Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2010
-
Upload
finansforbundet -
Category
Documents
-
view
225 -
download
2
description
Transcript of Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2010
leder/2 Havnet på rette Hylde/3 Best practice kan flytte Bjerge/4 arBejdsglæden skal tilBage/6 tid til refleksion/7 Mere energi til servicecentrene/8 vi arBejder for at leve/10 Hele pakken er vigtig/12
Beretning for j ysk e Bank k reds/ en virksoMHedsk reds i f inansforBundet/ oktoBer 2010
2 / jyske Bank kreds / oktoBer 2010
leder
Haggai Kunisch, formand
Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet
Udgiver:JysKe BanK Kreds
Vestergade 18
8600 silkeborg
Telefon: 89 89 26 00
e-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk
Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)
susanne Bach Jensen
Kommunikation, Finansforbundet
Design:Connie Jønsson, Kommunikation,
Finansforbundet
Foto:xx
Tryk:datagraf
Oplag:xx
alle ønsker udvikling….
leder
Haggai Kunisch, formand
Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet
Udgiver:JysKe BanK Kreds
Vestergade 18
8600 silkeborg
Telefon: 89 89 26 00
e-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk
Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)
susanne Bach Jensen
Kommunikation, Finansforbundet
Design:rikke skovgaard, Kommunikation,
Finansforbundet
Foto:xx
Tryk:datagraf
Oplag:xx
Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet
Udgiver:JysKe BanK Kreds
Vestergade 18
8600 silkeborg
Telefon: 89 89 26 00
e-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk
Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)
May-Britt Mygh
Kommunikation, Finansforbundet
Design:Connie Jønsson, Finansforbundet
Forsidefoto:Palle Peter skov
Tryk:datagraf
Oplag:3.200
… men ingen ønsker forandring. det lyder nærmest som en kliché,
men er ikke desto mindre sandt.
Lige nu er der cirka 175 kolleger i servicecentrene, der kæmper
med at få deres nye dagligdag til at blive en succes og godt 370
kolleger i ITU, der synes, at tæppet er blevet trukket væk under
deres fødder.
som sådan to vidt forskellige situationer – og så er der alligevel
en vis lighed.
Ingen af de involverede har haft et grundlæggende ønske
om forandringer, og det er ledelsens overvejelser og ønske om
rationaliseringer, mere produktivitet og i sidste ende et håb om
besparelser, der ligger bag disse forandringer.
Kollegerne i servicecentrene er midt i forandringerne. de har
fået et nyt arbejdssted, nye kolleger og anderledes arbejdsgange.
noget i forandringsprocesserne er gået godt, andet knap så godt.
som oftest så fokuserer vi på det, der ikke går, som vi ønsker,
og når følelser og realiteter blandes sammen, sidder den enkelte
medarbejder frustreret og ofte også ulykkelig tilbage og efterlyser
en løsning af problemerne her og nu!
Mange af kollegerne i ITU er også frustrerede. de har fået at
vide, at deres fremtidige arbejdsplads måske/måske ikke hedder
Bank data - at den måske/måske ikke ligger i Fredericia.
Lige nu er disse kolleger forundrede over beslutningen og meget
usikre på, hvilken fremtid de har i vente. disse kolleger forsøger at
forstå, hvorfor beslutningen er blevet truffet, og hvad beslutnin-
gen kan betyde for dem.
der arbejdes for tiden ihærdigt med at finde ud af, hvordan den
fremtidige organisering af IT-medarbejderne skal være, og mange
venter spændt på nyt om deres fremtid. spørgsmålet er så bare,
om de sandheder, der passer i oktober/november 2010 også
kommer til at passe, når Jyske Banks systemer skal konverteres,
eller om virkeligheden på det tidspunkt har forandret sig så meget,
at mange af de bekymringer, som kollegerne har nu, slet ikke bliver
til noget. det er svært at forudse.
Men om man er medarbejder i et servicecenter med de udfor-
dringer, der ligger dér, eller medarbejder i ITU med den usikkerhed,
der er dér for tiden, så ligger der en stor opgave hos ledelsen.
