Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ ...Priser for ikke-medlemmer forhandles....

danskstok.dk

8

Huckleberry Finn og ADHDEt interview med David Nylund

18

Nordisk familieterapi og fremtid Nordisk familieterapi kongres i Åbo I Finland

25

Workshop: Treating Huckleberry FinnEn narrative tilgang til arbejdet med børn med diagnosen ADD / ADHD

36

Invitation til STOKs årsmøde 2014 Barnet i familien i ”familieterapien” – i samfundet 2014

2SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

APRIL 2014

2SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Susan Harnow(formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg 40 23 60 14 [email protected]

Dorte Nikolajsen(kasserer – indmeldelse og kontingent) 61 36 41 01 [email protected]

Eva Glück Cadan 24 76 62 53 [email protected]

John Gurnæs20 92 91 95 [email protected]

Signe Bergman Johansen41 11 81 88 [email protected]

Lisa Romlund41 18 21 00 [email protected]

Jørgen Malmkjær- Mørch 30 31 11 02 [email protected]

Pia Harboe Andersen (1. suppleant) 97 98 13 94 [email protected]

Claus Lindekvist(2. suppleant)

NordjyllandKirsten Bakholm 30 52 74 40 [email protected]

VestjyllandMette Westergaard 21 68 69 76 mette_west@hotmail

ØstjyllandBodil Burian 86 27 47 23 [email protected]

SydjyllandDorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 [email protected]

FynCathrine Dejgaard 62 23 48 45 [email protected]

KøbenhavnHelge Thomsen 21 17 57 71 [email protected]

SydsjællandJudith Klitgaard 55 96 94 50 [email protected]

BornholmSolvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 [email protected]

Personligt medlemskab 650,-

Institutions- medlemskab 1.500,-

Studerende 350,-

Sambo 300,-(oplys sambos navn)

Obs. Alle postforsendel-ser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på:Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Samtidig sender du en mail til [email protected], med da-toen for din indbetaling.

LOKALE KONTAKT- PERSONER

[email protected]

MEDLEMSKAB OG PRISER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Ansvarshavende redaktør:Susan Harnow

Bladudvalg:John Gurnæs, Susan Harnow, Susanne Kitaj

Materiale sendes til:[email protected]

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer:1/1 side: 4.500 kr. 1/2 side: 2.250 kr. 1/4 side: 1.125 kr. 1/8 side: 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:www.danskstok.dk

Webmaster:Jørgen Malmkjær-Mørch [email protected]

Deadline for næste nummer:1. juni 2014

Af hensyn til rettidig udgivelse af bla-det bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline.

Oplag: 500 stk.Udsendes til alle medlemmer af for-eningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout: Appetizer.dk · Simon Johnsen

Tryk: CS GrafiskISBN 1600-2954


INDHOLD

4 Formandens klummeVi tager hul på 2014

5 Nyt fra bestyrelsen

28 LokaltSydjyllandVestjyllandSydsjælland

26 STOKs kurser 2014

35 Kursuskalender 2014

6 Bøger til inspiration

16 Boganmeldelse The Performance of Practice af Jim Wilson

25 Workshop: Treating Huckleberry FinnEn narrative tilgang til arbejdet med børn med diagnosen ADD / ADHD

36 Invitation til STOKs årsmøde 2014Barnet i familien i ”familieterapien” – i samfundet 2014

8 Huckleberry Finn og ADHD Et interview med David Nylund

18 Nordisk familieterapi og fremtidNordisk familieterapi kongres i Åbo I Finland med følgende temaer: • Familieterapi og forskning• Familieterapi og sociale medier• Familieterapi og det nordiske

velfærdssamfunds forandringer

Huckleberry Finn og ADHD

8Nordisk familieterapi og fremtid

18

I HVERT NUMMER BØGER

FORENINGEN

ARTIKLER


FORMANDENSKLUMME

SÅ HAR VI sat over-skrift på det kommende årsmøde: Barnet i familien i ”familieterapien” – samfun-det 2014.

Vi vil gerne sætte fokus på barnets stemme både i familien, i behandlings-mæssige sammenhænge – og i samfundet.

Familien er ikke længere en varig størrelse men er til løbende genforhandling.

Ca. halvdelen af indgåede parforhold opløses, og børn deles derefter mellem far og mor. Vi forsøger at give barnet mulighed for at have en fortsat relation til både far og mor, men som regel sker det på de voksnes betingelser – far og mor får nye boliger, nye partnere - og barnet flytter frem og tilbage mellem de nye boliger og familier.

Hvilke overvejelser gør vi os i behandlingsregi i forhold til vores viden om tilknytning og stabile rela-

tioner? Hvilke tanker kan man gøre sig om barnets behov i den evige genfor-handling af relation?

Er det muligt også i syste-miske og narrative kredse at drøfte tilknytningsteori?

Er det overhovedet muligt at diskutere konsekvensen af vores nye familiestruk-turer og opløste parfor-hold eller vil det være at udfordre de voksnes behov for meget?

Eller hvordan kan vi tage vare på barnets behov vel vidende, at vi ikke skal tilbage til ”at blive sammen for barnets skyld”.

Jeg læste fornylig en bog med titlen ” Hvad er søskende? ”. ( Akademisk, 2014) Bogen beskriver hvorledes søskende ikke længere er et biologisk fænomen, men at søsken-de relationer også opstår i sammenbragte familier, men også af og til skilles igen Er det så tiden, rela-tionen eller biologien, der

definerer, hvornår man kan tale om søskende rela-tioner. Man skaber så at sige søskende undervejs uden at vide om de bliver i familien.

Regeringen og Kl har indgået aftale om, at efter 2015 skal 96 % af alle børn kunne undervises i almindelige folkeskoler. Det betyder, at fra 2012 til 2015 skal 10.000 børn, som lige nu går i special tilbud, kunne inkluderes i folke-skolen.

Hvordan kan vi samfund og som skolesystem komme til at betragte diagnoserne som øjebliks billeder af et udviklings forløb, som i bedste fald kan hjælpe til at møde barnet så hen-sigtsmæssigt som muligt og ikke som en begrundel-se til ikke at kunne indgå i normal systemet

Hvordan kan vi som samfund udvide ideen om det almindelige, så færre børn får oplevelsen af at være ualmindelige? Denne

bevægelse skal ses som en fordel for alle børn, fordi alle børn kvalificeres af at omgås forskellige relati-oner og være i forskelige sammenhænge.

Vi har et ønske om at foreningens aktiviteter kommer til at forbindes og give mening til hinanden

Vi ved, at mange af jer arbejder netop med disse dilemmaer på forskellig vis.

Vi håber derfor at mange af jer vil deltage under-vejs med egne erfaringer, ideer, og drøftelser – til indlæg i bladet, til lokale arrangementer og meget gerne med workshops på årsmødet.

Det bliver et spændende 2014!

Jeg ønsker alle medlem-mer et dejligt forår

Susan Harnow

VI TAGER HULPÅ 2014

Susan HarnowFormand for

STOK


NYT FRA BESTYRELSEN

NYT FRA BESTYRELSEN

De lokale kontaktpersoner

Bestyrelsen har netop haft sit årlige indledende bestyrelses seminar og drøftet det kom-mende år.

Vi vil i år sætte særligt fokus på samarbejdet med de lokale kontaktpersoner og mø-des derfor med dem til en fælles seminar d. 22. marts.

Visionen er, at der kan blive en tydeligere sammenhæng mellem årsmøde, kurser og de lokale aktiviteter, som gensidigt kan understøtte hinanden.

Samtidig har de lokale kontakt personer et ønske om bedre brug hinanden som net-værk, hvilket bestyrelsen gerne vil understøtte.

Tilbagemeldinger fra medlemmer

Jubilæums årmødet blev bla. brugt til at spørge vores med-lemmer om, hvordan det går med STOK, og hvilken vej vi skal gå fremover.

Vi sætter stor pris på alle jeres tilbagemeldinger og vil i øvrigt gøre denne dialog til et tilbage-vendende tema på generalfor-samlingen.

Vi hæftede os særligt ved:• At I sætter pris på vores kur-

sus udbud med en blanding af kendte og mindre kendte navne

• At hvis vi invitere oplægshol-dere ind, som er på kanten af det systemiske og narrative, skal vi begrunde det bedre og gøre vores intention tydelige-re

• At bladet er blevet rigtig godt, og at man værdsætter den ny grafik

• At bladet gerne må fortsætte med teori og praksis artik-ler, som understøtter vores kurser

• At I gerne hører mere fra forskningsgruppen, og at det er i orden også at tage politisk stilling og udfordre gældende antagelser

• At vi gerne må holde øje med om vi forelsker os i særlige tilgange og huske også at være kritiske her

• At vi gerne må sætte særlige temaer på dagordenen, som de lokale grupper kunne følge op i forhold til, og som kunne rundes af på årsmødet

• At vi gerne må introducere en form for ”hjemmesiden for dummies”

• At STOK også gerne må have introduktionskurser udi det systemiske og narrative

Vi takker for alle jeres kvalifice-rede indput og tager det med i det nye års arbejde.

Nyt bestyrelses- medlem

Bestyrelsen har fået et nyt medlem. Anne Saxtorph har valgt at trække sig efter 4 års arbejdsom indsats – stor tak for tørnen Anne! – og derfor træder Eva Glück Cadan ind. Velkommen til Eva! Jeg håber, du bliver glad for at blive en del af bestyrelsen.

Selv fik jeg lov at fortsætte to år mere. Tak for tilliden, jeg skal gøre mit fortsat bedste!

