Mine langelandske rødder - Arne Navne · Kirkegårdspladsen, og denne skole var gratis for alle...

MINE LANGELANDSKE

RØDDER af Arne Navne

Mine langelandske rødder

Slægtsbog hovedsalig med langelandske personer

Proband og forfatter Arne Navne

Forsiden: Svalebølle Mølle var en af de første møller, som fik selvsvikkende vindfang. Det fik den allerede i 1872, men ved århundredskiftet var selvsvikningen på ny opgivet og møllen gået tilbage til sejl. Læs mere i bogen ”Møller og Møllefolk på Lange-land” udgivet af Langelands Museum i 1982

Mine langelandske rødder Udgivet af Arne Navne, 2013 Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Layout, sats og repro: Arne Navne Bogen er kun udgivet som e-bog i pdf-format 1. udgave (1. november 2013) Rettelser 16/3 2014 (nyt afsnit 14) Forlag: Navne

Forord

Min interesse og nysgerrighed for hvad der lå bag mit efternavns hi-

storie førte til, at jeg i slutningen af 1970’erne begyndte med slægts-

forskning. Det blev til en slægtsbog om Slægten Navne i 1985. Den-

ne slægtsbog blev fremstillet på skrivemaskine og uden muligheder

for skanning og behandling af billedmateriale på samme måde som i

dag. Senere er bogen ændret og kan ses (downloades) på min hjem-

meside http://anavne.dk.

Da omtalte bog kun omhandlede slægten Navne og dens efter-

kommere, kom der til at mangle en del af mine aner, hvilket jeg prø-

ver at afhjælpe med denne bog.

Læs disse oplysninger om vore forfædre under mottoet

Kend fortiden før du dømmer den

( Kend fortiden før du dømmer den )

God fornøjelse Arne Navne Rosenvænget 11 3660 Stenløse E-mail: [email protected] Hjemmeside: http://anavne.dk (adresser i 2012)

Om bogen

I denne bog bliver hvert ”anepar”, omtalt under samme afsnit.

Man vil ofte møde ordene ane og efterslægt. Ane er en persons foræl-

dre, bedsteforældre osv. Efterslægt er en persons børn, børnebørn

osv.

I skemaerne i starten af afsnittene har hver person et anenummer,

hvor det fremgår, at en persons far har det dobbelte nummer og mo-

ren det dobbelte nummer plus 1.

Nummeret nederst på siderne, er afsnittets nummer efterfulgt af

siden i afsnittet. F.eks. vil 4.3 angive, at den første person i afsnittet

har anenummer 4 og det er 3. side.

Bagerst er indsat en anetavle, hvor de aner, der indgår i afsnittet er

indrammet. Her er også et personindeks..

I slutningen af hver afsnit er omtalt parrets efterslægt. Det indeholder

omtale af fælles børn og eventuelt andre ægteskaber. Ved det barn

der er en af anerne henvises til andet afsnit. I de ældste slægtled kan

personens aner (forældrene m.m.) også blive omtalt.

Bagerst er en oversigt der viser bogens infobokse.

Kort er ikke målsat og ikke alle veje er indtegnet.

2.1

Ejvind Navne og Else Marie Hansen Familierelation til Arne Navne *1943

1. Arne 1943-

2. Ejvind 1909-2002

3. Else 1912-1982

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

11. Karen 1849-1929

12. Hans 1839-1897

13. Maren 1841-1931

14. Jørgen 1853-1885

15. Annesine 1853-1918

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944

Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre

Data: 2. Ejvind Navne født 28. december 1909 i Rudkøbing (Ndr. Landevej 7) og døbt i Simmerbølle Kirke 6. februar 1910. Konfirmeret i Simmerbølle Kirke 1923. Han døde 24. september 2002 på Rudkøbing Plejehjem og bisat, via Rudkøbing Kirke, 28. september 2002 på Simmerbølle Kirke-gård. Beskæftigelse - gartner og postbud.. Viet 23. august 1936 i SimmerbølleKirke med: 3. Else Marie Hansen født 23. maj 1912 i Illebølle, Lindelse Sogn, og døbt 21. juli i Lindelse Kirke. Hun døde på Rudkøbing Sygehus 7. maj 1982 og blev bisat, via Rudkøbing Kirke, 10. maj 1982 på Simmerbølle Kirkegård. Beskæftigelse - husmoder.

Ejvind Navne. Han blev født i forældrenes hus på Ndr. Landevej 7 ved Rudkøbing Mose. Her havde de en køb-mandsforretning, som moderen passede, mens hans far gik på arbejde som postbud i Rudkøbing (se afsnit 4). I huset var også et plejebarn, Ellen, der dengang var 4 år (se afsnit 4.5). Da Ejvind var 7 år fik han en lillebror, Arne, der kun nåede at blive 8 år før han døde (se afsnit 4.5).

De røde pile viser hvor Else og Ejvind boede i Rudkøbing. Til venstre Strandgade 9 og til højre Nørrebro 195. Blå pil viser hvor Ejvind boede fra 2001 til hans død i 2002

2.2

Ejvind har fortalt følgende om sin skoletid på fire skoler i Rudkøbing (1916 - 1923). Jeg startede min skolegang i bygningerne på Kirkegårdspladsen, og denne skole var gratis for alle elever. Dengang var hele bygningen indrettet til skole. Der var også klasseværelse på første sal, og når vi gik op ad trappen med vore træsko og træskostøvler, larmede det ge-valdigt. Uden for klasserne havde vi nogle små rum, hvor fodtøjet blev placeret, og hvor vi skiftede til sutsko. Der var både drenge og piger i klassen, men vi var skarpt adskilt - og-så i frikvartererne. Her sneg vi os over til fru Røllings butik i Smedegade, hvor vi købte kræmmerhus med hjemmelavede karameller af sirup - de kostede 2 øre stykket. Min morbror havde syet et meget fint tornyster af kalve-skind, som jeg burde være stolt af, men jeg ville nu hellere have en almindelig rygsæk, der ikke var så stiv. Der var skolegang hver dag. I starten skrev vi med grifler på små tavler, det gav nogle iskol-de lyde, som nogle fik kuldegysninger af. Sene-re skrev vi med pen og blæk. Den mest efter-tragtede pen var en elastik-pen der lignede guld. Et ternet hæfte skulle holde mindst 1 år. Ud over regning og læsning blev vi undervist i naturhistorie og botanik. Vi havde også ansku-eligheds-undervisning, hvortil vi havde nogle store plancher, hvor der f.eks. var tegnet bille-der af en høst, lige fra kornet blev sået, til det blev tærsket og opbevaret. Næste dag skulle vi så genfortælle hvad læreren havde fortalt. Bag skolen lå der en gymnastiksal. Om middagen blev salen indtaget af nogle damer, som kogte gule ærter, grønkål og lignende, der blev ser-veret gratis for "de fattige børn". De øvrige børn måtte spise deres madpakker i skolegår-den. Under Den spanske Syge blev der holdt mand-tal hver dag, og var der nye meldinger om sygdom, fik vi fri den dag. Jeg husker tydeligt hvor vi, på grund af den ekstra fridag, løb jub-lende ned ad Østergade og råbte hurra, og grundet vore træsko larmede det meget. Sene-re har jeg tit tænkt på, at det var noget maka-bert. Af lærer husker jeg frk. Mouritsen, der gjorde meget ud af, at vi skulle skrive mere flydende. Fru Larsen var lidt snerpet. Engang blev loka-let fyldt af en mistænkelig lugt, og på hendes inspektion rundt i klassen, kom hun snusende til min sidekammerat, Einar, som så trykkede

en kraftig vind ud af bagenden. Vi fik en vikar, Rueløkke, som havde det med at slå på elever-ne. En gang blev det forældrene for meget, og en klage bevirkede, at Rueløkke måtte give en undskyldning, hvilket gjorde meget ondt på ham. Skolen følte også, at de var ansvarlig for ele-vernes gang og opførelse til og fra skolen. Så-ledes måtte smedens søn tit sidde efter, fordi han altid tændte sin pibe på hjemvejen. De mange eftersidningstimer hjalp dog ikke, han tog sig fortsat et bak på piben efter skoletid. Efter 4. eller 5. klasse kom jeg på den kommu-nale Mellem- og Realskole i Ahlefeldtsgade (den blev senere til Alderdomshjem og deref-ter Medborgerhus). Det var en betalingsskole, hvor vi skulle betale 5 kr. om måneden. De dygtigste fik dog fripladser, og mindre bemid-lede kunne søge kommunen om friplads. Bø-gerne skulle vi også selv anskaffe, og her var det om at kende nogle større kammerater, der havde passet godt på bøgerne. Til morgensan-gen skulle vi have vore sangbøger med, og havde vi glemt dem, gav det en eftersidning. Efter kort tid blev denne bygning for lille, og en del af os blev flyttet til Teknisk Skoles byg-ninger - også i Ahlefeldtsgade. I 1921 blev den nye skole på Kastanievej færdig, og jeg flytte-de nu til min fjerde skole. Flytningen foregik på den måde, at vi marcherede i lange rækker, hvor hver elev bar en ting f.eks. en udstoppet fugl, et stort atlas og så videre. Dengang måtte lærerne godt slå eleverne, dog skulle der være et vidne, som gerne var en an-den lærer. Eleven blev så ført ned i gymnastik-salen, hvor han skulle trække bukserne ned og lægge sig over en stol, hvorefter lærerne kun-ne fornøje sig med at lave striber på elevens bagdel. Følgende beretning er fortalt af Ejvind, og er fra tiden omkring 1925. Den stammer fra Rudkø-bing Mose, som dengang ejedes af Grube, der boede i det sidste hus ned til mosen. Om vinteren, når mosen frøs til, blev isen "høstet", og gemt til om sommeren, hvor bl. a. manglen på kulde til madvarer og lignende gjorde isen til en salgsvare. Til dette arbejde indkaldte Grube et par drenge og fem husmænd, hvoraf de 3 mødte med hest og vogn. En mand var ude på isen, hvor han med en sav, der bestod af en lang klinge med et håndtag i den ene ende, savede store isflager

2.3

fri af isen. De to drenge rutschede derefter isen ind til bredden, hvor der stod en mand og hug-gede isen i mindre stykker. I skrænten ned til mosen var der i forvejen bygget et træhus, der var isoleret med et tykt lag tang. Døren var stængt, og der var lavet et hul i taget. Husmændene med hestevognene læssede nu is-stykkerne på deres vogne og kørte dem op på skrænten, hvorfra isen blev kastet ned gennem hullet i taget. Når huset var fyldt op blev hullet omhyggeligt dækket til, og isen lå nu godt isole-ret under det tykke lag af tang. En husmand med hest og vogn fik 10 kr. pr. dag, og vi drenge fik 3 kr. Det var jo ikke den store dagløn, men det var sikkert en kærkommen ind-tægt midt om vinteren. Når sommeren begyndte, læssede Karl Grube sin hestevogn med is, lagde våde sække over og kørte til Rudkøbing, hvor han solgte en spand is for 25 øre. Senere på sommeren, når der kom åkander i mosen, lagde han åkanderne oven på isen, og solgte dem til de folk som syntes det var flot med en åkande i en skål. Efterhånden som isen forsvandt i det tangbeklædte træhus, blev pladsen udlejet til slagtere fra Rudkøbing, som hængte hele slagtede dyr derind. Isen kunne hol-de sig det meste af sommeren, og Grube kunne derefter håbe, at det ville blive en god kold vin-ter igen. Ejvind startede efter skolegangen som tjene-stekarl hos Jens Larsen i Kadsebølle. Herfra gik han til konfirmationsforberedelse i Sim-merbølle. I de kommende 4 år var han karl hos Chresten Rasmussen i Rifbjerg og hos Peter Winther Madsen i Simmerbølle. Den 1 .marts 1928 kom Ejvind til gartneriet Rosenhøj i Svendborg, hvor han var i ca. l år. Efter solda-

tertiden, hvilket var 5 måneder som infanterist i Odense, var han ca. 1½ år på et gartneri i Kertinge samt l år på et gartneri i Ullebølle. Efter stillingen på gartneriet i Ullebølle fik Ej-vind en stilling ved postvæsnet i Rudkøbing, hvor han blev fastansat som postbud 1. august 1936. Denne stilling havde han i 40 år til han blev pensioneret 28. december 1976. Else Marie Hansen blev født i forældrenes hus i Illebølle ved Lindelse. Hun var nummer 7 af 9 søskende, hvoraf 1 var død ½ år gam-mel. Moderen drev en købmandsforretning og faderen var slagtermester (se afsnit 6). Efter skolegangen i Illebølle Skole, kom Else ud at tjene og var bl.a. på Hotel Ærøskøbing, som dengang ejedes af hendes moster og on-kel. En periode var hun også på et hotel i Bo-gense. Før hendes vielse med Ejvind, tjente hun, sammen med hendes søster Anna, på Hovbohus restauration på Nordlangeland, som ejedes af hendes kommende svigermors bror. Efter Else og Ejvind vielse i Simmerbølle Kir-ke, kørte hele selskabet til Ejvinds forældre på Nørrebro 207 i Rudkøbing, hvor der blev ser-veret kaffe med kager og fotograferet (se næ-ste side). Herefter kørte hele selskabet til Hov-bohus på Nordlangeland, hvor festen blev af-holdt. Ejvind og Else boede de fire første år af deres ægteskab i en lejlighed på første sal i Strand-gade 9, Rudkøbing. I 1940 flyttede til eget hus på Nørrebro 195 i Rudkøbing. Her havde Ej-vinds far købt 2 grunde, da det var deres håb, at de senere kunne flytte op som nabo til deres eneste søn. Det blev imidlertid aldrig til noget.

Else som brud 23. august 1936

Ejvind som soldat (forrest tv.) i 1930

2.4

1. Temine Petersen (g.m. 3) 2. Anna Jørgensen (Elses søster) 3. Niels Petersen (g.m. 1) 4. Rudolf Hansen (g.m. 27) 5. Inger Ottesen (g.m. 7) 6. Peter Petersen (g.m. 8) 7. Karl Ottesen (g.m. 5) 8. Singer K. Petersen (g.m. 6) 9. Ingeborg Hansen (g.m. 12) 10. Tine Bertelsen (g.m. 13) 11. Magrethe Hansen (datter til 9+12) 12. Peter Hansen (g.m. 9) 13. Peter Bertelsen (g.m. 10) 14. Signe Navne (g.m. 16) 15. Eva Hansen (g.m. 17) 16. Rasmus Navne (g.m. 14) 17. Hans Hansen (g.m. 15) 18. Ella Navne (g.m. 20) 19. Marie Navne (datter til 23+25) 20. Håkon Navne (g.m. 18)

21. Hans Hansen (g.m. 24) 22. Evald Hansen (g.m.33) 23. Katrine Navne (g.m. 25) 24. Anna Hansen (g.m. 21) 25. Oluf Navne (g.m. 23) 26. 27. Karla Hansen (g.m. 4) 28. Johanne Hansen (mor til bl.a. 29) 29. Else Navne (brudden) 30. Ejvind Navne (gommen) 31. Inger Karoline Navne (mor til 30-g.m.32) 32. Rudolf Navne (far til 30 - g.m. 31) 33. Julie Hansen (g.m. 22) 34. 35. 36. 37. Niels Åge Navne (søn til 14+16) 38. Edith Hansen (datter til 9+12) 39. Mogens Navne (søn til 14+16) Blå navne er Ejvinds familie Røde er Elses familie

Bryllupsgæster ved Else og Ejvinds bryllup 23. august 1936. Fotograferet i Ejvinds forældres have.

2.5

Huset på Nørrebro 195 Huset blev bygget på den ca. 1000m2 grund, der lå mellem Nørrebro og Langelandsbanens spor til Spodsbjerg og Bagenkop. Herfra var der kun 100 meter hen til Ejvinds forældres have. Huset var uden isolation, med etlags vinduer og kakkelovns opvarmning. I køkkenet var der et komfur, hvor al maden blev tilberedt. Der var ingen opvarmning i kælderen. På første sal (soveværelserne) kom hurtigt en kakkelovn, da familien flyttede derop i de strengeste vint-re, hvor der ofte var is på væggene i stuerne. Efter mange overvejelser blev der indrettet et toilet i kælderen, men ingen badeværelse. Det var hvad man fik for 10.000 kr. i 1940-41. Først 10 år efter kom der et brusebad på værk-

stedet i kælderen, ellers foregik al personlig vask ved husets eneste vask i køkkenet. I kæl-deren var indrettet et stort spisekammer, da hverken is– eller køleskabe fandtes dengang. Else og Ejvind blev boende her hele deres liv. Dog flyttede Ejvind på plejehjem, det sidste år før han døde i 2002. I 1965 blev der bygget en kvist på bagsiden af huset, og her blev oprettet en stue, hvor Ejvinds far flyttede ind, og boede til sin død i 1967.

Datteren Inge (i midten) foran Nørrebro 195 omkring 1945

I Else og Ejvinds tid nåede de at opleve 2 Ver-denskrige, hvor den sidste startede, da de flyt-tede til deres nye hus på Nørrebro. De opleve-de også de første flyvemaskiner, biler, radioer, grammofoner og telefoner mm. Desuden elek-tricitetens indførelse med mulighed for lys via el-pærer og kogeplader til madlavning i steder for komfurer opvarmet med træ samt køleska-be og frysere i stedet for spisekamre med salt– og røgvarer. Vaskedage En af de store forandringer var vaskemaski-nernes indførelse. Før den tid var de 3-5 fami-lier, der slog sig sammen en gang om måne-den, for at vaske deres tøj. Det var damerne, der forestod dette arbejde. De skulle samtidig sørge for børnene og madlavningen, hvilket der gerne var en af damerne der påtog sig. Tøjet blev kogt i gruekedler, der blev opvar-met med brænde. Derefter blev tøjet vasket på vaskebræt, som senere blev afløst af den første

Ferm vaskemaskine, der dog kun erstattede vaskebrættet. Så blev tøjet skyllet, hængt til

Nørrebro 197 set fra bagsiden, 2001.

Familiens dagligdag

Else med strikketøjet ca. 1936.

2.6

tørre i det fri og rullet eller strøget. Det hele tog gerne 2 dage. Else var hjemmegående og sørgede for børne-ne, rengøring, madlavning og almindelig ved-ligeholdelse af tøj mm. Ind imellem havde hun noget rengøringsarbejde hos forskellige fami-lier i Rudkøbing.

Ejvind var postbud i Rudkøbing og i hans fri-tid, var han meget aktiv, og havde altid mange projekter. I sit værksted i kælderen var der altid stor aktivitet. En tid fremstillede og repa-rerede han piber, sleb sakse og knive og frem-stillede forskellige genstande til butikkerne i Rudkøbing. Ejvind var også interesseret i foto-grafering, og nåede at tage mange billeder som

han selv fremkaldte. Omkring 1950 byggede han, sammen med en nabo og genbo, en pram, som de sejlede med i flere år. Herefter byggede han sammen med genboen, en motorbåd, reparerede en jolle hvor agterpartiet manglede, byggede den før-ste optimistjolle i Rudkøbing og restaurerede en skærgårdskrydser til hans søn og dennes kammerat. Desuden var der en stor have der skulle hol-des, og ofte måtte de hjælpe til hos Ejvinds forældre.

I 1940’erne blev der foretaget mange cykeltu-re til skov og strand, og selvfølgelig altid med en god hjemmelavet frokost. Fra omkring 1950 blev der brugt mange fri-tidstimer på vandet. I sommer-weekenderne gik turen til de omliggende øer sammen med andre både, og aftenturene blev brugt til bad-ning. Disse aktiviteter var nok skyld i, at de aldrig følte behov for at rejse uden for øen. Det blev kun til nogle besøg hos Ejvinds plejesøster i Næstved og Elses søster i Odense, og senere til sønnen og svigerdatteren i København. Først i 1965, hvor de var henholdsvis 53 og 56 år, fik de egen bil, hvorefter de tog på cam-

Tv. Else og Ejvind under en ferietur til Jylland med Elses søster, Eva, og hendes mand, Hans, i sommeren 1935.

Ejvind (tv.) som postbud omkring 1950.

Else og Rosa i deres båd June i 1955

Fra en af de mange fælles udflugter med deres mo-torbåd June. Sejljollen th. er deres søns. Foto 1958.

Campingtur omk. 1970. Fra venstre Thorvald, El-se, Rosa og Ejvind.

2.7

pingture med genboen, hvor en enkel tur gik til Norge. Ellers foregik disse ture i Danmark. Efter salget af motorbåden omkring 1965 køb-te Ejvind en motorjolle, som han brugte til fiskeri. Det var hovedsalig ål fanget i ruser, hvilket affødte nogle ålefester. Således blev der, til hans 60-års fødselsdag, ”kun” serveret ål, tilberedt på flere måder. Else fik omkring 1979 en hjerneblødning, som

gjorde hende lam i højre side, og i 1982 døde hun af lungekræft på Rudkøbing Sygehus kort før hendes 70-års fødselsdag. Ejvind blev boende i huset, og sørgede selv for madlavning frem til han ikke mere kunne klare haven mm, og måtte flytte på plejehjem i 2001, hvor han efter en del sygdomme sov ind 1 år efter. Else og Ejvind var gift i 46 år og fik 2 børn.

Ejvind i sin motorjol-le med noget af da-gens fangst i 1985.

EFTERSLÆGT 1. Inge Lisy Navne født 24. august 1937 i Rudkøbing og gift 27. maj 1961 på Gladsaxe Rådhus med Bent Sørensen født 9. juli 1935 i Bagenkop, Magleby Sogn. Inge blev udlært i trikotageforretningen Østerby, der lå på Østergade i Rudkøbing. Midt i 1950érne var hun med en veninde på en busrejse til Rhinen i Tyskland. Det var dengang ikke almindeligt med selskabsrejser. Bent blev udlært som automekaniker, og un-der hans tid ved militæret, var han udstatione-ret til en dansk kasserne i Nordtyskland. Her-fra tog han som civil til Kiruna i Nordsverige og da han mødte Inge, tog hun i 1959 også ophold i Kiruna. Efter nogle år her og i Midt-sverige, vendte de hjem til Langeland og blev gift i Gladsaxe 27. maj 1961. Herefter tog Inge navnet Inge Lisy Sørensen. Efter nogle år med bopæl i Rudkøbing, flytte-de de til Tranekær, hvor de byggede en ser-vicestation med salg af benzin og reparationer af biler.

Inge og Bent fik 3 børn:

1.1 Kai Sørensen født 13. februar 1962 i Rudkøbing og gift, efter bofællesskab siden 1986, 23. december 1889 på Herning Råd-hus med Lotte Toftdal født 17. april 1964 i Skt. Johannes Kirke i Herning. Kai og Lot-te blev skilt 1997. De havde børnene:

1.1.1 Morten Toftdal født 26. august 1990 på Tagensbo i København NV. 1.1.2 Ellen Toftdal født 31. juli 1992 på Tagensbo i København NV.

Kai gifter sig igen 21. maj 2005, efter bo-fællesskab siden 1998, med Suzette Clé-ment født i oktober 1966. De fik børnene:

1.1.3 Magnus Luvis Clemént født 7. december 2002 i Sverige. 1.1.4 Mille Clemént født 5. juni 2004 i Sverige. Før deres ægteskab havde Suzette bør-nene Daniel Leander Clemént født 30.

2.8

september 1990 og Monica Lea Cle-mént født 4. oktober 1993. Kaj og Suzette blev skilt i 2010.

1.2 Sten Sørensen født 19. august 1967 i Tranekær og gift 20. juli 1996 i Stoense, efter fællesbo siden 1989, med Lene Nogel født 4. september 1969 i Stoense. Sten og Lene fik 2 børn:

1.2.1 Kasper Nogel født 24. oktober 1994 i Stoense. 1.2.2. Rikke Nogel født 29. januar 1998 i Stoense.

1.3 Mette Sørensen født 3. april 1973 på Rudkøbing Sygehus og døbt i Tranekær Kirke. Mette skifter navn i 2005 til Mette Navne Sørensen. Efter vielsen 3. septem-ber 2005 i Holmens Kirke i København skifter hun navn til Mette Navne Jensen og bliver her gift med Tom Grastrup Jen-sen født 22. november 1978 i Sønderborg og døbt i Haderslev. Mette og Tom havde i 2012 ét barn:

1.3.1 Valdemar Morten Navne Jensen født 6. juni 2011 på Odense Sygehus.

2. Arne Bent Navne født 25. juli 1943 på Rudkøbing Sygehus og døbt i Simmerbølle Kirke. Arne blev udlært som radiomekaniker hos Uhrskov Radio i Rudkøbing. 1. juni 1963 gifter han sig på Svendborg Rådhus med Gur-li Kragh født 22. december 1943 på Frede-riksberg og døbt i Hans Tausen Kirke på Is-lands Brygge, København S. Gurli skifter her-efter navn til Gurli Navne. De flytter i 1964 til Islands Brygge i Køben-havn S, hvor de bor til 1969. Herefter flytter de til eget hus i Stenløse, ca. 30 km fra Køben-havn. Gurli og Arne fik 2 børn:

2.1 Eva Navne født 2. november 1965 på Nørrebro i København og døbt i Hans Tau-sen Kirke, Islands Brygge, København S. Eva gifter sig 17. november 1990 på Ishøj Rådhus, efter fællesbo siden 1983, med Jørgen Bo Andersen født 19. november 1964 på Frederiksberg og døbt i Flintholm Kirke i Hvidovre. Efter vielsen skiftede Jørgen navn til Jørgen Bo Navne. Eva og Jørgen fik 2 børn:

2.1.1 Jesper Navne født 25. juli 1990 på Glostrup Sygehus og døbt i Torslun-de Kirke i Ishøj. 2.1.2 Jonas Navne født 5. april 1993 på Glostrup Sygehus og døbt i Ishøj Lands-by.

2.2 Jan Navne født 19. juni 1967 på Nørre-bro i København og døbt i Hans Tausen Kirke, Islands Brygge, København S. Jan gifter sig 18. november 1995 i Sankt Mat-thæus Kirke - København V efter fællesbo siden 1989 med Anette Ellegård Sørensen født 21. maj 1969 i Skjern. Efter vielsen tog Anette navnet Anette Ellegård Navne. Jan og Anette fik 2 børn:

2.2.1 Tobias Ellegård Navne født 24. marts 2000 på Hvidovre Sygehus og døbt i Sankt Matthæus - København V. 2.2.2 Mikkel Ellegård Navne født 25. juli 2001 på Roskilde Sygehus og døbt i Jyllinge Kirke.

4.1

Rudolf Hansen Navne og Inger Karoline Hansen Familierelation til Arne Navne *1943

1. Arne 1943-

2. Eivind 1909-2002

3. Else 1912-1982

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

11. Karen 1849-1929

12. Hans 1839-1897

13. Maren 1841-1931

14. Jørgen 1853-1885

15. Annesine 1853-1918

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944


Data: 4. Rudolf Hansen Navne født 27. juli 1881 i Bagenkop - Magleby Sogn på Langeland, døbt 16. oktober 1881 i Magleby, konfirmeret 12. april 1886 i Simmerbølle, død 9. april 1968 på Nørrebro 195 i Rudkøbing , begravet 13. april 1968 på Simmerbølle Kirkegård. Beskæftigelse - arbejds-mand og postbud.. Viet søndag den 25. august 1907 i Simmerbølle Kirke med: 5. Inger Karoline Hansen født 5. februar 1882 ved Rudkøbing Mose, døbt 10. marts 1882 i Rudkøbing Kirke, konfirmeret 12. april 1896 i Simmerbølle Kirke, død 24. marts 1963 på Nørre-bro 207 i Rudkøbing, begravet på Simmerbølle Kirkegård, beskæftigelse husmoder og købmand.

Rudolf Hansen Navne. Da Rudolf blev født, i forældrenes hus nord for Bagenkop By (se afsnit 8), havde han 2 brødre og hans mormor og morfar, Peder Hansen "Korse" og An-ne Kristine Jensdatter, boede på aftægt i samme hus. Da Rudolf var 2 år, døde hans far af lungebetændelse, og da han var 3 år døde morfaderen. Moderen, der efter hendes mands død, havde født Rudolfs 3. bror, blev siddende i uskiftet bo, men da der dengang ikke var nogen form for socialt sikkerhedsnet for folk i nød, har det sikkert været strengt for hende, hendes 4 børn og hendes svigermoder. Rudolf kom som 10-årig i pleje hos hans fars fætter, Niels Pedersen “Navne”, på Navnegården i Simmerbølle. Herfra

De røde pile viser hvor Rudolf og Inger boede. Øverst th. Ndr. Landevej 7. Øverst tv. Nørrebro 207. Nederste: Rolighedsvej 5

Rudkøbing ca. 2000

4.2

gik han i Kassebølle Friskole. Rudolf beretter fra sin konfirmationsdag i 1896: "Arbejdet i stalden skulle ordnes før kirkegangen, så der var nok at se til fra morgenstunden. For at nå det hele måtte jeg skrå over markerne til kir-ken, så mine nye støvler blev mudret til. Det var ikke pænt, at blive konfirmeret med be-skidte støvler, hvilket jeg også blev belært om, da vi kom hjem". Efter en tid som tjenestekarl hos Jens Larsen på Enghavegård i Kassebølle blev Rudolf gårdskarl i grovvareforretningen Bagenkop Jensen i Rudkøbing. Han aftjente senere sin værnepligt som dragon i Odense, og var heref-ter på et højskoleophold i Vestbirk. Inger Karoline Hansen Inger blev i daglig tale kaldt ved sit mellem-navn, Karoline, og dem der kendte hende, me-dens hun var gift, kendte hende kun under navnet Karoline Navne. Hun blev født som nummer 5 af en søskende-flok på 9, hvoraf de 7 var drenge (se afsnit 10). Da pigernes plads dengang var i huset, er det sikkert der, hun har gjort sin gavn i ung-dommen. Dog skulle der have været tid til et ophold på Vejstrup Højskole. Det år, 1907, da Inger og Rudolf blev gift, fik de borgerbrev som detaillist og overtog her-med købmandsforretningen ved Rudkøbing Mose (Ndr. Landevej 7 - martr. 121 i Koha-ven) efter Ingers forældre. Ingers far gik i gang med at bygge et hus til ham og konen op-pe ved landevejen (Ndr. Landevej 11), hvor de flyttede op i 1910.

I 1907 fik Rudolf også ansættelse ved postvæ-senet i Rudkøbing. Et af de skriftlige spørgs-mål, der skulle besvares, var: Kan De cykle? - Han startede på ruten Blangshave-Henninge, så det kunne godt blive til en gåtur på 10 km. hver dag. Han blev oplært af postbudet Maren Hansen, der dengang var 66 år. Senere blev Rudolfs barn (Ejvind Navne) og Marens bar-nebarn (Else Hansen) gift (se afsnit 2). Rudolf forlod postvæsenet 1. august 1948, da var han lige fyldt 67 år.

Inger har haft rigeligt at se til med at pas-se hus, forretningen, deres nyfødte søn (Ejvind 1909) og plejebarnet (Ellen), så da svigerforældrene flyttede i 1910, fik hun også en pige til at hjælpe med i huset. Datidens kunder krævede mere tid end i dag. De kom ofte langvejs fra, så der blev både serveret kaffe med hjemmebag og til tider en enkelt brændevin. Når Rudolf kom hjem fra postruten måtte han, me-dens "banebisserne" byggede Langelands-banen, ud og samle ølflasker langs bane-linjen. Dengang betalte man ikke flaske-pant, men lovede at komme retur med fla-skerne. Om det var disse besværligheder der gjor-de, at de måtte opgive forretningen i 1914

Rudolf og Inger Karoline Navne ved deres vielse 25. august 1907.

Købmandsforretningen på Ndr. Landevej 7 (v. Rudkøbing Mose) ca. 1912. Fra v.: Tjenestepigen, Inger Anne Marie (Rudolfs mor), Ru-dolf og i døren deres søn Ejvind.

4.3

og flytte til Rolighedsvej 5 i Rudkøbing vides ikke. Huset på Rolighedsvej blev købt for 8-9.000 kr. Dengang var Rolighedsvej en jordvej og kun ført igennem til Reberbanen, så Rudolf måtte lægge fliser hen til Spodsbjergvej. Det var i øvrigt først i 1919 vejen fik navnet Rolig-hedsvej, tidligere blev den bl.a. kaldt Sygehuse-vej. På kvisten logerede en ældre dame fra Rif-bjerg. Hun var sengelig-gende, og en dag da In-ger, Rudolf og deres søn kom hjem fra gudstjene-ste i Simmerbølle, var hun død. At Rudolf og Inger var tilknyttet Sim-merbølle Kirke skyldtes, at de ikke kunne lide præ-sten i Rudkøbing - han var for hellig. Efter da-men på 1. sal var død, flyttede pakmester Jensen

ind og han flyttede senere med, da familien i 1918 flyttede til Nørrebro 207. I perioden på Rolighedsvej blev Rudolf angre-bet af "Den spanske syge", og måtte isoleres på sygehuset overfor. Sygdommen satte sig til ørebetændelse, og Rudolf måtte gennem en større operation. Efter denne tid havde han en vis frygt for sygehuse, hvilket bevirkede, at han ikke ville lade sig opererer for mavesår, som han led meget af i årene før hans død. I 1918 solgte de huset på Rolighedsvej for ca. 13.000 kr. og købte huset på Nørrebro 207 for 12.000 kr. Huset var fra midten af 1800-tallet, og det vides at en forhenværende ejer, Jacob Hansen, solgte det 29. april 1873 til Herman Møller. Møller solgte ejendommen i 1914, da Langelandsbanen skar 2 3/4 album (1460 kva-dratmeter) af grunden, til Frederik Larsen Bøye, der plantede frugttræer og byggede et større hønsehus. Senere overtog Ingers bror, Alfred Hansen, ejendommen. Dengang var der stadig stald i den ene ende af huset, hvor Al-fred hævede loftet m.m. Det var dog først da Inger og Rudolf overtog huset, at der blev ind-lagt elektricitet. Haven blev herefter renset for ukrudt, og man-ge husker den som en pragthave med mange frugttræer, buske og blomster. Hønsehuset med dammen, frugtkælderen der var gravet ind i højen og oven på højen var bygget en stor paddehat. Det varierede terræn gjorde, at det også var en spændende have. Foruden høns, hund og katte havde de også en hest. Først en islænder og efter krigen en hest som tyskerne efterlod sig. Den var meget sky i star-ten, men blev senere en god trækkraft til plo-

Inger og Rudolfs familie ca. 1918. Fra venstre: Inger, sønnen Arne, Rudolf, plejebar-net Ellen og forrest sønnen Ejvind.

