Money Bunny Nyt, juni 2013

20
Juni 2013 Money Bunny Nyt Artikler · Konkurrencer · Boganmeldelser God Sommer

description

Andelskassens blad til de yngste kunder

Transcript of Money Bunny Nyt, juni 2013

Page 1: Money Bunny Nyt, juni 2013

Juni 2013MoneyBunnyNyt

Artikler · Konkurrencer · Boganmeldelser

God Sommer

Page 2: Money Bunny Nyt, juni 2013

Hvis du vil sende noget til Money Bunny eller deltage i

nogle af konkurrencerne i bladet, skal du skrive til:

Danske Andelskassers Bank A/SBaneskellet 1, Hammershøj

8830 TjeleAtt: Money Bunny

Du kan også skrive en mail til Money Bunny:

[email protected]

Redaktion:Mia Krog Pedersen

Søren ReinauAndelskassen

Grafik:Charlotte Manø Larsen

Andelskassen

Skriv til Money Bunny

Sommerferie!Endelig

Solskin og ture til stranden. Fodboldkampe og vandkam-pe i varmen med alle vennerne. Store isvafler og søde, friske jordbær med fløde.

Der er simpelthen så mange ting at glæde sig til her i sommerferien, synes Klara Kanin og Money Bunny. Og de er ikke de eneste, der glæder sig. På side 10 og 11 kan du møde nogle børn, der fortæller om, hvad de skal i deres sommerferie.

Du kan også slå op på side 6 og 7, hvor Money Bunny og Klara Kanin gemmer sig i parken – kan du finde dem?

Og så kan du selvfølgelig prøve kræfter med en masse sjove konkurrencer til sidst i bladet – måske kan du være en af de heldige, der vinder en præmie.

Klara Kanin og Money Bunny ønsker rigtig god sommer!

Page 3: Money Bunny Nyt, juni 2013

3

Du glæder dig sikkert til en rigtig lang sommerferie. Men måske kan ferien føles lidt for lang ind imellem. Hvis du går i skole, har du jo længere ferie end de voks-ne i din familie, og når dine venner er rejst væk med deres far og mor, kan det hele blive lidt småkedeligt.

Derfor – og fordi det er sjovt - går mange børn i skole i deres ferie. Men selv om det er voksne, som underviser, står der hverken dansk eller matematik på skemaet, for det er en helt anden slags skole.

Du kender dem måske. På sommerskoler over hele landet spiller børn fodbold, ten-nis eller badminton fra morgen til aften sammen med andre børn. Eller de lærer at tegne, lave film, spille trommer, danse,

male, lave smykker, spille teater, opføre cirkusforestillinger og meget andet.

En sommerskole kan vare en uge, et par dage eller måske kun nogle timer. Det er forskelligt. Nogle børn oplever noget helt nyt, fordi de vælger en aktivitet, de aldrig har prøvet før. Andre øver sig og bliver bedre til noget, de kan i forvejen.

Nogle steder er skolerne endda gratis. Du skal bare melde dig til og møde op hver morgen, inden det hele går i gang.

Er det for sent at melde sig til din favorit-aktivitet i år, var det måske en god ide næste år. Så kan du nemlig både nyde sommeren med din familie – og have det sjovt, når du holder ferie, og de voksne skal arbejde.

Kunne du tænke dig at nyde ferien sammen med dine venner eller møde en masse nye kammerater? Så kan du vinke farvel til dine forældre om morge-nen – og gå i skole for at spille fodbold, trommer eller danse hip hop.

ForældrefriFEriE!

Page 4: Money Bunny Nyt, juni 2013

4

– Jeg synes, fodbold er en fed sport, så for mig er fodboldskole en god måde at bruge sin ferie på. I år skal jeg af sted for tredje år i træk. Det er sjovt, du hygger dig med dine venner og lærer nogle nye at kende, og du får en masse motion.