Både den lokale nære leder, der skal finde og implementere her
og nu løsninger, som gør det muligt at klare dagen i dag og se
morgendagen i møde - men også den centrale ledelse, der træffer
de generelle beslutninger og skal være i stand til at kunne forklare
beslutningerne, bærer et stort ansvar for, at planerne lykkes, og
at der til stadighed findes arbejdsglæde. Kollegerne skulle gerne
opleve, at forandring fryder – selv om oplevelsen først kommer
senere.
jyske Bank kreds / oktoBer 2010 / 3
ny i Banken
Havnet på rette HyldeUddannelsen som finansøkonom skaffede 22-årige Joakim Juel Kristensen billetten til hans ønskearbejdsgiver, Jyske Bank
af journa l ist sabina Furbo
at læse til finansøkonom er mere populært end nogen sinde. siden
uddannelsen startede i 2000, har hen ved 3.000 studerende fået
papir på, at de er finansøkonomer. Knap halvdelen af dem arbejder
i dag i pengeinstitutter. en af dem er 22-årige Joakim Juel Kri-
stensen, der siden 1. august i år har været fastansat i Jyske Banks
afdeling i Brædstrup – samme afdeling, som han var i praktik hos i
tre måneder.
Joakim vidste, at det var i Jyske Bank, han ville være, fordi han som
mangeårig kunde i banken havde fået et godt indtryk af banken,
og han havde med egne ord en superdygtig rådgiver. da han var
færdig på gymnasiet, var der dog ingen elevpladser at få i banken
– kun finansøkonomer gik an, derfor måtte Joakim tilbage på
skolebænken.
”det værste har sådan set været, at jeg har levet to år på sU,
hvor jeg troede, at jeg skulle have haft elevløn”, siger Joakim, der
trods de knappe midler aldrig har fortrudt sit valg om at læse til
finansøkonom.
”det var det, der skulle til, for at jeg kunne komme ind i Jyske
Bank, og i dag er jeg så heldig at være blevet ansat i netop det
område, som jeg gerne ville være i, nemlig der, hvor jeg er vokset
op”.
Faglig ballastrent fagligt føler Joakim, at uddannelsen som finansøkonom har
givet ham noget ekstra i bagagen. For foruden at have merit til
at læse Hd anden del, så har den tunge teoretiske læsning på
skolebænken også rustet ham til at svare på mange af kundernes
spørgsmål lige fra starten af.
”Kunder kan jo spørge om alt muligt, men i stedet for at stille
opkaldet videre til en af mine kollegaer har jeg ofte selv kunnet
give kunden svar. Kundekontakten har jeg jo fået erfaring med via
min praktiktid, så alt i alt ser jeg det som en stor fordel at have den
faglige ballast i orden fra starten”, siger Joakim, der på grund af de
tre måneders praktik heller ikke har oplevet den store overgang fra
at være studerende til at være fastansat – bortset fra størrelsen af
lønchecken.
”Jeg kendte jo omgivelserne, arbejdsopgaverne og kollegaerne.
det nye har været at få mine egne kunder – da jeg i praktikken kun
lavede serviceopgaver for de andre rådgivere. det er fedt at få det
ansvar med egne kunder”.
når man bliver ansat som finansøkonom i Jyske Bank, skal man
igennem otte kurser fordelt på et år. Her kan de nye medarbejdere
lære om Jyske Banks produkter – alt fra Investering og Kredit til
erhverv.
Joakim har en idé om, at det er erhverv, han vil satse på i
fremtiden, men han vil gerne lade alle døre stå åbne, indtil han har
gennemgået alle otte kurser.
”Først der ser jeg mig rustet til at vælge den rette vej for min
fremtid i Jyske Bank. det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at min
fremtid ligger hos Jyske Bank”.
stor søgning til uddannelsen
1.336 har i år søgt om at læse til finansøkonom, hvilket er
det højeste ansøgertal, siden den to år lange finansøkonom-
uddannelse blev etableret i 2000.
”Det er fedt at få det ansvar med egne kunder”, siger Joakim Juel Kristensen.
Foto: Jakob Mark
4 / jyske Bank kreds / oktoBer 2010
servicecentre
1. Hvilke kriterier skal opfyldes, for at servicecentrene bliver en succes?
”For det første skal der være styr på, at opgaverne afleveres, så
der ikke er tvivl om, hvad der skal gøres. For det andet skal der
indføres ”best practice” i samtlige opgaver, og sidst, men ikke
mindst skal de processer omkring ”best practice” være beskre-
vet så nøjagtigt som muligt. det er dokumenteret i CoCoCo-
rapporten, at ”best practice” på for eksempel boligområdet kan
flytte bjerge, når den anvendes fuldt ud. sådan skal det være på
samtlige områder”.
2. Er der medarbejdere nok til at klare arbejdspresset i afdelingerne og i servicecentrene?
”Lige nu kan det godt se drøjt ud, men det nytter ikke noget, at vi
ændrer bemandingsfordelingen nu. Vi risikerer at skulle hyre nye
medarbejdere, der så alligevel skal fyres om et år til halvandet.
det her er ikke et skibsværft, hvor vi hyrer om torsdagen for at
fyre om mandagen. det går stik imod Jyske Banks politik. det,
der er vigtigt nu, er, at vi får indført de tre kriterier (som nævnt i
spørgsmål 1, red.), så kan vi tage en vurdering af, om der skal flere
ressourcer til servicecentrene. I for eksempel afdelingsservice i
Hjemstedet har vi erfaret, at implementeringen af de tre kriterier
har ført til en 50 procents forbedring. I servicecentrene tror vi på,
at vi kommer til at se 25-35 procents forbedring, når kriterierne
er implementeret. det er en forandringsproces, som vi er inde i, og
det tager meget energi, men vores aktivitetsniveau, vil jeg gerne
understrege, er ikke lige så højt som før”.
3. Anders Dam lover nu, at der skal være en kort periode, hvor møder og andre opgaver bliver nedprioriteret, så der bliver gjort noget ved de bunker af sager, der ligger i ser-vicecentrene – er det det, der skal til?
”det kan selvfølgelig frigive noget energi her og nu. Men vi skal
også forstå, at det ikke er de samme problematikker alle steder.
Best practice kan flytte BjergeFem skarpe til enhedsdirektør for Indland Jørgen Lund Pedersen om servicecentrene
af journa l ist sabina Furbo
Hver eneste funktionsleder må finde ud af, hvad der er problemet
i deres center, og alle netværk må spørge sig selv, hvad de kan
gøre for at hjælpe i en periode – og det er der flere, der allerede
gør. Vi må stå sammen om at løse de her opgaver. Og så skal der
selvfølgelig gøres det, der skal til, for at lette presset – nogle
steder skal der meget til, andre steder skal der ikke så meget til.
På den anden side, så vælter kunderne ind i øjeblikket, og dem kan
vi jo ikke sige nej til – de er jo i sidste ende dem, der er med til at
sikre Jyske Banks overlevelse og dermed arbejdspladserne. så der
skal prioriteres. Vi må også være opmærksomme på, at det er en
meget stor forandringsproces, vi er i gang med”.
4. Er servicecentrene en integreret del af afdelingerne?
”Ja, de skal være en integreret del af den afdeling eller det områ-
decenter, de er placeret i. det er vigtigt, at man føler sig som en
del af en større gruppe”.
5. Hvordan bliver der arbejdet med kompetencerne fremadrettet i servicecentrene?
”der bliver hele tiden arbejdet med det. Ud over de almindelige
uddannelser og de supplerende uddannelser i banken, så er det
vigtigt, at det ved en snak med medarbejderne bliver identificeret,
hvilke kompetencer der skal udvikles hos den enkelte. Man kan se
det med kompetencer på to måder. et: Hvad der mangler. To: Hvad
kan gøre én endnu stærkere på områder, man i forvejen er stærk
på. den sidste bliver der sjældent tænkt på, men det er i min optik
nok den vigtigste. I forhold til servicecentrene skal kompetencerne
især udvikles ved hjælp af sidemandsoplæring – den kan så følges
op med kurser, men det er vigtigt, at der bliver en sammenhæng
mellem kurserne og det praktiske arbejde”.
jyske Bank kreds / oktoBer 2010 / 5
Jørgen Lund Pedersen (tv.) og Haggai Kunisch diskuterer udviklingen i servicecentrene.
Foto: Palle Peter skov
6 / jyske Bank kreds / oktoBer 2010
servicecentre
1. Hvilke kriterier skal opfyldes, for at servicecentrene bliver en succes?
”det vigtigste for mig er, at medarbejderne i servicecentrene får
arbejdsglæden tilbage. de skal gå på arbejde med et smil på læben
og gå hjem med et endnu bredere smil. som det er nu, går de på
arbejde med tårer – og det er ingen tjent med. Presset skal lettes.
afdelingerne skal få de færdigbehandlede sager tilbage, når de har
brug for dem. når medarbejderne er glade, og opgaverne bliver
løst, så er servicecentrene en succes”.
2. Er der medarbejdere nok til at klare arbejdspresset i afdelingerne og i servicecentrene?
”normeringer er jo en beslutning, som ledelsen træffer i forhold
til nøgletal, omkostningsprocenter, en finger i jorden og mere. Om
det så holder i virkeligheden, er jo ikke til at sige. Lige nu er der
meget travlt i servicecentrene og i afdelingerne. Kollegerne der
synes godt, de kunne være flere. de er ved at arbejde bagen ud
af bukserne. Jeg synes, at en arbejdsuge har 37 timer – det, man
ikke kan nå i den tid, må ledelsen forholde sig til”.
3. Anders Dam lover nu, at der skal være en kort periode, hvor møder og andre opgaver bliver nedprioriteret, så der bliver gjort noget ved de bunker af sager, der ligger i servicecentrene – hvad mener du om den udmelding?
”Jeg ved ikke, om det i sig selv løser hele problemet, men det
er utrolig værdifuldt, at det er gået op for den øverste ledelse i
banken, at der er massive problemer. som jeg ser det, har banken
givet en garanti for, at der bliver fundet en løsning. Men foruden
en her og nu-løsning skal der selvfølgelig også suppleres med
langvarige løsninger”.
arBejdsglæden skal tilBageFem skarpe til kredsformand Haggai Kunisch om servicecentrene
af journa l ist sabina Furbo
4. Er servicecentrene en integreret del af afdelingerne?
”nej, absolut ikke. de fleste er desværre kun et vedhæng, som
man ikke har integreret i afdelingerne. det er et krav, at de skal
være det, og det er afdelingslederens ansvar, at servicecentrene
bliver en fuldt integreret del af afdelingerne. det er vanskeligt, ved
jeg – nogle steder, fordi servicecentrene fysisk ligger langt væk
fra den afdeling, de er tilknyttet. Men mange steder er der sim-
pelthen så travlt i servicecentrene, at de mener, de ikke har tid til
at deltage i for eksempel morgenmøder og lignende i afdelingerne.
der er også kun én tillidsmand per medarbejderleder, derfor er det
vigtigt, at de bliver fuldt integreret”.
5. Hvordan skal der arbejdes med kompetencerne fremadrettet i Indland?
”I servicecentrene er det for mig at se vigtigt, at medarbejderne
kan arbejde med både Privat og erhverv. så skal der også kigges
på de personlige kompetencer – de blødere af slagsen. der skal
også være plads til, at de udvikles. I forhold til rådgiverne er det
vigtigt, at de får indblik i, hvad der sker i servicecentrene. For
eksempel ved at have opholdt sig i et servicecenter i en uge”.
jyske Bank kreds / oktoBer 2010 / 7
tv-seMinar
I en turbulent tid med store omorganiseringer internt i Jyske Bank
og krisens stadige påvirkninger i den finansielle sektor er refleksion
over egen og andres situation ikke normalt det, der bliver priorite-
ret i en travl hverdag.
Men refleksion er vigtigt, og det at huske sig selv kan være
udslagsgivende for, hvor rustet de tillidsvalgte er til at hjælpe og
coache deres medlemmer. det mener Jyske Bank Kreds. derfor
stod førstedagen af seminaret for tillidsvalgte i Kolding 15. til 16.
september i refleksionens tegn.
”Vi ville gerne give de tillidsvalgte rum til refleksion for at blive
bedre til at passe på sig selv og andre gennem små øvelser. det var
mit indtryk, at vi fik skabt netop det på førstedagen af seminaret”,
siger næstformand i Jyske Bank Kreds Marianne Lillevang.
Den svære samtaledet var tillidsmand annette Christensen fra Herning-afdelingen
enig i. Hun har været tillidsmand i syv år, og for hende blev første-
dagen af seminaret en positiv oplevelse, som gav hende endnu et
værktøj til sit virke som tillidsmand.
”Vi interviewede blandt andet hinanden i grupper á tre om helt
nære personlige ting, og det var en aha-oplevelse at se, hvordan
de rette spørgsmål kan gøre det nemmere at komme ind til kernen
af de problemer, interviewpersonen sad med. Coachingelemen-
tet af samtalen var en super teknik at få pudset af, fordi det at
spørge ind på en måde, så personen selv kan finde en løsning på sit
problem, er et stort plus”.
For den helt nye tillidsmand, Christina Lykke Munk fra alderlyst
afdeling i silkeborg, var det en stor oplevelse at være sammen med
ligesindede i Kolding. For hende var mødet med den coachende
samtale noget nyt.
”det er jo vigtigt, at vi er godt skolet og er i stand til at snakke
med alle mulige mennesker om det, der fylder i deres liv. at stille
de rette spørgsmål er nøglen til at finde ud af, hvor problemerne
er”, fortæller Christina Lykke Munk.
Også Leif Graversen fra Frederiksberg afdeling, der har været
tillidsmand i to år, fandt teknikkerne brugbare.
”det er jo ikke sådan, at man i det daglige lige hiver et papir
med spørgsmål op af lommen, men det er teknikker, som man
kan bruge til at forberede sig på især den svære samtale, hvor der
både skal åbnes op for problemerne og stadigvæk være et tillids-
bånd tillidsmanden og medlemmet imellem”.
tid til refleksion
107 faglige repræsentanter fik på førstedagen af årets seminar for tillidsvalgte fyldt lidt ekstra i værktøjskassen. Gennem små øvelser fik de tid til at reflektere over egen og andres situation samt styrket deres coachingteknikker
af journa l ist sabina Furbo
Foto: Palle Peter skov
Foto: Palle Peter skov
Foto: Palle Peter skov
Annette Christensen, tillidsmand fra Herning afdeling.
Christina Lykke Munk, tillidsmand, fra Alderlyst afdeling i Silkeborg.
Leif Graversen, tillidsmand fra Frederiks-berg afdeling.
g g
8 / jyske Bank kreds / oktoBer 2010
tv-seMinar
”Ved I egentlig godt, at der er medarbejdere i servicecentrene, der
går på arbejde hver dag og bryder sammen på grund af det store
arbejdspres, de er under”, lød det første spørgsmål fra en af de
tillidsvalgte ved årets krydsild med den øverste ledelse i Jyske Bank
på seminaret for tillidsvalgte i Jyske Bank Kreds.
Med spørgsmålet startede en sand lavine af kritiske spørgsmål
om tilstanden i servicecentrene til bankens øverste ledelse, der i år
var repræsenteret ved ordførende direktør anders dam, medlem
af koncerndirektionen Leif F. Larsen, enhedsdirektør for Indland
Jørgen Lund Pedersen og afdelingsdirektør for Medarbejderafde-
lingen Poul Frits nielsen.
Jyske Bank Kreds havde på forhånd regnet med, at omdrejnings-
punktet for debatten i år ville blive servicecentrene, der, siden de
blev lavet, mange steder har været under et stort arbejdspres
på grund af mange sager – både nytilkomne, der vælter ind af
døren hver dag, og gamle sager, der er blevet taget med over fra
afdelingerne. dertil kommer, at der er mange nye procedurer, der
har skullet indføres. Presset i servicecentrene kan også mærkes
ude i netværkene, hvor rådgiverne ikke får deres sager ekspederet
og mange steder er man begyndt at hjælpe til med selv at lave sa-
gerne ude i afdelingerne – en såkaldt hellig ko, ledelsen har måttet
slagte, for mantraet var, at sagerne skulle løses i servicecentrene.
derfor havde Kredsen inviteret enhedsdirektør for Indland Jør-
gen Lund Pedersen til årets krydsild – og det var da også ham, der
som den første erkendte, at alt ikke går optimalt.
”det er rigtig trist, at der er kollegaer, der har det dårligt, og det
har selvfølgelig aldrig været meningen. Men det her handler om, at
der skal indføres tre handlingspunkter. For det første skal der være
styr på, at opgaverne afleveres, så der ikke er tvivl om, hvad der
skal gøres. For det andet skal der indføres ’best practice’ i samt-
lige opgaver, og sidst men ikke mindst skal processerne omkring
’best practice’ være beskrevet så nøjagtigt som muligt. Men vi skal
også huske på, at der er forskel på, hvilke problemer og hvor store
problemer de enkelte servicecentre slås med, samt det faktum,
at der er tale om en betydlig forandringsproces”, lød Jørgen Lund
Pedersens svar.
Forskellige virkelighederBudskabet fra de tillidsvalgte var dog, at der skal gøres noget her
og nu – før vil der ikke være tid til ”best practice”, sidemandsoplæ-
ring eller andre gode og længerevarende løsninger.
Ordførende direktør anders dam lovede, at der ville blive frigi-
vet noget energi i servicecentrene.
”det er nyt for mig, at det ser så slemt ud. Jeg var godt klar
over, at der var et stort arbejdspres, men at medarbejdere går ned
med stress i det omfang, I her beskriver, det kan vi ikke have. så
må vi gøre noget. Vi kan for eksempel tage en kort periode over
måske 14 dage, hvor møder og andre opgaver bliver nedpriori-
teret, så der bliver gjort noget ved de bunker af sager, der ligger
i servicecentrene. der skal frigives noget energi her og nu i de
servicecentre, hvor der er problemer”, lød det fra den ordførende
direktør, der dog understregede, at det ikke gjaldt møder med nye
kunder.
Kredsformand Haggai Kunisch stillede dog spørgsmålstegn ved,
hvordan det kunne være, at den øverste ledelse ikke havde været
klar over, at det stod så galt til.
Mere energi til service centrene
det var en både åbenhjertig og følelsesladet debat, der prægede andendagen af seminaret for tillidsvalgte i Kolding. Omdrejningspunktet var servicecentrene, der slås med alt for meget arbejde og medarbejdere, der går ned med stress. anders dam gav sit ord på, at der fortsat skal arbejdes med problemerne
af journa l ist sabina Furbo
jyske Bank kreds / oktoBer 2010 / 9
”Vi har på alle måder forsøgt at gøre ledelsen klar over situa-
tionen. Jeg ved, at vi snakker med én type medarbejdere, Jørgen
Lund Pedersen med en anden. derfor kan det ikke undre os, at vi
ikke har samme billede af situationen i servicecentrene”, sagde
kredsformanden.
debatten afslørede da også, at der var mange forskellige opfat-
telser af situationen omkring servicecentrene.
”I må forstå, at jeg presser Jørgen, han presser afdelingslederne
– det pres får I helt ude i fronten. det er klart, at megen af den
information, som jeg modtager, er filtreret, og sådan er meget af
den information, som Jørgen får af afdelingslederne også – derfor
sætter jeg stor pris på sådan en seance, som vi har i dag, hvor
vi kan snakke så åbenhjertigt og direkte, som tilfældet er”, lød
ordene fra anders dam.
Tilfredshed fra salenBåde under frokosten og den efterfølgende evaluering af semi-
naret og ikke mindst krydsilden var der tilfredshed at spore fra
de tillidsvalgte. Tillidsmand Leif Graversen fra Frederiksberg, der
har været til i alt tre tidligere krydsildseancer, satte stor pris på
ledelsens åbenhed.
”så var der også mere bid i debatten den her gang. det har
været en positiv oplevelse at mærke den kampgejst, som vi, de
tillidsvalgte, kunne mønstre for at støtte op omkring servicecen-
trene og de medarbejdere, der hænger med skuffen”, lød det fra
Leif Graversen.
Kredsformand i Jyske Bank Kreds, Haggai Kunisch, var også
ganske tilfreds med seancen. Især ser han en stor værdi i, at den
efter krydsilden
Jørgen Lund Pedersen har efterfølgende udtalt til Jyske Bank
Kreds, at ”Vi har i ledelsen fulgt udviklingen og sat ind med
forbedringer, men i erkendelse af, at det ikke var tilstrække-
ligt, har vi den 10. september (før krydsilden red.) i beslut-
ningsgruppen vedtaget en trepunktsplan, som foruden de tre
punkter, jeg beskrev på debatten (se artiklen red.) sætter ind
med ekstra ressourcer fra afdelingsnettet i en periode, dels
gennem udlån af medarbejdere til servicecentrene, dels ved at
nogle afdelinger løser udvalgte opgaver selv.
øverste ledelse erkender, at der er problemer i servicecentrene.
”Men som jeg også sagde ved debatten, så kunne det måske
være en idé, hvis den øverste ledelse også en gang imellem fulgte
nogle af de råd, som vi i Kredsen kommer med, når der skal laves
store forandringer i organisationen. de lytter, men det er sjældent,
at vores indspark bliver fulgt”.
Efter redaktionens deadline har bankens ledelse informeret de
øvrige ansatte i Jyske Bank på Jyske Bank TV og ved Bankernes
Befrielsesfest, at problemerne i servicecentrene bliver taget seriøst
af ledelsen og det fortsatte arbejde med at mindske startvanskelig-
hederne fortsætter.
Foto: Palle Peter skov
10 / jyske Bank kreds / Maj 2010
landsMøde
vi skal arBejde for at leve
det er Finansforbundets vigtigste arbejde fremadrettet at øge trivslen for det enkelte medlem, mener Jyske Bank Kreds, der deltog aktivt i debatten om de udfordringer, som medlemmerne har i forhold til det grænseløse arbejde
af journa l ist sabina Furbo
243 delegerede var samlet i aalborg Kongres og Kulturcenter ved
Finansforbundets landsmøde fra den 28. september til 1. oktober
for at udstikke de retningslinjer, som Finansforbundet skal arbejde
med i de kommende år. Heriblandt var 18 delegerede fra Jyske
Bank Kreds.
For Jyske Bank Kreds var det især vigtigt, at problematikkerne
omkring grænseløst arbejde og det stress, det kan medføre, blev
debatteret ved landsmødet.
Kredsbestyrelsesmedlem annette Gallaus gik på talerstolen og
modtog et af landsmødets største bifald, da hun nøgternt konsta-
terede, at:
”Man kan ende med at leve for at arbejde i stedet for omvendt.
det er her vi som fagforening kommer ind i billedet og har et an-
svar. Vi skal arbejde for at leve, for vi lever kun en gang. det er et
stort ansvar at have selvbestemmelse og konstante forandringer
kan skabe stress”.
annette Gallaus gav en opfordring til de delegerede om at
respektere hinanden for det indre og ikke det ydre.
Overvægtige er blevet en udskældt gruppe, det er næsten som
om de bliver opfattet på samme måde, som de homoseksuelle i
1950’erne,” sagde kredsbestyrelsesmedlemmet, da landsmødet
diskuterede gode rammer for medlemmernes trivsel.
Landsmødet vedtog da også, at arbejdet med at øge trivslen for
det enkelte medlem gennem fleksibilitet og arbejdets organisering
bliver ét af Finansforbundets syv nye politiske prioriteringer.
Skal turde tage debattenLandsmødet diskuterede også, hvor Finansforbundet som fagfor-
bund skal forholde sig til eksempelvis efterlønnen og skattepolitik.
Jeg oplevede, at der på landsmødet var nogle meget klare mel-
Man kan ende med at leve for at arbejde i stedet for omvendt. det er her vi som fagforening kommer ind i billedet og har et ansvar, sagde annette Gallaus fra landsmødets talerstol.
Foto: Martin d
am Kristensen
dinger om, at ja, vi skal turde have holdninger til de områder, der
må betegnes som grænseområder, når det berører vores medlem-
mers arbejdsliv, siger Haggai Kunisch, der var meget tilfreds med
et landsmøde, som både havde nogle fremadrettede diskussioner,
og gav de delegerede indblik i via workshops, hvilke problemstillin-
ger, der ligger i det grænseløse arbejde, et velfærdssamfund under
pres og den øgede regulering.
Landsmødet vedtog syv nye politiske prioriteringer (se boks
red.). Jyske Bank Kreds vil den næste landsmødeperiode især have
fokus på det gode arbejdsliv og de udfordringer, det grænseløse
arbejde giver.
Men vi vil også arbejde for en sundhedspolitik, for det er vigtigt,
at vi får lagt nogle grænser for, hvad arbejdsgiveren kan tillade sig
at blande sig i, og hvad arbejdsgiveren absolut ikke må blande sig
i. Og så må vi ikke glemme kompetenceområdet, som har været
så vigtig og også bliver vigtig i fremtiden. Jeg synes, at vi her på
landsmødet har fået lagt et godt grundlag for et politisk program,
siger kredsformanden.
jyske Bank kreds / oktoBer 2010 / 11
syv nye politiske prioriteringer
De 249 delegerede på Finansforbundets landsmøde i Aal-
borg Kongres & Kulturcenter vedtog syv politiske indsats-
områder, som man i det politiske system skal rette specielt
fokus på i perioden frem til næste landsmøde i 2012.
Overskrifterne til de syv indsatsområder lyder:
Det er vigtigt, at:
l Sektorens image og ansvarlighed forbedres l overenskomsten udvikles til at balancere mellem hensy-
net til fællesskabet og medlemmernes individuelle behov l øge trivslen for det enkelte medlem gennem fleksibilitet
og arbejdets organisering l medlemmernes kompetencer, job- og karrieremuligheder
øges gennem gode aftaler og dialog på alle niveauer l alle ansatte i sektoren er medlem af Finansforbundet, og
at tillidsmændene afspejler medarbejdersammensætnin-
gen l vi gennem klar kommunikation og politisk påvirkning
styrker vores identitet l politik, handling og implementering hænger tæt sammen,
så aktiviteterne kommer medlemmerne til gode.
Nogle mål forventer forbundet selv at kunne opnå, mens
andre skal løftes sammen med samarbejdspartnere som
FTF, NFU og UNI.
Foto: Martin d
am Kristensen
Højere kontingent
Finansforbundets landsmøde besluttede at hæve kontin-
genterne for at stabilisere forbundets økonomi, men det
skete først efter en grundig debat.
Resultatet er, at kontingentsatserne (månedligt) for alle
grupper forøges pr. 1. januar 2011:
l Heltid: 240 kroner. l Deltid: 175 kroner. (30 timer ugentligt eller derunder) l Ledige, heltid: 150 kroner. l Ledige, deltid: 100 kroner. l Elever: 120 kroner. l Hvilende/passive/pensionister: 50 kroner. l Studerende på uddannelser, der retter sig mod den
finansielle sektor, kr. 0,00 i studieperioden.
Jyske Bank Kreds var repræsenteret med 18 delegerede ved Finansforbundets landsmøde: Haggai Kunisch, Marianne Lillevang, Hans eriksen, Thomas Ljungdahl, Mette reenberg, Johnny Christensen, susanne Bach Jensen, annette Gallaus, Ivan Larsen, May-Brit Mygh, Kirsten Jatta, Henrik Luplau, Wendy Baltzer, Malene Balle Hansen, Birte autzen nissen, Jens Peter Kongerslev, Inger M. Larsen, Christina Lykke Munk.delegationen blev ydermere bistået af Mai Laustrup og Ulla snede, Finansforbundet.
kontingenter
Gå ind på jyskebankkreds.dk, hvis du gerne vil holde dig ajour med
opdateringer af nyheder på hjemmesiden for Jyske Bank Kreds. Her
vælger du menupunktet ”nyheder”, hvorefter du indtaster den
mail-adresse, hvortil der skal sendes besked om opdatering. Tryk
herefter på knappen ”tilmeld” og du vil nu fremover få besked, når
”nyheder” opdateres af Jyske Bank Kreds.
Månedligt kontingent til udvalgte fagforeninger og a-kasser
Finansforbundet: 240 kroner* FTF-A: 394 kroner
PROSA: 373 kroner Min A-kasse: 409 kroner
HK (Privat): 391 kroner HK’s A-kasse: 424 kroner
DJØF (privatansatte) 284 kroner ** Akademikernes A-kasse: 391 kroner
IDA: 286 kroner ** Ingeniørernes A-kasse: 379 kroner
Krifa: 155 kroner Kristelig A-kasse: 431 kroner
Frie Funktionærer: 152 kroner Frie Funktionærers A-kasse: 407 kroner
*Finansforbundets landsmøde har netop besluttet at hæve kontingentet fra 225 til 240 kroner per måned.
**DJØF og IDA opkræver kontingentet kvartalsvist, som afrundet svarer til det nævnte beløb per måned.
På finansforbundet.dk kan du ved at klikke på medlemstilbud læse mere om fordelene ved et medlemskab.
Du er også velkommen til at kontakte Jyske Bank Kreds for at høre nærmere.
skeler man isoleret til sin pengepung, når man skal overveje
hvilken fagforening og a-kasse, man skal melde sig ind, placerer
Finansforbundet sig i den billigste ende.
det fremgår af priserne for udvalgte fagforeninger og a-kasser,
som kan ses i boksen.
”Ligesom jeg i banken rådgiver mine kunder til at se på hele
’pakken’, som vi tilbyder dem som kunder, mener jeg, at man også
skal vurdere hele den pakke, man får som medlem af Finansfor-
bundet og ikke kun kigger på prisen”, siger Johnny Christensen fra
kredsbestyrelsen og fortsætter:
”Vi har en af danmarks bedste overenskomster (og det er kun
Finansforbundet, der kan tegne overenskomst), vi har en række
meget favorable medlemstilbud såsom billige forsikringer,
attraktive kurser i personlig udvikling, karriererådgivning og højt
kvalificeret juridisk rådgivning og så har vi nogle veluddannede
tillidsmænd, som også varetager medlemmernes interesser på
meget professionel vis”.
få nyHeder fra kredsen
Hele pakken er vigtigKontingentet til Finansforbundet og FTF-a er meget konkurrencedygtigt med andre fagforbund og a-kassers kontingenter
af journa l ist Carsten Jørgensen