Mere digital damp på kedlerne - Nordic Manufacturing...Danmark ligger i toppen med hensyn til antal...

1

Analyse udgivet af GTS-foreningen i september, 2016

Mere digital damp på kedlerne– Hvordan kan samarbejde om digitale teknologier gøre Danmark til et attraktivt land at produktudvikle og producere i?

39

Titel: Mere digital damp på kedlerne - Hvordan kan samarbejde om digitale teknologier gøre Danmark til et attraktivt land at produktudvikle og producere i?

Udgivet af:GTS-foreningen, september 2016

Forsidefoto:Teknologisk Institut

Arbejdsgruppe og redaktion: Anders Brusch, DFMAnne-Lise Høg Lejre, Teknologisk InstitutHenrik Hassing, FORCE TechnologyJørgen Bo Nielsen, DHIMaria Strandesen, FORCE TechnologyMartin Møller, Alexandra InstituttetMartin Krogstrup Nielsen DELTA / FORCE TechnologyMorten Wagner, DELTA / FORCE TechnologyOle Mark, DHIDorthe Sjøbeck Christiansen, GTS-foreningenLars Fremerey, GTS-foreningen

Gregersensvej 12630 [email protected] 45 16 26 26www.gts-net.dk

3

1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2 Stor spredning i anvendelsen af digitalisering . . . . . . . . . 6

Digitaliseringsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Hvad adskiller top fra bund? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Markante brancheforskelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Investeringer i IoT-produkter på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

3 Udfordringer og barrierer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Teknologiske faldgruber på vejen fra idé til markedsklart intelligent produkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Kompetenceflaskehalsekanhæmmedigitalisering i fremstillingssektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Manglen på overbevisende business cases er en reel barriere for investeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Videnbrugesikkeitilstrækkeliggradpåtværsafbrancher 14

4 Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Anbefaling 1: Fortsat fokus på breddeindsatser . . . . . . . . . 17

Anbefaling2:Behovforsammenhængendedigital strategi med fokus på udviklingen af IoT økosystemer . . . . 17

Anbefaling 3: Fast-track til uddannelse af kritiske kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Anbefaling 4: Udviklings- og demonstrationscentre for IoT og smart produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Anbefaling 5: Styrket fokus på horisontal innovation i de danske innovations- og udviklingsprogrammer . . . . . . . 20

Anbefaling 6: Sikker vej fra idé til markedsklart produkt . . . 20

5 Cases: Sådan arbejder GTS-institutterne . . . . . . . . . . . . 22

Robotter bygger robotter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Uvildig rådgivning er en konkurrenceparameter . . . . . . . . . 27

Automatisering redder danske arbejdspladser . . . . . . . . . . 28

Psykologi og data sikrer brugervenlige produkter . . . . . . . . 31

NystærkplatformtiludviklingafIoT-produkter. . . . . . . . . . 33

Digitale delecykler har medvind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

En ny forretningsmodel opstod i hønsegården . . . . . . . . . . 36

Kan et mejeri fungere uden vand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Indhold

54

Foto: Alexandra Instituttet

5

AlleharhørtomUberogAirbnbogdereskometagtigvækstsomrene digitale virksomheder. Men for industrivirksomheder skal digitalisering og datadreven udvikling spille sammen med fysisk produktion og produkter. For mange traditionelle industrivirksom-heder er det derfor uklart, hvordan de griber fat om den digitale revolutions mange muligheder.

Danskindustribefindersigienstørreomstillingsfase,hvordigitaleteknologier er på vej ind i industrien. Men samtidig viser vores analyse et markant skel mellem et A-, B- og C-hold.

• A-holdet består af digitalt avancerede virksomheder, der er godt i gang med at implementere digitale teknologier i pro-duktion og produktudvikling, og som samtidig planlæggeryderligere investeringer inden for de kommende 2-3 år

• B-holdeterkunietmereafgrænsetomfangigangmedatudnytte mulighederne i de digitale teknologier

• C-holdet udgør hele 36 pct., og er de virksomheder, der slet ikke er kommet i gang med at udnytte de digitale teknologi-ers muligheder.

I dette positionspapir præsenterer vi nogle aktuelle udviklings-tendenser. Det sker på baggrund af dugfriske tal fra en spørge-skemaundersøgelse gennemført i samarbejde med Teknologisk Institut samt gennemgang af aktuelle rapporter. Vi stiller skarpt på digitalisering af produktion og produktudvikling – og på virksom-hedernes forretningsudvikling i form af nye produkter og services. Desudenkommervimedenrækkeanbefalingertilindsatser,derskal få flere danske produktionsvirksomheder i den digitale su-perliga.

Enrækkeaktørerkiggeriøjeblikketpå,hvordanindustrieniDan-markkangribedemulighederdigitaliseringenåbner.Detgælderførst og fremmest regeringens Produktionspanel 4.0. Det er vores håb, at panelet vil tage de forslag, vi her bringer frem, med i en samletstærkplanfordigitaliseringafdanskproduktion.

Sidste år samlede vi et første overblik over GTS-nettets aktiviteter inden for smarte produkter, smart produktion og IoT 1 og gav en rækkeanbefalinger i forlængelseheraf.Detteårspositionspapirlæggersigiforlængelseherafmedstyrketfokuspådebarriererog udfordringer, virksomhederne oplever.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem GTS-foreningen og Teknologisk Instituts Center for Erhvervsanalyse. Der indgår besvarelser fra i alt 455 virksomheder. Analysen er af analysetek-niske årsager udført blandt fremstillingsvirksomheder med mellem 35 og 1.000 ansatte. Det er sket for at sikre en høj svarprocent. Analysen påviser en klar sammenhæng mellem virksomheders størrelse og virk-somheders digitaliseringsgrad. Derfor kan det med rimelighed antages, at virksomheder med færre end 35 ansatte i endnu mindre grad vil være at finde blandt digitalt avancerede virksomheder.

I spørgeskemaundersøgelsen stiller vi skarpt på de danske fremstillings-virksomheders brug af digitale teknologier. Digitale teknologier skal her forstås bredt som teknologier, der indgår i både udviklings- og produkti-onsprocesser og i færdige digitalt understøttede fysiske produkter samt tilhørende services. Dermed omfatter det en lang række teknologier som fx 3D-print; robotter; brug af sensorer og aktautorer; indlejret software og algoritmer; IoT; Cloud Computing; Big Data analytics og augmented reality - samt flere applikationsområder lige fra automatisering over proto-typing og simulering til nye produkter og servitization m.fl.

1 Indledning

1 GTS (2015) ”Smarte produkter, smart produktion og IoT”

6

Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at der er store forskelle på tværsafvirksomheder,brancherogregioner,nårdethandleromfremstillings-virksomhedernes brug af digitale teknologier.

To ud af tre fremstillingsvirksomheder anvender i dag digitale tek-nologieristørreellermindreudstrækning.Andelenermindrefordemindste virksomheder med under 50 ansatte, hvor cirka halvdelen anvender digitale teknologier, og andelen er størst for de store virk-somheder med mere end 100 ansatte. Her udnytter mere end tre udaffirevirksomhederdigitaleteknologier(sefigur1).

Størrelse betyder altså noget, og billedet adskiller sig som sådan ikke fra, hvad vi ser hos de lande, vi typisk sammenligner os med. Flere analyser viser samtidigt, at dansk erhvervsliv under ét er godt med.Detgælderfx,nårdetkommertildebrederammebetingelserfordigitaliseringsåsombredbåndsdækningogdigitalinfrastruktur.

Ligeledes er de større danske fremstillingsvirksomheder kommet et godt stykke i forhold til at automatisere produktionsprocesser, og Danmark ligger i toppen med hensyn til antal robotter per ansat.2

MensetieninternationalsammenhængerDanmarkvedatbliveoverhaletpåflereområder.Eninternationalsammenligningafvirk-somheders IT-parathed viser blandt andet, at danske virksomheder er faldet fra en fjerde plads til en 15. plads siden 2012 3. Samtidig er de danske virksomheder generelt set mere tilbageholdende med investeringer i IT end de øvrige OECD-lande.4 Investeringerne lå i 2013 på 3 pct. af BNP, svarende til en 8. plads blandt OECD-lande. Herudover er der i dag markante forskelle i de danske fremstillings-virksomhedersdigitaliseringsgrad,hvorsærligtstorevirksomhederer gået forrest, mens de mindre virksomheder står overfor en lang rækkeudfordringer.

DigitaliseringsgradI spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt ind til virksomhedernes digitaliseringsgrad og opdelt virksomhederne i tre grupper, som det fremgåraffigur2.Figurenviser,atmensmangedanskefremstil-lingsvirksomheder er kommet godt i gang med at udnytte auto-matisering og digitalisering, så er det kun 27 pct., som man kan betegne som digitalt avancerede. Samtidig er hele 36 pct. slet ikke kommet i gang med digitalisering. Det giver derfor mening at tale om et A, B, og C-hold i dansk industri.

Vi har målt virksomhedernes digitaliseringsgrad ud fra en 7-punkt-skala på 0-6 point, hvor virksomhederne får et point for hver type af udnyttelse af de digitale teknologier. Virksomheder, som scorer 4-6 point, har vi valgt at kalde de ”digitalt avancerede virksomhe-der”. Virksomhederne har svaret ja eller nej til, om de i dag benytter digitale teknologier til:

1. At gøre produkter mere intelligente (fx med kobling til internet, sensorer, GPS m.m.).

2. Til produktudvikling (fx produktdesign, prototyping, simulering). 3. Til udvikling af fremstillingsprocessen (fx test, simulation eller

design). 4. Ifremstillingsprocesserne(fxtilplanlægning,styring,automati-

sering, optimering eller monitorering/overvågning).5. Til styring af logistik eller lager. 6. Til markedsføring og salg (fx internet, sociale medier, elektro-

nisk betaling).

Figur 1: Digitale teknologier i fremstillingsvirksomheder Figur 2: Et digitalt A, B og C-hold i fremstillingsindustrien

Kilde: Survey blandt fremstillingsvirksomheder, n= 455 Kilde: Survey blandt fremstillingsvirksomheder, n= 455. Figuren viser virksomheder-nes digitaliseringsgrad

2 Teknologisk Institut (2015) ”Robotter i global kamp”3 World Economic Forum, INSEAD og Cornell University (2015) ”The Global Information Technology Report 2015 – ICTs for inclusive Growth”4 Regeringen(2016)”RedegørelseomDanmarksDigitaleVækst2016”

2 Stor spredning i anvendelsen af digitalisering

7

Foto: Teknologisk Institut

98

Foto: FORCE Technology

99

Hvad adskiller top fra bund?I figur3harviangiveten rækkeafde faktorer, somadskillerdedigitalt avancerede fra de ikke-digitalt avancerede virksomheder. Sammenligningenviser,atderernoglefællestrækmellemdedigi-talt avancerede virksomheder. De er mere globalt orienterede, de er oftere udsat for international konkurrence, og de er mere innovative (medomsætningfraprodukter,somdeselvharudviklet).

Spørgeskemaundersøgelsengår ikke idybdenmeddenærmereårsagssammenhænge,menandreanalyserharindenfordesidsteår peget på sådanne. Et eksempel er analysen ”De Skjulte Helte”, der undersøgte de faktorer, der lå bag succesfulde små- og mel-lemstore industrivirksomheder fra forskellige brancher, der havde formåetatskabevækst.Analysenpåvisteenklarsammenhængmellem virksomhedernes økonomiske performance, og om de var eksporterende,havdevækstambitioner,oghavdefokuspåfaktorersom medarbejderudvikling, brug af IKT, samt deres evne til at sam-arbejde med kunder og leverandører. Flere af virksomhederne var desudenFoU-aktiveogflere idennegruppesamarbejdedemedvidensystemet herunder GTS-institutterne. 5

Markante brancheforskelleDer er markante forskelle i, hvor langt de forskellige brancher er kommet med at udnytte mulighederne inden for digitale teknolo-gier. Figur 4 (side 10) viser digitalt avancerede virksomheder per branche.

Særligt virksomheder inden for træ-, papirindustri og trykkerier,elektronikindustrien, fremstilling af elektrisk udstyr, og maskinindu-strienudmærkersigmedenhøjandelafdigitaltavanceredevirk-somheder.Idenmodsatteendefindermantekstil-oglæderindu-stri samt kemisk industri, der også omfatter medicinalindustri og olieraffinaderier.

