Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2011

227 krav til ny overenskomst/3 et barn af bankpakkerne/4 ansat på lånt tid/6 brug for flere tillidsmænd/8 indeklima-problem for millioner/10 tættere på grønland/12 man skal ikke gå i sort/14 en weekend med forkælelse/18

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s ø s t / e n f i n a n s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / o k t o b e r 2 0 1 1

2 / kreds øst / oktober 2011

leder

Laila BustedFormand

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Kirsten L. Madsen

Oplag: 8.000

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet

I skrivende stund er sommerferien ved at være overstået. Jeg

håber, at I alle har fået holdt en velfortjent ferie, og at I igen er klar

til at tage fat på de mange opgaver, der venter jer i virksomhe-

derne.

I kredsbestyrelsen er vi klar, og vi forventer en hård periode.

Vores sektor er stadig ude i et stormvejr.

Vi ved fortsat ikke hvilke reguleringer og kapitalkrav, vi vil blive

ramt af, og det er svært at forudse, hvad der kommer.

Aldrig, ville vi have svoret i 2007, vil en dansk bank gå konkurs

og kunder miste penge.

Desværre skulle virkeligheden vise noget andet.

Vi ser, at sektoren nu er i en konsolideringsfase. Flere virksom-

heder har kigget på muligheder for at fusionere og kigger fortsat

på dette. Senest har en sammenlægning mellem SDC og BEC

været tæt på at blive til virkelighed. Fusionen er nu sat lidt i bero,

men mon ikke de prøver igen engang ude i fremtiden?

Der bliver drøftet outsourcing og off-shoring rundt omkring i

bestyrelseslokalerne.

Vores virksomheder er ude og kigge efter, hvor de kan trimme

omkostningerne og organisationerne, og det har foreløbigt med-

ført en lang række afskedigelser rundt omkring.

Ikke mindst hos Nordea, som på nordisk plan vil nedlægge 2.000

vi er stadig i et stormvejr

arbejdspladser i den kommende tid på trods af en veldrevet og

god forretning. Det var lidt af et signal at sende til omverdenen!

Jeg tror desværre ikke, at vi har set de sidste afskedigelser i

sektoren endnu.

Overenskomstforhandlingerne begynder så småt at nærme sig.

Desværre er sektorens situation ikke den bedste baggrund at

skulle starte forhandlingerne på.

Vi har indsamlet krav fra jeres tillidsmænd på en aftalekonfe-

rence i kredsen i juni, og vi har også fået ønsker fra jer via med-

lemsundersøgelsen.

Kravene skal nu videre til Finansforbundet, hvor de samles og

drøftes på en aftalekonference, som i læsende stund er holdt.

Efterårets og vinterens forhandlinger mellem Finansforbundet

og FA kan blive meget hårde, og det kan blive svært at nå til enig-

hed om en ny overenskomst Men husk ordsproget:

Hvor der er vilje, er der vej.

Vi vil forsøge at holde jer opdateret på, hvorledes forhandlin-

gerne forløber.

Jeg tror på, selv om vi har alle odds imod os, at vi nok skal få et

godt forhandlingsresultat.

Det er i sandhed en forandret sektor og en forandret verden.

kreds øst / oktober 2011 / 3

Vejen til en ny overenskomst i 2012 er brolagt med finanskrisens

mange hindringer, men indsamlingen af nye OK krav fra Kreds Øst

er forløbet glat. Ved Kreds Øst’s miniaftalekonference onsdag den

22. juni gav de fremmødte tillidsmænd kredsbestyrelsen et godt

fingerpeg til, hvordan kravene skulle se ud, og hvordan de skulle

prioriteres. Tak til alle de der mødte frem!

Kredsbestyrelsen har efterfølgende bearbejdet kravene yder-

ligere med uddybende argumenter, og det endte op med, at vi

indsendte 37 krav inden fristen den 25. august. Denne lille bæk

af ønsker til krav er siden løbet sammen med andre bække små

fra de øvrige kredse, og det er endt op med i alt 227 krav. Denne

brede strøm af mangeartede krav vil forhandlingsudvalg, Hoved-

bestyrelsen og de herfra nedsatte arbejdsgrupper arbejde videre

med, før de endelige indsnævrede og tilspidsede krav bliver ledt

ind i forhandlingernes møllehjul til oktober, hvor de udveksles med

FA’s krav.

ok-2012

227 krav til ny overenskomst

Foto: Frank A. O

lsen

Kreds Øst har afleveret 3 7 af de i alt 227 krav, som Finansforbundet har modtaget fra kredsene forud for forhandlingerne om en ny overenskomst

Af Frank A . Olsen, næstformand og HB-medlem.

Kreds Øst holdt en miniaftalekonference i juni, hvor man diskuterede krav til en ny overensomst.

ok-2012 arbejdsgrupper

De 5 arbejdsgrupper nedsat til forhandling og bearbejdning af

kravene til OK 2012 mellem FA og Finansforbundet:

•Arbejdsgruppe 1: Løn, pension forsikring og rammer for VOK

•Arbejdsgruppe 2: Arbejdstid og IT

•Arbejdsgruppe 3: Kompetence og uddannelse

•Arbejdsgruppe 4: SU, fagligt arbejde, sociale bestemmelser,

ferie osv.

•Arbejdsgruppe 5: Assurandører

Kreds Øst er repræsenteret med Laila Busted i Arbejdsgruppe 1

og Frank A. Olsen i Arbejdsgruppe 2.

Der forestår derefter et større arbejde i de i alt fem arbejds-

grupper nedsat af Hovedbestyrelsen med at forhandle de krav

på plads, som FA og Finansforbundet kan blive enige om inden de

endelige afsluttende forhandlinger ved ”det store bord” i 2012.

