Metodelære til Afgangsprojekter på Akademiuddannelsen, pixi

Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy (ekstern lektor)

H O W T O D O I T

H O W T O D O I T

Klassisk metodisk opbygning, skitse

Klassisk struktur i

projektopgave

• (Indledning)• Problem-

identifikation• Problemformulering • Metode• Afgrænsning

Indhold = selve opgaven (beskrivelse

og analyse)Konklusion (skarpt og

kun på problem-formuleringe)

Indledning

• Indledning er ikke obligatorisk. • En indledning er blot en introduktion til

opgaven. • Hvad kan der stå i en indledning?– En kort præsentation af forfatteren– Motivation for emnet = hvorfor er emnet

interessant eller aktuelt?

Problemidentifikation• Skal ”varme op” til problemformuleringen – og selve opgaven.

• Problemidentifikationen sætter rammen for problemformuleringen.

– Den gode problemidentifikation giver information om de problemstillinger, der angives i problemformuleringen.

– Spørgsmålene i problemformuleringen virker herefter som logiske og naturlige.

• Hvad kan en sådan ”ramme” bestå af?

– Bred beskrivelse af det emne, der skal undersøges – en slags tematisering

– Tager opgaven udgangspunkt i en konkret case, da bør casen kort beskrives i problemidentifikationen

– Emnevalg skal være fagligt relevant. Den faglige relevans skal her ses i forhold til specialefaget Finansielle Forretninger

– Råd = vælg emneområde primært efter interesse (processen glider da lettere)

• Hvorfor er problemidentifikationen vigtig?

Problemformulering• Klar problemformulering og logisk opbygning; men der er ingen facitliste.

Problemstillingen – eller problemstillingerne - er som regel formuleret i en enkelt eller nogle få sætninger og kan udbygges med specificerende undersøgelsesspørgsmål.

Anden mulighed = at opstille hypoteser eller påstande, hvor problemet da er at teste hypotesen.

• Typisk udfordringer med problemformuleringen

– Er der fundet et konkret problem?

– Den skal være skarp og præcis, således at der kan konkluderes på problemet.

– Risiko = den er for bred og mangler skarphed => opgaven bliver for overfladisk

• Hvornår er det galt – eksempler =

– Der er reelt ikke fundet noget problem – eller at problemet ikke er relevant (fagligt tyndbenet)

– Der svares indirekte på problemet i problemformuleringen eller problemidentifikationen

– Det ”kan” være for tyndbenet, hvis der blot kan svares JA eller NEJ til problemet (husk at være djævlens advokat på eget arbejde)

Metodebeskrivelse• Helt overordnet = en beskrivelse af, hvordan problemformuleringen

besvares.

– Hvad er det ikke = blot en overordnet beskrivelse af, hvad der er lavet (eller skal laves) = den verbaliserede indholdsfortegnelse. Kan ikke bruges som værktøjskasse – se nedenfor.

• I startfasen af skriveperioden => metodebeskrivelsen = værktøjskassen til udarbejdelse af Afgangsprojektet.

• Når skriveprocessen er færdig + klar til bedømmelse => metodebeskrivelsen = guideline til læseren for, hvordan problembehandlingen foretages.

Metodebeskrivelse• Andre punkter = overvejelser om metodetilgange:

– En begrundelse for hvorfor vi har valgt den ene metode frem for den anden samt konsekvenserne ved valg og fravalg.

• Eksempel = investeringskalkulen som metodemodel – her er forskellige tilgange.

• Eksempel = Dupont-modellen. Her kan være tilvalg eller fravalg af de klassiske nøgletal.

• OBS på sammenhængen til afgrænsningerne - se senere.

– Metodevalg skal forklare, hvorfor og hvordan vi har gjort - og ikke altid bare være en beskrivelse af, hvad vi har gjort.

– Metodeovervejelser kan og bør ofte føre til ændringer af den oprindelige problemformulering.

Afgrænsninger

• Nogle bullets =

• Skal have relevans i forhold til problemformulering og metode (ej nødvendigt at afgrænse sig fra vejrudsigten )

• Hold fokus på, hvad der afgrænses fra• Risiko = et rodeafsnit. Anbefaling = at anvende bullets til hver

afgrænsning• Afsnit vil vokse i takt med, at opgaven skrives.

Indhold & skriveproces

Nogle bullets:

• Vi bliver klogere på problemidentifikationen i takt med skriveprocessen .

• Tilret problemformulering, metodebeskrivelse og afgrænsning i takt med den stigende klogskab .

• Vær tro mod problemformulering og metodebeskrivelse.

• Pænt layout, læsevenlig og uden stavefejl.

• Relevante kilder og litteratur Vær kildekritisk – specielt kilder hentet fra internet og dagspresse.

Konklusionen

• Konklusionen skal give svar på hele problemformuleringen; og ikke alt muligt andet.

• Skal være klar, skarp og præcis. Fylder typisk 1 -2 sider.

Den gode opgave

1. En gennemarbejdet, præcis og velafgrænset problemformulering .

2. Der er sammenhæng mellem problemidentifikation, problemformulering, metodebeskrivelse, selve opgaven (indholdet) – og konklusionen .

3. Konklusionen skal give skarpe svar på hele problemformuleringen .

– Detalje = Sprogligt velformuleret – og fri for forstyrrende stave- og tegnsætningsfejl

Den dårlige opgave 1. Uklar problemformulering .

2. Svag metodik – uklar metodebeskrivelse .

3. Manglende sammenhæng mellem problemformulering, analyse og konklusion. Naturlig konsekvens af 1 + 2 .

4. Ulogisk struktur (kludetæppet). Konsekvens af punkt-3 .

5. Beskrivelse af teori og modeller uden egentlig anvendelse .

6. Dårligt formuleret sprog med mange stave- og tegnsætningsfejl. Herunder brug af talesprog og sproglige blomster .