Dererflereforklaringerpåbrancheforskellene.Generelterdetså-dan,atmanfinder flestdigitaltavanceredevirksomheder ibran-cher, hvor man allerede på forskellig vis har arbejdet med elektro-niske komponenter fx elektronikindustri og fremstilling af elektrisk udstyr.Desudenliggermetalindustri,træ-ogpapirindustriogtryk-keriersamtmaskinindustrihøjt,hvilkethængersammenmed,atdigitale automatiseringsteknologier har passet godt ind i deres pro-duktionsapparat. Men forskelle i konkurrencepres på internationale markeder og kompetencer er også afgørende faktorer, som vist i figur3.

Destoreforskellepåtværsafbrancherbørfåopmærksomhed,idetdigitalisering og automatisering forventes at påvirke alle brancher.

Investeringer i IoT-produkter på vejMens danske fremstillingsvirksomheder frem til i dag særligt harhaft deres fokus på at anvende digitale teknologier til at optimere produktudviklings- og fremstillingsprocesser, så viser vores under-

Kilde Survey blandt fremstillingsvirksomheder, n= 455.

Figur3:Virksomhedsprofiler

1110

5 Styrelsen for Forsknings -og Innovation (2013) ”De Skjulte Helte - Produktivitetssuccesser i dansk Industri”, udført af Teknologisk Institut. Se også Teknologisk Institut, CEVEA (2016) ”Entreenighed–dergørenforskel.Indspiltilennyvækstdagsorden”,dergennemgårflererelevanteanalyserafdanskerhvervslivsvækstlag.

10

søgelse, at vi halter alvorligt bagud, når det kommer til at udvikle nye intelligente produkter.

Figur 5 (side 11) viser, hvor virksomhederne frem til i dag har haft deres fokus. Mens 41 pct. udnytter automatiserede fremstillings-processer, så er det kun 19 pct., der har udnyttet digitale tekno-logier til at udvikle nye intelligente produkter med fx kobling til in-ternettet, sensorer eller GPS. Blandt de virksomheder, der udvikler intelligenteprodukter,erisærB2B-virksomheder,mensdeterknapså almindeligt for B2C-virksomheder.

Meget tyder dog på, at der vil komme et øget fokus på udviklingen af smarte intelligente produkter. Figur 6 (side11) viser virksomhe-dernes planer for investering i digitale teknologier blandt de virk-somheder, der allerede i dag er i gang med digitalisering.

Blandt de virksomheder, som anvender digitale teknologier i dag, er det blot 13 procent, som ikke har konkrete planer om at investere yderligereidenævnteområderidekommendeår.Detmestalmin-delige er fortsat investeringer i automatisering.

Mendeterbemærkelsesværdigt,atnæstenhalvdelenafvirksom-hederne går med konkrete planer om at investere i intelligente pro-dukter. Ligeledes svarer 39 pct., at de forventer at investere i udvik-ling af digitalt understøttede services. Holder investeringsplanerne, kommer der et boom i IoT-produkter og intelligente produkter - og indenfor servitization i de kommende år.

Det større fokus på innovation i form af nye digitalt understøttede produkter og services understøttes også af de fordele, som virk-somhederneforventeratopnå,hvilketfremgåraffigur7(side11).

To ud af tre ser de oplagte muligheder for effektivisering af produk-tionen. Det passer godt sammen med, at det netop er i forhold til automatisering,atdeflestehargjortsigerfaringer.Menfigurenfan-ger også en forventning om innovation i form af nye produkter og services, nye markeder og nye forretningsområder – og produkter, der i langt højere grad kan tilpasse sig kundernes ønsker.

Kilde Survey blandt fremstillingsvirksomheder, n= 455.

Figur 4: Digitalt avancerede virksomheder per brancher

1111

Figur 5: Digitale teknologier i fremstillingsindustrien - anvendelsesområder

Kilde: Survey blandt fremstillingsvirksomheder, n= 455.

Figur6:Virksomhedernesinvesteringsplanerdenæste2-3år

Kilde: Survey blandt fremstillingsvirksomheder, der bruger digitale løsninger, n= 290.

Figur 7: Forventede fordeles, som følge af investering i digitale teknologier

Kilde: Survey blandt fremstillingsvirksomheder, der bruger digitale løsninger, n= 253.

10

12

Med en stor afstand mellem et A-hold af digitalt avancerede virksomheder og resten af industrien, er det åbenbart, at dansk fremstillingsindustriståroverforvæsentligeudfordringer.Vipegeridetteafsnitpåfireudvalgteudfordringer,someftervoresmeningbør have særlig opmærksomhed. Der er tale om udfordringer,som mange virksomheder møder, og hvor det samtidig er muligt at sætte indmed politiske initiativer, der vil reducere udfordrin-gerne.

Udfordringerneerafdækketiregiafvoresspørgeskemaundersø-gelse,identificeretpåbaggrundafinterviewsogworkshopsmedudvalgte virksomheder og desk research af aktuelle rapporter samt i dialog med GTS-nettets eksperter.

Udfordringerne er:1. Teknologiske faldgruber på vejen fra idé til marked2.Kompetenceflaskehalse3. Mangel på overbevisende business cases4.Videnbrugesikkeitilstrækkeliggradpåtværsafbrancher

Teknologiske faldgruber på vejen fra idé til markedLangtflerefremstillingsvirksomhederskaligangmedatudnyttededigitalemuligheder.Bådenårdetgælderautomatisering,ognårdet kommer til at udvikle nye intelligente og konkurrencedygtige produkter. Men udviklingen af digitalt understøttede processer, produkter og services er i dag forbundet med en så høj grad af kompleksitet,atkundefærrestevirksomhedervilkunnehuseallekompetencer ”in house”.

Servialenepådeteknologiskeogdesignmæssigeudfordringer,så er selve det fysiske design i dag kun et blandt flere lag i etfærdigtsmartprodukt.Skalproduktetkunneinteragereogkom-munikere med andre IoT-produkter eller produktionssystemer, er det nødvendigt at udvikle og indlejre algoritmer og software, der udstyrer produktet med intelligens. Data skal også kunne kom-munikeres både sikkert og pålideligt, og det kan kun ske gennem brug af de rigtige internationale standarder og protokoller for da-taudveksling.

Der er desuden brug for at designe et digitalt og fysisk brugerin-terfacemålrettetslutbrugerensbehov.Erproduktetmålrettetsær-ligedomænersomfxsundhedsområdet,såskaldetgennemgåkrævendetest,derdokumenterer,atdetfxoverholderbestemtegrænserforstrålingforatundgåinterferensmedsignalerfraan-dre instrumenter fx på en operationsgang.

Bag dette ligger der samtidig et stort digitalt sikkerheds aspekt. Danske fremstillingsvirksomheder er kendt for høj kvalitet, både hvad angår fysisk og elektrisk produkt sikkerhed, men digital sikkerhederfordeflesteenheltnydisciplin.Detbetyder,atdefærrestehardenødvendigekompetencer,hvilketeretproblem,da fejl kan have alvorlige konsekvenser. Fx ligger der store forret-

ningsmæssigepotentialer iatkunnedeledatamellemvirksom-hederne ienSupplyChain.Mendetkræver,atvirksomhedernekanværesikrepå,atforretningskritiskedataikkeblivervideregi-vetellerpåandenmådeblivertilgængeligeforutilsigtedeaktører.Samtidig er der i forhold til udvikling af forbrugerprodukter, digital markedsføring mv. en stor usikkerhed og manglende viden om, hvad man må, og hvordan man håndterer personfølsomme data og samtidig overholder lovgivning vedrørende privacy.

Tilsammen stiller det den enkelte virksomhed overfor en lang række komplekse teknologiske valg og fravalg.Har virksomhe-den ikke enten kompetencerne inhouse eller adgang til de rette samarbejdspartnere,såerdertaleomenflerhedafbarrierer,derholder virksomhederne tilbage. Teknologisk ser vi i dag typisk en fejlratepåomkringde40pct.nårdetgælderudviklingafnyepro-dukter,mens tommelfingerreglen forbåde teknologiskeogmar-kedsmæssigefejlunderetidager,atmellem60og80%fejler.

Kompetence flaskehalse Danske virksomheder står overfor en betydelig mangel på kritiske kompetencer, og i de kommende år vil adgangen til de rigtige kompetencerbliveenreelflaskehalsfordevirksomheder,derskaltil at investere i digitale teknologier.

Ikke mindst kompetencer indenfor softwareudvikling og program-mering samt ingeniør- og tekniske kompetencer vil blive afgøren-de for, hvorvidt danske virksomheder vil kunne udnytte og følge med i den digitale udvikling. Det ses allerede i dag, hvor de virk-somheder,dererlængstfremmemedatudnyttededigitalemulig-heder, også er de virksomheder, der har en medarbejderstab med de rette kompetencer. Således viser vores spørgeskemaundersø-gelse, at jo større andel af medarbejderstaben, der har ingeniør-, IT-faglig- eller teknisk uddannelse, jo større sandsynlighed er der for, at virksomheden hører til blandt de digitalt avancerede virk-somheder(sefigur8påside13).

Derfor er det også et tydeligt alarmsignal, at der i dag er langt mellem de fremstillingsvirksomheder, der har ansat medarbejde-re med ingeniører og/eller IT-faglig baggrund, og som dermed er godtklædtpåtilfremtiden.44pct.afdedanskefremstillingsvirk-somheder har i dag ingen ansatte med IT-baggrund og 20 pct. har ingen ingeniører eller ansatte med teknisk-naturfaglig baggrund (sefigur9påside13).Samtidigsvarer23pct.afdefremstillings-virksomheder, der er påbegyndt digitalisering, at de allerede i dag mangler kompetencer i forhold til at komme videre.

Mangevirksomheder-særligtdemindreogmellemstore-mang-ler dermed modtagekompetencer til at komme i gang eller gå vi-dere med digitalisering. Billedet bliver ydermere alvorligt, fordi an-dre analyser viser, at vi uddanner alt for få ingeniører og kandidater med IT-kompetencer.6 Manglen på kompetencer betyder på kort sigt,atmangedanskevirksomhedererheltafhængigeafathaveadgang til ekstern bistand.

3 Udfordringer og barrierer

13

Figur 8: IT-kompetencer og ingeniør-/ naturfaglige kompetencer – digitalt avancerede virksomheder


Figur 9: IT-kompetencer og ingeniør-/ naturfaglige kompetencer i fremstillingsindustrien


14

Ud over det øgede behov for specialister, betyder en øget grad af automation og digitalisering og den hastige udvikling i tekno-logiplatforme, at også øvrige medarbejdere i produktionen har behovforendybereogmeresammenhængendeogstruktureretvidenomteknologiplatforme,integration,brugergrænsefladermv.-snarereendspecifikkefærdigheder7.

Manglen på overbevisende business casesKompleksiteten i nye teknologier og manglen på de rette kom-petencer i virksomheden betyder, at mange virksomheder i dag harsværtvedatopstilleoverbevisende forretningsmodeller.Detskyldes blandt andet udfordringer med at estimere udviklingsom-kostninger og markedspotentiale.

FlereanalysersamtGTS-nettetseksperteridentificererdettesomen alvorlig hindring for virksomhederne, fordi ”proof-of-concept” og ”feasibility” mv. er betingelser for at kunne rejse risikovillig kapi-tal til den videre udvikling. Blandt andet dokumenterede DI i sam-arbejde med Ericsson og Deloitte, at udfordringen med at etab-lere overbevisende business cases blev rangeret som udfordring nummer ét blandt IT- og virksomhedsledere fra 35 af dansk in-dustris vigtigste virksomheder.8 Tilsvarende viser en analyse gen-nemførtafHåndværksrådetsmedlemmerfraindustrien,atblandtde virksomheder, der ikke har planlagt større IT-investeringer (84 pct.afdeadspurgte),begrunder51pct.detmed,atdefinderdetsværtatgennemskue,omdererenøkonomiskgevinstveddenye investeringer.9

Dette underbygges yderligere af vores spørgeskemaundersøgel-se, hvor hele 40 pct. af de adspurgte virksomheder svarer, at de opfatter en for høj pris som en barriere for at gå videre med digi-talisering. Dette skal forstås som en relativ vurdering i forhold til, hvad man forventer som muligt afkast af en investering.

Viden bruges ikke i tilstrækkelig grad på tværs af brancherHorisontal innovation handler om at bringe kompetencer og tek-nologier udviklet og anvendt i en industri i spil i en anden industri, hvor de skaber nye forbedrede processer, produkter eller forret-ningsområder.

Robotområdet er et godt eksempel på et område med et stort potentiale for horisontal innovation. Teknologi og kompetencer fra det mere traditionelle industrirobotområde har allerede i dag stor betydning for udviklingen af det nyere servicerobotområde,

hvorderforventesenforstærketvækstfremmod2020.Etandeteksempel er ”servitization”, hvor traditionelle produktionsvirksom-heder udvikler helt nye forretningsmodeller omkring salg af ser-vices i synergi med deres fremstillingsforretning. En udvikling, der erstærktunderstøttetafIoT,hvordigitalinformationfraprodukteri brug muliggør helt nye forretningsmodeller.

Horisontalinnovationerikkeetnytfænomen,omenddetendnuikke er så udbredt. Men med den digitale udvikling står vi overfor enudvikling,hvorgrænsermellemeksisterende industrierblivernedbrudt, og hvor de virksomheder, der ikke formår at udnytte nyesynergierpåtværs,vilhavesværtvedatklaresigidenstadighårderekonkurrence.Samtidigliggerderstoresamfundsmæssi-gepotentialeriatudnytteteknologierogkompetencerpåtværsaf brancher.

Kunde færrestedanske fremstillingsvirksomhederhar imidlertidtilstrækkeligekompetencer,ressourcerogudbliktilpåegenhåndat identificereogudnyttenyeteknologiskemuligheder fraandrebrancher.Ligeledeskansærligebranchespecifikkebetingelserogstrukturer,herunderfinansielleogmarkedsmæssigevilkår,gøre,at innovativ anvendelse af nye teknologiske muligheder i én bran-che ikke uden videre kan overføres til en anden branche med an-dre vilkår.

Endelig peger flere undersøgelser på en større grad af konser-vatisme blandt danske og europæiske virksomheder i forholdtil digitalisering sammenlignet med fx USA og Asien. I Danmark kommer det blandt andet til udtryk ved, at fremstillingsindustrien indtil nu hovedsageligt har haft fokus på at udnytte digitalisering og automatisering inden for fremstillingsprocessen, mens mulig-heder inden for fx udvikling af intelligente produkter og datadrevne forretningsmodeller halter bagefter.10

6Regeringen(2016)“RedegørelseomDanmarksdigitalevækst2016”7StyrelsenforVideregåendeUddannelser(2015):”KortlægningafkompetencebehovogbarriererforvideregåendeVEUforfaglærteindenfordettekniskeogproduktionsrettedeområde”udført af Teknologisk Institut.

8 Ericsson, DI, Deloitte (2015) “Every. Thing. Connected” 9Håndværksrådet(2015)“ITogrobotteriindustrivirksomheder–2015”10 GTS (2014) ”Teknologi- og Innovationsfremsyn: Smarte Produkter og Internet of Things”

15


16

Foto: Universal Robots

17

Danmark har brug for, at danske fremstillingsvirksomheder opret-holderogudviklerderesstyrkepositioner.Detkræver,atvirksomhe-derne har gode rammebetingelser i form af blandt andet adgang til den nødvendige teknologiske ekspertise og nem adgang til føren- de state-of-the art teknologisk infrastruktur og forskning.

Det er derfor nødvendigt at udvikle relevante teknologier med tilhø-rende forretningsmodellerogdemonstrationsfaciliteter i et stærktnationalt økosystem. Endvidere er der brug for at etablere og til-byde de nødvendige internationale standarder og reguleringer. Det er fundamentet for, at danske virksomheder kan komme et skridt foran i den tiltagende globale konkurrence.

IdetfølgendefremlæggerGTS-nettet6anbefalingertil indsatser,derskalfåfleredanskevirksomhedertilatgribedenyemulighederfor at udvikle smarte produkter, smart produktion samt datadrevne forretningsmodeller. Anbefalingerne er udviklet ud fra 1) vores ana-lyseogsupplerendedeskresearch,2)drøftelserientværgåendeGTS-ekspertgruppe, 3) workshop og 1:1 samtaler med virksom-heder og erhvervsorganisationer samt 4) GTS-nettets samarbejde med mere end 3000 fremstillingsvirksomheder om året.

Anbefaling 1: Fortsat fokus på breddeindsatser I lyset af, at så stor en andel af produktionsvirksomhederne endnu ikke er kommet i gang med digitalisering, er der brug for at styr-ke motivationen og vidensniveauet hos virksomhederne om mu-lighederne.Danmarkbliver fremhævet somet af de europæiskelande, der ligger i top, hvad angår programmer og indsatser mål-rettetvidenspredning.11Detgælderbådedebredeikke-digitalise-ringsspecifikke indsatser som fxGTS-nettets InnovationsagenterogVæksthusene.Detgælderogsåindsatsersom”Vækstprogramfor små og mellemstore virksomheder (vækstløft)” og ”Erhverv-spartnerskab for avanceret produktion”12 etableret for nylig af Erhvervsstyrelsen, der begge specifikt er målrettet produktions-virksomheder.DertilkommerenrækkeaktiviteteriregiafInnovati-onsnetværkeneogregionalecluster-initiativer.

GTS-nettet anbefaler:Vi vil på den baggrund ikke foreslå endnu et nyt program. I stedet vil vi anbefale et fortsat fokus på de igangsatte indsatser og en vedholdenhed, så virksomhederne ikke oplever for meget ”stop/go” omkring mulighederne for støtte og vejledning. Eventuelt kan derværefokuspådebrancher,hvorbehoveterstørst.Samtidigbør der i videst mulig omfang ske en koordinering mellem de for-skellige indsatser.

Anbefaling 2: Behov for sammenhængende digital strategi med fokus på udviklingen af IoT økosystemer

Flere af de lande, vi typisk sammenligner os med, har søsat ambi-tiøsevækstprogrammermeddetformålatsikredenationaleindu-striers vej ind i den digitale tidsalder også kaldet industri 4.0 eller denfjerdeindustriellerevolution.Kærtbarnharmangenavne,ogselv om der bag de forskellige overskrifter ligger vigtige forskelle, så er de økonomiske rationaler de samme. På den ene side ligger der meget store økonomiske potentialer for de lande, der formår atomsættedenyeteknologiertilvækstogarbejdspladser.Pådenandensiderisikerervienmarkantudflagningafbådevækstogar-bejdspladsermedstorevelfærdsmæssigefølger,hvisikkevikom-mer med, når toget kører.

I Danmark er der også igangsat initiativer blandt andet som led i regeringens strategi ”Vækstogudvikling i heleDanmark”.MensammenlignermanmedfxFinland,dermedflerestoreindsatsererdet land i Norden, der mest ambitiøst og målrettet har adresseret denne dagsorden, så udestår der fra dansk politisk hold en ambi-tiøs og langsigtet strategi for dansk industri og erhvervsliv. I Finland satser man blandt andet målrettet på at opbygge økosystemer for udnyttelseafdigitaliseringomkringfinskestyrkepositionerindenforfx produktion.13

Etsærligtkendetegnveddendigitaleøkonomiernetopdensta-digstørregensidigeafhængighedmellemvirksomhedenogdensomgivelser. Udvikling og implementering af digitale teknologier i produkter, processer og services bliver stadig mere kompleks, og kundefærrestevirksomhederkanidaghuseallenødvendigekom-petencer inden for egnemure. Derfor bliver adgangen og tætterelationer til eksterne kompetencer og samarbejdspartnere også stadigmereafgørende.Dengensidigeafhængighederdefinerendefor et økosystem, der som metafor understreger, hvordan summen af systemet ermere enddeenkelte elementer. Tilstedeværelsenafstærkeøkosystemervilblivestadigtvigtigerefor,hvormansomvirksomhedvælgeratslåsigned.

GTS-nettet anbefaler:• At Produktionspanelet i dets arbejde tager det med som vig-

tig opgave at undersøge, drøfte og identificere mulighederfor, hvordan en dansk strategi kan understøtte opbygningen afstærkeøkosystemertiludnyttelseafdigitaliseringomkringdanske styrkepositioner.

• Atderalleredepåfinanslovenfor2017bliverafsatmidlertilatfølge op på Produktionspanelets anbefalinger, så der sikres en hurtigigangsættelse.

4 Anbefalinger

13Finlandharigangsatenlangrækkeindsatser,derskalopbyggeogstyrkeeksisterendeIoTøkosystemer.Detgælderfxenrækkestørreoffentlig-privatepartnerskabermeddetfor-målatplacereFinlandsomglobalfrontløberindenforautomatiseringogdigitalisering.TEKESspillerherencentralrollevedatstimulereudviklingenafstærkeklyngerogøkosystemer(dertiltiderbrugessynonymt).Dertilkommerinitiativerinitieretafindustriensamtflereregionalebaseredeinitiativer.Sebl.a.Norden(2015)“DigitalisationandautomationintheNordicmanufacturing sector - Status, potentials and barriers”

11 Norden (2015) “Digitalisation and automation in the Nordic manufacturing sector – Status, potentials and barriers”;

12 Se mere her: http://startvaekst.dk/vhmidtjylland.dk/erhvervspartnerskabet

18

Anbefaling 3: Fast-track til uddannelse af kritiske kompetencerDanske virksomheder står både på kort og lang sigt over for en betydelig mangel på kritiske kompetencer hos såvel specialister som produktionsmedarbejdere. Det kan føre til, at automatisering ogdigitaliseringskerfor langsomt.Særligttekniskekompetencerog kompetencer indenfor softwareudvikling og programmering vil blive helt afgørende for, hvorvidt danske virksomheder vil kunne udnytte og følge med i den digitale udvikling.

Mangevirksomheder-særligtdemindreogmellemstore-manglerdermedmodtagekompetencer,derkansættedemigangmeddi-gitaliseringellerbringedemdetnæsteskridtvidere.Samletpegerdettepå,atkompetenceudviklingerenafdevæsentligsteudfor-dringer for den danske fremstillingsindustri.

GTS-nettet anbefaler: • Atderløbendeblivergennemførtenkortlægningafkompeten-

cebehovene i fremstillingsindustrien.

• At der sker en markant styrkelse af relevante uddannelser. Vi anbefaler derfor, at der som led i de kommende VEU for-handlinger sættes fokus på, hvordanman styrker relevanteuddannelsermedetøget teknologifokus.Særligtbørmulig-hederne for et tættere samarbejdemellemErhvervsakademierog GTS-institutter overvejes. GTS-institutterne kan blandt andet bidrage til at kvalificere relevante uddannelser ved atstille undervisere og relevante faciliteter til rådighed.14 Det er i dennesammenhængvigtigtatafklareenfinansieringsmodel.

• At Uddannelses- og Forskningsministeriet understøtter op-rettelsen af målrettede teknologiske ”fast-track kursusforløb”. Det skal ske i dialog med GTS-institutter, Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og ingeniøruddannelser. Kursusforlø-

bene skal designes, så de på kort sigt kan tilbyde målrettet efteruddannelseogopkvalificeringafmedarbejdere idanskefremstillingsvirksomheder, der på baggrund af tilgrænsendekompetencer, kan erhverve efterspurgte specialkompetencer.

• At der på lignende vis undersøges muligheder for at udvikle ”fast-track kursusforløb” målrettet ledige kandidater, der på baggrund af relevante generalist kompetencer kan erhverve de efterspurgtespecialkompetencer.Dissekurserbørværekobletmedentenpraktikelleransættelsemed løntilskud,dadeterafgørende,atdeltagernekanafprøvedettillærteipraksis.

14Jf.atderfravirksomhedssideblandtandetefterlysesenpraksisorienteringiuddannelserne.StyrelsenforVideregåendeUddannelser(2015):”KortlægningafkompetencebehovogbarriererforvideregåendeVEUforfaglærteindenfordettekniskeogproduktionsrettedeområde”udførtafTeknologiskInstitut.

