MA 40, 2005 - vejentilviden.dk

Museumsavisen nr. 40,juli 2005, 25. årgang 1

MUSEUMSAVISENNr. 40Juli 200525. årgang

HOLSTED ● BRØRUP ● VEJEN

Sønderskov og Renæssanceåret

Kustode på Sønderskov

Sønderskov Vandmølle

Unikke kornkældre

Der står et slot...

Museumsavisen nr. 40, juli 2005, 25. årgang2

Museet på SønderskovSønderskovgårdsvej 2, 6650 BrørupTlf. 75 38 38 66 - Fax 75 38 38 65Email: [email protected]. sonderskov.dk

Museets faste medarbejdere:Museumsleder: Svend Aage KnudsenMuseumsinspektør.: Peter Munch JensenArkivleder: Linda Klitmøller (Vejen)Bogholder: Ellen-Marie ViuffMuseumsassistent: Hanne PetersenAssistent: Joan LindbergForvalter: Torben Immerkær KroghPedel: Marius Poulsen

Natur- og Kulturskolen ved SønderskovNaturvejleder: Mette Bækgaard JohnsenTlf. 75 38 43 37 – Fax 75 38 38 65Email: [email protected]

Restaurant HerregårdskælderenTlf. 75 38 38 45 – Fax 75 38 38 45Email: [email protected]

Holsted - Brørup - VejenEgnens MuseumsforeningStiftet den 6. februar 1979 med det formål atoprette og drive et kulturhistorisk egnsmuseum

Formand: Agner Frandsen, Tangevej 98, 6760 Ribe, 75 42 17 98.Næstform.: Flemming Holm Rasmussen, Søndergade 14, 1. tv, 6650 Brørup, 75 38 38 11.Kasserer: Inger Gram, Villumsvej 4, 6683 Føvling, 75 39 82 59.

Kontingent 2003: 100,- kr. for enkeltmedlemmer og 150,- kr. for par.Kontingentet omfatter partoutkort for årets besøg, ligesom foreningensmedlemmer modtager Museumsavisen og meddelelser om aktiviteter.

Redigering: Svend Aage Knudsen, Peter Munch Jensen og Agner FrandsenLayout: Henriette Roued Olsen

Museets åbningstider:Tirsdag–søndag kl. 11-16.Mandag lukket.Kontoret er åbent hverdage 9.00–16.00.

Efter forudgående aftale medmuseets kontor er der ogsåadgang for skoleklasser uden-for normal åbningstid.

Der er endvidere mulighedfor at aftale gruppebesøgmed introduktion og/elleromvisning også udenfornormal åbningstid.


Ved et møde i begyndelsen af 2003 ved-tog repræsentanter for en række museer,arkiver og andre kulturinstitutioner atgennemføre et nationalt renæssanceår i2006. Tanken er ved forskning og for-midling at sætte focus på renæssancen iDanmark. Projekt Renæssance 2006 eret landsdækkende, tværinstitutioneltinitiativ med støtte fra Kulturministerietog Kulturarvsstyrelsen samt privatefonde. Logoet ovenfor artiklens over-skrift er projektets officielle logo og ertegnet af grafikeren Thora Fisker.

Da Museet på Sønderskov er indret-tet i Ribe Amts eneste bevarede herre-

gård med hovedbygning fra renæssan-cen, er det oplagt at Sønderskov bidra-ger til Renæssanceåret. Museets planerfor Renæssanceåret 2006 omfatter pånuværende tidspunkt følgende projek-ter.