Det bliver udfordrende og formentlig svære forhandlinger.


under afvikling

Når man taler om virksomheden ”Finansiel Stabilitet” kommer man

ikke uden om bankpakkerne. Finansiel Stabilitet blev således ”født”

med Bankpakke I fra oktober 2008. Finansiel Stabilitet er ejet af

staten, og er statens forlængede arm, når det handler om at hånd-

tere de nu fire bankpakker, der er kommet i selskabets levetid.

Helt overordnet er det fornemmeste mål for Finansiel Stabilitet

at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. I de hede måneder i

september/oktober 2008, da det med Roskilde Banks kollaps blev

klart for danskerne, at finanskrisen ikke bare handlede om subpri-

melån på den anden side af Atlanterhavet, var det nødvendigt at

gribe til politisk handling.

Med Bankpakke I besluttede en bred forligskreds i Folketinget

at stille en ubegrænset, generel garanti for alle simple, usikrede

kreditorer i de banker, der tilsluttede sig ordningen. Det blev en

garanti på godt 4.000 milliarder kroner – et beløb der svarer til

to gange Danmarks bruttonationalprodukt. Det var en historisk

beslutning. Samtidig blev det vedtaget, at Finansiel Stabilitet skulle

overtage banker, der ikke kunne leve op til Finanstilsynets krav. De

sunde dele, de ”grønne”, skulle så vidt muligt sælges, mens det var

op til Finansiel Stabilitet at få så meget som muligt ud af de ”røde”

dårlige engagementer, som for hovedpartens vedkommende var

udlån til den betændte ejendomssektor.

En genbrugspladsØgenavnet gav næsten sig selv: Skraldespandsselskabet.

”OK, vi er ikke sarte, men jeg ville nu hellere kalde os en gen-

brugsplads, hvor det gælder om at sortere affaldet og sørge for at

få brugt det, der kan bruges”, siger direktør Henrik Bjerre-Nielsen.

Finansiel Stabilitet er altså også en noget speciel bank, der som

et væsentligt formål har at afvikle engagementer under hensynta-

gen til tempo og økonomi. Samtidig er det en bank, der skal tilbyde

sine kunder de mindst konkurrencedygtige vilkår, ikke blot i form

et barn af bankpakkerne

Virksomheden Finansiel Stabilitet blev født med Bankpakke I, og helt overord-net er den sat i verden for at sikre den finansielle stabilitet, blandt andet ved at sørge for, at nødlidende pengeinstitutter bliver afviklet i god ro og orden

Af journal ist E l isabeth Teisen

banker under finansiel stabilitet

Roskilde Bank: August 2008, med 650 medarbejdere

Ebh Bank: November 2008, med 265 medarbejdere

Løkken Sparekasse: Marts 2009, med 50 medarbejdere

Gudme Raaschou: April 2009, med 70 medarbejdere

Fionia Bank: Maj 2009, med 550 medarbejdere

Capinordic: Februar 2010, med 32 medarbejdere

Eik Bank Føroya og Eik Bank Danmark: Oktober 2010, med 118

medarbejdere

Amagerbanken: Februar 2011, med 470 medarbejdere

Fjordbank Mors: Juni 2011, med 215 medarbejdere

Bankpakkerne

Bankpakke I

Bankpakke II - Kreditpakken

Bankpakke III – Exitpakken

Bankpakke IV - Konsolideringspakken


af renter på udlån, som skal befinde sig i det 10 pct. højeste seg-

ment i det danske pengeinstitutmarked, men også ved en meget

begrænset tilbøjelighed til at udvide engagementet. Kunderne skal

simpelthen motiveres til at søge andre steder hen.

”De barske vilkår er dels betinget af EU-bestemmelser om

statsstøtte, og dels af, at det ikke har været forligspartiernes hen-

sigt, at staten skulle til at drive bank”, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Finansiel Stabilitet har indtil videre overtaget ni banker.

I foråret 2009 blev det nødvendigt med endnu en bankpakke

– som dog ifølge Henrik Bjerre-Nielsen bør kaldes kreditpakken.

Her var det ikke i så høj grad bankredninger, som var drivkraften,

men snarere at forhindre, at erhvervsvirksomheder fik begrænset

deres vækst og udvikling af det, der tegnede til at blive en kredit-

klemme. Den gav alle penge- og realkreditinstitutter adgang til at

låne penge af staten til brug som egenkapital. Finansiel Stabilitet

stillede sig derudover parat til at udstede individuelle garantier

for 400 milliarder kroner. Der blev dog kun behov for at udstede

individuelle garantier for 200 milliarder kroner og de individuelle

garantier er nu reduceret til 150 milliarder kroner.

De syge dyr ud af flokken I sommeren sidste år blev endelig Bankpakke III vedtaget. Den

generelle statsgaranti i Bankpakke I udløb og blev erstattet med

en forhøjet indskydergaranti på 750.000 kroner. Derudover blev

pligten i Bankpakke I til at lade sig overdrage til Finansiel Stabilitet,

hvis man blev nødlidende, erstattet af en mulighed for samme.

Tab efter nødlidende banker skulle dækkes af sektoren selv og de

større kreditorer. Som udgangspunkt et sundt princip, som skulle

genindføre markedsdisciplinen og motivere investorer til at se

sig for. Problemet var bare, at det var eksplicitte begrænsninger i

statsgarantien, som ikke blev indført i resten af EU.

Det var de vilkår, Amagerbanken og Fjordbank Mors var under-

lagt, da de under Bankpakke III-regimet måtte dreje nøglen om og

overgive sig til Finansiel Stabilitet. Det gav voldsomme dønninger

i udlandet, hvor det blev sværere for danske banker at skaffe

indskud, og det er baggrunden for, at der nu arbejdes på en bank-

pakke IV, eller en konsolideringspakke med forskellige incitamenter

for at gøre det attraktivt for sunde banker at overtage nødlidende

institutter.