Automationsnavigatør kursus over 9 dage ”Automationsnavigatør i produktion” er et målrettet kursusforløb, der ruster deltagerne med en dybdegående viden om automationsværktøjer. Forløbet er optimeret til at uddanne nøglemedarbejdere, som fra begyn-delsen kan skabe værdi for deres virksomheder. Kurset retter sig derfor specifikt mod medarbejdere i produktionen, der varetager mellemleder- eller teknikerfunktioner.

Kurset giver over et halvt år kompetencer til at forstå samspillet mellem de menneskelige og tekniske faktorer i produktionsudstyret/-processerne. Dette gælder for både ledelsen, mellemlederen, såvel som operatørerne omkring det automatiske udstyr.

Uddannelsen er udviklet og udbydes af Center for Robotteknologi hos Teknologisk Institut.

Du kan læse mere her: www.teknologisk.dk/kurser/automationsnavigatoer-i-produktion/k46045

19

Anbefaling 4: Udviklings- og demonstrationscentre for IoT og smart produktionOffentlige programmer til støtte for forskning, udvikling, innovati-on og demonstration er vigtige virkemidler til at udvikle og fremme anvendelsen af ny teknologi. Små og mellemstore virksomheder står overfor betydelige indgangsbarrierer i forhold til at investere i helt nye teknologier, der ofte er forbundet med store økonomiske risici. Men også for større virksomheder er investering i helt nye teknologier forbundet med betydelige risici.15 På mange områder fx i forhold til udvikling og applikation af IoT-løsninger, står virksomhe-derneoverfordenudfordring,atdetersværtatetablereenover-bevisende business case. Det skyldes blandt andet udfordringer med at estimere udviklingsomkostninger og markedspotentiale. Det er en alvorlig hindring for at rejse risikovillig kapital til den videre udvikling.Enlangrækkeaktuelleanalyserdokumenterer,atdetteidagudgørensignifikantbarriere,somkanholdevirksomhedernetilbage.

Adgang til de rette udviklings- og demonstrationsfaciliteter er derfor helt afgørende for, at virksomhederne kan etablere den nødvendige ”Proof of concept” og efterfølgende ”feasibilty studies”.

Behovet for udviklings- og demonstrationsfaciliteter skønnes af GTS-nettetsekspertersærligtatværeindenforudviklingafdigitaltintelligente produkter, udvikling, simulering og afprøvning af serviti-zation koncepter samt smart produktion, herunder automatisering.

GTS-nettet anbefaler, • At Innovationsfonden får tilført substantielle midler til at etable-

re udviklings- og demonstrationscentre samt faciliteter på om-råder, hvor Danmark har industrielle styrkepositioner og/eller potentialer.Detgælder fx indenfor energi- ogmiljøløsninger,sundhed, Life Science, Det Blå Danmark og Byggeri.

• At der i etableringen af nye udviklings- og demonstrationsfaci-liteter afsøges muligheder for aktiv deltagelse fra erhvervslivets side, herunder modeller for delt ejerskab mellem videninstitu-tioner og erhvervslivet.

• At der desuden afsøges mulighed for deltagelse af aktører som Vækstfondenforatsikreadgangforrelevanteiværksættere.

15 Ericsson, DI, Deloitte (2015) “Every. Thing. Connected”

Kilde: Norden (2015) ”Digitalisation and automation in the Nordic manufacturing sector – Status, potentials and barriers”

Foto: Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut

2120

Anbefaling 5: Styrket fokus på horisontal innovation i de danske innovations- og udviklingsprogrammer Horisontal innovation handler om den innovation, der sker, når kompetencer og teknologier, der er i brug i én industri overføres og bringes i spil i en anden industri, hvor den skaber nye forbed-rede processer, produkter eller forretningsområder.

Kun de færreste danske fremstillingsvirksomheder har imidler-tidtilstrækkeligekompetencer, ressourcerogudblik tilpåegenhåndat identificereogudnyttenyeteknologiskemulighederfraandre brancher.

GTS-nettet anbefaler: • At der prioriteres midler til at understøtte horisontal innova-

tion i eksisterende FoU-virkemidler. Fokus bør rettes mod demonstrationsprojekter i relevante brancher, hvor virksom-heder med den fornødne modtagekapacitet kan få bistand til at etablere ”proof-of-concept” og ”feasibility studies” i samarbejde med fx GTS-institutter og universiteter.

• At der i regi af de bevilligede demonstrationsprojekter bliver afsat midler til videnspredning, så nye teknologier bliver til gavn for så mange virksomheder som muligt.

• At der indføres et obligatorisk krav om videnspredning i forbindelse med relevante FoU-projekter i regi af Innovati-onsfondens store projekter. Manglen på overbevisende bu-sinesscaseseridagenafdevæsentligstebarriererforinno-vation. De generelle demonstrationsegnede erfaringer kan derfor med stor fordel udbredes for et bredere publikum, herunder små og mellemstore virksomheder.

Anbefaling 6: Sikker vej fra idé til markedsklart produktAltformangevirksomhederfejleretellerflerestederpåvejenfraden gode idé til udviklingen og implementeringen af nye digitalt understøttede processer, produkter og services.

Detskyldes,atvirksomhederneståroverforenrækkekomplekseteknologiskevalgogfravalg,samtgrundlæggendeusikkerhederomkringcybersecurity, somkunde færreste virksomhederkanhåndtere. Der findes i dag flere enkeltstående ydelser lige fraprototype udvikling, over testfaciliteter til rådgivning om udvik-ling af levedygtige forretningsmodeller. Der er imidlertid behov for atsikre,atlangtfleredanskefremstillingsvirksomhederkommersikkert fra idé til marked.

GTS-nettet anbefaler:• At der som led i en dansk strategi for industri 4.0 bliver af-

sat midler til opbygning af indsatser, hvor virksomheder kan fåadgangtilensammenhængenderådgivning,sparringogtestmuligheder.Detkan fx være indlejret i eneksisterendeog relevant udviklingsfacilitet i GTS-nettet eller i regi af nye udviklings- og demonstrationscentre, som foreslået under anbefaling 4. Se forskellige eksempler nedenfor.

• Atmanvedetableringenafdensammenhængenderådgiv-ning sikrer, at indsatserne bliver forankret og koordineret af en aktør, der er uafhængig af økonomiske særinteresser.Det skal sikre, at de deltagende virksomheder gennem den uvildigerådgivning,bliverpræsenteret forbådebreddenafmulighederogbegrænsningernevedteknologiskelock-in’siforbindelse med valg af teknologier, IoT-platforme mv.

• At der investeres stort og synligt i en oprustning inden for cybersecurity. Oprustningen kunne bestå af etablering af et tværgående, koordinerende cybersecuritycenter, der dæk-ker området bredt og involverer GTS-institutter, universiteter, private rådgivere, virksomheder, offentlige myndigheder o.a.

• Atder afsættesmidler specifikt øremærket til internationalvidensudveksling. Det er altafgørende, at Danmark er re-præsenteretideorganer,dertræfferbeslutningerominter-nationale standarder. For et lille land som Danmark er dette imidlertidenkrævendeopgave,ogsådanneaktivitetergiverikke umiddelbart overskud for den arbejdsplads, der bruger godefolkpådennetypearbejde.Derforbørdetværemuligtat få tilskud til deltagelse i standardiseringsarbejde.

21

Odense Robotics Startup HubOdense Robotics Startup Hub er en inkubator facilitet, der tilbyder startup virksomheder indenfor robot-udvikling adgang til både fysiske faciliteterogsammenhængenderådgivning,ligefrateknologiskeks-pertrådgivning,overprototypeværktøjertilforretningsudvikling.Formå-let er at understøtte virksomheder i en tidlig fase, så de bliver klar til at indgå samarbejde med private eller institutionelle investorer.

Indsatsen omkring den enkelte virksomhed varer ca. 6-24 måneder, og skal understøtte både start-ups og spin-outs fra etablerede virk-somheder og forskningsmiljøer. Der er løbende 5 startup virksomheder optaget i programmet.

Faciliteten er indlejret i Teknologisk Instituts Center for Robotteknologis værksteds-ogudviklingsfaciliteter.Deførstevirksomhederblevopta-get i januar 2016, og tre virksomheder er nu i gang med at realisere ”proof of business”.

Indsatsen drives i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Udvik-lingFyn,InvestinOdense,ogetstortnetværkindenforforskningoguddannelse,ogerendelafOdenseRoboticsøkosystemet,somtællermere end 80 virksomheder.

Læsmereher:www.odenserobotics.dk/wp-content/uploads/2015/10/Introdu-cing-StartUp-Hub-Odense-Robotics.pdf

Globalt Internet of Things forum giver Danmark prominent rolle i teknologiudviklingenAlexandra Instituttet er medstifter af det internationale IoT-forum iotfo-rum.org, der vil give Danmark en prominent rolle i hele IoT-udviklingen og styrke Danmarks position i forhold til teknologiudvikling på globalt plan.InstituttetsIoT-ekspertMirkoPresserervicepræsident.Forummetereninternationalmedlemsorganisation,dersætterfokuspå,hvordanvietablererøkosystemer,partnerskaberogværdikæderpåtværsafdomænerforatsikrehurtigudrulningafIoT-løsningeristorskala. Forummet bidrager til en fremtidig forståelse af IoT set fra et tek-nologisk perspektiv, men også aspekter som brugeraccept, sikkerhed, datahåndteringogforretningsmodeller.Forummettællerca.30inter-nationale organisationer eksempelvis Fraunhofer, Grundfos, Melbourne Universitet og udvider hele tiden.

Læsmereher:www.iotforum.org/

Nordisk IoT centerEtgodteksempelpåetnytinitiativerDELTA’sopbygningafetNordiskIoTcenter,deridekommendeårskalbringelangtflereprodukterigen-nemdenoftesnørkledevejfradengenialeidétildetfærdigeIoT-pro-dukt. Det unikke ved det nye center er, at det samler aktører inden for IoT,såvirksomhedernekunskalhenvendesigetstedforatfåhjælptilalledeleafudviklingsarbejdet.Læscasenpåside33.

Foto: GTS-foreningen/Jon Norddahl

22

Center for RobotteknologiI Teknologisk Instituts ”Center for Robotteknologi” er der robot-teknologier, prototyper og mockups fra ind- og udland. Robot-centret kombinerer demonstration med afprøvning af forskellige typer af teknologier og tilbyder virksomheder rådgivning om an-vendelse af robotter. Den robotteknologi, man møder i centret, er fra projekter, som Teknologisk Institut er involveret i – og fra en lang række af instituttets samarbejdspartnere, der stiller udstyrtil rådighed. Der er derfor løbende udskiftning i centret. Center for Robotteknologi er en del af robotklyngen ”Odense Robotics”.

Klyngen udgør et unikt økosystem af virksomheder samt uddan-nelses- og forskningsinstitutter med speciale i robotteknologi og automatisering. Dermed er der med klyngen i Odense skabt et stærktmiljø,hvorambitiøserobotvirksomhederfinderdebedstebetingelser for at komme fra kreativ idé til industriel produktion.

Interactive Spaces Lab I hjertet af it-byen Katrinebjerg ligger Interactive Spaces Lab, der er et forskning og udviklingslab for fremtidens rum og produkter med it. Her udvikler Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet de nyeste interaktionsformer og sensorteknologier i samarbejde med erhvervsliv, forskning og brugere. Miljøet giver mulighed for aktivi-teter som udvikling af koncepter, prototyping, implementering og test.

FORCE WeldCertFORCE Technology har udviklet et elektronisk system kaldet FOR-CE WeldCert, som gør det muligt at samle virksomheders cer-tifikateret sted.Virksomhedensmedarbejdere fåret svejsepas ikreditkortformat med foto og navn og en QR-kode. Ved at scan-ne QR-koden får medarbejderen adgang til systemet, og her kan svejserenfindeallesinecertifikater.Servicenbetyder,atdet ikkelængereernødvendigtatholdestyrpåpapircertifikaterellerdead-linesforforlængelserogrecertificeringer,daderkommerautoma-tiske påmindelser. Robot inspicerer svært tilgængelige stederFORCE Technology har i regi af RoboCluster udviklet en fjernsty-retrobotmedlarvefødder,derkaninspiceresteder,derersværtfremkommelige for mennesker. Den nye robot vil gøre inspektion af fx broer, vindmøllevinger og bygningskonstruktioner hurtigere, billigere og mere sikre.

