Medicinpriser særudgave

magasinet

Nu er nok nok. Lægerne slår i bordet og kræver igen at kun-ne behandle deres patienter, som lægeløftet foreskriver.

Det sker, efter at 300.000 hjertekar- og mavesårspa-tienter i dette efterår blev tvunget til at skifte medicin.

Det samme frygter lægerne, at 700.000 smerte- og gigtpatien-ter, 200.000 depressionsramte og 278.000 diabetespatienter kan se frem til indenfor de kommende år.

Nu siger lægerne til de 1.5 mio. patienter stop. De vil ikke finde sig i, at sparekrav pålægger dem at give patienterne dårligere be-handling, end det er fagligt forsvarligt. Og de sætter spørgsmål ved, om der overhovedet er tale om den besparelse, politikerne tror.

FokusBertels revolutionStillet overfor den gennemgribende kritik af systemet bag tilskud til medicin, reagerede Bertel Haarder (V) prompte efter et inter-view med Fokusmagasinet. Han gennemfører nu en revolutione-rende ændring af reglerne for Medicintilskudsnævnets arbejde, der vil få betydning for mange hundrede tusinde patienter. Tilskuddene vil fremover - også efter en revurdering - følge pa-tienten og ikke præparatet. Magten over, hvilke præparater, der skal have tilskud, bliver patienternes. Læs side 4, 5 og 6.

Pris 49,95 kr 2010/2011

Danmarks eneste nyhedsmagasin om sundhed

Forargeligt. Respektløst. Uansvarligt. Uetisk. Topstyring. Restriktivt. Urimeligt. Frustrerende. Afledningsmanøvre. Uacceptabelt. Bureaukratisk. Katastrofalt.

Danmarks absolutte lægefaglige elite inden for reumatologi-, hjertekar-, depressions-, smerte- og hudsygdomme kritiserer arbejdet i Rådet for Medicintilskud og RADS:

Danmarks eneste nyhedsmagasin om sundhed

Medicinpriser og behandling

FAGLIGT OPRØR

FokusSÆR-UDGAVE

Slut med forskning og kliniske forsøg Side 44

Magtens mænd og kvinder

Side 18

Medicinen gav mig smerter

Side 14

FOTO: SARA SKYTTE

2 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling

Hvordan virker Biofreeze® med Ilex - ”Den kolde metode”?

Biofreeze letter smerten ved hjælp af kold-terapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, fordi nervespidserne ikke længere irriteres af muskeltryk. Ved koldtera-pi mindskes blodtilstrømningen, og smerten og hævelsen f.eks. ved akutte skader m.m. dæmpes således betydeligt. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum.

Hvornår hjælper Biofreeze® med Ilex?Biofreeze® kan lette smerter hos patienter og sportsudøvere, der ofte lider af lænde-smerter, skulder- og nakkesmerter, smerter i knæ og hofter, samt smertende ankelled, albue- og håndled. Endvidere kan Biofreeze® lindre smerterne i knæhaser og knæets muskler. Desuden kan Biofreeze® lindre smerter, der er opstået som følge af læsioner, seneskedehindebetændelse, mu-skelkramper, hårde muskler, forstrækninger og forstuvninger. Biofreeze® kan også hjælpe på nakke- og rygsmerter, samt smerter i albue, hofter, knæ og ankler, samt ledsmerter.

Brugsanvisning:

Biofreeze® er egnet til voksne og børn over 2 år. Biofreeze® er udelukkende til udvendig brug.

Anbefalet brug 3-4 gange dagligt. Massér Biofreeze® let på og omkring de ømme muskler. Ved ledsmerter indsmøres hele området.

Hvis smidigheden er formindsket som følge af en skade eller leddegigt, bør man mas-sere på og omkring leddet, og fortsætte med øvelser. Biofreeze® lindrer smerter i løbet af få minutter. Efter 2 til 3 behandlinger opnås en maksimal effekt.

Hvis der bruges tape, forbindinger eller støtte-bind, bør disse ikke være lufttætte. Brug altid materialer, som huden kan ånde igennem, ved behandlingen af smertende steder.

Undgå kontakt med øjne og slimhinder. Må ikke smøres på sår, beskadiget- eller irriteret hud, og brug ikke produktet, hvis det fremkal-der voldsom irritation. PRØV FØR KØB Mulighed for at afprøve effekten før endelig køb.

Gratis prøver og brochure udleveres ved vore forhandlere.

Gratis prøver og brochure kan også rekvireres på tlf.: 8654 0058

Hvad er Biofreeze® med Ilex?Biofreeze® med Ilex er en hurtigtvirkende kølende smertelindrer, baseret på 100%

naturlig mentol; et alsidigt og unikt middel til udvendig brug.

Biofreeze® anbefales blandt andet til smer-tende muskler og led, og ved sportsskader.

Biofreeze® indeholder ikke voks, olie, aloe, petrolium eller hormoner.

Biofreeze® er ikke testet på dyr, den fed-ter ikke, giver ingen pletter, og lugten af

mentol forsvinder hurtigt.

Biofreeze er CE mærket som medical device

Fysiurgisk massør Kirsten Dreyer, Århus bruger Biofreeze® som effektivt middel i behandlingen af sine klienter.Kirsten Dreyer lærte Biofreeze® at kende gennem sit tidligere arbejde, og bruger det nu som det fore-trukne køleprodukt ved behandling af sine klienter, og når hun er ude som firmamassør.”Jeg anvender Biofreeze® både i selve massage-

behandlingen, og som afsluttendee påsmøring på problemområdet, da min erfaring er, at Biofreeze® synes at virke fremmende på behandlingsproces-sen.Biofreeze® anvender jeg både ved akutte skader, men også ved mere kroniske smerter i muskler og led, da det virker smertedæmpende.Jeg har også virkelig positiv erfaring med at bruge

det på områder med lettere inflammation så som ”skinnebensbetændelse” og brugte det selv, da jeg havde en betændt slimsæk på albuen, hvor hævel-sen og rødmen forsvandt totalt.

Jeg anbefaler mine klienter at købe Biofreeze®, så de kan fortsætte behandlingen hjemme og får mange tilbagemeldinger om gode resultater.”

Hvad siger behandleren om Biofreeze® med Ilex?

Forhandlere: Helsam Helsekostforretninger,

Matas-Materialister, Sahva Care, sygeplejeforretninger,

Fysioterapeuter, Kiropraktorer og massører.

Mariann Skovsgaard Agentur

www.biofreeze.dk

Tlf.: 8654 0058

”Den kolde metode” hurtig og effektiv smertelindring til aktive personer i alle aldre. Professionelle behandlere har placeret Biofreeze på førstepladsen blandt helseprodukter i USA gennem mere end 15 år.

BIOFREEZE® MED ILEX anbefales og benyttes af professionelle be-handlere som et fornuftigt valg når det gælder en hurtigvirkende smertestillende- og kølende gel!

Hvordan virker Biofreeze® med Ilex - ”Den kolde metode”?

Biofreeze letter smerten ved hjælp af kold-terapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, fordi nervespidserne ikke længere irriteres af muskeltryk. Ved koldtera-pi mindskes blodtilstrømningen, og smerten og hævelsen f.eks. ved akutte skader m.m. dæmpes således betydeligt. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum.

Hvornår hjælper Biofreeze® med Ilex?Biofreeze® kan lette smerter hos patienter og sportsudøvere, der ofte lider af lænde-smerter, skulder- og nakkesmerter, smerter i knæ og hofter, samt smertende ankelled, albue- og håndled. Endvidere kan Biofreeze® lindre smerterne i knæhaser og knæets muskler. Desuden kan Biofreeze® lindre smerter, der er opstået som følge af læsioner, seneskedehindebetændelse, mu-skelkramper, hårde muskler, forstrækninger og forstuvninger. Biofreeze® kan også hjælpe på nakke- og rygsmerter, samt smerter i albue, hofter, knæ og ankler, samt ledsmerter.

Brugsanvisning:

Biofreeze® er egnet til voksne og børn over 2 år. Biofreeze® er udelukkende til udvendig brug.

Anbefalet brug 3-4 gange dagligt. Massér Biofreeze® let på og omkring de ømme muskler. Ved ledsmerter indsmøres hele området.

Hvis smidigheden er formindsket som følge af en skade eller leddegigt, bør man mas-sere på og omkring leddet, og fortsætte med øvelser. Biofreeze® lindrer smerter i løbet af få minutter. Efter 2 til 3 behandlinger opnås en maksimal effekt.

Hvis der bruges tape, forbindinger eller støtte-bind, bør disse ikke være lufttætte. Brug altid materialer, som huden kan ånde igennem, ved behandlingen af smertende steder.

Undgå kontakt med øjne og slimhinder. Må ikke smøres på sår, beskadiget- eller irriteret hud, og brug ikke produktet, hvis det fremkal-der voldsom irritation. PRØV FØR KØB Mulighed for at afprøve effekten før endelig køb.

Gratis prøver og brochure udleveres ved vore forhandlere.

Gratis prøver og brochure kan også rekvireres på tlf.: 8654 0058

Hvad er Biofreeze® med Ilex?Biofreeze® med Ilex er en hurtigtvirkende kølende smertelindrer, baseret på 100%

naturlig mentol; et alsidigt og unikt middel til udvendig brug.

Biofreeze® anbefales blandt andet til smer-tende muskler og led, og ved sportsskader.

Biofreeze® indeholder ikke voks, olie, aloe, petrolium eller hormoner.

Biofreeze® er ikke testet på dyr, den fed-ter ikke, giver ingen pletter, og lugten af

mentol forsvinder hurtigt.

Biofreeze er CE mærket som medical device

Fysiurgisk massør Kirsten Dreyer, Århus bruger Biofreeze® som effektivt middel i behandlingen af sine klienter.Kirsten Dreyer lærte Biofreeze® at kende gennem sit tidligere arbejde, og bruger det nu som det fore-trukne køleprodukt ved behandling af sine klienter, og når hun er ude som firmamassør.”Jeg anvender Biofreeze® både i selve massage-

behandlingen, og som afsluttendee påsmøring på problemområdet, da min erfaring er, at Biofreeze® synes at virke fremmende på behandlingsproces-sen.Biofreeze® anvender jeg både ved akutte skader, men også ved mere kroniske smerter i muskler og led, da det virker smertedæmpende.Jeg har også virkelig positiv erfaring med at bruge

det på områder med lettere inflammation så som ”skinnebensbetændelse” og brugte det selv, da jeg havde en betændt slimsæk på albuen, hvor hævel-sen og rødmen forsvandt totalt.

Jeg anbefaler mine klienter at købe Biofreeze®, så de kan fortsætte behandlingen hjemme og får mange tilbagemeldinger om gode resultater.”

Hvad siger behandleren om Biofreeze® med Ilex?

Forhandlere: Helsam Helsekostforretninger,

Matas-Materialister, Sahva Care, sygeplejeforretninger,

Fysioterapeuter, Kiropraktorer og massører.

Mariann Skovsgaard Agentur

www.biofreeze.dk

Tlf.: 8654 0058

”Den kolde metode” hurtig og effektiv smertelindring til aktive personer i alle aldre. Professionelle behandlere har placeret Biofreeze på førstepladsen blandt helseprodukter i USA gennem mere end 15 år.

BIOFREEZE® MED ILEX anbefales og benyttes af professionelle be-handlere som et fornuftigt valg når det gælder en hurtigvirkende smertestillende- og kølende gel!

Denne særudgave af Fokusmagasinet tog sit udgangspunkt i god gammeldags journa-listisk samfundsinteresse. I sommer stod vores firma, Sundhedsmedierne, bag en rapport til fagforbundet FOA om ulighed i

danskernes sundhed. Undervejs stødte vi bl.a. på begre-bet medicintilskud ud fra en ulighedsbetragtning.

Medicinpriser er nemlig en vigtig brik i danskernes ligelige tilgang til sundhed. Siger man ’revurdering af medicintilskud’, ’Medicintilskudsnævnet’ eller ’RADS’ til vores journalistkolleger, bliver de fleste rimelig døde i blikket. Tunge ord og komplicerede sammenhænge, der ikke desto mindre har uhyre stor betydning for den enkelte patient, den enkelte læge og det danske sund-hedsvæsen i det hele taget.

Da vi begyndte at grave i forholdene bag danskernes muligheder for medicinvalg, viste det sig da også, at det var som at prikke hul på en byld. Frustrationerne flød over. Fra forskere, læger, patienter og medicinalbranchen.

Ingen benægter, at den eneste rette vej er, at dan-skerne kun betaler det allermest nødvendige for medi-cinen. Men rigtig, rigtig mange er uenige i den måde, medicinpriserne vurderes på. Revurderingen af tilskud får mange hårde ord med på vejen.

Som den sidste opgave i researchen, inden dette ma-gasin skulle i trykken, bad vi Bertel Haarder om et in-terview. Vi stillede ham de mange planlagte spørgsmål, bl.a. om, hvordan han vil sikre kvaliteten i behandlin-gen, osv. Og vi gik hjem med det overordnede budskab, at han var lydhør over for nye måder at gøre tingene på. Ændringerne skulle bare begrundes.

Stor var vores overraskelse derfor, da vi næste dag blev ringet op fra Sundhedsministeriet. Bertel Haarder havde en bombe, han gerne ville sprænge på Fokusma-gasinets sider.

Læs interviewet med Bertel Haarders revolutione-rende udspil på de næste sider. n

Fokusmagasinet n Chefredaktører Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset. n I redak-tionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Lone Nyhuus, Jette Lütcke. n Foto: Sara Skytte, Shutterstock, hvor intet andet er nævnt. n Kreativ chef: Morten Ree. n Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS, n Sekretariatschef: Bolette Madsen. n Tryk: Stibo, n

Oplag: 10.000. n Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, specialister, kommunale sundhedscentre, informationsan-svarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, Sygehusledelser, patientforeninger, pressen. n Produceret af Sundhedsmedierne ApS, Kirkevej 21A, 2920 Charlottenlund, Tlf.: 20 74 82 95/ 20 85 46 20. n E-mail: [email protected], n ISSN nummer: 1903-1122, n CVR-nr: 31369096. n

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfor-dret. n Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse.n Dette nummer er blevet til takket være økonomisk tryk- og distributionsstøtte fra (i alfabetisk orden): n Abbott n Astma-Allergi Forbundet n AstraZeneca n Basilea n

Beauté Pacifique n BiogenIdec n Blodprop- og AK Patientforeningen n Boehringer-Ingelheim n EDTA-Patientforeningen n GT Rejser n Mölnlycke, Norpharma n Novar-tis n Novo Nordisk n Orifarm Genirics n Servier n Vedbygård n Your Care

Bertels bombe

Sally Dorset og Nina Ve-del-Petersen står med det fælles firma Sundheds-medierne ApS bag Fokus-magasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel-Petersen har siddet i chefre-daktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasi-net Dagens Puls.

De står bagFokus Kommende udgivelser:

1. kvartal 2011 Psykiske sygdomme

2. kvartal 2011: Diabetes- og følgesygdomme

3. kvartal 2011:Små og sjældne diagnoser

3

I stedet for at buldre af sted bør man lige trække vejret og se på hele processen. Hvor-dan virker det her for

patienten, for lægen og henne på apoteket?Professor Jens Søndergaard, Syddansk Universitet Side 10

Noget er industriskabt spin, noget er lægeskabt spin, og noget er faktisk ikke spin.Derfor vil det være fornuftigt at sætte en følgeforskning i gang.Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Uni-versitet Side 12-13

Jeg er dybt forarget over, at jeg nu er hen-vist til et nærmest ikke virkende produkt - medmindre

jeg selv har råd til en udgift på flere tusinde kr. pr. behandling.Margit Knoblauch, patient Side 14

Ved at køre på frihjul og lade an-dre lande lave betydende studier

om nye lægemidler, går alt herhjemme i stå.Hans-Henrik Parving, professor, overlæge, dr.med., Endokrinolo-

gisk Afd., Rigshospitalet Side 16

For udenforstående kan det godt se ud som en loge eller et old boys netværk.Steffen Thirstrup, spe-

ciallæge, ph.d., klinisk farmako-logi, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF. Side 18-21

Myndighederne er med til at be-stemme, hvornår unge kvinder i den fødedygtige alder skal have børn. Det er urimeligt.Bo Lasthein Andersen, dermatolog, Fmd. for Danske Dermato-venerolo-gers Organisation, DDO Side 23

De føler sig magtes-løse, og mange holder simpelthen op med at tage deres medicin.Hjertesygeplejerske,

Hanne Balle, Hjerteforeningens Rådgivningscenter Side 26-27

Det er hverken sygehu-sene eller lægerne, der er taberne. Det er i sid-ste ende patienterne.Ledende overlæge,

Steen Husted, Medicinsk-Kardiolo-gisk Afdeling, Århus Universitets-hospital.

Side 30-31

Jeg (bruger) for øje-blikket hvert år ca. en uge af min arbejdstid mandag til fredag fra kl. 8 til 16 på at skrive

enkelttilskudsansøgninger.Ole Bo Hansen, overlæge, Smerte-klinikken i Holbæk Side 36

Når holdninger går hen og bliver religion, er det svært at diskutere fagligt.Ledende overlæge,

Claus Rasmussen, Reumatologisk Afdeling, Vendsyssel Sygehus

Side 41

I Danmark har Sund-hedsstyrelsen kørt en strammere og mere konservativ politik end i de lande, vi normalt

sammenligner os med. Per Soelberg Sørensen, professor, overlæge, dr.med., fmd. for Multi-pel Sclerose Gruppen.

Side 42-43

Hvis nogle af de spa-rede penge gik til efter-uddannelse af lægerne, ville det jo være glæde-ligt. Men det kan ikke

erstatte den viden, man opnår ved forskningserfaringer.Hans Ibsen, professor, overlæge, dr.med., fmd. for Dansk Hyperten-sionsselskab Side 44-45

Allerede før et firma skal søge om tilskud, er svenskerne grundige i deres information. Den svenske vejledning til firmaerne er på 64 sider.Jørgen Clausen, cheføkonom, Læ-gemiddel Industri Foreningen, Lif

Side 50-51

Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011

Indhold

læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk


Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen, Foto: Scanpix

”Måden, vi tildeler medicin-tilskud på, skal ændres fuldkommen. Fremover skal patienterne selv kunne vælge, hvilken

medicin de vil have tilskud til.”Nyheden, der får betydning for

mange hundrede tusinde patienter, kommer fra indenrigs- og sundheds-minister Bertel Haarder (V), der umid-delbart inden dette magasins deadline blev foreholdt noget af den kritik af bl.a. medicintilskud, som kan læses på de f ølgende sider.

”Med ændringen vil tilskuddene fremover ikke f ølge præparaterne, men patienterne,” siger ministeren og refere-rer til, at Medicintilskudsnævnet i disse år revurderer, hvilke præparater inden for bl.a. hjerte-kar-, mave-tarm-, depres-sions-, smerte- og diabetesbehandling, der skal have offentligt tilskud.

”Efter revurderingen af et medi-cintilskud fastlægges tilskuddet også fremover som hidtil. Men derefter æn-dres proceduren sådan, at patienten tildeles tilskuddet, også selv om patien-ten selv vælger at beholde den dyrere medicin. Præcis hvordan tilskuddets størrelse skal udregnes, vil blive afkla-ret i den nærmeste fremtid.

Det vil desuden også stadig kunne lade sig gøre for lægen at søge om en-kelttilskud – der jo så vil være højere end det generelle tilskud – til sin pa-tient,” siger Bertel Haarder.

En bedre fordelingPatienter, som ønsker det, kan altså, trods revurdering af tilskud til en pro-duktgruppe, fortsætte på den vante medicin og ”tage tilskuddet med sig”, hvilket ikke er muligt i dag.

I dag vælger nogle patienter – for egen regning – at fortsætte med den vante behandling, efter at tilskuddet er taget fra præparatet.

Fortsættes næste side

Patienten får nu magt over sit eget medicintilskud

Det stærkt kritiserede system bag vurderingerne af medicintilskud ændres nu fuldstændig. Fra begyndelsen af 2011 gennemfører indenrigs- og sundhedsminister

Bertel Haarder (V) ændringen, så medicintilskuddet følger patienten og ikke som nu præparatet.

læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk

Bertel Haarder

Med ændringen vil tilskuddene fremover ikke følge præparaterne, men patienterne

Fra tinget

Bertel Haarders udspil vil påvirke flere hundrede tusinde patienters helbred og overlevelses-chance.

Kan det være rigtigt?

I dag:ca. 1.000.000 danskere lider af høfeber

ca. 300.000 danskere lider af astmaHvert femte barn i Danmark lider af børneeksem

Hver tiende dansker lider af kontakteksemMere end 5 % af alle danskere har fødevareallergi

I fremtiden...Varsler Statens Institut for Folkesundhed markante stigninger.

Situationen bliver med andre ord kun værre, hvis ikke der handles nu.

Astma-Allergi Danmark

Du kan ændre udviklingen! Se hvordan på www.astma-allergi.dk

P.s. stil

krav til din

læge og få

den rigtige

behandling

Enfocus Software - Customer Support

Kan det være rigtigt?

I dag:ca. 1.000.000 danskere lider af høfeber

ca. 300.000 danskere lider af astmaHvert femte barn i Danmark lider af børneeksem

Hver tiende dansker lider af kontakteksemMere end 5 % af alle danskere har fødevareallergi

I fremtiden...Varsler Statens Institut for Folkesundhed markante stigninger.

Situationen bliver med andre ord kun værre, hvis ikke der handles nu.

Astma-Allergi Danmark

Du kan ændre udviklingen! Se hvordan på www.astma-allergi.dk

P.s. stil

krav til din

læge og få

den rigtige

behandling

Enfocus Software - Customer Support


Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen Foto: Scanpix

”Det er ikke Vor Herre, der har opfundet medicintilskudde-ne, som vi kender dem. Og

vi lytter gerne, hvis nogen kan komme med en bedre måde at gøre det her på. Ikke alt, industrien siger, er forkert, og det er heller ikke ufejlbarligt, hvad Læ-gemiddelstyrelsen kommer med. Der pågår en interessant faglig diskussion i disse år.”

Sådan sagde indenrigs- og sund-hedsminister Bertel Haarder (V), da Fokusmagasinet konfronterede ham med nogle af de mange kritikpunkter af det danske tilskuds- og revurderings-system, som fremgår af dette nummer af Fokusmagasinet.

Dagen efter interviewet blev redak-tionen ringet op af Sundhedsministe-riet. Bertel Haarder havde besluttet at ændre reglerne og afsløre den revolu-tionerende nyhed i Fokusmagasinet. Han ville fortælle, at han kommer med en bekendt-gørelse, så hele medicintilskudssy-

stemet allerede fra begyndelsen af 2011 vil være gennemgribende ændret. Denne ændring kræver ikke et lovforslag og kan derfor hurtigt træde i kraft uden at skulle omkring folketingssalen.

Ingen undskyldning”Jeg nægter at undskylde, at vi sparer 320 mio. kr. på et gigantisk medicin-budget. Men hvis nogen kan komme med forslag til en bedre måde at for-dele medicintilskuddene på, så er vi lydhøre,” lød Haarders hovedbudskab med henvisning til, at Medicintilskuds-nævnet netop har ændret vilkårene for 160.000 hjertepatienters medicinfor-brug. Med en millionbesparelse – og en hel del utilfredshed – til f ølge.

Den voldsomme kritik af Medicin-tilskudsnævnet og RADS (Rådet for An-vendelse af Dyr Sygehusmedicin), som gentages fra flere sider i dette maga-sin, går bl.a. på, at patienternes behov

overses, ligesom mange læger kri-tiserer, at deres fagligt baserede valgmuligheder indskrænkes. Des-uden kritiserer medicinalindu-strien, at forsk-

Total omlægning gennemføres om få månederEfter Fokusmagasinets interview med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) gik der kun et døgn, før ministeren var klar til at afsløre en revolutionerende ændring af medicintilskuddene.

læs mere på www.sundhedsnyhederne.dkFra tinget

Det må forventes, at denne andel vil stige, hvis patienten kan beholde til-skuddet og derved få betalt en del af det dyre præparats pris.

Hvor stor en del af patienterne der vil vælge at beholde det dyrere pro-dukt, og hvor stor en del der vælger det billigste, er der endnu ikke lavet bereg-ninger på.

”Hvis nogen kan komme med for-slag til en bedre måde at fordele me-dicintilskuddene på, så er vi lydhøre.” Sådan lød Haarders melding, da Fokus-magasinet f ørst talte med ham. Han henviste til, at Medicintilskudsnævnet netop har gennemf ørt en millionbe-sparelse – med en hel del kritik til f øl-ge.

En stor nyhedDagen efter fik Fokusmagasinet en stor nyhed. Bertel Haarder vil revolutionere systemet bag tildelingen af medicintil-skud.

Forslaget understøtter intentioner-ne i regeringens vækststrategi ’Sund vækst’ på den måde, at originalmedi-cin – trods resultatet af revurderingen – har en bedre chance på markedet. Med ændringen mener ministeren, at han skaber mulighed for, at det enkelte medicinalfirma bevarer motivationen til innovation og forskning.

”Firmaerne kan udvikle og forbedre deres produkter på baggrund af mo-nitoreringer og kliniske forsøg, og der vil være en ny økonomisk motivation, da patienterne frit vil kunne vælge de nye præparater, der er dyrere, fordi de endnu ikke er gået af patent,” siger han.

”Vi hører indimellem fra danske fir-maer, at det manglende medicintilskud i Danmark kan gøre det vanskeligere at få adgang til markeder i udlandet. Det råder vi også bod på med denne løsning.”

Det er Bertel Haarders intention, at den nye mulighed for at benytte sig af dyrere medicin vil motivere medi-cinalfirmaerne til at holde fast i dansk forskning.

Ændringerne ventes at træde i kraft allerede i begyndelsen af det nye år. n

Fortsat fra forrige side

Bertel Haarder

Jeg nægter at undskylde, at vi sparer

320 mio. kr. på et gigantisk medicinbudget

Bertel Haarder

Vi giver patienten den valgmulighed, og vi forventer, at lægen informerer og støtter

patienten i valget

De nye regler for medicintilskud får direkte betydning for 300.000 hjerte- og

mavesårspatienter.

Reglerne får desuden betydning for: 700.000 smerte- og gigtpatienter

200.000 depressionspatienter 278.000 diabetespatienter

Alle disse knap 1,2 mio. patienter ville efter al sandsynlighed være blevet ramt at

Medicintilskudsnævnets revurderinger.

7 Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011

ningsinitiativer og flotte eksportresul-tater ikke understøttes af det danske sundhedsvæsen. Snarere tværtimod.

Stor eksportsuccesBertel Haarders nye initiativ er en del af hans program ’Sund vækst’, der netop skal understøtte medicinalbranchens vækstmuligheder. ”Jeg håber, at man vil f øle, vi kommer branchen i møde. Vi vil gerne have billigere medicin. Ikke fordi vi vil begrænse industrien, der er en af de mest værdiskabende for Danmark. Medicinal- og medicoindustrien er en stor eksportsucces, samtidig med at de skaber livskvalitet. Jeg er pavestolt over, at vi i Danmark er et af verdens mest avancerede lande mht. medicinudvik-ling. Det er vores største eksportområde. Alene inden for det seneste halve år er eksporten steget med 20 pct. Medicinal-branchen er en kæmpegevinst for lan-det, og når vi siger, vi vil have billigere medicin, er det ikke, fordi vi vil kvæle branchen. Men der skal træf-fes nogle vanske-lige valg, og vi har ikke ubegrænse-de midler,” siger han.

Bertel Haarder holder altså fast i, at der skal spares på medicinen. Ud af et budget på 12 mia. kr. mener han, at der stadig må og skal være mange mil-lioner at spare.

”Vi skylder både patienterne og skatteyderne, at vi hele tiden har styr på, om vi får medicinen så billigt som muligt. Når sagkundskaben siger, at et billigere middel er lige så godt som et dyrere, så må vi jo tro på dem.”

”Jeg ved godt, at der er tilfælde, hvor medikamenterne ikke er helt de sam-me. De ser forskellige ud, har forskel-lige emballager og virker forskelligt, men jeg tror, at de alle har den effekt, de skal have. Det kan da godt være, at patienter er vant til et bestemt middel, hvor pillen er gul i stedet for hvid og pakningen en anden, men nu har de altså så også mulighed for selv at holde fast i den medicin, de er vant til,” si-ger Bertel Haarder, der bl.a. trækker på

egne mangeårige erfaringer med mi-græne.

”Min person-lige erfaring er, at det ene migræne-præparat kan være nogenlunde lige så godt som det an-

det. Pillerne ser forskellige ud, og pak-ningen er forskellig. Men i det store og hele tager de alle sammen migrænen i løbet af et par timer.”

Patienten bestemmerDen nye bekendtgørelse ændrer ikke på, at lægen fortsat skal forholde sig til udmeldingerne fra Lægemiddelstyrel-sen og – som udgangspunkt – ordinere den medicin, der er bedst og billigst. Men det vil fremover være muligt for læge og patient at vælge, at patienten får dyrere medicin – og alligevel får det tilskud, som staten i dag kun giver til den billigste medicin. Og det er i sidste ende patienten, der bestemmer.

”Vi giver patienten den valgmulig-hed, og vi forventer, at lægen infor-merer og støtter patienten i valget. De fleste vil nok f ølge lægens anbefaling om den billigste medicin, men nu vil de patienter, der af en eller anden grund ønsker den dyrere medicin, også få del i tilskuddet,” siger han.

Da beslutningen om at ændre reg-lerne stadig er meget nye, er detaljerne ikke på plads. Men det står f.eks. klart, at der stadig vil være et samlet loft på, hvor meget en patient selv skal have af årlige udgifter til medicin. ”Der ligger et arbejde foran os, hvor flere fagfolk skal høres om detaljerne. Men hovedbudska-bet er klar: Patienterne skal have mere magt over deres egen behandling, og de skal have flere valgmuligheder,” siger Bertel Haarder, der varsler flere snarlige initiativer under ’Sund vækst’-hatten.

”Modsat hvad nogen måske tror, er jeg ikke ’maskinstormer’, når det dre-jer sig om moderne medicin. Nogle synes, at kemi er et syndefald, der skal bekæmpes. Sådan har jeg det ikke. Jeg er tilhænger af al den moderne teknik, der kan man lette folks tilværelse ved hjælp af kemi og biologi, så er jeg ikke den, der er imod. Selv om jeg er et tro-ende menneske, så tror jeg ikke, at na-turtilstanden altid er den bedste. Der er bestemt ting, der kan rettes op på ved kemi, og jeg kender f.eks. nogle, der skulle have taget nogle flere lykkepiller – så havde de levet længere.” n

Læs om patientforeningers, læ-gers og medicinalbranchens re-aktioner på Bertel Haarders ud-spil på www.sundhedsnyhederne.dk. Reaktionerne kunne først indhentes efter deadline, da Ber-tel Haarders udspil kom få timer, før Fokusmagasinet gik i trykken. Mens Fokusmagasinet blev trykt, har vi indhentet reaktionerne.

Bertel Haarder

Vi skylder både patienterne og skatteyderne, at vi hele tiden har styr på, om vi får medicinen

så billigt som muligt


Af Lone Dybdal

En af de største udskiftninger af lægemidler i dan-skernes medicinskabe er i fuld gang i disse måne-der.

Flere end 300.000 patienter med hjerte-kar-lidelser eller mavesår får udskiftet deres hidtidige

medicin med langt billigere præparater. 15. november forvandt tilskuddet til 53 produkter til

hjerte-kar-lidelser samt 21 mavesårs- og syreregulerende præparater.

Hvis patienterne fortsat ønsker tilskud til deres vigtige medicin, skal tusindvis af dem skifte til bestemte lægemid-ler, der kun koster omkring en tiendedel af prisen på den medicin, de har brugt hidtil.

Lægemiddelstyrelsen reg-ner med, at omlægningen vil give samfundsbesparelser på mellem 440 og 470 mio. kroner i 2011, heraf størsteparten, nemlig ca. 300 mio. kroner, alene på blodtryksmedicinen.

To ændringer inden for et årMens det er f ørste gang, der foretages revurdering af medicin til mavesår og syrerelaterede lidelser, så kommer tilskudsom-lægningen af blodtryksmedicin blot et år efter den seneste ændring af tilskudsbetingelserne. Den berørte i 2009 ca. 150.000 blodtrykspatienter. Tusindvis af disse mennesker skal nu skifte medicin igen. Omkring 160.000 patienter med hjerte-kar-lidelser bliver berørt denne gang, enten fordi de skal skifte medicin, betale fuld pris for den, de plejer at få, eller tale med deres læge om muligheden for at søge om en-kelttilskud til de produkter, de hidtil har brugt.

Ændringen af tilskud til blodtryksmedicin er en konse-kvens af, at patentet på lægemidlet Cozaar med det effektive stof losartan udløb i marts. Det betyder, at konkurrerende virksomheder nu også må fremstille og sælge medicin med losartan. Patentudløbet f ørte til, at der straks efter blev in-troduceret en række kopiprodukter, såkaldte generisk ens

lægemidler, på markedet til en tiendedel af prisen. Ud over losartan findes der seks andre næsten identiske

stoffer til blodtryksregulering, og disse, der stadig er omfat-tet af patentbeskyttelse, er langt dyrere. Mens man kan købe piller med losartan til langt under en krone pr. styk, koster piller med de øvrige blodtryksprodukter typisk mellem 5 og 12 kroner. Disse produkter, samt et andet dyrere blodtryks-præparat af en anden type, fik frataget deres tilskudsstatus i november.

Omlægning bekymrerIf ølge Lægemiddelstyrelsen er den billige medicin fuldt ud lige så god som de dyrere præparater, der ikke længere er tilskudsberettigede, og langt de fleste patienter vil uden pro-blemer kunne skifte til et billigt præparat.

Både lægefaglige selskaber, apotekerforeningen og medi-cinalbranchen har imidlertid i høringssvar givet udtryk for bekymring ved tilskudsom-lægningen og f ølgerne af de mange medicinskift.

Både læger og medicin-producenter peger på, at der er forskel på produkterne, og advarer om, at det kan få kon-sekvenser for nogle patienter i form af bl.a. bivirkninger og

deres velbefindende med deraf f ølgende risiko for, at de hol-der op med at tage medicinen, hvilket kan være livsfarligt.

Skeptikerne sætter også spørgsmålstegn ved de økono-miske beregninger og tvivler stærkt på, at man med tilskuds-omlægningen når det bebudede sparemål, eftersom om-lægningen vil betyde øget pres hos de praktiserende læger, fordi patienterne har brug for ekstra lægebesøg og kontrol til at sikre en korrekt dosering med det alternative billigere præparat.

If ølge Lægemiddelstyrelsen vil regionerne gennemsnit-ligt kunne spare 2.000 kr. pr. patient årligt. For patienterne selv kan udskiftningen til billig medicin give en besparelse på 700 kr. i egenbetalingen, lyder meldingen.

Høringssvar uden effektI Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF, der har til opgave at informere om brug af lægemidler, vurderer institutchef og speciallæge i klinisk farmarkologi Steffen Thirstrup, at 80 pct. af patienterne uden problemer kan skifte til de billige losar-tanpræparater.

Frygt for, at patienter stopper med behandling, når de skal skifte til billig medicin. Eksperter uenige om forskelle på dyre og billige blodtrykspiller.

Priskrig

Historisk udskiftning i danske medicinskabe

vsDYR BILLIGDYR BILLIG

medicin

Antal berørte patienter Tilskud fjernet

300.000Flere end

patienter med hjerte-kar-lidelser eller mavesår får udskiftet deres hidtidige

medicin med langt billigere præparater.

15. november forsvandt

tilskuddet til 53 produkter

til hjerte-kar-lidelser samt

21 mavesårs- og syre-regulerende præparater.

53produkter

21produkter

Samfundsbesparelse Regional besparelse

Regionernes gennem-

snitlige besparelse er

2.000 kr. pr. patient årligt

Omlægningen vil give en samfunds-

besparelser på mellem

440 og 470 mio. kr. i 2011

Patienten kan spare op til 700 kroner i egenbetaling

heraf 300 mio. kroner, på blodtryks-medicinen

Fordel af medicinskift

470kroner

300kroner

2000kroner

700kroner

80%

80 pct. af patienterne kan uden problemer skifte til de billige losartanpræparater

Tilskud og ikke tilskud

Nævnet indstillede, at kun losartanprodukter og de helt billige såkaldte ace-hæmmere skal have til-

skud. En lang række produkter, som lægerne hidtil har kunnet ordinere med tilskud til deres patienter,

fik frataget dette såkaldte klausulerede tilskud

Fakta


Det var prisfaldet på stoffet losartan, der i foråret f ørte til, at Læge-middelstyrelsen bad sit råd-givende organ Medicintilskuds-nævnet om atter at revurdere tilskudskriterierne for blod-tryksmedicin.

Nævnet indstillede, at kun losartanprodukter og de helt billige såkaldte ace-hæmmere skal have

tilskud. En lang række produkter, som lægerne hidtil har kunnet ordinere med tilskud til deres patienter, fik frataget dette såkaldte klausulerede tilskud. Indstillingen blev sendt i høring hos bl.a. lægefaglige selskaber, medicinalfirmaerne og apotekerforeningen.

Trods høringssvar med massive argumenter imod at fratage en stor gruppe produkter deres

hidtidige tilskuds-status fastholdt Medi-cintilskudsnævnet sin indstilling, som Læge-

middelstyrelsen godkendte og meldte of-ficielt ud til lægerne 18. juni.

Hvis patienter fremover skal have mulighed for tilskud til andre end losartanprodukter og billige ace-hæmmere, skal deres læge i hvert enkelt tilfælde sende en skriftlig og velbe-grundet ansøgning til Medicintilskudsnævnet.

Egenbetaling eller enkelttilskudPatienterne har mulighed for at fortsætte med deres vante medicin mod at betale det fulde beløb selv, evt. med tilskud fra sygeforsikringen ”danmark”.

Tilskudsomlægningen er et resultat af en folketingsbe-slutning fra 2004, der pålægger Lægemiddelstyrelsen regel-mæssigt at revurdere alle lægemidlers tilskudsstatus i bestræ-belse på at spare penge.

Arbejdet blev indledt i 2005, og indtil nu er der sket revur-dering af bl.a. kolesterolsænkende medicin, fedmepræpara-ter og flere mindre grupper.

De næste store medicingrupper, der skal revurderes, er antibiotika, midler mod depression og de stærke smertestil-lende midler.

Nyt prisfald på vejSelv om Lægemiddelstyrelsen netop har gennemgået én me-dicingruppe, kan styrelsen beslutte kort efter at iværksætte ad hoc-vurderinger af samme gruppe, hvis der f.eks. sker væ-sentlige prisændringer på et eller flere af produkterne, som det skete med prisfaldet på losartan.

Patienter med hjerte-kar-lidelser kan sandsynligvis se frem til meget hurtigt at skulle omstilles igen, da der er nye store prisfald i vente. I 2011 udløber patenterne på stofferne valsartan og candesartan og i 2012 patentet på irbesartan, blodtryksmidler der hidtil har været tilskudsberettigede og har dækket omkring to tredjedele af markedet. n

Historisk udskiftning i danske medicinskabe

Det var prisfaldet på stoffet losartan, der i foråret f ørte til, at Læge-middelstyrelsen bad sit råd-

Antal berørte patienter Tilskud fjernet

300.000Flere end

patienter med hjerte-kar-lidelser eller mavesår får udskiftet deres hidtidige

medicin med langt billigere præparater.

15. november forsvandt

tilskuddet til 53 produkter

til hjerte-kar-lidelser samt

21 mavesårs- og syre-regulerende præparater.

53produkter

21produkter

Samfundsbesparelse Regional besparelse

Regionernes gennem-

snitlige besparelse er

2.000 kr. pr. patient årligt

Omlægningen vil give en samfunds-

besparelser på mellem

440 og 470 mio. kr. i 2011

Patienten kan spare op til 700 kroner i egenbetaling

heraf 300 mio. kroner, på blodtryks-medicinen

Fordel af medicinskift

470kroner

300kroner

2000kroner

700kroner

80%

80 pct. af patienterne kan uden problemer skifte til de billige losartanpræparater


Af Nina Vedel-Petersen

”De bruger det der ’buzz-ord’ – kvalitet.

Og ja, ja – det er vi alle sammen enige om. Vi skal have bedre kvalitet. Over-

ordnet er det jo også fornuftigt, at vi skal se på medicinpriserne. Men ikke, hvis ikke man monitorerer og evalu-erer, hvilken betydning det får for pa-tienterne. Får de stadig den bedste be-handling? Hvem bliver utrygge, hvem falder fra?”

Professor Jens Søndergaard, Forsk-ningsenheden for Almen Praksis, Syd-dansk Universitet, har sammen med professor Morten Andersen fra Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse foretaget undersøgelsen ’Generisk sub-stitution’. Heri fokuseres på de kvali-tetsmæssige konsekvenser af medicin-skift.

Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at medicinskift giver utryghed blandt patienterne. Jens Søndergaard kriti-serer ikke, at myndighederne ønsker at spare på medicinudgifterne. Han forholder sig til gengæld meget kritisk

over for måden at gøre det på. Især, at man vælger ikke at undersøge, hvilke konsekvenser besparelserne har for kvaliteten af patientbehandlingen.

Betaler det sig?”I det hele taget ville det være en god ide at indf øre en monitorering, hver gang man sætter et nyt initiativ i gang. Vi gør en hel masse, som måske kan være meget fornuftigt, men hvis ikke vi monitorerer, bliver vi ikke klogere på, hvad det er, vi gør, og om det i sidste ende kan betale sig.”

”Vi skal vide, hvor mange penge vi sparer, og hvad det koster i den anden ende. Vi ved f.eks. ikke, hvor mange ekstra konsultationer de nye tiltag ko-ster. Og sparer vi virkelig på det her? De siger, vi sparer 300 mio. , men gør vi nu det? Måske er det 500 mio., måske min-dre. Vi ved det ikke. Vi aner intet om, om det kan betale sig i sidste ende,” siger han med henvisning til den senest gennemf ørte revurdering af tilskud til hjerte-kar-medicin.

Jens Søndergaard undrer sig over, at det omfattende initiativ med revur-dering af tilskud og RADS ikke f ørst er

gennem-p r ø v e t

ved et pilotprojekt. ”Man kunne have kontraheret med en forsk-ningsenhed og lavet et pilotprojekt f ørst, hvor man undersøgte, hvilken indflydelse det havde på compliance. Men det gør man ikke, i stedet kører man med 100 km i timen derudad,” siger han.

”Politikere vil jo have hurtige resul-tater. Men i stedet for at buldre af sted bør man lige trække vejret og se på hele processen. Hvordan virker det her for patienten, for lægen og henne på apo-teket? Kunne vi have gjort det bedre? Måske har vi skabt flere problemer, end vi har gavnet. Man tror måske, at eva-luering er besværligt, men det behøver det ikke at være. Og det kan ofte betale sig at trække på relevante eksperter,” siger han.

”Jeg savner generelt et system, hvor patienterne får endnu bedre overblik over deres medicin, herunder hvilken slags medicin det er. Den samme medi-cin kan have mange forskellige navne, og det er altså svært at gennemskue for patienterne. Men vi kan jo glæde os over, at det elektroniske medicinkort vil gøre det nemmere for lægen at få et overblik over, hvad patienterne får af medicin.” n

Effekt, økonomi og risiko bør undersøgesMere kvalitet for færre penge. Sådan lyder politikernes mantra, når det gælder fremtidige medicinudgifter. Professor Jens Søndergaard, Syddansk Universitet, kritiserer, at politikerne ikke har tænkt sig at undersøge, om lægerne reelt når de mål, de opstiller for behandlingen. Han har et forslag til, hvordan man bør gribe det an fremover.

Pejling

Jens Søndergaard, professor

Vi aner intet om, om det kan betale sig i sidste ende

Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!

Vi taler om det hele på minandenungdom.dk

Du er ikke alene. På minandenungdom.dk taler Lise, Hanne og Ulla om alt, hvad der hører med til at være kvinde omkring overgangs-alderen. Tilsammen har de prøvet det meste. Sikkert også det, du måske går og tumler med.

Klik ind på deres side og følg med i debatten. Du kan også give os din egen historie eller stille spørgsmål. Der er lækre præmier at vinde – men mest vigtigt: der er en vej frem mod en løsning og en bedre livskvalitet.

For selv om du er ude over din første ungdom, så er der masser, du stadig skal opleve i din anden!

Er du i overgangsalderen? Har du problemer med underlivet?

Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!


Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!

Vi taler om det hele på minandenungdom.dk

Du er ikke alene. På minandenungdom.dk taler Lise, Hanne og Ulla om alt, hvad der hører med til at være kvinde omkring overgangs-alderen. Tilsammen har de prøvet det meste. Sikkert også det, du måske går og tumler med.

Klik ind på deres side og følg med i debatten. Du kan også give os din egen historie eller stille spørgsmål. Der er lækre præmier at vinde – men mest vigtigt: der er en vej frem mod en løsning og en bedre livskvalitet.

For selv om du er ude over din første ungdom, så er der masser, du stadig skal opleve i din anden!

Er du i overgangsalderen? Har du problemer med underlivet?

Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!Minandenungdom.dk Tag skridtet – få hjælp!


Af Lone Dybdal

Ingen kender konsekvenserne af så omfattende medicinskift blandt danske patienter som den omlæg-ning, der foregår i øjeblikket. Det gælder såvel samfundsøkonomisk

som helbredsmæssigt for den enkelte.Både læger, patientforeninger, me-

dicinske eksperter, sundhedsøkonomer og lægemiddelbranchen opfordrer til at iværksætte undersøgelser.

Hjerteforeningens formand Peter Clemmensen, der er speciallæge i kar-diologi på Hjertemedicinsk Klinik på

Rigshospitalet, tøver ikke med at kalde omlægningen for et medicinsk eksperi-ment, og han kritiserer Lægemiddelsty-relsen for ikke at have lagt en plan for nøje opf ølgning af konsekvenserne af omlægningen.

”Jeg synes, det er meget modigt at lave så gennemgribende ændringer uden at kigge på konsekvenserne. Vi ved, at medicinskift kan f øre til, at nog-le hopper ud af behandlingen, og her taler vi altså om livreddende behand-

ling,” siger Peter Clemmensen. Han ef-terlyser undersøgelser og beregninger af, hvad en så omfattende tilskudsæn-dring som den igangværende betyder på længere sigt.

”Da vi ikke har set skyggen af ud-melding om, at man ønsker at f ølge omlægningen tæt, så er der jo reelt tale om et eksperiment. Vi havde hellere set undersøgelse eller tæt sideløbende mo-nitorering af alle konsekvenserne. Man skal være klar over, at noget af den vel-dokumenterede medicin til hjertesvigt, som 100.000 mennesker har brugt, nu erstattes af et meget billigere præparat.

Vi savner en fuld økonomisk analy-se af konsekvenser-ne i forhold til, at alvorligt syge hol-der op med at tage deres medicin, og hvad det betyder af utryghed, ind-læggelser, bivirk-ninger og ekstra besøg hos lægerne.

Der er ingen tvivl om, at der i de kommende år vil ligge en meget stor potentiel sam-fundsbesparelse inden for medicinom-rådet, og Hjerteforeningen anerkender selvf ølgelig, hvis det her viser sig kun at være en besparelse og bliver en win-win-situation for både samfund og pa-tienter. Jeg tror bare, at man i den her øvelse kun har kigget på den kortvarige besparelse,” siger Peter Clemmensen.

Også i foreningen Danske Patien-ter, der er paraplyorganisation for en

række store patientorgani-sationer, efterly-ser man opf ølgning på konsekvenserne:

”Vi ved, at nogle pa-tienter bliver utrygge og oplever bivirkninger ved et medicinskift, som gør, at de holder op med at tage deres medicin. Derfor er det helt afgø-rende, at man systematisk f ølger de patienter, som nu skal skifte medicin, og at man sikrer, at informationen om ændringer når helt ud til den enkelte patient. Ellers kan det blive fatalt for patienten og dyrt for samfundet,” siger Danske Patienters formand Lars Eng-berg.

Lægemiddelstyrelsens egne tal viser, at der var næsten 3.000 færre patienter i behandling med blod-trykssænkende medicin efter tilskuds-omlægningen i 2009.

Ingen sundheds- økonomisk vurderingPå spørgsmålet om, hvorfor Lægemid-delstyrelsen har sådan et hastværk med en ny omlægning, uden at man har undersøgt konsekvenserne af den seneste ændring i 2009, siger sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen

Ingen kender konsekvenserne af medicinskift. Krav om forskning i følgevirkninger både af hensyn til patienter og samfundsøkonomien.

Fra tinget

Et medicinsk eksperiment

?

Et medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperiment

10090

8070

6050

4030

2010

0

Et medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperiment

Færre i behandling

Patienter i behandling med blod-tryksmidler 2009:

n 1.halvår før tilskudsomlæg-ning: 209.700 i behandling

n 2. halvår efter tilskudsomlæg-ning 206.926 patienter

KILDE: LÆGEMIDDELSTYRELSEN

Fakta

Lars Engberg, Danske Patienters formand

Vi ved, at nogle patienter bliver utrygge og oplever bivirkninger ved et medicin-skift, som gør, at de holder op med at tage deres medicin. Derfor er det helt afgørende, at man systematisk følger de patienter, som nu skal skifte medicin


Karen Kolen-da:

”Der skete i foråret et stort

prisfald netop i den gruppe lægemidler, vi

revurderede sidste som-mer. Derfor revurderede

vi denne gruppe lægemid-lers tilskudsstatus igen. Der

findes ikke belæg for, at den til-skudsbeslutning, der trådte i kraft

sidste sommer, eller den, der trådte i kraft 15. november, vil få negative

behandlingsmæssige konsekvenser i form af, at mange patienter vil stoppe med behandlingen, og vi vurderer, at det ikke vil være tilfældet.”

Lægemiddelproducenter har gentagne gange efterlyst sundheds-økonomiske beregninger i forbin-delser med medicinskift og til-skudsomlægninger.

I høringsfasen i forbindelse med omlægningen af hjerte-kar-

medicin blev der fra mange sider ef-terlyst økonomiske konsekvensana-

lyser. I Lægemiddelstyrelsens notat til høringssvarene fremgår, at de øko-

nomiske konsekvenser af præpa-ratskift som f ølge af en tilskuds-ændring ikke er et kriterium, der er indgået i beslutningsgrund-

laget: ”Det har ikke været forudsæt-ningen, at Lægemiddelstyrelsen skulle foretage en sundhedsøkonomisk vur-dering af konsekvensen af tilskudsæn-dringer i relation til revurdering,” skri-ver styrelsen.

Ekstra lægebesøgKaren Kolenda forventer ikke, at omlægningen vil være forbundet med væsentlige omkostninger i forhold til den beregnede sam-fundsbesparelse på 300 mio. kroner.

”Alle patienter, der er i behandling med de pågældende lægemidler, skal alligevel regelmæssigt kontrolleres af lægen.

Man anbefaler, at man ved forhøjet blodtryk kontrolleres hvert halve år, og det vil sige, at disse patienter er vant til

at komme til lægen og få kontrolleret deres blodtryk. Så handler det om, at når de skal have ny recept, så skal læ-gen ordinere noget andet til dem, hvis de er i behandling med et lægemiddel, der har mistet tilskuddet. Måske har de

brug for en ekstra konsultation, men den koster ca. 150 kroner, og det er jo ikke ret meget i forhold til, at man pr. patient sparer 2.000 kr. pr. år,” siger Karen Kolenda.

Nyttig følgeforskningProfessor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet mener, der bør iværksættes en målret-tet f ølgeforskning af konsekvenserne.

”Det ville være nyttigt at f ølge, hvad der sker, for at få klarlagt, om der er hold i de kritiske udsagn. Noget er in-dustriskabt spin, noget er lægeskabt spin, og noget er faktisk ikke spin. Derfor vil det være fornuftigt at sætte en f ølgeforskning i gang, hvor man undersøger de hyppigst anf ørte ind-vendinger, f.eks. om folk stopper med at tage deres medicin og bliver meget syge. Det kan man gøre meget enkelt ved at køre lægemiddelregistre sam-men med sygehusregistre. Man må gå ud fra, at folk, der fremsætter kritik, mener det alvorligt, og så skal det også undersøges alvorligt,” siger Kjeld Møl-ler Pedersen. n

Et medicinsk eksperiment

?

Et medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperimentEt medicinsk eksperiment

10090

8070

6050

4030

2010

0

Peter Clemmensen, formand for Hjerteforeningen

Vi savner en fuld økonomisk analyse af konsekvenserne i forhold til, at alvorligt syge holder op med at tage deres medicin, og hvad det betyder af utryghed, indlæggelser, bivirkninger og ekstra besøg hos lægerne

Utryghed og frafald

2.476 danske patienter med en gen-nemsnitsalder på 60 år deltog i en undersøgelse om reaktion på medi-cinskift. 6,9 pct. af dem, som skiftede præparat til et nært beslægtet pro-dukt, var helt holdt op med at tage deres medicin. Blandt patienter, som skiftede til et produkt med identisk indhold, var der et frafald på 4,4 pct. 17 pct. havde oplevet bivirkninger, og 39 pct. havde i et eller flere tilfælde ikke taget deres medicin korrekt.

KILDE: GENERISK SUBSTITUTION – INDFLYDELSE PÅ MEDICINBRUGERNES TRYGHED OG

KOMPLIANS. RAPPORT 2009 UDGIVET AF MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE.

Fakta

Karen Kolenda, sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen

Der skete i foråret et stort prisfald netop i den gruppe lægemidler, vi re-vurderede sidste sommer. Derfor re-vurderede vi denne gruppe lægemidlers tilskudsstatus igen


Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte

Meget mere medicin, langt mindre eller slet in-gen effekt, stærke smerter og vægttab.

Det er den særprægede cocktail, 57-årige Margit Knoblauch er tvunget til at nedsvælge, efter at det generelle tilskud er fjernet fra hen-

des hidtidige mavesårsmedicin og erstattet af et analogt pro-dukt med minimal virkning.

Hun har lidt af spiserørsbrok i 18 år med tilbagevendende og smertefulde anfald ca. et par gange om året.

For omkring to måneder siden blev hun igen ramt af re-fluxanfald.

”Jeg fik smerter i brystet, som tonede ud i hjertet, og samtidig led jeg af kronisk halsbrand. Helt naturligt hen-vendte jeg mig til min læge for at få en recept på mit sædvan-

lige lægemiddel, som jeg altid har haft gode erfaringer med. Men hans svar lød, at produktet ville koste mig 1.399 kr. for en kur på to uger. I stedet kunne jeg få et analogt produkt, som med fuldt tilskud ville være en udgift på blot 79 kr.”

”Jeg bed samtidig mærke i min læges tilf øjelse: ”Nogle patienters tilbagemeldinger indikerer, at produktet ikke har den samme virkning. At det så at sige er uden virkning.”

”Jeg kan kun tilf øje, at de patienter så åbenlyst har ret.”Efter at have indtaget medicinen i en uge havde Margit

Knoblauch stadig stærke smerter, når hun spiste. Sympto-merne var lige så voldsomme som helt uden behandling. Efter to uger dæmpedes symptomerne dog en anelse, men da havde hun også valgt at gå markant ned i f ødeindtag for at undgå smerten - hun spiste mindre, end hun havde brug for - med den konsekvens, at hun tabte sig. Ganske uhensigts-mæssigt, da hun er en lille tynd kvinde på 163 cm og inden vægttabet vejede 45 kg.

Lægen søgte ikke enkelttilskud”Jeg blev decideret undervægtig. Efter to ugers kur sloges jeg stadig med voldsomme problemer. Jeg havde det bedre, end

da jeg blev syg, men symptomer-ne var langtfra væk. Min læge for-længede behandlingen, udskrev endnu en recept på det billige præparat til en måneds forbrug og hævede den daglige dosis til det dobbelte. Ved siden af tog jeg syredæmpende håndkøbsmedi-cin med korttidsvirkende effekt.

Medicinen gav mig

smerter i brystet

”Indholdet i den billige medicin, jeg har fået, svarer ikke til indholdet i den

dyre, som havde en 100 pct. effekt. Hurtigt. Og den billige virker ikke,” siger en forarget

Margit Knoblauch, der nu af økonomiske grunde er nødt til at sluge en stort set uvirksom medicin for spiserørsbrok.

Dårlig medicin

Margit Knoblauch, patient

Når det ikke er den rigtige medicin, bliver patienterne taget som gidsler i et politisk spil med det klare mål udelukkende at spare penge

Margit Knoblauchs egen

læge har ikke søgt om enkelttilskud

til den medicin, hun ved virker.


Det blev et par måneder, hvor jeg brugte ekstrem megen tid på sygdom. Det ”gamle” lægemiddel havde til gengæld en 100 procents effekt. Hurtigt.”

”Jeg er helt klart tilhænger af, at de praktiserende læger skal ordinere den billigste løsning til den rigtige patient. Altså til ham eller hende, som mærker en effekt. Når det ikke er den rigtige medicin, bliver patienterne taget som gidsler i

et politisk spil med det klare mål udelukkende at spare penge. Vi bliver ganske en-kelt holdt for nar. Indholdet i den billige medicin, jeg har fået, svarer ikke til indholdet i den dyre. Og den billige vir-ker ikke tilstrækkeligt. Jeg er dybt forarget over, at jeg nu er henvist til et nærmest ikke virkende produkt - medmin-dre jeg selv har råd til en ud-gift på flere tusinde kr. pr. behandling.

Har din praktiserende læge informeret dig om, at han i visse tilfælde kan søge enkelttilskud?

”Nej, det har han ikke sagt med et ord. Og han har heller ikke selv taget initiativ til det. Det vil jeg til gengæld gøre hurtigst muligt.” n

Margit Knoblauch

Jeg fik smerter i brystet, som tonede ud i hjertet, og samtidig led jeg af kronisk halsbrand

Ferie- og rekreationsophold

på herregården Vedbygaard

◆◆◆◆◆◆◆◆

Vi tilbyder:

Rekreations- og ferieophold

Plejepersonale hele døgnet

Egen fysioterapeut

Fælles måltider i højloftede stuer

Historisk herregårdsmiljø

Naturskønne omgivelser

Morgengymnastik

Morgen- og aftensang

Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på telefon 5826 1003.

www.vedbygaard.dk

Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4271 Ruds [email protected]


Ellevte time

Tørre tal

n I 2009 var 4.600 patienter på Rasilez, og de omsatte tilsammen for 12 mio. kr. (AIP). Sygesikringens andel var 9,4 mio. kr., og de kommunale udgifter 0,4 mio. kr.

n Novartis i Danmark, der markedsfører Rasilez, har inve-steret 18,5 mio. kr. i klinisk forskning af produktet. Der er derudover anvendt 7,9 mio. kr. til efteruddannelse og infor-mation til lægerne. De Novartis-medarbejdere, der har ar-bejdet med Rasilez, har tilsammen betalt 2,7 mio. kr. i skat.

Fakta

Farlig kurs styrer Danmark mod afgrunden ”Myndighedernes holdning om, at vi har det, vi har, og det er godt nok, er katastrofal. Ved at køre friløb og lade andre lande lave betydende studier om nye lægemidler går alt herhjemme i stå. Det er ikke kun usolidarisk, men rammer også både patienterne og de yngre læger, fordi man ikke kan vedligeholde og højne standarderne,” mener professor, overlæge, dr.med. Hans-Henrik Parving fra Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet.

Af Sally Dorset

Det er ligesom at køre i en Volvo fra 1960. Den er god og stabil, så der er ingen grund til at skifte til en bil med moderne bremsesy-

stemer og større sikkerhed. Man ved jo, hvad man har.

Sammenligningen kommer fra pro-fessor, overlæge, dr.med. Hans-Henrik Parving fra Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet. Han betegner udvik-lingen med at fjerne tilskud til visse moderne hjertemidler som yderst be-tænkelig.

Som eksempel nævner han renin-hæmmeren Rasilez, der var den f ørste af sin art på markedet. ”Vi ved, at stoffet virker i begyndelsen af hormonkaska-den. Det virker godt på blodtrykket, giver ekstra nyrebeskyttelse til diabe-tespatienter, er gunstigt i forbindelse med hjertesvigt og forstørret hjerte, specielt hos diabetikere. Kort sagt: Det er et logisk stof at anvende, for det vir-ker godt, tolereres godt og har ingen bivirkninger. Det har kun den hage, at det er dyrt,” siger han.

”Da alle studier viser, at det er mindst lige så godt som alle andre midler, ja, så vælger myndighederne

at droppe tilskuddet, fordi der ikke foreligger studier, der viser, at det også forebygger død og hjerte-kar-sygdom-me.”

”Og det tror da pokker, for det er alt for tidligt. Stoffet kom på markedet for omkring fire år siden, og for øjeblikket foregår der verden over studier, der involverer 35.000 patienter, men stu-dierne er jo ikke færdige endnu,” siger Hans-Henrik Parving.

Stillestående”Hvis man fortsætter den politiske holdning med at lurepasse, så kom-mer vi aldrig videre. For så vil industri-ens interesse være kølnet. Hvorfor ofre store summer på noget, man på for-hånd ved, myndighederne ikke ønsker at støtte.”

Hans-Henrik Parving mener, at holdningen om, at vi vil have studier gratis fra andre, er katastrofal. ”Det er ikke kun usolidarisk, det betyder også, at Danmark bliver uinteressant med hensyn til klinisk forskning. Og det er et stort tilbageskridt,” siger han.

Et mega tilbageslag Hans-Henrik Parving påpeger, at me-dicinalindustrien hidtil har varetaget en stor del af efteruddannelsen af de yngre læger. ”Når Danmark bliver uin-teressant, vil industrien droppe den, og der er ingen andre til at varetage den. Det betyder, at vi får nogle gene-rationer, der selv må skaffe viden til sig, når de kommer ud fra universitetet. Det betyder ikke kun, at vi mister en masse viden, men vi får heller ingen ny. Vi kommer til at stå stille, og det er et mega tilbageslag,” siger han. n


n ”Patienterne skal vænne sig til at tage en ny form for medicin med deraf følgende risici for fejl og bivirkninger. En af konsekvenserne ved en om-lægning vil derfor være, at patienter, som i dag er inde i et godt behandlingsforløb, i en periode ikke vil have optimal kontrol af blodtrykket med deraf øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Dette vil med stor sandsynlighed ramme især de socialt dårligt stillede patienter, som er de vanskeligste at få i behandling, og som typisk er de første til at falde fra.” HJERTEFORENINGEN

n ”De ændrede tilskudsregler kan medføre en betydelig forringelse af behandlingen af hjerteinsufficiens (..) Det vil være bela-stende for patienterne med flere kliniske kontroller per patient for at omstille til Losartan. (…) En beregning for de samlede økonomiske konsekvenser må tage højde for såvel behov for flere kliniske kontroller som uddannelse af læger på hospitaler og primær sektor.” DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB

n ”At omstille 150.000-170.000 til Losartan er en meget omfattende opgave med ekstra ressour-ceforbrug til blodtrykskontroller. For den enkelte, som er velbehandlet og befinder sig vel på et givet præparat, vil det være vanskeligt at motivere til behandlingsændring. Tilskuddet fjernes også til en række nyttige kombinationspræparater. (...) Vi skal opfordre til, at tilskudsnævnet overvejer en mindre restriktiv tilskudsordning, hvor der tages hensyn til omfanget af dokumentation for de enkelte præpa-rater.” DANSK HYPERTENSIONSSELSKAB

n ”Det skal indtrængende anbefales, at der ikke på-lægges en ændring i en etableret behandling. Det-te vil være til urimelig gene for den enkelte patient og være forbundet med betydelige udgifter til ekstra kontrolbesøg, idet enhver justering i RAS-blokerende behandling (behandling med blodtryks- og væskeregulerende medicin, red.) hos nyresyge medfører kontrol af blodtryk og nyrefunktion.” DANSKE NEFROLOGISK SELSKAB

n ”Mange af de berørte patienter har fået igangsat deres behandling på specialafdelinger på hospi-talerne. (...) Ofte går der lange perioder mellem, at patienten tilses af den læge, der har igangsat behandlingen, og egen læge kan have meget svært ved at vurdere, om det er forsvarligt og hensigts-mæssigt at skifte behandling.” DANMARKS APOTEKERFORENING

n ”Det er LIF’s opfattelse, at den tilskudspolitik, som Lægemiddelstyrelsen signalerer ved at vælge at gennemføre en egentlig ad hoc revurdering, med-fører vilkårsforværringer, som både på kortere og længere sigte kan være skadelige for såvel patien-ter som den innovative del af lægemiddelindustri-en.” LÆGEMIDDEL INDUSTRI FORENINGEN, LIF

n ”Vi må advare mod de hyppige præparat-skift, ændringen vil medføre for alle, der er i behandling med disse præparater. Det drejer sig for en stor dels vedkommende om patienter, der er i behandling med flere præ-parater for flere sygdomme. Det er i forvejen vanskeligt for både patient og sundhedsper-sonale at bevare overblikket over den aktu-elle medicinstatus,. (…) Risikoen for fejlme-dicinering og utilsigtede hændelser øges.” DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN

n ”Medicintilskudsnævnets indstilling bygger på et forsimplet syn på mulighederne for effektiv be-handling ved ikke tage hensyn til lægemidlernes effekt på forskellige indikationer.(...) Medicintil-skudsnævnets indstilling er ufuldstændigt oplyst, idet der ikke er taget hensyn til kliniske forskelle i lægemidlernes behandlingsmæssige effekt.” NOVAR-TIS

n ”Det synes ikke rimeligt, at ellers velbehandlede patienter udsættes for medicinskift som følge af generelle tilskudsmæssige overvejelser. Tilskuds-omlægningen vil berøre ca. 160.000 patienter, der i givet fald vil blive udsat for en unødvendig risiko for behandlingssvigt og heraf øget risiko for følge-virkninger.” SANOFI AVENTIS

n ”Ændringen (…) vil resultere i en forringelse af behandlingen for mange patienter, specielt hjerte-svigtpatienter, diabetespatienter og nefrologiske (nyre-, red.) patienter, som vil føle sig nødsaget til at skifte præparat pga. manglende tilskud med den yderligere risiko for, at patienterne falder ud af behandlingsforløb.” ASTRAZENECA

n ”Den nuværende tilskudsreform trådte i kraft for mindre end 10 måneder siden, og som konsekvens heraf blev behandlingen for tusindvis af patienter omlagt. Dette er i sig selv en markant byrde for patienter og primærsektoren generelt.” BOERINGER INGELHEIM

Kritiske høringssvar

Der skortede ikke på kritik og advarsler i de høringssvar, som patientforeninger, lægefaglige selskaber, apotekerforeningen og medicinalbranchen skrev i forbindelse med

revurderingssagen af hjerte-kar-medicin. Her et lille uddrag af de i alt 54 siders bemærkninger.


Af Lone Dybdal

De samme navne i forskelli-ge relationer. En lille kreds af eksperter går igen i de råd og nævn, der har an-svar for tildeling af tilskud

og anbefalinger af lægemidler til dan-ske patienter.

Dynamoerne blandt rådgivere og beslutningstagere er hver især repræ-senteret på en og typisk flere poster i indflydelsesrige rådgivningsorganer og mødes desuden på kryds og tværs i kraft af tillidsposter i forskellige faglige og videnskabelige netværk.

De er højt respekterede for deres indsigt og kompetence og samtidig kendte for en snusfornuftig, konser-vativ og meget økonomisk fokuseret tilgang til brug af lægemidler.

Og de lader sig ikke dupere af nye og dyrere produkter, hvis dem, man kender, grundlæggende er i orden.

De besidder en enorm faglig indsigt og et glødende engagement på et felt, hvor det økonomiske råderum kon-stant udfordres af de medicinske og behandlingsmæssige landvindinger.

Den øverste beslutningstager i me-dicinsager er Lægemiddelstyrelsen, de mest indflydelsesrige rådgivende organer er Medicintilskudsnævnet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehus-

medicin (RADS), Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og de regionale lægemiddelkomiteer. Hertil kommer lægefaglige selskaber og udvalg, bl.a. Lægemiddel- og Medikoudvalget under Lægeforeningen og Dansk Selskab for Farmakologi.

Vidtforgrenet netværkSteffen Thirstrup er det navn, man of-test støder på, når man studerer sam-mensætningen af styregrupper, ledel-ser, bestyrelser og oplægsholdere i et virvar af sammenhængende relationer omkring økonomi og medicinske an-befalinger.

Speciallægen i klinisk farmakologi er en af de mest betydende aktører, ikke blot i kraft af sin position som chef for IRF, hvis opgave det er at sikre den mest rationelle udnyttelse af læ-gemidler under hensyntagen til både virkning og økonomi, men også i kraft at sit vidtforgrenede netværk. Steffen Thirstrup blev chef for IRF i 2009. Forin-den var han overlæge i Lægemiddelsty-relsens Godkendelsesafdeling. Han har dermed godt kendskab til lægemiddel-industrien og dens udviklingsarbejde.

I Kampmanns åndI sin nuværende chefstilling videref ører han den tilgang til lægemiddelbrug, som IRF’s f ørste institutchef, dr.med.

Jens Peter Kampmann, grundlagde. Det var ham, der så at sige ”opfandt” insti-tuttet, der blev oprettet i 1999 efter for-billede fra det farmakologiske arbejde, han stod i spidsen for i Københavns Kommune på Bispebjerg Hospital.

Her arbejdede Kampmann tæt sam-men med overlæge Hanne Rolighed Christensen, der nu leder Klinisk Far-makologisk Afdeling på Bispebjerg. Den blev i 2009 kåret til landets bedste af sin slags og er blandt de f ørende inden for systematisk lægemiddelinfor-mation til lægerne, målinger og stan-dardiseringer med henblik på den mest rationelle brug af sygehusenes midler.

Da Jens Peter Kampmann efter ti års indsats stoppede på IRF, blev han hentet tilbage til Bispebjerg Hospital som overlæge, hvor han sammen med Hanne Rolighed Christensen er med til at forstærke og videreudvikle den farmakologiske indsats for hele Region Hovedstaden.

Jens Peter Kampmann er desuden formand for Dansk Selskab for Farma-kologi, her er Hanne Rolighed Chri-stensen med i bestyrelsen.

Hun er også formand for Region Hovedstadens lægemiddelkomite og medlem af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, hvis opgave er at vejlede om rationel anvendelse af dyr sygehusmedicin og lave behandlings-

ElitenEliten

sundhedsnyhederneVIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

Medicintilskudsnævnet

n Medicintilskudsnævnet rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager om sygesikringstilskud til lægemidler, både gene-relle og individuelle tilskud.

n Det består af seks læger og en repræsentant for re-gionerne udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.

Fakta

Medicin-netværket

Se reaktionerne på de ændrede tilskudsregler www.sundhedsnyhederne.dk


vejledninger, der skal sikre ensartede retningslinjer for alle regionerne.

Tre stærke i lægeudvalgSteffen Thirstrup er også med i RADS. Han er desuden med i Lægemiddel- og Medikoudvalget i Lægeforeningen. Her sidder også overlæge, dr. med. Mogens Laue Friis, formand for det indflydel-sesrige Medicintilskudsnævnet, der er rådgiver for Lægemiddelstyrelsen.

Med i Lægemiddel- og Medikoudval-get er også er praktiserende læge Yves Michel Sales, der tillige er næstformand i Lægeforeningens bestyrelse og besty-relsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation, PLO. Yves Michel Sales er herudover medlem af styregruppen for IRF, hvor Steffen Thirstrup er chef.

IRF har desuden en faglig styregrup-pe, her er Hanne Rolighed Christensen også med.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der som myndighed træffer de endelige afgørelser i medicinsager.

Leder af Lægemiddelstyrelsens sek-tion for medicintilskud og dermed ansvarlig for medicintilskudsområdet er farmaceut Karen Kolenda. En vigtig samarbejdspartner for sektionen er Me-dicintilskudsnævnet, og Karen Kolenda er fast deltager i de månedlige møder sammen med Mogens Laue Friis.

En gang i kvartalet får Medicintil-

skudsnævnet besøg af Steffen Thir-strup, der, inden det ordinære møde går i gang, orienterer om IRF’s igangvæ-rende tiltag og drøfter med nævnet, om IRF kan bistå med vejledning til læger-ne i relation til sager, der er behandlet i Medicintilskudsnævnet.

Alle sager i Medicintilskudsnæv-net og i RADS bliver behandlet under streng hensyntagen til økonomi.

Regionernes centrale aktører i den forbindelse er kontorchef i Lægemid-delafdelingen i Danske Regioner Tom-my Kjelsgaard, der er medlem af RADS, og udviklingschef Peder Ring, der er udpeget af Danske Regioner til Medi-cintilskudsnævnet. Formand for RADS er dr.med. Svend Hartling, der også er næstformand i Region Hovedstadens lægemiddelkomite, som har Hanne Ro-lighed Christensen i spidsen.

Opfordring til yngre lægerOm den lille halve snes nøgleaktører, der varetager centrale poster, heri-blandt ham selv, når det drejer sig om at anbefale og træffe beslutninger om danskernes medicin, siger Steffen Thir-strup: ”Der er en stor grad af fælles fag-lighed, som gør, at vi møder hinan-den i forskellige sammenhænge. For udenforstående kan det godt se ud som en loge eller et old boys netværk, men omvendt er det også begrænset, hvor

mange der er engageret i området, og det kan godt være et problem. Jeg sy-nes, det er vigtigt at få nye kræfter ind, og det er vigtigt med åbenhed, så man også får andre synspunkter frem. Jeg vil især opfordre yngre læger til at gå ind i arbejdet, så der kan komme et generati-onsskifte,” siger Steffen Thirstrup.

Han forstår godt, at de centrale råd-givere og beslutningstagere kan frem-stå som en sparebande, der holder på pengene især i relation til ny medicin.

”Det ligger i rollerne. Det er jo ikke, fordi man har valgt nogle særligt spa-reivrige folk, men det er, fordi de or-ganisationer, de repræsenterer, har et politisk besluttet mandat til at se nøje på de økonomiske aspekter,” forklarer Steffen Thirstrup.

Mest sundhed for pengeneOm det økonomiske aspekt siger for-mand for medicintilskudsnævnet Mo-gens Laue Friis:

”Læger har fri ordinationsret, men har også forpligtet sig til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved økonomisk ordination af lægemid-ler. Vi er med til at sikre, at vi får mest sundhed for de penge, det offentlige og patienterne betaler for lægemidler. F.eks. er det uansvarligt at behandle for 10 kr. om dagen, hvis man kan få en lige så god behandling for 1 kr. om dagen. Omkring nævnsmedlemmerne er det vigtigste for mig, at medlem-merne er kompetente, ansvarsfulde og dedikerede til deres arbejde i nævnet,” understreger Mogens Laue Friis. n

Se medicinnetværket næste side

sundhedsnyhedernesundhedsnyhedernesundhedsnyhederneVIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

sundhedsnyhedernesundhedsnyhedernesundhedsnyhederne

Rådet for anvendelse af Dyr Sygehusmedicin - RADS

n Skal sikre en ensartet brug af dyr sygehusmedicin på tværs af regioner og sygehuse. Rådet består af i alt 16 personer udpeget af henholdsvis regionerne, Sundheds-styrelsen, IRF, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og medicinindkøbscentralen Amgros.

Fakta Institut for Rationel Farmakoterapi - IRF

n Har til opgave at fremme rationel farmakoterapi og forbedre uhensigtsmæssige ordinationsvaner. IRF har en stor informationsvirksomhed omkring lægemiddelbe-handling i relation til effekt, bivirkninger og den lavest mulige behandlingspris. IRF samarbejder med regionale lægemiddelkonsulenter, med kliniske farmakologiske enheder og har også internationalt samarbejde. IRF er knyttet til Lægemiddelstyrelsen.

Fakta

Medicin-netværketEn lille kreds af økonomisk fokuserede eksperter udgør inderkredsen i et medicinsk netværk med afgørende indflydelse på danskernes lægemidler.


Medicin-netværketSteffen Thirstrup, speciallæge, ph.d., klinisk farmakologi, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF. Har i en stor del af sin karriere arbejdet som embedsmand i ledende stillinger og var med fra starten af IRF i 2000-2002 under Jens Peter Kampmanns ledelse. Er uddannet fra Aarhus Universitet 1999 og fik herefter ansættelse på Århus Univer-sitetshospital. Har desuden arbejdet som lungelæge på Hvidovre Hospital efter sin

første periode på IRF. Blev i 2004 ansat i Lægemiddelstyrelsen og var overlæge i Lægemiddelstyrelsens Godkendelsesafdeling, indtil han i november 2009 afløste Jens Peter Kampmann som chef for IRF. Steffen Thirstrup er kendt for sin ligefremme og imøde-kommende facon, har solid indsigt i, hvad der rører sig fagligt og politisk omkring medicinske emner, og er af kolleger valgt til flere lægelige tillidsposter.

Karen Kolenda,cand.pharm., sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, står i spidsen for den sektion i Lægemiddelstyrelsen, der administrerer de over 7 mia. kroner, der årligt bruges til medicintilskud, og de penge er der selvsagt mange, der har interesse i fordelingen af. Ikke mindst medicinalfirmaerne, for hvem det ofte er helt afgø-rende for både salg og forskning, hvorvidt et produkt er tilskudsberettiget eller ej. Også læger og patient-foreninger presser på for at få bestemte lægemidler på tilskudslisten. Så det kræver en vilje af stål at stå

i spidsen for et afslag. Men den vilje har Karen Kolenda, og hun stiller gerne op på øretævernes holdeplads og ar, ud fra begrundelsen, at danske patien-ter skal have den bedst mulige behandling til den lavest mulige pris. Karen Kolenda er som embedsmand klassisk, nøgtern, stringent og uhyre erfaren. Hun blev ansat i Sundhedsstyrelsen/Lægemiddelstyrelsen i 1985 efter en år-række med praktisk apoteksarbejde.

Hanne Rolighed Christensen,ledende overlæge, ph.d., Klinisk Farmakologisk Af-deling, Bispebjerg Hospital, formand for Region Ho-vedstadens lægemiddelkomite og medlem af RADS. Afdelingen på Bispebjerg er en fusion af enheder på Rigshospitalet, Gentofte og Bispebjerg, og Hanne Ro-lighed Christensen står i spidsen for den rådgivning, der ydes om alle aspekter om brugen af medicin. Sammen med regionens sygehusapotek udarbejder afdelingen på Bispebjerg medicininformation for hele regionen og indførte som den første i landet klinisk farmakologiske stuegange på afdelingerne. Hanne Rolighed Christensen er meget aktiv i debatten om ra-

tionel brug af medicin i relation til, hvad det offentlige har råd til at betale for medicin. Hun argumenterer flittigt for nødvendigheden af at prioritere og er ikke bange for at tage kontroversielle emner op, f.eks. at sætte spørgsmåls-tegn ved, hvor meget det må koste at forlænge livet med få uger.


50+ sygdomme fokus nr. 1 2010 21

Medicin-netværket

Mogens Laue Friisspecialeansvarlig overlæge, dr.med., Holbæk Sygehus på Neurologisk/Apopleksi Afdeling. Han er på femte år formand for Medicintilskudsnævnet og har dermed enorm indflydelse på, hvilke lægemidler danskerne har adgang til. Mogens Laue Friis blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1972. Herefter arbejdede han en årrække på hospitaler i det storkøbenhavnske om-råde og blev i 1989 dr.med. Hans forskningsområde har været genetiske epilepsier og tvillingeundersøgelser af epilepsi og feberkrampe. Han arbejdede som overlæge

ved Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, inden han i 2005 tiltrådte som funktionschef og ledende overlæge for den neurologiske funktion i Sygehus Vestsjælland. I arbejdet i Medicintilskudsnævnet lægger han vægt på at inddrage en bred kreds af rådgivere. Hans overordnede målsætning er at sikre optimal behandling til en pris, der er økonomisk forsvarlig for både patienter og for samfundet.

Jens Peter Kampmann,overlæge, Bispebjerg Hospital, speciallæge i intern medicin, medi-cinske lungesygdomme og klinisk farmakologi. Har i mere end 35 år haft afgørende indflydelse på ud-viklingen af klinisk farmakologi, omkostningsbevidst ordination og brug af medicin. Det er foregået på arbejdspladserne Bispebjerg Hospi-tal, hvor han var overlæge 1987-99, og de følgende 10 år på IRF, som

han var ophavsmand til, og desuden via tillidsposter og utallige undervisningsforløb. Jens Peter Kampmann har defineret rationel farmakoterapi som behandling, der giver den største virkning med de mindst alvorlige og færreste bivirkninger til lavest mulig pris. Han stoppede på IRF i 2009 og kunne have trukket sig tilbage efter en lang kar-riere, der startede med embedseksamen ved Københavns Universitet i 1967. Han har imidlertid valgt at fortsætte den farmakologiske indsats, han brænder så glødende for, på Bispebjerg Hospital.

Yves Michel Sales,praktiserende læge i Valby. Han har altid sideløbende med sin praksis været aktiv i det lægepolitiske arbejde. Han har stor gennemslagskraft blandt kol-leger, er højt respekteret og valgt til flere tillidsposter i lægefaglige sam-menhænge. Han har været formand for Lægeforeningen og er nu formand for foreningens Lægemiddel- og Medikoudvalg og dermed stærkt involveret i medicinske drøftelser og anbefalinger til lægerne. Udgangspunktet for udvalgets arbejde er bl.a. Lægeforeningens lægemiddelpolitik, herunder udvikling og adgang til at sikre billige og effektive lægemidler samt rigtig og sikker anvendelse. Yves Michel Sales finder det naturligt, at der indgår økonomiske overvejelser i forbindelse med valg af behandling, og at der ned-

sættes særlige råd til at fremme de økonomiske aspekter. Det er ikke noget problem, så længe der er lægefaglig ekspertise i udvalgene, mener han.

Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011


Af Lone Dybdal

Scenen er et apotek i Roskilde. Hovednavnet er Steffen Thir-strup.

På samme tid som festi-valgæster og stjerner i musik-

branchen i sommeren 2010 invaderede byen, fik også chefen for Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF, en plads i rampelyset.

Foran snurrende kameraer og med apoteksassistenter i kulissen og som-merklædte kunder i butikken spillede Steffen Thirstrup hovedrollen i den film, som Lægemiddelstyrelsen har la-det indspille i anledning af den store

omlægning af tilskuddene til blod-tryks- og mavesårsmedicin.

Filmen er vist mange gange på dansk tv, set af hundredtusinder af danskere og ligger til fri download på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

En rigtig succes – skulle man mene.I dag er Steffen Thirstrup ikke så

sikker. Efter at have mødt både undren og kritiske røster over sin medvirken i filmen, hvor han med entusiasme for-tæller, at patienter kan spare 700 kr. og samfundshusholdningen 300 mio. kr. ved at skifte dyr blodtryksmedicin ud med billig, så beklager han i dag, at han med sin rolle i filmen har skabt forvirring om, hvilke interesser han og IRF varetager.

Signalforvirring”Jeg er ked af, at filmen har skabt sig-nalforvirring om, hvorvidt IRF og de ansvarlige for tilskudsafgørelser er to uafhængige størrelser. Den faldgrube

var jeg slet ikke opmærksom på, da vi lavede filmen. Jeg var med, fordi jeg mener, at IRF godt kunne slå på trom-me for de her ændringer, så patienter og læger kunne komme igennem for-løbet på en god måde,” siger Steffen Thirstrup, der tydeligt husker dagen med filmoptagelserne.

”Jeg var ved at komme for sent på grund af al den trafik, der var af festi-valdeltagere i byen,” mindes han.

Det var Lægemiddelstyrelsens pres-sechef, der havde opfordret Steffen Thirstrup til at medvirke i filmen, og han sagde ja uden betænkeligheder.

Kritik fra LifBlandt kritikerne af hans optræden er Lægemiddel Industri Foreningen, Lifs direktør Ida Sofie Jensen, der undrer sig over, at IRF-chefen reklamerer for en sag, som Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen er ansvarlige for.

”Jeg kan kun gentage meget klart, at IRF har ikke noget med Medicintil-skudsnævnets arbejde at gøre, og vi har ikke noget med sektionen for me-dicintilskud i Lægemiddelstyrelsen at gøre, andet end at vi bor i samme hus. Det er vigtigt for mig at sende det klare budskab, at IRF er altså ikke en del af tilskudsafdelingen, selv om nogen nok har fået det indtryk. Det er klart, at in-dustrien er meget på vagt over for det her, og det kan jo hurtigt se ud, som om det er IRF der støber kuglerne, men sådan foregår det altså ikke,” under-streger Steffen Thistrup, der fremover vil tænke sig grundigt om, inden han siger ja til flere filmroller.

”Vi har talt om det internt, og jeg vil drøfte med Medicintilskudsnævnet, at vi skal være meget opmærksomme på, at der ikke bliver signalforvirring. Der er ikke sket stor skade, men vi er blevet klogere. Jeg skulle ikke have stillet op, de skulle have fundet en anden,” kon-staterer IRF-chefen. n

Film om tilskudsændringer sår tvivl om IRF-chef Steffen Thirstrups rolle som uafhængig rådgiver. Chefen selv beklager sin optræden.

IRF-chef beklager filmoptræden

Chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, Steffen Thirstrup, fortryder sin tv-optræden.

Steffen Thirstrup- IRF-chef

Der er ikke sket stor skade, men vi er blevet klogere. Jeg skulle ikke have stillet op, de skulle have fundet en anden

Spotlight


Af Sally Dorset, foto: Sara Skytte

”Det er uetisk, at vi tvinges til at bruge noget, der ikke er klinisk godkendt, og som ikke har indikationen til den behandling, vi giver.”

Sådan siger formanden for Danske Dermato-venerologers Organisation, DDO, dermatolog Bo Lasthein Ander-sen, om tilskudsnævnets stramning af retningslinjerne for at opnå tilskud til behandling med lægemidlet Toctino til svær kronisk håndeksem.

Han har på vegne af de privatprak-tiserende dermatologer klaget til til-skudsnævnet over de stramninger, der

blev indf ørt i foråret. Det samme har firmaet Basilea A/S, der står bag mar-kedsf øringen af Toctino. Her går man så langt, at man if ølge direktøren over-vejer et sagsanlæg, hvis man ikke får medhold.

”Det er helt utroligt, at patienterne ikke kan få det foreløbigt eneste god-kendte og afprøvede middel mod svær håndeksem, ” siger Bo Lasthein Ander-sen. ”Tværtimod vil myndighederne have, at vi skal prøve os frem med nogle midler, der hverken er godkendt eller afprøvet til håndeksem, og som har nogle alvorlige bivirkninger.

Det er et udtryk for en uacceptabel og restriktiv topstyring, som ikke hører

nogen steder hjemme,” siger Bo Last-hein Andersen, der tilf øjer, at den frie ordinationsret efterhånden er en saga blot.

Kan give fosterskaderBo Lasthein Andersen siger, at flere af hans patienter har mistet deres arbejde på grund af deres eksem.

”Og det er jo vanvittigt, når vi står med et middel, som vi ved, kan hjælpe dem. Dertil kommer, at myndighe-derne er med til at bestemme, hvornår unge kvinder i den f ødedygtige alder skal have børn. Det er urimeligt.”

Årsagen er, at nogle af de billige midler, dermatologerne tvinges til at afprøve på deres patienter, kan give alvorlige fosterskader. ”Kvinderne må ikke blive gravide to år efter, de har brugt midlerne. Med Toctino handler det kun om fem til seks uger,” siger han.

Han medgiver, at Toctino er et dyrt produkt, der både skal søges enkelt-tilskud og kronikertilskud til. ”Alligevel har patienterne en egenbetaling på ca. 3.000 kr., og det må siges at være nok. De færreste har råd til selv at betale for behandlingen, hvis de ikke kan få til-skud til den,” siger han.

FrafaldBo Lasthein Andersen fortæller, at flere af hans patienter nægter at være prø-veklude for billig medicin, der ikke er godkendt til kronisk håndeksem. ”Og det kan jeg da godt forstå, især når man ved, at vi har en medicin, der med stor succes er afprøvet på et stort materiale.

Tidligere har vi kunnet hjælpe alle vores patienter, men det kan vi altså ikke mere. Så der er i den grad tale om et tilbageskridt, der kun tjener et for-mål, nemlig besparelser. Patienternes ve og vel blæser man på,” siger derma-tolog Bo Lasthein Andersen. n

Nu er nok nok. De privatpraktiserende hudlæger raser mod Til-skudsnævnet, og medicinalfirmaet Basilea A/S overvejer sagsan-læg, hvis nævnet fortsat ikke vil give tilskud til det, fagfolkene anser for at være den mest effektive medicin mod kronisk håndeksem på markedet.

På barrikaderne

Håndeksem

Omkring hver 10. voksne dansker har håndeksem. I mange tilfælde opstår håndeksem før 20-års alderen, og kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. Håndeksem kan være arbejdsbetinget. Der anmeldes ca. 2.000 tilfælde om året til Arbejdsskadestyrelsen, som anerkender 2/3 af dem.

De mest udsatte erhverv er:n Kokn Slagtern Murern Mekanikern Frisørn Høretekniker (arbejder med acrylater)n Der er også anmeldelser fra rengøringsbranchen og fra dem, der arbejder i sundhedssektoren, f.eks. sygeplejersker.

Fakta KILDE: ASTMA-ALLERGI DANMARK

Formand for Danske Dermato-venerologers Organisation, Bo Lasthein Andersen kritiserer, at patienterne ikke kan få det eneste godkendte og afprøvede middel mod svær eksem.



Foreningen Danske Patienter er langtfra tilfreds med de nye tilskudsregler til blodtryks-sænkende medicin og mave-sårsmedicin. Foreningen giver

reglerne prædikatet ”uigennemtænkte besparelser”.

Folketinget har pålagt Lægemiddel-styrelsen regelmæssigt at revurdere, om forudsætningerne omkring tilskud til forskellig medicin fortsat har gyldighed.

15. november fjernede Medicintil-skudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen det generelle tilskud til en lang række produkter mod de to lidelser. Det har tvunget flere hundredtusinde patienter til at skifte medicin for at undgå en markant stigning i medicinudgifter. Men et skift, der if ølge Danske Patien-ter kan få alvorlige konsekvenser for nogle patienter.

”Vi ved med sikkerhed, at f.eks. mange ældre mennesker holder op

med at tage deres livsnødvendige me-dicin, når de bliver tvunget til at skifte produkt. Et skift skaber utryghed. Ca. hver tiende patient undlader helt at tage sin daglige medicin eller holder en pause,” påpeger Danske Patienters formand Lars Engberg.

”Den angst, et medicinskifte ofte medfører, er et helt urimeligt pres at læg-ge på patienter, der tager livsnødvendig medicin. De færreste kan overskue det.”

Overordnet har Danske Patienter ikke noget imod en undersøgelse med fokus på, om billige analogprodukter kan erstatte den dyre medicin. Men inden man fjerner tilskud, mener for-eningen, at virkninger og bivirkninger ved den billigere og ofte ældre medicin skal være fuldt ud klarlagt.

”Problemet i denne sag er,” siger formanden, ”at Lægemiddelstyrelsen som udgangspunkt skal spare et be-stemt beløb. Vi må konstatere, at der ligger et stort politisk pres på styrelsen. Vores frygt er dels, at målet i sig selv

Politikerne ta’r de svageste som gidsler i spareøvelsenFjernelsen af medicintilskud kan få alvorlige konsekvenser for tusindvis af patienter. ”Vi ved med sikkerhed, at mange ældre holder op med at tage deres nødvendige medicin, når de bliver tvunget til at skifte produkt,” siger foreningen Danske Patien-ters formand, Lars Engberg. ”Der er helt klart tænkt mere på pengene end sikkerheden. Patienterne har ingen rettigheder eller klagemuligheder. Syge patienter skal ha’ den medicin, de har brug for. Det har de ganske enkelt krav på.”

Lars Engberg

Vi ved med sikkerhed, at f.eks. mange ældre mennesker holder op med at tage deres livsnød-vendige medicin, når de bliver tvunget til at skifte produkt

Lars Engberg

Formand for Danske Patienter, er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Han er medlem af regionsrådet for Region Hovedstaden, valgt af Socialdemokratiet. Han blev medlem af Kø-benhavns Borgerrepræsentation i 1982 og var medlem til 2005. Han har været Teknik-og Mil-

jøborgmester 1990-1992, Sundhedsborgmester 1992-1997 og overborgmester 2004-2005.

Fokus

Rigets tilstand


bliver at ramme det aftalte beløb, dels at den øvelse kan gøres ved at klippe en hæl og hugge en tå for at få pengene hjem, dels at Medicintilskudsnævnet vil være fristet til at gå på kompromis med fagligheden. Sådan en undersøgelse om ændrede tilskud skal laves i ”freds-tid” - uafhængigt af besparelseskrav.”

”Med den nye tilskudsordning bli-ver patienterne skåret over én kam. Der bliver ikke tænkt på den enkelte. Selv-f ølgelig kommer der en vurdering fra den praktise-rende læge, men lægernes valgmulig-hed, når det gælder medicin, er langt mindre end tidligere. Patienterne vil al-tid kunne risikere ikke at få den bedste medicin.” Lars Engberg vil ikke kom-mentere, hvorvidt den bedste også i visse tilfælde kan være den billigste.

”Men vi ved, at de dyre produkter ofte er de nyeste, og de kan mere - de er mere effektive. Det kan godt være, det billige produkt kan det samme som det dyre i forhold til hovedårsagen til patientens sygdom, men de billigere produkter har ofte langt flere eller an-dre bivirkninger.”

Hvilke rettigheder har patienterne?”Det ved jeg faktisk ikke. Ingen - er mit gæt. Der er ikke udarbejdet formelle

klagemuligheder. Patienterne kan tale med deres praktiserende læge, men det tror jeg ikke, lægerne er så glade for. Det tager tid. Lægerne kan også i visse specielle tilfælde søge om enkelttil-skud, men jeg tror ikke, den mulighed vil blive brugt i nogen særlig grad. Det er igen ekstra papirarbejde for lægerne, og de får ikke penge for det. Det op-

timale forløb hos den praktiserende læge er, at denne bruger tid på at sætte sig ind i Læ-gemiddelstyrel-sens retningslinjer, og hvis det er fag-

ligt begrundet, fastholder, at patienten skal have den hidtidige medicin ved at søge om enkelttilskud.”

Lars Engberg mener, at den nye ord-ning vil ramme de ressourcesvage pa-tienter – de mennesker, der ikke magter at gå op og brokke sig hos lægen, hvis de f øler sig utrygge, eller hvis de får alvorlige bivirkninger med den nye me-dicin. Og det er igen ofte de ældre.

Dikteret af ministerenPå spørgsmålet om, hvor meget poli-tikerne har haft fokus på patienternes sikkerhed, svarer han:

”Der er helt klart tænkt mest på pen-gene. Dette er en spareøvelse. Også hospi-talerne er i færd med en gennemgang af medicinen med henblik på at spare. De

får ligeledes langt færre valgmuligheder, når det gælder medicin. Og det er de bil-ligste, lægerne kan vælge imellem. Regio-nerne skal jo spare penge.”

Er jeres organisation blevet hørt?”Nej, vi er på intet tidspunkt blevet hørt. Lægemiddelstyrelsen har bare fået et diktat af ministeren. Det havde været rimeligt, om vi var blevet hørt. Vi ville til enhver tid anbefale en undersø-gelse, men det er de faglige spørgsmål og resultater, der skal tælle, ikke den økonomiske gevinst.”

”Jeg frygter, at den nye tilskudsord-ning vil hæmme brugen af ny medicin. Derudover vil patienterne blive tvun-get til at leve med bivirkningerne ved skiftet til en anden medicin end den, der måske har hjulpet dem i mange år. Alternativet for dem er at betale af egen lomme for den medicin, de har gode erfaringer med.”

”Samfundsøkonomien kan nok spare på medicinudgifterne, men får folk ikke den medicin, de har brug for, vælger nogle helt at droppe den for derefter at blive syge. Skal de indlægges og er ude af stand til at passe deres ar-bejde, øger det udgifterne og koster fra andre kasser. Besparelserne på medi-cin forsvinder hurtigt ud i den blå luft. Dette her er ikke gennemtænkt. Syge danskere skal ha’ den medicin, de har brug for. Det har de ganske enkelt krav på.” n

Lars Engberg

Det havde været rimeligt, om vi var blevet hørt. Vi ville til enhver

tid anbefale en undersøgelse

Lars Engberg, formand for Danske Patienter, frygter, at de aftalte sparemål kun opnås ved at hugge en hæl og klippe en tå.



Hjertesygeplejerske Hanne Balle har travlt for tiden. For hende personligt er konsekvensen af revurderingen af tilskud til hjertemedicin, at bekymrede hjertepatienter i stort tal ringer til Hjerteforeningens rådgivning.

”De er enormt usikre. Patienterne bliver tabere i det her. De f øler sig magtesløse, og mange holder simpelthen op med at tage deres medicin…”

Hanne Balle, regionsleder i Hjerteforeningens rådgivning i Næstved, er den seneste tid blevet mødt af et stigende antal hjertepatienter, der er urolige over konsekvenserne ved det medicinskift, de alle har været igennem.

”Mange patienter har i forvejen et kritisk forhold til me-dicin, og vores opgave er ofte at sørge for at holde dem i be-

handlingen, når de er fristet til at droppe den. Når de nu skal have noget andet eller deres medicin bliver dyrere, så ringer de til os. Mange ved rigtig meget om medicin, men mange er også ydmyge og tør ikke sige det til deres læge, hvis de ikke er glade for den nye medicin,” fortæller hun.

”Den sociale ulighed spiller også ind her. Der er patienter, som får at vide af lægen, at den nye medicin er lige så god som den de fik f ør, men de kan mærke på deres egen krop, at det ikke passer. Men de tør ikke sige det. Og så bliver de utrygge.”

Snigende sygdomHanne Balle kan ikke sætte tal på hvor mange patienter, der dropper medicinen, når de tvinges til at skifte produkt. Og da

Patienter dropper livsvigtig medicin

160.000 ellers velbehandlede hjertepatienter har de seneste måneder skiftet medicin.

Konsekvensen ses allerede: Mange er usikre og holder helt op med at tage medicinen.

Forsker kalder det respektløst både over for patienten og over for lægen.

Utryghed

Hanne Balle, regionsleder i Hjerteforeningen

Mange patienter har i forvejen et kritisk forhold til medicin, og vores opgave er ofte at sørge for at holde dem i behandlingen, når de er fristet til at droppe den. Når de nu skal have noget andet eller deres medicin bliver dyrere, så ringer de til os


det ikke er en del af det store projekt med revurdering af til-skud at undersøge konsekvenser i form af frafald, vil vi heller ikke senere få tal på frafaldsprocenten.

Omlægning af tilskud på hypertensionsområdet i novem-ber 2010 indebærer, at 160.000 patienter har skiftet medicin. Den umiddelbare samfundsmæssige gevinst gættes til at ligge på 300 mio. kr., men hovedparten af de omhandlede pa-tienter har fået lægemidler, som allerede i 2011 går af patent og derfor bliver billigere. Så der kan sættes spørgsmålstegn ved regnestykket.

Tryghed og komplianceSymptomer på netop dette sygdomsområde er snigende, og der kan være grund til at frygte, at fristelsen til at droppe

medicinen her vil være ekstra stor. Konsekvenser af de mange medicinskift, f.eks. i form af frafald, undersøges dog ikke af Lægemiddelstyrelsen.

Men Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet står bag en anden undersøgelse: ’Generisk Substitution – indflydelse på medicinbrugernes tryghed og kompliance´.

Undersøgelsen, der er finansieret af Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse, dokumenterer, at 6,9 pct. af de patien-ter, der skifter til generisk medicin, falder fra behandlingen. Overf ører man det tal til de hypertensionspatienter, der netop har skiftet medicin, vil det betyde, at mindst 4.000 patienter vil droppe behandlingen som f ølge af de nye regler for tilskud.

Man kan gætte, at tallet vil blive endnu større, da der her er tale om skift mellem produkter med forskellige aktive ind-holdsstoffer.

Professor Jens Søndergaard er en af forskerne bag under-søgelsen: ”Selvf ølgelig skal vi spare, det er sund fornuft, så det kan vi ikke blive uenige om. Men det skal være uden, at det koster noget for patienten. Det er implementeringen, vi er utilfredse med. For lægen giver det bøvl. For patienterne er det møgirriterende, ingen tvivl om, at det tager tid for lægen, og det tager tid for patienten. Og det er jo altid de svage, det går ud over. Vi ved meget lidt om, hvad der sker. Men det har betydning for kompliance, selvf ølgelig må det have det ,” si-ger professor Jens Søndergaard.

Pædagogisk indsats”Sådan er det tit – man indf ører noget, men glemmer at tage den praktiserende læge med på råd, og det er nu en gang i almen praksis, at slige tiltag skal gennemf øres. Det oplever vi som respektløst, både over for patienterne og over for læ-gen. Ændringer i patientens me-dicinering forudsætter en solid pædagogisk indsats – ellers giver det usikkerhed. I den svære pro-ces med omstilling af medicinen er det derfor afgørende at ind-drage de praktiserende læger i videst muligt omfang,” siger han.

”Vi ved, at medicinskift giver utryghed hos patienterne, og at der er risiko for, at hjertepatien-ter falder fra behandlingen, når de skifter til ny medicin. Jeg vil opfordre Sundhedsstyrelsen til at overvåge konsekvenserne og her-efter kritisk vurdere betydningen for hjertepatienterne,” siger for-mand for Hjerteforeningen, over-læge dr.med. Peter Clemmensen, Rigshospitalets hjertecenter. n

Jens Søndergaard

Læge, ph.d., professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjene-steforskning under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet siden 2008.Siden 2002 har Jens Søndergaard været seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet og fra 2006 tillige lektor i almen medicin ved Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Samtidig har han været praktiserende læge på deltid i Middelfart og i Odense. Jens Søndergaard er uddannet til speciallæge i almen medicin

og i klinisk farmakologi, og han har siden sin kandidateksamen beskæftiget sig med forskning med fokus på ordination og brug af lægemidler samt i forløb af kroniske sygdomme. I 2002 forsvarede han således sin ph.d-afhandling inden for emnet med titlen: ’Feedback on general practitioners’ prescribing patterns’.

Fokus

Hanne Balle ringes ned af hjerte-patienter, som er utrygge ved at have skiftet medicin. Nogle oplever, at den nye medicin faktisk virker anderledes end den tidligere – selvom deres læge siger, at der ikke er forskel.

Hanne Balle

Den sociale ulighed spiller også ind her


Sådan ligger landet

FAKTA om lov - tilskud og kemiSådan er reglerne for, hvordan tilskud til medicin kommer det enkelte produkt og den enkelte patient til gode. De danner grundlaget for den politiske beslutning om, at medicintilskud fremover jævnligt skal revurderes.

LOVENDet er Lægemiddelstyrelsen, der er ansvarlig for tilskuds-

omlægningen. Folketinget besluttede i 2004, at Læge-

middelstyrelsen løbende skal gennemgå alle lægemidlers

tilskudsstatus. Lovgrundlaget for revurdering og stop for

tilskud til medicin er beskrevet i betænkning nr. 1444 fra

maj 2004 om medicintilskud og rigtig anvendelse af læ-

gemidler.I anbefalingen står bl.a., at: ”tilskudsafgørelser ikke skal

have karakter af permanente beslutninger om disse læ-

gemidlers tilskudsstatus, idet de forudsætninger, som var

afgørende for, at der oprindeligt blev truffet afgørelse om

eksempelvis generelt tilskud til et lægemiddel, kan ændre

sig over tid”.

Betænkningen dannede grundlag for en bekendtgørelse

til Sundhedsloven, som folketinget vedtog 17. marts 2005.

TilskudsmulighederDer er tre tilskudsgrupper for receptpligtig medicin:

Generelt tilskudGenerelt medicintilskud betyder, at alle patienter automa-

tisk får tilskud til medicinen, når den er ordineret af lægen

og købes på apoteket. Tilskuddet udløses med det samme

og administreres helt automatisk via apoteket, når man

henter og betaler medicinen.

Generelt klausuleret tilskud

Tilskud til lægemidler med generelt klausuleret tilskud

ydes, når patienten opfylder bestemte kriterier inden for

en sygdomsgruppe. Det er patientens læge, der vurderer,

om patienten opfylder betingelserne, f.eks. hvis andre

præparater har givet bivirkninger eller behandlingen har

været utilstrækkelig. Lægen noterer ”tilskud” på recep-

ten, hvorefter tilskuddet udløses automatisk, når patien-

ten køber sin medicin.

EnkelttilskudHvis et lægemiddel ikke får generelt eller klausuleret

tilskud, kan lægen søge om enkelttilskud til sin patient.

Lægen skal her skrive en begrundet ansøgning til Læ-

gemiddelstyrelsen og beskrive patientens behov og syg-

domsforløb. Ansøgningen vurderes i Lægemiddelstyrelsen

og i tvivlstilfælde også i Medicintilskudsnævnet. Sagsbe-

handlingen varer fra 14 dage til 2 måneder. Nogle læger

tager et gebyr for at skrive en enkelttilskudsansøgning.

Kemi i lægemidler GeneriskeMedicin med indhold af nøjagtigt de samme lægemid-

delstoffer er generiske. Kemisk set er lægemidlerne helt

identiske.

Analoge Lægemidler, der bruges mod samme lidelse. De kan i prin-

cippet det samme, men stofferne i lægemidlerne er ikke

fuldstændigt kemisk identiske.

Tilskudn De danske tilskudsregler er baseret på et generisk (sy-

nonymt) tilskudssystem. Her ydes tilskud til det billigste

produkt inden for de respektive generiske grupper. Man

kan også få tilskud til et dyrere produkt i samme generi-

ske gruppe. Her ydes så tilskud svarende til det billigste.

Tilskudsstatus kan ikke overføres til analoge produkter,

selv om de bruges mod samme lidelse.

n I sagen om blodtryksmidlerne er der tale om to forskel-

lige grupper:

n Der er nu bevilget generelt tilskud til de generisk identi-

ske losartanprodukter.

De blodtryksmidler, der ikke længere er tilskudsberet-


tigede, er analoge produkter, dvs. at de kemisk set

ikke er identiske med losartanpræparaterne.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen, Medicintilskudsnævnet

og Institut for Rationel Farmakoterapi kan lægemid-

lerne præcis det samme. Lægemiddelproducenterne

og lægelige eksperter påpeger, at der er forskelle på

produkterne.

n Foruden losartanprodukterne ydes også tilskud til

de billigste blandt ace-hæmmerne.

Tilskudsændringen til hjerte-kar-medicin omfatter

også de såkaldte reninhæmmere med stoffet aliski-

ren. Disse har også mistet tilskud. Lægemiddelsty-

relsen begrunder med, at behandlingseffekten ikke

står mål med prisen på godt 11 kr. i døgnet. I stedet

anbefales ace-hæmmer eller losartan. Tilskud til alis-

kirenprodukter kan kun opnås, hvis lægen søger om

enkelttilskud for sin patient.

Medicin til hjerte-kar-lidelserAce-hæmmere

Angiotensin-2-antagonister (a2a)

Reninhæmmere

Gruppen af angiotensin-2-antagonister indeholder

analoge lægemidler, dvs. at produkterne kemisk set

ikke er ens. De har ”klasseefekt”, dvs. at de i princip-

pet virker ens. Kun a2a-produkter med det aktive

stof losartan, der er det billigste, får nu generelt til-

skud.Andre a2a-stoffer er: irbesartan, candesartan, vals-

artan, telmisartan, olmesartan, eprosartan. Mange af

stofferne indgår i kombinationsprodukter.

Mavesårsmedicin:Lægemidlerne Omeprazol, Lansoprazol og Pantopra-

zol har generelt tilskud. Tilskud til alle øvrige læge-

midler i gruppen er fjernet.



Download Fokusmagasinet på

www.sundhedsnyhederne.dk


Af Sally Dorset

Er der noget, eksperterne er enige om, så er det, at der skal spares, hvor det er muligt. Men de er også enige om, at besparelserne ikke må gå ud over pa-tienterne, og det er, hvad de frygter i forbindelse med danmarkshistoriens største omlægning af

medicintilskud, hvor tilskuddene til 300.000 hjerte- og mave-sårspatienter for nylig blev fjernet.

”I Danmark har vi altid slået på, at patienterne skal have den bedste behandling, og derfor er det ikke i orden, at myndighederne nu lægger restriktioner på den moderne behandling, vi som eksperter har fundet frem til i forhold til evidens,” siger ledende overlæge, dr.med. Steen Husted fra Medicinsk-Kardiologisk Afdeling på Århus Uni-versitetshospital.

”Såvel Dansk Selskab for Apoplek-si, Dansk Hypertensions Selskab som Dansk Kardiologisk Selskab har prote-steret over tilskudsændringerne, fordi

de rammer den moderne, evidensbaserede medicin, som vi har med i vores guidelines til vore kolleger. I stedet vil myndighederne have os til at anvende medicin, som er af en anden klasse og/eller ikke har samme dokumentation. Det er ikke i orden, fordi det kan blive sværere at styre patienternes sygdom tilfredsstillende. Desuden er det usikkert, om patien-terne opnår samme effekt,” siger Steen Husted.

Ukendte konsekvenser”Samfundsøkonomisk kan man sikkert spare en masse ved at fjerne tilskuddene, men hvad med patienterne? Vi læger tager selvf ølgelig hensyn til prisen, når vi vælger medicin, og vi vælger ikke behandling på baggrund af, hvad medicinalin-

dustrien siger. Vi anvender den medicin, som vi ved, giver de bedste, hurtigste og mest effektive resultater på baggrund af evidens. Fremover kan vi ikke vælge frit, og vi kender ikke konsekvenserne. Det er ikke o.k.,” siger Steen Husted.

Han bakkes op af Hjerteforeningens forskningschef, overlæge på Hvidovre

Steen Husted

Det er hverken sygehusene eller lægerne, der er taberne.

Det er i sidste ende patienterne

VINDERPATIENT

TABERPATIENT

VINDERPATIENT

TABERPATIENT

VINDERPATIENT

TABERPATIENT

Besparelser bør komme patienterne til gode

Politikerne er modige, når de tør overhøre de medicinske selskabers advarsler, mener ledende overlæge, dr.med. Steen Husted fra Medicinsk-Kardiologisk Afdeling

på Århus Universitetshospital. Hjerteforeningen kræver tilbundsgående undersøgelse af konsekvenserne af medicinskift fra dyr til billig medicin.