Baklyhus, Nørrebro 207, Rudkøbing ca. 1955.

4.4

ven, harverne, tromlen, jumben, fjedrevognen, arbejdsvognen og om vinteren til kanen. I mange år kørte Rudolf frugt til kunder i Rud-købing, og en del år sendte de også frugt med parketten (fragtskib) til København. Da de flyttede til Nørrebro 207, hvor huset blev kaldt “Bakkelyhus”, skulle der betales “Kohavebyg”. Det viste sig at være en afgift, der skulle betales til præsten, som skulle holde en tyr og en orne til parring. Da ordningen op-hørte, “glemte” kommunen at afskaffe afgif-ten, og pengene gik til kommunekassen. Ru-dolf fik sammen med de øvrige beboer afskaf-fet denne skat, ligesom man påpegede, at de ikke burde betale hun-deskat, da byens vægter ikke kom i Kohaven, så beboerne havde behov for at holde hund. Der blev så indført den re-gel, at folk der boede mere end 100 meter fra offentlig vej ikke skulle betale hundeskat. Der blev hermed en længere sag mellem politimeste-ren og Rudolf, da deres hus lå 100 meter fra ve-jen, men ikke hvis man målte fra bunden af grøften. I 1923 døde deres søn

Arne. Inger fik herved et chok, som bevirkede, at hun ikke turde være alene hjemme om nat-ten, når Rudolf var på arbejde. Deres søn, Ej-vind, måtte derfor stoppe på sin plads i Kasse-bølle og flytte hjem. Inger og Rudolf hjalp mange mennesker, og var meget afholdte. Deres store omgangskreds bevirkede mange kaffeselskaber. Man mødtes til kaffe og hjemmebag, og sangbøgerne kom altid frem. En overgang havde de vævestue, som nærmest må sammenlignes med en aften-skole i dag. Se mere om dagliglivet hos Inger og Rudolf i barnebarnet Arne Navnes beret-ning. Da Gustav Jørgensen (den åbenhoved) sidst i trediverne solgte grunde fra gården på Nørre-bro 167, købte Inger og Rudolf grunden Nør-rebro 197, hvor der skiftevis blev dyrket roer og lucerne. Den 29. januar 1944 om morgenen stod Ru-dolf og barberede sig i deres bryggers. Pludse-lig blev der uro i hønsegården udenfor, og ind trådte en flyversoldat. Han var agterskytte på en engelsk bombeflyver, der under bombnin-gen af Berlin blev ramt, så den ene brændstof-tank blev læk. Besætningen, der hovedsagelig var fra Australien, valgte at forlade maskinen. Manden der dukkede op hos Rudolf var landet på marken bag “Bakkelyhus” og hed Ross A. Whitfield. Rudolf kunne ikke et ord engelsk, så der blev hentet hjælp hos andre. Der var ingen der turde hjælpe flyveren med at flygte til Sve-rige, så han blev overladt til tyskerne om efter-middagen. Tyskerne var meget vrede over, at de ikke kunne finde faldskærmen, men man levede i en tid hvor det var svært at få tøj, og

Rudolf og Karoline Navne ved Baklyhus 1936

Skovtur med jumben. Ca. 1938. Tv. Rudolf og helt th. svigerdatteren Else med datteren Inge.

4.5

især silke, så den er nok “forduftet”. Efter kri-gen hørte man fra flyveren, og han havde ikke lidt overlast i den tyske fangelejr. Episoden er nærmere beskrevet i bogen “En dråbe i havet” udgivet af Rudkøbing byhistoriske Arkiv i 1994. Politisk set var Inger og Rudolf meget betaget af daværende dr. P. Munch - altså radikal. De mente, at Munch og Stauning var den bedste gave Danmark havde fået. De sidste år før Inger døde var hun stærkt for-kalket, hvilket gav Rudolf en del problemer. Han ville imidlertid ikke overlade Inger til "De gamles Hjem" eller lignende. Som Rudolf sagde: "Så længe Inger rækker mig hånden om morgenen og siger tak, når jeg har klædt hende på, kan jeg ikke svigte hende". Inger og Ru-dolf "sov i arm" om natten, og en morgen Ru-dolf vågnede, var Inger sovet ind. Efter hendes død boede barnebarnet, Arne, og hans kone, Gurli, hos ham i et års tid og derefter barne-barnet, Inge, og hendes mand, Bent, i næsten et år. I 1965 flyttede Rudolf op til sønnen og svigerdatteren på Nørrebro 195, hvor han boe-de til sin død. Han var blevet hjemme fra en køretur for at se hestespring i fjernsynet (en af hans store interesser) og derefter gået ned bag i haven for at skuffe ukrudt. Her fik han en blodprop, og var kravlet ind under et æbletræ, hvor hans hund sad og passede på.

EFTERSLÆGT Fælles børn: 1. Ejvind Navne født 1908 (se sektion 2). 2. Arne Navne født søndag den 5. november 1916 på Rolighedsvej 5 - Rudkøbing. Død torsdag den 20. september 1924 på Rudkøbing Sygehus og begravet 26. september 1924 på Simmerbølle Kirkegård. Arne nåede at begynde i Kassebølle Friskole inden han døde. Til transport brugte han sin mors cykel uden frihjul. Han elskede at løbe uden fodtøj, og fik på et tidspunkt skåret sig under foden. Dengang kontaktede man ikke lægen eller skadestuen, men rensede selv såre-ne. Da lægen blev tilkaldt, kunne han holde Arne op i armene, og han var helt stiv - stiv-krampen var indtrådt. Han blev indlagt på Rudkøbing Sygehus, hvor lægerne mente, han havde børnelammelse, og blev derfor isoleret blandt andre lidelsesfælder. Arne overlevede ikke dette sygeophold.

Plejebarn: Ellen Gudrun Ingeborg Hansen født lørdag den 11. november 1905 i Kædeby Haver, Humble. Død i Næstved. Viet med købmand Svend Nielsen. Kort efter Ellens fødsel døde hendes mor på Rudkøbing Sygehus, og hendes far, Johannes Marius Hansen (Ingers bror), bortadopterede Ellen til Rudolf og Inger. Hvornår dette skete er ikke kendt, men i folketællingerne i 1911 bor Ellen hos Rudolf og Inger i huset ved Rud-købing Mose. Ellen blev gift med Svend Niel-sen, og de flyttede til Næstved (Præstøvej), hvor de havde en købmandsforretning. De fik ingen børn, men adopterede en dreng (Ole Ni-elsen), der var født omkring 1945. Han blev udlært som elektriker i Næstved. Efter Ingers død ophørte kontakten mellem Rudolf og El-len. Ellen og Svends plejebarn: Ole Nielsen født omkring 1945

Forrest fra v.: Ejvind, fætteren Haakon og bagerst Arne (alle med efternavnet Navne). Foto fra 1922.

6.1

Karl M. Hansen og Johanne C. Jørgensen

Familierelation til Arne Navne *1943

1. Arne 1943-

2. Eivind 1909-2002

3. Else 1912-1982

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

11. Karen 1849-1929

12. Hans 1839-1897

13. Maren 1841-1931

14. Jørgen 1853-1885

15. Annesine 1853-1918

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944


Data: 6. Karl Marius Hansen født 19. oktober 1879 på Nørrebro 123 - Rudkøbing, døbt 15. februar 1880 i Rudkøbing, konfirmeret 1. oktober 1893 i Rudkøbing, død 17. september 1932 på Rudkøbing Sygehus, begravet 21. september 1932 i Lindelse, beskæftigelse slagter. Gift 14. december 1902 i Lindelse med: 7. Johanne Christine Jørgensen født 17. september 1881 på Kildemosevej 21 i Illebølle - Lindel-se, døbt 23. oktober 1881 i Lindelse, konfirmeret 6. oktober 1895 i Lindelse, død 16. juli 1944 på Kildemosevej 19 i Illebølle, begravet 20. juli 1944 i Lindelse, beskæftigelse husmoder og købmand..

Karl Marius Hansen Da Karl blev født, havde han 5 brødre og en søster, og tre år efter fik han en lillebror. Karl har gået i skole på Kirkegårdspladsen i Rudkøbing, hvor der var en Friskole, der var gratis, og en Borgerskole, hvor forældrene skulle betale for undervisningen.

Fjorten dage efter Karls konfirmation kom han ud og tjene på forskellige gårde. Først hos R. Jørgensen i Hers-lev, hvor han var i to år. Herefter et år hos D. Larsen på Svendstrupgård i Skrøbelev, hvor hyren var 40 kr. for vin-terhalvåret og 65 kr. for sommeren. I november 1896 fik han arbejde hos Anders Andersen i Uglebjerg på Hou, og her var lønnen steget til 140 kr. for et helt år, men det blev kun til 8 måneder, da han så flyttede tilbage til Skrøbelev,

Den røde pil viser hvor Karl og Jo-hanne boede.

6.2

hvor han var i 5 måneder. Oven-stående oplysnin-ger er hentet fra Karls skudsmåls-bog, som man dengang fik i konfirmationsga-ve, og bogen skulle følge en, som et pas gjorde det. Der var strenge straffe for at rette eller mis-ligholde den, hvilket også gjaldt for ar-bejdsgiveren. Som nævnt af-

sluttede Karl på Skrøbelevgård 1. november 1897, og ifølge skudsmålsbogen var grunden, at han ville udvandre til Amerika. Dette blev ikke til noget, men han kom i lære som pølse-mager hos en slagter på Ahlefeldtsgade i Rud-købing.

Karl blev udlagt som barnefader til hans kommende kones førstefødte den 25. februar 1901.

Før Karl giftede sig, skulle han aftjene sin værnepligt, hvilket skete fra 31. marts til 2. november 1902 i Nyborg. Ifølge hans soldater-

bog var han middel af vækst, 61 tommer høj (ca. 160 cm.), mørkhåret og havde brune øjne. Efter en måned ved Hærens Militærarbejder-depot kom han til Trainafdelingen. (se hans forældre i afsnit 12). Johanne Christine Jørgensen Da Johanne blev født, havde hun en bror og søster og sene-re kom to søstre. I huset boede hendes morfar Anders Christensen, der var tømrermester. Da Johanne var 4 år døde hendes far juleaften, og 8 år efter døde hendes morfar. Moderen gifte-de sig ikke igen, så det blev en meget fattig barndom for Johanne. Det er fortalt, at der sjældent var til pålæg på skolemadderne, hvor der mellem rugbrødet blev lagt en slags pande-kage.

Johanne har sikkert være ude og tjene, men da hun var 19 år boede hun hjemme hos sin moder. Grunden var måske den, at Johanne var gravid. Huset i Illebølle kom igen til at rumme 3 generationer. (se hendes forældre i afsnit 14). Som nævnt fødte Johanne deres første barn in-den de blev gift, og efter vielsen flyttede de sammen med Johannes moder på Kildemose-vej 21 i Illebølle i Lindelse sogn. Det har nok knebet med pladsen, for den 31. december 1910 købte Karl huset af svigermoderen for 250 kroner og fik opført et nyt hus på grunder, der senere fik adressen Kildemosevej 19.

Johannes købmandsforretning på Kildemosevej 19 set mod NV omkring 1935

6.3

Huset blev bygget med en købmandsforret-ning i gavlen ud til vejen. Her solgte Johanne sine varer, og her blev sognets begivenheder udvekslet. I tiden 1909-11 var det nok opførel-sen af Langelandsbanen, der blev talt om. Nu kunne man komme til Bagenkop, Rudkøbing

og Spodsbjerg med et damplokomotiv som trækkraft. Med 8 børn, et hus uden nutidens bekvemmeligheder, som f.eks. elektricitet, samt en forretning har Johanne ikke haft pro-blemer med at få tiden til at gå.

I modsatte ende af huset havde Karl indret-tet et slagterrum. Her var ikke megen plads, men nok til at han kunne slagte dyrene og til-berede kødet til salg. I gulvet var der en rende, hvor blodet løb ud på møddingen, hvor også indvolde og andet overskud fra slagtningen blev kastet ud. Karl solgte kødet ved at køre rundt fra hus til hus, hvilket i starten foregik med hestevogn. Omkring 1926 fik han, som en af de første i sognet, en bil, hvor bagerste del kunne erstattes af et lad.

Johanne og Karls barnebarn, Arne Petersen (datteren Marys søn), som boede en stor del af sin barndom hos dem, beskriver Karl som streng men retfærdig. Karl kunne også blive noget ilter, og vi har senere hørt, når man selv blev lidt ophidset, bemærkningen: “Man kan nok mærke, der er noget slagter i dig”. Johan-ne beskrives som en rigtig kyllingemoder, der sørgede for, at hendes børn fik den kærlighed, som børn har behov for. Således kom hun altid op og sagde godnat til børnene, gerne med lidt mundgodt, og alle fik et knus til godnat.

Da Johanne blev enke, drev hun forretnin-gen videre til hendes død i 1944. Dengang var der, grundet krigen, ikke benzin til bilerne, så følget måtte gå fra Illebølle til Lindelse Kirke (ca. 5 km.), og efter begravelsen tilbage igen, hvor der dog blev skudt genvej over nogle marker.

Johanne og Karl med deres børn, fotograferet på Kildemosevej, 1915.

Johanne Karl Anna Else Hans

Thorvald Mary Karla Evald

Fra venstre: Johanne Karla Else Eva Karl Foran forretningen på Kildemosevej 19 ca. 1924

6.4

EFTERSLÆGT Johanne og Karl havde begge kun dette ægte-skab og fik sammen 9 børn.

Børn : I. Hans Jørgen Hansen født 25. februar 1901 på Kildemosevej 21 i Illebølle - Lindelse, hjemmedåb 5. maj 1901 på Kildemosevej 21 i Illebølle, død 7. juni 1957 på Rudkøbing Sy-gehus, begravet 11. juni 1957 i Lindelse, be-skæftigelse tømrer. Viet 23. juli 1922 i Skrø-belev med Anna Johanne Kristensen, datter af Hans Peder Ferdinand Madsen Kristensen og Louvise Kristensen. Født 12. november 1901 i Fuglsbølle, død 5. september 1977 på Rudkøbing Sygehus, begravet, 10. september 1977 i Lindelse.

Hans og Anna boede en kort tid i Skrøbe-lev og flyttede derefter til Illebølle Mose i Lin-delse sogn. 1. april 1925 købte de hus på Bog-øvej i Lindelse. Her byggede Hans et tømrer-værksted, hvorfra har virkede som tømrerme-ster. I 16 år var han husflidslærer 4 aftner og 2 eftermiddag om ugen. Da Hans døde blev An-na boende i huset, som nedbrændte nytårsaften 1971. Anna fik bygget et nyt hus, hvor hun bo-ede til hendes død i 1977. Fælles børn: Kaj Hansen*24.marts 1922 i Skrøbelev Knud Hansen*31.august 1923 i Illebølle

Lilly Lovise Hansen*26.juni 1925 i Lindelse Aksel Peder Hansen*23.juli 1926 i Lindelse Anne Lise Hansen*28.oktober 1928 i Lindelse Irene Hansen*8.marts 1931 i Lindelse Karl Erik Hansen*22.oktober 1933 i Lindelse Eva M. Hansen*3.februar 1938 i Lindelse Egon Frede Hansen*3.februar 1938 i Lindelse Birgit Marie Hansen*11.april 1942 i Lindelse II. Anna Marentine Hansen, født 26. august 1903 på Kildemosevej 21 i Illebølle - Lindel-se, døbt 18. oktober 1903 i Lindelse, død 3. november 1984 på Svendborg Sygehus, begra-vet 7. november i Rudkøbing. Viet med bager-kusk Johannes Jørgensen og de bosatte sig på Nørrebro 71 - Rudkøbing. Ved vielsen tog Anna navnet Anna Marentine Jørgensen.

Anna og Johannes blev senere skilt. Anna flyttede herefter sammen med søsteren Else Marie i en kælderlejlighed i “Slottet” på Ramsherredsgade i Rudkøbing. De arbejdede begge på bindegarnsfabrikken i Nørregade, men på forskellige tider så der altid var nogen til at passe Annas barn. Senere arbejdede de også sammen på restauranten “Houbohus” på nordspidsen af Langeland.

Anna blev husbestyrerinde hos bankdirek-tør Andersen i Havnegade - Rudkøbing, og ef-ter hans død blev hun husbestyrerinde hos fo-tograf Harald Knudsen på Torvet i Rudkø-

Johanne ca. 1920 Karl ca. 1915

6.5

bing. Efter hans død flyttede hun til en lejlig-hed på Ørstedsgade, hvor hun boede til hendes død i 1984. Fælles barn: Ingrid Jørgensen*13.december 1923 III. Thorvald Hansen født 18. juli 1904 på Kildemosevej 21 i Illebølle - Lindelse, døbt 4. september 1904 i Lindelse, død onsdag den 7. december 1904, begravet 12. december 1904 i Lindelse. Thorvald blev 4 måneder og 19 da-ge. IV. Thorvald Hansen født 18. august 1905 på Kildemosevej 21 i Illebølle – Lindelse, død 26. september 1982 i Ridgetown - Ontario – Canada, begravet 28. september 1982 fra Ridgetown. Han blev gift med sygeplejerske Elizabeth Hemmingsen

Thorvald lærte som smed i Longelse på Langeland og rejste herefter til Ridgetown i staten Ontario i Canada. Her startede han en smedje, hvor han kom ud for et uheld, der be-virkede et længere sygehusophold. Her mødte han sin kommende kone. Hans og Elisabeth fik ingen børn sammen, men hun havde børne-ne: Irene Burley Flemming Darel Chris Darel V. Mary Hansen født 26. september 1906 på Kildemosevej 21 i Illebølle – Lindelse, døbt 2. december 1906 i Lindelse, viet med Eigil Pe-tersen. Ved vielsen tog Mary navnet Mary Pe-tersen Fælles børn: Arne Petersen Frank Petersen Erik Petersen Ella Petersen Kirsten Petersen VI. Evald Kristian Hansen, født 23. septem-ber 1907 på Kildemosevej 21 i Illebølle – Lin-delse, døbt 3. november 1907 i Lindelse, død 6. november 1977 på Rudkøbing Sygehus, be-gravet 9. november 1977 i Humble, viet til Ju-lie Hansen. Da Evald blev udlært, kom han til Frederiks-

værk som svend, men vendte hjem til Lange-land og blev gift. I 13 år havde de en slagter-forretning i Lindelse og herefter en slagterfor-retning i 30 år i Humble. Fælles børn: Ilse Hansen Ellen Hansen Søren Hansen Leon Hansen VII. Karla Johanne Hansen født 12. juni 1910 på Kildemosevej 21 i Illebølle – Lindel-se, døbt 28. august 1910 i Lindelse, viet med cykelsmed Rudolf Bekker. Ved vielsen tog Karla navnet Karla Johanne Bekker.

Karla og Rudolf flyttede til Odense, hvor de havde en cykelforretning. Fælles børn: Preben Bekker Elyn Bekker*4.december 1933 VIII. Else Marie Hansen født 1912 (se Arne Bent Navnes forældre afsnit 2). IX. Eva Margrethe Hansen født 1. oktober 1916 på Kildemosevej 19 i Illebølle – Lindel-se, døbt og konfirmeret i Lindelse, død 27. ok-tober 1972 på Rudkøbing Sygehus, begravet 31. oktober 1972 i Lindelse, viet 16. januar 1938 i Lindelse med tømrer Egon Hans Hel-mer Hansen, søn af Gustav Hansen og Karen Jensine Pedersen. Født 15. december 1915 i Illebølle – Lindelse, døbt 30. januar 1916 i Lindelse, konfirmeret i Lindelse, død 7. marts 1986 på Rudkøbing Sygehus, begravet 12. marts 1986 i Lindelse.

Eva og Egon boede 2 steder i Illebølle, in-den de købte Kildemosevej 21 (Evas mors fø-dested), som Egon rev ned og opførte et nyt hus på stedet. Da Evas mor døde i 1944 købte de huset på Kildemosevej 19, hvor Eva drev købmandsforretningen videre. På samme grund byggede Egon et tømrerværksted.

Deres børn: Lonny Johanne Hansen*25.juni 1938 Anni Margit Hansen*6.februar 1940 Mona Karen Hansen*12.december 1945 Yrsa Ruth Hansen*30.april 19?? Gert Hansen*14.maj 1955†14.maj 1977

8.1

Rasmus Hansen og Anne Marie Pedersen


1. Arne 1943-

2. Eivind 1909-2002

3. Else 1912-1982

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

11. Karen 1849-1929

12. Hans 1839-1897

13. Maren 1841-1931

14. Jørgen 1853-1885

15. Annesine 1853-1918

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944


Data: 8. Rasmus Hansen født 9. februar 1849 i Skrøbelev (Svenstrup), døbt 16. februar 1849 i Skrøbe-lev, konfirmeret 1863 i Skrøbelev, død 24. august 1883 i Magleby (Bagenkop) - Langeland, be-gravet 1. september 1883 i Magleby-Langeland, beskæftigelse Husejer - husmand , kaldenavn Rasmus Navne. Gift 4. september 1876 i Rudkøbing med: 9. Anne Marie Pedersen født 20. april 1852 i Bagenkop, døbt 25. april 1852 i Magleby-Langeland, konfirmeret 1866 i Magleby-Langeland, død 8. februar 1916 i Simmerbølle, begravet 13. februar 1916 i Simmerbølle, beskæftigelse husmoder.

Rasmus Hansen blev født i Svenstrup By, gårde der sene-re blev samlet til Svenstrupgård, der i dag ligger mellem Møllemosevej og Omfartsvejen i Rudkøbing.

Rasmus tjente som karl på forskellige gårde, og blev betegnet som meget kreativ og musikalsk (violin). I slut-ningen af dette afsnit ses et smukt dekoreret brev med et digt, som Rasmus skrev til sin dødende søster, Hanne Mar-grethe Hansen, der døde 14 år gammel (se afsnit 16).

Mens han tjente på Biskopgård i Simmerbølle, blev han udlagt som far til Rasmus Hansen Jørgensen, født i 1870 af ugifte Caroline Hansine Jørgensen, Longelse Sand (se familien side 8.4).

Rasmus blev kaldt Rasmus Navne, og var den eneste af

Den røde pil viser adressen Vestervej 6 (matr. 36a, Ba-genkop by), hvor Anne og Rasmus Navne boede.

8.2

sine søskende, der i dag har efterkommere med efternavnet Navne, men flere af hans fæt-re fra Svenstrup har efterkommere med dette slægtsnavn. (se hans forældre i afsnit 16). Anne Marie Pedersen voksede op i et hus ved Ågabet, hvor Magleby Nor har forbindelse med havet. Dette hus blev skyllet væk under stormfloden i 1872, hvorefter forældrene byg-gede et nyt på en bakke i nærheden (se Annes forældre i afsnit 18).

Rasmus og Anne bosatte sig efter vielsen i 1876, hos Annes forældre på Skibholm nord for Bagenkop.

Foruden huset overtager de i 1879 den lod i det inddæmmede Magleby Nor, som svigerfa-deren, Peder Korse, tidligere havde. Jordlod-den var på 2 3/4 tønder land (ca. 5.500 m2) og udgjorde i hartkorn 2 skæppe og 1/4 album. Lodden havde matr. 40, og der skulle årlig be-tales en afgift på 95 kr. til Langelands Gods-kontor.

Rasmus Hansen Navne dør af lungebetæn-delse 1883 i en alder af 34 år. I Skifteprotokol-len fra Langelands Herred (1883-86) står føl-gende:

1883 d. 25 aug anmeldte husmand Cresten Vedel, at hans svoger husmand Rasmus Han-sen (Navne) af Bagenkop, 34 år gl., er død i

går. Der efterlades enke og 3 fælles umyndige børn, med hvilke hustruen agter at sidde i uskiftet bo.

Cresten Vedel var Annes søsters mand. Da Rasmus døde var Anne gravid i 8. måned med deres 4. barn. Annes forældre, Peder Korse og Anne K. Jensdatter, bliver boende som af-tægtsfolk i huset, dog dør Peder i 1885.

Rasmus Hansen (Navne) og Anne Marie Pedersen ved deres vielse 1876

Rasmus og Annes fire børn ca. 1900. Bagerst fra venstre:Rudolf og Oluf Forrest fra venstre Rasmus og Valdemar

8.3

I 1896 flytter Anne til Simmerbølle og gif-ter sig igen (se afsnit 8.4). Hendes moder flyt-ter med og dør i Simmerbølle 1899.

I 1902 bliver der bygget et nyt sted mellem det Anne flyttede fra og Vestervej. Huset på bakken står herefter tomt og brændte i 1930’erne. Der faldt dengang en dom for for-sikringssvindel.

EFTERSLÆGT Rasmus og Anne fik i deres ægteskab 4 børn. Alle 4 fik ved dåb efternavnet Navne og Han-sen som mellemnavn. I. Valdemar Hansen Navne født 17. oktober 1878 i Bagenkop, døbt 26. januar 1879 i Mag-leby. Valdemar rejste til Amerika som 19-årig, og seks år efter rejste hans kommende kone, Pouline Carlotte Rasmussen, født 14. april 1872 i Skårup, over til ham. De blev gift i Petibone i North Darkota 14. novem-ber 1910 og ernærede sig som farmere. Ras-mus døde som enke-mand omkring 1971. II. Oluf Hansen Nav-ne født 16. november 1879 i Bagenkop, døbt 15. februar 1880 i Magleby. Gift 24. septem-ber 1908 med Katrine Kristine Vedel, født 2. januar 1884 i Magleby, døbt 30. april i Sim-merbølle af Valgmenighedens præst fra Vej-strup. Katrine var datter af Kresten Hansen Vedel og Cecilie Pedersen, der var søster til Olufs mor.

Oluf lærte at fremstille træsko hos skoma-ger Bay i Rudkøbing. Han tjente også på Anexgården i Skrøbelev, og kom i år 1900 hjem til moderen og stedfaderens gård i Sim-merbølle. Oluf tjente også en tid hos gård-mand Mads Larsen i Kassebølle samt kørte brød for "Søren Bager" i Lejbølle. Han havde også et ophold på Vestbirk Højskole sammen med broderen Rudolf.

Oluf og Katrine startede på hans stedfade-rens sted matr. 14a i Simmerbølle, der lå ved vejen ned til Navnegården. Dette sted, som var på 4 tønder land, udvidede Oluf omkring 1912

med en gård, der lå ved Ndr. Landevej 71 i Simmerbølle (matr.2a). Se side 8.5.

Jorden blev senere udvidet til 10½ tønde land, og i 1945 til ca. 12 tønder (6,9 hektar). Stedet på matr. 4a blev efterhånden revet ned, og de sidste rester blev fjernet i 1943.

Oluf døde på Rudkøbing sygehus 1945. Derefter overtog sønnen, Frode Navne, går-den. Her boede moderen Katrine til sin død 1956.

Oluf og Katrine fik i deres ægteskab, der varede i 36 år, fire børn og Katrine havde en søn, Svend Åge Vedel, før hun blev gift med Oluf (se efterslægten i bogen Slægten Navne på Internetadressen http://anavne.dk).

III. Rudolf Hansen Navne født 27. juli 1881 i Bagenkop, døbt 16. oktober i Magleby. Viet 25. august 1907 i Simmerbølle med Inger Karoline Han-sen, født 5. februar 1882 i Rudkøbing. Se denne familie i af-snit 4. IV. Rasmus Hansen Navne født 25. septem-ber 1883 i Bagenkop, døbt 28. oktober i Mag-leby, viet 1. maj 1908 i Simmerbølle med Val-borg Olsen Vinsten, født 14. juli 1884 i Rif-bjerg - Simmerbølle, af forældrene Jens Olsen Vinsten og Anne Mathilde Hansen.

Pouline og Valdemar Navne ca. 1920

Katrine og Oluf Navne med deres børn ca. 1928 Bagerst fra v.: Karen, Svend og Else Forrest fra v.: Katrine, Marie, Frode og Oluf

Inger med Arne, Rudolf med plejedatteren Ellen, forrest Ejvind.

8.4

Rasmus blev udlært som snedker i Vejstrup. Rasmus og Valborg boende i et hus i Peløk-ken, Simmerbølle, der lå ved vejen ned til går-den Strandlyst. Senere flyttede de til et hus på Ndr. Landevej 4 i Simmerbølle. Huset som Rasmus havde været med til at bygge, havde både Skrøbelev og Rudkøbing kommune som nabo. Valborg, som var blevet lam, døde 1919 under den spanske syge. Hun blev 34 år gam-mel.

Rasmus og Valborg fik i deres ægteskab, som varede i 10 år, tre børn.

Rasmus Hansen Navne gifter sig igen 1920 med Signe Margrethe Jensen, født 29. maj 1890 i Bindslev.

Rasmus og Signe bosatte sig i huset på Ndr. Landevej 4, hvor Rasmus boede før deres ægteskab. Rasmus ernærede sig med bl.a. at sælge grønsager på torvet i Rudkøbing og en overgang kørte han med mælk, som dengang solgtes i spande.

I 1930 flyttede de til Ndr. Landevej 10, hvor de startede et hønseri. Dette havde de i to år, hvorefter de flyttede tilbage til huset på Ndr. Landevej 4, som de havde haft udlejet.

Rasmus Navne døde af en blodprop 1944. Signe boede derefter forskellige steder i Rud-købing, og til sidst på Nørrebro, hvor hun dø-de 1973 i en alder af 82 år.

Rasmus og Signe fik i deres ægteskab, der varede i 24 år, tre børn, hvor et var dødfødt. Se efterslægten i bogen Slægten Navne på Inter-netadressen http://anavne.dk

Rasmus Hansen (Navnes) barn før ægteskabet med Anne Marie Pedersen. Som nævnt på side 8.1 nederst blev Rasmus udlagt som barnefader til Rasmus Hansen Jør-gensen, født i 1870 af ugifte Caroline Hansine Jørgensen, Longelse Sand. Rasmus Hansen Jørgensen født 6. marts 1870 i Simmerbølle, døbt 14. maj 1870 i Sim-merbølle, død 18. september 1955 i Tullebølle, gift med, Marie Hansine Thorvaldine Han-sen født 5. maj 1872 i Rudkøbing, død 12. august 1956 i Tullebølle (Skebjerg), datter af Thorvald Rosenberg Hansen og Marte Hansen. Børn : I. Thorvald Jørgensen født i Tullebølle, død 1989, Slagter, gift med Ester Nørby død 1989. II. Ellen Jørgensen der blev gift med Carl og flyttede til Fyn - de fik 3 børn, Vagn, Edith og Børge III. Otto Jørgensen født Tullebølle, død 1989 i Tullebølle, Murer, gift med Karla Jørgen-sen, død 1989, Tullebølle. IV. Hans Erik Rosenberg Jørgensen født 3. maj 1907 i Tullebølle, død 7. august 1991 i Gørslev, Gårdejer, gift 8. august 1937 med Dagny Karen Marie Andersen født 13. fe-bruar 1908 i Gadbjerg, død 6. februar 1986 i Gørslev.

Anne Maries 2. ægteskab Som omtalt på side 8.3 flytter Anne til Sim-merbølle, hvor hun gifter sig 22. maj 1896 i Simmerbølle med Peder Hansen, der til daglig blev kaldt Peder Kusk, og som var født 11. juni 1843 i Fuglsbølle. Peder, som havde været gift en gang tidligere, havde fra dette ægteskab fire børn: Hans Madsen Hansen født 9. september 1876 Rasmus Hansen født 5. september 1879. Anne Karentine Hansen født 7. april 1880. Carl Christian Hansen født 20. marts 1882.

Rasmus og Signe med børn fra begge hans ægte-skaber. Bagerst fra v.: Oluf, Valdemar, Haakon Forrest fra v.: Signe, Niels, Mogens, Rasmus

8.5

Peder Kusk og Anne Marie Pedersen blev boende på det sted, hvor han havde boet siden 1880. Gården lå ved vejen ned til Navnegår-den i Simmerbølle på matr. 14a af Simmerbøl-le. Navnegården har i 2008 adressen Kassebøl-levej 6, Simmerbølle. Peder Kusk og Anne Marie Pedersen får et barn sammen: Peder Evald Hansen født 16. maj 1899 i Simmerbølle. Han gifter sig 24. november 1924 med Gerda Kirstine Pedersen født 24. april 1902. Gerda dør 16. december 1936 i en alder af 34 år. Anne Marie Pedersen dør 1916 i Simmerbølle i en alder af knapt 64 år. Peder Kusk flytter senere fra gården, der bliver revet ned, og op til stedsønnen Oluf Navne ved Ndr. Landevej 71 i Simmerbølle. Her dør han 1928 i en alder af næsten 85 år.

Se bogen ”Slægten Navne” på Internetad-ressen http://anavne.dk Rød pil viser hvor Anne Marie og Peder Kusks

boede.

Anne og Peder Kusk sted matr. 14 a i Simmerbølle ca. 1911. Bagerst fra v.: Hans Madsen Hansen, Herluf Vedel Hansen, Anna Vedel, Kirstine Kristine Vedel, Oluf Han-sen Navne. Forrest fra v.: Svend Aage Vedel, Ragnhil Vedel Hansen, Peder Kusk, Else Navne, Anne Marie Pedersen, Karen Navne, Peter Evald Hansen.