5 Cases: Sådan arbejder GTS-institutterne

Eksempler på faciliteter og ydelserGTS-institutterne udgør tilsammen en teknologisk infrastruktur af testfaciliteter, apparaturer, laboratorier og menneskelige kompetencer, der gør det nemmere for virksomheder at udnytte ny teknologi og dermedskabevækstogarbejdspladser.

GTS-institutterne har forskellige faglige fokusområder og tilbyder en bredpaletafaktivitetermålrettetisærsmåogmellemstoredanskevirksomheder med det formål at skabe innovation i dansk erhvervsliv. Derfindesmangemulighederogniveauerforsamarbejde.Detkanfxhandleomtestogcertificeringer,omproces-ogproduktudvikling,omimplementering af ny teknologi eller om forskning og udvikling.

Her kan du få en smagsprøve på nogle af de faciliteter og ydelser, hvor GTS-institutterne arbejder med digitalisering.

LæsogsåmereomGTS-institutternessamarbejdemeddanskevirksomheder i cases side 24-38.

23

IdemoLabI DELTAs IdemoLab kan virksomheder udvikle og udforske idéer igennem en proces, der blandt andet benytter 'Elektronisk Skit-sering' tiludviklingafhurtigeprototyperoghjælpermeddesignaf fremtidens smarte produkter. I IdemoLab møder virksomhe-derne dybde-kompetencer i områder som 'low power' elektronik, EnergyHarvestingogtrådløsesensornetværk.MedarbejderneiIdemoLab udfører design research for at udfordre virksomhedens idéer og involverer alle fra interessenter til slutbrugere samt udfor-skerheleproblemetforatfindedenrigtigeløsning.

Simulerede brandprøvningerDBI har udviklet digitale simuleringsmodeller af beton-, stenuld- og stålkonstruktioner, som anvendes til at evaluere brandmod-standsevne i blandt andet byggevarer. Med modellerne kan vi hjælpevirksomhedermedatleveoptilbrandkraveneinyebyg-gevarer eller med at anvende eksisterende byggevarer på nye måder.

Testmiljø for specialdetektering af brandDBI har opført et virkelighedstro testmiljø. Her er det muligt at teste forskellige systemer, der advarer om en kommende brand - fx intelligente røgalarmer med indbyggede sensorer. Man kan også sammenligne systemerne med hinanden, så man kan få en vurdering af om en ny intelligent røgalarm gør det lige så godt eller bedreendnuværendeløsninger.

Social engineeringDBI har udviklet en digital platform til test af virksomheders sår-barhed overfor angreb via social engineering. Platformen kan bru-gestilatstyrkevirksomhedenssikkerhedgennemøgetopmærk-somhed hos de ansatte, leverandører og partnere.

MIKE by DHIMIKE by DHI er betegnelsen for et bredt udbud af softwaremodel-ler inden for vandområdet, som DHI har udviklet baseret på mere end 40 års ekspertise. Det består af målrettede modeller som for eksempel MIKE URBAN (vand i byer), MIKE HYDRO (vandres-sourcer) og MIKE FLOOD (håndtering af oversvømmelser). De forskelligemodelleringspakkerdækkermereendblotfysiskepro-cesser(strømning,vandniveau,bølger).Dedækkerogsåenlangrækkekemiskeogbiologiskeprocesser,derindgåribeskrivelsenaf vandkvalitet, økologi og sedimenttransport for de aktuelle om-råder.Mensandremodelleringsværktøjer kundækkerendel afderelevanteprocesser,udmærkerMIKEbyDHIsigblandtandetved at tilbyde ingeniører, forskere og beslutningstagere adgang til integrerede modelleringsløsninger.

Bioneer Stem LAB Stem LAB er en facilitet hvor virksomheder interaktivt har mu-ligheder for i samarbejde med Bioneer at få udviklet ”kunstige” stamceller ud fra almindelige celler fra mennesker – hudceller et eksempel. De kunstige stamceller er udgangspunktet for fremstil-ling af miniorganmodeller, der anvendes til at undersøge effekter afstoffer,hvorafnoglesenereblivertilnyelægemiddelstoffer.

Foto: Alexandra Instituttet

2524

Universal Robots er formentlig Danmarks mest omtalte pro-ducent af robotter. Det skyldes ikke mindst, at virksomheden i maj 2015 blev solgt til en amerikansk elektronikgigant for knap 2 mia. kr. Nu har Universal Robots smagt sin egen medicin og installeret 5 skruerobotter i sin produktion. Skruerobotterne er udviklet af Pehama Productions og Teknologisk Institut.

Universal Robots er verdensførende inden for små kollaborative ro-botter, som er nemme at installere og programmere. Robotterne udmærkersigisærved,atdekanfungereisamspilmedmenne-skerudenbrugaf sikkerhedsafskærmning. I2015ønskedevirk-somheden at opdatere egne produktionslinjer, fordi den havde fået en volumen, der gjorde det aktuelt.

”Præcissomandrevirksomhederskulleviværeklartilatanvenderobotter i vores produktion. Nu har et samarbejde med Pehama Productions og Teknologisk Institut gjort det muligt for os at imple-mentere robotter på vores montagelinjer, som laver nogle skrue-operationer på vores robotarm. En robotarm består af seks led, sådanet ledmonterer vi et gear i, ogdet er fastspændingenafdettegear,somskruerobottenstårfor”,fortællerKurtHansen,Pro-duction Engineer i Universal Robots.

Udvikling af robot til Universal RobotsPehama Productions A/S er leverandør af automatiseringsløsnin-ger til den danske industri. Det var dem, Universal Robots kon-taktede, da de var på jagt efter en robotløsning til at automatisere deres produktion.

”Den type af automatiseringsløsning, som Universal Robots efter-spurgte, består både af en hardware og en software del. I forhold til skruerobotten havde vi blandt andet den udfordring, at skruerne skalskruesi,mensbådeskruetrækkerogrobotkørerrundt.Dajegvidste, at Teknologisk Institut havde arbejdet med dette, kontakte-dejegdem,ogvifikhurtigtsatetsamarbejdeigang.IsamarbejdetharvihaftstorglædeafTeknologiskInstitutsomfattendevidenomsoftware og deres viden om, hvordan man programmerer robotten tilatfindedethul,denskalsætteenskruei”,fortællerFrankDam-kjær,salgschefiPehamaProductionsA/Sogfortsætter:

”At have adgang til kompetencerne hos Teknologisk Institut bety-der, at vi kan komme hurtigere ind til kernen, og ikke behøver at undersøge ting, som Teknologisk Institut allerede har undersøgt. Vi kan springe nogle led over. Når de fx har studeret og udviklet på, hvordan man får en skruerobot til at fungere, hvorfor skal vi så bruge ressourcer på det? Samtidig informerer jeg gerne kunden om, at vi samarbejder med Teknologisk Institut. Det ser jeg som et kvalitetsstempel, så det bruger jeg helt sikkert”.

Stor efterspørgsel efter skruerobottenFrankDamkjærfortællerendvidere,atderefterfølgendeharværeten stor interesse og efterspørgsel efter skruerobotterne. En efter-

spørgselderharførttiletendnutætteresamarbejdemedTekno-logisk Institut.

”Vi har fundet en niche, som mange efterspørger. Hver løsning er forskellig frahinanden,det kan være forskel i emnerne,der skalsamles,ellerdetkanvære,atskruerneeranderledes.Førsamar-bejdet om skruerobotten brugte vi nok Teknologisk Institut en gang omåret,mennuerdet langtoftere.Der er taleomet fleksibeltsamarbejde. Vi bygger robotten hos os, og så kommer Teknologisk Institut her og programmerer robotten. Når robotten skal imple-menteres hos kunderne, er Teknologisk Institut også med os ude hos kunden”.

Robotter bevarer arbejdspladser i DanmarkFrankDamkjærogKurtHansenserbeggemegetpositivtpåud-viklingen inden for robotter, og på den stigende brug af robotter i dansk produktion.

”Der er meget fokus på at bevare arbejdspladser i Danmark, og robotter og automatisering er for mig at se en måde at bevare ar-bejdspladser på. Tidligere kunne en mindre virksomhed ikke bruge løsningerne, fordi de var for omfattende at installere og prisen var for høj. Men med opblomstringen af de samarbejdende robotter, hvor man kan kombinere robot og menneske, og et fald i prisen på robotter, så er det blevet en mulighed for alle virksomheder, også de små”, mener Kurt Hansen.

”Et andet positivt element er, at man ved at anvende robotter, kan fjerne dårlige arbejdsstillinger, og dermed kan robotterne bidrage til etbedrearbejdsmiljø”,supplererFrankDamkjær.

FaktaUniversal Robots er beliggende i Odense, hvor der både er monta-gefabrik og testcenter. Universal Robots har ikke egenproduktion, men køber alle komponenter, som bliver samlet til robotarme med tilhørende controller.

Læsmereher:www.universal-robots.com/da/

Pehama Productions A/S er en 50 år gammel virksomhed med 30 ansatte, der leverer automatiseringsløsninger til dansk industri. Teknologisk Institut er ikke det eneste GTS-institut, som Pehama Productions samarbejder med. De har også fået udført forskellige test hos FORCE Technology.

Læsmereher:www.pehama.dk/

Case

Robotter bygger robotter

25

Foto: Universal Robots

2726

Foto: Kamstrup A/S

27

I dag har folk adgang til deres data og applikationer døgnet rundt på bærbare computere, tablets, mobiltelefoner m.m., og det giver større sikkerhedsmæssige udfordringer, da en service på internettet er langt mere eksponeret end interne netværk. Denne virkelighed har ramt Kamstrup A/S, der derfor har sikker-hed som et helt centralt tema i sin forretning.

KamstrupA/Ssælger innovativemåleløsninger indenforel,varme,køling og vand til energiselskaber og forsyningsselskaber i hele ver-den. For Kamstrup A/S er det helt afgørende, at kunderne kan stole på sikkerheden i virksomhedens måleløsninger. Det er baggrunden for, at Kamstrup A/S har indledt et samarbejde med Alexandra Insti-tuttet i forhold til sikkerhedsvurderinger, så eventuelle sikkerhedshuller kan blive lukket.

”Egentlig starter historien for nogle år siden, hvor vi havde brug for nogle til at lave en sikkerhedsvurdering af vores løsning. Dengang havde vi ikke kompetencerne in-house, så vi ledte efter dygtige eks-terne samarbejdspartnere. Alexandra Instituttet er jo placeret i Aarhus ikkesålangtfravoreshovedsæde,ogderforvardetnærliggendeatkontakte dem. På det tidspunkt, hvor vi kontaktede Alexandra Insti-tuttet første gang, havde de en sikkerhedsekspert ansat, som var utroligdygtig til deher ting.Såvi fik rigtigmegetudaf samarbej-det,ogvifik løstdefejl,vihavde”,fortællerCarstenNielsen,Headof Product Management - Smart Grid Solutions, Kamstrup A/S og fortsætter:

”Viharnuværetiensituation,hvorviiforbindelsemedenstorkun-de påny havde behov for at få lavet en ekstern sikkerhedsvurdering. Derfor tog vi igen kontakt til Alexandra Instituttet, fordi de havde en vis forståelse for vores system og vores problematik, og på den måde på forhånd var godt inde i sagerne. Det var derfor ikke noget problem for Alexandra Instituttet at løse opgaven for os”.

Ekstern sikkerhedsvurdering giver troværdighedCarsten Nielsen fortæller, at den sikkerhedsvurdering af deres sy-stem, som Alexandra Instituttet har gennemført, ikke kun bliver brugt i forhold til den ene kunde. Sikkerhedsvurderingen bliver også brugt til at bevise over for andre kunder, at systemet er afprøvet i teori og praksis af en ekstern, uvildig rådgiver.

