Mål og indholdsbeskrivelsefor SFO

på Fuglsanggårdsskolen.

Det vil vi:

(vedr. tryghed, omsorg og rammer)1. Skabe et omsorgsfuldt og trygt miljø for barnet, med gode fysiske og psykiske

rammer.

(vedr. leg, læring, sociale og kulturelle kompetencer)2. Bidrage til at udvikle hvert enkelt barns mulighed indenfor leg og læring samt

sociale og kulturelle kompetencer.

(vedr. forældre)3. Vi vil et tæt samarbejde med forældrene og vi ønsker at samarbejdet sker i en

gensidig, åben og ærlig dialog.

(vedr. kultur, værdier og tradition)4. Vi ønsker at SFO's kultur, værdier og traditioner videreføres og fornyes i takt

med samfundsudviklingen.

(vedr. kost og motion)5. De måltider vi serverer på SFO er sunde og med et begrænset indhold af fedt og

sukker. Vi giver alle børn mulighed for at deltage i et varieret udbud af fysiske aktiviteter uanset deres fysiske evner.

(vedr. overgange mellem dagtilbud)6. Vi arbejder for at få et godt samarbejde med både børnehaver og fritidsklub,

fordi vi tror, at vi med et godt professionelt samarbejde vil være bedre i stand til at modtage og afgive barn/familie.

Ovenstående mål udmøntes i følgende indholdsbeskrivelse:

1. Tryghed, omsorg og rammer:

Vi lægger vægt på, at hvert enkelt barn skal føle tryghed ved gruppen, de voksne og SFO som helhed, uanset barnets alder og evner.

Vi er altid bevidste om børnenes forskellighed og drager omsorg for det enkelte barn, såvel som for hele børnegruppen.

Samling og samlingsgrupper:

For at skabe trygge rammer for barnet, er det i samlingsgruppe med sine klassekammerater og 1-2 fast tilknyttede voksne. Derved skabes og bevares den tætte kontakt og et godt kendskab til hinanden for både børn og voksne. En af de voksne er primærpædagog for gruppen og deltager ved klassemøder, skole/hjem- samtaler med forældre, teammøder og lærer/pædagog-samtaler omkring det enkelte barn eller gruppen, Vi tilstræber, at primærpædagogen er tilknyttet den samme samlingsgruppe fra børnehaveklassen til og med 2. eller evt. 3. klasse.

Vi holder samling så ofte det kan lade sig gøre til hverdag, undtagen fredag, hvor der er café, som er en løsere struktureret samlingsform, hvor børnene har mulighed for atspise sammen i en mindre gruppe på tværs af klasserne.

Barnet har små praktiske opgaver vedr. samling, såsom forberedelse af maden, borddækning og oprydning - krav svarende til barnets alder.

I samlingen kan der foregå højtlæsning, sang, fælleslege og gives informationer om, hvad der sker på SFO. Her tales og lyttes til hinanden. Denne snak er vigtig, da den voksne lærer barnet og dets baggrund at kende og derved bedre kan følge problemstillinger op.

Det er samlingsgruppens voksne, der planlægger indholdet, dog kan børnene komme med forslag til lege, bøger og lign.

I 3. klasse skal barnet i gang med udslusning til klub og samlingsformen erstattes med en friere ”caféform”. Barnet skal bl.a. lære selv at overholde tider, for at lette overgangen til at blive ”klubbarn”.

2. Leg, læring, sociale og kulturelle kompetencer:

Leg:

Vi prioriterer barnets leg meget højt.

Legen har en stor betydning for børns udvikling. Børnene skaber i fællesskab rammer, regler, indhold og roller ud fra deres ideer med legen. De lærer at forstå sociale samspil, at samarbejde, at håndtere konflikter og at opføre sig respektfuld og anerkendende overfor andre og udvikler dermed deres sociale kompetencer.

Legen kan foregå på tværs af alder, køn og kulturel baggrund. Legen er udviklende forsprog, fantasi, kreativitet, tænkning, motorikken, emotionelle og sociale kompetencer.

Gennem legen får barnet udviklet og afprøvet: socialt samvær og regelsæt, egne og andres roller, følelser og handlemåder udover egne grænser.

Legen er afgørende for barnets udvikling, hvad enten der er tale om igangsatte lege (pædagogstyrede) eller spontant opståede lege. Ofte er legen ikke egentligt styret, men overvåget.