Oskar, 13 årSkal på fodboldskole

Vi spiller bold hele dagen i fem dage. Selvfølgelig har vi kampe, men vi træner og lærer også en masse. Sidste år havde vi fx ’dagens finte’, der var en ny hver dag, som vi øvede, og vi havde straffesparkskonkur-rencer og trænede indlæg og pasningsspil.

Så jeg tror også, at jeg er blevet bedre og har udviklet mig af det. Og hvis jeg ikke var på fodboldskole, ville jeg sikkert bare gå rundt derhjemme og spille computer eller være sammen med mine venner – og så skulle det jo nok passe, at de enten var på ferie eller på fodboldskole.

Nicolas, 11 årSkal på aqua camp

Page 5: Money Bunny Nyt, juni 2013

5

Oskar, 13 årSkal på fodboldskole

– Jeg har ikke været på svømmeskole før, men jeg tror, at vi både skal træne teknik og lave nogle sjove ting. Der står i hvert fald i programmet, at vi også skal dykke og lave livredning. Jeg satser på at redde nogle syv-årige, der forvilder sig ud på fire meter!

Jeg lærte at svømme rigtigt, da jeg var omkring 4 år. Min mor tog mig med til babysvømning, da jeg var 12 uger gammel – og jeg har sådan set gået til svømning lige siden. Men det er først i januar i år, at jeg har valgt at træne mere seriøst på et konkurrencehold.

Det går ret godt. Jeg har været med til nogle stævner, hvor jeg blandt andet svømmede 50 meter crawl på 44 sekunder og vandt.

Nicolas, 11 årSkal på aqua camp

Find din lokale sommerskole

Mange kommuner udgiver en avis, hvor du kan se, hvilke sommerskoler og aktiviteter der er i dit område. Man kan også søge på nettet for at se, hvad der foregår af spændende ting i nærheden af, hvor du bor. Man kan fx prøve at skrive ’aktiv ferie’ eller ’aktiv sommerferie’ og ’børn’ plus navnet på din by eller kommune i Google.

Page 6: Money Bunny Nyt, juni 2013

Kan dufindeMoney Bunny og Klara Kanin?

6

Page 7: Money Bunny Nyt, juni 2013
Page 8: Money Bunny Nyt, juni 2013

8

I denne bog får du historierne om intet mindre end de 100 sejeste men-nesker i verden. Du kan fx læse, at videnskabsmanden Albert Einsteins hjerne blev stjålet efter hans død. Og at den berømte tennisstjerne Björn Borg startede med at spille tennis ved lidt af en tilfældighed ...

Der er masser af sjove historier i bogen – og samtidig bliver du kloge-re på alle mulige forskellige personer lige fra Gandhi til Lady Diana.

De 100 sejeste mennesker i verden

Af Jacob Riising

Politikens Forlag

DE Er BArE FOr SEjE!

Du kender sikkert Emil fra Lønneberg, der bor på gården Katholt i Sverige. Og nu er det 50 år siden, den første bog om Emil udkom. Så det er en god lejlighed til at læse om alle hans skarnsstreger igen; fx om da han hejste sin lillesøs-ter Ida op i flagstangen …

Emil er for alle børn, der godt kan lide en god historie. Og man bliver vist aldrig for gammel til at læse om Emil.

Ham Emil fra Lønneberg

Af Astrid Lindgren

Gyldendal

EMil FylDEr 50 år!

Page 9: Money Bunny Nyt, juni 2013

9

Af Christoffer Boserup Skov

Det her er en tegneserie, der handler om en flygt-

ningedreng, som bor på et dansk asylcenter og

venter på, om han kan blive i Danmark. Vi følger

hans hverdag, hvor han tænker på sin familie, sin

eventuelle fremtid i Danmark – og så på den nye

pige, der er kommet til asylcenteret …

I LOVE YOU DANMARK

Af Kim Fupz Aakeson

Gyldendal

EN ANDErlEDES BOG …

For 200 år siden blev Søren Kierkegaard født. Han brugte hele sit liv på at skrive og tænke. Bl.a. om, hvad det vil sige at være et menne-ske, og hvordan man skal leve sit liv. Det gjorde han så godt, at folk den dag i dag stadig taler om ham – over hele verden.