RenæssancedaRenæssancedaRenæssancedaRenæssancedaRenæssancedag på Sønderg på Sønderg på Sønderg på Sønderg på SønderskskskskskooooovvvvvI samarbejde med Holsted, Brørup ogVejen Turistforeninger vil museet den 17.juni afholde ”Renæssancedag på Sønder-skov 2006”. Der er nedsat en styre-gruppe for projektet bestående af repræ-sentanter fra de tre turistforeninger samtmuseet. Tanken er at skabe et arrange-

Sønderskov og Renæssanceåret


ment, der levendegør renæssancen.Dette vil vi opnå på flere forskelligemåder. På Sønderskovs gårdsplads vilder blive afholdt et renæssancemarked.Her skal aktører klædt ud som køb-mænd, torvekoner, håndværkere m.m.udbyde varer og demonstrere gamlehåndværk fra tiden. På gårdspladsen vilder også blive en historisk modeopvis-ning med aktører iført dragtkopier. Op-visningen skal illustrere skiftende mo-der i perioden 1536-1650.

På dagen har vi inviteret danse-gruppen Contrapasso (figur 1) fra Kø-benhavn til at optræde med renæssance-danse fra perioden 1560-1610 iført ko-pier af samtidige dragter. Gruppen for-tæller om dansetyper, manuskripter tilrenæssancedanse, dragterne og tiden.

Også på det kulinariske område vil derblive mulighed for at opleve renæssan-cen. I Restaurant Herregårdskælderenvil der blive serveret retter tilberedt ef-ter opskrifter fra perioden.

FFFFForororororskningsprskningsprskningsprskningsprskningsprojekt om ojekt om ojekt om ojekt om ojekt om Thomas JThomas JThomas JThomas JThomas JuelueluelueluelMed sin beliggenhed i en gammelrenæssanceherregård er det nærlig-gende, at museet i renæssanceåret be-

Figur 1. Dansegruppen Contrapassooptræder i kopier af dragter frarenæssancen

Figur 2. Bemalet skulptur af Thomas Juel.Fra Thomas Juels epitafium i Galten Kirke.

skæftiger sig med Sønderskovs beboerei perioden. Den mest betydningsfuldeaf Sønderskovs ejere i renæssancen varbygherren til den nuværende hovedbyg-ning, adelsmanden Thomas Juel (figur2), der levede 1562-1647. Thomas Juelblev i løbet af sit liv en af egnens mestvelstående mænd. Han var en højt an-set mand, en mand der var medlem afen lang række kommissioner og somblev inviteret med til kongelige fester.Lokalhistorisk er han en meget interes-sant person, der udover Sønderskovogså var ejer af herregården Estrupgaard


Vi søger frivillige til projekt

Renæssancedag på Sønderskov 2006Styregruppen for ”Renæssancedag på Sønderskov 2006” vil sidst på somme-ren 2005 indkalde til et introduktionsmøde med henblik på at rekruttere fri-villige til projektet. Mødet vil blive annonceret i lokalpressen.

Vi vil på dette møde bl.a. oprette et ”bodelaug” der skal stå for tømringen afboder og podier til renæssancemarkedet, samt en tekstilgruppe med syningaf renæssancedragter som ansvarsområde.

Hvis der blandt læserne er nogle, der allerede på nuværende tidspunkt harlyst til at melde sig som frivillige, hører vi gerne fra jer. Henvendelse bedesrettet til Peter Munch Jensen på museet.

vest for Vejen.Spredte biografiske data om denne

mand er tidligere blevet indsamlet ogpubliceret i den lokalhistoriske littera-tur, her skal især nævnes H.K. Christen-sens udmærkede bog ”HovedgårdenEstrup i Malt Herred”. En udførlig ogfyldestgørende kortlægning af hans liv

er imidlertid aldrig blevet udført.Dette er årsagen til, at undertegnede

har påbegyndt et forskningsprojekt omThomas Juel. Projektet vil blive intensi-veret i renæssanceåret. Målet er at ind-samle tilstrækkeligt med stof til at skriveen bog om Thomas Juel og den tid, hanlevede i.

Museumsinspektør Peter Munch Jensen


Museet har en meget trofast kustode-gruppe, men vi er ved at have behovfor flere.

Har du lyst til at blive medlem afSønderskovs Kustodegruppe, er du me-get velkommen til at kontakte entenmuseumsinspektør Svend Aage Knud-sen eller museumsassistent Hanne Pe-tersen og høre nærmere.

Som kustode har du én vagt om må-neden og denne vagt ligger på lørdage,søndage eller helligdage i tidsrummetkl. 11-16. Du er altid på vagt med enanden kustode, og du får udleveret ennøgle og ligeledes en kode til voresalarm.

Vi kan desværre ikke give dig løn fordin indsats, men én gang om året arran-gerer vi en udflugt for kustoder og om-visere. Her ser vi på et eller andet kul-turhistorisk interessant og får forplej-ning undervejs. Sidste års udflugt gik tilBundsbæk Mølle og Bork Vikingehavnmed omvisninger begge steder og slut-tede på Fahl Kro med kaffe. En rigtigdejlig dag med mange spændende infor-mationer og et rart samvær med de ku-stoder, man ikke så tit deler vagt med.

Kan det friste dig at arbejde på voresdejlige herregård som kustode, så må dumeget gerne ringe på tlf. 7538 3866 el-ler sende en mail til [email protected].

Museumsassistent Hanne Petersen

Kustode på Sønderskov


Sønderskov vandmølle hedder i ældrekilder Frisbæk Mølle – vandløbet Fris-bæk kommer senere til at hedde Malt-bæk og udspringer nordøst for lands-byen Maltbæk og har tilløb til Konge-åen. I dag er Maltbæks gamle bugtedevandløb rettet ud, og det ender i den

opstemmede møllesø. Denne udfylderdet brede dalstrøg, som kan følges heltop til sydøst for Malt og Askov. Vedmølleanlæggets etablering er der anlagten bred og høj jord- og stendæmningpå tværs af dalstrøget. Møllens historiegår sandsynligvis tilbage til senmiddelal-deren eller tidlig renæssance, men ste-det er først nævnt i de skriftlige kilderfra 1600-tallet. Møllen tilhørte herregår-den Sønderskov Hovedgård indtil 1804,hvor den blev solgt til Peder KargaardJørgensen, hvis slægt ejede møllen gen-nem syv generationer, indtil den i 2001blev solgt.

SØNDERSKOV VANDMØLLEHenriette Roued Olsen


EjerhistorEjerhistorEjerhistorEjerhistorEjerhistorieieieieieDa Sønderskov Hovedgård ejes afMandrup Due, omtales møllen i matrik-len fra 1662 under navnet Frisbæk Mølle.Den blev på den tid takseret til 26 tdr.mel. Fæsteren af vandmøllen hed HansNielsen; han var også smed og boede ifårehuset – muligvis det senere Egeris-gård sydøst for møllen. I matriklen 1683havde møllen 2 hjul og 2 kværne.

I 1804 sælger ritmester C. Saxesenherregårdens mølle til Peder Jørgensen.Han var født i 1770 på gården Kargaardi Spandet sogn. Det oplyses i kilderne,at møllen var ”meget brøstfældig, så detvar nødvendigt at nedrive alt det gamleog bygge nyt”. Der blev købt en del ege-tømmer og brugt 3000 tagsten, somfulgte med handlen. Der var på det tids-punkt to vandhjul - ét til kornmølleriog ét til stampeværk.

I 1833 blev der malet 3100 tønder

korn og stampet 9000 alen klæde. EfterPeter Kargaard Jørgensen fulgte JørgenPedersen, så Peder Jørgensen, og om-kring 1880 købte Peder Jørgensens søn-nesøn Ebbe Ebbesen møllen for 64.000kr. Han var en meget driftig mand, oghan lod møllen om- og nybygge. Derblev på den tid også indrettet et gård-mejeri, og fra 1900 og frem til 1. ver-denskrig var der også et flødekogerimed produktion af langtidsholdbarfløde. Holdbarheden blev afprøvet pålange sørejser.

