Lærerens understøttelse til dyslektikeren i...
Transcript of Lærerens understøttelse til dyslektikeren i...
Lærerensunderstøttelsetildyslektikereni
klassefællesskabetAalborgUniversitet
TalhaAmjadAli
2
S T A N D A R D FORSIDE
TIL
EKSAMENSOPGAVER
Udfyldes af den/de studerende
Prøvens form (sæt kryds): Projekt Synopsis Portfolio Speciale Skriftlig
hjemmeopgave
Uddannelsens navn
Semester
Prøvens navn (i studieordningen)
Navn(e) og fødselsdato(er)
Navn Fødselsdato
Afleveringsdato
Projekttitel/Synopsistitel/Speciale-
titel
I henhold til studieordningen må
opgaven i alt maks. fylde antal tegn
Den afleverede opgave fylder (antal
tegn med mellemrum i den afleverede
opgave) (indholdfortegnelse,
litteraturliste og bilag medregnes
ikke)*
Vejleder (projekt/synopsis/speciale)
Jeg/vi bekræfter hermed, at dette er mit/vores originale arbejde, og at jeg/vi alene er ansvarlig(e) for indholdet.
Alle anvendte referencer er tydeligt anført. Jeg/Vi er informeret om, at plagiering ikke er lovligt og medfører
sanktioner.
RReegglleerr oomm ddiisscciipplliinnæærree ffoorraannssttaallttnniinnggeerr oovveerr ffoorr ssttuuddeerreennddee vveedd AAaallbboorrgg UUnniivveerrssiitteett ((ppllaaggiiaattrreegglleerr))::
http://plagiat.aau.dk/GetAsset.action?contentId=4117331&assetId=4117338
Dato og underskrift
• Vær opmærksom på, at opgaven ikke er afleveringsberettiget, hvis den overskrider det maksimale antal
tegn, som er angivet i studieordningens prøvebeskrivelse. Du/I har dermed brugt et eksamensforsøg.
Kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling
10.SemesterKandidatspeciale
Talha Amjad Ali Studie nr: 20152932 10.11.1991
18.09.2017
Dysleksi, it og læring.
192.000
172.078
Eva Brooks
17.09.2017
3
IndholdsfortegnelseResume...................................................................................................................................................................................5
Indledning.......................................................................................................................7
Problemformulering......................................................................................................8
Afgrænsning....................................................................................................................8
Metoder...........................................................................................................................8Detanvendteforskningsdesign.....................................................................................................................................9Detvidenskabeligeståsted..........................................................................................................................................12Detkvalitativeinterview..............................................................................................................................................13Deudvalgteinterviewpersoner.................................................................................................................................13Vidensforståelsevedinterview..................................................................................................................................14Analysestrategi.................................................................................................................................................................18Modelforgeneralisering..............................................................................................................................................20
Teorierogbegreber.....................................................................................................21Dysleksi................................................................................................................................................................................22Definition.............................................................................................................................................................................22Hvaderlæsning?..............................................................................................................................................................24Hvordanlærerenspottertegnpådysleksi............................................................................................................24Toordafkodningsstrategier........................................................................................................................................25ITprogrammernesomtræningsværktøjer..........................................................................................................26Funktioner..........................................................................................................................................................................26Ord,somikkebetydernoget.......................................................................................................................................27Stemmefunktionen..........................................................................................................................................................28
VidenomIT........................................................................................................................................................................29PACT......................................................................................................................................................................................29People....................................................................................................................................................................................30Activities..............................................................................................................................................................................30Contexts................................................................................................................................................................................31Technologies......................................................................................................................................................................31Skole2.0...............................................................................................................................................................................31ITkompetence-ellerfærdighed?..............................................................................................................................32Superbrugereiblandteleverne..................................................................................................................................33Tregrupperaflærere....................................................................................................................................................34Projektpædagogikken....................................................................................................................................................36Levinsensteknologibegreber......................................................................................................................................39
Læring...................................................................................................................................................................................39Wengerslæringsbegreber............................................................................................................................................39Meningsforhandling.......................................................................................................................................................40Formelleoguformellelæringsprocesser...............................................................................................................43Middelellermål................................................................................................................................................................43Mesterlæreprincippet....................................................................................................................................................44
HVIKU–Enorganisationsmodel...............................................................................................................................45
Analyse...........................................................................................................................48Videnomdysleksierennødvendighed.................................................................................................................48IThjælpemidlerneanalyseret....................................................................................................................................52People....................................................................................................................................................................................54Activities..............................................................................................................................................................................56Contexts................................................................................................................................................................................58
4
Technologies......................................................................................................................................................................58Lærerenestilgangtilithjælpemidlerne................................................................................................................59
Læringsmodel....................................................................................................................................................................64Gensidigtengagement...................................................................................................................................................65Fællesvirksomhed...........................................................................................................................................................66Fællesrepertoire..............................................................................................................................................................68
Organisationsmodel........................................................................................................................................................70Hverdag................................................................................................................................................................................72Videndeling.........................................................................................................................................................................72Innovator.............................................................................................................................................................................73KompetencerogUsability............................................................................................................................................74
Opsummering....................................................................................................................................................................74
Diskussion.....................................................................................................................76Inklusion..............................................................................................................................................................................76Motivation...........................................................................................................................................................................77Reliabilitet..........................................................................................................................................................................78
Konklusion....................................................................................................................79
Bibliografi........................................................................................................................80
Bilag................................................................................................................................83
5
ResumeMany individuals,bothchildrenandadultsaroundtheworldsuffer fromtheconsequencesof
dyslexia. Dyslexia is a well-known phenomenon in every country and there exist different
methods to manage the problem of dyslexia. Today, we live in a modern society where
informationtechnologyhasspreadandisintegratedintooureverydaylife.Thedevelopmentof
technologygivesushumannewopportunitiesbutalsonewchallenges.Thesechallengesshould
be managed in best possible ways, such as using the technology as a tool rather than a
distraction,toeventuallymakeourliveseasierthanmakingitharder.
Inconnectionwiththetechnologicaldevelopment,moreandmoreinnovativeIT-solutionsand
opportunitiesareprovidedforbothteachersandstudents.Theprimaryassistivetechnologyfor
a student with dyslexia is a laptop with integrated software designed for dyslexics. It puts
requirements to both the teacher and the institution to shape the teaching and the school
framework,soitisasdyslexia-friendlyaspossible.
6
However, the role of the teacher is also challenged when information technology objects
becomeapartoftheclassroom.Thereshouldbeaprocedureforhowtheteacherintegratesthe
use of primary assistive technology for dyslectic students in the classroom. So the use of the
digitalsolutionsnotonlybecomesthestudent’sproblem.
Therefore,themainpurposeofthisthesisistoinvestigate:
What are the necessary components of knowledge of dyslexia and digital aid equipment for the
teachertosupportthelearningofaschoolchildwithdiagnoseddyslexia,andhowcanthisproblem
besolvedinanorganizationalperspective?
This thesis is based on a qualitative study, consisting of five interviews. Four interviews are
collected from schoolteachers and one interview from a dyslexic student. The schoolteachers
aredivided into twogroups, teacherswhohavehadaneducation in the fieldofdyslexia and
teacherswhodonothaveanyeducationwithinthefield.
Thequalitativestudyshowsthatalltheteachersneedtogainmoreawarenessaboutdyslexia.
Also, every teacher has had issues with how tomanage the class with integrated digital aid
equipmentwith the right theoretical approach and also the use digital aid equipment in the
classroom.
The teachers also mentioned how the school as an organization can equip them with the
necessarycomponentsofknowledgetosupportdyslexiaintheclass.
The thesis concludes that teachers can support students with diagnosed dyslexia in class,
entailingrightknowledgeofseveralcomponentswithinthefieldofdyslexiaandgoodpractice
of the functions in thedigitalaidequipment.The thesis suggests theuseofÉtienneWenger’s
communitiesofpracticeandconceptsfromagroupofDanishprofessors,toformtheclassroom-
teachinggroupbased.Thestudyalso suggests theuseofanorganizationalmodel (HVIKU) to
addresstheproblemonanorganizationallevel,soalltheteacherscanbeapartofthegeneral
improvement in a school. The focus throughout in this thesis has been on the role of the
teacherssoprimaryrecipientsoftheconclusionsandsuggestionswithinthisthesisarealsothe
teachers.
7
Indledning
Iløbetafdesidsteårtiererdersketstoreforandringerpådenteknologiskefront,hvor
interaktionenmellemcomputerogmenneske,erblevetudvikletihøjgrad(Benyon,2010).
Teknologiensforandring,giverbådefleremulighederogudfordringerpåetsamfundsplan
(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Industrisamfundetersåsmåtvedatbliveerstattetaf
vidensamfundet,somsætterkravtilsamfundetomatrevurdere,mådenhvorpåhvordanvigør
tingpå(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Herunderifolkeskolenoghåndteringafbørnmed
vanskeligheder,eksempelvisdyslektikere.Detatmediernemobiliseresogdigitaliseres,
forandrermådenhvorpåhvordanviisamfundetkommunikeremedhinanden.Detbetyderogså
atadgangtilvidenblivernemmereogdetligeledeserlettereatfåopdateretsinviden,
Wikipediaeretgodteksempelpåhvorletdeteratsøgeinformationomhvadsomhelst.Derer
dogforskelpåvidenskabeligvidenogvidensombarefindespånettet,somallekansøgepåog
redigerei,mendetharikkemindrebetydningforhvorletdeteratfindeinformationdigitalt.
Detatkommunikationendigitaliseresbetyderogså,atderopstårvirtuellelæringsplatforme,
hvormanmødesdigitaltogkankommunikereigennemtekst,lydogbillede.Dedigitalemedier
bliverbrugtistigendegrad(DanmarksStatistik,2010),hvilketharenbetydningforskolen,som
måtilrettesigogforandresigitritmedudviklingenafteknologien.Atværedyslektikerhar
aldrigværetenletting,dyslektikerehardøjetmedselvværdsproblemer,nederlagefter
nederlagiklassetimerne,pågrundafdereslæse-ogskrivevanskeligheder.Dyslektikerekan
opleve,atdetitkanblivesatibåsoggennemskoleårenebliveansetforatværemindre
intelligente.Selvomforskningviserattilstedeværelsenafdysleksi,ikkebetyderatindividetsIQ
erlav(Lyon,2003).Børnietklasseværelseerikkealtidens,tiltrodsfordehardensamme
alder.Dekanhaveenmasseforskellighederbådementaltogfysisk.Dettegøropgavenmeget
sværforenskolelærer,derhartilformålattilrettelæggeundervisningen,såallebørnkanlære
ogforstå.Læseogskriveerenvigtigdelafskolegangenogikkealleharletveddet.Fordiman
harvanskelighedervedatlæseogskrive,betyderikkeatmanikkeerintelligent,somtidligere
nævnt.Viharhistoriskepersonligheder,såsomH.CAndersen,StevenSpielbergogBillGates1
somharbevist,atselvomdeharhaftordblinde,kanmanefterladeetaftrykpåhistorien.
Teknologiengør,atlærernemåomorganisereundervisningenogdeterikkeallelæreresom
altidharbrugtit,igennemdereslærerperiode,derforerdetvigtigtforlærerenathaveenplan,
nårithjælpemidlerneerenafdeprimærehjælpemidlerdyslektikerenfårudleveret
(Socialstyrelsen,2016).
1https://etlivsomordblind.dk/kendte-ordblinde/
8
Problemformulering
Hvaderdenødvendigevidenselementerindenfordysleksiogithjælpemidler,som
lærerenbørhaveforatunderstøttelæringenforenskoleelevmeddysleksioghvordan
kandetteløsespåetskoleorganisatoriskperspektiv?
Afgrænsning
Iproblemformuleringenerderblevetafgrænsetindenforklassetrinafskoleeleverne.Dysleksi
kandiagnosticereshosbørnheltnedtil5-årsalderen(Lyster,2012).Dogkanderstadigvære
mulighedforfejldiagnoseidenalder(Lyster,2012).Derforbliverderiproblemformuleringen
tagetudgangspunktiskoleeleverfra3.klasseoptil9.klasse.Derfindesfleretyperaf
læsevanskeligheder,hvorafkodningogsprogforståelsekanværemedtilatdiagnosticere,hvor
læsevanskelighedenopstårfra.Iproblemformuleringenerderblevettagetudgangspunkti
skoleeleversomspecifikthardysleksi,menproduktetafdetteprojektkanmuligvisogsåbruges
iandresammenhænge,hvordererfokuspåengivenlæringssituationmedenskoleelevderhar
vanskelighedermedatdeltageiundervisningen.
Iempirifasenerbådelærerederharspecialeiatundervisedyslektikereblevetinterviewetog
almindeligeskolelæreresomikkeharspecielvidenindenforhvordanmanskaltackle
dyslektikereiundervisningen,blevetinterviewet.Vejledningensomvilværeetproduktaf
projekteterhenvendttilallelæreresomståridensituation,hvormanharsværtvedat
navigeremellemdyslektikeren,itredskabernesamtrestenafklasseelevernepåengang.
Dererblevetudvalgtlitteraturindenfor4vidensfelter:Dysleksi,læring,ithjælpemidleri
undervisningenogforandringindenfororganisationer.Litteraturenerblevetafgrænset
indenforde4vidensfelter,foratbesvarepåproblemformuleringenpræcist.Litteraturen
udgøresprimærtafbøgerogvidenskabeligeartiklersomerPeerReviewed.
Metoder
Iforsøgetpåatbesvareproblemformuleringen:Hvaderdenødvendigevidenselementerindenfor
dysleksiogithjælpemidler,somlærerenbørhaveforatunderstøttelæringenforenskoleelevmed
dysleksioghvordankandetteløsespåetskoleorganisatoriskperspektiv,erderblevetanvendt
kvalitativemetoder.Dererblevetforetagetkvalitativeforskningsinterviews(Kvale&
Brinkmann,2009,),dadetblevvurderetatkvalitativemetoder(Creswell,2007),bedstville
9
kunnebrugesisammenhængenmeddeanvendteteorierogproblemfelter,fordiderønskesen
dybdefuldogdetaljerigundersøgelse.
Dererfleregrundetilhvorforkvalitativemetodererblevetudvalgt.Detvidenskabeligeståsted
ersocialkonstruktivistisk(Juul&Pedersen,2012),fordiundersøgelsenbyggerpåatinterviewe
4lærereogendyslektiker,medhenblikpåatkommemedenløsningsforslagtilhvordanlærere
vedbrugafithjælpemidler,kanhjælpedenordblindeelev.Etdybdefuldtinterviewskalforstås
ved,atderønskesendetalje-ogbeskrivelsesrigundersøgelse,fordervedatforetageen
omfattendeanalyseafdetempiri,derkommerudefradekvalitativeinterviews,vedbrugaf
udvalgteanalysemetoder(Creswell,2007).
Interviewetskalsessometværktøj,hvorinterviewetbrugestilatdanneenbedreforståelseaf
respondenternesvirkeligheden.Derønskesderforatfåetkonkretbilledeaf
interviewpersonernesbeskrivelseriformafrådata,setudfraetsocialkonstruktivistisk
vidensperspektiv(Juul&Pedersen,2012).Ipraksishardetbetydet,atdererblevetstræbet
efteratstilleflerespørgsmål,somstartermed”hvad”og”hvordan”end”hvorfor”.Nåret
spørgsmålstartermed”hvad”og”hvordan”,kanderkommeetmeredetalje-ogbeskrivelsesrig
besvarelsefrainterviewpersonen(Kvale&Brinkmann,2009).Detteerfordiderønskesatfået
helhedsbilledeafinterviewpersonernesrealitet,fordervedatkunneanalyserehelhedsbilledet,
såtætpårealitetensommuligt.Dettebetyderogsåatdervilblivelagtmærketilmindredetaljer
ogfinurlighederisvarene,ihelheden.
Detanvendteforskningsdesign
10
Figur1
Figur1ovenforviserhvordanprocessenidenkvalitativeforskningsåud.Dennemodelblev
anvendtsomenslagsrettesnor(Maxwell,2013)tilhvordanmankommerfraideertilkonkret
videnskabeligtempiri.
Istartenvarderetmålogenmasseønskermangernevillemedundersøgelsenherunderat
udarbejdeendigitalvejledningtillærere,hvisformålvaratunderstøttedyslektikerei
undervisningen.Detteførtevideretildyberetankeromkringteori,hvormansætter
problemformuleringeniperspektivmedenteoretisktolkningsramme,hvorderanvendes
litteraturfrarelevanteforskereogforfattere.Indenforlæringogdysleksi,findesdermange
teoretiskeretningerogmegetgenerellitteratur,derforhardetværetnødvendigtatudvælgedet
mestrelevantelitteratur,sompassedemedatfåbesvaretselveproblemformuleringen.Herblev
derblandtandetgjortbrugafforskerKarinLevinsensprojektIT-Mappen(Levinsen,2008),
Skole2.0(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010),litteraturomkringdysleksifraførendenorske
forskerevednavnTorleivHøienogIngvarLundberg(Høien&Lundberg,2007)samt
læringsteorimedWengerspraksisfællesskaber(Wenger,2004).Derudovererderogsåblevet
gjortbrugafdetforskningdererblevetforetagetomkringdysleksiiformafPeerReviewed
artikler(Lyon,2003)(Hiscox,Leonavičiūtė,&Humby,2014)(Williams&Lynch,2012).I
forbindelsemedeftersøgningenafvidenskabeligeartikler,erteknikken”litteraturereview”
(Cronin,2011),ertildelsblevetbrugt,tilatpegepåhvilkevidensfelterderervigtigeat
inddrageiprojektet.Eftersøgningenafdevidenskabeligeartikler,selvomatdeflesteafartikler
Mål • Lærerneskalkunnehjælpedyslektikereiundervisningenvedbrugafit
Teoretisktolkningsra
mme
Undersøgelsesspørgsmål • Problemstillingen
Metoder • Kvalitativinterview
11
ikkeciteresdirekte,ellerbrugessomteori,hargivetmigenforståelseafhvadfornoget
forskningdererblevetforetagetidag,omfænomenetdysleksi.Detharmetodiskværet
brugbartatbenyttedennestrategi,foratseomderiforvejenerblevetforetagetundersøgelser,
somminderomdetteprojekt.Undersøgelsererblevetgransket,sådetkunerPeerReviewed
artikler,somerblevetbrugt,tilatfåetstørrebaggrundsvidenomkringemnet.Dererblevet
tagetforbeholdforatundersøgelserneerfraandrelande,derforkanderikkedragesdirekte
parallellermeddedanskefolkeskolelærere.Detteharogsåværetgrundentilatartiklerneikke
erblevetbrugtsomprimærteori,fordidetharværetmuligtatfindelitteraturomlæring,IT
værktøjeriendidaktisksammenhæng,organisationogdysleksi,somermererelevantog
produceretafkendteforskereogprofessorer.
Dernæstblevdetdefineret,hvadundersøgelsenskalgivesvarpå,somhørerunder
undersøgelsesspørgsmål.Detteerenvigtigmilepælforatspecificereundersøgelsenforat
kommevideretilmetoder.Hvisdetstadigvækerlidtuklart,hvadderønskesmeddetteprojekt,
vildetikkeværesærliglogiskatdiskuteremetode,dametodenafhængerafhvadderønskesat
bliveafdækket.Undersøgelsesspørgsmåleneudgjordeselveproblemfeltetiprocessen.
Problemfeltetbestodafproblemformuleringenogdetilhørendeunderspørgsmåldererblevet
formulerettilproblemformuleringen.Efteratundersøgelsesspørgsmålenevardefinerede,blev
metodenspecificeret,somblevvurderettilatværedenkvalitativeinterviewform(Maxwell,
2013).
Underdensidstekassekommermegetafdet,somvilblivebeskrevetidekommendeafsnit.
Detteindebærerundersøgelsesmetode,udvælgelsenafinterviewpersonerne,dataindsamling,
detvidenskabeligeståsted,antalafinterviewpersonerne,tidoganalysestrategier.Altdettevil
blivebeskrevetundermetoder(Maxwell,2013).
Efteratmetodenerdefineret,blevdenvalideret.Foratkontrollereogvurderehvorvidtselve
metodenkangivesvardeundersøgelsesspørgsmål,dertidligereblevformuleret.Valideringen
sketeblandtandetvedatsekritiskpåmetodenogprøveatforbedreden.Detteblevgjortved
beslutningenom,atmindsttoaflærerenederskalinterviewes,skaliforvejenhavenogetviden
omdysleksiogerfaringmedatarbejdemeddysleksikere.Detteblevbesluttetforat
sammenlignedetolæreresbesvarelser,somhavdeerfaringmeddysleksi,meddetolæreresom
ikkeharerfaringmeddysleksi,sometfag.Kvalitativvidengiverikkenogenstatistisksikkerhed
ogerensæregenundersøgelse,somiudgangspunktikkekansammenlignesmedandre.Dette
ernogleafulempernevedkvalitativeundersøgelser,sammenlignetmedkvantitative
undersøgelser.Derudovererdenkvalitativeundersøgelseenressourcekrævendeundersøgelse,
12
hvordetvarønsketatderblevinterviewetflerelærere,foratforøgeempirien,menpågrundaf
tidsressourcer,hardetikkeværetmuligtatinddrageflerelærereiundersøgelsen.Dervaren
femtelærer,sommeldtefra,ogikkehavdemulighedforatdeltageiundersøgelsen.Dennelærer
varogsåenafdelærere,somikkehavdefåetspecifikundervisning,indenfordysleksi.
Detvidenskabeligeståsted
Dysleksierfornogleenmegetstorstørrelseogandrevedikkesærligmegetomdet,nogleved
nogetomdetfrafamilie,venner,klassekammeraterellerbekendteogandreoplever
konsekvenserneafdysleksienihverdagen.Enafdetingsomdererblevetforsøgtatblive
afdækketer,hvordandetopfattesafmodtageren,når”ordblindhed”eller”dysleksi”nævnes.Er
deretkonkretforskelpåhvordandysleksierdefineretilærebøgerneoghvordanlærerenei
samfundetforstårbegrebet?Derforeretsocialkonstruktivistiskstandpunktblevetforetrukket,
foratfåenvirkelighedsopfattelseafhvordandysleksienforstås,vedatspørge4lærereog1
dyslektikeridenneundersøgelse(Juul&Pedersen,2012).
SomBergerogLuckmannindenforvidenssociologienpåpeger(Juul&Pedersen,2012),kan
individetnødvendigvisikkeselvkonstruerevirkelighedenmendetermenneskernesammeni
etsamfundsomkonstruerevirkeligheden.Derforerinstitutionerneherunderskolelederskabet
oglærerenesammenmedeleverneogsåmedtilatdefinerehvordanmanforstårbegrebet
dysleksi.Deterderfornødvendigtatklarlæggehvordanbegrebetdysleksiopfattesogforstås
hosdeforskelligeaktører,dadetharenbetydningforhvordanmansomsamfundien
institutionagereoverfordysleksien,nårmanmøderden.Projektetsformålerikkeatafklare
hvordandysleksiopfattesisamfundetmenlærerenesforståelseafdysleksikanmuligvisvære
medtilopklare,hvordanlærerekanhjælpedyslektikereiundervisningen.
Detskalsamtidigunderstregesatderikkefindesenkompletenighedomdenovennævnte
forståelseafsocialkonstruktivismen,ogatsocialkonstruktivismenerligeledesenparaplyfor
flereformerforforståelser.(Juul&Pedersen,2012)Nogleantager,atdereksistereretsocialt
konstrueretsamfundogandretagerdenmereklassiskefilosofiskepositionsomImmanuel
Kant,hvordertagesbegreberibrugsomnoumenonogphenomenon,ImmanuelKantvarfortaler
for,atderfandtesenrigtigvirkelighedogmenneskersopfattelseafvirkeligheden.(Juul&
Pedersen,2012)Derforvilnogleforskeredelesocialkonstruktivismeogpoststrukturalismeop.
Idetteprojekt,erdensocialkonstruktivistisktilgangblevetvalgt,foratfåetbedrebilledeaf
virkeligheden/sandheden,velvidendeom,atvirkelighedenkanforandres,efterhvordan
samfundetvælgeratkonstruereden.
13
Detkvalitativeinterview
Begrebetintervieweretvidtbegrebogivirkelighedenkaninterviewetværeenalmindelig
samtale,såhvordanadskillerensamtalesigfraetforskningsinterview?
Detkvalitativeforskningsinterview,somdererblevetanvendtiprojektet,findesien
sammenhæng.Sammenhængenudspringerfraproblemformuleringenogiforsøgetpåatsvare
problemformuleringenerdernogleteoretiskeogpraktiskevalgogbeslutningerderskaltages
stillingtil.Hvordaninterviewetskaltematiseres,startesogafsluttes.Hvadspørgsmåleneskal
indeholdeogikkemindst,hvordandeformuleres.Detsammespørgsmålkanformulerespå
fleremåder,produktetafspørgsmåletkanderforvariere.
Demoralskeogetiskeforholdskaltagesibetragtning,nårspørgsmålenestillesogom
spørgsmåleneharnogenformforrisiciellerskadeforinterviewpersonen,skalogså
gennemtænkesnårspørgsmåleneformuleres.Derudovererdertagetstillingtiltransskribering
ogvalgafanalysemetode.Dissestillingstagenogovervejelserkanopløfteforskningsinterviewet
fraenalmindeligsamtalepåetvidenskabeligtplan(Kvale&Brinkmann,2009).
Derforharderundervejsidesignetafinterviewetblevetgjortflereovervejelsertil,hvordandet
ønskes,atinterviewetskalstrikkessammen.Alledeskridtdertagesimetodenforatdesigne
detkvalitativeinterview,kanhavestorbetydningforempirien,hvilketvilafspejlesigianalysen
ogtilsidstikonklusionenfordennespecialeafhandling.
Deudvalgteinterviewpersoner
Firelærereogendyslektikerendtemedatdeltageidenkvalitativeundersøgelse.Allefire
lærereunderviserharflereårserfaringmedatundervisebørniKøbenhavn,Danmark.De
adspurgtelærereharalleerfaringmedatundervisemellem3.klasseeleverogopeftertil
9.Klasse,dadeterdennegruppeafdyslektikere,derhenvisestiliproblemformuleringen.
Lærerneeropdeltitogrupper.Læreresomharfåettilbudtogdeltagetikurser/undervisning
omdysleksioglæreresomikkeharfåettilbudtnogleafdelene.Detteerblevetgjortforat
sammenlignelærerenessvarideforskelligetemaer,foratanalysehvilkeforskellederer
mellemdetogrupper.
Endyslektikerblevogsåinterviewetforatfåettredjenarrativpådeforskelligetemaeri
interviewet.Dyslektikerenssvarerfordetmestebrugttilsammenligningmedlærerenessvar
ogenformforkrydstjekaf,omdenarrativersomlærereneudgiver,ogsåeritritmedhvad
dyslektikerenoplever.Fokuspåproblemformuleringenerlærerneogderforbliver
14
dyslektikerenogsåkunciteret3gangeianalysen,dadeterlærernesomerdetcentraleelement
iprojektet.Lærerenesidentitetnævnesikkeiprojektet,danogleafspørgsmålenekanhaveen
betydningfordereshverdagpåarbejdet.Selvomricisienermegetlille,erdetteblevetbesluttet
afmetodiskegrunde.Detønskes,atlærerenesvarerærligtogsandt,vedatanonymisere
lærerenesidentitet,kanmantageudgangspunkti,atskadefaktorenerudelukketogikketage
stillingtildetteianalysen.Detolærere,somharfåetundervisningindenfordysleksivilblive
henvisttilinterviewpersonA-ogB.Detolærere,somikkeharfåetundervisningindenfor
dysleksivilblivehenvisttilinterviewpersonC-ogD.
Vidensforståelsevedinterview
Detervigtigtatfådefineret,hvordanvidenbegribes,dadeterdetkvalitativevidenderprimært
brugesidennespecialeafhandling.Tilatgøredet,erderbenyttetsyvtræk,tilatforstå
interviewbaseretvidenpå(Kvale&Brinkmann,2009).
• ”Videnerproduceret”(Kvale&Brinkmann,2009,s.71)
Detkvalitativeinterviewskalidennesammenhængforståssomethåndværk,der
producereviden.Detvidenderarbejdesmederkonstrueretafdetinterviewderer
blevetforetagetmelleminterviewpersonenogforskeren.Videnskabesigennem
samtalen,deudvalgtespørgsmålogsvareneudgørtilsammendet”råviden”,som
derefterbearbejdesgennemtransskribering,analyseogpræsentation.
Detteharforprojektetbetydet,atefterinterviewenevarblevetforetagetogdevar
blevetbearbejdet,vardet”råviden”ognårintervieweneblevbearbejdet,kandet
sammenlignesmedatinterviewenebliverfarvetafminanalytiskesans,somerendelaf
detkvalitativeforskningsinterview.
• ”Videnerrelationel”(Kvale&Brinkmann,2009,s.71)
Detvidenderkommerudafinterviewet,erogsåetproduktafdeninterpersonelle
relationmelleminterviewpersonenogintervieweren.Herkanderadskillesmellemde
synspunkterderkommertiludtrykigenneminterviewetogselveinterviewsomen
hændelse,hvorderogsåanalyserespåforholdetmelleminterviewerenog
interviewpersonenunderinterviewet.Idennespecialeafhandling,erdetblevetgjortien
mindregrad,hvordermereerblevetfokuseretpåsynspunkterneogsamtalen.Dogskal
detunderstreges,atkropsprog,toneleje,omgivelserogansigtsudtrykkanværemedtil
atfarvedetkvalitativeinterview,mensomdesværreogsågårtabt,hvisinterviewet
15
transskriberes.Detblevbesluttetattransskribereinterviewene,forlettereatkunne
tilgådemianalysefasen.
Detharenbetydningforprojektet,atjegtidligerehararbejdetsomlærervikar,og
kendertilnogleafdetingsomlærerenetaleromellerharletterevedatsættemigi
deressituation.Detteharogsåenbetydningforhvordanlærerenevælgeratuddybesig
besvareminespørgsmål,dajegkanrelateretilnogleafderessvaroglettereforstådet
sprog,lærerenebruger.
• ”Videnersamtalebaseret”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72)
Samtalenskalidennesammenhængsessometporttilviden.Videnerbaseretpåselve
samtalenogdetbetyderogsåatjagtenpådenabsolutteobjektivesandhedforsvinder.
Samtalengiverindsigtiinterviewpersonenserfaringerogerindringer,somiinterviewet
afhængeraf,hvilkespørgsmålinterviewerenvælgeratstilleinterviewpersonen.