Vi har et stort udendørs areal, hvor vi giver barnet mulighed for bl.a. at leve dets fantasilege ud. Derfor prioriterer vi højt at have legepladsen åben.

For at styrke barnets motoriske og musiske udfoldelse, benytter vi legepladsen, boldbanen, musikhuset og gymnastiksalen. Herudover har vi andre motoriske og musiske aktiviteter, som skovture, dans, cykeluger, ”Hasselcup, ”Sommer Show”, svømmehal, ”Rulleskøjtedisco”, motionsuge mm

I de enkelte huse er der et lokale, der giver mulighed for dans og anden motorisk udfoldelse.

Læring:Værkstederne:

Vi prioriterer højt, at der en voksen på værkstederne, så de kan være åbne. Baggrunden for dette er, at det er vores erfaring, at der ofte er mulighed for gode samtaler mellem børn og voksne, når der ”arbejdes med hænderne”

Værkstedsarbejde medvirker til at udvikle det enkelte barns finmotorik og kreative evner, her er også god mulighed for fordybelse. Vi motiverer barnet til atdeltage i værkstedsaktiviteter, såvel ude som inde.

I værkstederne lægger vi vægt på både proces og produkt samt på at have gode materialer og godt værktøj. Med dette, som udgangspunkt, vil vi sætte motivation, kreativitet, fantasi og ideer i gang. Barnet kan føle sig taget alvorligt når der er mulighed for at lave noget ”rigtigt” og ægte. Hermed kan både barnet selv og den voksne stille krav til det færdige produkt. I processen frem til det færdige produkt, får barnet oftest nogle gode oplevelser, lærer at mestre værktøj, opnå kendskab til materialerne og at indgå sociale relationer.

Vi opfordrer de større af børnene, som behersker værkstedsteknikkerne, til at hjælpe de mindre børn.

Emne og temauger:

For at give børnene et så spændende og varieret læringstilbud som muligt, planlægger vi et antal emne og temauger om året.

Vores grundlæggende tanke med disse uger er, at børnene skal opleve – legen i læringen og læringen i legen.

Det er samtidig tanken, at disse uger skal give børnene, internt i eget hus eller på tværs af husene, mulighed for at få andre oplevelser og nye færdigheder, end vi giver dem i dagligdagen. Disse uger er altid en blanding af emner vi har prøvetfør og helt nye tiltag.

Det er en vigtig del af vores interne arbejdskultur, at arbejdet der er foregået i disse uger altid evalueres, både internt mellem de voksne, der har deltaget i arbejdet og i den samlede personalegruppe. Således at vi til stadighed arbejder på den mest hensigtsmæssige måde – både med hensyn til oplevelser, indlæring og resurse udnyttelse.

Det vil på hjemmesiden altid være muligt at gøre sig bekendt med dette års emne og tema uger under punktet ”dette års planlagte emne og tema uger”. Det skal her understreges, at der kan forekomme ændringer i ugernes placering ligesom nogle uger kan blive helt aflyst, hvis de ikke kan gennemføres som planlagt – i begge tilfælde vil dette også blive oplyst på hjemmesiden.

Pyramiden:For at skærpe barnets interesse og forståelse for naturen, har vi Pyramiden, somer vores naturværksted, her kan børnene i praksis få lov til at snitte, hugge, stege, bage snobrød, koge suppe, filte, lege med ler mm. Vores naturværksted ermedvirkende til at give barnet en realistisk og sanselig oplevelse af naturen.

Sociale og kulturelle kompetencer:Klassemøder og samværstræning:

Pædagoger, lærere og børn, afholder klassemøder sammen. Vi gør det i fællesskab bl.a. for at forebygge mobning. Videre information kan indhentes i ”antimobbepjecen”

For at træne barnets sociale kompetencer, indgår lejlighedsvis også materialet ”trin for trin”, hvor vi arbejder med empati og konfliktløsning. Vi arbejder primært med materialet i børnehaveklasserne og der kan følges op på ”trin for trin” i den øvrige indskoling.

Vi arbejder også med andre typer af sociale mødestrukturer såsom pige/drenge- møder, børnemøder samt møder på tværs af husene for større eller mindre grupper børn.

Ture:

Vi tager jævnligt på ture i ferier, da vi mener, at det er godt at få oplevelser udenfor SFO's rammer – sammen med klassekammerater eller på tværs af klasserne. Børnene kommer med på skift, da alle børn har brug for oplevelser og viden, som de tilegner sig på turen. Vores vurdering af en tur er ikke kvalitetsmålt i afstand eller pris – en tur til Geels Skov har samme værdi som en tur i ZOO.