Slægtsrækken fortsatte med Jens Ebbe-sen, der ejede møllen fra 1910 til 1963.I 1936 var der 46,5 ha. jord til møllen. I1918 blev den første hjælpemotor in-stalleret, som allerede i 1925 blev erstat-tet af en større. Det blev efterhånden tilen stor korn- og foderstofforretning –specielt med formaling af byggryn, rug-mel og produktion af foder til kyllinger.

Sønderskov vandmølle set fra sydøst omkring 1880

Ebbesen på møllekontoret Østfacaden opmålt maj 1999


Omkring 1930 blev der malet indtil 120tdr. korn om dagen, men på grund afsvineordningen var kundemølleriet i1944 kun på 40 tdr. korn om dagen.

Fra 1963 til 1977 var Ebbe Ebbesenmøller. I hans tid blev møllen bort-forpagtet til Andst Kornmølleri, seneretil K. F. K. Fra først i 1970’erne ophørteformalingen ved vandkraft. Fra 1977 til2001 ejede Frits Ebbesen møllen, og i1982 blev møllen lavet om til elværk,og salget af foderstoffer ophørte.

I 2001 blev møllen købt af Dines ogMerete Holm, som er i gang med ennænsom istandsættelse. Der er i dag 24ha. jord til møllen, og gården drives somfritidslandbrug.

VVVVVandhjulet og møllesøenandhjulet og møllesøenandhjulet og møllesøenandhjulet og møllesøenandhjulet og møllesøenVandhjulet er et såkaldt overfaldshjul.Det er 4 meter højt og 2,2 meter bredt,og det kører konstant, siden det blevkoblet på elgeneratoren. Det nuværendehjul er bygget i 1998, men jernskovlenepå hjulet stammer fra ca. 1885, såledesat de er blevet flyttet over på hvert nytvandhjul. Forsyningen af vand sker fraMaltbæk, som har et opland på 11 km2og med tilstrømning fra flere underjor-diske kildevæld. Vandet er opstemmettil en 3 ha. stor møllesø, der rummer ca.72.000 m3 vand. Der er meget stor gen-nemstrømning, som betyder, at søensvandmængde bliver udskiftet på 4 døgn.

Vandet ledes hen over toppen af hjulet,og det er primært vandets vægt på hju-lets skovle, der driver det rundt. Der lø-ber 200 liter vand pr. sekund over hju-let, dvs. godt 17.000 m3 pr. døgn. Detleverer dog ikke længere trækkraft tilmelkværnen. I 1980’erne blev dengamle træaksel udskiftet med én af jern,som trækker en stor generator, der pro-ducerer ca. 40.000 kwh om året til Syd-vest Energi.

Siden man lod Maltbæk rette ud, harder desværre været en del tilsandning.Dette blev afhjulpet i 1993, hvor mølle-


SønderSønderSønderSønderSønderskskskskskooooov v v v v VVVVVandmølleandmølleandmølleandmølleandmølleMerete & Dines HolmSønderskovgårdvej 56650 Brørup75-381085

Museet på SønderMuseet på SønderMuseet på SønderMuseet på SønderMuseet på Sønderskskskskskooooovvvvv75-383866

søen blev grundigt oprenset i samar-bejde med Ribe Amt.

Som ved mange andre vandmøller harder ved Sønderskov Mølle også væreten stampemølle. Den blev drevet sær-skilt af et vandhjul nordvest for dennuværende mølle. Det var JørgenKargaard Jørgensen, der byggedestampemøllen, hvor folk kunne få de-res vadmelstof stampet. I modsætningtil kornmøllen fik stampemøllen vandfra en kanal, der var gravet i ådalen og iengen vest for møllesøen. Stampemøllenkunne bruges til at knuse ben til ben-mel og til valkning af hjemmevævetvadmelstof. Ved stampningen blev tøjetfiltet og fik derved større slidstyrke.

Møllen i daMøllen i daMøllen i daMøllen i daMøllen i dag og i frg og i frg og i frg og i frg og i fremtidenemtidenemtidenemtidenemtidenMøllen og mølleværket er velbevaret oghar de fleste helhedspræg fra omkring1900-tallets begyndelse. SønderskovMølle er ikke fredet, men den er så ab-solut bevaringsværdig. Penge til bådevedligeholdelse og restaureringsarbejdekan forhåbentlig tilvejebringes vedstøtte fra sponsorer og fonde. Det ermålet at sikre møllen for eftertiden gen-nem en bevaringsdeklaration.

Der blev i 2004 dannet et „SønderskovMøllelaug“, og der er indledt et samar-bejde med Museet på Sønderskov medhenblik på at dokumentere og udstilleværktøj, redskaber, maskiner og andrerelevante effekter foruden fotografier,kort og tegninger, som kan belyse møl-lens historie og indretning.

AdgangAdgangAdgangAdgangAdgangFor mange mennesker har møllen entiltrækningskraft i kraft af dens roman-tik, kulturhistorie og udnyttelse af natur-kræfterne. Der er sjæl i den gamle mølle.Møllen er privatejet, og der er kun of-

fentlig adgang ved særarrangementer.Gruppebesøg kan arrangeres efter nær-mere aftale via Museet på Sønderskov.Året rundt er det tilladt at gå ad vejenigennem gårdspladsen, hvorfra man kanse vandhjulet og den smukke møllesø.

Svend Aage Knudsen

Kilder og litterKilder og litterKilder og litterKilder og litterKilder og litteratur:atur:atur:atur:atur:Steen B. Böcher: Vandmøller og andrevandkraftudnyttelser i Ribe Amt. 1944.

H. P. Jensen: Fra mel til el. 1982.

Sv. Aage Knudsen: Sønderskov Mølle ogkulturlandskabet. Rapport til Ribe Amt1992.

Der er brugt fotografier taget af HenrietteRoued Olsen, Vejen Fotoklub og fotografier-fra Historisk arkiv for Brørup og omegn.


Udgravningerne ved Holsted Overmark,der begyndte i 1998, har gennem årenebragt mange spændende fund og obser-vationer. Noget af det mest unikke, dertil dato er fundet, er de tre såkaldte korn-kældre. Den første af kornkældrerneblev fundet under Ejvind Hertz’ udgrav-ning i 2001 (Anlæg 511), og er den ene-ste, der endnu er undersøgt fuldt ud. Un-dersøgelserne bliver foretaget af lederaf Konserverings og Naturvidenskabe-lig Afdeling ved Moesgård Museum, Pe-ter Hambro Mikkelsen. Fra denne korn-

kælder blev der sendt ca. 300 liter jordtil Moesgård Museum for at blive flote-ret og analyseret. Der blev udskilt 34,2liter forkullede planterester, som nu bli-ver brugt til formidling. En analyse afen jordprøve på 20 liter gav 361ml korn,hvoraf en stor del var seksradetavnklædt byg, der sandsynligvis er ble-vet renset for akseled og strådele. Deneneste anden kornsort, som optrådte ifundet, var en smule rug. Der blev fun-det en del ukrudt, specielt gåsefod ogspergel. Alt ukrudt kan have forekom-

Unikke kornkældreTræbygget kornkældre er et særligt fænomen på egnen i 400-tallet e.Kr. (begyn-delsen af germansk jernalder). Kornkældrerne er unikke og kendes indtil viderekun ved Holsted og Brørup. Alle tre fund fra Holsted er fundet inde i beboelses-huse, der er brændt ned sammen med kornkældrene, mens de har været i brug.Fund af en del byg uden aksdele, tyder på, at det opbevarede korn er blevet tær-sket og renset. Men det er vanskeligt at sige, om kornet er nedlagt som sædkorneller til forbrug.

Peter Hambro Mikkelsen, Henriette Roued Olsen, Olfert Voss,Helene Agerskov Madsen og Maria Wehde ved udgravning afde to kornkældre i foråret 2005. Foto: Ejvind Hertx.

øllelleøllelleøllem

kkkkkooooovvvvv


met på dyrket mark og artsammen-sætningen tyder på, at kornet kommerfra en vårdyrket bygmark.

For tiden er arkæobotaniker PeterMose Jensen fra Moesgårds Konser-verings og Naturvidenskabelig Afdelingved at foretage undersøgelser på to til-svarende kornkældre fundet i foråret2005 ved Holsted Overmark (Anlæg-

gene 916 og 917). Undersøgelserne, somstadig er i gang, tyder på, at den domi-nerende kornsort i den ene kasse ogsåer byg, mens den anden kasse indehol-der en blanding af byg og rug.Kornkældrerne er kendetegnet ved enforkullet træramme rundt i toppen afnedgravningen. Kun i den ene af de sidstudgravede anlæg blev der fundet sporefter formodede bundplanker. Manglenpå disse kunne skyldes, at kun toppenblev forkullet, og dermed er resten afkassen rådnet op. Nedgravningerne erca. 140 x 80cm og 28cm dybe, og debliver tolket som en kasse, hvor ram-merne er blevet bevaret som forkullettræ.

Kornkældrerne er alle tre placeret in-den for hvert sit hus, gerne ved lang-siderne. Huset, hvori den første korn-kælder er fundet, kan formodentlig date-res til 400-tallet e.Kr. (begyndelsen afgermansk jernalder).

Ingen af de tre kornkældre fundet påHolsted Overmark har spor efter kera-mik, men to af dem har øjensynlig haftkorn liggende i en eller anden form fororganisk beholder, eksempelvis læder-sække, som ved udgravning erkendessom koncentrationer af korn. Fundenefra Holsted Overmark kan sammenlig-

Plantegning overkornkassen A916udgravet i foråret2005.Forkullet træ ermarkeret medbrunt og balken imidten er mar-keret med grønt.

Kornkældren A916 fra Holsted Overmarkunderudgravning i foråret 2005.


LitterLitterLitterLitterLitteratur:atur:atur:atur:atur:Mikkelsen, Peter Hambro:Arkæobotanisk undersøgelse af HBV941, Holsted Overmark. Rapport fraKonserverings og NaturvidenskabeligAfdeling, Moesgård Museum, nr. 2, 2002.Højbjerg 2002.

nes med en lignende kornkælder fun-det ved lokaliteten Solvang ved Brørup,udgravet i forbindelse med motor-vejsudgravningerne. Kassen havde om-trent de samme mål som ved Holsted,og her blev fundet rester både af for-kullet side, låg og bund til en nedgravettræbygget opbevaringskasse. Endvidereblev der fundet større skår fra mindstotte lerkar, hvori kornet har været op-bevaret.

Denne fundtype er ikke særlig kendt igermansk jernalder, og der kan måskevære tale om et lokalt fænomen. Mendet skal dog påpeges, at hvis ikke hu-sene var blevet brændt ned, så ville alttræ og korn være rådnet op, hvis husetvar blevet forladt i intakt stand, og dentilbageblevne nedgravning ville sand-synligvis være blevet registreret som et

Peter Hambro Mikkelsen og Peter MoseJensen floterer jordprøver på MoesgårdMuseum.

Rekonstruktion af Kornkældren fraSolvang, opstillet i udstillingen på Museetpå Sønderskov. Ved dette fund har kornetværet opbevaret i lerkar.

ukendt anlæg uden fund. Kun hvis derblev fundet lerkar i nedgravningen, villede kunne genkendes.