Samtalenharværetenfundamentforatselveinterviewetkangennemføresidette
projekt.
• ”Videnerkontekstuel”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72)
Somudgangspunkterdetvidensomproduceresigennemdenneundersøgelse,kun
repræsentativfordetdererblevetundersøgt.Detkvalitativevidenerikkedensamme
somkvantitativviden,somlettereeratgeneraliseremed,hvisnoglekriterieropfyldes.
Nårderanalyseresogderefterkonkluderes,erdetsomudgangspunktfradet,derer
blevetundersøgt,derkankonkluderesudframedsikkerhed.Doghardetværetmuligt
atanvendenoglegeneraliseringsstrategierietbegrænsetomfangidenneundersøgelse.
• ”Videnersproglig”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72)
Sprogeterenafdemestcentraletingietinterview.Detmediumderbenyttesisamtalen
erselvesproget.Sprogetkanhaveforskelligeformer,nårdetmundtligeinterviewbliver
transskriberettilskriftform,skiftersprogetform.Detkanhaveenbetydningfor
interviewproduktet,nårmanvælgeratomdannesprogetsformtiletandet.Derernoget
indholdderkangåtabtsamtnogetderkanblivetillagtogdetkanikkeundgås,dadeter
ennødvendighedfordenanalysestrategiderbenyttesiprojektet,atinterviewetfindes
påskrift.
Detanvendtesprogiinterviewetharværetdansk,hvilketogsåkanhaveenbetydning
forinterviewet.Villeinterviewethavdesetanderledesud,hvisdetblevbesluttet,at
16
interviewetskulleforegåpåengelsk?Derudoverblevderogsåtagetforbeholdforde
didaktiskebegreberderanvendespåuniversitetet,atdenødvendigvisikkeopfattespå
densammemådeiblandtlærerene,derforblevderbrugtforholdsvisneutralebegreber
foratfremmeforståelseniinterviewene.
• ”Videnernarrativ”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72-74)
Verdenbestårafhistorierogfortællinger,hvorinterviewetidennesammenhængskal
sessometværktøjtilatindhentedehistorierogfortællingerinterviewpersonernehar.
Selvominterviewpersonenikkenødvendigvisfortællerenrigtighistorieunder
interviewet,ersynspunktetellerholdningenderbeskrivesiinterviewetudtagetfraet
narrativsominterviewpersonenhar.
Alledeinterviewedelæreressvarerbyggetopomkringnoglenarrativerlærerenehar,
dissenarrativerkanværebyggetaferfaringer,oplevelserellerandrefortællinger.Deter
blandtandetderfordetogsåblevbesluttetatintervieweendyslektikere,forat
sammenlignenogleafdesvarlærerenegavmeddyslektikerensnarrativ.
• ”Videnerpragmatisk”(Kvale&Brinkmann,2009,s.72-74)
Nårenundersøgelsebliverforetagetkanderkommeendiskussionomhvorvidt
undersøgelsenbringer”brugbarviden”.Begrebet”brugbarviden”erdiskutabelt,hvad
erbrugbarvidenoghvadersandviden,menpåtrodsafdet,erdetvigtigtatklargøreat
derundersøgesnogetreelt.Derønskesidennespecialeafhandlingatskabeen
vejledningtillæreren,sålærerenhardennødvendigevidenienlæringssituation,så
lærerenharmulighedforatstøttedyslektikereniundervisningen.Heltkonkrethardet
haftdenbetydningforheleprojektet,atderønskesikke”kun”atfåklarlagthvad
dysleksierforenstørrelseidedanskefolkeskoler,eller”kun”omITværktøjerneder
benyttesifolkeskolerne.Allevidensfelterne:dysleksi,IT,læringogorganisatorisk
viden,ønskesatbliveinddraget,sålærerenkanfåenvejledningheltpraktisk.Videner
pragmatiskogderforerdetmestnødvendigevidenfradeforskelligesnitflader
problemformuleringenhandlerom,blevetundersøgt,forathjælpelærereniden
virkeligeverden,nårlærerenståroverforproblemetihverdagen.
Creswell(2007)nævner5forskelligemåderattilgådetkvalitativeforskningpåisinbog,som
hankalderfor“”Narrativeresearch”,”Phenomenology”,”GroundedTheory”,”Ethnography”og
”CaseStudy””(Creswell,2007,s.85).Iogmedatflereafdeovennævntemetoderkunnebrugestil
17
atafdækkeproblemformuleringenerdereftervægtningafflerefordeleogfåulemperblevet
tagetudgangspunktidenandentilgangsomCreswellnævner,somer”Phenomenology”.
Dennetilgangsompådanskviloversættestil”fænomenologi”erblandtandetkendetegnetved,
atderspørgesindtilinterviewpersonenserfaringerogoplevelser(Creswell,2007).Denne
tilgangskalikkemisforståsmeddenvidenskabsteoretiskeståsted,dererblevetvalgti
projektet.Detvidenskabsteoretisketilgangersocialkonstruktivisme,phenomenologytilgangen
skalforståsvedCreswellsegenbegrebsrammeunderdenkvalitativeinterview.
Creswells(2007)fænomenologitilgangindenforkvalitativeinterviewserogsåkendetegnet
ved,atinterviewpersonernebliverspurgtåbnespørgsmål,hvordererfrimulighedforat
uddybesig.Detteerogsåblevetimplementeretiundersøgelsen,hvorinterviewpersonernehar
haftnoglespørgsmålderskullebesvaresmenstadigvækkunnetalefritomemnet,hvaddekom
itankeom.Dettetypeinterviewkaldesogsådetsemistruktruredeinterview(Kanstrup&
Bertelsen,2011).Fordelenveddennetilgangharværet,atinterviewetikkeharværetlåstfast
tilenrækkesystematiskespørgsmål.Intervieweneeristoretræk,blevetstyretafmigoghar
haftetstruktur,menjeghargivetinterviewpersonernemulighedforatuddybesigogladet
interviewenegåderesegenvejogopsamletsenerehen.
Creswell(2007)skriveratdennetilgangerkendetegnetvedatinterviewpersonerne,har
oplevetellererfaretfænomenetpåførstehånd.Alleinterviewpersonersomerblevet
interviewet,harerfaringmeddysleksipåtæthold,bådelærereneognaturligvisdyslektikeren.
Fænomenologitilgangenerogsåkendetegnetved,atinterviewettematiseresianalysefasen
(Creswell,2007).Intervieweneerderfortematiseretsåledes,atderstartesmedatblivespurgt
indtilordblindhed/dysleksi,dernæstdysleksienisammenspilmedIT,dernæstdysleksieni
klasseundervisningenogtilsidstproblemstillingenpådetorganisatoriskeplan.Dissetemaeri
intervieweterlagtirækkefølgeefterhvadderblevvurderettilatværedenbedste”start”og
”slut”påinterviewsamtalen.Atinterviewenestartedemedathandleomdysleksiogsluttede
medathandleomproblemstillingen,varforatadresserefænomenettilatstartemedpådet
lavpraktiskeplan,dernæstpåetlidthøjereplanmedITværktøjerneibrug,dernæstpået
mellemhøjplanmedlæringskontekstenogplanlægningafundervisningenogtilsidstpåethøjt
skoleorganisatoriskplan.
Detkanogsåkaldesforproblemstillingenforskelligeniveauer.Temaerneblevopdeltefter
niveauer,foratkommemedløsningsforslagtiltemaernepåalleplan.Detbetyderatdervil
kommeetløsningsforslagialleniveauer,dysleksi,ithjælpemidler,læringogplanlægningaf
18
undervisningogdetorganisatoriskeniveau.
Analysestrategi
Fordelenvedenkvalitativundersøgelsekanvære,atnårderskalvælgesanalysestrategi,kan
strategientilpassesdenenkelteundersøgelse,altefterhvordanundersøgelsenerudformet
(Boejie,2010)(Creswell,2007).Tilatanalyseredatablevdertagetudgangspunkti
fænomenologiskanalyse(Creswell,2007),dadenneanalysestrategierdesignettil
phenomenologyinterviewtilgangen.Analysestrategienindenfordetfænomenologiskeanalyse
skalværeskræddersyettildenenkelteundersøgelse,derforblevdennemodelanvendttilat
udvikleanalysen.
Figur2
Dataanalyse-spiralenblevanvendtsomenslagsvejtilatkendedataetbedre.Detønskesat
undersøgelsenskalværegeneraliser-barogdybdegående,derforvardetnødvendigtatbruge
dennedataanalyse-spiral,fordidergentagnegangskalkiggespådataetførmanrigtigkan
kendedetdybdegående.
Empiri-indsamling
Transskribering
LæsningRerleksion
Kategorisering/tematisering
19
ClarkMoustakas(Creswell,2007)beskriverhvordandenfænomenologiskeanalysestrategi
brugesienundersøgelse.Detbeskrivesatdensomforetagerundersøgelsenskalstartemed
selvatskrivened,hvordanpersonenselvharerfaretfænomenet.Deterforatadskilleensegne
synspunkterogholdningerfrainterviewpersonerne,hvissvarskalanalyseres(Creswell,2007).
Detteblevforetagetidetteprojektogså,foratadskilleegnesynspunkterogholdningertilfx
hvordanIThjælpemidlerskalbrugesiundervisningen.Underuddannelsesforløbetharjeg
beskæftigetmedfageneprogrammeringoginteraktionsdesign,derforkandetgodtværelettere,
nårmankommerfrauniversitetetatgåudefralærerenebarekangørebrugafITværktøjerne.
Lærerenesrealitetkenderdedogbedst,foratadskillemineegneholdningerogtankerom
emnet,blevdettebrugtsometslagsredskabtilattilgåanalysensåobjektivtsommuligt.
Vedkunatgennemgåinterviewene1-2gange,erdetsværtatspottemønstreneisvareneeller
ognærstudereinterviewene,derforblevinterviewenegennemgåetmangegange.Detstarter
med,atmantransskribererinterviewet,sådeterlæsbartpåskriftogderefterstarter
analyseprocessen.Foratstarteanalyseprocessen,erdetennødvendighedatfåinterviewet
transskriberetpåskrift,sådeterlæsbart.
Eteksempelpåetmønsterderblevfundet,nåralleinterviewsblevforetaget,vardalærerne
blevspurgtindtilhvordandeforstårdysleksi.Allededeltagendelæreresvaredepå
spørgsmåletmed”kode”eller”afkode”ord,somerendelafdendefinitionafdysleksi,derbliver
brugtiprojektet.Etandeteksempeler,nårlærereneblevspurgtindtilomdekunnenævne2-3
tingdealtidgør,nårdeplanlæggerundervisningen,svaredeflereaflærerne,hvordebrugte
ordet”IT”.
Atudarbejdeenlistemedalledemeningsfuldeudsagn,sominterviewpersonerneerkommet
med,derefterskaldisseudsagneftersesalleenkeltvis,sådeallevægtesens(Creswell,2007).
Dettekaldesogsåfor”horizonalization”afdata,somskalforståssomatfåetoverblikoveralle
udsagnudenreplikation.Dernæstblevdemeningsfuldeudsagnoplistetogdeinddeltitemaer
ogbliveropdeltiklynger.Dettebleveksempelvisgjort,daflereaflærerenesvaredeatIT
programmerne,somdyslektikernegørbrugafiundervisningen,harbrugforatbliveopdateret.
Udfradissemeningsfuldeudsagnblevenklyngenavngivet”kritikafITprogrammerne”.
Flereaflærernessvartilspørgsmåletomdenorganisatoriskeændringtilledelsen,gikudpåat
derskulleafsættesflereressourcertilattackleproblemetiklasseundervisningen,detteblev
ogsåtilenklyngesomblevkaldt,”efterspørgselafflereressourcer”.Ianalysenhardetikke
væretmuligtatpræsentereallecitatermeddetilhørendefortolkningertilbesvarelserne,
20
hvorforanalysenerstruktureretsåledes,atdemestessentiellecitaterciteres,analyseresog
fortolkesudfraenteoretisktolkningsramme,meninterviewresultaternebliveropsummereti
analysentilsidst.Iopsummeringenbliveralleafundersøgelsendelkonklusionerskreveti
punktform,someretprodukt”horizonalization”afempirien.
Modelforgeneralisering
Kvantitativforskningermeregeneraliser-barendkvalitativforskning(Polit&Beck,2010),men
derfindesogsåmetoderhvorpåkvalitativforskningkangeneraliserestilethvispunkt.William
Firestonebeskriverenmodelforgeneraliseringafempirii1993(Polit&Beck,2010),som
kaldesfor”AnalyticGeneralization”,somkananvendestilgeneraliseringafkvalitative
undersøgelser.Dennemodeltræderikraftnårmananalysererogfortolkerdata(Polit&Beck,
2010).Modellenbeskrivessom”Whenarticulatedinamannerthatisauthenticandcredibleto
thereader,(findings)canreflectvaliddescriptionsofsufficientrichnessanddepththattheir
productswarrantadegreeoggeneralizabilityinrelationtoafieldofunderstanding(Thorneet
al,2009)”(Polit&Beck,2010,s.1453)
Modellenbenyttessomendelafanalysestrategien,nårempirienerblevetindsamlet.Denbliver
brugtsåledes,atderfordybesidengradidenempiri,dererblevetindsamletiforbindelsen
medundersøgelsen,atdetdataempirienindeholdererblevetnærstuderet.Nærstuderet
således,atderbliverlagtmærketilvissemønstreogselvsmådetaljerfortolkesogbrugesiden
storesammenhæng,såderkankonkluderesnogetudfradata.Konklusionenderkommerudfra
dataet,stammerfrademønstreogoplevelsermanhargentagnegangehaftiundersøgelsen,
dybdenindenforanalyseogfortolkninggørundersøgelsengeneraliser-bartilenvisgrad(Polit
&Beck,2010).Detervigtigtatunderstregeatdetstadigvækerbegrænset,hvormegetderkan
generaliseresudefraenenkelundersøgelseogmanskalpassepåmedikkeatovergeneralisere
udefradenanvendteanalyseogfortolkningsstrategi.Nærstuderingogreplikationerblevet
udførtpåensimplereplan,hvorfænomenetdysleksiundersøgesgenerelt,vedbrugaf
litteraturereview-teknikken(Cronin,2011).Dererblevetsøgtpåvidenskabelige
undersøgelser,dertidligereerblevetforetagetomdetteemne.Somnævnttidligere,erdysleksi
bleveteftersøgtiformafPeerReviewedartikler,vedatforetagesøgningerformuleretpå
forskelligemåder:”Dyslexia”,”Dyslexiaintheschool”,”Dyslexiaandinclusion”,”Teachersand
dyslexia”og”Dyslexiasoftware”.Søgningenforegikpåengelsk,foratfåensåbredhorisontsom
muligt.SøgningenblevforetagetpådatabasersomERIC,GoogleScholarogAalborg
Universitetsbibliotek.
21
Samtidigblevhjemmesiden”www.folkeskolen.dk”brugttilatsøgeoglæseartiklerom,
dyslektiskebørnifolkeskolenpåetlavereplan.Pådennehjemmesideharlærere,forældreog
genereltallesomharetforholdtilfolkeskolenmulighedenforatskriveartikler,mindreopslag
ogdereftererderfrimulighedfordebatikommentarfeltet.Selvehjemmesidenbliverbrugt
megetogdeternemtatfindepersonersomdebattereogargumentereforderesholdning,enten
udefraerfaringerellerteori.Hjemmesidenblevbenyttetforatfåenfuldforståelseforemnet,
ogsåpået”borgerligtniveau”,velvidendeomholdningernepåhjemmesidennødvendigvisikke
indeholderetvidenskabeligtgrundlag,dadetbloternarrativerfratilfældigeindivider.Disse
søgningerpåhjemmesideogdatabaserkanikkebetegnesforatværeendelafselveden
kvalitativeforskningspecialeafhandlingenerbyggetpå,mendetharhaftenindirekteeffektpå
undersøgelsenvedatgivemigetverdensbilledeindenforemnet,setudfraet
socialkonstruktivistiskperspektiv.
Teorierogbegreber
Iteoriafsnittet,erteorierneomdeforskelligevidensfelterblevetudvalgt,tagetibetragtning
medproblemformuleringensrelevans.Teoriafsnittetvilgåigennemfølgendefaser.Dysleksi,it,
læring/planlægningafundervisningogdetorganisatoriskeniveau.Udoveratdevalgteteorier
erblevetvalgtpåbaggrundafderesrelevansforproblemformuleringenogundersøgelsen,er
teorierneogsåblevetvalgtpåbaggrundafhvordan,deanvendesisamspilmedhinanden.Dette
vilbliveuddybetnu.
Iafsnittenedysleksi,erbøgerne”Dysleksi”(Høien&Lundberg,2007)og”Elevermedlæse-og
skrivevanskeligheder”(Lyster,2012)mestanvendt.TorleivHøjenernorskogIngvarLundberg
erensvenskprofessor,hvordesammenharforfattetbogen”Dysleksi”.Detkanundresover,
hvorforderikkeerblevetgjortbrugaflitteratur,udarbejdetafdanskeforskeresomCarsten
ElbroogAnneGellert.HvorCarstenElbroerlæseforskerogAnneGellertharforsketispecifikt
læsevanskeligheder,beggeforskereerfraKøbehavnsUniversitet.DetlitteraturafElbro(Elbro,
2007),somjegharkendskabtil,adresserefænomenetdysleksipåenmereneurologiskteknisk
plan,somogsåkunneværerigtigspændeneatundersøgeom.”Dysleksi”(Høien&Lundberg,
2007)haretmere”skoleperspektiv”ibogen,hvorithjælpemidlerneogsåbliveradresseret.
Derforblevdetvurderetatinddrage(Høien&Lundberg,2007),fremfor(Elbro,2007).
22
IafsnitteneIT,erPACT(Benyon,2010)blevetvalgtsomenanalytiskmodel,tilatforståIT
rygsækkenpå.Derfindesogsåandremuligheder,hvorderkananalyserespåetdigitalt
læremiddel,enafmulighederneer:www.vurdigi.dk,somerenhjemmesidehvoriderfindes
værktøjet”Vurdigi”,somerudvikletaftoforskere:ThomasIllumHansenogJeppeBundsgaard.
Vurdigierudviklet,tilatkunneanalysereetdigitaltlæremiddel.DavidBenyon’s(2010)PACT
Frameworkblevvalgt,dadeninkluderePeople,sometsærskiltkategoriisinFramework.
Peopleeretvigtigtbegrebidetteprojekt,dabrugenafværktøjetikkekunertilrettetmod
dyslektikeren,menlærerenerogsåinddragetsom”bruger”afitrygsækken,indenfor
klasseværelset.Vurdigiinkludereogsåbrugerenafdetdigitalelæremiddeliværktøjsanalysen,
menBenyon(2010),harlængeforsketiinteraktionenmellemmennesketogcomputeren,som
ogsåharvægtetivalgetafPACT(Benyon,2010),foratstyrkeanalysen.
Iafsnittenelæringogplanlægningafundervisning,erpraksisfællesskaber(Wenger,2004)
inddraget,samtbegreberogteorifraSkole2.0(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)ogsåblevet
inddraget.DernæstbliverteoriafsnittetsluttetafmedenorganisationsændringsmodelHVIKU
(Sørensen,HVIKU,2013).Aktivitetsteorien”CulturalHistoricalActivityTheory”(Engeström,
2001)kunneogsåværeanvendt,istedetfordeneksisterendelæringsteoriramme.
Aktivitetsteorien(Engeström,2001),byggeroprindeligtpåLevVygotskys1.Generationaf
aktivitetsteorien.Teorien(Engeström,2001),kunneværerelevantfordidenogsåadressereen
organisationslæring,hvilketvilpassegodtindidetskole-organisationsperspektivder
eksistereridetteprojekt.Wenger(2004)blevinddragetistedetfor,dapraksisfællesskaberne
kanbrugesisammenhængmedbegreberne(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010),hvor
mesterlæreprincippet,deuformellelæreprocesserogprojektpædagogikken(Sørensen,Audon,
&Levinsen,2010),kanimplementeresietpraksisfællesskab.IHVIKU(Sørensen,HVIKU,2013)
bliverITproblemstillingenadresseretdirekte,derforerdennuværendebegrebsrammeblevet
foretrukketistedetforAktivitetsteorien(Engeström,2001).
Dysleksi
Definition
EfterenlangrækkekompromisserogarbejdekomWorldFederationofNeurologyi1968frem
tildenmestomfattendeoginternationaltaccepterededefinitionafdysleksi(Høien&Lundberg,
2007,s.31).Ifølgedendefinitionerdysleksi:
23
”adisordermanifestedbydifficultylearningtoread,despiteconventionalinstruction,adequate
intelligenceandsocioculturalopportunity.Itisdependentuponfundamentalcognitivedisabilities
whicharefrequentlyofconstitutionalorigin.”(Høien&Lundberg,2007,s.31).
Problemetvedoverståendedefinitionkanvære,atdenfordetmestebeskriver,hvaddysleksi
ikkeer(Høien&Lundberg,2007).Definitionenbeskriverikkesærligmegetomselve
dysleksien,oghvadderbetegnerendyslektiker,andetend,atmansomdyslektikerharsvært
vedatlæreatlæse.Dysleksieraltdetsomertilbage,eftermanudelukkeraltdet,somkanvære
årsagenforenindividsringelæsefærdigheder.Denneformfordefinitionbliverenformfor
mellemtingmellemendyslektikerslæsefærdighedogintelligensfærdighed.
Endefinitionderbeskriver,selvekarakteristikkerneveddysleksi,lydermerepositivtoger
merepræcis.Foratidentificerebørnsompotentieltkanhavedysleksi,kræverdetforlæreren
athaveennemmeredefinition,somerlettereattilgå.Somdyslektiker,kandetværesværtat
læseogskrive.Detteerenvedvarendeforstyrrelse,somogsåkanværegenetisk,dadetkangå
igenienfamilie(Høien&Lundberg,2007).
HøienogLundberg(2007)harsammenfattetdenstørredefinitionafdysleksitilenmindreog
mereforståeligdefinition,forlæreren:
”Dysleksierenforstyrrelseiafkodningenafskriftsproget,forårsagetafetsvigtidetfonologiske
system”.(Høien&Lundberg,2007,s.35)
Ovenståendedefinitionafdysleksierblevetanvendtiprojektet,dadenerletatforståogpasser
ogsåitrådmeddendanskeprofessorfraKøbenhavnsUniversitet,CarstenElbro,somi1992
defineredysleksisåledes:“Ordblindhed,dysleksi,markantevanskelighedervedatlæreatlæseog
skrive,somberorpålangsomogupræcisomsætningafbogstaverogbogstavfølgertilsproglyde.”
(Elbro,2007)
Høien&Lundbergsdefinitionerblevetbrugtiprojektetfordidenretpræcistforklarer,hvad
dysleksier.Primærtbetyderdet,atmanhardetsværtvedatafkodeordsamtstaveogårsagen
kanværesvigtidetfonologiskesystem.Fonologimedandreordbetyderidettekontekst,læren
afsproglyde.Ofteharbørnsværtvedatfangelydeogudtaledem,menkommerdeienalderaf
4-5år,såbørdekunnetalealmindeligtudenathavevanskelighedermedudtalelsen(Høien&
Lundberg,2007).Detsammegælderdyslektikere.Hvisdeikkekanlæseogskriveienalder
hvormanbørkunnedet,såskyldesdetprimærtogsåetsvigtidetfonologiskesystem(Høien&
Lundberg,2007).
24
Hvaderlæsning?
Læsningerenkombinationafafkodningogforståelse(Lyster,2012).Afkodningskalforstås
ved,atmankoderbogstavernesammensommanharlærtogdermeddannersigetordsom
mansålæserogforstår.Detteerenmegetletprocesfordenalmindeligelæser,dadethele
kommerheltautomatiskudenbesvær.Hosendyslektikeropstårafkodningendogsomdet
primæreproblemilæse-ogskriveprocessen.Nårdyslektikernealleredeharsværtvedatsætte
ordenesammen,såerforståelsennogetsværereatopnå,dadeikkekanlæsedetderskal
forstås.Dyslektikerenstårderforoverforensværkamp,somblandtandetgårudpåatafkode
ogforståpåengang.Dyslektikerstårkonstantidennekampidereshverdag,dennekamp
kræveranstrengelserogudholdenhedhverenestedagognoglegangekandyslektikergodt
mistemodet,dadeterhårdtaltidatanstrengesigiforholdtildeandre,somikkeharsamme
problem.Atlæsekorrektkræverforendyslektikermegettræning(Høien&Lundberg,2007),
hvilketernødvendigtforatopnåenautomatiseretordafkodning.Dettekantagetid,daman
ikkekanbliveengodlæserfradenenedagtildenanden.Afkodningenkrævermentalt
anstrengelseogsamtidiggiverlidtpersonligtudbytte,hvilketogsåkanværeenafgrundenetil
mankanmistemodet(Høien&Lundberg,2007).Detkanendemedatdyslektikerenvælger
ikkeatlæse,ogdermedkommerienondcirkel.Somerdensidstesituationderønskes,for
udentræningvildyslektikerenikkekunneblivebedretilatafkode.Delæsernemligikkefordi
deikkekanafkodeogdermedkandeikkelæreattrænederesafkodningsevner,fordideikke
læser(Høien&Lundberg,2007).
Hvordanlærerenspottertegnpådysleksi
Enbenyttetmetodesomderkanbrugestildiagnosticereelevermeddysleksiogsomlærerekan
indhenteinspirationhos,gårudpåatmansammenlignerengruppedyslektikeremednormale
læsere.Detforudsætter,atdererlighederblandtdetogrupper,dvs.sammekøn,miljø,
intelligensogsocialbaggrund,dadetviludelukkeandreformerforforskelligheder.Deto
grupperblivertestetpåforskelligeparametresomsprogfunktioner,korttidshukommelseog
reaktionstid(Høien&Lundberg,2007),ogdereftersammenlignes.Pånogleparametrekande
togrupperpræstereligesågodtogpåandreparametre,vilderværeklareforskelle.Derkan
ogsåværebagvedliggendeårsager,bagforskellene(Høien&Lundberg,2007).
Idennetypeundersøgelser,erdetvigtigt,atmanharenkontrolgruppesomernogenlundepå
sammeniveausomdyslektikere,foratopnåbedreresultater.Detkaneksempelvisværeen
yngrenormalgruppe,somhardesammelæsevanersomdyslektikerne.Herkandetvurderes,
25
omdyslektikernehardetvanskeligere,blandtandettilatafkodeoglæseord,løsefonologiske
opgavermm.enddenyngrenormalgruppe,såerdetmuligvistilfældet,atårsagsfaktorerne
indikerepådysleksi.Dogerdetvigtigt,atderfokuserespåafkodningoggenkendelseafordog
ikkelæseforståelsen,dadyslektikereiundersøgelsenerældreogerdermedskarpereideres
forståelseenddeyngre(Høien&Lundberg,2007).Dyslektikerneobserveresoverenlængere
periodeogderesudviklingskalstuderes.Dettekangivenoglebrugbareresultaterogdermed
givelærerenetbedrebilledeafhvadoghvordandyslektikerensudviklingharværet.Mankan
bl.a.måleogstuderedyslektikereogderesevnerindendereslæseundervisningstarterog
dermedforudsigehvordandereslæsefærdighederforventesatvære,påbaggrundafde
målinger(Høien&Lundberg,2007).
Toordafkodningsstrategier
Idenneøvelse,somlærerenigenkangørebrugaftilatseomderpotentieltertaleomdysleksi,
gælderdetomatlæseenrækkeenkeltord.Testlederensomidetteprojektkanværelæreren,
sørgerforatnoteredekorrektelæsteordogdefejllæsteord.Testresultaternebliverbrugtien
kvalitativanalyse,foratsehvorlæsefejlenefandtsted.Lærerenvurdereogsåomelevenhar
forståelseforhvadhanellerhunlæserognedskriverderigtigeforståedeord.Påbaggrundaf
responstiden,kanlærerenvurdere,hvilkenordafkodningsstrategi,elevenharanvendt.Erder
taleomenkortresponstid,kandetindikereatelevenharbrugtenortografiskstrategi.
Derimodindikererenlangresponstid,atelevenmuligvisharbrugtenfonologiskstrategi,dadet
ermeretidskrævende(Høien&Lundberg,2007).
Denortografiskestrategier,nårelevenvedhjælpafstavelserogstavereglerprøveratlæse
ordetkorrekt.Denfonologiskestrategier,nårudelevennårfremtilordetvedhjælpaf
ordlyden.Detvilipraksisbetyde,atelevenforsøgeratudtaledenførstestavelseogvedhjælpaf
lydgenkendelsenkommerfremtilnæstestavelseogtilsidstheleordet.Forskellenpå
ortografiskestrategifradenfonologiskestrategier,hvordanelevenforsøgeratlæseordet,hvor
elevenvedbrugafdenortografiskestrategiførstserpåhvordanordetskrivesogiden
fonologiskestrategiførstserpåhvordanordetudtales.
Hvislærerenfokuserepådelingvistiskeforskellevedordeneogundersøger,hvordandet
påvirkerelevensafkodningsproces,kanlærerenmedstorsikkerhedpåpegehvilkenstrategi,
derharværetibrug(Høien&Lundberg,2007).Elevengørikkealtidbrugafsamme
ordafkodningsstrategi,detkanvarierehvilkenstrategielevenvælgeratgørebrugafudefradet
enkelteord.Dererdefineretflereordafkodningsstrategier,somenelevkanbrugafiforskellige
26
situationer(Lyster,2012).Menbådedenfonologiskestrategiogdenortografiskestrategi,som
erdevigtigsteordafkodningsstrategierfordyslektikeren(Lyster,2012),skalvære
trænede/udvikledehosdyslektikeren,foratfådetletterevedatlæse.
Dervilnublivenævntnoglefaktoreriordene,somkanværeafgørendeforhvilken
ordafkodningsstrategidertagesibrug:
Ordlængdenkanhavebetydningforhvilkenordafkodningsstrategidervælges,hviselevenhar
detletterevedatlæsedekorteord,kandettydepåatelevenbrugerdenfonologiskestrategi
(Høien&Lundberg,2007).Detkommerogsåanpåomordeterregelmæssigtellerikke.
Regelmæssigeord,erordsomudtalessomdestaves.Deterengodmådetilatvurdereom
elevenkangørebrugafdenortografiskestrategi,dadeuregelmæssigekunkanafkodeskorrekt
vedbrugafdenortografiskestrategi.Enandenmådeatvurdereforlæreren,hvilkenstrategi
dergøresbruger,homofoneord.Homofoneorder,ordsomlyderensmenhartobetydninger
dermedogsåstavespåtoforskelligemåder(Høien&Lundberg,2007).Denfonologiske
kompleksitetkanogsåhaveenbetydningfor,hvilkenstrategidergøresbrugaf,ordhvormange
konsonanteroptræderligeefterhinanden,fleregange,erikkesåsværeatafkodeforeleven,
hviselevenbenytterdenortografiskeordafkodningsstrategi.
ITprogrammernesomtræningsværktøjer
DerfindesidagIT-programmer,somhartilformålathjælpeelevermeddysleksi.Idenæste
afsnitvilITprogrammernesbetydningfordyslektikeren,medhenblikpåathjælpe/træne
eleven,blivebeskrevet.AlleIT-programmerskaltilpassesdenenkelteelev,udefradesvagheder
elevenhar(Hiscox,Leonavičiūtė,&Humby,2014).Detvilspareelevenfraligegyldigeøvelser,
samtgiveelevenmulighedforjusteringer.Detbetyderrigtigmeget,atelevenharadgangtilsine
resultater,samtmulighedforubegrænsederepetitionersomvilstyrkeeleven.Dermedvil
dyslektikerenopnådentræning,somskaltilfor,atdetkanresultereistorefremskridt(Hiscox,
Leonavičiūtė,&Humby,2014).ITprogrammernekanbrugesiallealdre,tilaltfra
bogstaveindlæring,afkodningaford/sætningerogforståelseaftekster(Høien&Lundberg,
2007).
Funktioner
Somregelhardyslektikeresværtvedatlærebogstaverne.Oftehardesværtvedatskelne
mellembogstaverderserensudellerlyderens.Detstørsteproblemplejerdogofteatvære,at
elevenikkekanhuske,hvilkenbogstavelydpasserdetpågældendebogstav(Høien&Lundberg,
27
2007).Herkandyslektikerenøvesigpåcomputeren,somhartilformålathjælpeelevenmedat
huskebogstavelydentilhverbogstav.Programmetillustrereretbogstavogdermedudtaler
bogstavelydenidetsammeøjeblik,såelevenbådeharmulighedforathøresamtsebogstavet
ogdermedhuskedet.Jofleregangedyslektikerenøversig,jobedrevildetblivehusket.
Engodlæsereroftegodtilatgenkendeord,vedbareatsedem(Høien&Lundberg,2007).
Derforbehøvermanhverkenatafkodeordenevedatlæsedem,menblotvedatgenkendede
parateordbilleder,læserenhartilegnetsig.Kendermanordenepåforhånd,gørdetlæsningen
megetnemmereoghurtigere.Derimodhardårligelæsereofteenbegrænset”depot”afparate
ordbilleder,somgør,atdeblivernødtilatbrugeenmeretidpåatgørebrugaf
afkodningsstrategier,nårdeskallæseentekst.
Etfungerendehjælpemiddelfordendårligelæsereidennesituationeretitprogram,somvil
hjælpeelevenmedatøvesigpåatsamleflereparateordbillederogdermedudvideordforrådet.
Øvelsengårudpå,atetordblivervistoverforelevenmedkorteksponeringstid,somgør,at
elevenblivertvungettilatlæseordetsomenhelhed.Iøvelsenharlæserenikkemulighedforat
afkodehverenkeltbogstavogdermedblivernødttilatlæseordetsomenhelhed.Denneøvelse
kantilpasseshverenkeltesbehov,altefterhvorlangordeter,hyppighedenmm.Pådenmåde
kanmantilrettelæggeøvelsensåledesatdentilpasserhverenkelteeleviforholdtilelevens
niveau.
Ord,somikkebetydernoget
Engodlæserved,hvordanukendteordskallæses(Høien&Lundberg,2007).Atafkode
enkeltbogstavervedatlæseetukendtorderenmegetbesværligafkodningsstrategi.Forat
opnågodelæsefærdighedererdetvigtigt,atmankangenkendestørreenhedervedetord,
eksempelvismorfemerellerstavelser.
TildennetræningkanITprogrammerneogsåbenyttes.Dererudarbejdetprogrammersomhar
tilformålathjælpeelevenmedatinddeleordpåenformålstjenligmåde(Høien&Lundberg,
2007).Dennefunktionkanværesærligtfavorabeltfordyslektikere.Computerengørdetmuligt
atopøvedefornødnedelprocesserilæsningen.Eksempelviskancomputerenhjælpeeleven
medatanalysereordetsopbygning.Herkanderopståbehovforatskriftbilledetoglydbilledet
bliveropdeltienkleredele,hvorefterdeskalsættessammenigentilstørrehelheder.
Foratopnågodindlæringisammenhængenmellemortografiskesegmenterogfonologiske
identiteterercomputerenigenetrigtiggodthjælpemiddel.Hviselevenforetagerdisseøvelser
gentagendegangekanforeningenmellemskriftbilledeoglydbilledeoptrænes.
28
Enafdestørstefordelevedtræningsprogrammerneer,atelevenharfuldstændigstyroversin
læsesituation.
Stemmefunktionen
Ofteerdetfundamentalesymptomveddysleksi,atmanerdårligtilordafkodning(Lyster,
2012).Ereleveniforvejendårligtilatafkodeordbliverdetendnumerebesværligtatforståen
tekst,nårmanharsinfuldekoncentrationpåatafkodeord.Besværlighedernekantacklesmed
stemmefunktionen,somdeflesteITprogrammerindeholder.Stemmefunktionenfungere
således,attekstenindlæsesiprogrammet.Nårelevenfalderoveretordsomvedkommendehar
sværtvedatlæse,kanelevenpegepådetpågældendeord.Ordetvillyseopienfarvesom
skillerdenudfrarestenaftekstenogdermedvilenkunstigstemmeoplæsehvilketordderstår.
Manpegervedhjælpafmusen.Musenersomregelikkeetproblematlæreeleverne,dadetofte
erenafdenemmesteredskaber,computerenidagbesidder.
Formåletmeddenkunstigestemmeer,atelevenharmulighedforathøredeordsomindsættes
icomputeren.Stemmenderudtalerordenelyderikkesærlignaturlig,menlydenerabsolut
forståelig.
DetsmarteveddetteITprogrammerneer,atelevenkanfåcomputerentilatdeledevanskelige
ordopimorfemerellerstavelser.Automatiskvilstemmenogsåopdeleordeneakkuratpå
sammemådesomskærmenviser.Oftenår,elevernebliversattilatarbejdeselv,bliverdenødt
tilatvælgederesteksterselvogderforvælgerdetypiskteksterdererunderderesniveau
(Høien&Lundberg,2007).Nårdeselvsiddermedentekstfølerdeikkeenpresellerlignende
fralærenellereleverne,somventerpådetbliverderesturtilatlæse.Dekanbrugesålangtid
devilpåetorddeharsværtvedatafkodeellerdekanvælgeogspringeoveroghåbepå,atde
stadigkanforståteksten.DenneIT-løsningerderforrigtiggodfordyslektikere,dadekan
forbedredereslæsningudenfrustrationer.
DerkanværeenmassefordelevedIT-programmerfordyslektikere.Nogleaffordelenekan
være:
• Læserenstyrersinegenlæsning
• Alledeorddeharsværtvedatafkode,vilcomputerenidentificerefordem,uden
atdeskalfølesigfloveoverforatstillespørgsmålheletiden.
• Deharmulighedforatlæseteksterpåalleniveauer,foratudfordresigselv.
• Dyslektikerentvingesikketilatlæsehvadalledeandrelæser.
• Dyslektikerenharmulighedforatlæsealt,hvaddejævnaldrendeeleverlæser.
29
• Dyslektikerenbliveselvkørendemedtræningsredskaber,derskaltilforatblive
engodlæser.
• Dyslektikerenskalbekymresigmindreomafkodning,fokuseremerepåtekstens
mening.
DeovennævntefordelevedITprogrammerne,erfordelesomeroplistetpåbaggrundaf
dyslektikerenssvagheder.DissefordeleomhandlerikkedegenerellefordelevedatinkludereIT
iundervisningenogskolen.Iprojekteterderetpositivtsynpåit,somhjælpemiddel,menderer
naturligvisogsåulempervedit,ligesomderkanværeulempervedalt,somikkegøresrigtigt.
Ivægtningenafdysleksideleniteoriafsnittet,kunnedetargumenteresforatderbørværemere
tekniskvidenomdysleksi,daformåletforprojekteterathjælpeelevermeddysleksi.Hvordan
ITprogrammernehjælperdyslektikerenipraksiserbeskrevet,sålærerenkanfåenbeskrivelse
af,hvordandeenkeltefunktionerhjælperdyslektikeren.Derforerdetmestnødvendigeviden
omdysleksiforlærerenblevetinddragetiteoriafsnittet,somerdefinitionen,diagnoseforslag,
ordafkodningsstrategieroghvordanitprogrammernehjælperdenenkeltedyslektikere,med
dysleksien.Deterikkelærerensansvaratdiagnosticeredysleksi,menlærerenharbehovforat
kendetildiagnosestrategierne,foratgivebeskedvidereomderpotentieltertaleomen
dysleksi-tilfælde,sådenordblindeelevhurtigstkanfåhjælp.IndtilvidereerITkunblevet
tackletiforbindelsemeddysleksien,ithjælpemidlervilogsåblivetackletpåendidaktisk-
planlægningsniveau.
VidenomIT
PACT
DenbritiskeprofessorDavidBenyonharbeskæftigetsigi25årmeddetfeltsompåengelsk
kaldesHCI:Human-ComputerInteraction,somerdettværfelt,hvormennesketinterageremed
computeren.Forlæreren,derskalstøttedenordblindemedIThjælpemidlererdetvigtigtat
kendetilitværktøjernepåetteoretisk-analytiskplan.Itværktøjerneerbeskrevetiprojektet,
menPACT(Benyon,2010),vilblivebenyttetsometanalyseværktøj,tilatkendeITrygsækken
påenanalytiskplan.
DefirebogstaverPACT,erenforkortelseafPeople,Activities,ContextsogTechologies(Benyon,
2010).PACTtagerudgangspunktietteknologiskartefakt,hvorPACTanalyserepå4faktorer,i
detteknologiskeartefakt.Meddefirefaktoreranalyseremanbådedefysiskeogvirtuelle
berøringsfladerartefaktetharmedmennesket.Defirefaktorerudgørtilsammendefirestørste
30
berøringsfladermedmennesket,mendetbetyderikke,atdetkunerdefireparametrederkan
analyserespå,defireberøringsfladerbestårafendelunderelementerogjomereet
dybdegåendeanalysemanønskeratlave,joflereunderelementerkanmaninddrageianalysen
(Benyon,2010).
PACTbrevoprindeligtudviklettilatgørebrugaf,førdetteknologiskeartefaktbliverudviklet,
foratanalyserehvordanartefaktetbedstkandesignes.DogkanPACTdetkanogsåbenyttestil
atsepåeteksisterendedigitaltværktøj,foratkendeoganalysereværktøjet(Benyon,2010).I
dennespecialeafhandlingvilPACTblivebenyttettildetsidstnævnte.
People
IndenforPeopleafsnittet,erdertretingsomkanværeessentielleatvurdereudfra(Benyon,
2010).DetretingBenyon(2010)nævnerer:Fysiskeforskelle,psykiskeforskelleogsociale
forskelle.Menneskererforskelligeogdetkanbliveenudfordringatdesigneetdigitaltværktøj
sompasserpræcistilallemennesker.Fysiskervialleforskellige,nogleharsmåfingre,andre
harstorefingreogrentergonomiskdiffererermenneskergenereltfrahinanden,menderer
stadigvæknogleergonomisketing,somkanværebehagelige,fordeflestemennesker(Benyon,
2010).Depsykiskeforskellekanværerentmentalt,hvordanvitænker.Menneskertaler
forskelligesprog,isprogetfindesderenmentalitetoglogik,sådementaleforskelervigtigeat
undersøgeogsamtidigterderogsånoglepsykologiskehensynderkantages,somdefleste
menneskervilsyneserbehageligt.IndenforPeopleforsøgermanatanalyseremålgruppen,så
denmålgruppeprodukteterrettetimod,bedstkangørebrugafværktøjetfysisk,psykiskogi
socialesammenhænge.
Activities
Underaktiviteteranalyserermandedirekteaktiviteterproduktetskalanvendesi.Aktiviteter
kanvariere,frasimpleaktivitetertilkompliceredeaktiviteter(Benyon,2010).Korteaktiviteter
oglangvarigeaktiviteter(Benyon,2010).Detskalderforundersøges,hvilkeaktiviteter
målgruppenskaludføremedproduktet,ihvorlangtidogihvilketomfang.Derfindesialt10
kriterier,derkananalyserespå,nårderanalyserespåaktivitetermenBenyon(2010)nævner,at
detvigtigsteeratsepåformåletafaktiviteten.Detkanblivegjortvedatopstillespørgsmålsom,
hvorforidetheletagetproduktetfindes,oghvaddenspecifiktskalbenyttestil.
31
Contexts
Atsepåkontekstenerendnuenfaktor,nåretdigitaltproduktanalyseres.Aktiviteterskersom
regelaltidienkontekst(Benyon,2010),ogderfornævnesdet(Benyon,2010),atdeterbedstat
analysereaktiviteterogkontekstersammen.Foratanalyserekonteksten,analyseresderogså
påtreting:Denorganisatoriskekontekst,densocialekontekstogdefysiskeomstændigheder.I
hvilketorganisatoriskkontekstbliverproduktetbenyttet,hvilkenrollespillerproduktetien
socialkontekstoghvaddefysiskeomstændighederer,tilaktivitetenafproduktet.
Technologies
Technologieserdensidstefaktorderanalyserespå,idennedelforetagesderetlidtstørre
analysearbejde(Benyon,2010).Selveteknologienerdendermuliggørnoget,deterselve
mediet(Benyon,2010)iaktiviteten.Teknologienudgøresbådeafhardwareogsoftware.
Hardwarenogsoftwarenbrugestilinput-ogoutputafdata(Benyon,2010).Derudoverbruger
Benyon(2010)ogsåbegreberneCommunicationogContent.
Inputerenteknologiskenhedtilatkommunikeremedcomputerenpå,etklassiskeksempeler
musen,sombrugestilat”indsendedata”med,tilcomputeren(Benyon,2010).
Outputerlogisksetdetomvendteafhvadinputbenyttestil.Eksempelviskanenprinterbruges
tilat”udtagedata”på,såprinterendefineressomenoutput-enhed(Benyon,2010).
Communicationerselvekommunikationeniblandtenhederne,detkanforeksempelvære
Ethernetnetværk,hvorpåcomputerensenhederkommunikeremedhinandenpå,udefraden
interaktionmennesketharmedcomputeren.
Contenterselvedata,somcomputerenbenytter.Datakanfindesiforskelligeformaterogkan
haveenstorbetydningforatenteknologiskenhedkanbenyttes,vedatomdatasformater
integrer-barmeddenandenenhed.
Skole2.0
IproblemformuleringenbeskæftigesdermedITværktøjeriskolenmedhenblikpåatstøtte
dyslektikere,derforerderanvendtlitteraturfrabogen”Skole2.0”,hvorderespektiveforfattere
erBirgitteHolmSørensen,LoneAudonogKarinTweddellLevinsen.Dennebogersærlig
relevantfordennespecialeafhandling,dadentagerstillingtilvigtigespørgsmålomskolender
eriforandring.IbogentalesderblandtandetomITbegrebetogdenomtalesiforskellige
vendingerogbegrebersom”digitalelæremidler,-redskaberogmedier”.Itbegrebettacklesiet
32
størreledsomenforandringsproces,somerdigitalisering(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).
Digitaliseringsbegrebetbenyttesogsåandrestederisamfundetsforskelligeinstitutioner.
Digitaliseringsbegrebetkankritiseresforatdetkanbetyderigtigmangetingirigtigmange
forskelligesammenhænge.Dererdogogsåenvisenighedomatdigitaliseringbetragtessomen
størreforandringsprocesisamfundet,hvormanistigendegradanvenderdigitalemedier,i
stedetfordekendtetraditionellemedier,tilatkommunikereoginterageremedisamfundet
(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Definitionenafbegrebetkanværemedtilatafdække,
hvorforbegrebetbenyttesidenovennævntesammenhæng,atdigitaliserebetyderrent
sprogligt”atomsættetilcifre”(KarlHårbøl,1999).Skole2.0behandlesbådesometegentligt
begrebogsomenfænomenibogen.Skole2.0erskrevetpåbaggrundafforskningdererblevet
gjortibl.a.Sverige,DanmarkogNorge.Forskningenerblevetforetagetienårrækkeogbestårb.
la.afnogleprojekterogempiriskeundersøgelserudførtpåforskelligeskoleroginstitutioner.
ITkompetence-ellerfærdighed?
ITkompetencer-ogfærdigheder,erbegrebersomtithøresidagligtale,iinstitutionerogi
bøger.Dervilidekommendeafsnitbliveadresseret,hvorvidtdissetobegreberbliveranvendt
somsynonymerelleromdereridetteprojektblivergjortforskelpådetobegreber.
IT-færdighedereretbegrebdererblevetbrugttidligereførmantalteomitkompetencer,hvor
derfxblevudstedt”pckørekort”,detatbetjeneencomputerbestodafrelativesimpleIT-
færdigheder.Hvismanvaristandtilatsøgeinformationpåinternettet,havdemanen
”informationssøgningskompetence”(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).DerforskalIT-
færdighedsbegrebetidennespecialeafhandlingnærmereforståssometbegrebpåetmeget
simpeltplan,somindebærer,atbrugerenkantilgåencomputer,benyttesigafen
tekstbehandlingsprogram,læseogbesvaremailspåfxOutlookogsøgeinformationpå
internettet.IT-kundskaberneeridagblevetomfattetaffleretyperafIT-kompetencer
(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).It-kompetencerneeridagpåvirketafdemulighederog
funktionerderfindesmedtrådløseogmobileenhederogitbrugereneridagomfattetafflere
rollersom,afsender,modtager,forbruger,producentogdeltager(Sørensen,Audon,&Levinsen,
2010).Iogmed,atviidagersåomgivetafITivoreshverdageritikkelængereetvalgatlære.
Deterennødvendighedatbegåsigmeditihverdagen,imereellermindregrad.
Hvergangnyeteknologiskemulighederogværktøjerbliverintroduceretforbefolkningen,itrit
meddetkrævesderflereIT-kompetencertilatkunneanvendedeteknologiskemulighederog
værktøjer(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Detselvprogrammerendeindividnævnesi
33
Skole2.0(2010).Detselvprogrammerendeindividerenselvkørendepc-brugersomkanlære
sigselvvedatudforskeogeksperimentere.Herciteresdernoglepunktersomdet
selvprogrammerendeindividdefineresved:
”•basalbetjeningafit
•informationssøgning,indsamlingogkompilering
•analyseogfortolkning
•multimodalkommunikation
•netværksdannelseog-kommunikation
•videndelingogkollaboration
•produktionogformidling
•sikkerhed
•etik”(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010,s.50)
HerkanmansehvordanIT-kompetencerneadskillersigfradeførnævnteitfærdigheder,som
bestodafrelativemindreit-kundskaber,somatbrugeentekstbehandlingsprogramellersøge
pånettet.Derkanogsåargumenteresfor,atdeitkompetencerderkrævesidagerbygget
viderepådegrundfærdighedermanharfåettillærtsigidenførstefase,hvorman”bare”skulle
læreatskrivepåenpcellersøgeinformationpåinternettet,vedbrugafensimpelbrowser.De
ovennævntebegrebererblevetinkluderet,damansomendyslektiskbarnerafhængigafnogle
itkompetencertilatkunnegørebrugafitrygsækken.Ienklassesituationerdetdogikkekun
dyslektikerendererafhængigafitkompetencerne,lærerenermindstligesåafhængigeafit
kompetencerne,somdyslektikerener,dalærerenerdenderskalundervisedyslektikeren.
Superbrugereiblandteleverne
Detkanhænde,atskoleeleverimellemtrinogudskoling,harflereitkompetencerendderes
respektivelærere(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Skoleeleversomgangmeddigitale
mediergørdeminogletilfældetilitsuperbrugereindenforudvalgteprogrammer(Sørensen,
Audon,&Levinsen,2010).Begrebet”digitaleindfødte”nævnesindenforuformellerammer
iblandtlærere.Begrebetskaltagesmedetgransalt,dadetbeskriverbørnderervoksetopien
tidsperiode,hvordigitalemedierharværetfrittilgængeligeforbørnene,hvorbørnenebådehar
brugtderesskole-ogfritidpåatbeherskedigitalemediere.
Detkanhaveenvisbetydningforlærerensidentitet,professionalismeogudstråling,om
hvorvidtdeungeskoleelevervedmereomdedigitalemedierderanvendesi
34
klasseundervisningen,endlærerenselv(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Lærerenkangå
fraatværeennæstenalvidendevoksenoverforbørnenetilenvoksen,derpludseligerafhængig
afbørnenesITkompetencer,foratfortsætteundervisningen,ivissetilfælde.Dennesituation
illustreresforatvisekontrastenmellemdetotilfældeogskalnødvendigvisikkesessomen
negativsituationforlæreren.Dissebørn,somogsåkanbeskrivessomitsuperbrugereindenfor
visseprogrammer,kanværetilmasserafgavnforlokalsamfundet,forældreogældre
(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).DerforkandennespeciellegruppebørnmedstærkeIT
kompetencer,væreværdifuldeoggavnfuldeimangesituationer,hvislærerenharkontrolover
læringssituationenogvejledereleverne.
Tregrupperaflærere
DerblevforetagetenundersøgelseienkommuneiDanmarksomvistelærernesadfærdog
agerenoverforITmidleriklasseundervisningen,ogundersøgelsenvisteb.la.atenstordelaf
lærerneharenafværgendetilgangoverforITiklasseundervisningen(Sørensen,Audon,&
Levinsen,2010).DennetypelæreressynpåselveITprogrammernevar,atprogrammernevar
adskiltfraselvefagetogdetsindhold.Atunderviseelevernei,hvordanprogrammerneskal
benyttes,blevsetafflerelærere,somnogetdervarudenforfagetsindholdogatdettogtidfra
selveundervisningstiden.AtgørebrugafIT-programmerneerikkedetfagligeiundervisningen,
lignendeholdningfralærere,komogsåtiludtrykienandennorskundersøgelse(Sørensen,
Audon,&Levinsen,2010).Holdningenbyggesopaflærerneaffleregrunde,hvornoglelærere
føler,atdeternogetdererblevetbesluttetoppefra.Defølte,atdetvarennødvendighedat
inkludereITprogrammerneiundervisningenoghvisdetvaroptildemselv,villedeprioritere
ITdeleniundervisningensomsekundært.Idisseundersøgelsertalesderikkeometspecifikt
fag,menalleblandedefag.
Undersøgelserne(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)viserogsåenandengruppeaflærere
somikkeharenspecielIT-kompetencebaggrund,ellerharfåetspecielundervisningi,hvordan
deskaltackledigitalemedieriundervisningen,ligesomdenførstegruppe.Forskellenpådenne
gruppeeratdisselærereanerkendervigtighedenafdedigitalemediersrolleiundervisningen
(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).DenåbnetilgangtilITiundervisningengør,atdenne
gruppelærere,sammenmedeleverneiværksætterprojekter,hvordesammenmedeleverne
ogsåselvlæreatbrugeit-programmerneogdermedopbyggerderesegneitkompetencer.Det
kansammenlignesmedetbarn,derforførstegangtilgårenpcoginteragerermedcomputeren.
BarnettilgårIT-programmerne,velvidendeom,atdetnødvendigvisikkekommertilatblive
superbrugermeddetsammemenalligevelvælgerattilgåcomputeren.Nårlærernetilgår
programmerneiundervisningen,udennogenspecielforudsætningfor,atdekommertilat
35
beherskeprogrammerneførstegangkorrekt,kandesammenmedelevernelæreprogrammerne
bedreatkende.Denåbneindstillingkannoglegangeværeafgørendeforom,hvorgodenlærer
blivertilatbrugeITiundervisningen.Sammenlignetmed,athvislærerenskulle”tvinges”tilat
deltageikursusaktiviteter,hvorlærerenikkeselvharenindremotivationtilatlære
programmernebedreatkende(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Dentredjeogsidste
gruppelærereiundersøgelserne(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)erdem,sombåde
besidderdenødvendigeitkompetencerneogsamtidigharlystenogdenåbnetilgang,tilat
eksperimentereogtænkenyt,medITiundervisningen.Dissetypelærereeraltidsøgendeefter
atprøvenyeideerafundervisningen,somvedbrugafitkanmuliggøres(Sørensen,Audon,&
Levinsen,2010).Deseritsomenmulighedtilatdesigneogrevolutionereundervisningenpåen
måde,derikkeharværetmuligtfør.Derkanværeenlæringspotentialeihvadsomhelstogde
erikkebangeforateksperimenteremeddemangemulighederteknologienharbanetvejtil
(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).
NårderiprojektetfokuserespåatstøtteelevermeddysleksivedbrugafIThjælpemidler,erdet
nemligfordi,atIThjælpemidlerneerdeprimærehjælpemidlerelevenfårudleveret(Høien&
Lundberg,2007).Lærerensadfærdfor,hvordandeagere,nårlæreremøderenelevmed
dysleksimedelevensithjælpemidler,kanværebetydningsfuldfordyslektikeren,da
dyslektikerenerafhængigaf,atlærerenharkendskab,tilITværktøjerne,somdyslektikerenhar
fåetudleveret.Hvislærerenikkeharkendskabtilitværktøjernesomdyslektikerenfår
udleveret,harlærerenmeddenåbnetilgangogærlighedstadigvækmulighedforatlæresignye
IT-kompetencer,vedatengageresigiværktøjerne.
Børnene,somharfåetkonstateretdysleksi,kanfåbevilget(Socialstyrelsen,2016)enITrygsæk
ifolkeskolen.NårenfolkeskoleelevfårITrygsækkenudleveret,fårelevensomregelen
vejledningtilbærbarenogdetilhørendeværktøjer.Vejledningenkanbådeværeskriftligtog
mundtligt,ogelevenharsomudgangspunktenvoksen,iformafenIT/dysleksivejleder
tilknyttet,somelevenkanspørgetilrådsom,omitrygsækken.Dyslektikerenbrugerhøjst
sandsynligtitrygsækkenogsåisinfritid,påfxatlæsebøgerellerforetageandredigitale
aktiviteter,derforbørlærerenværeopmærksompå,ateleveniforvejenharnoglerutinerog
måderatbrugeitrygsækkenpå,somlærerenskalsættesigindi.Hererdetvigtigt,atdet
digitalemøde(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)medelevenskermedenplanlagtindstilling,
fralærerensside.AllebørnerikkeligegodetilatbrugeIT,ogdeterblandtandetderforder
findeskategoriseringerogbegreberombørnenes”ITrolle”iklasseværelset,derforskalmange
børnogsåhavehjælptilatbrugeitværktøjer,ogbrugeitværktøjernekorrekt(Sørensen,
Audon,&Levinsen,2010).
36
Projektpædagogikken
Didaktikkenernogetsomhistorisksethartilhørtlæreren.Atplanlægge,tilrettelæggeog
designeundervisningenernoget,dererblevetsetsomværendelærerensansvarogikke
eleverne,hvismanskalfølgetraditionentro(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Hvismani
undervisningentilføjerprojektarbejdeogIT,udfordrerdetofaktorerrammernei
undervisningen.Elevernefårpludseligselvhandlemulighedforfritattagebeslutninger,som
påvirker,hvordanlæreprocesserneplanlægges.Elevenfårselvmulighedforatdesigne,
hvordanelevenønsker,atlæringsmåleneskalopfyldes,oghvordandidaktikkenskalværei
projektarbejdet.Hertalesderomatbådeeleverneoglærernetilsammenerdidaktiske
designere(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Elevernekanikkealenestyremuligheden,de
harbrugforlærerentilatsættedeoverordnederammer,mendererikkenogentvivlomat
lærerensrolleforandresogudfordresiprojektpædagogikken.
Dennetankegangerargumenteretfraetdemokratiskudgangspunktogfokuseremerepå
eleverneslæringogmindrepålærerensundervisning.Detkommersomenreaktionpå,atder
tidligereideklassiskedidaktisketankesæt,harlærerensundervisningværetifokus,ogikkeså
megetelevenslæring(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Detteerenlængerediskussion,som
ikkevilomfattesidenneafhandling,menprojektpædagogikkenerkendetegnetvedatinkludere
eleveniplanlægningenafundervisningen.Detteersærliginteressant,nårvibeskæftigerosmed
dyslektiskeindivider,somikkenødvendigvisarbejderpåsammemåder,somderes
jævnaldrendeklassekammeratergør,detkanderforværemedtilatgivedyslektikerenmere
handlerum.Iprojektpædagogikken,gårlærerenfraatværedenklassiskeautoritærelærere
somharplanlagtundervisningenfrastarttilslut,tilatværemerevejledende,observerendeog
haveenprojektlederrolle(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Medfrihedkommerderansvar,
detgørderogsåherforeleven,nårelevenselvfårmulighedforattagebeslutninger,gårnoget
afansvaretforatlæringsmåleneblivernåetfralærerentileleven.Nuernogleaftingene
pludseligeelevensansvarognårelevenikkeformåratløfteansvaretselvellerhardetsvært
vedatforholdesigtilnogleaftingene,træderlærerenikraft,foratvejledeelevenogsørgefor
atelevenfortsættermedsingruppe.
Nedenståendeoversigtviser,hvordanansvaretfordelesmellemlærerenogeleveniforholdtil
detdidaktiskedesign(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010,s.77).
37
Figur4(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)
Herkandetses,atifleretilfældeharelevendetsammedefineredeansvarsområde,som
læreren,bareindenforsitegetprojekt.Detkanogsålæses,sombeskrevettidligere,atdeter
lærerendersætterdeoverordnederammerogelevensætterselvdespecifikkerammerforsit
egetprojekt,hvismanlæserudfra”hvorhen”.Lærerensætterdetoverordnedemålforprojektet
pådetgenerelleplan,menselevensættermåletforsitegetprojekt.Elevensprojektskalikke
tolkessomenprocesforsigselv,elevensprocesermedtilatfuldførelærerensproces.Hvisalle
eleverneigrupperellerindividueltarbejderindenforderammersomlærerenharfastsat,såhar
deogsåværetmedtilatudføredetoverordnedemålforprojektet,somdetkanlæsesifiguren.
Nårmanlæserudefra”hvordan”,vilmanseatdeterlæreren,somdikterevalgetaf
undervisningsmetoderilæringsmåliforholdtileleverneogelevenvælgermåderatlærepå
(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Iogmedatdyslektikerenikkehardesamme
forudsætningerforatskriveoglæsesomdeandreelever,kandetværefrigørendeforeleven,
hvisdyslektikeren,selvkanstyre,hvordanelevenønskeratlærepå.Sålængeelevenopfylder
38
læringsmålene,kandenneformforundervisninggiveenutroligfleksibilitetforelevenmed
dysleksi.
Fleksibilitetkanværenøglentilatdyslektikerenfølgermediundervisningen,sammenmedde
andreelever.Hvismantvingerdyslektikerentilatgøretingenepådensammemåde,somde
andrebørniklassen,vildetværeunfairforselveeleven.Detkansammenlignesmedattvingeet
barntilatløbesammenmeddeandrebørnsomerældreoghurtigereendbarnetselv.Barnet
kanikkeløbeisammetemposomdem,sådetvilværeunfairoverforbarnet,atblivevedmedat
prøveatfåbarnettilatløbesammenmeddeandre,somikkeerjævnaldrende.
Fordiproblemetdysleksiikkeadresseresellerskolenikkeeropmærksompåatelevenhar
dysleksi,kandetendemedatbliveetfølelsesmæssigtproblemforbarnet,somkanendemedat
fåmindreværdskompleksogtroatbarnetikkeerligeså”klog”somdeandre(Lyster,2012).Det
kanogsåillustreresigennemetandetsimplereeksempel.Dereretmålderskalnås,børnenefår
selvmulighedforatvælgeenvej,såbørnenekannåderesmål,hvisdetbesluttesatalle
børneneabsolutskaltagesammevej,foratnåmålet,villemankommeudforatnogleaf
børneneikkevillekunneklaredensammevej.Projektpædagogikkengiverbørneneden
mulighed,atselvfindedenvej,sombørnenefinderlettest.Detskalunderstregesatderidenne
sammenhængafgrænsesudfraetprojektpædagogiskperspektiv(Sørensen,Audon,&Levinsen,
2010),hvoritværktøjerbenyttestilathjælpedenordblinde.
Foratkonkretisereprojektpædagogikkenanvendesdennorskeprofessor,ErlingLarsDales’3
niveauerfordidaktikken(Dale,1998).Deerinddelti”detteoretiskeniveau,planlægningsniveau
ogpraksisniveau”(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Detreniveauerfordidaktikken,er
anvendtsomenmådetilatfåoverblikover,hvaddyslektikerenogrestenafklassen,kan
inddragesi.Detteoretiskeniveauerførselveundervisningengårigang.Derskalværeen
teoretiskdidaktiskudgangspunktiundervisningen,førdetintroducerestileleverne.
Planlægningsniveauetgårudpåatforudbestemme,hvilkeaktiviteterderskalforetages.
Planlægningsniveauetkanforetagesiklasseværelsetogpraksisniveaueterselve
læreprocesserne,somerplanlagtudefradenteoretiskramme(Dale,1998)(Sørensen,Audon,&
Levinsen,2010).Idenneinddelingfårbørnenemulighedforikkekunatstillesigspørgsmål
som,”hvaderdetjeggør”,menogsåspørgsmålderligner,”hvordanskaljeggøredet”.Deter
blandtandetirefleksionenhoseleven,hvorlæringenfindersted,såhandlingensomeleven
udførerikkekunerpåbaggrundafat”detvarlærerendersagdedet”,menatelevenogsåselv
kanseenmeningihandlingen,fordielevenselvermedtilatkonstruerehandlingen.Taget
udgangspunktiprojektpædagogikkenkaneleverneværemedpåplanlægningsniveauetogi
39
praksisniveauetiundervisningen,menslærerenertilstedepåalleniveauerne,detteoretiske
niveau,planlægningsniveauetogpraksisniveauet.Detteerenkortbeskrivelseaf,hvordan
projektpædagogikkenkankoordineresogopdeles.
Lærerensrollebliverikkenødvendigvismindreidenneformforlæringsplanlægningstilgang,
mendenomdefineressåITkaninddragesiundervisningen.
Levinsensteknologibegreber
Levinsen(2008)delerITredskaberneopikompenserende-ogsubstituerendeitredskaber.
KompenserendeITredskabererderforatudfyldeethulhosselvebrugeren,somharet
handicapellerlignende,hvorkompenserendeitredskaberudgørenerstatninghosdenenkelte
individ,forathandicappetformindskessåmegetsommuligt(Levinsen,2008).Substituerende
ITredskabererikkemedtilatkompensereforselvehandicappetmenerenforlængelseafselve
brugerenmedproblemet,brillerereteksempel(Levinsen,2008).Selvebrillernebruger
individettilatsebedremenbrillernekompensereikkeforsynproblemernemeneretekstra
værktøjudover,foratsebedre.
Levinsen(2008)kalderITrygsækkenogsåforITmappenogITrygsækkennævnesogsåsomIT
startpakken(Jensen,2017).UdoveratdeforskelligenavneersynonymeforITrygsækken,har
detogsåetteknologiskaspekt.Istarten,daitrygsækkenblevintroduceret(Socialstyrelsen,
2016),vardetkunmuligtatfåenbærbarienrygsæk,somdedyslektikerenvarafhængigafat
hentemediklassen.Mennukandissesoftwareprogrammerogsådownloadesoginstallerespå
enTablet-skærm,somøgerfleksibilitetenfordyslektikeren,givernyehandlemulighederbåde
forlærerenogdyslektikeren.
Læring
Wengerslæringsbegreber
EtienneWenger(1952)erennulevendelæringsteoretiker,somerkendtforsinelæringsteorier
omsitueretlæringogpraksisfællesskaber.Wengerslæringsbegrebererblevetinddragetidette
projekt,blandtandetfordiatWengerslæringsteorierbyggerpålæringensometsocialt
fænomen.Selvomlæringeneretsocialtfænomenerlæringenenindividuelproces(Wenger,
2004).Indenforlæringsuniverseterderethavaflæringsteorier,atvælgeimellem,nogle
læringsteorierdiffererermegetfrahinandenogandrelæringsteorierkansessomen
forlængelseafhinanden.Wengerslæringsteoriompraksisfællesskaberersærliginteressantfor
40
voreskontekst,dadenspecifiktbeskæftigersigmedlæringsfællesskaber,bådedeformelleog
uformelle(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Iklassenforegårmegetafundervisningeni
grupperogtagetdetprojektpædagogiskeperspektivmed,erpraksisfællesskaberetrelevant
teoriatinddrage.Derudoverfinderjegselv,læringsprocesserneiWengerslæringsteorier,som
megetpraksisnæremedettætforbindelsetilrealiteten.Detkanmåskeværeatderiforvejen
tagesudgangspunktietsocialkonstruktivistisktilgangogderforerdenneteorilettereat
implementereidetbilledeafverden,deralleredeeksistere.IfølgeWenger(2004),er
praksisfællesskabernetilatfindeallevegne.Voksnesåvelsombørn,indgåri
praksisfællesskaberne,omdeterifritidsinstitutionerne,skolerneellerarbejde.Alledesteder
hvordermødesmenneskerforatudføreenellerflereaktiviteter,hvorderermening,erderet
praksisfællesskab(Wenger,2004).Praksisfællesskabetbestårafalledemindretingogde
størretingsomenhelhed.Wenger(2004,s.16)skriver:”Deudviklerderesegnepraksisser,
rutiner,ritualer,artefakter,symboler,konventioner,fortællingeroghistorier.”
Ovenståendecitatgiveretbilledeafhvormangeting,derkanværemedtilatudgøreet
praksisfællesskab.Flereafdetingsomskrivesicitateteksistereogsåiskoler.Nårelever
kommerhverdagiskoleforatmødesmedhinandenoglærerne,opstårdergrupper,som
dannerderesegnepraksisser,rutineroggenereltmåderatværepå(Wenger,2004).Elevernes
praksisserskabesikkekunfrademselv,derammerskolensætterforeleverne,vilogsåafspejle
påhvilkebeslutningerelevernetager.Samfundetermedtilatdefinerehvilkerammerderskal
gældeiskolen,ogdetgårnedogpåvirkerdetenkeltepraksisfællesskab.Praksisfællesskaberne
eruformelle(Wenger,2004),deterdefordi,deerblevettilenalmindeligdelivoreslivogvi
liggerikkemærketilatviagereoghandlerindenfornoglepraksisfællesskaber,fordidetskerpå
dagligbasis.Fordideflestepraksisfællesskabereruformelleogernogetvigørpådagligbasis,
kalderviikkepraksisfællesskabernenogetspecifikt(Wenger,2004).Deterikke,atmanbevidst
vælgeratblivemedlemetpraksisfællesskab,sommanblivermedafenklubellerorden,vedat
deltageidem.Selvomderfindespraksisfællesskaberallevegne,erdernogletingderskalvære
opfyldt,førmankanbekræfteatderertaleometpraksisfællesskab(Wenger,2004).
Meningsforhandling
Meningsforhandlingerenproces,hvorpåviserudadtilpåverdenogskaberenmeningafde
handlingerviforetagerosgentagnegangeoghverenestedag(Wenger,2004).
Meningsforhandlingenforekommerideltagelsenietpraksisfællesskab.Meningsforhandlingen
erogsåenmådeatfindemeningenpåhvorforvigørsomvigør,synessomvisynes,tænkersom
vitænkerelleropleverenoplevelseogderefterharenmeningomden.Meningsforhandlingen
41
erenprocesidetgensidigeengagementogbeståraftounderprocesser,tingsliggørelseog
deltagelse(Wenger,2004).
Deltagelse
Meddeltagelsemenesderikkenogetudoverdetvinormalforstårsomdeltagelse(Wenger,
2004).Deltagelsekanværeienfodboldkamp,enfandeltagerienfodboldkampsomen
fodboldfanogfodboldspillerendeltagerifodboldkampensomenfodboldspiller.Deto
personersdeltagelseerforskelligtbetingetmendebeggedeltagerienaktivitetmedandre
mennesker,påhverderesmåde.Idenneteorierdertaleommenneskerderdeltager(Wenger,
2004),ikketing.Foreksempel”deltager”boldenikkeifodboldkampen,påsammemådesom
fodboldspillerendeltager.Derforkandeltagelsenogsåskepåforskelligemåde,idensamme
aktivitet.Deltagelsenkanværeperifer,hvorindividetdeltagermenpåafstand.
”Udfradetteperspektivervoresdeltagelseiverdensocial,ogsånårdenikkeertydeligtforbundet
medsamspilmedandre.”(Wenger,2004)
Veddettecitatuddybesder,selvommennesketkanforetagenoglehandlingersomikkeer
sammenhængmedandremennesker,vilhandlingenaltidværesocialtbetingetogderforvil
meningenforhandlingenindgåiensocialkontekst.Detkanigenværefodboldspillerensomeri
gangmedatpudsesinesko,foratgøredemklartilfodboldkampennæstedag,selvehandlingen
foretagesindividueltmenskeriensocialkontekst.Derforskalbegrebet”socialt”ikkekun
forståssomdesocialesammenkomster,hvormangemenneskerertilstedepådetsammested
oggørnogetsammen.
Tingsliggørelse
Selvebegrebettingsliggørelsebetydergroftatbehandlenogetligesomenting(Wenger,2004),
mendenskaluddybeslidtogerikkeligetilforstådirektesomdettidligerenævntebegreb,
deltagelse.
Sprogetkanforklarebegrebettingsliggørelse.Nårderforeksempelnævnesomvejretpå
fjernsynetelleriradioen,omtalesvejretsomenting.Ligesom”vejreterflot”,deterjoikke
vejretdirektesomerflot,mankiggerpåhimlen,skyerne,solen,landskabetogsomgøratman
sigervejreterflot.Etandeteksempelkanværedemokratiet,hvaderdemokratiet?Deternoget
samfundetharkonstrueretogindebærerenhelmasseogomtalessomenting(Wenger,2004).
Sånårnogetomtalessomenting,omtalesdetsometmaterieltobjekt(Wenger,2004).
42
”Jegvilhævde,atdensåledesopfattedetingsliggørelsesprocesspillerencentralrolleforenhver
praksis.”(Wenger,2004,s.73)
Tingsliggørelsenskalfindestedførdetmuliggøresatmeningsforhandle,nårvitingsliggøreen
ting,gørvidetogsåklartilatsætteiensocialkontekst.Tingsliggørelseogdeltagelse
komplimenterhinandenogskabertilsammenmeningsforhandling(Wenger,2004).Selvomsom
dettidligereblevnævntatderfindespraksisfællesskaberoveralt,blevderogsånævntatderer
noglekriterierderskalværeopfyldtførnogetkankaldesforetpraksisfællesskab(Wenger,
2004).
Derertrekriterier,somskalværeopfyldt,førderertaleometpraksisfællesskab(Wenger,
2004).Detrekriterier/dimensionerer:
1) Gensidigtengagement
Gensidigtengagementforståsikonteksten,hvorflereindividersammenengageresigi
handlinger,somdefælleseromatfortolkemeningenaf(Wenger,2004).Individerne
udgørtilsammenetgensidigtengagement,sombyggespåbasisafderesrelationertil
hinanden.Alleindividerneifællesskabeterforskelligemedudgørtilsammen
fællesskabetogerderforopdeltiforskelligerollerogidentitet,somløbende
genforhandlesogkanændresig.Derelationerderskabespåbasisafdetgensidige
engagement,udgørfællesskabet(Wenger,2004).
2) Fællesvirksomhed
Denfællesvirksomhedkanogsåforståssometproduktafdetgensidigeengagement.
Denfællesvirksomhedkommerogsåtilsyneunderselvepraksisfællesskabet,someri
gangogdeternogetderforhandlesindbyrdesafdedeltagendeindivider(Wenger,
2004).Individerneforhandlerrollerne,hierarkiogopdelingafdeforskelligetype
handlingerunderforhandlingsprocessen.Fællesskabetskalløbendevedligeholdesog
derkanværechancerforatderopståruenighederifællesskabet,fællesvirksomheder
derforikkealtidengnidningsfriproces.
3) Fællesrepertoire
Veddetfællesrepertoire,erdetenkelteindividmedtilatsesigselvogdefineresigselv
somværeendelelleretmedlemafetfællesskab.Fællesskabeter,vedrelationerneog
forhandlingernemedhinandenblevetenigomatderernoglepraksisserogrutinersom
individerneskalfølgeipraksisfællesskabet.Fællesrepertoireindebærerogså,atdet
enkelteindivid,kanassocieresigselvmedfællesskabetpåforskelligemåder,detkan
43
værevedbestemtehandlingersomfællesskabettilsammengør,ogmåderattænkeog
talepå.Detkanværesmåhandlingersomfxatbæretøjsomkendetegnerfællesskabet,
sådetfællesrepertoirehandleriligesåhøjgradsomatindividetskalfølesig,som
værendeendelaffællesskabet(Wenger,2004).
Formelleoguformellelæringsprocesser
Læringsprocesseropdelesiformelleoguformelleprocesser(Sefton-Green,2006).Derfindes
flerekategorierafformelleoguformellelæringsprocesser(Sefton-Green,2006),menidette
sammenhængvilderblotblivetaltgenereltomdeformelleoguformellelæringsprocesseri
perspektivmedWengerspraksisfællesskaberogtildelssitueretlæring.Denformelle
læringsproceserdenalmindeligprocesaflæring,somkanbeståaf,atlærerenopstillernogle
læringsmål,hvordersåbliverundervisti.Detkaneksempelvisværeetsprog,someleverneskal
lære(Sørensen,Audon,&Levinsen,Skole,2010).Elevenvedatformåletforaktivitetenerat
læresprogetogelevenvedogsåhvadderhøjstsandsynligtkommertilatskeaktivitet,i
processeniatlæresproget.
Deuformellelæringsprocesserkanbeskrivesnårbørndeltagerienspilaktivitetifritiden
(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Nårbørnforeksempelmødesienfritidsklubforatspille
onlinespil,modhinandenogmodandremedspillereverdenover,kandersandsynligvisvære
taleomenuformellæringsprocesietpraksisfællesskab(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).
Detkanværenårbørneneigenforeksempelskallæreetsprogatkende,foratdysteonlinemod
hinandenogandre.Måleteratbørneneønskeratdysteonlinemodhinandenellerandrei
fællesskab,foratnåmåleterdetengelskesprogeksempelvisennødvendighedatkunne,forat
kommunikereispillet.Deonlinespiluniversererogsåkendtfor,atderbenyttesbegreberi
dissefællesskaber,somkunbenyttesafdegensidigeparter(individerne),som”driver”den
fællesvirksomhed.Deanvendtebegreberionlinespiluniverser,kanværeforkortelseraf
sammensatteord,jokes,billedsprogogandet,somertegnpåatderertaleomet
praksisfællesskab(Wenger,2004).
Middelellermål
Denstørsteangivneforskelfordeformelleoguformellelæringsprocesser,derblevnævntiden
tidligereafsnitvar,atlæringenidetførsteeksempelerselvemåletogidetandeteksempelmed
deonlinespiluniverser,varlæringenetmiddeltilatopnåmålet,somikkevaratlæresproget
menatdysteonline.
44
Dettevilbliveuddybetyderligere:Jegholderfastisprogetsomeksempelforatillustreredet.I
klassengåraktivitetenudpåatlæreelevernedetengelskesprog,daatlæredetengelskesprog
ermåletforaktiviteten.Idetandeteksempelbrugesdetengelskesprogsometmiddeltilat
dysteonlineivirtuellespiluniverser.Detengelskesprogermåletveddenformelle
læringsprocesogidenuformellelæringsproceserdetengelskesprogmidlet.Deformelleog
uformellelæringsprocessererblevetinddraget,fordibørnkanlærepåfleremåder.Nårit
inkluderesiundervisningen,medhenblikpåatstøtteordblindeelever,erdetinteressantomde
uformellelæringsprocesser,kanhavebetydningforundervisningenafordblinde.Deter
interessantatundersøgeomnårenordblinddeltagerietpraksisfællesskab,omdenordblinde
kunkangørebrugafénmulighedtilatberigefællesskabetmed,elleromdererflere
mulighederhvordenordblindeelevkanhaveenindgang.Nårteknologikommermedi
perspektivetbliverrammerneforundervisningenudfordret,fordikompenserendeithar
muliggjortnogleting,sommåskeikkevarmuligtfordenordblindeatgørefør.
Mesterlæreprincippet
Nårbørnomgåsmedhinandenogtagerdelifællesaktivitetererdertaleomenvisstrukturog
organisation(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Deterikketilfældigtihvilkenformation
børneneforeksempelståri,nårenaktiviteterigangmedathænde.Dereretsystemiselve
læringsprocessennårbørneneomgåsmedhinanden,deyngrebørnlærefradeældreoglader
automatiskdeældreførean,sådeyngreistartenkanværetilskuereellerobservatørersom
kiggerogliggermærketilhvaddeældrebørngøroghvordandeagere(Sørensen,Audon,&
Levinsen,2010).Bagefterkandeselvgentageogefterlignehvaddeligeharset(Sørensen,
Audon,&Levinsen,2010).Deterikkeiallepraksisfællesskaber,atdeternødvendigtatdeter
deældrebørnsomføreranogviserdeyngrevejen,hierarkietipraksisfællesskabetkanogså
værebyggetpåbaggrundaferfaringellerkunnen.Denneformlæringsorganiseringsproceser
tagetframester–ogsvenderollen,hvorsvendenlærerfrahåndværkermesterenogtilsidst
bliveroplærtethåndværk.
Nårbørneneforetagerenaktivitet,sermanfordetmestedebørnsombedstkanaktivitetenpå
baggrundafalderellererfaringerdeforresteirækken,demsomkanlidtmindreerligebag
demogpådenmådedebørnsomstårheltbagvedogsidstirækkefølgenerdemsomkan
mindst(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).Deternoglemønstredertegnersigautomatiski
børnenesorganiseringtagetudgangspunktiforskningidanskefritidsinstitutioner.
45
”Børneneetablererogkoblersigpåsådannelæringshierarkier,fordidefinderudaf,atdeteren
mådeatlærepå,hvordirekteobservation,efterligning,eksperimenter,samtaleogfortælling
indgårsomlæringsstrategier(Sørensen2003).”(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010)
Detovenståendecitatviserateleverne,somdeltagerienaktivitetmedandrebørn,automatisk
dannerlæringshierarkier.DisselæringshierarkiererogsåtilatfindeWengersbegreberom
praksisfællesskaber(Wenger,2004).Derforskalaktiviteterneiklasseværelsetidetteprojekt,
sompraksisfællesskaber.Hvormanvedatgørebrugafdenævntelæringsstrategiericitatet,
bevægersigopadafhierarkiet.Enelevsomikkekendersærligmegettilaktiviteten,vilsom
udgangspunktstartemedatobservere,derefterelevenprøveatefterlignedeandre,
eksperimentereselvogtilsidstfindesinegenrolleifællesskabetogværepåfortælle/samtale
niveauet.Tagetudgangspunktimesterlæreprincippet,såvilelevenaltidstartepå
observationsniveauet,hviselevenernybegynder(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010).
HVIKU–Enorganisationsmodel
Nårnyedigitalemedierdukkeropiklasserummet,udfordrerderammerneforselve
undervisningenogfaget,erdettidligereblevetbeskrevet.Menerdetlærerensopgaveatalene
organisereundervisningensåledes,atdenordblindeelevhjælpesvedbrugafitværktøjer?I
detteprojekterhypotesennej,deterikkekunlærerensansvar,atformeundervisningeni
sammenspilmeddedigitaleværktøjer.Deterenforandringiklasseværelsetderkantages
stillingtil,påetledelsesorganisatoriskplan.Deteroptildenenkelteskoleatbeslutte,hvorvidt
omskolenvælgerifællesskab,attagehåndomdenneforandringpåenledelsesorganisatorisk
plan,elleromdetskalværeoptiltilfældighederne,hvordandyslektikerenbrugerit
hjælpemidlerneiundervisningen.
Teknologienfindesalleredederudeisamfundetogermedtilatforandreogformedetsamfund
viervidnetil.Ietskoleorganisatoriskperspektivkanmanentenværepassivoverforde
forandringersomskolenståroverfor,ellerorganiseresigogplanlæggehvordanlærerenkan
modståforandringerneogeventueltbrugeforandringernetilderesfordeliundervisningen.De
klassiskefagsommankenderdem,bliverudfordretafdenyemulighederitiundervisningen
giver.Idetteprojekt,beskæftigesderdogkunmedithjælpemidlertilathjælpedyslektikerei
undervisningen,mendervilalligevelblivenævntnogleeksemplerpåhvordanitudfordrerde
klassiskefag.Vedatsepåhvordanogihvorvidtomfangitkanudfordredeklassiskefag,vildet
ogsågiveetbilledeafhvordanogihvorvidtomfangitkanværemedtilatstøttedenordblindei
elevienundervisningssituation.
46
Hvismantagerudgangspunktimatematik,erdetnublevetmuliggjortatforetage
mellemberegningerogprocesservedbrugafmålrettedesoftwareprogrammer,udviklettilat
kunneløsematematiskeproblemstillingerbådeihverdagenogiskolesammenhænge.(Misfeldt,
2013).Hvordanskallæreretackledenneproblemstilling?Erdettilladtforeleverne,atbruge
disseformerforhjælpemidlerderfindesonline,somwww.wolframalpha.com,hvorelevenkan
fåudregnetnæstenalt,vedatbareindtastedetelevenønskeratfåudregnet.
Idanskblivercomputerspilderspilletonlinebrugtistigendegrad(Hanghøj,2012).Hvordan
skallærereforholdesigtilmålsætningenomtekstbegrebet,nåreleveronlineskrivertil
hinandenogvedbrugafdet,kanlæreatkommunikere.Etandeteksempelkanogsåværenåren
elevskallæreetsprogatkende,igamledagekunnemanhavepennevennerfraetandetland,
hvorbørneksempelvisbrugtedetengelskesprogtilatskrivebreve,venteinogettidogfået
brevtilbage.Nuerdetmuliggjortvedbrugafsocialemedier,atkommunikeredirektemeden
andenpersonfraudlandet,udenatderskalarrangeresnogetpåforhåndelleratelevenskal
ventefleremånederpåatbrevettilbagesendes.Hvordanskalmansomlærerforholdesigtildet
uformellesprogogdebandeordderkanforekomme,nårbørnpånavigeresigrundti
fagkommunikationsportaler,kanogsåværeenrelevantudfordring.Mangeafdeovennævnte
problemstillingerermegetspecifikkeproblemstillinger,somskaltackleshverforsigideres
egenkontekst.HVIKUerenstørreorganisatoriskforandringsmodeltilhvordan,organisationen
samletkanforetagenoglevalg,hvorderermulighedforlærerneatpåforhåndtagestillingtil
nogleafdespecifikkeproblemstillinger.HVIKUerikkeenformelderkanbrugestilalle
problemstillingerderharatgøremedbrugafitværktøjerienskoleorganisatorisk
sammenhæng.HVIKUtagerudgangspunktiatkiggepånogleparametre,hvordenkommermed
forslagtilinitiativer,derkanskabeenforandring,sådeterenorganisatoriskmodelderskal
skræddersyestildenenkelteproblemstilling.Denspecifikkeproblemstillingidennekontekst
er,hvordanlærernevedbrugafithjælpemidlerkanhjælpebørnmedkonstateretdysleksii
klasseværelset,ogiforbindelsemedatanalysereogkommemedenløsningpåetorganisatorisk
aspekt,erHVIKUblevetanvendt.
HVIKUerensammensætningafbogstaversomhverisærertilknyttetnogetindholdiformaf
teori,aktivitet,initiativoglogik(Sørensen,2013).Defembogstaverstårforhverdag,
videndeling,innovator,kompetencerogusability.Defembegrebervilbliveuddybetide
kommendeafsnit:
• Hverdag
47
Itværktøjerneiklasserummetbliverbrugtpådagligbasisogde
muligheder/udfordringerdeførermedsig,skallærerneståoverforidereshverdag.
Derforerhverdagendetførsteparameterimodellen,hvilketafspejleratmodellener
harenpraksisnærogpragmatisktilgangtilathåndtereitværktøjernepå(Sørensen,
2013).
• Videndeling
Videndelingerdetandetbegrebdenneorganisatoriskemodeltagerudgangspunkti.
Videndelingkanværeennødvendigfaktor,ikkekunindenfordenneproblemstilling
menogsågenereltindenfororganisationer,hvordertalesomtavsvideni
organisationen.Detkanbetydeatdererindivideriorganisationensommuligvishar
opskriftenellernogetafopskriftenpåløsningentilproblemstillingen,menopskriften
blivertiltavsvidenogkommerikkeudtilorganisationen.Dereksistereligeledesogså
forskelligemetodertilatforetagevidensdeling,idenneproblemstillingerTheWorld
Cafemetodenblevetanvendt(Isaacs,2005).
• Innovator
DererdefineretindenforHVIKUtoprojekttyper(Sørensen,2013).Detoverordnet
projektogdelprojekt(erne).Idetoverordnedeprojekterdertilknyttetendecideret
projektleder,somoverordnetharansvaretforprojektet.Deterselveskolenderudpeger
projektlederen,sombådebørhaveerfaringmedprojektledelseoghaveindsigtidigitale
værktøjer,herunderdenkonkreteproblemstilling.Indenfordelprojekterneerdertale
omenfagligitinnovator.Itfaginnovatorenermereindeiprocesserne(Sørensen,2013),
vedforeksempelatværetilstedeiselveklasseværelset,væretilstedenårderopstår
udfordringeroghardetekniskeitkompetencersamtenstærksansforatanalysereet
problem,fordervedatkommemedenløsningtilproblemet.Itfaginnovatorenersom
udgangspunktikkelæreren(Sørensen,2013),menkommersomenpersonudefraoger
medtilatstøttelæreren.
• Kompetencer
Begrebetkompetencerhandlerom,atitkompetencerneskaludviklesbådehoslæreren
ogeleven.Detteerisammenspilmeditfaginnovatoren,itkompetencerneudviklesover
tid,bådehoslærerenogeleverne.Itkompetencerneadresseresidetteprojektmed
henblikpåbegrebernefraSkole2.0,sompasserindidennemodel,dadennemodel
omtalerengruppeafeleversomPowerUsers(Sørensen,2013).PowerUserserden
gruppeelever,somogsåkansammenlignesmeddentidligerebeskrevne
48
selvprogrammerendeindivid,somerdeeleversomerdebedstetilatbruge
programmerne.Menbarefordieleverneerdebedstetilatanvendeitmidlerne,gør
eleverneikkeautomatisktilPowerUsers,disseeleverskalblandtandetogsåhave
adfærdenogmotivationenforatlærevidenfrasig.ItfaginnovatorenkanspottePower
Usersiklassen.
• Usability
UsabilityerdetsidstebegrebderbeskrivesiHVIKU(Sørensen,2013).Usability
fokuserepåsoftwareprogrammerneiforholdtilhvorkomplicerededeer,nårlærereog
elevergørbrugafdem.Tryghedenhoslærerenskalværetilstede,nårlæreregørbrugaf
programmerne(Sørensen,2013).Dalærerenskalanvendedisseprogrammeriselve
undervisningssituationenoghvistryghedentilatgørebrugafprogrammetikkeerder,
vildetgøredetsværereforlærerenatbenytteprogrammetienundervisningssituation.
KompetencerogUsabilitysesisammenhængmedhinanden,hvorkompetencerne
fokuserepåmennesketogUsabilityfokuserepåmaskinen.Mennesketogmaskinen
adresseresiPACTanalysen.
AnalyseAnalysenerikkeopdeltefteretfasttema,mengennemgårfølgendetemaer:dysleksi,IT,læring
ogplanlægningafundervisningogetorganisatoriskløsningsforslag.Analysenudstillernogleaf
deresultaterderblevopnåetidenkvalitativeanalyse.Citaternetolkesiensammenhæng,med
deanvendteteorierogbegreber.
Videnomdysleksierennødvendighed
Enunderviser,somunderviserbørnmeddysleksiharsomudgangspunktbehovforvidenom
dysleksi.Videnomdysleksiervigtigt,fordiførlærerenkantacklebørnsomhardysleksi,erdet
nødvendigtatlærerenvedhvaddysleksier.Dysleksioglæsevanskelighedererikkepræcisdet
samme,daetbarnkanhavelæsevanskelighederaffleregrunde.Derforblevlærernespurgtind
tilfænomenetdysleksi,hvaddeforstårveddetogomdeeventueltkunnekommemeden
definitionpådysleksi.Tildetsvaredeallefirelærere,bådedetosomharfået
kurser/undervisningindenfordysleksiiundervisningenogdetosomikkehavde,atdysleksi
harnogetmedafkodningatgøre.