8.6

Søde Gud og milde fader Stor du her os steese bi Giv i alt os skal møde At vi dog kan prise di Vi kan sige vi ei kjender Herres vise styrelse Men give vi af hjertet beder Fadervor din villie ske

O din villie er den Beste Hvordan det in skiker si Giv vor li vi dertil fester her i livets prøve thi Giv vi som et kærli Barn Slutter os til Frelserens Brøst Da kan han med naadi Øje skue ne til os med Trøst Rasmus Hansen

Brev fremstillet af Rasmus Hansen Navne til hans dødende søster Hanne Mar-grethe Hansen, der døde 14 år gammel (se afsnit 16).

Hanne Margrete Hansen Til Trøst for en Kierli Søster

10.1

Niels Hansen og Karen Kristine Jørgensen


1. Arne 1943-

2. Eivind 1909-2002

3. Else 1912-1982

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

11. Karen 1849-1929

12. Hans 1839-1897

13. Maren 1841-1931

14. Jørgen 1853-1885

15. Annesine 1853-1918

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944


Data: 10. Niels Hansen født 26. april 1843 i Humble (Kædeby), døbt 18. juni 1843 i Humble, konfirme-ret 5. oktober 1856 i Humble, død 27. maj 1931 i Simmerbølle (Rifbjerg), begravet 2. juni 1931 i Simmerbølle, beskæftigelse murer, kaldenavn Niels murer. Gift 19. april 1874 i Simmerbølle med: 11. Karen Kristine Jørgensen født 6. januar 1849 i Simmerbølle (Rifbjerg), døbt 24. januar 1849 i Simmerbølle, konfirmeret 12. april 1863 i Simmerbølle, død 9. marts 1929 i Rifbjerg og begravet 16. marts 1929 i Simmerbølle.

Niels Hansen blev født i Kædeby og døbt og konfirmeret i Humble Kirke på Sydlangeland som nummer 3 ud af en søskendeflok på 5 (se hans forældre i afsnit 20). Karen Kristine Jørgensen voksede op i Rifbjerg, Sim-merbølle hvor de var 5 børn fra 2 ægteskaber. Karens hjem var meget religiøst hvor forældrene var aktive i en vækkel-sesbevægelse (se hendes forældre i afsnit 22).

Efter vielsen i 1874 flyttede de til Klavsebølle hvor de boede i ca. 3 år inden de flyttede til huset ved Rudkøbing Mose (adressen i 2004 var Ndr. Landevej 7, Rudkøbing).

Her drev Karen en lille købmandsforretning mens Ni-els, der var udlært murer, arbejdede uden for hjemmet. Om vinteren, hvor der ikke var så meget at lave som mu-

Karen og Niels Hansens 3 bopæle ved henholdsvis Rudkøbing Mose og Rif-bjerg

10.2

rer, flettede han siv-måtter af siv fra Rud-købing Mose, der lå for enden af deres grund. Når han så havde et parti siv-måtter færdig, bandt han dem rundt om kroppen og gik fra gård til gård og solg-te dem. En sådan gå-tur kunne godt være til Humble og tilbage igen, en tur på ca. 35 km.

Niels var også med til at bygge Hou Kirke ved Lohals og når arbejdet var endt lørdag eftermiddag, gik han hjem til Rudkø-bing og returnerede igen søndag eftermiddag,

en gåtur på to gange 30 km. I 1906 overtog datteren Inger og svigersøn-nen Rudolf fo r re tn ingen og frem til 1910 boede begge familier i huset ved mosen (se bil-ledet af huset i afsnit 4). O m k r i n g 1909-10 byg-gede Niels et nyt hus oppe ved landevejen ca. 50 meter fra

deres tidligere bolig. Her boede de en del år, hvorefter de flyttede ind til sønnen Sophus Hansen i Søborg (Bjørnsons Allé). Selv om forholdene her var gode, blev det for meget ”storby” for Niels og Karen, så de flyttede til-bage til Langeland, hvor de købte et hus i Rif-bjerg, Simmerbølle Sogn.

Familien har fortalt, at der ofte blev holdt sammenkomster i huset i Rifbjerg og når fami-lien var samlet, kneb det med pladsen, men på en eller anden måde blev det altid løst og alle havde en hyggelig dag.

Huset på Ndr. Landevej 11, Simmerbølle ca. 1910. Fra venstre Niels, Karen og barnebarnet Eivind (ane nr. 2).

Da Niels havde passeret de 70 år, ”tvang” Karen ham til at gå over til sognefogeden, der boede på den anden side af vejen, for at søge om at få alderdomsunderstøttelse. Sognefoge-den svarede: ”Hvad skal du dog med alder-domshjælp, du har jo 15 høns”. Og herved blev det så.

Efter Karens død i 1929 blev huset solgt for 4.000 kr. og Niels flyttede op til datteren og svigersønnen, Inger og Rudolf Navne, på Nørrebro 207 i Rudkøbing. Niels blev mere og mere krævende og til sidst kunne Inger ikke klare det mere, så Niels blev flyttet ud til dat-teren Signe og hendes søn og svigerdatter (Anna og Valdemar Petersen) der boede på en gård i Rifbjerg ca. 100 meter fra det hus, hvor Niels tidligere var flyttet fra. Niels havde

Karen Kristine og Niels Hansen ca. 1928.

Kopi fra murer Niels Hansens regnskabsbog, 1911

10.3

imidlertid sværere og sværere ved at accepte-rer sit liv, så den 27. maj 1931 hængte han sig i den sengestrop, der hang over hans seng.

EFTERSLÆGT Karen og Niels havde begge kun dette ægte-skab og fik sammen 9 børn.

Børn : I Hans Jørgen Hansen født 6. november 1874 i Rudkøbing, død 5 juli 1966 på Svend-borg Sygehus, beskæftigelse murermester. Vi-et 23. maj 1902 i Egense med Anne Marie Emilie Jørgensen født 15. september 1877 i Fredericia, død 3. august 1958 i Svendborg. Hans Jørgen og Anne boede på Bakkevej 1 i Svendborg mens børnene var små - flyttede til Glarmestervej og siden til Odensevej (begge steder i Svendborg) først i nr. 35 hos sønnen Verner, og da huset på Odensevej 25 blev fær-dig, boede de her en lang årrække. De sidste år af Hans’s liv boede han på Sct. Jørgens Alder-domshjem i Svendborg.

II Christian Larsen Hansen født 23. maj 1876 i Tullebølle (Klavsebølle), død 14. fe-bruar1956, beskæftigelse murermester. Viet til Karen Kirstine Hansen født 10. januar 1882, død 11. maj 1949. III Johannes Marius Hansen født 9. oktober 1877 i Rudkøbing, beskæftigelse snedkerme-ster. Viet til Inger Kirstine Hansen født 22. april 1872 i Fakse. Viet 2. gang til Johanne Kirstine Jørgensen født 4. marts 1879 i Egense (Fiskop). Johannes boede i Bransby - Humble, hvor han, som en af de første i lan-det, fremstillede parketstaver til gulve. Her fik han tilnavnet "Parketsnedkeren". Flyttede se-nere til Ålemose i Kædeby (Humble). Hans anden kone var søster til broderens (Hans Jør-gen) kone. IV Signe Kristine Hansen født 9. oktober 1877 i Rudkøbing, død i Rudkøbing og begra-vet i Simmerbølle. Viet 2. oktober 1898 med Peder Pedersen født 5. maj 1869 i Urlev (Spettrup), død omk. 1947 i Rudkøbing, be-gravet i Simmerbølle, beskæftigelse vognsty-rer (sporvogne), brødkusk og gårdmand. Peder og Signe mødtes på Korsbøllegård ved Trane-

Niels og Karen Hansen med deres børn. Fra datteren Signe Pedersens sølvbryllup i Rifbjerg 1928. Bagerst fra venstre: Hans Jørgen, Alfred, Christian, Sophus, Peter, Anton, Johannes. Forrest fra venstre: Inger, Karen Kristine, Niels og Signe.

10. 4

kær, hvor han var staldkarl og hun stuepige. Efter vielsen flyttede de til Smallegade 19, 1. på Frederiksberg (Kbh.), hvor Peter var ved sporvejene (hestetrukne) og i datterens dåbsat-test benævnes han som staldbetjent. I 1900 flyttede de til Rudkøbing Mose (adressen i 1998 var Ndr. Landevej 5) hvor Peder kørte brød for bager Heide (her blev han kaldt Peder kringle). Senere købte de en gård i Rifbjerg (ca. 20 tdl.), Simmerbølle på Rifbjergvej 2, hvor den tidl. ejer, Boel, boede på aftægt, og de sidste par år Signes far levede, boede han på gården. I 1937 overtog sønnen, Valdemar og hans kone Anna, gården. Senere flyttede Peder og Signe til Nørrebro 165 i Rudkøbing. Efter Peders død flyttede Jens Clausen (arbm. på cementfabrikken i Rudk.) sammen med Signe. Signe flyttede på De Gamles Hjem i Rudkøbing før hendes død. Hun var meget forkalket i hendes sidste leveår. Død omkring 1953. V Anton Richard Thorvald Hansen født 17. november 1879 i Rudkøbing, beskæftigelse tømrermester og savværksejer. Viet til Olga Hansen. Anton ejede Rø Savværk på Born-holm. Flyttede senere til Rønne hvor han døde. VI Inger Karoline Hansen se afsnit 4.

VII Frederik Sophus Hansen født 17. sep-tember1884 i Rudkøbing, død 15. december 1973 i Søborg. Beskæftigelse snedkermester. Viet 5. juli 1908 i Helligånd - København K med Ragna Pouline Rigine Narten født 2. ju-li 1888 i Sellebaki i Norge, død 12. november 1964. Frederik stod i lære i Lohals. VIII Alfred Hansen født 12. maj 1886 i Rud-købing, beskæftigelse maler og kunstmaler. Viet 2 gange hvor begge hustruer hed Inge-borg Hansen. Alfred blev udlært som maler hos Joakim Rasmussen. Har boet i Køben-havn, Nørrebro 207 i Rudkøbing og Hou Plan-tage. IX Peter Carl Martin Hansen født 6. juli 1888 i Rudkøbing, død 1957 på Svendborg Sygehus, beskæftigelse landmand og entrepre-nør. Viet 17. marts 1912 til Ingeborg Louise Elisabeth Hansen født 2. marts 1893 i Svend-borg, død 4. august 1969, Svendborg. Peter og Ingeborg boede i starten ved Rudkøbing Mose (Ndr. Landevej 5). Huset blev kaldt "Rendegraverhuset". Peter var dengang brød-kusk hos bager Heide. Senere flyttede de til et husmandssted (ca. 10 td. land) i Skårupør ved Svendborg. De flyttede herefter til Linken-kærsvej i Svendborg, hvor der til huset hørte en grusgrav.

Niels og Karen Hansen med deres børn evt. 1899 til deres sølvbryllup. Fra venstre bagerst: Johannes, Anton, Alfred, Christian Peter, Hans Jørgen, Frederik Forrest fra venstre: Inger, Niels, Karen, Signe

12.1

Hans Hansen og Maren Christine Hansen


1. Arne 1943-

2. Eivind 1909-2002

3. Else 1912-1982

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

11. Karen 1849-1929

12. Hans 1839-1897

13. Maren 1841-1931

14. Jørgen 1853-1885

15. Annesine 1853-1918

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944


Data: 12. Hans Hansen født 8. marts 1839 i Statene, Lindelse Sogn på Langeland, døbt 21. april 1839 i Lindelse, konfirmeret 1853 i Lindelse, død 9. august 1897 i Rudkøbing, begravet 9. august 1897 i Rudkøbing, beskæftigelse Kurvemager. Gift 22. juni 1866 i Rudkøbing med: 13. Maren Christine Hansen født 7. januar 1841 i Illebølle, Lindelse Sogn på Langeland, døbt 14. februar 1841 i Lindelse, konfirmeret 15. april 1855 i Lindelse, død 15. juli 1931 i Rudkøbing og begravet 18. juli 1931 i Rudkøbing.

Hans Hansen blev født i Statene, Lindelse Sogn, som nummer 3 ud af en søskendeflok på 7 (se hans forældre i afsnit 24). Hans blev indkaldt til militærtjeneste ved 2. trankuskdepot i Nyborg 10. januar 1864 i den periode, hvor der var op-træk til krig i Sønderjylland mellem Danmark og de to stormagter Prøjsen og Østrig-Ungarn. Krigen startede 1. februar, altså 3 uger efter Hans blev indkaldt. Før han blev hjemsendt sidst i januar i 1865, var han stationeret i Oden-se. Hans nåede ikke at komme i direkte krigshandlinger, men fik, efter en ansøgning (se næste side), tildelt en me-dalje for tjenesten under krigen ved Dybøl og på Als i 1864 .

Maren og Hans Han-sens bopæle på Nør-rebro 123 i Rudkø-bing. Kort fra ca. 2010.

12.2

Maren Christine Hansen voksede op i Ille-bølle, Lindelse Sogn, hvor hun var nummer 4 ud af en søskendeflok på 10. Hendes forældre havde også 5 adoptivbørn (se hendes forældre i afsnit 26).

Maren og Hans, der begge var fra Lindelse Sogn, blev gift i Rudkøbing Kirke 1866. Om-kring 9 måneder efter Hans blev indkaldt som soldat, fødte Maren deres første barn, Camilla, og omkring 4 måneder efter hans hjemsendel-se fra militæret fødte hun deres 2. barn, Niels, hvorefter de giftede sig en måned efter. De har sikkert bosat sig i Kohaven (Nørrebro 123) før

brylluppet, da de boede her da Niels blev født. Som nævnt bosatte Hans og Maren sig i Koha-ven (Nørrebro 123) i Rudkøbing, hvor Maren fødte deres 10 børn, hvoraf 2 døde. Da Maren havde født 7 drenge, fik hun de en medalje fra kongen. Hans skaffede føden som kurvemager og havde ind imellem ekstra arbejde ved hav-nen. Her kom han til skade med benet, og var meget syg inden han døde i 1897. Herefter måtte Maren, der nu havde fået sendt alle bør-nene af sted, søge arbejde, og det blev som postbud. Hun havde til sidst postruten i udkan-ten af Rudkøbing, og det kunne let blive til en

Krigen i 1864 fik ikke noget heldigt udfald for Danmark, og derfor besluttede man ikke at uddele medaljer. Der var dog mange, der syntes, at det var for dårligt, at man ikke hædrede de soldater, der med fare for liv og lemmer havde deltaget i kampene, og i 1872 ansøgte en række initiativtagere på vegne af 3000 våben-brødre om at få udgivet en erindringsmedalje for deltagelse i felttoget 1864. Kongen afviste sagen, men i 1875-76 fik man endelig penge til medaljerne. Der blev fremstillet 58.000 stykker med årstal 1864 og Chr. 9.´s portræt. Medaljerne blev, efter ansøgning, uddelt i februar 1877. Ud over dem, der havde deltaget direkte i krigen, blev medaljerne også uddelt til dem, der lå i beredskab i Jylland og på Fyn. Øverst kan ses Hans Hansens ansøgning, hvor det bl.a. kan læses, at han ikke deltog direkte i krigshandlin-ger.

12.3

gåtur på ca. 10 km hver dag. Senere, omkring 1906, oplærte hun Rudolf Navne, hvis søn, Ej-vind, i 1936 blev gift med Marens barnebarn (Else) fra Illebølle (se afsnit 2). Om Marens evner til at gå langt, fortæller ovennævnte barnebarn: Når vi børn i Illebølle skulle passes, kom far-mor (Maren) gående ud til os fra Rudkøbing (ca. 11 km) og om natten, når hun skulle hjem igen, insisterede hun på, at far ikke måtte køre hende. Det blev for meget for hesten, at skulle begge veje. Til sidst fik de hende overtalt til, at blive kørt til Henninge Mølle, så havde hun kun 5 km hjem. Det endte dog gerne med, at hun faldt i søvn, og vågnede først når de var nået Rudkøbing. Maren var dengang omkring 75-80 år. I 1925 flyttede sønnen Rasmus hjem fra Ame-rika til Maren. Rasmus, der var skrædder, hav-de derefter skrædderforretning i hjemmet på Nørrebro 123. De sidste år Maren levede, måtte hun tilbringe på De Gamles Hjem i Ahlefeldtsgade i Rudkø-bing, hvor hun døde i 1931.

EFTERSLÆGT Maren og Hans havde begge kun dette ægte-skab og fik sammen 10 børn, hvoraf 2 døsde I. Camilla Thora Hansen født 20. september 1864 hos Marens forældre på Illebølle Mark, og hun blev døbt i Lindelse Kirke 8. november 1864. Hans og Maren var ikke gift på det tids-punkt, og Hans var stadig soldat. Camilla er ikke fundet efter folketællingerne i Rudkøbing 1870, og hun er heller ikke fundet konfirmeret her. Familien har fortalt, at hun blev gift på Falster og blev over 90 år. II. Niels Hansen født 15. maj 1866 og døbt 22. juni 1866 i Rudkøbing. Hans og Maren var ikke blevet gift endnu, men blev det en måned senere. Niels er ikke fundet konfirmeret i Rud-købing, men det er oplyst, at han emigrerede til Amerika. III. Lars Jensen Hansen født 22. januar 1868 og døbt 8. maj 1868 i Rudkøbing. Lars er, som sine 2 ældre søskende, ikke fundet konfirmeret i Rudkøbing. Han emigrerede senere til Ame-rika.

Hans Hansen (1839-1897). Foto ca. 1890.

Maren Christine Hansen (1841-1931). Foto ca. 1890.

12.4

IV. Christian Hansen blev født 28. august 1870 og døbt 11. december i Rudkøbing Kir-ke. Her blev Christian også konfirmeret 5. ok-tober 1884. Christian blev udlært som murer, og bosatte sig på Tåsinge. I hans ægteskab er kendt 2 sønner, hvor den ene emigrerede til Amerika og den anden, Edvard, bosatte sig i Svend-borg. V. Hans Peter Hansen blev født 2. juni 1872 og døbt 24. november i Rudkøbing Kirke. Her blev han også konfirmeret 3. oktober 1886. Hans Peter blev rebslager og fremstillede tov-værk fra hans bolig på Nørrebro 117, tæt ved hans fødehjem. Han har måske været på farten (naver) til Tyskland, for 10. november 1896 gifter han sig i Hannover (Grohn Blumenthal) med Gesi-ne Uhlhorn født 31. december 1871 i Bremen. Af deres børn er kendt: a. Marie Christine Hansen født 30. juni 1897. b. Erich Wilhelm Hansen født 10. oktober 1898.

c. Henrikke Katharina Hansen født 30. ja-nuar 1901. d. Hans Peter Hansen født 9. januar 1904. e. Adelhein Gesine Hansen født 2. april 1905. f. Viggo Gerhard Hansen født 13. december 1910. Hans Peter dør 21. januar 1956 og Gesine 24. december 1959, begge i Rudkøbing. VI. Rasmus Hansen blev født 9. december 1874 og døbt 11. juli 1875 i Rudkøbing Kirke, hvor han også blev konfirmeret 28. april 1889. Rasmus blev skrædder og emigrerede senere til Amerika. I 1925 flyttede han hjem og boede hos moderen på Nørrebro 123 i Rudkøbing, hvorfra han fortsatte som skræddermester. Før Rasmus døde 13. maj 1952, var han flyttet på De Gamles Hjem i Rudkøbing. VII. Mathilde Hansigne Hansen født 20. juli 1877 og døbt 11. november 1877. Mathilde blev kun 3 år, hvor hun døde af kopper i de-cember 1880 og blev begravet på Rudkøbing Kirkegård 9. december 1880.

Rudkøbing i 1899. Hans og Marens hus er placeret i udkanten af billedet ved pilen øverst til højre.

12.5

VIII. Karl Marius Hansen blev født 19. ok-tober 1879 og døbt 15. februar 1880 i Rudkø-bing Kirke. Se nærmere om Karl og hans fa-milie i afsnit 6.

IX. Martin Hansen blev født 2. juni 1882 og døbt 6. august 1882 i Rudkøbing Kirke, hvor han også blev konfirmeret 12. april 1896. Martin blev smed og startede Havnesmedjen i Bagenkop, hvorfra han også kørte taxi. Han gifter sig med Anna Petrine Teodorsen, der var født 28. september 1886 i Bagenkop og døbt 7. november 1886 i Magleby Kirke. Af Anne og Martins børn er kendt: a. Niels Anker Hansen født 14. februar 1906. b. Magda Maria Hansen født 28. februar 1907. c. Hans Ingolf Hansen født 7. juli 1909. d. Ejvind Viggo Hansen født 29. juni 1910. e. Anna Helene Hansen født 13. november 1912. f. Evald Hansen født 7. november 1916 og død 17. juni 1917. g. Evald Hansen født 7. oktober 1923 Anna døde 6. januar 1954 og Martin 17. sep-tember 1966. Ifølge folketællingerne 1901 skulle Maren ha-ve født 10 børn, hvor 2 var døde. Det har end-nu ikke været muligt at finde det 10. barn, som skulle være død inden 1901.

Maren Christine Hansen foran hendes hus på Nørrebro 123 i Rudkøbing. Foto ca. 1920.

Rudkøbing Kirke Marts 2003

Foto: Flemming Iskov

14.1

Afsnit 14

Jørgen Jørgensen og Annesine C. Andersen


1. Arne 1943-

2. Eivind 1909-2002

3. Else 1912-1982

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

11. Karen 1849-1929

12. Hans 1839-1897

13. Maren 1841-1931

14. Jørgen 1853-1885

15. Annesine 1853-1918

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944


Data: Ane 14 Jørgen Jørgensen født 4. april 1853 i Illebølle, Lindelse Sogn, døbt 16. maj 1853 i Lin-delse Kirke, konfirmeret 1867 i Lindelse Kirke, død 24. december 1885 i Illebølle, begravet 30. december 1885 på Lindelse Kirkegård, beskæftigelse Tømrer og husmand. Gift 11. oktober 1879 i Lindelse Kirke med: Ane 15 Annesine Claudine Andersen født 18. august 1853 i Illebølle - Lindelse, døbt 6. novem-ber i Lindelse Kirke, konfirmeret 1867 i Lindelse Kirke, død 17. maj 1918 i Illebølle, begravet 23. maj 1918 på Lindelse Kirkegård, beskæftigelse husmoder og købmand.

Ane 14 Jørgen Jørgensen var nr. 3 ud af 7 søskende (se forældre og søskende på side 28.1.). Han tjente i 1876 på hovedgården Skovsbo mellem Fuglsbølle og Østerby på Langeland. I den periode blev han far til hans kommende kones første barn. Det blev dog først, da de ventede deres 2. barn, ca. 3 år efter, at de blev gift. På det tidspunkt var Jørgen 26 år. Ane 15 Annesine Claudine Andersen blev født i Illebølle, Lindelse Sogn, som den yngste ud af 6 søskende (se foræl-dre og søskende på side 30.1) Hun har sikkert opholdt sig hos forældrene, hvor hendes kommende mand, Jørgen, og-så flyttede ind. Herfra arbejdede han som tømrer og drev det lille husmandssted., som hørte til stedet. Annesines mor, Johanne Katrine Clausdatter døde i 1880, men fade-

Den røde pil viser hvor Jørgen og Annesine boe-de.

14.2

ren, Anders Rasmussen Christensen, blev bo-ende til hans død i 1893. Ved et uheld med hestekørsel tæt på deres hjem, faldt Jørgen ned mellem hesten og vog-nen og kom slemt til skade. Uheldet skete 19.

november 1885 og han kom sig aldrig over det og døde juleaften 1885. Dengang havde de få-et 4 børn og Annesine var gravid med det fem-te. Annesine måtte nu klare hverdagen for sine 5 børn og faderen, der nu var blevet 70 år, og foruden et lille stykke jord, havde hun lidt salg af købmandsvarer. En nevø, Valdemar Hesselbjerg, har fortalt følgende: Hun var ludfattig og havde kun 1 ko, og måtte selv holde jorden, da naboerne sjældent havde tid til at hjælpe. Børnene fik pandekage mel-lem rugbrødet i stedet for smør og pålæg. Femten år efter Jørgens død blev hans datter, Johanne, gravid og fødte 25. januar 1901. Hun blev gift med barnets far, Karl Hansen, året ef-ter (se side 6.1). De flyttede ind hos Annesine og boede der til omkring 1910, hvor de købte huset for 250 kr. og opførte et nyt hus på grun-den, som senere fik adressen Kildemosevej 19. Annesine, som til dagligt blev kaldt Sine Hes-selbjerg, døde i Illebølle 17. maj 1918 i en al-der af 64 år. Hun havde som enke forsørget 5 børn og en overgang sine forældre, under me-get vanskelige forhold.

EFTERSLÆGT I. Anna Johanne Jørgensen født 3. septem-ber 1876 i Illebølle, Lindelse Sogn. Som

Jørgen Jørgensen (1853-1885). Foto ca. 1880.

Annesine Claudine Andersen med sine 5 børn foran hendes hus i Illebølle (Kildemosevej 21) ca. 1890.

14.3

nævnt blev Anna født før forældrene blev gift, og ifølge overleveringer skulle hun i starten have boet hos faderens familie i Longelse. Ifølge folketællingerne 1880, hvor hun var 3 år, boede hun dog sammen med forældrene. Anna giftede sig 11. maj 1905 i Lindelse Kir-ke med Christian Martin Pedersen, og de bosatte sig i Pederstrup. Anna døde 23. juni 1945 i Longelse, Svendborg Amt. Christen og Anna fik en datter:

Karen Kirstine Pedersen født 13. februar 1906 i Pederstrup, Lindelse Sogn.

II. Julius Jørgensen blev født 25. januar 1880 i Illebølle, Lindelse Sogn. Han gifter sig 10. april 1904 i Humble Kirke med Singer Chri-stine Jacobsen født 22. december 1878 i Humble. Julius og Singer startede som gårdbestyrer i Humble og senere købte de et husmandssted ikke langt fra Julius fødehjem. De fik 2 børn:

a. Emma Jørgensen født 12. februar 1905 i Humble og gift med gårdejer på Pusselyk-kegården i Skrøbelev Erik Anton Nielsen født 14. august 1895 i Vindeby, Lindelse Sogn. Erik og Emma fik 5 børn

Aksel Kristian Nielsen f. 7-12-1921 Hans Erik Nielsen 1928 - 2009

Carl Anton Nielsen f. 31-7-1929 Karen Margrethe Nielsen f. 25-8-1932 Jørgen Nielsen 1938 - 1939

b. Valdemar Johannes Jørgensen født 1. maj 1909 i Illebølle, Lindelse Sogn,

III. Johanne Christine Jørgensen født 17. september 1881 i Illebølle, Lindelse Sogn. Jo-hanne og hendes kommende mand, Karl Han-sen, bliver boende hos Annesine (se side 6.1). IV. Alma Marie Jørgensen født 10. septem-ber 1883 i Illebølle, Lindelse Sogn. Alma blev gift 21. maj 1908 i Lindelse Kirke med Hans Marinus Eskildsen født 13. maj 1878 i Egvad (Foersum), Ringkøbing Amt. Hans var bager-mester ved Strandhuse, Fjordvej 54, Kolding, senere i Lindelse på Langeland og til sidst på Tvedvej ved Svendborg. Hans døde 29. maj 1959 og Alma døde 19. august 1962. Begge begravet på Svendborg Kirkegård. Alma og Hans fik 6 børn:

a. Rosa Elenora Hesselbjerg Eskildsen født 9. oktober i Eltang, Vejle Amt og gift 27. juni 1935 i Vor Frue Kirke, Svendborg med urmager Hans Julius Eberhart Pe-tersen.

Foto af maleri fra Annesine Claudine Andersen hus i Illebølle (Kildemosevej 21) .

14.4

Rosa døde 24. oktober 1993. Rosa og Hans fik 3 børn alle døbt i Sct. Ni-colaj Kirke i Svendborg

Hans Martin Petersen 1941 - 2000. Rikke Marie Petersen 1943 - Jacob Petersen 1946 -

b. Volmer Rudolf Hesselbjerg Eskildsen født 10. juni 1910 i Eltang, Vejle Amt og gift 25. januar 1947 med Elva Kirstine Andersen født 5. juli 1920 i Hobro. Vol-mer døde 8. maj 1991. Volmer og Elvas 2 børn:

Anders Hesselbjerg Eskildsen f. 16-2-1949 Anne Marie Hesselbjerg Eskildsen f. 18-9-1950

c. Harry Anders Hesselbjerg Eskildsen født 22. marts 1912 i Lindelse og gift 17. oktober 1937 i Ærøskøbing med damefrisør Gerda Dam Rasmussen født 3. februar 1915 i Ærøskøbing. De fik 4 børn:

Jørn Eskildsen 1939 - 2001. Lars Eskildsen Lise Eskildsen Marianne Eskildsen

d. Hans Ejnar Hesselbjerg Eskildsen født 1.december 1913 i Lindelse på Langeland og gift i 1938 i Sankt Jørgens Kirke i Svendborg med Tove Lieberoth født 24. marts 1918. De boede først på Linkenvej 2 og senere på Øskenbjergvej 29, begge i Svendborg. De fik 2 børn

Peter Lieberoth Eskildsen f. 20-5-1939 Inge Lise Hesselbjerg Eskildsen f. 22-12-1940

e. Alex Hesselbjerg Eskildsen født 1. marts 1918 i Tved ved Svendborg. Alex blev gift med Grethe. I 1940`erne overtog de hans forældrenes bageri i Tved. I 1960-erne flyttede familien til Ringsted, og Alex blev faglærer på Slagteriskolen i Roskilde. Alex døde 30. november 1988 og Grethe døde 8. august 2002. Sammen havde de en datter: Susanne Eskildsen, der ved vielsen fik efternavnet Stage. f. Annelise Hesselbjerg Eskildsen født 14. februar 1921 i Tved, Svendborg. Hun blev gift med Poul Larsen og de fik 2 børn.

Mona Larsen død 1960 Diana Larsen

V. Jørgine Jørgensen blev født 3. juni 1886 i Illebølle, Lindelse Sogn. Hun gifter sig 15. no-vember 1908 i Lindelse Kirke med skrædder Valdemar Carlus Hansen født 2. oktober 1886 i Rudkøbing. Valdemar og Jørgine flytter til Ærøskøbing 1925 og køber Hotel Phønix, der ligger ved havnen nær færgelejet. Valde-mar og Jørgine får 3 børn:

a. Esther Valborg Hansen født 26. juli 1908 i Illebølle, Lindelse Sogn. Og gifter sig 29. november 1928 i Ærøskøbing med komis Laurits C. Lauritsen født 22. febru-ar 1903 i Søby. De får 3 børn. b. Villy Frederik Hansen født 15. februar 1915 i Rudkøbing og gift 10. oktober 1937 i Snøde med Jenny Egidia Thomsen født 7. marts 1911 i Ærøskøbing. De får 5 børn. c. Ada Hansen født 18. august 1926 i Ærø-skøbing og gift 4. maj 1947 i Ærøskøbing med Chresten Andersen Kock født 15 maj 1920 i Søby.

Bagermester Hans Marinus Eskildsen og hustru Alma med 3 af deres børn. Fra venstre Volmer, Rosa og Harry, ca. 1913.

14.5

Møntfod i 1800-tallet Historie (kort resume) Tilbage i tiden og helt frem til 1800-tallet var det kun et beskedent antal af landets befolkning, der købte og solgte varer ved anvendelse af penge. Det var meget udbredt, at handler gennemførtes ved udveksling af varer mod andre varer (bytteøkonomi). Penge blev først og fremmest anvendt ved handlen i byerne og i udenrigshandlen samt i forbindel-se med statens indtægter og udgifter. Danske betalinger kunne i starten af 1700-tallet gennemføres med tre forskellige typer sølvmønter – rigsdaler, kroner og kurant (en møntenhed, der var mindre end standardenheden) – hvilket gav visse problemer for de handlende.

En 2 rigsdaler med Christian den Niende (konge i Danmark 1863-1906)

1813-1873-periodens penge 1 rigsbankdaler (Rbd,) = 6 rigsbankmark (Rbm) = 96 rigsbankskilling (Rbs.) 1 Sletdaler = 4 rigsbankmark (Rbm) = 64 rigsbankskilling (Rbs.) 1 rigsbankmark (Rbm. = 16 rigsbankskilling (Rbs.) Sletdaler er en beløbsstørrelse. Der har aldrig eksisteret nogen mønt, der hed en sletdaler. Siden 1873 har Danmark haft møntfoden 1 krone = 100 øre. Ved møntreformen, der gennemførtes samtidig i de skandinaviske lande, blev 1 rigsbankdaler omvekslet til 2 kroner.

I 1812-13 under Napoleonskrigen faldt seddelpengenes værdi kraftigt, hvilket førte til Courantban-kens fallit og statsbankerotten i 1813. Seddeludstedelsen overgik derfor til den nyoprettede Rigs-bank. Indløsningskurserne for rigsbanksedler var i begyndelsen under pari, og der skelnedes derfor mellem rigsbankdaler S.V. (sølvværdi) eller rigsbankdaler N.V. (navneværdi, dvs. det aktuelle be-løb i sedler). Det tilstræbtes dog, at seddelværdien skulle nå pari så hurtigt som muligt, hvilket ske-te i 1830'erne.

Omkring 1845 kostede 1 stud 38-45 Rbd. Omkring 1845 kostede 1 ko 30-35 Rbd. Omkring 1845 kostede 1 td. rug 5-6 Mk. Omkring 1845 kostede 2 pund flæsk 21 Rbs. Omkring 1845 kostede 2 pund smør 50 Rbs. Omkring 1845 kostede 20 æg 1 Rbd. Omkring 1845 kostede 50 cigarer 32 Rbs. Omkring 1845 kostede 2 pund kaffe 44 Rbs. Omkring 1845 kostede 1 potte brændevin 18 Rbs. Omkring 1845 kostede 2 pund sukker 44 Rbs.

