Medicinske mave-tarmsygdomme - esdhweb.ucl.dkesdhweb.ucl.dk/130633.Medicinske mave-tarmsygdomme...
Transcript of Medicinske mave-tarmsygdomme - esdhweb.ucl.dkesdhweb.ucl.dk/130633.Medicinske mave-tarmsygdomme...
Lukasz Damian Kamionka
Medicinske mave-tarmsygdomme
Lukasz Damian Kamionka
Modul 7, efteråret 2011
1
Hvad skal vi snakke om?� Ulcussygdom
� Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme
2
Anatomi
3
Fysiologi
4
Symptomer� Synkesmerter/-stop
� Ræben
� Hoste
� Mavesmerter
Afføringsændringer – konsistens og hyppighed� Afføringsændringer – konsistens og hyppighed
� Blødning - hæmatemese
melæna
5
Undersøgelser� Øsofago-gastro-duodenoskopi (ØGD) eller gastroskopi
6
Undersøgelser� Øsofago-gastro-duodenoskopi (ØGD) eller gastroskopi
7
Undersøgelser
� Rektoskopi, sigmoideoskopi og coloskopi
8
Undersøgelser
� Røntgenundersøgelser� Spiserør
� Motilitet
� Tumorer
� Fremmedelegemer
9
Undersøgelser
� Røntgenundersøgelser� Oversigt over abdomen
� Fri luft
� Tarmslyng (ileus)
10
Undersøgelser
� Røntgenundersøgelser� Tyndtarm og colon
� Tumorer
� Ileus
11
Undersøgelser� Ultralydsundersøgelser
12
Undersøgelser� Afføringsundersøgelser
� Typisk ved diaré � Fedt undersøges – steatoré
� Parasitter, æg, bakterier
13
Gastritis� Defineres som inflammation i mavesækken, mavekatar� Kronisk og akut� Årsager: A – autoimmun -
B – bakterie – H.PyloriC – kemi – medicin – gigtpræperater – Ibuprofen, Acetylsalicylsyre
alkoholAkut stress – ex. Traumer og forbrænding Akut stress – ex. Traumer og forbrænding
� Symptomer:� Diffust ubehag fra den øvre del af maven.� Øvre mavesmerter, evt. i tilskutning til måltider, oftest ingen� Evt. kvalme og opkastninger.
� Behandling:� Behandle udløsende årsag� Give protonpumpehæmmer (PPI) – nedsætter syreproduktionen
14
Ulcus ventriculi et duodeni� Defintion:
� Slimhindeerrosion i maven – et mavesår
15
Ulcus ventriculi et duodeni
16
Ulcus ventriculi et duodeni
� Årsager:� Den hyppigste årsag er infektion med bakterien H.Pylori.� Cigaretrygning fordobler risikoen for mavesår.� Næsthyppigste årsag er indtagelse af acetylsalicylsyre og
smertestillende gigtmidler NSAID.� Mavesår kan også ses hos svært syge personer (respiratorpatienter og � Mavesår kan også ses hos svært syge personer (respiratorpatienter og
lignende) som følge af nedsat blodtilførsel til mavesækkens slimhinde.
� I sjældne tilfælde skyldes mavesår kræft, dog kun hvis såret sidder i mavesækken.
� I overordentligt sjældne tilfælde skyldes det andre lidelser som for eksempel overdreven mavesyreproduktion (Zollinger Ellison´s syndrom) og Crohn sygdom
17
Ulcus ventriculi et duodeni� Symptomer
� Der er meget stor forskel på, hvordan mavesår føles hos den enkelte:� Mange kan slet ikke mærke, at de har et mavesår.� Andre har periodevis bidende eller brændende fornemmelse øverst i
maven.� Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult.� Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult.� Nogle bliver vækket om natten på grund af ubehaget.� Nogle føler lindring, når de spiser.� Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at de fleste, som har ondt i
maven, ikke har mavesår.
18
Ulcus ventriculi et duodeniUlcus ventriculi Ulcus duodeni
Epidemiologi 0,4 promille i DK, hyppigere mænd end kvinder, i 60’erne
10% i vestlig verden1,3 promille i DK
Årsag H.PyloriNon-steroid-anti-reumatika(NSAID)
H.PyloriCigaretrygning
Symptomer Postprandielle smerter umiddelbart efterKvalmeOpkastning
Postprandielle smerter i epigastriet 1-3 timer efter madintagelseEvt. smertelindring ved Opkastning
MadledeEvt. smertelindring ved fødeindtagelse
Diagnose ØGD Urea-breath testØGD
Behandling Fjern medicinVed positiv Hp – da 14 dages eradikationskur kur med protonpumpehæmmer og 2 stofs antiobiotika
14 dages eradikationskur kur med protonpumpehæmmer og 2 stofs antiobiotika
Forløb Kan kompliceres af bløding hos 25%
85% uden tilbagefald ved trippelbehandling19
Ulcus ventriculi et duodeni� Komplikationer:
� Blødning� 15-25%
� Perforeret ulcus� 2-3% ved duodenalt
ulcus
� Bræthård mave
– peritoneal reaktion
� Fri luft i abdomen
20
Ulcus ventriculi et duodeni� Behandling:
� Ikke medikametel� Rygning – fordi det fordobler syreproduktion og hæmmer opheling
� Kost – skære ned på surt, stærkt, citrus, chokolade, alkohol
21
Behandlingsalgoritme
22
Ulcus ventriculi et duodeni� Faresignaler:
� Blodig, sort eller tjæreagtig afføring.