”Vores danske tilgang er et ønske om at tage ”de syge dyr” ud af

flokken. Politikerne har bevidst søgt at undgå statsbanker og har

foretrukket den passive, hybride kernekapital som støtte frem for

aktieopkøb med aktivt ejerskab”, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Undervejs i finanskrisen er det med de forskellige bankpakke-

konstruktioner lykkedes at nedbringe statens risiko fra 4.000

milliarder kroner til 150 milliarder kroner, en udvikling Henrik

Bjerre-Nielsen er godt tilfreds med.

Foto: Scanpix

I folkemunde kaldes Finansiel Stabilitet for skraldespandssel-skabet, men direktør Henrik Bjerre-Nielsen foretrækker udtryk-ket genbrugsplads, ’hvor det gælder om at sortere affaldet og sørge for at få brugt det, der kan bruges’.


under afvikling

For et par måneder siden blev der gennemført en helt ny orga-

nisation i Finansiel Stabilitet. Koncernen Finansiel Stabilitet har

nu organiseret sig med seks datterselskaber: FS Bank, FS Finans,

FS Pantebrevsselskab, FS Ejendomsselskab, Amagerbanken af

2011 A/S og Fjordbank Mors af 2011 A/S. Godt halvdelen af de

omkring 700 medarbejdere er ansat i de to sidstnævnte datter-

banker, der ikke umiddelbart sluses ind i den øvrige organisation.

”Baggrunden er et ønske om at rationalisere driften i enheder

med hvert deres speciale i stedet for at have forskellige stabsaf-

ny strukturKoncernen Finansiel Stabilitet har rationaliseret driften ved at organisere arbejdet i seks datterselskaber


delinger i alle datterselskaber Og sat lidt på spidsen er realiteten

jo, at vi ikke får så mange nye kunder, når vi overtager en ny bank,

men blot større tilgodehavender hos de samme kunder”, siger

Henrik Bjerre-Nielsen.

”Vi har en forpligtelse til at optimere koncernens samlede udgif-

ter med en effektiv drift. Det er statens økonomiske interesser, og

i anden omgang skatteborgernes vi har en forpligtelse over for,”

siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Rationaliseringerne og den løbende afvikling af engagementer

”Som ansat i et datterselskab under Finansiel Stabilitet må man

være klar over, at man er ansat på lånt tid - i en afviklingsbank, og

at man på sigt må ud at finde sig et andet job, hvis man ikke er på

vej på pension”, siger John Skafte, fællestillidsmand i Amagerban-

ken af 2011.

”Men spørgsmålet er, om det er så forskelligt fra at være ansat i

en hvilken som helst anden bank nu om dage, hvor mange vel har

vænnet sig til leve med mere usikre udsigter. Spøg til side. Det er

en meget speciel situation at være ansat i en bank, hvis primære

opgave er at drosle ned, og hvor der løbende bliver afskediget

gode kolleger. Faktisk samtidig med, at der også ansættes nye,

fordi tomme pladser skal fyldes, når nogle siger op, eller der bliver

behov for særlige kompetencer i de tunge erhvervssager, der ofte

udgør en stor del af de tilbageværende forretninger”.

John Skafte råder sine kolleger til hver især at få nogle klare mel-

dinger på, hvornår sluttidspunktet for deres arbejdsopgaver ligger.

ansat på lånt tidFinansiel Stabilitet A/S er en virksomhed de færreste bankansatte ønsker sig at komme i nærkontakt med. Hvis det sker, er der formodentligt gået en periode fuld af usikkerhed forud og heller ikke fremtiden tegner tryg


”Jeg tror afviklingen af Amagerbanken af 2011 kommer til at

tage mindst fem år, og er man ansat i work out-afdelingen, der

tager sig af de tungeste erhvervssager, er der nok arbejde en

pæn årrække endnu,” siger fællestillidsmanden, der netop har sagt

farvel til 60 kolleger i en fyringsrunde i august.

Tillidsmand for 100 kollegerI Amagerbankens velmagtsdage var der omkring 500 medarbej-

dere. Det antal blev kraftigt decimeret, mens de prøvede medar-

bejdere gennem halvandet år ventede på en løsning. Med virkning

fra 1. juli kom 200 medarbejdere med til BankNordik, køberen af

Amagerbankens sunde dele. Det efterlod 160 medarbejdere i sel-

skabet Amagerbanken af 2011, der ved konkursen i februar 2011

var blevet et datterselskab under Finansiel Stabilitet. Den sidste

mandag i august fik 60 af dem så en fyreseddel.

For John Skafte personligt betyder det, at han nu alene er fæl-


”Det er en meget speciel situation at være ansat i en bank, hvis primære opgave er at drosle

ned, og hvor der løbende bliver afskediget gode kolleger”, mener John Skafte fællestillidsmand i

Amagerbanken af 2011.

betyder, at medarbejdere hele tiden må sige farvel. I august blev

60 tidligere medarbejdere fra Amagerbanken fyret. Er man ansat i

Finansiel Stabilitet må man indstille sig på, at jobbet er midlertidigt.

”Det er da en ulykkelig situation, som vi alle må prøve at få det

bedste ud af. Derfor lægger vi stor vægt på kompetenceudvikling

og uddannelse og indgik i 2011 en overenskomst med Finans-

forbundet,” siger Henrik Bjerre-Nielsen, der trods alt mener, at

medarbejderne er bedre stillet med en afvikling i god ro og orden

under Finansiel Stabilitet end en egentlig konkurs.

Da han selv blev ansat i november 2008 fik han en kontrakt

med udløb i september 2010. Den er senere blevet fornyet og nu

uden en slutdato.

”Det er ikke til at sige, hvor lang tid Finansiel Stabilitet skal

operere. Det skal ikke vare længere end højst nødvendigt, men for

hver gang en ny bank kommer til bliver der lagt tid til”.

Finansiel Stabilitet har i skrivende øjeblik en balance på 80 mil-

liarder kroner, men det er et tal, der hurtigt kan ændre sig.

