Money Bunny Nyt april 2009

16
Money Bunny Nyt Karla Superstjerne April 2009 Konkurrencer · Boganmeldelser

description

Money Bunny Nyt er Andelskassens blad for de 0-12-årige. Et blad fyldt med spændende artikler og sjove konkurrencer.

Transcript of Money Bunny Nyt april 2009

Page 1: Money Bunny Nyt april 2009

Money BunnyNyt

Karla Superstjerne

April 2009

Konkurrencer · Boganmeldelser

Page 2: Money Bunny Nyt april 2009

P som i "påske"

2

Hvis du vil sende noget til Money Bunny, eller deltage i

nogle af konkurrencerne i bladet, skal du skrive til:

SDABaneskellet 1, Hammershøj

8830 TjeleAtt: Money Bunny

Du kan også skrive en mail til Money Bunny:

[email protected]

Skriv til Money Bunny

Nu står påske-ferien for døren, og du kan nyde nogle feriedage sammen med din familie og dine bedste venner. Og ikke mindst sammen med Money Bunny!

I dette nummer kan du bl.a. læse et inter-view med forfatteren til bøgerne om Karla – og du kan også deltage i konkurrencen om Karla-bøger.

Du kan selvfølgelig også se, hvilke bøger Money Bunny godt kan li’ at læse. På side 12-15 er der konkurrencer og opgaver, og hvis du har lyst til at være kreativ, så kan du skrive afslutningen på den nervepirrende historiekonkurrence.

Og kan du egentlig finde Money Bunny og Klara Kanin på den store tegning på side 6 og 7? Når du har fundet dem, kan du jo prøve om din far og mor også kan finde dem …

Ha’ en rigtig god påske!

Page 3: Money Bunny Nyt april 2009

3

Du har måske set "Karla og Katrine" i biografen – eller læst nogle af de andre bøger i serien om Karla? Hvis du ikke har, så er der god grund til at slæbe din mor og far ned på biblioteket og låne bøgerne – eller låne filmen på DVD. Money Bunny stillede forfatteren til bøgerne om Karla, Renée Toft Simonsen, nogle spørgsmål.

Man skal være vild og kreativ

»

Page 4: Money Bunny Nyt april 2009

4

Hvordan fandt du på historierne om Karla?

Det er lidt svært for mig nøjagtig at beskrive. På en måde virker det som om, hun bare pludselig var der en dag. Det er den følelse, jeg har. Selve arbejdet med at skrive den første bog var langt og sejt, da det jo var den første, handlede det også meget om at tro på mig selv. Tro på, at jeg kunne skrive en bog.

Hvor meget af historierne minder om din egen barn-dom - og hvordan får du ideer til dine historier?

Jeg tror ikke, der er så meget, der minder direkte om min egen barndom. Men der er nok en del følelser, som minder om dem, jeg har haft, da jeg var lille. Ideerne kom-mer bare, jeg ved ikke rigtig, hvor de kom-mer fra. Det er som om, de findes inde i mig, og engang imellem står der en dør på klem, og så slipper nogen af dem ud. Når jeg først har en ide, så kan jeg bygge op om den, og da bruger jeg ofte noget fra virkeligheden til at skitsere og til at tydelig-gøre det, jeg vil sige. Hvor lang tid har det taget dig at skrive dine bøger?

Det er meget meget forskelligt. Den før-ste, Karlas Kabale, den tog mig næsten et år at skrive, mens Karla og Jonas kun tog mig to måneder. Den sidste nye Karla Superstjerne tog næsten et halvt år, så det kommer virke lig an på, hvor inspireret jeg er, og hvordan min familie har det, og hvor meget jeg skal tage mig af dem.

Hvad synes du, er det bedste ved gode historier?

At man glemmer tid og sted og bliver underholdt og rørt og berørt på én gang. Det er vidunderligt at føle sig i live på den måde.