”I vores branche er der rigtig meget fokus på IT-sikkerhed og datasik-kerhed, og alle leverandører påstår, at de har et sikkert system. Ved den første sikkerhedsvurdering fra Alexandra Instituttet var det fordi, vi ikke selv havde kompetencerne. Dem har vi nu, så i dag handler det mere om at få en uvildig vurdering – og at få nogle med Alexandra Instituttetstroværdighedtilatståbagsikkerhedenivoressystem”,siger Carsten Nielsen.

Af den grund forventer Carsten Nielsen, at Kamstrup A/S også i frem-tiden vil samarbejde med Alexandra Instituttet. Men det skyldes også, at virksomheden får meget ud af, at Alexandra Instituttet kigger virk-somhedens faglighed igennem, og dermed bidrager GTS-instituttet til virksomhedens mål om at levere det sikreste system i branchen.

”ViharhaftstorglædeafsamarbejdetmedAlexandraInstituttet,ogdeharværetgodetilatudfordreospåvorestankegang,oghvaddetvar, vi havde behov for. De har ikke bare taget opgaven, men de har stillet sig kritisk i forhold til den, og har suppleret med ideer til, hvad vi ellerskangøre.Pådenmådefårviekstraværdiudafsamarbejdet”,siger Carsten Nielsen.

FaktaKamstrup har medarbejdere i 24 lande og hører til blandt verdens fø-rende leverandører af intelligente løsninger til energi- og vandmåling. Virksomhedens løsningeromfatter forbrugsmålere, fjernaflæsnings-systemer, hosting og service, analyse og smart grid-applikationer. Virksomheden ser det som en stor fordel at have samlet forskning, udvikling, produktion og administration under samme tag i det dan-skehovedsædelidtudenforAarhus.

Læsmereherwww.kamstrup.com

Uvildig rådgivning er en konkurrenceparameter

Case

2928

Frygten for automatisering er på retur og flere og flere pro-cesser bliver automatiseret for at styrke konkurrenceevne og ergonomi. Dermed bevares danske industriarbejdsplad-ser, og arbejdsmiljøet bliver forbedret. Det er det positive budskab fra Peter Lund Andersen, Senior Technology Engi-neer i Danfoss Drives.

Danfoss Drives udvikler, producerer og sælger frekvensomfor-mere, der bruges til at styre en elektrisk motors hastighed. Når det handler om at udnytte nye digitale teknologier er ambitions-niveauet tårnhøjt hos Danfoss.

”I fremtiden går vi efter at rykke grænsen mellem manuel ogautomatiseret produktion. Gennem denne proces vil vi gøre brug af alle de muligheder, som Industri 4.0 giver os, og her skal vi have fastlagt vores digitale ambition. Vi skal vælge de rigtigeelementer og det rette niveau for vores produktion”, siger Peter Lund Andersen.

”Ivoresprodukterervoresdigitaleambition,ataltskalværefor-bundet,sådetermuligtatudveksleinformationpåtværs.Allere-de i dag udbyder Danfoss fx systemer, hvor det er muligt via en app at styre sit varmeforbrug i huset. Det betyder, at vi inden for vores branche er blandt dem, der går forrest”.

Målsætningen er ifølge Peter Lund Andersen sat for at skabeværdiforkunderneogforatståstærktimarkedet.Konkurrencener benhård, og det er nødvendigt at udvikle både sine produkter og sin produktion i takt med, at nye muligheder opstår. Robotter er allerede i dag implementeret i produktionen hos Danfoss Dri-ves. Det giver mulighed for at indsamle data fra robotters oppe-tider,nedbrækogdriftstopm.m.Denviden,derhentesviadata,

bliver brugt til at forbedre virksomhedens OEE (Overall Equip-mentEfficiency).

”Vi indsamler et hav af kvalitetsrapporterer fra vores test. Når vi har samlet vores apparat, så skal det måles, inden det bliver sendt ud til vores kunder. Disse data samler vi op og gemmer i en database, og det kan efterfølgende bruges til proceskontrol for at tjekke, om produktet er samlet korrekt. Vi foretager en løbende opfølgning på de opsamlede data og tilpasser vores processer, sådefungereroptimalt”,fortællerPeterLundAndersen.

Med i EU-projekt der fremmer automatiseringDanfoss Drives er sammen med Teknologisk Institut med i pro-jektet ”SMErobotics”, der har til formål at styrke anvendelsen af automatisering og robotter i Dansk Industri. Det skyldes en am-bition om at bygge oven på den eksisterende viden om automa-tisering og at fremme anvendelsen af automatisering i alle pro-cessor – og at skabe et bedre arbejdsmiljø.

”Iprojektetvilvigernerykkegrænsenfor,hvadvikanautomati-sere. Hidtil har vi fokuseret på den del af produktionen, der har høje styktal og lav varians. Det vil vi gerne udvide til at inkludere produkter med lave til mellemstore styktal med høj varians.

Virksomhedens deltagelse i SMErobotics har allerede rykket grænsenfor,hvadvirksomhedenkanautomatisere,ogvirksom-heden har fået bevist, at det er muligt at automatisere områder, derstortsetellersharværethåndteretafmennesker.PeterLundAndersenfortæller,atarbejdetskeritætdialogmedmedarbej-derne, og at kollegerne er positive.

”Der er helt klart sket et holdningsskift de sidste ti år, som er gået

Case

Automatisering redder danske arbejdspladser

29

fraatværemaskinskeptisktil,atallekanse,atØstenerbilligere,og derfor er vi nødt til at gøre noget for at bevare arbejdspladser herhjemme.Så frygten for automatiseringerder ikke længere,tværtimodforholderdeflestesigpositive”.

Robotter og mennesker arbejder sammenI projektet har Danfoss Drives arbejdet på at udvikle en såkaldt kollaborativløsning,hvoretmenneskeogenrobotarbejdertætsammenudenafskærmning.Detgør,atdererenflydendegræn-se for, hvad en maskine skal lave, og det et menneske skal lave. Menneskettagerdekomplekseopgaver,somkræverevnetilatvurdere, og lader så robotten tage det trivielle. Det betyder, at man fjerner det belastende arbejde fra operatøren. En ulempe er,at løsningenkanvære langsomi forholdtiletmenneske,sånårløsningenskalimplementeres,skalmanhavetænktigennem,hvordan arbejdsopgaver skal fordeles.

”Deterikkesådan,atmanbarekanfjerneenoperatørogsæt-teenmaskine ind.Detskal virkelig tænkes igennemrentflow-mæssigt.Enafårsagernetil,atviharkunnetrykkegrænsenforbrugen af robotter, er, at vi har brugt en robot med høj følesans fra en tysk robotvirksomhed (Kuka). Løsningen er endnu ikke implementeret, men i øjeblikket er vi ved at undersøge, hvor vi kanindsætteteknologien,ogindenforetårforventervi,athaveden første kollaborative løsning implementeret. Vi er i gang med at starte nye opgaver op med den intention at bygge videre på denviden,dereropbyggetiSMErobotics”,fortællerPeterLundAndersen.

DanfossDriveshar fåetmegetværdiudafatværemed ipro-jektet,hvilketblandtandethængersammenmed,atderergåetnysgerrigt til opgaven. Ifølge Peter Lund Andersen er forskellen

på Teknologisk Institut og de mere traditionelle maskinbyggere, at man er mere forskningsorienteret og har mulighed for at gå nye vejeogvælgeløsninger,derikkeermodnet,ogfådemafprøvet.”Det er typisk sådan, at når vi arbejder med eksterne om løsnin-ger,såerdetmegetafgrænsedeopgaverudenstorefrihedsgra-der. Men under det her projekt og i samarbejde med Teknologisk Institut har vi haft mulighed for at åbne op for løsningsrummet og arbejde med større risiko, end vi traditionelt gør. Og igennem samarbejdet har vi haft adgang til forsknings- og udviklingskom-petencer hos Teknologisk Institut, som har gjort det muligt at teste grænser af for, hvad der kan lade sig gøre”, siger PeterLund Andersen.

FaktaI Danfoss Drives er man eksperter inden for fremstilling af fre-kvensomformere til elmotorer. Frekvensomformeren øger effek-tiviteten i elmotoren, der samtidig får reduceret energiforbruget.Danfoss Drives er en del af Danfoss gruppen og beskæftiger4800medarbejdere.Virksomhedenomsætterårligtfor1,3mia.euro - og den har 13 fabrikker og FoU-centre rundt om i verden.

LæsmereomDanfossDrivesher: www.drives.danfoss.dk/home/

Foto: Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut

3130


31

Case

Hvordan sikrer man, at nyt medicinsk udstyr bliver anvendt efter hensigten? Og at legetøj har et design, der falder i børne-nes smag? Det kan man få svar på i nyt testcenter hos FORCE Technology. Testfaciliteten kombinerer psykologi og digitale sensorteknologier og er en af de første af sin art.

Afdelingen for Anvendt Psykologi hos FORCE Technology har etab-leret ”Designpsykologisk Testcenter”. Her er der investeret i det nyeste og mest avancerede måleudstyr indenfor digitale sensor-teknologier herunder eye tracking, EEG, GSR og EKG. I det nye testcenter rådgiver afdelingens psykologer omkring brugbarhed, brugervenlighed og brugeroplevelse i forbindelse med produkter som eksempelvis legetøj, fødevarer og medicinsk udstyr.

Digitale sensorteknologier opfanger, hvordan mennesker reagerer Fordelen ved målemetoder som fx eye tracking er, at det er muligt atmålepræcis,hvadenpersonserpåsamtderespsykologiskereaktioner på situationen:

”Når vi kombinerer eye tracking med eksempelvis GSR udstyret, kanvi få indblik ipræcis,hvadenpersonopleversomsværtognemtatforståellerbruge.Vikansepræcis,hvadpersonenkiggerpå, når deres stressniveau er højt og dermed udlede, hvad man med fordel kan forbedre, hvis man vil reducere stressniveauet”, for-klarer Thomas Koester, psykolog.

Psykologernesammenholderdedata,dereropsamletvedhjælpaf sensorteknologierne, med resultater fra deres psykologiske ana-lyser. Psykologernes viden om, hvordan mennesker fungerer men-talteressentielidennesammenhæng:

”Det drejer sig altså om den kontekstuelle forståelse af det menne-ske,derblivermåltpå.Detkanbådeværedenbekymredepatienteller den stressede medarbejder. Hele denne psykologiske forstå-elseafkontekstenskallæggestilgrundfortolkningenafresultater-ne”, forklarer Thomas Koester.

Moderne feltstudierUdover kombinationen af måleudstyret og den psykologiske eks-pertise har testfaciliteten en yderligere dimension. Undersøgelserne

foregår nemlig i felten fremfor på et laboratorium – men med sam-me avancerede måleudstyr, som anvendes i laboratorier, blot i nye mobile udgaver. Det er en stor fordel at tests foregår i et realistisk miljø, hvor personen bruger de produkter eller services, som un-dersøgelsen drejer sig om. Testcenteret samler dermed det bedste frabeggemetoder; laboratorietspræcisemålingog feltarbejdetshøje realisme.

FaktaDe digitale sensorteknologier måler fysiologiske parametre såsom hjerterytme,øjenbevægelser,neurologiskaktivitetogsvedrespons.

EEG-måling registrerer elektrisk aktivitet i hjernen. Dette indikerer gradenafengagement,mentalbelastningog følelsesmæssig re-spons på et produkt, miljø eller service.

EKG er måling af hjerterytme. Variationer i hjerterytme er en indika-tor for stressreaktioner.

GSR er måling af svedproduktion. Dette er en indikator for krop-pens mobilisering af beredskab i en stresset situation.

Mobil eye trackingmålerpupillernesbevægelseroggørdetder-ved muligt at måle, hvad en person kigger på. Derved opnås infor-mationom,hvadpersonentildelersærliginteresse–oghvadhuneventuelt helt overser.

LæsmereomFORCETechnologyherwww.forcetechnology.com

Psykologi og data sikrer brugervenlige produkter

3332

Foto: DELTA/FORCE Technology

33

DELTA har store ambitioner med nyt ”Nordic IoT Centre”, der i de kommende år skal bringe langt flere produkter igen-nem den ofte snørklede vej fra den geniale idé til det færdige IoT-produkt. Det unikke ved det nye center er, at det samler aktører inden for IoT, så virksomhederne kun skal henvende sig et sted for at få hjælp til alle dele af udviklingsarbejdet.