Som selskab har Finansiel Stabilitet naturligt været i orkanens

øje. Bankkrak og bankredninger er godt stof. Tabte penge er gro-

bund for tragiske skæbner og store følelser. Komplekse beslutnin-

ger skal træffes hurtigt – ofte over en weekend - og selvom der

har været et mål om at være transparent og åben i kommunikatio-

nen, har konspirationsteorierne floreret.

Rigsrevisionen begyndte omkring nytåret 2010/2011 en

undersøgelse af, hvordan Finansiel Stabilitet arbejder. Den er nu

lagt på hylden til fordel for en undersøgelse af, hvordan Finanstil-

synet og Økonomi- og Erhvervsministeriet håndterede Amager-

banken.

Foto: Lisbeth Holten

lestillidsmand for 100 kolleger, hvor han for kort tid siden stod i

spidsen for fem gange så mange medlemmer og et velfungerende

fagligt system med mange tillidsmandskolleger. En endnu mere

mærkbar ændring i hverdagen bliver, når den varslede flytning af

hans job fra Odense til København bliver en realitet pr. 1. februar

2012.

Amagerbanken af 2011 kan ikke umiddelbart indsluses i Finan-

siel Stabilitets nye organisation baseret på forretningsområder i

stedet for virksomheder, da banken som det konkursbo, den er,

har kreditorer og regnskaber, der skal gøres op, samme situation

som den endnu senere tilkomne Fjordbank Mors af 2011 er i.

John Skaftes væsentligste opgave er nu at hjælpe kolleger

videre, og i den sammenhæng er han glad for, at Amagerbanken af

2011 har tiltrådt rammeaftalen mellem FS, FA og Finansforbundet.

Den har nogle gode bestemmelser om kompetenceafklaring og

uddannelse, som gælder både fyrede og fortsat ansatte.

Som faglig aktiv gennem mange år i Amagerbanken er et af John

Skaftes største håb, at hele virksomheden, Finansiel Stabilitet med

datterselskaber, får opbygget et fælles fagligt system.


tillidsmandsvalg

Omkring 130 af de cirka 8.000 medlemmer på Kreds Øst-

arbejdspladser er tillidsmænd, og selv om det tal umiddelbart

kan lyde stort, er der fortsat en del medarbejdere som ikke har

en tillidsmand tæt på sig til at varetage deres interesser og til at

involvere sig i virksomhedens udvikling i tæt dialog med ledelsen.

Derfor håber kredsen, at flere vil stille op, når der til november er

tillidsmandsvalg på arbejdspladserne i finanssektoren.

”Som minimum håber vi at bevare det nuværende antal tillids-

mænd, men derudover er det vores ambition, at der skal vælges

seks nye tillidsmænd på arbejdspladser, som i dag ikke har en til-

lidsmand”, siger Kirsten L. Madsen, næstformand i Kreds Øst.

Hun peger på, at tillidsmandshvervet de fleste steder er meget

anerkendt både hos virksomhedernes ledelser og blandt medar-

bejderne.

”Under krisen har tillidsmanden spillet en meget vigtig rolle som

bindeled mellem ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen. Det

er tydeligt, at tillidsmanden ikke længere bare er den, der skal tage

sig af fyringer, men også er den person, der bliver lyttet til ved

forhandlingsbordet”, siger Kirsten L. Madsen.

Som tillidsmand begynder man ikke på helt bar bund. Finansfor-

bundets tillidsmandsuddannelse der på består af syv moduler over

til sammen 17 kursusdage er et godt fundament at bygge videre

på.

brug for flere tillidsmænd

Hvervet som tillidsmand er mere anerkendt end nogensinde på de fleste arbejdspladser, og derfor håber Kreds Øst, at endnu flere end tidligere vil stille op til tillidsmandsvalget

Af journalist Carsten Jørgensen

”Vi tilbyder måske den bedste tillidsmandsuddannelse i Dan-

mark. Den giver dig nogle værktøjer, som du kan bruge i mange

sammenhænge efterfølgende”, forklarer Kirsten L. Madsen.

Hvis du er interesseret i at blive tillidsmand, kan du kontakte Kreds

Øst. Du kan også læse mere om tillidsmandsvalget på finansfor-

bundet.dk/tillidsmandsvalg

Hvem kan blive tillidsmand?For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingel-

ser:

• Du skal være medlem af Finansforbundet

• Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din

arbejdsplads

• Du må ikke have personaleansvar

• Du må ikke være i en opsagt stilling

• Du må ikke være elev.

Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar for

dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det

er en stor udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage i form

af kompetenceudvikling, indflydelse og spændende arbejdsopga-

ver.


HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?HVEM SKAL REDDE DIG ?

SE HVORDAN PÅ FINANSFORBUNDET.DK

HVEM HAR DIN TILLID? BRUG BOLDEN...


arbejdsskade

I april 2009 flyttede GrønlandsBANKEN ind i en ny bygning til

et trecifret millionbeløb, og alle var glade og stolte af den nye

bygning. Men kort tid efter begyndte de første medarbejdere at få

udslæt på hænderne, ben, samt åndedrætsbesvær.

Mistanken samlede sig omkring gummibelægning på nye skri-

veborde eller tæpperne, da medarbejderne med symptomerne alle

arbejdede i områder med gulvtæpper.

Prøver af skrivebordsoverflader og tæpper blev sendt til Dansk

Teknologisk Institut i Danmark, og deres anbefaling var at få lavet

allergitest af medarbejderne.

VestjyskBANK havde haft de samme problemer med indeklima

på grund af den tæppelim, der er anvendt, og derfor besluttede

GrønlandsBANKEN at udskifte gulvtæpperne med den samme type,

dog uden at lime det fast. Det skete henover sommeren 2010.

Sparekassen Faaborg, som har anvendt de samme tæpper som

GrønlandsBANKEN, har fået undersøgt tæpperne og limen hos det

tyske Gemeinschaft umweltfreundlicher Teppichboden (GUT) og

de besluttede, da rapporten forelå, at udskifte alle tæpperne og

fjerne underlaget.