49
Følgendeudsagnerciteredefraenaflærerne,somikkeharfåetnogensærligundervisning
indenfordysleksiogdenandenudsagn,fralærerensomharmodtagetundervisningom
dysleksi.
”Udfordringervedatafkodefænomenet”læsning””(InterviewpersonA,2017)
”Enmanglendestyrketilatkodebogstaversamtlyde,somresultereriatmanikkekanlæse
ordentligt,ellerskriveordentligt.”(InterviewpersonC,2017)
Hypotesenvar,atdervilleværestorforskelpådetotyperaflærer,hvorantagelsenlåiat
læreresomikkeharfåetnogenundervisningindenfordysleksiikkevillesvaredetsamme,som
demsomhavdefåetundervisningidysleksi.Utroligtnokbrugtealleordet”afkode”eller”kode”
ideressvar.Ordet”afkode”indgåriselvedefinitionenfordysleksi,derbliverbrugtidette
projekt.Derfindesforskelligedefinitionerafdysleksi,hvornogenminderomhinandenog
andrekansesiforlængelseafhinanden.Denfølgendedefinitionerblevetanvendt:
”Dysleksierenforstyrrelseiafkodningenafskriftsproget,forårsagetafetsvigtidetfonologiske
system.”(Høien&Lundberg,2007)
Mådenhvorpåmankanspottedysleksihosenperson,ernårpersonenharproblemermedat
afkodesprogetogproblemermedatskrivekorrekt.Dettevidstealledeadspurgtelærerimere
ellermindregrad,mendefinitionenderanvendesrummerogsåenandendimension,hvordet
beskrivesatfejlafafkodningenskerpågrundafetsvigtidetfonologiskesystem.Det
fonologiskesystemindebærerogsålydeogkanuddybespåenneurologiskplan(Høien&
Lundberg,2007,s.20).Iforbindelsemeddetundersøgesdegenetiskefaktorerog
miljøpåvirkningerifosterstadietpåindividetogenaflærernesomtidligereharhaftom
dysleksinævnerfølgende,nårhanbliverspurgtomderernogetspecifiktindenfordysleksihan
ønskeratbliveklogerepå:
”Detkunneværeinteressantatvide,hvordanhjernenarbejdermeddysleksi.Altsåden
neurologiskeanalyseatendyslektiker.Ogsåomhvorvidtandresanserstyrkes,somkan
kompenserefordennemanglendekunnentilatlæse.”(InterviewpersonD,2017)
Dysleksieretkompliceretfænomen,somkanbeskrivespåetgenereltoverordnetniveauogpå
etdybdegåendeogtekniskniveau.Hvordybtlærerenskalkendetilfænomenet,nårlæreren
beskæftigersigmedbørnogungederhardysleksiiundervisningen,kanværediskutabelt.
50
Forathjælpeenordblindelev,erdetennødvendighedforlærerenathavevidenomdysleksi.Jo
merelærerenved,destobedreerdet,menderskalværeenbalancegang.Deterumuligtat
kræve,atallelærereskalværeudstyretmedekspertvidenindenfordysleksimenbasaltviden
omdysleksierennødvendighed,forlærerenatkunnebegåsigienklassemedordblindeimed.
Somdetblevnævntimetodeafsnittet,ervidenpragmatiskogudfraetpragmatiskperspektiv,
vurderesdet,atlærerenharsomminimumbrugforatkendetildefinitionenafdysleksi,
ordafkodnings-ogdiagnosestrategier.Ordafkodningsstrategiernesomlærerenharbehovforat
kendeerdenortografiske-ogfonologiskeordafkodningsstrategi.Hvislærerenkendertil
ordafkodningsstrategierne,harlærerenmulighedforathjælpedyslektikerenunderéntilén
møderne,somopståriklasseværelset.
Nårbørneneeri1.-3.Klasseniveauet,erdetinogletilfældesværere,atkonstatere,atderertale
omdysleksi.Fordinårbørneneeridenalder,erdestadigvækigangmedatudviklederes
læsefærdighederogdererchanceforenusikkerhedidiagnosen.Menjoældrebørnenebliver,
destolettereerdetvedatgørebrugafordblindetest,atkonstatereomderertaleomettilfælde
afdysleksiellerikke.Atforetageenordblindetesterikkelærerensansvar,menlærerenskal
kunneværekompetentnoktilathaveenmistankeomdysleksi,vedenafdeførstemødermed
elevenefter3.Klasse.Enafintervieweneblevforetagetmedendyslektiker,somførstsenerei
sineteenageårfikkonstateretordblindhed,udtalerfølgende,nårhanbliverspurgtindtilviden
omdysleksi:
”Manskalgivelærernekurserihvordanmankanopdageomeleverhartegnpå
ordblindhedogdernæstgiverdemværktøjtil1.Hvordandekanhjælpeelevermed
ordblindhedsudfordringer2.hvordanmanmotiveredem3.hvordandeordblindekan
bliveinkluderetiundervisningen.”(Dyslektiker,2017)
Herudtalerdyslektikerenssigomforskelligemåderhvorpåmankanklædelærernebedrepå,
nårlærerenmødesmeddyslektikeren.Punkt1somdernævnes,ersærligvigtigt,forjotidligere
manfinderudaf,atderertaleomordblindhed,jobedreerdetforalleparterne:eleven,
læreren,forældreneogskolen.Hviselevenikkeharenforklaringpåhvorforhan/huner
langsommeretilatlæseoghardetmegetsværerevedatskrive,endsinejævnaldrende
klassekammerater,kandethaveenpsykologiskeffektpådenordblinde.Fordidenordblinde
ikkekanfindeenlogiskgrundtilhvorforhan/hunaltideridensituation,kaneleveneller
51
elevensmedstuderendekommetilnoglekonklusioner,somikkeervidenskabeligt
argumenteret.Detsketefordyslektikerenderblevinterviewet.
Dyslektikerenblevspurgtogsvaredefølgende:
”Komdetsomenoverraskelsedadufikkonstateretdysleksi?
Detkom,somenlettelse,dajegiminskolegangundretmigover,hvaddervarårsagentil,atjeg
ikkevargodtilatstave,skriveoglæse.Efterkonstateringafdysleksi,blevjegmerefokuseretog
målrettet.Fornuvedjeghvordanjegskalarbejdeoghvadderskalforatændreellerreducerei
minsvaghed.”(Dyslektiker,2017)
Nårenelevfinderudafathan/hunhardysleksi,gårdernogettidogelevenbegynderat
acceptere,atvedkommendehardysleksi,ogifleretilfældeudviklerelevendennesvaghedtilen
styrke,detteerenprocesdertagertid.Detkanargumenteresfor,jolængeretiddergårfør
elevenfårdiagnosticeretordblindheden,jostørreerchancenforatelevenudvikleren
mindreværdskompleksogjohurtigereelevenfårdiagnosen,johurtigerekan
genoprettelsesprocessenstarteogelevenkanlæreatlevemedatelevenhardysleksisamtgøre
dettilenstyrke.
Altdetteerafhængigtafhvordanlærerenhåndtere,førsteganglærerenmøderenelevder
potentielerdyslektiker.
Føritidenblevlærernepålærerseminaretundervistiordblindhed,mendeternublevet
afskaffet,hvilketkanbliveetproblem.Alleafdeadspurgtelæreresvaredebekræftendetil,da
deblevspurgtomdehavdebehovforatlæremereomdysleksi,ogsådemsomalleredeharfået
specialundervisningiathåndteredyslektikere.Setilysetaf,atdysleksiundervisningener
blevetafskaffetpålærerseminareterdetikkeenpositivudvikling.Visomsamfundharetstørre
ansvarfordysleksiogderpåetpolitiskniveaubørbesluttes,atderskalbrugesflereressourcer
pådysleksi,mendeterudenforrammerneforprojektet.
Enaflærernepåsitstudieharbeskæftigetsigmeddysleksioghararbejdetsomenstøttendeit
vejleder,tiletbarn,somharhaftdysleksi.Hanfortæller,athanunderhansarbejdsperiodeikke
harmodtagetnogletilbudomkurserellerundervisningomkringdysleksi.
”Idenperiodehvoriduhararbejdet/arbejdersomlærer,hardufåettilbudtnoglespecifikke
kurserellerfagindenforordblindhed?
52
Detharjegikkehaft.”(InterviewpersonD,2017)
Detteblevundersøgtfordererforskelmellematenlærerpålærerseminaretellerunderanden
uddannelsefårdysleksisomfag,elleromlærerenfårdysleksifagettilbudtunder
arbejdsperioden.Fordilærerenkanhavebehovforbeggeting,hvisenlærerharlærtnoget
understudietogvedkommendeikkebeskæftigersigmeddetlængere,erderchancefor,at
lærerenglemmerhvaddererblevetlært.Detteeretgenereltprincipderkangældeforflerefag,
hvisencomputerprogrammørikkevedligeholdersinekodningskompetencer,kan
programmeringskompetencerneforsvinde.Detsammemedhviseningeniørikkevedligeholde
sinekernekompetencer,vildelangsomtudfase.
Enaflærernesvarerfølgendetilhvorvidthunfølerathunharbehovforatlæremereom
dysleksi,:
”Ja,detviljeghavebehovfor,daderheletidenskernogetnytindenfor
forskningen.”(InterviewpersonD,2017)
Hendessvarervigtigtatreflektereover,forselvdenbasalevidenomdysleksikanopdateresog
detervigtigtforlærerneatværeopdateretpådetnyevidenomfeltet.Lærerindensomsvarer,
erenafdelærersomharkendskabtildysleksi.
Udefradetdelkonkluderesdetatdeadspurgtelærereharenformforbasisvidenomdysleksi,
dadeallevaristandtilforklare,hvordandeforstårdysleksiogderessvarvarikkesærliglangt
væk,fradefinitionenderanvendes.Detskaldogunderstreges,atalleafdeadspurgtelærere
følte,atdehavdeformerevidenindenfordysleksi,daforskningenheletidenændrersigog
derforskallærerneløbendeholdesopdateret,medsidstenytindenforfeltet.
IThjælpemidlerneanalyseret
IdefølgendeafsnitvilITrygsækkenblivebeskrevetoganalyseret.KendskabtilITrygsækken,
erforlæreren,ennødvendighed,foratkunnehjælpeeleveniundervisningen,iatgørebrugaf
IThjælpemidlerne.
53
Figur4
Somdetsespåbilledetfigur4,beståritrygsækkenafenbærbar(inkl.Taske),C-pen,
håndskanner,A-4skannerogdetilhørendesoftwareprogrammer.Alledissekomponentervil
bliveuddybetidekommendeafsnit.
DerudoverfårdyslektikerenogsådiverseITudstyrmed,sombestårafmus,hovedtelefoner
medmikrofon,A-4skannerogtaske,somikkedirekteerudviklettildyslektikere,menhører
mediITrygsækken.
ITrygsækkenerdetprimærehjælpelever,kanmodtagefradetoffentlige(Socialstyrelsen,
2016).Itrygsækken,eretsætafit-hjælpemidler,somtilsammenskalkunnevære
kompenserende(Levinsen,2008)foreleven,fordethandicapordblindhedenmedfører.Forat
fagfolksomlærereatkunnehjælpeeleveniogudenforklasseundervisningen,erdeten
nødvendighed,atdesomminimumharkendskabtilITrygsækken,oghvilkefunktionerdenhar.
Dervilkortblivegennemgået,hvaddeflestetyperafitrygsækbestårafoghvaddeforskellige
værktøjer,kanbrugestil.
ProblemformuleringentagerafsætiatlærerenskalvedbrugafITværktøjer,kunnehjælpeden
ordblinde.Foratbrugeitværktøjerneienlæringssammenhæng,harlærerensom
udgangspunktbrugforatkendetilitværktøjerne.Foratlæreitværktøjernebedreatkendevil
PACT(Benyon,2010,s.26)blivebrugtianalysen,somenteoretiskmodelforatforståit
rygsækken.EfterathaveanalyseretitrygsækkenindenforPACTrammen,vilitværktøjerne
bliveyderligereanalyseretilysetafresultaternefrainterviews.
54
PACT(Benyon,2010,s.26)tagersomtidligerebeskrevetudgangspunktiPeople,Activities,
ContextsogTechnologies.
People
Peopleerdenførsteparameterderkiggespå,iPACTanalysenogdeterblandtandetforat
kendetildenmålgruppe,somskalgørebrugafitværktøjet.Itværktøjetidennesammenhæng
eritrygsækkenogdenersomudgangspunktdesignettilatdyslektikerekangørebrugafden.
Itrygsækkenbestårafenbærbarsomudgangspunktiskærmstørrelse15”(Nordic,2017).Det
erligeledesvigtigt,atbærbarenharengodstandardlyd–oghastighed.DaderudoverMicrosoft
Officepakken,skalbenyttesnogleeksternesoftwareprogrammer,hvorbådelydoghastighed
blivertestet.Deterogsåmuligtatfåenmindreskærmistørrelsen13”,hvis15”erforstorttil
barnetatbærerundtmed.Derfindestostoreudbydereafitrygsækken,MV-NordicogScandis
(Jensen,2017).Beggeproducentertilbydersoftwaretilmaskinerne,somnogenlundekandet
samme,hvorMV-NordickalderdetforCD-ORDogScandisharnavngivetderes
softwareprogramforViTresombestårerViseOrd,ViTexogViTal(Jensen,2017).
Fysikken/ergonomiensomerdetførstepunktindenforPeople,harikkeenafgørenderolle,
hvadangåritrygsækken.Daordblindemenneskerfindesiforskelligealdre,forskellige
størrelserogtalerforskelligesprog.Målgruppenindenforspecialeafhandlingenerbørnogunge
ifolkeskolen,ianalysenfokuseresderderforpå,børnogungesbrugafitrygsækken,som
stadigvækgåriskole.En15”storbærbar,kangodtværetungforbarnet,atbærerundtpåfrem
ogtilbagetilskolenilængden.Derforbørdetrevurderes,omderfindesetsmarterealternativ,
somkunneværeentablet,hvordeforskelligeprogrammererintegrereti.Tablettenermere
praktiskendbærbaren,fordenordblindebarn,athaveitasken.Derkanargumenteresforat
bærbarenharettastatur,vedbrugaftablettenforsvinderdenfysisketastatur,somkanværeen
ulempe.Hererderigenetalternativtiltastaturet,hvorderfindesskærmtastaturitablettenog
derkantilkøbesetekstrafysisktastatur,tilatkoblesammenmedtabletten.
Målgruppendvs.Børneneogdeungeharalledettilfælles,atdeharsværtvedatafkodeen
tekstnårdetlæses,harsværtvedatskriveogdeterforårsagetafdysleksi.FølgendeIT
kompetencerernødvendigeformålgruppen,atkunne,foratgørekorrektbrugafitrygsækken.
• Atbetjeneencomputer.Atkunnetænde,slukke,åbneprogrammerogfiler.
• Atkunnebetjeneentekstbehandlingsprogram,somfxMicrosoftWord.
55
• Atkunnebetjenedetilhørendeskannere,bådehåndskannerneogA4skanneren.
• Atkunnebetjenelydprogrammer,entenmedhovedtelefonerellercomputerens
højtalere,forathørehvordanordeneudtales.
• Atkunnegørekorrektbrugafdetilhørendesoftwareprogrammer,somkommermedit
rygsækken,bådedemsomerintegrereretitekstbehandlingsprogrammetogdemsom
fungereselvstændigt.
• Athaveforståelseforhvordanmusen,USB-nøglenogandretilhørendehjælpeværktøjer
tilsluttestilcomputerenogbruges.
DeovennævnteITkompetencereropsummeredeitkompetencer,sombestårafflere
underkompetencer.Foreksempelatkunnegørekorrektbrugafdetilhørende
softwareprogrammer,atdyslektikerenkanfindeudafatsøgeefterord,ientekst.Nogleaf
kompetencernekanværerelativenemme,somfxatkunnetændeellerslukkeforenmaskine
menandrekompetencerkanværesværeatkunnetillæresig,somfxatgørekorrektbrugaf
softwareprogrammerne.EtITværktøjkanhavefleremålgrupper,deordblindeerdenprimære
målgruppemenderkanogsåfindesensekundærmålgruppeindenforPACT(Benyon,2010,
s.29-34),deterlærerneidetteprojekt.LærerneskalogsåhavekendskabtilITrygsækken,forat
inkludereeleveniundervisningenoghjælpedenordblindeelev,hvisderopstårbehovfordet.
Dyslektikerensvarerfølgende,nårhanbliverspurgt:
”HvordanharlærernereageretpådineIThjælpemidler?Hardehaftvidenogkendskabom
hjælpemidlerne?
Deharikkekendskabtildette.Jeghavdeikkenogenlærere,somhavdekendskabtilprogrammet.
Jegfortaltehellerealdrigomprogrammettillærerne.”(dyslektikeren,2017)
Deterderforvigtigt,atelevenfårrigtigvejledningtilatgørebrugafitværktøjerne,fraen
eksternperson,somkanværeenITvejleder,somkansætteelevenindi,hvordanelevengøre
korrektbrugafitrygsækken.Derudoverharlærerenogsåbrugforatkendetilnogleaf
programmerneogfunktionerneiitrygsækken,lærerensomdensekundæremålgruppe,
behøvernødvendigvisikkeatkendetilITrygsækkenpåsammeniveausomdyslektikeren,da
dyslektikerenharbrugforatvidehvordanhan/hunbedstarbejderogderkanværenogle
personspecifikkeindstillinger.Menlærerenskalsomudgangspunktkendeoghavevidenomde
programmerderbenyttes.HvislærerenintetvidenharomITrygsækken,kandetbliveen
megetstorudfordringforlærereniselveundervisningssituationen,atkunnehjælpeeleveni
klasseværelsetmensundervisningerigang.
56
Activities
IndenforActivitieserdermangeparametre,somkananalyserespåbaggrundaf,devigtigste
faktorererblevetudvalgttilatkunneanalysereitrygsækkenindenforenrelevant
sammenhæng.EnafdetingderundersøgesunderActivitieserhvortitoghvorlængeIT
værktøjetbenyttes.ITrygsækkenbenyttesminimum5dageomugen,ogdenbenyttesbådeiog
udenforskolen,fordenordblinde.Dyslektikerengørebrugafitrygsækkeniskoletiden,når
undervisningenerkørende,menogsånårdyslektikerenerhjemme,skalarbejdemedlektier
ellerbarelæreenfritidsbog.Derforkonkluderesdetatitrygsækkenbenyttespådagligbasis.
HvorlangtidafgangenITrygsækkenbruges,kandifferere.Dadetkanvariere,hvorlangtidaf
gangendyslektikerenlæserellerskriver.SelveaktivitetenbeståriatITrygsækkentagesibrug,
nårelevenertilundervisningogarbejdermedtekstlæsningellerstavning.Aktiviteternekan
varierefraatskrive,læse,lytte,indscanneogudtagedata.
HåndskannerenogC-Penerbeggeværktøjer,derkanbenyttestilatskannetekstentilbærbaren
foratbrugedenmedMicrosoftWord,hvormanfxmedCD-ORD,kanfåtekstenlæstop.Udover
tekstoplæsningkanmanogsåbrugeCD-ORDtilatkommemedordlister,somhjælpermedat
givedyslektikerenordforslag,nårdyslektikerenselvskalproduceretekster.Håndskannerenog
C-PenbrugessammenmedetprogramsomhedderSkanReadiMV-Nordicudgaven(Nordic,
2017).SkanReaderet’OpticalCharacterRecognition’redskab,forkortetsometOCR-værktøj.
OCR-værktøjeterdetredskabdergenkendertegneneiteksten,somfangermønstereti
tekstbogstaverneogmuliggør,attekstenkantilgåsviaCD-ORD.
ActivitiesogContextsskalifølgeBenyon(2010,s.36)altidsesisammenhængmedhinanden.
57
Figur5
Somdetsespåfigurenovenover,erPeoplealtiddetcentraleelement,somermålgruppen.
Aktiviteterneikonteksternesætternoglekravtilhvadteknologiernebørkunneog
teknologierneskabernyemulighederfordeaktiviteterikonteksterne,somforetagesaf
målgruppen.
Aktivitetenivoressammenhænger,atlærerenskalhjælpedenordblindeelevien
læringssituation,somerkonteksten.Kontekstenbestårikkekunafklasseværelset,skoleninkl.
denfysiskebygning,skolensledelseogeleverneudgørtilsammenogsåkontekstenfor
aktiviteten.DeterrigtigtatdenprimæremålgruppetilITrygsækkenerdyslektikerenmenden
sekundæremålgruppeerlærerne,sådehørerogsåmedunderPeoplekategorien,sammenmed
deordblindeeleveridenneanalyse.
Lærerensogelevenskraveretteknologiskværktøj,somløbendehjælperdyslektikerenmedat
afkodeogforståordogtekster.Teknologienmuliggørenyemåderatorganisereundervisningen
på.Vedatinddeleeleverneigrupper,kanlærerenomorganisereundervisningenogskabesmå
praksisfællesskaberpå3-4eleverpr.Gruppe,hvilketgiverfleksibilitettildyslektikeren,somnu
harmulighedforatudfoldesigpåenanderledesmådeigruppen.Desmågrupperkanvedbrug
afprojektpædagogikkenopnådefastsattelæringsmål,sammen.
58
Teknologienerderformedtilatskabenyemulighederforlæreren,sålærerenkanopdatere
sineaktivitetermednyemetoderindenforlæringen.
Contexts
Aktivitetenskalaltidsesisammenhængmedkonteksterne.Konteksternehar3dimensioner
(Benyon,2010,s.37).Denorganisatoriskekontekst,densocialekontekstogdefysiskerammer.
Denorganisatoriskekontekstindenforundervisningennåritrygsækkentagesibrugerselve
skolen,setsomenorganisation.Skolenbeståraflærere,vejledere,ledere,klassekammeraterog
andetformforpersonalesomallesammenharderesfasteroller.Deforskelligerollerermedtil
atfuldkommengøreskolesomorganisation.
Densocialekonteksterinteressant,dadetsocialeaspektkanværealtafgørendeforhvordan
læringenfordenordblindebliver.Hvisdetmodtagesmedforståelseiklasselokalet,at
dyslektikerenaltidharitrygsækkenfremmeoglærerenforståroghjælperdenordblindemed
atgørebrugafitrygsækken,erdetenpositivsituationfordyslektikeren.Imodsætningtilatdet
ikkemodtagesatdyslektikerenaltiditrygsækkenfremmeogdetbliversetsomenslags
forstyrrelseatbærbarenliggerpåbordet,vildetikkemotiveredenordblindetilatgørebrugaf
den.
Defysiskerammererogsåafgørendeforhvordanitrygsækkentagesibrugiklasselokalet.Hvis
derforeksempelkunerstikkontaktbagerstiklasseværelsetihjørnetellertilsiden,vil
dyslektikerenaldrighavemulighedforatsiddecentraltellerforrestogsamtidiggørebrugafit
rygsækken,mensdenoplades.Defysiskerammererderformedtilmuliggøreogbegrænse
eleveniklasserummet.Klasseværelsernebørderforvære”dyslektikervenlige”,sådyslektikeren
harbehovforatfåopladetsinbærbar,mensundervisningenerigang.Detkansammenlignes
medparkeringspladsenderfindestilhandicappe,somerenfysiskanordning,foratgøre
parkeringspladsen”handicapvenlig”.
Technologies
Indenfortechnologiesbeskæftigesdermedblandtandettobegreber.InputogOutput.Inputfor
dyslektikerenerfxskanneren,sommuliggørforelevenatindscannedenfysisketekst,som
elevenharfåetudleveretimaskinenfordervedatkunnetilgåtekstenpåmaskinen.Dettekan
værepraktiskforlæreren,sånårfxlærerenkommermednoglekopier,somheleklassenskal
59
have,såbehøverlærerenikkeattænkepåatskannekopiernetilenbestemfiltypeogaflevere
dettilelevenviaenUSB-nøgleelleronline.Elevenharselvmulighedforatindscanneteksten.
OutputerenUSB-nøgleellerprinter,nårdyslektikerenharskrevetentekstpåcomputerenved
hjælpafdetudvikledesoftware,kanelevenprinteellervideresendefilentillæreren,sålæreren
kanmodtagedentekst,denordblindeselvharskrevet.Selveteknologienbestårogsåafde
tidligerebeskrevnehardwarekomponentersamtdeudvikledesoftwareprogrammertilden
ordblindeafdetoitrygsækkenleverandører,somtidligereblevnævnt.
Dermedfølgerogså3slagsstemmersammenmeditrygsækken(Nordic,2017).Dissestemmer
erenmandligstemme,enkvindeligstemmeogenengelsktalendekvindeligstemme.Disse
stemmerskaldyslektikerenhørepå,ognogleafdestemmerkangodtblivemegetmonotoneog
computerproducerede,detharenbetydningfordyslektikeren,somskalarbejdemedit
rygsækken,hvilkenslagsstemmedereroghvordanstemmentaler,sådenordblindekanforstå
denudenatblivetrætafden.
Lærerneblevspurgt:”Kunneduevt.kommemedforslagtilforbedringer?”tilitrygsækkens
programmer.
”Disseprogrammerskalværemegetmeremotiverende.Enkedeligcomputerstemmeermeget
sværatholdekørende,formangeafdisseelever,isærhvisdeiforvejenikkekanholdepå
koncentrationen.Derskalmegetbedresoftwareprogrammertil.””(InterviewpersonA,2017)
Enandenlærernævnerogsåatstemmenkanlydeforkunstig(citatkommerinæsteafsnit),
derudoverkommerdyslektikerenogsåmedfølgendeudtalelse:
”stemmen,somlæserteksterogsværeordskalværemereklarogalmindelig”.(Dyslektikeren,
2017)
Udfra,delkonkluderesdetatstemmeniITrygsækken,harbrugforatbliveopgraderet,såden
lydermerereelogikkeertrættendefordyslektikeren,athørepå.
Lærerenestilgangtilithjælpemidlerne
Lærerneblevspurgtfølgende:”Synesduatsoftwareprogrammerneeropdateredeellervildu
meneatdererpladstilforbedringer?”
60
Lærernesvarede:”Jegsynesikkedeeropdateret,ogdererheltklartbehovforforbedringer.
”(InterviewpersonA,2017)
”Jegvilmeneatdekanværemerebrugervenlige,vileveridag2017ogderfindesrigtigmange
applikationertilrigtigmangeforskelligebehov.Derforviljegmeneatnogleafprogrammerneser
lidtgamleudogdendigitalestemmekanlydeformonotonnogengangeogmegetkunstig.”
(InterviewpersonB,2017)
”Deskalgøressmarte,ogikkebarnlige.Derermangederforbinderbrugervenligmedbarnligt.
Detkangodtværekompliceret,mennårdetersmart,ermanmeretilbøjeligtilatblivevedmedat
brugedet.”(InterviewpersonD,2017)
Denfjerdekunneikkesvarepåspørgsmålet,omhunmentedervarpladstilforbedringeriIT
rygsækken.3udaf4lærereerikketilfredsemedITrygsækkenog2afdemkommermed
feedbacktilhvordanITrygsækkenforbedres.DebeggebesvarelserpegerpåatITrygsækken
ikkeer”smart”nok.Begrebetsmartetladetbegrebivorestididag,hvorsmartphonesog
smart-fjernsynerblevetendelafmangeshverdag.Derforkansmartbegrebettolkespå
forskelligemåder,jegvælgerattolkedensåledes,atITrygsækkenskalværeintegrer-barmed
andreteknologiskeenheder,sålærerenharenbedrechanceforatfølgemedihvad
dyslektikerenforetagersigmeditrygsækken.Smart-begrebetkanogsåtolkessomatdesignet
skalværeopdateretbådepåsoftwaredelenoghardwaredelen.ITrygsækkenerenfastdelaf
dyslektikerenshverdag,dermedogsåenfastdelafklassen,denæstetiskedelkanogsåvære
medtilatbedømme,omITrygsækkenbetragtessomen”smart”hjælpemiddelklasseværelset.
AllefirelærereblevspurgtomdefølteatITfyldtemegetideresundervisning,hvorallelærerne
svaredebekræftendetilatdefølteITfyldtemeget.
”Hvormegetfylderitgenereltidinundervisning?
Enheldel.”(InterviewpersonD,2017)
”Hvormegetfylderitgenereltidinundervisning?
Deterjoblevetmereogmere,ogdeterpositivtefterminmening.”(InterviewpersonC,2017)
Itfylderikkekunmegetiundervisningenmenogsågenereltmereisamfundet,deterderfor
ingenoverraskelseat3udafde4læreresvarer,atitfyldermegetidereshverdag.Nårit
indtræderklasseværelsetoglærerensrum,kanlærerensadfærdoverfordedigitalemedier
61
værealtafgørende,forhvordanundervisningenbliver.It,kanvirkesometforstyrrendeelement
forundervisningen,menharpotentialetilatopløfteundervisningenpåenhøjereplan,hvis
lærerenharenstrategi.
Somdettidligereerbeskrevet(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010,s.62),viserundersøgelser
foretagetiskandinaviskeinstitutioneratderhovedsageligtfindes3typeraflærer,nåritbliver
endelafundervisningen.Derfindeslæretypensomerskeptiskoverforitogdermedikkeserit
midlernesomværendeendelafundervisningen,dennelærertypeharhellerikkealle
kompetencernetilatoptimereundervisningenvedbrugafit.Derfindeslærergruppen,som
ikkeharitkompetencerne,menharlystenogviljentilatlæredematkendeogacceptere
overforeleverneatdeikkeharsærligmegetvidenomit,mendevilgernevillæreitbedreat
kende.Dennelærertypelærernogetnytogformåratgørebrugafitiundervisningen,isamspil
medeleverne.Dentredjetypederbeskrives(Sørensen,Audon,&Levinsen,2010,s.65),er
lærergruppensombådebesidderitkompetencerneogharviljentilatgørebrugafiti
undervisningen.
Enaflærerenesvarerfølgende:
”DerskalværepladstilateleverkanbrugeITpåenordentligmåde.Dogharmanenopfattelse
blandtungeatITerligmedunderholdning.DerforskalderenændringiopfattelseafIT,dertager
denungevækfraatdetudelukkendeerunderholdning,menogsået
læringsmiddel.”(InterviewpersonC,2017)
Deterdensammelærersomsvarerher,somtidligeresvarede,atdetatitfyldermegeti
undervisningen,erenpositivting.Lærerenfortællersinopfattelseafhvordaneleverneforstår
itogtaleromenholdningsændring,afhvaditer.Lærerennævneratitikkekunkanvære
underholdningmenogsåetlæremiddel.Udefradenlærergruppesomikkeseritsomværende
endelafundervisningenogsomenforstyrrendeelement,kandetværetilfældetatdissetype
lærer,ligesomelevernederbeskrivesovenoverogsåharbrugforenholdningsændringtiliti
undervisningen.
”Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtrykafhvor
flittigtellereffektivtdegenereltgørbrugafitiundervisningen?
Defåjegkender,ogdefåundersøgelserjegharlæst,erdettydeligt,atdethelekommeranpåhvor
megetlærerneiforvejenharinteresseogtidtilatlæreatbenytteITiundervisningen.Hvislæreren
iforvejenikkekanfordrageIT,ogikkefølersigsærligkompetentindenforfaget,plusatskolen
ikkefaciliteredegoderammer,såerchancenforatdeflittigtogeffektivtbrugerITi
62
undervisningen,megetlav.Denerhøjhvisalledenævntefaktorerermedmodsat
fortegn.”(InterviewpersonB,2017)
Skepsissenoverforitkanskyldesaffleregrunde,somatlærerenikkeharlysttilatvirke
uforberedtisinundervisningoverforeleverne.Detkanogsåværeatdenlærergruppeiforvejen
ikkegøresærligmegetbrugafitidereshverdag.Derforkanitprogrammerne,som
dyslektikerenbruger,virkesomnogetudefrakommendesomlærerenikkeheltvedhvader,
derforikkevilogkangørebrugafdet.Derforkenderlærerennemlighellereikkepotentialetfor
hvordanitprogrammerne,kanformeundervisningen.Derkansomtidligerenævntværeflere
grundetilhvorformansomlærerekskludereogafholdersigfraatgøresærligmegetbrugafit,
mendetændreikkeveddetfaktumatdeordblindesprimærehjælpemiddel,somdefår
udleveretfradetoffentlige,eritrygsækken.Derforerenholdningsændringhoslærerene
nødvendigt,foratkunnehjælpedyslektikerenoptimalt.
Formåletmedlærerenskendskabtilitværktøjernesomdyslektikerengørbrugafer,ateleven
ønskesatbliveselvkørendemedatgørebrugafitværktøjerneogdeltageiundervisningen.Men
detervigtigtatunderstrege,atformåletmedatgørebrugafitiundervisningenerikkealenefor
atværemedpåden”digitalebølge”.Itrygsækkenskalsessometværktøjtilatskabelæring.
”Hvadtrorduderskaltilforatetbarnmedordblindhedkanbliveselvkørendemedit
hjælpemidlerneiundervisningen?
Derskalikkesåmegettil,hviselevenermotiverettilatbrugedet.Menjegtrorikkeitalenegørat
elevenbliverbedretilatlæse.Mendeterethjælpemiddel,somkanværetilstorgavnfor
eleven.”(InterviewpersonC,2017)
Ovenståendecitatindeholderflerenyttigeting,lærerindennævnermotivationsomenfaktor,
somvilsenereblivetackletidiskussionsafsnittet.Mendetandetsomnævnes,erenvigtig
pointelærerindenkommermed.Hunsigeratitaleneikkegør,atelevenbliverbedretilatlæse.
Itrygsækkenskalsessometværktøj,etværktøjalenekanikkeløseetproblem,dererbrugfor
athavevidenomhvordanværktøjetskaltacklesindenfordengivnekontekstogdetskaltages
udgangspunktienteori,hvordanværktøjetskalbenyttes.
3udafde4adspurgtelærerfortæller,atdeharhaftudfordringermedattageitværktøjernei
brug,nårdeharhaftmedordblindebørnatgøre.Densidstelærersomhverkenharfået
undervisningiathåndterebørnmeddysleksi,harhellereikkeståetisituationen,hvorhan
skullevedhjælpafitrygsækken,hjælpeenordblindelev.
63
Atdeandretrelærersvarer,atdeharhaftudfordringermedatgørebrugafit,erisigselvikke
denstorepointedadetharværetforventet,mendegrundelærerenegiver,forhvorfordethar
væretsværtatgørebrugafitværktøjerne,eressentielle.
Lærernesvarerfølgendetilspørgsmålet:”Harduoplevetudfordringermedelevermed
ordblindhed,nårithjælpemidlerneskaltagesibrug?”
”Ja,derkanværeelever,derikkeselvharviljentilatbrugedet.Detkanværeiformafateleven
skalhavehjælptilatlæseandrefagbøgerf.exhistorie,matematikellerfysik.”(interviewperson,
2017)
”Jadetharjeg.Determåskeienmeresocialforstand,daeleverneharmegetsværtvedatikke
marginalisereelevendersiddermedhjælpebærbar.Ogdeterkæmpepersonlighedsmæssigt
problem.Såerderdettekniske,somogsåhalterendel.Derskalværeetendnumeresynkroniseret
system,derforbinderlærenogelevernebedre,oggøredettekniskesamarbejdestærkere.Derskal
ogsåefterminmening,arbejdesefteratbrugesAugmentedlearning,hvordererstortpotentiale
foroptimeretlæring.”(InterviewpersonD,2017)
”Udfordringenliggerihåndteringenafværktøjerneiselveundervisningen,deandreeleverhar
ikkedesammeværktøjersomelevensådeterligesomderertomålgrupperjegsomlærerenskal
rammepåengangogherkunnedetværesærligrelevantatkendetilnogetkonkretteori,som
tagerudgangspunktidyslektikerogithjælpemidler.”(InterviewpersonB,2017)
Idetførstecitatnævnerlærerindenatudfordringenkanliggei,nåreleverneskalhavehjælpog
detkanværeforskelligefagdeskalhavehjælptil.Idetandetcitatnævnerlærerento
dimensioner,detsocialeogdettekniske,hvoriderkanliggeudfordringeriatbrugeitpåibegge
dimensioner.Dentredjelærernævnerogsåitværktøjerne,somogsåkommerunderden
tekniskedimensionogtilføjerenlæringsdimension,hvorhanforklareratdet,atlærerenskal
forholdesigtilbådedyslektikerenmeditværktøjerneogrestenafklassenkanvirke
problematisk,dadetkangåudoverplanlægningenafundervisningen.
Derkankonkluderesudefraovenstående,atitværktøjernemeddentekniskedimensioni
sammenspilmeddensocialedimension,kanvoldelærereneproblemermedatfortsætte
undervisningen,somdetønskesafdem.
64
Læringsmodel
Lærerneoplevedeogsåudfordringeriundervisningen,setudfraetlæringsteoretiskperspektiv.
Nårlærerenunderviserenklasse,erdetbegrænset,hvormegeténtilénundervisninglæreren
kangivetildenenkelteelev.Éntilénundervisningforståsvedatlærerenudelukkende
beskæftigersigmedenelevimensundervisningerigang,omdeter5minuttereller15
minutter,ændrerikkevedatundervisningeréntilén,sålængelærerenudelukkende
beskæftigersigmeddeneneeleviundervisningen.
Hvislærerenbrugerformegettidpådyslektikereniklassen,kandetværetilgeneforhele
klasseninklusivdyslektikeren,dadetgårudoverheleundervisningenogdetrisikeresat
læringsmåleneikkeopnås.Éntilénundervisningenkanhellereikkeudelukkeshelt,daalle
elever,uansetomdeharlæsevanskelighederellerikke,kankommeudforatståiensituation,
hvordeharbrugforlærerenstilstedeværelse.
Lærernesvaredefølgende,dadeblevspurgtindtilhvorvidtdetror,atdererbehovforéntilén
undervisningenmeddyslektikere:
”Jegtrordereretstortbehov.Ikkenødvendigvisentilen,mendetkanogsåværepåsmåholdmed
andre,derhardysleksi.”(InterviewpersonC,2017)
”Somudgangspunkterderbrugformegetentilenundervisningmenjegtrorogsåathvisman
opdelerdemiholdogadressereundervisningenpåenspecielmåde,atdetkanudelades
lidt.”(InterviewpersonB,2017)
Deandretolæreresvarerogsåatdemenerdererbehovforentilenundervisningmed
dyslektikereiundervisningen,mendetoovenståendesvarersærliginteressante,dalærerene
ogsåkommermedetbudpånogetdermuligviskanværeenløsning,i
undervisningssituationen.Hvislærerenformåratomorganisereundervisningenvedattage
udgangspunktiWengersteoriompraksisfællesskaber,kanundervisningssituationen
omorganiseres,sålærerenbådeformåratgørebrugafogselvlæreit-værktøjerne,samthjælpe
denordblindeelev.SetudfraWengersteoriompraksisfællesskaber(Wenger,2004),kan
klasseværelsetsessometpraksisfællesskab.Wengeropstillernoglekriterier(Wenger,2004)
derskalværeopfyldt,foretpraksisfællesskabkaneksistere,somnuvilblivebeskrevet:
65
Gensidigtengagement
Gensidigtengagementersomtidligerebeskrevetmedtilatdefinerefællesskabetog
klasseværelseteretfællesskab,hvorigensidigtengagementeksistere.Alleelevernei
klasseværelsetpåtagersigenrolle,bevidstellerubevidstogelevernesengagement,somer
deltagelseiklasseværelsetindenforderammersomlærerenhardefineret,ergensidigt
engagement.
Nårmangåriklassemedsineklassekammerater,kanderskabestætterelationer,fredfyldteog
mindrefredfyldte,mendebåndderskabeserogsåmedtilfordyslektikeren,atdefineresigselv
somatværeendelafklassen.Detatdyslektikerendeltagerilæringssituationen,erisigselven
bedriftforlæreren,ilæringssituationen.Nårdyslektikerendeltageriklassefællesskabetoger
meditingsliggørelsesprocessen,somerafhængigafselvedenaktivitetfællesskabetforetager,
erdyslektikerenogsåmedtilatmeningsforhandle.Dethardyslektikerenmulighedfor,hvis
lærerentagerudgangspunktiprojektpædagogikken,somenundervisningsform.Setudfra
Dales3niveauerforundervisningen:detteoretiskeniveau,planlægningsniveauetogdet
praktiskeniveau,kanmeningsforhandlingenmeddetstounderprocesser,tingsliggørelseog
deltagelsealleredeskeiplanlægningsniveauet.Detteoretiskeniveauerstadigvæklærerens
banehalvdel,mendyslektikerensammenmedklassefællesskabet,ermedi
planlægningsniveauetognaturligvisdetpraktiskeniveau.Detteoretiskeniveauskaliprojektets
sammenhængssesilysetaf,atdeterlærerensomsætterdeoverordnetrammer,i
undervisningen.Detgørlærerenvedatforberedesighjemmefraellerførundervisningengåri
gang.Identeoretiskeplanlægning,tagerlærerenforbeholdforat,iundervisningenskal
elevernehavefleksibilitettilselvatplanlægge,hvordaneleverneønskeratfortsættemed
projektet,indenfordedefinerederammer.Iplanlægningsniveauetskermeningsforhandlingen,
sommedsineunderprocesserdeltagelseogtingsliggørelseermedtilatskabegensidigt
engagement,somerdetførstekriteriumderskalopfyldesforetpraksisfællesskab.
Gensidigtengagementerbyggetpårelationer,ogdeterikkemeningenmedWengers
praksisfællesskaberataltinggårgnidningsfrit,sådetkangodtværeatderernogleeleversom
erutilfredsemedatværeigruppemeddyslektikerenellerogsågernevilhaveenbærbar,
ligesomordblindeharenbærbar.Hererdetigenoptillærerenattacklehverttilfældemed
forståelseforatbørneneselvgodtkanfindeudafatforhandlemedhinanden,detkangodtvære
atdeikkeførstegangbliverenige,mendeterenprocesogtilsidstvileleverneatkunnebruge
hinandensstyrker.
66
Fællesvirksomhed
Fællesvirksomhederidetteprojektselveaktiviteteniklasseværelset.Dertagesudgangspunkt
iprojektpædagogikken,sombrugessomenaktivitetderermedtilatdefineredenfælles
virksomhed.Nåreleverneinstrueresaflærerentilatarbejdepåetprojektsammenmed
hinanden,ognårelevernegårigangmedprojektet,somforeksempelviskanværeatlaveen
tidslinjeoverDanmarkshistorie,1900-talletogopefter,skabesdenfællesvirksomhedvedder
eksistereetgensidigtengagement.Eleverneharindbyrdesmedgensidigtengagementopdeltsig
selvinoglerollerognukanelevernevedbrugafdeopdelteroller,foretageenstrategiforhvem
gørhvadoghvordanendernesamlesmedhinanden.Herkanlærerentrædeindsomden
vejledendeskikkelse,menstadigvækværeibaggrundenogladeeleverneselvstyreprojektet.
Dyslektikerenharogsåmulighedforatdeltageidenfællesvirksomhedpåenhøjereplan.Hvis
dyslektikerenharsværtvedatskrive,kandyslektikerenbidragetildenfællesvirksomhedpåen
mundtligplan.Detbetyderikkeatdyslektikerenskalundgåskrivefasen,mendetskalsessom
ennymulighedforatvisesinfaglighedfordyslektikeren.Udoverdetskallæse/skrive
træningenselvfølgeligfortsættepåetmereindividueltplan.
Deterbl.a.fleksibilitetenfordyslektikeren,tilatbidragetilfællesskabetpåsinmåde,somgørat
Wengerspraksisfællesskabererenrelevantteoriattageudgangspunkti,forlæreren.
Fleksibilitetengøratdyslektikerenharmulighedforatvisesinestærkesiderpåenandenmåde,
hviselevenhardetsværtvedatlæseogskrive,erdetikkeensbetydendemedatelevenhardet
sværtvedatfremlæggemundtligtellerbygge/skabeetprodukt.
Deteridennesammenhængatlærerenogsåkangørebrugafuformellelæreprocesser,hvor
lærerensætterdyslektikerenigangsammenmeddeandretilengivenaktivitet.Aktivitetenkan
indebæreatdeternødvendigtatlæse,dogforetagesaktivtetenikkeforatlæsemenforatopnå
etandetmål,somikkebehøveratdirektehavenogetmedlæsningatgøre.Foratnådetmål,
somlærerenharfastsat,gørdetnødvendigtforeleverneatlæseogfokusfjernesfralæsningen,
menlæsningenskerstadigvæk.
Enklassisksituationer,nåralleeleverneiklassen,skallæseengiventeksthøjtopiklassen.Når
detbliverdyslektikerenstur,såvildetenienformellæringsproces,værehans/hendesturtilat
læsehøjtforanheleklassen,hvorformåletmedaktivitetenerlæsning.Deterenklassisk
situation,somdyslektikerenfrygter,fordidyslektikerenikkekanpræsterepåligefodmedde
andreelever.Hvislærerenformåratgørelæsningentiletmiddelistedetforatmål,i
undervisningen.Såvildyslektikerensfokusgåframidlettilmålet,ogdyslektikerenvilhavedet
nemmerevedatgennemføremidlet,nårelevernesfokusiundervisningenerpåmålet,men
67
lærerenkanstadigvækselvfokuserepåmidlet,foratseomdereventuelterfremgangi
dyslektikerenslæsning.
Vedatinddeleeleverneopigrupperogvedatdearbejdersammenmedhinanden,kande
uformellelæringsprocesserimplementeresiundervisningen.Nårelevernearbejdermed
hinanden,læreeleverneatlærefrahinandenogherkanmesterlæreprincippetimplementeres.
Nårenaktiviteterigang,vildeeleversomerdebedstetilaktiviteten,væredemsomføreran
ogdeeleversomikkeerligesågode,observereoglærefradeandre.Dettegørogsåatrollerne
omdefineresiklassen,sådetikkealtiderdenelevsomerdenbedstelæserellerdenbedstetil
diktat,somføreran,mendyslektikerenharogsåmulighedforatbydeind,meddethan/huner
godtil.Dyslektikerenkanenddaføreraniaktiviteterneogdeandrebørnkanlærefra
dyslektikeren,hvilketerkendetegnetvedmesterlæreprincippet.Hvisdyslektikerenerden
bedsteellerenafdebedstetilengivenaktivitet,vildeandrebørnobserveredyslektikerenog
eventueltlære.
Lærerneblevspurgtfølgendespørgsmål:”Hvormegetfylderdetiforberedelsenafdin
undervisning,nårmanogsåønskeratinkludereordblindeiundervisningen?”
Lærernesvarede:
”Detkræverendelunderstøttendeundervisningogplanlægning,somfyldermereellermindrei
perioder.”(InterviewpersonA,2017)
”Manharaltidelevernesomdøjermedudfordringeritankerne,nårmanforbereder,damanjo
skalplanlæggesåallekanværemedogforstå.”(InterviewpersonD,2017)
”Detkanfyldemeget,nårmansomlærerskalhjælpedyslektikerenmednogleting,hvor
undervisningstidengårogmanikkeerheltsikkerpåatdeterdenrettehjælptil
dyslektikeren.”(InterviewpersonB,2017)
3ud4læreressvarviserat,detfylderendeliplanlægninghosdeadspurgtelærere,atstøtteog
inddragedyslektikerenideresundervisning.DerforerWengerspraksisfællesskaberblevet
foreslået,tilatinddragedyslektikereniundervisningenmed.Vedbrugafdeuformelle
læreprocesser,mesterlæreprincippetogprojektpædagogikken,indenforrammenafWengers
praksisfællesskaber,kanlærerenanvendeændresinplanlægnings-oglæringsstrategi,i
undervisningen.Nårlærerenarbejdermeditværktøjeriundervisning,detkanbådeværeIT
rygsækkenogandrerelevantedigitalelæremidler,kanlærerengørebrugafsuperbrugerne
68
iblandtbørnene,tilatassisteredem.Somdettidligereblevbeskrevetiteoriafsnittet,atder
findesdeselvprogrammerendeindivider,somogsåkankaldesITsuperbrugere.Enaflærerene
vælgeratkaldedemforearlyusers.
”Dererselvfølgeligheleindlæringsprocessendertagertid.Mansermangeearlyusers,altsådem
dermestrerdethurtigt,menmanserogsåmangeandrederhardetsværtmedatlæreetnyt
system.Derforskalsystemernegøresmegetmeresimpleogbrugervenlige.”(InterviewpersonD,
2017)
Iblandtdisseearlyusers,kanderogsåværedyslektikere.Pointeneratdetkanværehvemsom
helstiklassen.Nårlærerespottersuperbrugerne/earlyusers,kanlærerenbrugedisse
individerilæringsfællesskaberne,såandreeleverlærernogetfradem.Detmotiverebådedisse
superbrugeretilatydemere,dadetkanblivekedeligtfordematventepådeandreilængden,
samtidigkansuperbrugerneværeassisterendeiforholdtillæreren.
Fællesrepertoire
Fællesrepertoireermedtilatdefinerepådenmådeeleverneiklassenvælgeratorganiseresigi
klassen.Deterdetingsomerkendetegnetforhvadfællesskabethartilfælles,somfællesskabet
selvharskabt,derforeksisterederen”vi”følelseiklassen.Dettekanindebæresmåting,som
hvordanmanvælgerattalemedhinanden,hvilkeordmanbruger,hvordanmanopførersig,
hvordanmanopdelesogagere,nårlærerenpræsentereetprojektiklassen.Vedbrugafdet
projektpædagogiskeundervisningsform,udviklereleverneogsåfællesrepertoire,ved
eksempelvismådenatorganiseresigpåogmådenatudføreaktiviteternepå.Taget
udgangspunktiDales3niveauer,kanfællesrepertoirespottesidettredjeniveau,detpraktiske
niveau.Detpraktiskeniveauerproduktetafde2tidligereniveauer,somvardetteoretiske-og
planlægningsniveau.
69
Figur4
Nårlærerendelereleverneopigrupper,vedeleverneiklasseværelsetatdererenellerflere
eleversomhardysleksi,somdekanendemedatværeigruppei.Alleredeidenfase,hvor
dyslektikerenogdeandreeleverindstillersigtilatarbejdemedhinanden,meddesvaghederog
styrkerfællesskabettilsammenhar,erdertaleomgensidigtengagementigrupperneder
opdelesaflæreren.Idissegrupperskallærerenværebevidstomat,derkanværenogleting
eleverneacceptereogandretingeleverneafviser,hvisdetsocialtaccepteresiklasseværelset,at
elevenmeddysleksialtidharsinbærbarfremmeogdeterenkompenserendeværktøjfor
dyslektikeren,erdetenpositivlæringssituationfordyslektikeren.Denpositivelæringssituation
fordyslektikeren,ertiltænktatgivedyslektikerendennødvendigefleksibilitet,som
dyslektikerenbehøver.Lærerenharudfradetprojektpædagogiskeperspektiv(sefigur4),
mulighedforatpåvirkelæringssituationenienretning,hvordyslektikerenmedsineIT
hjælpemidler,bliverendelafdetfællesrepertoire.Detkanlærerengørevedvalgafindholdfor
projektet,vedprojektledelseogproceshåndtering,vedvalgafartefakter,vedatvælgederigtige
fysiskeogvirtuellerumogvedvalgaflæringsartefakter–ogmåderiundervisningen.Alledisse
nævntebeslutninger,hørerstadigvækunderlærerensterritorium,indenfor
projektpædagogikken.Deterdogikkealledenævnteområdersomkunhørerunderlærerens
70
territorium,nogleafpunkterne,skallærerenforhandlesammenmedeleverne,menlærerenhar
stadigvækautoritetenogmandatettilatpåvirkeundervisningssituationenindenfor
projektpædagogikkenienretning,somerdyslektiker-venlig.Nårdyslektikervenlighedenførst
bliverendelafdetfællesrepertoireiklassen,behøverlærerenikkealtidværemedtilat
påvirkeundervisningssituationen,udefrasineansvarsområder.Dafællesrepertoirevilsørge
for,atdetvilbliveendelafdenfællesvirksomhed,attagehensyntildyslektikeren.Praktiskvil
detbetyde,atelevernebegynderattagehensyntilunderaktiviteterne,atdyslektikerenharfx
brugforsinbærbar,foratdeltageiaktiviteten.
Dennedimensionkanværesærligbetydningsfuldtfordyslektikeren,sådyslektikerenpåen
psykologisk-socialtplanansersigselvforatværendeendelaffællesskabetogdenfælles
virksomhed.Hvilketgørdetlettereforlærerenathjælpedenordblinde,endhvisdyslektikeren
følersigekskluderetogikkeværendeendelaffællesskabetiklassen.
Organisationsmodel
Allelærerneblevimodslutningenafinterviewetspurgtomfølgende,ogsvarede:
”Athjælpeenelevmedordblindhedtilatgørekorrektbrugafithjælpemidlerneogfølgemedi
undervisningensammenmedklassekammeraterne,erdetenopgavesomlærerenalenekanløse?
Dettrorjegikke.”(InterviewpersonB,2017)
2afdeandre3læreresvaredeogsåutvetydigtnejpåspørgsmåletomatlærerenalenekanløse
opgaven.Lærernessvarbliversærligtvægtetidettetilfælde,dadetalerudfraerfaringfra
dereshverdag.
Dernæstblevlærernespurgtfølgende,ogdesvarede:
”Hvorvigtigttrordudeteratmantagerdennævnteproblemstillingoppåethøjereledelsesplan?
Megetvigtigt.Ienskala1-10,og10erhøjtsåervipå10,hvisvierseriøsemedatvillehjælpe
dyslektikere.”(InterviewpersonA,2017)
Enandenlærersvaredefølgendetildetsammespørgsmål:
71
”Determegetvigtigtforderernoglebeslutningersomliggerudenforlærerensbeslutningssfære.”
(InterviewpersonB,2017)
Desidstetolærererklæredesigogsåenigeipåstandenomdetermegetvigtigtat
problemstillingenmedathjælpedyslektikereiundervisningen,erenproblemstilling,somskal
tagesoppåledelsesplan.Lærerneblevdernæstspurgtyderligereindtildetsvardegav:
”Erdernoglespecifikkeforslagduvilkommemedtilledelsenellerdeandrelærernårdehandler
omatunderstøtteordblindeeleveriundervisningen?
Manskalgørebrugafdenekspertvidendererderude.Manskalfraledelsenssideaf,samarbejde
meduniversiteterogforskningsinstitutter,foratkommetildebedsteløsninger.”(Interviewperson
C,2017)
InterviewpersonBsvarede:
”Bedreplanlægningaftreområder,nårdetkommertilatuddannelærereiathåndtereelevermed
dysleksi.Deskalhavekursusihelhedsbillede,medtrevigtigefaktorer.1)Kompetencerindenfor
hvordanmanplanlæggerenundervisningforelevermeddysleksi.2)Kendskabtildysleksi,
elevernesmentaletilstand,motivation.3)KompetencerogbedreforståelseforIT,dysleksiudstyr,
eleverneITkompetencer,ITnu,densfremtid,ITsprincipper,historikosv.”(2017)
InterviewpersonAsvarede:
”Viharbrugforatfåmerevidenindenfordysleksienogbrugenafithjælpemidlerne.Viharnogle
gangebrugforassistance,viharbrugforatforældrenehjælperosogdetkræverattager
problemstillingenoppåethøjereplan.Vimåvægtedethøjereogdermedsætteflereressourceraf
tildetselvomdetikkealtidvirkersomvisomskolehartidtildet.”(2017)
Atsepåproblemetfraetorganisatoriskperspektiv,kansammenlignesmedatsepåproblemet
fraetfugleperspektiv,hvormanserpåskolensomenhelhedogklasseværelsetsomendelaf
helheden.Lærernesbekræftelseogforslagtilforbedringerpåetledelsesplan,bekræfter
antagelsenomatdetogsåeretorganisatoriskproblem.
Hvismanfraetledelsesperspektivønskeratforetageenændringaftilgangentilathjælpe
dyslektikerevedbrugafitværktøjerpåetorganisatoriskplan,børderværeenstrategifor
hvordandetskalforløbe.
72
HVIKU(Sørensen,2013)brugestilatkommemedetanalytiskbudpåhvordandenne
organisatoriskændringkanskeipraksis.HVIKUforudsætteratorganisationenvælgeratstoppe
op,revurdereorganisationenstidogsættearbejdstimeraftilhvordanændringaf
organisationenskaludføresipraksis.
Hverdag
Hverdagtagersomtidligerebeskrevetudgangspunktilærerneshverdagogermedtilatvise,at
HVIKUbenyttersigafenpraksisorienterettilgangtilændringeniorganisationen.
Itrygsækkenernogetsomdenordblindegørebrugihverdagen,derforbliveritrygsækkenogså
endelaflærerenshverdag,fordilærerenskalisinhverdagforholdesigtilitrygsækken.
Lærernekanforeksempelvedbrugafrollespilinternt,trænehinandenihvordandehjælper
denordblindeienspecifiksituation.Rollespilleterforeslået,darollespilletsetfra
praksisfællesskabsperspektiveretnyttigtværktøjforlærerne,tilatlærefrahinandenpå.Den
enkeltelærerfårbådetrænetsigselvihvordanhan/hunskaltilgåsituationenihverdagenmed
eleverne.Rollespilletvilogsåsættelærerenidyslektikerensposition,hvilketkangivelæreren
enbedrefornemmelseafhvilketankerogfølelserdyslektikerenkansiddemed,i
undervisningen.
Videndeling
Videndelingerenmåde,hvorpålærernelærefrahinandenogtilvidensdelingkandergøres
brugafforskelligemetoder,hvorformåleteratvideniorganisationenspredes.Dervilaltid
værenoglelærerdervedmereomfxITværktøjerneellerdyslektikereendandrelærerog
vidensdelingenkanværemedtilathjælpedelærerderikkevedsåmegetomhvordandebør
tackleproblemet.Derudoverkanlæreresomalleredevedmeget,ogsåfånogetudafatlærenye
tingatkende,davidenheletidenskalopdateres.
EtkonkretmetodederkanbenyttestilvidensdelingerWorldCafemetoden(Isaacs,2005).
WorldCafemetodenerisigselvretsimpelatsættesigindi,derbliverlavetholdmedca.4
personerperholdogalleholdsættersigvedhverderesbord.Allelærernepådeenkelteborde,
fortællerhinandeniformafalmindeligsamtale,deresrefleksioner,tanker,strategierog
spørgsmålomkringhvordandehverisærhåndteredysleksiiundervisningen.Denneøvelsekan
73
ogsåsessometforlængelseafrollespillet,hvisskolenvælgeratholdeworkshoppenpåsamme
dag,såkanlærereneogsåtaleomhvaddehverisærharfåetudafrollespillet.
Nårtidenerinde,bliverdeneneafde4siddendepåbordetmensdeandre3gårvideretilandre
borde.Dettegentagesetpargange,tilalleharsiddetpådeforskelligeborde.
Innovator
ITinnovatorenereneksternpersonsomertilknyttetprojektetomatudføredenne
organisationsændring,sålærernefårdetletterevedathjælpedyslektikereiundervisningen.
ITinnovatorenspillerenrollebådeiogudenforklasseværelset,innovatorenskalplanlæggeog
evalueresammenmedledelsen,detingsomskolenerblevetenigomatimplementere,med
henblikpåatstøttedyslektikere.Idennedenståendefigur6,vildetvisueltblivebeskrevet,
hvordanITinnovatorenkangavneundervisningenforlæreren.
Figur6(Levinsenslides)
Hvergangenaktivitethænderiklassen,kanaktivitetenevalueres,analyseresogdiskuteres
iblandtlærerene.Lærerenekanhverisærgivehinandenfeedbackpåaktiviteten,hvilketskaber
refleksion.Atgivefeedbacktilhinandeneressentieltogfundamentaltidetteprojekt,mener
74
ogsånogetderkangøresudenatdeternødvendigtforitinnovatoren,atværetilstede.Detsom
ITinnovatorenerderfor,atlave”feedforward”,somogsåkanbeskrivesmedatbruge
aktivitetentilatløsedennæsteaktivitet.Dettegøratdeforskelligeaktiviteterforbindestil
hinandenogsetudfraprojektetsperspektiv,vilgøreprojektetmeremålrettet.Lærerenhari
forvejenmegetatsetil,derforkanlærerenikkeogsåselvsørgeforatprojektetgårsinigang
indenfordenfastsattetidsrammeogderforerderbrugforenfagligITinnovator.