Susan Harnow


BØGERTIL INSPIRATION

RELATIONSUDVIKLING i skolen belyser, hvordan skolens professionelle kan håndtere de udfordringer, de møder i hverdagen: ballade i timerne, mobning, konflikter mellem elever og mellem lærere og elever, det vanskelige samarbejde mellem skole og forældre samt besværlige forandringer - og gøre dem til gode, lærerige oplevelser og samarbejdsrelationer.

Bogen viser ud fra letgenken-delige cases og praksiseksempler, hvordan skolens professionelle kan bruge relationstænkning og en bred

vifte af redskaber til at skabe inklusion og bedre vilkår for alles læring og trivsel. Der er tale om

den første forskningsbaserede håndbog, hvor systemiske, anerken-dende og narrative tilgange bringes i anvendelse i skoleverdenen.

SOCIAL KAPITAL handler om at sætte samarbejdet om kerneopga-ven i fokus – og arbejde på måder, der fremmer oplevelsen af tillid og retfærdighed. Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes trivsel øges, samtidig med at effek-tiviteten højnes, når der arbejdes bevidst med social kapital.

Hvad gemmer sig bag begrebet ’social kapital’, og hvordan får vi organisationens sociale kapital til at vokse? Hvordan bringer vi social kapital ind i organisationens hver-dag – på alle niveauer?

Disse og mange andre spørgs-mål belyses i Social kapital i organi-sationer, hvor social kapital knyttes til den systemiske tanke. Gennem en inspirerende blanding af teori og praksisfortællinger viser bogen nye veje til at arbejde anderledes med kerneopgaven.

I 1990 UDKOM Bronwyn Davies og Rom Harrés banebrydende arti-kel om begrebet positionering. De ønskede at finde et mere dynamisk social-psykologisk begreb end rolleteorien til at beskrive, hvordan menneskers identitet og sociale liv udspilles. Det lingvistisk inspi-rerede positioneringsbegreb peger på, at subjektivitet og identitet er noget, der konstant skabes og forhandles gennem vores positioneringer i de samtaler, vi deltager i.

Begrebet positionering har haft en omfattende virkningshi-storie og tilbyder os stadig i dag en utrolig anvendelig analyse af en-hver form for samtale, idet Davies og Harré medinddrager kontekst, situation, kropssprog, symboler og signaler.

Relations- udvikling i skolen

Social kapital i organisationer

Positionering: diskursiv produktion af selver

Hanne V. Moltke og Heidi Graff

Dansk Psykologisk Forlag

Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund

Dansk Psykologisk Forlag

Bronwyn Davies og Rom Harrés

Forlaget Mindspace

MEDDELELSER

på spændende bøger fra Dansk Psykologisk Forlag

SPAR 20%

Klik på nedenstående link og se de omfattede titler

dpf.dk/emne/stok13

Indtast kampagnekoden STOK13 for at blive tildelt rabatten. Du er også velkommen til at bestille bøger på [email protected] eller på

tlf. 4546 0050. Husk at oplyse medlemskab af STOK.

TILBUD FRA PSYKOLOGISK FORLAG

Besøgdanskstok.dk

Hjemmesiden har fået et løft, og giver bedre overblik over STOKs aktiviteter. Det er nu også mere enkelt at melde sig ind i foreningen og at tilmelde sig kurser og årsmøde.

Hjemmesiden skal også være arkiv for artikler, der har været bragt i bladet, således at det bliver nemt for jer at dele dem med andre eller bruge dem til oplæg eller undervisning.

Se det nye www.danskstok.dk

ADHD

Huckleberry Finn og

David Nylund,Ph.D., er assisterende professor i socialt arbejde ved California State University, Sacramento, og klinisk supervisor ved La Familia Counseling Center. Han har arbejdet intensivt med børn og voksne der har fået diagnosen

ADHD og han er forfatter til bogen ’Treating Huckleberry Finn’: En narrativ tilgang til arbejdet med børn der er diagnosticeret ADD/ADHD.

David kan kontaktes på [email protected]

E T I N T E R V I E W M E D

DAVID NYLUND

A A R O N K I N D S V A T T E RK E N T S T A T E U N I V E R S I T Y


DENNE ARTIKEL beskri-ver David Nylunds synspunk-ter på arbejdet med børn og voksne, der er diagnosticeret ADHD. I dette interview peger David Nylund på hvordan patologiserende sprogbrug kan gribe forstyrrende ind i børns og voksnes muligheder for at gøre viden og de evner og talenter tilgængelige, som de under andre omstæn-digheder ville benytte sig af, for at kunne håndtere de problemer der er forbundet med ADHD.

Kindsvatter: Hvilke erfaringer har gjort det vigtigt for dig at undersøge en narrativ tilgang til ADHD?

Nylund: De fleste erfa-ringer jeg har haft med at arbejde med børn, har været i en HMO (Health maintenance organization) , hvor jeg har skulle håndtere de realiteter der er knyttet til ’managed care’(Oversætter: Betegnelse for en tradition i USA der, via bestemte ’programmer’, f.eks. PMTO og DUÅ, som vi kender herhjemme fra, har som eksplicit opgave og strategi at reducere sundhedsudgifterne. Da vi ikke endnu har et dansk ord for en sådan praksis, bevarer jeg det amerikanske ord videre). Imidlertid har jeg

altid praktiseret indenfor en ikke-patologiserende og ikke reduktionistisk ramme. Det begyndte derfor efterhånden at blive vanskeligt for mig at arbejde med børn med ADHD på den måde der passede med mine værdier, jo mere den organisation som jeg arbejdede for blev fokuseret på ’best-practice- modeller’ og ’evidens-baseret praksis’. En af de første ’best-pracice’ modeller, som den ’managed care’ organisation som jeg arbejdede for, var rettet mod ADHD.

’Best practices’ var, fra det dominerende medicinske perspektiv, at betragte ADHD som en mangel eller som en sygdom. At behandle børn på denne måde involverer en be-stemt praksis og en bestemt måde at bruge sprog på, som jeg ikke finder hjælpsom. For eksempel har Novartis, som er en stor medicin producent, spredt den information, at den bedste ’behandling’ af denne ’forstyrrelse’ er Ritalin og lignende typer medicin. Novartis er associeret med andre firmaer, der markedsfø-rer dyre videofilm, støttegrup-per, bøger og undervisnings-forløb, der har som mål at hjælpe forældre og lærere at ’håndtere’ ’vanskelige’ børn. Så der er en stor ADHD indu-

stri, der imidlertid har mere at gøre med profit end med hvad der er bedst for børn.

På trods af at jeg aner-kender at børn undertiden engagerer sig i vanskelig og forvirrende adfærd og at me-dicin undertiden hjælper, har jeg opdaget at patologise-rende og medicinsk funde-rede samtaler kan begrænse mulighederne for forandring, og særligt når disse privilege-res i forhold til andre mulige samtale om børn med ADHD.

Kindsvatter: Hvilke be-kymringer har du i forhold til et barn, der bliver diagnosti-seret med ADHD?

Nylund: ADHD, som det er i vores kultur nu, er et pro-blem fordi det definerer børn og deres handlinger på en simplificerende måde. I tillæg til dette går medicineringen af børn med ADHD hånd i hånd med diagnosen ADHD, fordi den tilbyder en tilsyneladende hurtig og let løsning på et vanskeligt problem. Det er forståeligt at mange forældre og lærere, der konstant er konfronteret med seriøse ad-færds problemer og begræn-sede ressourcer, har respon-deret entusiastisk på ideen om ADHD som et biologisk problem, som kan fikses med en pille. Faktisk har denne forklaring været så attraktiv

’Best practices’ var, fra det domi-nerende medicinske perspektiv, at betrag-te ADHD som en mangel el-ler som en sygdom


at salget af Ritalin er vokset med 700% siden 1990.

For mig ser det ud som om at vi som samfund i takt med at ADHD/Ritalin maski-nen maser sig vej ind i famili-er, skoler og klinikker, mister tolerancen overfor børns udtryk for individualisme og eventyr. Det er derfor at den bog som jeg har skrevet om dette emne hedder ’Treating Huckelberry Finn’. Hvis Huck Finn, en lejlighedsvis hjemløs dreng med meget lav toleran-ce i forhold til at sidde stille i skolen og i øvrigt med en voldelig alkoholisk far, levede i en kultur som vores, ville der have været store chancer for at han ville have været på Ritalin. Sandsynligvis hav-de dette så også betydet, at hans ’ånd’ havde været tæmmet, og at han måske derfor aldrig var rejst ned ad Mississippi, hvilket havde haft som konsekvens at vi havde været en stor litterær figur fattigere.

Kultur og ADHD

Kindsvatter: Hvilken kulturel indflydelse eller ’modestrøm-ning’ støtter ADHD diagnosen og medicineringen af børn med ADHD?

Nylund: Jeg ser den dramatiske stigning i antallet af ADHD diagnoser som en respons på hvad der sker i

vores kultur, frem for at være et resultat af opdagelsen af at mange børn har et biolo-gisk problem , som vi først har opdaget nu. Vi lever i en kultur der øger hastigheden. Vi ser det i massemediernes øgede tempo. Vi ønsker hurtigere og hurtigere computere. Tegne-film og tv- shows bombar-derer os med flere og flere informationer i stadig højere hastighed. Vores kultur un-derstøtter og fremmer stadig kortere opmærksomheds-spændvidde.

Vi lever også i en kultur hvor biologiske forklaringer af problemer er privilegeret. Empiriske undersøgelser der fokuserer på biologiske forklaringer på problemer som f.eks. ADHD får langt større økonomisk støtte end kvalitative undersøgelser der undersøger indflydelsen af ADHD på familier og børn. Dette betyder at biologiske

forklaringer bliver mere frem-herskende i medierne.

