09/2014ALT FOR DAMERNE22 www.altfordamerne.dk

+

++

+

+

++

+

+

++

+

af Julie Møller. foto: istockphoto og kasper Buchardt thye.

Når du surfer rundt på internettet, kan du være sikker på én ting: Du sæt-ter digitale fodspor. Fodspor i form af data og information om dig, dine

interesser og dit liv. Men hvem er det, der får noget ud af dine personlige oplysninger? Og kan du overhovedet have et privatliv på nettet?

Cookies på nettet

Afslører du for meget om dig selv?

iNDbLik

09/2014 ALT FOR DAMERNE 23www.altfordamerne.dk

pernille tranbergs

tre råd mod onlineover-

vågning

1

Brug flere Browsereinternet explorer, firefox og google chrome. der findes mange forskellige

browsere, og det kan være et godt værktøj at arbejde i flere browsere, når du surfer rundt på internettet. hvis du f.eks. har en browser, som du kun bruger til facebook,

kan facebook ikke registrere din øvrige ak-tivitet på internettet, og derved undgår du

f.eks. målrettede reklamer til dig.

2

ingen Cookies, tak!Hvis du ikke ønsker, at hjemmesider via cookies skal opsamle data om dig,

kan du downloade et blokeringsværktøj, som forhindrer, at der bliver lagt cookies ned på din computer. dog skal du være opmærksom på, at der er hjemmesider, som du ikke kan besøge, medmindre du accepterer cookies. du kan bl.a. hente et

blokeringsværktøj på Ghostery.com.

3

find på pseudonymerHvis du er bekymret for, at din digitale arv kan få konsekvenser for dig i fremti-

den, kan du bruge et andet navn.

Find flere tips og tricks på Digital-selfdefense.com

om 10 år krypterer vi alle sammen vores e-mails. det er pernille

tranbergs overbevisning. – at kryptere vil sige, at hvis jeg

sender en e-mail til en ven, kan ved-kommende kun læse den, hvis jeg

samtidig sender en slags nøgle med til at låse den op. alle ordene er

mikset, så groft sagt låser jeg mailen, så det kun er modtageren,

der kan læse den. kryptering er med til at beskytte ens data, og det finder f.eks. sted, når du bruger dit dankort på en

hjemmeside. for at beskytte dine personlige oplysninger, bliver

al data som regel krypteret.kryptering kan lyde komplekst, men der er en række andre ting, man kan gøre, hvis man ikke ønsker at være så gennemsigtig på nettet. her er

tre af pernille tranbergs råd:

K om du til samtale på jobbet, du

søgte? Nej? har du overvejet, om

det kan have noget at gøre med

dine fotos på facebook, udmeldin-

ger på twitter eller julefrokost

videoen på instagram? det finder

du højst sandsynligt aldrig ud af, men det

er ikke nogen nyhed, at når der skal re-

krutteres nye medarbejdere, så bliver dit

digitale jeg også tjekket ud.

– er du en brokkerøv? er du en sladretan-

te? der er masser af små tegn på socia-

le medier, som en arbejdsgiver kan bruge

til at vurdere, om du skal til samtale eller

ej, forklarer pernille tranberg, der er jour-

nalist og forfatter til bl.a. bogen ”fake it”,

som handler om dataindsamling, og hvor-

dan man bedst beskytter sin digitale iden-

titet.

overvågning blev i løbet af 2013 et af de

helt store samtaleemner, da den tidlige-

re amerikanske efterretningsagent ed-

ward snowden kickstartede en debat om

spionage af borgere i og uden for usa.

han afslørede, hvordan usa gennem

efterretningstjenesten National security

agency (Nsa) overvågede og indsamlede

oplysninger om borgerne fra deres tele-

fonopringninger, internetforbrug og fær-

den på de sociale medier. amerikanerne

var i chok over dataindsamlingen, som de

var blevet udsat for. selvom der er tusind-

vis af kilometers afstand til Washington

d.c., hvor Nsa’s hovedkvarter holder til,

så har afsløringerne også skabt debat her-

hjemme. og det er ikke uden grund, me-

ner pernille tranberg. ifølge hende bliver

vi danskere også overvåget, når vi klikker

rundt på internettet og scroller ned over

smartphonens lysende skærm. det sker

bl.a. ved hjælp af cookies. hvis man klikker

ind på erhvervsstyrelsens hjemmeside,

kan man læse, at en cookie er en lille

tekstfil, der giver hjemmesiden mulighed

for at lagre oplysninger eller tilgå allerede

lagrede oplysninger på brugerens compu-

ter, smartphone, ipad eller lignende med

det formål at indhente data om brugeren.