Det er svært at sige, hvordan disse fundskal tolkes. Om der er tale om sædekorneller korn til almindeligt forbrug. Menkornkældrerne er sandsynligvis blevetødelagt ved brand sammen med restenaf huset. Man kan kun gisne om, hvilkebegivenheder der ligger bag. Om huseter blevet brændt ned med vilje eller somled i en ulykke, kan kun fantasien be-rette. At det har haft store konsekven-ser for beboerne, kan der dog ikke her-ske tvivl om.

Arkæologistuderende Henriette Roued


Sønderskov, set fra nordøst.

Der står et slot...På sine gamle dage deltog fru Bukdahl

i en sammenkomst, der næsten udeluk-kende bestod af ældre mennesker plusen dreng i konfirmationsalderen. Defaldt i snak og forstod øjeblikkeligt hin-anden.

- „Hvor bor du?“ spurgte drengen.- „Jo, ser du“, svarede fru Bukdahl på

sit stavangernorsk, „du går ned ad Mølle-vejen og om ad Melvangvej. Så kommerdu til en stor have, i den have ligger deret slot, og der bor jeg!“

Drengen besøgte fru Bukdahl, og dadet var eventyrligt at besøge hende, såvar huset − omend beskedent af omfang− i hans øjne et slot.

„Kejseren bor på sit høje hvide slot“,hedder det i sangen. I en anden sanghedder det „På tankens slot bor studen-ten glad“. I en tredie „Har min sjæl sin

vinge blot /skal jeg atter vejen finde / tilmin ungdoms lyse slot“. I en fjerde: „Solser ind i slot og vrå, ser på drot og tig-ger“. I en femte: „Der står et slot i Vester-led“. Hos H.C.Andersen hører vi omsnedronningens slot og havkongens slot.Det er ikke nødvendigt at spørge om,hvad der menes med slot i disse sam-menhænge. Det ved vi godt, for ordetslot har sin plads i modersmålet som etord, der dækker over noget herligt ogeventyrligt, som vi sagtens kan forestilleos, selv om det ikke er virkeligt påsamme måde som f.eks. Ålholm Slot el-ler Frederiksborg Slot og nu også gen-nem de senere år Sønderskov Slot.

Men hvad betyder ordet slot egentligi forbindelse med en historisk bygning?Slår man op i Ordbog over det danskeSprog, får man at vide, at ordet kommer


På denne, den ældste tegning afSønderskov, ses Thomas Juels diagonal-tårne, der var forsynet med vindfløje ogspir.

af at slutte, at lukke og derved kommertil at betyde lås, lænke, befæstet sted,fæstning, borg. Og videre: en anseligbygning, der tilhører eller har tilhørt enfyrstelig, eventuelt kongelig person.

Da det nuværende Sønderskov blevopført af Thomas Juel i 1614-20, forsy-nede han anlægget, der allerede dengangvar omgivet af voldgrave, med diagonal-tårne. Diagonaltårne havde til formål atgøre en bygning lettere at forsvare, medandre ord: at gøre den til et befæstetsted. Diagonaltårnene blev dog på dettetidspunkt ikke længere anset for dueligeforsvarsværker. De var gammeldags ognok mest anbragt af veneration for 1500-tallets Sønderskov, der også synes athave haft diagonaltårne. 1600-tallets vå-ben og angrebsmetoder krævede langtkraftigere forsvarskonstruktioner, når enstørre hærenhed tromlede frem. Et be-fæstet sted var Thomas Juels Sønder-skov således ikke i samtidens forstand.

Sønderskov har heller ikke tilhørt no-gen kongelig person, og ingen konge-lige har været bosat på Sønderskov.

Sønderskovs ejere har heller ikke væ-ret fyrstelige personer, men − når detgik højest indenfor rangklasserne − jyskadel.