Der er også en økono-misk komponent. Mange af de familier som jeg samarbejder med er udmattede og over-vældede over det øgede antal timer, som de bliver nødt til at arbejde. Mange af de lærere som jeg samarbejder med har fået øget klassekvotienten i takt med nedskæringer og de er ofte overvældet af de krav der er til at undervise i overfyldte klasselokaler. For sådanne familier og lærere er ideen om ADHD og Ritalin særdeles forførende, for-di diagnoserene skaber et enkelt navn for et komplekst problem og fordi medicinerin-gen tilbyder en enkel løsning.

Jeg taler med mange forældre der ikke bryder sig om medicin. De fortæller mig at de føler at børnene ikke må have lov til at være børn mere. Når forældre undertiden

Hvis Huck Finn levede i en kultur som vores, ville der have væ-ret store chancer for at han ville have været på Ritalin

Faktisk har denne forklaring været så attraktiv at salget af Ritalin er vokset med 700% siden 1990


ADHD

udtrykker dette synspunkt i skolen, bliver det af skolens personale set som udtryk for ’forsømmelighed’ fordi over-bevisningen om , og tilliden til, den biologiske forklaring af ADHD er så stærk.

Kindsvatter: En simpel løsning på et komplekst pro-blem lyder som en god ting. Hvordan er den biologiske for-ståelse af ADHD et problem?

Nylund: Det bliver et problem når den biologiske forklaring af ADHD privile-geres på en måde, så den ekskluderer alle andre måder at fortolke de situationer på, der giver anledning til at stille diagnosen. Forældre stil og læreres pædagogiske praksis er begge faktorer der kan påvirke børns problemadfærd.

Det er sjældent at forandrin-ger af forældre strategier eller af pædagogisk praksis får en meningsfuld plads i samtaler-ne om ADHD, når problemet primært lokaliseres hos bar-net. Logikken bag diagnosti-ceringen af ADHD er funderet i den medicinske model. Den medicinske model er designet til at identificere et problem hos en person, for derefter at foreslå én behandling der forbedrer det der er patolo-gisk. For ADHD’s vedkom-mende er der mange måder at håndtere et barns problem adfærd på. Alligevel synes det ofte at ende ud med at barnet medicineres. Men ofte løser medicinen alene ikke proble-met. Men fordi den biologiske forklaring af ADHD er så

udbredt og magtfuld, forbliver andre muligheder for foran-dringer ikke undersøgt.

Diagnosers indflydelse

Kindsvatter: Hvilken betyd-ning har diagnosen ADHD for forældre?

Nylund: Forældre oplever det meget forskelligt. Den biologiske forklaring på ADHD har stor kulturel opbakning. Mange forældre som jeg taler med oplever en stor lettelse, når de hører at deres barn har ADHD. Dette skyldes at diagnosen ADHD er asso-cieret med den antagelse, at der findes en enkel kur imod ADHD. Når forældre finder ud af at deres barn har en lidelse som de kan tage en pille for, oplever de undertiden en lettelse.

Kindsvatter: Påvirker ADHD diagnosen forældres måde at tænke om deres børn på?

Nylund: En af de ulykke-lige konsekvenser af ADHD diagnosen er, at den har tendens til at cementere en totaliserende mangel-beskri-velse af barnet. Hertil kommer at diagnosen ADHD også får forældre til at give ADHD ansvaret for de problemer, som de under andre omstæn-digheder selv ville kunne have fundet kreative løsninger på. Effekten af dette er at både

Alligevel synes det ofte at ende ud med at barnet me-dicineres

Mange af de lærere som jeg samarbejder med har fået øget klassekvotienten i takt med nedskæringer og de er ofte overvældet af de krav der er til at undervise i overfyldte klasselokaler. For sådanne familier og lærere er ideen om ADHD og Ritalin særdeles forførende.


forældre og børn mister deres agenthed.

Kindsvatter: Fortæl lidt mere om hvad du mener med at forældre og børn oplever tab af agenthed.

Nylund: Selvfølgelig. Agenthed refererer i narrative termer til en persons evne til at udvise handlekraft i forhold til såvel problemer som alle andre aspekter af vores liv. Undertiden kan en biologisk forklaring på et barns problem bidrage til at hverken foræl-dre eller barn kan se at der er noget, ud over medicin, der kan have indflydelse på ADHD. I en forstand er ADHD diagnosen en invitation til børn, forældre og lærere om at glemme deres kompeten-cer, for i stedet at forsøge at løse problemerne indenfor den relativt snævre ramme, som det dominerende syn på

ADHD tillader.Diagnosen ADHD skaber

en ramme indenfor hvilken et barns adfærd og erfaringer er defineret, forudsagt, og skabt opmærksomhed omkring , på en meget simplificeret måde. Slutresultatet af dette er ofte at børn med ADHD på en måde må nøjes med mindre i livet end andre. Jeg har oplevet mange børn der var vældigt dygtige på nogle områder, men som havde svært ved at koncentrere sig. Men børn og forældre antager ofte, under indflydelse af den biologiske forklaring på ADHD, at der ikke rigtigt er noget at gøre i forhold til koncentrati-onsproblemet, ud over hvad medicin kan gøre. Problemer med at koncentrere sig og alle de ting der følger med dette problem, kan derfor af børn, forældre og lærere blive

set som noget man bliver nødt til at acceptere.

De samtaler der privile-gerer biologiske forklarin-ger og løsninger inkluderer ikke fortællinger om børns kompetencer og forældres og læreres tidligere successer med at hjælpe børn f.eks. med at koncentrere sig, når de er spræng fyldt med energi. Indenfor den begrebsramme der er sat med diagnosen ADHD, forsvinder spørgsmål om evner , kompetencer og tidligere successer. Fokus er her forklaringer på hvorfor barnet ikke fungerer og ikke på udforskning af muligheder for forandring.

Om at takle ADHD

Kindsvatter: I ’Treating Huckleberry Finn’ nævnte du et alternativt undersøgelses værktøj i arbejdet med børn og unge, der er diagnosticeret med ADHD, som du kaldte ’SMART scale’. Hvad bidrager ’SMART scale’ med til de øvri-ge undersøgelsesmetoder?

Nylund: Undersøgelses-værktøjer og grafiske afbild-ninger er vældig magtfulde kulturgenstande i vores sam-fund i dag. De påvirker i høj grad vores måde at tænke om diagnoser som f.eks. ADHD på. Grafiske fremstillinger af undersøgelses resultater får dem til at virke videnskabeligt troværdige og ’sande’.

For øjeblikket er et populært undersøgelses-

Grafiske fremstillin-ger af un-dersøgelses resultater får dem til at virke videnska-beligt tro-værdige og ’sande’.

I en forstand er ADHD diagnosen en invitation til børn, forældre og lærere om at glemme deres kompetencer, for i stedet at forsøge at løse problemerne indenfor den relativt snævre ramme, som det dominerende syn på ADHD tillader.


værktøj i USA i forhold til ADHD Connors Rating Scale. Problemet er at Connors Ra-ting Scale er meget subjektiv og baseret på identifikati-onen af mangler. Som den bruges nu fungerer Connors Rating Scale ofte som simpel forstærkning af et bestemt subjektivt, patologiserende og totaliserende syn på børn. På trods af deres subjektive natur antages Connors Rating Scale imidlertid at bekræf-te en bestemt sandhed om bestemte børn.

Jeg opfandt SMART ska-laen som en slags omvendt version af Connors Scale. Det er et værktøj der inviterer for-ældre og lærere til at lægge mærke til et barns styrker og talenter, samt til undtagelser fra det problem der betragtes som værende allestedsnær-værende. Det der scores lavt på SMART skalaen eksterna-liseres og det der scores højt er ressourcer som barnet kan bruge imod problemet.

Kindsvatter: I din bog

’Treating Huckleberry Finn’ beskrev du nogle holdninger hos rådgivere, som du havde fundet hjælpsomme i arbejdet med børn, der var blevet diag-nosticeres ADHD og deres familier. Vil du fortælle hvad det er for nogen holdninger og hvorfor de er hjælpsomme?

Nylund: Selvfølgelig. Jeg har opdaget at det at vise respekt og det at være nys-gerrig, er vældig vigtigt og be-fordrende for skabelsen af en hjælpsom samtale. Eksempel-vis er mange af de forældre som jeg ser, vældigt engage-rede i en biologisk forklaring af ADHD. Jeg ser det som hjælpsomt at respektere, og være nysgerrighed i forhold til, hvordan de mennesker som jeg ser, forklarer de problemer som de kommer med. At gøre noget andet f.eks. at forsøge at sælge dem en anden måde at se problemet på, uden at tage deres perspektiv alvor-ligt, ville være ligesom at stå foran et lokomotiv i fuld fart med et stop skilt. Jeg tror, at

når de mennesker som jeg ser ved, at jeg respekterer dem og deres synspunkter, bliver det muligt at udvide samtale.

Jeg tror på at respekt og nysgerrighed åbner for en vej til kreative måder at håndte-re problemer på. F.eks. er jeg altid nysgerrighed på hvad der er vigtigt og meningsfuldt for de børn jeg taler med i hver-dagen. Hvis jeg f.eks. opdager at et barn er interesseret i Harry Potter og den magiske verden, så vil det måske føre til en samtale om hvordan barnet vil kunne bruge sine egne ekstraordinært kreative evner i forhold til f.eks. at kun-ne håndtere hans eller hendes koncentrationsbesvær.

Det er interessant, at det er omkring det tidspunkt i mine samtaler med børn, hvor jeg engagerer børnene i en samtale om deres interesser og evner at de bliver interes-seret i samtalen. Jeg tror at dette skyldes at vi på dette tidspunkt bevæger os væk fra at undersøge ADHD fra en medicinsk models perspektiv og i stedet undersøger menin-gen med, og mulighederne for, forandring i et barns kultur.