DerudoverskalITinnovatorenogsåværetilstedeiklasseværelsetforatfxhjælpedenordblinde
elevmedatbrugesineitværktøjeriundervisningen.Deterenprocesogdettagertidfor
læreren,atforståhvordanitrygsækkenfungere,ligesomdettagertidfordyslektikerenatlære
itrygsækkenatkende.Derforharlærerenbrugforassistanceogdetkanlærerenfåmeden
tilknyttetITfaginnovator.ITinnovatorenskalikkealtidværetilstedeiundervisningen,men
innovatorenskalværedernårorganisationsændringenimplementeres.Detkrævesforit
innovatorenidetteprojektathavevidenomitrygsækken,dysleksisamthaveendidaktisk
forståelse.Detbetyderderforogså,atitinnovatorenskalhavevidenomlæring,foratassistere
lærenmestoptimalt.
KompetencerogUsability
Kompetencerogusabilityertidligereblevetadresseretianalysen.DennesidstedelafHVIKU
brugestilatundersøgedeitkompetencer,somlærernebesidder,fordervedatarbejdepåom
lærerneharbrugforarbejdepåderesitkompetencer.Usabilitygårudpåatkendedet
computersoftware,fordervedatvurdereomhvorvidtdeterbrugervenligtiforholdtil
læringssituationenelleromdetharbrugforatbliveopdateretmedforbedringer.Både
lærerenesitkompetencerogitværktøjetmedPACTanalysenerblevetadresserettidligerei
denneanalyse.
OpsummeringFølgendeerenopsummeringafdekonklusionerempirienhargivet.Detharikkeværetmuligt
atgennemgåallesvarianalysen,derforafsluttesanalysenmedetoverblikpåhvilke
konklusioner,dereruddragetfradenkvalitativeundersøgelse.
• Alleaflærernehavdekendskabtildysleksi.Lærernesvidenomdysleksisomet
fænomen,varikkemegetforskelligfradenanvendtedefinitioniprojektet.
75
• Alleafdeadspurgtelærerefølte,atdeharbehovforatfåopdateretderesviden
indenfordysleksi,bådedemsomtidligerehavdehaftdysleksisomfagogdemsomikke
harhaftdysleksisomfag.
• Alleaflærerneudtrykteatitfylderistigendegrad,endelafderesundervisning.
• Ingenaflærernevistemodstandoverforatinkludereit-hjælpemidlerne,som
dyslektikeregørebrugaf,iundervisningen.
• Alleafdeadspurgtelærereharafforskelligegrundeoplevetudfordringer,medatbruge
itiundervisningen.
• Ingenafdeadspurgtelærereharfåetlæringi,hvordandekanhjælpedyslektikeren,
medatgørebrugafithjælpemidlerne.
• Deflestelæreresvarebekræftendetil,atdereretfortsatbehovforéntilén
undervisningenmeddyslektikeren.
• Detsvingermeget,hvormegettidlærernehverisærbrugerpåatplanlægge
undervisningen.
• 3udafde4læreresvarer,atdeharselvharoplevetudfordringermedelevermed
dysleksi,somskullegørebrugafdeudleveredeitværktøjer.
• Alleaflærernemeneratelevernegenereltergodetilatgørebrugafitiundervisningen.
• Detvarieremegetfradenenkeltelærer,hvadlærerenplanlæggerførundervisningen
starter.Detvilsigeatdererikkeetfastmønstermellemhvordandeforskellige
planlæggerderesundervisning.Toaflærernenævneritideresplanlægning.
• 3udaf4læreresvarer,atinkluderedyslektikereniundervisningenfylderi
planlægningenafundervisningen.Ingenafde3lærereanvenderenbestemtstrategi,
udoveratnævne”inklusion”.
• 3udaf4læreresvareatlærerenikkealenekanklareatsørgefor,atdyslektikerengøre
korrektbrugafithjælpemidlerneogfølgermediundervisningen,sammenmed
klassekammeraterne.
• Alleafdeadspurgtelæreresvarere,atdetervigtigtatproblemstillingentagesoppåen
ledelsesplan.
• Alleaflærernekommermedderesbudpåforslagtilhvadoghvordanproblemstilling
skaltackles.Dervaringenmønsteroverlærernesforslag.Allebudvarforskellige.
76
Diskussion
InklusionAtlærerenskalstøttedyslektikerenmedatgørekorrektbrugafitrygsækken,iundervisningen,
lyderumiddelbartsominklusion.Dernæstkommerspørgsmålet,erdenneundersøgelseen
inklusionsstrategitillæreren?Dettekandiskuteresogvilblivediskuteret,idekommende
afsnit.
Inklusioneridag,etmegetanvendtbegreb.Hvismanskriver”inklusion”isøgefeltetpå
www.folkeskolen.dk,vilderikkekommemindreendhele1266artiklerfremisøgningen.Derer
mangesomharenmeningominklusionogbegrebetanvendesiflereforskelligesammenhænge.
Deterderforessentieltatfåendefinitionpåbegrebetinklusion.
”…inklusioneratfastholdeeleverneibørnefællesskabet,såbørnmedsærligebehovikkeudskilles
tilsærligeundervisningstilbud,menundervisesidenalmindeligeklassemeddennødvendigestøtte
oghjælpemidler.”(Undervisningsministeriet,2017)
Ovenståendecitaterfraundervisningsministerietshjemmeside,daundervisningsministeriet
harenmålsætningomat96%afallefolkeskoleeleverskalinkluderesibørnefællesskabet
(Undervisningsministeriet,2017),somdetskrives.Undervisningsministerietsdefinitioner
anvendt,fordideterundervisningsministerietisammenspilmeddetilknyttedestyrelse,sompå
detoverordnedesamfundsplanskalsørgefor,atinklusionskerifolkeskolen.
BritiskeBarbaraRiddickharforetagetenundersøgelse(Riddick,2011),hvorhunbeskriver
hvordanensocialmodeliskolen,kanhjælpedyslektikereogandreelevermed”disabilities”,til
atbliveinkluderetiklassen.Hunnævnerblandtandet,atsynetpåenpersonsomikkekan
skriveellerlæsekorrekt,kanværemedtilatfåpersonensomharlæse-og
skrivevanskelighederidenrolle,hvorpersonenikkefølerathan/hunerendelaffællesskabet.
Dyslektikerensomblevinterviewet,fortællerogsåathanselvføltesigmindreintelligentog
blevogsåmodtagetafsineomgivelser,somathanikkevarsærligklog.Derforkandet
argumenteresforatenafdeførsteinklusionsstrategier,derbørdiskuteres,nårvitaler
dyslektikereifolkeskolen,erselvedetsyndererpådysleksienogdyslektikeren.
Etandetstudie(Mattson&Roll-Pettersson,2007),hvor12ældreelevermedlæse-og
skrivevanskelighederinterviewesogbeskriverdeoplevelserdeharhaftiderestidligeskoleår,
hvordeskullekæmpemeddysleksi.Studietkonkluderebl.a.Atproblemetlåiatdettogflereår
77
fordisseeleveratblivediagnosticeretdysleksikere,somresulteredeiatdeikkefikden
nødvendigehjælpidetidligeskoleår.Deblevsomkonsekvensafdet”ekskluderet”fra
undervisningen,hvorflereafdemarbejdedeisegregeredegrupperfraklassefællesskabet.
Studietkonkludereogsåatskolenssupportoghåndteringafsituationen,harenstorbetydning
foromdyslektikereninkluderesiklassefællesskabet(Mattson&Roll-Pettersson,2007).Deter
ogsåenafgrundenetilatderiprojektetbeskæftigesmedetorganisatoriskdimension.
Ettredjestudie,konkluderealleredei1996,athvisikkelærereneændrerplanlægningenaf
deresnormaleundervisningsgang,erdetbegrænsethvormegetgavndyslektikernekanfåaf
inklusioneniklasseværelset(Richardson,1996).Nogleafdeændringersomderkonkluderesi
studieter,atlærerenskalhave,somdetkaldesiundersøgelsen,træningistruktureretvideni
sprogetselementermedhenblikpådysleksi,herunderfonologiogsyntaks.Derudover
konkluderesdetogsåistudiet,atforatkunneinkluderesmåbørnunder4.Klassetrinsomkan
havedysleksi,skalderudformespensum,specifikttildyslektikerenoglærereneskalhave
kendskabtiltræningsmetoder,fordenordblinde.
Imitprojektharfokussetværetpåatklædelærerenbedstpå,tilathjælpedyslektikereni
undervisningen.Dalærerenerdenvigtigstespillersomrepræsentereskolen,overforeleveni
klasseværelset.Foratvendetilbagetilspørgsmåletistartetafdiskussionsafsnittetomhvorvidt
denneundersøgelseereninklusionsstrategi.Svareter,bådejaognej.Undersøgelsensprodukt,
ereninklusionsstrategi,idenforstandatproduktetskalhjælpelæreren,tilathjælpe
dyslektikerenmedithjælpemidlerne,sådyslektikereninkluderesiklassefællesskabet.Detvil
sigeatslutprodukteteretønskeomatdyslektikerenskalinkluderesiklassefællesskabet.Dog
erdetbevidstblevetvalgtikkeatinkludereinklusionsbegrebetibådeproblemformuleringenog
undersøgelsen,daproduktetafundersøgelsen,errettetmodlærerenogderudovererderogså
etorganisatoriskaspekt,iundersøgelsen.Inklusionsbegrebetermegetanvendtilitteraturog
diversehjemmesider,somtidligerenævnt.Forikkeatafgrænseprojektettilkunathandleom
dyslektikerensinklusion,erdetbesluttetikkeatgørebrugafinklusionsbegrebeti
problemformuleringen.
MotivationEfterathavenærlæstoganalyseretinterviewene,blevdetklartatdererendnuenvigtigfaktor
somkanhaveenbetydningfordyslektikeren,iforbindelsemedatdeltageaktivti
undervisningen.Determotivationsfaktoren.Motivationsfaktorenervigtigfordi,elevenskal
haveenindremotivationtilatdeltageoglæreiundervisningen.Hvisdetindremotivationhos
78
elevenikkeeksistere,kanlærenprøveatpåvirkeelevenvedydremotivation,vedatgiveen
gulerod/belønningtildyslektikeren.Hviselevensindremotivationstadigvækikkevækkes,kan
detværeenumuligopgaveforlæreren,athjælpedyslektikeren.
Indremotivationerdetsomnavnetantyder,nogetderkommerindefrapersonen.Deterenlyst,
interesseellerviljetilatmødeudfordringenogdeltageiundervisningen.Hvisderingenvilje
findestilatbrugeitrygsækkenkorrektfradyslektikeren,vilelevenhellereikkeværeistandtil
atbrugeitrygsækken(Ryan&Deci,2000).
Ydremotivationkanværeenbelønningelleranderkendelsefralærerenog
klassekammeraterne.Detkanvirkemotiverendefordenordblinde,nårhan/hunprøverhårdt,
detlykkedesogdetanderkendes(Ryan&Deci,2000).Indre-ogydremotivationskaber
tilsammenmotivationhosdyslektikeren(Ryan&Deci,2000).
Etbritiskstudie(Hiscox,Leonavičiūtė,&Humby,2014)blevforetagetaf49studerende,hvor22
afdestuderendehavdekonstateretdysleksiogdeøvrige27ikkehavdedysleksi.Studietgikud
påattestehvordaneleverklarersigmedforskelligeaktivitetersomattransskriberemedog
udenetautokorrektionssoftware(GlobalAutoCorrect),somdyslektikernevarvanttilatbruge.
Studietvisteblandtandetatnårautokorrektionssoftwarenvarslåetfra,gikdetudover
dyslektikernesmotivation.Dyslektikernefølteikkeatdervarnogensikkerhedsnetlængere,
fordiautokorrektionssoftwarenvarslåetfraogbegikogsåflerefejlundertesten.Enaf
konklusionernefrastudietvar,atikkenokmedatautokorrektionssoftwarehjælper
dyslektikernemedatstaverigtigt,øgerdetogsådyslektikerensselvtillid,nårdyslektikeren
skriver.IThjælpemidlerneharenbetydningfordyslektikeren,derforblevdetogsåvalgtatit
hjælpemidlerne,skulleværeenafdevidensfelterderundersøgesidetteprojekt.
Motivationsfaktorenserjegikkesometselvstændigtdelelement,ligesomvidenomdysleksi,IT
oglæring,iproblemformulering.Motivationsfaktorenkunnemuligvisblivetackletunder
læringsdelen.
Reliabilitet
Somdetnævnesimetodeafsnittet,erderinterviewet4lærereogendyslektiker,idenne
kvalitativeundersøgelse.Dekonklusionerundersøgelsengiver,kunneværeblevetstyrketien
højeregrad,hvisderistedetfor4lærere,vardobbeltsåmangelærere,derblevinterviewet.4
læreremedkendskabindenfordysleksiog4læreresomikkeharkendskabindenfordysleksi.
79
Denkvalitativeundersøgelse,erenressourcekrævendeundersøgelseogderblevforsøgtat
inddrageflerelærereiundersøgelsen,forathøjnereliabiliteteniundersøgelsen.
KonklusionUndersøgelsengavsvarpådenogleafdevidenselementersomdeadspurgtelærereiforvejen
besidderogdevidenselementerlærerebørhave,foratunderstøttelæringenforenskolelev
meddysleksiifolkeskoleniklassetrin4.-9.
Detkonkluderesatdeadspurgtelærereiforvejenharkendskabtildefinitionenafdysleksi,men
harbehovforatfåfornyetderesvidenindenforvidensfeltet.Derudoverharlærerenebrugfor
meretekniskvidenindenfordysleksi,sålærerenharkendskabtilatspotte
ordafkodningsstrategierogkanhjælpedyslektikerenmedtræningsstrategier,vedhjælpafit
rygsækken.
Itfylderistigendeomfang,ideadspurgtelærereshverdag.Flereafdeadspurgtelærereoplever
udfordringer,medatgørekorrektbrugafitrygsækkeniundervisningen.Udfordringernemed
atbrugeitrygsækkenkorrektskyldesatflerelærereneikkehavdetilstrækkeligvidenom
hvordanitrygsækkenfungeredeoghvordanitrygsækkenskalbrugesilæringssituationen.
PACTerblevetanvendtsometanalyseværktøj,tilatbeskriveoganalysereitrygsækken.Det
konkluderesudefralærerenesbesvarelserogPACTanalysen,atdererbehovforenbedre
vejledningtilatkorrektbrugeitrygsækken.Detsætterogsåkravtilatitrygsækkenskalvære
opdateretiforholdtilbrugervenlighedogfunktioner.
Deadspurgtelærereharogsåbehovforenvejledningtil,hvordanlærerenskalplanlæggesin
undervisning,medhenblikpåatinddragedyslektikerenmeditrygsækken,iundervisningen.
Derforforeslåsprojektbaseretgruppeundervisningsomenundervisningsform,hvorlæreren
lærerensrolleomdefineresogdyslektikerenharstørrefleksibilitet,tilatbidragetil
fællesskabet,påfleremåder.
Flertalletafdeadspurgtelærere,svaredeatlærerenikkekanhåndterealene,atstøtte
dyslektikerenmedithjælpemidlerneiundervisningen.HVIKUerforeslåetsomet
organisationsændringsmodel,somkræveratskolensomenorganisation,tager
problemstillingenoppåetorganisatoriskniveau.HVIKUtagerudgangspunktilærerens
hverdag,hvorvidensdelingeretnøglebegrebtilatspredevideniorganisationenpå.Læreren
tilknyttesenitfaginnovator,somassisterelærereniathåndtereitrygsækkeniundervisningen.
80
BibliografiHiscoxL.,LeonavičiūtėE.andHumbyT.(2014),TheEffectsofAutomaticSpellingCorrectionSoftwareonUnderstandingandComprehensioninCompensatedDyslexia:ImprovedRecallFollowingDictation,Dyslexia,20,pages208–224,Mattson,E.H.&Roll-Pettersson,L.(2007).SegregatedGroupsorInclusiveEducation?AnInterviewStudeywithStudentsExperiencingFailureinReadingandWriting.,3(2),s.239-244.Undervisningsministeriet.(3.Marts2017).Undervisningsministerietshjemmeside.Hentede27.August2017frawww.uvm.dk:https://uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion/regler-om-inklusionWashburn,E.K.,Joshi,R.M.,&Cantrell,E.B.(2011).Arepreserviceteacherspreparedtoteachstrugglingreaders?.Annalsofdyslexia,61(1),21-43.Wenger,E.(2004).Praksisfællesskaber.Læring,meningogidentitet.(B.Nake,Ovs.)København:HansReitzelsForlag.Williams,J.A.,&Lynch,S.A.(2010).Dyslexia:Whatteachersneedtoknow.KappaDeltaPiRecord,46(2),66-70.Youman,M.,&Mather,N.(2013).DyslexialawsintheUSA.Annalsofdyslexia,63(2),133-153.vanViersen,S.,deBree,E.H.,Kroesbergen,E.H.,Slot,E.M.,&deJong,P.F.(2015).Riskandprotectivefactorsingiftedchildrenwithdyslexia.Annalsofdyslexia,65(3),178-198.vanViersen,S.,Kroesbergen,E.H.,Slot,E.M.,&deBree,E.H.(2016).Highreadingskillsmaskdyslexiaingiftedchildren.Journaloflearningdisabilities,49(2),189-199Burns,E.,&Bell,S.(2010).VoicesofteacherswithdyslexiainFinnishandEnglishfurtherandhighereducationalsettings.TeachersandTeaching:theoryandpractice,16(5),529-543.Benyon,D.(2010).DesigningInteractiveSystems,AcomprehensiveguidetoHCIandinteractiondesign(2.Editionudg.).Harlow,England:Pearson.Beneventi,H.,Tønnessen,F.E.,Ersland,L.,&Hugdahl,K.(2010).Workingmemorydeficitindyslexia:behavioralandFMRIevidence.InternationalJournalofNeuroscience,120(1),51-59.vanBergen,E.,deJong,P.F.,Maassen,B.,Krikhaar,E.,Plakas,A.,&vanderLeij,A.(2014).IQoffour-year-oldswhogoontodevelopdyslexia.Journaloflearningdisabilities,47(5),475-484.
81
Boejie,H.R.(2010).ResearchDesign.IH.R.Boejie,AnalysisinQualitativeResearch(s.24).London:SagePublications.Creswell,J.W.(2007).QUALITATIVEINQUIRY&RESEARCHDESIGNChoosingAmongFiveApproaches.California,USA:SagePublications.Eden,G.F.,&Vaidya,C.J.(2008).ADHDanddevelopmentaldyslexia.AnnalsoftheNewYorkAcademyofSciences,1145(1),316-327.Dale,E.L.(1998).Pædagogikogprofessionalitet.IE.L.Dale,Pædagogikogprofessionalitet(s.28).Oslo,Norge:ForlagetKlim.Dandache,S.,Wouters,J.,&Ghesquière,P.(2014).Developmentofreadingandphonologicalskillsofchildrenatfamilyriskfordyslexia:Alongitudinalanalysisfromkindergartentosixthgrade.Dyslexia,20(4),305-329.Firestone,W.A.(1993).Alternativeargumentsforgeneralizingfromdataasappliedtoqualitativeresearch.Educationalresearcher,22(4),16-23.Firth,N.,Frydenberg,E.,Steeg,C.,&Bond,L.(2013).Copingsuccessfullywithdyslexia:Aninitialstudyofaninclusiveschool‐basedresilienceprogramme.Dyslexia,19(2),113-130.Isaacs,D.(2005).TheWorldCafe-ShapingOurFuturesThroughConversationsThatMatter.SanFransisco:Berrett-KoehlerPublishers,Inc.Hanghøj,T.(2012).Spilscenarieriundervisningen-præsentationafendidaktiskmodel.Læringogmedier,5(9),1-22.Høien,T.,&Lundberg,I.(2007).DYSLEKSI.(E.A.Jandorf,Ovs.)Herning:Special-pædagogiskforlag.Hornstra,L.,Denessen,E.,Bakker,J.,vandenBergh,L.,&Voeten,M.(2010).Teacherattitudestowarddyslexia:Effectsonteacherexpectationsandtheacademicachievementofstudentswithdyslexia.Journaloflearningdisabilities,43(6),515-529.Juul,S.,&Pedersen,K.B.(2012).Samfundsvidenskabernesvidenskabsteori,Enindforing(1udg.).København:HansReitzelsForlag.Jensen,J.S.(2017).Itrygsækken-Hjælpemiddeltilordblinde.Hentede16.082017fraEtlivsomordblind.dk:https://etlivsomordblind.dk/it-rygsaek-til-ordblinde/fremtidens-it-rygsaek-vaelg-selv/Kanstrup,A.M.,&Bertelsen,P.(2011).UserInnovationManagement:AHandbook.Aalborg:AalborgUniversityPress.KarlHårbøl,J.S.-H.(.1999).digitaliseringiDanskFremmedordbog.Hentede13.August2017frahttp://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64565:http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64565
82
Kvale,S.,&Brinkmann,S.(2009).InterView(2udg.).(B.Nake,Ovs.)København:HansReitzelsForlag.Lyon,G.R.,Shaywitz,S.E.,&Shaywitz,B.A.(2003).Adefinitionofdyslexia.Annalsofdyslexia,53(1),1-14.Lyster,S.-A.H.(2012).Elevermedlese-ogskrivevansker(Årg.1).Oslo:AkademiskForlag.Altemeier,L.E.,Abbott,R.D.,&Berninger,V.W.(2008).Executivefunctionsforreadingandwritingintypicalliteracydevelopmentanddyslexia.Journalofclinicalandexperimentalneuropsychology,30(5),588-606.Levinsen,K.T.(2008).ProjektIT-mappen.DanmarksPædagogiskeUniversitetsskole.Nordic,M.(2017).www.mv-nordic.com.Hentede16.082017frawww.mv-nordic.com:https://www.mv-nordic.com/dk/produkter/it-rygsaek/rygsaekkens-indholdMaxwell,J.A.(2012).Qualitativeresearchdesign:Aninteractiveapproach(Vol.41).Sagepublications.Mattson,E.H.,&Roll‐Pettersson,L.(2007).Segregatedgroupsorinclusiveeducation?Aninterviewstudywithstudentsexperiencingfailureinreadingandwriting.ScandinavianJournalofEducationalResearch,51(3),239-252.Multhauf,B.,Buschmann,A.,&Soellner,R.(2016).Effectivenessofagroup-basedprogramforparentsofchildrenwithdyslexia.ReadingandWriting,29(6),1203-1223.Miles,T.R.,Wheeler,T.J.,&Haslum,M.N.(2003).Theexistenceofdyslexiawithoutsevereliteracyproblems.AnnalsofDyslexia,53(1),340-354.Andreasen,L.B.,&Meyer,B.(2008).Digitalemedierogdidaktiskdesign:brug,erfaringerogforskning.DanmarksPædagogiskeUniversitetsforlag.Misfeldt,M.,&Zacho,L.(2013).KreativDigitalMatematik:henimodenværktøjsbaseretmatematiskinnovationskompetence.Matematik,2013(2),26-27.Polit,D.F.,&Beck,C.T.(2010).Generalizationinquantitativeandqualitativeresearch:Mythsandstrategies.Internationaljournalofnursingstudies,47(11),1451-1458.Sørensen,B.H.(2013).HVIKU.HVIKU-Itifageneiskolenshverdag–enorganisationsmodel.København,,Danmark:ForskningsLaboratorium:ItogLæringsDesignILD,AAU-KBH.Sørensen,B.H.,Audon,L.,&Levinsen,K.T.(2010).Skole2.0(1udg.).Århus:ForlagetKlim.
83
Sefton-Green,J.(2006).Newspacesforlearning:Developingtheecologyofout-of-schooleducation.McGill,SouthAustralia:HawkeResearchInstituteforSustainableSocieties.Socialstyrelsen.(09.082016).Socialstyrelsen.Hentede14.082017frahttps://socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed/stotte-og-it-vaerktojer/grundskoler:https://socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed/stotte-og-it-vaerktojer/grundskolerStatistik,Danmark.(2010).Mediebrug.København,Danmark,.Ryan,R.M.,&Deci,E.L.(2000).Intrinsicandextrinsicmotivations:Classicdefinitionsandnewdirections.Contemporaryeducationalpsychology,25(1),54-67.Richardson,S.O.(1996).Copingwithdyslexiaintheregularclassroom:Inclusionorexclusion.Annalsofdyslexia,46(1),37-48.Riddick,B.(2006).DyslexiafriendlyschoolsintheUK.TopicsinLanguageDisorders,26(2),144-156.Riddick,B.(2001).Dyslexiaandinclusion:timeforasocialmodelofdisabilityperspective?.Internationalstudiesinsociologyofeducation,11(3),223-236.Tunmer,W.,&Greaney,K.(2010).Definingdyslexia.JournaloflearningDisabilities,43(3),229-243.
BilagInterviewpersonA:
Hvilkeklassetrinunderviserdui?
SVAR:Jegharundervistklassetrin0.klasse–6.klasse.
Hvilkefagunderviserdui?
SVAR:Religion,historie,natur-teknik.
Idenperiodehvoriduhararbejdet/arbejdersomlærer,hardufåettilbudtnogle
specifikkekurserellerfagindenforordblindhed?
SVAR:Nej
84
Harduiforbindelsemeddituddannelsesforløbhaftnoglefag,somharhaftatgøremed
dysleksi?
SVAR:Nej
HvaderditgætpåhvormangemenneskeriDanmarkmuligvishardysleksi?
5procent
Hvordanforstårdudysleksi-ordblindhed?
SVAR:Udfordringervedatafkodefænomenet”læsning”
Vildumene,atduharbehovatlæremereomdysleksimedhenblikpåatunderstøtte
elevermedordblindhediundervisningen?
SVAR:Heltsikkert
Kunnedupegehvadindenforordblindhed,dervilværesærliggavnfuldfordigatvide?
SVAR:Hvordanmanbedstkanmotivereogudvikleselvværdogtroen,hosdenenkelte
elevpåatdeikkeskalgiveop.Ligeledesviljegmeneatdetervigtigtatmanfår
udvikletstærkekompetencerindenfortreområder.Hvordanmanplanlæggeren
undervisning,kendskabtilordblindhed,samtkendskabtilITudstyr.
Harduoplevetatundervisenogenderharhaftordblindhed?
SVAR:Jegersikkerpånogenafdeeleverjegharundervist,nokharhaftordblindhed,
fordidevarualmindeligelangsommeogsværeatfåmedsammenmeddeandre.Men
jegkanikkeværesikker.
Hvormegetfylderitgenereltidinundervisning?
SVAR:Dengangfyldtedettilpasnoktilminundervisning.Vibrugtedetmesttilatvise
forskelligedokumentar,programmeromdeforskelligefag.
85
Kenderdutilnogleafdesoftwareprogrammeriithjælpemidlernederbliverstillettil
rådighedforeleverne?
SVAR:KenderkuntilIT-rygsækken
Synesduatsoftwareprogrammerneeropdateredeellervildumeneatdererpladstil
forbedringer?
SVAR:Jegsynesikkedeeropdateret,ogdererheltklartbehovforforbedringer.
Kunneduevt.kommemedforslagtilforbedringer?
SVAR:Disseprogrammerskalværemegetmeremotiverende.Enkedeligecomputer
stemmeermegetsværatholdekørende,formangeafdisseelever,isærhvisdei
forvejenikkekanholdepåkoncentrationen.Derskalmegetbedresoftware
programmertil.
Hardufåetlæringihvordanduskalhjælpeelevenmedatgørebrugafit
hjælpemidlerne?
SVAR:Nej
Hvaderditindtrykafhvorgoddenalmindeligskoleelevertilatbrugeiti
undervisningengenerelt?
SVAR:Eleverne,omdeerordblindeellerej,ergodetilatbrugeITudstyrgenerelt,fordi
vileverientid,hvordeflestebørnharcomputere,I-pads,smartphonesosv.
Hvadtrorduderskaltilforatetbarnmedordblindhedkanbliveselvkørendemedit
hjælpemidlerneiundervisningen?
SVAR:Udviklingogopdateringafsoftwareprogrammerne.Langtbedrepædagogiskeog
tiltrækkendeprogrammerskaludvikles,sammenmedkompetentelærere,somergod
tilathjælpedemtilatværeselvkørende.Enformforhjælptilselv-hjælplærere.
Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtryk
afhvorflittigtellereffektivtdegenereltgørbrugafitiundervisningen?
86
SVAR:Defåjegkender,ogdefåundersøgelserjegharlæst,erdettydeligt,atdethele
kommeranpåhvormegetlærerneiforvejenharinteresseogtidtilatlæreatbenytteIT
iundervisning.HvislærereniforvejenikkekanfordrageIT,ogikkefølersigsærlig
kompetentindenforfaget,plusatskolenikkefaciliteterdegoderammer,såerchancen
foratdeflittigtogeffektivtbrugerITiundervisningen,megetlav.Denerhøjhvisallede
nævntefaktorerermedmodsatfortegn.
Hvormegeténtilénundervisningerderbehovformeddyslektikere?
SVAR:Undersøgelserpegerpå,atdereretstortbehovforentilen,fordimotivationog
koncentrationernogenafdevigtigstefaktorer,hvisdeskalopnålæringsmål.
Hvormegettidbrugerdupåatforberededinundervisning?
SVAR:Jegbrugtehalvtimepr.lektion.
Kandunævne2-3tingdugørsomaltidermed,nårduforberederdinundervisning?
SVAR:Sørgerforatjegharflereforskelligemåderatforklareindholdetpå.Jegfinder
godepædagogiske,ITellerandrefysiskestøttemidlertilminundervisning.
Hvormegetfylderdetiforberedelsenafdinundervisning,nårmanogsåønskerat
inkludereordblindeiundervisningen?
SVAR:Haraldrigundervistordblinde.
Athjælpeenelevmedordblindhedtilatgørekorrektbrugafithjælpemidlerneogfølge
mediundervisningensammenmedklassekammeraterne,erdetenopgavesomlæreren
alenekanløse?
SVAR:Nej.
Hvorvigtigttrordudeteratmantagerdennævnteproblemstillingoppåethøjere
ledelsesplan?
SVAR:Megetvigtigt.Ienskal1-10,og10erhøjtsåervipå10,hvisvierseriøsemedat
villehjælpedyslektikere.
87
Erdernoglespecifikkeforslagduvilkommemedtilledelsenellerdeandrelærernårde
handleromatunderstøtteordblindeeleveriundervisningen?
