

mad og motion.n At eleverne stifter bekendtskab med nogle lokale idrætsgrene.

Organisering:Eleverne opdeles i hold på tværs af klasserne.Hver dag består af følgende moduler:1. Morgenmad og fælles opvarmning2. Idrætsaktiviteter3. Pause med frugt4. Undervisning om sundhed og krop5. Frokost i klasserne

Aktiviteter:Eksempler på idrætsgrene:n Håndboldn Moutain biken Basketballn Floorballn BadmintonDe endelige idrætsaktiviteter er naturligvis meget afhængige af lokale forhold: hvilke foreninger, der kan indgå, lærernes kompetencer, m.m.

Eksempler på emner om sundhed og krop:n Konditestn Muskettjekn Førstehjælpn Det gode livn Kostpyramiden

Temauge ”Sund mad og idræt”

n Gaffatape

n Kubistiske flyttekasser

n Sprittudser

n Træpinde til at skrive tal / bogstaver på

n Træbrikker med bogstaver og tal

n Filttæpper med tal og bogstaver

n Blanke plasttæpper

n Fluesmækkere

n Garn + elastikker

n Frisbees

n Paddehættekegler

n Almindelige kegler med bogstaver

n Målebånd

n Laminerede papir med bogstaver, ord, sætninger, tal og geometriske figurer

Materialeliste

n Filttæpper med tal og bogstaver

n Blanke plasttæpper

n Laminerede papir med bogstaver, ord, sætninger, tal og geometriske figurer

n Kubistiske flyttekasser

n Gaffatape

Materialeliste

Motion i klassen - Playtool1 Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende...

Documents

Transcript of Motion i klassen - Playtool1 Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende...