1

Asasara atuartoq

Ukioq nutaaq aallartippoq, nutaanik misigisassaqarfiullunilu, unammillernartoqarlunilu isumassarsiffiusussaq. MIO-mi ukioq nutaaq aallartipparput meeqqat inissinneqarsimasut inissiinermi misigisimasaat aallaavigalugit, sammisamut inatsisiliornermi pitsannguutaasin-naasunik ilanngusisinnaanissaq anguniarlugu.

Saniatigullu aamma meeqqat pissakilliortarnerat, meeqqanullu sullisisut suliaanni ilungersunartartut suliniuteqarfigineqassallutik. Ukiup ingerlanerani misissuinernit inerneri nalunaarusianngorlugit saqqummiunneqarumaarput. Aamma meeqqat inuusuttullu ilisimasaqarfigisaat imminut toquttarnemut, avittarnermut inissiisarnernullu tunngasut ukiumi nutaami suliniuteqarnissatsinnut atorluarniarpagut.

Meeqqammi meeraanermut ilisimasaqarnerpaajupput.

MIO projekteqaraangami suliamut attuumassutilinnik suleqateqartarpoq, ilisimagatsigumi nukigut kattukkutsigit pitsaanerusunik nukittunerusunilllu pilersitsisinnaassalluta meeqqat atugarisaannik pitsanngorsaaniarnitsinni. Nuannaarutigaagut ullumikkut pisortani namminer-sortunilu suliniaqatigiiffiit tunniusimallutik suliniuteqartut inuiaqatigiit akornanni pilersimam-mata. Suliniutit projektillu amerlasoorujussuit pilersinneqarsimapput nakussassaaniartut ilaqutariinnik, meeqqanik inuusuttunillu. Ataatsimoorluta anguniakkagut angussavagut – suleqatigiinneq siumut aqqutissaavoq.

Ukiumullu nutaamut iserluaritsi.

Kære Læser

Så er et nyt år startet, og med det også nye oplevelser, udfordringer og nye idéer. Hos MIO starter vi det nye år med at sætte fokus på anbragte børns erfaringer med anbringelsen med henblik på at give input til forbedringer af lovgivningen på området.

Derudover kommer vi i år til at sætte fokus på børnefattigdom og børnesagsbehandleres arbejdspres. Resultaterne vil blive præsenteret i rapporter i løbet af året. Desuden vil vi benytte os af børn og unges ekspertviden på områder såsom selvmord, skilsmisser og anbringelser.

Børn er eksperter i at være børn.

MIO forsøger ved hvert projekt at finde relevante samarbejdsparter, da vi ved at forene vores kræfter kan sikre bedre og stærkere initiativer til at forbedre børns vilkår. Vi glæder os over det engagement og den initiativrighed, der findes i samfundet i dag både ved det offentlige og hos private organisationer. Der findes så mange initiativer og projekter, som alle har til formål at styrke familier, børn og unge. Ved fælles kraft skal vi nok nå i mål - samarbejde er vejen frem.

Godt nytår.

Aaja Chemnitz Larsen

Børnetalsmand/Meeqqat Illersuisuat

2

Kulturnat 2013 Den 26. januar var der Kulturnat i Nuuk. MIO slog også dørene op for alle – ikke mindst børn, unge, deres forældre og for fagfolk.

Den aften var det muligt at møde Børnetalsmanden for en kort snak og møde resten af sekretariatet. Vi havde forskellige arrangementer for børn og unge, herunder forskellige konkurrencer, og uddeling af interessante materialer. Se billeder fra Kulturnatten på vores facebook-gruppe.

Unnuk kulturisiorfik 2013

Januaarip 26-anni unnuk kulturisiorfik Nuummi ingerlanne-qarpoq. MIOp matut tamanut ammarpai – minnerunngitsu-mik meeqqanut, inuusuttuaqqanut taakkualu angajoqqaa-vinut aammalu taakkununnga sullissisartunut.

Unnuk taanna Meeqqat illersuisuata oqaloqatigilaarnissaa, allaffeqarfimmilu sulisut sinneri naapinnissaannut periarfis-saasimavoq aamma. Assigiinngitsunik aaqqissuussisima-vugut meeqqanut inuusuttunullu, ilaatigut unammisitsi-soqarluni soqutiginartunillu atortussanik agguaasoqarluni. Unnummi kulturisiorfimmi assilisat takukkit facebook-gruppetsinni.

3

Svømmehal i Tasiilaq

Børn og unge overalt i Grønland mangler fritidsaktiviteter for at have noget værdifuldt at give sig til efter skoletid og i weekender. Kun i Nuuk er der en fungerende svømmehal, som bliver brugt flittigt af unge og gamle. Svømning er en sund aktivitet for børn og unge, fordi de her kan styrke kroppen og danne og dyrke sociale relationer. Det har de også fået øjnene op for i andre byer på kysten. Helt konkret har en initiativgruppe i Tasiilaq dannet en gruppe, som har til formål at samle penge ind til en svømmehal i Tasiilaq.

Projektet blev allerede startet i 2009 med Gerda Vilholm som tovholder. For at fremme indsamlingen blev der både lavet en hjemmeside (http://pool.tas3913.com/) og en Facebook-gruppe (Tasiilaq Svømmehal).

Allerede i 2002 udfærdigede ingeniørfirmaet Carl Bro A/S et dispositionsforslag til en svømmehal i Tasiilaq. Den samlede overslagspris på svømmehallen var 15.950.000 kroner.

Projektet har gennem årene vundet indpas i samfundet og mange – både privatpersoner og virksomheder – har doneret penge til projektet. Også et hold fra Piareersarfik Tasiilaq tog initiativ til en lokal indsamling både med raslebøsser og salg af kaffe/te og kager. Disse mange donationer har bragt kassebeholdningen op på 23.471 kr. (pr. 11. januar 2013). Der er stadig langt til de 15.950.000 kr., som det oprindelige projekt vurderedes at ville koste. Planen er dog at få arrangeret bingo og få fonde interesseret i at donere penge til projektet.

Ernæringsrådet har anbefalet, at børn og unge bevæger sig mindst 1 time dagligt, men en undersøgelse af folkesundheden i Grønland (Folkesundhed blandt skolebørn – Resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010) har vist, at bopælen har stor betydning for aktivitetsniveauet blandt børn og unge, således at børn og unge i Nuuk er mere fysisk aktive i forhold til børn og unge i andre byer og bygder, hvilket sandsynligvis hænger sammen med de muligheder, der er de forskellige steder.

Det er derfor fortsat vigtigt at støtte mulighederne for bevægelse, som helst skal være både sjovt og foregå i fællesskab med andre. Svømmehallen vil komme alle børn til gavn. Så vi kan kun bakke op om det her fra MIO.

Forslag til svømmehal tegnet af Carl Bro A/S (fra

http://pool.tas3913.com/).

4

Tasiilami naluttarfik

Kalaallit Nunaanni sumi tamani meeqqat inuusuttullu, atuareernerminni sapaatillu akunnerata naanerani pingaarutilimmik sammissaqarniarlutik sunngiffimminni sammisassaaleqisarput. Taamaal-laat Nuummi ingerlasumik inuusuttunit utoqqarnillu atorneqarluartumik naluttarfeqarpoq. Nalunneq meeqqanut inuusuttunullu sammisassaavoq peqqinnartoq, tassa tassani timertik nukittor-sarsinnaagamikku aammalu inuunerminni allanut attaveqalertaramik aammalu tamanna tassani aallussinnaallugu. Tamannalu sinerissami illoqar-finnit allanit eqqumaffigineqalersimavoq. Massak-korpiaq Tasiilami eqimattamik suliniuteqartumik pilersitsisoqarsimavoq, taakku Tasiilami naluttarfeqalernissaa anguniarlugu aningaasanik katersinissamik siunertaqarput.

Suliniut 2009-mili Gerda Vilholm attaveqaataatillugu aallartinneqarpoq. Katersuiniarneq siuarsarniarlugu quppersakkamik (http://pool.tas3913.com/) sanaso-qarpoq aammalu Facebookkikkut eqimattamik pilersitsisoqarluni (Tasiilaq Svømmehal).

2002-mili ingeniørfirmaet Carl Bro A/S Tasiilami naluttarfissamut atorneqarsinnaasumik siunnersuu-siorpoq. Naluttarfik tamarmiusumik 15.950.000 kr.-nik akeqartussatut missingersuusiorneqarpoq.

Suliniut ukiut ingerlaneranni inuiaqatigiinni ilaalerpoq – inuinnaat aamma suliffeqarfiit – suliniummut aningaasaliinikuupput. Aamma Tasiilami Piareersarfimmi ilinniartut najukkami aningaasanik katersuiniarnermik aallartitsipput, aningaasanik nakkaatitsiviit atorlugit aamma kaffimik/tiimik kaaginillu tuniniaanikkut. Tunissuterpassuit tamakku nassatarisaannik karsi (11. januar 2013) 23.471 kr.-inik imaqarpoq, tamannalu 15.950.000 kr-init, suliniutip aallaqqaataani akiusussatut nalilerneqartumut suli amigartorujussuuvoq. Kisiannili bingortarnerit

aaqqissuunnerisigut aammalu fondit suliniummut aningaasanik tunisinissaminnut soqutiginnitsinne-qalernissaat pilersaarutigineqarpoq.

Nerisaqarnermut siunnersuisoqatigiit meeqqat inuusuttullu ullormut minnerpaamik nal.ak. ataaseq timiminnik aalatitsisarnissaat innersuussutigaat, Kalaallilli Nunaanni innuttaasut peqqissusaannik misissuinerup (Folkesundhed blandt skolebørn – Resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010), Meeqqat inuusuttullu timiminnik aalatitsisarnerisa qaffasissuiani sumi najugarneq apeqqutaasorujus-suusoq takutippaa, tassa Nuummi meeqqat inuusuttullu illoqarfinni allani nunaqarfinnilu naju-galinnut naleqqiullutik timiminnik aalatitsinru-sarput, tamannalu piffinni assigiinngitsutningitsunni periarfissanut attuumassuteqassangatinneqarpoq.

Taamaattumik timimik aalatitsinissamut, nuanner-suullunilu allanik ataatsimoorfiusussamut periarfis-sat pillugit iliuuseqarnissamut periarfissat siuarsarneqarnissaat suli pisariaqarpoq. Naluttarfik meeqqanut iluaqutaassaaq, taamaammat MIOmiit tapersersorparput.

Forslag til svømmehal tegnet af Carl Bro A/S.

5

Hvad er demokrati? Formandskabet for Inatsisartut har igangsat projektet ”Ungdoms-parlamentet” under kon-ceptet ”Pædagogisk for-midling af demokrati og Inatsisartut”. Konceptet er udformet ud fra møder med elever fra både folkeskolen og gymnasiet, studerende fra handels-skolen og universitetet, deres undervisere samt fra møder med Inerisaavik og Departementet for Uddannelse og Forskning. Erfaringerne fra de tidligere ungdomsparla-menter har også spillet en vigtig rolle i ud-formningen af det nye koncept.

Det nye koncept fungerer som en forsamling af unge mennesker, som skal danne sig en mening og udtrykke denne overfor landets ansvarlige politikere. Konceptet bruger en digital styring og en interaktiv formidling af relevant viden.

De i alt 35 deltagere vil blive inddelt i fire grupper. Hver gruppe får to vejledere, og ved hjælp af lidt teknik vil de unge få en interaktiv oplevelse i formidling af viden om demokrati og Inatsisartut. Der forberedes en film og en animation, som fortæller om hvad demokrati er og hvordan arbejdet i Inatsisartut fungerer. Senere skal deltagerne i grupper afprøve deres viden i en quiz, som de enkelte grupper skal spille mod hinanden.

Temaet for dette års ungdomsparlamentet er ”Sprog – Har vi den rette fokus på, hvilke sproglige kvalifikationer vi skal have?”. Det er valgt med udgangspunkt i, at det skal være egnet til debat og at fungere som et arbejdsredskab for at opleve, hvordan demokrati og meningsdannelse fungerer. Temaet skal også have en aktuel relevans, også for de unge.