Kindsvatter: Kan du sige lidt mere om dine erfaringer med hvornår børn bliver mere engageret i samtalerne med dig?

Nylund: De fleste børn er faktisk ikke særligt entu-siastiske over at skulle tale med en rådgiver. Som regel er det da også forældre eller lærere der har taget initiativ

Jeg tror, at når de mennesker som jeg ser ved, at jeg respek-terer dem og deres synspunk-ter, bliver det muligt at udvide samtale

Jeg opfandt SMART skalaen som en slags omvendt version af Connors Scale. Det er et værktøj der inviterer forældre og lærere til at lægge mærke til et barns styrker og talenter, samt til undtagelser fra det problem der betragtes som værende allestedsnærværende.


til henvendelsen. Mange børn er faktisk ofte ret skræmte. Mange af de unge som jeg talte med i forbindelse med forberedelserne til min bog, havde alvorlige bekymringer over at være blevet diagno-stiseret med ADHD. Nogen tænkte at det betød at de var dumme, andre tænkte at det var et ekstremt alvorligt problem og nogen troede endda at de ville dø af det. Ofte holdt de disse ængstel-ser for sig selv, fordi ingen havde spurgt dem eller talt med dem om disse bekymrin-ger. Min erfaring er da også at børn og unge ikke forventer at bliver spurgt om deres mening. De tænker tit at rådgivning har fokus på deres mangler og på hvad der er forkert ved dem. Det er derfor ikke så mærkeligt at mange i begyndelsen ikke er særligt entusiastiske over at skulle tale med en rådgiver.

Generelt indleder jeg mine rådgivningssamtaler med at tale med børnene om deres oplevelser med ADHD. Jeg starter ofte med at spørge forældrene og barnet om ’hvem barnet er’ adskilt

fra ADHD; jeg er interesseret i hvad hans eller hendes evner og muligheder er. Jeg tror at børnene, når jeg indleder men dette, føler sig lettede og er mere tilbøjelige til at deltage i samtalen.

Kindsvatter: At lære bar-net at kende adskilt fra ADHD minder mig om det første skridt i SMART, som skrev om i ’Treating Huckleberry Finn’. Vil du fortælle lidt om hvad du mener med at adskille proble-mets identitet fra personens identitet?

Nylund: Ofte bliver ADHD og barnet, der har fået diag-nosen ADHD, opfattet som om de har samme identitet. En sådan problem funderet og totaliserende beskrivelse af hvem barnet er, begrænser mulighederne for en hjælpsom samtale. Endnu et element i denne eksternaliserende praksis er at bede barnet give problemet et navn, der er relevant i forhold til hvordan barnet erfarer og ser proble-met. De børn som jeg gennem årene har arbejdet sammen med er kommet med mange kreative navne for hvad der almindeligvis kaldes ADHD. ,

som f.eks. ’Tornadoen ’ .At navngive problemet

bringer den medicinske beskrivelse ADHD tættere til barnets erfaringsverden, hvil-ket gør det lettere for barnet at engagere sig i en kreativ dialog om hvordan barnet kan have kontrol over det. At spørge børn om at navngive problemet skaber mulighed for en rigere beskrivelse af hvordan problemet påvirker deres liv, modsat at tænke børnene som værende pro-blemet. Så snart jeg kan tale med barnet og dets forældre om problemet adskilt fra bar-net, kan vi begynde at afbilde barnets indflydelse. Dette gør det muligt for os at begyn-de at undersøge strategier, som barnet kan anvende til at modarbejde problemets negative effekt. Disse sam-taler fører ofte til en fejring af børns og familiers kompeten-cer og ’sejre’ over hvad der tidligere er blevet betragtet som et uovervindeligt pro-blem.

Aaron Kindsvatter er ’doctoral candidate in the Counselor Education Supervision program at Kent State University’.

At spørge børn om at navngive problemet skaber mu-lighed for en rigere beskrivelse af hvordan problemet påvirker deres liv

Artiklen er med David Nylunds tilladelse oversat af John Victor Gurnæs fra The Familys Journal: Counselling And Therapy For Couples And Families,Vol.13 No.4, October 2005 503-506.DOI.10.1177/1066480705278965. 2005 Sage Publication


WORKSHOP

Treating Huckleberry Finn

Denne workshop vil udfordre nogle af de traditionelle antagelser om ADHD og vil tilbyde deltagerne en mere holistisk tilgang til børn med diagnosen ADHD. Deltagerne vil stifte bekendtskab med nogle af de ideer som David Nylund præsenterer I sin bog ‘Treating Huckleberry Finn’- en bog med et alternativt focus på børns specielle evner og talenter. Gennem en kombination af præsentation, videoklip, case-eksempler og øvelser, vil denne workshop tilbyde deltagerne nye redskaber til håndteringen af dette komplekse problem.

TID: Århus d.16.-17. Juni kl. 9-16 København d. 18.-19. Juni kl. 9-16

STED: Århus: Tornhøjvej 51, 8260 Viby J København: Østerbrogacde 29, 3.sal, 2100 København Ø

PRIS: Medlemmer 2900kr incl. forplejning Ikke medlemmer: 3450 kr. incl. forplejning.

PÅ DENNE WORKSHOP VIL DELTAGERNE LÆRE:

• at forstå begrænsningerne i ADD/ADHD paradigmet

• at gennemføre en ‘styrke’ baseret undersøgelse af børn med diagnosen ADHD

• at se ADHD som en aktiv respons på komplekse emotionelle, biologiske, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder

• at identificere de særlige evner hos børn med diagnosen ADHD

• at benytte sig af den narrative terapis grundlæggende antagelser og praksisser i arbejdet med børn med ADHD diagnoser

EN NARRATIVE TILGANG TIL ARBEJDET MED BØRN MED DIAGNOSEN ADD / ADHD

Sidste tilmeldingsfrist:

1. MAJ2014!!!



SOM BOGENS titel røber, er dette en bog, hvis fo-kus er på udøvelsen af den terapeutiske praksis. Det er forfatterens intension at for-midle ideer til, hvorledes man som terapeut kan udfordre ortodoksi i teori og metoder og holde liv i kreativiteten og mulighederne i det te-rapeu-tiske arbejde. Forfatteren, Jim Wilson, har sin teoretiske inspiration fra adskillige kilder. Han nævner indledningsvis en række af sine inspira-tionskilder, herunder både Miniuchin og Haley, D. Epston og M. White, men efter at have læst bogen synes jeg, at den teoretiske hovedåre i hans bog kommer fra, hvad vi kalder post Milan-tiden, og det er især G. Cecchins tanker og ideer, der kan spores.

Det er Jim Wilsons ind-tryk, at vi befinder os i en tid, hvor ideer fra forskellige te-rapeutiske ”skoler” væver sig ind i hinanden og inspirerer til, hvad han kalder teoretisk ”promiskuitet” med et udtryk fra McNamee. Og denne pro-

miskuitet passer Jim Wilson rigtig godt. Han advokerer for, at vi som professionelle holder os kritisk vågne over for vores relation til teo-rier og værdier og modstår faren for at drives mod dogmer. Vi skal på den ene side vælge og anvende vore teorier både seriøst og passioneret, men vi skal på den anden side kun-ne give plads til tvivl og revision af de foretrukne ideer og tage os i agt for at udvikle guru-dyrkelse og religion i det terapeutiske arbejde.

Forordet til bogen er skrevet af Peter Rober og John Shotter og har karakter af en dialog. De er enige om, at vi her har en helt særlig bog på det familieterapeu-tiske marked. En bog, som bevæger læseren i kraft af fortællingerne om terapeu-tens personlige involve-ring, hans kreativitet, hans følelser, hans nænsomme vanvid. Jeg er helt enig med Rober og Shotter i dette.

Bogen falder i tre dele: Første del handler om at ud-vide det teoretiske repertoire.

Anden del handler om at udvide repertoiret for udøvel-sen af praksis, og sidste del handler om brugen af én selv i den terapeutiske praksis.

Hovedpointen i før-ste del af bogen er at lade pragmatikken gå forud for at fastholde en metodisk praksis i situationer, hvor ens praksis viser sig ikke at være hjælpsom. Jim Wil-son selv er optaget af at gå uden for den komfort zone, der skabes, når vi gennem nogen tid har praktiseret med afsæt i fore-trukne ideer og metoder. Han belyser det med eksem-pler fra egen praksis, hvor han med afsæt i en socialkon-struktionistisk orientering har så meget fokus på at skabe og opretholde en samarbej-dende tilgang, at terapien blot er ven-lig og forsigtig, men ingen vegne fører. Kreative indfald – ofte med nogen humor, leg eller et relationelt drama tilpasset den konkrete kontekst - hjælper ham ud af dødvandet.

I anden del af bogen ud-fordrer Jim Wilson sine egne

The Performance of Practice

Bogen ”taler” i et meget præ-cist og di-rekte sprog til både følelser og intellekt

J I M W I L S O N


BOGANMELDELSE

og læserens komfortzoner, når det gælder udøvelsen af praksis. Han introducerer SFD – Systemic Focused Drama – et be-greb, som dækker over vores muligheder for at anvende elementer fra drama i terapi; men elementer, der vel at mærke har rod i det systemiske. Han fortæller, hvorledes det startede som en ide i en situation, hvor han og hans kolleger følte sig låst i forhold til at hjælpe en mor og hendes fire sønner, som alle fire var involverede i kri-minalitet. Klinikken, hvor han arbejdede, havde netop fået et kamera, og det fik dem ledt på sporet af film og drama. De bad familien være tilskuere til en opførelse, hvor terapeu-terne blev interviewet som familie af en kollega. Forud for dette skulle hver af sønnerne og moderen nøje instruere hver sin terapeut i sine tanker, ideer, perspektiver og følelser, således at ”skuespilleren”, i form af den professionelle, var bedst muligt klædt på til at indfange ”karakteren”. Efter interviewet samledes

familien og skuespillerne for at drøfte samtalen og dens relevans, og ved en efterføl-gende aftale med moderen og sønnerne så terapeuten og familien videoen sam-men og brugte den som afsæt for en drøftelse af, hvilke tiltag der kunne være nyttige i det fremtidige samarbejde.