Forkortelser vedr. pengevæsen Mk. = mark Rbd. = rigsbankdaler Rbm. = rigsbankmark Rbs = rigsbankskilling

Købekraft medio 1800-tallet

16.1

Mads Hansen og Karen Hansdatter

Familierelation til Arne Navne * 1943

2. Eivind 1909-2002

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

16. Mads 1813 - 1868

17. Karen 1818 - 1863

18. Peder 1814 - 1885

19. Anne 1811 - 1899

20. Hans 1810 - 1855

21. Anne 1810 - 1855

22. Jørgen 1815 - 1890

23. Singer 1815 - 1874

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

15. Karen 1849-1929

Far Farfar/farmor Oldeforældre Tipoldeforældre

Data: 16. Mads Hansen født 18. maj 1813 i Skrøbelev (Svendstrup), konfirmeret 1827 i Skrøbelev, død 17. oktober 1868 i Skrøbelev (Svendstrup), begravet 24. oktober 1868 i Skrøbelev, beskæftigelse gårdmand, kaldenavn Mads Navne. Gift 27. januar 1843 i Lindelse med: 17. Karen Hansdatter født 13. juni 1818 i Lindelse (Illebølle), døbt 26. juli 1818 i Lindelse, kon-firmeret 1833 i Lindelse, død 8. februar 1863 i Skrøbelev (Svendstrup), begravet 14. februar 1863 i Skrøbelev.

Mads Hansen var en af de tre søskende, der i dag har efter-kommere med slægtsnavnet Navne. Efter at have været soldat ved første livregiment i 1840, fæster han gården i Svendstrup By efter sin moder 4. oktober 1841. Karen Hansdatter, der er født og opvokset på Havegården i Illebølle, flytter efter brylluppet sammen med Mads på gården i Svendstrup, hvor også svigermoderen bor indtil hun dør 1½ år senere. Karen dør 1863 i en alder af 45 år og ca. 5 år efter dør Mads. I skiftet efter Mads Hansen opgøres boet til 1702 rigsdaler 3 mark og 8 skilling. Der var 2 obligationer fra arbejdsmand Jørgen Frederiksen af Rudkøbing Møllemark på hver 250 kr.,

Svendstrups placering på et nyere kort. Nederst på tværs er Spods-bjergvej med rundkørslen.

16.2

som man vedtog at opsige. Man blev også eni-ge om at overdrage den foreløbige drift af går-den til broderen Hans Rasmus Hansen, imod at han fremlagde nøjagtige regnskaber. Da forvalteren fra Faarevejle Gods ikke var frem-mødt og da Hans Rasmus Hansen havde fået tilladelse til at bestyre gården til 1. april 1869, blev delingen over det registrerede udsat.

Efterslægt I Mads og Karens ægteskab, der varede i 20 år, fik de syv børn. I Ane Kirstine Hansen født 18. november 1843 i Skrøbelev (Svendstrup), gift 16. maj 1868 i Skrøbelev med Kristen Rasmussen født 12. februar 1847 i Longelse, beskæftigel-se skomager. Efter vielsen bosatte Ane og Kri-sten sig i Kohaven i Rudkøbing. II Hans Rasmus Hansen født 16. april 1845 i Skrøbelev (Svendstrup). Det vides at Hans i 1865 tjente i Lindelse, i 1869 på Polleholm i

Longelse og den 24. april 1874 kom han til Simmerbølle. III Jacob Hansen født 12. januar 1847, Skrø-belev (Svendstrup), beskæftigelse husmand. Gift 16. maj 1871 i Rudkøbing med Hanne Margrethe Hansen født 12. juni 1844 i Lin-delse (Illebølle). IV Rasmus Hansen født 9. februar 1849 i Skrøbelev (Svendstrup) se afsnit 8. V Mads Christensen Hansen født 9. novem-ber 1850 i Skrøbelev (Svendstrup). Det vides at Mads tjente i Lindelse i 1870 og at han 1. november 1870 rejste til Sjælland. VI Peder Hansen født 27. juni 1854 i Skrøbe-lev (Svendstrup). Det er kendt Peder i 1870 tjente i Fuglsbølle. VII Hanne Margrethe Hansen født 14. janu-ar 1859 i Skrøbelev (Svendstrup), død 3. april 1873 i Skrøbelev (se dødsbrev afsnit 8.6)

Matrikelkort af Svendstrup By, Skrøbelev Sogn, 1810-1848. Nederst på tværs af kortet ses nuværende Spodsbjergvej og th. Møllemosevej. Byen bestod dengang af 3 gårde og her havde Hans Pedersen ”Navne” og senere sønnen Mads Han-sens gård og mark havde no. 18. På begge sider af vejen ned til Svendstrup By ses Hans Pedersens navn. Se efterfølgende sider om Hans Pedersen og Svendstrup By.

16.3

16. Mads Hansen Navne se foregående. 32. Hans Pedersen født omk. 1767 i Simmer-bølle (Kulepile), død 11. december 1829 i Skrøbelev (Svendstrup), kaldenavn Hans Nav-ne. Søn af Peder Hansen (Navne) og Maria Christensdatter. Gift 11. juni 1797 i Skrøbelev med: 33. Anne Nielsdatter født omk. 1770 i Skrø-belev (Svendstrup), død 4. oktober 1844 i Skrøbelev (Svendstrup). Datter af Niels Larsen og Bodil Larsdatter. Se yderlig i bogen – Slægten Navne—på Inter-nettet http://anavne.dk Hans Pedersen Navnes tid på gården i Svendstrup har været præget af bl.a. stavns-båndets ophævelse, ni år før han overtog fæ-stet. I 1808 var det den fransk-spanske hjælpe-hær, der voldte de store problemer. Hæren kom jo for sent til at nå over Storebælt, inden Englænderne kom, så store dele af hæren blev indkvarteret på Langeland. I Skrøbelev blev det spanioler, og selvom de stort set opførte sig pænt, klagedes der dog over deres ridning gennem kornmarkerne og deres ødelæggelse af stengærderne. Desuden hedder det i en kla-ge: -de vil have suppe og hvedebrød hver dag-. Udskiftningen, der hvor gårdenes jorde blev samlet, kom for Svendstrups vedkommende omkring 1810. Ifølge udskiftningskort fik Hans Pedersen Navne de arealer der ligger

nærmest Spodsbjergvej. Arealerne blev opgi-vet til 687.440 kvadratalen, hvilket svarer til ca. 49 tønder land (se skitsen på side 16.2). Hans Pedersen Navne dør i en alder af 62 år i 1829. Hans kone, Anne Nielsdatter driver går-den videre til hendes død 1841, hvor hun er 70 år. I skiftet efter Anne Nielsdatter opgøres bo-et til 910 Rigsbanksdaler 5 Mark og 3 Skilling. Efter diverse fradrag er der 220 Rbd. 4 M. og 7 Sk. til deling, der bliver delt i tre broderpar-ter af 49 Rbd. 5 1/9 Sk., og i tre søsterparter på hver 24 Rbd. 3 M. og 2 5/9 Sk. Den umyndige Maren Hansdatter, der er 30 år men ikke gift, får ikke udbetalt sin arvelod, som bliver indbe-talt til Faarevejle Gods Overformynderi, og vil blive udbetalt, når Maren bliver gift. Den yng-ste søn Mads Hansen ønskede at overtage bo-et, og måtte derfor udrede arvelodderne til sine søskende. Hans og Anne fik i deres ægteskab, der varede i 32 år, ni børn. I. Niels Hansen født omk. 1798 i Skrøbelev (Svendstrup), død 19. august 1876 i Stoense (Skattebølle), kaldenavn Niels Navne. Gift 1. gang 1. marts 1828 i Snøde (Stoense) med Kirsten Pedersdatter født omk. 1786, død 16. september 1841 i Stoense (Skattebølle). Gift 2. gang 6. november 1841 i Snøde (Stoense) med Martha Kirstien Hansdatter født omk. 1820 i Snøde, død 10. maj 1891 i Stoense (Skattebølle). Niels overtog en gård i


16. Mads Hansen (Navne) aner

16. Mads Hansen 1813—1868

Svendstrup/Svendstrup

32. Hans Pedersen Ca. 1767 - 1829

Kulepile/ Svendstrup

33. Anne Nielsdatter 1770 - 1844

Svendstrup/Svendstrup

128. Hans 1665 - 1731

65. Maria Christensdatt. Før 1727 - 1782

Rifbjerg / Kulepile

66. Niels Larsen Ca. 1730 - 1797 ? / Svendstrup

67. Bodil Larsdatter Ca. 1736 - 1804 ? / Svendstrup

64. Peder Hansen 1717 - 1803

Illebølle / Kulepile

Tip oldefar Tip2 oldeforældre Tip3 oldeforældre Tip4 oldeforældre

129. Johanne 1678 - 1742

130. Christen 1703 - 1751

16.4

Skattebølle der herefter fik navnet Navnegår-den, se nærmere i bogen – Slægten Navne - på Internettet http://anavne.dk . II Marie Hansdatter født omk. 1799 i Skrø-belev (Svendstrup), død 14. februar 1865 i Longelse (Longelse Sønderskov), gift 11. de-cember 1824 i Skrøbelev med Hans Godt-fredsen født omk. 1793 i Longelse, død 1. maj 1862 i Longelse (Longelse Sønderskov), be-skæftigelse gårdmand. III Maren Hansdatter født omk. 1801 i Skrø-belev (Svendstrup), død 1807, Skrøbelev (Svendstrup). IV Karen Hansdatter født omk. 1802 i Skrø-belev (Svendstrup), død 16. juni 1863 i Tulle-bølle (Løkkeby), gift 2. august 1823 i Skrøbe-lev med Rasmus Godtfredsen født omk. 1792 i Tullebølle, død 8. februar 1866 i Tulle-bølle (Løkkeby), beskæftigelse gårdmand, (søn af Godtfred Pedersen og Maren Peder-sen). V Margrethe Hansdatter født omk. 1804 i Skrøbelev (Svendstrup), død før 1842. Mar-grethe nævnes ikke i moderens skifte i 1841. VI Peder Hansen født omk. 1806 i Skrøbelev (Svendstrup), død 2. februar 1852 i Humble (Helsned), kaldenavn Peder Hansen Navne. Gift 13. september 1834 i Humble med Kirsti-ne Rasmusdatter født 5. maj 1799 i Humble, død 26. okt 1870 i Humble (Helsned), (Datter af Rasmus Christensen og Karen Madsdat-ter). Peder er en af de tre søskende, der i dag har efterkommere med efternavnet Navne. Han fæster en gård i Helsned, Humble sogn, og er her den første fra Navneslægten på Navnegår-den i Helsned (se yderlig i bogen – Slægten Navne - på Internettet http://anavne.dk). VII Rasmus Hansen født omk. 1808 i Skrø-belev (Svendstrup), død omk. 1830. Ifølge lægsruller 1827 var Rasmus 18 år, målte 63½ tomme og noteres som død 1830. VIII Maren Hansdatter født 2. februar 1811, Skrøbelev (Svendstrup), død 6. april 1879, Humble (Helsned), gift 9. december 1843 i Skrøbelev med Peder Madsen født 1. novem-

ber 1798 i Humble (Helsned), død 21. juli 1889, Humble (Helsned) (søn af Mads Godt-fredsen og Kirsten Pedersdatter). Da Maren gifter sig 1843 bliver hun herefter "moder" til Navneslægten på Lolland, se bo-gen – Slægten Navne - på Internettet http://anavne.dk. IX Mads Hansen født 18. maj 1813 (se star-ten af dette afsnit).

Svendstrup By Fæstegården i Svendstrup var i 1985, belig-gende i Skrøbelev sogn, på grænsen til Rud-købing. Gårdens adresse var Spodsbjergvej 51 (matrikel nr. 16 m.fl.). Før 1865 bestod stedet af tre gårde, der var fæstet under Fåre-vejle Gods, og blev dengang benævnt som Svendstrup by.

I notater efter bogen- De gamle Kongers Jordegods på Langeland, nævnes en mand med navnet Svend, der skænkede Kongen 5 mark sølv, og Byskriver Rasmussen i Rudkø-bing har senere tilføjet følgende bemærknin-ger: --det vil således ikke være urimeligt, om man tænker sig, at f.eks. Svend Grate er den som har skænket kronen eller landet de nævn-te jorder og givet byen Svendstrup navn.

I 1695, altså ca. 100 år før en fra Navne-slægten kom til Svendstrup by, overdrog Chri-stian V. en del jordegods, heriblandt Svendstrup by til Faarevejle Gods som den-gang ejedes af Knud Urne. Den første person fra Navneslægten, der kom til Svendstrup by var Hans Pedersen Navne.

I hvor stort omfang begivenhederne på Få-revejle Gods har ind virket på fæsternes dag-ligliv er svært at sige, da der ikke forefindes meget arkivmateriale fra Fårevejle Gods. Un-der pengeændringen i 1813, ca. 16 år efter at Hans Navne fæster gården, måtte ejeren på Fårevejle Gods, Ritmester Hansen, forlade gård og gods, der i 1822 blev købt af staten for 60.000 Rd.

I 1865 overtog Dines Larsen en af gårdene i Svendstrup by, og i de følgende år opkøbte han de to andre. Dermed blev de tre gårdes arealer slået sammen til en gård som i hart-korn blev 18,9 tønder land, hvilket her svarede til 99 hektar. I 1926 afstod Dines Larsen går-den til svigersønnen proprietær O. lund.

16.5

64. Peder Hansen Navne født 13. maj 1717 i Illebølle og døbt 18. maj 1717 i Lindelse Kir-ke (se slægtsskema side 16.3). Peder Hansen flytter til fæstegården i Kulepile i 1745, hvorefter han gifter sig med enken på gården. Dette skete i Simmerbølle kirke 13. februar 1745, og hendes navn var 65. Maria Christensdatter, der tidligere hav-de været gift med Rasmus Krøyer. Peder Hansen overtager fæstet af gården 6. marts 1748. Hans kone Maria Christensdatter dør 1. april 1782 og bliver begravet 6.april i Simmerbølle. Da boet gøres op, nævnes går-dens besætning til 6 Heste 7 Køer og kvier 1 So med 6 grise 4 får og l vædder 2 gæs

1-tallet mellem Simmerbølle og Kulepile angiver hvor Peder Hansen Navnes gård lå, og som var placeret mellem den adresse der i dag (2008) er Simmerbølle Kirkevej 8 til 10. 2-tallet viser hvor gården blev flyttet til en gang i 1800-tallet. Peder Hansen og Maria Christensdatter var gift i 37 år og fik 9 børn sammen. I. Hans Pedersen døbt 11. juni 1747 i Sim-merbølle. Han døde i en alder af 9 år, og blev begravet 29. august 1756 i Simmerbølle. II. Christian Pedersen døbt 26. juli 1752 i Simmerbølle. Han døde i en alder af 1 år og 3 måneder, og blev begravet i Simmerbølle 3. oktober 1751. III. Maren Pedersdatter døbt 18. juni 1752 i Simmerbølle og gift 2. juni 1779 i Simmerbøl-le med Mikkel Larsen fra Fuglsbølle.

IV. Karen Pedersdatter døbt 8. september 1754 i Simmerbølle og gift 14. november 1784 med Peder Christensen, Kadsebølle. V. Anne Pedersdatter døbt 3. oktober 1756 i Simmerbølle, senere gift med Peder Olsen i Henninge. VI. Johanne Margrethe Pedersdatter døbt 13. januar 1760 i Simmerbølle VII. Bodil Pedersdatter døbt 5. september 1762 i Simmerbølle og gift med Peder Olsen, Henninge. VIII. Hans Pedersen døbt 22. marts 1767 (se ane 32 i dette afsnit). IX. Rasmus Mogensen Pedersen døbt 1. ok-tober 1769 i Simmerbølle og gift 18. septem-ber 1791 i Simmerbølle med Johanne Christi-na Hansdatter. Som nævnt døde Maria Christensdatter 1. april 1782, og bliver begravet 6. april 1782 i Sim-merbølle. Peder Hansen Navne gifter sig igen 28. no-vember 1782 i Simmerbølle, med den 41 år yngre Karen Olsdatter, der var datter af Pe-der Bay. Peder Hansen Navne var dengang 67 år og Karen var ca. 26 år. Peder og Karen får 4 børn sammen. X. Maria Pedersdatter døbt 18. december 1785 i Simmerbølle. Hun døde ca. 2½ år gam-mel og blev begravet 17. juni 1788 i Simmer-bølle. XI. Peder Hansen Pedersen døbt 26. august 1787 i Simmerbølle. Han bliver soldat i 1808 i København, hvor han også boede i 1831. XII. Ole Pedersen døbt 12. juli 1789 i Sim-merbølle. Han gifter sig med Kirsten Rasmus-datter. XIII. Anne Chatrine Pedersdatter døbt 15. februar 1795 i Simmerbølle. Hun dør 3½ må-ned gammel og begraves 31. maj 1795 i Sim-merbølle. Med ni børn i første ægteskab med Maria Christensdatter og fire børn i andet ægteskab

16.6

med Karen Olsdatter blev Peder Hansen Nav-ne fader til tretten børn, hvoraf de fire døde i en tidlig alder. Peders sidste barn blev født da han var 77½ år gammel. Peder Hansen Navne dør 21. januar 1803 i en alder af 86 år. Enken Karen Olsdatter gifter sig igen 9 måne-der senere den 10. september 1803 i Simmer-bølle med Ivar Knudsen, som fæster gården 7. januar 1804. Ivar og Karen får ingen børn sammen, og Karen Olsdatter dør 7. juli 1831 i Simmerbølle. Se slægtsskema side 16.3 66. Niels Larsen født omkring 1730 og var fæstebonde på en gård i Svendstrup By. Han gifter sig med: 67. Bodil Larsdatter født omkring 1736. Niels begraves i Skrøbelev 10. april 1797, hvorefter svigersønnen Hans Pedersen Navne (ane 32 i dette afsnit) overtager fæstet. Bodil bliver boende på gården som aftægtskone, men dør 6 år efter og begraves 6. april 1804 i Skrøbelev. Eneste fundne datter er Anne Nielsdatter (ane 33 side 16.3). Se slægtsskema side 16.3 128. Hans Madsen (Nafne) født ca. 1665 i Ormstrup på Sydlangeland. Det fremgår af kirkebøgerne, at Hans Matz-sen har været gift mindst 2 gange i tiden frem til 1717, hvor familien flyttede til Illebølle. I kirkebøgerne omtales kvindernes navn sjæl-dent på den tid. Der stod f.eks. Hans Nafnes kone, også ved introduktionen, der var mødre-nes indgang til kirken efter en fødsel, som blev regnet for en uren handling. Derfor er navnet på hans første kone ikke kendt. 13. september 1696 døbes deres første barn, Margrethe og i april 1700 døbes en datter kaldt Jehanne (se efterfølgende om Hans Nafnes børn), begge i Magleby Kirke.

Hans Matzsens kone føder yderlig 7 børn, hvor 3 er dødfødt, her iblandt et sæt tvillinger. En datter (Jehanne) døde ca. 1 måned gam-mel, en datter (Kirsten) døde ca. 1 måned gammel, en datter (Mette) døde ca. 4 måneder gammel og en søn (Matz) døde 3 uger gam-mel.

Hans Matzsen kone dør i 1707 og begraves 7. august 1707 fra Magleby Kirke.

Seks uger efter konens død, troloves Hans Matzsen 25. september 1707 med Maren Rasmusdatter i Humble Kirke, og de bliver gift 4. november 1707 samme sted. Maren tjente dengang på Skovsgård. På dette tids-punkt var kun datteren, Margrethe, 12 år gam-mel, og evt. Jehanne, født 1700, i live. Maren Rasmusdatter føder 6 børn, hvoraf en (Peder) dør ca. 2½ måned gammel og en er dødfødt. De øvrige børn er følgende: I. Karen Hansdatter døbt 1. november 1708 i Magleby og gift med gårdmand i Herslev Pe-der Lauritsen. II. Rasmus Hansen (Nafne) døbt 6. juli 1710 i Magleby og gift i Lindelse omkring 1737 med Gertrud Mogensdatter. Rasmus dør 4. februar 1740 i Illebølle 30 år gammel. Rasmus Hansen Nafne overtager fæstet af går-den i Illebølle efter moderen 28. december 1737, hvorefter hun går på aftægt på gården. Indfæstningen opgives til 50 rigsdaler, og i budpenge skulle årlig betales 8 rigsdaler. Ras-mus og Gertrud får i deres ægteskab en søn Mogens Rasmussen døbt 6. juli 1739 i Lin-delse. I skiftet efter Rasmus Nafne, nævnes gårdens besætning til 10 heste og 2 føl 15 køer og kvier 14 kalve 15 får og lam 3 gæs Gertrud Mogensdatter gifter sig igen med Pe-der Hansen Nielsen som 30. december 1740 fæster gården.

Svenskekrigen i Magleby Tiden omkring Hans Madsens fødsel var præ-get af stor nød og fattigdom. Store dele af Langeland lå øde hen efter Svenskernes hær-gen, Svenskekrigen 1657-59. Fra Frederik 3. matrikel i 1661 opgives antallet af gårde på Langeland til 677, hvoraf de 283 var ødegår-de, og alene i Magleby sogn var der 80 øde-gårde. Præsten i Tryggelev, Erik Christensen, skrev bl.a. dengang:.....døde der nogle hundre-de af mine sognebørn af hunger. At det på Hans Madsens tid kun kunne gå fremad syntes klart, men at det ikke har været en dans på roser, beskriver Ludvig Holberg så rammende i flere af sine skuespil.

16.7

III. Mads Hansen døbt 5 juni 1712 i Magle-by. Han gifter sig med Kirsten Jørgensdatter og fæster en gård i løkkeby, Tullebølle Sogn. Mads Hansen dør 9. januar 1747, 34 år gam-mel. Mads og Kirsten får døtrene Maren Madsdatter født 1746 og Karen Madsdatter, der blev født i august 1747. Fra Hans Madsens andet ægteskaber er 2 børn kendt: IV Peder Hansen født 13. maj 1717 i Illebølle og død 21. januar 1803 i Kulepile. (se ane 64 på side 16.5).

V Margrethe Hansdatter født før 1720. Magrethe blev gift med Peder Hansen i Tres-sebølle hvor de fæster en gård, der tilhører Nedergård. Fæstet underskrives 16. april 1733. Ifølge skiftet er Peder og Margrethe barnløse.

Navnet Navne Navne var i middelalderen et navn, der blev brugt i det meste af landet. Det var et fællesnavn, der blev anvendt om en person, der havde samme navn som en anden person. Det var især, hvis en tilflytter kom til sognet, og hvor der boede en, som havde samme navn, at tilflytteren blev kaldt Navne. Det var derfor naturligt, at mange havde dette tilnavn uden at være i familie med hinanden. I bogen - Danmarks gamle personnavne - nævnes bl.a. Hans Naffne, Iess Nafne, Kurt Naffnæ som alle var fra tiden før 1510. På Langeland nævnes Henric Naffnes, der i 1465 var præst i Humble, Clement Naffnes, der var præst i Lindelse på samme tid, samt Clement Nans, der var bispens officialis på Langeland. Så langt tilbage i tiden kommer jeg ikke i dette bind, der starter med Hans Madsen, der blev født i Orm-strup, Magleby Sogn på Sydlangeland i 1665. I et fæstebrev fra Illebølle, Lindelse sogn, i 1719 omtales Hans Madsen med tilnavnet Ormstrup, og i et fæstebrev i 1721, omtales han med tilnavnet Nafne. I mange år troede jeg, at kilden til vort efternavn opstod, da Hans Madsen flyttede fra Ormstrup til Illebølle, men senere blev Hans Madsens far fundet, og han havde også tilnavnet Nafne. Alle nulevende, der har dåbsnavnet Navne som efternavn, har forfædre, der før 1880 var bønder. Blandt bønderne tog det lang tid, før de forskelli-ge love og opfordringer til ændring af navneskik slog igennem. I året 1828 kom en forordning, hvor det påbydes, at et barn ved dåben skulle have både et fornavn og et familienavn eller et stamnavn. I dette bind møder vi det første gang i Svendstrup-linien, hvor Mads Hansens børn, første gang i 1843, alle får efternavnet Hansen. I Helsned-linien skal man en generation længere frem, hvor Hans Pedersens

børn, første gang i 1867, får efternavnet Pedersen. Bønderne ville dog ikke helt give efter for den nye navneskik (lov), hvorfor mange drengebørn fik flere -sen navne som mellemnavn. På denne måde førte de faderens eller bedsteforældrenes fornavn videre. I Helsned-linien blev to af førom-talte Hans Pedersens børn døbt - Hansen Pedersen - i henholdsvis 1867 og 1873. Et anden eksempel er slægtslinien, der går fra Svendstrup til Lolland. Her får Martin Hansen Navne Pedersen, født 1881 i Magleby, mellemnavnet Navne. Hans far-mor fra Svendstrup havde tilnavnet Navne, så det kunne tænkes, at dette mellemnavn stammer der-fra. Ingen af Martins søskende fik dette mellem-navn, så da han senere ved navneændring sløjfede Pedersen, var han den eneste i den slægtslinie, der førte slægtsnavnet Navne videre. Navneloven af 22. april 1904 gav adgang til at få et nyt slægtsnavn, og det var efter denne lov, at de fleste fik indført slægtsnavnet Navne i kirkebø-gerne. De fire brødre fra Bagenkop (1878-83) havde dog opført Navne som dåbsnavn. Omkring 1840 blev 3 drenge døbt Navne i Simmerbølle kirke. De havde også forbindelse til slægten, men de har ingen efterkommere, der har fået dåbsnav-net Navne. Navneloven af 17. maj 1961, efterfulgt af navne-loven om personnavne nr. 193 af 29. april 1981, giver blandt andet mulighed for, at børn ved dåb kan få moderens dåbsnavn, samt at kvinder ved ægteskab kan beholde deres eget efternavn. Der gives også mulighed for at få navneændring til et af sine bedsteforældre eller tidligere aners efter-navn, hvis dette ikke er erhvervet ved ægteskab. Det vil sige, hvis man f.eks. ikke har Navne som efternavn, men har en oldemor, der blev døbt Navne, vil det være muligt at få sit efternavn ændret. Denne lov må i fremtiden, give kommen-de slægtsforskere mange spændende timer.

16.8

Karen Hansdatters forældre: 34. Hans Jacob Clausen født 25. februar 1792 i Lindelse (Illebølle), død 16. november 1856 i Lindelse (Illebølle). Kaldenavn Hans Jacob Have. Se forældrene i afsnit 68. I 1811, da han var 19 år, bliver han udlagt som far til en søn Ole - døbt 26. januar 1812 i Lin-delse Kirke. Moderen var Anne Margrethe Olesdatter, som er ane 53 i afsnit 26. Hermed er Hans Jacob Clausen tipoldefar til både min mor og far. I 1813 frikøbte Hans Jacob Clausens far ham for militær tjeneste til en pris på 16.000 rd. Hans gifter sig 1. gang 19. marts 1814 i Lin-delse Kirke med: 35. Kirsten Rasmusdatter født omk. 1788 i Lindelse (Statene), død 24. august 1846 i Lin-delse (Herslev). Se forældrene efterfølgende under ane 70 og 71. Som det kan læses i næste spalte, overtager Hans og Kirsten Havegården i Illebølle, Lin-delse Sogn (læs mere om Havegården i afsnit 68).

1814 Claus Hansen Hauge. Ieg underskrevne Claus Hansen Hauge Gjør vitterlig: at have solgt og afhændiget, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles afhændi-ger fra mig og arvinger, min iboende gaard i Lindelse Sogn, Illebølle Bye, Haugegaard kal-det, staaende for hartkorn ager og eng 7 tdr: 7 skpr. og skovskyld Iskp med bygninger og al dens rette tilligede i mark og bye, saaledes som jeg den selv ejet haver med besætning og inventarium, sæde- og fødekorn, tilligemed al det i gaarden værende kreaturer samt boe in-tet undtagen, til min søn Hans Jakob Clausen og hans arvinger til mindelig ejendom, alt for den imellem os bestemte summa 4000 Rbdlr skriver fire tusind rigsbankdaler haver vær-die; dog imod at opfylde og efterkomme efter-staaende betingelser: l: Ejendommen maa parcellere og udstykke jordene, naar han der-til i forvejen erhverver sig det høj kongelige Rentekammers tilladelse. Saadant stykkeviis salg maa gaardejeren selv hiemle med sit eget skjøde, der dog altid skal førend det maa læ-ses til tinge, forevises grevskabet Langelands høje besidder, hans excellence hr. general grev Ahlefeldt Laurvig, eller hans forvalter, ikkuns for at anmærkes i grevskabets jordebog ifølge anordningerne.


17. Karen Hansens aner

17. Karen Hansen 1818 / 1863

Illebølle / Svendstrup

34. Hans Clausen 1792 - 1856

Illebølle / Illebølle

35. Kirsten Rasmusdt 1788 - 1846

Statene / Herslev

Se afsnit 68 Havegården

Illebølle

69. Karen Madsdatter 1750 - 1827

Illebølle / Illebølle

70. Rasmus Clausen 1738 - 1792

Herslev / Herslev

71. Dorthe Ca. 1754 - 1818

? / Herslev

68. Claus Hansen 1769 - 1828

Stengade / Illebølle

Tip oldemor Tip2 oldeforældre Tip3 oldeforældre Tip4 oldeforældre

Se afsnit 138 Guldborggården

Illebølle

140. Claus ? / 1764

141. Kirsten ? / ?

Hans Clausens overtagelse af Havegården efter sin far Claus Hansen

16.9

Efterslægt

Hans Jacob Clausen og Kirsten Rasmusdatter var gift i 32 år og fik sammen 7 børn I Dorthea Katrine Hansdatter født 14. juni 1814 i Lindelse (Illebølle). II Klaus Rasmussen Hansen født 17. marts 1816 i Lindelse (Illebølle). III Karen Hansdatter født 13. juni 1818 se starten af dette afsnit (side 16.1) IV Rasmus Hansen født 18. april 1820 i Lin-delse (Illebølle). V Hans Hansen født 5. august 1822 i Lindel-se (Illebølle). VI Anne Hansdatter født 5. juni 1825 i Lin-delse (Illebølle). VII Johanne Cathrine Jensine Hansdatter født 16. april 1830 i Lindelse (Illebølle).

Kirsten Rasmusdatter dør 24. august 1846 og begraves på Lindelse Kirkegård. Hans Jacob Clausen gifter sig igen 9. novem-ber 1851 i Lindelse Kirke med tjenestepigen Karen Jørgensdatter født 27. maj 1828 i Lin-delse. I dette ægteskab fik de 2 børn: I Marthe Kirstine Hansen født 2. februar 1853 i Lindelse (Illebølle). II Hans Jørgen Hansen født 28. maj 1856 i Lindelse (Illebølle). Hans Jacob Clausen blev, foruden det tidligere nævnte tilfælde, yderlig udlagt til barnefader 2 gange: Rasmus Clausen født 8. marts 1826, Lindelse (Klæsø), af moderen Anne Katrine Sørens-datter. Hans Clausen født 19. maj 1828, Lindelse (Illebølle) af moderen Karen Alexandersdat-ter. Hans Jacob Clausen dør 16. november 1856 i Illebølle og begraves på Lindelse Kirkegård.

Hans Carl Sager Hans kongelige majestæts virkelige cancellieraad, byfoged i Rudkjøbing og herredsfoged samt branddirektør paa Langeland og Peder Rasmussen hans kongelige majestæts bye-skriver i Rudkjøbing og herreds-skriver paa Langeland, ridder af Dannebrogen Gjør vitterligt: At aar 1857 den 30 januar blev herredscontoret foretaget første auktion over afdøde gaardmand Hans Jacob Have i Illebølle hans boe tilhørende ejendomsgaard i Illebølle, der staaer for hartkorn ager og eng 6 td. 5 skp. 3 frk. 2 3/4 alb.. Som vidner var tilstede fuld-mægtig Johansen og politibetjent Krøyer. Om auktionen er forud skeet bekjendtgjørelse i Ber-lingske Tidende, Fyens Stiftstidende og Langelands Avis. Auktionsdirektøren fremlagde afdø-des skjøde paa samme af 10 juni 1814; endvidere fremlagdes skjøde af 1803, og endelig skat-tebog samt 3 matricelkort vedkommende den følgende eiendom. Conditionerne indlemmes saalydes: Conditioner hvorefter Læst Langelands Herreders ret den 7 maj 1859

Fra boopgørelsen på Havegården efter Hans Jacob Clausen død

16.10

Kirsten Rasmusdatters forældre (se slægtsske-ma side 16.8 70 Rasmus Clausen født omkring 1738 i Herslev, Lindelse Sogn af forældrene Claus Clausen og Kirsten Rasmusdatter. Rasmus overtager fæstet fra hans forældres gård i Herslev 5. januar 1765. Gården var fæ-stet fra Godset Langeland og havde dengang gårdnummer 10, som senere blev til matriklen 10a af Herslev. Gården havde et areal på over 11 td. hartkorn, og var dermed at regne for en større gård. Han blev sikkert gift i tiden omkring 1765, da han noteres for en søn, Poul Rasmussen, der var født omkring 1767. Rasmus første kone må være død før 1778, da han her gifter sig med: 71. Dorthe Hansdatter født omkring 1754. Hun døde 5. marts 1818 i Herslev og blev be-gravet 11. marts 1818 på Lindelse Kirkegård.

Fra Rasmus Clausen og Dorthe Hansdatters ægteskab er følgende børn kendt. Alle født i Herslev og døbt i Lindelse Kirke: a. Claus Rasmussen døbt 10. maj 1778. Claus blev gift med Gjertrud M. Jensdatter i Humble Kirke 25. oktober 1805, og var gårdmand i Humble til hans død 5. april 1850, hvor han begraves på Humble Kirkegård. b: Anne Rasmusdatter døbt 21. maj 1780. c. Hans Rasmussen døbt 2. juni 1782. d. Michel Rasmussen døbt 3. marts 1786. e. Kirsten Rasmusdatter døbt 10. maj 1778 (se ane 35 på side 16.8). Efter Rasmus Clausens død i 1792 gifter Dor-the sig igen 28. september 1792 i Lindelse Kirke med: Peder Jørgensen, født omkring 1763 i Hers-lev, Lindelse Sogn. Peder overtager hermed gården, hvor han dør 7. marts 1815 og begra-ves på Lindelse Kirkegård. Dorthe dør 3 år senere den 5. marts 1818.