Ungdomsparlamentet afsluttes med en to timers debat i Salen i Inatsisartut. Efter vedtagelsen af slutdokumentet, som opsummerer de enkelte gruppers synspunkter om de fire undertemaer, får deltagerne lejlighed for at drøfte deres synspunkter med et medlem af hvert parti fra Inatsisartut. Afslutningsvis vil slutdokumentet blive overdraget til formændene for Inatsisartut og Naalakkersuisut.

I år er det folkeskoleelever fra hele landets 9. og 10. klasser, som kan søge om optagelse i ungdomsparlamentet, som afholdes fra d. 22. til 24. februar 2013.

Mere information kan findes på www.inu.gl.

6

Demokrati suugami? Inatsisartut siulittaasoqarfiata ”Pædagogisk formidling af demokrati og Inatsisartut” najoqqutaralugu suliniut ”Inuusuttut inatsisartui” aallartippaat. Najoqqutassiaq meeqqat atuarfianni atuartunik, ilinniarnertuunngorniarfinni atuartunik, Niuernermik Ilinniarfimmi aamma Ilisimatusarfimmi ilinniartunik ilinniartitsisuinillu ataatsimeeqateqarnerit aamma Inerisaavimmik aammalu Ilinniagaqarnermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfimmik ataatsimeeqateqarnerit aallaavigalugit ilusilersorneqarpoq. Aammattaaq inuusuttut inatsisartui siusinnersusukkut ingerlanneqarsimasut najoqqutassiap ilusilersorneranut pingaarutilimmik sunniuteqarsimapput.

Najoqqutassiaq nutaaq inuusuttut katersorsimasutut atuuppoq, taakku isummersussapput nunamilu naalakkersuinermi akisussaasunut tamanna ingerlateqqissallugu. Najoqqutassiami digital styring atorneqarpoq aammalu ilisimasat naleqquttut interaktiviusumik ingerlateqqinneqartarput.

Peqataasussat 35-usut eqimattanut sisamanut agguataarneqassapput. Eqi-mattat tamarmik marlunnik ilitsersui-sulerneqassapput, teknikilu annikitsumik ikiortigalugu demokrati aamma Inatsi-sartut pillugit ilisimasat interaktiviusumik ingerlateqqinneqarnerat misigissavaat. Filmiliortoqarnissaa aamma animation-liortoqarnissaa piareersarneqarput, taakkunani demokrati annikitsumik aammalu Inatsisartuni sulinerup qanoq ingerlasarnera pillugu oqaluttuarine-qassapput. Peqataasut kingusinneru-sukkut ilisimasatik eqimattat akornanni nalorsitsaarinikkut misilissavaat.

Ukioq manna Inuusuttut inatsisartuini ”Oqaatsit – Oqaatsitigut piginnaasas-sagut eqqarsaatigalugit pingaartitanut anguniakkanut naapertuuppat?” qulequ-taritinneqarpoq. Tamanna demokrati

aamma isummanik pilersitsineq misiginiarlugit oqallinnissamut atorneqarsinnaaneri aamma sulinermi atorneqarsinnaaneri aallaavigalugit toqqarneqarpoq. Qulequtaq ullumikkumut attuumassuteqartuussaaq, aamma inuusuttunut.

Inuusuttut inatsartuanni ataatsimiinneq Inatsisartut ataatsimiittarfianni nal.ak. marluk atorlugit oqallinnikkut naggataarneqassaaq. Inaarutaasumik aalajangersakkat, eqimattat ataasi akkaattamarmik ataani qulequttaritinneqartut pillugit isumaannik eqikkaaffiusup isumaqatigiissutigineqareerneratigut, peqataasut Inatsisartuni partiinit ataasiakkaanit ilaasortaq ataaseq peqatigalugu isummatik pillugit oqallinnissaminnut periarfissinneqassapput. Inaarutaasumik aalajangersagaq naggataatigut Inatsisatut aamma Naalakkersuisut siulittaasuinut tunniunneqassaaq.

Ukiioq manna nunami tamarmi 9. aamma 10. klassimi atuartut, Inuusuttut inatsisartuinut peqataanissaminnut qinnuteqarsinnaapput, taanna ulluni 22.-24. februar 2013 ingerlanneqassaaq.

Paasissutissat annertunerusut uani nassaassaapput www.inu.gl.

7

Tal om problemerne – men ikke når I er fulde

MIO har haft et godt og inspirerende møde med politiet i Nuuk, som fortalte om et interessant projekt, der er værd at støtte op om. Projektet, som hedder ”Samtale i stedet for husspektakler”, har politiet startet for at begrænse volden i hjemmene. Politiet fortalte, at de gennem en årrække har kørt ”Samtale i stedet for vold” i skoleklasser, men har fundet det nødvendig at komme ud til de steder, hvor vold sker - nemlig i hjemmene.

Husspektakler sker hyppigt i hjem, hvor der er børn, og hvor børn derved bliver udsat og/eller er vidner til volden i hjemmet. Politiet i Grønland blev i 2012 tilkaldt til 2.864 hjem, hvor der er husspektakler. Alene i Nuuk var der 845 tilfælde, hvoraf mere end halvdelen var til hjem med børn. Stridigheder i hjemmene er ofte kombineret med alkoholindtagelse. Politiets start af ”Samtale i stedet for husspektakler”, hvor de tager ud til hjemmene dagen efter, når begge parter er blevet ædru, har fået antallet af husspektakler til at falde markant.

Denne metode virker effektivt, og det vil derfor være vigtigt, at der arbejdes med mere rådgivning til de børnefamilier, hvor vold er et problem. Politiet nævner, at vold er en ond cirkel, der gentages af de børn, der er opvokset i hjem, hvor vold har været et problem igennem deres opvækst. Hvis denne negative sociale arv skal brydes, er det vigtigt, at der laves forbyggende initiativer m.m. F.eks. ved hjælp af medier og debat i samfundet.

Ajornartorsiutit oqaloqatigiissutigisarsigit –

kisianni imertillusiunngitsoq

MIO nuummilu politiit isumassarsiffiulluartumik naapeqqammerput, politiit oqaluttuarivaat projekti soqutiginarluinnartoq tapersersugassaalluartorlu. Politiit projekti ”annersaannani oqaloqatigiinneq” aallartissimavaat angerlarsimaffinni annersaasarneq annikillisarniarlugu. Aamma oqaluttuarivaat ukiorpassuarni ”nakuusernata oqaloqatigiitta” atuarfimmi ingerlanneqarsimagaluartoq pisariaqarsorilersimallunikku nakuuserfiusartut angerlar-simaffiit tikittariaqalersimallunikkit.

Angerlarsimaffiit eqqissiviilliorfiusartut meerartaqarajupput, taamaalillutik meeqqat isiginnaartuusarlutik imaluunniit annersarneqartarlutik angerlarsimaffimminni. 2012-mi nunatsinni politiit 2864-riarlutik angerlarsimaffinnut eqqissiviilliorfiusunut aggersarneqarsimapput. Nuummeersut 845-simallutik, taakkualu affaannit amerlanerusut meerar-taqarsimallutik. Angerlarsimaffinnilu anneruniunnerit imigassartorsimanermik peqquteqarajuttarput. Politiit ”annersaannani oqaloqatigiinneq” atuleramikku, angerlar-simaffiit aqaguani orniguffigineqaqqittalerput oqaloqati-gineqartussat tamarmik aalakoorunnaaraangata, taamalu angerlarsimaffinni eqqissiviilliornerit malunnartumik annikilleriarsimapput.

Periuseq taanna sunniuteqarluarpoq, piingaaruteqarporlu ilaqutariit meerartallit nakuusernemillu ajornartorsiorfiusut siunnersorluarneqartarnissaat pillugu suliniuteqartoqar-nissaa. Politiit eqqaavaat naakusertarneq ajortuusoq naaffeqanngitsoq, meeqqanillu nanginneqartartoq angerlarsimaffinni nakuuserfiusuni peroriartorsimasunit. Taanna inuiaqatigiinni ingerlatitseqqittarneq unitsinniarutsigu pingaaruteqarluinnarpoq pinaveersaartitsinerit assigi-saannillu allanik pilersitsinissaq. Ilaatigut attaveqaatit, inuiaqatigiinnilu oqallinneq atorlugit.