Bogen er for alle større børn, der gerne vil blive klogere på sig selv og på en af Danmarks klogeste personer. For hvem Søren var ham Kierkegaard?

Hvem Søren var

Kierkegaard?

Af Rikke May

Kristthorsson

Forlaget Carlsen

DANMArKS KlOGEStE?

Finurlige, friske og fabelagtige fiske-rim. Her kan du få dig et godt grin over en masse sjove rim om fisk. Vidste du fx, ”at haletudsens stilhed larmer, den er nemlig bænkevarmer. Helt fortabt i dansebulen, stirrer den på discokuglen.”

Kan du godt lide anderledes sætnin-ger, skøre tanker og leg med ord, så er det her lige en bog for dig!

Friske fiskerim

Af Erik Trigger Olesen

Forlaget Alma

EN rEt SKør BOG

Page 10: Money Bunny Nyt, juni 2013

10

Emma, 7 år– Jeg skal i sommerhus på Sjælland sammen med min mor og far og lillesøster. Sommerhuset ligger tæt på vandet. Vi skal også i Cirkus Summarum, og så skal vi i BonBon-Land sammen med mine fætre fra København. Jeg glæder mig rigtig meget.

Nikolaj, 5 år– Jeg skal til Kroatien i to uger. Vi skal bare lige køre lidt langt for at komme derned. Vi skal bo i campingvogn, og jeg glæder mig vildt til at skulle dykke med snorkel, for jeg elsker at kigge på fisk. Jeg skal af sted sammen med mor, far, min storebror Daniel, mine kusiner Freja og Maja, moster, onkel, mormor og morfar. Og efter sommerferien skal jeg starte i skole!

Cecilie, 6 år

(søster til Sofie):

– Vi skal til Italien på ferie, og jeg glæder mig allermest

til at bade og spise is.

sommerferie? Hvad skal du lave i din

Page 11: Money Bunny Nyt, juni 2013

11

Sofie, 3 år

(søster til Cecilie)

– I Italien skal vi bo i campingvogn, og jeg glæder mig

allermest til at flyve og spise mange is.

Mads, 10 år:– Vi skal til Luxembourg, hvor vi skal bo hos nogen, vi kender. Så kører vi til Paris i Frankrig, hvor vi skal i Disneyland. Det glæder jeg mig mest til, for jeg har aldrig været der før. Så skal jeg også på fodboldskole i en uge. Sidste år havde vi konkurrence, hvor vi skul-le ramme overliggeren. Det var sjovt. Den, der ramte flest gange, fik en sodavand. Til slut i ferien skal jeg på aqua camp, hvor vi for eksempel skal lære livredning, spille vandpolo og prøve at svømme så langt, som vi kan. Sidste år svømmede jeg 2400 meter.

Cecilie, 6 år

(søster til Sofie):

– Vi skal til Italien på ferie, og jeg glæder mig allermest

til at bade og spise is.

sommerferie? Hvad skal du lave i din

Page 12: Money Bunny Nyt, juni 2013

12

Page 13: Money Bunny Nyt, juni 2013

13

Page 14: Money Bunny Nyt, juni 2013

14

Friske danske jordbær er noget af det allerbedste ved sommeren, og de smager endnu bedre, når man har plukket dem selv. Og mange steder skal man ikke betale for de bær, man kommer til at spise undervejs.

Pluk - selv - hvor - og - hvornår?I Danmark varer sæsonen for pluk-selv-jordbær typisk fra Sankthans til midt i juli måned. Men avlerne regner med en rigtig god, lang sæson i år. På hjemmesiden plukselvfrugt.dk kan du se et kort, der viser vej til det

nærmeste pluk-selv-sted. Og du kan også hente en app, så du let kan finde et sted at plukke jordbær eller anden frugt. Bare søg på ”Plukselv” i App Store eller Google Play.