� Kvalme eller opkast med blod eller kaffegrumsagtig opkast.
� Ufrivilligt vægttab.
� Blodmangel.
� Pludselige svære mavesmerter.� Pludselige svære mavesmerter.
23
24
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme (IBD)
� Definition:� Kronisk inflammation tarminflammation af ukendt årsag
� Epidemiologi:� Hyppgist 15-35 årige� Hyppgist 15-35 årige
� Ca. 25000 med Crohns sygdom eller Colitis Ulcerosa (CU)
� Overhyppighed i USA, Vesteuropa og hos jøder.
25
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
�
26
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme� Årsager:
� Ukendte årsager – formentlig multifaktoriel� Genetik, infektion, immunologi, psykologi som mulig medspiller i anfald
27
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme� Patologi:
� Crohn� Kan sidde fra mund til ende� Brostensrelief� Skip lesions� Striktur/stenose� Betændelse i alle slimhindens lag
� CU:� Altid i rektum� Ødem� Blødning� Smånopret slimhinde� Belægninger med pus� Ulcerationer (sårdannelse)� Betændelse i øverste slimhindelag
28
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme� Patologi:
29
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme� Årsager:
� Ukendte årsager – formentlig multifaktoriel� Genetik, infektion, immunologi, psykologi som mulig medspiller i anfald
� Symptomer:
Crohn ColitisCrohn Colitis
Diaré
Mavesmerter
Vægttab
Ekstraintestinale manifestationer
Altid sygdom i tyndtarm –bevæger sig mod rectum
Altid sygdom i rectum – bevæger sig mod ileum
Fisteldannelse Blodig diaré > 1 uge evt. med pus
30
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
� Ekstraintestinale symptomer:
31
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
� Diagnose:� Anamnese – sygehistorie med symptomer
� Endoskopi
32
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
� Diagnose:� Radiologi
� Histologi
33
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
� Differentialdiagnoser:� Mb. Crohn er differentialdiagnose til CU og omvendt
� Bakterieinfektioner i tarmen – gastroenteritis / colitis
� Irritabel tyktarm
� Akut appendicit� Akut appendicit
� Colon cancer
� Tarm-tuberkulose
34
� Komplikationer
Absces
Fistler
35
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
� Komplikationer fortsat:
36
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
� Pancolitis:� Universel tarminflammation – alvorlig tilstand
� Feber > 38,5 grader
� > 12 afføringer pr døgn
� Nedsat almen tilstand� Nedsat almen tilstand
37
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
� Komplikationer fortsat:� Malabsorption og underernæring. Malabsorption er manglende
evne til tarm til at absorbere næringsstoffer. I IBD, sker dette som et resultat af blødning og diarré, som en bivirkning fra nogle af de medikamenter, og som følge af kirurgi.
� Tarminfektioner – typisk clostridium dificile
� Colorektalcancer – 5-8% udvikler det efter 20 års sygdom
� Tarmslyng – ved striktur/stenose som følge af arvævsdannelse
� Osteoporose som følge af malabosorption og tab af calcium samt behandling med binyrebarkhormon
38
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme� Behandling:
� Formål:� at sikre patienterne normal overlevelse� at hindre komplikationer til sygdommen og til behandlingen� at fjerne/dæmpe symptomerne� at sikre en god livskvalitet.
� Medicin:� Medicin:� CU: Steroid – udtrappes over måneder
5-ASA – anfaldsforebyggendeEvt. antibiotika ved infektion
� Substituere væske- og blodmangel evt.
� Crohn Steroid - 3-6 mdrAzathioprin – anfaldsforebyggendeBiologisk medicin - antiTNFαEvt. antibiotika ved infektion
� Substituere væske- og blodmangel evt.39
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme� Behandling:
� Kirurgi:� For 20% af dem med CU har medicinen ikke tilfredstillende effekt og de behøver
derfor en operation for at fjerne den syge tarm. Nogle opereres flere gange. Total fjernelse af tyktarmen er helbredende.
� Ca. 70% Crohnpatienter får brug for operation pga. komplikationer til sygdommen. Halvedelen får inden for 5 år behov for ny operation
� Kost:� Fødevarer med højt fiberindhold, som f.eks popcorn, nødder og frø kan resultere i
kramper eller diarré.� Fedtet eller stegt mad, eller en fødevare, der synes at være højt indhold af fedt, måske
ikke helt absorberet af fordøjelseskanalen og kan resultere i gas og diarré.� Mange mennesker er laktose intolerante, og laktose i mælk, ost, eller mejeriprodukter
kan forårsage ubehag i maven, oppustethed, luft og diarré.� Rå frugt og grønt er en vigtig del af en sund kost, men kan føre til oppustethed, gas
eller diarré hos nogle mennesker. Dette gælder især for fiber frugter og grøntsager.� Alkoholholdige drikkevarer må ikke forværre IBD, men for nogle mennesker kan det
have en skadelig virkning på symptomerne.
40
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
41
Kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme
� Prognose� Bedre ved CU end Crohn
� Crohn:� 50% opereret inden for 15 år
� 1/3 genopereret
� 10-20% har nedsat erhvervsevne pga. svingende funktionsniveau med sygdomsaktiviteten
� CU:� Ca. 25% er opereret inden for 10 år
� Næsten altid bevaret erhversevne
42
43