Ifølge Anders Mynster fra DELTA/FORCE Technology har danske virksomheder masser af gode ideer til, hvordan de kan gøre deres produkterintelligentevedhjælpafInternet-of-Things(IoT).Alligevelender mange ideer uforløste i skuffen. Det er helt forståeligt, for det kan virke helt uoverskueligt at gribe udviklingsprocessen an:

Hvordan får man valideret sit design? Hvilke tekniske barriere er der? Hvilke systemer skal data kobles op på? Hvordan sikres ind-samlet data? Og hvilke standarder skal de nye IoT devices over-holde?

Deterblotnogleafdespørgsmål,virksomhederneskalfindesvarpå, før et nyt IoT-produkt kan komme på markedet. Herudover har dethidtilværetenbarriere,atvirksomhederskalsøgeforskelligestederhenforatfåhjælpogrådgivningomdeforskelligestadieri produktudviklingen. Alle disse udfordringer vil det nye Nordic IoT Centregørenogetved.DetfortællerAndersMynster.

”Når det handler om at udbrede IoT, kan DELTA ikke løfte udviklin-gen alene. Derfor vil vi i Nordic IoT Centre etablere partnerskaber medblandtandetudviklingshuse,EMS’eroguniversiteter,såcen-tret kan tilbyde virksomhederne en komplet løsning, hvor virksom-hederne ved at benytte de forskellige partnere kan få leveret på alleelementeriIoT-udviklingen.Dermedskabervienstærkdanskplatform, hvor det er muligt at levere attraktive løsninger til ikke mindstsmåogmellemstoredanskevirksomheder.Detkræver,atvifårheleværdikædenafleverandørertilatarbejdesammen.Formig at se vil det i fremtiden handle mindre om konkurrence og mere om samarbejde”.

Etablering af et dansk økosystem inden for IoT Anders Mynster synes, det matcher godt med GTS-rollen, at DEL-TA påtager sig en rolle i forhold til at bringe partnerne sammen samtskabeetfællessprogogenfællesforståelseafIoT.

”Som GTS-institut er det vores fornemmeste opgave at udvikle et dansk økosystem for udvikling af IoT-produkter målrettet små og mellemstore danske virksomheder. For den enkelte virksomhed vil detheltkonkretværesådan,atnårvirksomhedenretterhenven-delse til os med en idé, så tager vi et møde, og så afklarer vi, hvad virksomheden har brug for. I DELTA leverer vi på ideafklaring og den endelige produkttest, og så henviser vi til andre virksomheder med deres spidskompetencer. Så på den måde er vi også selv en del afkæden.Voresrolleeratfindedenpartnersammensætning,somsikrer, at alle dele af opgaven bliver løst af de bedste kompetencer”.

aAndersMynsterfortæller,atdennetilgangtilatarbejdemedinno-vation ikke er helt fremmed for DELTA, da DELTA har arbejdet ud fra disse principper i deres arbejde med ASIC16 i mange år.

”Det fungerer ved, at vi kan designe ASICs på DELTA, hvorefter vo-res samarbejdspartnere producerer chippene, og vi bagefter tester og validerer funktionaliteten, inden vi leverer chippen til kunden. Der-med kan vi levere en komplet løsning til vores kunder. Den model har vi brugt siden 1976 til at levere mere end 100 millioner chips, og de erfaringer bygger vi videre på i vores Nordic IoT Centre”.

De sidste brikker bliver lagt i de kommende årIkke alle brikker er endnu faldet på plads i Nordic IoT Centre. Men kursen er sat mod et dansk - og med tiden nordisk - økosystem be-stående af universiteter (AAU og CBS), virksomheder og GTS-insti-tutter, der kan bringe virksomhedernes IoT-produkter sikkert i havn.

”Alleredeidagharvienkædeafpartneretilknyttetcentret,menvivilgerneikontaktmedendnuflerevirksomheder,derkanlevereindmedydelserikædenfraidétilprodukt.Såvianbefalervirksomhe-der, der vil udvikle eller tilbyde udviklingsservices inden for IoT til at kontakteos.Tilnæsteårvilviogsåselvværeopsøgendeiforholdtilatfindedem,dererskarpetilatleverepåopgaverne.Såviharenopgavemedatfåidentificeretdekompetencer,derfindesrundtomkring i Danmark. Vi har også et Advisory Board, som er dem, derpegerpå,hvadvoresleverancerskalvære,oghvordanviskalorganisere os bedst muligt for dansk industri”.

Netværk med fokus på implementeringIarbejdetmedatskabeenstærkplatformforudbredelsenafIoTiDanmark har DELTA desuden oprettet ”IoT og wireless klubben”. HererDELTAværtforottemøderomåret,hvordeltagernedisku-terer teknologisk implementering af IoT. Gruppen har i dag cirka 35 virksomhedsmedlemmer. Medlemmerne får desuden adgang til DELTA’s testfaciliteterogdermedmulighed forat komme indogafprøve sine ideer og sikre et robust design.

FaktaNordic IoT Centre er et videnscenter, der tilbyder danske virksom-heder assistance i udviklingen af IoT-produkter både før, under og efter udviklingsarbejdet. I centret finder virksomhederne en bredkreds af partnere fra blandt andet universiteter, udviklingshuse, Electronic Manufacturing Services (EMS) og GTS-institutter, der til-sammendannerenkædeafkompetencer,somvirksomhedenkanbenyttetilatbringeengodidéheltimål.Formåleteratfåfleresmåog mellemstore virksomheder til at realisere deres IoT-ambitioner.En del af arbejdet med etableringen af Nordic IoT Centre er med-finansieretafStyrelsenforForskningogInnovationigennemresul-tatkontrakten ”IoT Testcenter”.

Læsmereher:www.delta.dk

Case

Ny stærk platform til udvikling af IoT-produkter

16 Asic er de chips, der er indmad i elektroniske apparater

3534

En to-cifret million investering fra Vækstfonden og venture-kapitalfonden Howzat er seneste milepæl for iværksætter-virksomheden Donkey Republic, der har udviklet en platform til delecykler, der består af et låsesystem og en app. Platfor-men gør det muligt for cykeludlejere at digitalisere alle pro-cesser af udlejningen. Det hele startede med en videnkupon og et samarbejde med DELTA tilbage i 2013.

Ideen om et digitalt låsesystem til cykler opstod i forbindelse med, at en kammerat til Erdem Ovacik, CEO i Donkey Repub-lic, reparerede cykler, som derefter blev lejet ud til venner. Udlej-ningen foregik ved, at kammeraten via SMS gav info om, hvor cyklen var parkeret og hvilken kode, der var til låsen. Vennerne var enige om, at det måtte kunne gøres mere smart, men at det krævedeennytænkningaf låsesystemet.Detblevstartskuddettil en proces, der foreløbig er endt med udvikling af et app-base-retlåsesystemsatpå500cyklerprimærtiDanmark,menogsåiandre lande i verden.

Du lejer cyklen med din smartphoneKort fortalt har Donkey Republic udviklet et system, hvor man booker og betaler for udlejningscyklen via en app, og hvor det er muligtatlåsecyklenopoglåsedenigenmedhjælpafBluetooth.App’enviserbrugerne,hvorderertilgængeligecykler,ogdetermuligtviaapp’enat lejecyklerheledøgnet.ForDonkeyRepu-blic er forretningsmodellen, at de leverer låsen og den tekniske platform til en cykeludlejer, der så betaler kommission, hver gang hanellerhunlejerencykelud.DesudenhjælperDonkeyRepub-lic med markedsføring af delecykelkonceptet.

Vejen der henRuneKokholmerCOOiDonkeyRepublic.Hanfortæller,atpro-

cessenfremmoddetfærdigeproduktharværetfyldtmedsmåetapesejre, der hver isærhar været afgørende skridt på vejen.Omopstartenfortællerhan:

”I2013fikvibevilgetenvidenkupon,derbetød,atvikunnekøbeos til kompetencer hos DELTA om elektronik, som vi ikke selv havde i virksomheden på det tidspunkt. Projektet gik ud på at udvikle låsens funktion. DELTA stod bag de første konceptvurde-ringer af, hvad der er brug for, når en lås skal kunne låse af sig selv, og de udviklede de første prototyper af låsen. I sommeren 2014havdevimedhjælpfraDELTAetfærdigtproof-of-concept.Vifik fremstilletenplaststøbeformogfik lavetprototyper foratse, om det virkede som forventet. Det gjorde det ikke helt, men efter et mindre redesign lykkedes det, hvilket var heldigt, for vi havde ikke penge til at arbejde videre med udviklingen på det tidspunkt”.

Processen har også budt på en ”Kickstarter kampagne” i 2015, hvor folk kunne købe låsesystemet forud for produktionen. Ifølge Rune Kokholm var det med til at vise, at der var en efterspørg-sel efter produktet. Samtidig viste kampagnen en stor interesse fra cykeludlejere, der gerne ville have et nemt og ubureaukratisk system, hvor deres kunder kunne leje cykler hele døgnet og ikke varafhængigeafudlejernes fysiskeåbningstid.Derforercyke-ludlejerne i dag den primæremålgruppe for DonkeyRepublic.Andre er fx hoteller, uddannelsesinstitutioner, turistkontorer og lystbådehavne.

Da Donkey Republic var klar med låsesystemet var opgaven at bygge forretningsmodellen op og finde nogle partnere. Detkrævede,atDonkeyRepublickunnedokumentere,atsystemetfungerede i praksis, og at der var efterspørgsel efter delecykler.

Digitale delecykler har medvind

Case

35

Her var den største hurdle, at ”alle først ville købe, når de så det fungerede”.DerforkøbteDonkeyRepublici2015medhjælpfrainvestorer 100 cykler, der blandt andet blev sat ved Malmparken station i Ballerup. Til en start kunne pendlerne bruge dem gratis, fordi Donkey Republic havde brug for at bevise, at systemet vir-kede. For Donkey Republic var det en stor milesten, da Roskilde Universitet som de første købte platformen, mens den første sto-re skalering af systemet fandt sted fra Nørreport station.

”Som jeg ser det, så er der mange ting, der skal falde på plads undervejs, for at en god idé skal lykkes. Hvis vi ikke til en start havdefåetbevilligetenvidenkupon,såhavdedetværetusikkert,hvordan vi var kommet videre der fra. For når man bygger noget nyt op, så skal der ske noget undervejs, som fastholder troen på, at det kan lade sig gøre, og som holder det kørende. For os var den første succes hjemme, da vi stod med proof-of-concept, og dernæstdalåsenfungerede,ogvikunnesigevoresjobop.Her-efter betød det noget at få den første kunde i hus, og nu giver in-vesteringenfraVækstfondenogHowzatendnuetboostfremad”

FremtidenDenstoreinvesteringfraVækstfondenogHowsatskaldetnæ-ste halvandet år konsolidere Donkey Republic. Ambitionen er at gøre delecykler til et naturligt transportvalg både i Danmark og resten af verden. I dag er låsesystemet installeret på 300 cyk-ler i Danmark fordelt på 40 udlejningsstationer. Systemet bruges desuden i blandt andet Sverige, USA, Storbritannien, Spanien og New Zealand.

”Vi har fokus på at ekspandere både i Danmark og i den øvrige verden. Vi tror på, at der er en fremtid i både deleøkonomi og i cyklen som transportvalg. Den store investering fra blandt an-

detVækstfondenviser,atdeogsåtrorpåos,ogdetgivereks-tra energi i fødderne. Samtidig betyder investeringen, at vi kan opskalere voresmarkedsføring og vores arbejdemed at findepartnere. Det er ikke til at sige, hvor langt det bringer os, men vi er rigtig godt på vej til at blive en succesfuld dansk eksportvirk-somhed”.

FaktaDonkey Repuplic er en dansk opstartsvirksomhed med 11 ansat-te beliggende i København. Virksomheden har udviklet et smart digitalt låsesystem, hvor man booker og betaler for at leje en cykel via en app. Donkey Republic leverer lås og en teknisk plat-form til fx en cykeludlejer, der så betaler kommission, hver gang han eller hun lejer en cykel ud.

