mer til at betale skat af den fortjeneste, som · 199 Bet. o. lovf. vedr. forskellige skattelove...

197 Bet. o. lovf. vedr. forskellige skattelove 198

Til lovforslag nr. L 51. Betænkning afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget den 2. december 1988

B e t æ n k n i n g

over

F o r s l a g t i l l o v o m æ n d r i n g a f f o r s k e l l i g e s k a t t e l o v e (Succession ved familieoverdragelse)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels mundtligt og dels skriftligt. En række af disse spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er optrykt i et bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra:

Dansk Erhvervsgartnerforening, Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet og Erhvervenes Skattesekretariat.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konser- vative Folkepartis, Venstres, Fremskridtsparti- ets, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folke- partis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

. vedtagelse uændret. Mindretallet har noteret sig ministerens be-

svarelse af spørgsmål 2, 6 og 7. Det fremgår heraf, at ministeren har principiel sympati for tanken om at inddrage medarbejdere under en successionsordning og derfor vil nedsætte et embedsmandsudvalg, der skal undersøge mulighederne for at udvide successionsordningen til at omfatte medarbejderne, og på det grundlag overveje yderligere lovgivning.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et flertal inden for dette mindretal (Socialde- mokratiets medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende:

Udvalgsbehandlingen har bekræftet, at der er tale om en meget vanskeligt gennemskuelig lovgivning, der favoriserer familieoverdragel- ser frem for alle andre generationsskifter, og som favoriserer den ældre og ovedragende generation frem for den yngre generation, der skal drive virksomheden videre. Lovforslaget vil gavne den ældre generation og cementere en én gang skabt formueskævhed i Danmark. På denne måde hindres udviklingen af et åbent og dynamisk erhvervsliv. Forslaget hindrer, at de bedst kvalificerede overtager og driver det danske erhvervsliv til skade for produktion, be- skæftigelse og eksport.

Socialdemokratiet tager skarp afstand fra anvendelsen af omkring en kvart milliard kro- ner på at skævvride generationsskifterne, fra at eftergive den ældre generation skattegevinster, der ellers skulle have været betalt tilbage, og fra at fastholde og udbygge formueskævheder i det danske samfund.

Et mindretal inden for dette mindretal (Soci- alistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at mindretallet under ingen omstæn- digheder kan medvirke til denne gaveuddeling, som ikke sikrer så meget som én eneste arbejds- plads, men som kun sikrer, at de mennesker, der har overafskrevet, aldrig nogen sinde kom-

199 Bet. o. lovf. vedr. forskellige skattelove 200

mer til at betale skat af den fortjeneste, som overafskrivningerne medfører ved overdragelse. Et logisk skridt til ligestilling ved overdragelser i levende live og ved dødsfald var at af- skaffe de helt urimeligt gunstige regler ved dødsfald.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokrater- nes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2. behandling.

Aagaard (KF) Else 'Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF)

Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (R V)

Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S)

Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S)

Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Th,oft (SF)

I 201 Bilag til bet. o. lovf. vedr. forskellige skattelove 202

Bilag

. I Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå:

Spørgsmål 7: »Ministeren bedes redegøre for de betænke-

ligheder, der er ved en almindelig successionsordning, men som ikke findes ved familiesuc- cession.«

Svar: Spørgsmålet er forstået således, at udvalget

ønsker oplyst, hvilke betænkeligheder der knytter sig til en regel om, at der altid skal kunne succederes ved generationsskifte af én er- hvervsvirksomhed, hvad enten generationsskiftet sker inden for eller uden for familiens kreds. Problemet er behandlet s. 80 ff. i Genera- tionsskifteudvalgets betænkning (betænkning nr. 1111/1987).

Betænkelighederne knytter sig til det forhold, at et generationsskifte ikke er noget skarpt og veldefineret begreb. Skal man af- grænse generationsskifteoverdragelser over for . . andre overdragelser, er det nødvendigt at finde frem til kriterier, der sikrer, at erhververen typisk er yngre og har til hensigt at knytte sin ind- komsterhvervelse over en længere periode til virksomheden. Generationsskiftelempelsen bør endvidere afgrænses således, at den for- trinsvis kommer de tilfælde til gode, hvor avan- cebeskatningen skal finansieres af virksomheden selv i en sådan grad, at skattebetalingen kan medføre uhensigtsmæssig låntagning eller bortsalg af dele af virksomheden.

Generationsskifteudvalgets medlemmer var alle enige om, at det ikke var muligt at nå frem til en definition af generationsskiftebegrebet, der var tilstrækkelig klar og entydig til, at regler, der tillod succession ved alle generationsskifter, ville være forsvarlige. Jeg er enig i denne vurdering.

Spørgsmål 2: »Har ministeren tænkt sig at komme med

ændringsforslag, der vil fremme medarbejder-

nes muligheder for at overtage den virksomhed, hvori de er ansat?«

Svar: Ved overdragelse til medarbejdere vil er-

hververen ofte (ligesom ved familieoverdragel- ser) kunne savne likviditet i en sådan grad, at finansieringen af overdragerens avancebeskat- ning kan medføre uhensigtsmæssig låntagning i virksomheden. Det kunne for så vidt tale for at søge at udvide den successionsberettigede kreds til også at omfatte medarbejdere, men som det vil fremgå af det følgende, knytter der sig visse betænkeligheder hertil, som gør, at jeg ikke agter at stille ændringsforslag.

Ved den nærmere gennemgang må der son- dres mellem overdragelse til kollektive enheder- af medarbejdere og overdragelse til enkelte me- årbejdere.

1. Overdragelse til kollektive enheder af medarbejdere rejser en række spørgsmål om disses organisationsform.

a. Hvis etablering skal ske i form af medar- bejderselskaber, skal der således tages stilling til, om det vil være nødvendigt med begræns- ninger i aktiernes omsættelighed. Som eksem- pler på de overvejelser, man må gøre sig, kan nævnes, om aktierne skal kunne sælges til per- soner uden for de ansattes kreds, hvad der skal ske, når medarbejderkredsen udvides eller for- mindskes, og om der skal fastsættes en maksi- mering af det antal aktier, som den enkelte ansatte kan eje. Fastsættelsen, administrationen og håndhævelsen af sådanne begrænsninger vil dog give anledning til problemer. Efter gæl- dende ret kan man godt fastsætte visse omsæt- ningsbegrænsninger for aktierne i et aktiesel- skab, men det er selskabet selv, der påser, at be- grænsningerne overholdes. Det er et spørgs- mål, om dette er holdbart, hvis der knyttes skat- temæssige privilegier til selskabet. Man kan og-

203 Bilag til bet. o. lovf. vedr. forskellige skattelove 204

så spørge, hvilke retsvirkninger der skal knytte sig til, at eventuelle begrænsninger ikke overholdes. Bortfald af successionen kan i hvert fald ikke komme på tale. Den rammer nemlig kun overdrageren, der så skal betale særlig indkomstskat. Den rammer ikke selskabet. Man skal også overveje, hvad man vil gøre i de er- hverv, der efter gældende regler ikke kan drives i selskabsform.

b. Overdragelse til medarbejderfonde rejser til dels samme problemer. Man skal overveje, om man vil stille særlige krav til vedtægternes udformning, herunder spørgsmålet, om der må ske udlodning af opsparet overskud i fonden til de ansatte, og efter hvilke regler det må ske.

Spørgsmålet, om fondsmyndighedens tilsyn er tilstrækkelig effektivt til formålet, må også overvejes. Også her opstår spørgsmålet om hvilke sanktioner der skal gælde, hvis vedtæg- terne ikke overholdes.

Generationsskifteudvalget mente ikke, at det havde analyseret de problemer af selskabsretlig, arbejdsmarkedspolitisk og anden art til bunds, som knytter sig til spørgsmålet om overdragelse med succession til kollektive enheder af medarbejdere. Udvalget (måske alene bortset fra repræsentanten for arbejderbevægelsens erhvervsråd) mente derfor ikke at kunne tage stilling til sådanne regler.