3. Samarbejde med forældre:

Vi prioriterer et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde og ønsker at åbent og tætsamarbejde omkring barnets udvikling og trivsel.

Dette gøres blandt andet ved deltagelse i de omvendte samtaler, se mere senere,hvor forældrene fortæller om deres barn, skole/hjemsamtaler, i klassens forældremøder, SFO's årlige trivselssamtaler, samt gennem SFO's forældreråd.

Vi taler dagligt med forældrene – både i hverdagen og ved særlige familiemæssige anliggender og kriser. Ligesom vi henvender os hvis vi er bekymret for barnets udvikling eller trivsel.

I hver afdeling er der dagligt en voksen der varetager ”godawer” – funktionen. Dette er en vigtig del af den daglige forældrekontakt og den går på skift mellem personalet.

Almene informationer til forældrene gives også ved opslag i husene, det månedlige Hasselblad og skoleintra.

I det daglige samarbejde, deler primærpædagogen og klasselæreren informationer om barnet for at sikre størst mulig sammenhæng mellem undervisning og fritidsliv.

4. Værdier, ansvarlighed, kultur og traditioner:

Værdier og ansvarlighed:

Det er vigtigt for os, at alle børn er bevidste om, ”at det er de voksne, der bestemmer” på SFO, men dette forhindrer naturligvis ikke, at børnene har medbestemmelse på en række områder.

Vi fastholder og vejleder barnet i at rydde op efter sig selv og forlanger, at de passer på vores legetøj og inventar både ude og inde.

Det har stor betydning for alle, hvordan sproget og tonen er på SFO. Vi ser det som et vigtigt redskab for barnet at kunne bruge sproget alderssvarende.

Derfor bruger vi også tid på at forklare, hvordan man spørger og taler til hinanden og bruger både det verbale og nonverbale sprog. Kort sagt vi taler pænt til hinanden.

Vi arbejder med at give børnene respekt for hinanden.

Vi bidrager til, at barnet bliver selvhjulpent og har ansvarlighed for de andre børn, samt for egne og andres ting.

Vi er meget bevidste om, at vores nære udendørs omgivelser og de lokaler vi befinder os i, har en stor betydning for hvordan både børn og voksne har det. Derfor har vi altid fokus både på den æstetiske og den praktiske dimension i vores indretning. Dette gør vi, for at hverdagen skal blive bedst mulig for det enkelte barn og for SFO som helhed.

Ligeværdighed er for os tanken om at alle mennesker skal behandles ligeværdigt og respektfuldt uanset køn, race, religion og politisk opfattelse.

Kultur og traditioner:

SFO'ens kultur understøttes og udvikles gennem en række faste traditioner. Disseer fordelt ud over hele året – og adskiller sig typisk i deres mål og sigte. Nogle traditioner berører kun en enkelt afdeling, andre afholdes på tværs af husene, mens andre igen involverer både forældre, familie og resten af skolen.

Baggrunden for at vi afholder og videreudvikler vores traditioner er fordi, det er vigtigt at børn oplever genkendelige begivenheder, som de kan glæde sig til og samtidig med at traditionerne naturligvis skal følge den alm. udvikling i SFO's liv.

Vores faste traditioner er:Hasselcup (fodbold) for tre andre skoler, forældresportsdag, børnefest, juletræsfest, fastelavnsfest, introduktionsdage for nye børnehaveklassebørn, sommerfest, pølsegilde på sidste skoledag, sociale aftener for 3. klasse, udslusning for 3. klasserne.

5. Kost og motion

Kost:Gode kost og motionsvaner har stor betydning for børns trivsel, koncentration og velvære.

Vi tilstræber, at børnene opnår en glæde ved at spise sundt og varieret og vi præsenterer dem for gode madvaner bl.a. i den daglige samling.Samlingsmad er et lille og sundt supplement til madpakken og vi inddrager så vidt muligt børnene i tilberedelse og servering.

En typisk SFO-uge madplan kunne se sådan ud:

• Variation af frugt og brød• Hjemmebagte boller• Et surmælksprodukt og eller et havregrynsprodukt• Hjemmebagt rugbrød eller knækbrød med pålæg – (fx ost, rosiner eller

agurk)• Fredagscafé fx bagte kartofler, frugtspyd, hjemmelavede smoothies.

