Marxisme, Bourdieu og klasser i dag
description
Transcript of Marxisme, Bourdieu og klasser i dag
Marxisme, Bourdieu og klasser i dag
Oprids af grundtræk i klassisk marxisme, opdatering ved neomarxisme og diskussion af Bourdieu i relation hertil
Christian Vedersø Østergaard, martstræf i SFU ’11
SFU’s formålsparagrafSFU’s vedtægter §2 SFU’s formål er at virke i ungdommen, på parlamentariske såvel som udenomsparlamentariske måder, for indførelsen af et socialistisk samfund baseret på demokrati, solidaritet og bæredygtighed. SFUarbejder på et idégrundlag, inspireret af marxismen og i forlængelse heraf feminismen. SFU arbejder på såvel dansk, europæisk som globalt plan.
”Inspireret af marxismen”Marx dengangKlasser i dagHvad kan vi bruge det til?
Før vi begynder21 årLandsledelsen i SFUSociologistuderende – bryd ind hvis det bliver for
nørdet
Før vi går i gangHvad tænker I, når I hører ordet ”klasse” eller
”klassekamp”?
Hvad er en klasse? Er der stadig klasser? Er det der klassekamp ikke dødt? Hvorfor skal vi lige snakke om at være marxister –
er vi ikke også feminister og enviromentalister?
Marx I – Udbytning Arbejdets organisering i kapitalismen: Udbytning
Arbejderen producerer værdi som ikke tilfalder ham selv
Pengene og (dermed) magten centraliseres
Marx II – En klasseteoriSamfundet består af to(/tre) klasser: Proletariatet
og kapitalisterne (og småborgerskabet)
Samfundets udvikling er produktet af disses kamp
Individet er kun noget i kraft af sit klassetilhørsforhold
Marx III – Konflikttilgang Samfundet er præget af konflikt og divergerende
kollektive interesser
Magt er et nulsumsspil
Uretfærdig fordeling af magten
Marx IV – Materialisme”Filosofferne har længe fortolket verden, det
handler om at ændre den”
Basis-overbygning: Det materielle former det kulturelle
Marx V - Begrænsninger2 klasser er for lidt
Klassebevidstheden er svækket
Tager udgangspunkt i verden for 150 år siden
Marx VI - GramsciAntonio Gramsci (1891-1937): Hegemoni
Ideologisk overherredømme – a la Anders Fogh
Relativistisk udvikling i marxismen fra Gramsci og frem – opdatering af ”ideologi”-begreb
WHAT TO DO TODAY???Kan vi være marxister i et samfund med så lav
klassebevidsthed?
Eksisterer klasser, hvis det kun er os der taler om dem?
Klasser i dag I – Erik Olin-WrightNuancering af klassisk marxisme – forskel på
arbejder og direktør
Struktureret ud fra udbytningsrelationer, ”organizational assets” og ”skills assets”
Objektive klasseinteresser
12 klasser – i LEGO!Ejere Ikke-ejere
BorgerskabEjerne
Expert managerAdministrerende direktør
Semi-cred. managerLeder af administrationen
Un-cred. managerLeder af folkene på gulvet
(stor) SelvstændigDem der leverer plastik
Expert supervisorChef for produktudvikling
Semi-cred. supervisorLeder af børnehaven
Un-cred. SupervisorTillidsmand-ish
SmåborgerskabHam der ejer kantinen
Expert nonmanagerIngeniør-type
Semi-cred. WorkerPædagog
ProletarianFabriksarbejder
12 KLASSER
Her opgjort % af befolkningenEjere Ikke-ejere
BorgerskabUSA: 1,8 Sverige: 0,7
Expert managerUSA: 3,9Sverige: 4,4
Semi-cred. managerUSA: 6,2Sverige: 4,0
Un-cred. managerUSA: 2,3Sverige: 2,5
(stor) SelvstændigUSA: 6,0Sverige: 4,7
Expert supervisorUSA: 3,7Sverige: 3,8
Semi-cred. supervisorUSA: 6,8Sverige: 3,2
Un-cred. supervisorUSA: 6,9Sverige: 3,1
SmåborgerskabUSA: 6,9Sverige: 5,4
Expert nonmanagerUSA: 3,4Sverige: 6,8
Semi-cred. workerUSA: 12,2Sverige: 17,8
ProletarianUSA: 39,9Sverige: 43,5
Olin Wrights pointerMiddelklassen ideologisk illusionUdbytning frem for dominans: Divergerende,
materialistiske interesser i dagHver klasse har økonomisk interesse i at stå
sammen - marxismen normativ ”radikal egalitarisme”
Kun marxismen har blik for produktionen som definerende faktor i samfundet
Klasser i dag II – Pierre Bourdieu0 klasser ”i sig selv”
Samfundet består af potentielle klasser
BourdieuHabitus – sæt af smagspræferencer
Kapitalformer – økonomisk, kulturel M.FL.!
Det sociale rum
DET SOCIALE RUM
Bourdieus pointerMassiv reproduktion af ulighed i samfundet i dag
Klassers potentiale og karakter konstrueres ud fra identifikation og fælles identitet
Relativistisk blik på individerne i samfundet
Tesfaye-blog – ”de 100 mest magtfulde mænd”: Magten reproduceres gennem normer og vaner
Ligheder mellem OW og BKonfliktperspektiv
Klassetilgang
Magt som nulsumsspil
Tilslutter sig hegemoni-begrebet
ForskelleObjektive/relative klasseinteresser
”What you have, determines what you have to do to get what you want” – marked og eller produktion?
Hvad med køn, religion, etnicitet, nationalitet og alder, Olin-Wright?
Hvor politisk kan en klasse være, hvis den har dårlige eksistensbetingelser, Bourdieu?
Hvad kan vi så bruge det til?Hvad betyder det så, at vi er marxistisk
inspirerede?
(Hvordan) kan vi som parti bruge klasseteori?
Dilemmaer og eksemplerDilemmaer:
Vælgeradfærd, fagforeningsmedlemsskab mv.
Eksempler på klassepolitik(?): Danskhed (Stram) indvandringspolitik Efterløn SU Krige Den økonomiske krise – bankpakker, arbejdsløshed mv. X-factor Folkeskole
OpsamlingHegemoni – ”sådan vinder vi magten”
Bourdieus relativistiske blik – klasser konstrueres
Præmissen om at DK er klassesamfund – og at Marx stadig er relevant i sine analytiske grundtræk
Tak for ordet