det betyder bl.a., at når du f.eks. besøger

Matas.dk og putter makeup i din digitale »

+

+ +

+

+

++

+

+

++

+

indkøbskurv, så husker hjemmesiden, hvil-

ke produkter du har udset dig. cookies bru-

ges til at huske, hvad dine interesser er.

det er også derfor, at en tjeneste som Net-

flix, hvor du kan se film og tv-serier, kan hu-

ske, at du har set ”pretty Woman” og derfor

anbefaler, at du nu skal se endnu flere film

med Julia roberts i hovedrollen.

– det, som mange virksomheder gør i dag

på internettet, er, at de indsamler en masse

data om deres kunder, og så lagrer de det.

de ved ikke præcis, hvad de kan bruge det

til. Men de ved, at data er fremtidens guld,

forklarer pernille tranberg.

Jon lund, der er teknologi-blogger og bl.a.

tidligere direktør for foreningen af danske

interaktive Medier, er heller ikke i tvivl om,

at dataindsamling er en voksende tendens.

ifølge ham, er dataindsamlingen milliard-

doblet i forhold til, hvad den var for bare 20

år siden. dataindsamling er nemlig ikke no-

get nyt fænomen. det fandt også sted før

internettets indtog, men i dag foregår det

i så stort et omfang, at det bliver defineret

med it-udtrykket ”Big data”. et eksempel på

den stigende dataindsamling, forklarer Jon

lund, er f.eks. fitness-armbåndet, der hæn-

ger på hans håndled.

– armbåndet måler bl.a., hvornår jeg går

i seng om aftenen, og hvor mange timer,

jeg sover. i går sagde mit armbånd til mig,

”Jon, den sidste uge er du kommet for sent

i seng. hvad siger du til at gå i seng i aften

klokken 23.55?” armbåndet kan se, at jeg

har stillet vækkeuret til klokken syv, så det

ved, at jeg vil få mine syv timers søvn. det

begynder at vide om mig, hvornår jeg går i

seng, og hvad andre danskere, der har det

her armbånd, sover i gennemsnittet.

pernille tranberg har også et fitness-arm-

bånd, der måler, hvor mange skridt hun får

09/2014ALT FOR DAMERNE24 www.altfordamerne.dk

sådan lød ordene fra edward snowden, da han i et interview til en engelsk tv-kanal i decem-ber måned i 2013 kom med sit alternative julebudskab. optagelserne fandt sted i Mos-kva, hvor den tidligere efter-retningsagent har fået politisk asyl, da han risikerer fængsel, hvis han vender tilbage til usa efter afsløringerne af Nsa’s overvågning.”de (børnene) vil aldrig vide, hvad det vil sige at have et pri-vat øjeblik for sig selv, en ikke-optaget, uanalyseret tanke,” fortsatte edward snowden, og ifølge pernille tranberg skal unge mennesker og børn hjæl-pes til at beskytte deres digita-le identitet. Voksne mennesker burde forstå, hvad det vil sige at være et offentligt menneske, mens børn har brug for vejled-ning, konkluderer hun.

tilbage i 2011 skrev orga-nisationen Børns Vilkår på deres hjemmeside, at cirka

halvdelen af de 9-12-årige i danmark havde oprettet en profil på facebook og opgivet en højere alder, end de reelt havde. for det kræver, at man er fyldt 13 år for at blive en del af det sociale netværk. og det stemmer godt overens med pernille tranbergs tal. ifølge hende er 60 procent af alle børn under 13 år i danmark på facebook. og, tilføjer hun, i mange tilfælde hjælper foræl-drene dem med at oprette en profil. i den ombæring er der også en anden ting, som for-ældrene burde hjælpe deres børn med.

– når forældrene sidder og hjælper deres børn med at lyve om deres egen alder, så kunne de også godt hjælpe dem med at lyve om deres eget navn. Bruge et synonym på face-book og andre sociale medier for at beskytte dem. selvom der er privatlivsindstil-linger på eksempelvis

facebook og foto- og videode-lings-appen snapchat, der skul-le sikre, at ens profil er lukket, så indholdet kun er forbeholdt venner og familie, er det indi-mellem svært at tyde, hvornår ens profil reelt er privatindstil-let, da medierne ofte ændrer deres regler, forklarer hun. – de laver hele tiden deres regler om, og folk kan ikke for-stå dem. facebooks indstillin-ger er så komplicerede, at selv meget dygtige mennesker pludselig opdager, at, ”gud, min væg har været offentlig det sidste lange stykke tid.” Jon lund er ikke tilhænger af pseudonymer på f.eks. face-book. – det med at opfinde navne, det er lidt at gøre vold på det sociale medier-system, som vi alle sammen elsker i dag. det er netop, fordi du normalt er den, du siger, du er, at face-book er blevet så stort. se bare på de sociale børne- og ungdomskulturnetværk arto og Myspace, som facebook dræbte. her vidste du aldrig rigtigt, hvem du talte med, hvilket ikke var nær så sjovt.Men han er heller ikke i tvivl

om, at hvis det fortsætter som i dag, vil edward snowden få ret. Men det gør det heller ikke, mener Jon lund.– der sker det, at folk finder ud af, at det ikke er så superfedt at blive overvåget hele tiden. Måden at komme fremad på er at få nogle politikere, der laver nogle ordentlige regler, som bestemmer hvilke data firmaer, må udveksle med hin-anden. det er et større projekt, men jeg tror, at vejen frem er at få politikerne til at vågne op og sige, at vi lever i en verden, hvor det her data-flow er så stort, at det faktisk kan give nogle store problemer.

edward snowden

”forsætter det som i dag, vil næste generation vokse op i en verden,

hvor der aldrig er mulighed for privatliv”

+

++

+

09/2014 ALT FOR DAMERNE 25www.altfordamerne.dk

»

”Det, som mange virksomheder gør i dag, er, at de indsamler en masse data om deres kunder, og så lagrer de det. De ved ikke præcis, hvad de kan bru-ge det til. Men de ved, at data er fremtidens guld”

iNDbLik

du har måske ærgret

dig over, at flybillet-

terne pludselig er steget, når

du nu endelig har besluttet

dig for at købe dem. Men må-

ske er det de cookies, du har

på slæb, der har ført til pris-

stigningen. ifølge politiken

har forskere fra det polytek-

niske universitet i Barcelona

undersøgt, om butikkerne

udnytter vores cookies til

at hæve prisen – og det gør

de. forskerne simulerede to

forskellige personlighedsty-

per på nettet – en prisbevidst

type og en luksuriøs type.

og den sidste med hang til

luksus betalte i gennemsnit

15 procent mere for tingene.

forbrugerrådet anbefaler,

at du sletter dine cookies og

tredjepart-cookies.

Læs mere på Tænk.dk.

Dine cookies gør dit køb

dyrere

tilbagelagt hver dag, og hvor meget søvn,

hun får. det er det amerikanske firma fitbit,

der står bag armbåndet, og på deres hjem-

meside kan man bl.a. læse dette:

”det kan ske, at fitbit gør nogle personli-

ge oplysninger tilgængelige for strategiske

partnere, der arbejder med fitbit, for at ud-

arbejde services til dig (…)”

hvem disse strategiske partnere er, kan

være svært at finde frem til på firmaets

hjemmeside. pernille tranberg er overbe-

vist om, at det bl.a. er forsikringsselskaber.

for at beskytte sin virkelige identitet har

hun derfor brugt et pseudonym, da hun

oprettede en bruger.

Mig? Jeg er da ikke interessant!Mange af os danskere tror ikke, vi er interes-

sante, når det kommer til vores personlige

oplysninger på internettet. derfor er vi hel-

ler ikke klar over, hvor meget vi reelt bliver

overvåget, mener pernille tranberg. som

helt almindelig dansker er det klart, at du

højst sandsynligt ikke behøver at ligge søvn-

løs om natten, fordi det danske politi med en

retskendelse i hånden kan bede om alt loka-

tions-data, som din smartphone indeholder,

forklarer hun.

– Men man skal huske, at man er interessant

i mikrosammenhænge i dag. det kan f.eks.

være interessant for forsikringsselskaber,

der forsikrer dig. du er storryger, men det

har du ikke fortalt dem, forklarer hun og ud-

dyber, hvordan dine opdateringer og bille-

der på f.eks. et socialt medie som facebook

kan afsløre din rygning.

– du udsætter dig selv for at blive syg før an-

dre, fordi du er storryger, derfor skal du ha-

ve en højere præmie. i alle mulige mikro-

sammenhænge, hvor man har forskellige

økonomiske interesser, forsikringsselskaber

og banker f.eks., der er de selvfølgelig inte-

resserede i at vide noget om din adfærd.

i danmark ved forsikringsselskaberne

godt, at det er et farligt område at bevæge

sig ind på, da folk hurtigt kan føle sig kræn-

ket og overvåget, forklarer Jon lund. Men

det betyder ikke, at forsikringsselskaber-

ne ikke gør brug af dataindsamling. hvis

man f.eks. er bilejer og opretter en forsik-

ring igennem alka forsikring, kan man få

25 procents rabat på sin bilforsikring, hvis

man samtidig installerer en ”alka-boks” i

sin bil. Boksen er udstyret med gps, der

måler bilens hastighed og lokation. hvis

man havner i et uheld med bilen, og bok-

sen viser, at man kørte for stærkt, så stiger

ens selvrisiko. dog ikke de første 5 km/t,

men derefter koster det 1.000 kroner pr.

km/t, du har overskredet fartgrænsen.

– det er der, hvor vi er i dag med helt lov-

lig og legitim overvågning i forsikrings-

sammenhænge. ud over at give en billige-

re pris til den enkelte, så bliver alka forsik-

ring jo også generelt klogere på folks op-

førsel. hvor mange kører klokken fire om

natten? og er der et mønster i, hvornår folk

kører galt? er det, når folk har kørt i fire ti-

mer i træk, at man begynder at skride ud

på motorvejen. sådan nogle ting begynder

man at kunne se pga. de her bokse, der lig-

ger og logger data.

på internettet er du en offentlig persondu skal ikke betragte internettet som et

sted, hvor du kan være privat. ifølge per-

nille tranberg er det svært, meget svært,

at være privat på nettet, og det, der ikke

tåler dagens lys, eller du blot ønsker at

have for dig selv, skal du holde langt væk

fra internettet.

Men hvad så, når skaden er sket? du del-

tog i en debat om kønskvoter i danske

virksomheder på en hjemmeside for et

år siden, og nu giver dit indlæg giver dig

hovedpine. du har ændret din mening,

som ikke længere stemmer overens med

det, der kom til udtryk for et år siden. Men

det er stadig den holdning, der står sort

på hvidt på internettet med dit navn som

afsender. selv om du har ændret mening

i virkeligheden, så holder dit digitale jeg

stadigvæk krampagtig fast i dine gamle

holdninger.

hvis du står i sådan en situation, skal du

henvende dig til originalkilden og bede

dem fjerne indholdet eller anonymisere

dig, forklarer pernille tranberg. i nogle til-

fælde tillader debatforummer, at du selv

kan slette dine indlæg. Men hvis dette ikke

iNDbLik

09/2014ALT FOR DAMERNE26 www.altfordamerne.dk

pernille tranberg er forfatter og journalist. hun er bl.a. medforfat-ter til bogen ”fake it”, som handler om data-indsamling på internet-

tet, og hvordan man bedst beskytter sin digitale identitet. derudover er hun også stifter af digital identitet, der råd-giver og hjælper privatpersoner, orga-nisationer og firmaer med at beskytte og kontrollere persondata og holde sig ajour med sit digitale omdømme.

Jon lund blogger om medier og teknologi på sin egen hjemme-side Jon-lund.com, er partner hos den sociale gemmetjeneste Memit.

com, formand for danish online News association, har tidligere skrevet om digital økonomi for politiken, været di-rektør i foreningen af danske interak-tive medier og er jævnlig gæst på pro-grammet elektronista på radio24syv.

eksperterne

er tilfældet, må du kontakte originalkilden.

har hjemmesiden givet dig en begrundet

forventning om, at du har mulighed for at

slette dine debatindlæg, så skal dette nor-

malt efterleves, fastslår datatilsynet. Men

du skal være opmærksom på, at du aldrig

kan være 100 procent sikker på at få slet-

tet dine offentliggjorte oplysninger om

dig selv på internettet. derfor er datatil-

synets råd, at du tænker dig om, inden du

skriver eller uploader billeder.

i nogle tilfælde mister man retten til sine

fotos, når de kommer online. det betyder,

at kommercielle virksomheder kan lave

reklamefotos med dine feriebilleder. per-

nille tranberg oplever, at især unge men-

nesker føler sig smigret ved tanken om, at

der er nogle, der vil lave reklamer med de-

res foto.

– Men det er kun, fordi de ikke tænker læn-

gere end det. hvor fedt er det at gøre rekla-

me for et slankemiddel, der gør, at du taber

dig 14 kilo på 14 dage. det er et banalt ek-

sempel, men jeg tror ikke, de synes, det er

sjovt, når det kommer til stykket.

hun ved, at unge menneskers oplysninger

på de sociale medier kan skabe problemer

i den virkelige verden. da hendes egen ne-

vø skulle til usa som udvekslingsstudent

blev hans profiler på forskellige sociale me-

dier tjekket igennem af en amerikansk re-

præsentant fra udvekslingsorganisationen.

på twitter havde han oplyst, at han var ate-

ist. i sine papirer i virkeligheden havde han

noteret ”kristen – men ikke aktiv”.

– da repræsentanten fandt ud af det, bad

hun ham straks fjerne det fra twitter. for

ham er der ikke nogen forskel, men for en

amerikansk familie, der går i kirke hver

søndag, er det rigtigt afgørende. Man skal

huske kulturforskellene.

digitale fodspor er krænkende for privatlivet så snart du bevæger dig ud på internet-

tet, vil din færden på den ene eller anden

måde blive registreret, siger Jon lund.

hvis du troede andet, så tog du fejl. derfor

er de mange digitale fodspor, du sætter,

når du f.eks. sender en e-mail eller oploa-

der et billede til instagram, krænkende for

privatlivet. Men det er ikke noget, vi skal

være bange for, mener han.

– hver gang, der sker noget nyt i verden,

kommer der lidt kaos. Men så bliver vi

klogere, og så laver vi regler. ligesom vi

har fartbegrænsning på motorvejen i dag,

tror jeg også snart, der må komme klare

regler for, hvem der kan få fingre i f.eks.

alle de oplysninger om mine nattevaner

som mit armbånd har på mig. det er i

hvert fald sådan, samfundet plejer at fun-

gere.

for pernille tranberg handler det ikke om,

at vi skal logge af internettet og aflevere

smartphonen på vores lokale genbrugs-

station.

– det er vigtigt at sige, at det ikke handler

om at lade være. det handler om at være

smart. og det handler om, at man skal læ-

re at være et offentligt menneske og ad-

ministrere sin egen offentlighed, forklarer

hun og fastslår:

– Når du først har offentliggjort noget, så

er det derude for ever. ●

Få styr på dine cookiespå ALtfordamerne.dk/cookies finder du

en nem guide til at slette cookies på din browser.

+

+ +

+

+

++

+

+

++

+

”Det handler om, at man skal lære at være et offentligt menneske og administrere sin egen offentlighed”

Kild

er: C

han

nel

4.c

om

, Bo

rnsv

ilkar

.dk,

Erh

verv

ssty

rels

en.d

k, D

atat

ilsyn

et.d

k