Da denne viden kom til Grønland blev sikkerhedsorganisationen

anmodet om at få lavet en second opinion af gulvtæpperne og den

lim, der er anvendt.

37 anmeldelser af arbejdsskaderGrønlandsBANKEN besluttede primo 2011 at fjerne alle tæpper og

erstatte det med trægulv og linoleum i stueetagen.

I starten af juni 2011 er alle tæpper udskiftet, og hele projektet

har kostet GrønlandsBANKEN flere millioner som banken agter, at

rejse krav om erstatning over for de ansvarlige.

I alt er der lavet 37 anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen fra

medarbejderne. Nogle har fået anerkendt deres arbejdsskade,

mens flere har fået afslag, med begrundelse i, at årsagen til pro-

blemet er ukendt og at åndedrætsproblemer ikke anerkendes som

en arbejdsskade.

Efter fjernelse af tæpperne er der ikke kommet nye tilfælde af

problemer, hvilket er positivt. Men som medarbejder finder jeg det

personligt frustrerende, at løsningen på indeklimaproblemet har

taget så lang tid, og at man stadig ikke kender årsagen. Frygten for

om man som medarbejder har været udsat for kræftfremkaldende

eller hormonforstyrrende stoffer vil hele tiden være til stede, indtil

årsagen af det dårlige indeklimaet er belyst.

indeklima-problem for millioner47 procent af medarbejderne i GrønlandsBANKENs nye hovedkontor i Nuuk har anmeldt arbejdsskade på grund af udslæt eller problemer med luftvejene

Af Nie ls Anton Nie lsen, kredsbestyrelsesmedlem

GrønlandsBANKEN besluttede at udskifte samtlige gulv-tæpper, men denne gang uden anvendelse af den lim, der mistænkes for at være sundhedsskadelig.


kort nytfra grønland

støtte til transparency international

nyt om ok-forhandlinger Af Allan Damsgaard

Overenskomsten mellem Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiver-forening udløber 31. marts 2012.

I september 2011 blev der udsendt en elektronisk medlemsundersø-gelse til alle medlemmer i Grønland om ønsker og forventninger til den kommende overenskomstforhandling.

Medlemsundersøgelsen foretages af Finansforbundet i samarbejde med tillidsmand Pia Holm Jensen fra Bank Nordik og GrønlandsBAN-KENs faglige personaleforening GSP.

I starten af januar vil den centrale forhandlingsdelegation komme til Grønland for udveksling af krav og drøftelser med arbejdsgiverfor-eningen.

Af Niels Anton Nielsen

Finansforbundet har besluttet at give økonomisk bidrag til en undersø-gelse af etablering af en grønlandsk afdeling af Transparency Interna-tional på 250.000 kroner.

Medlemmerne af Finansforbundet kunne læse i pressen, at Finansfor-bundet har givet et økonomisk bidrag til CSR Greenland og Grønlands Arbejdsgiverforenings undersøgelse af etablering af en afdeling af Transparency International.

Transparency International fungerer som en kritisk stemme mod uetiske forretningspraksisser, korruption og nepotisme ved aktiviteter som oplysning om korruption, hvordan man bekæmper den, under-visning, ekspertrolle i forhold til medierne, ”vagthund” dialogpartner med det offentlige og tovholder på gennemførelse af internationale uvildige undersøgelser på korruptionsområdet.


seminar

Den 26. maj om morgenen stod vi 13 bestyrelsesmedlemmer i

Københavns Lufthavn og ventede på det røde Grønlandsfly. Få

dage for inden var luftrummet lukket af aske, men nu var der hul

igennem, og vi kom af sted fra Købehavn til rette tid. 20 minutter

efter landede vi i Søndrestrømfjord på Grønlandsk Kangerlussuaq.

Den korte flyvetid er selvfølgelig fordi, der er fire timer tidsfor-

skel mellem Danmark og Grønland.

Vi skulle videre fra Kangerlussuaq til Nuuk og det forgik med en lille

DASH 7. Da vi landede i Nuuk kom beskeden om, at vi faktisk var

de sidste, der kom ud af Kangerlussuaq i de næste to dage. Så der

var vi heldige.

Kredsbestyrelsesseminaret foregik på hotellet Hans Egede i

tættere på grønlandKredsbestyrelsen holdt seminar og medlemsmøder i Nuuk for at komme tættere på medlemmerne i Nordatlanten

Af Kirsten L . Madsen, næstformand

Nuuk, Lige overfor ligger GrønlandsBANKEN, og lidt til venstre lig-

ger den anden tilstedeværende bank på Grønland BankNordik.

Den første dag holdt vi seminar indtil kl. 15, hvor der så var

rundvisning i de to banker med efterfølgende møde med medlem-

merne.

Der kom desværre ikke så mange til medlemsmødet, men de

der kom, var til gengæld aktive. Således fik Kredsbestyrelsen en

del forslag til, hvad vi kunne gøre for at få de grønlandske med-

lemmer til at føle sig mere som en del af kredsen.

Tæt kontakt til virksomhederneDagen efter fortsatte vi vores seminar, der gik ud på at finde den


bedste måde at holde forbindelsen til alle vores mange virksom-

heder i Kreds Øst. Og vi skulle finde et mål for, hvordan vi får valgt

nye tillidsmænd i de virksomheder, hvor der ikke er nogen.

Begge opgaver endte i to arbejdsgrupper, som arbejder videre i

sommer og efter sommerferien og så skal komme med de færdige

forslag.

Når man tager til Grønland sidst på ugen, er der dette problem,

man kan ikke komme hjem igen før mandag morgen, så vi investe-

rede en weekend i projektet.

Lørdag tog de fleste med på en sejltur ind i fjorden, og søndag

hørte vi, at der var konfirmation. Så vi var til ”glokonfirmation”

og det var værd at vente på. Såvel konfirmanderne, som deres

familier, var iklædt den grønlandske nationaldragt. Det var flot, og

vi fik nogle gode billeder til Kreds Øst bladet.