8

Om sorg, når en man elsker dør

Neriuffit Kattuffiat har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse fået oversat hæftet ”Når en man elsker dør”.

Hæftet behandler teamet børns følelser og reaktioner i forbindelse med sygdom og død blandt de nærmeste. Blandt andet behandles emner som livets cyklus, det at miste, sorg, døden og dødsbegrebet, begravelse og tro samt behovet for at støtte hinanden i sorgen.

Hæftet er rettet mod klassetrinene 6.-8. klasse, og kan bestilles hos Neriuffit Kattuffiat via www.neriuffik.gl.

Asasaq toqukkut qimaguppat

Neriuffiit Kattuffiata Kræftens Bekæmpelse suleqatigalugu atuagassiaq ”Asasaq toqukkut qimaguppat” saqqummersippaa.

Tassani qulequttat qanigisat napparsimanerannut toqunerannullu atatillugu meeqqat misigissusaat aamma qisuariartarneri sammineqarput. Ilaatigut inuunerup ingerlanera, annaasaqarneq, aliasunneq, toqu aamma toqumik paasinninneq, ilisineq aamma upperisaq aammalu aliasunnermi tapersersoqatigiinnissamik pisariaqartitsineq sammineqarput.

Atuagassiaq atuaqatigiiaanut 6.-8. klassini atuartunut naatsorsuussaavoq Neriuffiullu Kattuffianni www.neriuffik.gl atorlugu inniminnerneqarsinnaalluni.

9

Kikkuuvugut? Meeqqat Illersuisuat, Meeqqanut siunnersuisoqatigiit aamma Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit sullissivik 1. marts 2012 Meeqqat illersuisuat aamma Meeqqanut siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsartut inatsaata nr. 11, 22. november 2011-meersup atuutitinneqalerneratigut pilersinneqarput. Ukioq 2012 piareersarfioreersoq maanna Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit sullissivimmi atorfiit tamarmik inuttalersorneqarput.

MIO tassaavoq Meeqqat Illersuisuat, Meeqqanut siunnersuisoqatigiit aamma allaffeqarfik

Meeqqat Illersuisuat Aaja Chemnitz Larsen 1. April 2012 atorfinitsinneqarpoq. Meeqqat Illersuisuat Kalaallit Nunaanni siullersaalluni inissinneqarpoq, siullertut FN-ip meeqqat pillugit isumaqatigiissutaa malillugu meeqqat inuusuttullu inuiaqatigiinni soqutigisaat isumannaatsumik siuarsaasumillu aallutissallugit. Meeqqat Illersuisuat, sivitsorneqarnissaanut periarfissalerlugu ukiuni pingasuni atorfinitsinneqarpoq.

Meeqqanut siunnersuisoqatigiit – Meeqqat Illersuisuata siulittaasuusup saniatigut – arfinilinnik ilaasortaqarpoq. Meeqqanut siunnersuisoqatigiit ukiuni pingasuni ilaasor-taassapput, tassaallutik immikkut suliallit pingasut, meeqqat ineriartornerat, atuartuuneq, kulturi aamma sunngiffik, peqqissuseq, inatsisitigut inissisimaneq aamma meeqqat immikkut pisariaqartitsisut pillugit ilisimasallit Naalak-kersusisunit toqqarneqartut aammalu ilaasortat pingasut NGO-mit aamma namminersortuniit toqqarneqartut.

Aalajangersimasumik suliffillit sisamat Allattoqarfimmi sulisuupput (Allattoqarfimmi pisortaq, AC-fuldmægtigi ataaseq, Meeqqanut siunnersorti aamma allaffissornikkut siunnersorti). Saniatigut aamma peqqissartoq, studentermedhjælperit marluk aamma suliniummi ingerlatsisoq ataasoq attuumassuteqarput. Aamma ilinniagaqartut assigiinngitsut MIO suleqatigalugu projektiminnik ingerlatsipput. Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit sullissivik Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik, MIPI-miit allannguutaavoq, tassanilu suliarineqartut maanna Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit sullissivimmit suliarineqarlutik. Ilisimasanik katersinerup aamma ilisimasanik siaruarterinerup saniatigut allattoqarfiup Meeqqat Illersuisuat aamma Meeqqanut siunnersuisoqatigiit suliaannik ikiussavai.