Øverst et matrikelkort fra 1810 med rettelser til 1848. Nederst th. er, med overstregning, er noteret Peder Jørgensen, der overtog gården efter (70) Rasmus Clausens død i 1792 og et ægteskab med enken (71) Dorthe Hansdatter. Gården, der havde nr. 10, blev senere overta-get af Michel Rasmussen. Kortet tv. er et nyrere kort, der viser gårdens placering (rød pil) på Herslevvej 8, Lindelse, 5900 Rudkøbing.

18.1

Peder Hansen (Korse) og Anne K. Jensdatter Familierelation til Arne Navne *1943

2. Eivind 1909-2002

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

16. Mads 1813-1888

17. Karen 1818-1863

18. Peder 1814-1885

19. Anne 1811-1899

20. Hans 1810-1855

21. Anne 1810-1855

22. Jørgen 1815-1890

23. Singer 1815-1874

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

11. Karen 1849-1929

Far Farfar / farmor Oldeforældre Tipoldeforældre

Data: 18. Peder Hansen født 10. august 1814 i Nordenbro, døbt 14. august 1814 i Magleby, konfirmeret 1829 i Magleby, død 6. januar 1885 i Bagenkop, begravet 13. januar 1885 i Magleby, beskæftigel-se husmand , kaldenavn Peder Korse. Gift 22. april 1843 i Magleby med: 19. Anne Kristine Jensdatter født 29. november 1811 i Søndenbro, døbt 12. januar 1812 i Magle-by, død 15. august 1899 i Simmerbølle, begravet 19. august 1899 i Simmerbølle, beskæftigelse hus-moder.

Peder Hansen havde tilnavnet Korse. Dette tilnavn kan spores helt tilbage til hans oldefar, der levede fra ca. 1689 til 1768.

Peder blev gift første gang i 1838 (se dette efter afsnit-tet EFTERSLÆGT). Familien bosatte sig i Bagenkop, hvor Peder benævnes som husmand, husejer og træskomand.

Efter sin første kones død gifter han sig igen 1843 i Magleby Kirke med Anne Kristine Jensdatter.

De blå pile viser adressen Vestervej 6 (matr. 36a (i dag 23b), Bagenkop By). Matrikelkortet til højre er fra slutningen af 1800’tallet og er sammensat af to kort. Den røde pil viser den lod Peder Korse dyrkede i Magleby Nor efter inddæmningen i 1853.

18.2

Det ses, fra en nekrolog skrevet ved Peders død (se efterfølgende), at de har boet for foden af bakken ved Skibholm, der før 1853 lå direk-te ud til Magleby Nor. Noret blev ikke ind-dæmmet før 1853.

I 1852 blev der, på lærer Chr. Harboes ini-tiativ, dannet et aktieselskab til norets ind-dæmning, og i de følgende år anlagdes nogle små dæmninger mellem Klisebjerg (Klægs-bjerg), Skibholm (Trindbakke) og Øen. Ved auktion i 1857 solgtes det inddæmmede til grevskabet Langeland. Peder og Anne havde en jordlod på det inddæmmede areal. Jordlod-den, der havde matr. 40 (Magleby Nor), var på 2 3/4 tønder land (ca.5.500m2) og udgjorde i hartkorn 2 skæppe og 1/4 album.

Dæmningerne ødelagdes ved stormfloden i 1872 og Peder og Annes hus blev skyllet bort. Det eneste de reddede var det dørslag, som er vist på billedet.

Herefter byggede de et hus øverst på bak-ken Skibholm, så de undgik, at havet skulle ta-ge deres hjem igen. Deres ene datter, Cecilie, rejste til Sjælland (se EFTERSLÆGT) og i 1876 flyttede deres anden datter, Anne Marie, ind i huset sammen med hendes mand (se af-snit 8). Her blev efterfølgende født 4 børne-børn. Svigersønnen døde i 1883.

Peder døde i 1884, hvor vennen Karl Elne-gård skrev følgende nekrolog:

Peder Hansen havde en lille mager land-ejendom ved vandmøllen på Magleby Nor. Da stormfloden kom 13-11-1872, blev dette hus skyllet bort. Det lå ved foden af den høje bak-

ke, som hørte til ejendommen. Da det atter blev opført, blev det flyttet op på toppen af bakken, men er nu nedrevet.

Vandmøllen der omtales er den sydlige. Der var dengang 2 vandmøller.

Anne Kristine boede herefter sammen med datteren og de fire børnebørn i huset, til de alle flyttede til Simmerbølle i 1896, hvor datteren giftede sig igen. Anne døde her i 1899.

Huset i Bagenkop stod herefter ubeboet i mange år, og brændte i 1930’erne. Der faldt dengang en dom for forsikringssvindel.

Peder Korses oldebarn, Eivind Navne, står på Vestervej og ser mod NØ over Bækken hvor storm-floden i 1872 brød gennem diget, og hvor Peder og Annes første hus blev skyllet væk. Bækkens dybde er senere, af fiskere, målt til 10 meter på det dybe-ste. Billedet er taget 1985

Skibholm bakke set mod NNØ fra Vestervej i 1985. Det var her Peder og Anne byggede en ny bolig efter stormfloden i 1872. Huset til venstre blev bygger i 1902 og har i dag adressen Vestervej 6 (matr. 23b). Huset på bakken stod ubeboet i mange år og brændte i 1930’erne.

Dørslaget, der blev reddet, da Peder og Anne Kor-ses hus blev opslugt af havet under stormfloden 1872. Privateje.

18.3

EFTERSLÆGT Anne Kristine og Peder Korse fik 2 levende børn samt et dødfødt i 1843. I starten af deres ægteskab i 1843 havde de også 2 børn fra Pe-ders første ægteskab. De var dengang 5 og 8 år (se efterfølgende afsnit). I. Cecilie Pedersen født 20. maj 1845 i Ba-genkop og døbt 29. maj i Magleby Kirke. Ef-ter stormfloden i 1872, hvor forældrenes hus blev taget af havet, flyttede Cecilie til Ormslev mellem Korsør og Slagelse. Her traf hun sin kommende mand Kristian Vedel, født 8. maj 1854 i Frølunde. Cecilie blev lærerinde i nabo-sognet Tårnborg. Cecilie og Kresten giftede sig 24. september 1876, og flyttede til Kadse-bølle i Simmerbølle sogn på Langeland. Her blev Kristian lærer på den nyoprettede friskole i Kadsebølle. Efter nogle år valgte Cecilie og Kristian og flytte til en ejendom på Øen ved Bagenkop, ikke langt fra Cecilies forældre. Det kneb dog med at få arbejde, så efter nogle år flyttede de til Lundby ved Præstø på Sjæl-land, hvor Kristian blev ansat ved Stadsbanen. Cecilie døde 1916 og Kristian 1942. De fik børnene Anders Sørensen Vedel i 1881 og Katrine Kristine Vedel i 1884.

II. Anne Marie Pedersen, født 20. april 1852 og gift med Rasmus Hansen Navne. (Se af-snit 8).

Peder Hansen Korses 1. ægteskab Peder Korse blev gift første gang 30. juni 1838 i Humble Kirke med Sidsel Godtfredsdatter født 9. august 1810 i Søndenbro af Inger Hen-richsdatter og Godtfred Mortensen. Sidsel havde før deres ægteskab en søn, Godtfred Mortensen Johansen, født 5. april 1835 i Nordenbro. Godtfred blev sømand og døde 22. april 1858 i Hamburg.

Peder og Sidsel fik datteren Hansine Pe-dersen, født 7. august 1838 i Humble, hvilket var 5-6 uger efter brylluppet. Hansigne giftede sig med Rasmus Johansen Larsen og de bo-satte sig i Østerskov, Tryggelev. Familien hav-de tilnavnet Kremmer og det vides, at en af deres sønner, Peter Larsen, fik navneforand-ring til Kremmer i 1905. Hansine døde 24. de-cember 1917 i Østerskov, Tryggelev.

Peder Korse og Sidsel bosatte sig i Bagen-kop, hvor Sidsel døde af hidsig feber 3. okto-ber 1842. Peder giftede sig igen i april 1843 (se starten af dette afsnit).

Den gråblå farve viser det område, der blev tørlagt ved inddæmningen af Magleby Nor 1853. Den røde pil viser stedet, hvor Peder Korse havde sin ejendom Kort fra Kulturarvsstyrelsen - Kortlægning og registrering af kulturmiljøer, 2002

18.4

18. Peder Hansen (Korse) se 18.1. 36. Hans Christoffer Jensen (Korse) er født omkring 1777 i Tranekær og gift 4. november 1803 i Magleby med: 37. Birthe Jensdatter født 22. marts 1778 i Bagenkop og døbt i Magleby Kirke.

Hans nævnes som boelsmand i Bagenkop, og de fik 9 børn, hvor en var dødfødt og to døde før de fyldte 10 år.

Hans dør 26. november 1835 og begraves i 2. december i Magleby.

Birthe dør 29. april 1859 i Bagenkop og begraves 7. maj i Magleby. 72. Jens Hansen (Korse) født 8. april 1750 i Nordenbro og døbt i Magleby. Gift 1. gang med: 73. Dorthe Hansdatter født før 1757. Jens nævnes som gårdfæster i Nordenbro. De fik 2 børn inden Dorthe dør 2. august 1785. Jens gifter sig 2. gang 18. november 1785 med Kirsten Stephansdatter født 29. september 1759 i Humble. De fik 2 børn, hvoraf den før-ste døde 18 dage gammel og den anden døde efter godt 4 måneder. Kirsten dør 12. februar 1788 ved indebrænding, da deres hus i Nor-denbro brændte den 12. februar 1788.

Jens gifter sig 3. gang omkring 1788 med

Marie Cathrine Pedersdatter. Hun føder 2 børn, hvoraf den ene er dødfødt og dør selv 4. juni 1792 i Nordenbro.

Jens gifter sig 4. gang 2. november 1792 i Magleby Kirke med Karen Hansdatter født 14. august 1774 i Nordenbro. Hun føder 3 børn, hvor 2 var død kort efter fødslen. Selv dør hun 10. september 1829 i Nordenbro.

Ca. et halvt år efter dør Jens Hansen Korse 1. maj 1830 i Magleby. Af de 9 børn han blev far til, døde 5 inden de fyldte 1 år.


18. Peder Hansen (Korse) aner

18. Peder Korse 1814-1885

Nordenbro/Bagenkop

36. Hans C. Korse Ca. 1777 - 1835

Tranekær / Bagenkop

37. Birthe Jensdatter 1778 - 1859

Bagenkop / Bagenkop

144. Hans Madsen Ca. 1689 - 1768

? /Nordenbro

73. Dorthe Hansdatter Før 1757 - 1785 ? - Nordenbro

74. Jens Pedersen Ca. 1743 - ?

? / ?

75. Giertrud Clausdatter Ca. 1736 -

? / ?

72. Jens Korse 1750 - 1830

Nordenbro/Nordenbro


Sydlangeland

18.5

19. Anne Kristine Jensdatter, se begyndelsen af dette afsnit. 38. Jens Larsen Hansen blev født i Henninge og døbt i Skrøbelev Kirke 30. april 1780 af forældrene Hans Jensen og Maren Ejlertsdatter. Jens gifter sig 19. november 1809 i Magleby Kirke med enken efter Peder Pedersen, Søndenbro, der var død 2½ år tidligere, efter de havde været gift i godt 1 år. Jens fæster huset i Søndenbro og ernærer sig som hjul-mand og husmand. 39. Anne Marie Pedersdatter var født i Norden-bro og døbt i Magleby Kirke 21. april 1782 af for-ældrene Peder Henrichsen og Anne Rasmusdatter. Som nævnt gifter hun sig 28. februar 1806 i Magle-by Kirke med Peder Pedersen født ca. 1748, døde

i Søndenbro og begravet i Magleby 29. april 1807. I deres ægteskab, der kun varede 14 måneder, fik de ingen børn. Ifølge folketællingen 1801 havde de 3 tjenestefolk og en soldat boende.

Anne gifter sig igen med ovennævnte Jens Lar-sen Hansen. Jens dør 31. marts 1827 i en alder af 47 år. De fik 4 børn ialle født i Søndenbro og døbt i Magleby Kirke. a. Anne Kristine Jensdatter (se først i dette af-snit) b. Hans Jensen født 7.januar. 1814. c. Peder Pedersen Jensen født 28. januar 1817- d. Lars Jensen født 1. maj 1820.


19. Anne Kristine Jensdatters aner

19. Anne Jensdatter 1811-1899

Søndenbro/Simmerbølle

38. Jens L. Hansen 1780 - 1827

Henninge / Søndenbro

39. Anne Pedersdatter 1782 - ?

Nordenbro / ?

77. Maren Ejlertsdatter ? - ? ? - ?

78. Peder Henrichsen Ca. 1749 - 1826 ? / Søndenbro

79. Anne Rasmusdatter Ca. 1753 - 1795 ? / Søndenbro

76. Hans Jensen Ca. 1750 - ?

? / ?

Tip oldemor Tip2 oldeforældre Tip3 oldeforældre

Magleby Kirke, ca. 1999. Foto: Michael Clasen

20.1

Afsnit 20

Hans Pedersen og Anne Jensdatter


2. Eivind 1909-2002

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

16. Mads 1813-1888

17. Karen 1818-1863

18. Peder 1814-1885

19. Anne 1811-1899

20. Hans 1810-1895

21. Anne 1810-1855

22. Jørgen 1815-1890

23. Singer 1815-1874

8. Rasmus 1849-1883

9. Anne 1852-1916

10. Niels 1843-1931

11. Karen 1849-1929

Far Farfar / farmor Oldeforældre Tipoldeforældre

Data: Ane 20 Hans Pedersen født i Hennetved, døbt i Humble Kirke 23. april 1810 og konfirmeret i Humble 1825, dør 21. juni 1895 i Ristinge og begraves på Humble Kirkegård. Gift 15. november 1836 i Humble Kirke med Ane 21 Anne Kirstine Jensdatter født Kædeby og døbt i Humble Kirke 3. juni 1810 og konfirmeret i Humble 1825, dør 3. marts 1855 i Ristinge og begraves på Humble Kirkegård.

Ane 20 Hans Pedersen var før vielsen indkaldt til militæ-ret som dragon i Odense i årene 1833-34. Ane 21 Anne Kirstine Jensdatter var ”uægte barn” [20.2]. Ved hendes dåb, blev følgende noteret i Humble Kirkebog: Anna Kirstine: Inger Jørgendatter hos Niels Kruuse i Kjæ-deby hendes uægte datter døbt og båret af Anna Dorthea Nielsdatter i Humble. Fadderne: Hans Eggertsen, Hans

Hans og Anne bosatte sig i Kædeby og flyttede omkring 1880 til Ristinge.

20.2

Smed, Christen Hansen, Nicoline Nielsdatter og Johanne Hansdatter alle af Kjædeby. Til barnets fader udlagdes gift soldat Jens Miling, ved S: T: Hr Kapitaine Schindels Kompanie. Hans og Anne bosætter sig i Kædeby, hvor Hans ernærer sig som daglejer. Omkring 1880 flytter de til Ristinge, Humble Sogn. De får 9 børn, hvor 5 dør inden de er fyldt 3 år. Peder (I) er født i Humble, de øvrige i Kædeby. Alle er døbt i Humble Kirke:

EFTERSLÆGT I. Peder Hansen Født 14. marts 1833 i Humb-le. Han blev gift 16. februar 1856 i Lindelse med Johanne Nielsen. De bosatte sig i Brandsby, Humble Sogn, hvor Peder ernærede familien som skrædder. Peder dør 1903 i og Johanne i 1912. Begge blev begravet på Lin-delse Kirkegård. II. Martha Hansen Født 24. september 1835 og gift 1867 i Magleby Kirke med enkemand og husmand Marcus Jensen fra Bagenkop. III. Rasmus Hansen Født 25. marts 1838 og død 6. marts 1839 under 1 år gammel. IV. Rasmus Hansen Født 5. maj 1840 og død 14. marts 1841 under 1 år gammel. V. Niels Hansen Født 26. april 1843 (se side 10.1). VI. Rasmine Hansen Født 31. marts 1846 og død 8. september 1846 under 1 år gammel. VII. Rasmus Hansen Født 3. august 1847 og død 17. december 1849 2 år gammel. VIII. Drengebarn Født 4. november 1851 og død ¼ dag gammel. IX. Rasmus Kristian Hansen Født 30. maj 1853 og gift i 1887 i Humble Kirke med Dor-thea Hansen fra Snøde.

Ane 20 Hans Pedersens øvrige ægteskaber

Anne Kirstine Jensdatter dør 3. marts 1855 og Hans Pedersen gifter sig igen 5. juli 1856 i Humble Kirke med Margrethe Sophie Jens-

datter født 1809 i Søndenbro, Magleby Sogn.. Hun døde af brystsyge 15. februar 1871 i Kæ-deby, Humble Sogn. Hans Pedersen gifter sig for 3. gang 27. maj 1871 i Humble Kirke med Frederikke Larsen født 8. februar 1830 i Nordenbro, Magleby Sogn. Hun døde som enke 17. marts 1914 i Brandsby, Humble Sogn. Hans Pedersen døde 21. juni 1895 i Ristinge, Humble Sogn.

Uægte børn I de danske landskabslove var uægte børn alle børn, hvis forældre ikke var gift ved undfan-gelsen eller blev det senere. Omkring år 1900 afløstes betegnelsen af "børn uden for ægte-skab". Uægte børn regnedes for medlemmer af mode-rens slægt og havde ikke ret til navn eller arv efter faderen. I 1500- og 1600-tallet var uægte børn udelukket fra præstevielse og fra gilder og lav. Faderen til et uægte barn kunne fra 1763 på-lægges at betale et bidrag til barnets forsør-gelse; han kunne dog indtil 1919 afsværge faderskabet. I 1937 indførtes blodprøver til fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab. Lov af 7. maj 1937 ligestillede i højere grad børn i og uden for ægteskab, mens Lov af 18. maj 1960 om børns retsstilling helt ophævede sondringen. 1924-65 var børn uden for ægte-skab under syv år sat under offentligt tilsyn. I 1800-tallet. udgjorde de uægte børn 20 % af alle børn i nogle egne af Danmark; kun et få-tal voksede dog op som uægte. De fleste blev legitimeret i løbet af det første leveår, ved at moderen indgik ægteskab. Andre voksede op i den tro, at deres morforæl-dre var deres forældre. Tilbage blev dog en del børn, der måtte leve med den nedsættende betegnelse "uægte". Ofte blev disse børn sat i pleje allerede som spæde, og spædbørnsdøde-ligheden blandt dem var indtil 1960 omkring det dobbelte af ægtebørns. Uddrag fra Gyldendals Leksikon.

20.3

Ane 20 Hans Pedersens forældre Ane 40+54 Peder Hansen er født i Hennetved og døbt 27. januar 1771 i Humble Kirke. Han gifter sig 25. juni 1796 i Lindelse Kirke med: Ane 41+55 Maren Madsdatter født i Lindel-se og døbt 17. september 1775 i Lindelse Kir-ke. Peder og Maren bosætter sig i Hennetved, Humble Sogn, hvor Peder betegnes som hus-mand. De er begge dobbelte tip2 oldeforældre til mig (Arne Navne) da deres søn, ane 20 Hans Pedersen, er ane til min far og deres dat-ter, ane 27 Johanne Dorthea Pedersdatter, er ane til min mor ( se side 26.1). Peder og Maren får i deres ægteskab, der varer i 31 år, 10 børn. Alle er født i Hennetved og døbt i Humble Kirke:

I. Anne Kirstine Pedersdatter døbt 1. februar 1801. II. Jens M. Pedersen døbt 9. marts 1803. III. Inger Pedersdatter døbt 25. maj 1805. IV. Johanne Dorthea Pedersdatter døbt 6. marts 1808 (se side 26.1). V. Hans Pedersen døbt 23. april 1810 (se side 20.1). VI. Christian Pedersen døbt 8. maj 1812. VII. Hanne Pedersdatter født 12. novem-ber 1814. VIII. Katrine Pedersdatter født 14. juli

1816 IX. Rasmus Pedersen født 11. november 1819.

Peder dør 17. august 1827 i en alder af 56 år og Maren dør 14. januar 1844 i en alder af 69 år. Begge begraves på Humble Kirkegård.


Ane 20 Hans Pedersens aner

20. Hans Pedesen 1810-1895

Hennetved/Kædeby

40+54 Peder Hansen 1771 - 1827

Hennetved / Humble

41+55 Maren Madsdat. 1775 - 1844

Lindelse / Humble

81+109 Inger Hansdat. ca. 1738 - 1817

Hesselbjerg / Hennetved

82+110 Mads Pedersen ? - ? ? / ?

75+111

80+108 Hans Pedersen ca. 1736 - 1812 ? / Hennetved


Husmand Husmand var en beboer af hus på landet med eller uden jordtilliggende. I landsbyfællesskabets tid boede de fleste husmænd i landsbyerne. De havde græs-ningsret på bymarken eller forten for nogle får og en ko. Husmændene ernærede sig ved arbejde på gårdene, i mindre grad på god-serne og ved håndværk. Husmændene havde ikke sæde blandt byens mænd, dvs. i lands-byens styre, men den sociale afstand mellem gårdmænd og husmænd var mange steder ikke stor. Ved udskiftningen [s.18.6] fra slut-ningen af 1700-tallet fik husmændene i et vist omfang små jordlodder på to til fem tdr. land, hvilket muliggjorde et beskedent kvæg-hold og selvforsyning med brødkorn. I løbet af 1800-tallet befæstedes skellet mel-lem gårde og huse. Ved ejendomsstatistik-kens indførelse sattes grænsen ved en td. hartkorn. Den stadig stigende husmandsbe-folkning fremstod mere og mere tydeligt som landbosamfundets underklasse.

20.4

Ane 21 Anne Kirstine Jensdatters forældre

Ane 42 Jens Hansen (Milling) født i Bjerne og døbt i Horne Kirke på Fyn 31. marts 1773. Som det ses af kirkebogen (se side 20.1) blev han udlagt som far til pigen ane 21 Anne Kir-stine Jensdatter, mens han lå som soldat på Langeland i 1810. Han blev ikke gift med mo-deren: Jens gifter sig 27. januar 1810 i Horne Kirke med Karen Nielsdatter født i Horne og døbt i Horne Kirke 22. december 1782. De får sam-men 4 børn:

I. Hans Jensen født 5. juli 1809 i Horne og død 1884 i Fåborg. II. Niels Jensen født 26. juni 1811 i Horne. III. Mads Jensen født 18. marts 1813 i Fåborg. IV. Jørgen Peter Jensen født 17. novem-ber 1816 i Fåborg.

Jens Milling dør i Fåborg 10. oktober 1851 i en alder af 78 år og hans kone Karen dør i Få-borg 6. januar 1847 i en alder af 65 år.

Ane 43 Inger Kirstine Jørgensdatter døbt 18. marts 1789 i Lindelse Kirke. Ingers mor var Marie Lauridsdatter fra Lindelse og som far blev udlagt Hans Jørgensen. Inger føder et barn Anne Kirstine Jensdatter (se ane 21 side 20.1), inden hun gifter sig 13. januar 1816 i Humble Kirke med: Lars Rasmussen (Thor). Inger og Lars bo-sætter sig i Kædeby, Humble Sogn, hvor Lars ernærer familien som daglejer, men på et tids-punkt flytter de til Fattighuset i Kædeby og betegnes herefter som almisselemmer [28.6]. Lars dør 27. november 1841 i Kædeby. Lars og Inger fik 4 børn sammen, hvor Hans er noteret som født i Helsned og de øvrige i Kædeby. Alle er døbt i Humble Kirke.

I. Charlotte Cecilia Larsdatter født 1817. II. Hans Jørgen Heined Larsen født 1820. III. Mette Kirstine Larsdatter født 1823. IV. Rasmus Larsen født 1828.


Ane 21 Anne Kristine Jensdatters aner

21. Anne Jensdatter 1810-1855

Kædeby / Humble

42. Jens Hansen Milling 1773 - 1851

Bjerne (Fyn) / Fårborg

43. Inger Jørgensdatter 1789 - ?

Lindelse / ?

85. Kiersten Jørgensdatter 1730 - 1801

? - ?

86. Hans Jørgensen ? - ? ? / ?

87. Marie Lauridsdatter ? - ? ? / ?

84. Hans Hansen 1709 - ?

? / ?

Tip oldemor Tip2 oldeforældre Tip3 oldeforældre

22.1

11. Karen Jørgensen se afsnit 10. 22. Jørgen Jørgensen født 29. juni 1815 i Rifbjerg og døbt 13. august 1815 i Simmerbøl-le Kirke, hvor han også blev konfirmeret i 1830. I 1838 kom en kirkelig vækkelsesbevægelse (se oplysningsrubrikken i slutningen af dette afsnit) til Langeland, og Jørgen og hans foræl-dre blev aktive inden for den. Jørgen, som dengang var 23 år, blev taler ved mange for-samlinger, som kunne rumme helt op til flere

hundrede tilhører. I 1839 kom baptistbevægel-sen til Langeland, og flere yderliggående in-denfor vækkelsesbevægelsen blev omdøbt som baptister. Jørgen fortsatte dog sine taler, hvilket bl.a. gav problemer efter en forsamling i Botofte, hvor de blev overfaldet med stenkast og korporlig afstraffelse fra demonstranter. I 1842 var han soldat ved 3. Livregement og her noteres han for at være 163 cm høj. Efter soldatertiden fortsatte han som taler ved forsamlinger, især i Ristinge ved Humble, men efterhånden som grundtvigianismen slog igen-nem, forsvandt vækkelsesbevægelsen.


Karen Kristine Jørgensens aner

11. Karen Jørgensen 1849-1929

Rifbjerg / Rifbjerg

22. Jørgen Jørgensen 1815 - 1890

Rifbjerg / Rifbjerg

23. Singer Jørgensdt. 1815 - 1874

Hennetved / Rifbjerg

88. Sallomon Andersen ? - 1768 ? / Klavsebølle

45. Karen Jørgensdatter Ca. 1775 - 1847

? - Rifbjerg

46. Jørgen Rasmussen Ca. 1769 - 1826 ? / Hennetved

47. Maren Hansdatter Ca. 1736 - 1862

Humble / Hennetved

44. Jørgen Salomonsen Ca. 1781 - 1860

Klavsebølle / Rifbjerg


89. Maren Jørgensdt. ca. 1737 - ? ? / ?

90. Jørgen Nielsen ca. 1742 - 1829 ? / Frellesvig

91. Karen Hansdt. ca. 1743 - 1817 ? / Frellesvig

Jørgen Jørgensen og Singer Jørgens-datters husmands-lod på matrikel 16a, der senere fik adressen Risbjerg Strand 3, 5900 Rudkøbing.

22.2

Jørgen gifter sig 28. oktober 1842 i Lindelse Kirke med: 23. Singer Kirstine Jørgensdatter født 5. maj 1815 i Hennetved og døbt 11. juni 1815 i Lindelse Kirke. Jørgen omtales som husmand og fisker. Han og hans kone havde et husmandssted (matrikel 16a i Rifbjerg, i dag Rifbjerg Strand 3), som de havde overtaget fra hans forældre. Jørgen og Singer fik 5 børn alle født i Rifbjerg og døbt i Simmerbølle Kirke: I. Christen Rasmussen Jørgensen Født 21. februar 1844. II. Martin Jørgensen Født 27. juli 1846. III. Karen Kristine Jørgensen Født 6. januar 1849 (se ane 1 i starten af dette afsnit). IV. Jørgine Hansine Jørgensen Født 4. janu-ar 1852. V. Jørgen Pedersen Jørgensen Født 18. janu-ar 1855. Singer dør 25. februar 1874 i Rifbjerg og be-graves i Simmerbølle. Hun blev 58½ år. I Lan-gelands Herreds Skifteprotokol står:

1874 d. 26. feb. anmeldte murersvend Niels Hansen af Rudkøbing at husmand Jørgen Jør-gensens hustru Singer Kirstine Jørgensen i Rifbjerg er død efterladende sig 5 fødte børn alle myndige. Enkemanden agter at hensidde i uskiftet bo. Murersvend Niels Hansen, der omtales i star-ten af dette skifte, er hendes svigersøn. Hendes mand, Jørgen Jørgensen, gifter sig igen 5. november 1875 i Simmerbølle med Marianne Larsen født omkring 1836 i Svale-bølle. Jørgen dør 18. december 1890 i Rifbjerg (75 år gammel) og begraves på Simmerbølle Kir-kegård.

Jørgen Jørgensens forældre 44. Jørgen Salomonsen født omkring 1781 i Klavsebølle, Tullebølle Sogn af forældrene Sallomon Andersen og Maren Jørgensdatter. Jørgen gifter sig omkring 1804 med: 45. Karen Jørgensdatter født omkring 1775 antagelig i Frellesvig, Tullebølle Sogn af for-ældrene Jørgen Nielsen (1742-1829) og Karen Hansdatter (1743-1817). Begge forældre døde i Frellesvig og blev begravet på Tullebølle Kirkegård. Jørgen Nielsen var husmand men ved hans død, benævnes han som fattiglem.

Matrikkelkort fra Rifbjerg Strand nord for Rudkøbing. Jørgen Salomonsens navn ses på No. 16, der i dag har adressen Rifbjerg Strand 3 (se kort på foregående side).

22.3

Jørgen og Karen bosætter sig i Rifbjerg som husmandsfolk, hvor sønnen Jørgen Jørgensen overtager stedet (se ane 22). Familien blev grebet af vækkelsesbevægelsen, der kom til øen omkring 1840 (se efterfølgende rubrik). Karen dør 26. juni 1847 og begraves på Sim-merbølle Kirkegård. I skifteprotokollen kan læses: Husmand Jørgen Salomonsens hustru af Rif-bjerg, Biskorpstorp Gods, Karen Jørgensdat-ter 72 år. Død som følge af et ulægeligt ben-brud. Meldt for herredsfogeden Sjødt af Niels Lollesgaard og Mads Dinesen s 2. juli. Langelands Herredsfogeds Arkiv Skifteproto-kol: Aar 1847 d 30. jun anmeldte fæstehus-mand Jørgen Salomonsen af Rifbjerg at hans hustru Karen Jørgensdatter i gaar ved døden er afgaaet efterladende sig myndige arvinger. Comperenten angav at han forbliver hensid-dende i uskiftet boe.

Jørgen og Karen fik sammen 3 børn: I. Maren Jørgensen født omkring 1805. II. Salomon Jørgensen født i Rifbjerg og døbt i Simmerbølle Kirke 25. marts 1808. III. Jørgen Jørgensen født 29. juni 1815 i Rifbjerg og døbt i Simmerbølle Kirke (se ane 22). Jørgen gifter sig igen 26. november 1847 i Simmerbølle Kirke med den 30 år yngre Anne Hansdatter født i Lindelse og døbt 24. november 1811 i Lindelse Kirke af forældrene Hans Madsen og Maren Kristiansdatter. De får sønnen Hans Jørgensen født 26 august 1848 og døbt i Simmerbølle Kirke. Jørgen Salomonsen dør 30. oktober 1860 i en alder af 79 år.

Den såkaldte forsamlingsbevægelse Et kendetegn ved denne vækkelse var, at man var udadrettet missionerende, og kæmpede for retten til at holde møder i egne hjem uden den lokale præsts deltagelse. Man var ikke enig i den rationalistiske tilgang til Bibelen, men ønskede at mødes og udlægge Bibelen i lyset af ens per-sonlige stillingtagen og tro. Disse møder var en overtrædelse af den såkaldte konventikelplakat fra 1741 og derfor blev der indledt retssager mod vækkelsens folk. Dommene lød på bøder og fængselsstraffe. Oplysningstidens tolerance slog dog langsomt igennem både i de forholdsvist milde straffe (de vakte satte sig egentlig op mod kongen og statsmagten), men også i en kancelliskrivelse fra 1824. I den blev konventikelplakaten ophævet af guvernøren over Fyn, den senere Christian 8., og forsamlingsbevægelser var derfor tilladt. Forsamlingsbevægelsen gjorde sig gældende overfor myndighederne. Man var selvbevidst og ofte provokerende. Forordninger og tilhold blev ofte overtrådt bevidst. De omrejsende læg-mandsprædikanter var rene tilløbsstykker, og det var kun få egne, der var uberørt. Der rejstes en generel kritik af statskirken og dens præster, også dem, der i deres øjne var rettro-ende. Vækkelsesbevægelsen fik mere og mere frihed. I 1839 lod Christian den 8. forsamlingsfri-heden fra Fyn gælde i hele Danmark. Også i 1839 begyndte baptisterne for alvor at markere sig i Danmark, både som resultat af mis-sion og selvgroende tanker. Mange af de vaktes ledere tog afstand til baptisterne, men de stod svagt, da mange vakte havde sympati for baptisternes understregning af den personlige omven-delse konkretiseret i dåben. Kirkeligt resulterede bevægelsen i de to retninger, grundtvigianerne og Indre Mission Uddrag fra wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6kkelsesbev%C3%A6gelse Litteraturhenvisning: Den fynske Vækkelse af bl.a. Knud Ottesen. III bind 2 fra 1964

22.4

Singer Kirstine Jørgensdatters forældre

46. Jørgen Rasmussen født omkring 1769. Han døde i Hennetved 30. oktober 1826 og blev begravet på Lindelse Kirkegård. Han gifter sig 3. maj 1805 i Humble Kirke med : 47. Maren Hansdatter født omkring 1783 i Humble Sogn. Jørgen var gårdmand i Hennetved og degn i Lindelse Kirke. Gården havde nr. 9 i Henne-tved. Ved en senere ændring af matriklen fik stedet matrikel 9e og ved endnu en deling ma-trikel 9h. Gårdens adresse i 2011 er Hen-netvedvej 17, Lindelse. Deres børn, der alle var døbt i Lindelse Kirke:

I. Sidsel Jørgensdatter døbt 17. august 1806. II. Anne Jørgensdatter døbt 6. juni 1808. III. Rasmus Jørgensen døde ved fødslen i februar 1812. IV. Singer Kirstine Jørgensdatter født 1815 (ane 23 - se starten af dette afsnit). Efter Jørgens død i 1826 gifter Maren sig igen 3. november 1827 i Lindelse Kirke med: Hans Mikkelsen født omkring 1792. Han var før brylluppet karl på Jørgen og Marens gård i Hennetved. Sammen får de barnet: Hans Michel Hansen døbt 26. marts 1830 i Lindelse Kirke. Maren dør 26. juni 1862 i Hennetved og be-graves på Lindelse Kirkegård.

Matrikelkort fra 1814 med rettelser til 1854. Jørgen og Marens gård er nr. 9 ved rød pil.

Matrikelkort fra 1973 med rettelser til 1992. Jørgen og Marens gård lå på nr. 9h ved rød pil.

24.1

Hans Jensen og Karen Jensdatter


3. Else 1912-1982

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944

24. Hans 1807 - 1871

25. Karen 1810 - 1850

26. Ole 1811 - 1886

27. Johanne 1808 - 1888

28. Johan 1823 - 1878

29. Johanne 1826 - ?

30. Anders 1815 - 1893

31. Johanne 1820 - 1880

12. Hans 1807 - 1871

13. Maren 1841 - 1931

14. Jørgen 1853 - 1885

15. Annesine 1853 - 1918

Mor Morfar/mormor Oldeforældre Tipoldeforældre

Data: Hans Jensen født omk. 1807 i Hou, døbt 14. august 1807 i Stoense, konfirmeret 1822 i Stoens, død 30. marts 1871 i Vindeby (Lindelse), begravet 5. april 1871 i Lindelse. Beskæftigelse - rokke-drejer. Gift 8. marts 1834 i Lindelse med: Karen Jensdatter født 3. april 1810 i Statene, døbt i Lindelse, konfirmeret 1825 i Lindelse, død 29. oktober 1850 i Statene, begravet 5. november 1850 i Lindelse. Beskæftigelse - syr hatte og fletter.

Hans Jensen blev født i Hov (Lohals) på Nordlangeland som nummer 3 ud af en søskendeflok på 6. Før sit ægte-skab tjente han i Statene hos sin kommende svigermor, enke Maren Sofie Pedersdatter, hvor hendes mand Jens Pedersen Angelbo døde i 1832. Her tjente også hans kom-mende brud datteren Karen Jensdatter. Karen var født i Statene (Lindelse) som den yngste af 5 søskende.

Efter vielsen bosatte de sig i et hus på matrikel 30c i Statene. Huset lå ved grænsen til Rudkøbing Kommune samt ud til landevejen mellem Rudkøbing og Lindelse (adresse i 2005 var Statenevej 11). Her ernærede de sig af deres jord, som udgjorde 2 skæppe ½ album (ca. 150 kva-

Rød pil viser hvor Hans og Karen boede.

24.2

dratmeter) og Hans arbejde også som rokke-drejer og Karen syede hatte og flettede.

Karen døde af barselfeber som 40årig ca. 2½ uge efter deres søn Carl Rasmussen Han-sen blev født.

Om Hans gifter sig igen er ikke undersøgt, men ved hans død i 1871 boede han i Vindeby ved Lindelse.

Efterslægt Fra Hans Jensen og Karen Jensdatters ægte-skab (1833-1850) er 7 børn kendt: Christine Jensine Hansen født 5. december 1834 i Lindelse (Staten). Frederikke Hansen født 20. september 1836 i Lindelse (Statene). Hans Hansen født 8. marts 1839, Lindelse (Statene). Se kapitel 12. Niels Peter Hansen født 5. november 1842 i Lindelse (Statene). Marthe Hansen født 14. april 1847 i Lindelse (Statene). Lise Hansen født 14. april 1847 i Lindelse (Statene). Carl Rasmussen Hansen født 10. oktober 1850 i Lindelse (Statene).

Billede af en ukendt rokkedrejer.

Rokkedrejer var et ikke ubetydeligt hånd-værk, idet der i næsten hvert hjem fandtes en spinderok, der ofte gik i stykker. Rok-ken blev også købt hos en rokkedrejer. Han fik ofte varer for sine rokke, og som regel kunne man regne med, at en tønde byg gik lige op med en rok. Men drejeren kunne også få andre naturalier i bytte, f.eks. træ-sko, hø, tørv og klæder. Spinderokken stod fremme i stuen, så man let kunne gå til og fra. En gammel spindekone kunne spinde et pund trendgarn om dagen, og til islæt, der var mere løst, kunne hun spinde to pund om dagen. I spindeløn fik hun i 1870 fire skilling om dagen samt kosten. Men hvor meget en kone spandt var helt afhængig af, hvor dygtig hun var,

Spinderokken som vi kender dem i dag, blev ind-ført i 1500-tallet.

24.3

24. Hans Jensen se foregående. 48. Jens Larsen er født omk. 1778 i Stoense, død 5. maj 1859 i Snøde, begravet 12. maj 1859, Stoense. Jens døde som almisselem på Snøde Arbejderhus Gift med: 49. Elisabet Hansdatter født omk. 1779 i Stoense, død 26. juni 1855 i Lohals, begravet 1. juli 1855 i Stoense. Elisabeths døde som almisselem i Lohals. Fra Jens og Elisabeths ægteskab er 6 børn kendt: Ellen Jensdatter født 14. maj 1800 i Lohals, konfirmeret 1815 i Stoense

Frederikke Jensdatter født 1. juni 1806 i Lohals, døbt i Stoense, konfirmeret 1820 i Sto-ense. Hans Jensen født omk. 1807 i Hou. Se ane (kapitel 24). Ole Jensen født 15. juni 1813 i Lohals, døbt i Stoense, konfirmeret 1827 i Stoense. Niels Jensen født 2. oktober 1817 i Lohals, døbt 30. november 1817 i Stoense. Lars Jensen født 11. oktober 1822 i Lohals, døbt 24. november 1822 i Stoense.


Hans Jensens aner

24. Hans Jensen 1804-1871

Hou/Vindeby

48. Jens Larsen Ca. 1778 - 1859 Stoense/ Snøde

49. Elisabeth Hansdt. Ca. 1779 - 1855 Stoense / Lohals

97.

98.

99.

96.


Stoense Kirke Marts 2003 Foto: Flemming Iskov

24.4

25. Karen Jensdatter se foregående 50. Jens Pedersen (Angelbo) født omk. 1759, død 29. april 1832 i Statene, begravet 7. maj 1832 i Lindelse. Gift med: 51. Maren Sofie Pedersdatter født omk. 1774, død som almisselem 14. juni 1841 i Sta-tene, begravet 19. juni 1841 i Lindelse. Jens og Maren fik i deres ægteskab 5 børn:

Peder Jensen født 11. august 1793 i Haugbøl-le, døbt 1. september 1793 i Humble, død 1810 i Lindelse. Christen Jensen født 20. september 1798 i Herslev, døbt 23. september 1798 i Lindelse. Rasmus Jensen født omk. 1802 i Herslev, døbt 21. marts 1802 i Lindelse. Hans Madsen Jensen født omk. 1807 i Hers-lev, døbt 29. november 1807 i Lindelse. Karen Jensdatter født 23. april 1810 i State-ne. Se kapitel 24.


Karen Jensdatters aner

25. Karen Jensdatter 1810-1850

Statene/Statene

50. Jens Pedersen Ca. 1759 - 1832

Hesselbjerg / Statene

51. Marie S Pedersdt. Ca. 1774 - 1841

? / Statene

101. Marica Jensdatter ? / ? ? - ?

102.

103.

100. Peder Christensen ? - ? ? / ?


Lindelse Kirke marts 2003 Foto: Flemming Iskov

26.1

Ole Hansen og Johanne Pedersdatter


3. Else 1912-1982

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944

24. Hans 1807 - 1871

25. Karen 1810 - 1850

26. Ole 1811 - 1886

27. Johanne 1808 -

28. Johan 1823 - 1878

29. Johanne 1826 - ?

30. Anders 1815 - 1893

31. Johanne 1820 - 1880

12. Hans 1807 - 1871

13. Maren 1841 - 1931

14. Jørgen 1853 - 1885

15. Annesine 1853 - 1918


Data: Ole Hansen Jacobsen født omk. 1811 i Illebølle, døbt 26. januar i Lindelse, konfirmeret 1826 i Lindelse, død 1. april i Illebølle (Lindelse), begravet 8. april i Lindelse. Beskæftigelse—Daglejer og murer.. Gift 30. september 1838 i Lindelse med: Johanne Dorthea Pedersdatter født omk. 1808 i Hennetsved, døbt 6. marts 1808 i Humble, død 23. marts 1888 i Illebølle, begravet 30. marts i Lindelse.

Ole blev født som ”uægte barn”, da forældrene ikke var eller blev gift. I kirkebogen blev noteret: Et uægte barn af kvinden ?????????? Ane Margrethe Olaftdatter hos Faderen Ole Schou i Illebølle. Fadd:... I slutningen står: NB Som barnefader udlagt Claus Hauges Søn Jacob Hansen Ligeledes af Illebølle.

26.2

Som det fremgår af kirkebogsudskriftet på forrige side, blev børn kun nævnt med fornavn ved dåben, da de som efternavn fik faderens fornavn efterfulgt af –sen. Ved Oles konfirma-tion i 1826 og hans vielse i 1838 benævnes han som Ole Hansen Jacobsen. Da han blev indskrevet i Lægsrullerne, blev det med navnet Ole Hansen, og ved flere af hans børns dåb noteres han som Ole Hansen Skov. Mellemnavnet Hansen og efternavnet Jacob-sen stammer fra hans biologiske far, Jacob Hansen, og at han til dagligt blev kaldt Ole Skov stammer sikkert fra hans morfar, der til daglig blev kaldt Ole Skov, men var døbt Ole Jensen. Oles Mor blev gift med Ole Rasmussen, da han var 2 år (se efterfølgende side). Ole blev indkaldt som soldat ved Kronens Re-giment i 1834, og her kan man se, at han var 64 tommer høj. Johanne og Ole blev gift i 1838. Henholdsvis 6 og 3 år tidligere havde Johanne født 2 børn, hvor Ole blev udlagt som barnefader. Den før-stefødte fik efternavnet Olsen og de efterføl-gende børn blev døbt med efternavnet Hansen. Børn skulle, efter en navnelov i 1828, døbes med både et for– og efternavn, og efternavnet skulle være familienavnet, og ikke faderens fornavn tilføjet –sen. Det tog imidlertid mange år før det blev anvendt i provinsen, men hos Johanne og Oles børn skete det allerede efter ca. 5 år. Johanne og Ole fik 10 børn og havde desuden 5 plejebørn. 1. Hanne Margrethe Olsen blev født 8. april 1832 i Illebølle og døbt 13. maj i Lindelse Kirk. Hannes mor var ikke gift, men blev det 6 år senere med Hannes biologiske far.

2. Rasmus Hansen blev født 29. januar 1835 i Illebølle og døbt 24. maj 1835 i Lindelse Kir-ke. Rasmus blev som sin storesøster født uden for ægteskab, hvor udlagte far blev hans mors ægtemand. 3. Ane Cathrine Hansen født 5. juni 1839 i Illebølle og døbt 30. juni i Lindelse Kirke. 4. Maren Christine Hansen født 7. januar 1841 (se afsnit 12). 5. Hans Peter Hansen født 30. juni 1842 i Illebølle og døbt 31. juli i Lindelse Kirke. 6. Oline Hansen født 26. september 1844 i Illebølle og døbt 6. oktober i Lindelse Kirke. 7. Anne Dorthea Hansen født 24. september 1845 i Illebølle og døbt 9. november i Lindel-se Kirke. 8. Christian Hansen født 19. december 1850 i Illebølle og døbt 16. februar 1851 i Lindelse Kirke. 9. Martine Hansen født 28. juni 1853 i Ille-bølle og døbt 14. august i Lindelse Kirke. 10. Jens Hansen født 25. juli 1855 i Illebølle og døbt 30. september i Lindelse Kirke. Af Ole og Johannes plejebørn er følgende kendt: A. Peder Carl Oluf Mathias Hansen født omkring 1866 i Rudkøbing. B. Peder Madsen Hansen født omkring 1868 i Lindelse. C. Hans Peder Hansen født omkring 1871. D. Anne Dorthe Hansen født omkring 1874. E. Jacob Villiam Hansen født omkring 1877.

26.3

26. Ole Hansen Jacobsen se foregående. 52. Hans Jacob Clausen er også far til en an-den af mine aner. Se derfor afsnit 34. 53. Ane Margrethe Olesdatter blev født om-kring årsskiftet 1786/87 i Illebølle og døbt 28. januar 1787 i Lindelse Kirke. Anes forældre var Ole Jensen og Anne Kathrine Hansdatter (se efterfølgende anenummer 106 og 107). Ane blev til daglig kaldt Ane Skou efter hen-des far der blev kaldt Ole Skou. Som nævnt på side 26.1 fik Ane et barn (Ole Hansen Jacobsen) inden hun blev gift i Lindel-se Kirke 9. juli 1814 med: Ole Rasmussen, der var født omkring 1787. De får 3 børn: 1. Niels Larsen Olsen født 25. maj 1817 i Illebølle og døbt i Lindelse Kirke. 2. Johanns Olsen født 12. juni 1821 i Illebølle og døbt i Lindelse Kirke. 3. Kirsten Olesen født 14. april 1825 i Illebøl-le og døbt 17. april i Lindelse Kirke. Ole dør 29. april 1829 i Illebølle og begraves 3. maj på Lindelse Kirkegård. Ane, der kun er 42 år og stadig har deres 3 børn at forsørge, lever videre som enke. I folketællingen 1834 benævnes hun som indsidderske, enke og al-

misselem. Ved hendes død 7. april 1840 i Ille-bølle noteres at hun er enke efter Ole Rasmus-sen og almisselem. Hun begraves 13. april 1840 på Lindelse Kirkegård. Ane Margrethes forældre var: 106. Ole Jensen født omkring 1754 i Fugls-bølle, men blev til dagligt kaldt Ole Skou. Han gifter sig første gang med Anes mor 107. Anne Kathrine Hansdatter født om-kring 1757. Ole og Anne fik i deres ægteskab 8 børn: Hans Olsen døbt 5. maj 1772 Rasmus Olsen døbt 29. august 1784 Anne Margrethe Olsdatter (se ane 53). Jørgen Olsen døbt 16. august 1789 død 1790. Karen Olsdatter døbt 29. maj 1791 død 1831. Jens Olsen døbt 26. januar 1794 død 1794. Jørgen Olsen døbt 29. juni 1795 død 1798. Cathrine Olsdatter født 8. oktober 1797. Alle født i Illebølle og døbt i Lindelse Kirke. Anne Kathrine Hansdatter dør 7. februar 1815 i Illebølle og begraves 15. februar på Lindelse Kirkegård. Ole Jensen gifter sig igen i Lindelse Kirke 25. marts 1815 med: Anne Tommasdatter født omkring 1780. Ole Jensen (Skou) dør 6. juni 1828 i Illebølle og begraves 12. juni på Lindelse Kirkegård.


Ole Hansen Jacobsens aner

26. Ole H. Jacobsen 1811 -1886

Illebølle/Illebølle

52. Hans J. Clausen 1792 - 1856

Illebølle/ Illebølle

53. Ane Olesdatter Ca. 1787 - 1840

Illebølle / Lindelse

Se afsnit 34

106. Ole Jensen Omk. 1754 - 1828

Fuglsbølle / Lindelse

107. Anne K. Hansdatter Omk. 1757 - 1815

? / Lindelse


26.4

27. Johanne Pedersdatter se foregående 54. Peder Hansen døbt 27. januar 1771 i Humble Kirke af forældrene Hans Pedersen (1736-1812) og Inger Hansdatter (1738-1817). Peder døde 17. august 1827 i Hennetved og blev begravet på Humble Kirkegård. Han gifter sig 25. juni 1796 i Lindelse Kirke med: 55. Maren Madsdatter døbt i Lindelse Kirke 17. september 1775, hvor hun også bliver kon-firmeret i 1790. Maren dør 14. januar 1844 i Humble og bliver begravet på Humble Kirke-gård 19. januar 1844. Fra Peder og Maren ægteskab er fundet 10 børn, alle født i Hennetved, Humble Sogn og døbt i Humle Kirke. Karen Pedersdatter døbt22. oktober 1797. Anne Kirstine Pedersdatter døbt 1. februar 1801. Jens M. Pedersen døbt 9. marts 1803. Inger Pedersdatter døbt 25. maj 1805. Johanne Dorthea Pedersdatter døbt 6. marts 1808 (se afsnit 26).

Hans Pedersen døbt 23. april 1810 (se afsnit 20). Christian Pedersen døbt 8. maj 1812. Hanne Pedersen født 12. november 1814 og døbt 11. december 1814. Katrine Pedersdatter født 14. juli 1816 og døbt 6. oktober 1816. Rasmus Pedersen født 11. november 1819 og døbt 23. januar 1820.


Johanne Pedersdatters aner

27. Johanne Pedersdt 1808 -1888

Hennetsved/Lindelse

54. Peder Hansen Ca. 1770 - 1827

Hennetsved / Humble

55. Maren Madsdt. 1775 - 1844

Lindelse / Humble

109. Inger Hansdatter Omk. 1738 / 1817

Hesselbjerg - Hennetsved

110. Mads Pedersen

111.

108. Hans Pedersen Omk. 1736 - 1812

? / Humble


Humble Kirke Marts 2003

Foto: Flemming Iskov

28.1

Johan Jørgensen og Johanne Jensdatter


3. Else 1912-1982

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944

24. Hans 1807 - 1871

25. Karen 1810 - 1850

26. Ole 1811 - 1886

27. Johanne 1808 - 1888

28. Johan 1823 - 1878

29. Johanne 1826 - ?

30. Anders 1815 - 1893

31. Johanne 1820 - 1880

12. Hans 1807 - 1871

13. Maren 1841 - 1931

14. Jørgen 1853 - 1885

15. Annesine 1853 - 1918


Data: Johan Jørgensen 27. maj 1823 i Lunde, Svendborg, døbt 6. juli 1823 i Lunde Kirke, hvor han også blev konfirmeret 22. april 1839. Død 10. Januar 1878 i Vindeby, Lindelse Sogn, begravet 17. januar 1878 på Lindelse Kirkegård. Beskæftigelse - murermester. Gift 20. februar 1853 i Fodslette Kirke med: Johanne Jensdatter født 4. april 1826 ved Påe, Humble Sogn, døbt i Humble 21. maj 1825, kon-firmeret 1840 i Humble Kirke, død i Amerika efter 1905.

Johan Jørgensen blev født i Lunde By NV for Svendborg og øst for Stenstrup. I 1844 bestod byen af 11 gårde og 19 huse. Meget tyder på at Johan blev boende hjemme til efter 1850 og blev udlært som murer hos faderen. Kort før 1853 (vielsen) flyttede han til Illebølle, Lindelse Sogn på Lange-land. Før deres bryllup var han karl på Hjortholm Gods i Fodslette Sogn.

Johanne Jensdatter havde sin barndom ved Påø i Humble Sogn på Langeland. Efter sin konfirmation havde hun bl.a. plads på Hjortholm Gods, hvor hun arbejde som tjenestepi-ge op til sit bryllup. Johanne fødte deres første barn før brylluppet, derfor er det født og døbt i Fodslette Kirke. Efter Johan og Johannes bryllup bosætter de sig i Illebølle, hvor Johan ernærer sig som murer og landbrugsarbejde. Her fødes deres 2. barn (Jørgen - se afsnit 14), men kort efter flytter de til Vindeby også i Lindelse Sogn. Her be-tegnes Johan som murermester. Det er nok grunden til, at deres hus var bygget, så det kunne rumme 2 ekstra famili-er, der blev forsørget af fattigvæsnet. Johan dør i 1878 i en alder af 54 år. Johanne gifter sig ikke igen, men da hendes søn, Jørgen, dør i 1885, beslutter hun sig til at emigrerer. Johanne rejser 18. maj 1887 til byen Alden i staten Minnesota, USA, sammen med hendes døt-

28.2

re, Mathilde og Caroline. Ifølge udvandrings-protokollerne er datteren Annine rejst til sam-me destination 9 måneder tidligere og datteren Else Marie ca. 5 år tidligere. Johanne bor i 1905 (79 år) hos datteren Caroline i Eureka, Polk, Wisconsin

Efterslægt Før Johanne blev gift, fødte hun Rasmine Anne Kristine Jensen den 11. no-vember 1846. Rasmine blev døbt og konfirme-ret i Lindelse Kirke. Som barnefader blev ud-lagt Rasmus Hansen fra Nordenbro, som den-gang var soldat i København. Rasmine bliver gift 17. december 1871 i Lin-delse Kirke med drængraver Ferdinand An-thon Find Baggesen født 5. maj 1847 i Brøn-dum, Salling Sogn. De flytter til Rudkøbing Kohave, hvor Rasmine føder 7 børn. Få måne-der før den sidste fødes bliver de separeret og Rasmine må flytte til Rudkøbing Fattiggård med børnene. Her bor hun til hendes død 7.maj 1915. Johan og Johanne fik sammen 5 piger og en dreng. 1. Hanne Jørgensen blev født 15. april 1852 i Fodslette på Langeland og konfirmeret 1866 i

Lindelse kirke. Hun blev født uden for ægte-skab (uægte), da hendes forældre først blev gift 10 måneder senere. Det er kendt, at hun boede hjemme i Vindeby ved konfirmationen, men hendes senere virke er ikke fundet. 2. Jørgen Jørgensen blev født 4. april 1853 i Illebølle på Langeland (se afsnit 14). 3. Else Marie Jørgensen blev født 9. juli 1856 i Vindeby på Langeland og døbt 29. sep-tember i Lindelse Kirke. Her blev hun også konfirmeret i 1870. Else emigrerede i 1882 til USA med damperen Thingvalla. 11. oktober 1885 gifter hun sig i Alden i staten Minnesota med Carl Marinus Nielsen, der var født 25. marts 1860 i Hørby ved Hjørring. Her føder

A viser byen Alden i staten Minnesota i USA.

28.3

hun 7 børn inden hun dør 10. juni 1900 i Al-den. Hendes mand dør 10. november 1934 i Milltown og begraves i Alden. Elses mor og hendes 3 yngre søstre emigrerer i 1886-1887 til Alden. 4. Mathilde Jørgensen født 29. maj 1859 i Vindeby på Langeland og døbt i Lindelse Kir-ke 24. juli 1859. Her blev hun også konfirme-ret i 1873. Efter at have været ude og tjene, emigrerede hun med moderen til Alden i sta-ten Minnesota, USA den 18. maj 1887. 5. Anine Cathrine Jørgensen født 11. febru-ar 1864 i Vindeby på Langeland og døbt 1. maj 1864 i Lindelse Kirke, hvor hun også

blev konfirmeret i 1878. Anine emigrerede til Alden i staten Minnesota, USA den 7. sep-tember 1886 hvor hun havde stillingsbeteg-nelsen jomfru. 6. Caroline Jørgensen født 12. marts 1867 i Vindeby på Langeland og døbt i Lindelse Kir-ke 19. april 1867, hvor hun også blev konfir-meret i 1881. Caroline emigrerede sammen med hendes mor til Alden i staten Minnesota, USA den 18. maj 1887. Hun havde dengang titlen som tyende. Caroline bliver gift med danskeren Jens J. Petersen og det er kendt, at de fik 7 børn fra 1891 til 1905. Det er også kendt, at Carolines mor, Johanne, boede hos dem i Eureka, Polk, Wisonsin i 1905.

Thingvalla-Linjen og den direkte forbindelse mellem København og New York. I året 1880 havde Thingvalla-Linjens to skibe der sejlede fra København til New York (anløbende Kristiania og Newcastle). Damperen Thingvalla opgives til 1577 netto registertons. På rejser fra København har det medført 580 tons død vægt (foruden passagerer).

Else Marie Jør-gensen emigrere-de i 1882 til USA med damperen Thingvalla. Det er ikke oplyst hvilken rejse hendes søskende og mor anvendte.

28.4

56. Jørgen Johansen blev født i Høje, Lunde Sogn på Fyn og døbt i Lunde Kirke 31. august 1794. Jørgens far var husmand Johan Olsen født om-kring 1755 og døde 2. maj 1821 i Lunde By og blev begravet på Lunde Kirkegård. Jørgens mor var Anne Jørgensdatter og var født omkring 1766 og døde som enke 15. fe-bruar 1844 i Lunde By og begravet på Lunde Kirkegård. Anne blev, efter hendes mands død, boende hos sønnen Johan Jørgensen i Lunde. Johan Olsen og Anne Jørgensdatters børn blev alle døbt i Lunde Kirke og følgende er kendt: Anne Marie døbt 5. maj 1793 og begravet 4. august 1793. Jørgen døbt 1794 (se øverst på siden). Anne Marie døbt 4. september 1797.

Maren Kirstine født 17. november 1800. Karen dødfødt 4. januar 1804. Ole født 28 marts 1808 og død 21. april 1808. Ole født 6. august 1810.

57. Else Rasmussen blev født 13. juni i Sna-rup og døbt 30. juni i Krarup Kirke. Else døde 12. april 1888 i Lunde By og begra-vet 18. april på Lunde Kirkegård. Elses far var Husmand Rasmus Nielsen født omkring 1760 i Kværndrup. Han døde 7. marts 1835 i Snarup og blev begravet 15. marts på Krarup Kirkegård. Elses mor hed Anne Marie Nielsdatter og blev født omkring 1761 og døde 11. marts 1826 i Snarup og begravet 20. marts på Krarup Kir-kegård. Rasmus og Anne Marie fik 3 sønner og 4 døtre, hvoraf den ene datter døde.


Johan Jørgensens aner

28. Johan Jørgensen 1823-1878

Lunde / Lindelse

56. Jørgen Johansen 1794 - 1854

Lunde / Lunde

57. Else Rasmussen 1799 - 1888

Krarup / Lunde

113. Anne Jørgensdatter Ca. 1766 - 1844

? / Lunde

114. Rasmus Nielsen Ca. 1760 - 1835

Kværndrup / Krarup

115 Anne M. Nielsdatter Ca. 1761 - 1826

? / Krarup

112. Johan Olsen Ca. 1755 -


28.5

58. Jens Johansen blev Gudbjerg på Fyn og døbt i Gudbjerg Kirke 12. juli 1778. Hans forældre var blevet gift i Gudbjerg Kirke 16. no-vember 1764 og hans far var hus-mand og murermester Johannes Henningsen født omkring 1743 og fundet død på Gudbjerg Mark 26. december 1789, hvorefter han blev

begravet på Gudbjerg Kirkegård 30. december. Jens mor hed Maren Jensdatter der var født omkring 1743. Fra Jo-hannes og Marens ægteskab er kendt 8 børn. Jens Johansen var som 33-årig soldat på Sydlangeland hvor han møder den 18-årig Anne Cathrine Hansdatter og de bliver gift i Humble Kirke 8. oktober 1814. 59. Anne Chatrine Hansdatter blev født i Brandsby på Langeland og døbt i Humble Kirke 26. juni 1796, hvor hun også blev konfirmeret i 1811. Hendes far var Hans Christensen, der var født i Humble og døbt i Humble Kir-ke 30. september 1770. Han var gift i Humble Kirke 26. september 1795 med Katrine Pedersdatter omkring 1784 og konfirmeret 1784 i Humble Kirke. Hans døde på Påø 27. september 1833 og blev begravet 4. oktober på Humble Kirkegård. I 1845 boede de i Hagenby ved Humble. Jens og nne bosatte sig først ved Påø og flyttede senere til Hagenby, der var en landsby ved Humble, som senere helt forsvandt som stednavn. Jens havde ernæret familien som husmand, men endte sine dage som almisselem. Fra deres ægteskab er 8 børn kendt og flere plejebørn.


Johanne Jensdatters aner

29. Johanne Jensdt. 1826 -

Humble / ?

58. Jens Johansen 1778 - 1847

Gudbjerg / Humble

59. Anne C. Hansdt.. 1796 - 1860

Humble / Humble

117. Maren Jensdatter Ca. 1743 / ? ? / Gudbjerg

118. Hans Christensen 1770 - 1833

Humble / Humble

119. Katrine Pedersdt. Ca. 1770 - ? ? / Humble

116. Johannes Henningsen Ca. 1743 - 1789

? / Gudbjerg


30.1

Anders Christensen og Johanne Jensdatter


3. Else 1912-1982

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944

24. Hans 1807 - 1871

25. Karen 1810 - 1850

26. Ole 1811 - 1886

27. Johanne 1808 - 1888

28. Johan 1823 - 1878

29. Johanne 1826 - ?

30. Anders 1815 - 1893

31. Johanne 1820 - 1880

12. Hans 1807 - 1871

13. Maren 1841 - 1931

14. Jørgen 1853 - 1885

15. Annesine 1853 - 1918


Data: Anders Rasmussen Christensen født 23. oktober 1815 i Illebølle, døbt 10. december 1815 i Lin-delse Kirke, hvor han også blev konfirmeret i 1830. Død 28. februar 1893 i Illebølle og begravet 6. marts 1893 på Lindelse Kirkegård. Beskæftigelse - Tømrer og husmand. Gift 23. marts 1844 i Longelse Kirke med: Johanne Kathrine Clausdatter født 25. oktober 1820 i Sdr. Longelse, døbt i Longelse 17. de-cember 1820, konfirmeret 26. april 1835 i Longelse Kirke. Død 21. maj 1880 i Illebølle og begra-vet 28. maj 1880 på Lindelse Kirkegård.

Anders Rasmussen Christensen blev født i Illebølle hvor foræl-drenes sted lå ned til Langelandsbæltet og hvor vejen i dag hed-der Sødalsvej. Efter vielsen i 1844 med Johanne Kathrine Clausdatter flytter de sammen i et hus-mandssted nær Anders forældre. Anders ernærer familien med jordlodden (ca. 2 3/4 td. Land) samt som tømrer. Ved datteren, Annesines bryllup i 1879 (se afsnit 14), flytter svigersønnen ind i huset og inden Johanne dør i 1880 kommer der 2 børnebørn. An-ders bliver boende som enkemand og oplever samværet med alle Annesines 6 børn inden han dør i 1893.

Matrikelkort ca. 1844. Nederst til venstre er matriklen som Anders havde og ved pilen boede han og familien. Øverst th. er hans forælders jord (Christen Andersen).

30.2

Efterslægt 1. Karen Andersen født 17. februar 1845 i Ille-bølle og døbt i Lindelse Kirke 3. marts 1845. 2. Christen Andersen født 17. april 1846 i Ille-bølle og døbt i Lindelse Kirke 14. juni 1846. 3. Claus Hansen Andersen født 16. april 1849 i Illebølle og døbt i Lindelse Kirke 10. juni 1849. 4. Anton Andersen født 29. november 1850 i Illebølle og døbt i Lindelse Kirke 11. marts 1851. 5. Karen Andersen født 18. februar 1852 i Ille-bølle og døbt i Lindelse Kirke 12. april 1852. 6. Annesine Claudine Andersen født 1853 (se afsnit 14).

Ukendt tømrer på sit værksted. Rillesav fra tømrer Anders Christensens værk-sted, som et barnebarn overtog og forærede sa-ven til Arne Navne.

Anders og Johannes 5 børn ca. 1865

30.3

60. Christen Andersen blev født i Hes-selbjerg på Langeland og døbt i Humble Kirke 28. januar 1787, hvor han også blev konfirme-ret 12. april 1801. Christens forældre er An-ders Hansen døbt 21. februar 1745, død i Hes-selbjerg 17. juni 1813 og begravet på Humle Kirkegård 23. juni.. Anders blev til dagligt kaldt Anders Smed. Han gifter sig 1. gang 10. oktober 1773 i Humble Kirke med Kirsten Strangesdatter, der var født 1743 i Hesselbjerg og blev begravet 22. september 1783 i Humb-le. De fik 3 børn sammen. Anders gifter sig 2. gang med Johanne Hansdatter og 3. gang med Christens mor Johanne Jacobsdatter, der var født omkring 1743 i Tryggelev og døde i 1827. Fra dette ægteskab er 7 børn kendt. Christen gifter sig 29. oktober 1814 i Trane-kær Kirke med: 61. Karen Rasmusdatter blev født i Bøstrup og døbt i Bøstrup Kirke 25. januar 1784, hvor hun også blev konfirmeret i 1798. Karens far hed Rasmus Hansen og levede fra ca. 1725 til han døde i Bøstrup i 1785. Karen kommer i tjeneste på Korsebøllegård i Tranekær, hvor hun bliver udlært som mejerske.

Efter brylluppet flytter de i 1815 til en gård i Illebølle, Lindelse Sogn. Gårdens jord lå ned til Langelandsbæltet (se kort på side 1 i dette afsnit). Jorden var på ca. 15½ tønder land. Foruden som landmand fungerer Christen også som træskomand. Christen døde 23. november 1856 i Illebølle og blev begravet 29. november på Lindelse Kirkegård. Karen døde 20. august 1860 i Illebølle og blev begravet 25. august på Lindelse Kirkegård.

Efterslægt Karen og Christen fik 2 børn: 1. Anders Rasmussen Christensen født 1815 (se side 1 i dette afsnit). 2. Christen Christensen født 20. marts 1821 i Illebølle og døbt i Lindelse Kirke 3. januar 1822, hvor han også blev konfirmeret i 1830. Han gifter sig med Karen Hansen, der er født omkring 1819 i Magleby. Deres børn er Caro-line Christine Christensen født omkring 1851 i Illebølle, Lindelse Sogn og Hans Christian Christensen født omkring 1852 i Illebølle, Lin-delse Sogn.


