Matrikulær sagsudarbejdelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

• beskikkelsen (a)

• eneretten (b) og

• erhvervsudøvelsen (c)

Særlige arbejder

Landinspektørloven - oversigt

(a) beskikkelsen

indeholder bestemmelser om udøvelse af landinspektørvirksom-hed og omfatter bl.a.:

• betingelserne for tildeling (§ 1) og

• muligheden for bortfald (frakendelse) § 3

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj


• matrikulære arbejder (fastlæggelse af skel og udarbejdelse af matrikulære sager jf. UL § 13, stk.1)

• må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse (ej i Kbvn. og Frb.)

• ikke til hinder for at andre udfører matrikulært arbejde, men da under tilsyn

Særlige arbejder


Eneretten er

(b) eneretten (§ 4)


• baggrunden for § 6, som giver ministeren mulighed for at pålægge landinspektører at udføre matrikulære arbejder og

• for §§ 7-13, der vedrører landinspektøransvaret


• virksomheden kan udøves i de firmaformer, der er anført i § 4a og b (enkeltmandsfírma eller firmafællesskaber, ak-tie- eller anpartsselskaber)

• § 5 indeholder (vigtige) bestemmelser om habilitet

Særlige arbejder


Praktiserende landinspektører, der er medlemmer af Den dan-ske Landinspektørforening er endvidere bundet af forenin-gens ”Vedtægt for landinspektørvirksomhed”, som indeholder bl.a. kollegiale bestemmelser, etiske regler, bestemmelser om erhvervsansvarsforsikring og normalydelser for forskellige arbejder.

(c) erhvervsudøvelsen



• forestås af landinspektører• indebærer en bindende fastlæggelse af ejendomsgrænsen (medmindre

afgørelsen indbringes for domstolene)• hvorfor der også kan tages stilling til hævd (§ 38)

Særlige arbejder

Skelforretninger (UL §§ 35 -41)

indført for at aflaste domstolene

Er et særligt konfliktløsningsinstitut, som

• der først kan behandle sager om ”skels beliggenhed”, efter at der er afholdt en skelforretning

• der er dog forskellige opfattelser om, hvornår der forelig-ger en skelsag (”,jf. VSF afsn. 1., hvis striden alene angår hævdsspørgsmålet, ikke grænsernes beliggenhed)



• der kan ikke føres vidner

• forhandlingsprincippet gælder ikke, men

• landinspektøren må selv bidrage med relevante oplysninger

Særlige arbejder

Skelforretning

Væsentligt, at formalia nøje overholdes

er en udenretlig afgørelse

• tilsidesættelse vil let kunne bevirke forretningens ugyldighed


NB Skelforretning kan ikke afholdes i Københavns og Frede-riksberg kommuner


• rekvisition• habilitet• indkaldelse• åstedsmøde• erklæring• indbringelse for byretten• notering• omkostninger

Særlige arbejder

Skelforretningens forløb



• Men véd rekvirenten egentlig, hvad han beder om?

• Problemet kan være at afklare, om skelforr. er nødvendig– bare tvivl?– hvad er sagens genstand?

• Hvis rekvirenten er en ikke-ejer: retlig interesse?

• Er skelforretning mulig?– hvilken type skel (fællesjord, off. vej., labil grænse, særskilt ejen-dom/areal)– andre retlige spørgsmål (f.eks. servitutfortolkning, adkomstspørgs-mål) - herom kan landinspektøren kun rådgive

• Hvilke ejendomme involveres?

Særlige arbejder

Skelforretning - rekvisition

Kun grund til at afholde skelforretning, hvis der er tvist



• habilitetskravet har særlig vægt

• vigtigt, at neutraliteten opretholdes (landinspektøren er ikke ”rekvirentens mand”)

Særlige arbejder

Skelforretning - rekvisition

Landinspektøren kan

Forholdet til rekvirenten

• orientere om regler og generelle forhold (sagsgangen, om-kostninger og -fordelingen m.v.)

• kan spørge med henblik på at afklare• kan lytte, men ikke gå ind i sagens substans (ikke kommen-tere eller vurdere)• rådgivning medfører inhabilitet (vedr. gennemførelsen), men ikke som bisidder



• det centrale er, at der ikke må herske ”tvivl om landinspek-tørens upartiskhed” (jf. LL § 5)

• tidligere matrikulære arbejder– vedr. ejendommen– det pågældende skel (registret i en matrikulær sag)– den pågældende rekvirent

Særlige arbejder

Skelforretning - habilitet

medfører ikke ubetinget inhabilitet• anticiperende indkaldelse ikke mulig (skelafsætning med-fører stillingtagen)• tvivl om habilitet

– parternes skriftlige accept

– evt. forelægges KMS



• adkomst uvis:

• skel mod ejendom ejet af rekvirentens nærtstående familie:

• brugsretsgrænse, hvor lejeaftale er udløbet, men fortsat bru-ges:

• skel/skelerklæring yngre end 20 år:

• uregistreret skel:

• labilgrænse:

• skellets beliggenhed afhænger af fortolkning af andet rets-grundlag:

• ejer udebliver:

Særlige arbejder

Skelforretning mulig?


nej

ja

nej (må forelægges domstolene)

ja

ja (for at afbryde råden)

nej (hævd udelukket, den aktuelle grænse er skel), men i vandløb: ja (for at afklare skellets beliggenhed)

ja

nej (må forelægges domstolene)


• landinspektøren– har en selvstændig undersøgelsespligt og– er derfor ikke bundet af parternes påstande

Særlige arbejder

Skelforretning - forberedelse

• relevant materiale– almindelige matrikulære informationer– historiske oplysninger– tingbogsoplysninger– tekniske kort og luftfotos– aktkopier– andre dokumenter

• markundersøgelser– nødvendige– uden partsmedvirken

• orientere– fuldt og– lige


Sagen bør være forberedt i et sådant omfang, at afbry-delse/udsættelse undgås (ikke spilde folks tid)


• at naboen kan få besked om rekvisitionen• og om hvad, der skal ske (det efterfølgende forløb)• at opfordre parterne til at indsende relevant materiale• oplyse, hvem der kan deltage (f.eks. familie og bisidder)• at oplyse om forberedende målinger og undersøgelser• og ikke mindst om refusions- og retshjælpsmulighed

Særlige arbejder

Orienteringsskrivelse

kræves ikke i det matrikulære regelsæt, men er hensigtsmæssig for



• hvis et areal er inddra-get under trediemands tilgrænsende ejendom

Særlige arbejder

Skelforretning - indkaldelse

Men kan også gennemføres f.eks. hvis

Skelforretning forudsætter som udgangspunkt tinglyst/utvivl-som adkomst

• en del af fællesjord er inddraget under til-grænsende ejendom


• en hel (eller en særskilt del af en) samlet fast ejendom er inddraget under naboejendommen

R

NB

R N

B

R Gade

Hvis N anerkender B´s ejendomsret, kan skel-forretningen også om-fatte dette skel


• skal omfatte rekvirenten og berørte ejere (erhververe)• med min. 14 dages varsel• skal ske skriftligt• ved anbefalet brev• evt. ved stævningsmand• med oplysning om

– tid og sted– hvem, der er indkaldt– at parterne kan foreslå andre indkaldt– mulighed for at afgive fuldmagt– mulighed for at medtage bisidder– mulighed for at begære deltagelse af hegnssynsmænd

Særlige arbejder

Skelforretning - indkaldelse


Matrikulær sagsudarbejdelse Særlige arbejder

Skelforretning - åstedsmødet

Hovedpunkterne:

Ikke ualmindeligt at mange deltager: foruden landinspektøren og dennes medhjælpere, parterne med familie og bisidder (advokat/ landinspektør)

• forretningens lovlighed• sagens genstand• fremmødte• regelgrundlaget• hvem der skal betale• muligheden for refusion• besigtigelse


• lsp.´s egen undersøgelser

• oplysninger og påstande

• vurdering af problemet

• forligsprøve

• foreløbigt skel

• evt. udgiftsfordeling


• forudsætter råden• i en periode på min. 20 år• i god tro?• kontinuerligt• retsvirkning• tinglysning

Særlige arbejder

Hævdserhvervelse

Begrebet DL 5-5-1



• intensitet– naturlig ejerråden eller begrænset råden?

• permanens– periodisk, afbrudt (og da hvorfor?)

• berettiget– dualismeelementet, ret til råden, overdragelse

• synlighed– snighævd, forsætlig uvidenhed

• substituerende– brugers råden, råden mod bruger

• stedfæstet– entydig grænse (?)

• lovgivningen– udelukker ikke ubetinget (passivitet)

Særlige arbejder

Ejendomshævd - krav vedr. rådighedsudøvelsen



Hævd


• fysisk modråden (problematisk hvis hævd er vundet)– hævdsvirkning fortsætter, hvis rådigheden fortsætter

• retligt– indsigelse (udenretlig påtale) ikke nok– skelforretning/søgsmål (stævning)

• retsvirkning af rekvisition indtræder– tidligst når naboen får at kendskab til rekvisitionen– har rekvisition suspensiv virkning?

Afbrydelse


• erhverver skal inden 2 år efter købet ”gøre sin ret gældende”

• udenretlig indsigelse tilstrækkeligt (dog bevisproblemer)

• undtagelse fra TL § 1

Særlige arbejder

Hævdsfrigørelse

men bestemmelse har begrænset gennemslagskraft

regelgrundlaget: TL § 26

• thi køber skal være i godt tro

• og skal være erhverver– domstolspraksis bedømmer aftalen


Man køber som beset og kan der-for ikke forvente at erhverve jor-der uden for den fysiske grænse• hvad har køber erhvervet?

– byejendomme: vanskeligt (jf. U 1942.32 HD og 1991.27 HD)

– land- og skovbrugsejendommen: muligvis (jf. LSP 1996.232 og 431, 1998.39 og 40)


• ejendomsgrænsers beliggenhed• hævdserhvervelse (grænsehævd)

skal afgøres ved skelforretning

Særlige arbejder

Skelforretning eller dom?

Spørgsmål vedr.:

Spørgsmål vedr.:

• overdragelse eller andre retlige forhold, herunder fortolkning• ekstinktion af hævd, samt• tilfælde, hvor det er nødvendigt at få tinglyst adkomst som følge af hævd

skal afklares ved dom


KMS tilkendegiver i VSF afsn. 1., at lsp . under en skelforret-ning også kan afgøre, om hævd er bortfaldet efter TL § 26, stk.1


Hvad overdrages?

Hegnet mellem 7 o og 7 p ikke anbragt i den matrikulære græn-se (hækken kan f.eks. være anbragt som eget hegn)

7 o har for nylig fået ny ejer K. Ejendommen besigtiget ved køb

• Sælger afhænder det, han ejer– ikke hævd: den matrikulære ejendom

– hævd: end den matrikulære ejendom

• køber erhverver det, sælger ejer


7 o 7 p


• parterne udtaler sig ikke under vidneansvar - men det vil være tilfældet, såfremt sagen går til domstolene• lsp. skal sikre sig, at alle får mulighed for at fremlægge deres synspunkter• bør afholdes sig fra at kommentere udsagn og opførsel• i praksis vigtigt for et forlig, at ingen taber ansigt (man skal derfor ikke tilbagevise påstande)• og til sidst tilkendegive og begrunde sin afgørelse• og søge parternes tilslutning hertil

Særlige arbejder

Åstedsmødet - forligsprøve


NB! Når lsp. har truffet sin beslutning, kan sagen ikke hæves uden, at alle samtykker (jf. BSF § 3, stk. 2)


• Ikke-forlig:

Særlige arbejder

Skelforretning - åstedsmødet

Mulige resultater

• Udsættes f.eks. for at foretage yderligere undersøgelser.Ny mødetid kan aftales


foreløbigt skel

• Forlig– om matriklens skel/hævdsgrænse:

– om anden grænse:

• Hæves f.eks. for at gå til dom-stolene (f.eks. fordi sagen angår fortolkning af en aftale)

skellet er endeligt

skelforretningen hæves, registrering på grundlag af en alm. matrikulær sag

ingen stilling-tagen til skellet

- kan angå mere end skellet, men må ikke være betinget


• at redegøre for sagen faktum– rekvirenten, de indkaldte , de fremmødte– baggrunden– åstedsmødet– forholdene på stedet– de nedlagte påstande og afgivne forklaringer– lsp.´s egne undersøgelser

• at præsentere afgørelsen

Særlige arbejder

Skelforretning - redegørelsen

også af hensyn til hegnssynets anvendelse af fordelingskriterier

Formålet er at redegøre for sagen faktuelt


Fremsendes snarest efter skelforretningen jf. BSF § 5, stk. 2, sammen med omkostningsopgørelsen (stk. 3)


• begrunde afgørelsen– omhyggeligt, pædagogisk, præcist og relevant

– ikke uddybe og forklare efterfølgende

Særlige arbejder

Skelforretning - redegørelsen

Sagsomkostninger

Formålet er også at give et grundlag for parternes vurdering af, om afgørelsen skal indbringes for domstolene

• opgøres med angivelse af fristen for henvendelse til hegns-synet

• i forligssager skal der udfærdiges en udtalelse om skelfor-retningen, hvis forliget ikke omfatter omkostningerne (jf. BSF § 4, stk. 2)



• landinspektørens honorar og udlæg– incl. den matrikulære registrering, men ikke evt. renter

• rimelige udgifter for en part til fremskaffelse af oplysninger (ikke advokatbistand)• evt. omkostninger til stævningsmand• evt. omkostninger til hegnssynsmænd (ved skelforretningen)

– ikke efter takst, skal derfor aftales– ikke vederlag til hegnssynet vedr. fordeling af omkostninger

Særlige arbejder

Skelforretning - sagens omkostninger

omfatter



• Udgangspunktet: rekvirenten betaler• Hvis enighed: evt. fordeling på åstedsmødet• Hvis uenighed/manglende stillingtagen: rekvirenten kan begære fordeling ved hegnssynet - frist 8 uger• Intet til hinder for at indkalde landinspektøren• Såfremt skelspørgsmålet indbringes for domstolene, skal der også fordeles skelforretningsomkostninger (evt. hegnssyns-sag må

hæves)• Videre prøvelse: domstolene (også selv om skellets belig-genhed ikke anfægtes)

Særlige arbejder

Skelforretning - udgiftsfordeling



• rekvirenten/andre parter kan pålægges hele/dele af udgiften

• fordeling skal ske under hensyntagen til:– parternes interesse (ikke synligt/uskarpt skel?)– baggrunden for sagen (behov for, værn)– resultatet af sagen (hvem fik ret?)

Særlige arbejder

Skelforretning - udgiftsfordeling

Fordeling kan derfor ikke alene fordeles efter, hvem der vandt/ tabte (ej heller, hvis fordelingen foretages af domstolene)

Omkostningerne vedr. sagens førelse ved domstolene fordeles derimod på grundlag af de almindelige principper i RPL



• før - NB! pas på habiliteten ved ansøgning til statsamt

• efter skelforretningen: senest 8 uger efter hegnssynets afgørelse

Særlige arbejder

Skelforretning - refusion af udgifter (”fri proces” - VSF afsn. 8.3.)

Hvad refunderes?

Skal søges

• kun >50% hvis hegnssynet/domstolene har fordelt• udbetales kun til landinspektør efter fuldmagt fra parten• refusion kun hvis sag er berettiget og hvis afsavn (BSF § 11, stk. 1)• refunderes af KMS• ”fri proces” ved hegnssyn/domstole udredes også af KMS



Skelforretning - omkostningsfordeling

Rekvirent 100%

Vejledende reduktionsskemafor

omkostningsfordeling ved skelforretninger


Reduktionmed

25-50% hvis usikkerhed om skellets beliggenhed

25-50% hvis medhold

25-75% nødvendiggjort af nabo (chikane m.v.)

kursiv markerer udgangspunktet


Skelforretninger - oversigt (henvisninger til BSF)

Skelforretningen rekvireres hos landinspektøren (§ 1)


Forberedelse og evt. orienteringsskrivelse

Åstedsmøde (§ 2, stk. 2)

Stævning udtages (§ 5, stk. 2)

Forlig, skellet er endeligt (§§ 3 og 4)

Parterne er passive - § 5, stk. 2

Skellet registreres i matriklen (§ 9, stk. 1)

Ikke forlig (§ 5)

Indkaldelse til åstedsmøde - § 2, stk. 1

Det afsatte skel er foreløbigt

Dom, skellet er endeligt (§ 6)


• forligserklæring eller• landinspektørens erklæring om forretningen med kortbilag, samt• attest fra byretten om, at stævning ikke er udtaget• rådighedsdokumentation (hvis mulig)• forandret skel: øvrig sagsdokumentation som ved ejendoms-berigtigelse• uforandret skel: evt. dokumentation for teknisk ændring

Særlige arbejder

Skelforretning - registrering (BSF § 9)

Skellet skal altid registreres


Dokumentation, hvis retssag ikke har været anlagt:


Skelforretning - registrering (BSF § 9)

Dokumention, hvis skellet er fastlagt ved dom:• dommen eller udskrift af retsbog (hvis indenretligt forlig)• landinspektørens erklæring om forretningen med kortbilag (med påtegning, hvis skellet er ændret jf. BSF

§ 6, stk. 3)• forandret skel:

– øvrig sagsdokumentation som ved ejendomsberigtigelse eller– arealoverførsel (hvis forlig om grænse, der hverken svarer til matrik-lens grænse eller til grænsen i marken)



Skelforretning ?

Ejeren af matr.nr. 1 bk anmoder en landinspektør om at afholde skelforretning vedr. skellet mellem matr.nr. 1 bk og 1 qs.

På åstedsmødet oplyser ejeren af matr.nr. 1 bk, at hun havde købt ejendommen - en landbrugsejendom - for ca. 1 år siden, og at den tidligere ejer ikke havde oplyst noget om skelproblemer.


Ejeren af matr.nr. 1 qs oplyser, at han købte ejendommen for 15 år siden og da fik påvist ejendommens vest- og østgrænse som henholdsvis en skelgrøft og et plankeværk, og at han siden har disponeret over dette areal, bl.a. ved opsætning af trådhegn, opførelse af et beboelseshus og en værkstedsbygning.

Landinspektøren har gennem sine undersøgelser fundet frem til, at matr.nr. 1 qs er udstykket fra 1 bk for 18 år siden, men først blev afhændet nogle år senere. Den tidligere ejer af i l bk, er nu død.

Hvilken betydning har disse oplysninger for skellets beliggenhed og for skelfor-retningen?


Skelforretning ?


privat fællesvej

1 aæ1 qs

1 bk

skelgrøft

trådhegn

plankeværk

matriklens skel

1 qr

Situationsplan Matrikelkortet

1 qr1 qs

1 bk1 aæ

6.00 m br. pr. fl.vej

værksted


• er ikke nogen samlet fast ejendom, men i tinglysningsmæs-sig henseende(som disse) en ”bestemt fast ejendom” (jf. U 1990.480 VLK)

• i særskilt eje, hvortil hører

• en uadskillelig andel i fællesejendommen i et samejeforhold (EJL § 2, stk. 2)

• som dog ikke er til hinder for afståelse af (dele af) fælles-ejendommen

• hvoraf grunden fortsat består som en samlet fast ejendom (jf. U 1987.971 ØLK)

Særlige arbejder

Ejerlejligheder

Begrebet


en hybrid


• hvorfor udstykning da er mulig

Særlige arbejder

Opdeling eller udstykning?

Ejerlejlighedsopdeling er sekundær i f.t. udstykning (jf. EJL § 3)BL § 10 a forlanger, at bebyggelse med flere énfamilieboliger efter april 1992 er opført således, at udstykning er mulig.

• f.s.v.a. boligbebyggelse opført efter 1966 men før 1992, kan opdeling ske, hvis udstykning ikke er mulig

• mens opdeling af boligbebyggelser (med én beboelseslej-lighed) opført før 1966 ikke er mulig



• Fri opdeling– bygninger opført efter 1. juli 1966– fredede bygninger (kræver tilladelse fra miljømin.)– bygninger, der udelukkende anvendes til andet end beboelse (erhvervsbygninger og ferieboliger)

• Betinget opdeling– bygninger med højst 2 beboelseslejligheder opført senest 1. juli 1966– bygninger, som delvis skal indrettes til ældreboliger, hvis ældreboli-gerne og resten af bygningen hver for sig udgør en samlet ejerlejlighed– kondemnerede bygninger, hvor mindst halvdelen af bruttoetagearealet indrettes til ungdomsboliger som én ejerlejlighed, hvis den resterende del indrettes til andet end beboelse

Særlige arbejder

Ejerlejligheder - opdelingsbetingelserne (EJL § 10, stk. 1)

Ejerlejligheder etableres ved opdeling af bygninger



• lejlighedsstørrelse (boliger min 26 m2 netto)• køkken (min 7 m2 netto)• bad (min. 2.5 m2 netto)• installationer (varmt og koldt vand, afløb og el)• opvarmning (alle beboelsesrum)

Særlige arbejder

Ejerlejlighedsopdeling - kvalitetskravene (§ 10, stk. 1, pkt. 2)

Dokumenteres af kommunen

Dokumenteres af landinspektøren

• isolering• tilpasning af varmeanlæg• brandsikring• beboelsesrum funktionelle



• udstykning ikke er mulig, hvilket kan skyldes fysiske eller retlige forhold

• men kan også omfatte flere selvstændige ejendomme (jf. U 1979.27 HD)

Særlige arbejder

Ejerlejlighedsopdeling (§ 3)

En bygning kan udgøre én ejerlejlighed

Skal omfatte hele ejendommen (alle bygninger), såfremt

• men det forudsætter, at udstykning ikke er mulig og• hvis kun én beboelseslejlighed

– enten, at bygningen er opført efter 1.7.1966 eller– ikke benyttes til beboelse


NB § 3 muliggør næppe, at flere beboelseslejligheder udgør én ejerlejlighed (jf. EJLC pkt. 30, se Peter Blok, 3. udg. s. 75)


• Er udstykning mulig (fysisk og retligt)?

Hvis fysisk mulig, skal udstykningen være nægtet (ansøgning nødvendig)• Hvis udstykning ikke er mulig: skal alle bygninger opdeles• Opdeling kan ske, hvis den enkelte bygning kan opdeles (bygningerne kan være sammenbyggede men skal være

funktionelt adskilte)• Videreopdeling af lejligheder med højst 2 beboelseslejlighe-der

Særlige arbejder

Vurdering af mulighederne for opdeling



• landbrugsejendomme• beboelseslejligheder beliggende i ejendomme, som tilhører almene

boligforeninger• ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger

Særlige arbejder

Ejerlejlighedsopdeling

Opdeling af den samlede ejendom kan foretages, hvis den en-kelte bygning kan opdeles

Eller: opdeling kan foretages efter forskellige bestemmelser (U 2001.2269 ØLK)

Opdeling er ikke mulig



• kun bygninger (men ikke nødvendigvis alle boliger)• særskilt afgrænsede, lukkede husrum• også erhvervslokaler (butikker, kontorer, produktionslokaler, lagerrum m.v.)• lokaler under én ejerlejlighed kan ligge spredt• birum kan udgøre (en del af ) en fællesareal• brugsrettigheder vedrørende fællesejendom kan stiftes

– ved servitut eller– i vedtægten

Særlige arbejder

Ejerlejlighedsopdeling

Hvilke enheder kan opdeles?



• kan angives ved en brøk• såfremt fordelingstal ikke er fastsat, er lejlighederne lige-stillede• ingen retningslinjer for hvordan fordelingstallet fastsættes

– indbyrdes værdi– ensartet benyttelse: areal (eller i kategorier), mens– erhvervslokaler efter art og brug

• sker normalt på foranledning af lsp. med ejerens accept

Særlige arbejder

Fordelingstallet (EJLC pkt. 33)

Angiver den enkelte ejerlejligheds andel ejerfællesskabet



Ændring af opdeling (EJL § 10, stk. 3)

Der kan ske videreopdeling af bestående ejerlejligheder jf. EJL § 10, stk. 3, hvis• bestemmelsen omfatter kun ældre bygninger (nyere byg-ninger ingen

begrænsninger)• ejerlejligheden max. omfatter 2 beboelseslejligheder før videreopdeling• kvalitetskravene er opfyldt



• grænserne mellem ejerlejligheder

• etablering af nye ejerlejligheder (på fællesejendom eller i nybyggeri)

Særlige arbejder

Ændring af opdeling (EJLC pkt. 39)

Nødvendiggør tinglysning af nye opdelingsdokumenter

Kan omfatte:

• hvor der navnlig skal tages stilling til fordelingstallene• kræver beslutning i ejerforeningen• og fra rettighedshavere (panthavere) (jf. TL §§ 21-24)

– uskadelighedsattest ønskelig, men vanskelig at opnå


Kan ske i respekt af loven


Opdelingsmulighederne - oversigt


Opført senest 1.7.66 Opført efter 1.7.66

Bygninger med 1 bolig: 1 bolig:beboelsesbe- opdeling ikke mulig selv om opdeling mulig hvisbyggelse udstykning er umulig udstykning er umulig 1)

2 boliger 2): 2 eller flere boliger:opdeling mulig, hvis kvalitets- opdeling mulig, hviskravene er opfyldt og udstyk- udstykning er umuligning er umulig

flere boliger:opdeling er ikke mulig

Bygninger med 1 eller flere lejlighedererhvervsbe- opdeling mulig, hvisbyggelse udstykning er umulig

1) Hvis der findes byg-ninger, der ikke kan udstykkes (med lod-rette snit) er det tvivlsomt, om der kan foretages opdeling af særskilt beliggende boligenheder

2) Opdeling ikke mu-lig, hvis blandet bolig og erhverv


• en ejerlejlighedsfortegnelse, med oplysning om– ejendommens beliggenhed– ejerlejlighedens nr., bestanddele, areal og fordelingstal

• kort• evt. dokumentation for opfyldelse af kvalitetskrav

Særlige arbejder

Opdelingsdokumenterne

Opdeling effektueres ved tinglysning af en anmeldelse som om-fatter:



• enten normalvedtægten (bkg. nr. 251 af 14.06.66)

• eller individuel (det normale!)

Særlige arbejder

Ejerforeningen

Alle ejerlejlighedsejere er tvunget medlem af ejerforeningen, hvis virke er fastlagt i ejerlejlighedsvedtægten


Regulerer• ledelsen og medlemsskabet (bestyrelse, generalforsamling, tegningeret m.v.)• økonomi (fællesudgifter, sikkerhed, revision, regnskab)• brug og rådighed (af fællesejendom, særrum, grunden)• saktionsmuligheder• m.m.


Ejerlejlighedsopdeling mulig?


Hjalmerstald

Baghus 1930

Forhus 1911

Side-hus

1930

Den på skitsen viste ejendom ønskes renoveret og opdelt i ejerlejligheder til beboelse.

Inden opdelingen er der:- i forhuset: 2 beboelseslejligheder- i sidehuset: erhverv- i baghuset 1 beboelseslejlighed (1. sal) og

erhverv i stueetagen)

I forhuset og i sidehuset ønskes der etableret 1 ejer-lejlighed

I baghuset 3 ejerlejligheder

Er det muligt at opdele ejendommen som ønsket?

Matrikulær sagsudarbejdelse

Documents

Transcript of Matrikulær sagsudarbejdelse