Qaammatip tulliani atuarneqarsinnaassapput sulisut sulia-qarfigisaat MIOllu projekterisai saqqummiunneqartussat.

Hvem er vi? Børnetalsmanden, Børnerådet og Børnerettigheds-institutionen blev etableret 1. marts 2012 ved implementering af Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd. Efter et etableringsår i 2012 er Børnerettighedsinstitutionen MIO nu fuldt bemandet.

MIO består af en Børnetalsmand, et Børneråd og et sekretariat.

Børnetalsmand Aaja Chemnitz Larsen blev ansat d. 1. april 2012.

Børnetalsmanden er den første af sin slags i Grønland og har til opgave at

sikre og fremme børn og unges interesser i samfundet med udgangspunkt i FNs Børnekonvention. Børnetalsmanden er ansat i 3 årig periode, der kan forlænges med endnu en periode.

Børnerådet består – udover Børnetalsmanden som er formand – af seks medlemmer. Børnerådet er siddende i en tre årig periode og består af tre fagfolk med indsigt i børns udvikling, skoleliv, kultur og fritid, sundhed, retsstilling og børn med særlige behov, som er udpeget af Naalakkersuisut samt tre repræsentanter udpeget af NGO og private institutioner.

Sekretariatet består af fire fastansatte (en sekretariatschef, en AC-fuldmægtig, en børnekonsulent og en administrativ konsulent). Derudover er der tilknyttet en revalidend, to studentermedhjælpere og en projektansat. Forskellige studerende laver også deres projekter i samarbejde med MIO. Børnerettigheds-institutionen er en omlægning af det tidligere Videncenter for Børn og Unge, MIPI, hvis opgaver nu varetages af Børnerettighedsinstitutionen. Udover vidensindsamling og vidensformidling skal sekretariatet assistere Børnetalsmanden og Børnerådet.

Læs mere næste måned, hvor vi giver en præsentation af de ansattes arbejdsområder og MIOs projekter.

10

Ukioq 2013 MIO-mi suliniu-terpassuit ingerlanneqas-sapput, ataaserli uanga nammineq qilanaarilluagara tassaavoq taasarput ”Putue-runnissaanut iliuusissaq”. Isumaqarpunga ”putut” amerlavallaat nassaassaa-sut, aammalu suliniutit meeqqat inuusuttullu isigin-ninnerannit isiginiarnissaat akulikitsumik puijorsinnaa-sarigut, pisariaqarpoq an-nertunerusumik isikkivinnit tamanit isigiartarnissaat. Meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni suliniutit nas-saassaasut misissoqqissaar-neqarnissat aalajangiussi-mavarput – inunnik isuma-ginninnerup tungaatiguin-naanngitsoq, kisiannili aamma ilinniagaqarnerup, peqqissutsip allanullu meeq-qat inuusuttullu attuumas-suteqartut iluanni.

Unamminartoq tassaavoq, massakkorpiaq pisut pillugit takussutissat pissarsiarinis-saat. Tamakku ukioq affakkaarlugu nittartagarput www.mio.gl aqqutigalugu eqikkaaffigisassavagut, aam-malu ukiup ataatsip qaan-giuneranni nalunaarusima-

mik elektroniskiusumik ma-litseqartikkumaarlugu.

Unamminartoq alla tassaa-voq, paasissutissanik naam-mattunik pissarsiniarneq – illillu atuartutit massakkor-piaq ilaalerputit. Suliniutit suut nassaassaaneri pillugit ilisimasanik sapinngisamik amerlasuunik katersiniarnit-sinnit illit ilisimasatit ator-lugit ikiunissat atorfissaqar-tipparput. Avammut anner-tuumik siaruaakkutta aam-malu najugaqarfiit suli amerlanerit ilanngutitikkut-sigit, taava pitsaanerpaas-saaq.

Tamannali meeqqanut inuu-suttunullu assigiinngitsunik sunik pilersitsissava? Ukior-passuit ingerlaneranni suli-niutit suut nassaassaaneri pillugit tamanik isiginnissin-naaneq politikikkut, allaffis-sornikkut nalinginnaasumillu ilisimasat amigaataasimap-put. SFI 2011-mi misissuineq ”Den sociale indsats for børn og unge i Grønland”-imik taallugu aallartisarpoq, kisianni qulequtaani taane-qartutut isumaginninnermi suliniutit kisimik sammine-qarput.

Pitsaasumik naleqquttumillu pilersaarusiorniaraanni aal-lartilinnginnermi sulinissaq pitsaasoq pisariaqarpoq. Nutaanik aallartitsitinnata suut oqalligisigineqarnersut ilisimasariaqarparput.

Taamaattumik isumaqar-punga, taama misissueqqis-saarneq kingornatigullu meeqqat inuusuttullu inuu-nerat nukittorsarniarlugu ataqatigiiaartunik suliniute-qarneq meeqqanut inuusut-tunullu ilumoortumik piviusumillu assigiinngit-summik pilersitsissasoq.

Misissueqqissaarnerup pivi-usorpalaartuunissaalu sa-pinngisamillu piviusunik aallaaveqartinneqarnissaa pilersaarutigineqarpoq, taa-maattumik nalunaarusiat maannamut piusut, siusin-nerusukkut misissuisimane-rit, ornittakkat pillugit naliliinerit ilisimasallu piviu-sut, suliniutit assigisaallu aallaavigissavagut.

Facebook-imi quppernerput alakkaruk isummallu saq-qummiullugu.

Allanngueqataagit!

Nul Huller

Aaja

Chemnitz

Larsen

11

År 2013 byder på mange nye projekter i MIO, men et af dem, som jeg personligt glæder mig rigtig meget til, er forarbejdet til en ”Nul-huller-strategi”, som vi har valgt at kalde den. Jeg mener, at der findes alt for mange ”huller”, og vi ofte glemmer at se indsatser for børn og unge fra børnenes perspektiv. Der er behov for at se langt mere helhedsorienteret. Vi har sat os for at lave en analyse af de indsatser, der samlet findes på børn og unge området – ikke kun på det sociale, men også uddannelse, sundhed og alt andet der vedrører børn og unge.

En udfordring er, at der kun kan gives et aktuelt øjebliksbillede. Det vil vi løse ved at samle op halvårligt på vores hjemmeside www.mio.gl og om et års tid ved at

følge op i en elektronisk rapport.

En anden udfordring er, at det er svært at få tilstrækkeligt med op-lysninger – og det er her, at du, kære læser, kommer ind i billedet. Jeg har brug for din hjælp og din viden med at samle så meget viden som muligt om hvilke indsatser der findes. Jo længere vi når ud og jo flere bosteder vi får med, jo bedre.

Og hvilke forskel gør det så for børn og unge? Igennem mange år har man politisk, administrativt og generelt manglet et overblik over, hvilken indsatser der findes. SFI tog tilløb til det i 2011 med undersøgelsen ”Den sociale indsats for børn og unge i Grønland”, som Else Christensen var ansvarlig for, men den beskrev, som titlen siger, kun den sociale indsats.

For at kunne lave en god og relevant strategi er der behov for et godt forarbejde. Vi skal vide, hvad vi snakker om, inden vi sætter nyt i gang.

Derfor tror jeg, at en analyse og et efterfølgende forslag til en systematisk indsats for at styrke børn og unges liv vil gøre en reel og helt konkret forskel for børn og unge.

Planen er, at analysen skal være så faktuel og konkret som muligt, så vi tager udgangspunkt i eksiste-rende rapporter, tidligere undersøgelser, evaluering-er og konkret viden om væresteder, projekter og lignende.

Klik ind på vores Facebook side og giv din mening til kende.

Vær med til at gøre en

forskel!

Aaja

Chemnitz

Larsen

Nul Huller!