2. Succession ved overdragelse til enkelte medarbejdere indeholder bl.a. det problem, at medarbejderbegrebet skal afgrænses.

Flertallet i Generationsskifteudvalget (er- hvervsrepræsentanterne) anførte, at det måtte være en betingelse, at de pågældende medar- bejderes ansættelsesforhold skulle være af en vis fast og varig karakter - f.eks. uafbrudt an- sættelse i mindst 5 år forud for overdragelsen. Flertallets udtalelse rammer næppe alle problemer omkring definitionen af en fast og varig tilknytning.

Man kan således rejse spørgsmålet, om man skal kræve, at medarbejderen har en arbejds- mæssig tilknytning i et vist mindste antal timer hvert år svarende til en fuldtidsstilling. Noget sådant vil imidlertid være vanskeligt at kon- trollere. Bestyrelsesmedlemmer skal næppe være omfattet, idet de typisk også har omfattende arbejdsmæssig tilknytning til anden virksomhed.

Ved aktieselskaber opstår spørgsmålet, om ansættelse i et moderselskab eller i ,et dattersel- skab er tilstrækkelig tilknytning.

Den af flertallet i Generationsskifteudvalget anvendte definition sikrer i øvrigt ikke, at erhververen er en yngre medarbejder, der erhverver virksomheden for selv personlig at fortsæt- te.

Det vides ikke, hvor mange af de handler, der foretages i dag, der vil falde inden for regler om medarbejdersuccession.

Der kan i denne forbindelse peges på, at der er en glidende overgang fra 1) den egentlige lønmodtager til 2) den, der kommer udefra for at købe virksomheden, men hvis overtagelse sker i flere tempi, kombineret med et ansættel- sesforhold hos sælger og frem til 3) den uden- forstående, der køber hele virksomheden på én gang, og som derfor helt klart ikke er medarbejder.

Spørgsmål 3: »Hvorledes vurderer ministeren - i relation

til lovforslaget - det grundlæggende princip bag afskrivningsreglerne, nemlig at det, der lø- bende er afskrevet for meget, kommer frem til beskatning ved den skattepligtiges overdragelse af de afskrivningsberettigede aktiver?«

Svar: Det er rigtigt, at hvis familiegenerationsskif-

tet sker med succession i de afskrivningsberettigede aktiver, kommer det, der muligvis er afskrevet for meget, ikke frem til beskatning hos overdrageren. Til gengæld må erhververen tåle, at han skal overtage overdragerens lave afskrivningsgrundlag og ikke den højere værdi, hån ellers kunne anvende som afskrivningsgrundlag. Ved videresalg til tredjemand beskattes erhververen ikke alene af, hvad han selv muligvis har afskrevet for meget, men også af, hvad erhververen har afskrevet for meget. Den- ne virkning af successionsreglerne betyder, at succession i afskrivninger først og fremmest lemper kravene til erhververens likviditet på er- hvervelsestidspunktet, mens der på længere sigt ikke nødvendigvis er nogen skattebesparel- se.

Spørgsmål 5: »Vil det lovforslag om ændring af lov om af-

gift af arv og gave og lov om påligning af ind-


komst- og formueskat til staten (Fradrag for visse erhvervsaktiver) (L 189), som i folketings- året 1987-88, 1. samling, var nærværende lov- forslags følgesvend, blive genfremsat i nær fremtid? I benægtende fald bedes ministeren oplyse om baggrunden herfor?«

Svar: Som følge af, at de statsfinansielle mulighe-

der for at indrømme skatte- og afgiftslempelser er begrænsede, har regeringen fundet det nød- vendigt at foretage en prioritering af de muligheder, der er for at lette generationsskifte af erhvervsvirksomheder.

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Succession ved familieoverdragelse) må antages at indeholde et større incitament til at foretage et generationsskifte af erhvervsvirksomheder end det tidligere fremsatte forslag om fradrag for visse erhvervsaktiver (L 189). Regeringen har derfor valgt at fremsætte det lovforslag, der må forventes at tilføre er- hvervslivet mest dynamik.

Endvidere må valget ses i lyset af, at der er fremsat forslag til lempelse af formueskatten.

På den baggrund vil forslaget om fradrag for visse erhvervsaktiver ikke blive genfremsat i nær fremtid.

Spørgsmål 6: Ad svaret på spørgsmål 2)

»Har ministeren tænkt sig at søge at få tilve- jebragt større klarhed over de afgrænsnings- problemer, der angiveligt består vedrørende medarbejdernes overtagelse af den virksomhed, hvori de er ansat?«

Spørgsmål 7: . Ad svaret på spørgsmål 2)

)) Har minsteren planer om at få analyseret de problemer af selskabsretlig og arbejdsmarkedspolitisk art, som knytter sig til spørgsmålet om overdragelse med succession til kollektive enheder af medarbejdere?«

Svar: Svaret på spørgsmål 2 giver udtryk for prin-

cipiel sympati over for tanken om at inddrage

medarbejdere under en successionsordning. De betænkeligheder, som knytter sig hertil, er det imidlertid vanskeligt umiddelbart at finde en løsning på.

Jeg agter derfor at nedsætte et embedsmandsudvalg, der skal undersøge, hvilke muligheder der er for åt udvide en successionsordning til at omfatte medarbejderne. Den videre lovgivning må overvejes på grundlag af et så- dant udvalgsarbejde. Jeg mener derfor ikke at have mulighed for at fremsætte ændringsfor- slag om medarbejdersuccession til nærværende lovforslag på nuværende tidspunkt.

Spørgsmål 11: »Kan ministeren afvise, at det vil blive den

overdragende generation, der slipper for at modsvare den løbende sparede skat, uden at dette får konsekvenser for overdragelsessummen, der i fuldt omfang fortsat betales af den yngre generation?«

Spørgsmål 15: »Lovforslagets intentioner er efter sigende at

lette generationsskiftet i erhvervsvirksomheder ved at stille den yngre generation bedre. Vil forslaget ikke tillige gavne den ældre generation økonomisk?«

Svar: Spørgsmålene vedrører den indflydelse, som

succession får på prisdannelse i familiehandel. Jeg er ikke i tvivl om, at såfremt en virksomhed ovedrages méd succession i en familiehandel, vil dette betyde, at overdragelsesprisen ved så- danne handler sættes ned. Erhververens afskrivninger bliver nemlig mindre ved succession. Han bliver derfor ikke i stand til at finansiere en højere pris. Forslaget gavner både den ældre og den yngre generation.

Spørgsmål 12: Der ønskes et gennemregnet eksempel på en

virksomhedsovertàgelse efter gældende regler omfattende indtægtsforhold og beskatning ved brug af afskrivningsreglerne fuldt ud for såvel overdrageren som køberen, når følgende for- udsætninger lægges til grund:

Ejendom: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grundværdi 5,0 mio. I Ejendomsværdi . " ..... ~ 14,0 mio.

207 Bilag til bet. o. lovf. vedr. forskellige skattelove l 208

Bolig 4,0 mio. Samlet værdi . 18,0 mio.

Driftsmidler: Salgsvurdering 4,0 mio. Nedskrevne værdier: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Driftsbygninger . . . . . . . 6,0 mio.

Driftsmidler ...... 2,5 mio.

Spørgsmål 13: Eksemplet bedes gennemregnet for en tilsva-

rende virksomhedsoverdragelse efter de fore- slåede regler.

Svar: Det er nødvendigt at opstille nogle yderlige-

re forudsætninger i forbindelse med gennem- regningerne af eksemplet. Disse forudsætnin- ger er anført nedenstående:

. - Driftsbygningerne er anskaffet før 1. januar 1982.

- Handelsværdien af driftsbygningerne kan opgøres således:

Samlet ejendomsværdi 18 mio. kr. - grundværdi 5 mio. kr. -værdi af bolig 4 mio. kr. Værdi af driftsbygninger . . . . . 9 mio. kr.

- Den nedskrevne værdi af driftsbygningerne udgør 6 mio. kr. De genvundne afskrivninger på driftsbygningerne er opgjort som forskellen mellem den nedskrevne værdi og han- delsværdien.

- Pristalsregulering af afskrivningsgrundlagene med 5 pet. årligt.

- Overdragelsen sker primo 1989. - Overdragelsen udløser ikke ejendomsavan-

cebeskatning.

Beskatning hos overdrageren Efter gældende regler skal der ske en beskat-

ning af de genvundne afskrivninger hos overdrageren. Genvundne afskrivninger beskattes som særlig indkomst med 50 pet. For såvel driftsmidler som driftsbygninger opgøres de genvundne afskrivninger i eksemplet som forskellen mellem handelsværdien og den nedskrevne værdi.

Den særlige indkomst opgøres således: , -

Driftsbygninger: Handelsværdi 9,0 mio. kr. Nedskreven værdi . . . . . . . . . 6,0 mio. kr.

Genvundne afskrivninger .. 3,0 mio. kr. Driftsmidler:

Handelsværdi 4,0 mio. kr. _ Nedskreven værdi 2,5 mio. kr. Genvundne afskrivninger .. 1,5 mio. kr.

Genvundne afskrivninger i alt . 4,5 mio. kr. Særlig indkomstskat heraf . . . . 2,25 mio. kr.

Den særlige indkomstskat skal betales i ef- teråret 1990.

Efter lovforslaget kan parterne vælge, at overdragelsen skal ske med succession. Dette indebærer, at der ikke udløses særlig indkomstskat ved overdragelsen. Til gengæld kan erhververen ved afståelse af aktiverne blive be- skattet af genvundne afskrivninger fra både sin ejertid og fra overdragerens ejertid. Aktiverne overtages så at sige med en latent skattebyrde, hvilket vil afspejle sig i prisen.

Erhververens afskrivningsgrundlag Når overdragelsen sker efter gældende regler

uden succession, udgør de anførte handelsvær- dier erhververens afskrivningsgrundlag. Der sker pristalsregulering af grundlaget for både bygningsafskrivningerne og saldoafskrivningerne på driftsmidlerne.

Når overdragelsen sker med succession, efter lovforslaget, udgør de nedskrevne værdier erhververens afskrivningsgrundlag. Bygningsaf- skrivningerne foretages med høje afskrivnings- satser på 6 pet. i 10 år uden pristalsregulering, da overdrageren har anskaffet ejendommen før 1. januar 1982. Saldoafskrivningerne på driftsmidlerne sker med pristalsregulering.

Resultat Hvis overdragelsen sker uden succession,

skal overdrageren beskattes àf de genvundne afskrivninger, mens erhververen til gngæld får et højere afskrivningsgrundlag. Med succession sker der ingen beskatning af genvundne afskrivninger, men til gengæld får erhververen et lavere afskrivningsgrundlag og kommer der- ved til at svare en højere løbende indkomstskat.


I nedenstående oversigt er vist, hvor stor skatteværdien af afskrivningerne på bygningerne og driftsmidlerne er de 10 første år efter

overdragelsen. Beregningerne er foretaget med en skatteprocent på 68.

Skatteværdi af afskrivninger. Skatteprocent 68 TI, 홢 M j 홢 r- i i Akkumuleret Nutidsværdi af Uden succession Med succession Forskel ~ ,. , ,, i , forskel akk. forskel

' 홢 홢 1.000 kr. ~~ ! ' 1989... 1.047 755 292 292 292 1990.... 1.028 646 382 674 639 1991.... 877 540 337 1.011 1.007 199 2 772 462 310 1.322 1.196 1993 701 404 297 1.619 1.372 1994 . . . . . . . . . . . : , 656 362 294 1.913 1.542 1995 630 331 " 299 2.212 1.708 1 9 9 6 . . . . . ; : 618 ~ 308 310 2.522 1.871 1 9 9 7 . . . . . . . . . . . . l 617 291 326 2.848 2.034 - ' 1998 .. 624 ' ~ I 279 - 345 3.193 2.196

Det fremgår af tabellen, at den sparede særli- ge indkomstskat ved successionen vil være op- vejet af større løbende indkomstskat i løbet af ca. 7 år, når der alene ses på den simple akku- mulerede forskel uden diskontering.

Tilbagediskonteres både den sparede særlige indkomstskat og forskellen i indkomstskat til 1989 med en diskonteringsfaktor på 10 pet. p.a., er der først ligevægt mellem beløbene efter ca. 9 års forløb.

Forskellen mellem forløbene med og uden anvendelse af succession vil fortsætte ud over de første 10 år efter overdragelsen. Nedgangen i afskrivningssatsen for driftsbygningerne til 2 pet. vil dog mindske forskellen.

Spørgsmål 19: »Der ønskes en nøje redegørelse for, hvorle-

des man har forestillet sig at kunne løse den regnskabsmæssige, opgave, der ligger indbyg- get i forslaget, hvorefter der kan vælges mellem at indgå en aftale om succession eller ej og sam- tidig vælges forskelligt fra deloverdragelse til deloverdragelse og fra erhverver til erhverver.«

Svar: Spørgsmålet vedrører det tilfælde, hvor en

- virksomhed overdrages i andele over flere omgange til næste generation (det såkaldte glidende generationsskifte). Endvidere vedrører, , spørgsmålet det forhold, at en virksomhed overdrages til flere erhververe.

Allerede efter gældende regler skal erhververen, når han overtager en virksomhed i andele over flere omgange, føre et særskilt afskriv- ningsregnskab for hver andel. Dette forhold ændres ikke af successionsforslagets regler om, at der kan vælges forskelligt fra gang til gang.

Ved overdragelse af en virksomhed til flere erhververe skal hver erhverver føre sit eget af- skrivningsregnskab. Dette forhold ændres hel- ler ikke af forslagets regel om, at der kan vælges forskelligt fra erhverver til erhverver. Tilsva- rende regler har været gældende på dødsbo- skatteområdet i næsten 19 år.

Det ligger underforstået i spørgsmålet, at forslaget indeholder nogle vældige komplikatio- ner på disse punkter i forhold til de gældende regler. Dette er ikke tilfældet. Det eneste nye er, at erhververens skattekommune skal have med- delelse om, hvorvidt overdragelsen er sket med succession eller ej.

Spørgsmål 22: Ad svar på spørgsmål 77 og 15 a. Ved hvilken overdragelsessum for driftsbyg-

ninger og driftsmidler (evt. beregnet sær- skilt) vil der være finansieringsneutralitet for erhververen i forhold til det mindre afskrivningsgrundlag? Besvarelsen bedes baseret på forudsætningerne for besvarelsen 'af spørgsmål 12 og 13.

b. Ved hvilken overdragelsessum for driftsbygninger og -midler vil der være fortjeneste-


neutralitet for overdrageren i forhold til den sparede særlige indkomstskat? Samme forudsætninger som for besvarelsen af spørgsmål a.

Spørgsmål 23: Ad svar på spørgsmål 12 og 13

Der savnes en redegørelse for indtægtsfor- holdene i øvrigt, idet prisdannelsen ifølge svaret på spørgsmål 11 og 15 påvirkes af gennem- førelse af en familiesuccessionsordning. En besvarelse kunne bygge på følgende forudsætnin- ger om overdragelsessum, overdragelse pr. 1. januar 1989 af driftsbygninger og driftsmidler: a. 9,0 mio. kr. + 4,0 mio. kr. b. 8,0 mio. kr. + 3,5 mio. kr. c. 7,0 mio. kr. + 3,0 mio. kr. d. 6,0 mio. kr. + 2,5 mio. kr.

Svar: Besvarelsen er baseret på samme forudsæt-

ninger som den tidligere besvarelse af spørgs- mål 12 og 13 (L 51 - bilag 9). Disse forudsæt- ninger er anført nedenfor: - Driftsbygningerne er anskaffet før 1. januar

1982 til 9 mio. kr. - Handelsværdien i 1989 af driftsbygningerne

kan opgøres således: Samlet ejendomsværdi 18 mio. kr.

