Malene Charlotte Larsen Institut for Kommunikation

Malene Charlotte Larsen Institut for Kommunikation

[email protected] / http://malenel.wordpress.com

Virtuelle fællesskaber og sociale Virtuelle fællesskaber og sociale netværknetværk

- Med et empirisk fokus på børn og unges brug af sociale medier

7. kursusgang, 9. semester MedieSociologi 2009, den 18. september 2009

mailto:[email protected]

http://malenel.wordpress.com/


© Malene Charlotte Larsen [email protected] // http://malenel.wordpress.com

Virtuelle fællesskaber og sociale netværk

I dag• En generel introduktion til virtuelle fællesskaber og

sociale netværkssider• Fokus på empiri og analyse• Et konkret eksempel på en virtuel etnografisk

undersøgelse

Næste gang (22.09)• Introduktion til virtuel etnografi, neksusanalyse og

medieret diskursanalyse• Fokus på teori og metodologi• Samme eksempel på en undersøgelse gennemgås med

teoretiske og metodologiske briller





Program for i dag • Sociale netværkssider vs. virtuelle communities• Definition af SNS• Fællestræk ved SNS’er• Centrale begreber• Pause

• Case: En virtuel etnografi af Arto.dk:– Metodisk tilgang– Analyse:

• Oprigtighed og selvjustits• Krop og bekræftelse• Kærlighed og venskab

• Opsamling





Sociale netværkssider findes iSociale netværkssider findes i mange varianter





Sociale netværkssider vs. virtuelle communities

• At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen• Siden 1990’erne har folk dannet virtuelle fællesskaber• Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”• Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller

aktiviteter, f.eks i: nyhedsgrupper eller konferencesystemer (Rheingold, 1993)

multiplayer-spil på nettet (Turkle, 1995)

online-communities for sæbeopera-fans (Baym, 2000)





Sociale netværkssider vs. virtuelle communities…

• SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv. Venskabs- frem for interessedrevne praksisser

• SNS’er har dog ikke erstattet communities (Baym, 2007)• Men communities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række internetsider (Baym,

2007)• SNS: En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst (boyd, 2006)• SNS’er er i modsætning til communities blevet hvermandseje





Definition af SNS

• Forskerne er uenige om definitionen af SNS• En for løs definition (Beer, 2008): Den gør sig også gældende for e-læringssystemer,

folksonomier eller videodelingssider – men er de SNS’er?• Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke?• boyd og Ellsion definerer mediet ud fra funktioner frem for handlingsmuligheder

(funktioner ændrer sig over tid)• De opstiller en meget bred definition for at diskutere noget meget specifikt (nemlig

MySpace og Facebook)





Fællestræk ved SNS’er

• Den historiske udvikling• Man har en profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.)• Man kan ”linke” til hinanden/liste hinanden som venner eller kontakter• Ofte ”ansøger” man om venskab• Brugerens ”sociale netværk” kan ses af de andre brugere, og man kan klikke sig fra profil til

profil• Man kan efterlade kommentarer i hinandens profiler (fx testimonails og gæstebogsbeskeder),

som er synlige for andre





Fællestræk ved SNS’er…

• Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende

• SNS’er er under konstant udvikling – en nødvendighed for at fastholde brugere• Brugerne anvender ofte funktioner på SNS’er anderledes, end de var tænkt fra

udviklernes side (Larsen, 2009) • Sociale funktioner anvendes profilerende – og omvendt





Fire overordnede kategorier

• Sociale og kontaktskabende funktioner: gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv.

• Personlige og profilerende funktioner: profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv.

• Underholdning: spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv.

• Support og praktisk information: regler, sikkerhedsretningslinier og supportsektion

[Larsen, 2005, 2007]





Centrale begreberCentrale begreber





Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrence

• Man bliver ikke narcissist af at være SNS-bruger• Dem, der udviser narcissistiske træk på FB, er dem, der også gør det

offline (Buffardi & Campbell, 2008) • Forsimplet at reducere SNS’er til et udtryk for narcissisme,

selvpromovering eller popularitetskonkurrence• Tiltrækningskræften kan dog være svær at sætte ord på





Fatisk kommunikation og selskabelighed

• Fatisk kommunikation (Jakobson, 1979): ”uden indhold”, ”vedligeholde kontakt” Praktiseres især af unge (f.eks. via MSN, mobilen eller gæstebøger på nettet)

• Selskabelighed/sociability (Simmel, 1949)• SNS’er er en ”selskabelig teknologi” (Hjarvard, 2005)

et socialt rum i sig selv

• Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen (Audon & Poulsen, 2001)

• En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-ansigt (og samværet fastholdes)





Konstant tilstedeværelse og ’ambient awareness’

• Statusopdateringerne giver en følelse af konstant tilstedeværelse (Larsen, 2008)

• Mikroblogging (typisk under 140 karakterer)• ”Ambient awareness” • Lærer hinanden at kende via vores ”lifestream”





En udvidet forståelse af venskabsbegrebet

• Hvad vil det sige at være venner? venskabsbegrebet udvides

• Venner vs. ”venner” Andre midler må tages i brug

• Styrkelse eller svækkelse af offline relationer?• Ændrer ikke ved de tætte bånd, men gør noget ved de løse• Mulighed for at udnytte ”slumrende tilknytninger” (Larsen, 2008)• En virtuel samling af visitkort• Et forsøg på at skabe overblik





Sociomentale bånd og forbundethed

• Sociale bånd baseres ikke nødvendigvis på ansigt-til-ansigt-kommuniaktion (Chayko, 2002)

• Socio-mentale bånd: en relation, som eksisterer i bevidstheden til både virkelige og fiktive, levende og døde, online og offline personer

• En forestillet forbundethed og oplevelse af samhørighed• SNS-brug som vedligeholdelse af socio-mentale bånd• Vennelister: ”mental maps”• SNS’er: ”sociomentale spaces”





Case: En virtuel etnografi af Arto.dk





Metodisk tilgang

• Virtuel etnografi: egen profil (som mig selv)• Deltagende observation i otte måneder – feltnoter• Screenshots• Online-spørgeskema• Fokusgruppeinterview i 9. klasse• Uformelle samtaler og chat med brugere

MSN Messenger





Metodisk tilgang…

• Godt modtaget – åbenhed for at deltage• Blev accepteret som regulær bruger• Fokus på kernebrugerne (12 – 17 år)• Resultaterne gældende for det gennemsnitlige brug – ikke

undtagelserne (pædofili, trusler, mobning mv.)• Fire centrale temaer på Arto:

• Oprigtighed, krop, kærlighed og venskab





Oprigtighed og selvjustits

• Fokus på at være sig selv – så ægte som muligt• Profilbilledet SKAL være af brugeren selv• Skelner ikke mellem online og offline - ikke en

anden personlighed på nettet• Modstand mod ’fakerne’ – de falske brugere (

eksempler)• Kernebrugerne vil holde siden ren for fakere• Bekæmper aktivt ’fakere’, gamle eller muligt

pædofile brugere (eks. Fakelinien.dk)• Påpeger fejl og spotter dem, der vil ødelægge det

for andre (eksempler)





Krop og bekræftelse

• Krop og sex ikke nødvendigvis forbundet• Udfordrende billeder handler om at blive set og

bekræftet (eksempler) • Billedkommentarerne er en ”her-og-nu”-

bekræftelse• De unge har en grænse og er selv med til at

opretholde den• Tager afstand fra porno-lignende billeder og

seksuelle opfordringer (eksempler)• Konstruktion af identitet ”i praksis”





Kærlighed og IRL-venner

• De store følelser i centrum (eksempler)• Skriver og designer hinandens profiltekster (lig positive

anmeldelser) • ”Hvem er jeg?”, ”Hvordan opfatter andre mig?”• Konstruktion af identitet over tid• Vigtigt at beskederne er offentlige• Finder venner via hinanden - et ”trust network”• Medkonstruktører af hinandens identitet





Opsummering:Hvad betyder Arto for de unge brugere?

• Hjælper dem med at være unge (med at konstruere deres identitet)

• De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen• En forlængelse af hverdagen/offline-liv• Mulighed for at følge med i – og vedligeholde –

venskaber • En database over venner og (mulige) kontakter• Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet• Unge har brug for offentlige og private rum (ved siden af

de kontrollerede rum)





Referencer• Audon, L., & Poulsen, I. (2001). Chat – at snakke på skrift. I B. H. Sørensen (Red.), Chat – leg, identitet,

socialitet og læring (pp. 63-79). København: Gads Forlag.• Baym, N. K. (1998). The emergence of on-line community. I S. G. Jones (Red.), Cybersociety 2.0:

Revisiting computer-mediated communication and community (pp. 35-68). Thousand Oaks, CA, USA: Sage Publications, Inc.

• Baym, N. K. (2000). Tune in, log on: Soaps, fandom, and online community Sage Publications, Inc.• Baym, N. K. (2007). The new shape of online community: The example of swedish independent music

fandom. First Monday, 12(8) Fra: http://firstmonday.org/issues/issue12_8/baym/index.html• Beer, D. (2008). Social network(ing) sites…revisiting the story so far: A response to danah boyd &

nicole ellison. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(2), 516-529. • Benkler, Y. (2006). The wealth of networks: How social production transforms markets and freedom.

New Haven: Yale University Press.• boyd, d. (2006). Friends, friendsters, and top 8: Writing community into being on social network sites.

First Monday, 11(12) Fra: http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/viewArticle/1418/1336

• boyd, d. (2007). Why youth (heart) social network sites: The role of networked publics in teenage social life. I D. Buckingham (Red.), Youth, identity, and digital Media (pp. 119-142). Cambridge, MA: The MIT Press.

• boyd, d., & Ellison, N. B. (2007). Social network sites: Definition, history, and scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), 210-230.

• Buffardi, L. E., & Campbell, W. K. (2008). Narcissism and social networking web sites. Pers Soc Psychol Bull, 34(10), 1303-1314.





Referencer…• Chayko, M. (2002). Connecting: How we form social bonds and communities in the internet age.

Albany, N.Y.: State University of New York Press.• Drotner, K. (1999). Unge, medier og modernitet - pejlinger i et foranderligt landskab. Valby: Borgen.• Drotner, K., Jensen, K. B., Poulsen, I., & Schrøder, K. (1996). Medier og kultur. en grundbog i

medieanalyse og medieteori (1. udgave, 5. oplag 2000). Valby: Borgen.• Ellison, N. B., Steinfield, C., & Lampe, C. (2007). The benefits of facebook "friends:" social capital and

college students' use of online social network sites. Journal of Computer-Mediated Communication, 12(4), article 1. Fra: http://jcmc.indiana.edu/vol12/issue4/ellison.html

• Hjarvard, S. (2005). Det selskabelige samfund: Essays om medier mellem mennesker (ny og udvidet udgave) (2. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

• Ito, M., Baumer, S., Bittanti, M., boyd, d., Cody, R., Herr, B., et al. (forthcoming). Hanging out, messing around, geeking out: Living and learning with new media. Cambridge: MIT Press.

• Java, A., Song, X., Finin, T., & Tseng, B. (2007). Why we twitter: Understanding microblogging usage and communities. Proceedings of the 9th WebKDD and 1st SNA-KDD 2007 Workshop on Web Mining and Social Network Analysis, San Jose, California. , WebKDD/SNA-KDD '07 56-65.

• Larsen, M. C. (2005). Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Speciale i Medieformidlet Kommunikation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

• Larsen, M. C. (2007). Kærlighed og venskab på arto.dk. Ungdomsforskning, 6(1), 11. • Larsen, M. C. (2008a). Online social networking: From local experiences to global discourses. Internet

Research 9.0: Rethinking Community, Rethinking Place, Association of Internet Researchers, København October 2008.





Referencer…• Larsen, M. C. (2008b). Understanding social networking: On young people s construction and co

construction of identity online. In K. Sangeetha (Red.), Online networking - connecting people (General Management ed., Kapitel 15). India: Icfai University Pres.

• Larsen, M.C. (2009) Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet, Mediekultur Vol. 47, 2009.

• Lampe, C., Ellison, N., & Steinfield, C. (2006). A face(book) in the crowd: Social searching vs. social browsing. Paper presented at the Proceedings of the 2006 20th Anniversary Conference on Computer Supported Cooperative Work, Banff, Alberta, Canada,.

• Lemke, J. L. (2007). Identity, development and desire: Critical questions. In C. R. Caldas-Coulthard, & R. Iedema (Red.), Identity trouble: Critical discourse and contested identities (). Basingstoke: Palgrave Macmillan.

• Lenhart, A., & Madden, M. (2007). Teens, privacy & online social networks: How teens manage their online identities and personal information in the age of MySpace. Washington, D.C.: Pew Internet & American Life Project. Fra: http://www.pewinternet.org/PPF/r/211/report_display.asp

• Livingstone, S. (2002). Young people and new media SAGE Publications.• Livingstone, S., & Bober, M. (2005). UK children go online. final report of key project findings,

Department of Media and Communications, The London School of Economics and Political Science. • Rheingold, H. (1993). The virtual community: Homesteading on the electronic frontier. Reading,

Mass.: Addison-Wesley Publishing Company.• Thomas Ryberg & Malene Charlotte Larsen (2008): “Networked Identities: Understanding

Relationships between Strong and Weak Ties in Networked Environments”. Journal of Computer Assisted Learning, 24 (2):103-115.





Referencer…• Simmel, G. (1950). The sociology of georg simmel. translated, edited, and with an introduction

by kurt H. wolff(K. H. Wolff Trans.). New York: The Free Press.• Simmel, G. (1971). Sociability. I G. Simmel (Red.), On individuality and social forms (). Chicago:

The University of Chicago Press.• Simmel, G., & Hughes, E. C. (1949). The sociology of sociability. The American Journal of

Sociology, 55(3), 254-261. • Sørensen, B. H. (2001a). Børns hverdagsliv med de nye medier. In B. H. Sørensen, L. Audon & B.

R. Olesen (Red.), Det hele kører parallelt. de nye medier i børns hverdagsliv (pp. 11-45). København: Gads Forlag.

• Sørensen, B. H. (Red..). (2001b). CHAT - leg, identitet, socialitet og læring (1. udgave ed.). København: Gads Forlag.

• Sørensen, B. H., Audon, L., & Olesen, B. R. (Red.). (2001). Det hele kører parallelt: De nye medier i børns hverdagsliv. 14 portrætter (1. udgave ed.). København: Gads Forlag.

• Thompson, C. (2008, September 7). Brave new world of digital intimacy. The New York Times Magazine.

• Turkle, S. (1995). Life on the screen. identity in the age of the internet. New York: Simon and Schuster.

• Wellman, B., Quan-Haase, A., Boase, J., Chen, W., Hampton, K., Isla de Diaz, I., et al. (2003). The social affordances of the internet for networked individualism. Journal of Computer Mediated Communication, 8(3)





Kontakt og yderligere information:

• Mail: [email protected]• Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984 • Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com • Twitter: http://twitter.com/malenel • Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications




http://twitter.com/malenel

http://malenel.wordpress.com/publications



Arto-profil

Facebook-profil





Arto-profil

Facebook-profil

NationX-venner

Facebook-venner

Arto-venner





Arto-gæstebog

Facebook-wall



• ”Fordi det er på en mærkelig måde sjovt. Også kan man ændre ting, og have sjove samtaler sammen. […] men ja, hvorfor bruger man det ? - det har vel også at gøre med at det har de fleste , og når de fleste har det vil man også selv have det. Det er typisk os unge :b .?”

[14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]

Virtual Communities

• ”Virtual communities are social aggregations that emerge from the Net when enough people carry on […] public discussions long enough, with sufficient human feeling, to form webs of personal relationships in cyberspace.”

[Rheingold, 1993, s. xx]

Social Network(ing) Sites

• “We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.”

[boyd & Ellison, 2007]



Facebook status updates

NationX

MySpace

Arto



Arto I 1999:

Arto I 2009:



Arto-gæstebog

Facebook-wall





• ”tag dig sammen !!” (Dreng, 18 år).• ”Hvor er det en svag fake profil vælg dog et billede normale

piger ville bruge…” (Dreng, 14 år).• ”Billig, Billigere, Billigst, og kunne måske fortsætte med én –

DIG !” (Pige, 14 år).• ”pas på de ikke falder ud.” (Dreng, 17 år).• ”fake, fakere, fakest…” (Pige, 15 år)





• ”Nogen folk skal bar tage sig sammen med de tilbud de giver en… Ved godt at sådan en som mig burde være glad for dem… men NEJ TAK!! Gider ikk se jeres Grimme Pikke på Cam! Gider ikk der fjolser der spørger: ”Ska vi skrive? Så ka vi finde ud af noget frækt.” nej tak!! få jer dog et liv! JESUS CHRIST”.

[Fra 16-årig piges profiltekst]

• ”Drenge. ; […] Lad vær at spørg om jeg er fræk. Er jeg. Men skriver Eller cammer ikke frækt.”

[Fra 13-årig piges profiltekst]





Besked til veninde i 16-årig piges profiltekst





16-årig piges profiltekst





Hilsen fra en ven i 16-årig drengs profiltekst



15-årig drengs gæstebog

13-årig piges

venneliste

(Kilde: http://www.wordspy.com/words/socialnetworkingfatigue.asp )

http://www.wordspy.com/words/socialnetworkingfatigue.asp

Ambient awareness

• “…incessant online contact. […]… very much like being physically near someone and picking up on his mood through the little things he does — body language, sighs, stray comments — out of the corner of your eye. […] Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time, the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives, like thousands of dots making a pointillist painting.”.”

[Kilde: Thompson, Clive (2008): “Brave New World of Digital Intimacy, I’m So Totally, Digitally Close To You”,

New York Times:http://www.collisiondetection.net/mt/archives/2008/09/the_age_of_awar.php

]

http://www.collisiondetection.net/mt/archives/2008/09/the_age_of_awar.php

http://www.collisiondetection.net/mt/archives/2008/09/the_age_of_awar.php

Lifestream

• “…the constant stream of info about what a person is doing, emerging from the collected sum of this person’s posts to online services such as Twitter, Facebook, Flickr, LastFM, etc etc…”

[Kilde: Klastrup, Lisbeth (2008): “Ambient awareness, lifestreams and personal storytelling. Will it change my

relation to You?”, “Klastrup Cataclysms 2.0″ :http://www.klastrup.dk/?p=1484]

http://www.klastrup.dk/?p=1484



(boyd & Ellison, 2007)

• ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.”

[15-årig pige i fokusgruppeinterview om

gæstebogen på Arto, 2005 ]

• ”Sociomental space is a grand mental field in which an infinite number of collective mental maps are formed and intersect. It is the space in which we can say that connections and bonds form; where we can feel close to others who are physically distant; where environments and habitats wrap around us; and where we can “map” and chart connections and communities.”

[Chayko, 2002, s. 37]

Malene Charlotte Larsen Institut for Kommunikation

Documents

Transcript of Malene Charlotte Larsen Institut for Kommunikation