Anders R. Christensens aner

30. A. Christensen 1815-1893

Lindelse / Lindelse

60. Chr. Andersen 1786 - 1856

Humble / Lindelse

61. Karen Rasmusdt. 1784 - 1860

Bøstrup / Lindelse

121. Johanne Jacobsdt. Ca. 1743 - 1827

Tryggelev / Humble

122. Rasmus Hansen Ca. 1725 - 1785

? / Bøstrup

115

120. Anders Hansen 1745 - 1813 ? / Humble


30.4

62. Claus Hansen blev født i 1778 i Simmer-bølle og døbt 20. september 1778 i Simmer-bølle Kirke. Hans forældre var Hans Clausen født omkring 1754 og Johanne Hansdatter født omkring 1743. Claus dør 14. februar 1858 i Sønder Longelse og begraves 20. fe-bruar på Longelse Kirkegård. Han gifter sig med 63. Anna Dorthea Hansdatter født omkring 1786 i Longelse. Hun døde 11. december 1854 i Sønder Longelse og blev begravet på Longelse Kirkegård 16. december. Claus og Anne havde et husmandssted i Søn-der Longelse, Longelse Sogn, Svendborg Amt.

Efterslægt 1. Hans Clausen født 29. maj 1814 i Sønder Longelse og døbt 26. juni 1814 i Longelse Kir-ke. 2. Stepfen Clausen født 6. juli 1816 i Sønder Longelse og døbt 7. juli 1816 i Longelse Kir-ke. 3. Johanne Kathrine Clausdatter født 25. oktober 1820 (se starten af dette afsnit). 4. Bodil Clausdatter født 2. juni 1822 i Søn-der Longelse og døbt 8. september 1822 i Lon-gelse Kirke. 5. Jensine Caroline Clausdatter født 31. juli 1830 i Sønder Longelse og døbt 26. september i Longelse Kirke.


Johanne K. Clausdatters aner

31. Johanne Clausdt. 1820 - 1880

Longelse / Lindelse

62. Claus Hansen 1778 - 1858

Simmerbølle/Longelse

63. Anna D. Hansdt. 1786 - 1854

Longelse / Longelse

125. Johanne Hansdt. Ca. 1743 / ?

? / ?

126.

127.

124. Hans Clausen Ca. 1754 - ?

? / ?


Longelse Kirke Taget i marts 2003 Foto: Flemming Iskov

68.1

Claus Hansen og Karen Madsdatter


34. Hans Jacob Clausen 1792-1856 Havegården

68. Claus Hansen 1769-1828 Havegården

69. Karen Madsdatter 1750-1827

278. Hans Schibbygger 1671-1789 Polleholm

279. Sophie Wardinghausen 1689-1759

558. Hans C. Wardinghausen 1635-1695 Polleholm

559. Maria Nissen 1642-1712

138. Mads Jensen 1714-1789 Guldborggård

139. Maren Schibbygger 1714-1787

Tipolde2 Tipolde3 Tipolde4 Tipolde5 Tipolde6

Data: Claus Hansen født omkring 1769 i Stengade, Tullebølle Sogn og døbt i Tullebølle Kirke, død 6. oktober 1828 på Havegården i Illebølle og begravet 10. oktober 1828 på Lindelse Kirkegård. Han gifter sig 23. april 1790 i Lindelse Kirke med enken: Karen Madsdatter født omkring 1750 i Lindelse (Illebølle), døbt 13. juli 1750 i Lindelse af for-ældrene Mads Jensen og Maren Schibygger på Guldborggården (se afsnit 138), død 27. juli 1827 på Havegården i Illebølle og begravet 2. august 1827 på Lindelse Kirkegård.

Claus Hansen var i 1787, som 18-årig, karl hos Rasmus Mor-tensen i Illebølle. Om han senere blev karl på Havegården vi-des ikke, men efter gårdmanden på Havegården, Jacob Jen-sens, død 23. juli 1789, bliver Claus 1. karl og gifter sig med enken, Karen Madsdatter , 9 måneder efter hendes første mands død. Carl er da 21 år og Karen 40 år. Karen Madsdatter var født på Guldborggården i Illebølle og blev ofte kaldt Karen Guldborg. Omkring 1770 gifter hun sig med Gårdfæsteren Jacob Jensen på Havegården. Han var ca.

Illebølle ca. 1945.


Afsnit 68 Afsnit 138 Afsnit 278 Afsnit 558 Afsnit 16

Blå pil er Havegården. Rød pil er Guldborggården. Grøn pil er Polleholmgården.

68.2

35 år ældre end Karen, men om han havde været gift før er ikke kendt. Jacob og Karen fik i deres ægteskab 7 børn. Ved Jacobs død var der 2 sønner og 3 døtre, der arvede 419 rd. efter faderen og senere en betydelig arv efter moderen. Børnene bosatte sig på Lolland. Den ældste Haugeslægt for-svinder hermed fra Langeland.

HAVEGÅRDEN var en af Illebølles stør-ste og ældste gårde, der i gamle dage hørte til "Bielkegodset" og senere kom under grevskabet. Havegården er en meget frugt-bar avlsgård, og gennem tiderne har der altid været stor velstand hos fæsterne og ejerne. I 1661 boede Peder Ibsen i Hauffue, der havde 8 tdr. hartkorn, og han nævnes som Henrik Bielkes tjener. Gården kaldes derefter HAUGE og senere HAVE, og ejer-ne har gennem tiderne taget gårdens navn, og de tilhørte Lindelse Sogns største og ri-geste slægter. Af gårdens fæstere og ejere kendes: Jens Madsen Hauge død 1756, sønnen Mads Jensen Hauge død 1768, broderen Jacob Jensen Hauge død 1789, enkens 2. mand Claus Hansen Have død 1828, sønnen Hans Jacob Have død 1856. Købt af Johansen i 1858. Købt af Carl Christensen i 1925.

Efter Karens død i 1827 bliver Claus udlagt som barnefader til det uægte barn Hans Clausen, født 19. maj 1828, af moderen Karen Alexanderdat-ter. Claus Hansen blev Ridder af Dannebrog i 1803 og dør på Havegården 6. oktober 1828.

Uddrag af skifte efter: Jacob Jensen Hauge (Godset Langeland) gift med Karen Madsdatter. ...........Børn: Johanne Jacobsdatter 18 år - Jens Jacobsen 16 år - Maren Jacobsdatter 12 år - Anne Margrethe Jacobsdatter 10 år - Mads Jacobsen 6 år.1789 10/9 indfandt Jacob Jensens Hauges enke sig hos under-tegnede ????, og anmeldte, at hun var frugtsommelig efter sin husbonds død, hvorfor hun anmodede skifteforvalteren om, at blive siddende i udskiftet bo indtil hendes barsling var overstået.

I Karens ægteskab med Claus føder hun søn-nen Hans Jacob Clausen i 1792, som senere overtager Havegården (se afsnit 16). Før Karens død i 1827 bliver Claus udlagt som barnefader til det uægte barn Rasmus Clausen, født 8. marts 1826 af moderen Anne Katrine Sørensdatter.

Frikøb af fæstet for Havegården i Illebølle, Lindelse Sogn 1803 Vi Christian den Syvende Af guds naade konge til Danmark og Norge, de venders og gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormaren, Ditmarsken Og Oldenborg: giøre vit-terligt: At da Vi med bevilling af 5te october 1798 haver tilladt besidderen af grevskabet Langeland og stamhuset Ahlefeldt, Os elskelig kammerherre og general major Friderich grev Ahlefeldt Laurvigr at overdrage til bønderne paa bemeldte grevskab og stamhus deres gaarde til eiendom under de i forbemeldte bevilling anførte vilkaar; og bemeldte kammerherre grev Ahlefeldt Laurvig nu for Os allerunderdanigst haver andraget, at han ifølge heraf, her paa Vor forventede approbation, under 7de december forrige aar solgte til fæstebonden Claus Hansen Hage af Illebølle paa Vort land Langeland tilhø-rende gaard, som staar for harthorn ager og eng 7 tdr. 7 skp. Og skovski l skp.: for den summa, 4500 rdl., hvoraf de 500 rdl. udbetales førstkommende 11te juni, men resten for det første bliver staaende i eiendommen imod 1ste prioritets pandte-obligation - saa ville Vi efter de Os derhos foredragne omstændigheder dette salg, saaledes som det fin-des indført i den derom, under foranførte 7de december forrige aar sluttede kjøbscon-tract, hvoraf i Vort danske Kancellie er indsendt en gjenpart, i overensstemmelse med forbemeldte Vor bevilling. 11 rdl. 93 ski.

138.1

Mads Jensen og Maren Schibbygger












Data: Mads Jensen født 1714 i Ristinge, Humble Sogn af forældrene gårdmand i Ristinge Jens Rasmus-sen og Maren Madsdatter. Mads døde 1789 i Illebølle, Lindelse Sogn. Gårdfæster på Guldborg-gården i Illebølle, Lindelse Sogn, fra 1730. Kaldenavn Mads Guldborg. Gift 1733 i Lindelse Kirke med: Maren Hansdatter Schibbygger født 1714 på Polleholmgård i Illebølle, Lindelse Sogn af foræl-drene Hans Lauritsen Schibbygger og Sophie Gertrud Wardinghausen (se afsnit 278). Maren dø-de 1787 på Guldborggården, Illebølle, Lindelse Sogn.

Mads Jensens forældre var meget velhavende. Ved deres død i midten af 1700-tallet var boet beholdning 532 rd. Der hørte flere huse til gården i Helsned. Der var 140 stykker danske kroner, og gården havde 13 heste. Slægtsnavnet Guldborg stammer sikkert fra Mads, der 9. no-vember 1730 fæster Guldborggården i Illebølle - Lindelse sogn. Mads var vellidt og ærlig, hvorfor han havde mange tillidshverv, bl.a. var han Grevens vurderingsmand i mange skiftesamlinger.





138.2

Maren Hansdatter Schibbygger var vokset op på Polleholmgård (se afsnit 278) og i hen-des 54 års ægteskab med Mads Jensen fødte hun 4 børn: 1. Jens Madsen blev født 1739 på Guldborg-gården i Illebølle og døde 1810 i Købelev på Lolland. Han blev kaldt Jens Guldborg. Jens Guldborg blev gårdejer i Torpe og sam-men med proprietær Kier til Polleholm og Stævnegården forpagter af Nordenbrogård. I 1798 købte han herregården Nøjsomhed på Lolland for 10.600 rd. af den såkaldte "Gale Baron Knuth". Det var en udmærket handel og Jens Guldborg blev en meget rig mand. 2. Maren Madsdatter blev født 1742 på Guldborggården i Illebølle, som hun senere arvede. 3. Elsabeth Sofie Madsdatter blev født 1744 på Guldborggården i Illebølle. Hun døde i Skrøbelev og blev begravet 12. august 1825 på Skrøbelev Kirkegård. 4. Karen Madsdatter blev født 1750 på Guldborggården i Illebølle og døbt 13. decem-ber 1750 i Lindelse Kirke. Karen blev gift med gårdmand Claus Hansen på Havegården i Ille-bølle (se afsnit 68)

GULDBORGGÅRD i Illebølle er en me-get gammel, frugtbar og skøn gård, der på fædrenes eller mødrenes side i mange slægtled har været et rigt og lykkeligt hjem for Slægten Guldborg. Navnet stammer sik-kert fra Guldborg Slot, der nævnes allerede i sagntiden som Langelands ældste herresæ-de. Slottet lå på den mægtige Guldborgbak-ke, der har en højflade på 3 skpr. land. Der skal i gammel dage have været sejlads til slottet fra Østerstrand, hvilket egnen også tyder på, og ældre folk har meddelt, at i de-res barndom, var store moselavninger i nærheden. Disse store moselavninger blev senere udtørrede, og nu er den såkaldte ka-nal det sidste minde om den gamle søvej til Guldborg Slot. Som ruiner af den gamle borg er her fundet munkesten, stumper af bronze og kobber, og ligeledes er her fundet skeletter. Marken og stedet her omkring har båret navne som Fruerlunde, Kvindebjerg, Buretoften, Ringholmen, Møllebjerget, Sva-lehøjen og Tårnshave, hvilke alle minder om, at her har været et herresæde. Guldborg Slot er nu for længst sunket i grus for man-ge århundrede siden. Følgende ejere/fæstere er kendt: Claus Ebbesen nævnes 1603 og døde 1621, efterfølges af sønnen Mads Clausen. Senere ejes gården af Mads Pedersen der døde 1641. Iver Kierudsen der fæster husbondehold i 1642 og døde 1684. Her efter arver sønnen Niels Iversen der giftede sig med August M. Wardinghausen. Guldborg udstykkes og sælges til Niels broder Kierud Iversen der sælger Guldborg 1728 til Hans Ditlev Kaas der sælger til greverne Ahelfeldt hvorefter Kierud Iversens stifdat-tersøn Mads Jensen (Guldborg) fæster gården i 1730. Han gifter sig med Maren Hansdatter Schibbygger. Svigersønnen Rasmus Hansen (Guldborg) (1746-1804). Sønnen Christian Henrik Rasmussen (Guldborg). Svigersønnen Morten Foged (1819-1891). Konens sø-sterdatter Christine Larsen (1857-1912).

278.1

Hans Schibbygger og Sophie Wardinghausen












Data: Hans Lauritsen Schibbygger født 1671, død 1758 på Polleholmgård i Illebølle og begravet 16. marts 1758 på Lindelse Kirkegård. Han gifter sig 19. februar 1706 i Rudkøbing Kirke med: Sophie Gertrud Wardinghausen født 1689 på Polleholmgård i Illebølle, Lindelse Sogn, af for-ældrene Hans Wardinghausen og Maria Nissen (se afsnit 558). Sophie døde på Polleholmgård og blev begravet på Lindelse Kirkegård 7. februar 1759.

Hans Lauritsen Schibbygger drev skibsbygger i sin ungdom og blev en velhavende mand, der købte Polleholm af sin hu-strus slægtninge og boede her til sin død. Polleholm var på 120 tdr. land og 10 huse. Sophie Gertrud Wardinghausen overtogPolleholmgård efter hendes forældre og fra hendes ægteskab er 2 børn kendt. 1. Maren Hansdatter Schibbygger der blev født 1714 og gift med ejeren af Guldborggården i Illebølle (se afsnit 138).





278.2

2. Hans Christoffer Hansen født 1719 på Polleholmgård i Illebølle. Han arvede Polle-holm og havde Lindelse kirketiende i fæste. Med sine hustru, Karen Olufsen (1741-1814) arvede han en del formue og Lindelse Mølle, og han var efter de tiders forhold, en meget rig mand, der efterlod sig Polleholm og 10 huse gældfrit og desuden en kapital af 1962 rd. Karen Olufsen var en meget virksom kvinde, der i sin enkestand flyttede Polleholm fra Pol-letoften ved Guldborg Banke til sin nuværende plads. Stadskassen udbetalte hende herfor en præmie på 100 rd. Karen Olufsen gifter sig igen med Christian Basballe Kier (1748-1830) som så bliver pro-prietær til Polleholm, Stævnegaard og forpag-ter af Nordenbrogaard, og hans hustru havde arvet Lindelse Mølle. Da de begge havde arvet betydelige formuer, havde de et overskud på

Polleholmgård er den største af gårdene i Illebølle, Lindelse. En gammel selvejer-gård, der tidligere lå i den såkaldte Polletoft ved foden af Guldborg Banke, men blev udflyttet herfra til sin nuværende plads. Den var da betydelig større, og der hørte den-gang to småskove og 10 lejehuse til gården, der tillige havde en meget stor tørvemose, så det var en værdifuld gård. H. C. Wardinghausen (se afsnit 558) er den ældste og berømteste af Polleholmgårds ejere.

Illebølle, Lindelse Kirkesogn, Langeland Illebølle er nævnt første gang 1412 i formen Ilebølle. Forleddet er svært bestemmeligt, men kan være en form af navneordet yl, som betyder varme. Efterleddet ’-bølle’ betyder enkeltgård eller helgård. Landsbyens jordtilliggende Af det 664 ha store ejerlav var i 1682 35% opdyrket. Byen havde da alsædebrug i 3 vange og tak-seredes i 1688 til 93 tdr. htk., hvilket - vel på grund af øget opdyrkning - sattes op til 108 tdr. i 1844. Ejerlavet prægedes endnu omkring 1800 af store eng- og skovpartier. Byformen var meget løst opbygget med en glidende overgang til navngivne enkeltgårde. I 1412 nævnes Havegård og Stuegård. Guldborggård skænkedes i 1465 til Skt. Hans Kloster i Odense. En Gammeltofte (jfr. Bytofte Mose) nævnes 1682 og vidner formentlig om den vikingetidige forgæn-ger for den nuværende bebyggelse. På Bjerrebanken har muligvis ligget en tidlig middelalderlig borg. Illebølle blokudskiftedes i 1803, og siden er 10 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1412 pantsatte Sven Utsen Blegholm med bl.a. 5 gårde i Illebølle. I 1460 erhvervede Philip Axel-sen 1 gård, der optræder på skiftet efter hustruen i 1504. Kronen havde i 1510 under Tranekær len 1 selvejergård og 4 egaliserede fæstegårde. Ved reformationen vandtes endvidere Guldborggård, der tilhørte Skt. Hans Kloster i Odense, samt 2-3 sognegodsgårde. Fra 1547 til 1636 afhændede kronen 3 gårde i byen og erhvervede 2. Fårevejle havde i 1583 3 ega-liserede gårde. I 1664 var kronen stadig absolut dominerende. Med afhændelsen af Tranekær i 1672 fulgte 14 gårde i Illebølle. I 1766 var Tranekærs andel 10 gårde og 11 huse. Skovsbo, Lyk-kesholm og Hjortholm havde da hver en enkelt gård. Endnu i 1844 var hovedparten af byen i fæ-ste, men i 1903 var overgangen til selveje fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde ligger forholdsvis stabilt o. 21 fra 1610 til 1903. Hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. ligger noget under normen. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen udsattes for fle-re lodsejer delegaliseringer, men synes aldrig egaliseret i sin helhed. Fra Historisk Atlas (http://historiskatlas.dk/)

12.000 rd. Men en stor del af den en gang så mægtige formue blev desværre tabt efter den ulykkelige stadsbankerot i 1813. Karen døde i 1814.

558.1

Hans C. Wardinghausen og Maria D. Nissen












Data: Hans Christoffer Wardinghausen født 19. juni 1635 i Kampen, Rendsburg i Tyskland. Hans far Johannes Wardinghausen (1603-1675) var præst der og præstesøn af Joacim Wardinghausen (1550-1627). Også han var præst i Kampen. Hans Christoffer Wardinghausen døde i Rudkøbing 6. februar 1695 i Rudkøbing. Han gifter sig omkring 1662 med: Maria Dorthea Nissen født i oktober 1642 i Neumünster, Tyskland. Hendes far var Thomas Nis-sen, der senere blev bl.a. tolder og borgmester i Rudkøbing. Marie dør i maj 1712 i Rudkøbing.

Hans Christoffer Wardinghausen Han var født 19. juni 1635 i Rendsborg i Tyskland, hvor fade-ren hed Johannes Wardinghausen (1603-1675). Hans havde 3 søskende, Christian, Joachim og Gert, hvis senere voksenliv ikke er kendt. H.C. Wardinghausen fik en militær uddannelse og nævnes i 1658 som løjtnant i Hans Adolph Buchvalds rytterkompani, hvor han havde 51 mand under sig. Han lå dengang på Samsø. Samme år udnævnes han til kaptajnløjtnant i oberst Körbers





558.2

regiment. Körber var dengang kommandant i Nakskov, og havde desuden befaling til at ord-ne Langelands forsvar. Det var ved den lejlig-hed, at Wardinghausen kom til Langeland og blev tilknyttet krigskommissær og landsdom-mer Vincents Steensen på Stensgård. Langelands Gøngehøvding Wardinghausen blev til sidst hårdt såret, man mente dødeligt, og faldt i svensk fangenskab. Men han kom sig, og efter krigen tog han igen til Langeland og giftede sig med sin ungdoms-kæreste, Maria Dorthea Nissen. Wardinghausen afløste sin svigerfar som in-spektør ved grevskabet, og han omtaltes som en god mand, der lånte de forarmede bønder en del penge, som han aldrig fik tilbage. Efter krigen var de ruinerede gårde omtrent værdiløse, men Wardinghausen forventede atter bedre tider og købte derfor Polleholm i Lindelse, en gård i Kædeby og en i Simmer-bølle - alt i alt 25 tdr. hartkorn. Polleholm ned-arvedes i hans efterslægt i 140 år. Wardinghausen blev, efter svigerfaderens død, tolder i Rudkøbing til sin egen død i 1695. Han var meget afholdt af langelænderne - både i krig og fred. Han var kundskabsrig, klog, hjælpsom, en livsglad langelænder og man glemte ikke, at han hørte til de trofaste kæm-per. Derfor fik han tilnavnet ”Langelands Gøngehøvding”. Skiftesamlinger efter ham viser at han, trods sin store børneflok, de dårlige tider og sin sto-re velgørenhed, havde forstået at arbejde sig frem til velstand. Han efterlod sig landejen-domme med i alt 20 tdr. hartkorn, en større gård i Rudkøbing, et større fartøj og et pragt-fuldt indbo, hvor der særlig nævnes en del smykker af guld og sølv. Boets midler på 2466 rd. deltes mellem enken og børnene. Maria Dorthea Nissen var født i Tyskland, men flyttede med forældrene til Langeland hvor faderen, Thomas Nissen var ridefoged og inspektør hos greve Rantzau på grevskabet Langeland. Han var meget afholdt af lange-lænderne for sin dygtighed og hjælpsomhed under og efter krigen (1657-59), og i 1662 overlod han stillingen som ridefoged til svi-gersønnen Hans Christopher Wardinghausen. Nissen døde som tolder i Rudkøbing. Han blev udnævnt som borgmester i Rudkøbing 18. de-cember 1668, dog først med løn, når den fore-

Svenskekrigen 1657 - 60 Den danske konge hed dengang Frederik III, der regerede landet fra 1648-1670. Han erklærede i 1657 Sverige krig. Det fik den svenske konge, Karl Gustav, der på det tids-punkt lå med sin hær i Nordtyskland, til at drage mod København. På grund af en hård isvinter, kunne dette ske via Langeland på tilfrosne bælter. Det blev en hård tid for langelænderne, da hæren efterlod sig et land, der var forpint og udplyndret. Da hæren nærmede sig København, indgik kongen i 1658 en fredsaftale, med tab af Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm samt Bohus og Trondheim i Norge. Det var ved den lejlighed kong Karl Gustav skænkede Langeland som et grevskab til Corfitz Ulfeldt. Svenskerne beholdt dog en mindre hær på Langeland, som imidlertid blev fordrevet inden svenskerne brød den indgået fredsaf-tale, og nu ville give Danmark det endelige dødsstød. Det var ved denne sidste aktion, at bl.a. kaptajnløjtnant Wardinghausen kom til Langeland, og var med til at fordrive de sidste svenskere og efterfølgende forsvare øen mod nye svenske angreb. Øen måtte dog overgive sig, og svenskerne blev først standset ved København, som de forgæves belejrede. Ved fredsslutningen i 1660, fik Danmark-Norge både Trondheim len og Bornholm tilbage, men ikke de øvri-ge tabte områder fra fredsaftalen i 1658.

gående borgmester, Jørgen Rasmussen døde. I en skrivelse i Rigsarkivet står, at Thomas Nis-sen den 7. marts 1674 blev afløst som borgme-ster af Mogens Hansen, men i rådhusprotokol-len nævnes datoen 23. december 1673. Tho-mas Nissens afgang havde noget med hans kones tragiske død og problemer med et 8 mands udvalg at gøre. I Canseliets Registratur 28. august 1669 står: Borgmester og tolder Thomas Nissen i Rudkø-bing må lade sin afgangne hustrus liig, som efter sin sygdom og raseri er dødfunden - udi kristelig jord - begravelse. I "Matrikelekstrat 1680 Tranekær amt" næv-nes Nissen som "Oberinspecteur over Due-

558.3

holm". Det kan være Dueholm Hovedgård (Dueholm kloster) i Nykøbing Landdistrikt i Thisted amt. 1. maj 1689 skænkede han en obligation på 16 Rigsdaler og 4 mark til de fattige i Rudkøbing. Efter krigen 1657-60 havde byen Rudkøbing ingen penge til at betale sin gæld med. Derfor pantsatte man i 1668 Nymarken (evt. den kommende Møllemark) til tolderen, den sene-re borgmester Thomas Nissen, for den gæld byen var ham skyldig.

Efterkommere Hans Christoffer Wardinghausen og Maria Dorthea Nissen, fik i periode 1666 til 1689 - 10 børn (5 drenge og 5 piger). Thomas Wardinghausen (1666-1707) blev i 1706 ansat som assistent ved Det Kgl. octr. Dansk-Vestindisk-Guinesiske Kompani og udgik i november samme år med skibet Christianus Qvitus til fortet Christiansborg i Guina, hvor han senere døde. Han efterlod sig ingen børn. Hans Christoffer Wardinghausen (1667-1708) blev medejer af Polleholm, som han senere solgte, og ved hans død kunne hans gæld ikke dækkes. Han efterlod sig en søn, født udenfor ægteskab, der døde som ung. Christian Henrich Wardinghausen Født 1671 og blev senere skibsredder, men led store tab under de svenske kapringer i 1710, hvor han mistede et skib ved Møn med føde-varer for over 3000 rd., og et skib i Nordsøen med en ladning til en værdi af 1500 rigsdaler. Han efterlod sig en søn, der døde barnløs. Dorothea Cathrine Wardinghausen Født 1673. Hendes mand var præst i Simmer-bølle. Han døde fattig og hun fragik arv og gæld efter ham. De havde 13 børn, som de efter de tiders urimelige skattelove måtte beta-le familieskat for. Da manden dør, fik hun kun ringe pension af efterfølgeren pastor Peder Pedersen, der var gift med hendes datter, og som sad i lige så ringe kår. Datteren dør tid-ligt, og efterlader sig flere små børn. I 1726 boede Dorothea som fattig præsteenke i Rud-købing.

Elisabeth Marie Wardinghausen Født 1675 og gift med Peder Hansen der var lærer og hører ved latinskolen. De fik ingen børn. I 1704 købte de en gård i Simmerbølle af kaptajn Wardinghausens enke, altså hans svi-germor Maria Dorthea Nissen. Efter mandens død blev Elisabeth boende på gården i en år-række. Hun flyttede derefter til Rudkøbing, hvor hun vedblev at være enke. I 1726 kalder hun sig en fattig enke i slet stand. Charlotte Amalie Wardinghausen Født 1678 og var kun 24 år, da hun blev enke første gang. Ved skiftet efter Hans Steffensen var boets overskud på 97 rbd., der deles imel-lem enken og børnene. Hun bliver gift igen med enkemand og birkedommer Erich Erich-sen fra Hou. De får ingen børn sammen. I 1726 boede hun som fattig enke i Rudkøbing. Hun fortalte dengang, at hendes mand var me-get rig, da han var birkedommer, indtil han blev fuldmægtig hos salig Grev Friderich v. Ahlefeldt. Der lod han bygge nogle skibe, hvortil han udlagde af sine egne midler, hvor-for Greven gav ham to steder på Hou - afgifts-fri på livstid. Charlotte havde ventet, at greven skulle give hende det ene sted på livstid. Men han bortbyttede disse steder med herregården Nygård, og man fratog hende alt gods og for-mue. Augusta Margrethe Wardinghausen (1680-1743) blev gift med Niels Iversen, der var proprietær til Østergård, hvorfra slægten Klæsøe nedstammer. N. Iversen udstykker Guldborg i Illebølle og solgte hovedparcellen til sin broder, Kierud Iversen. Men Niels be-holdt dog den store, jordegne gård og var en velhavende mand. Augusta dør 1743 og efter-lader sig 10 børn. Friderich Wardinghausen (1680-1709) var først handelsmand i Rudkø-bing, hvor han ejede en gård, men flyttede derefter til Bergen i Norge, hvor han døde. I hans dødsbo var der en del fine klæder, sølv-knapper mm. Gården i Rudkøbing og hans løsøre blev solgt ved auktion for 407 Rbd., men hans gæld var 351 Rbd. Overskuddet blev skænket hans moder til hjælp til hendes alder-dom. Fridrich efterlod sig ingen børn.

558.4

Sophie Gertrud Wardinghausen (1686-1759) blev gift med Hans Lauritsen Schibbygger, der var skibsbygger i sin ung-dom og blev en velhavende mand. Efter viel-sen købte han Polleholm af sin hustrus slægt-ninge og boede der til sin død i 1758. Sophie døde 1759 (se afsnit 278).

Nicolaj Wardinghausen født 1689 opholdt sig en tid i Rudkøbing, men er formodentlig død i Rusland. I krigen mod Sverige 1709-20 tjente han kongen som søkaptajnløjtnant og gik derefter i moskovitisk tjeneste. Han efter-lod sig en søn, der var købmand i København, og fra ham nedstammer slægten Wardinghau-sen. Den eneste gren af Wardinghausens efter-slægt, der har bevaret stamfaderens navn og slægtsnavn.

Svenskekrigen 1657-60 på Langeland Denne krig var en streng prøvetid for Danmark. Krigen kostede store ofre af mennesker og værdi-er, og den tidligere velstand forsvandt. Men nationalfølelsen vågnede under krigen, og folket tog levende del i landets forsvar, der hovedsalig førtes af bønderne med adelen i spidsen. "Langelands nationalhelt", den tapre landsdommer Vincent Steensen til Stensgård fandt heltedøden, men hans trofaste kampfælle, oberstløjtnant Bernbach og hans tapre officerer, hvoraf den berømteste var kaptajn Wardinghausen, førte langelænderne til en afgørende sejr på denne hædersdag den 17. fe-bruar 1659, og den berømte svenske feltmarskal Wrangel måtte trække sig tilbage med et tab af 2 kanoner og 300 døde eller fanger, og svenskerne foretog derefter mange mislykkede angreb på Langeland. Onsdag d. 7. oktober 1657 kom der bud fra Tåsinge, at Ritmester af Fresens Regiment med 40 he-ste lå i kvarter ved Vemmenæs. Om natten sendte Bernebach Capitainlieutenant Wardinghausen med 20 soldater og nogle bønder over for at forsøge at overrumple dem, hvad der lykkedes så godt, at alle som ikke overgav sig, blev hugget ned. Kun Ritmesteren selv og en kvartermester slap i bar skjorte fra Færgegården, hvor de lå, ud i en båd og sejlede til Svendborg. 18 fanger sendtes til Nakskov og gik - det var jo hvervede folk - villigt i dansk tjeneste. Først 8. juni 1659 indtog svenskerne øen. Men både før og efter denne kamp deltog Wardinghau-sen i de mange hårde kampe og rostes som den tapreste og forvoveste af de unge officerer, der deltog i kampen på Langeland og småøerne, og han blev senere kaldt " Langelands Gøngehøv-ding". Wardinghausen blev til sidst hårdt såret, man mente dødeligt, og faldt i svensk fangenskab. Men han kom sig dog igen, og efter krigen kom han igen til Langeland, hvor han giftede sig med sin ungdomsbrud, Maria Dorthea Nissen. I haven til villaen "Lønkilde" i Lindelse blev der rejst en mindesten for H.C. Wardinghausen med inskriptionen "Æresminde for H.C. Wardinghausen Langelands Gøngehøvding 1659". Her stod stenen indtil 1964, hvor den pensionerede lærer Carlin Klæsøe boede. Klæsøe havde også War-dinghausen som stamfader og havde selv indhugget inskriptionen, men efter hans død i 1963, hvor villaen blev solgt til fremmede, flyttede hans efterladte familie stenen til "Købingshoved" ved Klæsø ud til Lindelse nor - et område, som Carin Clæsøe havde ejet i mange år. Hvorvidt stenen fortsat står her er ukendt.

Infobokse Møntfod i 1800-tallet.........................................14.4

Svenstrup By......................................................16.4

Svenskekrigen 1656-59 i Magleby ....................16.6

Navnet Navne ....................................................16.7

Navnet Korse .....................................................18.4

Fæstebønder.......................................................18.6

Stavnsbåndet ......................................................18.6

Udskiftningen ....................................................18.6

Stormfloden 1872 på Langeland........................18.6

Uægte børn ........................................................20.2

Husmænd ...........................................................20.3

Tønder land/Hartkorn ........................................22.2

Forsamlingsbevægelsen.....................................22.4

Rokkedrejer .......................................................24.2

Amerika damperen ............................................28.3

Fattiglem/Fattighjælp/Fattighuse.......................28.6

Havegården i Illebølle .......................................68.2

Guldborggården i Illebølle...............................138.2

Illebølle, Lindelse Kirkesogn ..........................278.2

Svenskekrigen 1657-60 ...................................558.2

Svenskekrigen 1657-60 på Langeland.............558.4

Personindeks

Personindeks 1

Alexanderdatter, Karen ------------------------------------ 68.2 Andersen, Annesine Claudine (1853-1918) ------------ 14.1 Andersen, Anton (1850-) --------------------------------- 30.2 Andersen, Christen (1846-) ------------------------------- 30.2 Andersen, Christen (Ca.1786-1856) --------------------- 30.2 Andersen, Claus Hansen (1849-) ------------------------ 30.2 Andersen, Elva Kristine (1920-) ------------------------- 14.4 Andersen, Jørgen Bo (1964-) ------------------------------ 2.8 Andersen, Karen (1845-) ---------------------------------- 30.2 Andersen, Karen (1852-) ---------------------------------- 30.2 Baggesen, Ferdinand Anthon Christian Find (1847-) - 28.2 Bekker, Elyn (1933-) --------------------------------------- 6.5 Bekker, Rudolf ---------------------------------------------- 6.5 Christensdatter, Maria (Ca.1727-1782) ----------------- 16.5 Christensen, Anders Rasmussen (1815-1893) --------- 30.1 Christensen, Christen (1821-) ---------------------------- 30.3 Christensen, Hans (Ca.1770-1833) ---------------------- 28.5 Clausdatter, Bodil (1822-) -------------------------------- 30.4 Clausdatter, Jensine Caroline (1830-) ------------------- 30.4 Clausdatter, Johanne Kathrine (1820-1880) ------------ 30.1 Clausen, Hans (1814-) ------------------------------------- 30.4 Clausen, Hans (1828-) ------------------------------ 16.9+68.2 Clausen, Hans (Ca.1754-) --------------------------------- 30.4 Clausen, Hans Jacob (1792-1856) ---------------- 16.8+26.3 Clausen, Rasmus (1826-) -------------------------- 16.9+68.2 Clausen, Rasmus (Ca.1738-1792) --------------------- 16.10 Clausen, Stepfen (1816-) ---------------------------------- 30.4 Clement, Daniel Leander (1990-) ------------------------- 2.7 Clement, Magnus Luvis (2002-) -------------------------- 2.7 Clement, Mille (2004-) ------------------------------------- 2.7 Clement, Monica Lea (1993-) ----------------------------- 2.8 Erichsen, Erich ------------------------------------------- 558.3 Eskildsen, Anders Hesselbjerg (1949-?) ---------------- 14.4 Eskildsen, Anne Marie (1950-?) ------------------------- 14.4 Eskildsen, Annelise Hesselbjerg (1921-) --------------- 14.4 Eskildsen, Aksel Hesselbjerg (1918-) ------------------- 14.4 Eskildsen, Hans Ejnar Hesselbjerg (1913-) ------------ 14.4 Eskildsen, Hans Marius (1878-1959) ------------------- 14.3 Eskildsen, Harry Anders Hesselbjerg (1912-) --------- 14.4 Eskildsen, Inge Lise Hesselbjerg (1940-) --------------- 14.4 Eskildsen, Jørn (1939-2001) ------------------------------ 14.4 Eskildsen, Lars --------------------------------------------- 14.4 Eskildsen, Lise --------------------------------------------- 14.4 Eskildsen, Marianne --------------------------------------- 14.4 Eskildsen, Peter Lieberoth (1939-?) --------------------- 14.4 Eskildsen, Rosa Elenora Hesselbjerg ------------------- 14.3 Eskildsen, Susanne ----------------------------------------- 14.4 Eskildsen, Volmer Rudolf Hesselbjerg (1910-) -------- 14.4 Godfredsdatter, Sidsel (1810-1842) --------------------- 18.3 Godtfredsen, Hans (Ca.1793-1862) --------------------- 16.4 Godtfredsen, Rasmus (Ca.1792-1866) ------------------ 16.4 Hansdatter, Anna Dorthea (Ca.1786-1854) ------------ 30.4 Hansdatter, Anne (1825-) --------------------------------- 16.9 Hansdatter, Anne (Ca.1811-) ----------------------------- 22.3 Hansdatter, Anne Catrine (Ca.1796-1860) ------------- 28.5 Hansdatter, Anne Katrine (Ca.1757-1815) ------------- 26.3 Hansdatter, Dorthe (Før1757-1785) --------------------- 18.4

Hansdatter, Dorthe (Ca.1754-1818) -------------------- 16.10 Hansdatter, Dorthea Katrine (1814-1881) -------------- 16.9 Hansdatter, Elisabet (Ca.1779-1855) ------------------- 24.3 Hansdatter, Inger (Ca.1738-1817) ----------------------- 26.4 Hansdatter, Johanne --------------------------------------- 30.3 Hansdatter, Johanne (Ca.1743-) ------------------------- 30.4 Hansdatter, Johanne Cathrine Jensine (1830-)--------- 16.9 Hansdatter, Karen (1708-Ca.1740) ---------------------- 16.6 Hansdatter, Karen (1774-1829) -------------------------- 18.4 Hansdatter, Karen (1818-1863) -------------------------- 16.1 Hansdatter, Karen (Ca.1743-1817) ---------------------- 22.2 Hansdatter, Karen (Ca.1802-1863) ---------------------- 16.4 Hansdatter, Maren (ca.1783-1862) ---------------------- 22.4 Hansdatter, Maren (1811-1879) ------------------------- 16.4 Hansdatter, Maren (Ca.1801-1807) --------------------- 16.4 Hansdatter, Margrethe (før 1720 -) ---------------------- 16.7 Hansdatter, Margrethe (Ca.1804-Før1842) ------------ 16.4 Hansdatter, Marie (Ca.1799-1865) ---------------------- 16.3 Hansdatter, Martha Kirstien (Ca.1820-1891) ---------- 16.3 Hansen, Ada (1926-) -------------------------------------- 14.4 Hansen, Adelhein Gesine (1905-) ----------------------- 12.4 Hansen, Aksel Peder (1926-) ------------------------------ 6.4 Hansen, Alfred (1886-) ----------------------------------- 10.4 Hansen, Anders (1745-1813) ---------------------------- 30.2 Hansen, Ane Cathrine (1839-) --------------------------- 26.2 Hansen, Ane Kirstine (1843-) ---------------------------- 16.2 Hansen, Anna Helene (1912-1999) --------------------- 12.5 Hansen, Anna Marentine (1903-1984) ------------------- 6.4 Hansen, Anne Dorthe (Ca.1874-) ----------------------- 26.2 Hansen, Anne Dorthea (1845-) -------------------------- 26.2 Hansen, Anne Karentine (1880-) -------------------------- 8.4 Hansen, Anne Lise (1928-) --------------------------------- 6.4 Hansen, Anni Margit (1940-) ------------------------------ 6.5 Hansen, Anton Richard Thorvald (1879-) -------------- 10.4 Hansen, Camilla Thora (1864-) -------------------------- 12.3 Hansen, Carl Christian (1882-) ---------------------------- 8.4 Hansen, Carl Rasmussen (1850-) ------------------------ 24.2 Hansen, Christian (1850-) -------------------------------- 26.2 Hansen, Christian (1870-) -------------------------------- 12.4 Hansen, Christian Larsen (1876-1956) ----------------- 10.3 Hansen, Christine Jensine (1834-) ---------------------- 24.1 Hansen, Claus (Ca.1769-1828) -------------------------- 68.1 Hansen, Claus (Ca.1778-1858) -------------------------- 30.4 Hansen, Egon Frede (1938-) ------------------------------- 6.4 Hansen, Ejvind Viggo (1910-) --------------------------- 12.5 Hansen, Ellen Gudrun (1905-) ----------------------------- 4.5 Hansen, Else Marie (1912-1982) -------------------------- 2.3 Hansen, Erich Wilhelm (1898-) ------------------------- 12.4 Hansen, Esther Valborg (1908-) ------------------------- 14.4 Hansen, Eva Margrethe (1916-1972) --------------------- 6.5 Hansen, Eva M. (1938-) ------------------------------------ 6.4 Hansen, Evald (1916-1917) ------------------------------ 12.5 Hansen, Evald (1923-) ------------------------------------ 12.5 Hansen, Evald Kristian (1907-1977) ---------------------- 6.5 Hansen, Frederik Sophus (1884-1973) ----------------- 10.4 Hansen, Frederikke (1836-) ------------------------------ 24.2 Hansen, Gert (1955-1977) ---------------------------------- 6.5

Personindeks

Personindeks 2

Hansen, Hanne Margrethe (1844-) ---------------------- 16.2 Hansen, Hanne Margrethe (1859-1873) ---------------- 16.2 Hansen, Hans (1839-1897) ------------------------------- 12.1 Hansen, Hans Ingolf (1909-) ----------------------------- 12.5 Hansen, Hans Helmer -------------------------------------- 6.5 Hansen, Hans Jørgen (1856-) ----------------------------- 16.9 Hansen, Hans Jørgen (1874-1966) ----------------------- 10.3 Hansen, Hans Jørgen (1901-1957) ------------------------ 6.4 Hansen, Hans Madsen (1876-) ---------------------------- 8.4 Hansen, Hans Michel (Ca.1830-) ------------------------ 22.4 Hansen, Hans Peder (Ca.1871-) -------------------------- 26.2 Hansen, Hans Peter (1842-) ------------------------------ 26.2 Hansen, Hans Peter (1872-1956) ------------------------ 12.4 Hansen, Hans Peter (1904-) ------------------------------ 12.4 Hansen, Hans Rasmus (1845-) --------------------------- 16.1 Hansen, Henrikke Kathrine (1901-) --------------------- 12.4 Hansen, Ingeborg ------------------------------------------ 10.4 Hansen, Ingeborg Louise Elisabeth (1893-1969) ------ 10.4 Hansen, Inger Karoline (1882-1963) --------------------- 4.1 Hansen, Inger Kirstine (1872-) --------------------------- 10.3 Hansen, Jacob (1847-) ------------------------------------- 16.2 Hansen, Jacob Villiam (Ca.1877-) ----------------------- 26.2 Hansen, Jens (1750-1830) -------------------------------- 18.4 Hansen, Jens (1773-1851) ------------------------------- 20..4 Hansen, Jens (1855-) -------------------------------------- 26.2 Hansen, Jens Larsen (Ca.1780-1827) ------------------- 18.5 Hansen, Johannes Marius (1877-) ----------------------- 10.3 Hansen, Julie ------------------------------------------------- 6.5 Hansen, Kaj (1922-) ---------------------------------------- 6.4 Hansen, Karen (Ca.1819-) -------------------------------- 30.3 Hansen, Karen Kirstine (1882-1949) -------------------- 10.3 Hansen, Karl Erik (1933-) --------------------------------- 6.4 Hansen, Karl Marius (1879-1932) ------------------------ 6.1 Hansen, Karla Johanne (1910-1973) --------------------- 6.5 Hansen, Klaus Rasmussen (1816-) ---------------------- 16.9 Hansen, Knud (1923-) -------------------------------------- 6.4 Hansen, Lars Jensen (1868-) ----------------------------- 12.3 Hansen, Lilly Lovise (1925-) ------------------------------ 6.4 Hansen, Lise (1847-) -------------------------------------- 24.2 Hansen, Lonny Johanne (1938-) -------------------------- 6.5 Hansen, Mads (1712-1747) ------------------------------- 16.7 Hansen, Mads (1813-1868) ------------------------------- 16.1 Hansen, Mads Christensen (1850-) ---------------------- 16.2 Hansen, Maren Christine (1841-1931) ------------------ 12.2 Hansen, Marie Christine (1897-) ------------------------- 12.4 Hansen, Marie Hansine Thorvaldine (1872-1956) ----- 8.4 Hansen, Martha (1835-) ----------------------------------- 20.2 Hansen, Marthe (1847-) ----------------------------------- 24.2 Hansen, Marthe Kirstine (1853-) ------------------------ 16.9 Hansen, Martin (1882-1966) ----------------------------- 12.5 Hansen, Martine (1853-) ---------------------------------- 26.2 Hansen, Mary (1906-) -------------------------------------- 6.5 Hansen, Mathilde Hansine (1877-1880) ---------------- 12.4 Hansen, Mona Karen (1945-) ----------------------------- 6.5 Hansen, Niels (1843-1931) ------------------------------- 10.1 Hansen, Niels (1866-) ------------------------------------- 12.3 Hansen, Niels (Ca.1798-1876) --------------------------- 16.3

Hansen, Niels Anker (1906-) ---------------------------- 12.5 Hansen, Niels Peter (1842-) ------------------------------ 24.2 Hansen, Olga ----------------------------------------------- 10.4 Hansen, Oline (1844-) ------------------------------------ 26.2 Hansen, Peder (1717-1803) ------------------------------ 16.5 Hansen, Peder (1771-) ------------------------------------ 20.3 Hansen, Peder (1814-1885) ------------------------------ 18.1 Hansen, Peder (1833-1903) ------------------------------ 20.2 Hansen, Peder (1843-1928) -------------------------------- 8.4 Hansen, Peder (1854-) ------------------------------------ 16.2 Hansen, Peder (Ca.1770-1827) ------------------- 20.3+26.4 Hansen, Peder (Ca.1806-1852) -------------------------- 16.4 Hansen, Peder Carl Oluf Mathias (Ca.1866-) ---------- 26.2 Hansen, Peder Evald (1899-1981) ------------------------ 8.5 Hansen, Peder Madsen (Ca.1868-) ---------------------- 26.2 Hansen, Peter Carl Martin (1888-1957) ---------------- 10.4 Hansen, Rasmine (1846-1846) --------------------------- 20.2 Hansen, Rasmus (1838-1839) ---------------------------- 20.2 Hansen, Rasmus (1710-Ca.1740) ----------------------- 16.6 Hansen, Rasmus (1820-) ---------------------------------- 16.9 Hansen, Rasmus (1835-) ---------------------------------- 26.2 Hansen, Rasmus (1840-1841) ---------------------------- 20.2 Hansen, Rasmus (1847-1849) ---------------------------- 20.2 Hansen, Rasmus (1849-1883) ------------------------------ 8.1 Hansen, Rasmus (1874-1952) ---------------------------- 12.4 Hansen, Rasmus (1879-) ------------------------------------ 8.4 Hansen, Rasmus (Ca.1725-1785) ----------------------- 30.3 Hansen, Rasmus (Ca.1808-Ca.1830) ------------------- 16.4 Hansen, Rasmus Kristian (1853-) ----------------------- 20.2 Hansen, Signe Kristine (1877-) -------------------------- 10.3 Hansen, Thorvald (1904-1904) ---------------------------- 6.5 Hansen, Thorvald (1905-1982) ---------------------------- 6.5 Hansen, Valdemar Carlus (1886-) ----------------------- 14.4 Hansen, Viggo Gerhard (1910-) ------------------------- 12.4 Hansen, Villy Frederik (1915-) -------------------------- 14.4 Hansen, Yrsa Ruth () ---------------------------------------- 6.5 Hemmingsen, Elizabeth (-Eft.1982) ---------------------- 6.5 Henningensen, Johannes (Ca.1743-1789) -------------- 28.5 Iversen, Niels (1688-1744) ------------------------------ 558.3 Jacobsdatter, Johanne (Ca.1753-1827) ----------------- 30.3 Jacobsen, Ole Hansen (Ca.1811-1886) ----------------- 26.1 Jacobsen, Singer Christine (1878-) ---------------------- 14.3 Jensdatter, Anne Kirstine (1810-1855) ----------------- 20.1 Jensdatter, Anne Kristine (1811-1899) ----------------- 18.1 Jensdatter, Birthe (1778-1859) --------------------------- 18.4 Jensdatter, Ellen (1800-) ---------------------------------- 24.3 Jensdatter, Frederikke (1806-) --------------------------- 24.3 Jensdatter, Johanne (1826-) ------------------------------ 28.1 Jensdatter, Karen (1810-1850) --------------------------- 24.1 Jensdatter, Maren (Ca.1743-) ---------------------------- 28.5 Jensdatter, Margrethe Sophie (1809-1871) ------------ 20.2 Jensen, Christen (1798-) ---------------------------------- 24.4 Jensen, Hans (1809-1884) ------------------------------- 20..4 Jensen, Hans (1814-) -------------------------------------- 18.5 Jensen, Hans (Ca.1807-1871) ---------------------------- 24.1 Jensen, Hans Christoffer (Ca.1777-1835) -------------- 18.4 Jensen, Hans Madsen (Ca.1807-) ------------------------ 24.4

Personindeks

Personindeks 3

Jensen, Jacob (Ca.1715-1789) ---------------------------- 68.2 Jensen, Jørgen Peter (1816-) ----------------------------- 20..4 Jensen, Lars (1820-) --------------------------------------- 18.5 Jensen, Lars (1822-) --------------------------------------- 24.3 Jensen, Mads (1714-1789) ------------------------------ 138.1 Jensen, Mads (1813-) ------------------------------------- 20..4 Jensen, Niels (1811-) ------------------------------------- 20..4 Jensen, Niels (1817-) -------------------------------------- 24.3 Jensen, Ole (1813-) ---------------------------------------- 24.3 Jensen, Ole (Ca.1754-1828) ------------------------------ 26.3 Jensen, Peder (1793-1810) -------------------------------- 24.4 Jensen, Peder Pedersen (1817-) -------------------------- 18.5 Jensen, Rasmine Anne Kristine (1846-1915) ---------- 28.2 Jensen, Rasmus (Ca.1802-) ------------------------------- 24.4 Jensen, Signe Margrethe (1890-1973) ------------------- 8.4 Jensen, Tom Grastrup (1978-) ----------------------------- 2.8 Jensen, Valdemar Morten Navne (2011-) --------------- 2.8 Johansdatter, Anna Maria (Ca.1797-) ------------------- 28.4 Johansdatter, Anne Marie (Ca.1793-1793) ------------- 28.4 Johansdatter, Karen (1804-1804) ------------------------ 28.4 Johansdatter, Maren Kirstine (1800-) ------------------- 28.4 Johansen, Godtfred Mortensen (1835-) ----------------- 18.3 Johansen, Jens (Ca.1778-1847) -------------------------- 28.5 Johansen, Jørgen (Ca.1794-1854) ----------------------- 28.4 Johansen, Ole (1808-1808) ------------------------------- 28.4 Johansen, Ole (1810-) ------------------------------------- 28.4 Jørgensdatter, Anne (Ca.1766-1844) -------------------- 28.4 Jørgensdatter, Anne (Ca.1808-) -------------------------- 22.4 Jørgensdatter, Inger Kirstine (1789-) ------------------- 20..4 Jørgensdatter, Karen (1828-) ----------------------------- 16.9 Jørgensdatter, Karen (Ca.1775-1847) ------------------- 22.2 Jørgensdatter, Sidsel (Ca.1806-) ------------------------- 22.4 Jørgensdatter, Singer Kirstine (1815-1874) ------------ 22.2 Jørgensen, Alma Marie (1883-Ca.1961) ---------------- 14.3 Jørgensen, Anine Cathrine (1864-) ---------------------- 28.3 Jørgensen, Anna Johanne (1876-1945) ----------------- 14.3 Jørgensen, Anne Marie Emilie (1877-1958) ----------- 10.3 Jørgensen, Caroline (1867-) ------------------------------ 28.3 Jørgensen, Christen Rasmussen (1844-) ---------------- 22.2 Jørgensen, Else Marie (1856-1900) --------------------- 28.2 Jørgensen, Emma (1903-) --------------------------------- 14.3 Jørgensen, Hanne (1852-) --------------------------------- 28.2 Jørgensen, Hans (1848-) ---------------------------------- 22.3 Jørgensen, Ingrid (1923-) ---------------------------------- 6.5 Jørgensen, Johan (1823-1878) --------------------------- 28.1 Jørgensen, Johanne Christine (1881-1944) -------------- 6.2 Jørgensen, Johanne Kirstine (1879-) -------------------- 10.3 Jørgensen, Julius (1880-1953) --------------------------- 14.3 Jørgensen, Jørgen (1815-1890) -------------------------- 22.1 Jørgensen, Jørgen (1853-1885) -------------------------- 14.1 Jørgensen, Jørgen Pedersen (1855-) --------------------- 22.2 Jørgensen, Jørgine (1886-) -------------------------------- 14.4 Jørgensen, Jørgine Hansine (1852-) --------------------- 22.2 Jørgensen, Karen Kristine (1849-1929) ----------------- 10.2 Jørgensen, Maren (ca.1805-) ----------------------------- 22.3 Jørgensen, Martin (1846-) -------------------------------- 22.2 Jørgensen, Mathilde (1859-) ------------------------------ 28.3

Jørgensen, Peder (Ca.1763-1815) ---------------------- 16.10 Jørgensen, Rasmus (1812-1812) ------------------------- 22.4 Jørgensen, Rasmus Hansen (1870-1955) ----------------- 8.4 Jørgensen, Salomon (Ca.1808-) ------------------------- 22.3 Jørgensen, Thorvald(-1989) -------------------------------- 8.4 Jørgensen, Valdemar Johannes (1909-) ---------------- 14.3 Kier, Christian Basballe (1748-1830) ------------------ 278.2 Kock, Chresten Andersen (1920-) ----------------------- 14.4 Kragh, Gurli (1943-) ---------------------------------------- 2.8 Kristensen, Anna Johanne (1901-1977) ------------------ 6.4 Larsdatter, Bodil (Ca.1736-1804) ----------------------- 16.6 Larsdatter, Charlotte Cecilia (1817-) ------------------ 20..4 Larsdatter, Mette Kirstine (1823-) --------------------- 20..4 Larsen, Diana ---------------------------------------------- 14.4 Larsen, Frederikke (1830-1914) ------------------------- 20.2 Larsen, Hans Jørgen Heined (1820-) ------------------- 20..4 Larsen, Jens (Ca.1778-1859) ----------------------------- 24.3 Larsen, Mariane (Ca.1836-) ------------------------------ 22.2 Larsen, Mona (?-1960) ------------------------------------ 14.4 Larsen, Niels (Ca.1730-1797) --------------------------- 16.6 Larsen, Poul ------------------------------------------------ 14.4 Larsen, Rasmus (1828-) --------------------------------- 20..4 Lauritsen, Laurits C. (1903-) ----------------------------- 14.4 Lieberoth, Tove (1918-) ---------------------------------- 14.4 Madsdatter, Elisabeth Sofie (1744-1825) ------------- 138.2 Madsdatter, Karen (Ca.1750-1827) --------------------- 68.1 Madsdatter, Maren (1742-) ------------------------------ 138.2 Madsdatter, Maren (Ca.1775-1844) ------------- 20..3+26.4 Madsen, Jens (1739-1810) ------------------------------ 138.2 Madsen, Peder (1798-1889) ------------------------------ 16.4 Matzsen, Hans (1665-Ca.1731) -------------------------- 16.6 Mikkelsen, Hans (Ca.1792-1860) ----------------------- 22.4 Mogensdatter, Gertrud ------------------------------------ 16.6 Narten, Ragna Pouline Rigine (1888-1964) ------------ 10.4 Navne, Arne (1916-1924) ---------------------------------- 4.5 Navne, Arne Bent (1943-) ---------------------------------- 2.8 Navne, Ejvind (1909-2002) -------------------------------- 2.1 Navne, Eva (1965-) ------------------------------------------ 2.8 Navne, Inge Lisy (1937-) ----------------------------------- 2.7 Navne, Jan (1967-) ------------------------------------------ 2.8 Navne, Jesper (1990-) --------------------------------------- 2.8 Navne, Jonas (1993-) ---------------------------------------- 2.8 Navne, Mikkel Ellegård (2001-) --------------------------- 2.8 Navne, Oluf Hansen (1879-1945) ------------------------- 8.3 Navne, Rasmus Hansen (1883-1944) --------------------- 8.3 Navne, Rudolf Hansen (1881-1968) ---------------------- 4.1 Navne, Tobias Ellegård (2000-) --------------------------- 2.8 Navne, Valdemar Hansen (1878-Ca.1971)--------------- 8.3 Nielsdatter, Anne (Ca.1770-1844) ---------------------- 16.3 Nielsdatter, Anne Marie (Ca.1761-1826) -------------- 28.4 Nielsdatter, Karen (1782-1847) ------------------------- 20..4 Nielsen, Carl Marinus (1860-1934) --------------------- 28.2 Nielsen, Erik Anton (1895-) ----------------------------- 14.3 Nielsen, Johanne (1835-1912) -------------------------------- Nielsen, Jørgen (Ca.1742-1829) ------------------------- 22.2 Nielsen, Ole (1945-) ----------------------------------------- 4.5 Nielsen, Rasmus (Ca.1760-1835) ----------------------- 28.4

Personindeks

Personindeks 4

Nissen, Maria Dorthea (1642-1712) ------------------- 558.1 Nogel, Kasper (1994-) -------------------------------------- 2.8 Nogel, Lene (1969-) ---------------------------------------- 2.8 Nogel, Rikke (1998-) --------------------------------------- 2.8 Olesdatter, Anne Margrethe (Ca.1786-1840) ---------- 26.3 Olsdatter, Catrine (1797-) --------------------------------- 26.3 Olsdatter, Karen (Ca.1791-1831) ------------------------ 16.5 Olsen, Hanne Margrethe (1832-) ------------------------ 26.2 Olsen, Hans (Ca.1782-) ----------------------------------- 26.3 Olsen, Jens (Ca.1793-Ca.1794) -------------------------- 26.3 Olsen, Johan (Ca.1755-1821) ---------------------------- 28.4 Olsen, Johannes (1821-) ---------------------------------- 26.3 Olsen, Jørgen (Ca.1789-1790) --------------------------- 26.3 Olsen, Jørgen (Ca.1795-1798) --------------------------- 26.3 Olsen, Kristen (1825-) ------------------------------------- 26.3 Olsen, Niels Larsen (1817-) ------------------------------ 26.3 Olsen, Rasmus (Ca.1784-) -------------------------------- 26.3 Olufsen, Karen (1741-1814) ---------------------------- 278.2 Pedersdatter, Anne (Ca.1756-) --------------------------- 16.5 Pedersdatter, Anne Cathrine (1795-1795) -------------- 16.5 Pedersdatter, Anne Kirstine (Ca.1801-) --------- 20..3+26.4 Pedersdatter, Anne Marie (Ca.1782-) ------------------- 18.5 Pedersdatter, Bodil (Ca.1762-1821) --------------------- 16.5 Pedersdatter, Hanne (1814-) ---------------------- 20..3+26.4 Pedersdatter, Inger (Ca.1805-) ------------------- 20..3+26.4 Pedersdatter, Johanne Dorthea (Ca.1808-1888) 20..3+26.1 Pedersdatter, Johanne Margrethe (Ca.1760-) ---------- 16.5 Pedersdatter, Karen (1754-1813) ------------------------ 16.5 Pedersdatter, Karen (Ca.1797-) -------------------------- 26.4 Pedersdatter, Katrine (1816-) --------------------------- +26.4 Pedersdatter, Kirsten (Ca.1786-1841) ------------------- 16.3 Pedersdatter, Maren Sofie (Ca.1774-1841) ------------- 24.4 Pedersdatter, Maria (Ca.1785-1788) -------------------- 16.5 Pedersdatter, Marie Cathrine (-1792) ------------------- 18.4 Pedersen, Anne Marie (1852-1916) ---------------------- 8.2 Pedersen, Cecilie (1845-1916) --------------------------- 18.3 Pedersen, Christen Martin (1874-) ----------------------- 14.3 Pedersen, Christian (Ca.1812-) -------------------- 20.3+26.4 Pedersen, Gerda Kirstine (1902-1936) ------------------- 8.5 Pedersen, Hans (Ca.1736-1812) ------------------------- 26.4 Pedersen, Hans (Ca.1767-1828) ------------------------- 16.3 Pedersen, Hans (Ca.1810-1895) ------------------------- 20.1 Pedersen, Hansine (1838-1917) -------------------------- 18.3 Pedersen, Jens (1759-1832) ------------------------------ 24.4 Pedersen, Jens M (Ca.1803-) --------------------- 20..3+26.4 Pedersen, Karen Kirstine (1906-) ------------------------ 14.3 Pedersen, Ole (1789-1839) ------------------------------- 16.5 Pedersen, Peder (1869-Ca.1947) ------------------------- 10.3 Pedersen, Peder (Ca.1748-1807) ------------------------- 18.5 Pedersen, Peder Hansen (Ca.1787-) --------------------- 16.5 Pedersen, Rasmus (1819-) ------------------------ 20..3+26.4 Pedersen, Rasmusv Mogensen (Ca.1769-1831)------- 16.5 Petersen, Hans Julius Eberhart --------------------------- 14.3 Petersen, Hans Martin (1941-2000) --------------------- 14.4 Petersen, Jacob (1946-?) ---------------------------------- 14.4 Petersen, Jens J (1863-) ----------------------------------- 28.3 Petersen, Rikke Marie 1943-?) --------------------------- 14.4

Rasmusdatter, Anne (Ca.1780-) ------------------------ 16.10 Rasmusdatter, Karen (Ca.1783-1860) ------------------ 30.3 Rasmusdatter, Kirsten (Ca.1788-1846) ----------------- 16.8 Rasmusdatter, Kirstine (1799-1870) -------------------- 16.4 Rasmussen, Claus (Ca.1778-1850) --------------------- 16.10 Rasmussen, Else (1799-1888) --------------------------- 28.4 Rasmussen, Gerda Dam (1915-) ------------------------- 14.4 Rasmussen, Hans (Ca.1782-) --------------------------- 16.10 Rasmussen, Jørgen (Ca.1769-1826) -------------------- 22.4 Rasmussen, Kristen (1847-) ------------------------------ 16.2 Rasmussen, Lars (Ca.1785-1841) ---------------------- 20..4 Rasmussen, Michel (Ca.1786-) ------------------------- 16.10 Rasmussen, Mogens (1739-) ----------------------------- 16.6 Rasmussen, Poul (ca.1767-) ----------------------------- 16.10 Rasmussen, Pouline Carlotte (1872-Før1971) ----------- 8.3 Salomonsen, Jørgen (Ca.1781-1860) ------------------- 22.2 Schibbygger, Hans Lauritsen (1671-1758) ------------ 278.1 Schibbygger, Maren Hansdatter (1714-1787) 138.2+278.1 Steffesen, Hans (1661-1702) ---------------------------- 558.3 Stephansdatter, Kirsten (1759-1788) -------------------- 18.4 Strangesdatter, Kirsten (1743-1783) -------------------- 30.3 Sørensen, Anette Ellegård (1969-) ------------------------ 2.8 Sørensen, Bent Jørgen (1935-) ----------------------------- 2.7 Sørensen, Kai (1962-) --------------------------------------- 2.7 Sørensen, Mette (1973-) ------------------------------------ 2.8 Sørensen, Sten (1967-) -------------------------------------- 2.8 Theodorsen, Anna Petrine (1886-1954) ---------------- 12.5 Tommasdatter, Anne (Ca.1780-) ------------------------ 26.3 Thomsen, Jenny Egidia (1911-) ------------------------- 14.4 Toftdal, Ellen (1992-) --------------------------------------- 2.7 Toftdal, Morten (1990-) ------------------------------------ 2.7 Uhlhorn, Gesine (1876-1959) ---------------------------- 12.4 Vedel, Anders Sørensen (1881-) ------------------------ 18.3 Vedel, Katrine Kristine (1884-1956) --------------------- 8.3 Vedel, Kristen Hansen (1854-) -------------------------- 18.3 Vinsten, Valborg Olsen (1883-1919) --------------------- 8.3 Wardinghausen, Augusta Margrethe (1680-1743) --- 558.3 Wardinghausen, Charlotte Amalie (1678-Eft.1726) - 558.3 Wardinghausen, Dorothea Cathrine (1673-) ---------- 558.3 Wardinghausen, Elisabeth Marie (1675-Eft.1726) --- 558.3 Wardinghausen, Friderich (1680-1709) --------------- 558.3 Wardinghausen, Gert ------------------------------------- 558.1 Wardinghausen, Hans Christoffer (1635-1695) ------ 558.1 Wardinghausen, Hans Christoffer (1667-1708) ------ 558.3 Wardinghausen, Joachim -------------------------------- 558.1 Wardinghausen, Joacim (1550-1627) ------------------ 558.1 Wardinghausen, Johannes (1603-1675) --------------- 558.1 Wardinghausen, Nicolaj (1689-1759) ----------------- 558.3 Wardinghausen, SophieGertrud (1689-1759)--------- 558.3 Wardinghausen, Thomas (1666-1707) ----------------- 558.3

Familierelation til 1. Arne Navne *1943

1. Arne 1943-

2. Eivind 1909-2002

3. Else 1912-1982

6. Karl 1879-1932

7. Johanne 1881-1944

8. Rasmus 1849-1883

32. Hans ca.1767-1828 33.Anne 1770-1844

4. Rudolf 1881-1968

5. Inger 1882-1963

18. Peder 1814 - 1885

19. Anne 1811 - 1899

20. Hans 1810 - 1895

21. Anne 1810 - 1855

22. Jørgen 1815 - 1890

23. Singer 1815 - 1874

16. Mads 1813-1868

17. Karen 1818-1863

26. Ole 1811 - 1886

27. Johanne 1808 - 1888

28. Johan 1823 - 1878

29. Johanne 1826 - ?

30. Anders 1815 - 1893

31. Johanne 1820 - 1880

24. Hans 1807 - 1871

25. Karen 1810 - 1850

9. Anne 1852-1916

11. Karen 1849-1929

12. Hans 1839-1897

10. Niels 1843-1931

13. Maren 1841-1931

14. Jørgen 1853-1885

15Annesine 1853-1918

34+52 Hans 1792-1856 35. Kirsten 1788-1846

36. Hans ca. 1777-1835 37. Birthe 1778-1859

38. Jens 1780-1827 39.Anne 1782-?

40+54 Peder 1771-1827 41+55 Maren 1775-1844

42. Jens 1773-1851 43. Inger 1789-?

44. Jørgen ca.1781-1860 45. Karen ca.1775-1847

46. Jørgen ca.1769-1826 47.Maren ca.1736-?

48. Jens ca.1778-1859 49. Elisabet1779-1855

50. Jens 1759-1832 51.Maren ca.1774-1841

52+34. Hans 1792-1856 53. Ane ca.1787-1840

54+40 Peder c1771-1827 55+41 Maren 1775-1844

56. Jørgen 1794-1854 57. Else 1799-1888

58. Jens 1778-1847 59. Anne 1796-1860

60. Christen 1786-1856 61. Karen 1784-1860

62. Claus 1778-1858 63. Anne 1786-1854

Afsnit 4

Afsnit 8

Navneslægten tilbage til ca. 1665 http://anavne.dk/slagt/Navnebog/navnebog.htm

68+104 Claus Hansen 1769-1828 69+105 Karen Madsdatter 1750-1827 Afsnit 68

Afsnit 16

Afsnit 18

Afsnit 10

Afsnit 12

Afsnit 14

Afsnit 28

Afsnit 30

Afsnit 6

Afsnit 2

138+210 Mads Jensen 1714-1789 139+211 Maren Schibbygger 1714-1787 Afsnit 138

Afsnit 26

Afsnit 24

Afsnit 22

Afsnit 20

278+422 Hans L. Schibbygger1671-1758 279+423 Sophie Wardinghausen 1689-1759 Afsnit 278

558+846 Hans C. Wardinghausen 1635-1695 559+847 Maria Nissen 1642-1712 Afsnit 558

Samme person

Samme forældre

Afsnitsnummer = 1. del af sidenummer

Mine langelandske rødder - Arne Navne · Kirkegårdspladsen, og denne skole var gratis for alle...

Documents

Transcript of Mine langelandske rødder - Arne Navne · Kirkegårdspladsen, og denne skole var gratis for alle...