SVAR:Bedreplanlægningaftreområder,nårdetkommertilatuddannelærereiat
håndtereelevermeddysleksi.Deskalhavekursusihelhedsbillede,medtrevigtige
faktorer.1)Kompetencerindenforhvordanmanplanlæggerenundervisningforelever
meddysleksi.2)Kendskabtildysleksi,elevernesmentaletilstand,motivation.3)
KompetencerogbedreforståelseforIT,dysleksiudstyr,eleverneITkompetencer,IT
nu,densfremtid,ITsprincipper,historikosv.
InterviewpersonB
Hvilkeklassetrinunderviserdui?
4-9.klasse
Hvilkefagunderviserdui?
Geografi,matematik,idrætogengelsk.
Idenperiodehvoriduhararbejdet/arbejdersomlærer,hardufåettilbudtnogle
specifikkekurserellerfagindenforordblindhed?
Nej,detharjegikke.
Harduiforbindelsemeddituddannelsesforløbhaftnoglefag,somharhaftatgøremed
dysleksi?
Nej,detharjeghellereikke.
HvaderditgætpåhvormangemenneskeriDanmarkmuligvishardysleksi?komgerne
medetprocenttal
Jeggætterpå1-3%.
Hvordanforstårdudysleksidvs.ordblindhed?
Deternårelevenharafkodningsproblemerafordene.
88
Vildumene,atduharbehovatlæremereomdysleksimedhenblikpåatunderstøtte
elevermedordblindhediundervisningen?
Ja,dettrorjeg.
Kunnedupegehvadindenforordblindhed,dervilværesærliggavnfuldfordigatvide?
Detkunneværesærliggavnfuldformigatkendetilmeretekniskvidenomdysleksipå
endybereplan.Kendetilhvadjegsomlærerkangøretilatunderstøttedyslektikeren
ogkendetiltegnenepåatdetmuligviserentilfældeafdysleksi.
Harduoplevetatundervisenogenderharhaftordblindhed?
Ja,detharjeg.
Havdeelevenfåetudleveretnogleithjælpemidler?
Ja,enbærbarognogetlysendeværktøj.
Hvadhavdeelevenfåetudleveret?
Enbærbar,enhåndskanner,etlysendeværktøjsomjegikkeligekanhuskehvadvar.
Varhjælpemidletunderstøttendeforelevenmedordblindhed?
Detvardetenesteelevenhavdesåjodetviljeggættepåatdetvar.
Hvormegetfylderitgenereltidinundervisning?
It,fyldermereendfør.Genereltmeget.
Hvordanhåndtererduundervisningenmedelevermeddysleksinårdetkommertilat
tageithjælpemidleribrug?
Jegprøverathjælpesågodtsomjegkan,menjegmåindrømmeatjegharikkehar
supermegetvidenomitrygsækken.Menmanlærehenmedtidenogjegvedlidtmere
nuendjegvidsteførstegangjegsåden.
Harduoplevetudfordringermedelevermedordblindhed,nårithjælpemidlerneskal
tagesibrug?
89
Detviljegmene,baredetatjegikkeheltkendertilallefunktionerbegrænsermigiat
gørekorrektbrugafitrygsækken,nårjegskalhjælpedyslektikeren.Derforgårdethen
ogblivergætteværknogengange.
Hvilkeudfordringeropleverdumedelevermedordblindhedmedhenblikpåatbrugeit
hjælpemidlerkorrekt?
Udfordringenliggerihåndteringenafværktøjerneiselveundervisningen,deandre
eleverharikkedesammeværktøjersomelevensådeterligesomderertomålgrupper
jegsomlærerenskalrammepåengangogherkunnedetværesærligrelevantatkende
tilnogetkonkretteori,somtagerudgangspunktidyslektikerogithjælpemidler
Kenderdutilnogleafdesoftwareprogrammeriithjælpemidlernederbliverstillettil
rådighedforeleverne?
Jajegkenderlidttildenskrivesoftwaresomautomatiskretteroppådeordderer
forkertskrevet.Kenderogsålidttiloplæsningsfunktionmeddedigitalestemmer.
Synesduatsoftwareprogrammerneeropdateredeellervildumeneatdererpladstil
forbedringer?
Jegvilmeneatdekanværemerebrugervenlige,vileveridag2017ogderfindesrigtig
mangeapplikationertilrigtigmangeforskelligebehov.Derforviljegmeneatnogleaf
programmerneserlidtgamleudogdendigitalestemmekanlydeformonotonnogen
gangeogmegetkunstig.
Hardufåetlæringihvordanduskalhjælpeelevenmedatgørebrugafit
hjælpemidlerne?
Detharjegikkenej.
Hvaderditindtrykafhvorgoddenalmindeligskoleelevertilatbrugeiti
undervisningengenerelt?
90
Børneneergenereltgode,menmansomlærerkanikkealtidregnemedatbørnenekan
gørekorrektbrugafdeforskelligeprogrammer.Detkanværeatbørneneergodetilat
brugespecifikkeprogrammermenundervisningsrelateredeportalerkannoglegange
væreenstormundfuldforbørnene.
Hvadtrorduderskaltilforatetbarnmedordblindhedkanbliveselvkørendemedit
hjælpemidlerneiundervisningen?
Jegtrorderskalmegettil.Barnetsitkompetencerskalkendesogprogrammerneskal
somsagtværemerebrugervenligeogmindregammeldags.Detforudsætterogsåat
undervisningsformeneregnettilatbarnetkanfølgemed,medsineithjælpemidler.
Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtryk
afhvorflittigtellereffektivtdegenereltgørbrugafitiundervisningen?
Determegetforskelligt.Jegvilmeneatdetkommeranpåhvilkenbaggrundlæreren
selvhar.Hvislærereniforvejenermedpådendigitalebølgeoginteresseresigforit,
kanlærerenværeflittigtilatinddrageitiundervisningen.Derkanogsåfindeslærere
somgodtkanlideatgøredetpåden”gammeldagsmåde”,hvoritfyldersålidti
undervisningensommuligt.
Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtryk
afhvorflittigtellereffektivtdeertilatbrugeithjælpemidlernetilordblinde?
Jegkanikkesigesærligmegetomdet,dajegselvikkeharsupermegetkendskabtilit
hjælpemidlerne,menjegtrorogsåatdererandrelæreresomharudfordringermedat
gørebrugafdem.
Hvormegeténtilénundervisningerderbehovformeddyslektikere?
Somudgangspunkterderbrugformegetentilenundervisningmenjegtrorogsåat
hvismanopdelerdemiholdogadressereundervisningenpåenspecielmåde,atdet
kanudeladeslidt.
Hvormegettidbrugerdupåatforberededinundervisning?
Jegkanbrugefraenhalvtimetil2-3timerpåatforberedeminundervisning,altefter
hvadindholdetforundervisninger.
91
Kandunævne2-3tingdugørsomaltidermed,nårduforberederdinundervisning?
Jegprøveraltidatsehvordanjegkanbrugeittilateffektiviserevedforeksempelat
integrerenogetinformationssøgning
Hvormegetfylderdetiforberedelsenafdinundervisning,nårmanogsåønskerat
inkludereordblindeiundervisningen?
Detkanfyldemeget,nårmansomlærerskalhjælpedyslektikerenmednogleting,hvor
undervisningstidengårogmanikkeerheltsikkerpåatdeterdenrettehjælptil
dyslektikeren.
Athjælpeenelevmedordblindhedtilatgørekorrektbrugafithjælpemidlerneogfølge
mediundervisningensammenmedklassekammeraterne,erdetenopgavesomlæreren
alenekanløse?
Nejdetsynesjegikke.
Hvorvigtigttrordudeteratmantagerdennævnteproblemstillingoppåethøjere
ledelsesplan?
Determegetvigtigtforderernoglebeslutningersomliggerudenforlærerens
beslutningssfære.
Erdernoglespecifikkeforslagduvilkommemedtilledelsenellerdeandrelærernårde
handleromatunderstøtteordblindeeleveriundervisningen?
Viharbrugforatfåmerevidenindenfordysleksienogbrugenafithjælpemidlerne.Vi
harnoglegangebrugforassistance,viharbrugforatforældrenehjælperosogdet
kræverattagerproblemstillingenoppåethøjereplan.Vimåvægtedethøjereog
dermedsætteflereressourceraftildetselvomdetikkealtidvirkersomvisomskole
hartidtildet.
InterviewpersonC
Hvilkeklassetrinunderviserdui?
92
1.-9.kl
Hvilkefagunderviserdui?
Dansk,tyskoghistorie.
Idenperiodehvoriduhararbejdetsomlærer,hardufåettilbudtnoglespecifikke
kurserellerfagindenforordblindhed?
Ja.
Harduiforbindelsemeddituddannelsesforløbhaftnoglefag,somharhaftatgøremed
dysleksi?
Ja.
HvaderditgætpåhvormangemenneskeriDanmarkmuligvishardysleksi?
Måske3–4%.
Hvordanforstårdudysleksi?
Sværtvedatforbindelydogskrift.
Ellersværtvedatomdannebogstavertillyd,detkanværeenkelte
bogstavsammensætninger,ellerlyddeleietord,derkangøredetsværtforelevenat
kunneafkodeordet.
Vildumene,atduharbehovatlæremereomdysleksimedhenblikpåatunderstøtte
elevermedordblindhediundervisningen?
Ja,detviljeghavebehovfor,daderheletidenskernogetnytindenforforskningen.
Kunnedupegehvadindenforordblindhed,dervilværesærliggavnfuldfordigatvide?
Ja,hvilkeundervisningsmetoder,derermesteffektive.
Harduoplevetatundervisenogenderharhaftordblindhed?
Ja.
Havdeelevenfåetudleveretnogleithjælpemidler?
93
Jaienkeltetilfælde.
Hvadhavdeelevenfåetudleveret?
Computeresomkanlæseenteksthøjforelevenvedhjælpafenscannerogsåkaldeten
it-rygsæk.
Varhjælpemidletunderstøttendeforelevenmedordblindhed?
Bådejaognej.
Hvormegetfylderitgenereltidinundervisning?
Enheldel.
Hvordanhåndtererduundervisningenmedelevermeddysleksinårdetkommertilat
tageithjælpemidleribrug?
Jegserdetsomethjælpemiddel,derkanhjælpeelevenmedatlæsesværetekster.
Derudoverskalelevenogsåselvprøveatfindeenlæsestrategi,somhjælpeham/hende
medatafkodeentekst.Detsidsteerethårdtarbejdeforeleven,dadetogsåkræverat
han/hunlæsetrænerderhjemmeoggerneendnumereenhvisdeterenelev,derikke
hardysleksi.
Harduoplevetudfordringermedelevermedordblindhed,nårithjælpemidlerneskal
tagesibrug?
Ja,derkanværeelever,derikkeselvharviljentilatbrugedet.Detkanværeiformafat
elevenskalhavehjælptiatlæseandrefagbøgerf.exhistorie,matematikellerfysik.
Hvilkeudfordringeropleverdumedelevermedordblindhedmedhenblikpåatbrugeit
hjælpemidlerkorrekt?
Detkræveratelevenogsåbrugerdetderhjemmeogikkeladerdetliggeudenatdetgør
nytte.
Kenderdutilnogleafdesoftwareprogrammeriithjælpemidlernederbliverstillettil
rådighedforeleverne?
Nejikkespecielt.
94
Synesduatsoftwareprogrammerneeropdateredeellervildumeneatdererpladstil
forbedringer?
Kunneduevt.kommemedforslagtilforbedringer?
Fleremidlertilatunderviseforogflereundervisningstimerprelev.
Hardufåetlæringihvordanduskalhjælpeelevenmedatgørebrugafit
hjælpemidlerne?
Nej.
Hvaderditindtrykafhvorgoddenalmindeligskoleelevertilatbrugeiti
undervisningengenerelt?
Genereltretgod.
Hvadtrorduderskaltilforatetbarnmedordblindhedkanbliveselvkørendemedit
hjælpemidlerneiundervisningen?
Derskalikkesåmegettil,hviselevenermotiverettilatbrugedet.Menjegtrorikkeit
alenegøratelevenbliverbedretilatlæse.Mendeterethjælpemiddel,somkanværetil
storgavnforeleven.
Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtryk
afhvorflittigtellereffektivtdegenereltgørbrugafitiundervisningen?
Detafhængerafhvilkeklassetrindeunderviserpå.Mentildestørreklassertrorjegdet
bliverbrugtmeget.
Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtryk
afhvorflittigtellereffektivtdeertilatbrugeithjælpemidlernetilordblinde?
Detvedjegikke.
Hvormegeténtilénundervisningerderbehovformeddyslektikere?
Jegtrordereretstortbehov.Ikkenødvendigvisentilen,mendetkanogsåværepå
småholdmedandre,derhardysleksi.
95
Hvormegettidbrugerdupåatforberededinundervisning?
Deterforskelligt.Menetpartimerdagligt.
Kandunævne2-3tingdugørsomaltidermed,nårduforberederdinundervisning?
Jegbrugerofteitiundervisningen,somoftebestårafenlæseogellerskrivedel.
Hvormegetfylderdetiforberedelsenafdinundervisning,nårmanogsåønskerat
inkludereordblindeiundervisningen?
Detkræverendelunderstøttendeundervisningogplanlægning,somfyldermereeller
mindreiperioder.
Athjælpeenelevmedordblindhedtilatgørekorrektbrugafithjælpemidlerneogfølge
mediundervisningensammenmedklassekammeraterne,erdetenopgavesomlæreren
alenekanløse?
Nej.
Hvorvigtigttrordudeteratmantagerdennævnteproblemstillingoppåethøjere
ledelsesplan?
Determegetvigtigt.
Erdernoglespecifikkeforslagduvilkommemedtilledelsenellerdeandrelærernårde
handleromatunderstøtteordblindeeleveriundervisningen?
Detkommerselvfølgeliganpådenenkelteelev.Meneneundervisningel.
holdundervisningervigtigt.Samtidigerforældresamarbejdetogsåvigtigtforatden
dagligeundervisningkanlykkes.Dertilkandetværegavnligtmedenit-rygsæk.
InterviewpersonD
Hvilkeklassetrindui?
96
Jegharundervist4klasserog3klasser.
Hvilkefagdui?
Dansk,historieogengelsk.
Idenperiodehvoriduhararbejdetsomlærer,hardufåettilbudtnoglespecifikke
kurserellerfagindenforordblindhed?
Detharjegikkehaft.
Harduiforbindelsemeddituddannelsesforløbhaftnoglefag,somharhaftatgøremed
dysleksi?
Jeghariforbindelsemedmitstudiearbejdetoglæstendelomdysleksi.
HvaderditgætpåhvormangemenneskeriDanmarkmuligvishardysleksi?
Jegregnermedatdereromkring1,5%afDanmarksbefolkningdererdyslektikere.
Hvordanforstårdudysleksi?
Enmanglendestyrketilatkodebogstaversamtlyde,somresultereriatmanikkekan
læseordentligt,ellerskriveordentligt.
Vildumene,atduharbehovatlæremereomdysleksimedhenblikpåatunderstøtte
elevermedordblindhediundervisningen?
Jaheltklart!Jegharhaftdyslektikereiminundervisning,ogmankantydeligtseatde
liderafdetsocialepresderbliversatpådemiskoletiden.Hvilketharendirekte
påvirkningpåderesselvopfattelseogenddaselvtillid.
Kunnedupegehvadindenforordblindhed,dervilværesærliggavnfuldfordigatvide?
Detkunneværeinteressantatvide,hvordanhjernenarbejdermeddysleksi.Altsåden
neurologiskeanalyseatendyslektiker.Ogsåomhvorvidtandresanserstyrkes,somkan
kompenserefordennemanglendekunnentilatlæse.
Harduoplevetatundervisenogenderharhaftordblindhed?
Ja.
97
Havdeelevenfåetudleveretnogleithjælpemidler?
Elevenfikudleveretenbærbar,somkunnelæseteksteropforham.
Varhjælpemidletunderstøttendeforelevenmedordblindhed?
Detvardentilenvisgrad.Jegsådetmeresomenbrandslukningellerdesperatforsøg
påatgørehverdagennemmereforeleven.Menomhjælpemidletvarennaturlig
forlængelseafelevensmidlertilatløsekomplekseopgavererjegmegetskeptisk.
Hvormegetfylderitgenereltidinundervisning?
Deterjoblevetmereogmere,ogdeterpositivtefterminmening.
Hvordanhåndtererduundervisningenmedelevermeddysleksinårdetkommertilat
tageithjælpemidleribrug?
DerskalværepladstilateleverkanbrugeITpåenordentligmåde.Dogharmanen
opfattelseblandtungeatITerligmedunderholdning.Derforskalderenændringi
opfattelseafIT,dertagerdenungevækfraatdetudelukkendeerunderholdning,men
ogsåetlæringsmiddel.
Harduoplevetudfordringermedelevermedordblindhed,nårithjælpemidlerneskal
tagesibrug?
Jadetharjeg.Determåskeienmeresocialforstand,daeleverneharmegetsværtved
atikkemarginalisereelevendersiddermedhjælpebærbar.Ogdeterkæmpe
personlighedsmæssigtproblem.Såerderdettekniske,somogsåhalterendel.Derskal
væreetendnumeresynkroniseretsystem,derforbinderlærenogelevernebedre,og
gøredettekniskesamarbejdestærkere.Derskalogsåefterminmening,arbejdesefter
atbrugesAugmentedlearning,hvordererstortpotentialeforoptimeretlæring.
Hvilkeudfordringeropleverdumedelevermedordblindhedmedhenblikpåatbrugeit
hjælpemidlerkorrekt?
Dererselvfølgeligheleindlæringsprocessendertagertid.Mansermangeearlyusers,
altsådemdermestrerdethurtigt,menmanserogsåmangeandrederhardetsvært
98
medatlæreetnytsystem.Derforskalsystemernegøresmegetmeresimpleog
brugervenlige.
Kenderdutilnogleafdesoftwareprogrammeriithjælpemidlernederbliverstillettil
rådighedforeleverne?
IT-rygsækken.
synesduatsoftwareprogrammerneeropdateredeellervildumeneatdererpladstil
forbedringer?
Deskalgøressmarte,ogikkebarnlige.Derermangederforbinderbrugervenligmed
barnligt.Detkangodtværekompliceret,mennårdetersmart,ermanmeretilbøjeligtil
atblivevedmedatbrugedet.
Hardufåetlæringihvordanduskalhjælpeelevenmedatgørebrugafit
hjælpemidlerne?
Viharenansatpåskolendertagersigafatvideregivedevigtigsteinformationertil
lærerne.Medårene,bliverdetnemmereognemmereforlærerneatfåstikketetsystem
ihånden,udenatderysterpåhovedet.
Hvaderditindtrykafhvorgoddenalmindeligskoleelevertilatbrugeiti
undervisningengenerelt?
UngegenerelterjonæstentvungettilatværeeksperteriIT,ogdesystemerdereri.
Menigen,opfattelsenafatITerunderholdningermegetsværattagevækfradeunge,
ogderforerdeførsteassociationerdeungefår,nårdeserenbærbartelleranden
værktøj,erunderholdning.Mengenereltsåerogburdedeværegode,iogmedatdeter
blevetenfastbestanddelafvoreshverdag.
Hvadtrorduderskaltilforatetbarnmedordblindhedkanbliveselvkørendemedit
hjælpemidlerneiundervisningen?
ITværktøjetskalværeennaturligforlængelseafbarnet.Tagforeksempelaugmented
reality,derkunnemanformåatgørelæringsmidletsomværendeennaturligdelaf
indlæringen.
99
Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtryk
afhvorflittigtellereffektivtdegenereltgørbrugafitiundervisningen?
Determegetforskelligt.Mangeafunderviserne,falderbrugafITmegetnaturligt,og
andrekræverdettidosv.
Deandrelæreresomduharkendskabtilellerharhaftkendskabtil,hvaderditindtryk
afhvorflittigtellereffektivtdeertilatbrugeithjælpemidlernetilordblinde?
Deerjosomudgangspunktnødsagettilatbrugedet,dadetharenpåvirkningpå
elevensindlæring,ogdetvildegørealtforatrealisere.
Hvormegeténtilénundervisningerderbehovformeddyslektikere?
Manharbehovforatfølgeoppådenenkelteelev,påregelmæssigbasis.Derskalogså
opstillessucceskriterierfordenenkelteelev,fornetopatopnåmålet,somerlæringpå
ligefodmedalleandreelever.
Kandunævne2-3tingdugørsomaltidermed,nårduforberederdinundervisning?
Inkluderingoghvordanvidenskalpræsenterespåeninteressantmåde
Hvormegetfylderdetiforberedelsenafdinundervisning,nårmanogsåønskerat
inkludereordblindeiundervisningen?–Manharaltidelevernesomdøjermed
udfordringeritankerne,nårmanforbereder,damanjoskalplanlæggesåallekanvære
medogforstå.
Athjælpeenelevmedordblindhedtilatgørekorrektbrugafithjælpemidlerneogfølge
mediundervisningensammenmedklassekammeraterne,erdetenopgavesomlæreren
alenekanløse?–heltklart!
Hvorvigtigttrordudeteratmantagerdennævnteproblemstillingoppåethøjere
ledelsesplan?–Alleaktørerskalmediforbedringenafdenneproblemstillingogmange
andreproblemstillinger,ogmanskalsættetidogandreressourceraftildet.
100
Erdernoglespecifikkeforslagduvilkommemedtilledelsenellerdeandrelærernårde
handleromatunderstøtteordblindeeleveriundervisningen?
Manskalgørebrugafdenekspertvidendererderude.Manskalfraledelsenssideaf,
samarbejdemeduniversiteterogforskningsinstitutter,foratkommetildebedste
løsninger.
Interviewtildyslektiker
Erdustuderendeligept.?
- Ja-Pædagog
Hvadbetyderordblindhedfordig?
- Atjegskallæsemerekoncentreretogbrugemeretidpåatlæseenddeandre
- Atjegkanhavevanskelighederiatlæsenyejegikkeharsetellerført
- Atjegertilbageholdendenårdetkommertilatudtrykkemigskriftligtoffentligti
storeforsamlinger
Harordblindhedhaftenpåvirkningpådintidligeskolegang,hvisja,såhvordan?
- Dethardethaftidengrad.Jegharaltidkunnelideatgåiskoleogharværet
stabil.Menjegharhaftbesværemedatlæse,skriveogstavekorrekt.Dethar
ogsågjort,atjegframintidligskolegangvarnødtilatfindermåder,hvorpåjeg
kunneslippeforoverståendevanskeligheder.Jegvarstærktilattaleogtagstyre
rollen.Jeguddelegeretdeoverståedeopgavetildeandreigruppen.
- Derudovergjorderdetsværtformig,atforståhvordanopgaverneskulleløses,
dajegpsykiskikketroedepåmigselvogtilbageholdendeinogle
sammenhængeniklasseundervisning.
Komdetsomenoverraskelsedadufikkonstateretdysleksi?
- Detkom,somenlettelse,dajegminskolegangundretmigover,hvaddervar
årsagentilatjegikkevargodtilatstave,skriveoglæse.Forjeghavdeiboetidk
isålangtid.Efterkonstateringafdysleksi,blevjegmerefokuseretogmålrettet.
Fonuvedjeghvordanjegskalarbejdeoghvadderskalforatændreeller
reducereiminsvaghed.
Hvadfikduudleverethjælpemidlerderefter
101
- Ja.Jegfikudleveretenpcmedværktøj,hvorpc’enkunnelæseindscannettekster
ogliggende.Jegfikenpen,somkunnescanneordfradefysisketeksterjeghavde
sværtvedatlæse.Jegfikogsåendiktafon,derfikogsåinstalleretpåpc’en,hvor
kunneindstilleredetilathjælpemigmeddeordjeghavdesværtvedathøreosv.
Hvorlangtidtogdetfordigatlæreithjælpemidlerneatkendeogfikduhjælptil
atarbejde
meddem?
- Dettogikkelangttid,menjegsynesikkejegfikengodvejledningibrugenafit
pakken.Jegbrugetkundebasseleværktøjogaldrighelepakken.Derudovervar
systemetmegetlangsomtogdetgjorddetogsåvanskeligtatbruge.
Hvordansynesduatithjælpemidlernefungerefordig?
- Debasseleværktøj,somoplæsningoghjælpendeordvarfint,men
hjælpemidlernefungeretellersikkegodtformigisinhelhed.Jegsynesdevar
meremålrettetfolkmedstørrevanskelighederogblindhed.
Kunneduevt.pegepåforbedringeriithjælpemidlerne?(mågerneuddybes).
- Detførste,somkanforbedreser
1. layoutet.Determindreattraktivt,kedeligtoguoverskueligt
2. Deforskelligesprog,somderblivertilbudtskalikkedownloades,deskal
alleredeværedownloadespåpc’en.
3. Instrukserneskalværemeresimpleogoverskuelige
4. Detlilleboksmedhjælpendeordnårduskriverpåpc’enskalværemere
skratesyrietminevanskeligheder.
5. stemmen,somlæserteksterogsværeordskalværemereklarog
almindelige.Manblivertrætafathørepådenikkesåpersonligestemme.
Hvordanharlærerenereageretpådineithjælpemidler?Hardehaftvidenog
kendskabom
hjælpemidlerne?
- Deharikkekendskabtildette.Jeghavdeikkenogenlærere,somhavdekendskab
tilprogrammet.Jegfortaltehellerealdrigomprogrammettillærerne.
Hvordangørduidagbrugafhjælpemidlerne?
102
- Idagbrugerjegikkehjælpemidlerne,dajegsynesdeterforbesværligtog
upraktiskatbruge.
Hvisdusertilbagepådinskolegangistartendadufikhjælpemidlerneudleveret,
hvadvildu
sigetildinelærere,hvaddeskalhuskeatgøresådenordblindeinkluderesi
undervisning?
- Deskullefokuserepåenkeltmanglerjeglavetkonstantoggivemigopgaver,som
kunneforbedremig.Dekendteallegodttilminemangler,mendervaraldrig
konkreteopgaver,somvarmålrettetminemanglerogsvagheder.
- Deskullescanneteksterneformigpåforhånd,somblevbrugttilundervisning,
fordetharmanikkeoverskudtilselv,dabrugenafithjælpemidlerneer
omfattendeogupraktisk.
Synesduatlærerenesniveauafkendskabtilitværktøjererhøj?
- Nejsletikke.Deharhellereikkeindsigtihvadtegneneerforordblindhed.Hvis
lærernehavdemereindsigtiordblindhedoghvaddetvarforsenstørrelse,ville
jegidagikkehaftsåstorevanskelighedermeddetskriftligtosv.
Hvaderditindtrykafhvorgodtdelærerduharhaftgenereltvedom
ordblindhed?Erder
noglefordommeelleruvidenhedkobletmeddysleksiiklasseværelserneudefra
dine
erfaringer?
- Folktroratmanerdissideretordblindogatmanikkekanseordene,somenreal
blindmand.Daminordblindhedikkevarudtrykketminsocialerelationogmin
mundtligedeltagelse,strejfetdetaldriglærerneatjegvarordbild.
Følerduatsynetellervidenomdysleksierblevetbedreogmereudbredt
igennemårene?
- Detkanjegikkesigesåmegetom.Menfølerikke,atdererkommetdenstore
forbedring.Jegmødertilidag,somharudfordringermeddetskriftlige,menikke
erblevetundersøgtellerscreenetforordblindhed.Så,jegsynesikkedener
blevetbedre.Jegveddogpågymnasier,atmanscreenereleverneiløbetafde
103
første6månederafstudiet,mendeterikkemedhenblikpåatfindedeordblinde
elever.
Hvadkanmanevt.gøreforatspredevidenomkringdysleksipåskolerne?
- Manskalgiverlærernekurserihvordanmankanopdageomeleverhartegnpå
ordblindhedogdernæstgiverdemværktøjtil1.hvordankanhjælpeelevermed
ordblindhedsudfordringer2.hvordanmanmotiveredem3.hvordande
ordblindekanbliveinkluderetiundervisning.
Synesduatundervisningenidagertilrettelagtsåledesatdenordblindefølersig
inkludereti
undervisningen?
- Detsynesjegikkeogpåenmådeja.Daordblindhedharforskelligegradererdet
sværtatmåleogvejepådet.Menisinhelhedsåikke,dadenordblindharnogle
vanskeligheder,dergørathan/hunikketøratdeltageaktivtiundervisning,som
deandre.Mendeelevermedmindreordblindhedermereinkluderetendede
andreogligeledesdesocialestærkeelever.
Hvadkanmangøreforattilrettelæggeundervisningensådenordblindefølersig
inkluderet
ogopnårlæringiundervisningen?
- 1.manskalarbejdepåsammenholdet,trivslenogundervisningsmiljøet.Elever
skalfølesigtilpasførstogfremmestogsærdelesdeordblinde.
- Fokuserepåmerenærgåendeundervisning,hvordeenkelteeleverfåmerefokus
igrupperne
- Sammenkobledetteoretiskeiundervisningmedpraksis.Nårmanøverellerlære
nyeordkandetværekunathøredet,mendetkræverogsåatmanseordetsamt
skrivedet.
- Gøreundervisningmereflydendeoglegendesåderikkeerforfasterammeri
forholdtilhvaddererrigtigtogforkert,ordblindeeleverkanhavesværtvedat
giveslippåderesfrygt/angstomdetdelavererheletidenforkert.
- Atdeordblindebliverrettetmedmåde.Nårdelaverenfejlsåikkekøredentil
bunds,menspringoverdenogretdenigennemietandetsammenhæng,ikke
dvæleifejlen.
104
- Givdeordblindefleresuccesoplevelservedatrosedemekstravedfeedbackaf
opgaverosv.
- Sætmestfokuspådetdeerdygtigetil
Hvilkefaktorererenhindringforatlæringhosdenordblindekanopnåsi
klasseværelset?
- Atmanikkekendertil,hvorformanlaversåmangefejl.
- Atlærerneikkevedhvordandeskalarbejde/hjælpedeordblinde.
- Atderikkeergodtlæringsmiljø
- Atmanikkemåfejl,hvismangøresåbegynderdeandreatgrine
- Atdenordblindeikkeharselvtillidnoktilatfejl
- Atundervisningsniveaueterforhøjtogdermedkandenordblindeikkefølge
med
- Atdeskriftligeopgaverkunkanløsepåenmåde.Detsætterenblokkederved
denordblinde.
Figur1
105
Figur2
Figur3
Mål • Lærerneskalkunnehjælpedyslektikereiundervisningenvedbrugafit
Teoretisktolkningsra
mme
Undersøgelsesspørgsmål • Problemstillingen
Metoder • Kvalitativinterview
Empiri-indsamling
Transskribering
LæsningRerleksion
Kategorisering/tematisering
106
Figur4
Figur5
107