Hvis du ikke selv har en smartphone, kan du måske få din mor eller far til at hjælpe dig.

Flot sommerdrikPut frosne jordbær (eller andre frosne bær) i dit vand eller saftevand i ste-det for isterninger. Så holder det sig koldt, det ser flot ud, og det smager rigtig af sommer!

Sommertid er jordbærtid

Vidste du …? At et jordbær faktisk slet ikke er et bær? Jordbær tilhører rosenfamilien,

og selve det røde ”bær” er en opsvulmet blomst, mens de små frø på jord-bærret egentlig er nødder.

At jordbær er supersunde? De indeholder flere C-vitaminer end appelsiner og citroner.

At de gamle romere brugte jordbær som medicin mod bl.a. tristhed, feber og svimmelhed?

At vi producerer ca. 6.000 tons jordbær i Danmark hvert år?

Page 15: Money Bunny Nyt, juni 2013

15

Andelskassen giver tit penge til de små, lokale idrætsklubber – for det er nemlig dem, der sørger for, at man fx kan gå til fodbold, badminton eller svømning og en helt masse andre sjove ting.

I den lille by Arden i Himmerland støtter vi bl.a. den lokale idrætsklub, IF Jarl Arden.

Foreningen tilbyder vandhunde i og omkring Arden en bred vifte af svøm-metilbud, blandt andet familiesvømning, vandaerobic, konkurrencesvømning, under-vandsrugby og babysvømning.

Sponseret af Andelskassen

Svømning for store og små

Page 16: Money Bunny Nyt, juni 2013

16

Page 17: Money Bunny Nyt, juni 2013

17

Gæt og ViND

Hvem plukker flest jordbær?Klara Kanin og Money Bunny er ude for at plukke jordbær. Men hvem får flest?

Skriv det rigtige svar på kuponen på bagsiden, og send den ind til os pr. post eller mail. Så deltager du i konkurrencen om 3 x Money Bunny badehåndklæder.

Find 5 fejlSkriv det rigtige svar på kuponen på bagsiden, og send den ind til os pr. post eller mail. Så deltager du i konkurrencen om 3 x Money Bunny badehåndklæder.

Page 18: Money Bunny Nyt, juni 2013

18

Money Bunny er ved at pakke til sin sommerferie – kan du hjælpe ham med at huske, hvad han skal have med? Skriv de rigtige ord på bagsiden, og send den ind pr. post eller mail. Så deltager du i konkurrencen om 3x2 biografbilletter.

rebus

SkyggelegKan du finde den skygge, der passer til tegningen?Skriv det rigtige svar på kuponen på bagsiden, og send den ind til os pr. post eller mail. Så deltager du i konkurrencen om 3 x Money Bunny rygsække.

1 2 3 4

Gæt og ViND

Page 19: Money Bunny Nyt, juni 2013

1919

tegneKonkurrenceLav en flot Money Bunny sommertegning. De flotteste tegninger bliver lagt på

www.andelskassen.dk, og de tre bedste vinder 2 x 2 biografbilletter.

Page 20: Money Bunny Nyt, juni 2013

Navn: Alder:

Adresse: Postnr.: By:

Her kan du skrive alle dine svar. Send siden ind til Money Bunny (Baneskellet 1, Hammershøj, 8830 Tjele), så deltager du i lodtrækningen om de mange flotte præmier! Hvis du ikke vil klippe i bladet, må du gerne sende en fotokopi eller maile dine svar til [email protected].

For at deltage i konkurrencerne skal du indsende denne side senest mandag den 20. august 2013.

Den skygge, der passer til tegningen er nr.:

rebusHvad skal Money Bunny huske?

Find fem fejl

Konkurrencekupon

Hvem plukker flest jordbær?Money Bunny Klara Kanin