"T" grundværdi 5 mio. kr. -f- værdi af bolig 4 mio. kr. Værdi af driftsbygninger , 9 mio. kr.

- Den nedskrevne værdi af driftsbygningerne udgør 6 mio. kr. De genvundne afskrivninger

i 1989 på driftsbygningerne er opgjort som forskellen mellem den nedskrevne værdi og handelsværdien.

- Handelsværdien i 1989 af driftsmidlerne ud- gør 4 mio. kr.

- Den nedskrevne værdi af driftsmidlerne ud- gør 2,5 mio. kr.

- Afskrivningsgrundlagene pristalsreguleres med 5 pet. årligt. Dette gælder dog ikke for disse bygninger ved overdragelse med succession, da bygningerne er anskaffet før 1982.

- Overdragelse sker primo 1989. - Overdragelsen udløser ikke ejendomsavan-

cebeskatning. Det er nødvendigt at opstille yderligere for-

udsætninger for at besvare spørgsmål 22 og 23. Følgende er således yderligere forudsat: - Såvel erhverver som overdrager indkomstbe-

skattes marginalt med 68 pet. - Erhververen sælger virksomheden efter 10

års ejerskab, dvs. primo 1999. Driftsbygnin- gerne sælges for 9 mio. kr. Driftsmidlerne sælges for 0 mio. kr.

- Salget af virksomheden år 1999 sker uden anvendelse af de foreslåede successionsregler. Nedenstående oversigt viser nutidsværdien

primo 1989 af overdragerens salgsprovenu opgjort som virksomhedens salgssum fratrukket nutidsværdien af eventuel særlig indkomstskat ved de i spørgsmål 23 anførte overdragelses- summer. Nutidsværdien er opgjort ved tilbage- diskontering med 3,2 pet. p.a., svarende til 10 pet. rente og 68 pet. marginalskat.

- Salgssum -

Overdragelsesform Bygninger Driftsmidler I alt Nutidsværdi primo 1989 - mio. kr. -

Uden succession 9,0 4,0 13,0 10,91) - Med succession 9,0 4,0 13,0 13,0 Med succession. 8,0 3,5 11,5 11,5 Med succession - - 10,92) 10,9 Med succession . . . 7,0 3,0 10,0 10,0 Med succession . . . . . . . . 6,0 2,5 8,5 8,5 홢 Anm.: Ved overdragelse med succession er overdragerens salgsprovenu lig med overdragelsessummen, idet der ikke betales særlig indkomstskat. 1) Salgssum fratrukket nutidsværdi af særlig indkomstskat på 2,25 miû. kr., der skal betales i efteråret 1990. 홢 2) Salgssummens fordeling på bygninger og driftsmidler påvirker ikke overdragerens salgsprovenu.

\ 213 I . Bilag til bet. o. lovf. vedr. forskellige skattelove 214 «

Det fremgår af beregningerne, at overdrageren er stillet ens med hensyn til provenu (fortje- nesteneutralitet) ved overdragelse uden succession med en samlet salgssum på 13 mio. kr. og med en samlet salgssum på 10,9 mio. kr. ved overdragelse med succession.

I nedenstående oversigt er vist nutidsværdi- en primo 1989 af erhververens nettoudgift ved

køb og salg af virksomheden samt skatteværdi- en af de mellemliggende afskrivninger, idet forskellige købesummer lægges til grund og virksomheden sælges efter 10 års ejerskab som forudsat. Bortset fra afskrivningerne er driften ikke medregnet, da den ikke påvirkes af spørgs- målet om succession.

- Købesum -

Overdragelsesform Bygninger Driftsmidler I alt Nutidsværdi primo 19891) - mio kr. -

Uden succession . . . . . . . 9,0 4,0 13,0 0,8 Med succession 9,0 4,0 13,0 4,7 Med succession 8,0 3,5 11,5 3,2 Med succession 7,0 3,0 10,0 1,7 Med succession . . . . . . . . l - - 9,12) 0,8 Med succession . . . . . . . . 6,0 2,5 8,5 0,2

') Købesum fratrukket nutidsværdien af dels skatteværdien af afskrivninger, dels salgssummen år 1999 efter skat af genvundne afskrivninger.

2) Købesummens fordeling på bygninger og driftsmidler påvirker ikke erhververens afskrivningsgrundlag.

Det fremgår af beregningerne, at erhververen er stillet ens med hensyn til nettoudgifter som defineret ovenfor (finansieringsneutralitet) ved erhvervelse uden succession med en samlet salgssum på 13 mio. kr. og med en samlet købe- sum på 9,1 mio. kr. ved erhvervelse med succession.

Købesummen skal således være mindre end 9,1 mio. kr. ved overdragelse med succession, for at erhververen foretrækker successionen frem for gældende regler. Overdragerens salgssum ved succession skal derimod udgøre mindst 10,9 mio. kr., for at det er fordelagtigt for overdrageren at sælge med succession.

Med de foreliggende beregningsforudsæt- ninger vil det derfor ikke ud fra den anlagte driftsøkonomiske betragtning være fordelagtigt at anvende den foreslåede successionsadgang ved overdragelsen.

Ændres en eller flere af forudsætningerne, kan resultatet meget vel blive et andet. En medvirkende årsag til, at succession i eksemplet ikke er fordelagtig, er forudsætningen om, at ejendommen er anskaffet før 1982 og der såle- des ikke kan foretages pristalsregulerede afskrivninger ved succession. Dette har særlig stor betydning, når pristalsreguleringen er 5 pet. p.a. Med en lavere inflation ville dette forhold have mindre betydning.

En anden medvirkende årsag er forudsæt- ningen om, at erhververen kan udnytte alle afskrivningerne i alle 10 år med en skatteværdi på 68 pet. Hvis erhververen har lav eller svingende indkomst, således at ikke alle afskrivningerne kan udnyttes fuldt ud i hele perioden, kan det være en fordel at succedere, med den lavere pris og de lavere afskrivninger til følge. Ny- etablerede erhvervsdrivende vil i mange situ- ationer ikke kunne udnytte de større afskriv- ningsmuligheder ved køb uden succession. Så- danne virksomheder vil med fordel kunne anvende den foreslåede successionsadgang.

Det kan endvidere være en fordel at succedere af hensyn til mulighederne for at finansiere overdragelsen. Den lavere pris gør i sig selv fi- nansieringsbehovet mindre. Uden succession vil finansieringen af den yderste del af den hø- jere købesum ofte være dyrere end finansieringen af den øvrige del og indebære en større af- dragsbyrde, som især i de første år efter etable- ringen kan belaste likviditeten.

På baggrund af ovenstående ses det, at forde- le og ulemper ved succession nøje må overvejes i hvert enkelt tilfælde. I denne forbindelse må det understreges, at anvendelse af den foreslå- ede successionsadgang er valgfri.

Spørgsmål 24:


Ad svar på spm. 19 »Er det ministerens hensigt, at vanskelige og

uadministrerbare regler i den nugældende lovgivning skal anvendes i et stadigt større omfang ved, at f.eks. glidende generationsskifter stiger i antal? Bliver det ikke resultatet?«

Svar: Det er vanskeligt at vurdere, om forslaget

rent faktisk vil medføre flere deloverdragelser. Som udgangspunkt er det naturligt at antage, at

der kommer flere deloverdragelser. Det syns- punkt er imidlertid gjort gældende, at uden successionsregler er det nødvendigt at mindske likviditetspresset ved at overdrage virksomheden til næste generation i mange helt små andele over flere år. Med successionsregler kan parterne i generationsskiftet slå andelene sammen i færre og større delovetdragelser, uden at dette ' medfører større likviditetspres på virksomheden. Hvor meget dette forhold betyder i retning af færre deloverdragelser, kan ikke gøres op.

mer til at betale skat af den fortjeneste, som · 199 Bet. o. lovf. vedr. forskellige skattelove...

Documents

Transcript of mer til at betale skat af den fortjeneste, som · 199 Bet. o. lovf. vedr. forskellige skattelove...