Mandag hørte vi, at lufthavnen var åbnet igen for indenrigs-

flyvning, så vi drog fortrøstningsfulde ud til Nuuk lufthavn og fløj

til Kangerlussuaq og derfra videre til København. Denne gang tog

flyveturen næsten otte timer, så var vi tilbage på sporet igen

Kredsbestyrelsen fik lejlighed til at opleve den pragtfulde natur på en sejltur i fjorden ud for Nuuk.


et liv uden for banken

Efter 41 år i den finansielle sektor blev Tove Sørensen afskediget

som 58-årig i 2003, da hendes arbejdsgiver Nationalbanken gen-

nemførte en omstrukturering, hvor hendes arbejde bortfaldt.

Mange jævnaldrende ville sikkert opleve en fyring som en kata-

strofe, men for Tove var det ikke noget stort slag, da hun gerne

ville prøve noget andet.

”Jeg var ikke særlig urolig. Økonomisk havde jeg min pension, men

jeg syntes, det var for tidligt at stoppe på arbejdsmarkedet, og i

mange år havde jeg haft en drøm om at blive selvstændig, hvilket

jeg nu så en chance for at realisere”, fortæller Tove.

Kort efter afskedigelsen begyndte hun på en iværksætterud-

dannelse på Niels Brock, som efter planen skulle munde ud i, at

hun åbnede egen forretning med ”Take Away” mad af en bedre

kvalitet end pizza og shawarma. Den et-årige uddannelse klarede

man skal ikke gå i sort

”Uanset hvad vi kommer ud for her i livet, ligger der altid en gave gemt heri, selvom indpakningen nogle gange er grim og modbydelig”, siger Tove Sørensen, som blev fyret i Nationalbanken som 58-årig, og nu er i gang med en karriere som alternativ behandler

Af journal ist Carsten Jørgensen

Tove, men inden hun fik gang i sit forretningsprojekt blev hun

grebet af network marketing og begyndte at sælge helsepro-

dukter, som ifølge hende selv kunne hjælpe til bedre helbred og

livskvalitet.

Kun en kan tage ansvar for dit livEt sundt helbred og en god livskvalitet har lige siden været og er

nøgleord for Tove. Blandt andet efter at hun i sine år i finanssek-

toren havde en række dårlige oplevelser hvor hun følte sig direkte

mobbet.

”Jeg har aldrig været bange for at forsvare mine kollegaer, hvis

jeg syntes, de blev uretfærdigt behandlet, hvilket på et tids-

punkt resulterede i, at min leder begyndte at ’køre på mig’ og fik

alle mine kollegaer vendt mod mig. Til slut var jeg så langt ude,

”jeg har tilladt så mange mennesker at give mig råd om, hvad der er bedst for mig og mit liv, men der er kun én, der kan tage ansvar for og stilling til, hvad der er godt for mig – nemlig mig selv”.


at jeg var på nippet til at gå ud foran en bil, når jeg gik hjem om

eftermiddagen”, siger Tove med henvisning til en periode i hendes

arbejdsliv.

Siden fulgte dog også bedre perioder i en anden afdeling og

under en god leder. Som tillidsmand og bestyrelsesmedlem i den

daværende Kreds 1 i Finansforbundet fik Tove adgang til mange

udbytterige kurser i personlig udvikling og teambuilding, hvilket

hjalp hende til at bearbejde mange af de negative oplevelser, hun

havde haft i den gamle afdeling på arbejdspladsen.

Foredragsholder og behandlerDa hun havde beskæftiget sig med network marketing af helse-

produkter i nogle år, fik hun kontakt til Mette Kjestrup og Peter

Junker – selv tidligere finansfolk – som har etableret Body Mind

Academy, der coacher og uddanner folk.

”Jeg fik øjnene op for, at jeg hele livet har tilfredsstillet og gjort,

hvad andre har forventet, at jeg skulle gøre - og ikke hvad jeg

følte, jeg skulle gøre. Jeg har tilladt så mange mennesker at give

mig råd om, hvad der er bedst for mig og mit liv, men der er kun

én, der kan tage ansvar for og stilling til, hvad der er godt for mig

– nemlig mig selv. Så da Body Mind Academy introducerede deres

nye uddannelse ’Rejsen til den 7. sans’ følte jeg, at den rejse måtte

jeg udleve”, fortæller Tove.

”Jeg har aldrig været bange for at forsvare mine kollegaer, hvis jeg syntes, de blev uretfærdigt behandlet”, siger Tove Sørensen.

I dag er hun i gang med at etablere sig som alternativ behandler

og foredragsholder inden for energibehandling – den såkaldte EFT

(Emotional Freedom Techniques), der kan afhjælpe traumer ved at

løsne op for kroppens energisystem.

”Årsagen til alle negative følelser er en afbrydelse i kroppens

energisystem. Desværre er mange ting i vores samfund i dag

bundet op på frygt. Og jo mere frygt, vi sender ud, jo mere frygt

får vi inden i os. Frygt sidder oppe i hjernen, og vi er generelt for

dårlige til at flytte os ned i hjertet til kærligheden. Kærlighed er

modvægten til frygten”, siger Tove.

I sit virke som foredragsholder og alternativ behandler – hun er

også uddannet theta-healer - inddrager hun sin egen livserfaring

fra bankverdenen. Og hun er overbevist om, at hun kan hjælpe

andre finansansatte, der som hende selv har døjet med angst,

stress, traumer og depression.

Derfor ser hun i dag sin afskedigelse fra Nationalbanken som en

gave.

”Man skal ikke gå i sort ved en afskedigelse. Uanset hvad vi

kommer ud for her i livet, ligger der altid en gave gemt heri,

selvom indpakningen nogle gange er grim og modbydelig”.