I hele vinterhalvåret laver vi suppe på bålpladsen en gang om ugen. Dette har givetgod respons fra børn og forældre og mange fortæller, at der nu er blevet indført fastsuppedag hjemme.

Måltider som serveres i SFO, skal være sunde og nærende. Når der serveres kage sker det i begrænsede mængder. For at se skolens samlede ”mad og måltidspolitik” (tryk her).

Motion:I dag er der påviselig evidens for, at usunde kostvaner og manglende motion i barndommen, kan lægge kimen til livsstilssygdomme i voksenlivet. Denne tendens vil vi gerne modvirke ved, at skabe rum for bevægelse, gennem bevidste valg af legeaktiviteter, som skaber glæde, læring og har fokus på motion.Vi tilrettelægger derfor dagligdagen således, at der er mulighed for fysisk aktivitet året rundt. Eksempelvis er vi opmærksomme på, at børnene efter skoletid, kommerud og får frisk luft og at der her præsenteres igangsættende lege med bevægelse som tema.Vi har erfaret, at børnene ofte ”adopterer” legen, fortsætter med selv at styre disseaktiviteter, uden de voksnes medvirken.Når vi medtænker bevægelse, som skal bidrage til udvikling af temaet motion, medvirker personalet til at forberede og igangsætte daglige aktiviteter. Mulighed forbevægelse overvejes og implementeres også gennem bevidst projektering og udformning af legeanlæg. Disse inviterer til og skaber udvikling for, fantasi, leg, motorik og motion.Her kan nævnes indretning af boldgård til bl.a. hockey, basket, sit-down, høvdingebold mm. Etablering af mooncarbane, udformning af stensætninger og hængebro som indbyder til fysisk leg i indskolingsgård samt vores legeanlæg ved Hasselhuset og Baghuset.

For at binde motion og sundhed sammen, uddanner vi løbende en gruppe pædagoger, benævnt sundhedsambassadører, til at opnå den sidste nye faglige viden indenfor ovenstående temaer. Disse pædagoger vejleder og inspirerer kolleger og børn med nye ideer og tiltag, som medvirker til tilvejebringelse af gode sunde spændende madvaner og fremme, af interessante nye felter, at væreaktiv på. (se i øvrigt mere om dette andet sted på hjemmesiden)

6. Overgange mellem tilbud

Overgang fra børnehave til SFO:Vi vil gerne give børnene en tryg og omsorgsfuld start i SFO'en.For at lette overgangen fra børnehaven gør vi følgende:

Primærpædagogen læser det skriftlige materiale, som børnehaverne har skrevet om børnene.

Den 1. maj starter de kommende børnehaveklassebørn i tidlig SFO. Børnene er fysisk tilknyttet den samme afdeling og opdelt i et antal grupper i forhold til de kommende klasser.Børnene bliver i løbet af maj/juni løbende vurderet i forhold til hvorledes der kan skabes de bedst fungerende klasser.I ugen inden sommerferien fastlægges de fremtidige klasserTiden i maj/juni bruges i øvrigt til at indlære de mest basale og nødvendige færdigheder for at kunne starte i børnehaveklasse efter sommerferien.

Primærpædagogen og børnehaveklasseleder inviterer alle forældre til en ”omvendt samtale”. Ved denne samtale fortælles om deres familie genereltog deres barn specifikt.

Overgang fra SFO til klub:Det sidste år børnene går på SFO samler vi dem i et hus, hvor vi i samarbejde med forældrene gør børnene mere selvstændige. Vi har fokus på flg. punkter for at børnene skal opleve en glidende overgang fra SFO til klub. Børnene skal øve sig i at:

- Være opmærksomme på informationer via opslag og huske mundtlige beskeder.

- Holde styr på og komme af sted til fritidsaktiviteter.- Disponere eftermiddagen fornuftigt.- Handle ind uden voksne.- Etablere nye venskaber.- Kontakte ”nye” voksne.- Indgå og overholde aftaler, såvel med forældre som med kammerater.- Løse små konflikter uden voksen hjælp.- Kunne gå hjem selv.

I foråret holder vi en trivselssamtale med forældrene, hvor vi gør status over børnenes trivsel og om der er noget vi i fællesskab skal hjælpe børnene med at få styr på inden klublivet.

Afslutning

Vi vil løbende i personalegruppen diskutere denne Mål og indholdsbeskrivelse og tage nye emner og temaer op til diskussion.

Revideret februar 2012 Egne notater: