Matrikulær sagsudarbejdelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

• Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælles-hegn

• gælder også vandløb - skellet ligger i midtstrømslinjen

Skelfastlæggelse

Naboskel - formodningsregler

Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt

Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning.

• Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftnin-gen eller før 1794

• Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj


• kirkegårde (u-den for diget kan der være et ”fortorv” - der typisk fremstår som et grus- eller græsareal)

Skelfastlæggelse

Særlige hegnsforhold

I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet



• jernbanehegn sat med forsiden i skel

• hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet

• skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast

• skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midtstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb

Skelfastlæggelse

Særlige hegnsforhold

I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet



• et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser)

Skelfastlæggelse

Hvorfor fastlægge skellene?

Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel

Vi ønsker:

Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag.


Er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser, kan skelpunktsdata tilvejebringes på grundlag af måle-bladet- hvis transformationsgrundlaget er i orden- målebladet skal have den fornødne nøjagtighed


• hvordan er målingens kvalitet?

• hvis afmærkning: er mærkerne uberørt?

• ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale?

• kan målingen udnyttes– transformation mulig?

– genafsætning nødvendig?

Skelfastlæggelse

Markarbejdet

Der findes måloplysninger



• Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale

• I så fald opsøges et transformationsgrundlag– bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter

– som ligger passende spredt

• Fællespunkterne indmåles

• Og den foreliggende måling kan transformeres

Skelfastlæggelse

Transformation af måleblade

Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser



• er bygningen genopført?

• eller der skalmuret?

• står skelrøret korrekt?

• er fikspunktet uberørt?

• er elmasten fornyet? (se på træmaster evt. årstallet på ibanket, lille, runde skilt, der angiver imrægneringsårstallet)

Skelfastlæggelse

Transformationspunkter

Det er væsentligt at sikre sig, at transformationspunkterne er originale/uberørte


Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse

Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling

Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse

• idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988

• mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan

- 137

- 138

vejskel

sideskel

indmålt punkt



• men på målebladet er sideskellet anført som et alm. skelpunkt

• i så fald kan koordinaterne kun fast-holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet

• mens sideskellet må fastlægges i marken

• og sideskelpunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet)

Skelfastlæggelse

Sideskel til udskilte veje

Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt

Grænser i marken

Sideskelspunktet



• Ved udskillelse fast-lægges vejskellet i dyrkningsgrænsen (NB! pløjegrænsen)

• Er vejen udskilt, er der ikke den aktuelle dyrkningsgrænse, men den registrerede, udskilte vejgrænse, der fastlægger skel-let.

Skelfastlæggelse

Vejskel




Vejmåling

Kan vejmålingen ikke reta-bleres, kan matrikelkortets koordinater - efter kontrol - bruges til skelafsætning• disse koordinater forelig-ger

som systemkoordinater• som I ikke kan udnytte, fordi I

arbejder i lokale systemer

• derfor må I til brug for kortudarbejdelsen indmåle brugs-grænserne

• men bruge sytstemkoordinaterne i den matrikulære sag



Vejmåling

Traditionelt måleblad for en vejudskillelse• Er der ingen faste gen-stande

indmålt, kan genafsætning være u-mulig

• Men matrikelkortets koordinater kan da bruges med omtanke


• at skelafmærkning normalt ikke kan forventes

• om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres

• om målingen kan retableres

• at der kan være netspændinger

• om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold

• kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordina-ter lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overens-stemmelse)

Skelfastlæggelse

Problemer i forbindelse med vejmålinger

Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges.

Men man må da være opmærksom på:



• afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke mere muligt)

• er skellet skarpt?– brug formodningsregler

• er skellet uskarpt eller blindt?– matrikelkortet (analoge og digitale)

Skelfastlæggelse

Markarbejdet

NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser mellem mål og de faktiske forhold.

Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret



Opretningsmetoden


God hvis skellet er uoverskueligt


Opretningsmetoden

Situationsplan

levende hegn vandløb

længdeprofil:



Opretningsmetoden

1. Punktvalg


x x x xx

Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med ”passende afstand”



Opretningsmetoden

2. Forskydning


x x x xx

o o oo o

l = f.eks. 5 m

Parallelforskydning så der opnås frit sigte (afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse)



Opretningsmetoden

2. Forskydning



Opretningsmetoden

3. Udjævning


o o oo o

Justering, så punkterne kommer på linje



Opretningsmetoden

3. Udjævning


Billedet er taget i den udjæv-nede linje


Opretningsmetoden

4. Tilbageføring


Parallelforskydning med den valgte udflytningsafstand



• rette skel• krumme forløb

Skelfastlæggelse

Opretningsmetoden

For opretningen gælder følgende principper:

kan anvendes både ved

• den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse

• differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte): max. ca. 40 cm

• ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x)– hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring

– hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse

x

x x

o

o o

d



Opretningsmetoden

Skellet er ret


• af enten midtpun-kter i skellet (in-gen skygge)

• eller af den udflyt-tede (og udjævne-de) linje (skygge)

I så fald kan man i stedet foretage ud-jævningen og bereg-ningen på grundlag af en GPS-opmåling


• de matrikulære oplysninger og deres kvalitet

• skellets alder

• forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.)

• parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl

Skelfastlæggelse

Tekniske problemer

Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af:

• måloplysningernes kvalitet og anvendelighed

• usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken

Formelle problemer• uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile

grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering



• ad (a) - normalt ikke nødven-digt at fastlægge (skellet slettes i den matrikulære sag)• ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de registre-rede oplysninger

Skelfastlæggelse

Blinde skel

Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer under samme ejendom (a) eller arealer, som drives sammen (landbrug) (b)



• hvordan er uoverensstemmelsen opstået?

• hvor længe har uoverensstemmelsen bestået?

• hvordan fremtræder grænsen i marken?

Skelfastlæggelse

Uoverensstemmelser

Vurdér uoverensstemmelsens karakter

Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene under-søges med henblik på at undersøge, om det hvilken grænse, der er ejendomsgrænsen

Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger



• at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse• om ønsker at fastholde den faktiske grænse• at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet• at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en skelforretning

Skelfastlæggelse

Uoverensstemmelser

Vær opmærksom på



Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre for-hold kan spille ind)

1 2 3 4 5 6 7

Afmærkning? + o + + o + o

Mål? + + o + o o o

Skarpt hegn? + + + o + o o



• fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder• vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.)• vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder• eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande• vurdere hegnene i marken (originalitet og alder)• fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er

nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål)

• etablere opmålingsnet og foretage opmåling• beregne koordinater skel, som er fastlagt

– ved transformation– efter afsætning/opmåling i marken

Skelfastlæggelse

Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet?



1. Der findes anvendelige måloplysninger: transformation hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at grænserne er uforandrede).

2. Er transformation ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra anvendelige data kombineret med forholdene i marken.

3. Er der ingen anvendelig mål, kan et uforandret (diffust) skel evt. fastlægges på grundlag af matrikelkortet, men er skellet forandret, må det fastlægges på grundlag af forholdene i marken og parternes oplysninger.

Skelfastlæggelse

Skelfastlæggelsen i marken

Der er i princippet kun tre muligheder:



• afleverer præsentationsbrevet, præsenterer jer og redegør for jeres ærinde• afklarer, om I har adgang til hele ejendommen

Skelfastlæggelse

Lodsejerkontakt

Inden markarbejdet påbegyndes, skal der etableres kontakt til lodsejerne, hvor I


Forholdsregler ved markarbejdet• optræd hensynsfuldt (parkering, ophold, færdsel)

• opmålingspunkter placeres, så de ikke volder gener, f.eks. i færdselsarealer

• opmåling i haver og tæt på boliger bør kun ske efter aftale, hvis beboerne er hjemme

Kan der ikke opnås kontakt, skal præsentationsbrevet afleveres


• informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed

• skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v.

• gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit

Skelfastlæggelse

Afrapportering I

Focuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger

Hvad var formålet?

• både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket ærinde I er ude i

Generel karakteristik af situationen



• hvordan var forholdene?

• uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos, kort og skitser)

• hvordan mener I, at problemet er opstået?

• hvordan løses problemet?

• hvordan vurderer I resultatet?

Skelfastlæggelse

Afrapportering II

Uddybning af særlige situationer




Eksempler

Matrikulær sagsudarbejdelse

Documents

Transcript of Matrikulær sagsudarbejdelse