Hvilken bog var den før-ste, du læste?

Jeg kan ikke huske nøjagtig, hvilken bog der var min første. Men jeg husker ad skillige bøger fra min barndom, som jeg læste igen og igen og igen og igen. Puk-serien var bøger, jeg læste hver enest e sommer, når jeg var hos min faster på sommerferie, for hun havde dem stående i kælderen, og jeg elskede at ligge ude i haven med en bog og noget lækkert at spise. Faktisk gik jeg nok på biblioteket næsten en gang om ugen og lånte en stak bøger. Men dengang var der heller

Page 5: Money Bunny Nyt april 2009

5

Karla-BøgerNe

Der er udkommet fem bøger i serien om Karla:

"Karlas kabale", "Karla og Katrine", "Karlas svære valg" "Karla og Jonas" og "Karla Superstjerne".

I bøgerne kan du bl.a. læse om emner som venskab, skilsmisse, mobning og om det at blive teenanger.

Husk, at du på side 14 i dette nummer af Money Bunny Nyt kan deltage i konkurrencen om Karla-bøger.

ikke meget fjernsyn, ingen computer eller Gameboy og den slags. Bøgerne var lige-som den underholdning, der var.

Har du nogle råd, hvis man gerne vil i gang med at skrive egne historier?

At man bare skal gå i gang, bare skrive alt det man har inde i sit hoved, fyre den af og man skal være vild og kreativ. Så kan man altid rette i det bagefter – sådan gør jeg selv!

Page 6: Money Bunny Nyt april 2009

Kan dufindeMoney Bunny og

Klara Kanin?

Page 7: Money Bunny Nyt april 2009
Page 8: Money Bunny Nyt april 2009

8

anmeldelseranmeldelseranmeldelser

Super Karla Superstjerne

Den femte bog i den spændende serie om Karla hedder "Karla Superstjerne" - Karla er nu 11 år og synes, det er svært at begynde i femte klasse. Traditionen tro fejrer Karla og hele familien mor-mors fødselsdag i Tivoli Friheden. Men kan Karla snige sig væk til modelkonkurrencen, selvom hendes mor ikke synes, det er en god ide? Hvad nu hvis hun blev udvalgt og kom med i mode-showet? Bogen er både god som en højt- og selvlæs-ningsbog – og er for børn fra 7 år. Du kan læse et interview med forfatteren til Karla-bøgerne i dette nummer af Money Bunny Nyt og husk, at du også kan deltage i historiekonkurrencen om Karla-bøger på side 14.

Karla SuperstjerneRenée Toft SimonsenPolitikens Forlag

Skøre dyrefabler

En fabel er en lille historie med dyr i hovedrollen. Fabler bruges tit til at sige noget om mennesker; altså selvom man skriver om dyr, så siger fablerne noget om, hvordan mennesker er.

Fablerne i denne bog er dog lidt anderledes end traditionelle fabler, de er nemlig meget skøre og underlige: Du kan fx læse historien om de to hunde, Anker og Jørgensen, der kommer alvorligt i knibe, da Ankers tunge fryser sig fast på kanten af fryseren og om strudsen Torsten, der har en meget lang snotter dinglende ud af næsen.

Dyrefabler – ting på hovedetAnders MorgenthalerCarlsen

Page 9: Money Bunny Nyt april 2009

anmeldelseranmeldelseranmeldelser

Fra abe til årstid

Hvad er det nu liiige det hedder? Vi bruger det hele tiden, sproget, men nogle gange kan det drille og hedde noget helt andet, end vi tror. I "Min første røde ordbog" kan du slå alle mulige ord op; fra ensom, grantræ og højtaler til valmue og ædelsten.

Det bliver endnu sjovere at lære at læse og skrive, når man kan slå ord op! I bogen er der også masser af flotte illustrationer, så man kan sammensætte både ord og billede.