Een gang har kongen dog muligvis

været tæt på, ja, han har måske sovet påSønderskov. En gammel egnslegendefortæller, at Kristian den Fjerde på enrejse i riget kom til Sønderskov; Tho-mas Juel var kongen bekendt, ihvertfaldrøber skriftlige kilder, at de to mænd harhaft kontakt med hinanden. Ifølge OlufNielsen i Historiske Efterretninger omMalt Herred fra 1870 „skal Kristian denFjerde uformodentlig være kommenover ham, medens han smedede, ogkendte ham ikke i hans sværtede klæd-ning, førend han havde iført sig en an-den dragt“. Men at et kongeligt besøgmåske har fundet sted, gør dog ikkeSønderskov til et slot.

At kalde Sønderskov for et slot i or-dets egentlige betydning er der såledesikke historisk belæg for. En mere dæk-kende betegnelse har vi i navnet Sønder-skov Hovedgård. Denne betegnelse harværet brugt op igennem tiden og sigernoget om de faktiske forhold indtillandboreformerne i det attende århund-rede. Hovedgården var den større gård,der havde de andre gårde i omegnenslandsbyer under sig som fæstegårde.

Når betegnelsen Sønderskov Slot allige-vel ofte høres brugt, kan man jo vælgeat forstå det som et udtryk for det even-tyrlige i, at huset ikke er sunket i grus,men at det ligger der med sin voldgrav,sine høje mure, sine tårne, og at der at-ter er liv i huset fra kælder til loft, atfolk kan samles her og glæde sig over, atstedet giver egnens fortid mund ogmæle.

Agner Frandsen


Lokalarkiv for Holsted Kommune

Aastrup sognearkiv

Hovborg lokalhistoriske arkiv

Historisk arkiv for Brørup og omegn

Lokalhistorisk arkiv Vejen Kommune

Sognearkivet i Bække

Vestergade 17, 6670 Holsted.Tlf. 75 39 20 10 Leder: Klaus Hansen.Åbningstid: onsdag 14-18 eller efter aftale.

tirsdag 19-21 (1/10-31/3).

Borgergade 121, 6752 Glejbjerg.Tlf. 75 19 85 69 Leder: Olga Pedersen.Åbningstid: 1. og 3. torsdag hver måned 15-19

eller efter aftale.

Hovborg Skole, Lindevej 1-5, 6682 Hovborg.Tlf. 75 39 62 29 Arkivleder: Henry Pedersen.Åbningstid: tirsdag 15-17.

Brørup Bibliotek, Stadionvej 6, 6650 Brørup.Tlf. 75 38 16 70 Formand: Peter ChristensenÅbningstid: torsdag 15-17 eller efter aftale.www.broerup-lokalhistorie.dk

Østergade 2, 6600 Vejen.Tlf. 79 96 52 75 Leder: Linda Klitmøller.Åbningstid: tirsdag 10-16 og onsdag 10-17.Arrangementer, skoler og grupper - efter aftale.

Bække Skole, Skolegade 3, 6622 Bække.Tlf. 75 38 97 06 Kontakt pers.: Søren Frederiksen.Åbningstid: tirsdage 19-20. (lukket 1/5-1/9)

Restaurant HerregårdskælderenMuseumscafé Sønderskov

Museumscafé og RestaurMuseumscafé og RestaurMuseumscafé og RestaurMuseumscafé og RestaurMuseumscafé og Restaurant:ant:ant:ant:ant: Tirsdag - søndag, 12.00-16.00AftenåbentAftenåbentAftenåbentAftenåbentAftenåbent: Tirsdag - Lørdag, 18.00-21.00Ring gerne for menu og bordbestilling

Køkkenchef: Christian Petersen.75-383845

www.herregaardskaelderen.dkemail: [email protected]

Tryk

: Prin

fo K

oldi

ng A

/S ,

75 5

0 14

77

De lokalhistoriske arkiveri Holsted, Brørup og Vejen kommuner

ISSN 0108-8858

MA 40, 2005 - vejentilviden.dk

Documents

Transcript of MA 40, 2005 - vejentilviden.dk