LæsmereomDonkeyRepublicher:www.donkey.bike/

Foto: Donkey Republic

3736

I forbindelse med at brødrene Kristen og Kjeld Skov skulle opføre to nye stalde til deres ægproduktion, kunne de ikke finde et egnet ventilationsanlæg. Hvad gjorde de så? De gik i gang med selv at udvikle et! Det gjorde de med så stor succes, at ventilationssyste-met kom på markedet i 1966. I dag er virksomheden en af verdens førende leverandører af ventilationssystemer.

Den entreprenante måde at tilgå problemstillinger på ser ud til sta-digatværeendelafDNA’ethosSkovA/S.Ihvertfaldervirksom-heden kendetegnet ved en evne til at tilpasse sig de muligheder, der opstår undervejs. Jesper Mogensen er CTO i Skov A/S og ifølge ham, er det en klar strategi for virksomheden ”at udvikle forretningen, når nye ideer og muligheder opstår, fordi det er en nødvendighed for at styrke konkurrencekraften og understøtte vo-resvisionomathjælpelandmændmedøgetproduktivitetogøgetdyrevelfærd”.

Det er derfor helt naturligt for virksomheden at gribe de nye mulig-heder, digitalisering giver. Det har blandt andet ført til, at Skov A/S har udviklet et IT-system til dataindsamling, som er et ”add-on” til virksomhedens ventilationssystemer. Ventilationssystemerne kan godt fungere uden, men IT-systemet er udviklet, så det nemt kan tilpasses til den enkelte landmands behov.

”Henover de sidste 10 år har vi brugt nye digitale teknologier til at skabemerværdi for landmanden i form af dataindsamling, somgiver landmanden et overblik over sin produktion. Med udgangs-punkt i indsamlet data kan landmanden fx få information om foder, vandforbrug,dyrevægt,temperaturerm.m.Detgørdetmuligtforlandmanden at optimere sin produktion. Denne service er blevet et mere og mere vigtigt forretningsområde for os. Man kan derfor sige,atforatkunnesælgevoresgamleprodukterhardetværetnødvendigt at følge med den digitale udvikling og tilbyde noget ekstra”,fortællerJesperMogensen.

Udviklingen henimod digitale og intelligente ventilationssystemer har betydet, at der er opstået et nyt behov for medarbejdere med IT-kompetencer i Skov A/S.

”Da jeg startede for 15 år siden, var der kun en enkelt person i virksomheden, der arbejdede med PC- baserede løsninger til landmanden. Nu arbejder knap 20 personer med IT-kompetencer med software udvikling og digitale løsninger til apps og PC. Vi har prioriteret at have disse kompetencer in-house i erkendelse af, at digitaliseringog IoTfårstor indflydelse i fremtiden”,sigerJesperMogensen.

Data optimerer produktionenI udviklingen af ventilationssystemer har Skov A/S arbejdet tætsammen med divisionen AgroTech under Teknologisk Institut. Det var en medarbejder med en fortid i AgroTech, der førte Skov A/S til Teknologisk Institut. Medarbejderen vidste, at Skov A/S kunne få adgang til unikke kompetencer om statistik hos GTS-insituttet.

”Vi manglede viden om statistik, og derfor kontaktede vi Tekno-logisk Institut og kom i kontakt med nogle statistikere, der kunne kiggepådataindsamletoverflereår.Jegerdybtimponeretoverderes evner til at lave statistisk databehandling på store data-mængder.IsamarbejdetmedTeknologiskInstitutfårviheletidennye ideer og vinkler, der skal prøves af. Vi kender dem, og de ken-der os, hvilket er et godt fundament for et frugtbart samarbejde, Vores plan er, at vi vil udvikle systemløsninger, som baserer sig på deting,vifinderfremtil.Viharfåetgennemførtanalyser,ogskalnu kommercialisere det”.

Jesper Mogensen forventer, at de også i mange år fremover vil benytte de kompetencer og den viden, Teknologisk Institut har på området.

”Digitalisering slutter jo aldrig. Via vores samarbejde med Tekno-logisk Institut får vi afdækket flere forretningsmuligheder plus vifår kontakt til en masse globale samarbejdspartnere, der også gerne vil kigge på data. Det sker på tværs af brancher som fxslagterier og medicinalvirksomheder, som har store interesse i at arbejde sammen med os for at forbedre deres forretning. Det be-tydersamtidig,atvikanbredevoresforretningudogsælgevoressoftwareløsninger til slagterier og medicinindustri, som skal betale penge for at få adgang til data. Landmanden skal give tilladelse, men vi leverer softwareløsningen”, siger Jesper Mogensen.

Et netværk af kompetencer bringer Skov A/S på forkantUdover Teknologisk Institut har Skov A/S også samarbejdet med GTS-institutterne FORCE Technology og Alexandra instituttet, menherharderværettaleomkortereogmereafgrænsedefor-løb. Desuden har virksomheden haft forskningssamarbejde med Aalborg universitet og en privat virksomhed, ligesom virksomhe-denharansatenerhvervs-ph.d. JesperMogensen fortæller,atvirksomhedenselvfinansierersindeltagelseiforskningsprojekter.

”Det har noget at gøre med timingen. Vi har brug for hurtig viden for, at det kan blive en god forretning. Vi har ikke tid til at vente på resultaterne, hvilket ofte er nødvendigt, når det handler om viden udviklet i offentlig støttede forskningsprojekter. Men da vi ikke kan have al viden i huset, er det utrolig vigtigt for os at have hurtig og nemadgangtilkompetencerpåethøjtniveauhosvoresnetværkaf samarbejdspartnere, herunder ikke mindst Teknologisk Institut”.

FaktaSkovA/Sudvikler og sælger ventilationssystemer til fjerkræ-ogsvinestalde.Virksomhedenomsætterfor540mio.kr.årligtoghar330 ansatte. Eksportandelen er på cirka 85% af den samledeomsætning,ogventilationssystemernesælgestil60 lande iheleverden.

LæsmereomSkovA/Sher:www.skov.com

Case

En ny forretningsmodel opstod i hønsegården

37

Foto: Skov A/S

3838

DHI har været projektleder for et offentlig-privat partnerskab, der havde til formål at nedsætte vandforbruget i mejeribran-chen med hjælp fra blandt andet digitale moniterings- og sty-ringsværktøjer. Projektet ses som første skridt mod det vand-løse mejeri.

Iapril2015ophørteEU’smælkekvoter,hvilketharbetydet,at le-veringenafmælktilmejerierneerstegetmarkant.Samtidigharenrapport fra Naturstyrelsen vist, at mejerierne har et potentiale for atsparemellem20–30%afderesvandforbrug.Deterblottoafårsagerne til, at partnerskab ”Vandeffektive mejerier” siden starten af 2014 med støtte fra Naturstyrelsen har arbejdet for at udvikle nye teknologier og digitale processer, der kan nedbringe vandforbruget i mejeribranchen i Danmark. I projektet blev der taget hensyn til me-jeriernes økonomi, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø og miljøforhold.

Teknologier og metoder afprøves i projektetNår man arbejder med at reducere vandforbruget i mejeribran-chen, er en af udfordringerne, at det er en industri, der som ud-gangspunktkræverethøjt vandforbrug ikkemindstafhensyn tilfødevaresikkerheden. Partnerskabets vision om et vandløst mejeri, hvor eneste vandkilde er vandet i råvaren, udfordrer dermed den gængseopfattelseafbehovetforetstortforbrugafvandimeje-riindustrien.

”Af den grund er der brug for en bred indsats, hvor der er fokus på atreducerevandforbrugetpåenrækkefronter.Dererbrugforatkomme hele vejen rundt fra forbedrede moniterings- og ledelses-systemer til nye teknologiske løsninger. Vi har et ønske om at vores indsats bliver et stort skridt frem mod det vandløse mejeri, som helt sikkert kan blive en realitet med tiden”, siger Martin Andersen, Business Development Manager for Industri i DHI.Projektetharprimærttagetudgangspunktieksisterendeteknologi-skemuligheder.Ambitionenharværetatskabebedresynergiimel-lem eksisterende løsninger for dermed at gøre det praktisk muligt atudnytteteknologiernetilatnedsættevandforbruget.

I arbejdet har det teknologiske fokus blandt andet været på:• Atforbedrededigitalemoniterings-ogstyringsværktøjertilde-

central vandmåling og opfølgning på vandbesparelsesmål og indkorporere disse mål i mejeriernes ledelsessystemer

• At optimere Cleaning-In-Place (CIP) systemer så disse bliver mere vand- og ressourceeffektive

• Udviklingaf løsninger til fuldudnyttelseafdet ”mælkevand”,som kan komme i overskud ved osteproduktion

• Online monitering af den mikrobielle kvalitet af genbrugsvand• Genbrug af renset spildevand i forsyningsfunktioner

Thise Mejeri forventer store besparelser på vandforbrugEnstordelafprojektetharværetpraktiskoganvendelsesoriente-ret.MartinAndersenfortæller:

”Fra begyndelsen har vi i partnerskabet haft stor fokus på at iden-tificereløsninger,somharværetpraktiskimplementerbareindenforprojektetsrelativtkortelevetid.Dereridentificeretløsningerafme-get varierende teknologisk kompleksitet og investeringsbehov – og enrækkeløsningerernuimplementeretpåmejerierne”.

Et af demejerier, der har haft glæde af partnerskabet, er ThiseMejeri. I samarbejde med Kamstrup har mejeriet fx fået installeret etstortantalvand-ogvarmemåleresamtvisualiseringsværktøjeteButler.Dissemålereharhjulpetmedatidentificereområder,hvorvandanvendesuhensigtsmæssigt–irealtid.Desudenernuudar-bejdet en konkret handlingsplan for minimering af vandforbruget, og mejeriet har investeret et millionbeløb i ny teknologi til genbrug af vand – en løsning som forventes at reducere vandforbruget med optil40%.

FaktaI projektet har DHI udover at forestå partnerskabsledelsen bidraget medudviklingafmetoderogværktøjertilkortlægningafvand-ogressourceflows påmejerierne, definition af vandkvalitetskrav vedgenbrug af vand, udvikling, evaluering, prioritering af scenarier for forbedret vandeffektivitet, risikovurdering og implementering af ud-valgte løsninger.

Udover at arbejde for at reducere vandforbruget i mejerisektoren har projektet et delmål om at styrke den danske eksport af system-løsninger samt mejeri- og vandteknologi.

Partnerne i projektet er: DHI (projektleder), Arla Foods, Mammen Mejerierne, Nordex Food, Them Ost, Thise Mejeri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Mejeriforeningen, Danmarks Naturfred-ningsforening, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen, DTU Fødevare-instituttet, DTU Miljø, CBS IKL, DSS, Grundfos, Krüger, Kamstrup, Ecolab og Vestforsyning A/S.

Projektet er gennemført i perioden januar 2014-september 2016.

Læsmereher:www.vandeffektivemejerier.dk

Kan et mejeri fungere uden vand?

Case

Foto: DHI

1

Mere digital damp på kedlerneEr danske virksomheder kommet godt i gang med at anvende digitale teknologier? Og hvad skal der til for at sikre virksomhederne gode vilkår i arbejdet med at implementere digitale tek-nologier? Det er to centrale problemstillinger, som GTS-nettet kommer rundt om i denne publikation.

I publikationen får du resultaterne fra en ny spørgeskemaund- ersøgelse, der vurderer danske virksomheders digitaliserings-grad. Du kan læse en analyse af nogle af de udfordringer, som virksomhederne møder, når de skal implementere nye digitale teknologier og få vores anbefalinger til, hvad der skal til for at få Danmark i den digitale førertrøje. Herudover finder du i pub-likationen en række cases, der beskriver, hvordan GTS-institut-terne arbejder med at udbrede digitale teknologier til danske erhvervsliv.

GTS-institutterne i 2016

Alexandra InstituttetBioneerDBIDELTADFMDHIFORCE TechnologyTeknologisk Institut

For yderligere information kontakt:

GTS-foreningen Gregersensvej 12630 Høje [email protected]

Mere digital damp på kedlerne - Nordic Manufacturing...Danmark ligger i toppen med hensyn til antal...

Documents

Transcript of Mere digital damp på kedlerne - Nordic Manufacturing...Danmark ligger i toppen med hensyn til antal...