Min første røde ordbog Kirsten Jakobsen og Katrine VissingIllustrationer af Jon RanheimsæterGyldendal

god historie om at være bange

Vi kender alle sammen følelsen af at være bange for noget. Det er også, hvad bogen "Slip aldrig Samiras hånd" handler om. Drengen Nadim skal selv gå i skole, men han er bange for at fare vild. Han er også bange for bilerne, de store hunde og de fulde mænd. Derfor låser han sig inde på sit værelse, og Nadims mor kan ikke overtale ham til selv at gå i skole.

Så kommer hans onkel forbi, og han har en god ide: Nadim skal forestille sig, at han følger sin søster Samira i skole – selv om Samira er død og slet ikke findes i virkeligheden. Og det hjælper; nu kan Nadim kan klare alle forhindringerne, og i skolen møder han pigen Fatima, som langsomt afløser Samiras rolle.

Slip aldrig Samiras hånd Morten DürrCarlsen

9

Page 10: Money Bunny Nyt april 2009
Page 11: Money Bunny Nyt april 2009
Page 12: Money Bunny Nyt april 2009

12

Page 13: Money Bunny Nyt april 2009

13

Bland bogstaverneHvis du bytter om på rækkefølgen i disse mærkelige ord, kan du finde navne på nogle dyr. Svarer du rigtigt, deltager du i konkurrencen om to Karla og Katrine-bøger. TKA DUHN FIGRA GAJEPØPE

Find fem fejl

Det svære skakbrætDen her opgave er altså rigtig svær! Hvor mange kvadrater er der – alt i alt – på et skakbræt? Svarer du rigtigt, deltager du i kon-kurrencen om 3x2 biografbilletter.

Page 14: Money Bunny Nyt april 2009

Historiekonkurrencen

HistoriekonkurrenceMoney Bunny har fået masser af gode historier, og det var meget svært at vælge en vinder. Men vinderen blev Daniel Stougaard på 9 år, som bor i Skals.

Nu har du chancen for at skrive afslutningen på historien! Hvordan synes du, den skal ende? Money Bunny vælger de tre bedste historier ud, og de får en sej Karla-bog i præmie.

Skriv afslutningen på historien og send den til [email protected]

Der var rigtig langt ned. De faldt og faldt, men da det så sortest ud, kom der to store ørne. Money Bunny og Klara Kanin lande-de lige på dem. Men ørnene fløj over mod vulkanen, og den kunne gå i udbrud når som helst. Ørnene boede på vulkanen, så nu var Money Bunny og Klara Kanin i stor fare. Hvis de hoppede af, ville de slå deres

krop så forfærdelig meget, og hvis de blev siddende, ville de måske ikke komme ned igen. Ørnene skreg helt vildt meget. Money Bunny og Klara Kanin kunne ikke høre hinanden i larmen. Da de landede på vulkanen, faldt Money Bunny ind i et klip-perum. Inde i klippevæggen kunne man se lavaen løbe.

814

Page 15: Money Bunny Nyt april 2009

TegneKonkurrence

15

Lav en flot Money Bunny påsketegning og vær med i konkurrencen om et stort Money Bunny håndklæde.

Page 16: Money Bunny Nyt april 2009

Konkurrencekupon

Navn: Alder:

Adresse: Post nr.: By:

Kunde i:

Her kan du skrive alle dine svar. Send siden ind til Money Bunny, så deltager du i lodtræknin-gen om de mange flotte præmier! Hvis du ikke vil klippe i bladet må du selvfølgelig gerne sende en fotokopi eller maile dine svar til [email protected].

For at deltage i konkurrencerne skal du indsende denne side senest onsdag den 2. juni 2009.

Find fem fejlMarker med en cirkel, hvor fejlene er

Hvem fanger fisken? fanger fisken

Bland bogstaverne TKA DUHN FIGRA GAJEPØPE

Det svære skakbrætDer er alt i alt kvadrater på et skakbræt