Ovenstående er blot ét eksempel på en kreativ til-gang til en vanskelig og fast-låst situation i Jim Wilsons arbejde. Bogen har mange fine eksempler på samtaler med børn og unge og deres forældre. Jim Wilson anven-der nænsomt udformede og fantasifulde historier, leg til-passet situationen, guitarspil og kompositioner eller andre spontane tiltag, som ska-ber åbninger i samtalen. Der er altid en relationel ramme for SFD, og bl.a. derved får han trukket tråde til det teoreti-ske.

Det er ”det praktiserende selv” eller ”terapeutens selv”, der er Jim Wilsons anliggende i denne bog, og det tredje og sidste afsnit af bogen giver

forslag til og refleksioner over, hvorledes vi kan for-stærke eller udvide brugen af os selv i det terapeutiske arbejde, såle-des at vores sanser, følelser, erfaringer og teoretiske og metodiske kunnen kan spille sammen og foldes ud.

Som læser bliver jeg både berørt og inspireret af bogen. Den ”taler” i et meget præcist og direkte sprog til både følelser og intellekt.

Nogle af dette blads læsere har måske ople-vet workshoppen med Jim Wilson og John Shotter i København i maj måned sid-ste år. Det var en workshop som i praksis afspejlede, hvad denne bog formidler. John Shotter og Jim Wilson supplerer hinanden på en særlig måde. Jeg ser gerne, hvis denne boganmeldelse - ud over at være en bogan-meldelse - også kan fungere som en inspiration til kur-susgruppen til at arrangere en workshop med Jim Wilson og John Shotter.

The Performance of Practice

Jim Wilson

2007 Karnac Books

Kirsten Muus

Socialrådgiver og familieterapeut

KONGRES

Nordisk familieterapi

og fremtid

NORDISK FAMILIETERAPI KONGRES I ÅBO I FINLAND

D. 13 TIL 16. AUGUST 2014

Vi nærmer os den næste nordiske familieterapi kongres, som bliver afholdt skiftevis mellem de nordiske lande hvert 3. år.

Overskriften handler om den nordiske familieterapi og dens fremtid, som vil blive behandlet ud fra 3 forskellige perspektiver:

Familieterapi og forskning

Familieterapi og sociale medier

Familieterapi og det nordiske velfærdssamfunds forandringer



DE OFFICIELLE SPROG på konferencen bliver engelsk og svensk. De finske oplægsholderne har dog fået mulighed for at holde deres oplæg på finsk, der vil i givet fald være mulighed for tolkning til svensk. Alle hovedoplæg vil dog blive holdt på engelsk.

Det er stadig muligt at holde en workshop. Den finske forening opfordrer stadig de nordiske familiete-rapeuter til at holde oplæg om arbejdsmetoder, ideer, forskning og teoretiske refleksioner. Der er deadline for

tilmelding d. 15. april og yderligere oplysninger findes på kongressens hjemmeside: www.familytherapyfuture.fi

Vi bringer her en kort præsentation af de nordiske hovedoplægsholdere + den amerikanske journalist Robert Whitaker, som er kendt for sin kritiske holdning til den me-dicin orienterede behandlingskultur. Robert Whitaker hol-der oplæg sammen med den finske taler Jaakko Seikkula.

Derudover deltager Vigdis Wie Torsteinsson fra Norge, Bill Petit fra Sverige og Susanne Bargmann fra Danmark.

Jaakko Seikkula

INTRODUKTION AF DEN FINSKE HOVEDOPLÆGSHOLDER:

1 Could you introduce yourself briefly?

Jaakko Seikkula, professor of psychotherapy at the University of Jyväskylä, a family therapist. I have been developing psy-cho-therapeutic treatment system for the most serio-us psychological problems - such as psychosis and depression - and conduc-ted several studies of them in naturalistic settings.

2 What single issue is most influenced the way you think about family therapy?

Being relational. Already in the beginning of my clinical career it became clear that our clients’ problems should be seen as part of their social network network and as a part of the broader context. For me, this has never been opposite to working with individuals but I have worked from the beginning of therapy work as well with individuals as with fa-milies and social networks.

3 What do you think is the most interesting thing at this time of family therapy field?

Embodiment. The new interest on looking at the mutual attunement to each others the Descarte-sian dichotomy of soul and body is coming to end and human beings are seen as comprehensive embodied beings in relation to each other. This increases new therapy resources. Espe-cially since this confirms the importance of open dialogue, in the way that what is most important is to respond to each other in a way that recognized everybody’s’ voices.

4 How does it look do you think the future of family therapy?

It is needed more and more, but even some of our own operations build up hindrances in training and implementation of family therapy. It should first of all be mainly applied in public services, as in social welfare and health care. Here the different methods of therapy can best be integrated with each other, creative a real integrative therapy system. This development should be supported by developing family therapy research, concerning both the outcomes and proces-ses of therapy.


Robert Whittaker

INTRODUKTION AF DEN AMERIKANSKE JOURNALIST

1 Could you introduce yourself briefly?

I am an American journa-list who has been writing about science and medici-ne for 25 years. Since 2002, I have mostly focused on writing books. Two of my books, Mad in America (2002) and Anatomy of an Epidemic (2010) have been on the history of psychiatry. The latter book, Anatomy of an Epidemic, sought to understand why there has been such a remarkable rise in the number of disabled men-tally ill in the United States over the past 25 years (which has occurred in many developed countries around the world.) As part of that book, I looked at what science has to say about how psychiatric me-dications affect long-term outcomes. The finding to be dug out from that history of science is clear: our drug-based paradigm of care, on the whole, worsens the long-term course of mental disorders

(schizophrenia, depression, anxiety, and bipolar disor-der.) I think Anatomy of an Epidemic is the first book that sought to explicitly look at how psychiatric medications affect long-term outcomes.

2 Could you name one single thing that has most affeced the way you think about family therapy?

In Anatomy of an Epide-mic, I sought to identify a form of care that had produced good long-term outcomes and used psy-chiatric medications in a more minimal manner (and reported those outcomes in medical journals.) That interest brought me to the open-dialogue pro-gram that is practiced in the Western Lapland district of Finland. I was particularly interested in their long-term outcomes for first-episode psychotic patients, as their repor-ted outcomes for these patients are the best in

the developed world. The open dialogue approach, of course, is rooted, at least in part, in family therapy.

3 What is the most interesting thing right now in the field of family therapy, accor-ding to your opinion?

I can only offer a very limited perspective on this question. In response to Anatomy of an Epidemic, many providers of care in the United States have become interested in the open dialogue approach. There are now a couple of fledgling efforts in the Uni-ted States to employ some aspects of that therapy. I am very curious to see how the open dialogue model is adopted in the United States, and whether the programs will fare well.

If these projects prove successful, they could dra-matically change thinking in the U.S. about mental disorders, and the possible utility of family therapy. In the 1980s, a group of

mothers with adult children who had been diagnosed with schizophrenia formed an organization called the National Alliance on Mental Illness (NAMI), which has been very successful in the United States promoting the idea that mental dis-orders are brain diseases, and that such disorders have nothing to do with family dynamics. The foun-ders of NAMI wanted to escape from the Freudian idea that blamed the schi-zophrenogenic mother for the child’s psychosis, and they have been successful in putting such talk to rest in media circles.

So, for me, writing from the United States, the most interesting thing right now related to family therapy is whether, in the future, it will become politically permissible in the United States to once again talk about family dynamics as a possible central cause of emotional difficulties. If that hap-pens, then family-oriented therapy will surely rise in prominence.

I am sorry my answer to this topic is so U.S. cen-tric, but I simply don’t know enough about the place of


Vigdis Wie Torsteinsson

INTRODUKTION AF DEN NORSKE HOVEDOPLÆGSHOLDER

1 Can you briefly intro-duce yourself?

Woman, 61 years, mother and grandmother.

Education: Cand. Psychol. Oslo 1981, major in philosophy 2005. Author study from 2000 and ma-ster in Sociology from the beginning of the 70 ’s.

Work experience: first and foremost, from the mental health services for children and adolescents, but I have also been in chil-

dren’s somatic health care, addiction- and educational institutions (University and University College). I have in my entire working life made work with children and youth in a family context in different parts of the health care system in Norway my priority. I am teaching family therapy in specialist programs for the various professions related to mental health care, and I have given supervision in most parts of the system. In addition, I write non-fiction, most recently a textbook in family therapy with Astri Johnsen.

2 Could you name one single thing that most have affected the way you think about family therapy?

It is difficult to delineate a single issue or a single topic that has had crucial importance to my life as a family therapist. If I have to give an answer, it all star-ted with how we look at the relationship between individuals and the relatio-nal contexts we are a part

of. And the question has continued to be important througout my professional life. Family therapy has at times challenged the basic idea of the person as a significant contributor to the context (that is, the system) we are part of, At the same time, in Visby, we were presented with for-mulations that it is unethi-cal to think systemically. The narrative focus has also made a shift towards the subjective perspective as the only meaningful ap-proach to understanding. These dilemmas testify that we are still far away from having a good enough

family therapy in Europe-an circles to comment on interesting developments there.