Steen Husted

I princippet er der ingen forskel på hjerte- og cancerpatienter, fordi dødeligheden for mange hjertepatienter er lige så høj som for cancerpatienterne

Retfærdighed


Hospital, Gorm B. Jensen, der er enig i, at der naturligvis skal spares, hvis besparelserne er sundhedsmæssigt neutrale.

”Men det ved vi bare ikke, og derfor må vi kræve, at det skal tilbundsgående undersøges, om der er konsekvenser ved at skifte fra dyr til billig medicin. Og hvilke økonomiske kon-sekvenser det kan have andre steder i systemet,” siger han.

”Det er ufatteligt, at det ikke er blevet undersøgt, f ør man fjernede tilskuddene”, siger han.

Bedre patientforløbSteen Husted og mange af hans kolleger lægger ikke skjul på, at de er trætte af den mistænkeliggørelse, de f øler sig udsat for af politikerne, for at bruge for mange penge.

”Hvis man fjerner tilskuddene, for at det kan komme patienterne til gode på en anden måde, kunne der måske være en form for fornuft i det. Så kunne vi måske behandle patienterne hurtigere og f ølge dem tættere, så vi kunne gøre patientforløbene bedre. Det kunne endog være, at man kun-ne genindf øre de aftaler, som man mange steder har måttet opsige med speciallægerne, så behandlingen igen kunne komme op på et højt fagligt niveau.

Besparelserne kunne også gå til hjertepakkeforløbene, der jo kun hjælper nogle hjertepatienter.

Man kunne bruge pengene til at yde større økonomisk back-up. Der er givet penge til pukkelafvikling, men det er i høj grad op til de enkelte sygehuse at implementere pak-kerne. Så de penge, der spares på medicinen, kunne gå til bedre og hurtigere implementering af pakkerne og til de grupper af hjertepatienter, der ikke er med i pakkerne. Men det er desværre ikke tilfældet. Det er hverken sygehusene el-ler lægerne, der er taberne. Det er i sidste ende patienterne,” siger Steen Husted.

Forskningschef Gorm B. Jensen er enig i, at besparelserne burde komme patienterne til gode. ”Man burde bruge pen-gene til bedre patientinformation enten hos de praktiserende læger eller på apotekerne.

Vi ved, at medicinskift giver problemer for mange patien-ter, og derfor burde man lave en ordning, så de patienter, der er i tvivl, kunne få mere, bedre og individuel information,” siger han.

Modige politikereSteen Husted mener, at politikerne er modige, når de tør prioritere på lægernes og samtidig også patienternes vegne.

”De vælger at overhøre evidens og indf ører restriktioner på ét område samtidig med, at de giver til et andet. I finanslo-ven gives der igen penge til cancerpatienterne, men i princip-pet er der ingen forskel på hjerte- og cancerpatienter, fordi dødeligheden for mange hjertepatienter er lige så høj som for cancerpatienterne. Og så er det, man kan spørge sig selv, om det er i orden, at en patientgruppe skal betale for en an-den. Det tror jeg ikke, de mennesker, der eksempelvis lider af svigtende hjertefunktion, mener,” siger Steen Husted. n

Ledende overlæge, dr.med. Steen Husted

I Danmark har vi altid slået på, at patienterne skal have den bedste behandling, og derfor er det ikke i orden, at myndighederne nu lægger restriktioner på den moderne behandling, vi som eksperter har fundet frem til i forhold til evidens

Ledende overlæge, dr.med. Steen Husted

Hvis man fjerner tilskuddene, for at det kan komme patienterne til gode på en anden måde, kunne der måske være en form for fornuft i det. Så kunne vi måske behandle patienterne hurtigere og følge dem tættere, så vi kunne gøre patient-forløbene bedre. Det kunne endog være, at man kunne genindføre de aftaler, som man mange steder har måttet opsige med speciallægerne, så behandlingen igen kunne komme op på et højt fagligt niveau

Forskningschef, overlæge Gorm B. Jensen

Det skal tilbundsgående undersøges, om der er konsekvenser ved at skifte fra dyr til billig medicin

FOTOGRAF: KLAVS BO CHRISTENSEN

VINDERPATIENT

TABERPATIENT

VINDERPATIENT

TABERPATIENT

VINDERPATIENT

TABERPATIENT

Blodprop? Nej tak!Er du i blodfortyndende behandling (antikoagulation) med enten Marevan® eller Marcoumar®, så er Blodprop- og AK-Patientforeningen måske noget for dig?

Vore mærkesager er bl.a. vejledning om AK-patienters kost og selvstyret behandling.

Kontakt foreningen på [email protected] eller på tlf. 70 20 86 03. Besøg os på hjemmesiden www.akpatient.dk for nærmere information.


Af Sally Dorset, foto: Sara Skytte

”Som specialister har vi årelang erfaring i at vurdere vores patienter, så vi ud fra deres symptomer ved, hvilke midler der virker hurtigst og bedst, og pa-tienterne hurtigere får det bedre. Den viden bliver fuldkommen negligeret, hvis myndighederne piller

ved tilskuddene til vores psykiatriske patienter, og det kom-mer til at koste samfundet dyrt, fordi folk så vil være syge og uarbejdsdygtige længere.”

Ordene kommer fra speciallæge i psykiatri Jette La Bi-anca, der påpeger, at billige præparater ofte har en række

bivirkninger, der gør, at pa-tienterne må igennem flere præparatskift, f ør man fin-der det rigtige. ”Og så kunne man lige så godt have valgt det, man egentlig ville, f ørste gang,” siger hun.

Hun bakkes op af profes-sor, overlæge, dr.med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Ho-spital i Risskov. ”Nogle pa-

tienter skal prøve et til to præparater, f ør vi finder det rigtige, mens andre måske skal igennem tre til fire skift, f ør der er or-dentlig effekt og få bivirkninger. Det kan tage et, nogle gange to år, f ør vi finder det rigtige præparat. Fjerner man tilskud-dene, vil patienterne blive slået hjem, og så kan de begynde forfra,” siger han.

Statistik duer ikke”I Medicintilskudsnævnet bygger man sine beslutninger på store statistiske undersøgelser, fordi ingen af medlemmerne

kender til eller har arbejdet med psykiatriske patienter. Så-danne undersøgelser er uundværlige, men det er også vigtigt at vide, at når man behandler den enkelte patient, er der me-get store individuelle forskelle mht. effekt og bivirkninger,” siger Poul Videbech.

”Sundhedsstyrelsens retningslinjer er meget vigtige, og da jeg opdagede, at de ikke havde fået dem i nævnet, måtte jeg sende dem til dem. Og man må da som minimum kræve, at den ene statslige organisation ved, hvad den anden gør. Men sådan er det tilsyneladende desværre ikke,” siger han.

Poul Videbech og Jette la Bianca frygter, at tilskudsnævnet vil agere ligesom ved hjertemidlerne, hvor man med et pen-nestrøg fjernede en lang række tilskud.

”Hvis patienterne bliver slået tilbage, er der naturligvis mulighed for at søge tilskud, men det tager tid, og rent prin-cipielt mener jeg, at lægerne skal bruge tid på at behandle

Besparelser koster dyrtFørende psykiatere råber nu vagt i gevær forud for Medicin-tilskudsnævnets bebudede revision af tilskud til antidepressiva. De frygter, at omkostningerne bliver større end besparelserne, at bureaukratiet vokser, og at patienterne lades i stikken.

Dyre penge

Psykiatriske eksperter ser

en risiko for, at myndighederne

fremover fuldstændig negligerer, at de

som psykiatriske fagfolk ved, hvilke

lægemidler der virker bedst på den

enkelte patient.

Jette La Bianca

Jeg har det dårligt med, at Medicintilskuds- nævnet betvivler

lægernes kompetence


patienter og ikke at udfylde papirer,” siger Poul Videbech. Han frygter, at mange patienter vil droppe deres behandling, hvis de selv skal betale.

”Vi ved i dag, at den hyppigste årsag til f ørtidspension er angst og depression, og derfor er det nærliggende at frygte, at en besparelse på tilskud i den grad vil ramme de sociale kasser,” siger Poul Videbech.

Dertil kommer, at det er omkostningsfuldt og tidskræ-vende for lægerne at søge tilskud.

”Jeg har det dårligt med, at Medicintilskudsnævnet betviv-ler lægernes kompetence. Dertil kommer, at man vil skulle ansætte flere folk til at varetage ansøgningerne, og det er da bureaukrati, så det batter. Så fjerner man tilskuddene, bliver livet besværligere for både læger, patienter og arbejdsgivere, og det er vel ikke meningen,” siger Jette La Bianca.

Formanden for Psykiatrifonden, overlæge, dr.med. Jes

Gerlach fra Psykiatrisk Center, Sankt Hans Hospital, frygter, at mange ellers velbehandlede patienter ved et præparatskift vil blive deprimerede igen.

”Selv om undersøgelser siger, at præparaterne er lige gode, så passer det ikke i den virkelige verden, hvor der på grund af præparaternes forskellige virkningsmekanisme og bivirkninger ses tydelige individuelle forskelle. Så der er ingen tvivl om, at nogle vil få tilbagefald, og det kan være en mindre katastrofe,” siger han.

”Man skal huske på, at det i forvejen er et helvede at være deprimeret, så fjerner man tilskuddene på den medicin, pa-tienterne er vant til at få, så vil frustrationerne ingen ende tage,” siger han.

Jes Gerlach vil heller ikke udelukke, at antallet af selvmord kan stige. n

Antidepressiva

n Herhjemme bliver der hvert år solgt 6,4 mio. månedspakninger med antidepressiva.

n Af dem udgør de billige generika ca. 92 pct. af salget.

n De tre nyere og dermed dyrere produkter udgør 8 pct. af salget.

Fakta

WHO har placeret depression på en fjerdeplads over de ti sygdomme, der giver det største tab af livskvalitet og leveår.

I dette øjeblik lider ca. 200.000 danskere af en depression. Af dem har ca. 125.000 en moderat-svær depression, mens ca. 75.000 har en lettere depression. Ca. 15 pct. af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i livet få en depres-sion. Det er ca. hver sjette dansker. Kun angst og misbrug forekommer lige så hyppigt.

Symptomer Depression er en sygdom, hvor man gennem læn-gere tid f øler håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed og manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter.

Følgende kan være symptomer på en depression:n Man føler sig trist, nedtrykt og træt over en

længere periode n Man mister interessen for de fleste ting og

mangler sin sædvanlige energi og drivkraft n Man bebrejder sig selv og føler skyld n Man mangler selvtillid og har svært ved at se

meningen med livet n Man kan ikke koncentrere sig og følge med i

en almindelig samtale n Man isolerer sig og orker ikke socialt samvær n Søvnkvaliteten er dårlig, og man vågner tidligt

om morgenen – eller man sover omvendt alt for længe

n Man har enten stærkt nedsat eller overdreven appetit

n Der kan forekomme selvmordstanker

Fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de f ørste tegn på en be-gyndende depression. Angst er ofte også et cen-tralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress.

Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irrita-bel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Der kan også være alkoholmisbrug.

Køn Dobbelt så mange kvinder som mænd får depres-sive episoder. Det er dog især mændene, der begår selvmord: Tidligere var der tre gange så mange mænd som kvinder, der tog livet af sig; nu er der kun 1,7 gange så mange mænd som kvinder, der begår selvmord.

Tilbagefald Hos ca. en fjerdedel kommer der kun én depres-sion. I de øvrige tilfælde kommer depressionen igen – med måneders eller års mellemrum. Ca. 30 pct. får tilbagefald allerede inden for det f ørste år og 70-80 pct. i løbet af livet.

Jo flere depressioner, desto større risiko for en kronisk udvikling. Det gælder derfor om at fore-bygge.

KILDE: PSYKIATRIFONDEN

Hvor mange får depression?

92%

8% solgt 6,4 mio. månedspakninger med antidepressiva.

Af dem udgør de billige generika ca. 92 pct. af salget.

n De tre nyere og dermed dyrere produkter udgør 8 pct. af salget.

92%

8%8%8%

n Af dem udgør de billige generika ca. 92 pct. af salget.92%


Af Lone Dybdal

Omlægningen af tilskud til hjerte-kar-medicin byder på en række udfordringer for både patienter og læ-ger, for i en række tilfælde

vil den tilskudsberettigede medicin ikke være optimal f.eks. på grund af bivirkninger og ubehag. I sådanne si-tuationer er der mulighed for, at læger kan søge om enkelttilskud på vegne af deres patienter, men både læger og patientforeninger kritiserer ordningen for at være både besværlig, tidskræ-vende og bureaukratisk og udtryk for mistillid til lægens faglige dømmekraft. De har forgæves efterlyst guidelines med præcise anvisninger på at søge om enkelttilskud.

”Vi efterlyser en slags skabelon. Læ-gemiddelstyrelsen har ikke gjort ar-bejdet let for os i denne sag,” siger pro-fessor, overlæge, dr.med. Hans Ibsen, formand for Dansk Hypertensionssel-skab og en af de største kapaciteter i Danmark inden for behandlingen af for højt blodtryk.

Han arbejder som overlæge på kar-diologisk afsnit på Holbæk Sygehus, hvor han behandler patienter med hjertesvigt og for højt blodtryk.

Hver gang han vurderer, at en pa-tient har brug for behandling med et af de ikketilskudsberettigede produkter til hjerte-kar-lidelser, skal han skrive en begrundet ansøgning til Lægemid-delstyrelsen.

”Det er besværligt. Lægemiddelsty-relsen oplyser, at man kan søge i helt specielle tilfælde, men jeg vil gerne have nogle eksempler på, hvad de spe-cielle tilfælde består i. Som det er nu, er det ens egen argumentation, der skal bruges til hver enkelt patient,” siger Hans Ibsen.

Han mener, at administrationen af ordningen fylder meget i arbejdet.

Enkeltansøgning til hver 10. patientSelv om Hans Ibsen er ekspert på områ-det og er den, som har den direkte kon-takt med patienterne, skal han oven i undersøgelser og behandling bruge tid på at skrive og sende en ansøgning til en instans, der ikke kender de konkrete patientsager og med risiko for at få af-slag på ansøgningen.

Han efterlyser større råderum til lægerne:

”Når jeg skriver en velmotiveret an-søgning om enkelttilskud, så synes jeg ikke, man bør kunne stille spørgsmål ved den,” siger han.

Proceduren får ikke Hans Ibsen til at afholde sig fra at søge om enkelt-tilskud til de patienter, han mener, har brug for en bestemt medicin, men han er meget opmærksom på sit ordvalg i ansøgningen.

”Proceduren får en til at tænke, at næste gang, jeg søger, skal jeg sikre mig en endnu bedre dokumentation.”

Han Ibsen oplyser, at det i det sto-

Ingen hjælp til enkeltansøgningerLæger får ingen guideline, når de vil ordinere dyr medicin til deres patienter. Den bureaukratiske ordning skal få lægerne til at tænke sig om en ekstra gang.

Pejling

Lars Engberg

Det er problematisk, at det ikke er oplyst til patienterne fra Lægemiddel-styrelsen, fordi lægerne har forskellig praksis i forhold til, hvornår de ansøger på patientens vegne

Fakta om Enkelttilskud

I 2009 behandlede Lægemiddelsty-relsen 99.565 ansøgninger om en-kelttilskud. Heraf fik 5.871 afslag – knap 6 procent.Individuelle ansøgninger, der ikke umiddelbart kan afgøres i Lægemid-delstyrelsen, forelægges Medicintil-skudsnævnet. Her behandlede man i 2009 1632 ansøgninger. 31 procent blev imødekommet.Samme mønster, altså at ca. en tred-jedel får ja og to tredjedele nej, ses for 2010.

Fakta

Antallet af enkelttilskudsansøgninger

90

92

94

96

98

100

102

104

106

108

110

112

‘09‘08‘07‘06‘05


re og hele er gået fint med at omstille blodtrykspatienterne til losartanpro-dukter.

”For en stor del af patienterne er omstillingen sket problemfrit. Patien-ter, der giver udtryk for problemer, er især dem, der skal have kombinations-midler. Her siger nogle, at de ikke be-finder sig så godt. Omkring 90 ud af 100 bliver omstillet til den billige me-dicin uden store problemer, det er så til de sidste 10 pct., vi skal ud og søge enkelttilskud, og det er bestemt ikke noget, man uden videre får,” siger Hans Ibsen.

Patienter skal selv være aktiveOgså Danske Patienter, der er en para-plyorganisation for danske patientfor-eninger, efterlyser klare retningslinjer og bedre information omkring krite-rierne og muligheden for at få enkelt-tilskud.

Foreningen kritiserer, at Lægemid-delstyrelsen ikke har oplyst om en-kelttilskudsordningen i det materiale, man har målrettet til patienterne, og formanden Lars Engberg opfordrer patienterne til selv at være aktive og spørge deres læge om muligheder og bivirkninger i relation til deres medi-cin.

”Patientens egen læge har mulig-hed for at søge om enkelttilskud, så patienter kan fortsætte med samme medicin. Det er problematisk, at det ikke er oplyst til patienterne fra Læge-middelstyrelsen, fordi lægerne har for-skellig praksis i forhold til, hvornår de ansøger på patientens vegne,” mener Lars Engberg.

Danske Patienter vil nøje f ølge, hvordan Lægemiddelstyrelsens praksis er i forhold til at imødekomme enkelt-tilskudsansøgningerne.

Også Hjerteforeningen opfordrer patienterne til selv at være opmærk-somme på muligheden for enkelttil-skud.

”Jeg vil råde de hjertepatienter, som bliver berørt af medicinskift, til at spørge deres læge om eventuelle bi-virkninger ved både den nye og den gamle type medicin, så man sikrer den bedst mulige behandling til hver enkelt patient,” siger formand for Hjertefor-eningen, overlæge, dr.med. Peter Clem-mensen.

Svært at få enkelttilskudIf ølge sektionsleder i Lægemiddel-styrelsen, Karen Kolenda, vil det blive svært at få enkelttilskud.

”Der skal være helt særlige forhold,

som gør sig gældende. At man siger: jeg vil gerne fortsætte med det, jeg plejer, er slet ikke tilstrækkeligt. Ansøgningen kræver en nøje begrundelse, og den skal lægen redegøre for i en ansøgning. Man skal som hovedregel have prøvet de billige præparater f ørst, f ør lægen kan søge om enkelttilskud til de dy-rere midler, og hvis patienten har haft bivirkninger, skal de nøje beskrives,” siger Karen Kolenda.

Lægerne får ikke hjælp i form af en skabelon eller guideline til ansøgnin-gen.

”Vi kan ikke i dette tilfælde opstille en skabelon for, i hvilke tilfælde man vil kunne få enkelttilskud til de læge-midler, der mistede tilskuddet 15.11. Det skyldes, at vi ikke ved, hvad det er, der gør, at lige netop en given patient ikke kan tåle den billige medicin. Det må lægen redegøre for med ord og for-klare, hvad der er helt særligt i den en-kelte situation. Det er det, ordningen med enkelttilskud bygger på,” under-streger Karen Kolenda.

Et udråbstegn til lægerneSteffen Thirstrup, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, der har en sær-lig opgave med at vejlede de praktise-rende læger omkring medicin, lægger ikke skjul på, at hensigten med enkelt-tilskudsproceduren er at få lægerne til at stoppe op og tænke sig grundigt om, inden de ordinerer dyr medicin.

”Enkelttilskud er et udråbstegn til lægen. Når lægen vil ordinere den dyre medicin, så beder man om argumenter for, hvorfor netop denne navngivne patient skal have dette her lægemiddel med tilskud. Da bliver man som læge nødt til fagligt at tænke sig om – hvilke holdepunkter har jeg for, at denne pa-tient skal have denne medicin.”

”Proceduren er et udtryk for mistil-lid til, at lægerne selv kan administre-re det. Men det kan de åbenbart ikke. Hvis lægerne altid havde ordineret den billigste ace-hæmmer og den billigste a2antogonist, så havde vi jo ikke sagt, at her var en besparelse på 300 mio. kroner,” siger Steffen Thirstrup. n

Steffen Thirstrup

Proceduren er et udtryk for mistillid til, at lægerne selv kan administrere det. Men det kan de åbenbart ikke

Karen Kolenda

Man skal som hovedregel have prøvet de billige præparater først, før lægen kan søge om enkelttilskud til de dyrere midler

Lars Engberg, formand for Danske Patienter, mener, det er et problem, at Lægemiddel-styrelsen ikke har oplyst patienterne om den mulighed, at lægen kan søge om enkelttilskud til deres medicin.


Af Sally Dorset

”Mange smertepa-tienter roterer mellem flere stof-fer, fordi de en-kelte stoffer mi-

ster pusten efter nogen tid. Derfor må vi hele tiden søge om tilskud til andre morfinstoffer. Og det tager tid fra pa-tienterne.”

Sådan siger overlæge Ole Bo Hansen fra Smerteklinikken i Holbæk og tilknyt-tet det tværfaglige smertecenter Allevia i Kolding/Århus. Han frygter derfor, når Medicintilskudsnævnet i Lægemiddel-styrelsen i sine bestræbelser på at finde besparelser kaster sig over tilskuddene til smertemidler til kroniske smertepa-tienter, som nævnet har bebudet vil ske i den nærmeste fremtid.

”Jeg har regnet ud, at jeg for øjeblik-ket hvert år bruger ca. en uge af min

arbejdstid mandag til fredag fra kl. 8 til 16 på at skrive enkelttilskudsansøgnin-ger. Hvis vi får skrækscenariet, at Me-dicintilskudsnævnet beslutter, at der fremover kun skal gives tilskud til de billigste præparater som morfin, meta-don og tramadol, så vil jeg let komme til at bruge to til tre uger om året på at skrive ansøgninger. Det vil koste sam-fundet omkring 60.000 kr. i lønudgift og forlænge vores ventetid for nye pa-tienter. Den er i dag en af de korteste herhjemme, og den er på ”kun” ni må-neder,” siger Ole Bo Hansen.

Han mener, det er rent bureaukrati, at han skal bruge så megen tid på at skrive, hvad han kalder ”H.C. Andersen-historier”, for at få medicintilskud til sine patienter.

”Jeg laver omkring 200 ansøgninger om året, men da jeg ved, hvad man skal skrive, så får jeg kun afslag på mindre end fem. Men det er noget helt andet

med de praktiserende læger. De har kun ti minutter til hver patient, og det betyder, at de mange gange ikke får søgt. Og bliver kravene skærpet, så får de slet ikke søgt, for det har de overho-vedet ikke tid til,” siger han.

PeanutsSkærpes tilskudsreglerne, vil det if øl-ge Ole Bo Hansen ikke betyde meget i hans klinik, fordi man her vil fortsætte med at søge. Men det vil have stor be-tydning for patienterne.

”De patienter, der ikke vil kunne få tilskud, må så selv betale. Det kan de fleste bare ikke, da de i forvejen er på overf ørselsindkomst. Så enten må de bruge de gamle midler og finde sig i bi-virkningerne, eller også dropper de ud af behandlingen. Og det er et stort etisk problem for os læger.”

Ole Bo Hansen henviser til flere stu-dier, der viser, at jo tidligere man kan tilrettelægge en smertebehandling, desto større chance er der for at få pa-tienterne tilbage på arbejdsmarkedet. ”Så samfundsøkonomisk er der også meget at hente.”

I den forbindelse refererer han til en stor svensk undersøgelse, der snart offentliggøres. Her har man under-søgt, hvad de kroniske smertepatienter koster samfundet i pension, medicin, hospitalsindlæggelser m.m. ”Man har taget udgangspunkt i hen ved to mil-lioner patienter, og der viser regne-stykket, at medicinudgifterne samlet beløber sig til mindre end én procent af de samlede omkostninger af kronisk smerte.

Tallene passer nok meget godt på Danmark, og så er det, jeg spørger mig selv, hvorfor jeg skal spilde min tid og patienternes livskvalitet på rent bu-reaukrati,” spørger han. n

Skrækscenarie forude”Vi kender reglerne, og derfor er det et udtryk for rent bureaukrati, at vi skal søge, hver gang en af vores patienter skal på et nyt smertemiddel.” Sådan siger overlæge Ole Bo Hansen fra Smerteklinikken i Holbæk og tilknyttet det tværfaglige smertecenter Allevia i Kolding/Århus. Han bruger for øjeblikket en uge af sin kostbare tid om året på udelukkende at skrive enkelttilskudsansøgninger.

Bureaukrati

Lægerne er bundet på hænder og fødder af rent bureaukrati, mener overlæge Ole Bo Hansen, Smerteklinikken i Holbæk. Han skriver selv 200 enkeltansøgninger om året.

Ole Bo Hansen, Smerteklinikken i Holbæk

De patienter, der ikke vil kunne få tilskud, må så selv betale. Det kan de fleste bare ikke, da de i forvejen er på overførselsindkomst. Så enten må de bruge de gamle midler og finde sig i bivirkningerne, eller også dropper de ud af behandlingen Døgnpleje

- komplet anti-age program

CRÈME PARADOXEAnti-Age Chilean Procyanidin Day Creme

Procyanidin & Resveratrol-Bioteknologi

Genopbygger din hud hver morgen

Bevarer hudens integritet

Trodser aldring og solskader

Holder huden naturligt robust

50 ml krukke - kr. 399,-

CRÈME MÉTAMORPHIQUEGennemtestet anti-age Vitamin A creme

Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur - virker i hele hudens tykkelse

Reducerer tydeligt rynker og selv kraftige solskader

50 ml krukke kr. 369,00 115 ml tube kr. 519,00

- til natten- til dagen- til dagen

!


Døgnpleje- komplet anti-age program

CRÈME PARADOXEAnti-Age Chilean Procyanidin Day Creme

Procyanidin & Resveratrol-Bioteknologi

Genopbygger din hud hver morgen

Bevarer hudens integritet

Trodser aldring og solskader

Holder huden naturligt robust

50 ml krukke - kr. 399,-

CRÈME MÉTAMORPHIQUEGennemtestet anti-age Vitamin A creme

Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur - virker i hele hudens tykkelse

Reducerer tydeligt rynker og selv kraftige solskader

50 ml krukke kr. 369,00 115 ml tube kr. 519,00

- til natten- til dagen- til dagen

!


Hvad er RADS?RADS står for Rådet for Anvendelse

af Dyr Sygehusmedicin. RADS blev

etableret af de danske regioner i ok-

tober 2009.

Formål Der er to overordnede formål med

RADS.

n Det ene formål er at fremme ens-

artetheden og øge kvaliteten af

behandlingen ved at sikre, at alle

patienter – uanset bopæl i landet

– får lige adgang til den dyre sy-

gehusmedicin. Det skal bl.a. ske

ved, at man sørger for, at der fin-

des et fælles, fagligt og landsdæk-

kende grundlag for behandlingen

(behandlingsvejledning) og dermed

for, hvordan den dyre sygehusme-

dicin skal anvendes i behandlingen.

I dag findes der ikke nationale be-

handlingsvejledninger for samtlige

terapiområder, hvorfor valget af

lægemidler i disse tilfælde er over-

ladt til de enkelte regioner, hvilket

medfører uens behandlingstilbud til

patienterne.

n Det andet formål er at få mere

sundhed for pengene. Altså ved

at spare penge på den dyre medi-

cin. Hvis medicinalvirksomhederne

opnår en større markedsandel via

ensretning af behandlingerne, bør

de i sagens natur kunne sælge læ-

gemidlerne billigere end i dag.

Derfor blev RADS dannetBaggrunden er bl.a. en analyse fra

Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse fra maj 2009 om sygehusmedi-

cin. Rapporten, der er udarbejdet af

COWI, viste, at der er meget stor for-

skel på, hvilke lægemidler patienterne

bliver behandlet med. Denne forskel

gælder både for sygehusene i regio-

nerne internt samt nationalt. Et nok

så vigtigt punkt er, at omsætningen af

medicin i Danmark har været støt sti-

gende siden år 2000. Siden 2000 er

udgifterne til sygehusmedicin steget

med over 200 pct. til en stigning på

ca. 15 pct. om året. Resultatet er, at

udgifterne til sygehusmedicin er gået

fra at udgøre knap en fjerdedel af de

samlede medicinudgifter i 2000 til en

tredjedel i 2008.

Hvilken medicin er omfattet af RADS Overordnet drejer det sig om medicin,

der kan gå ind under følgende tre ka-

tegorier:

n medicin, der udgør en væsentlig

udgiftspost for sygehusene

n medicin, der er kendetegnet ved en

stærk udgiftsvækst

n ny medicin med et stort udgiftspo-

tentiale.

I praksis drejer det sig om de 100 dy-

reste lægemidler, der ordineres på sy-

gehusene. Generelt bruges ca. 2.200

lægemidler på landets sygehuse, al-

ligevel er det de 100 dyreste, der står

for 80 pct. af de samlede medicinom-

kostninger.

Nuværende behandlingsområder og fagudvalgSiden etableringen har RADS nedsat

forskellige fagudvalg inden for for-

skellige behandlingsområder. I fagud-

valgene sidder nogle af landets føre-

nde eksperter inden for de gældende

specialer. Fagudvalgenes opgave er

at udarbejde rekommandationslister

og behandlingsvejledninger. For at

få så bredt et beslutningsgrundlag

som muligt er det besluttet, at me-

dicinalindustrien har mulighed for at

møde de samlede fagudvalg. Til disse

møder kan der sagtens være flere me-

dicinalvirksomheder repræsenteret.

Fagudvalget kan stille spørgsmål til

virksomhederne, men ikke omvendt.

Indtil videre er der oprettet ti fag-

udvalg (se listen nedenunder), men

listen bliver efter al sandsynlighed

længere.

n HIV/AIDS-behandling

n Hepatitis-behandling

n Sklerose-behandling

n Endokrin behandling af prostata-

cancer n Biologiske lægemidler i reumato-

logi n Biologiske lægemidler i dermato-

logi n Biologiske lægemidler i gastroen-

terologi n Non-ioniske røntgenkontraststoffer

n Neutropeni med human granulocyt-

kolonistimulerende faktor (G-CSF)

n Endokrin terapi af brystkræft.

Selve processenNår et fagudvalg har udarbejdet an-

befalinger og i de tilfælde, hvor det

ikke foreligger på forhånd, en be-

handlingsvejledning, bliver resultatet

forelagt RADS, som har den endelige

beslutningskompetence. Når godken-

delsen foreligger, udarbejder RADS

udbudsmaterialet, der bl.a. består af

en vareliste, som de relevante medi-

cinalvirksomheder kan byde ind på. Et

vigtigt punkt er også at få implemen-

RADS – Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin

Bureaukrati


– Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicinteret behandlingsvejledningerne på

samtlige af landets sygehuse.

De forskellige fagudvalg er nedsat

løbende, derfor er det svært at sige

præcis, hvordan tidsperspektivet

kommer til at forløbe. Hvis specia-

let er kompliceret, og der ikke fore-

ligger en behandlingsvejledning i

forvejen, kræver det flere møder

og tager selvfølgelig længere tid.

Men udgangspunktet er, at fag-

udvalgene skal kunne præsentere

et forslag i løbet af 6-8 måneder.

Og foreløbig tyder alt på, at dette

tidsperspektiv kommer til at passe.

Danske regioner regner med, at be-

handlingsvejledningerne og valg af

medicinleverandør for de tre første

terapiområder bliver offentliggjort

efter næste møde i RADS i januar

2011.

Hvem sidder i RADS Repræsentanter fra: Danske Re-

gioner, Sundhedsstyrelsen, Institut

for Rationel Farmakoterapi, Dansk

Selskab for Klinisk Farmakologi og

Amgros (regionernes indkøbsor-

ganisation, der varetager indløb

af medicin til offentlige sygehuse

i hele landet). Medlemmerne tæl-

ler bl.a. koncerndirektør i Region

Hovedstaden, Svend Hartling, tre

sygehusapotekere samt formæn-

dene for regionernes lægemiddel-

komiteer.

Alle medlemmerne har underskre-

vet en habilitetserklæring, og både

den og medlemmerne kan ses på

www.regioner.dk > Sundhed > Me-

dicin.

Svar på kritikken

Svend Hartling er formand for RADS og koncerndirektør i Region Hoved-staden. Vi har stillet ham et par kritiske spørgsmål.

Både medicinalindustrien og nogle af de medicinske selskaber siger, at deres høringssvar ikke bliver hørt. At beslutningerne er truffet,

inden høringssvarene kommer ind – hvad siger du til den påstand?Det kan jeg ikke genkende. Der er lagt en procedure, hvor medicinalindustrien

for den konkrete arbejdsgruppe fremlægger deres input til anbefalingerne inden for det aktuelle emne. De bliver således hørt om deres input. Om de bliver medta-get, er en anden historie. De medicinske selskaber sidder med i arbejdsgruppen, og derfor er det besynderligt, hvis de ikke mener, at de har høringsmuligheder. Samtidig vil jeg understrege, at vi kun har gennemf ørt tre forløb, og vi er ved at se på, om vi kan tydeliggøre processerne og eventuelt skal ændre på sagsgangen inkl. de egentlige høringer.

Det er meningen, at RADS skal øge kvaliteten – hvordan vil man sikre det?Ideen med RADS er, at vi ved at blive enige om ensartede vejledninger for hele lan-det samtidig med bedste faglige rådgivning også får den bedste behandling til alle – i hele landet. Der opsættes så mål for, hvor mange man forventer der kan f ølge anbefalingerne. Derefter er det den enkelte region, der f ølger op på, om det nu nås. Der er altid mulighed for, at den enkelte patient, efter lægefaglig vurdering, be-handles med anden medicin end den rekommanderede. Dog vil den enkelte region kunne f ølge, om det nu er alle patienter på en afdeling, der behandles anderledes, end de bedste faglige ledere er blevet enige om.

Er der opsat kvalitetsmål? Hvad går de ud på?Ensartetheden over hele landet er i sig selv en kvalitet. Der opsættes mål for forven-tet forbrug inden for hver konkret diagnosegruppe.

Kvalitet opgøres vel ikke kun i forbrug og dermed kvantitet. Hvad med kvalitet i patientbehandlingen?Nej, kvaliteten kommer jo fra, at de fremmeste fagfolk er enige om den rette be-handling. Det er jo derfra, den faglige kvalitet kommer. Måling af forbrug er derfor alene et mål for, om man når dette fagligt anbefalede niveau.

Vil man koble resultaterne på de nationale indikatorprojekter? Hvis nej – hvorfor ikke?Jeg forstår ikke helt, hvor I vil hen med dette. Det danske indikatorprojekt har jo ikke ret mange NIP-indikatorer inden for områderne med ’særlig dyr sygehusmedi-cin’. Hvis der kommer områder, som har NIP-indikatorer, kan de naturligt indtæn-kes. n

Svend Hartling er formand for RADS og koncerndirektør i Region Hovedstaden


Arbejdspres


Ved at skifte fra traditionel klargøring af operati-onsstuer til anvendelse af kundetilpassede opera-tionspakker viser dokumenterede studier, at ho-spitaler potentielt kan reducere klargøringstiden f ør kirurgiske indgreb til mindre end halvdelen.

Det giver mere tid til at fokusere på patientpleje, personale-uddannelse og arbejdsmiljø eller til flere indgreb.

”Udfordringen i disse år for hospitalspersonale, patienter og os som leverandører af service og produkter er, at bespa-relser i sundhedssystemet påvirker hele systemet. Der er en reel risiko for et mindre fokus på faglige og økonomiske totaleffekter på længere sigt,” siger salgschef Michael Steen Amundsen, Mölnlycke Health Care, Denmark

Operationspakken, der indeholder alle de nødvendige engangsmaterialer til et specialiseret indgreb og erstatter en stor mængde individuelt pakkede produkter, har allerede fundet vej til stort set alle afdelinger på de danske hospitaler. Men med de store besparelser i sundhedsvæsenet kan indkø-bet af de såkaldte procedurepakker trues.

Afledte effekterPresset på sygehusledelsen om at behandle flere patienter med en bedre behandling stiger, og hospitalerne har derfor brug for at fortsætte effektiviseringen af arbejdsgange og -metoder. Inden et kirurgisk indgreb bruges der tid på klar-gøring af operationsstuen, og en undersøgelse viser tidsbe-sparelser på mellem 40 og 59 pct. ved anvendelse af procedu-repakker sammenlignet med traditionel klargøring.

”Det er afgørende, at man ser på de afledte effekter af at anvende den enkelte procedurepakke. Hvis ikke man medta-ger en total økonomisk betragtning og i stedet alene vurderer

på pris som for andre operationsartikler, ri-sikerer man, at ’bespa-relserne’ bliver dyrere. Det er væsentligt også at vurdere service, forsyningssikkerhed, arbejdsmiljø og fleksi-bilitet,” siger Michael Steen Amundsen.

”Vi ved fra studier, at lidt over 10 pct. af udgifterne på hospitalerne udgøres af indkøb af materialer. Den helt store mulighed for effektivisering og dermed en bedre og mere sikker patientbehandling ser vi inden for andre områder – ek-sempelvis i arbejdsgange, reduktion af smittefare, anvendelse af de valgte operationsartikler, ordre- og lagerstyring og den fysiske håndtering af de rigtig mange artikler, der dagligt an-vendes, flyttes rundt og bortskaffes på et sygehus,” siger han.

Endnu bedre behandlingResultater fra en åben, prospektiv undersøgelse af europæi-ske hospitaler er for nylig blevet præsenteret på EAHM-kon-gressen 2010 (European Association of Hospital Managers) i Zürich, Schweiz. Her viste undersøgelsen, at klinisk personale og især sygeplejersker oplever den største tidsbesparelse på og omkring operationsstuen, men der bliver også sparet tid på indkøb, leveringer og økonomi. Den ekstra tid blev f.eks. anvendt til flere kirurgiske indgreb, patienterne fik en endnu bedre behandling, og personalet fik yderligere uddannelse, bedre arbejdsmiljø eller coaching.

Undersøgelsen er foretaget af Institute for Workflow Ma-nagement in Health Care, en organisatorisk og juridisk uaf-hængig forskningsorganisation, som er tilknyttet universitet i Gelsenkirchen, Tyskland.

Professor Dr. Michael Greiling, stifter af IWiG, ledte un-dersøgelsen:

”Tilpassede operationspakker er et strategisk værktøj til forbedring af processen på hele hospitalet. Det er blevet påvist, at der kan ske besparelser i hele materialestyringspro-cessen. Tilpassede operationspakker forenkler hvert trin fra bestilling af materialer til opbevaring og indsamling samt anvendelse og bortskaffelse.” n

Mere tid til den enkelte En ny undersøgelse af kundetilpassede operationspakker påviser en stigning i effektiviteten på op til 59 procent. Et potentielt dilemma er, at nødvendige besparelser i sund-hedsvæsenet risikerer at gå ud over denne mulighed for effektivisering og dermed mere tid til kvalitetsbehandling af patienterne.

For hospitalspersonalet er udfordringerne i disse år, at besparelser kan gå ud over langsigtede og mere helhedsorienterede investeringer, som f.eks. operationspakker.

Michael Greiling, professor

Tilpassede operationspakker er et strategisk værktøj til forbedring af

processer på hele hospitalet.


Af Sally Dorset

”Når holdninger går hen og bliver religion, er det svært at diskutere fagligt.”

Sådan karakteriserer ledende overlæge, klinisk

lektor Claus Rasmussen fra Reumato-logisk Afd. på Sygehus Vendsyssel de institutioner, som påbyder bestemte behandlinger begrundet i økonomi-ske antagelser, som har vist sig at være forkerte.

”Langt de allerfleste læger lever op til Lægelovens kap. 2 § 6, som indgår i Sundhedsloven. Her står der, at vi un-der udøvelse af vores gerning er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herun-der også ved økonomisk ordina-tion af lægemidler. Og det gør vi, selv om det ikke er defineret, hvad økonomisk ordination er,” siger han.

Han f øler derfor, at lægerne beklikkes, når de visse steder bliver påtvunget en bestemt be-handling ud fra den antagelse, at den er billigere og mindst lige så god som andre evidens-baserede behandlinger. ”I en undersøgelse fra 2009 offentlig-

gjort i Ugeskrift for Læger med 197 pa-tienter fra tre forskellige sygehusafde-linger i tre forskellige sygehusregioner kunne vi påvise, at det i leddegigtbe-handling kun er en teoretisk antagelse, at noget medicin er billigere i brug end andet. For i den virkelige verden viste det sig, at patienterne holdt upåagtede behandlingspauser i den dyre medi-cin, mens der skulle bruges mere end antaget af den billigere medicin. Så resultatet blev stort set det samme. Og i den forbindelse kiggede vi overhovedet ikke på livskvalitet, sikkerhed og effekt, men udelukkende på økonomi,” siger han.

”Derfor er det frustrerende, at be-slutningstagerne ikke vil indrømme, at de har taget fejl, men stædigt holder fast ved en forkert afgørelse. I stedet burde man afsætte 5 procent af medi-cinbudgettet til forskning i at bruge mindre medicin og at anvende den bedre.”

Hvad vil du gøre, hvis du bliver pålagt en bestemt behandling, som du er imod?”Det ved jeg ikke. Jeg skal give den bedst mulige behandling, og det skal vi informere patienterne om. Så må vi se, hvilken behandling patienterne giver informeret samtykke til...”

Lille brik i stort regnskab”Der er da ingen tvivl om, at sygehus-ledelserne også har en holdning. Tid-ligere fik man automatisk refunderet medicinbudgettet, men det gør man jo ikke mere.

Men i hvert fald hos os regner ledel-sen med, at vi er ansvarlige, og det er vi jo også,” siger Claus Rasmussen.

På hans afdeling bruges der hvert år ca. 30 mio. kr. til medicin. ”Det er et ubetydeligt beløb, når man sætter det op imod de 150-400 millioner (alt efter udregningsmetode/red.), som alene vores rygpatienter modtager fra det of-fentlige i form af sygedagpenge og an-dre overf ørselsindkomster,” siger han.

Hvorfor tror du, man ikke interesserer sig for de omkostninger?

”Det må skyldes, at de forskellige styrelser, ministerier og sektorer ser alene på deres egen lille kasse. En lille besparelse i en kasse kan give endog meget store udgifter i en nabokasse. Hvis man interes-serer sig for samfundsøkonomi, så kommer RADS (Rådet for An-vendelse af Dyr Sygehusmedicin) let til at fungere som en afled-ningsmanøvre for samfundets egentlige problem med de eks-treme udgifter til sygedagpenge og overf ørselsindkomster,” siger ledende overlæge Claus Rasmus-sen. n

Kassetænkning rammer patienterneFor den enkelte leddegigtpatient er det ikke ligegyldigt, hvilken medicinsk behandling man får. Og rent økonomisk er der tilsyneladende ikke på den lange bane forskel på, om man anvender dyrere eller billigere gigtmedicin. Derfor kommer RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) ifølge ledende overlæge Claus Rasmussen fra Sygehus Vendsyssel let til at fungere som en afledningsmanøvre for det egentlige samfundsproblem: De enorme udgifter til sygedagpenge og overførselsindkomster.

Claus Rasmussen

I den virkelige verden viste det sig, at patienterne holdt upåagtede behandlingspauser i den dyre medicin

BESPARELSE

RADS

Pejling


Af Sally Dorset

Danske patienter med mul-tipel sclerose går efter al sandsynlighed snart bed-re tider i møde.

Hidtil har de kun kunnet blive behandlet fire steder i landet med lægemidlet Tysabri, selv om der i alt er 14 sclerosecentre, hvor der er den fornødne eksper-tise til rådighed. Men efter at Mul-tipel Sclerose Gruppen, der består af de f ørende fagfolk på områ-det, netop har vedtaget at anbefale Sundhedsstyrelsen, at den ændrer behandlingskriterierne, lægges der nu op til, at den effektive behandling kan spredes ud til flere steder i landet.

Har ventet på et udspilIf ølge chef for sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard, har man i styrelsen ventet på et udspil fra eksperterne, f ør man har villet tage stilling til, om behandlingskriterierne skal revurderes. ”Vi har erfaret, at der internationalt er ved at være tilstræk-kelig evidens for, at behandlingen med stoffet Tysabri er god, men vi har afven-

tet de danske eksperter. Vi er afhængi-ge af deres input, og derfor har bolden ligget hos dem. Men kommer der nu en klar melding, så tager vi den naturligvis til os,” siger hun.

Lone de Neergaard kan dog ikke sige noget om, hvor hurtigt Sundheds-styrelsen kan behandle anmodningen, men hun siger, at man vil bestræbe sig på, at det sker så hurtigt som muligt.

Selv om behandlingsprincipperne er faste efter en bindende aftale mellem de 14 sclerosecentre, så har frustrationerne igennem de seneste fire år været store hos såvel patienter som specialister. Det skyldes, at den tilsyneladende meget effektive behandling med Tysabri kun har måttet gives på sclerosecentrene i København, Århus, Aalborg og Odense. De øvrige ti centre har måttet sende pa-tienterne på en tidskrævende langfart til en af de fire byer for at få behandlingen.

Årsagen er, at medicinen har haft en såkaldt udviklingsfunktion, hvor man har villet have en vis erfarings-mængde, f ør man spredte den ud. Det skyldes, at nogle patienter kan pådrage sig livstruende hjernebetændelse ved at få medicinen.

Stram politik”I Danmark har Sundhedsstyrelsen kørt en strammere og mere konservativ po-litik end i de lande, vi normalt sam-menligner os med. Hos os skal patien-terne have to alvorlige attacks, ligesom man på en MR-scanning skal kunne se nye læsioner, f ør man må give behand-ling med Tysabri. I udlandet er der kun tale om et attack,” siger formanden for Multipel Sclerose Gruppen, professor Per Soelberg Sørensen fra Rigshospita-lets Sclerosecenter, der også fungerer som ekspert for Sundhedsstyrelsen.

”Begrænsningerne har ikke sparet en krone, fordi vi trods den stramme politik forholdsmæssigt behandler lige så mange patienter herhjemme som i udlandet. Derfor bliver myndighederne også nødt til at udvide antallet af be-handlingssteder, for ellers kan vi ikke klare det,” siger han.

Tysabri kom på markedet for godt

Der er nu samlet så megen erfaring, at Multipel Sclerose (MS) Gruppen vil have Sundhedsstyrelsen til at udbrede behandlingen af MS. Sker det, ventes det at få stor betydning for de patienter, der får infusioner med det biologiske læge- middel Tysabri. Ikke mindst de, der bor uden for de store byer.

Fremtiden

Eksperter kræver behandlings- kriterier ændret

København

Aarhus

Odense

Aalborg

Ud af de 14 behandlingssteder med den fornødne ekspertise har der indtil nu kun været fire centre, der har måttet behandle med Tysabri, fordi myndighederne ville afvente og se erfaringerne. Nu er der gået godt fire år, så nu må det være nok, mener eksperterne.

Fremtiden

Lone de Neergaard, chef i Sundhedsstyrelsen

Vi har erfaret, at der internationalt er ved at være tilstrækkelig evidens for, at behandlingen med stoffet Tysabri er god, men vi har afventet de danske eksperter. Vi er afhængige af deres input, og derfor har bolden ligget hos dem


fire år siden, og på det tidspunkt var lægerne noget usikre over, hvilke pa-tienter der kunne udvikle hjernebetæn-delse. Men sådan er det ikke i dag. ”Nu kan man med en test se, hvem der er i risikogruppen, og hvem der er egnet til behandling,” siger Per Soelberg Søren-sen. ”Så alene det gør det passende at revurdere behandlingen nu,” siger han.

JubelOverlæge Jesper Tørring fra Neurolo-gisk Afdeling på Regionshospitalet i Holstebro er en af de sclerosespecia-lister, der hilser en eventuel behand-lingsudbredelse med Tysabri mere end velkommen.

”Vi kender vores patienter ud og ind, og derfor er det temmelig frustre-

rende, at vi skal sende dem til Århus for at få behandling. Vi kan ikke f ølge dem, og så tager det lang tid og er be-sværligt for den enkelte. Så selv om vi får merarbejde ved at skulle behandle patienterne her, så er det langt at fore-trække, fordi det nu engang er dem og deres livskvalitet, det handler om,” siger Jesper Tørring.

Han tilf øjer, at de centre, der hidtil ikke har måttet udf øre behandlingen, helt naturligt vil være meget påpasse-lige, hvis de får lov til at gå i gang med den.

Også i Scleroseforeningen vækker MS Gruppens klare udmelding begej-string. ”Det vil være intet mindre end fantastisk, hvis Sundhedsstyrelsen f øl-ger MS Gruppens anbefalinger og ud-

breder behandlingen til flere neurolo-giske centre. Det er højt kvalificerede eksperter, der sidder der, så de kan sag-tens varetage opgaven,” siger direktør i Scleroseforeningen, Mette Bryde Lind.

Kan spare tid”For vores medlemmer vil det have eks-tremt stor betydning, fordi de vil kunne spare en masse tid. I dag må vore med-lemmer bruge en hel arbejdsdag, når de skal have behandling, fordi trans-porttiden for mange er så lang og kost-bar. Det fratager dem muligheden for at arbejde/træne og passe andre gøre-mål, ligesom det også påvirker deres pårørende. Så det er kun glædeligt, hvis der nu endelig sker noget på området,” siger hun. n

Per Soelberg Sørensen, professor på Rigshospitalet

I Danmark har Sundhedsstyrelsen kørt en strammere og mere konservativ politik end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Hos os skal patienterne have to alvorlige attacks, ligesom man på en MR-scanning skal kunne se nye læsioner, før man må give behandling med Tysabri

Jesper Tørring, Overlæge på Regionshospitalet

Vi kender vores patienter ud og ind, og derfor er det temmelig frustrerende, at vi skal sende dem til Århus for at få behandling. Vi kan ikke følge dem, og så tager det lang tid og er besværligt for den enkelte

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 [email protected]

En skånsommedicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt


Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen

”Det bliver ikke nemt fremover at finde firmaer, der har lyst til at sponsere vigtige forskningsprojekter på hjerte-kar-området i Danmark. Forskningen vil stadig foregå, men firmaerne går uden om Dan-mark. Når man investerer i forskning i et land, sker

det i en vis tillid til, at der i landet er efterspørgsel på de produk-ter, forskningen fører frem til. I Danmark kan firmaerne ikke føle sig sikre på, at de får mulighed for at markedsføre deres produkter med tilskud, selvom der er solid evidens.”

Professor, overlæge, dr. med. Hans Ibsen er bekymret. På lægestandens, på patienternes og på Danmarks vegne.

”Vores læger bliver mindre veluddannede, når de får ringere forskningserfaring,” siger han.

Som formand for Dansk Hypertensionsselskab har han på tætteste hold oplevet nogle af konsekvenserne ved de seneste tiltag for at spare på medicinudgifterne.

”Vi kan være helt enige om, at der skal ses på tilskuddene. Min pointe er, at måden, man gør det på, går ud over forsknin-gen og uddannelsesniveauet. Et par firmaer har helt lukket ned for deres støtte til forskningen inden for blodtryksnedsættende medikamenter - og den efterfølgende uddannelse af læger,” siger han.

”Det er svært at sætte konkrete tal på, men både Novartis Healthcare og Boehringer-Ingelheim Danmark har skruet ned for blodtryksforskningen i Danmark, og det rammer os på den måde, at danske forskere ikke er med i internationale forsk-ningsprojekter, ligesom der bliver skåret ned på de omfattende undervisningstilbud, firmaerne ellers har leveret. Og vi kan jo ikke være sikre på, at det offentlige vil bruge et tilsvarende be-løb på videreuddannelse af læger. Hvis det offentlige brugte de

penge, som nu spares ved de nye tilskudsregler, på at opgradere forskningen og uddannelsen, så ville det være noget andet – men det kan vi ikke umiddelbart regne med - hvad der spares på medicin og skal bruges på mere efteruddannelse, er ikke samme pengekasse ”

Tørre tal kan bekræfte Hans Ibsens bekymring. En rap-port fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen afslører, at den offentlige lægemiddelforskning har lav prioritet i Danmark. Ifølge rapporten finansierer det offentlige kun 10 pct. af læge-middelforskningen herhjemme, mens lægemiddelindustrien betaler de 90 pct. Til sammenligning finansierer det offentlige en tredjedel af fødevareforskningen. Den offentlige lægemid-delforskning på ca. 875 mio. udgør da også kun ca. 6 pct. af de samlede offentlige udgifter til forskning.

De i alt 9 mia. private og offentlige forskningskroner forven-tes at indbringe landet op imod 50 mia. eksportkroner.

I Finansloven for 2011 er dog yderligere afsat 106 mio. til sygdomsbiologisk forskning.

”Hvis nogle af de sparede penge gik til efteruddannelse af lægerne, ville det jo være glædeligt. Men det kan ikke erstatte den viden, man opnår ved forskningserfaringer,” siger Hans Ibsen.

Privatfinansieret forskning lukker og slukker i DanmarkProfessor: Fremtidens læger vil være dårligere uddannede, og Danmark vil miste sin elitepositition inden for medicinalforskning, hvis udviklingen fortsætter.

Godnat

Privatfinansieret forskning lukker

Claus Rasmussen, overlæge og forskningslektor

Det er så bøvlet og besværligt, at man simpelthen ikke orker det. Det gjorde medicinalvirksomheden i hvert fald ikke, så de lukkede projektet i Danmark. Og sådan går det, når man har

den holdning, at man sidestiller lægemiddelforskning med personlig vinding for forskerne


Privatfinansieret forskning lukker og slukker i Danmark

Novartis Healthcare har inden for de se-neste 10 år udviklet tre nye blodtrykspræ-parater, der alle berøres kraftigt af de nye tilskudsregler. I foråret fravalgte Novartis Healthcare dansk deltagelse i et større inter-nationalt studie mod hjertesvigt.

”Jeg synes bare, at der er nogen, der skal gøre opmærksom på konsekvenserne. Og efter jeg har nævnt det i Ugeskrift for Læger, har mange kolleger bakket mig op – men jeg får også kritik! Jeg er ligeglad med, hvad jeg bliver skudt i skoene. Det her er min me-ning,” siger Hans Ibsen. Han mener, at pro-blemet er så stort, at danske læger inden for hans område ikke fortsat vil tilhøre superli-

gaen. ”Firmaerne går til andre lande,” siger han.En af dem, der også har mærket, at medicinalindustrien

trækker forskningen til udlandet, er overlæge og forskningslek-tor Claus Rasmussen fra Reumatologisk Afd. på Sygehus Vend-syssel. ”Medicinalvirksomheden spurgte, om vi ville være med i et fase III-studie af en helt ny type medicin til leddegigt, og det ville vi da gerne.” ”Men Lægemiddelstyrelsen opfatter det, at man udøver forskning, som at man rager penge til sin private bankkonto. Derfor stiller de så mange og svære spørgsmål, at der let kan gå tre til fem måneder, inden man kan besvare dem og dermed lave en kontrakt med det pågældende medicinalsel-skab. Den proces kræver samarbejde med lægemiddelfirmaet, og det samarbejde har man ikke tilladelse til. Lægen er i disse måneder i et juridisk tomrum. Det er så bøvlet og besværligt, at man simpelthen ikke orker det. Det gjorde Pfizer i hvert fald ikke, så de lukkede projektet i Danmark. Og sådan går det, når man har den holdning, at man sidestiller lægemiddelforskning med personlig vinding for forskerne,” siger Claus Rasmussen. Han understreger, at Lægemiddelstyrelsen meget gerne må få kopi af kontrakten med lægemiddelfirmaet, men ikke før den er skrevet færdig. Lægerne har ingen personlig økonomisk vin-ding af projektet netop for at undgå interessekonflikter. n

lukker

Novartis Healthcare har inden for de se-neste 10 år udviklet tre nye blodtrykspræ-parater, der alle berøres kraftigt af de nye tilskudsregler. I foråret fravalgte Novartis Healthcare dansk deltagelse i et større inter-nationalt studie mod hjertesvigt.

”Jeg synes bare, at der er nogen, der skal gøre opmærksom på konsekvenserne. Og efter jeg har nævnt det i Ugeskrift for Læger, har mange kolleger bakket mig op – men jeg får også kritik! Jeg er ligeglad med, hvad jeg bliver skudt i skoene. Det her er min me-ning,” siger Hans Ibsen. Han mener, at pro-blemet er så stort, at danske læger inden for

Hans Ibsen

Professor, overlæge, dr. med. Kardiologisk af-deling på Holbæk Sygehus, formand for Dansk Hypertensionsselskab. Han har gennem årene modtaget adskillige hæderspriser for sit ar-bejde med blodtrykspatienter. I sommeren 2010 fik han HjerneSagens Hæderspris for sit

arbejde med at påvise sammenhæng mellem blodtryk og apopleksi. Hans Ibsen deler flittigt sin store viden med an-dre og har skrevet flere end 250 artikler.

Fokus



Få ny viden om forebyggelse og

sundhed

Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme46

Af Lone Dybdal

En virkelighed, hvor danske patienter ikke tilbydes de nyeste og bedste behandlinger, og hvor store kli-niske forskningsprojekter i Danmark opgives, kan blive en realitet, hvis politikere og sundhedsmyn-digheder fastholder et ensidigt fokus på lægemid-

lernes pris frem for behandlingskvalitet. Den advarsel kommer fra Lægemiddel Industri Forenin-

gen, Lif, Lif, der er brancheorganisation for 38 danske og in-ternationale lægemiddelvirksomheder i Danmark.

Advarslen kommer i forbindelse med de aktuelle omfat-tende revurderinger af medicintilskud til en række sygdoms-grupper, hvor stribevis af lægemidler får frataget tilskud, fordi der findes billigere præparater på markedet. Præpara-ter, som set gennem ”økonombriller” er ligeværdige, men som if ølge lægemiddelindustrien er en smule forskellige. Præparaterne har hver især egenskaber, der kan have gunstig betydning for den enkelte patient. Forskelle, som læge og pa-tient er bedst til at vurdere den behandlingsmæssige kvalitet af, påpeger Lif.

”Når tilskuddet forsvinder, sælger man simpelthen så lidt af de pågældende lægemidler, at det vil få konsekvenser for forskningen og dermed på længere sigt også for danske patienter. Hertil skal lægges, at hvis ikke lægemidlerne de facto sælges i Danmark, så kommer fremtidig forskning til at foregå i andre lande,” siger Søren Beicker Sørensen, økonom i Lægemiddel Industri Foreningen, Lif.

Udviklingspris på 6-7 mia. kr.Lægemiddelindustrien betaler en tredjedel af al den læ-

gemiddelforskning, der foregår på offentlige institutioner, hospitaler og universiteter i Dan-

mark. Af den samlede forskning i lægemidler i Danmark betaler medicinfirmaerne 90

pct., mens det offentlige bidrager med 10 pct.

Et lægemiddelpatent kan vare op til 20 år. Det tager typisk 7-10 år og

koster 6-7 mia. kr. at udvikle et nyt produkt. Virksomhe-

derne har dermed omkring 10 år til at tjene deres

omkostninger ind, og forskningsud-

gifterne er så at sige lagt ind i

prisen. Når patentperioden udløber, kommer kopiprodukter på markedet, og dermed falder priserne. I Lif efterlyser man større respekt for patentperioden fra myn-dighedernes side.

Folketinget har besluttet, at Læ-gemiddelstyrelsen skal vurdere, om et lægemiddel er tilskudsbe-rettiget, ved at sammenholde behandlingseffekt i forhold til prisen.

Henrik Vestergaard, vice-adm. direktør i Lif, mener, at Læ-gemiddelstyrelsen sammenligner lægemidler alt for bredt, når de ser på priser og tildeler eller fratager tilskud.

Målebånd med stor skala”Hvis man bruger et målebånd, hvor interval-lerne er så brede, at alt ser ud til at være in-den for samme interval, så får man nogle beslutninger, hvor man siger, at en hel række produkter kan det samme, ergo vælger vi at støtte det billigste. Men hvis man havde et finere må-lebånd med alle nuancer, så ville man kunne se, at pro-dukterne er forskellige. Det, branchen er i gang med, er at forfine produk-terne og mindske bivirknin-ger. Spørgsmålet er, om man vil betale for det,” siger Henrik Vestergaard. Han understreger, at grundlæggende kan den

PejlingTurbulente

Danske patienter fratages mulighed for at få den nyeste medicin. Det kan blive konsekvenserne af den stramme tilskudspolitik, advarer lægemiddelbranchen.

gemiddelforskning, der foregår på offentlige institutioner, hospitaler og universiteter i Dan




koster 6-7 mia. kr. at udvikle et nyt produkt. Virksomhe


omkostninger ind, og forskningsud

gifterne er så at sige lagt ind i sige lagt ind i

Lægemiddelindustrien betaler en tredjedel af al den lægemiddelforskning, der foregår på offentlige

Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme46

gemiddelforskning, der foregår på offentlige institutioner, hospitaler og universiteter i Dan




koster 6-7 mia. kr. at udvikle et nyt produkt. Virksomhe


omkostninger ind, og forskningsud

gifterne er så at sige lagt ind i sige lagt ind i


godkendte medicin det, den skal, men set fra patienternes syns-punkt er det jo ikke

ligegyldigt, om et præparat giver svær hoste, mundtør-

hed, tandproblemer og impotens, eller hvor ofte

man skal tage sin me-dicin.

”Når firmaerne kommer med et pro-dukt, der er bedre, og gerne vil have det på tilskudslisten, så siger

man fra myndigheder-nes side: Ja, det er jo ikke

den store revolution, det billige er godt nok. Det er den

der ”godt nok”-tilgang, der er vo-res anstødssten – det er alt for nemt at

sige på andres vegne. Patienterne er ikke ligeglade!”

Medicin til spotprisSektionsleder i Lægemiddelstyrelsen Karen Kolenda oplyser, at medicinproducenter, hvis lægemidler har mistet deres

tilskud, til enhver tid kan søge om at blive tilskudsberet-tigede igen.

”Hvis et firma sænker prisen, så det er på niveau med dem, der har tilskud, så kan de få tilskud igen,” siger Karen Kolenda.

Da patentet på Losartan udløb 8. marts, kom en række kopiprodukter på markedet. Det oprindelige præ-

parat, Cozar, kostede ved patentudløbet 8,45 kr. for 100 mg. Samme dag kom 7 nye tilsvarende Losartanpræparater

på markedet til priser fra 1,11 til 1,70. kr. Prisen på kopipro-dukter har siden været nede på 54 øre og ligger nu på ca. 1 kr.

De analoge produkter, der stadig er omfattet af patent, koster ca. fra 4 til 12 kr. Det er blandt andre dem, der har mistet tilskud.


medicinpriser

Lavere priser

n Apotekernes udsalgspriser på receptpligtige lægemid-ler er faldet med en tredjedel siden 2000. Fra 2008 til 2009 faldt priserne med 5 pct.

n Danskernes mest brugte lægemiddel er det kolesterol-sænkende præparat simvastatin. I 2009 blev der solgt 1,5 mio. pakninger.

n Medicinforbruget fordeler sig på over 1.000 forskellige lægemiddelstoffer og over 7.000 forskellige pakninger.

KILDE: APOTEKERFORENINGEN

Fakta

Lægemidler for 21 mia. kr.

Omsætningen af tilskudsberettigede lægemidler i Danmark er næsten fordoblet gennem det seneste tiår.Den største stigning er sket i sygehussektoren. Langt den største del af omsætningen sker dog stadig i primærsekto-ren, hvor patienter køber medicin på apoteket udstedt på recept fra lægen.Her ses tallene for omsætningen inkl. moms for årene 2000 og 2009:

Lægemidler til hjerte og kredsløb udgør ca. 43 pct. af den tilskudsberettigede medicin, som udskrives af de praktise-rende læger. KILDE: LÆGEMIDDELSTYRELSEN

Fakta

20092000

OmsætningprimærsektorMilliarder kr.

Omsætning sygehussektorMilliarder kr.

13,4 9,4 7,3 2,2


Sundhedsøkonom professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, mener, at den pris- og tilskudspolitik, man har i Danmark, er til fordel for patienterne, og når det gælder me-dicinbranchen, så har den ikke grund til at være så bekymret.

”I Danmark har vi i modsætning til mange andre lande fri prisfastsættelse, samtidig bruger vi tilskudsordningen til at styre og påvirke denne prisfastsættelse ved, at tilskuddet som hovedregel går til det billigste i en gruppe. I den periode, man er billigst, får man en meget stor andel af markedet. Man bruger prismekanismen til at regulere en privat sektor. Patienterne skal ikke være urolige for det system, overordnet er det til deres fordel. De får en billigere medicin og dermed en mindre brugerbetaling,” siger sundhedsøkonomen.

Konkurrencen på den receptpligtige medicin er med til at holde priserne nede. De seneste 10-15 år er den almindelige me-dicin blevet billi-gere.

”I modsætning til, hvad mange tror, så er det ikke priserne, der er skyld i væksten i medicinudgifter, det er forbruget og indf ørelse af nye lægemidler. Der, hvor væksten

er sket siden årtusindskiftet, er områder som kræftmedicin og nye biologiske lægemidler på sygehusene. De almindelige medicinudgifter, hvor der er brugerbetaling, er under næsten ekstrem kontrol,” siger Kjeld Møller Pedersen og under-streger, at udgifterne til medicin i Danmark er relativt lave i forhold til de samlede sundhedsudgifter sammenlignet med andre lande.

Han tror ikke, at borgerne slipper for brugerbetaling på medicin, og konstaterer samtidig, at brugerbetalingen på receptpligtige lægemidler ikke er helt logisk.

”Vi kan gå i spagat, hvis vi snakker om at betale 100 kr. for at gå til en konsultation hos den praktiserende læge, men vi går ikke i spagat over, at halvdelen af dem, der går fra den praktiserende læge, går derfra med en recept i hånden, som de betaler halvdelen af. Brugerbetalingen på medicin er jo et levn fra Ruder Konges tid. Man mente, at når der var brugerbe-taling, så fik man folk til at tænke sig om, hvorvidt de nu også havde behov for den medicin, det var for at hindre misbrug, men det gælder jo ikke i dag, da det er medicin, som skal ud-skrives af lægen, alligevel holder man stadig fast i det system. Hvis man pludselig stod med ekstra milliarder i sundhedsvæ-senet, tror jeg ikke, man ville bruge dem til at reducere bruger-betalingen på medicin,” siger Kjeld Møller Pedersen. n

Pejling

Henrik Vestergaard, adm. dir.

Hvis man havde et finere målebånd med alle nuancer, så ville man kunne se,

at produkterne er forskellige. Det, branchen er i gang med, er at forfine produkterne og mindske bivirkninger


Tilskud har stor betydning

n Efter tilskudsomlægningen er salget af blodtryksmidler, der ikke længere får til-skud, faldet markant. Fra marts til septem-ber fik ca. 15.200 færre patienter udskre-vet de pågældende produkter.

n Fordeling af brugere af henholdsvis til-skudsberettigede losartanprodukter og produkter, der ikke længere har tilskud, før og efter beslutning om tilskudsomlægning:

FaktaMarts 2009September 2009

31.5

69

43.0

57

52.9

94

37.5

18

84.5

63

80.5

75

Losartan øvrige i alt

Medicinudgifter i procent af de samlede sundhedsudgifter, fordelt på lande:

Hospitaler og apotekers omsætning

Omsætning hele medicinmarkedet 2009,hospitaler og apoteker – i millioner.(opgjort i indkøbspriser og ekskl. moms)

Cancermidler og lægemidler til immunsystemet 3.406 Nervesystemet 3.054 Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme 2.029 Blod og bloddannende organer 1.267 Lægemidler til hjerte og kredsløb 1.234 Fordøjelse og stofskifte 1.226 Åndedrætsorganer 1.204Kønshormoner, gynækologiske og urinvejslægemidler 692 Hormoner til systemisk brug 387 Muskler, led og knogler 350 Sanseorganer 343 Diverse lægemidler 228 Hudmidler 196 Parasitmidler 50

Fakta

Europæiske medicinudgifter, 2007Fakta

KILDE: WHO, SUNDHED FOR ALLE, 2009 (OPGJORT FOR 2007)

0,0

2,5

5,0

7,5

10,0

12,5

15,0

17,5

20,0

22,5

25,0

8,0

8,6

10,3

12,2 13,1

13,4

13,5

14,1

15,1

16,5

17,7

19,3

21,0

24,8

Norg

e

Danm

ark

Schw

eiz

Stor

brita

nien

Østr

ig

Sver

ige

Isla

nd

Finl

and

Tysk

land

Fran

krig

Irlan

d

Italie

n

Span

ien

Græ

kenl

and


Pejling


”Utryghed og en vis nervøsi-tet er vel de to ord, der bedst udtrykker og beskriver min

situation her og nu.”Jan Preben Hansen, 67, har de se-

neste seks år fået blodtrykssænkende og blodfortyndende medicin efter en akut blodprop i hjertet. Fra sekund til sekund blev han syg på sit arbejde som servicechef i et kranfirma. Han var dog i stand til selv at køre de få kilometer til sin egen læge, der straks rekvirerede en ambulance. Med udrykning blev Jan Preben Hansen kørt til Herlev Hospital for senere at blive overf ørt til Gentofte, hvor han gennemgik en stentoperati-on. Den er senere udskiftet efter endnu en blodprop.

Medicinen, han fik fra den dag, gjorde, at han kunne leve et helt nor-malt aktivt liv. Atacand er navnet på den lille pille, han har slugt en af på 32 mg hver morgen. Bivirkninger har han været helt forskånet for.

Men 15. november blev det gene-relle tilskud til medicinen fjernet. En-ten skulle Jan Preben Hansen af egen lomme betale 800 kr. for 100 piller, el-ler hans læge var tvunget til at ordinere et analogt produkt med tilskud.

”De nye piller er kæmpestore - de gi-ver associationer til hestepiller og er på 100 mg. Indlægssedlen advarer mod et utal af alvorlige bivirkninger som bl.a. opkastninger, hoste og risikoen for at få kalium i blodet. Jeg er utryg ved den medicin og utryg ved den høje dosis. Derfor har jeg valgt at dosere mig selv. Min læge er ikke begejstret. Men indtil nu har jeg hver dag bidt pillen over og kun taget en halv. Og jeg har været tæt på helt at droppe den. Måske løber jeg en risiko ved det valg.”

Beslutningstagerne mangler forståelseNår Jan Preben Hansen skal uddybe årsagen til sin utryghed, handler den f ørst og fremmest om det faktum, at han ikke ved, hvordan den nye medicin vil virke.

Da Fokusmagasinet mødte ham, havde han kun taget de nye piller i ca.

ti dage. Om en måneds tid skal han til kontrol hos sin læge.

”Nogle af de spørgsmål, der tum-ler rundt i hovedet, lyder: Får jeg igen forhøjet blodtryk? Kan jeg risikere at blive ramt af endnu en blodprop? Og vil eventuelle bivirkninger komme til at præge og ændre mit liv? Alle de tanker dominerer i alt for høj grad min tilvæ-relse i øjeblikket.”

”De gamle piller har virket per-fekt. Når jeg tog dem, var mit blodtryk 130/70. Det gav en ro. Så tænkte jeg ikke på sygdom i min dagligdag. Nu har den nye medicin vendt op og ned på det hele. Jeg har været ved at miste livet – og jeg vil nødig derhen igen.

Med denne nye tilskudsordning fø-ler jeg, at politikere og læger overhove-det ikke tænker på patienterne. De ser ikke på mennesket og har tilsyneladende ikke nogen forståelse for, i hvor høj grad utryghed kan ødelægge ens liv.” n

Den nye medicin formørker mit livJan Preben Hansen doserer sig selv. De nye piller, som fjernelsen af medicintilskuddet tvinger ham til at købe, er store som hestepiller. P.t. har han taget medicinen i ti dage, så virkningen - og bivirkningerne - af den er endnu ikke slået igennem. Jan Preben Hansen er bange: ”Jeg har været ved at miste livet, jeg vil nødig derhen igen.”

PejlingBivirkninger

Jan Preben Hansen føler, at politikere og læger overhovedet ikke tænker på patienterne. ”De ser ikke på mennesket,” siger han.

Jan Preben Hansen, patient

Jeg er utryg ved den medicin og utryg ved den høje dosis. Derfor har jeg valgt at dosere mig selv



Dialog. Ordet er et af Bertel Haarders foretrukne, når talen falder på vurdering af medicintilskud.

”Kast et blik på det svenske system, hvis ordet dialog skal være andet og mere end bare et ord,” mener Lægemiddel Industri Forenin-gen, Lif.

På nogle måder ligner det danske og det svenske tilskudssystem hinan-den. Bl.a. har begge lande tilskudsord-ninger, der tager højde for den enkeltes behov.

Men så hører sammenligningen også op. To områder stikker i øjnene:

1. Det svenske system bygger ikke bare på reel dialog ...

2. …vort broderfolk lægger også mere helhedsorienterede betragtnin-ger til grund for den endelige vurde-ring af, om et præparat skal være til-skudsberettiget. Grundlæggende har man i Danmark mere entydigt fokus på lægemiddelprisen, mens man i Sverige har en bredere omkostningsbetragt-ning.

Den manglende dialog er en stor frustration herhjemme.

”Det svenske system vurderer til-syneladende, at face to face-kommu-nikation f ør og under processen er at foretrække. Man vælger åbent at disku-tere med virksomhederne, hvilke krav man stiller, og om præparaterne lever

Dialog

Svenskerne bygger tilskud på dialog og menneske- værdPå væsentlige punkter har det svenske samfund indrettet sig med et meget anderledes system, når det drejer sig om vurdering af medicintilskud. ”Vi har noget at lære,” mener Lægemiddel Industri Foreningen, Lif.


op til dem. For de danske virksomheder er der godt nok et telefonnummer, de kan ringe til. Men der er ikke tale om en reel mulighed for at tage en faglig diskussion,” siger chef økonom Jørgen Clausen, Lif.

Kortfattet afslagSom en stor forskel nævner han, at det svenske medicintilskudsnævn tager dialogen, inden man træffer en beslut-ning, mens virksomhederne i Danmark kan opleve deres forsøg på dialog som at gå ind i en massiv mur. De oplever, at de f ørst kan opnå en form for menings-udveksling, når beslutningerne er truf-fet, og dialogen sker derved i form af flere genansøgninger eller i sidste ende en klage til Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, hvor klagen dog kun kan begrundes i procesmæssige forhold.

Dialogmuligheden inden tilskuds-ansøgningen er formuleret sådan her i de to lande:

Danmark: ”Eventuelle spørgsmål vedr. udfyldelse af skemaet, dokumen-tationsmaterialet eller sagsforløbet kan rettes til Lægemiddelstyrelsen, Til-skudssektionen, på telefon 4488 9595.”

Sverige: ”Når du ansøger om, at et lægemiddel skal indgå i (tilskuds-ordningen), efterspørger vi dokumen-tation i form af kliniske studier og sundhedsøkonomiske analyser. Vil du vide mere om, hvilke krav vi stiller til den videnskabelige dokumentation, findes den mulighed at booke et råd-givningsmøde med os….. ”

”Virksomhederne i Danmark skri-ver en ansøgning og får måske bare et kortfattet afslag. Hvis de prøver igen, kan de risikere at få endnu et afslag med andre kriterier som begrundelse. Denne postgang er frustrerende. Vi stø-der på det modargument, at det er ad-ministrativt krævende at tage dialogen med virksomhederne. Men når det kan lade sig gøre i Sverige, kan det vel også lade sig gøre herhjemme,” siger Jørgen Clausen.

Et andet område, hvor svenskerne tackler kommunikationen mellem myndigheder og virksomheder ander-ledes end danskerne, er tidspunktet og måden, dialogen sættes i gang.

Allerede f ør et firma skal søge om tilskud, er svenskerne grundige i deres information. Den svenske vejledning til firmaerne er på 64 sider, mens den tilsvarende danske er på 4 sider.

MenneskeværdProcessen i Sverige er yderligere beskre-vet bl.a. sådan her: ”I har, som sidste led i vurderingen, ret til mundtligt at argu-mentere over for nævnet. Ved vurderin-gen kan I fremlægge jeres synspunkter. På mødet kan nævnet stille spørgsmål til jer om ansøgningen. Der afsættes 30 minutter, som skal række til præsenta-tion, spørgsmål og diskussion.”

De mest markante forskelle i struk-turen bag det danske og svenske til-skudssystem er, at i Sverige:

1. Kan virksomhederne booke et møde med den svenske lægemiddel-styrelse med henblik på at få en faglig rådgivning i forbindelse med selve til-skudsansøgningen. Der er ingen fast proces i Danmark.

2. Det er eksplicit formuleret, at man vurderer den bredere økonomi-ske belastning som f ølge af et nyt læ-gemiddel på markedet og ikke alene prisen. I Danmark er det prisen, der er i fokus.

3. Virksomhederne har mulighed for at få foretræde for det svenske me-dicintilskudsnævn, inden der træffes en endelig beslutning. Den mulighed eksisterer ikke i Danmark. n

Tre principper

I Sverige baserer tilskudsbeslutningerne sig på tre principper: ’Menneske-værdsprinicippet’, ’Behovs-solidaritetsprincippet’ og ’Cost-benefit-princippet’, hvor vi Danmark ser på, om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til den behandlingsmæssige værdi. Dertil kommer, at vi i Danmark har en lang række regelsatte kriterier, der skal være opfyldt, for at tilskuddet kan tildeles. Der kan således være tale om meget omkostningseffektive lægemidler, som alligevel ikke vil få tilskud, hvis Lægemiddelstyrelsen eksempelvis mener, at lægemidlet udelukkende eller overvejende anvendes til formål, hvortil der ikke med rime-lighed kan forventes tilskud fra regionsrådet. Eller at der er risiko for, at læ-gemidlet anvendes som førstevalg, uanset at det efter Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke bør være tilfældet. Og endelig hvis Lægemiddelstyrelsen mener, det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg. Sidstnævnte kriterium gør det jo i sagens natur vanskeligt med nye lægemidler, hvor den kliniske erfaring er mere begrænset.

Fakta

I Sverige vurderer myndigheder og læger sammen, hvad der dels gavner patienterne mest og dels, hvad der på den lange bane er mest omkostningsbesparende.


Tekst og foto: Lone Nyhuus

Siden 1960’erne har brasilia-nerne bygget hospitaler, der på samme tid er smukke og funktionelle at være i - for pa-tienterne. Og da neuropsyko-

logen Lucia Braga for 25 år siden skrev sin ph.d., hvor hun påviste, at ”ud af 19 forskellige faktorer, er der én fak-tor, der er vigtigere end alle andre for helbredelsen: kærlighed…”, var vejen banet for det behandlingssystem, som Sarah-hospitalerne har udviklet og er blevet kendt på overalt i verden. Et behandlingssystem, hvor man sætter patienten i cen-trum. Uden at det koster mere end andre hospitaler. Faktisk er det bil-ligere.

Siden 2007 har Lucia Braga været direktør for alle kædens 9 hospitaler, og når hun tager på ar-bejde, er det altid

med høje hæle: ”Vores (tidligere, red.) præsident Lula kom ofte på uanmeldt besøg for at vise Sarah-hospitalerne. Så var det vigtigt at være præsentabel,” smiler den lille spinkle kvinde, der sam-men med den øvrige ledelse, fortrinsvis sundhedsuddannede, kan bryste sig af til punkt og prikke at overholde de man-ge aftaler, der er nedskrevet i de årlige resultatkontrakter med regeringen.

At præsident Lula lagde vejen forbi Sarah-hospitalet, er også et tegn på, at han mener, at her har Brasilien noget, det kan være stolt af. Den offentligt finansierede, men privat drevne hospi-talskæde behandler en million patien-

Brasiliansk inspiration til dansk

sundhedsvæsenDen brasilianske hospitalskæde Sarah har gennem de sidste

40 år udviklet et hospitalssystem med udgangspunkt i patienten. På den baggrund er det lykkedes at udvikle en hospitalskultur og en behandlingsform, som på samme

tid opfylder to meget vigtige mål: en høj patienttilfredshed og overholdelse af rammebudgetterne.

Udsyn

Lucia Braga

Uddannet neuropsykolog med fokus på be-handlingen af hjerneskadede børn. Siden 2007 direktør for de ni brasilianske Sarah-hospitaler. Har været hovedtaler ved mange internatio-nale konferencer og udgivet i mange interna-tionale og peer-reviewed fagblade. Se mere om hende på www.neuropsychology2010.com

FOTOGRAF: ANDERS GADE

Fokus

Frank Humle

Det her skal være et hospital, hvor vores patienter kan få den bedst mulige behandling til en billig pris.

Den filosofi gennemstrømmer hele hospitalet, og de ansatte og patienterne ved, at de er med i noget

betydningsfuldt og unikt. De er med til at drive værket, med til at udvikle. Det giver en pioner-stemning, hvor alle oplever sig som væsentlige

Alle de ord, der bliver sagt og skrevet ned i patientens journal, bliver også delt og forklaret med patienten og den pårørende. Her er en gruppe behandlere ved at klarlægge en patients sygdom og behandlingsforløb. Patienten er en del af denne samtale.


ter om året og har en rate af ”meget tilfredse” patienter på 98 pct.

Hospitalerne er også et rart sted at besøge. De er alle bygget i tæt kontakt med den omgivende natur og bygget sådan, at patienterne kan nyde godt af naturen. Og modsat de fleste andre bygninger i Brasilien bruges der kun aircondition og kunstigt lys i de rum, hvor behandlingsudstyret kræver det. Ellers er hospitalet bygget med store glasflader, som uanset tidspunktet på dagen lukker den nødvendige mængde lys ind. Og fra det vand, som mange af hospitalerne er anlagt i forbindelse med, strømmer der ofte en frisk brise ind i de store rum og slipper ud igen - nu opvarmet - gennem ventilations-kanaler højt oppe under loftet. Alt sam-men ting, der også er med til at spare på udgifterne.

Og så er der rent. Det sørger en lil-le venlig hær af stolt smilende rengø-ringsdamer for. Ikke et støvkorn er der at se, og operationsstuerne holdes så rene, at den efterf ølgende infektions-grad er minimal.

Det er også rengøringsfolkene, der sørger for at lægge fugtige hvide klæ-der ved indgangen, som besøgende skal træde hen over.

”Når vi spørger dem, hvorfor de gør

det, svarer de, at det er Sarahs måde at vise respekt for patienten. De ansatte har en meget stærk holdånd,” fortæller Alice Støvring, der i 2008 var med på en studietur til to af netværkets hospitaler.

Alice Støvring er viceprojektdirektør for organisationen, der står bag det kom-mende Odense Universitetshospital (pro-jekteret til 2018). Her vil man kunne spore brasilianske efterdønninger. Ikke kun i ønsket om at fremme det tværfaglige sam-arbejde mellem de forskellige faggrupper, men også ved at sætte handling bag ord som: at sætte patienten i centrum.