Foto: Lisbeth Holten


den politiske tillidsmand

Andet trin i Kreds Østs projekt ”den politisk tillidsmand” var at

få forståelse for, hvordan vores landspolitiske system virker,

forståelse for hvordan det politiske system på borgen, kan påvirke

de beslutninger, der tages i EU, og omvendt de beslutninger, der

tages i EU - hvordan påvirker de vores lovgivning?

Til at hjælpe med det havde vi allieret os med Anders Samuelsen

fra Liberal Alliance, fordi han har set sagen fra begge sider som

folketingsmedlem og tidligere medlem af EU-parlamentet.

Alle mødte til tiden den 12. maj på Christiansborg, for man skal

gå samlet igennem sikkerhedskontrollen. Derefter blev vi vist op i

fællessalen, hvor vi havde base dagen igennem.

Anders Samuelsen skulle have vist os rundt i Folketinget, men

han kom ikke. I stedet sendte Liberal Alliance folketingsmedlem-

met Villum Christensen, tidligere direktør for syddansk universitet

campus Slagelse. Han var rigtig god til rundvisning og fortalte

mange sjove og interessante anekdoter om livet på Christiansborg,

så min personlige vurdering er, at det var et godt bytte.

Finansforbundets formand Kent Petersen havde derefter et

indlæg om, hvordan Finansforbundet øver politisk indflydelse på

politikerne på Christiansborg. De laver simpelthen aftaler med alle

partier for at fortælle om forbundets holdning til bestemte poli-

tiske emner, der har interesse for os. Det eksempel Kent brugte

livet på ChristiansborgTillidsmænd fra Kreds Øst-arbejdspladser blev klogere på den politiske proces og hørte om forbundets politisk lobbyarbejde

Af Kirsten L . Madsen

var lønsumsafgiften. Forbundet har haft en del gode samtaler med

de forskellige partier, der udviser forståelse for problemstillingen.

Men ingen af partierne ville love at gøre noget for at ændre på

det, men måske hvis det lige passer ind i en eller anden forhand-

ling!

Omvendt er det ikke særlig sandsynligt, at politikerne ville være

opmærksomme på problematikken med lønsumsafgiften, som jo

er en direkte opfordring til finansvirksomhederne om at skære ned

i medarbejdsstaben, hvis forbundet ikke havde gjort dette stykke

arbejde.

Anders Samuelsen dukkede op om eftermiddagen for at holde

den bestilte tale. Den endte i en veritabel valg tale, og da nogen

af os begyndte at spørge ind til det han var bestilt til, nemlig at

fortælle om dansk politik kontra EU politik.

Denne meget lærerige dag afsluttedes med en tur ned under

Christiansborg, hvor vi så ruinerne af den gamle borg, som Absalon

menes at have stået for opførelsen af. Skulle I komme på disse

kanter en dag, så kan det anbefales at kikke inden for.

Efter deadline til bladet her har kredsbestyrelsen og cirka 100

tillidsmænd besøgt EU-parlamentet i Bruxelles som tredje trin i

arbejdet med den politiske tillidsmand.

Anders Samuelsen holdt et meget underholdende men også lidt valgtale-præget indlæg for de fremmødte tillidsmænd i Fællessalen.

Tillidsmændene fik også et kik ned i folketingssalen, hvor debatten rasede mellem de syv tilstedeværende folketingspolitikere.


kom på studietur til

new york

se hvordan på www.finansforbundet.dk/newyork

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? Og kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god idé at melde sig ind?

Så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studietur til New York i marts 2012 med alt betalt.

Vinderne kommer blandt andet helt tæt på de institutioner og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New Yorks Financial District.


styrk dig selv

Vi havde set en spændende beskrivelse af kurset ”Brug kroppen &

mærk livet” i Finans og blev straks fanget. Vi tilmeldte os, og var

heldige at komme med i første forsøg.

En fredag eftermiddag i april kørte vi til Silkeborg, hvor vi blev

indkvarteret i flotte omgivelser på Gl. Skovridergaard.

Efter en hurtig omklædning til sportstøj mødte vi de øvrige 19

deltagere, som kom fra Jylland og Fyn, og alle var inden for finans-

sektoren, primært i banker.

Vi blev kort introduceret til kursets indhold og hørte lidt om,

hvad hver enkelt deltager forventede af kurset. Så var det i gang,

med at blive rystet sammen.

Første øvelse på kurset var lidt grænseoverskridende, da vi i

hold på fire havde en opgave med at stå på et stykke papir uden

at røre gulvet udenom. Fra starten var papiret cirka en kvadrat-

meter, og det endte med kun at være på størrelse med et stykke

A4-papir. Vi skulle arbejde sammen og holde godt om hinanden

for at kunne klare den opgave. Der blev grinet meget og hurtigt

havde vi fået åbnet op for hinanden.

Derefter gik vi i gang med bevægelserne. Alle de bevægelses-

former, vi prøvede, havde alle en gavnlig virkning på alle krops-

funktioner som for eksempel fordøjelse, kredsløb, nervesystem og

immunforsvar og ikke mindst vejrtrækningen.

Vi blev introduceret til ”De fem tibetanere”, det er en serie på

fem enkelte yogaøvelser, som menes at give fornyet livskraft og

velvære. Vi startede langsomt ud med at lave øvelserne tre gange

pr. dag. Efterhånden som man bliver bedre til øvelserne, kan øvel-

serne udføres 21 gange på 20 minutter.

En anden bevægelsesform vi prøvede var Qi Gong - også kaldet

de ti silkebevægelser. Qi Gong giver energi (qi) og plejer (gong)

kroppen. Øvelserne udførtes efter en grundig opvarmning af

kroppen. Opvarmningen bestod i klap og prikken på hele kroppen.

Tai Chi var også med på kurset. Tai Chi er en kinesisk kampkunst,

der foregår i slowmotion, a la en månevandring. Tai Chi bygger på

harmoni mellem Yin og Yang.

Perfekte omgivelserUd over de lidt mere beroligende øvelser kom vi ud i naturen. For

at vise at man sagtens kan få sig rørt uden at det kræver medlem-

skab af en klub, var vi ude og lege i det fri med bold og lege ta’ fat.

Inde igen, blev der skruet op for anlægget, og musikken flød ud af

højttalerne. Vi skulle bevæge os, lige som vi havde lyst til, og det

gav sved på panden.

Omgivelserne var perfekte for kurset. Gl. Skovridergaard ligger i

skoven, lige ved søerne i Silkeborg, så der var mulighed for at nyde

naturen. Den kulinariske oplevelse var rigtig stor. Vi fik serveret

fantastisk mad til alle måltiderne. Desuden var vi heldige, at de

øvrige kursusdeltagere kom med samme indstilling som os. De

havde også lyst til at prøve nye former for motion.

Vi har været rigtig glade for at deltage på kurset, hvor vi fik

mulighed for at prøve forskellige former for afstressende bevæ-

gelser. Vi havde sikker ikke tilmeldt os til yoga eller lignende andre

steder, men det har åbnet vores øjne for den form for motion. Det

er jo lige så vigtigt med den afstressende motion som den fysisk

aktive, som løb, aerobic med mere.

Og lige et klogt ord til slut: De som mener, at de ikke har tid til

fysiske aktiviteter, må før eller senere afsætte tid til sygdom…

SÅ derfor lyt til kroppen og mærk livet.

en weekend med forkælelse

Irene Christensen og Anne Mette Bogner fra Multidata deltog i Finansforbundets styrk dig selv kursus ”Brug kroppen & mærk livet” i april. Her skriver de om oplevelsen

Irene Christensen og Anne Mette Bogner.


kort nyt

hvor sikker er du på dine kompetencer?

ansatte lettet over strandet fusion Bankernes EDB Central (BEC) og Skandinavisk Data Centrals (SDC) storsti-lede plan om en fusion af de to datacentraler r strandet. Årsagen var ifølge en pressemeddelelse udsendt torsdag den 31. august, at de to data-cen-traler ikke kunne blive enige om, hvilken systemplatform der skulle køres med i den nye fusionerede central.

Udmeldingen har skabt lettelse hos godt 600 medarbejdere i BEC, og godt 400 medarbejdere i SDC.

”Først og fremmest var det befriende at få et svar på, hvad der skulle ske eller ikke ske – for der har været en lang ventetid, hvor uvisheden har spøget. Dernæst har medarbejderne været lettede, fordi de ikke har vidst,

hvad fusionen ville få af konsekvenser for medarbejdernes arbejdssituation. Spørgsmål som, hvor mange er der brug for, hvor skal vi arbejde rent fysisk og så videre har fyldt meget”, siger fællestillidsmand i BEC, Ann Baldus-Kunze til Nyhedsbrevet Finans, der udgives af Finansforbundet.

Samme reaktion har medarbejderne haft i SDC, ifølge formand for perso-naleforeningen, Betina Lau. ”Udmeldelsen blev positivt modtaget fra medarbejdernes side. Det har været en lang ventetid, så derfor er det dejligt med en afklaring”, siger Betina Lau.

Kreds Øst’s bestyrelse vil gerne mere ud til medlemmerne. En af måderne at gøre det på er, at vi kommer ud til virksomhederne og holder vores månedlige bestyrelsesmøder. Vi repræsenterer i bestyrelsen i alt 13 af kredsens virksomheder, og det er planen, at vi vil holde møder i alle disse virksomheder. Foreløbig har vi i år således besøgt BEC, GrønlandsBANKEN og BRF. Men vi behøver ingenlunde at holde os til de virksomheder, der er repræsenteret i kredsbesty-relsen.

Vi kommer også meget gerne ud i DIN virksomhed, så hvis du synes din virksomhed også kunne bruge et besøg af kredsbestyrelsen, så tøv ikke med at invitere os. Ud over at holde kredsbestyrelsesmø-derne i virksomheden tager vi en snak med de lokale tillidsmænd – gerne over et frokostmøde – og er der behov for det, holder vi også gerne et medlemsmøde om eftermiddagen eller aftenen. Husk at kredsbestyrelsen i dagligdagen ikke er længere væk end et telefonopkald eller et klik med musen!! / Frank A. Olsen

I ansvarsområdet for kompetence, er der begået en brochure, der hedder ”hvor sikker er du på dine kompetencer?”, der handler om at vi bør kende vores realkompetencer.

Den vil vi gerne have bredt ud, så alle kender den og i udviklingssamtalen med deres leder kan tale om, hvor man vil hen rent uddannelsesmæssigt.

Derfor sender vi nu omtalte brochure ud til alle tillidsmænd, så de kan brede den viden videre ud til jer medlemmer. Har I ikke en tillidsmand, så kan du ringe til vores kredssektretær, Jette Petersen, så sender hun en brochure til dig.

Det er om muligt endnu vigtigere end tidligere at have sine kompetencer i orden og også helst med papir på.Der bliver større og større konkurrence om de gode job, så det er bare med at være rustet til denne konkurrence.

Når du så er til udviklingssamtale, så bør du få skrevet ned hvilke kurser, du skal på det næste år, så din uddannelse bliver holdt ved lige og opdateret. Det kan selvfølgelig også ske ved sidemandsoplæring, men der skal stadig en dokumentation til. Så kære medlemmer det kan kun gå for langsomt:o)./Kirsten L. Madsen

kreds øst kommer tættere på dig

Hvor sikker er du på

dine kompetencer?

Svær Sudoku

Let Sudoku

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.Send løsningen senest den 11. november 2011 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

1 4 7 2 5

7 3 8 4

2 9 8

3 5 9

4 1 7

1 2 6 3

8 7 4 6 1

8 4 3 7

7 1

3 2

4 9

2 1 7 6

3 6 4

4 9

6 2

5 8 6 1

Vindere fra sidste Sudoku-konkurrence

Lissie Ritz, BRFkredit

Finn Laursen, Sparekassen Lolland

Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2011

Documents

Transcript of Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2011