4 How do you see the future of family the-rapy?

Again, I can only offer a very limited perspective on this question. But in the United States, the drug-based paradigm of care became so domi-nant 25 years ago that it pushed family therapy into the background. Howe-ver, there is increasing discontent in the United States with our drug-ba-

sed paradigm of care,which opens the door for a pos-sible renewal of interest in psychological therapies, and thus of family therapy. I have no idea how this will play out in the United States, but I do see it as possible that cultural ideas in the United States will change, and that family therapy will come to be

newly valued as offering something vital to those that are struggling with va-rious emotional and mental difficulties. And as anyone who has spent any time listening to people with such difficulties knows, they so regularly tell of family-related difficulties.

KONGRES


understanding of/be able to refer to a theoretical conceptual world that provides us with a good grasp of these dimensions. Therefore, it has also been important for me to get in-spiration from for example development psychology, which struggles with the same issues related to understanding relations as wholeness. At the same time we need to include a room for the various relational participants to be understood from their (individual) perspective.


The big question that is outlined in the previous point. To this belongs a basic commitment to questions of knowledge re-lated to family therapy as a practice area. I wish for a

new debate about the ba-sic epistemological issues! That we take this seriously is important also from an ethical point of view.


On the one hand I see the future of family therapy as thriving, in the sense that

development of society is going to help make sure that many more need our services. To be able to focus on relationships are going to be an ever-gre-ater need in many con-texts. But if we look at the evolution from a greater concentration of power in the health care/other service areas, I’m not sure if we have the right tools and the commitment to make the world aware of our existence!

Bill Petit

INTRODUKTION AF DEN SVENSKE HOVEDOPLÆGSHOLDER


Born in England, but at the present moment with a sense of national identity somewhere in the North Sea – neither English nor Swedish, but a kind of mix-ture. Have been in Sweden for forty-odd years. Live in the countryside with Ingegerd Wirtberg, with whom I have been married

since 1972. She is also the reason that I moved to Sweden. Have two adult children.

Learned my thera-py skills in England and America, with a foundation of system and communica-tion theories. Have worked with individuals, pairs, families, groups and orga-nisations and have had my own company for almost forty years doing private therapy, supervision and teaching.

I am now semi-retired, doing what I like most – a little supervision, some

therapy, reading a lot, and best of all, writing. For most my working life I have been very interested in three areas of psychothe-rapy: ethics, theory, and philosophy.


In the mid nineteen se-venties when I worked for the Centre for Therapeutic Communication in London, we had intensive (two or three months, every day) training in family therapy. We were divided in groups of six or seven, and worked with families, mainly in their homes. At the weekends (Friday evening to Sunday afternoon – 20 hours) we often worked with a variation of Multiple Impact Therapy, which is a very demanding and intensive method.

Imagine: a group of six,


KONGRES

a supervisor, and a came-raman (it was the days of Beta-max!), all of us in tiny English houses, together with the family.

We – the group – ne-eded to continually discuss throughout the weekend what we were doing and why, and what we thought about it. It was impossi-ble to be private as the family, and in particular the children, were extremely inquisitive. We were forced into being transparent, which was not easy, as strategic and structural therapy were the dominant methods, and the thera-peutic analysis was often kept strictly hidden from the family, only to be relea-sed if the therapist judged it to be okay.

In a sense, we mo-ved from first-order to second-order cybernetics without knowing it, finding ways of relating to our methods and theories that allowed us to share with the clients how we thought and why we did as we did. This was the beginning of my interest in the ethics and philosophy of psychotherapy: how do we therapists think about our knowledge? What kind of a value do we put on it? Is our knowledge more true or better that the layman’s? And so on.


The whole field of the-rapy – not just family therapy - is going through an enormous change. At last research is making a serious impact on the field. This means that we have to ask some fundamental and very important ques-tions that are not easily answered. For example, one focus in research has been on the testing of specific models. This has resulted in (at least) two interesting phenomena - firstly a widespread belief in the importance of the model itself as a curative factor, and secondly in the intensive marketing of those models that can claim an evidential base. The packaging and selling of psychotherapy conti-nues to be carried out in a true capitalist manner, as it always has been, in the same way as medicine or washing powder or motor cars, with the added diffe-rence today that “eviden-ce-based” models possess a distinct advantage in the global market place.

Just a few of the ques-tions that are raised are as follows: Is the model the

core curative factor in the-rapy? Is the package more important than the one who delivers the package? Do we want to present therapy in the same way as pharmaceutical compa-nies present medicine? Is a therapist someone who knows one package?

Thinking of therapy as a series of specific treat-ment packages that will be efficacious if administered to the correct kind of pro-blem raises another issue, rooted in the philosophy of psychotherapy. When me-chanical systems (washing machines, motor cars etc.) or biological systems (bo-dies and brains) function in ways that are considered problematic, the dominant approach to understand what is happening is nor-mative: in other words, if the car or brain is in good working order, it will give no trouble. If it gives trouble, then there is something wrong with it. This is the thinking that underlies the symptom description-diag-nosis-treatment model of medicine, for example. Many therapy models (whether evidence-ba-sed or not) often seem to mirror this thinking. An interesting question that follows from this: is this what we want, to use a normative view when we approach the individual, using the same perspecti-ve as the one we use when we approach a mechanical or biological machine?


I can only wonder about the future from the Swe-dish perspective (culture is complicated), and one in-teresting issue concerning the future of family therapy and the importance of research may be raised in the following manner:

1. There is a strong grass-roots opposition within family- and psychotherapy (vocalised perhaps most clearly by those who identify themselves as having a system theory base) towards outcome research and towards the production of psychothera-py manuals.

2. This leads us to ask the following question: should psychotherapists be freed from the demand that they demonstrate that their work is effective or not through research? Can a satisfactory argu-ment for such a case be presented? And if so, what would that tell us about the nature of their work?

3. As it is the validity of research into human beings that is usually questioned, it leads us to a second question: is it actually possible to do serious and good research in the psychosocial domain


as psychologists, socio-logists, anthropologists etc. have always believed, or are such endeavours in fact misguided?

If we examine the me-ta-analyses of von Sydow

and her colleagues, for example, there would seem to be a growing amount of evidence to suggest that a system-oriented form of psychotherapy is effecti-

ve in terms of outcomes (Retzlaff et al. 2013; von Sydow, 2010, 2013). One can only wonder how the anti-research lobby re-sponds to such results.

I cannot see into the future. But if we wish to be taken seriously, then we must take ourselves seriously: the future starts here and now.

Susanne Bargmann

INTRODUCTION PLENARY SPEAKER:


I am a Danish Psychologist working in private practice. I am trained in systemic and narrative theory and practice and have spent most of my clinical practice doing family therapy as well as working with eating disorder problems.

A large part of my work is focused on Feed-back Informed Treatment (or KOR / ORS/SRS), and I conduct workshops and supervision on FIT in Denmark, Sweden, Norway, Holland and the United States. I am working with Scott Miller (the developer of FIT) and a group of international colleagues at the International Center for Clinical Excellence (www.centerforclinicalexcellence.com) with the focus on how to create professional development in our field.


I think my years as a family therapist in Hvidovre Kommune really taught me a great deal about what is important in family therapy. The families we talked with, the many children that helped us understand their point of view through the feedback they were willing to give us when we were helpful and also when we were not helpful.


I think what strikes me the most about the field of family therapy is the mo-vement towards ”evidence based practice” with all of the consequences and implications that has on our field. I see a large chan-ge in how family therapists are able to work today as opposed to when I started working as a family therapist more than 10 years ago, and I see a loss of professional autonomy in some areas of our field. I see a field that in some ways may be taking a dire-ction that might not nec-cesarily benefit our clients and I am very interested in ways to influence this movement and ways to bring back the professional autonomy.


I think the field of family therapy is hugely impor-tant also in the future, but in order to survive we need to find a way to prove this to our surroundings. If we want to maintain the ability to look at the whole family system rather than diagnosing the child, if we want to make sure the child’s problems are not only understood as located inside the child, we have an important task ahead of us. Not only do we have to find ways to prove that our work is effective but we also have to keep developing our skills and improve as a profession. This is what I hope to talk more about when we meet in Türku.

(DENMARK)


KONGRES

TAOS Institute Europe i samarbejde med Bruno Vinther og Jacob Mosgaard inviterer til

2 × 2 oplevelsesrige dage med socialpsykologiens, socialkonstruktionismens og den kritiske tankes grand old man

Professor i socialpsykologi ved

Swarthmore College, Pennsylvania, USA

Therapy in the context of cultural life23.-24. juni 2014 i København, pris: 3.300 kr. for begge dage

➊ For ledere og medarbejdere i offentlige organisatio-ner optaget af at lykkes i spændingsfelterne mellem det professionelle og personlige på arbejdet, i relationer til kolleger, samarbejdspartnere og borgere. Kursusdeltageren vender tilbage til organisationen med nye perspektiver på både undertrykkende og berigende konsekvenser af relationelle processer og med et øget fokus på at optimere og styrke de profes-sionelle relationer – til stor fordel for organisationen.

➋ For terapeuter, psykologer, familieterapeuter og andre interesserede i kreative udfordringer og nye veje til løsning og opløsning af terapeutiske dilemmaer. Workshoppen vil klæde deltagerne på til at kunne træde nye stier i det terapeutiske arbejde og deltage i processen med udviklingen af relationel performance i forhold til arbejdet med klienter – i samarbejde med klienterne.

Kenneth Gergen

In professional and personal life19.-20. Juni 2014 i København, pris: 3.300 kr. for begge dage

Relational performance

Se mere her: www.jacobmosgaard.dk/KennethGergen.html

➋

➊

8.-9. September 2014 holder EIA Asen en to dages workshop i Århus om mentalisering.

Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation

STOKS KURSER2014Stoks kursusudvalg er allerede langt fremme i planlægningen af aktiviteterne i 2014! I får her en appetitvækker:

EIA Asenworkshop

D. 16. og 17. juni i Århus, samt d. 18.og 19. juni 2014 i København får vi besøg af David Nylund, der er professor i socialt arbejde ved Sacramento State University, narrativ terapeut og tæt samarbejdpartner med Stephen Madigan.

David Nylund er ikke særligt kendt i Danmark endnu, hvorfor vi netop ønsker at invitere ham. Overskriften er Narrativ

terapi bl.a. eksemplificeret ved arbejdet med ADHD samt kønsrelaterede temaer.

David Nylund

8.-9.september

2014

16.-17.juni

2014

18.-19.juni

2014

KURSER

TID: Århus d.16.-17. Juni kl. 9-16

København d. 18.-19. Juni kl. 9-16

PRIS:Medlemmer 2900kr incl. forplejning

Ikke medlemmer: 3450 kr. incl. forplejning.

PRIS:Medlemmer 2900kr incl. forplejning

Ikke medlemmer: 3450 kr. incl. forplejning.

danskstok.dk

Sidste tilmeldingsfrist:

1. MAJ2014!!!



SYDJYLLAND

Hvor bevæger narrative praksisser sig hen?

Dorthe deler indtryk fra konferencen med David Epston ”History of the future – starting over again”.

Hvad med de narrative praksisser i Syddanmark. Hvad er vi optagede af og hvor bevæger det sig hen?

Dine ønsker til aktiviteter i STOK Syddanmark?

TID: Torsdag den 20. marts 2014 kl. 17.00 – 19.30

STED: Rådgivningsteam Nord, Moltrupvej 1, 6100 i Haderslev

Medlemmerne har fået direkte besked

Barnets stemme i familieterapien

Forberedelse til årsmødet 2014: Barnet i familien i ”familieterapien” – i samfundet 2014.

Hvordan kan vi sikre gode nok dialoger med barnet i et familiefokuseret arbejde? Hvordan kan vi bidrage til at udfordre dominerende antagelser om det gode familieliv.

Jeg har foreløbig inviteret psykoterapeut Rikke Ruby, som arbejder med familier i Haderslev kommune. Jeg hører gerne fra andre, som vil erfaringer, tanker og praksisser. TID: Dato følger

STED: Rådgivningsteam Nord, Moltrupvej 1, 6100 Haderslev

Nærmere information hos kontaktpersonen for STOK Sydjylland: Dorthe Beck Frederiksen, [email protected] eller 50484711

STOK Sydjylland inviterer til:

Hjælp mig med at få maillisten ajour?

Hvis du er STOK medlem i Syddanmark, så hører jeg gerne fra dig på mail, så jeg kan ajourføre listen.

Jeg hører også gerne fra dig eller jer, hvis I har ønsker eller konkrete forslag til aktiviteter i Syddanmark.

LOKALT


VESTJYLLAND

NY KONTAKTPERSON for STOK Vestjylland. GRIB STAFETTEN

Grib stafetten og få en masse gode og inspirerende kontakter. Vær med til at bygge videre på et fællesskab i et systemisk og narrativt univers. Styrke et lokalt og fagligt netværk.

Da jeg nu har siddet 10 år på posten som kontaktperson for STOK Vestjylland er tiden inde for, at jeg siger TAK for lån af posten. Jeg vil gerne give plads til ny energi.

GRIB STAFETTEN -- DEN ER INSPIRERENDE OG SJOV. Bedste hilsener Mette Westergaard

Næste arrangement i STOK Vestjylland

VI TAGER i STOK Vest-jylland hul på at forberede os til STOK årsmødet 2014, hvor bl.a. Eia Asen kommer og sætter mentalisering på dagsordenen.

Bodil Burian har tilbudt at komme til Vestjylland og berige os med sine inspirationer over temaet. Mere om Bodil kan du se på burian.dk.

Bodil Burian er optaget af hvordan og hvorfra, vi

i Høje Tåstrup”, ”Operahu-set i Oslo” og ”Ramasjang I Odense”.

Bodil vil gerne dele sine kil-der med STOK Vestjylland. Og hun håber, at hendes bidrag kan inspirere til, at vi taler om hvilken betyd-ning, ”mentaliseringsbøl-gen” kan få for familiebe-handling. TID: Torsdag d. 22 maj 2014Kl. 19 - ca. 21.30

STED: Familiecenter SpirenGodthåbsvej 1, Holstebro.

Tilmelding til kontaktper-son for STOK Vestjylland:

Mette Westergaard, mette_west@ hotmail.com, inden tirsdag d. 19 maj 2014.

VEL MØDT Mette Westergaardkontaktperson STOK Vestjylland

henter inspiration til ud-vikling af det terapeutiske og pædagogiske arbejde? Gennem de seneste 7-8 år har Bodil forsøgt at indflette mentalisering i det systemiske. Hun fortæller, at hendes inspiration er op-stået i mødet med konkret praksis, enestående fag-personer og udfordrende tekster – alt sammen i den nævnte rækkefølge. Der er tre fortællinger, hun gerne vil dele med os, fordi de kan illustrere, hendes overvejel-ser og erfaring . ”Snemænd


LOKALT

SYDSJÆLLAND

Opmærksomhedspunkter i forhold til arbejde med flygtningefamilier

STOK-Sydsjællands for-årsarrangement afholdes tirsdag den 29.april 2014 fra kl.19-21.30 med oven-stående som aftenens tema. Psykologerne Yasmi-ne Baroud og Espe Maria Kahler, samt pædagogisk konsulent Lisa O’Reilly Hansen, alle ansat i Inte-grationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, vil stå for aftenens oplæg. Arrangementet finder sted på Krisecentret, Vording-borgvej 82, 4681 Herfølge. Tilmelding skal ske senest den 25.april ved at sende mig en mail.

sjælland. Det gav mig fornyet energi og engage-ment, hvilket betyder at jeg i en periode frem fortsæt-ter som kontaktperson.

Som arrangørgruppe har vi fortsat brug for input, ideer og ønsker til kommende arrangementer og ikke mindst interesserede i at holde oplæg. Du kan kon-takte os på en af neden-stående e-mailadresser.

Med venlig hilsenJudith KlitgaardKontaktpersonE-mail: [email protected]: 30 51 50 01

Derudover består arrangørgruppen af:

Lisa O’Reilly Hansen,email: [email protected]

Susanne Johansen, e-mail: [email protected]

Jens Christian Lund, e-mail: [email protected]

En nærmere beskrivelse af aftenens oplæg vil senere blive sendt ud til de medlemmer, jeg har på min e-mailadresseliste og på Facebook. Hvis du ønsker at komme på e-maillisten, så send mig venligst en mail.

ArrangørgruppeDet er mig en stor glæ-de at kunne meddele, at STOK-Sydsjælland efter sidste generalforsamling har fået en arrangørgrup-pe, idet 3 medlemmer meldte sig til at støtte op omkring planlægningen og gennemførelsen af med-lemsaftner i STOK-Syd-


ANNONCER

v

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: [email protected]

NARRATIVE SAMTALER: SÆT LIVSHISTORIEN UNDER LUPPå denne introduktionsdag bliver du klogere på, hvad et narrativt perspektiv på en samtale er.Århus med Lone Kaae • Den 12. maj 2014Holdnr. 821-14

GRUNDLOVSSEMINAR MED NILS CHRISTIE: HVORDAN SKABER VI ET BEDRE SAMFUND?Det er en stor ære at kunne præsentere en af de mest betydningsfulde og oftest citerede samfundsforskere i Norden på DISPUKs grundlovsseminar 2014.Snekkersten • Den 5. juni 2014, kl. 10-16 med efter-følgende middag og fest kl. 17-21 • Holdnr. 818-14

SEKSUELLE OVERGREB- MEGET MERE END ET TRAUMEDenne workshop vil, med udgangspunkt i narrativ, fænomenologiske og udviklingspsykologiske teorier om selvets udvikling og traumatisering, se på de behand-lingsmæssige muligheder, for genetableringen af et righoldigt, varmt og stabilt indre liv.Snekkersten med Anette HolmgrenStart den 18. juni 2014 • Holdnr. 806-14

NARRATIV TERAPI I PRAKSIS OG PRAKTISK FILOSOFI: NYE VEJE TIL EN MERE EKSPERI-MENTERENDE PRAKSIS?Dette er DISPUKs første åbne værkstedssommerskole med fokus på, hvordan man kan udvikle narrativ terapi og en unik mulighed for at samarbejde i eksperimenta-riet med DISPUKs team i udviklingen af nye praksisser og forståelsesformer. Snekkersten med Todd May, Allan Holmgren og DISPUK’s konsulenter (foregår på engelsk)Den 23., 24. og 25. juni 2014 • Holdnr. 804-14

NÅR DET VI GØR IKKE VIRKER. SAMARBEJDE MED DE MEST UDSATTE FAMILIERDenne workshop har særligt fokus på, hvordan man kan engagere pressede familier med langvarige problem-stillinger og kaotiske hverdage i et samarbejde med de kommunale tiltag. Et samarbejde med sigte på at familierne kan blive genintegreret i lokalsamfundet og skabe egentlig forandring.Snekkersten med William C. MadsenDen 18. august 2014, kl. 9-16 • Holdnr. 820-14

NARRATIVE SAMTALER - LIVE I ÅRHUSFlere af DISPUK’s konsulenter praktiserer narrativ terapi en række eftermiddage/aftener, hvor man kan over-være samtalen og drøfte sessionen bagefter.Århus start den 9. september 2014 • Holdnr. 859-14

Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og KonsultationD I S P U K

KURSUS I FAMILIETERAPI: TEORI OGINTERVENTION 1- FOR PSYKOLOGER, PSYKIATERE OG LÆGERPå dette kursus vil nyere familieterapeutiske interventi-onsformer blive introduceret. Kurset vil kort gennemgå familieterapiens historie og klassiske hovedpointer ift grundlæggende teoretiske begreber og metodiske prak-sisformer fra den strukturelle, den strategiske løsnings-fokuserede, den systemiske og den narrative tilgang.Snekkersten med Anne RomerStart den 16. september 2014 • Holdnr. 880-14

ALLE KAN TALE OM TRAUMERDenne workshop giver en grundig teoretisk forståelse af traumer og en indføring i, hvordan man kan lytte til og tale om traumer på hjælpsomme måder.Mange har lært, at det kræver særlig ekspertise at tale om traumer. Derfor oplever både børn og voksne, at pædagoger, lærere, sundhedspersonale eller andre, som de har tillid til, viger tilbage fra disse samtaler. Dette kan være fatalt, fordi man ofte kun forsøger at fortælle en gang.Snekkersten • 2 x 2 dage med Anette HolmgrenStart den 18. september 2014 • Holdnr. 808-14

NARRATIV SUPERVISIONNY 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSEDenne efteruddannelse i narrativ supervision sigter mod at kvalificere deltagerne til at løse supervisionsopgaver, der strækker sig fra individuel supervision til super-vision i både større og mindre grupper. Snekkersten med Anne Romer Start den 25. september 2014 • Holdnr. 704-14

TRAUMEBEHANDLING I NARRATIV TERAPIWorkshop for psykologer og psykiatere, som arbejder med personer ramt af større eller mindre traumer som f.eks. overfald, seksuelle overgreb, mobning, dødsfald, skilsmisser, ulykker, røverier eller andre stærke ople-velser, som personerne kan have svært ved at komme sig over. (En fjerdedel af deltagerne kan have en anden baggrund end ovennævnte).Snekkersten med Anne Romer og Allan HolmgrenDen 18. - 19. november 2014, kl. 9-16 • Holdnr. 824-14

Læs mere på www.dispuk.dk • søg på holdnr.

Hverdagsrevolutionær praksis

stok_marts2014).indd 1 04-03-2014 15:02:29


ANNONCER

Kompetencegivendeefter- og videreuddannelse

Familieterapitræf 2014Professionshøjskolen Metropol og UC Lillebælt byder velkom-men til tre workshopdage. Mød blandt andre:

Nora Bateson Jaakko Seikkula Rolf Sundet Jim Wilson

2.-4. juni 2014 i København phmetropol.dk/familieterapitraef

Diplomuddannelse i familieterapi er en 2-årig videreuddannelse for dig, der vil arbejde med system- og relationsorienteret terapeutisk praksis i et systemisk, løsningsfokuseret, narrativt og socialkonstruk-tionistisk perspektiv.

phmetropol.dk/familieterapi

Diplom i familieterapiHar du lyst til at arbejde relationsorienteret i mødet med børn, unge og voksne i udfordrende livssituationer?


NARRATIV TVÆRFAGLIG 1. ÅR (BASISÅRET) 2014RABAT 15 % - START NUNarrativ Udd. 1 året • 16 hele dage • Start 29 April 2014 • København • Pris 22.000,- + moms(15 % rabat v.fl fra sam arb.plads)Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Maria Appeldorn Sjö

NARRATIV PARTERAPI NÅR PARLIV ER SVÆRT OG SEXLIVET IKKE DET DE HAVDE FORVENTET SIGWorkshop • 2 dage 8 & 9 Maj 2014 • København • Pris: 3.700,- Underviser: Cand. psych. Anne Saxtorph

HVAD ER NARRATIV SUPERVISION? DE VIGTIGE FORÆLLINGER OG BEVIDNINGS KRAFTWorkshop • 1 dag • 18 Marts 2014 • København• Pris: 1.400,-Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph

NARRATIV FAMILIETERAPI NÅR FAMILIEN BESKRIVER HINANDEN IND I POSITIONERWorkshop • 29 - 30 Okt. 2014 • København • Pris: 3.700,- Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph

NARRATIV TRAUMEBEHANDLINGNÅR FLASHBACK & AKUTTE KRISER KRÆVER SPECIFIKKE TILTAG Workshop • 2 dage 25 & 26 Sept 2014 • København • Pris: 4.200,-Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Maria Appeldorn Sjö

NARRATIVE BØRNEGRUPPER BØRN VED NOGET OM SIG SELV OG HINANDENS FÆRDIGHEDERWorkshop • 3 dage • 19, 20 & 21 Nov. 2014 • København • Pris: 5.300,- Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph

SARAH WALTHERWORKING WITH TEENAGERS IN FAMILIES AND GROUPSWorkshop • 2 dage 4 & 5 Sept 2014 • København • Pris: 3400,- Underviser: Cand.psych. Sarah Walther, UK.

BEVIDNINGNÅR TEAMET SKAL STYRES SÅ FORTÆLLINGERNE FLETTES RELEVANTWorkshop • 21 - 22 Okt. 2014 • København • Pris: 3.700,- Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph

NARRATIV TVÆRFAGLIG 2. ÅR 2015 2 ÅRIG KVALITETS UDDANNELSE I KØBENHAVN (2-3 ÅRET)Narrativ Udd. 2 året • 18 hele dage • Start Feb 2015 • København • Pris 24.000,- + moms (15 % rabat v.fl fra sam arb.plads) Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph

NARRATIV SUPERVISIONSGRUPPEAUTORISATION FOR PSYKOLOGER/PSYKIATERForløb • 9 dage • Start 30 Sept. 2014 • Kbh • Pris: 14.000,- rabat 2 fra samme arb • Max 5 deltagerer Supervisor: Cand. psych. Anne Saxtorph

[email protected]

narrativeperspektiver.dk

NARRATIVEPERSPEKTIVER Østerbrogade 29 3sal 2100 København Ø tlf 22160065


ANNONCER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles.

ANNONCEPRISER FOR MEDLEMMER:

1/1 side: 4.500 kr. (B: 175 x H: 252 mm)1/2 side: 2.250 kr. (B: 175 x H: 123 mm)1/4 side: 1.125 kr. (B: 85 x H: 123 mm)1/8 side: 500 k.r (B: 85 x H: 58 mm)

Besøgdanskstok.dk

Hjemmesiden har fået et løft, og giver bedre overblik over STOKs aktiviteter. Det er nu også mere enkelt at melde sig ind i foreningen og at tilmelde sig kurser og årsmøde.

Hjemmesiden skal også være arkiv for artikler, der har været bragt i bladet, således at det bliver nemt for jer at dele dem med andre eller bruge dem til oplæg eller undervisning.

Se det nye www.danskstok.dk

KURSER

Kursuskalender2014

Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation

MARTS

5. - 7. Videregående gruppelederkursusIngelise Nordenhof & Gunnar Eide

18. Narrativ SupervisionNarrative Perspektiver

20. - 21. Kursus i Narrativ familieterapiDISPUK, Snekkersten

APRIL

1. - 29. Breve og bevidning i praksisDISPUK, Århus

9. - 11. Gruppelederkursus børn og unge - modul IIngelise Nordenhof & Gunnar Eide

24. - 25. Gruppelederkursus børn og unge - modul IIIngelise Nordenhof & Gunnar Eide

MAJ

12. Sæt livshistorien under lupDISPUK, Århus

16. - 17. To dages kursus med Paolo BertrandoJon Vilshammer

20. - 21. Narrativ ParterapiNarrative Perspektiver

JUNI

2. - 4. Familieterapitræf 2014 – Bateson, SundetDiplomuddannelsen i Familieterapi

5. - 6. Gruppelederkursus børn og unge - modul IIIngelise Nordenhof & Gunnar Eide

5. Seminar med Nils ChristieDISPUK

18. Seksuelle overgrebDISPUK, Snekkersten

19. - 20. Kenneth Gergen IJacob Mosgaard, Bruno Vinther og TAOS

23. - 24. Kenneth Gergen IIJacob Mosgaard, Bruno Vinther og TAOS

23. - 25. Sommerskole med Todd MayDISPUK

AUGUST

18. Workshop med William C. Madsen DISPUK

SEPTEMBER

1. sep. - Michael White eftermiddage LIVE8. dec. DISPUK, Snekkersten

9. sep. - Michael White eftermiddage LIVE1. dec. DISPUK, Snekkersten

18. - 19. Alle kan tale om traumerDISPUK, Snekkersten

25. - 26. Narrativ TraumebehandlingNarrative Perspektiver

OKTOBER

19. - 21. Narrative BørnegrupperNarrative Perspektiver

29. - 30. Narrativ FamilieterapiNarrative Perspektiver


PRAKTISKE OPLYSNINGER

WORK SHOPS

Hvor foregår årsmødet?Hotel Svendborg

Centrumpladsen 1 5700 Svendborg

Deltagerpris: Medlem / (ikke medlem)

Enkeltværelse kr. 3.295,- / (kr. 3.945,-)

Dobbeltværelse kr. 3.095,- / (kr. 3.745,-)

Uden overnatning kr. 2.495,- / (kr. 3.145,-)

Har du en ide til en workshop hører vi gerne fra dig!

Nærmere oplysninger:

Dorte Nicolaisen 61 36 4101

[email protected]

Signe B Johansen 41 11 81 88

[email protected]

Lisa Romlund 41 18 21 00

[email protected]

Jørgen Malmkjær-Mørch 30 31 11 02

[email protected]

STOK inviterer til

1 4 . - 1 5 . N O V E M B E R 2 0 1 4

ÅRSMØDE 2014

Eia AsenKatrin Bernstad

William Madsen via videokonference

Barnet i familien i ”familieterapien”– i samfundet 2014

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ ...Priser for ikke-medlemmer forhandles....

Documents

Transcript of Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ ...Priser for ikke-medlemmer forhandles....