Patienten i centrumPå Sarah-hospitalerne, som har spe-cialiseret sig i neuropsykologi og or-topædkirurgi, bliver patienten på den


Alice Støvring

Viceprojektdirektør, Projekt Nyt Universitetshospital i Odense. Er uddannet syge-plejerske og Master of Public Administration fra Handels-højskolen i København. Er

bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet og medlem af Foreningen for Patientsikkerhed.

Fokus Frank Humle

Neuropsykolog og direktør for Center for Hjerneskade i København. FOTOGRAF: ANDERS GADE

Fokus

Alice Støvring

Det er rengøringsfolkene, der sørger for at lægge fugtige hvide

klæder ved indgangen, som vi besøgende skulle træde hen over. Og når vi spørger dem, hvorfor de gør det, svarer de, at det er Sarahs måde at vise respekt for

patienten. De ansatte har en meget stærk holdånd

Jo mere aktivitet desto lettere er det at få tanker væk fra smerterne. Ud fra den grundtanke er en hverdag på Sarah-hospitalerne fyldt med tilbud om aktiviteter. Som her, hvor børnene har rullet deres hospitalssenge ud på en af hospitalets mange terrasser for at male.

I 2007 blev den 50-årige neuropsykolog Lucia Braga

udnævnt til direktør for kæden af Sarah-hospitaler.

Hun har været ansat på stedet siden sin tidlige

ungdom, og det er her, hun har udviklet sin praksis

med familieorienteret behandling.

Selv om det kan gøre ondt at tale om sit barns sygdom, skal det gøres. Og det skal gøres i et stort offentligt rum. Som her, hvor en gruppe pårørende har sat sig sammen på Sarah-Brasilia.



allerf ørste indlæggelsesdag anvist et undersøgelsesrum. Det er her, alle ho-spitalets behandlere kommer hen og ser patienten, undersøger og diagnosti-cerer. Herfra gennemf øres alle de nød-vendige undersøgelser - og de gennem-f øres på denne samme dag. Et faktum, som ikke kun gør det mindre forvir-

rende at være indlagt. Det sparer også på udgiften ved hospitalsindlæggelsen.

Når man vandrer gennem de store lyse rum, opdelt af disse bevægelige skillevægge, kan man derfor igen og igen se en patient, der sidder i sin blå uniform omgivet af en kreds af be-handlere. I denne lille gruppe af men-nesker udveksles og udvikles viden om patientens sygdom.

”Som patient på et Sarah-hospital ved du derfor lige så meget om din syg-dom som det team af læger, psykologer, socialrådgivere, der har fulgt dig gen-nem hele dit forløb,” siger Lucia Braga.

Patientens store viden om egen sygdom er også en af grundene til, at de fleste patienter fravælger tilbud-det om enestuer. ”Hurtigt indser de, at det er meget bedre for dem at ligge på stue sammen med andre, der fejler det samme som dem. Så kan de udveksle deres dybt specialiserede viden om de-res sygdom med de andre patienter. For de ved, at de selv har en stor del af ansvaret for genoptræningen og hel-bredelsen,” forklarer Lucia Braga, der også fortæller, at de pårørende som den naturligste ting af verden bliver indlagt sammen med patienten. De læ-

rer om sygdommen og trænes op til at fortsætte behandlingen, når patienten bliver udskrevet. Derved sparer hospi-talet også dyre mandetimer.

Vidensdeling Sådan gør man det på Sarah-hospitaler-ne, hvor personalet ikke kun vælges ud fra deres store faglige kvaliteter, men gennem en firetrins ansættelsespro-

cedure - også ud fra deres evne til at dele denne viden med andre. Ikke mindst med pa-tienterne.

”Vi ser på, om vores læger er i stand til at lytte til andre. Til kolle-gerne og til patien-terne. Der er en masse mennesker,

der ikke bryder sig om at dele deres viden med andre. For de mennesker er Sarah-hospitalerne ikke det rette sted,” siger Lucia Braga, der ikke lægger skjul på, at de ansatte på Sarah-hospitalerne får en efter brasilianske forhold endog meget høj løn.

”Vi prøver at give mere i løn end de andre hospitaler. For vi ved, at lægerne ellers vil gå andre steder hen og få eks-tra arbejde. I deres kontrakter har de forpligtet sig til udelukkende at udf øre arbejde for os. I det lange løb er det bil-ligere at betale disse høje lønninger.”

Ikke kun ud fra et behandlings-mæssigt synspunkt, men også ud fra et sundhedsøkonomisk synspunkt giver det god mening. Alice Støvring:

”Vi ved, hvor dyrt det er at skifte per-sonale alt for tit. Og det er ikke kun de høje lønninger, men også den meget stærke kultur, der betyder, at ansatte meget sjældent forlader deres stilling i Sarah-hospitalerne. Uanset om det er rengøringsansatte eller overlæger.”

Intet hierarkiFrank Humle er direktør på Center for Hjerneskade i København og var med på studieturen i 2008. Han oplever mø-

Udsyn

Sarah – punkt for punkt:

n Patienten får behandling af et team. Her er også psykolog og socialrådgiver en del af samtalen.

n Næsten alle patienterne ligger på store og åbne sengestuer. Det sikrer ud-veksling af viden mellem patienterne.

n Hospitalernes personale har hverken kontorer eller møderum. Det faglige ar-bejde udvikles og udveksles sammen med patienten.

Fakta

Lucia Braga

Vi prøver at give mere i løn end de andre hospitaler. For vi ved, at ellers vil lægerne gå andre steder hen og få ekstra arbejde. I deres kontrakter

har de forpligtet sig til udelukkende at udføre arbejde for os. Vi mener, at det – i det lange løb -

er billigere at betale disse høje lønninger

På Sarah-hospitalerne er sengestuerne i åben forbindelse med behandlernes rum. Det giver overskuelighed og gennemsigtighed.


det med Sarah-hospitalernes løsnings-orienterede system som en stor fordel for patienten.

»I forhold til, hvad man fornemmer på de danske hospitaler, er her meget lidt hierarki. Der er ingen lange møder, og fokus er lagt på at føre patienten let-test og hurtigst igennem undersøgelser og behandling. Hospitalets ansatte gør sig umage for at sætte sig ind i, hvor-dan patienten tænker. Derefter handler de.« Som et eksempel giver Frank Humle hospitalernes valg at lægge bandagist-værkstedet helt tæt på fysioterapien. Så skal man ikke vente uger på at få rettet sit kunstige ben til. Men minutter.

»De har lavet deres egne systemer og processer, der fremmer kreativitet og idérigdom. Der er ikke lang vej fra ”gad vide, hvordan det ser ud?”, til at det er skabt,« siger Frank Humle, der mener, at den helt grundlæggende for-skel på det danske sundhedssystem og Sarah-hospitalerne er, at Sarah-hospi-talerne helt fra deres start har været bevidste om, hvordan de ville adskille sig fra de øvrige brasilianske hospita-ler. »Det her skal være et hospital, hvor vores patienter kan få den bedst mulige behandling til en billig pris.

Den filosofi gennemstrømmer hele hospitalet, og de ansatte og patienterne ved, at de er med i noget betydnings-fuldt og unikt. De er med til at drive værket, med til at udvikle. Det giver en pionerstemning, hvor alle oplever sig som væsentlige.«

At en sådan pionerstemning ska-bes ovenfra, er Alice Støvring ikke i tvivl om; og hun håber, at man mange steder i det kommende Odense Uni-versitetshospital vil kunne spore tan-kegangen fra de brasilianske Sarah-hospitaler.

”Det skal være i organisationen, ar-bejdsgangene og tilrettelæggelsen af arbejdet. Med inspiration fra Sarah skal der flere kompetencer ind i de øverste lag af ledelsen. Vi skal væk fra regn-skabsprotokollen og sætte mere fokus på selve arbejdet - og den måde, man organiserer arbejdet,” slutter Alice Støvring. n

n Personalet bliver ikke kun valgt ud fra deres faglige kunnen; men i lige så stor grad ud fra deres evne til at dele deres viden med andre faggrupper – og med patien-terne. Ikke mindst!

n På den første indlæggelsesdag får patienterne adgang til alle hospitalets vidt forskellige specialister.

n Når patienten indlægges, er det oftest sammen med et familiemedlem. Dels reducerer det behovet for pleje-personale. Dels sikrer hospitalet sig, at patienten bliver udskrevet og sendes hjem sammen med et andet men-neske, der kender denne patients behandlingsplan lige så godt som hospitalets personale.

n 98 pct. af patienterne oplyser, at de har været ”meget tilfredse” med behandlingen.

SE MERE PÅ WWW.SARAH.BR

Jo flere aktiviteter man udfører med glæde desto

bedre. Derfor sammensættes rehabiliteringsprogrammerne på Sarah-hospitalerne ud fra,

hvad patienten har lyst til. Denne hjerneskadede patient

har lyst til at sejle, og da det styrker balancen, er det en

yndet aktivitet.

Alle ni Sarah-hospitaler er bygget som et samarbejde mellem den brasilianske arkitekt Lélé, ortopædkirurgen Aloysia Campos da Paz og stedets direktør, neuropsykologen Lucia Braga. Og de er alle bygget i tæt kontakt med den omgivende natur.

Ligesom selve indlæggelsen, hvor patienterne oftest ligger på 12-sengs stuer, foregår genoptræningen uden skillevægge. Her er et par patienter og deres pårørende i gang med at bruge fællesskabet til at udveksle viden om deres sygdom.


Af Lone Nyhuus

I meget stort omfang er det medicinalfirmaerne, der ud-vikler ny medicin. Medicin, som forhåbentlig vil være med til at øge den generelle sundhed. I stort omfang er det derfor også firmaerne, der ligger inde med viden om medicinen. For at medicinen skal komme ud og gøre

gavn, skal de, som ordinerer medicinen - lægerne - have viden om den. Der er en række måder, hvorpå de kan få og søge den viden. Der er også en række barrierer for den viden.

KonsulentansættelserVed siden af deres ansæt-telse i det offentlige eller private sundhedsvæsen har nogle læger indgået et mere eller mindre officielt samarbejde med lægemid-delindustrien. Gennem dette samarbejde får de

ikke kun viden om de medikamenter, som det enkelte firma udvikler. Via f.eks. efteruddannelseskurser er de også med til at øge den generelle viden hos andre læger om de respektive medikamenter.

Formelt skal lægerne søge om tilladelse hos Lægemiddel-styrelsen til en sådan ansættelse, ligesom man på Lægemid-delstyrelsens hjemmeside kan se, hvilke læger der samarbej-der med hvilke virksomheder.

Forskning En stor del af udviklingen af et nyt medikament ligger i det forskningsmæssige som et samarbejde mellem læger og medicinalindustri. Gennem en række forsøg skal det enkelte præparat vise sin effektivitet. Den overordnede ansvarlige læge anmelder de kliniske for-søg til Lægemiddelstyrelsen og til en videnskabsetisk komité. Sidstnævnte vurderer overvejende forsøgets etiske aspekter. Før et forsøg kan starte, skal både videnskabsetisk komité og Lægemiddelstyrelsen godkende forsøget.

Videnskabelige artiklerForsøgene dokumenteres i artikler, som partnerne bag det nye produkt, blandt

andre lægerne, får opta-get i videnskabelige ma-gasiner. Der er et stærkt hierarki inden for sådanne magasiner. For eksempel har artikler optaget i tids-skrifter som New England Journal of Medicine og The Lancet meget stor vægt.

I optagelseskriterierne skeles der ikke kun til, om

forsøgene har været gennemf ørt under god videnskabelig praksis. For eksempel skal der være kontrolgrupper og en population over en vis størrelse, f ør man kan regne med re-sultaterne. Der ses også på, hvilke læger der har været med til at lave forsøgene og derefter kan skrive artiklerne. Det er nemmere for en anerkendt forsker at få optaget en artikel.

I forbindelse med sådanne forsøg har Lægeforeningen og Lægemiddel Industri Foreningen, Lif (Lif) gensidigt for-pligtiget sig til at optræde uafhængige og klart adskilte af hinanden, så at både pressionsmuligheder og afhængigheds-forhold kan udelukkes.

Mange læger søger og får viden om nye præparater i så-danne forskningsartikler.

Frygt for skævvridningBlandt nogle læger er der dog frygt for en vis skævvridning af balancen mellem den offentligt finansierede udvikling af medicin og medicin, der udvikles af medicinalbranchen. For eksempel er sandsynligheden for, at eksperimentel medicin bliver godkendt uden forbehold, fem gange større i forsøg betalt af industrien sammenlignet med medicin udviklet på baggrund af offentligt finansierede forsøg. Der er også set eksempler på, at læger figurerer med navn på forskningsar-tikler, selvom de ikke har været med til at udf øre forsøgene.

Godkendelse af lægemidlerFør et lægemiddel kan forhandles, skal det godkendes af den danske lægemiddelstyrelse eller af Det Europæiske Læ-gemiddelagentur (EMA). Efter godkendelsen udsteder Læ-

Ny viden om ny medicinOplysning

Videnskabelige artiklerForsøgene dokumenteres i artikler, som partnerne bag det nye produkt, blandt

Journal of Medicine og The Lancet meget stor vægt.

skeles der ikke kun til, om


For at medicinen skal kunne gøre gavn ude hos den enkelte for-bruger, patienten, skal lægerne have et kendskab til medicinen. Fokusmagasinet tager et kig på den vej, som medicinen kan tage.

gemiddelstyrelsen eller EMEA en markedsf øringstilladelse på lægemidlet. Som hovedregel er det ulovligt at sælge og udle-vere medicin, som ikke har en markedsf øringstilladelse i Dan-mark.

Når markedsf øringstilladel-sen er i hus, kan der søges om mulighed for at få tilskud til det specifikke lægemiddel. Her lægger Lægemiddelstyrelsen blandt andet vægt på, om læge-midlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en vel-afgrænset indikation, og om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi.

Standardsortiment og rekommandationslisterne

De fleste hospitalsafdelinger opererer med et såkaldt standardsortiment - det, som står i medicinskabet. Hvis den ordinerende læge skønner, at der ikke findes et egnet præparat i dette sortiment, kan man søge et præparat på den regionale ’basisliste’ el-ler i den nationale rekommandationsliste.

I særlige tilfælde kan det være nødven-digt at behandle en patient med medicin, der ikke har en markedsf øringstilladelse. Læger kan indsende en begrundet ansøg-

ning til Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at bruge et bestemt medikament. Det sker ca. 9.000 gange om året.

Møder og konferencer Et vigtigt sted at få viden om ny medicin er på møder og konferencer. Her kan man samles, og sammen med kolle-ger kan man få mere viden om behandlingen af sygdomme - altså hvilke medikamenter der virker på hvilke sygdomme. I meget stort omfang er disse konferencer betalt af læge-middelbranchen. I dele af den danske og den udenlandske lægestand er der meget kritik af dette afhængighedsforhold. For eksempel undrer det, at de offentlige arbejdsgivere ikke ønsker at vise et ansvar over for efteruddannelsen af sund-hedspersonalet, men tilsyneladende overlader det til medici-nalindustrien at arrangere sådanne kurser og seminarer.

Hvor der tidligere blev rejst mange kilometer til eksotiske steder og spist mange meget dyre middage i forbindelse med disse efteruddannelsesforløb, er der nu - bogstaveligt talt - kom-met andre knive i skuffen. Fra 1. januar 2008 har Lægemid-del Industri Foreningen, Lif (Lif) vedtaget et kodeks, som betyder, at virksomhedsarrangementer af enhver art, hvor der inviteres sundhedspersoner, ikke må holdes på såkaldt ’fagfremmede steder’. For eksem-pel er det forbudt at afholde arrangementer i Cannes i forbin-delse med filmfestivalen eller i Parken i forbindelse med f.eks. en landskamp, superligakamp, koncert m.v.

Besøg hos praktiserende læger og på hospitalerLæger får også en stor del af deres viden om nye produkter gennem lægemiddelvirksomhedernes besøg på sygehusafde-linger. Med forårets vedtagelse af Lifs etiske regelsæt blev det gjort klart, at alle møder på sygehuse skal aftales på forhånd med de respektive personer og, at alle møder skal have et videnskabeligt, informativt og/eller uddannelsesmæssigt for-mål. Altså informere om virksomhedernes produkter.

Teknisk handelsbarriere I Region Hovedstaden har man i juli 2010 ved-

taget en vejledning, hvor man yderligere skærper reglerne for samarbejdet mellem hospitalsansatte og medicinindustrien. I vejledningen står der, at alle møder skal anmeldes skriftligt til afdelingsledelsen, og

at det er afdelingsledelsen, der beslutter, om arrangementet kan afholdes. Der står også, at

afdelingsledelserne skal være særligt opmærk-somme i forbindelse med uddannelsesarrangemen-ter med lægemiddelfirmaer, som repræsenterer læ-gemidler, der er uden for rekommandationslisten.

Fra Lifs side er der i et brev til Region Hoved-staden (oktober 2010) udtrykt bekymring for, om denne praksis vil skabe en teknisk handelsbarriere, der lukker for virksomhedernes mulighed for at in-formere om nye produkter på sygehusene. n

SE MERE HOS LÆGEMIDDEL INDUSTRI FORENINGEN, LIF, WWW.LIFDK.DKHOS LÆGEMIDDELSTYRELSEN, WWW.LAEGEMIDDELSTYRELSEN.DK NINA VINTHER ANDERSENS BOG ’VORES PILLER’

disse efteruddannelsesforløb, er der

del Industri Foreningen, Lif (Lif) vedtaget et kodeks, som betyder, at virksomhedsarrangementer af enhver art, hvor der inviteres sundhedspersoner,

STOPMøder skal

være anmeldt skriftligt



”Patienterne bliver ikke hørt. Politikere og læger tænker overhovedet ikke på, hvor øde-læggende det kan være som kronisk syg hver dag at leve i

usikkerhed om, hvorvidt de nye piller, man er tvunget til at tage, også virker.”

Ved et tjek hos sin læge for fem-seks år siden fik Mona Hansen, 70, konstate-ret et alt for højt blodtryk og blev ordi-neret produktet Atacand. En pille om dagen, og den har virket upåklageligt siden. Hendes blodtryk viste hverken op- eller nedadgående tendenser. Det var perfekt. En situation, der aff ødte ro.

”Specielt når jeg for 13 år siden mi-stede min mand på grund af en hjer-neblødning - forårsaget af et blodtryk på 250 - bliver man bange og ønsker ikke, der skal eksperimenteres med den medicin, som virker, ene og alene for at regionerne kan spare penge.”

Fik kvalmeI 2009 ved den f ørste revurdering af tilskud til blodtrykssænkende medicin forsøgte Mona Hansen og hendes læge sig med et andet produkt.

”Men den nye medicin blev jeg dårlig af. Jeg fik kvalme, hård mave og følte mig

generelt elendigt tilpas. Derfor fik jeg igen Atacand. Men i oktober i år, da re-cepten skulle fornys, lød beskeden: Intet tilskud – du skal ha’ et analogprodukt!”

”Det har jeg så fået. Og kort tid efter kunne min læge konstatere, at mit blod-tryk var steget markant. Samtidig med, jeg selv fornemmer, at jeg har det ”for-kert”. Jeg får det for varmt. Og blodtryk-ket stiger tilsyneladende, uanset at jeg tager den ny medicin. Det gør mig angst.”

”Mine børn er bekymrede”På et tidspunkt overvejede jeg da også at smide medicinen ud. Den hjælper jo ikke. Og derfor er jeg helt naturligt i tvivl om, hvorvidt den er den bedste for mig. Den er helt soleklart den billigste for sundhedssystemet, men den kan åben-bart ikke det samme som den, der koster flere penge. Jeg tør dog ikke kaste de nye piller i skraldespanden ... og mine børn er jo også bekymrede. De tænker selvføl-gelig på, hvad der skete deres far. Så nu skal jeg, for at få styr på blodtrykket, tage yderligere en pille. Med den situation er det for mig svært at se, hvor sundheds-systemet egentlig sparer.

Jeg oplever hele spareøvelsen som et sandt roderi, og det er ulykkeligt at bruge tilværelsen på at spekulere på en medicinsituation, der burde være styr på fra professionel side. Tankerne om, hvad der sker i fremtiden, og hvad den nye medicin gør ved kroppen, om den vil skabe nye problemer, give alvorlige bivirkninger, genererer stor utryghed.”

Har din læge informeret dig om at han kan søge enkelttilskud til de piller, du tidligere havde gavn af?”Ja, det har han gudskelov. Og det hå-ber jeg, han vil gøre helt af sig selv, hvis det igen viser sig, at den nye medicin ikke hjælper mig, men tværtimod får mit blodtryk til at stige. Det kræver utrolig mange ressourcer, hvis jeg selv skal kæmpe mod systemet, brokke mig og kræve enkelttilskud, hvilket vel er min ret. De ressourcer - parret med den nødvendige indsigt i spørgsmålet - har jeg nok ikke. Så jeg sætter min lid til min praktiserende læge”. n

Mit blodtryk er steget markant med den nye medicinDer eksperimenteres - udelukkende for at regionerne kan spare penge. Det mener 70-årige Mona Hansen, der fornemmer, at hun har det ”forkert.” “For at få styr på mit blodtryk, skal jeg tage yderligere en pille. Så det er svært for mig at se, hvor sundhedssystemet egentlig sparer. Ressourcerne til at kæmpe og protestere – dem har jeg nok ikke.”

Rigets tilstand

For Mona Hansen er der ikke nogen tvivl. Den billige medicin hun nu får, giver hende bivirkninger, hun ikke tidligere har haft.

Mona Hansen, patient

På et tidspunkt overvejede jeg da også at smide medicinen ud. Den hjælper jo ikke. Og

derfor er jeg helt naturligt i tvivl om, hvorvidt den er

den bedste for mig

Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011 59

Produktinformation Glucosamin Copyfarm 400 mg fi lmovertrukne tabletter. Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål.Indikationer: Kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene. Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering: 1 tablet 3 gange dagligt. Alternativt kan den daglige dosis gives på én gang. Den kliniske virkning ses sædvanligvis indenfor 4 uger efter behandlingens start. Den mindste effektive dosis bør anvendes. Børn: Bør ikke anvendes. Ved nedsat nyre- og/eller leverfunktion: Følg lægens anvisning. Må ikke anvendes: Må ikke anvendes ved skaldyrsallergi eller ved overfølsomhed for glucosamin eller et eller fl ere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Ledsygdomme, hvor en evt. anden behandling kan komme i betragtning, bør udelukkes. Forsigtighed tilrådes hos patienter med sukkersyge. Hyppigere kontrol af blodsukkeret tilrådes i starten af behandlingen. Forhøjet kolesterol i blodet er set hos få patienter, der er i behandling med glucosamin. Indeholder 87,3 mg kalium pr tablet. Dette bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller, som er på kontrolleret kaliumdiæt. Interaktion med anden medicin: Der er ikke udført interaktionsstudier, forsigtighed bør udvises. Der er dog rapporteret om ændringer i blodets størkningsevne ved samtidig behandling med coumarin antikoagulanter. Graviditet og Amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse, kvalme, hovedpine, døsighed. Ikke almindelige: Udslæt, kløe og rødme af huden. Meget sjældne: opkastning, hævelse på grund af væske i kroppen. Bivirkninger med ukendt frekvens: forhøjet kolesterol i blodet. Pakningsstørrelser: 90, 270 og 4 x 250 Glucosamin Copyfarm 400 mg fi lmovertrukne tabletter. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. Tlf.: 63952700. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Copyfarm A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Ibuprofen Orifarm (ibuprofen) fi lmovertrukne tabletter 200 mg. Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Anvendelsesområde: Svage smerter. Virkning: Nonsteroidt antiinfl ammatorisk stof. Dosering: Voksne: 1-2 tabletter, højst 6 tabletter i døgnet. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor nogle af indholdsstofferne. Ved alvorlig hjerteinsuffi ciens. Ved fortilfælde af gastrointestinal blødning eller perforation i forbindelse med NSAID-behandling. Ved fortilfælde af bronkospasmer, angioødem, astma, rhinitis eller urticaria efter indtagelse af acetylsalicylsyre eller andre NSAID. Ved aktivt eller tilbagevendende ulcerøs colitis, Crohns sygdom, tilbagevendende gastrointestinale ulcus eller gastrointestinal blødning. Ved aktivt ulcus i ventrikel eller duodenum. Ved øget blødningstendens. Ved svær lever- eller nyreinsuffi ciens. Ved graviditet i 3. trimester. Forsigtighedsregler: Samtidig brug af acetylsalicylsyre eller andre NSAID bør undgås. Forsigtighed ved astma. Behandling i kortest mulig tid med lavest mulig dosis anbefales. Forsigtighed på grund af øget risiko for bi-virkninger i følgende patientgrupper: ældre, patienter med gastrointestinale lidelser, patienter som samtidig bruger medicin som øger risikoen for gastrointestinal blødning, patienter med hyperten-sion eller hjerteinsuffi ciens. Ved stærkt dehydrerede patienter og patienter med nedsat nyrefunktion eller leverfunktion. Ved patienter i behandling med methotrexat, lithium, ciclosporin, tacrolimus eller diuretika. Kan forlænge blødningstiden. Bør ikke anvendes til kvinder, som ønsker at blive gravide. Vær opmærksom på medicinoverforbrugshovedpine og kontakt læge ved mistanke om dette. Indeholder lactose. Brug af anden medicin: Ibuprofen bør ikke tages med: acetylsalicylsyre, COX-hæmmere og andre NSAID, digoxin, methotrexat. Ibuprofen kan anvendes med forsigtighed med: Antikoagulantia, warfarin, phenprocoumon, heparin, ACE-hæmmere, furosemid, thiaziddiuretika, beta-blokkere, corticosteroider, andre NSAID, lithium, ciclosporin, trombocythæmmende midler, selektive serotonin genoptagshæmmere, abciximab, tirofi ban, integrelin, clopidogrel, tacrolimus, zidovudin, aminoglycosider, naturlægemidler. Graviditet: Bør kun anvendes på tvingende indikation under 1. og 2. trimester. Kontra indikeret under 3. trimester. Amning: Kan anvendes. Almindelige bivirkninger: Mild, forbigående hovedpine, svimmelhed, tinnitus, dyspepsi, diarre, gastrointestinal blødning, hæmatemesis, melæna, mavesmerter, fl atulens, gastrointestinale gener som kvalme, opkastning, smerter i epigastriet, abdominalt ubehag, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, abdominale kramper. Øget ureakoncentrationer i serum, øget serumkreatinin. Exantem, træthed, væskeretention, ødem. Overdosering: Mavesmerter, kvalme, opkastning, letargi, sløvhed, svimmelhed, hoved-pine, tinnitus, hæmning af centralnervesystemet, krampe. Pakningsstørrelser: Blister: 7, 10, 14, 20, 21, 28, 29, 30, 35, 49, 50, 56, 98, 99, 100, 150 tabletter. Bøtter: 10, 30, 50, 100, 200, 250, 300 tabletter. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, DK-5260 Odense S. Udlevering: Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt: Max 1 pakning af højest 30 tabletter pr. dag. Håndkøb, apoteksforbeholdt: Ingen grænser. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk

At yellowe er at købe god medicin til en god pris.Rigtig god sommer!

www.orifarm.dk

Husk at yellowemod smerter!

Glucosamin er god mod slidgigt. Glucosamin dæmper ledsmerter og forbedrer bevægeligheden.

Ibuprofen lindrer svage og akut opståede smerter såsom hovedpine, muskel- og ledsmerter

At yellowe er at købe god medicin til en god pris. Har du smerter, så spørg efter De Gule fra danske Orifarm. De fås kun på apoteket, hvor du får grundig rådgivning med i købet.

75644 glucosamin_ibuprofen ann_185x252.indd 1 23/09/10 10.56

Fokusmagasinet.indd 1 10/12/10 13.48

Medicinpriser særudgave

Documents

Transcript of Medicinpriser særudgave